Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2024-25
UER Alm.del Bilag 4
Offentligt
2935304_0001.png
Dato:
6. november 2024
Sagsnr.:
SJ-STD-
MECH.DKETIK
Dok.nr.:
2991571
Sagsbeh.:
MECH.DKETIK
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(ændring af ugegrænsen for den fri abort, oprettelse af et nyt abortnævn m.v., og
abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 - 17 årige).
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Som det nævnes i
lovforslagene, har rådet i varierende detaljegrad allerede forholdt sig til de
foreslåede ændringer i sin redegørelse om abort fra 2023
1
. Derfor vil dette
høringssvar primært fokusere på de ændringsforslag, som rådet ikke tog stilling til
i 2023. Det vil især sige 1) den konkrete omstrukturering af abortsamrådene og 2)
revisionen af betingelserne for at kunne få tilladelse til abort efter udløbet af
ugegrænsen for den fri abort. For en god ordens skyld skal rådets overordnede
tilgang og stillingtagen til abort i redegørelsen fra 2023 dog kort opsummeres
indledningsvist.
I redegørelsen fra 2023 pegede rådet på, at enhver regulering af abort kan ses som
udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn:
1) et hensyn til den gravide (og en evt. partner)
2) et hensyn til fosteret
3) et bredere samfundshensyn (fx til personer, der allerede lever med
bestemte sygdomme eller handicaps) og
4) et hensyn til sundhedspersonalet.
I redegørelsen fra 2023 førte rådsmedlemmernes konkrete afvejning af disse
hensyn til, at et flertal på 9 ud af 17 anbefalede, at ugegrænsen for den fri abort
flyttes fra uge 12 til 18. Et samlet råd anbefalede også dels, at abortsamrådenes
sammensætning og funktion tages op til gennemsyn, og at 15 til 17-årige burde
have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for den fri
abort, som kvinder over 18 år har.
Efter kort at have opsummeret rådets tilgang og stillingtagen til abort i
redegørelsen fra 2023, præsenteres i de følgende tre afsnit rådets forståelse af og
kommentarer til forslagene til lov om ændring af 1) ugegrænsen for den fri abort,
2) oprettelse af et nyt abortnævn og 3) abort uden forældresamtykke.
https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/abort-og-fosterdiagnostik/udtalelse-om-graensen-for-
provokeret-abort-2023
1
Side
1 / 5
 UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Høringssvar fra Det Etiske Råd om lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for den fri abort m.m.
1) Ugegrænsen for den fri abort
Hvad angår en ugegrænse på 18 uger for den fri abort, flugter den som allerede
nævnt med den grænse, som et flertal af rådets medlemmer foreslog i 2023, og
rådet har derfor ikke yderligere kommentarer til denne.
Rådet finder det på sin plads, at man i forbindelse med den foreslåede lovændring
har valgt at opdatere sprogbrugen en række steder, så den er mere tidssvarende.
Det gælder fx ændringen fra ’svangerskab’ til ’graviditet’ og ændringen fra ’legemlig
og sjælelig’ til ’fysisk og psykisk’.
Rådet ser også positivt på lovforslagets forsøg på, som rådet forstår det, at
specificere alvorlighedsbegrebet ved at fokusere på faktorer så som antallet af
operationer, de enkelte operationers omfang, samt sandsynligheden for, at
operationerne er vellykkede (se fx s. 46). Det kan være med til at gøre de konkrete
vurderinger mere gennemsigtige. Det er dog værd at bemærke, at man stadig synes
at operere med et udefineret alvorlighedsbegreb, når man udover de nævnte
faktorer også taler om, ”hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det
bliver født” (ibid). Det kan dog godt tænkes, at det ikke er muligt at specificere det
yderligere, fordi det ganske enkelt er svært at sammenligne forskellige lidelser på
meningsfuld vis.
Udover de nævnte punkter har rådet også hæftet sig ved lovforslagets forsøg på,
som rådet forstår det, at definere den ’væsentlige risiko’, som indgår i
nyformuleringen af den såkaldte fostermedicinske indikation for abort efter
ugegrænsens udløb. I den nye formulering lyder det, at der kan gives tilladelse til
abort efter ugegrænsens udløb, hvis ”der er væsentlig risiko for, at barnet på grund
af en genetisk tilstand, sygdom eller alvorlig misdannelse [i fosterstadiet] vil få
alvorlig sygdom” (s. 62). Samtidig forklares det i bemærkningerne, at der ”ved
væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en
øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som
ligger uden for det normale” sådan så ”sandsynligheden for, at barnet vil få en
alvorlig sygdom eller lidelse, skal være højere end den, der gælder generelt” (p. 46).
Som rådet ser det, er det uheldigt at sætte ’væsentlig risiko’ lig med ’øget
sandsynlighed’. For en dagligsprogsbetragtning virker der til at være en betydelig
forskel på de to udtryk. En risiko er en sandsynlighed for, at noget dårligt eller
uønsket sker, og når risikoen er væsentlig, har den en vis størrelse. Det kan altså
ikke være en hvilken som helst øget sandsynlighed i forhold til det, der gælder
generelt, men en sandsynlighed af en vis størrelse. Det er et separat spørgsmål, om
sandsynligheden blot bør være øget eller den snarere bør være væsentligt øget, for
at kunne få tilladelse til abort efter ugegrænsens udløb. Men hvis ønsket er at sikre
så gennemsigtig en lovgivning som muligt, finder rådet det uheldigt, hvis udtrykket
’væsentlig risiko’ sættes lig med ’øget sandsynlighed’.
Side
2 / 5
 UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Høringssvar fra Det Etiske Råd om lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for den fri abort m.m.
Endelig har rådet også hæftet sig ved, at lovforslaget indebærer en ændring af
muligheden for at få tilladelse til abort, når fosteret er levedygtigt. Ifølge gældende
lov er det sådan, at hvis ”fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til
svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3 [den fostermedicinske
indikation] nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det” (p. 63). I
den nye § 95 hedder det derimod blot, at ”hvis fosteret på baggrund af en
lægefaglig vurdering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til
abort, hvis betingelser for abort efter stk. 1, nr. 1 [den fostermedicinske indikation]
er opfyldt” (p. 63). Som rådet forstår det, vil lovforslaget altså betyde, at det ikke
længere er sådan, at den fostermedicinske indikation med ’afgørende vægt’ skal
tale for en abort, hvis fosteret er levedygtigt. Den skal blot tale for abort, hvilket vil
sige, at der skal være en øget sandsynlighed for en alvorlig tilstand.
Rådet finder det værd at gøre opmærksom på, at det i givet fald kan opfattes som
en væsentlig svækkelse af det gradualistiske princip, som har spillet en central rolle
i dansk abortpraksis. Ifølge det gradualistiske princip skal hensynet til fosteret
gradvist tillægges større og større betydning i takt med at fosteret udvikler sig. Det
er, som rådet forstår det, bl.a. derfor, at gældende lov siger, at den
fostermedicinske indikation skal tale for abort med ’afgørende vægt’, når fosteret
formodes at være levedygtigt. Når man fjerner kravet om afgørende vægt ved
levedygtighed kan det derfor virke som om, at man svækker det gradualistiske
princip. Det kan der være gode grunde til, og rådsmedlemmerne ser også forskelligt
på, om det er en god ide. Men de er alle enige om, at det i det mindste bør
begrundes tydeligere, hvilke overvejelser, der ligger bag en så grundlæggende
ændring af betingelserne. Er det for at sikre, at loven er i overensstemmelse med
praksis? Hvad er det i så fald, der begrunder praksis? Er det hensyn til fosteret selv?
Er det hensyn til den gravide? Eller en bestemt afvejning af de to?
2) Oprettelse af et nyt abortnævn
Hvad angår forslaget om at oprette et nyt nationalt abortnævn som erstatning for
de gamle regionale abortsamråd, ser rådet positivt på, at samrådene er blevet taget
op til gennemsyn, sådan som rådet også foreslog i sin redegørelse fra 2023.
Rådet finder også overordnet set det konkrete forslag om at oprette et nyt nationalt
abortnævn hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der skulle behandles
væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager, giver det, som rådet
ser det, mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også
styrker muligheden for en ensartet behandling af alle sager.
Rådet ser også positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde
for abortnævnet. I den forbindelse vil det, som rådet set det, dog være vigtigt, at
der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle gravide får de samme muligheder
for foretræde uanset bopæl, og, at der 2) dels gøres bestræbelser for at sikre, at
muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem,
der er bedst til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.
Side
3 / 5
 UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Høringssvar fra Det Etiske Råd om lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for den fri abort m.m.
2935304_0004.png
På samme hvis finder rådet det også positivt, at den gravide får ret til vejledning
om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilorganisationer i tilfælde af
et afslag på en anmodning om abort.
Hvad angår abortnævnets sammensætning, finder rådet overordnet set forslaget
hensigtsmæssigt. Det gælder både forslaget om, at de menige medlemmer
beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk
Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en
konkret sag, sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Som
rådet forstår det, åbner begge faktorer op for en mere sagligt/fagligt nuanceret
belysning af den enkelte sag, måske især i forhold til den social-psykologiske
dimension.
Hvad angår sekretariatsbetjeningen, har rådet bemærket, at ministeriet selv
forholder sig til at abortnævnet og abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen
for Patientklager. Så længe begge organer, som det understreges, ikke betjenes af
samme personale, ser rådet ikke noget problem med en sådan ordning. Rådet har
dog også bemærket, at det i forbindelse med ideen om, at abortnævnets formand
og næstformand skal være uddannede jurister (cand. jur.) nævnes, at ”formanden
og næstformanden vil eksempelvis kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager”
(p. 16). Rådet er bevidst om, at en sådan model også anvendes i fx Det Psykiatriske
Patientklagenævn, men anser det ved anvendelsen af en sådan model for vigtigt at
sikre, at formanden, næstformanden og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en
relation, som kan give anledning til interessekonflikter.
3) Abort uden forældresamtykke
Rådet anbefalede, som allerede nævnt, i sin redegørelse fra 2023, at 15 til 17-årige
burde have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for
den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har. Rådet lagde dengang vægt på,
at forældremyndighedens indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at
det i sidste ende er op til den unge at tage stilling. Rådets bemærkninger til
lovforslaget er derfor yderst begrænsede, idet det på begge punkter flugter med
rådets anbefalinger. Rådet har dog hæftet sig ved, at det på s. 9 med henvisning til
vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2
anføres, at ”bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes
hensynet til den gravides eller fosterets helbred, bør den gravide […] gøres bekendt
med, at der er mulighed for støttesamtaler til gennemførelse af svangerskabet og
støtte efter barnets fødsel”, samtidig med at det også forklares, at formålet med at
gøre den gravide bekendt med muligheden er at sikre, ”at vedkommende ikke
beslutter sig uden nærmere overvejelser” (p. ). Medmindre der med udtrykket
’hensynet til den gravides eller fosterets helbred’ sigtes til de tilfælde, hvor den
gravides liv er i fare eller fosterets liv ikke står til at rede, har rådet svært ved at se,
hvorfor en gravid ikke også bør informeres om muligheden for støttesamtaler til
2
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25
Side
4 / 5
 UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Høringssvar fra Det Etiske Råd om lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for den fri abort m.m.
gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel i de tilfælde, hvor et
fremsat ønske om abort skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred.
For formålet med at oplyse om muligheden for sådanne samtaler er jo netop at give
den gravide selv muligheden for at træffe en oplyst og velovervejet beslutning om,
i hvilken grad en gennemførsel af graviditeten kan finde sted på vilkår, som på
tilstrækkeligt betryggende vis kan opveje de risici for kvindens eller fosterets
helbred, der måtte være afdækket.
På Det Etiske Råds vegne,
Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd
Side
5 / 5