Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
5. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 197
I et notat til TV 2 Bornholm angående trafikal ligestilling redegør ministeriet for beregnin-
gen af landevejstaksten for billettypen ”bil inkl. 5 personer” med Bornholmslinjen mellem
Rønne og Ystad, jf. TRU alm del – bilag 130. Udgangspunktet for beregningen er en
tabel, der stammer fra rapporten ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening af Born-
holm” fra 2014, og som fremgår af side 75 i rapporten (også kaldet bilag 3), jf. https://
www.trm.dk/media/iqxkkolm/rapport-for-den-fremtidige-faergebetjening-af-bornholm.pdf I
ministeriets notat henvises der til tabellen fra 2014, men i beregningen bruger ministeriet
et løn- og prisfremskrevet takstblad fra 2015. I notatet er dette takstblad benævnt tabel
2 på side 2. Til tallene fra 2015 (tabel 2) tillægges beregningen af billettaksten for en
personbil yderligere en billettakst for 2,5 gående passagerer, da bilerne på færgeruten
i gennemsnit har 2,5 passagerer med. Imidlertid er der i den oprindelige tabel fra 2014
(bilag 3) allerede taget højde for, at der er 2,5 passagerer med i en personbil. Det fremgår
af bilag 3.
a) Vil ministeren redegøre for beregningsmetoden for landevejstaksten, som anvendes i
notatet til TV2 Bornholm, og vil ministeren dertil redegøre for, hvorfor der tillægges en
ekstra takst for 2,5 gående passagerer, når den oprindelige tabel fra 2014 (”Rammerne
for den fremtidige færgebetjening af Bornholm”, bilag 3, side 75-76) allerede indeholder
et gennemsnit på 2,5 passagerer per bil?
b) Er ministeren enig i, at takstbladet i tabel 2 fra 2015 (notatet til TV2 Bornholm, side
2) alene er en fremskrevet version af takstbladet i ”Rammerne for den fremtidige færge-
betjening af Bornholm”, bilag 3, side 75-76, og at der således allerede er indregnet 2,5
passagerer per bil i den takst, der anvendes?
c) Såfremt takstbladet i tabel 2 fra 2015 (Notat til TV2 Bornholm, side 2) fremskrives
korrekt for personbiler, i henhold til den oprindelige tabel fra 2014 (”Rammerne for den
fremtidige færgebetjening af Bornholm”, bilag 3, side 75-76), der allerede indeholder et
gennemsnit på 2,5 passagerer per bil, kan ministeren så bekræfte, at landevejsprisen for
en personbil på ruten Rønne-Ystad i 2025 vil være 311,18 kr. og ikke de 585,01 kr., som
ministeriet er kommet frem til i notatet?
d) Vil ministeren bekræfte, at det med det korrekt fremskrevne beløb på 311,18 kr. - som
er fremkommet ved, at tabellen fra 2014 (”Rammerne for den fremtidige færgebetjening
af Bornholm” bilag 3, side 75-76) allerede indeholder et gennemsnit på 2,5 passagerer
per bil - er mindre end den maksimale gennemsnitspris på 416,88 kr. for en personbil
på ruten Rønne-Ystad i 2025, og at ministeriets beregning af landevejsprincippet dermed
ikke lever op til princippet om trafikal ligestilling?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL).
1/2