Udvalget for Småøer 2024-25
UFS Alm.del Bilag 1
Offentligt
2938799_0001.png
Oplæg om høring i Folketinget
vedrørende en national ø-politik
November 2024
Danmark er et ø-rige og øernes kultur og den særlige ø-levemåde er en bærende del af vores
fælles kulturarv. Det samme er naturen og landskabet på og omkring vores øer, som er helt unik
i verden. Det er senest slået fast med Unescos kåring af Geopark Det Sydfynske Øhav som
verdensarv.
Men øerne og deres kultur har ikke en tilstrækkelig økonomisk og politisk bevågenhed i den
eksisterende lovgivning, og har derfor ikke reelt status som en særskilt naturform og levemåde,
som skal bevares og udvikles for at bestå til fremtidige generationer.
De små, beboede øer i Danmark står ved en skillevej, der kalder på handling fra Folketinget.
Efter 100 års vedvarende befolkningstilbagegang (hvor op imod 25 øer er blevet helt affolkede),
er der begyndt at ske en stabilisering af indbyggertallene på resten af de omkring 40 små øer i
Danmark.
…
der findes en fremtid for vores øer, en
fremtid, hvor flere danskere vælger ø-livet til,
og hvor øerne fortsat kan være levedygtige
helårssamfund
…
Så meget endda, at det samlede indbyggertal steg i en periode fra 2016 og nogle år frem. I de
seneste år er befolkningstallet dog faldet igen for nogle øers vedkommende, mens andre øer
fortsat har fremgang. Dette
viser os, at der findes en fremtid for vores øer, en fremtid, hvor flere
danskere vælger ø-livet til, og hvor øerne fortsat kan være levedygtige helårssamfund, men
også at der er fare for, at de små øer med tiden bliver helt affolkede. Det er altså nu, vi skal
gribe ind.
Øernes særlige kendetegn er, at de kun er tilgængelige ad vandvejen. Denne faktor er på den
ene side et benspænd for udvikling og bevægelighed, på den anden side er det netop denne
unikke kvalitet, som gør øerne til noget særligt og som dermed er afgørende for deres
tiltrækningskraft på både tilflyttere og turister, men også
et livsvilkår som er med til at bevare og
forstærke de særlige kulturelle og landskabsmæssige værdier, som øerne repræsenterer.
På baggrund af ovenstående er formålet med denne høring at afdække perspektiver for en
mulig national politik for danske øer, der ikke landfaste ved bro eller dæmning.
 UFS, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Sammenslutningen af Danske Småøers oplæg til høring om national ø-politik
2938799_0002.png
Formål med en national ø-politik
En national ø-politik skal danne baggrund for, hvordan vi som nation fremtidssikrer udvikling af
øerne, med respekt for deres individuelle særpræg og natur. For de beboede øer gælder, at en
ø-politik, skal sikre, at de rammevilkår, som er nødvendige for at bevare øerne som beboede
helårssamfund, er til stede - herunder adgangen til øerne for både beboere og besøgende.
Et væsentligt formål med en national ø-
politik, bør derfor være at skabe en
sammenhængende retningslinje for hvordan
vi på tværs af sektorer og politiske niveauer,
skal fremtidssikre de beboede danske
småøer som helårssamfund.
Nogle af de udfordringer, som står i vejen for bosætning på øerne, er politiske og strukturelle
forhold. Bl.a. spiller niveauet af færgeservice, herunder forlængede overfartstider eller
bortsparede overfarter, prisstigninger, grøn omstilling af færgerne osv. en afgørende rolle. På
skole- og hjemmeplejeområdet er der en tendens til, at nogle landdistriktskommuner går lige til
grænsen af hvad der er lovligt (se div. afgørelser fra Ankestyrelsen) i forsøget på at gennemføre
besparelser. Interessen fra øerne for det seneste Frilandsby-projekt viste også, at småøerne er
nogle af de områder i Danmark, hvor den fremtidige bosætning er allermest hæmmet af rigide
love og regler for måden, vi anvender og fornyer vores boligmasse på.
I mange småø-samfund oplever man, at den kommunale håndtering af gængse ø-spørgsmål er
tilfældig og uovervejet, og at kommunerne ikke selv har en plan for, hvad der skal ske med
øerne fremadrettet (altså om de skal affolkes af sig selv eller aktivt bevares). Omvendt er
kommunerne på en række områder kun levnet ringe muligheder for at skabe den nødvendige
udvikling; dette blandt andet i forhold til at kunne imødegå de kommunale merudgifter, der
findes i forbindelse med at opretholde et øsamfund, samt at håndtere
den store
fritidsanvendelse af helårsboligmassen, som ikke altid og på alle steder er lovlig.
Et væsentligt formål med en national ø-politik, bør derfor være at skabe en sammenhængende
retningslinje for hvordan vi på tværs af sektorer og politiske niveauer, skal fremtidssikre de
beboede danske småøer som helårssamfund.
På den ene side peger dette i retning af indsatser, der skal optimere og understøtte forhold, der
allerede findes på øerne i dag
– og på den anden side, indbefatter det også forhold, der skal
bringes i orden i forhold til fremtidens bosætning.
 UFS, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Sammenslutningen af Danske Småøers oplæg til høring om national ø-politik
2938799_0003.png
En ø-politik bør derfor tilgodese ikke kun de mennesker, der bor på øerne i dag, og sikre at de
har de bedst mulige forhold, men også, at flere mennesker i fremtiden får mulighed for at
kunne bosætte sig på en ø.
Det
er statens fornemmeste opgave i denne
forbindelse, at sikre rammevilkårene og
betingelserne for, at det antal mennesker,
der gerne vil bo på en ø, også kan lykkes med
det.
Det er ikke statens opgave at formulere meningen med at bo på en ø eller at sikre lokale
arbejdspladser i flæng
– men det er statens fornemmeste opgave i denne forbindelse, at sikre
rammevilkårene og betingelserne for, at det antal mennesker, der gerne vil bo på en ø, også kan
lykkes med det, ift. til fair finansieringsmuligheder, en passende udvidelse
og optimering af
boligmassen, ordentlige pendlerforhold og et lovligt udbud af velfærdsydelser til både unge og
gamle. Man bør ikke kun have ret til at bosætte sig, hvor man ønsker, øboerne bør også have ret
til at blive boende, hvor de ønsker.
En overordnet målsætning om at bevare de beboede småøer som helårssamfund, bliver også
indlysende, når vi betragter øerne fra et sommerhus- og turismeperspektiv. Mens der er knap
4.500 helårsindbyggere på de 27 danske småøer i Sammenslutningen af Danske Småøer i dag,
er der ifølge en rapport fra Sammenslutningen af Danske Småøer fra 2015 en estimeret
befolkning af sommerhusanvendere på mellem 10.000-15.000 på de samme øer. På
turismesiden estimeres det på baggrund af samme rapport, at der var over 1 mio. turister om
året alene på de 27 medlemsøer i Sammenslutningen af Danske Småøer.
I fraværet af helårsbosætningen, ville der ikke gå færger til disse øer, ligesom der heller ikke
ville være købmandsbutikker, restauranter eller overnatningstilbud. En forudsætning for, at
man kan servicere så mange turister og sikre færger til alle de fritidsboligejere er, at der bor
mennesker permanent på øerne. Det understreger, at der er et symbiotisk forhold mellem
helårsbosætningen og sommerhusbrugere og turismeindustrien.
Udover de umiddelbare, afledte økonomiske effekter i værtskommunerne, hvor der er øer, viser
det også, at øerne kollektivt løser en opgave i forhold formidling af øernes natur og kultur og til
rekreation for et stort antal mennesker i Danmark. Af samme grund kommer en national ø-
politik til at dreje sig om mere, end blot nogle relativt få, tusinde øboere.
For de ubeboede øers vedkommende bør der være særligt fokus på naturbeskyttelse, men
også på, hvordan man særligt skånsomt kan gøre nogle af dem tilgængelige for turister og
natur-betingede
erhverv som skånsomt landbrug og fiskeri. Der skal tages stilling
til, hvilke af
de ubeboede øer, der skal have lov at være helt i fred og hvilke, der på en for naturen passende
måde, kan være adgang til.
 UFS, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Sammenslutningen af Danske Småøers oplæg til høring om national ø-politik
2938799_0004.png
Forslag til 5 fokuspunkter i en ø-politik:
1. Sikre og styrke grundlaget for befolkningstilvækst på beboede øer
Herunder boliger, færger, internet og mobilforbindelse, postbefordring, adgang til dagligvarer,
børnepasning og skole.
2. Sikre et bæredygtigt grundlag for øernes økonomi
Herunder erhvervsudvikling, planlov, lokalplaner, regler på fødevare- og landbrugsområdet.
3. Sikre bæredygtige løsninger for fremtiden
Herunder klima- og kystbeskyttelse, naturgenopretning og bevarelse, tilstrækkelige og
bæredygtige energikilder og transport, fortsat adgang til rent drikkevand.
4. Sikre sundheds- og velfærdsydelser
Herunder rammebetingelser, der sikrer adgang til almen læge, hjemmehjælp, palliativ omsorg,
vaccinationstilbud, hjælp til socialt udsatte samt akut lægehjælp og transport til/fra hospital.
5. Styrk øernes civilsamfund
Herunder rammebetingelser for at bevare øernes stærke civile strukturer i f.eks. foreninger,
frivillige akutgrupper, brandværn m.m. samt sikrer øboernes demokratiske rettigheder fx ift.
lokale valgsteder på øerne.
Sammenlignelige lande med nationale ø-politiker
Irland:
Finland:
Kroatien:
Estland:
https://www.gov.ie/en/policy-information/a7188-our-living-islands/
https://finlex.fi/sv/laki/ajantasa/1981/19810494
https://narodne-novine.nn.hr/clanci/sluzbeni/2021_11_127_2156.html
https://www.riigiteataja.ee/akt/262923?leiaKehtiv
 UFS, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Sammenslutningen af Danske Småøers oplæg til høring om national ø-politik
Forslag til program for høringen
Varighed:
ca.
3 timer
Sted:
Christiansborg Slot
Arrangører:
Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalg for Småøer samt Sammenslutningen af Danske
Småøer
Mulige samarbejdspartnere:
Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Kyst og Naturturisme.
Velkomst v. formand for udvalg
(5 min)
Visioner for øerne
Hvad vil vi med øerne i Danmark?
-
-
-
Landdistriktsministeren
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
En ø-borgmester
(25
min)
Inspiration fra andre lande
(25
min)
Hvad er erfaringerne med national ø-politik i de lande, som har en?
Hvordan får man en ø-politik,
hvem skal spørges, hvem skal formulere den?
-
-
Oplæg ved embedsværket, der var involveret i Irlands ø-politik
Oplæg ved embedsværket, der forvalter Finlands ø-politik
(15 min)
Spørgsmål
Pause
(20 min)
Nyeste ø-forskning
Hvad kendetegner en succesfuld ø
-
-
(25
min)
Egon Noe, professor, leder af Center for Landdistriktsforskning, SDU
Jens Westerskov Andersen, Ph.d.-stipendiat i ø-sociologi, Lunds Universitet
(15 min)
Spørgsmål
Opsamling v. formand for udvalg
(10 min)