TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Sikkerhedsrapport

for jernbanen 2023

November 2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport

Sikkerhedsrapport for jernbanen 2023

November 2024

Layout: 4PLUS4

Grafik: Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Tlf. 7221 8800

www.trafikstyrelsen.dk

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Indhold

Kapitel 1 Introduktion

Kort om Trafikstyrelsen

Året har budt på mange jernbaneprojekter

Hovedkonklusioner i rapporten

Kapitel 2 Summary

Kapitel 3 Temakapitel: Indsats mod uautoriseret færden på banen

Kapitel 4 Den danske jernbanesikkerhed 2023

Indberettede hændelser på jernbanen i 2023

Væsentlige ulykker

Mindre ulykker

Forløbere til ulykker

Overholdelse af nationalt sikkerhedsmål

Selvmord

Opsummering

Kapitel 5 Lovgivning og jernbanesikkerhed

Ændringer i reguleringen

Fravigelser i overensstemmelse med artikel 15 i RSD

Kapitel 6

Sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgodkendelser og andre

godkendelser udstedt af Trafikstyrelsen

Virksomheder med sikkerhedscertifikater og – godkendelser

Køretøjsgodkendelser

Lokomotivførerlicenser

Godkendelse af uddannelsescentre og anden form for godkendelse/certificering

Kapitel 7

Samarbejde og koordinering om sikkerheden med

jernbaneoperatører og andre myndigheder

Internationalt samarbejde

Samarbejde med andre nationale myndigheder

Udveksling af informationer i branchen

Kapitel 8 Havarikommissionens anbefalinger

Havarikommissionens anbefalinger i 2023

Tidligere anbefalinger, hvor sagsbehandling er afsluttet

Anbefalinger fra tidligere år som ikke er afsluttet

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Kapitel 9

Trafikstyrelsens tilsyn 2023

Tilsynsplanlægning og prioritering

Klager

Tilsynsresultater

Kapitel 10 Anvendelse af de fælles sikkerhedsmetoder

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for sikkerhedsledelsessystemer, CSM-SMS

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering, CSM-RA

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for overvågning, CSM-Monitorering

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 1

Introduktion

Trafikstyrelsen udgiver årligt sikkerhedsrapport for jernbanen

, som giver et overblik over udvik-

lingen i sikkerheden på den danske jernbane. I denne rapport rapporterer Trafikstyrelsen om sik-

kerhed på den danske jernbane i 2023 blandt andet med afsæt i data over ulykker og hændelser

fra 2023, som er indberettet af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere til Trafikstyrelsen

på baggrund af de bekendtgørelser, der stiller krav til indberetning

2,3

. Rapportens målgruppe er

den danske jernbanebranche, ERA (det europæiske jernbaneagentur), samt offentligheden.

Kort om Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med omkring 650 medarbejdere. Sty-

relsen har en bred opgaveportefølje, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens

virksomheder. Styrelsen er overordnet organiseret i tre søjler med underliggende kontorer samt

stabsfunktioner:

1. Luftfart og IT.

2. Økonomi, Taksationssekretariatet, Bornholms Lufthavn og Minksekretariatet, 1. Instans,

samt Følgeerhverv.

3. Bane, Plan og Klima, Security og Cyber, Ledelsessekretariatet og Minksekretariatet, 2. In-

stans.

Kontor for Bane er ansvarlige for jernbanesikkerhed og interoperabilitet. Dette ansvar løftes gen-

nem varetagelse af regulerings-, godkendelses- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet ift. blandt

andet infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, sikkerhedsregler, køretøjer og infrastruktur.

Varetagelsen af de ovennævnte opgaver håndteres i en teambaseret organisation bestående af

tre teams med i alt knap 50 medarbejdere. Medarbejderne har hovedsagelig ingeniør-, teknisk,

juridisk og samfundsvidenskabelig baggrund.

Året har budt på mange jernbaneprojekter

I disse år investeres der betydelige beløb i den danske jernbaneinfrastruktur og 2023 har også

budt på mange projekter. Trafikstyrelsen godkender som jernbanesikkerhedsmyndighed jernba-

neprojekterne.

Jf. EU-direktiv 2016/798, artikel 19.

Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen (retsinformation.dk), samt Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til

Trafik- og Byggestyrelsen (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen (retsinformation.dk)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Da projekterne ofte er store, flerårige og er fagteknisk komplicerede, er Trafikstyrelsen optaget

af, at dialogen med ansøger foregår kontinuerligt igennem sagsbehandlingsforløbet med fokus på

vejledning, på ansøgers behov og godkendelse af projektets dele inden for de aftalte tidsfrister.

Nedenfor er fremhævet nogle af de projekter, der blev arbejdet på i 2023.

Nyt digitalt signalsystem godkendt på strækningen

København-Ringsted m.fl.

I april 2023 kunne Trafikstyrelsen godkende Banedanmarks nye digitale signalsystem ERTMS

på hovedstrækningen fra København via Køge Nord til Ringsted. Godkendelsen åbner op for en

ny direkte forbindelse, hvor togene kan køre med høj frekvens, da systemet gør det muligt for

togene at kommunikere automatisk med systemet i sporene. I juni 2023 kunne Trafikstyrelsen

også godkende systemet på strækningerne Esbjerg-Skjern, Skjern-Holstebro og Skjern-Herning.

Det nye ERTMS-system skal harmonisere signalsystemerne i hele Europa og frem mod 2033 er

det planen, at Banedanmark skal skifte alle de gamle, analoge signaler langs hele det statslige

jernbanenet ud med nye, digitale signalsystemer.

Ny S-banestation godkendt

Favrholm – sådan hedder den nye station syd for Hillerød, som Trafikstyrelsen kunne godkende i

december 2023. Stationen, som er blevet til i samarbejde mellem Lokaltog, Movia, DSB, Region

Hovedstaden og Hillerød Kommune, er placeret i et trafikalt knudepunkt, der vil gøre det nem-

mere at komme rundt i Nordsjælland med kollektiv trafik. Da stationen både skal betjene de røde

S-tog og de gule lokaltog, har både Banedanmark og Lokaltog A/S fået en ibrugtagningstilladelse.

Da Lokaltogs strækning er en regional strækning omfattet af europæiske regler, har stationen

skulle leve op til de europæiske krav.

Byggesagsbehandlingen af metroudvidelse påbegyndt

Ved anlægget af Metro Cityringen (M3) har Trafikstyrelsen varetaget både byggesagsbehandling

og jernbanegodkendelse og har dermed godkendt anlægget af stationer, skakte, tunneller, jernba-

netekniske systemer, køretøjer, samt uddannelse af fører og trafikstyringspersonale. Sidst på året

2023 påbegyndtes byggesagsbehandling af Cityringens Sydhavnsafgrening (M4). Trafikstyrelsen

har efterfølgende godkendt de fem stationer og to skakte på Sydhavnsafgreningen og linjen åb-

nede i juni 2024.

Flere andre større jernbaneprojektet har været i gang i 2023. Der kan blandt andet nævnes Elek-

trificeringsprogrammet, en række sporprojekter, Ringsted-Femern-forbindelsen og spormoderni-

serings- og hastighedsopgraderingsprojekt på Østfyn.

Ny database til indberetning af hændelser

Trafikstyrelsen har i 2023 arbejdet på at få lavet en ny database til indberetning af hændelser på

jernbaneområdet. Den nye løsning skal forbedre dataindsamlingen og gøre det nemmere for Tra-

fikstyrelsen at finde ud af, om jernbanesikkerheden kan styrkes på bestemte områder. Efter lidt

forsinkelse åbnede den nye indberetningsportal 20. februar 2024 og 2023-dataene er dermed de

første data, der er blevet indberettet i den nye portal.

ERTMS er en forkortelse for European Rail Traffic Management System.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Hovedkonklusioner i rapporten

Overordnet har 2023, som de tidligere år, været kendetegnet ved et højt sikkerhedsniveau på

jernbanen. Med et voksende antal passagerer på tværs af alle banekategorier står jernbanen som

en yderst sikker transportform.

Trafikstyrelsen har for 2023 fået et højere antal indberettede hændelser, men ganske få hændel-

ser resulterer i alvorlige ulykker og det er meget få hændelser, der involverer passagerer. Perso-

ner, der opholder sig ulovligt i og omkring sporene fylder meget i statistikken, som vi også har

set de seneste år.

Trafikstyrelsens tilsyn har hverken på baggrund af enkeltstående hændelser eller virksomheder-

nes indrapporterede oplysninger vurderet, at der var risikofaktorer, der gav grundlag for et sær-

ligt fokus ved styrelsens tilsyn i 2023. På trods af det har Trafikstyrelsen haft flere fokusområder

blandt andet virksomhedernes selvforvaltning af trafikale sikkerhedsregler og fastspænding af

gods.

Trafikstyrelsens generelle indtryk af virksomhederne i 2023 er, at sikkerhedsledelsessystemerne

er blevet bedre og der er en øget forståelse for værdien af sikkerhedsledelsessystemer. Dog ople-

ver mange virksomheder i 2023 fortsat vanskeligheder med blandt andet kompetencehåndtering

og implementering af sikkerhedsmetoden for risikoevaluering CSM-RA.

I år har vi valgt at sætte fokus på påkørsler af uautoriserede personer, da den kategori udgør en

væsentlig del af de indberettede hændelser og har været i stigning de seneste år.

En tak skal lyde til Banedanmark og DSB som har bidraget til rapportens temaafsnit i kapitel 3

og kapitel 4.

Jeg håber, at sikkerhedsrapporten 2023 giver et godt indblik i sikkerheden for den danske jernba-

ne og Trafikstyrelsens arbejde med jernbanesikkerhed.

God læselyst.

Christian Vesterager

Vicedirektør

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 2

Summary

Trafikstyrelsen, the Danish Civil Aviation and Railway Authority (NSA), publishes an annual safety

report for the railway, which provides an overview of the development of safety on the Danish

railway. In this report the NSA reports on railway safety in Denmark in 2023, based in part on

data of accidents and incidents from 2023, as reported by railway undertakings and infrastructure

managers to the NSA in accordance with regulations that require reporting. The report’s target

audience includes the Danish railway industry, the European Union Agency for Railways (ERA),

and the general public.

A Year of Many Railway Projects

In recent years, significant investments have been made in Danish railway infrastructure, and

2023 saw many exciting projects. The NSA approves these railway projects as the railway safety

authority.

As these projects are often large-scale, multi-annual, and technically complex, the NSA ensures

continuous dialogue with the applicants throughout the application process, focusing on guidance,

the applicant’s needs, and the approval of project components within the agreed timeframes.

Below are some of the projects worked on in 2023.

New Digital Signaling System Approved on the

Copenhagen-Ringsted Line

In April 2023, the NSA approved Banedanmark’s new digital signaling system, ERTMS - European

Rail Traffic Management System, on the main line from Copenhagen via Køge Nord to Ringsted.

This approval opens a new direct route where trains can operate with high frequency, as the sy-

stem enables automatic communication between the trains and the track system. In June 2023,

the NSA also approved the system on Esbjerg-Skjern, Skjern-Holstebro, and Skjern-Herning li-

nes. The new ERTMS system aims to harmonize signaling systems across Europe, and by 2030,

Banedanmark plans to replace all old, analog signals on the national railway network with new

digital signaling systems.

New S-train Station approved

Favrholm is the name of the new station south of Hillerød, which the NSA approved in December

2023. The station, developed in cooperation between Lokaltog, Movia, DSB, Region Hovedstaden,

and the municipality of Hillerød, is located at a key traffic junction that will make it easier to travel

around North Zealand using public transportation. As the station will serve both the red S-trains

and the yellow local trains, both Banedanmark and Lokaltog A/S have received authorisations for

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

placing in service (APIS). Since Lokaltog’s line is a regional line covered by European regulations,

the station has had to comply with European requirements.

Building Permit Process for Metro Extension was initiated

During the construction of the Metro Cityring (M3), the NSA handled both building permits and

railway approvals, approving stations, shafts, tunnels, technical systems, vehicles, and training

for drivers and traffic control personnel. At the end of 2023, the NSA began the building permit

process for the M4 extension to Sydhavn. The NSA subsequently approved the five stations and

two shafts on the M4 extension to Sydhavn, which opened in June 2024.

Several other major railway projects were underway in 2023, including the Electrification Pro-

gramme, a range of track projects, the Ringsted-Fehmarn connection, and the track modernizati-

on and speed upgrade project on East Funen.

New Incident Reporting Database

In 2023, the NSA worked on creating a new database for reporting railway incidents. The new

system will improve data collection and make it easier for the NSA to determine whether railway

safety can be enhanced in specific areas. After a slight delay, the new reporting portal opened

on February 20, 2024, and 2023 data will be the first to be reported through the new database.

Main Conclusions of the Report

Overall 2023, like previous years, has been characterized by a high level of safety on the railway.

The NSA has received a higher number of reported incidents in 2023, but very few of these re-

sulted in serious accidents, and only a small number involved passengers. Unauthorized presence

on or near the tracks continues to represent a significant part of the incidents, as has been the

case in recent years.

The NSA’s supervision activities have not identified any risk factors warranting special attention

in 2023. Despite this, the NSA has focused on several areas, including the railway undertakings’

handling of traffic safety rules and securing cargo.

The general impression of the companies in 2023 is that their safety management systems have

improved, and there is an increased understanding of the value of such systems. However, many

companies continue to face challenges, particularly with competence management and the imple-

mentation of the safety method for risk evaluation, CSM-RA.

This year, we have chosen to focus on incidents with unauthorized presence on tracks, as this

category accounts for a significant portion of the reported incidents and has been increasing in

recent years.

A special thanks to Banedanmark and DSB for their contributions to chapters 3 and 4 of the report.

I hope the 2023 safety report provides a good insight into the safety of the Danish railway and

the NSA’s work on railway safety.

Christian Vesterager

Deputy Director General

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 3

Temakapitel:

Indsats

mod uautoriseret færden

på banen

Sikkerhedsrapportens temakapitel bruges til

at sætte fokus på et særligt emne indenfor

jernbanesikkerheden. Det kan være et om-

råde, hvor der er sket store ændringer, eller

hvor der har været et særligt fokus. Kapitlet

bliver ofte til på baggrund af input fra bran-

chen.

Dette års temakapitel er skrevet af dataanaly-

tiker Kira Lieberkind Eliasen fra Banedanmark

om deres indsatser mod ulovligt ophold på

banen.

Derfor er det en adfærd, som Banedanmark

har haft stort fokus på at ændre. Specielt

fordi problemet i de foregående år er steget

støt, hvilket gør, at antallet af registrerede

hændelser med uautoriseret færden er højere

i år 2022 og 2023, end det har været i mange

år. Dette kan også ses på grafen på næste

side, hvor antallet af registreret uautoriseret

færden er steget fra 625 i 2018 til hele 1.420

i 2023 – en stigning på over 100 %.

Fordi Banedanmark har sat øget fokus på pro-

blemet, forventes det, at der i dag registreres

en større andel af hændelser end tidligere,

Hvert år over hele landet bevæger tusindvis

af personer sig uautoriseret ud på jernbane-

arealer og over jernbaneskinner. Der er tale

om mennesker, der af den ene eller den an-

den grund vælger at trodse egen og andres

sikkerhed ved blandt andet at løbe hen over

skinnerne, imellem perroner på stationerne,

trodse overkørsler, hvor alarmerne er gået i

gang og toget er på vej, gå langs med skin-

nerne eller ligefrem gå på skinnerne.

Det kan skabe nogle voldsomt farlige situati-

oner, der ikke blot truer med at tage livet af

de personer, der bevæger sig ud på jernbane-

skinnerne, men som også forringer arbejds-

miljøet for de ansatte, påvirker den ramtes

hvilket kan forklare en del af stigningen. Der

har altid været et stort mørketal af uautori-

serede personer i sporet, der ikke bliver regi-

streret. Banedanmark vurderer imidlertid, at

en forbedret registreringspraksis kun forklarer

en del af stigningen, og at problemet med

uautoriseret færden således reelt er markant

stigende.

familie og venner, andre passagerer som

overværer ulykken samt de mennesker, der

har ansvaret for oprydningen efterfølgende.

For mange mennesker

opholder sig ulovligt i og

omkring sporene

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Figur 3.1:

Antallet af hændelser med uautoriseret færden på årsbasis fra år 2018 til år 2023.

Tallet er steget med over 100 %.

1411

1420

1044

739

625

770

2018

2019

2020

År

2021

2022

2023

I 2023 blev der hos Banedanmark registreret

otte mennesker dræbt på jernbanen i forbin-

delse med uautoriseret færden. Niveauet for

dræbte i forbindelse med uautoriseret færden

har de seneste otte år ligget mellem to og

otte. Niveauet for 2023 er således højt, men

fordi tallene er så små, kan man ikke konklu-

dere, om der er en egentlig tendens, eller om

der er tale om tilfældige udsving. Det ændrer

dog ikke på, at hver eneste påkørsel er en for

mange, og at uautoriseret færden er et stort

problem, som Banedanmark derfor har konti-

nuerligt fokus på.

ver efterfølgende overvåget og evalueret for

at afgøre, om de har den ønskede effekt, eller

om der skal yderligere tiltag til.

At nedbringe antallet af hændelser med

uautoriseret færden er et komplekst problem,

da det handler om adfærd. Det er altså i bund

og grund noget, som opstår hos den enkelte

person, der tilsigtet eller utilsigtet vælger at

bevæge sig ulovligt ud i sporet. Selvom det

er svært, vil Banedanmark forsøge at påvirke

denne adfærd.

Det gør vi både gennem adfærdskampagner

Kompleks udfordring, bred indsats

hos Banedanmark

Banedanmark indsamler løbende data fra hele

landet for at overvåge udviklingen i uautori-

seret færden i sporet. Disse tal danner grund-

laget for, at der hvert kvartal bliver arbejdet

med stationer og steder langs jernbanen over

hele landet, hvor problemet med uautoriseret

færden har været særlig slemt det pågæl-

dende kvartal. Disse steder bliver nærmere

analyseret af eksperter på området, der så

kommer med bud på konkrete tiltag, for at

nedbringe antallet af hændelser. Tiltagene bli-

og ved at ændre selve infrastrukturen om-

kring de steder, hvor uautoriseret færden er

et problem.

Eksempler på nogle af Banedanmarks tiltag

ved tilsigtet uautoriseret færden er at sæt-

te hegn op imellem spor på stationerne og

langs selve banen, opsætte aflåste låger til

infrastrukturen, igangsætte adfærdsændren-

de kampagner og presseindsatser, gå i dialog

med eleverne på skoler i problemområder

og lave forsøgsordninger med bl.a. pyrami-

demåtter, som gør det meget besværligt at

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

krydse sporet, der hvor de ligger. I forhold til

utilsigtet uautoriseret færden sætter Bane-

danmark bl.a. informative skilte op, forbedrer

adgangsvejene, opgraderer automatisk sikre-

de overkørsler og kører oplysningskampagner

om, hvor man må færdes.

Martin Harrow har i forbindelse med kampag-

nen udtalt:

”Det er ikke muligt at hegne hele

jernbanen ind, da sporet også er en

arbejdsplads for rigtig mange men-

nesker. Men vi vil meget gerne æn-

dre både folks adfærd og opfattelse

af, hvad der er farligt og lovligt.

Skilte, hegn og pyramidemåtter er

nogle af de elementer, vi kan be-

nytte, men det bedste våben er, når

alle forstår alvoren og kun krydser

den i de autoriserede overgange.”

Kryds aldrig sporet

Et eksempel på en af Banedanmarks kommu-

nikative indsatser er den seneste kampagne

’Kryds aldrig sporet’, der kørte frem til juni

2024. Som en del af kampagnen blev der op-

sat asfaltfolier og plakater på de ti stationer,

hvor problemet var størst. Ligeledes blev der

lavet en massiv presseindsats, hvor sikker-

hedschef i Banedanmark, Martin Harrow, ud-

talte sig til en lang række nationale, regionale

og lokale medier. Indsatsen blev flankeret af

en intensiv, målrettet indsats på de sociale

medier.

”

De ti udvalgte stationer for kampagnen

var Roskilde, Dybbølsbro, Kolding, Vejle, Hel-

lerup, Hundige, Slagelse, Hjørring, Tureby og

Gadstrup.

Figur 3.2:

Eksempel på plakat fra kampagnen ”Kryds aldrig sporet” fra Hjørring station og på

asfaltfolie på perronen med teksten ”Kryds Aldrig Sporet”.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Dialog om kyllingeleg

Et andet kommunikationstiltag, som Bane-

danmark har gjort brug af, er aktivt at tage

fat i skoler og SSP

, når der er lokaliseret

et specifikt problem. Et eksempel på det er

Valby Skole, hvor der gentagende gange er

observeret børn, der bevæger sig meget tæt

på, eller helt ud, på skinnerne for at lege ”kyl-

ling”. Legen går i alt sin enkelthed ud på at

se, hvem der tør blive stående på skinnerne i

længst tid, mens toget nærmer sig i høj fart.

For at komme problemet til livs tog sikker-

hedschef for Banedanmark, Martin Harrow,

ud til Valby Skole i maj 2024 og underviste

børnene i, hvor livsfarligt det er at befinde

sig på skinnerne. Det blev til et indlæg i TV2

Kosmopol med titlen

”Skoleelever efter møde

med sikkerhedschef: Det er ret dumt, for man

kan godt dø”.

Det kræver mange ressourcer

Desværre er det, som med al anden ændring

af infrastrukturen, ressourcekrævende at

foretage ombygninger af stationer, opsætning

af hegn, låger og så videre. Og det besvær-

liggøres ofte af, at Banedanmarks sikkerheds-

foranstaltninger over hele landet jævnligt sa-

boteres med bekostelige reparationer til følge.

Det drejer sig fx om hegn, der klippes op og

låse på låger, der ødelægges af personer, som

ønsker uhindret adgang.

Derfor vil etablering af nye tiltag, der skal

forbedre sikkerheden, altid være påvirket af

en afvejning af ressourcer, og det kan være et

kompliceret puslespil at få til at gå op. Dette

arbejder dedikerede medarbejdere på tværs

af hele Banedanmark for at løse. For at styrke

en samlet indsats over hele landet, blev der i

2023 lavet et sikkerhedsmål, som der løbende

skal følges op på.

Målet med alle disse tiltag er, at antallet af

hændelser med uautoriseret færden bliver

nedbragt, så jernbanen bliver et endnu mere

sikkert sted for os alle.

Oplysning af gangtunneller og

forbedret adgang til perroner

Eksempler på ændring af infrastrukturen de

steder, hvor uautoriseret færden er et pro-

blem, er opsætning af hegn imellem spor,

hvor det kan være fristende at krydse skin-

nerne fremfor at bruge en gangtunnel, og

opsætning af lys i tunneller, som kan være

meget mørke. Banedanmark samarbejder

desuden med den relevante kommune om at

forbedre tilgængelighed og adgang til perro-

ner, så folk ikke føler sig nødsaget til at be-

nytte ulovlige sporovergange.

Banedanmark gransker også byudvikling ved

banenære byggerier og indstiller i den forbin-

delse til, at bygherrer og kommuner sikrer

lovlige adgangsveje på tværs af jernbanen. Et

andet fokus for Banedanmark er også at øge

tilgængeligheden for brugere af jernbanen

ved for eksempel at etablere niveaufri adgang

til perroner.

SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 4

Den danske

jernbanesikkerhed 2023

Kapitel 4 giver et overblik over de hændelser, der er sket på jernbanen i 2023 på baggrund af

hændelsesdata, der er indberettet til Trafikstyrelsen.

I dette kapitel gennemgås først antallet af hændelser på den samlede jernbanen i 2023 på tværs

af EU-baner og bybaner, inden for kategoriseringen af hændelsestyperne

Væsentlige ulykker,

Mindre ulykker

Forløbere til ulykker.

Efter denne gennemgang er der fokus på overholdelse af

det nationale sikkerhedsmål og sikkerhedsniveauet i EU, samt selvmord på jernbanen.

På jernbanen sondres der reguleringsmæssig mellem to banetyper:

EU-baner

Omfatter den konventionelle jernbane, som følger de gældende fælles EU-regler. EU-banerne om-

fatter jernbanenet, hvor der kører intercity-, regional- og lokaltog samt godstransport.

Bybaner

Omfatter Metro, S-banen og letbaner, som følger de gældende nationale regler udstedt af Trafik-

styrelsen.

Indberetning af hændelser

Der indberettes generelt i henhold til BEK nr. 1373 af 23/22/2023.

Infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, og andre virksomheder med sikker-

hedscertifikat samt veteranbaner skal senest den 1. marts hvert år indberette ulykker

og forløbere til ulykker til Trafikstyrelsen for det foregående år, jf. bilag 1-2. Ulykker

opdeles i 14 hændelsestyper og forløbere til ulykker i 18 hændelsestyper.

Letbaneoperatører skal senest den 1. marts hvert år indberette ulykker til Trafikstyrel-

sen for det foregående år jf. bilag 3-4. Ulykker er opdelt i 12 hændelsestyper.

Trafikstyrelsen arbejder løbende med hændelsesdata i forbindelse med diverse opga-

ver. Derigennem konstateres der nogle gange unøjagtigheder i data, som rettes op.

Dette indbefatter også data fra tidligere år. Der kan derfor forekomme mindre variati-

oner i data fra tidligere år i denne rapport sammenlignet med tidligere års sikkerheds-

rapporter.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kategorisering af hændelser

Hændelser på jernbanen opdeles i ulykker og forløbere til ulykker. For at adskille ulyk-

ker med og uden større konsekvenser opdeles ulykker i to grupper; væsentlige ulyk-

ker og mindre ulykker.

Væsentlige ulykker:

Ved væsentlig ulykke forstås enhver ulykke, som resulterer i

mindst et af følgende:

Mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommet person – alvorligt tilskadekommet

defineres som en person, som har været indlagt på sygehus i 24 timer eller mere.

Ødelæggelse af materiel, spor, øvrig del af infrastruktur og/eller miljøet for mindst kr.

1,2 mio. kroner.

Forstyrrelse af togtrafikken, så den er indstillet i 6 timer eller mere på en

hovedbanestrækning.

Mindre ulykker:

En ulykke betragtes som værende ”mindre”, når ulykken ikke har

medført dræbte, alvorligt tilskadekomne eller væsentlige materielle skader, som over-

stiger 1,2 mio. kroner eller forsinkelser på over 6 timer på en hovedbanestrækning.

Forløbere til ulykker:

Forløbere til ulykker er hændelser på jernbaneområdet, der

ikke har medført en ulykke, men som kunne have fået betydning for jernbanesikker-

heden.

Selvmord:

Selvmord på jernbanen betragtes ikke som en jernbaneulykke og tælles

ikke med i disse kategorier. Læs mere om selvmord på jernbanen på side 29.

Indberettede hændelser på jernbanen i 2023

For den samlede jernbane (EU-baner og bybaner) blev der i 2023 registreret 6.065 hændelser fra-

regnet selvmord og selvmordsforsøg; 5.034 hændelser på EU-bane og 1.031 på bybane. I 2022

var det samlede tal 5.568 (EU-bane: 4.773, Bybane: 795). Der er altså tale om en samlet stigning

på 497 hændelser fra 2022 til 2023, hvilket svarer til en stigning på 8,9 %.

Der blev også kørt mere på banenettet i 2023 med i alt 94 mio. km.

63 mio. km. på EU-bane og

31 mio. km. på bybane. I 2022 lå tallet på 91,5 mio. km.

Der blev i 2023 registreret 21 væsentlige ulykker og 848 mindre ulykker. Derudover blev der re-

gistreret 5.196 forløbere til ulykker i 2023.

Der ses et lille fald i væsentlige ulykker og stigning i både mindre ulykker og forløbere til ulykker

fra 2022 til 2023. Udviklingen i de tre hændelsestyper fremgår af figur 4.1.

Statistikbanken

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Figur 4.1:

Jernbanen - Indberettede antal hændelser i 2022 og 2023 efter hændelsestype.

6.000

5.008

5.000

5.196

4.000

Antal hændelser

3.000

2.000

1.000

Væsentlige uly kker

848

538

Mindre ulykker

2022

2023

Forløbere til ulykker

I de efterfølgende afsnit gennemgås udviklingen indenfor hændelsestyper for kategorierne for

væsentlige ulykker, mindre ulykker og forløbere til ulykker.

Væsentlige ulykker

I 2023 blev der registreret 21 væsentlige ulykker, som fordeler sig med 15 på EU-banerne og 6

på bybanerne. I 2022 blev der registreret 22 væsentlige ulykker.

Antallet af væsentlige ulykker i 2022 per mio. tog-kilometer lå på 0,24 (22 væsentlige ulykker)

mens dette er faldet til 0,22 (21 væsentlige ulykker) i 2023. Se figur 4.2. Antallet af væsentlige

ulykker ligger for 2023, som for 2022, over det 5-årige gennemsnit.

Da antallet af væsentlige ulykker igennem årene kan variere samtidig med, at der sker et relativt

få antal væsentlige ulykker, anvendes det 5-årige gennemsnit til at illustrere om udviklingen er

opadgående eller nedadgående set i forhold til de seneste 5 år.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Figur 4.2:

Jernbanen - Væsentlige ulykker 2016–2023 (antal per mio. tog-kilometer).

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

2015

2016

2017

2018

Årligt

2019

2020

2021

2022

2023

5-årigt gennemsnit

Fordelingen af hhv. dræbte og alvorligt tilskadekomne i de væsentlige ulykker i 2022 og 2023 er

illustreret i figur 4.3.

Figur 4.3:

Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne ved væsentlige ulykker i 2022-2023.

Antal hændelser

2022

Dræbte

Alvorligt tilskadekome

2023

2022 og 2023 adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i forhold til antal dræbte, men der ses et

fald i antallet af alvorligt tilskadekomne fra 11 i 2022 til 8 i 2023.

I de 21 væsentlige ulykker i 2023, var der 12 dræbte og 8 alvorligt tilskadekomne fordelt på 20

ulykker. Én af de 21 væsentlige ulykker, som nævnt i tidligere afsnit, skyldes materiel skade for

over 1,2 mio. kroner.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Passagerer udgør generelt en meget lille andel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Der er to passagerer iblandt ovenstående data fra 2022 og 2023, som i alt rummer 42 hændel-

ser. Begge passagerer er alvorligt tilskadekomne og er fordelt med én i 2022 og én i 2023. De

resterende personkategorier på tværs af ovenstående data er Personale (4), Personer på perron

(7), Brugere af overkørsler (2), uautoriserede personer på jernbanearealer (26) og Andre trafi-

kanttyper (1).

I 2023 skete tre fjerdedele af de væsentlige ulykker på EU-banerne, hvor der kører intercity-,

regional- og lokaltog samt godstransport, mens de resterende skete på bybaner.

Væsentlige ulykker fordelt på ulykkeskategorier

Kigger vi på, hvordan de væsentlige ulykker fordeler sig på ulykkeskategorier, kan vi se at den pri-

mære årsag til de væsentlige ulykker er personpåkørsler. Der er få væsentlige ulykker registreret

på de resterende kategorier, som ligger på mellem 0-2 ulykker både i 2022 og 2023.

De væsentlige ulykker fordeler sig på nedenstående ulykkeskategorier illustreret i figur 4.4.

Figur 4.4:

Jernbanen – Antal Væsentlige ulykker fordelt på ulykkestyper i 2022 og 2023.

Personpåkørsel

1,2

0,4

0,8

0,2

0,8

0,6

Overkørselsulykker

Koll ision, rangerende materiel mod objekt

Ulykkeskategorier

Ulykker med kørestrøm (tog holder stille eller intet tog)

Ind- og udstigningsulykker (tog i bevægelse)

Ind- og udstigningsulykker (tog holder stille)

Andre ulykker

Antal hændelser

5-årig gennemsnit

2022

2023

Personpåkørsel

Der er i 2023 registreret 13 personpåkørsler mod 17 i 2022. Dermed et fald på i alt 4 personpå-

kørsler. Antallet af personpåkørsler ved væsentlige ulykker, er cirka på niveau med det 5-årige

gennemsnit, som det fremgår af figur 4.4.

4 af personpåkørslerne i 2023 skyldes påkørsel af personer på perron, mens den sidste er af typen

Andre. I dette tilfælde er det en cyklist der blev ramt og kom alvorligt til skade.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

De fleste personpåkørsler skete på EU-banerne. I 2023 var 8 af de 13 personpåkørsler på EU-ba-

ne. I 2022 var det 11 af de 17.

Personpåkørsel ved uautoriseret færden

I 2023 skyldes 8 af de 13 personpåkørsler uautoriseret færden på jernbanearealerne, herunder

også Ulykker med kørestrøm, som er inkluderet i kategorien.

Uautoriserede personer på jernbanearealer er altså fortsat den væsentligste årsag til personpå-

kørsler på trods af, at denne kategori er faldet fra 14 i 2022 til 8 i 2023.

I figur 4.5 illustreres det, hvor stor en andel af personpåkørsler siden 2016, der skyldes uautori-

seret færden.

Figur 4.5:

Jernbanen – Antal Væsentlige ulykker ved personpåkørsler fordelt på personkatego-

rier i perioden 2016-2023. Andre personkategorier består af: Personale, Personer på perron og

Andre.

Antal

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Andre personkategorier

Uautoriserede personer på jernbanearealer

Uautoriseret færden dækker over personer, som opholder sig ulovligt i og omkring sporet. Ek-

sempler på uautoriseret færden kan være passagerer, der taber noget på skinnerne, som hopper

ned og samler det op, motionsløbere der tager genvej over skinnerne, flaskesamlere, berusede

personer og risikovillige unge, der ignorer advarsler.

Banedanmark og DSB har de seneste år iværksat flere kampagner og initiativer vedrørende

uautoriseret færden, som bl.a. beskrevet i temakapitel 3.

Om faldet i personpåkørsler grundet uautoriseret færden på jernbanearealer skyldes nævnte

kampagner og tiltag, er svært at konkludere. Særligt fordi der i 2023 ses en lille stigning i risiko

for personpåkørsel. Mere om dette i afsnittet om forløbere til ulykker.

Som beskrevet i nedenstående temaafsnit har DSB fortsat fokus på at reducere antallet af per-

sonpåkørsler og har blandt andet taget AI-værktøjer i brug til formålet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

DSB’s AI-teknologi reducerer risikoen for personpåkørsler

DSB har i en årrække aktivt arbejdet med at reducere antallet af personpåkørsler. Det er bl.a.

sket i form af kampagner med plakater på stationer og kampagner målrettet unge. Målgrupperne

har i alle tilfælde taget rigtig godt imod DSB’s kampagner, særligt musikvideoerne ”Aldrig glemt”,

Minecraftspillet ”DSB Safety” og senest afsnit 7 af ungdomsserien ”Zusa” på Youtube.

I december 2023 kastede DSB sig ud i noget nyt og idriftsatte et AI-system, som kan detektere

personer, der befinder sig i sporet. Indsatsen er en del af et pilotprojekt, som blev igangsat i 2022

med den ambition at udvikle et system, der i realtid kan advare lokomotivførere om personer i

sporet. DSB’s IT-afdeling udviklede et system og en algoritme, der kunne skelne mellem personer

i sporet og fx personer der sad bag vinduerne i et tog eller personer, der gik ind og ud af tog.

DSB valgte at pilotprojektet skulle opsættes på Nordhavn Station, hvor personpåkørsler og nær-

vedpåkørsler historisk har været en udfordring. Nordhavn har en forholdsvis smal perron, et stort

opland – særligt efter bygning af nye boliger og kontorområder i det tidligere havneområde - og

tilslutning til Metroen. En kurve umiddelbart før stationen gør sammen med en trappebygning, at

der ikke er oversigt over sporet før toget ankommer til perronen.

Inden udgangen af 2023 havde systemet detekteret 3 individuelle hændelser med personer i spo-

ret. Frem til midten af juni 2024 havde systemet detekteret 22 tilfælde af personer i sporet. Der

sendes alarm til det tog, der måtte være på vej ind i spor 3 fra Østerport. Dette ved at S-banefø-

rerens mobiltelefon giver en høj og skarp sirenelyd. I perioden har i alt 13 S-baneførere været

involveret i sådanne hændelser.

”

DSB’s driftsdirektør Per Schrøder udtaler om DSB’s initiativ:

”Personpåkørsler er en ulykke for alle involverede. Både den der bliver ramt og den-

nes familie, og også for DSB’s kørende personale og alle, der efterfølgende bistår efter

en påkørsel. Derfor ligger det DSB meget på sinde, at undgå personpåkørsler og vi

har gennem vores initiativ på Nordhavn vist, at det ved hjælp af AI og andre syste-

mer, faktisk er muligt. Særligt er vi glade for at kunne alarmere vores førere i realtid.”

Pilotprojektet har vist et stort potentiale og DSB arbejder fortsat med at finjustere systemet og

undgå falske positive alarmer, som fx er opstået på grund af dyr og mindre genstande i sporet.

DSB undersøger også, hvordan alarmen kan integreres i togets system, hvilket vil være en mere

stabil løsning. Der arbejdes også med udvidelse af pilotprojektet, så det i 2025 omfatter alle

S-togsspor på Østerport, Nordhavn, Svanemøllen og Hellerup, samt med forhåbning om at kunne

sende alarmer til kollegaer i fjern- og regionaltog.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Mindre ulykker

I 2023 blev der på jernbanen registreret 848 mindre ulykker (EU-bane: 662, bybane: 186) mod

538 mindre ulykker i 2022 (EU-bane: 358, bybane: 180). Dette svarer til en stigning på 58 %.

Stigningen i 2023 skyldes primært, at en række hændelser med kollision mod rådyr (150 hæn-

delser) er blevet registreret forkert af enkelte virksomheder (som forløbere til ulykker) og som

Trafikstyrelsen har flyttet over i den rette kategori (Mindre ulykker,

Kollision tog mod objekt).

Den store stigning skyldes derfor tilretningen af 2023-data, men ser vi bort fra dette, er der alli-

gevel sket en stigning på 160 mindre ulykker (fra 538 i 2022 til 698 i 2023).

Mindre ulykker fordelt på ulykkeskategorier

Den hyppigste ulykkeskategori under

Mindre ulykker,

er også i 2023

Kollision, tog mod objekt,

hvor denne type både ligger langt over tallet fra 2022 og det 5-årige gennemsnit. I figur 4.6 kan

man se, hvordan de mindre ulykker fordeler sig på de forskellige ulykkeskategorier.

Figur 4.6:

Antal mindre ulykker fordelt på ulykkeskategorier i 2022 og 2023.

Koll ision, tog mod objekt

100

200

300

344

329

670

Ind- og udstigningsulykker (tog holder stille)

Afsporing med rangerende materiel

Hændelseskategori

Personskade ombord på tog i bevægelse

Koll ision, rangerende materiel mod objekt

Brand og eksplosioner i tog i bevægelse

Personpåkørsel

Resterende ulykkeskategorier

400

500

600

700

800

Antal hændelser

5-årig gennemsnit

2022

2023

Note: Resterende ulykkeskategorier består af: Ind- og udstigningsulykker (tog i bevægelse), Ulykker med

kørestrøm (tog holder stille eller intet tog), Afsporing med tog, Ulykker med kørestrøm (tog i bevægelse),

Overkørselsulykker, Kollision, tog mod andet jernbanekøretøj, Kollision, rangerende materiel mod andet ran-

gerende materiel, Andre ulykker og Krydsulykke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kollision, tog mod objekt

I 2023 var der 546 ulykker under

Kollision, tog mod objekt

på EU-bane mod 124 på bybane, i alt

670 hændelser. Som nævnt skyldes stigningen både en reel stigning i antallet af

Kollision, tog

mod objekt

og at der er fejlregistreringer, der retmæssigt er blevet flyttet over i denne hændel-

sestype.

Størstedelen af kollisionerne er påkørsel af væltede træer og dyr, der krydser banen, men kol-

lisionerne dækker også over objekter i sporet som følge af hærværk. Kun én af de 670 ulykker

(Kollision,

tog mod objekt)

har i 2023 ført til personskade ved lettere tilskadekomne (personer,

der er påført skade og som kræver behandling).

Over de seneste år er der set en stigning i påkørsel af dyr, hvilket flere jernbaneaktører har givet

udtryk for. Den samme tendens skildrer Dyrenes Beskyttelse i form af rekordmange opkald om

påkørsler af hjorte i vejtrafikken

. Ulykkerne resulterer foruden fatale konsekvenser for dyrene

også i materiel skade i større eller mindre grad.

Forløbere til ulykker

I 2023 var der på jernbanen 5.196 forløbere til ulykker. 4.357 registreret på EU-bane og 839 på

bybane. Til sammenligning lå tallet i 2022 på 5.008 (EU-bane: 4.399, Bybane: 609). Der er altså

en stigning på 839 forløbere siden året før, hvilket svarer til en stigning på 3,8 %.

Andelen af

Forløbere til ulykker

skyldes i høj grad det høje niveau af

Risiko for personpåkørsel

samt

Andre forløbere

som illustreret i figur 4.7. Stigninger på tværs af de syv hyppigste forløber-

kategorier, er samlet grunden til stigningen fra 2022 til 2023.

Pas på hjortene - Dyrenes Beskyttelse

(dyrenesbeskyttelse.dk)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Figur 4.7:

Antal Forløbere til ulykker fordelt på hændelsestyper i 2022 og 2023. ”Resterende

ulykkeskategorier” dækker over flere kategorier slået sammen og består af: Defekt aksel på

jernbanekøretøjer – Anden årsag end brud, Defekte hjul på jernbanekøretøjer – Brud, Skinne-

brud – større, Defekte hjul på jernbanekøretøjer – Anden årsag end brud, Sikkerhedsfarlige

sporbeliggenhedsfejl, Skinnebrud – mindre og Bremsetekniske fejl.

Risi ko for personpåk ørsel

Andre forløbere

Risi ko for kollision / påkørsel i overkørsel

256

292

399

346

316

343

131

136

151

103

108

147

101

113

107

500

1.000

1.491

1.918

1.991

1.706

1.805

1.820

Fejl fra stationsbestyrer / trafik leder

Hændelseskategori

Signalforbikørsel (tog) – ikke forbi farepunkt

Signalforbikørsel (tog) – forbi farepunkt

Signalforbikørsel (ikke-tog) – forbi farepunkt

Profilforhold

Signalforbikørsel (ikke-tog) – ikke forbi farepunkt

Teknisk signalfejl

Resterende ulykkeskategorier

1.500

Antal hændelser

2.000

2.500

5-årig gennemsnit

2022

2023

Indberetningerne om forløbere til ulykker er i højere grad end de øvrige indberetningskategorier

præget af subjektive vurderinger af, hvornår det vurderes at være en forløber dvs. en hændelse,

der kunne have resulteret i en reel ulykke og dermed kunne have fået betydning for jernbanesik-

kerheden. Det afhænger altså af den enkelte lokomotivfører og den konkrete virksomheds indbe-

retningskultur. En forløber til en ulykke betragtes som en indikator for sikkerheden og rapporteres

med det formål at kunne iværksætte forebyggende tiltag for at undgå egentlige ulykker.

Trafikstyrelsen kigger løbende på jernbanevirksomheder og infrastrukturforvalteres håndtering

af hændelser i forbindelse med tilsyn, herunder hvordan virksomhederne arbejder med indbe-

retningskultur. Foruden den publicerede vejledning for indberetningsbekendtgørelsen

, vejleder

Trafikstyrelsen også virksomhederne i forbindelse med eventuelle tvivlsspørgsmål.

Letbaner skal ikke indmelde forløbere til ulykker jævnfør indberetningsbekendtgørelsen

, da let-

baner ikke er omfattet af kravet i sikkerhedsdirektivet om indberetning af data til EU. Derudover

Vejledning til indberetningsbekendtgørelsen januar 2024 (trafikstyrelsen.dk)

Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere for ulykker til Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

kører letbaner i blandet trafik i form af biler, cyklister mv., hvor det er vanskeligt at benytte sam-

me kriterie for forløbere som for de andre bybaner.

Forløbere fordelt på ulykkeskategorier

De hyppigste ulykkeskategorier under hændelsestypen

Forløbere til ulykker

er, som nævnt

Risiko

for personpåkørsel

Andre forløbere.

Risiko for personpåkørsel

I 2023 blev der registreret 1.991 forløbere til ulykker som risiko for personpåkørsel (EU-bane:

1.485, Bybane: 506). I 2022 blev der registreret 1.918 i samme kategori. Der er altså tale om en

lille stigning på 73 forløbere.

Enhver risiko for, at én eller flere personer rammes af jernbanekøretøjer i bevægelse eller et ob-

jekt, der er forbundet med jernbanekøretøjer, betegnes som risiko for personpåkørsel.

Som det fremgår af figur 4.8, ses det de sidste 5 år, at det især er i det varme og lyse som-

merhalvår, at der er et højere antal forløbere i kategorien Risiko for personpåkørsel – dog med

nedgang i juli og august, hvor mange er på ferie. Dette er også en tendens, der ses for person-

skadeulykker på vejtrafikken.

Det vurderes, at der primært er tale om risiko, der er forbundet med uautoriseret færden på jern-

banearealerne. På trods af at de sidste 5 år har mere eller mindre det samme forløb over året, er

det tydeligt at se at det generelle niveau er steget de seneste tre år.

Figur 4.8:

Jernbanen – Antal risiko for personpåkørsel i 2022 og 2023 fordelt på måneder

300

250

200

150

100

2019

2020

2021

2022

2023

Vejdirektoratet:

Trafikulykker for året 2023

ril

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Andre forløbere til ulykker

Der blev i 2023 registreret 1.820 forløbere som

Andre forløbere

mod 1.805 i 2022. For 2023 for-

deler

Andre forløbere

sig med 1.570 hændelser på EU-bane og 250 på bybane.

Andre forløbere til ulykker

er hændelser, som ikke er omfattet af de andre ulykkeskategorier. Det

kan eksempelvis være alvorlige klargøringsfejl, fejl ved motor eller støddæmpere, sikkerhedsfor-

hold på stationer og perroner, personalets eller passagerernes sikkerhed og manglende detekte-

ring af tog på grund af løvfald, rust, sne eller anden belægning på skinnerne.

Risiko for kollision/Påkørsel i overkørsel

For 2023 er der registeret 399 forløbere af typen

Risiko for kollision/Påkørsel i overkørsel.

Alle

hændelserne er sket på EU-bane, for hvilken denne kategori kun er relevant, da der ingen over-

kørsler er på S-banen og metroen, og da letbanen som nævnt ikke indberetter forløbere.

Risiko for kollision/Påkørsel i overkørsel

dækker over fare for, at brugere af overkørsler eller gen-

stande, der midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, rammes af rullende materiel i bevægelse.

Også ved

Risiko for kollision/Påkørsel i overkørsel

skyldes stigningen uautoriserede personer,

som opholder sig ulovligt i og omkring sporet uden tilladelse og uddannelse, ved eksempelvis at

bilister, cyklister og gående krydser de sikrede overkørsler, selvom bommene er nede eller at de

krydser de usikrede overkørsler, selvom toget er faretruende tæt på.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Overholdelse af nationalt sikkerhedsmål

Det årlige nationale sikkerhedsmål

er sat til 0,3 alvorlige personulykker per mio. tog-kilometer

for den samlede jernbanen på tværs af EU-baner og bybaner

Niveauet for alvorlige personulykker per mio. tog-kilometer i 2023 ligger på 0,136, lige over det

5-årige gennemsnit som er på 0,132, hvilket er illustreret i figur 4.9. Begge resultater er således

et godt stykke under det danske sikkerhedsmål.

Det er kategorien

Alvorlige personulykker,

som alene omfatter stor personskade, der benyttes til

at udregne det nationale sikkerhedsmål. Ulykker med større materielle, økonomiske eller trafikale

konsekvenser indgår derfor ikke i denne beregning.

Alvorlige personulykker er en sammenvejning af antallet af dræbte, som vægtes 1/1, og alvorligt

tilskadekomne, som vægtes 1/10 per mio. tog-kilometer over året på jernbanen

Figur 4.9:

Overholdelse af det nationale sikkerhedsmål målt på alvorlige personulykker 2013-

2023 (dræbte/skadede per mio. tog-kilometer).

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

FWSI pr. mio-km

5-årigt gennemsnit

Sikkerhedsmål

Sikkerhedsniveauet i EU

Hvert år inden den 31. september indberetter Trafikstyrelsen hændelsesdata om blandt andet

alvorlige personulykker til ERA, samt data om mio. kørte kilometer

for det foregående år.

Den fælleseuropæiske jernbane En strategi for høj sikkerhed og smidig gennemførelse i Danmark – Trafikstyrelsen (ft.dk)

Letbanen har et særskilt sikkerhedsmål på 0,26. Trafikstyrelsen præsenterer dog ikke figurer for enkeltstående virksomheder i

denne rapport. Derfor er sikkerhedsniveauet udelukkende præsenteret i forhold til det overordnede nationale mål.

13 Enheden antal dræbte og vægtet alvorligt tilskadekomne forkortes på engelsk FWSI og står for:

Fatalities and Weighted Serious

Injuries.

Jernbanetransport af passagerer efter enhed og transporttype – Danmarks Statistik (statistikbanken.dk)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen har ikke på tidspunktet for udgivelse adgang til 2023-data for sikkerhedsniveauer

fra EU, da tallene for de andre EU-lande offentliggøres efter Trafikstyrelsens udgivelse af sikker-

hedsrapporten. Data i figur 4.10 og 4.12 omfatter altså kun tal frem til 2022.

Personulykker på S-banen, Metroen og letbanen er ikke en del af EU-statistikken, da data kun

omfatter EU-baner og ikke bybaner.

Figur 4.10 viser alvorlige personulykker per mio. tog-kilometer i de enkelte EU-Lande. Danmark

placerer sig i den lave ende på en 21. plads, ud af de i alt 28 lande med 0,12 alvorlige personulyk-

ker per mio. tog-kilometer i 2022. Det er en lille stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 0,07

alvorlige personulykker per mio. tog-kilometer.

Figur 4.10:

Alvorlige personulykker per mio. tog-kilometer i EU 2022

. CT = Channel tunnel,

som er Eurotunnelen under Den Engelske Kanal. FWSI står for Fatalities and Weighted Serious

Injuries.

FWSI pr. mio-km

1,18

1,06

1,01

0,90

0,73

0,62

0,51

0,42

0,37

0,35

0,20

0,18

0,16

0,14

0,13

0,12

0,10

0,05

0,03

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

0,00

Selvmord

Selvmord kategoriseres ikke som en jernbaneulykke jævnfør EU’s sikkerhedsdirektiv

, da årsa-

gen til selvmord ikke direkte relaterer sig til jernbanesikkerheden. Derfor medtages tal for selv-

Figuren er baseret på beregninger lavet på baggrund af

data fra ERA.

Selvmord er ikke medregnet. Alvorlige personulykker er det

femårige gennemsnit af antal dræbte og antal alvorligt tilskadekomne (vægtes 1/10) pr. mio. tog-kilometer på jernbanen.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/798 af 11. maj. 2016 om jernbanesikkerhed (eur-lex.europa.eu)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

mord ikke i opgørelsen af ulykker i sikkerhedsrapporten og i det danske indberetningssystem,

men behandles som et selvstændigt emne i dette kapitel.

Selvmord og selvmordsforsøg registreres på baggrund af politiets kategorisering. Det er således

ikke Trafikstyrelsen eller jernbanevirksomhederne, der vurderer, hvorvidt en ulykke skal kategori-

seres som selvmord eller selvmordsforsøg. Trafikstyrelsens data på området bliver derfor tilpasset

politiets afgørelser.

I 2023 blev der registreret 19 selvmord på jernbanen mod 22 i 2022

, som det ses i figur 4.11

nedenfor. 2023 placerer sig under det femårige gennemsnit, som i 2023 ligger på 25 selvmord.

Figur 4.11:

Antal selvmord registreret på den danske jernbane inkl. 5-årigt gennemsnit.

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Antal hændelser

5-årigt gennemsnit

Selvmord i EU

Antallet af selvmord på jernbanen i EU i 2022 fremgår af figur 4.12.

Som nævnt har Trafikstyrelsen ikke endnu adgang til 2023-data fra EU, hvorfor figuren indeholder

data fra 2022. Data omfatter kun jernbaner omfattet af EU-lovgivning, og derfor er selvmord på

S-banen, Metroen og letbanen ikke en del af EU-statistikken.

Tallet for 2022 er korrigeret fra 20 til 22 siden udgivelse af dette års rapport.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Figur 4.12:

Antallet af selvmord på jernbanen i EU for 2022. Data fra ERA.

129

106

105

101

100

200

300

400

500

600

238

214

210

183

684

700

800

Det samlede antal selvmord på EU-bane i Europa i 2022 var 2.516 mod 2.371 i 2021. Danmark

har registreret 16 selvmord på EU-bane i Danmark i 2022 og 19 i 2021.

Opsummering

I 2023 mistede 12 personer livet på jernbanen og 8 kom alvorligt til skade. Set på det samlede

antal indberetninger resulterer 1 ud af 289 hændelser i en væsentlig ulykke og det er meget få

hændelser, der involverer kategorien passagerer. Blot én person blandt de 20 dræbte og alvorligt

tilskadekomne er passager.

6 ud af 10 væsentlige ulykker er personpåkørsler, der skyldes uautoriseret færden og det er også

risiko for personpåkørsler grundet uautoriseret færden, der er den hyppigste årsag til forløber til

ulykker.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Antallet af mindre ulykker og antallet af forløbere til ulykker er steget i 2023, samtidig med at det

samlede antal indberettede hændelser til Trafikstyrelsen også er steget.

Sammenholdt med et stigende antal passagerer på alle typer banekategorier (metro, letbane,

ordinær togdrift og S-tog) fremstår jernbanen som en meget sikker transportform. I 2023 steg

antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 32 mio. til 334 mio., hvilket svarer til en

stigning på 11 % i forhold til året før

Selvom brugen af transportmidler varierer bredt, er det muligt at lave en sammenligning af deres

sikkerhedsniveauer. Det europæiske jernbaneagentur ERA har ud fra data fra medlemslandene

i årene 2012-2021, illustreret dødsrisikoen for passagerer inden for transportformerne bil, bus,

tog og fly

Som det fremgår af figur 4.13, ligger dødsrisikoen for en gennemsnitlig togrejsende (beregnet

over 10 år) på 0,077 dødsfald per milliard passager-km, hvilket gør tog til den sikreste form for

transport på land i EU, sammenlignet med bus og bil.

Figur 4.13:

Dødsrisikoen for passagerer inden for transportformerne bil, bus, tog og fly. Data

fra ERA.

Bilpassagerer

2,603

Buspassagerer

0,228

Togpassagerer

0,077

Flypassagerer

0,065

0,5

1,5

2,5

Selvom jernbanen er meget sikker, har Trafikstyrelsen et fortsat fokus på at opretholde dette høje

niveau gennem blandt andet regulering, tilsyn, og nationalt og internationalt samarbejde. I de

kommende kapitler kan du læse mere om dette arbejde.

18 Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49242

Report on Railway Safety and Interoperability in the EU - 2022 (europa.eu)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 5

Lovgivning og

jernbanesikkerhed

Reguleringen af jernbanesikkerheden i Danmark udspringer i høj grad fra EU-retsakter, der har

direkte virkning i Danmark, eller skal implementeres i dansk ret. Som sikkerhedsmyndighed for

jernbanen i Danmark, er Trafikstyrelsen den kompetente myndighed med ansvar for at udstede

regler vedrørende jernbanesikkerheden i Danmark.

Eksempelvis har Trafikstyrelsen i februar 2023 udstedt en ny bekendtgørelse, der gør det muligt

at uddanne sig til S-banefører hos DSB på under tre måneder. Bekendtgørelsen skaber rammerne

for en mere enkel og målrettet uddannelse.

”

Kontorchef i Bane Laura Meyer Harrison udtalte:

”Det nye digitale signalsystem på S-banen betyder, at S-togene er blevet mere selv-

kørende og dermed er opgaverne mere simple for S-baneførerne. Derfor har vi i dia-

log med DSB skabt rammer for en mere enkel uddannelse, der er direkte målrettet

S-baneførere. Det bidrager til jernbanesikkerheden, at S-baneførernes uddannelse

udelukkende fokuserer på netop dét, de skal kunne som S-baneførere i forhold til det

nye signalsystem.”

Nedenfor fremgår en oversigt over alle bekendtgørelsesændringer Trafikstyrelsen foretog i 2023.

Ændringer i reguleringen

Trafikstyrelsen har i 2023 udstedt følgende bekendtgørelser der regulerer jernbanesikkerhed i

Danmark:

Bekendtgørelse nr. 106 af den 27. januar 2023 om krav til fremføring af S-togskøretøjer og

arbejdskøretøjer på S-banen. Bekendtgørelsen opstiller krav til personer, der skal fremføre

køretøjer på S-banen, for så vidt angår helbred og faglige kompetencer. Tidligere var disse

underlagt de samme regler som lokomotivførere.

Bekendtgørelse nr. 112 af den 27. januar 2023 om ændring af bekendtgørelse om certificering

af lokomotivførere. Bekendtgørelsen ændrer bekendtgørelse om certificering af lokomotivføre-

re, således at S-banen undtages dens anvendelsesområde.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 468 af den 4. maj 2023 om gennemførelse af de grundlæggende parametre

for registre over licenser og supplerende certifikater til lokomotivførere. Bekendtgørelsen er en

ændring af den tidligere gældende bestemmelse for jernbane, der ved en fejl ikke indeholdt et

relevant bilag. Dette er nu korrigeret.

Bekendtgørelse nr. 9364 af den 4. maj 2023 om ophævelse af bestemmelser for jernbane. Be-

kendtgørelsen ophæver en række bestemmelser for jernbane, der gennemførte afgørelser fra

Kommissionen, som nu er reviderede og afløst af forordninger.

Bekendtgørelse nr. 1373 af den 23. november 2023 om indberetning af data på jernbaneom-

rådet vedrørende ulykker og forløbere for ulykker til Trafikstyrelsen. Bekendtgørelsen er en

revidering af den nuværende indberetningsbekendtgørelse og letbaneindberetningsbekendtgø-

relse, der fastsætter regler om jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres indberetnin-

ger om ulykker m.v. til Trafikstyrelsen. Reglerne i de to tidligere bekendtgørelser er samlet i én

indberetningsbekendtgørelse, der gælder for både jernbanevirksomheder, infrastrukturforval-

tere, veteranbaneorganisationer, veteranbaner og letbaneoperatører.

Bekendtgørelse nr. 1581 af den 5. december 2023 om godkendelse af køretøjer på jernbane-

området. Bekendtgørelsen er blevet tilrettet i lyset af de administrative erfaringer, der er gjort

i forbindelse med godkendelser mm. Derudover er der foretaget justeringer og præciseringer.

Fravigelser i overensstemmelse med artikel 15 i RSD

Danmark har i 2023 ikke givet dispensationer i overensstemmelse med jernbanesikkerhedsdirek-

tivets artikel 15 om undtagelser fra ordningen for certificering af enheder med ansvar for vedli-

geholdelse af køretøjer.

RSD står for Railway Safety Directive, også kaldet Jernbanesikkerhedsdirektivet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 6

Sikkerhedscertifikater,

sikkerhedsgodkendelser

og andre godkendelser

udstedt af Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen udsteder en række godkendelser til de virksomheder, der opererer på den danske

jernbane.

Virksomheder, som på eget ansvar udfører kørsel på en jernbaneinfrastruktur, skal have et sik-

kerhedscertifikat. Virksomheder med sikkerhedscertifikat må kun befare infrastruktur, som er for-

valtet af en infrastrukturforvalter, som har en sikkerhedsgodkendelse. For at opnå sikkerhedscer-

tifikat eller sikkerhedsgodkendelse skal jernbanevirksomheder (herunder entreprenører mv.) og

infrastrukturforvaltere have etableret og implementeret et sikkerhedsledelsessystem. Dette skal

ske i henhold til krav fastsat af ERA for EU-jernbane og i henhold til nationale krav for bybaner.

I Danmark skal Trafikstyrelsen eller ERA godkende køretøjer, der skal køre på jernbanenettet.

Godkendelsen kan bestå af en ibrugtagningstilladelse, køretøjsomsætningstilladelse, typegodken-

delse eller tilladelse til test og/eller transport.

Lokomotivførere, der skal køre på jernbanen, skal have en licens udstedt af Trafikstyrelsen. Licen-

sen er bevis på at lokomotivføreren opfylder en række helbreds- og vandelskrav, samt at lokomo-

tivføreren har den grundlæggende kompetence til at fremføre tog.

Såfremt en virksomhed udbyder uddannelse til lokomotivførere, som skal køre for andre jernba-

nevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, skal denne virksomhed have en godkendelse som

uddannelsescenter. Godkendelsen er bevis på, at virksomheden sikrer kvaliteten af den uddannel-

se, den udbyder. Hvis en virksomhed har et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse,

og den kun uddanner egne lokomotivførere, kan denne godkendelse opnås som en del af sikker-

hedscertifikatet/sikkerhedsgodkendelsen.

Virksomheder med sikkerhedscertifikater og – godkendelser

Dette afsnit indeholder en oversigt over virksomheder, som havde enten et sikkerhedscertifikat

eller en sikkerhedsgodkendelse ved udgangen af 2023.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Af tabel 6.1 fremgår fordelingen af virksomheder med sikkerhedscertifikat fordelt på jernbane-

virksomheder og entreprenører samt infrastrukturforvaltere med sikkerhedsgodkendelse. Grup-

pen af jernbanevirksomheder er derudover opdelt i underkategorier efter primær beskæftigelse.

Oversigten viser også, hvilke virksomheder som har opnået certifikat efter EU’s 4. jernbanepakke

under betegnelsen EU-sikkerhedscertifikat (Single Safety Certificate).

Tabel 6.1:

Oversigt over virksomheder med sikkerhedscertifikater og virksomheder med sikker-

hedsgodkendelser for EU-baner ved udgangen af 2023.

Jernbanevirksomheder, EU-bane

Jernbanevirksomheder – passagertransport – med EU sikkerhedscertifikat (Single

Safety Certificate):

Arriva Tog A/S (nu GoCollective A/S)

DSB SOV

Hector Rail AB

Midtjyske Jernbaner Drift A/S

Nordjyske Jernbaner A/S

SJ AB

Snälltåget AB

Transdev Sverige AB

Jernbanevirksomheder – passagertransport – med sikkerhedscertifikat (del A og B):

Lokaltog A/S

Jernbanevirksomheder – godstransport – med EU sikkerhedscertifikat (Single Safety

Certificate):

Contec Rail ApS

C Rail Safety ApS

DB Cargo Scandinavia A/S

Green Cargo AB

Hector Rail AB

Spitzke SE

TX Logistik AB

VIKING-Rail ApS

Entreprenørvirksomheder med sikkerhedscertifikat (del A og B):

Bravida Danmark A/S*

Malus P/S

Strukton Rail A/S

Aarsleff Rail A/S

Infrastrukturforvaltere, EU-bane

Infrastrukturforvaltere, godkendt iht. 3. jernbanepakke:

Banedanmark

Lokaltog A/S

Øresundsbro Konsortiet I/S

Infrastrukturforvaltere, godkendt iht. 4. jernbanepakke:

Midtjyske Jernbaner A/S

Nordjyske Jernbaner A/S

* Bravida har sikkerhedscertifikat, men har ikke haft kørsel i 2023.

Antal

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Af tabel 6.2 fremgår fordelingen af de virksomheder, der har hhv. sikkerhedscertifikat eller sikker-

hedsgodkendelse som bybane.

Tabel 6.2:

Oversigt over virksomheder med sikkerhedscertifikater og/eller sikkerhedsgodken-

delser for bybaner, som følger nationale regler, ved udgangen af 2023

Jernbanevirksomheder, bybane

DSB SOV

Keolis Letbaner I/S

Metro Service A/S

Infrastrukturforvaltere, bybane

Banedanmark

Keolis Letbaner I/S

Metro Service A/S

Aarhus Letbane I/S

I tabel 6.3 fremgår de ændringer der har fundet sted i løbet af 2023 fordelt på nyudstedelse, for-

nyelse og ajourføring af hhv. sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.

Tabel 6.3:

Antallet af udstedte sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser mv. i 2023.

Type

EU-sikkerheds-

certifikat

Nyudstedelse

Fornyelse

6 (heraf 3 kun

national del)

Sikkerheds-

certifikat,

bybane

Sikkerheds-

godkendelse,

EU-bane

Sikkerheds-

godkendelse,

bybane

Antal

Ajourføring

Nyudstedelse,

ansøgninger

under

behandling

Fornyelse,

ansøgninger

under

behandling

Ajourføring,

ansøgninger

under

behandling

Forhåndsdialog

Total

2 (begge kun

national del)

Banedanmark er infrastrukturforvalter på S-banen qua af sin sikkerhedsgodkendelse jf. 3. jernbanepakke.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Når en virksomhed overgår til reglerne under 4. jernbanepakke, håndteres ansøgningen som en

nyudstedelse uanset, at der allerede foreligger et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodken-

delse udstedt efter de gamle regler under 3. jernbanepakke. Derfor er der ikke udstedt fornyede

sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser i 2023.

I alt seks virksomheder er i løbet af 2023 overgået til sikkerhedscertificering efter 4. jernbanepak-

ke. En enkelt virksomhed har opnået sikkerhedsgodkendelse efter 4. jernbanepakke, men havde

allerede opnået EU-sikkerhedscertifikat (SSC) tidligere.

Trafikstyrelsen har i løbet af 2023 opnået yderligere erfaring i at samarbejde med ERA i forbin-

delse med certificeringssager for virksomheder, der kører i flere lande. Hvor virksomheder kører i

flere lande, er ERA altid certifikatudsteder. I 2023 har Trafikstyrelsen fungeret som sagsbehandler

i forbindelse med udstedelse af tre nye EU-sikkerhedscertifikater til virksomheder, der opererer

i flere lande. Trafikstyrelsen var i sagsforløbet ansvarlig for vurdering af opfyldelse af nationale

regler i Danmark.

Derudover har Trafikstyrelsen gennemført nyudstedelse af tre sikkerhedscertifikater til virksom-

heder, der udelukkende kører i Danmark. Ved disse sagsforløb var Trafikstyrelsen ansvarlig for

hele certificeringsforløbet. Ligeledes har Trafikstyrelsen udstedt en sikkerhedsgodkendelse til en

virksomhed. Sikkerhedsgodkendelser håndteres altid nationalt, hvor Trafikstyrelsen er ansvarlig

for sagsforløbet.

Der har derudover været gennemført to ajourføringer af EU-sikkerhedscertifikater for den samme

virksomhed. Begge ajourføringer blev håndteret af ERA, med Trafikstyrelsen som ansvarlig for

den nationale del.

Endelig har Trafikstyrelsen gennemført en administrativ ændring af et sikkerhedscertifikat, hvor

virksomheden skiftede navn (ikke vist i tabellen).

Bybanerne er ikke omfattet af EU-reglerne, og derfor er det alene Trafikstyrelsen, der står for

sikkerhedscertificeringer og sikkerhedsgodkendelser af bybaner. I 2023 udstedte Trafikstyrelsen

en ajourføring af sikkerhedscertifikat til DSB SOV

i forbindelse med fusion af DSB SOV og DSB

Vedligehold A/S.

Ved udgangen af året var der i alt fem sager under behandling, heraf tre nyudstedelser af sikker-

hedscertifikater og to nyudstedelser af sikkerhedsgodkendelser.

Virksomhederne kan ansøge om forhåndsdialog, hvis der vurderes et behov for vejledning til

kravene til sikkerhedsledelsessystemet inden virksomheden f.eks. skal ansøge om udstedelse af

sikkerhedscertifikat. Det er Trafikstyrelsen, der yder denne vejledning. I 2023 er der gennemført

én forhåndsdialog.

Trafikstyrelsen har i 2023 tilbagekaldt et sikkerhedscertifikat, del A og del B

DSV SOV står for Selvstændig Offentlig Virksomhed. DSB SOV er ejet af den danske stat.

23 Certifikater, som Trafikstyrelsen har udstedt i henhold til bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til jern-

banevirksomheder indeholder en del a): Den del af sikkerhedscertifikatet, der bekræfter godkendelsen af den pågældende jern-

banevirksomheds sikkerhedsledelsessystem, og en del b): Den del af sikkerhedscertifikatet, der bekræfter godkendelsen af de

forholdsregler den pågældende jernbanevirksomhed har truffet for at opfylde de øvrige sikkerhedskrav.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Køretøjsgodkendelser

Trafikstyrelsens tilladelser til køretøjer indbefatter både tilladelser, der udstedes gennem ansøg-

ningsportalen OSS - One Stop Shop efter EU-regler, samt ibrugtagningstilladelser og test- og

transporttilladelser, der udstedes efter nationale regler. Kriterierne for, hvad der udløser krav om

godkendelse, er forskellig for de nationale regler og EU-reglerne. For så vidt angår nationale til-

ladelser, har Danmark valgt at anlægge signifikans som kriterium

. I EU-sammenhæng fremgår

kriterierne af Interoperabilitetsdirektivets artikel 21(12), hvor 21(12)(b) af Trafikstyrelsen også

tolkes som ”signifikans”.

Trafikstyrelsen har i 2023 udstedt 102 tilladelser til køretøjer. Dette indbefatter både tilladelser

udstedt gennem OSS på baggrund af EU-regler og tilladelser udstedt på baggrund af nationale

regler, herunder også test- og transporttilladelser. Til sammenligning blev der i 2022 udstedt 72

tilladelser til køretøjer.

Niveauet for udstedelser af typegodkendelser, ibrugtagningstilladelser og køretøjsomsætnings-

tilladelser i 2023 ligger altså højere end i 2022. Dette skyldes primært, at ansøgerne ikke i så

høj grad som tidligere, puljer flere køretøjer i samme ansøgning, når de søger om tilladelser til

seriekøretøjer.

I OSS udstedtes 65 tilladelser fordelt på nedenstående scenarier fra EU-forordning 2018/545

Tabel 6.4:

Oversigt over udstedte tilladelser i OSS 2023.

Udstedte typer i 2023 fordelt på ansøgningsscenarier, hvor DK er udstedende

myndighed

Ny tilladelse (art. 14, 1(d))

Ny tilladelse + Udvidet anvendelsesområde (art. 14, 3(a))

DK er udstedende myndighed

Ny tilladelse (art. 14, 1(d))

Ny tilladelse + Udvidet anvendelsesområde (art. 14, 3(a))

Køretøjsomsætningstilladelse i overensstemmelse med en eksisterende type (art.

14, 1(e))

Udstedte køretøjsomsætningstilladelser i 2023 fordelt på ansøgningsscenarier hvor

Dertil har styrelsen udstedt 37 tilladelser under nationale regler, som fordeler sig på nedenståen-

de typer tilladelser.

Jf. CSM-RA forordningen (EU) 402/2013.

EUR-Lex - 32018R0545 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Tabel 6.5:

Oversigt over udstedte nationale tilladelser 2023.

Ibrugtagningstilladelser

Rammegodkendelser

Test og transporttilladelser

Contec Rail (7)

Dansk jernbanemuseum (6)

DSB (6)

Transdev (1)

Hector Rail (4)

Nordsjællands Veterantog (1)

Lokaltog (2)

Trafikstyrelsens erfaringer med OSS i 2023 viste, at ansøgerne har fået mere erfaring med at

håndtere systemets funktionaliteter. Det er dog styrelsens opfattelse, at der forsat er plads til

forbedring også i forhold til den grundlæggende forståelse for OSS-systemet. Styrelsen vejleder

løbende i forbindelse med konkrete sager.

To af de områder, hvor der er et særlig udpræget behov for dialog og vejledning, er ændringska-

tegorisering og kravstyring (Requirement Capture) i henhold til EU-forordning 2018/545. Denne

opfattelse deles af ERA, som i efteråret 2023 afholdt en workshop med henblik på at indsamle

jernbanebranchens input til forbedring af vejledningsmaterialet på blandt andet disse to områder.

Derudover oplever styrelsen fortsat ofte, at ansøgninger om godkendelse af seriekøretøjer, der

indgives via OSS, er behæftede med fejl – især i verifikationserklæringerne og tekniske filer, hvil-

ket medfører forlænget sagsbehandlingstid.

Styrelsen opfordrer løbende virksomhederne til at deltage i ERA’s OSS-kurser samt at orientere

sig i ERA’s officielle vejledninger.

Trafikstyrelsen har i 2023 modtaget et stort antal ansøgninger om godkendelse efter bekendt-

gørelsen om kørsel med lommevogne med sættevogne nr. 1361 af 28. september 2022 (lom-

mevognsbekendtgørelsen). Grundet ufuldstændigt ansøgningsmateriale, samt mangler i vedli-

geholdelsesdokumentationen, har det endnu ikke været muligt at udstede en godkendelse efter

bekendtgørelsen. Styrelsen vejleder løbende ansøgerne i forbindelse med sagsbehandlingen og

har i løbet af 2023 afholdt to informationsmøder.

Lokomotivførerlicenser

En lokomotivførerlicens er en grundlæggende forudsætning for, at en lokomotivfører må føre

trækkraft på jernbanen. Lokomotivførerlicensen er bevis på, at man har opnået de grundlæg-

gende påkrævede kompetencer for at virke som lokomotivfører. Sammen med lokomotivfører-

certifikatet, som dokumenterer hvilke køretøjer og strækninger som lokomotivføreren har opnået

kompetencer på, udgør lokomotivførerlicensen en lokomotivførers ”kørekort”. Lokomotivførerli-

censen udstedes af Trafikstyrelsen, mens lokomotivførercertifikatet udstedes af lokomotivføre-

rens arbejdsgiver.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Nedenfor ses en oversigt over lokomotivførerlicenser, der er udstedt, ændret, og inddraget i 2023.

Tabel 6.6:

Oversigt over lokomotivførerlicenser 2023.

Nyudstedte licenser:

Ændrede licenser:

Fornyede licenser:

Suspenderede licenser:

Tilbagekaldte licenser:

Erstattede licenser:

124

1.669

Det høje antal fornyede licenser skyldes, at man i 2013 masseudstedte lokomotivførerlicenser, da

EU-lokomotivførerlicensen blev indført. Da en lokomotivførerlicens har en gyldighedsperiode på

10 år, skulle en stor del af de masseudstedte licenser fornyes i 2023.

Godkendelse af uddannelsescentre og anden form for

godkendelse/certificering

I rapporteringsåret 2023 har 19 virksomheder været godkendt til at uddanne lokomotivførere i

henhold til direktiv 2007/59

. Heraf er ti af virksomhederne godkendt som uddannelsescenter til

at kunne uddanne lokomotivførere generelt, og ni har opnået godkendelse som en del af virksom-

hedens sikkerhedscertifikat til udelukkende at uddanne egne førere. Se tabel 6.7.

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomoti-

ver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, art. 14 (eur-lex.europa.eu)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Tabel 6.7:

Oversigt over virksomheder med godkendelse som uddannelsescenter samt virk-

somheder, hvor godkendelsen er opnået under sikkerhedscertifikatet.

Godkendte uddannelsescentre:

Banedanmark

C Rail Education

DB Cargo Scandinavia A/S

Green Cargo AB

EUC Syd

Lokaltog A/S

Nordjyske Jernbaner A/S

SJ AB

Transdev Sverige AB

Virksomheder godkendt gennem sikkerhedscertifikatet:

Arriva Tog A/S (nu GoCollective A/S)

Contec Rail A/S

DSB SOV

Hector Rail AB

Malus P/S

Midtjyske Jernbaner A/S

Strukton Rail A/S

TX Logistik AB

Aarsleff Rail A/S

Antal

I 2023 har Trafikstyrelsen udstedt en enkelt supplerende godkendelse som uddannelsescenter til

en virksomhed, der i forvejen havde en godkendelse som uddannelsescenter i Sverige.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 7

Samarbejde og

koordinering om

sikkerheden med

jernbaneoperatører og

andre myndigheder

Trafikstyrelsen er engageret både nationalt og internationalt for at fremme mobiliteten, sikkerhe-

den og den grønne transport. I dette kapitel har vi fremhævet udvalgte samarbejder og indsatser

fra 2023.

Internationalt samarbejde

Grundlaget for Trafikstyrelsens internationale arbejde på jernbanesikkerhedsområdet er tre cen-

trale EU-retsakter: Sikkerhedsdirektivet, Interoperabillitetsdirektivet, og Forordningen om ERA’s

(Den Europæiske Unions Jernbaneagentur) virksomhed. Disse tre retsakter definerer nogle fælles

regler for international transport eksempelvis indenfor sikkerhed på jernbanen og at få skabt et

fælles europæisk jernbaneområde med fokus på at fremme sammenkobling, lette adgangen til

de nationale jernbanenet, og skabe teknisk harmonisering. Derudover fungerer ERA som godken-

dende, regulerende og tilsynsførende myndighed.

Udover retsakterne er de såkaldte TSI’er

væsentlige for reguleringen af branchen, da de inde-

holder EU-tekniske krav, som har til formål at harmonisere og understøtte en åben jernbane på

tværs af grænser. De har status som forordninger og er dermed umiddelbart gældende.

Revidering af TSI’erne i 2023

I 2023 har ERA og Kommissionen arbejdet på at revidere TSI’erne i samarbejde med de europæi-

ske jernbaneorganisationer og nationale eksperter. Trafikstyrelsen har indgået i dette samarbejde

via drøftelser i Jernbanesikkerhedskomiteen RISC. Et af formålene ved revisionen af TSI’erne var

at udvide det geografiske driftsområde for lokomotiver og vogne samtidig med, at støj reduceres

og tilgængeligheden øges. Derudover var et af hovedformålene også at digitalisere jernbanerne,

Technical Specifications for Interoperability (TSI). De tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er) definerer de tekniske og

operationelle standarder, som skal opfyldes for at sikre interoperabiliteten af Den Europæiske Unions jernbanesystem.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

gøre godstransport via jernbane mere attraktiv i tråd med Den Europæiske Grønne Pagt og at

styrke interoperabiliteten på jernbaneområdet i almindelighed.

De første TSI’er kom i 2001, men er sidenhen løbende blevet ændret. De nuværende TSI’er blev

revideret som følge af vedtagelsen af 4. jernbanepakke. Denne revision påbegyndtes i 2020 og

blev afsluttet med vedtagelse medio 2023 af den såkaldte TSI-revisionspakke. TSI-revision er en

stor og tung proces, der involverer mange parter.

Det er fastlagt, at TSI’erne løbende skal revideres i lyset af teknologisk udvikling og sikkerheds-

relaterede erfaringer i øvrigt. Den næste revision er allerede under forberedelse og forventes at

blive besluttet i 2026/2027.

Der findes 11 TSI’er, som fordeler sig på tværs af forskellige områder, eksempelvis TSI INF (in-

frastruktur), som dækker krav til spor, sporskifter, broer, tunneler, perroner mv. i jernbaneinfra-

strukturen og TSI OPE (drift og trafikstyring) som stiller krav til drift og trafikstyringsregler samt

faglige kvalifikationer, sprogkompetencer, sundheds- og sikkerhedsbetingelser gældende for per-

sonale, der udfører sikkerhedskritisk arbejde i forbindelse med tog, der kører over landegrænser.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Revision af TEN-T

Arbejdet med at etablere et velfungerende, grænseoverskridende transportnet udgør en vigtig del

af EU-forordningen TEN-T

. TEN-T indeholder fælles europæiske krav og standarder til infrastruk-

turen, som via implementering og udvikling af sammenhængende europæiske jernbanelinjer, skal

fremme den grænseoverskridende mobilitet og styrke det indre marked og den fri bevægelighed

for varer og arbejdskraft.

I 2023 blev der i den europæiske kommission arbejdet med revision af TEN-T-politikken, hvilket

har betydning for jernbanegodsområdet i Danmark, såvel som i Europa. Trafikstyrelsen har bidra-

get til forhandlingerne og været med til at fremme de danske synspunkter. I den forbindelse har

Trafikstyrelsen også været i dialog med den nationale branche.

TEN-T revisionen har bl.a. haft fokus på:

Opgradering af infrastrukturen:

Med revisionen var der øget fokus og krav til medlemssta-

terne om at opgradere den europæiske jernbaneinfrastruktur, så den bl.a. muliggør kørsel med

længere og tungere godstog.

Udvidelse af jernbanekorridorerne:

Scan-Med korridoren

i Skandinavien, som Danmark

er en del af, udvides så strækningerne fra Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn bliver om-

fattet. Scan-Med korridoren udvides også mellem Finland og Sverige.

Finansiering:

EU’s støtteprogram Connecting Europe Facility (CEF), der løber fra 2021-2027,

har hidtil haft særlig fokus på at støtte jernbaneprojekter og omkring 70-75 pct. af det samlede

CEF-budget er indtil nu blevet brugt til jernbaneområdet. Det er usikkert, hvad der sker i det

kommende CEF-støtteprogram, men det er dog forventningen, at støtten til jernbaneområdet

vil blive reduceret, da nye opgaver presser sig på fx militær mobilitet.

Harmonisering af lovgivning mv.:

Revisionen indebærer en fortsat harmonisering af regler

på tværs af medlemslande med henblik på at skabe grundlag for et mere effektivt europæisk

jernbanegodsmarked. Det omfatter bl.a. fremme af interoperabilitet med tilpasning af sikker-

hedsstandarter, operationelle procedurer og toldprocedurer mv.

Revisionen af TEN-T reguleringen (EU) 2024/1679, blev vedtaget 13. juni 2024 og trådte i kraft

18. juli 2024.

Trafikstyrelsen deltager desuden i en række andre internationale råd, komiteer og udvalg, hvor

der erfaringsudveksles, koordineres og igangsættes initiativer, f.eks. RISC-komitéen, diverse ar-

bejdsgrupper under ERA, RID

og NSA Network

28 Trans-European Transport Network (TEN-T).

29 ScanMed, som også kaldes Scandinavian–Mediterranean Corridor, er en del af et større net af 11 europæiske jernbanekorridorer,

som krydser hinanden på strategisk udvalgte steder i Europa. Korridoren har stor betydning for godstransporten mellem Nord- og

Sydeuropa.

30 Forordningen om international transport af farligt gods med jernbane jf. Direktiv 2008/68/EC.

31 Samarbejdsforum mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder på jernbaneområdet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Samarbejde med andre nationale myndigheder

Som følge af krav i EU-lovgivningen skal sikkerhedsmyndighederne etablere samarbejdsordninger

som grundlag for deres koordinering af tilsyn med de jernbanevirksomheder, der har drift i to eller

flere EU-lande. En række jernbanevirksomheder har drift i både Sverige og Danmark, hvoraf tre

derudover også har drift i Norge. En enkelt jernbanevirksomhed har drift i Tyskland og Danmark.

I 2023 har Norge, Sverige og Danmark underskrevet en samarbejdsordning, som den kaldes,

omkring gennemførelse af koordinerede tilsynsaktiviteter for jernbanevirksomheder med drift i

de tre lande. Samarbejdsordningen forpligter landene til at indgå i dialog om den enkelte jernba-

nevirksomhed med henblik på at koordinere landenes tilsynsindsats og dele relevant information

til brug for tilsynsplanlægningen.

I samarbejdsordningen er det beskrevet, hvorledes en virksomhed tildeles en ”ledende NSA (lea-

ding NSA)” fra de tre lande. I ordningen er det aftalt, at den ledende NSA for de enkelte virk-

somheder indkalder til et indledende møde, hvor behov for tilsyn med virksomheden afklares, og

der udarbejdes en fælles tilsynsplan. Trafikstyrelsen orienterer Transportstyrelsen i Sverige, som

Danmark har fælles virksomheder med, når tilsyn er fastlagt med invitation til at deltage på tilsy-

net. Ligeledes fremsendes dagsorden og efterfølgende kopi af tilsynsrapporten samt en opdateret

fælles tilsynsplan.

Samarbejdsordningen giver et godt grundlag for fremtidigt samarbejde mellem NSA’erne med

fokus på løbende at forbedre koordinering og informationsflow.

Danmark har i forlængelse heraf i 2023, som det første af de tre lande, påtaget sig rollen som

”leading NSA” for en fælles virksomhed, og dermed taget det overordnede ansvar for at koordi-

nere landenes tilsyn med den pågældende virksomhed, som har drift i både Danmark og Sverige.

Endvidere har Trafikstyrelsen i 2023 deltaget som observatør på to tilsyn gennemført af Trans-

portstyrelsen. Tilsvarende har Transportstyrelsen deltaget på et enkelt tilsyn gennemført af Tra-

fikstyrelsen.

Trafikstyrelsen afholder et årligt møde med de norske og svenske tilsynsmyndigheder, hvor der

bliver udvekslet erfaringer vedrørende de virksomheder, som har sikkerhedscertifikat eller sikker-

hedsgodkendelse i flere af de nordiske lande. I 2023 blev dette møde koordineret af de danske

myndigheder og afholdt i Danmark. Udover fokus på de fælles virksomheder blev der ved mødet i

2023 blandt andet delt erfaringer om bekendtgørelse om kørsel med lommevogne (DK), bekendt-

gørelse om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler (DK), definition af højhastigheds-

trafik, tilsyn med sikkerhedskritiske komponenter, supplerende lokomotivførercertifikater samt

fortolkning af EU-forordning 2018/545 vedr. proces for køretøjsændringer.

I slutningen af 2023 er der opstartet dialog med den tyske NSA med henblik på at indgå en lig-

nende samarbejdsordning.

Udveksling af informationer i branchen

Trafikstyrelsen tager på forskellig vis initiativ til at øge informationsniveauet vedr. udvalgte emner

og fremme dialogen i branchen. Nedenfor er fremhævet enkelte af dem.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Jernbanesikkerhedskonference

Trafikstyrelsen inviterer hvert andet år til jernbanesikkerhedskonference, hvor der sættes fokus

på aktuelle emner med relevans for jernbanesikkerheden. Der blev ikke afholdt sikkerhedskonfe-

rence i 2023.

Til konference i 2022 deltog ca. 300 under temaet Fremtidens Jernbane. Konferencen i april 2024

blev afholdt hos CPH Conference (DGI Byen) i København, hvor der var fokus på udfordringer og

muligheder for jernbanesikkerheden ved implementering af ny teknologi. Cirka 270 repræsentan-

ter fra branchen deltog.

Forum for sikkerhedsansvarlige

Forum for Sikkerhedsansvarlige er et forum bestående af sikkerhedsansvarlige fra jernbanevirk-

somheder, infrastrukturforvaltere, entreprenører og Havarikommissionen. Øvrige deltagere kan

inviteres ad hoc.

Det overordnede formål med Forum for Sikkerhedsansvarlige er erfaringsudveksling om sikker-

hedsmæssige forhold, udfordringer og effektive løsninger, så viden og god praksis bedre kan

implementeres i virksomhederne. Forummet har derudover til formål at understøtte samarbejdet

på tværs af virksomhederne og i samspil med Trafikstyrelsen.

Der blev i 2023 afholdt to møder i forummet, henholdsvis den 19. juni og 7. december. På møder-

ne orienterede Trafikstyrelsen kort om relevant nyt, og der blev diskuteret emner som menneske-

lige og organisatoriske faktorer i praksis, implementering af ny hændelsesdatabase og overgang

til selvforvaltning af trafikale sikkerhedsregler.

Det er de sikkerhedsansvarlige i virksomhederne, der udvælger emner til drøftelse på møderne,

mens Trafikstyrelsen bistår med mødeindkaldelse og afvikling.

Dialog vedr. overgang til selvforvaltning af tekniske sikkerhedsregler

Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler trådte i kraft 1. juli 2022 og

fra 15. juni 2024 overgik de tekniske sikkerhedsregler til selvforvaltning. I den forbindelse afholdt

Trafikstyrelsen i foråret 2023 to informationsmøder om selvforvaltning af tekniske sikkerhedsreg-

ler (ét i Aarhus og ét i København).

Med selvforvaltningen skal infrastrukturforvalterne selv håndtere deres tekniske sikkerhedsregler

og sikre, at de har processer til dette i deres sikkerhedsledelsessystem. Tidligere skulle Trafiksty-

relsen godkende alle nye og ændrede tekniske sikkerhedsregler, samt afvigelser fra disse.

På informationsmøderne var der fokus på, hvilke krav der er til dokumentation, godkendelse af og

dispensationer fra de tekniske sikkerhedsregler og hvordan overgangen til selvforvaltning af tek-

niske sikkerhedsregler vil være. Infrastrukturforvalterne blev indbudt til at stille spørgsmål. Det

er en omfattende proces for infrastrukturforvalterne at overgå til selvforvaltning af de tekniske

sikkerhedsregler. Derfor udgav styrelsen en vejledning i efteråret 2023, der både var gældende

for tiden med bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler, og som kan

bruges til tiden, hvor infrastrukturforvalterne er overgået til selvforvaltning.

Selvom de tekniske sikkerhedsregler er overgået til selvforvaltning, vil de fortsat indgå i Trafik-

styrelsens tilsynsindsats.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 8

Havarikommissionens

anbefalinger

I dette kapitel gennemgås Trafikstyrelsens opfølgning på Havarikommissionens anbefalinger for

jernbanesikkerheden. Havarikommissionen er uafhængigt undersøgelsesorgan for ulykker og al-

vorlige hændelser på den danske jernbane. Havarikommissionen har jf. Jernbaneloven, kap. 13

således til opgave at klarlægge årsagerne bag de ulykker og hændelser som de undersøger. Re-

sultaterne af Havarikommissionens undersøgelser offentliggøres i undersøgelsesrapporter, som

i nogle tilfælde indeholder anbefalinger om gennemførelse af sikkerhedsmæssige forbedringer.

Havarikommissionens anbefalinger om gennemførelse af sikkerhedsmæssige forbedringer er sti-

let til Trafikstyrelsen eller andre relevante parter, der i kraft af deres myndighed sikrer, at anbe-

falingerne følges op af de jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere mv., der har det sikker-

hedsmæssige ansvar.

Havarikommissionens anbefalinger i 2023

Havarikommissionen har i 2023 udgivet to undersøgelsesrapporter med anbefalinger. Samlet in-

deholder de to undersøgelsesrapporter tre anbefalinger.

Rapport: Påkørsel af SR-arbejdsleder på strækningen mellem Ringsted og Vigerslev

d. 29-05-2022.

Anbefaling 1

vedr. stillingtagen til behov for anvisning adgangsveje til personalet i forbindelse

med infrastrukturprojekter.

Rapporten er udgivet den 27. april 2023.

Rapport: Banedæmning ved Kibæk under nedbrydning samtidig med et regionaltog

passerede d. 26-08-2022

Anbefaling 1

vedr. arkivering af dokumentation for reparationer mv. af de anlæg, der bidrager

til at lede vand væk fra jernbanen og områderne omkring den.

Anbefaling 2

vedr. revurdering af reglerne for forsigtig kørsel på steder, hvor jernbanen kan

være blevet ufarbar pga. påvirkning af vand.

Rapporten er udgivet den 18. august 2023.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1091

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Anbefalingerne og Trafikstyrelsens opfølgende sagsbehandling er beskrevet herunder.

Påkørsel af SR-arbejdsleder på strækningen mellem Ringsted og Vigerslev d. 29-

05-2022

Undersøgelsesrapporten afdækker årsagerne bag en ulykke den 29. maj 2022, hvor en jernba-

nearbejder blev påkørt af et lyntog mellem Ringsted og Køge og omkom. Havarikommissionen

vurderer, at en medvirkende årsag til at personen befandt sig i et trafikeret spor kan have været,

at der ikke var angivet sikre adgangsveje til arbejdsstedet.

Anbefaling 1 (DK-2023 R 1 af d. 27-04-2023):

Havarikommissionen skriver i anbefaling 1:

”Idet krav til anvisning af adgangsveje til de spærrede spor ikke var omfattet af gældende regler

(jernbanesikkerhedsplan eller andet), og passage i og ved trafikerede nabospor tilsyneladende

var lagt ud til at kunne foregå på basis af egen vurdering og eget ansvar, øges risikoen for ulyk-

ker og nærved-hændelser. Det er Havarikommissionens vurdering, at risikoen for ulykker/nær-

ved-hændelser i forbindelse med jernbanearbejderes færden i og ved trafikerede nabospor kan

reduceres, hvis der i planlægningsfasen aktivt bliver taget stilling til, hvor den sikreste adgangs-

vej til arbejdsstedet er, og/eller der gives et forbud mod at færdes særlige steder.

Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen sikrer, at Banedanmark vurderer, hvorvidt der i

beskrivelse/planlægning af infrastrukturarbejder generelt skal tages stilling til behov for anvisnin-

ger af adgangsveje og eventuelle forbud mod færden i særlige spor/områder, hvor der kan være

øget risiko for ulykker, herunder personpåkørsler”

Trafikstyrelsens opfølgning på anbefaling 1:

Banedanmark har besluttet, at der ved arbejdets planlægning fremadrettet skal tages stilling til

om der er behov for at angive adgangsveje til arbejdsstedet. Banedanmark har bl.a. udarbejdet

en skabelon for jernbanesikkerhedsplaner, der skal sikre denne stillingtagen. Trafikstyrelsen er

ved sikkerhedsrapportens udgivelse i gang med at vurdere, hvorvidt anbefalingen på den bag-

grund kan anses for fuldt ud efterkommet.

Banedæmning ved Kibæk under nedbrydning samtidig med et regionaltog

passerede d. 26-08-2022

Undersøgelsesrapporten afdækker årsagerne bag en sikkerhedsmæssig hændelse, der under lidt

andre omstændigheder kunne have medført en alvorlig ulykke. Den 26. august 2022 skyllede et

større stykke af en jernbaneførende dæmning væk under et kraftigt regnvejr.

Havarikommissionen er i undersøgelsesrapporten kommet med to anbefalinger.

Anbefaling 1 (DK-2023 R 2 af d. 22-08-2023):

Havarikommissionen skriver i anbefaling 1:

”Reparationer og risikovurdering vedr. dæmningen og vandløbsbroen i km 88,65 ses ikke doku-

menteret, hvorfor det har været vanskeligt at stadfæste, hvilken tilstand denne del af infrastruk-

turen var i forud for regnhændelsen d. 26-08-2022, samt vurdere omfanget af risikovurderingen

i relation til vandløbsbroens kapacitet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen sikrer, at Banedanmark dokumenterer og arki-

verer sikkerhedsrelevante informationer vedrørende reparationer og risikovurderinger på jernba-

nens afvandingselementer, samt sikrer sporbarhed mellem afvandingselementerne og den arki-

verede sikkerhedsrelevante information.”

Trafikstyrelsens opfølgning på anbefaling 1:

Trafikstyrelsen har påbudt Banedanmark at udarbejde et fyldestgørende grundlag for vedligehol-

delse af sine anlæg til afledning af vand fra jernbanen samt fastholde dette i sikkerhedsledelses-

systemet. Når dette grundlag er etableret, vil det være muligt at fastsætte de retningslinjer for

dokumentation og arkivering som anbefalingen omhandler.

Anbefaling 2 (DK-2023 R 3 af d. 22-08-2023):

Havarikommissionen skriver i anbefaling 2:

”Ved hændelsen d. 26-08-2022 var det ikke muligt at standse toget inden for den afstand, som

var til rådighed, efter forholdet omkring dæmningen/vandløbsbroen blev observeret. Kørsel med

skærpet udkig jf. SR §2, afsnit 5.3 samt udkig under kørsel med max 40 km/t (ORF) stiller ikke

krav om, at tog skal kunne standse før en hindring.

Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen sikrer, at Banedanmark undersøger om regler-

ne vedr. kørsel med skærpet udkig (SR), samt udkig under kørsel med max 40 km/t (ORF), på

strækninger, som har risiko for at være påvirket af vand, sætninger i sporet, manglende skærver

eller skred på dæmninger, yder tilstrækkelig sikring mod de farer som er forbundet med at tog

befarer dele af infrastrukturen, som er blevet ufarbare pga. disse forhold.”

Trafikstyrelsens opfølgning på anbefaling 2:

Banedanmark er i gang med at udarbejde en risikovurdering, der skal afdække om reglerne for

forsigtig kørsel på strækninger, der kan være ufarbare på grund af vand, er tilstrækkelige. Tra-

fikstyrelsen vil, når risikovurderingen modtages, vurdere dens kvalitet og resultat, for at se om

anbefalingen er efterkommet og kan afsluttes eller der er behov for at Banedanmark skærper

reglerne yderligere.

Tidligere anbefalinger, hvor sagsbehandling er afsluttet

Trafikstyrelsen har siden sidste års sikkerhedsrapport afsluttet sin sagsbehandling af fire anbefa-

linger fra Havarikommissionen. To sager er afsluttet i 2023 og to sager er afsluttet i 2024.

Trafikstyrelsen afslutter sin sagsbehandling af anbefalinger fra Havarikommissionen, når styrel-

sen vurderer, at den berørte jernbanevirksomhed

eller infrastrukturforvalter på behørig vis har

behandlet anbefalingen og indarbejdet foranstaltninger i sit sikkerhedsledelsessystem, der hono-

rerer anbefalingen. Nedenfor er anbefalingerne og Trafikstyrelsens opfølgning kort gengivet.

33 Begrebet jernbanevirksomhed dækker her både over jernbanevirksomheder med passagertransport, jernbanevirksomheder med

godstransport og over andre virksomheder med sikkerhedscertifikat fx entreprenørvirksomheder på jernbanen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Anbefalinger, der er vurderet fuldt ud efterkommet, er:

Anbefaling 3

(DK-2022 R 3 af d. 13-01-2022) fra Havarikommissionens undersøgelsesrapport

vedrørende Storebæltsforbindelsen, sættevognstrailer ude af position ved kørsel på Vestbroen.

Sagsbehandlingen er afsluttet i september 2023.

Anbefalingen er efterkommet ved, at Trafikstyrelsen har taget procesmæssige skridt for at

styrke sagsbehandlingen af lignende sager og opnormeret sin gruppe af tilsynsmedarbejdere.

Trafikstyrelsen har derudover med et nabotjek afdækket, hvordan lande, vi normalt sammen-

ligner os med, prioriterer forskellige metoder i deres tilsyn. Nabotjekket har ikke ført til, at

Trafikstyrelsen ser behov for ændringer i sin tilsynspraksis.

Anbefaling 1

(DK-2022 R 4 af d. 02-06-2022) fra Havarikommissionens undersøgelsesrapport

vedrørende alvorlig ulykke i overkørsel 52 mellem Tornby og Hirtshals. Sagsbehandlingen er

afsluttet i oktober 2023.

Anbefalingen er efterkommet ved, at Banedanmark har gennemført en risikovurdering, der

godtgør, at risikoen for at reagere ukorrekt på et slukket overkørselssignal efter tidligere kørsel

på ERTMS-strækninger med slukkede konventionelle signaler ligger inden for det acceptable.

Anbefaling 1

(DK-2022 R 10 af d. 19-12-2022) fra Havarikommissionens redegørelse vedrø-

rende defekt akselleje den 23.12.2021. Sagsbehandlingen er afsluttet i marts 2024.

Anbefalingen er efterkommet ved at Nordjyske Jernbaner A/S har omlagt til anvendelse af ori-

ginale trykkappebolte og oprindeligt vedligeholdelsesgrundlag. Dertil har Nordjyske Jernbaner

A/S indført kontrol af, om alle tog er udstyret med korrekte trykkappebolte.

Anbefaling 1

(DK-2022 R 6 af d. 07-12-2022) fra Havarikommissionens undersøgelsesrapport

vedrørende regionaltog tæt på kollision med gravemaskine mellem Maribo og Sakskøbing.

Sagsbehandlingen er afsluttet i maj 2024.

Anbefalingen er efterkommet ved, at Lokaltog A/S har skærpet sine regler og sin praksis om-

kring brugen af kortvarige sporspærringer samt intensiveret sine interne tilsyn med infrastruk-

turarbejder, herunder kortvarige sporspærringer.

Anbefalinger fra tidligere år som ikke er afsluttet

Sagsbehandlingen for nedenstående anbefalinger fra tidligere undersøgelsesrapporter (udgivet

før 2023) er stadig i gang. Tabellen herunder giver overblik over antallet af åbne anbefalinger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Tabel 8.1:

Oversigt over Havarikommissionens anbefalinger fra tidligere år.

Hændelse

Person påkørt i

perronovergang,

Kværndrup

Bred Trinbræt, Person

ramt af tog i overgang

mellem perroner

Tjæreborg station,

Person ramt af tog

i overgang mellem

perroner

Regionaltog kollideret

med gravemaskine

mellem Skodsborg og

Klampenborg

Kollision ved Hobro

Ulykke på

Oddesundbroen

Regionaltog tæt

på kollision med

gravemaskine på den frie

bane mellem Maribo og

Sakskøbing

Afsporing Københavns

Hovedbanegård, spor 7

Storebæltsforbindelsen,

sættevognstrailer ude af

position ved kørsel på

Vestbroen

13. januar

2021

13. januar

2022

7. juli 2021

5. juli 2022

2. maj 2020

3. oktober

2020

8. december

2021

28. april 2021

1 oktober

2021

7. december

2022

14.

november

2017

13. november

2018

10. august

2017

13. august

2018

28. juli 2017

13. juli 2018

Ulykkesdato

23. maj 2016

Rapportdato

22. maj 2017

Åbne

anbefalinger

Lukkede

anbefalinger

Trafikstyrelsen har for de ovenstående anbefalinger løbende været i proces med de virksomheder

som anbefalingerne er rettet mod.

Syv af de tolv åbne anbefalinger jævnfør tabellen er rettet mod Banedanmark. Tre er rettet mod

Lokaltog. En enkelt er rettet mod Det Europæiske Jernbaneagentur og en enkelt mod de infra-

strukturforvaltere, der udover Banedanmark har perronovergange på deres infrastruktur.

Trafikstyrelsen fortsætter sin sagsbehandling, indtil anbefalingerne er efterkommet.

Havarikommissionens undersøgelsesrapporter og anbefalinger, der er givet i den forbindelse, kan

læses i deres helhed på Havarikommissionens hjemmeside

34 Accepteret lukket af Havarikommissionen.

https://havarikommissionen.dk/

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 9

Trafikstyrelsens tilsyn

2023

Trafikstyrelsen fører tilsyn med at infrastrukturforvaltere, der har opnået en sikkerhedsgodkendel-

se, og jernbanevirksomheder samt øvrige virksomheder, der har opnået et sikkerhedscertifikat,

fortsat anvender og vedligeholder deres ledelsessystem til styring af jernbanesikkerheden, her-

under om virksomhederne fortsat lever op til kravene i lovgivningen og er deres ansvar bevidst.

Tilsyn gennemføres både hos virksomheder på EU-jernbane og bybaner.

Trafikstyrelsen gennemfører som udgangspunkt tilsyn hos virksomhederne enten som audits el-

ler inspektioner. Audits gennemføres som regel på virksomhedens hovedkontor eller på en af

virksomhedens andre lokationer, og der tages som hovedregel udgangspunkt i virksomhedens

sikkerhedsledelsessystem og stikprøver på anvendelsen af dette. Ved inspektioner tages oftest

udgangspunkt i ”on site” gennemgang af infrastruktur, køretøjer eller interviews af driftsperso-

nale. Inspektioner kan gennemføres uanmeldt og uden tilstedeværelse af medarbejdere fra virk-

somheden, hvis det f.eks. drejer sig om inspektion af infrastruktur.

Styrelsen har ligeledes mulighed for at gennemføre audits ad hoc, hvor behov for audits eller

inspektioner vurderes på baggrund af pludseligt opståede forhold af jernbanesikkerhedsmæssig

karakter.

Trafikstyrelsens metoder er yderligere beskrevet i Strategi for Trafikstyrelsens tilsyn med jernba-

nen

Tilsynsplanlægning og prioritering

Styrelsens årlige tilsynsplan for jernbanen 2023

blev offentliggjort på styrelsens hjemmeside

den 31. januar 2023. Tilsynsplanen giver en overordnet oversigt over styrelsens planlagte opfølg-

ningstilsyn i løbet af kalenderåret.

36 Strategi for Trafikstyrelsens tilsyn med jernbane, december 2021:

https://www.trafikstyrelsen.dk/publikationsliste/jernbanesik-

kerhed-publikationer/2021/dec/strategi-for-trafikstyrelsens-tilsyn-med-jernbanen-2022

37 Plan for Trafikstyrelsens tilsyn med jernbanen, januar 2023:

https://www.trafikstyrelsen.dk/publikationsliste/jernbanesikker-

hed-publikationer/2024/jan/tilsynsplan-2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Den årlige tilsynsplanlægning er baseret på en systematisk vurdering af virksomhedernes forhold

samt resultater af tidligere tilsyn, så indsatsen koncentreres der, hvor risici vurderes at være flest

og størst.

Siden ulykken på Storebælt i 2019 har der ikke været enkeltstående hændelser, som har givet

anledning til at ændre det overordnede risikobillede. Trends fra virksomhedernes indrapporterede

hændelser har ikke givet anledning til at igangsætte specifikke handlinger eller anledning til at

rette tilsynets fokus mod bestemte områder. Trafikstyrelsen vurderede derfor, at der ikke var risi-

kofaktorer, der gav grundlag for et særligt fokus ved styrelsens tilsyn i 2023.

Dog har Trafikstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der

blev fortsat gennemført en række tilsyn med dette område i 2023.

Der var ligeledes fokus på at føre tilsyn med virksomhedernes implementering af selvforvaltning

af trafikale sikkerhedsregler for at vurdere om implementeringen er gennemført tilstrækkeligt.

Som supplement til den risikobaserede betragtning har styrelsen - med afsæt i sit fokus på virk-

somhedernes egen sikkerhedsindsats - et princip om, at alle virksomheder skal have mindst ét

opfølgningstilsyn om året, hvor der er fokus på sikkerhedsledelsessystemet. I praksis modtager

flertallet af virksomheder mere end ét årligt opfølgningstilsyn.

Tilsynsplanen blev i løbet af 2023 justeret, så nogle audits blev gennemført med færre besøgs-

dage end oprindeligt planlagt, og enkelte virksomheder fik færre besøg end anført i den offent-

liggjorte tilsynsplan for 2023. Justeringerne blev foretaget på baggrund af en vurdering af de en-

kelte virksomheder, hvor erfaringer fra gennemførte tilsyn i den første halvdel af året også indgik.

Klager

Trafikstyrelsen tilbagekaldte i 2023 et enkelt certifikat som en konsekvens af de løbende opfølgen-

de tilsyn. I den forbindelse har Trafikstyrelsen modtaget en klage fra virksomheden. Trafikstyrel-

sen besluttede at fastholde afgørelsen.

Styrelsen har ikke modtaget klager, der er direkte relateret til tilsynsaktiviteterne og de afvigelser,

der er blevet identificeret i den forbindelse.

Tilsynsresultater

I dette afsnit beskrives omfanget og resultaterne af tilsyn i 2023 med infrastrukturforvaltere,

jernbanevirksomheder samt andre virksomheder med sikkerhedscertifikat.

Trafikstyrelsen har i 2023 gennemført 48 opfølgningsaudits samt en enkelt audit som ad hoc-til-

syn.

Inspektioner har været gennemført både som planlagte inspektioner og ad hoc-tilsyn.

Trafikstyrelsens gennemførte i 2023 i alt 64 inspektioner, heraf 3 ad-hoc inspektioner. Af inspek-

tionerne var 35 anmeldt og 29 uanmeldt.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Hvis det ved en audit vurderes, at der ikke er overensstemmelse mellem det observerede og

kravene, der føres tilsyn imod, vil virksomheden normalt modtage en afvigelse. En afvigelse er et

grundlag for dialog mellem virksomheden og styrelsen og faciliterer blandt andet, at virksomhe-

den får den nødvendige vejledning i de krav, der ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt. Hvis det ved

en inspektion konstateres, at kravene ikke er overholdt ude i driften, indledes ligeledes en dialog

med henblik på løsning af forholdet.

Hvis styrelsen vurderer, at jernbanesikkerheden er direkte i fare, kan styrelsen udstede påbud

eller nedlægge forbud.

Generelt har Trafikstyrelsen på audits oplevet en tendens til, at især de ”gamle” veletablerede

jernbanevirksomheder og bybanerne gennem de senere år har fået udviklet sikkerhedsledel-

sessystemer, der er bedre og mere målrettet virksomhederne og som ligeledes bliver anvendt.

Styrelsen oplever her et øget ledelsesfokus og øget tilførsel af ressourcer, hvilket generelt har

resulteret i en øget forståelse for værdien af sikkerhedsledelsessystemer.

Afvigelser

De områder, hvor mange virksomheder fortsat har vanskeligheder, og hvor styrelsen har givet

flest afvigelser i 2023 er:

Kompetencestyring

Håndtering af hændelser og ulykker - årsagsanalyse

Selvforvaltning af trafikale sikkerhedsregler (se separat afsnit herunder)

Afvigelserne vedrørende kompetencestyring omhandler vanskeligheder ved opstilling af kompe-

tencekrav. Ved identifikation af kompetencekrav ses fortsat, at virksomhederne tager udgangs-

punkt i personen, der bestrider en funktion i stedet for funktionens opgaver og ansvar. Ligeledes

er der i flere tilfælde set manglende gennemførelse af dokumentation for kompetencevurderinger

af medarbejdere. Styrelsen har derudover i enkelte tilfælde konstateret, at lokomotivføreres kom-

petencer ikke var i overensstemmelse med det, der var anført på lokomotivførercertifikatet, eller

at sprogkrav for udenlandske lokomotivførere ikke var opfyldt.

Afvigelserne vedrørende emnet ”Håndtering af hændelser og ulykker - årsagsanalyse” vedrørte

i 2023 både årsagsanalyse, omfangsanalyse og brugen af handlingsplaner. Styrelsen har kon-

stateret, at mange virksomheder har vanskeligheder med at udarbejde en omfangsanalyse af

problemet, samt at gennemførte årsagsanalyser sjældent afdækker de bagvedliggende årsager,

men kun adresserer de umiddelbare årsager. Endelig vurderes at mange virksomheder har van-

skeligt ved at opstille handlingsplaner, der adresserer de årsager, der er fundet, samt at tidsfrister

i handlingsplaner ofte skrider.

Styrelsen oplever derudover fortsat udfordringer med virksomhedernes implementering af CSM-

RA samt EU-forordning 2018/545 vedr. godkendelse af køretøjer. Se kapitel 10 vedr. anvendelse

af de fælles sikkerhedsmetoder.

Selvforvaltning af trafikale sikkerhedsregler

Styrelsen gennemførte tilsyn med selvforvaltning af trafikale sikkerhedsregler hos omkring halv-

delen af virksomhederne. Konklusionen var, at flere virksomheder ikke i dækkende grad havde

sikret proceduregrundlag og/eller sikret de nødvendige kompetencer. Derfor blev der givet en

række afvigelser vedr. emnet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Afvigelserne handler om, at virksomhederne i forbindelse med indførelse af ændret lovgivning på

området ikke har fået dette indarbejdet fuldt ud i processer i sikkerhedsledelsessystemet. Enkelte

har slet ikke forholdt sig til denne lovændring, heller ikke til hvordan de skal forholde sig ved akut

behov for ændringer af trafikale sikkerhedsregler. Flere virksomheder har desuden mangler ved

kvalitetssikring af ændringer i trafikale sikkerhedsregler samt manglende kobling mellem trafikale

sikkerhedsregler og virksomhedens risikoprofil.

Tilsyn med virksomhedernes opfyldelse af kriterierne for

godkendelse af uddannelsesaktiviteter

Trafikstyrelsen har i 2023 ført tilsyn med kravene til godkendelse som uddannelsescenter i for-

bindelse med tilsyn vedr. sikkerhedscertifikater. Styrelsen oplever, at virksomheder har vanskelig-

heder ved at skelne mellem kravene til ”godkendelse af uddannelse af lokomotivførere” og selve

kompetencestyringen af lokomotivførere. Således omhandler procedurerne fortsat ofte, hvorledes

det sikres, at lokomotivførerne opnår kompetencen, og ikke hvordan uddannelsen kvalitetssikres.

Der har i 2023 ikke været ført tilsyn med de uddannelsescentre, der har en separat godkendelse.

Tilsyn med udestående type-3 observationer fra

certificerings- og godkendelsessager

I alt 15 virksomheder har modtaget observationer af type 3

i forbindelse med udstedelse af

Single Safety Certificate eller sikkerhedsgodkendelse efter de nye regler. Syv af disse fik nyud-

stedt certifikat eller godkendelse i 2023.

Trafikstyrelsen følger løbende op på observationerne ved tilsyn. Fire virksomheder har fået luk-

ket alle observationer i 2023, mens fire virksomheder fortsat har åbne observationer. Hos disse

virksomheder er tidsfrister i handlingsplanerne skredet, og der følges fortsat op i 2024. Hos en

enkelt virksomhed er handlingerne for observationen gennemført, men dette verificeres ved tilsyn

i 2024.

Påbud

Styrelsen har i 2023 i forbindelse med tilsyn givet i alt tre påbud, alle vedrørende emnet infra-

strukturvedligehold.

Inspektioner

2023 er det første hele kalenderår, hvor Trafikstyrelsen systematisk har gennemført udgående

inspektioner, hvor tilsynets genstand som tidligere anført er, hvad der sker i ”selve driften”. Ne-

denstående er hovedkonklusionerne fra de gennemførte inspektioner i 2023.

Trafikstyrelsen har konstateret, at lokomotivførerne i højere grad end tidligere medbringer re-

levante dokumenter i førerrummet, herunder lokomotivførercertifikater, reglementer samt rele-

vante skriftlige anvisninger. Virksomhederne har ligeledes højnet kvaliteten af dokumentationen,

herunder f.eks. de skriftlige anvisninger vedr. farligt gods.

Styrelsen har imidlertid gjort observationer omkring dårlig adfærd blandt lokomotivførere, når

de færdes på stationerne. Styrelsen har observeret, at mange lokomotivførere skyder genvej og

krydser sporene, når de f.eks. skal fra toget til andre steder på stationen.

38 Når en virksomhed ved udstedelse af Single Safety Certificate eller Sikkerhedsgodkendelse efter EU-reglerne har åbne observatio-

ner, type 3, skal virksomheden udarbejde og følge en handlingsplan, som godkendes af styrelsen inden udstedelse. Styrelsen skal

følge op på gennemførelse af handlingsplanen til observationen kan lukkes.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Hos flere infrastrukturforvaltere har styrelsen konstateret, at infrastrukturen, primært på sidespor

og rangerområder, var i dårlig stand, og ikke overholdt gældende sikkerhedsregler. Dette drejede

sig bl.a. om fejl på sporstoppere, skinner og sveller. Ved afrapportering til infrastrukturforvalter-

ne, viste det sig i flere tilfælde, at infrastrukturforvalterne allerede var klar over dette, og havde

registreret det i deres respektive systemer.

I forhold til køretøjer, havde styrelsen allerede i 2022 konstateret, at standen på skærvevogne

generelt var dårlig, hvilket fortsat synes at være tilfældet i 2023.

Styrelsens fortsatte fokus på fastspænding af gods har resulteret i en række observationer om-

kring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller

har været løse.

Trafikstyrelsens inspektører er generelt blevet mødt med positive bemærkninger fra virksom-

hederne, som i langt de fleste tilfælde har taget observationerne alvorligt. Styrelsen har dog

samtidig konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede

inspektioner.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Kapitel 10

Anvendelse af de fælles

sikkerhedsmetoder

ERA har udarbejdet en række fælles sikkerhedsmetoder

, som virksomhederne, der opererer på

EU-jernbane efter 4. jernbanepakke, skal anvende. Kravene til de fælles sikkerhedsmetoder er

beskrevet i en række forordninger, som jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal

implementere direkte gennem deres sikkerhedsledelsessystemer.

CSM-SMS

indeholder de krav til sikkerhedsledelsessystemer, som en virksomhed skal opfylde for

at opnå et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.

CSM-RA

indeholder krav til risikoevaluering og -vurdering, som virksomhederne skal anvende i

forbindelse med f.eks. håndtering af ændringer i køretøjer hhv. infrastruktur samt ændringer af

driftsmæssig eller organisatorisk art.

CSM-Monitorering

stiller krav til virksomhedens egen overvågning af sikkerhedsniveauet og sik-

kerhedsledelsessystemet samt til gennemførelse af korrigerende handlinger, hvor relevant.

I kapitel gennemgås Trafikstyrelsens vurdering af virksomhedernes anvendelse af metoderne

beskrevet i CSM-SMS, CSM-RA og CSM-Monitorering. Trafikstyrelsens vurderinger er baseret på

tilsyn samt sagsbehandling i forbindelse med udstedelse af sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgod-

kendelser samt godkendelse af køretøjer og infrastruktur.

Virksomhedernes skal i deres årlige sikkerhedsrapporter beskrive deres anvendelse og erfaring

med metoderne beskrevet i CSM-RA og CSM-Monitorering. Virksomhedernes beskrivelser er lige-

ledes opsummeret i denne rapport.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder ved-

rørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 – Den Europæiske Unions Tidende (eur-lex.europa.eu)

Common Safety Methods on Safety Management System Requirements - European Union Agency for Railways (europa.eu)

Common Safety Method for Risk Evaluation and Assessment - European Union Agency for Railways (europa.eu)

Common Safety Method for Monitoring - European Union Agency for Railways (europa.eu)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for

sikkerhedsledelsessystemer, CSM-SMS

CSM-SMS indeholder grundlæggende de samme krav som de tidligere gældende krav

til sik-

kerhedsledelsessystemer i Danmark, men de er blot på et større detailniveau. Samtidig er der

introduceret nye krav omkring arbejdsmiljø, sikkerhedskultur og menneskelige og organisatoriske

faktorer.

I forbindelse med sagsbehandling under certificeringsforløbene ved udstedelse af Single Safety

Certificates i 2023 har flere af virksomhederne modtaget observationer af type 3 (svarende til

afvigelser) omkring især risikostyring og håndtering af ændringer. Det er ikke nyt, at virksomhe-

derne har vanskeligt ved risikostyring og håndtering af ændringer.

Observationerne omkring risikostyring handler om risikostyring generelt, utilstrækkelig fareiden-

tifikation, herunder hvordan menneskelige og organisatoriske faktorer inddrages i vurderingen

samt kobling mellem farer og barrierer.

Observationerne omkring håndtering af ændringer drejer sig om ændringsstyring generelt samt

om implementering af EU-forordning 2018/545 om praktiske ordninger for godkendelse (og æn-

dringer) af køretøjer

Vedrørende de nye krav om sikkerhedskultur og menneskelige og organisatoriske faktorer, har

Trafikstyrelsen ved tilsyn gennem året erfaret, at virksomhederne fortsat arbejder på at imple-

mentere rutiner i deres sikkerhedsledelsessystemer, så det bliver en naturlig del af hverdagen at

medtænke menneskelige og organisatoriske faktorer samt sikkerhedskultur i for eksempel hæn-

delseshåndtering og risikostyring.

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering,

CSM-RA

Trafikstyrelsens oplevelse i forbindelse med udstedelse af sikkerhedscertifikater, sikkerhedsgod-

kendelser og tilsyn, er i lighed med tidligere år, at en del virksomheder har vanskeligheder ved at

implementere kravene i CSM-RA.

Otte virksomheder har ved udgangen af 2023 fortsat vilkår eller åbne observationer (type 3) fra

certificeringsforløbene

vedr. ændringshåndtering og implementering af forordningen. Vilkårene

eller observationerne er typisk givet, fordi virksomhedens proceduregrundlag ikke efterlever kra-

vene til CSM-RA, og kan f.eks. betyde at de skal fremsende dokumentation til styrelsen, inden de

påtænker at gennemføre en ændring.

Virksomhederne skal i deres årlige sikkerhedsrapport give en tilbagemelding til styrelsen om de-

res anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering (CSM-RA). Der

ses i lighed med 2022, også i 2023, forskelle i de indsendte sikkerhedsrapporter. For eksempel

har nogle virksomheder beskrevet deres erfaring med CSM-RA, mens andre virksomheder blot

43 Jf. 3. jernbanepakke, bek. 147 af 30.01.2017.

EUR-Lex - 32022R0545 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Vilkår blev givet ifm. udstedelse af sikkerhedscertifikater hhv. -godkendelser under 3. jernbanepakke. Under 4. jernbanepakke

håndteres dette som åbne observationer, type 3, hvor virksomheden skal udarbejde og følge en handlingsplan, som godkendes af

styrelsen inden udstedelse.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

har udfyldt en oversigt over ændringer foretaget i årets løb uden at give oplysninger om deres

erfaringer med anvendelsen af CSM-RA.

Ni virksomheder har i deres sikkerhedsrapport direkte anført, at de løbende har forbedret deres

procedurer mv. omkring ændringshåndtering. Dette gælder også virksomheder, der ikke har vil-

kår omkring ændringshåndtering. Flere virksomheder har f.eks. vurderet, at der var behov for

at opdele procedurerne efter forskellige ændringstyper, som f.eks. ændringer i hhv. køretøjer og

organisation på grund af forskellige krav til processer og dokumentation. Det vurderes, at mange

virksomheder er i en god læringsproces omkring ændringshåndtering.

Nogle virksomheder anfører i lighed med 2022, at de ikke har anvendt CSM-RA, da de ikke har

haft signifikante ændringer. Idet signifikansvurderingen også er en del af kravgrundlaget i CSM-

RA, vurderer styrelsen, at det kan være et udtryk for manglende forståelse af forordningen og

dens krav.

I forbindelse med sagsbehandlingen af sager på infrastrukturområdet oplever Trafikstyrelsen, at

nogle infrastrukturforvaltere efterhånden har en vis erfaring i anvendelsen af CSM-RA i forbindel-

se med infrastrukturændringer. Der er imidlertid stadig en udfordring med grænsefladehåndte-

ring, især håndtering af flere samtidige projekter (eller projekter, der ikke er tidsmæssigt uafhæn-

gige) på samme lokation. Infrastrukturforvalterne har derudover en udfordring med at sikre en

fuld risikovurdering i forbindelse med infrastrukturændringer. Trafikstyrelsen oplever, at der sker

en uhensigtsmæssig begrænsning af risikovurderingen i forbindelse med infrastrukturændringer,

hvor infrastrukturforvalterne anvender eksisterende sikkerhedsregler til farehåndtering.

Før en ændring i eksisterende jernbaneinfrastruktur iværksættes, skal infrastrukturforvalte-

ren vurdere, om ændringen er signifikant efter principperne i artikel 4, stk. 1 og 2, i CSM-RA

(EU/402/2013). Hvis ændringen er signifikant, skal der tilknyttes en CSM-assessor, som skal

sikre, at risikostyringen i projektet gennemføres i henhold til EU/402/2013. På baggrund af en

sikkerhedsvurderingsrapport fra CSM-assessor skal infrastrukturforvalteren efterfølgende ansøge

om ibrugtagningstilladelse ved Trafikstyrelsen.

For fortsat at fremme forståelsen og brugervenligheden af CSM-RA, lægger Trafikstyrelsen vægt

på vejledning med udgangspunkt i det enkelte projekt og tilpasset ansøgers behov. Dette skal

sikre, at godkendelsesprocessen, dokumentationskrav og sagsbehandlingstider m.m. er klare og

tydelige for ansøger tidligt i processen med henblik på at skabe transparens og forudsigelighed i

godkendelsesprocessen.

Også i forbindelse med sagsbehandlingen af sager på køretøjsområdet oplever Trafikstyrelsen, at

der er forskel på virksomhedernes anvendelse af risikostyringsprocessen i henhold til CSM-RA.

Dette ses blandt andet i forhold til signifikansvurderinger, hvor det i henhold til CSM-RA skal an-

føres, hvilke farer der er identificeret som følge af ændringen, og hvilke relevante eksisterende

barrierer der er identificeret. Trafikstyrelsen vejleder løbende virksomhederne i forbindelse med

sagsbehandlingen af ansøgningerne.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

Anvendelse af den fælles sikkerhedsmetode for overvågning,

CSM-Monitorering

En enkelt virksomhed havde i 2023 en åben observation, type 3 fra udstedelsen af sikkerheds-

certifikatet. Virksomheden har i løbet af året afsluttet handlingsplanen vedrørende observationen.

Observationen handlede om implementering af CSM-Monitorering generelt.

Virksomhederne skal i deres årlige sikkerhedsrapporter beskrive deres erfaringer med anvendelse

af CSM-Monitorering, herunder om overvågningen har givet en bedre indikation af virksomhedens

sikkerhedsniveau, samt om virksomheden på baggrund af erfaring har etableret nye procedurer.

Ligesom for CSM-RA ses varierende kvalitet i virksomhedernes indsendte sikkerhedsrapporter,

hvor nogle virksomheder har beskrevet deres overvågningsstrategi og erfaringer, mens andre

virksomheder mangler at give oplysninger om deres erfaringer med anvendelse af CSM-Monito-

rering. Enkelte beskriver fortsat, at de ikke benytter CSM-Monitorering, selvom det er et krav.

Langt de fleste virksomheder anfører, at overvågningen giver værdi for virksomheden. Dette

gælder både de ”veletablerede gamle” virksomheder, men også mange af de helt nye, små virk-

somheder indikerer, at de har god gavn af overvågningen.

Generelt udviser virksomhederne større forståelse for, at overvågningen skaber synlighed om-

kring sikkerhedsniveauet og trends i dette, og at resultaterne af overvågningen kan bruges i

arbejdet med forbedring af sikkerheden. En virksomhed anfører desuden, at overvågningen også

”har gjort det lettere at dokumentere eventuel manglende fremdrift i implementering af løbende

forbedringer”. Mange virksomheder beskriver samtidig, at de løbende har forbedret deres over-

vågningsprocedurer.

Trafikstyrelsen har i 2023 ført tilsyn med anvendelsen af CSM-Monitorering hos de virksomheder,

der skal følge EU-reglerne og med overvågning iht. de nationale regler hos bybanerne. I alt er

der ført tilsyn hos otte virksomheder, hvoraf der er givet afvigelser og/eller bemærkninger hos

fem af virksomhederne. Størsteparten af afvigelserne og bemærkningerne handler om, at de

handlingsplaner, virksomhederne opstiller for at opnå sikkerhedsmålene, ikke tydeligt beskriver

de aktiviteter, der planlægges. Herunder var der flere tilfælde, hvor handlingsplaner ikke var ble-

vet opdateret, f.eks. efter at virksomheden havde valgt at beholde de samme sikkerhedsmål det

følgende år.

Flere af virksomhederne manglede ligeledes en proces for opstilling af sikkerhedsmål og tilhøren-

de handlingsplaner.

En enkelt virksomhed fik en generel afvigelse på, at virksomhedens overvågningsstrategi, over-

vågningsplaner samt opfølgning på overvågningsresultater ikke levede op til kravene i CSM-Mo-

nitorering.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Rapport │ Jernbanesikkerhed │ November 2024

Trafikstyrelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 98: Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanen 2023, fra transportministeren

Trafikstyrelsen

Danish Transport Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Tlf. 7221 8800