Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del Bilag 6
Offentligt
2925888_0001.png
Notits til Udvalget for Forretningsordenen
Om lovforslag nr. L 57 om ændring af lov om valg til
Folketinget (Ændring af regler om befordringsgodtgørelse
til Folketingets medlemmer)
Baggrunden for lovforslag nr. L 57 om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer) er,
at Udvalget for Forretningsordenen i 2013 ændrede Folketingets rejseregler,
så det skulle være muligt at få skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil til alle
storkredse og ikke kun den storkreds, hvor man er opstillet. I forbindelse med
en gennemgang af rejsereglerne blev Folketingets Administration opmærk-
som på, at denne udvidelse af adgangen til skattefri befordringsgodtgørelse
ikke har hjemmel i valgloven.
I første omgang vedtog UFO den 24. april 2024 en tekstanmærkning
med
henblik på at tilvejebringe den fornødne hjemmel til udbetalinger, herunder de
allerede foretagne udbetalinger. Den tekstanmærkning gælder dog kun indtil
årets udgang, dvs. indtil den 31. december 2024. Tekstanmærkningen inde-
bærer, at den allerede udbetalte befordringsgodtgørelse (på op til 5 mio. kr.)
ikke skal tilbagebetales, uanset om L 57 vedtages eller ej.
Det fremgik også af materialet til UFO, at tekstanmærkningen ville skulle føl-
ges op med en ændring af valgloven, og at Administrationen ville lave et lov-
forslag, som kunne blive fremsat af Præsidiet i oktober.
UFOs beslutning fra mødet den 24. april, blev offentliggjort i følgende bilag:
UFO alm. del - bilag 64
På den baggrund blev der udarbejdet et lovforslag, der skal give hjemmel til
de eksisterende regler og indføre mere fleksible rammer for, at UFO fremad-
rettet kan fastsætte de nærmere regler for befordringsgodtgørelse.
Lovforslaget skal også løse den bagudrettede skatteretlige problemstilling,
der er opstået, ved, at der siden 2013 er udbetalt skattefri befordringsgodtgø-
relse i videre omfang, end der er hjemmel til i valgloven. Med lovforslaget fo-
reslås det således, der tilvejebringes lovhjemmel til, at godtgørelse for befor-
dring i egen bil udbetalt til medlemmer af Folketinget i perioden fra indkomst-
året 2013 til og med indkomståret 2024 i medfør af Folketingets rejseregler i
alle tilfælde ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
25. oktober 2024
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-2
Side 1 | 2
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Notits om lovforslag nr. L 57 om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer) .
2925888_0002.png
Lovforslaget blev sendt i skriftlig høring i Præsidiet den 13. september og
blev herefter forelagt UFO på mødet den 25. september. Materialet, der blev
omdelt i UFO til brug for mødet den 25. september, kan findes via følgende
link:
UFO alm. del - bilag 82.
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober, og der blev planlagt førstebehand-
ling tirsdag den 5. november.
Side 2 | 2