Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
19. marts 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 288
Vil ministeren tage initiativ til at udarbejde en uafhængig miljøfaglig vurdering af udlednin-
gen af næringsstoffer fra jordopfyldningen i Lynetteholms fase 1 til havmiljøet, og mener
ministeren, at det er forsvarligt at fortsætte opførelsen af Lynetteholm, så længe der
er usikkerhed om udledningernes faktiske omfang, og der derfor er tvivl om, hvorvidt
Danmark overholder EU’s vandrammedirektiv og landets egen miljøbeskyttelseslovgiv-
ning? Der kan henvises til DHI’s rapport af 4. september 2024 »Næringssaltudledning
fra Lynetteholm, Fase 1« og aftale af 31. marts 2023 mellem Biofos og By & Havn om
reduktion af kvælstof og fosfor i udledningen fra renseanlæg Lynetten og renseanlæg
Damhusåen, hvor det fremgår, at udledningen fra jordopfyldningen til det omgivende
havmiljø ikke er baseret på direkte målinger i selve dæmningen. I stedet for at måle
udledningen i selve dæmningen omkring Lynetteholm, fase 1, angives udledningen som
estimerede værdier, der muligvis undervurderer de faktiske udledninger. For det første
bygger estimeringen på erfaringer fra Nordhavnsdeponiet, som er opført med en 100
pct. tæt perimeterkonstruktion bestående af 2 tætte jernspunsvægge og et 20 m bredt
sandfang. Lynetteholmens dæmning består alene af en konstruktion af sten og sand,
der er semipermeabel, og derved langt mere utæt end Nordhavnsdæmningen. For det
andet er der stor afstand mellem målestationerne indenfor Lynetteholm-dæmningen og
referencepunkterne i Øresund. Konkret sammenlignes koncentrationerne af P (fosfor) og
N (kvælstof) fra to målestationer indenfor selve Lynetteholm-opfyldningen i fase 1 med
værdier fra to målestationer i Øresund mere end 500 m væk fra opfyldningen i et farvand
med betydelig strøm.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
På udvalgets vegne
Jens Meilvang
næstformand
1/1