Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 86
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense
§1
I lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense jf. lov nr. 1607 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.«
2.
Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Anlægsprojektet«
3.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
Efter § 1 indsættes:
»Rammerne
for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 1 a.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 1 b.
Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger ved gennemførelsen af projektet, jf. §
1, stk. 1, i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
1
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
§ 1 c.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke tilladelse eller dispensation efter § 35, stk. 1,
i lov om planlægning, § 20, § 50 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, samt § 6 og § 38 i
lov om skove.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og museumslovens kapitel 8 og
8 a, finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 1 d.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes
efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af kapitel
13, og regler udstedt i medfør af disse love kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love og regler,
der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love
og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens
dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i disse
sager.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal
afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.«
5.
Før § 2 indsættes:
»Kapitel 2
Byggelinjer«
6.
§ 2, 2. pkt.,
ophæves.
7.
Efter § 2 indsættes:
» Kapitel 3
Ledningsarbejder«
8.
§ 3
affattes således:
2
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Ȥ
3.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1
skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af
en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf.
§ 40 i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af stk. 2. «
9.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3 a.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal
anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 3, og drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren
omfattet af § 3, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
§ 3 b.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af §§ 3 og 3 a, afgøres af ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v.
anvendelse.«
10.
Før § 4 indsættes:
»Kapitel 4
Støjisoleringsordning«
11.
§ 4
affattes således:
3
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Ȥ
4.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36 måneder
efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
Transportministeriet. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.«
12.
Før § 5 indsættes:
»Kapitel 5
Domstolsprøvelse«
13.
§ 5
affattes således:
Ȥ
5.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
4
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..................................................................................................................................... 10
2. Lovforslagets baggrund ............................................................................................................... 10
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring ....................................................................... 11
3. Lovforslagets hovedpunkter........................................................................................................ 12
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet..................................................................................................... 12
3.1.1 Tilslutningsanlæg ...................................................................................................................... 12
3.1.2 Lokale veje og stier ................................................................................................................... 12
3.1.3 Erstatningsnatur ........................................................................................................................ 13
3.1.4 Støjreducerende tiltag ............................................................................................................... 13
3.1.5 Vejafvanding ............................................................................................................................ 13
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden .............................................................................................. 14
3.2 Trafikale forbedringer .................................................................................................................. 14
3.3 Ekspropriation .............................................................................................................................. 15
3.4 Miljømæssige vurderinger ........................................................................................................... 16
3.4.1 Gældende ret ............................................................................................................................. 16
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................................................. 19
3.5 Forholdet til anden lovgivning ..................................................................................................... 20
3.5.1 Gældende ret ............................................................................................................................. 20
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ................................................. 25
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning ................................................................................................ 26
3.6 Ledninger .................................................................................................................................... 28
3.6.1 Gældende ret ............................................................................................................................. 28
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning................................................... 30
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål ..................................................................... 30
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ................... 32
5.1 Generelt ........................................................................................................................................ 32
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan......................................................................................................... 33
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet ................................................................................................... 34
6. Regionale konsekvenser ............................................................................................................... 35
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ..................................... 35
8. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................................................... 35
9. Klimamæssige konsekvenser ....................................................................................................... 36
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ..................................................................................... 37
10.1 Planforhold ................................................................................................................................. 37
10.2 Landskab og visuelle forhold ..................................................................................................... 37
10.2.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 37
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 37
10.2.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 38
10.2.4 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................................... 38
10.3 Arkæologi og kulturarv .............................................................................................................. 38
10.3.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 38
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 39
10.3.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 39
10.4 Fredninger .................................................................................................................................. 40
5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.4.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 40
10.4.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 40
10.4.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 41
10.5 Mennesker, sundhed og materielle goder .................................................................................. 42
10.5.1 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 42
10.5.2 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 42
10.6 Friluftsliv og rekreative forhold ................................................................................................. 43
10.6.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 43
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 43
10.6.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 43
10.7 Støj og vibrationer ...................................................................................................................... 44
10.7.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 44
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 44
10.7.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 45
10.7.4 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................................... 45
10.8 Natur og biodiversitet................................................................................................................. 45
10.8.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 45
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 46
10.8.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 47
10.8.4 Bilag IV-arter .......................................................................................................................... 47
10.8.5 Afværgeforanstaltninger ......................................................................................................... 49
10.8.6 Natura 2000 ............................................................................................................................. 50
10.9 Grundvand og hydrologi ............................................................................................................ 52
10.9.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................... 52
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................... 53
10.9.3 Påvirkning efter udbygning ..................................................................................................... 54
10.10 Overfladevand .......................................................................................................................... 54
10.10.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................. 54
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................. 54
10.10.3 Påvirkning efter udbygning ................................................................................................... 55
10.11 Jord og forurenet jord ............................................................................................................... 56
10.11.1 Eksisterende forhold ............................................................................................................. 56
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................. 56
10.11.3 Påvirkning efter udbygning ................................................................................................... 57
10.12 Råstoffer og affald ................................................................................................................... 57
10.12.1 Påvirkning i anlægsperioden ................................................................................................. 57
10.12.2 Påvirkning efter udbygning ................................................................................................... 58
10.13 Arealindgreb og ledninger ....................................................................................................... 58
10.13.1 Påvirkning af arealer ............................................................................................................. 58
10.13.2 Påvirkning af ledninger ........................................................................................................ 58
10.14 Støjisoleringsordningen ........................................................................................................... 59
11. Forholdet til EU-retten .............................................................................................................. 59
11.1 VVM-direktivet .......................................................................................................................... 60
11.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet ..................................................................................... 61
11.3 Århus-konventionen ................................................................................................................... 63
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet......................................................................... 64
6
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
11.5 Havstrategidirektivet .................................................................................................................. 66
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................. 67
13. Sammenfattende skema ............................................................................................................. 67
7
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Folketinget bemyndigede ved lov nr. 1607 af 26. december 2013 om udbygning af Fynske Motorvej
syd om Odense transportministeren til at udbygge hovedlandevej 40, Fynske Motorvej, E20, fra
Motorvejskryds Odense til ca. to km øst for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra fire til seks
spor.
Lovforslaget har til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for at gennemføre anlægsprojektet,
herunder godkendelsen af den udførte miljøkonsekvensvurdering. Derudover indeholder
lovforslaget forslag til ændring af anlægsloven, så den får tilsvarende indhold som nyere anlægslove
på Transportministeriets område, hvilket bl.a. omfatter rammerne for projektets miljømæssige
påvirkninger, fravigelse af anden lovgivning og klageadgange, ledningsarbejder, samt lovfæstelse af
støjisoleringsordningen og adgang til domstolsprøvelse.
Det fremgår af bemærkningerne til den eksisterende anlægslov, jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 26 som fremsat, s. 10, at udbygningen forestås af Vejdirektoratet, som er
anlægsmyndighed. Lovforslaget ændrer ikke derpå, men sikrer, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget bemyndiget til at fastsætte regler om
ophævelse af loven, der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer, at dette
anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse i praksis.
2. Lovforslagets baggrund
Den 1. januar 2014 trådte lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense i kraft.
Anlægsloven bemyndiger transportministeren til at udbygge hovedlandevej 40, Fynske Motorvej,
E20, fra Motorvejskryds Odense til ca. to km øst for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest, fra fire
til seks spor. Forud for Folketingets vedtagelse af anlægsloven havde Vejdirektoratet udarbejdet
VVM-undersøgelse af anlægsprojektet.
Udover bemyndigelsen indeholder anlægsloven, der trådte i kraft i 2014, hjemmel til
forlodsovertagelse samt arkæologiske undersøgelser og pålæg af byggelinjer. Disse forhold er i dag
8
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
reguleret i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter
benævnt vejloven).
Efter vedtagelse af anlægsloven i 2013 er den østligste delstrækning fra Motorvejskryds Odense til
vest for tilslutningsanlæg 50, Odense SØ udbygget for at sikre god vejbetjening af det nyetablerede
Odense Universitetshospital. Desuden er tilslutningsanlæg 52, Odense SV, ombygget for at skabe
forbedret trafikafvikling i tilslutningsanlægget og på kommunevejen Assensvej, der er ført over
motorvejen og bl.a. vejbetjener et større erhvervsområde syd for motorvejen.
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om
Infrastrukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af forliget, og partiet er dermed
ikke længere en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. udbygningen af Fynske Motorvej syd om Odense.
Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet udenfor.
Transportministeriet har foretaget en vurdering af, om projektet vil kunne gennemføres inden for
den eksisterende anlægslov, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Konklusionen er, at der er behov
for at foretage ændring af anlægsloven, så den har et indhold svarende til nyere anlægslove på
Transportministeriets område. Dette omfatter hvilket bl.a. rammerne for projektets miljømæssige
påvirkninger, fravigelse af anden lovgivning og klageadgange, ledningsarbejder, samt lovfæstelse af
støjisoleringsordningen og adgang til domstolsprøvelse.
Som tilfældet er for anlægslove på Transportministeriets område, vil vedtagelsen af lovforslaget
ligeledes udgøre godkendelsen af den opdaterede miljøkonsekvensvurdering af projektet, som
Vejdirektoratet har gennemført.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en opdatering af
miljøkonsekvensvurderingen af projektet, herunder vurderinger af projektets eventuelle indvirkning
på Natura 2000-områder i henhold til habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Miljøkonsekvensvurderingen
med tilhørende baggrundsdokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets hjemmeside.
Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af miljøkonsekvensvurderingen.
9
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Den opdaterede miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektet har været i offentlig høring i
perioden 15. april til 15. juni 2024. Der blev afholdt borgermøde den 15. april 2024. Vejdirektoratet
modtog i alt 23 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar og projekttilpasninger er der udarbejdet tillæg til
miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i supplerende offentlig høring i perioden 8.
november til 6. december 2024. Vejdirektoratet modtog ét høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
Motorvejen syd om Odense er en del af Europavej 20 (E20). Motorvejen indgår i det
transeuropæiske vejnet, der skaber forbindelse mellem Sverige og kontinentet via Øresunds- og
Storebæltsforbindelserne.
Motorvejen syd om Odense foreslås udvidet fra fire til seks spor på en ca. 12 km lang strækning fra
øst for tilslutningsanlæg 53, Odense V, til umiddelbart vest for tilslutningsanlæg 50, Odense SØ.
Når denne strækning er udbygget, vil der være seks spor på motorvejen på hele strækningen fra
motorvejskryds Odense og helt frem til motorvejskryds Fredericia og afgreningen til Østjyske
Motorvej.
På korte strækninger omkring Odense Å og ved krydsning af jernbanen vest for Odense foreslås
motorvejen udbygget uden nødspor, da der ikke sker udvidelse af de eksisterende broer over
Odense Å og jernbanen.
3.1.1 Tilslutningsanlæg
Tilslutningsanlæg 51, Odense S, foreslås ombygget med henblik på forbedring af trafikafviklingen i
fordelerringen og de omkringliggende veje. Som led i ombygningen foreslås etablering af
signalregulering af fordelerringen. Dette vil reducere risikoen for tilbagestuvning af trafik på
frakørselsramperne til motorvejen.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle eksisterende lokalveje og stier opretholdes.
10
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
3.1.3 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af motorvejen og tilhørende anlæg, erstattes ved
udlægning af erstatningsnatur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kompensere for, at nyskabte
naturområder i en årrække vil have en ringere naturtilstand end den natur, der erstattes.
Fældet fredskov vil blive erstattet i forholdet 1:2. Det ekstra areal skal kompensere for, at det typisk
vil tage en længere årrække at erstatte højstammet skov med ny skov i samme tilstand, som det der
fjernes. Midlertidigt inddragede fredskovsarealer genplantes. De arealer, der reetableres med skov,
indgår i erstatningsarealet.
Ved fældning af træer, der er egnet som leve- og rastested for flagermus, skal hvert træ erstattes af
veteraniserede træer i forholdet 1:2, og yderligere ét træ udpeges som fredet, hvorefter det ikke må
fældes. Ved veteranisering påføres levende træer skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæring
i stammen, med henblik på at fremme forrådnelse og svampeangreb i træet og derved skabe nye
naturlige levesteder for bl.a. flagermus med henblik på at styrke biodiversiteten.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Det fremgår af den eksisterende anlægslov at der vil blive etableret støjskærme med en højde på fire
meter fordelt på begge sider af motorvejen på den bynære strækning. Herudover er det besluttet at
eksisterende støjvolde skal forhøjes.
Efter vedtagelse af den eksisterende anlægslov er der etableret støjafskærmning på strækningen
mellem Holkebjergvænget og Assensvej i Dalum.
Det foreslås med lovforslaget, at den del af støjafskærmningen, der ikke er etableret, opdateres med
højere og længere støjskærme på samme placeringer som forudsat i den eksisterende anlægslov.
Dette indebærer, at der foreslås etablering af støjskærme i ni meters højde på strækninger omkring
Hjallese, mens støjskærme fra Odense Å til tilslutningsanlæg 52, nord for motorvejen foreslås
etableret i syv meters højde.
3.1.5 Vejafvanding
Det følger af bemærkningerne til anlægsloven vedtaget i 2013, at der etableres et nyt
afvandingssystem for at kunne aflede den øgede mængde vejvand som følge af udbygningen.
Motorvej og ramper udføres overalt med kantopsamling og nedløbsbrønde langs nødsporet jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 26 som fremsat, s 7. .
11
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Vejens afvandingssystem foreslås med lovforslaget opdateret til det tilpassede projekt og de
klimatiske ændringer. I praksis vil dette betyde, at en række rørledninger skal udskiftes til en større
dimension, og at regnvandsbassiner skal udvides, sådan at de kan håndtere den forøgede mængde af
regnvand fra vejanlægget. Der er i projektet taget højde for beskyttelse af grundvandet i forbindelse
med håndteringen af vejvand. Der etableres et afvandingssystem med kantopsamling,
nedløbsbrønde tilsluttet rørsystemer på hele strækningen, samt befæstet midterrabat. Vejvandet
ledes til bassiner, før det ledes videre til recipient. I praksis vil dette betyde, at en række
rørledninger skal udskiftes til en større dimension, og at regnvandsbassiner skal udvides, sådan at de
kan håndtere den forøgede mængde af regnvand fra vejanlægget. Udvidelsen af eksisterende
regnvandsbassiner vil også sikre, at vand fra vejen har en tilstrækkelig opholdstid i bassinerne, så
stoffer, der er bundet til bundfældelige partikler, sedimenteres og dermed tilbageholdes i
regnvandsbassinerne.
Det er Vejdirektoratets faglige vurdering, at vejafvandingen efter udbygningen kan indeholdes i
gældende udledningstilladelser, da der ikke sker væsentlige ændringer i forhold, der har indflydelse
på spildevandsanlægget eller recipienterne.
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
I anlægsperioden søges trafikken afviklet i to indsnævrede spor i hver retning på hverdage i
tidsrummet mellem kl. 07-18 med maks. hastighed på 80 km/t, hvor dette er muligt.
Af hensyn til trafikafviklingen vil der alene ske reducering til ét spor i én eller begge retninger på
hverdage i tidsrummet mellem kl. 18-07 (aften- og natperioden).
3.2 Trafikale forbedringer
Trafikmængden på Fynske Motorvej forventes forøget i forhold til de trafikberegninger, der blev
foretaget inden vedtagelsen af den eksisterende anlægslov i 2013.
Trafikmodelberegningerne viser, at der efter udbygning af strækningen til seks spor kan forventes
mellem knap 81.000 og 93.000 køretøjer på et hverdagsdøgn i 2030, hvilket svarer til en stigning på
knap seks-otte procent i forhold til en situation, hvor motorvejen ikke udbygges. Stigningen i
forhold til en situation uden udbygning af motorvejen skyldes dels, at flere forventes at vælge kørsel
i bil i stedet for anden transportform til, når trafikafviklingen på strækningen bliver bedre, og dels,
at flere trafikanter vil vælge motorvejen frem for alternative ruter ad det kommunale vejnet.
12
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
I lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense er der i lovens § 3 hjemmel til, at
transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren kan ekspropriere en ejendom, der
berøres særligt indgribende af projektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Da dette i
dag er reguleret i vejlovens § 45, indgår det i lovforslaget, at den særlige bestemmelse i den
eksisterende anlægslov til fremrykket overtagelse udgår af loven.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er nødvendige for projektet, kan foretages i
henhold til regler om ekspropriation til statslige vejanlæg jf. vejlovens §§ 96-98.
Det følger af § 95, stk. 1, at ekspropriation til statsveje sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. Lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. April 2023
(herefter ekspropriationsprocesloven). Ved erstatningsfastsættelsen finder vejlovens § 103
anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspropriation m.v. i
overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres som en
sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens
eller andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8.
Vejmyndigheden er den myndighed, der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr.
1, hvilket for statsveje er transportministeren (i praksis Vejdirektoratet), jf. Vejlovens § 6, stk. 1.
Det forventes, at der permanent skal erhverves ca. 20 hektar til udvidelsen af motorvejen. Desuden
skønnes, at ca. 22 ha. skal inddrages til midlertidige arbejdsarealer. Flere af de arealer, der skal
bruges til udbygningen af motorvejen ejes i forvejen af Vejdirektoratet eller Odense Kommune,
særligt på den bynære strækning igennem Odense.
Efter vedtagelse af den eksisterende anlægslov har Vejdirektoratet løbende overtaget flere
ejendomme ved fremrykkede ekspropriationer, hvor ejerne af de aktuelle ejendomme har haft behov
for at afhænde ejendommen, inden den ordinære ekspropriationsforretning.
13
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det forventes, at der skal foretages yderligere ekspropriationer til brug for udvidelse af motorvejen.
På strækningen igennem Odense forventes det, at ca. syv ejendomme skal eksproprieres. Disse
ejendomme ligger omkring Stenløsevej og Volderslevvej i Hjallese. På strækningen vest for Odense
forventes det, at ca. tre ejendomme skal eksproprieres.
Desuden forventes det, at mellem 40 og 50 ejendomme skal afgive areal til vejudvidelsen.
Det endelige areal og antal ejendomme, som berøres, fastlægges først i forbindelse med den endelig
detailprojektering af projektet.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand i udgangspunktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller ved
ekspropriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller permanente anlæg og for pålæg af
servitutter m.v. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet),
er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov
nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre
love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter)
og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i
medfør heraf (bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved
vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af 8. maj 2024 (herefter benævnt one stop shop-
bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
14
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et projekts
væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolkning og menneskers
sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i
henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer, jordbund, vand, luft og
klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter
§ 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som følge
af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastrofer, der er relevante for det
pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en
vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2,
ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget sker der godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen,
hvorefter anlægsprojektet kan gennemføres i overensstemmelse med anlægslov, projektbeskrivelse
og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning på
miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af projektet i
anlægsperioden være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens § 17 c – 17 e, i hvilken
forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse af ændringer
eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det betyder, at ændringer
eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende miljømæssige vurderinger,
inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændringer eller
udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilladelse.
15
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter regler om fælles
og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav om
miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering efter regler, der
implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering og eventuel
konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er
ikke omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige
krav i VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal
gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området. Ifølge artikel 6, stk. 3,
foretages en væsentlighedsvurdering med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et Natura
2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og dermed om en konsekvensvurdering skal
udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes, at et projekt kan påvirke et Natura 2000-
områdes bevaringsmålsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en konsekvensvurdering.
Konsekvensvurderingen skal forholde sig konkret til, om projektet skader det konkrete
udpegningsgrundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konsekvensvurderingen viser, at
projektet væsentligt skader et Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke
gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af
Natura 2000-området er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af arter og
deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel beskyttelse af bilag IV
dyrearter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder efter
habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af
fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel
13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage væsentlige samfundsmæssige interesser
forudsætter, at der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer
opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf.
habitatdirektivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for
så vidt angår områdebeskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægslov er ikke omfattet
16
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
af bekendtgørelsen, implementeres visse dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense blev behandlet i folketingssamlingen
2013/2014. På det tidspunkt fulgte det af VVM-direktivets (direktiv 2011/92/EU om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) artikel 1, stk. 4, at direktivet ikke fandt
anvendelse på projekter, der blev vedtaget i enkeltheder ved en national særlov, idet målene med
direktivet, herunder om at give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. Udbygningen af
Fynske Motorvej syd om Odense var miljøvurderet og forberedt til at kunne blive vedtaget af
Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen
af VVM-direktivets artikel 1, stk. 4.
Undtagelsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 4, blev efterfølgende ophævet ved
ændringsbestemmelser til VVM-direktivet (direktiv 2014/52/EU), og er dermed ikke længere
gældende.
Der er efterfølgende gennemført opdatering af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet,
hvormed lovforslaget er forberedt til at kunne vedtages af Folketinget i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau
og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og
udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til
projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget
sker der samtidig godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs.
miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets § 1 a. Det påhviler Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet, er det vurderingen, at gennemførslen
af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslagets vedtagelse
udgør godkendelse nævnt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
17
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Der er desuden foretaget en vurdering af projektets overensstemmelse med gældende
vandplanlægning og havstrategi.
I anlægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig grad af fleksibilitet, idet bl.a.
mindre detaljebeslutninger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den efterfølgende fase.
Efter vedtagelse af lovforslaget, og før anlægsarbejdet påbegyndes, igangsættes en projektering af
alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet søger på denne baggrund
tilladelser fra den kompetente miljømyndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gældende regler iagttages og sikrer dermed, at
der ikke sker forringelse af f.eks. målsatte grundvandsforekomster og overfladevandområder samt
øvrige nødvendige miljøforhold, der kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den almindelige plan- og naturlovgivning, som
indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etablering af varige fysiske
anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etableres
eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 1 c.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af den gældende plan-, natur- og miljølovgivning
m.v. oftest forudsætte administrative godkendelser, tilladelser eller dispensationer.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver krav om
godkendelse, tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning m.v., hvis der skal
gennemføres fysiske indgreb i natur og landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne, etablere varige anlæg
og installationer og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse på
projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for projektets
gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter
planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræve en
landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der i nogle tilfælde opstå behov for ændringer i
18
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder bl.a.
regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende planlægning og dispensation fra
eksisterende planlægning.
Det fremgår af § 18 i lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018 om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer, at kommunalbestyrelsen ikke må give tilladelse til nedrivning af
bevaringsværdige bygninger, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og
kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod
nedrivningen.
Ifølge § 50 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse (herefter
naturbeskyttelsesloven) kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat
fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride imod fredningens formål.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod tilstandsændringer
eller bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17) og
fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 18). Herudover foreskriver kapitel 2
forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb,
heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som følge af
naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår
om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndighed, der enten
udgøres af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om
godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land (vej- og el-
bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt
anlæg, der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens adgang til
naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis adgang til og
ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger
medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske,
ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede.
19
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, økologiske
netværk, der betegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet, jf.
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-
område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af arter og
deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel beskyttelse af bilag IV-
arter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder efter
habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af
fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel
13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage væsentlige samfundsmæssige interesser
forudsætter, at der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer
opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf.
habitatdirektivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nærmere angivne arter ikke
forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I tilknytning hertil fremgår
det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i
bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. One stop shop-bekendtgørelsens § 1 g
omfatter lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand og yngleområders
tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023 om jagt- og
vildtforvaltning (jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af
tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af
nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel
m.v. og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter og fugle, der indgår i
bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
20
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter, som ikke er omfattet af
bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne, søges om
dispensation fra den relevante myndighed, som er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø.
Lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 om skove med senere ændringer (herefter skovloven)
fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25 i skovloven
omhandler registrering af naturmæssigt særlig værdifulde skove med henblik på beskyttelse deraf.
Skovlovens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for
arter i internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæssigt
særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kompetence til at dispensere fra nærmere bestemte
bestemmelser i skovloven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige
bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sikring af
kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver i kapitel 8 og 8 a
bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsminder. Det
følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer
arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter
skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere
bevaringsværdige hensyn varetages efter museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og
Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsætter
miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og indsatsprogrammer for
hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter
vandrammedirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for
vandområder, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er
opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder
21
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov om vandplanlægning med tilhørende
bekendtgørelser gennemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr. 1093 af 11. oktober 2024 om
miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til, at spildevand
tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 3, stk.1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024
om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at ved tag- og
overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder
jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i
forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 give tilladelse til, at
stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves i
jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. 
Det følger af § 17 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse 1217 af den 25. november 2019, at
vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. På tilsvarende måde kræver
det i henhold til § 21 vandløbsmyndigheden godkendelse til at anlægge nye vandløb.
Vandløbsmyndigheden og anlægsmyndigheden forhandler i henhold til § 64, stk. 2, hvilke
foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 med senere ændringer,
implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kommunale
myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål, der er
fastsat i havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 om forurenet jord (herefter
jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal kommunalbestyrelsen give
tilladelse til ændret arealanvendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der
træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er afskåret.
Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
22
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense blev behandlet i folketingssamlingen
2013/2014. På det tidspunkt var der ikke praksis for at anlægslove på Transportministeriets område
indeholdt særskilt bestemmelse vedrørende transportministerens beføjelse til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige for at gennemføre anlægsprojektet, ligesom der ikke var praksis
for at indarbejde fravigelser af andre ministeriers lovgivning.
En anlægslov udgør det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1 jf. lovforslagets
§ 1, stk. 2. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og
inden for rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at Natura 2000-området N114, Odense Å med
Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å ville kunne blive væsentligt påvirket ved udbygning af
motorvejen. Det drejer sig specifikt om midlertidig grundvandssænkning uden for Natura 2000-
området, der vil medføre en mulig konsekvens for naturtyperne elle- og askeskov, urtebræmme,
kildevæld og vandløb på udpegningsgrundlaget. Derudover drejer det sig om mulig konsekvens for
arterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl, der begge er på udpegningsgrundlaget.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at ved anvendelse af afværgeforanstaltning i form af
reinfiltration af det oppumpede grundvand, kan anlægsarbejdet gennemføres på en sådan måde, at
der ikke sker påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område
N114. Bevaringsstatus for arter og naturtyper bliver ikke påvirket, og dermed vil områdets integritet
være bevaret.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke konstateret direkte påvirkning af bilag
IV-arter inden for de arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil der ryddes
levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede træer og vandhuller). Ved etablering af de
indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil den økologiske funktionalitet af de påvirkede
arter kunne opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojektet, er det vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
23
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for myndigheden, og
hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne retlige grundlag for de fysiske
arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 1 c, at visse konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i
planloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet, og dermed fraviges ved ændringslov til anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstatningsnatur uden for anlægsområdet, kan
gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse m.v. efter
de regler, som fraviges i lovforslagets § 1 c.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægnings- og
naturmæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser i anden lovgivning, ikke
skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden i
anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke finder
anvendelse for anlægsprojektet som følge af lovforslagets § 1 c, omhandler forhold, som er
behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for,
at det pågældende hensyn varetages og reguleres direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som
ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne om
tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestemmelserne i
de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan
tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den
generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 c og bemærkningerne hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at
der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for
Vejdirektoratet samt deres entreprenører, herunder fx dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3
og tilladelse til genindbygning af lettere forurenet jord jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som
24
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
ikke er udtrykkeligt fraveget i lovforslagets § 1 c, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive
meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende
lovgivning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have betydning
for anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte procedurer
i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne tillægges opsættende
virkning for projektet.
Hvis rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis
være nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår.
Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig
lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet i form af
forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 1 d, stk. 1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som
træffes efter de love nævnt i lovforslagets § 1 d, samt regler udstedt i medfør af disse, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe
sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er
ligeledes også den almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet vil kunne indbringes for transportministeren, jf.
lovforslagets § 1 d, stk. 2. Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have en
konkret viden om rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages
ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at
transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 1 d, stk. 1,
nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 1 d, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 d, og bemærkningerne hertil.
25
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over
offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af
ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af
en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser
findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023 (herefter
privatvejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller over andre
arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H - dommen om
Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse
i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen
indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af
arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom
indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen.
Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på private arealer, var således også efter
ekspropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i
vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal,
at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til at
anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at
ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af
samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske
løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en
flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i Frederikssundsvej)
fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere (ledningsejerregisterloven)
er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers
placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
26
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven, og til at betale
omkostningerne forbundet hermed, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til,
om arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af
ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flintholm
Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77) også finder
anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen) fastslået, at
cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den
praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse
(som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid
værende indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere
lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det
ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen til
ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge
i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke
andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret fastslog at anbringelse af
ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet med
hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde anvendelse af
det ulovbestemte gæsteprincip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres
på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv skal betale for
ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige holdepunkter i den
offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at
de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne var
anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdisposition, idet en kommune var
både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret bemærkede herved, at der i
sådanne tilfælde normalt er en formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af
27
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger,
der sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet
mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledningerne var
overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne til arbejdet vedrørende de fire
ledninger. De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt erstatning.
Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på
gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense blev behandlet i folketingssamlingen
2013/2014. På det tidspunkt var der ikke praksis for at anlægslove på Transportministeriets område
indeholdt bestemmelser vedrørende ledningsarbejder.
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der
skal bl.a. flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger. Det forudsættes, at
flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som
udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indeholder ikke hjemmel til
ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.
Lovforslagets §§ 3-3 b indeholder regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger
og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.
Tilsvarende regler om ledningslægning findes i andre anlægslove, herunder lov om udbygning af E20
Amagermotorvejen og lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Ved at udbygge vejene som omtalt i lovforslaget vil kapaciteten blive forbedret. Dette vil være
medvirkende til at sikre en bedre trafikafvikling på vejene samt en højere regularitet i rejsetiden og
dermed være en gevinst for såvel pendlere som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål
nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1 (Udvikling af god,
pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig
trivsel).
28
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden på strækningen og dermed kunne
bidrage til at gøre det mere attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed i områderne.
Dette vil understøtte verdensmål nummer 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål
8.2 (Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og
innovation, bl.a. gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på motorvejen, hvilket vil understøtte verdensmål nummer 3
Sundhed og trivsel via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og tilskadekomster som følge
af trafikulykker). Projektet har ikke direkte negative konsekvenser i forhold til delmål 3.9
(Reduktion af dødsfald og sygdom som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand-
og jordforurening).
Udbygning og efterfølgende drift af motorvejene kræver både råstoffer og energi. I såvel anlæg som
drift vil der blive arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-reducerende
løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og CO
2
-besparende proces- og produktvalg, hvilket
vurderes at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen med henblik på øget
bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer).
CO
2
-skyggeprisen anvendes til vurdering af, hvorvidt omkostningen til et CO
2
-reducerende tiltag
står mål med CO
2
-gevinsten. Dette vil også understøtte verdensmål nummer 12 Ansvarligt forbrug
og produktion gennem delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af
naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affaldsgenerering gennem forebyggelse,
reduktion, genvinding og genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobilitet) som følge af projektet kan have
negative konsekvenser for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder
delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen
for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.).
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstatningsnatur, vil understøtte verdensmål
nummer 15 Livet på land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af naturlige levesteder og
stoppe tab af biodiversitet).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 8 om klimamæssige konsekvenser og punkt 9 om miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
29
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Bemyndigelsen til anlægsprojektet er givet ved vedtagelse af den eksisterende anlægslov. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, der er afledt af anlægsprojektet, er
beskrevet i bemærkningerne til den eksisterende anlægslov jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A,
L 26 som fremsat, s. 9.
Det foreslås i lovforslaget, at visse konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i planloven, skovloven
og naturbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet, og dermed
fraviges ved ændringslov til anlægsloven. Dette betyder, at de berørte myndigheder ikke skal
behandle ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet vedrørende de bestemmelser,
der er fraveget ved lovforslaget.
5.1 Generelt
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både økonomiske og
implementeringsmæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med anlægsperioden.
Detailprojekteringen, som danner baggrund for ekspropriation og udbud, udføres af Vejdirektoratet
i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter
gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det
aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres,
kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne for
at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere projektet
trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, Region Syddanmark og statslige styrelser, herunder Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø, vil i relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og
anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere, hvilke krav der stilles i forbindelse med
tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil i bl.a. natur- og
miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet. Fordelingen af
udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet med
gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af anlægsprojektet, kan således forventes at
skulle afholdes både af projektet og af den enkelte ledningsejer.
30
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg varetages af Vejdirektoratet, som
vejmyndighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget, og vurderes ikke at være relevante i
forhold til lovforslagets enkelte dele.
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget
(projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det er
baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra
de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og
administration, men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt ti procent til gennemførelse af
projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en central reserve på fem
procent. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus 15 procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og
arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v.
kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på
licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere
kan de arkæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige
udgravninger af fund.
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 1.418,4 mio. kr. (FL indeks 2024 - 143,35).
Den centrale reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet råder over
ankerbudgettet.
31
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0032.png
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag + 10 %)
1.357,1
Samlet anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
1.418,7
1.233,7
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FL indeks 2024
- 143,35).
Anlægsprojektet er tilpasset, således at det samlede anlægsbudget for projektet udgør 1.418,4 mio.
kr. (prisniveau 2024, indeks 143,35), hvilket svarer til beløbet afsat til vejprojektet i
Infrastrukturplan 2035.
Projektet vil kunne gennemføres indenfor en periode på fem til seks år fra vedtagelse af
ændringslov til anlægsloven.
Indledningsvist skal der bruges op til to år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering,
besigtigelse og ekspropriation m.v. Herefter vil anlægsarbejdet kunne startes op, samtidig med at
den videre detailprojektering fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden for en periode
på tre til fire år.
Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense forventes at kunne gennemføres efter følgende
relative tidsplan i forhold til projektets igangsætning:
2025-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet besigtigelse, forberedende arbejder m.v.
samt forventet ekspropriation.
2026-2029: Anlægsarbejder igangsættes, og dele af anlægget ibrugtages løbende.
2029-2030: Forventet færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detailprojektering af projektet.
År
Anlægsbevilling
mio. kr.
32
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0033.png
2024
1,0
2025
21,0
2026
120,8
2027
315,2
2028
459,6
2029
380,7
2030
120,4
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet (FL indeks 2024 - 143,35).
6. Regionale konsekvenser
Anlægsprojektet er vedtaget ved den eksisterende anlægslov, hvor det af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår, at forbedret fremkommelighed normalt forventes at give positive effekter for
erhvervslivet, både i form af tidsbesparelser for erhvervstrafikken og i form af fordele for de
virksomhedernes ansatte, der pendler mellem arbejde og bopæl jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 26 som fremsat, s. 11. Motorvejen vil desuden give mulighed for at pendle over længere
afstande på samme tid, hvilket kan bidrage til at øge virksomhedernes rekrutteringsopland.
Lovforslaget medfører ikke ændrede regionale konsekvenser.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Bemyndigelsen til anlægsprojektet er givet ved vedtagelse af den eksisterende anlægslov. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, der er afledt af anlægsprojektet, er
beskrevet i bemærkninger til den eksisterende anlægslov jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L
26 som fremsat, s. 11.
Lovforslaget indeholder ikke ændrede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Den eksisterende anlægslov giver mulighed for ekspropriation af både midlertidige arbejdsarealer i
anlægsperioden og permanente arealerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i bemyndigelsen til at ekspropriere til brug for
anlægsprojektet.
33
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunalbestyrelsens og statslige myndigheders
afgørelser vedrørende anlægsprojektet til anden administrativ myndighed for så vidt angår de love,
der er nævnt i lovforslagets § 1 d, stk. 1. Afgørelser efter de i § 1 d, stk. 1, nævnte love kan i stedet
påklages til transportministeren.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
I Danmark reguleres drivhusgasemissioner ikke direkte, men Danmark har, på baggrund af
Parisaftalen i 2020, vedtaget lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 om klima (herefter
klimaloven). I klimaloven er der fastsat en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret
den nationale udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 og være
klimaneutralt senest i år 2050. Projektets samlede klimapåvirkning beregnes i CO
2
-ækvivalenter
efterfølgende blot benævnt CO
2
.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af motorvejen er det ikke fastlagt præcist,
hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra
anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af klimaaftrykket
ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive defineret i den efterfølgende udbudsproces.
Udbygning af motorvejen vil påvirke luftkvaliteten omkring motorvejen, og der vil være en
klimapåvirkning som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton. Fremstillingen af dem
medfører udledning af CO
2
, som bidrager til den globale opvarmning. I anlægsfasen skal der bruges
entreprenørmaskiner, der både udsender CO
2
og luftforurenende stoffer (primært NO
X
) og støv.
Udvidelsesprojektet vil medføre en merudledning på omkring 43.700 ton CO
2
-ækvialenter (CO
2
e).
Efter udbygningen vil kapaciteten på motorvejen være forøget, og trafikken på motorvejen
forventes at stige med 6.000-8.000 biler pr. hverdagsdøgn. Denne trafikstigning vurderes i 2040 at
medføre en forøgelse i årlig udledning på ca. 2.500 ton (CO
2
e). Stigningen i CO
2
-udledningen i
2040 grundet udbygning vil kun påvirke Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner af CO
2
i
meget begrænset omfang.
Der vil desuden være en merudledning af NO
X
på omkring to ton årligt i årene fra 2030 til 2080.
Udledningen vil være højest i de første år, og falde i takt med at vognparken overgår til el.
34
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det bemærkes, at udledninger af CO
2
-ækvivalenter fra transporten, herunder også
kvælstofilter (NO
X
) og partikler fra bilmotorerne, forventes at blive reduceret i takt med en større
andel af elbiler, der vil medføre mindre emissioner af disse luftforurenende stoffer.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljømæssige konsekvenser ved udbygning af
Fynske Motorvej syd om Odense.
10.1 Planforhold
Arealanvendelsen til brug for udbygning af motorvejen er fastlagt ved vedtagelse af lov om
udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense i 2013. Ved vedtagelsen af den eksisterende
anlægslov blev der ligeledes fastlagt byggelinjer på 120 meter. Nærværende lovforslag indeholder
ikke ændringer i den eksisterende anlægslovs bemyndigelse til anlægsprojektet.
Udbygning af motorvejen fremgår af kommuneplanens retningslinjer (Odense Kommunes
Kommuneplan 2020-2032).
Anlægsprojektet berører områder udlagt ved kommuneplanramme og lokalplaner til forskelligartede
formål, herunder rekreative områder, samt erhvervs- og boligområder.
Motorvejen er beliggende i både landzone og byzone.
10.2 Landskab og visuelle forhold
10.2.1 Eksisterende forhold
Landskabet omkring motorvejen udgør et relativt sammensat landskab opbrudt af Odense Ådal og
Lindved Ådal. Særligt i den vestlige- og østlige del og i den centrale del gennem Odense er der
udpeget større sammenhængende landskaber. Odense Ådal og Lindved Ådal er begge udpeget, som
bevaringsværdige landskaber.
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
Landskabet vil i anlægsperioden primært blive påvirket i det eksisterende motorvejstracé, samt ved
de arealer, der inddrages til arbejdsveje og arbejdspladser. Der inddrages et arbejdsareal på ti meter
langs den eksisterende vej, hvor eksisterende beplantning vil blive ryddet.
35
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Vejudvidelsen medfører, at der sker en forskydning af de eksisterende skråninger på flere
lokaliteter, hvor den eksisterende beplantning derfor vil blive fjernet. Langs den eksisterende
motorvejsstrækning vil der desuden punktvis blive oprettet større arbejdspladsarealer, herunder
arealer til midlertidigt oplag af overskudsjord, nye materialer mv. og midlertidige adgangsveje, hvor
entreprenørmateriel og materialer til vejanlægget skal transporteres.
10.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vil i driftsfasen primært berøre landskaber, der i dag allerede er
påvirket af motorvejen.
Med udvidelsen af den eksisterende motorvej vil der foruden en udvidelse af det eksisterende
vejareal også ske etablering af en række støjskærme langs strækningen. Der foreslås blandt andet
etablering af støjskærme i ni meters højde på begge sider af strækningen op til broerne over Odense
Å. Støjafskærmningen placeres udenfor områderne omfattet af fredningen Odense Ådal etape I.
Fremover vil motorvejen inkl. vejudstyr derfor i højere grad dominere det visuelle udtryk fra
omkringliggende områder.
Konsekvensen af den visuelle påvirkning vurderes at være væsentlig.
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
De skråninger, hvor den nuværende beplantning ryddes som følge af udbygningen af motorvejen,
vil i videst muligt omfang blive genplantet med henblik på reducering af den visuelle påvirkning fra
særligt støjskærme.
10.3 Arkæologi og kulturarv
10.3.1 Eksisterende forhold
Kulturlandskabet omkring motorvejen har gennemgået store ændringer i løbet af de seneste ti år og
er i høj grad præget af Odenses byudvikling. Der ligger spredte kulturelementer, såsom
bevaringsværdige bygninger, beskyttede sten- og jorddiger, arkæologiske fundsteder i området
omkring motorvejen, samt et fredet fortidsminde, bestående af stensætning/bro fra middelalderen,
umiddelbart nord for motorvejen. Derudover findes også beskyttede kirkeomgivelse for Ravnebjerg
Kirke.
36
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
På strækninger med eksisterende skråningsanlæg langs vejen antages det, at det ikke er sandsynligt
at der i anlægsfasen bliver gjort arkæologiske fund, da disse områder allerede har været udgravet i
forbindelse med etableringen af E20 Fynske Motorvej.
Nord for Ravnebjerg, sydvest for Sanderum og omkring Odense Å, samt strækningen lige vest for
tilslutningsanlæg 50, må det dog forventes, at de inddragede arealer kan rumme fortidsminder, og at
der derfor er behov for arkæologiske udgravninger, inden anlægsarbejdet igangsættes.
Udbygningen af motorvejen medfører, at to beskyttede diger ved Sanderum vil blive afkortet med
op til ti meter, mens der i forbindelse med etablering af regnvandsbassin ved Nydam fjernes ca. 90
meter af et beskyttet dige.
Arbejderne til udvidelse af dæmning under motorvejen vil påvirke fortidsmindebeskyttelseslinjen til
det fredede fortidsminde beliggende nord for motorvejen ved Odense Å. Derudover vil der blive
etableret midlertidigt arbejdsareal inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Flere steder ligger der bevaringsværdige bygninger tæt på motorvejen, som potentielt kan blive
fjernet som følge af anlægsprojektet, hvilket udgør en væsentlig påvirkning. Størstedelen af de
bevaringsværdige bygninger vil ikke blive fysisk berørt af anlægsprojektet, men omgivelserne vil
dog blive påvirket af, at motorvejen kommer tættere på.
10.3.3 Påvirkning efter udbygning
Arealer, der skal inddrages permanent til udbygningen, er placeret udenfor udpegede kulturmiljøer
og landsbymiljøer.
Udvidelse af dæmning under motorvejen samt etablering af støjafskærme vil påvirke
fortidsmindebeskyttelseslinjen til det fredede fortidsminde beliggende nord for motorvejen.
Midlertidige arbejdsarealer reetableres.
Udbygningen af motorvejen sker inden for de beskyttede kirkeomgivelser omkring Ravnebjerg Kirke,
men da motorvejen på denne strækning ligger i afgravning og dermed under niveau for omgivelserne,
vil anlægsprojektet vil ikke være i konflikt med kirkebyggelinjen.
37
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.4 Fredninger
10.4.1 Eksisterende forhold
Den eksisterende motorvej gennemskærer fredningen af Odense Ådal etape I. Selve motorvejen er
ikke omfattet af fredningen. Motorvejen afvander i dag til et eksisterende regnvandsbassin, der er
beliggende indenfor fredningen.
Fredningen af Odense Ådal fra Borreby til den Fynske Landsby er fastlagt ved Naturklagenævnets
afgørelse af 29. maj 2006. Fredningens formål er at friholde ådalen for yderligere bebyggelse, sikre
kulturhistoriske, landskabelige, geologiske og arkitektoniske værdier, samt at skabe et artsrigt
plante- og dyreliv.
Fredningen indeholder derudover generelle bestemmelser om bevaring af arealerne i deres
nuværende tilstand, forbud mod bebyggelse og andre faste konstruktioner, samt terrænændringer
m.v. Fredningen skal endvidere sikre offentlighedens adgang og tillade sædvanlig hegning,
naturpleje og naturgenopretning.
Der er omkring anlægsprojektet endvidere registeret tre fredninger, henholdsvis Dalumgård, Odense
Ådal - 6 kolonihaver, Hollufgård, Lindved Å og Lindved Mølle. Ingen af disse fredninger påvirkes
af anlægsprojektet.
10.4.2 Påvirkning i anlægsperioden
På østsiden af Odense Å sker der en nødvendig breddeudvidelse af den nuværende dæmning under
motorvejen for at skabe mulighed for udvidelse af vejprofilet fra fire til seks kørespor. Udbygning
af dæmningen, der sker ved opfyld af jord, vil påvirke fredningen i et arealbånd på op til otte meters
bredde på nordsiden af motorvejen, og op til 11 meters bredde på sydsiden af den eksisterende
motorvej. Tilsvarende vil der ske en nødvendig udbygning af skråningen mellem motorvejen og
regnvandsbassinet mod syd på strækningen vest for Odense Å. Udvidelse af dæmning og skråning
sker langs motorvejen, der ikke er omfattet af fredningen.
Derudover medfører udbygning af motorvejen, at det eksisterende regnvandsbassin beliggende syd
for motorvejen og vest for Odense Å skal udvides indenfor det fredede areal. Det nuværende
regnvandsbassin er beliggende indenfor fredningen, og udgør ca. 2650 m2. Regnvandsbassinet
udvides mod vest. Fastlæggelse af regnvandsbassinets endelige størrelse afventer endelig
detailprojektering. Bassinets størrelse vil søges minimeret mest muligt således, at arealudlægget
ikke påvirker fredningen udover, hvad der er nødvendigt i forhold til afvanding af vejvand fra
motorvejen. Regnvandsbassinet vil blive etableret med henblik på tilpasning til det eksisterende
38
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
miljø, og udformet således, at et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig i og omkring bassinet.
Det forventes, at bassinet på sigt kan vokse ind i § 3 beskyttelse.
Vejdirektoratet vurderer, at påvirkningen af fredningen af Odense Ådal ville kunne håndteres via
dispensation jf. naturbeskyttelseslovens § 50.
Vurderingen baseres på, at der er tale om nødvendig udvidelse af eksisterende motorvej, der
allerede gennemskærer fredningen. Derudover lægges der vægt på, at påvirkningen af fredningen er
søgt minimeret mest muligt, samt at der foreligger praksis for dispensationer fra fredningen.
Endelig indgår det i vurderingen, at det udvidede regnvandsbassin vil blive udformet således, at der
vil blive grundlag for udvikling af et artsrigt dyre- og planteliv, samt at indgrebet i fredningen er
konkret begrundet i samfundsmæssige hensyn i form af udvikling af infrastruktur (som allerede i
dag er placeret i området).
Der lægges endvidere vægt på, at anlægsprojektet er miljøvurderet, hvormed projektets
landskabelige-, natur og miljøpåvirkninger er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensvurderingen
som grundlag for Folketingets vedtagelse af ændringslov til anlægslov for anlægsprojektet. Det
vurderes, at anlægsprojektet vil medføre en væsentlig påvirkning på fredningen, da anlægsprojektet
inddrager fredede arealer. Fredningen er dog allerede gennemskåret af den eksisterende motorvej,
og det eksisterende regnvandsbassin, der skal udvides, er allerede beliggende indenfor fredningen.
Vejdirektoratet vurderer, at anlægget i anlægs- og driftsfasen ikke vil være i strid med fredningens
formål, der primært har til hensigt at friholde ådalen for yderligere bebyggelse, sikre
kulturhistoriske, landskabelige, geologiske og arkitektoniske værdier, samt at skabe et artsrigt
plante- og dyreliv.
Midlertidige arbejdsarealer vil blive reetableret efter færdiggørelse af anlægsarbejderne.
10.4.3 Påvirkning efter udbygning
Projektets påvirkning af fredningen af Odense Ådal etape I er nærmere beskrevet i pkt. 10.4.2. De
beskrevne anlæg vil efter færdiggørelsen fortsat være omfattet af fredningen. Ved eventuelle
fremtidige ændringer i anlægget, der vil påvirke fredningen, vil der dermed skulle søges om
dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 50.
39
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
10.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsfasen forventes den reducerede hastighed på strækningen at give anledning til en forøget
rejsetid på tre til fem minutter. Derudover må der som følge af anlægsarbejdet forventes forøget
risiko for kødannelse og trængsel på strækningen, som yderligere vil kunne give anledning til
forsinkelse. Rejsetidsforlængelsen vurderes at kunne give anledning til en lille omfordeling af trafik
væk fra motorvejen til det omkringliggende vejnet. Omfordelingen vurderes kun i begrænset
omfang at give en mærkbar effekt på fremkommeligheden og trængslen på både motorvejen og det
omkringliggende vejnet.
Anlægsarbejderne tilrettelægges, så de som hovedregel bliver gennemført inden for normal
arbejdstid på hverdage mellem kl. 07-18. Kun i få og kortere perioder vil der blive arbejdet om
natten.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der være emissioner i form af NOx og partikler fra
entreprenørmaskiner og diffuse emissioner af støv fra kørsel, oplag og håndtering af materialer,
anlægsarbejder mv. Påvirkningen sker kun i nærområdet til anlægsområdet, og vurderes samlet set
at være begrænset. Langt de fleste ejendomme langs strækningen vil dog blive berørt af både
permanent arealerhvervelse og af midlertidig arealerhvervelse til brug for arbejdsarealer. Den
midlertidige arealerhvervelse til arbejdsarealer sker ved ekspropriation og vil kun omfatte
anlægsperioden, hvorefter arealet retableres og leveres tilbage til ejeren i ryddet og retableret stand.
10.5.2 Påvirkning efter udbygning
Det vurderes, at virksomhedernes adgang til arbejdskraft forbedres ved udbygningen, da
fremkommeligheden i og omkring projektområdet forventes at blive øget.
I driftsfasen vil udbygningen og kapacitetsforøgelsen af E20 Fynske Motorvej fra fire til seks spor
have en væsentlig positiv effekt på trafikafvikling og fremkommeligheden på strækningen.
Udbygningen af tilslutningsanlæg 51, Odense S, vurderes at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling
i spidsbelastningstidspunkter frem mod 2040. De øvrige tilslutningsanlæg på strækningen vurderes
også at have tilstrækkelig kapacitet med de nuværende udformninger frem mod 2040.
Projektets samlede miljøpåvirkning i forhold til luftkvalitet og emissioner vurderes at være
begrænset, da luftforureningen fra trafikkørsel i driftsfasen er minimal, og vurderes uændret i
forhold til den nuværende luftkvalitet på strækningen.
40
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Som følge af udbygningen forventes antallet af trafikanter på motorvejen at stige, og dermed må det
forventes, at der vil ske en øget støjpåvirkning på de nærmeste omgivelser. Påvirkningen vil være
permanent. Som led i anlægsprojektet etableres der en række støjskærme med henblik på reducering
af støjbelastningen fra motorvejen. Beregninger viser, at støjafskærmningen kan forventes at
medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger, ligesom støjbelastningen reduceres i visse
rekreative områder.
10.6 Friluftsliv og rekreative forhold
10.6.1 Eksisterende forhold
De grønne områder og skovbeplantninger omkring motorvejen benyttes flittigt, både til rekreative
formål, som gå-, løbe- og rideture, og i forbindelse med cyklisters og fodgængeres krydsning af
motorvejen. De væsentligste rekreative interesser i området er knyttet til stier, skove samt de to
ådale med grønne arealer omkring Odense Å og Lindved Å. De rekreative forhold omkring
motorvejen er i dag allerede væsentligt påvirkede af den eksisterende motorvej.
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsfasen vil der blive ryddet beplantning til udvidelse af motorvejen, herunder også til
regnvandsbassiner og støjskærme m.v., samt til et arbejdsbælte langs motorvejen og arbejdspladser,
hvilket vil være en påvirkning på den rekreative værdi.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der blive taget hensyn til, at den offentlige adgang og
passagemuligheder begrænses mindst muligt. Mulighederne for at ryttere, gående og cyklister kan
komme på tværs af anlægget vil blive tilgodeset i videst muligt omfang. Der vil blive skiltet til
alternative ruter eller anlagt alternative midlertidige ruter, hvis en passage afspærres i
anlægsperioden.
10.6.3 Påvirkning efter udbygning
Støj, visuelle forstyrrelser samt forringelse af landskabs- og naturoplevelsen udgør de væsentligste
påvirkninger af de friluftslivsmæssige værdier.
De nuværende muligheder for, at cyklister og gående kan krydse motorvejen, vil blive bevaret,
hvilket er afgørende for at mindske den udbyggede motorvejs barrierevirkning for friluftslivet.
Skovbræmmerne mellem motorvejen og de bagvedliggende boligområder og rekreative landskaber
vil på grund af udvidelsen blive mindsket i bredden. Dette betyder, at den rekreative værdi
forringes.
41
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Som en del af projektet planlægges der opsat en række støjskærme langs de bynære dele af
motorvejen samt op til broerne over Odense Å. Dermed forventes projektet at medføre en
begrænset, men positiv påvirkning af de rekreative oplevelser fra de bagvedliggende rekreative
områder idet støjen i disse områder reduceres.
10.7 Støj og vibrationer
10.7.1 Eksisterende forhold
Beregninger for år 2040 viser, at motorvejen uden udbygning vil medføre, at i alt 4.311 boliger vil
være støjbelastet med mindst 58 dB (Lden). Ud af de 4.311 støjbelastede boliger vil 219 boliger
kunne karakterises som stærkt støjbelastede boliger med en støjpåvirkning over 68 dB (Lden).
Størstedelen af de støjbelastede boliger af række- og parcelhuse er beliggende i Hjallese i
boligområderne langs motorvejen.
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Under gennemførelse af anlægsprojektet vil der forekomme almindelig støjende anlægsarbejder i
forbindelse med forberedende arbejder, jordhåndtering, transport af materialer, udlægning af asfalt
m.v.
Støjende anlægsarbejder er planlagt udført inden for normal arbejdstid i tidsrummet mellem kl. 07-
18 (dagperioden).
Arbejdet med ombygning og udskiftning af bygværker, samt etablering af støjskærme vil som
hovedregel også blive gennemført inden for normal arbejdstid på hverdage mellem kl. 07-18
(dagperioden).
Gennem anlægsfasen vil der forekomme behov for at udføre anlægsarbejder uden for dagperioden,
bl.a. af hensyn til hensigtsmæssig trafikafvikling på motorvejen.
Ved nedbrydning af brokonstruktioner, samt ved nedramning af betonpæle og spuns, vil der være
boliger, der udsættes for væsentlige støjpåvirkninger højere end 70 dB. Nogle af disse anlægsarbejder
må forventes at skulle udføres i aften- og natperioden for at sikre hensigtsmæssig trafikafvikling i
dagperioden. I de tilfælde stiger støjkonsekvensafstandene, hvilket betyder, at et større antal boliger
vil blive væsentligt påvirket af støj fra anlægsaktiviteter.
42
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.7.3 Påvirkning efter udbygning
Opsætning af ni meter høje støjskærme på både nord- og sydsiden af motorvejen ved Hjallese på
strækningen beliggende øst og vest for tilslutningsanlæg 51, Odense SV, samt syv meter høje
støjskærme på den nordlige side af motorvejen ved Heliosvænget, vil medføre, at støjbelastningen
for et betydeligt antal boliger vil blive reduceret i forhold til scenariet uden udbygning af
motorvejen.
Støjmodelberegninger viser, at antallet af støjbelastede boliger vil blive reduceret fra 4.311 til 3.047
ved gennemførelse af anlægsprojektet.
På trods af etablering af støjafskærmning på de centrale strækninger ved de store boligområder i
Odense, vurderes støjen fra trafikken fortsat at udgøre en væsentlig negativ påvirkning for
omgivelserne.
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
I områder, hvor det er vurderet, at etablering af støjafskærmning langs motorvejen ikke vil have en
tilstrækkelig effekt eller vil være uforholdsmæssige omkostningstung i forhold til den
støjreducerende effekt, etableres en ordning med mulighed for tilskud til støjisolering af
støjbelastede boliger. Ordningen omfatter typisk tilskud til lydisolering ved udskiftning af vinduer
og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støjniveau. Støjisoleringsordningen omfatter
boliger, som har et højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i pkt. 10.14 Støjisoleringsordningen.
10.8 Natur og biodiversitet
10.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen foretaget en række
feltundersøgelser i 2022 og i 2024 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for beskrivelse af
den aktuelle tilstand og dermed kvalificere grundlaget for vurdering af projektets mulige påvirkning
af natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der
er betydelig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersøgelserne, er beskyttede arter omfattet af
habitatdirektivets bilag IV (beskrives under pkt. 10.8.4), og vurdering af projektets påvirkning på
Natura 2000-området N114, Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å. Derudover er der i
miljøvurderingen fokus på natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og arter, der er særligt
43
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
beskyttet efter national lovgivning. Endelig er der foretaget vurdering af skovarealer, der er udlagt
til fredskov.
Der er i forbindelse med feltundersøgelser af Natura 2000-området foretaget vurdering af
habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, samt forekomst af sump- og skæv vindelsnegl, som
ligeledes er på udpegningsgrundlaget. Der blev i den forbindelse registreret to nye arealer med elle-
askeskov, som Miljøstyrelsen i september 2023 har godkendt. Der blev ikke registreret forekomster
af sump- og skæv vindelsnegl i 2022, men Miljøstyrelsen har i forbindelse med deres registrering i
2023 fundet sumpvindelsnegl i det ene område med elle-askeskov, beliggende syd for motorvejen.
Der er foretaget en Natura 2000 konsekvensvurdering af arter og naturtyper på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N114, Odense Å med Hågerup Å, Salling Å og
Lindved Å. Se nærmere under pkt. 10.8.6 Natura 2000.
I nærheden er motorvejen ligger i alt 23 søer, 13 moser og 3 enge, som alle er beskyttet i henhold til
naturbeskyttelseslovens § 3. Alle lokaliteterne er besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne.
Af dem er seks af søerne i god tilstand, mens de resterende er i moderat og ringe tilstand, og én
enkelt sø er i dårlig tilstand. Søerne i god tilstand ligger spredt i hele undersøgelsesområdet. Blandt
moserne er én i god tilstand, mens de resterende moser er i moderat og ringe tilstand med overvægt
af ringe. Én eng er i moderat tilstand, men de to øvrige enge er i ringe tilstand.
Odense Å, Lindved Å og et tilløb til Lindved Å er besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne.
Af de tre vandløb er Lindved Å i høj økologisk tilstand, mens Odense Å er i god økologisk tilstand.
Tilløbet til Lindved Å er i moderat økologisk tilstand.
Inden for undersøgelsesområdet er der 54 fredskovslokaliteter. En enkelt af disse er ikke besigtiget,
da der er tale om et læhegn. Af de besigtigede fredskovsarealer er fem skovarealer i god tilstand.
Disse skovarealer er primært lokaliseret i det østligste skovområde omkring Lindved Å. Blandt de
resterende skovområder er 23 i moderat tilstand og 25 i ringe tilstand.
Derudover er det gjort flere fund af invasive arter, hvor de fleste individer og populationer er af
arterne kæmpebjørneklo, råd hestehov og sildig gyldenris.
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af motorvejen medfører, at der midlertidigt og permanent inddrages mose, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, langs motorvejen på strækningen gennem Elmelund Skov.
44
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Anlægsprojektet påvirker seks regnvandsbassiner, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Fire af bassinerne udvides, ét bassin flyttes og ét bassin nedlægges delvist, da bassinet frakobles og
flyttes.
I to af ovennævnte regnvandsbassiner, er der registreret bilag IV-arter. Bilag IV-arter er beskrevet i
pkt. 10.8.4.
Udvidelsen af de øvrige regnvandsbassiner, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, vil
medføre en midlertidig tilstandsændring, da bassinerne i en periode vil være tørlagte. Påvirkningen
vurderes ikke at medføre tab af væsentlige naturmæssige værdier, da søerne har dårlig til ringe
naturtilstand. De nye regnvandsbassiner skal udformes således, at der er god mulighed for udvikling
af naturligt dyre- og planteliv, hvormed bassinerne på kortere sigt kan blive omfattet af beskyttelsen
i naturbeskyttelseslovens § 3.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der ske rydning af træer og beplantning, som bl.a. betyder,
at der fjernes ca. 54.900 m
2
fredskov. Der fældes derudover fredskov på midlertidigt berørte arealer
svarende til et areal på ca. 79.184 m
2
. De midlertidigt berørte arealer genplantes, når
anlægsarbejderne er afsluttet. Fældet fredskov erstattes i forholdet 1:2. De arealer, der reetableres
med skov, indgår i erstatningsarealet.
10.8.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vurderes at medføre en påvirkning i form af forøgelse i støjpåvirkning,
samt en øget barriereeffekt som følge af forøgelse i trafikmængde og udvidelse af kørespor.
Motorvejen danner dog allerede i dag en væsentlig barriere i landskabet, ligesom der allerede
foreligger en væsentlig støjpåvirkning fra motorvejen. Samlet set vurderes anlægsprojektet ikke at
medføre væsentlige negative påvirkninger på det eksisterende miljø.
Etablering af regnvandsbassiner vurderes at medføre en positiv påvirkning, da udformningen af
bassinerne er medvirkende til at forbedre forholdene for det naturlige dyre- og planteliv i området.
10.8.4 Bilag IV-arter
Der blev gennemført feltundersøgelser med henblik på identificering af IV-arter i 2010 til brug for
den VVM-redegørelse, der blev udarbejdet inden anlægslovens vedtagelse i 2013.
45
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Til brug for den opdaterede miljøkonsekvensvurdering er der foretaget nye feltundersøgelser i 2022
med henblik på identificering af bilag IV-arter i området omkring anlægsprojektet. Derudover er der
foretaget supplerende feltundersøgelser i 2024 med henblik på identificering af egnede yngle- og
rasteområder for flagermus.
Der er registreret otte arter af flagermus, hvor den største aktivitet er registreret omkring Odense Å
og Lindved Å, hvor der også er registreret flest arter. Ved Elmelund Skov i den vestlige del af
motorvejsstrækningen er der også registreret flere forskellige arter og stor aktivitet. De registrerede
arter er brunflagermus, damflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, skimmelflagermus,
troldflagermus, sydflagermus og vandflagermus. Alle arter af flagermus er beskyttet af
habitatdirektivets bilag IV. Ved gennemførelse af anlægsprojektet påvirkes flagermusenes yngle- og
rastesteder, hvorfor dette afværges som beskrevet i pkt. 10.8.5. Ved indarbejdelse af
afværgeforanstaltninger vurderes det, at den økologiske funktionalitet for flagermus kan
opretholdes.
I forbindelse med feltundersøgelserne i 2022 er der eftersøgt odder i området omkring Odense Å og
Lindved Å. Ved Lindved Å er der fundet tydelige spor, mens der ved Odense Å er fundet et enkelt
ældre spor, som potentielt kunne stamme fra odder. I anlægsperioden vil der være støj og eventuelt
lys, som vil kunne forstyrre arten og medføre, at den undgår området i perioder med høj aktivitet. Da
vejstøj og lysforurening kan forringe kvaliteten af nærliggende levesteder, forventes området ikke at
have stor betydning som levested for odder pga. den eksisterende motorvej. Oddere har meget store
territorier, og det vurderes, at individer vil kunne tilpasse sig ved at opholde sig i andre dele af
territoriet og derefter vende tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt, eller de kan passere området
udenfor arbejdstiden. Påvirkningen vurderes på den baggrund at være ikke væsentlig.
Ved feltundersøgelserne i 2010 er der fundet stor vandsalamander i fire vandhuller, mens der ved
feltundersøgelsen i 2022 er genfundet stor vandsalamander i ét ud af de fire vandhuller, ligesom der
er fundet stor vandsalamander i to andre vandhuller.
Derudover er der fundet æg fra brune frøer, som er en fælles betegnelse for spidssnudet frø, springfrø
og butsnudet frø, i tre vandhuller, ligesom en feltregistrering fra 2007 viser æg i yderligere ét vandhul.
Der er identificeret stor vandsalamander i to regnvandsbassiner, der ligeledes er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Afværgeforanstaltninger er beskrevet under pkt. 10.8.5
46
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.8.5 Afværgeforanstaltninger
Anlægsarbejderne planlægges i videst muligt omfang at skulle foregå i tidsrummet mellem kl.
07.00-18.00 (dagperioden). Støj og lys fra maskiner og arbejdspladser kan påvirke flagermus, men
da alle flagermusarter er nataktive, vurderes det, at arterne ikke bliver forstyrret af anlægsarbejderne
i deres vågne periode. Der vil på arbejdspladser nær skov- og naturområder blive taget hensyn til
flagermus, hvor der bl.a. sker anvendelse af gult arbejdslys for at mindske lyspåvirkning. Desuden
skal særligt støjende arbejder som nedramning af spuns ved ombygning af tilslutningsanlæg 51 og
underføring af Sanderumvej, udføres uden for arternes yngle- og dvaleperiode, som er i perioden
omtrent 20. juni til 7. august, samt primo november til medio april. De særligt støjende arbejder
planlægges derfor udført i perioden fra 1. maj – 1. juni eller 15. august – 1 oktober, hvor
belastningen fra støjgener vurderes at være små, og flagermusene har mulighed for at søge væk og
finde andre yngle- eller dvaleområder.
Anlægsprojektet påvirker yngle- og rasteområder for flagermus, idet der sker fældning af
flagermusegnede træer. Dette afværges ved, at der for hvert flagermusegnet træ vil ske
veteranisering i forholdet 1:2, og yderligere ét træ udpeges som fredet, hvorefter det ikke må fældes.
De § 3 beskyttede naturarealer, der skal anvendes midlertidigt og permanent til udbygningen af
motorvejen og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning af erstatningsnatur i forholdet 1:2. Det
dobbelte areal skal kompensere for, at nyskabte naturområder i en årrække vil have en ringere
naturtilstand end den natur, der erstattes.
Det § 3 beskyttede moseområde, der fjernes midlertidigt og permanent, er vurderet egnet som
yngle- og rasteområde for stor vandsalamander. Som afværgeforanstaltning skal der etableres
erstatningsnatur i forholdet 1:2.
Der vil i anlægsperioden sker midlertidig tørlægning af to § 3 beskyttede søer (regnvandsbassiner),
hvor stor vandsalamander er registreret. Tørlægningen vil medføre fjernelse af yngle- og
rasteområde for stor vandsalamander. Som afværgeforanstaltning vil der blive etableret
erstatningsvandhuller i forholdet 1:2. Tørlægningen vil blive foretaget uden for stor
vandsalamanders aktive periode, hvilket vil sige fra 1. oktober til 1. marts. Erstatningsvandhullerne
skal anlægges på egnede lokaliteter inden for 500 meter fra de søer, der nedlægges, og hvert
erstatningsvandhul skal som minimum have samme størrelse som de søer, der nedlægges.
Erstatningsvandhullerne skal være etableret et til to år før nedlæggelse af de eksisterende søer, og
erstatningsvandhullerne skal så vidt muligt placeres, således at de kan fungere som trædesten til
47
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
øvrige populationer af stor vandsalamander. Erstatningsvandhullerne vil blive udformet med
varierende bunddybde, være fladvandede og lysåbne, ligesom der omkring vandhullerne udlægges
dødt ved mv. for at sikre skjulesteder for stor vandsalamander.
Derudover skal der, inden anlægsarbejdet påbegyndes, opsættes midlertidigt paddehegn langs
arbejdsarealer, der ligger tæt på yngle- og rasteområder for stor vandsalamander med henblik på, at
forhindre at padder vandrer ind på arbejdsområdet, samt for at tømme anlægsområdet for padder,
der evt. opholder sig indenfor arbejdsområdet, inden anlægsarbejdet starter. Paddehegnet skal
opsættes, inden anlægsarbejdet opstartes, og bør opsættes i perioden primo oktober til primo marts.
Det midlertidigt berørte areal, som skal anvendes til arbejdsareal, forsøges reduceret, hvis muligt.
Anlægsarbejderne til udvidelse af øvrige § 3-beskyttede regnvandsbassiner vil ske i perioden fra 1.
oktober til 1. marts.
Fredskov, som fjernes permanent, erstattes i forholdet 1:2. Midlertidigt berørte fredskovsarealer
genplantes, når anlægsarbejderne er afsluttet. De arealer, der reetableres med skov, indgår i
beregning af erstatningsarealet.
Forud for anlægsarbejdet kortlægges populationer af invasive arter, hvorefter jord og vegetation, der
rømmes fra disse områder, bortskaffes eller tildækkes med mindst to meter ren jord. Hvis der er tale
om jord med planterester af japan-pileurt, vil jorden blive bortskaffet. Jorden må således ikke
genanvendes som overfladejord i projektet eller andre projekter. Eventuel spredning af invasive
arter i anlægsfasen kan kortlægges ved efterfølgende overvågning af vegetationen samt evt.
bekæmpelse, hvis det er relevant.
10.8.6 Natura 2000
En del af motorvejsstrækningen er beliggende inden for Natura 2000-området N114, Odense Å med
Hågerup Å, Salling Å og Lindved Å.
Hvor motorvejen krydser Natura 2000-området ved Lindved Å (mod øst), er motorvejen forberedt
til tre spor i hver retning, og der skal dermed ikke ske udvidelse af befæstede areal på den del af
strækningen.
Odense Å med de tilløbende åer Hågerup, Salling og Lindved Å udgør Fyns største vandløb med
udløb i Odense Fjord. Natura 2000-området dækker 721 ha., hvor vandløbene og de
48
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
omkringliggende naturarealer rummer et forholdsvis rigt og alsidigt plante- og dyreliv, herunder
med forekomst af sjældne og sårbare arter.
Der vil ikke være fysiske anlægsaktiviteter inden for Natura 2000-området, og vurderingen af
påvirkning af de målsatte vandområder konkluderer, at projektet ikke vil forringe tilstanden eller
være til hinder for vandområdets målopfyldelse.
Der foretages midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin
beliggende vest for Natura 2000-området. Grundvandssænkningens influensområde overlapper
Natura 2000-området og flere af de kortlagte habitatnaturtyper. Grundvandssænkningen kan
potentielt påvirke de grundvandsafhængige naturtyper elle- og askeskov, vandløb med vandplanter
og urtebræmmer, der har forekomster tæt ved motorvejens krydsning af Natura 2000-området. Det
kan derfor ikke afvises, at der vil være en væsentlig påvirkning af de nævnte naturtyper.
Arterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området, men er ikke fundet inden for undersøgelsesområdet. Arterne er dog knyttet til nogle af de
naturtyper, der forventes at kunne blive påvirket af den midlertidige grundvandssænkning, herunder
elle- og askesump, samt kildevæld. Hvis arterne skulle forekomme indenfor influensområdet for
den midlertidige grundvandssænkning, kan det derfor ikke afvises, at der kan ske en væsentlig
påvirkning af deres levesteder.
På den baggrund er der foretaget en konsekvensvurdering for Natura 2000-området til vurdering af
mulige konsekvenser som følge af midlertidig grundvandssænkning.
Konsekvensvurderingen konkluderer, for så vidt angår naturtyperne elle- og askeskov og
urtebræmmer, at påvirkningen som følge af en midlertidig grundvandssænkning ikke vurderes at
medføre ændringer i forekomst eller tilstand af naturtyperne, og der vil ikke ske en påvirkning af
bevaringsstatus for naturtyperne eller de tilknyttede arter i Natura 2000-området.
Det vurderes, at den midlertidige grundvandssænkning kan medføre påvirkning for naturtypen
kildevæld, da grundvandssænkning på minimum 25 cm vil resultere i et fald i det opadgående tryk,
som naturtypen er afhængig af, og i anlægsperioden vil forekomsten af naturtypen indenfor
influensområdet få tilført mindre grundvand. En grundvandssænkning vil derfor kunne påvirke den
særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse på langt
sigt, hvilket nødvendiggør indarbejdelse af afværgetiltag i form af reinfiltration af oppumpet
grundvand. Reinfiltration indføres dels for at sikre grundvandsforekomstens kemiske og kvalitative
tilstand, og dels for at undgå påvirkning af naturtyper og arter i Natura 2000-området. Antallet af
reinfiltrationsboringer og kapacitet for reinfiltration udformes i detailfasen på en sådan måde, at der
49
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
ikke sker afsænkning af det terrænnære grundvand inden for Natura 2000-området. Al oppumpet
grundvand infiltreres
Endelig konkluderes det i konsekvensvurderingen, at midlertidig grundvandssænkning ikke kan
medføre risiko for påvirkning af sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl. Dette begrundes i, at
midlertidig grundvandssænkning i op til tre måneder ikke påvirker udbredelse eller forekomst af de
arter af græs eller star, som begge arter er knyttet til. Det vurderes derfor, at der ikke kan ske en
påvirkning af den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for arternes
opretholdelse på langt sigt. Den midlertidige grundvandssænkning vurderes derfor heller ikke at
påvirke arternes udbredelsesområde inden for Natura 2000-området. Samlet set vurderes
påvirkningen som følge af en midlertidig grundvandssænkning ikke at medføre ændringer i
bestandsstørrelser eller udbredelsesområde for sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl indenfor
Natura 2000-området, og der vil ikke ske en påvirkning af bevaringsstatus for arterne i Natura
2000-området.
Konsekvensvurderingen konkluderer samlet set, at ved anvendelse af ovenstående afværgetiltag i
form af reinfiltration, kan anlægsarbejdet gennemføres på en sådan måde, at der ikke sker
påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Bevaringsstatus for arter og naturtyper bliver ikke påvirket, og dermed vil områdets integritet være
bevaret.
Derudover er nærmeste Natura 2000-områder N110, Odense Fjord, og N113, Urup Dam, Bræbæk
Mose, Birkende Mose og Illemose, der ligger mere end otte km. fra motorvejen. Med baggrund i
afstanden, manglende økologisk sammenhæng, samt anlægsprojektets omfang (udbygning af en
eksisterende motorvej) er vurderingen, at der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af
habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne N110, Odense
Fjord, og N113, Urup Dam, Bræbæk Mose, Birkende Mose og Illemose.
Der henvises endvidere til den samlede væsentligheds- og konsekvensvurdering, som kan findes på
Vejdirektoratets hjemmeside.
10.9 Grundvand og hydrologi
10.9.1 Eksisterende forhold
Anlægsprojektet strækker sig over områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
fordelt over seks kildepladser, fem boringsnære beskyttelsesområder samt nitratfølsomme
indvindingsområder. Langs motorvejen findes i dag i alt 11 vandforsyningsboringer.
50
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Generelt er området dækket af flere grundvandsmagasiner. De terrænnære sandmagasiner har et
begrænset lerdække, og er dermed sårbare overfor nedsivning af miljøfremmede stoffer.
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at det er vurderet, at der skal ske midlertidig
grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejderne på tre regnvandsbassiner. For at undgå
påvirkning på grundvandsforekomster i forbindelse med anlægsarbejdet indarbejdes relevante
afværgetiltag.
Ved bassin 161.5 håndteres det oppumpede grundvand ved iltning, hvorved evt. okker udfældes, og
vandet ledes til eksisterende regnvandsbassin, der udleder til recipient. På baggrund af de beregnede
mængder oppumpes der ikke mere grundvand, end at det kan håndteres via det eksisterende
regnvandsbassin. Grundvandskvaliteten undersøges inden igangsætning af udledning således, at der
efter behov kan iværksættes afværgetiltag i form af rensning for at kunne overholde gældende
miljøkvalitetskrav for overfladevand samt miljømål for recipient og slutrecipient.
Ved bassin 159.6 er der identificeret kortlagte jordforureninger indenfor en influensradius på op til
440 meter fra bassinet. For at hindre risiko for mobilisering af de identificerede forureninger i
forbindelse med midlertidig grundvandssænkning vil der blive udlagt en reinfiltrationsrand omkring
bassinet, hvor al oppumpet grundvand infiltreres.
Ved bassin 162.2, der ligger tæt på Natura 2000-området N114 Odense Å med Hågerup Å, Salling
Å og Lindved Å, etableres en reinfiltrationsrand omkring bassinet, samt mellem bassinet og
afgræsningen af Natura 2000-området og den § 3-beskyttede mose afhængigt af, hvilken der er
tættest på bassinet. Antallet af reinfiltrationsboringer og kapacitet for reinfiltration udformes i
detailfasen på en sådan måde, at der ikke sker afsænkning af det terrænnære grundvand inden for
Natura 2000-området. Al oppumpet grundvand infiltreres. Forud for grundvandssænkningen
etableres endvidere grundvandsmonitering i Natura 2000-området ved etablering af simple pejlerør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 10.8.6 vedrørende konsekvensvurdering for Natura 2000-området.
Ved indarbejdelse af ovennævnte afværgetiltag vurderes anlægsarbejderne ikke at ændre på
grundvandsforekomsters forudsætninger for at opnå god kemisk og kvantitativ tilstand, og
anlægsprojektet vil ej heller være til hinder for senere målopfyldelse for grundvandsforekomsterne.
51
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Der vil derudover i forbindelse med anlægsarbejderne blive foretaget foranstaltninger, der
forhindrer spild af olie- og benzinprodukter fra entreprenørmaskiner, mobile tankningsanlæg og
lignende. Dette håndteres bl.a. ved at stille krav om dette i entreprenørudbuddet. Og i tilfælde af
større spild skal disse håndteres i henhold til entreprenørens beredskabsplan, og i øvrigt fjernes i
forbindelse med oprydningsarbejdet.
10.9.3 Påvirkning efter udbygning
Der etableres nyt afvandingssystem med kantopsamling på hele strækningen, hvor nedløbsbrønde
vil blive tilsluttet rørsystemer, hvorefter vejvandet ledes til bassiner, før de ledes videre til recipient.
Den samlede miljøpåvirkning vurderes at være begrænset, og projektet vurderes ikke at hindre
senere målopfyldelse for grundvandsforekomsterne.
10.10 Overfladevand
10.10.1 Eksisterende forhold
Motorvejen afvander i dag til Odense Å og Sanderum Bæk/Sorgenfribækken, samt til det mindre
privat vandløb nr. 40 og Ellebækken/Borreby Møllebæk. Af disse er Odense Å målsat, jf.
vandområdeplan 2021-2027. Odense Fjord er slutrecipient for alle udledningerne. Odense Fjord er
ligeledes målsat.
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der er i anlægsfasen risiko for påvirkning af vandløb som følge af spild og udvaskning af finkornet
materiale. For at undgå påvirkning i anlægsfasen skal jordarbejde begrænses i nærheden af vandløb
og så vidt muligt ikke foregå inden for to meter fra vandløbets kronekant. Håndtering af brændstof
og kemikalier skal som udgangspunkt ikke foregå i nærheden af overfladevand, og der vil derfor
blive stillet krav til entreprenøren om dette.
De eksisterende regnvandsbassiner benyttes i anlægsfasen til at opsamle finkornet materiale ved
sedimentation, så det ikke ledes videre ud til recipient.
Det er vurderet, at der i anlægsfasen ikke vil ske væsentlige påvirkninger på overfladevand, og at de
midlertidige anlægsarbejder ikke hindrer målopfyldelse eller medfører risiko for forringelse af
tilstanden for målsatte vandområder, når ovennævnte afværgetiltag sikres.
52
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af motorvejen vil fortsat medføre udledninger til Odense Å og Sanderum Bæk.
Odense Å er målsat jf. vandområdeplaner 2021-2027, som munder ud i Odense Fjord som
slutrecipient. Odense Fjord er også målsat.
Beregninger viser, at den resulterende koncentration af zink og den biotilgængelige del af den
resulterende koncentration af kobber i Odense Å ikke overskrider miljøkvalitetskravene.
For benz(a)pyren kan den i forvejen forekommende koncentration i Odense Å ikke bestemmes, da
der ikke er målt indhold i Odense Å, som ligger over detektionsgrænsen, samtidig med at
detektionsgrænsen er væsentligt højere end miljøkvalitetskravet. Beregningerne viser dog, at
udledningen i sig selv ikke vil medføre overskridelse af miljøkvalitetskravet i Odense Å, ligesom
udledningen ikke vil medføre en målbar koncentrationsstigning og i værste tilfælde en
koncentrationsstigning på maksimalt 4,4% af det generelle miljøkvalitetskrav.
For kobber og bisphenol A vurderes udløbskoncentrationerne fra bassinerne at overskride de marine
miljøkvalitetskrav i Odense Fjord. Beregning af den resulterende koncentration i Odense Fjord ved
udløbet til fjorden viser dog, at de resulterende koncentrationer ikke overskrider de marine
miljøkvalitetskrav.
På baggrund af beregning af de resulterende koncentrationer i vand i Odense Å og Odense Fjord
vurderes det, at udledningen ikke vil medføre en forringelse eller hindre målopfyldelse for
koncentrationer i vand eller biota.
For sediment ligger de i forvejen forekommende koncentrationer for benz(a)pyren,
benz(b,j,k)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren, antracen og DEHP over de anvendte
miljøkvalitetskrav for sediment. Udledning fra motorvejen vil medføre en årlig stigning i
sedimentkoncentrationen for disse stoffer, som ikke vil være målbar, og som ligger under 1% af
miljøkvalitetskravet. Det vurderes på den baggrund, at de udledte koncentrationer af benz(a)pyren,
benz(b,j,k)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren, antracen og DEHP ikke vil være til hinder for
opfyldelse af miljøkvalitetskravet i sediment i Odense Å.
For de øvrige stoffer overstiger den resulterende koncentration i sediment ikke de anvendte
miljøkvalitetskrav samtidig med, at den årlige stigning i koncentrationen ligger under 5% af
miljøkvalitetskravet for sediment. For disse stoffer vurderes det derfor ligeledes, at udledningen
ikke vil være til hinder for opfyldelse af miljøkvalitetskravene i Odense Å.
53
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Samlet set vurderes det, at udledningerne fra de nye regnvandsbassiner i forbindelse med
udbygningen af motorvejen ikke medfører risiko for forringelse af tilstanden, ligesom der ikke er
forhold til hinder for målopfyldelsen for recipienterne, herunder slutrecipienten.
10.11 Jord og forurenet jord
10.11.1 Eksisterende forhold
Projektet berører arealer, hvor jorden kan være forurenet, samt arealer, som er kortlagt iht.
jordforureningsloven. Arealer kortlagt på vidensniveau 1, er arealer, hvor der er formodning om
jordforurening, mens arealer kortlagte på vidensniveau 2, er arealer, hvor man har dokumenteret
jordforurening. Derudover er områdeklassificerede arealer, det vil sige al jord inden for byzone,
diffust forurenet. Jord inden for vejarealer, herunder, rabatjord, betragtes administrativt som lettere
forurenet, da jorden kan indeholde forhøjede koncentrationer af tjærestoffer, tungmetaller og tung
olie. Ved udbygningen af motorvejen vil rabatjorden skulle håndteres som lettere forurenet.
Der er langs motorvejsstrækningen to arealer (lokalitet nr. 461-81848 og 467-81757), som er
kortlagt på vidensniveau 1, og et areal (lokalitet nr. 461-70153), som er kortlagt på vidensniveau 2.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfotokortlægning for at lokaliseres fokusområder i
undersøgelsesområdet i forhold til potentiel forurening.
I forbindelse med detailprojekteringen udarbejdes en overordnet jordhåndteringsstrategi, samt
planer for håndtering af forurenet jord og grundvand for kortlagte arealer, ligesom der gennemføres
relevante forureningsundersøgelser.
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Ved anlægsarbejdet skal der håndteres jord og sediment, som kan være lettere forurenet eller
forurenet. Jord fra udbygning af motorvejen og sedimenter fra regnvandsbassiner vil blive håndteret
og bortskaffet i henhold til gældende lovgivning, og det tilstræbes, at jorden flyttes så få gange som
muligt og over så korte afstande som muligt.
Det forventes, at diffust forurenet jord, også benævnt rabatjord, kan genindbygges i projektet som
muldbeklædning, hvor dette ikke er til hinder for udbredelsen af artsrige vejkanter.
Der skal i forbindelse med jordarbejder træffes foranstaltninger til hindring af spredning af
forurenet jord, herunder spredning af støv i forbindelse med gravearbejder eller ved transport,
54
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
ligesom der på arbejdsområder etc. skal være foranstaltninger, der forhindrer spild af olie- og
benzinprodukter fra entreprenørmaskiner, mobile tankningsanlæg og lignende. Dette håndteres bl.a.
ved at stille krav om dette i entreprenørudbuddet.
10.11.3 Påvirkning efter udbygning
Som en del af udbygningen af motorvejen etableres et nyt afvandingssystem med kantopsamling,
som forhindrer diffus forurening af arealerne langs vejen. Kantopsamlingen minimerer risiko for
jord- og grundvandsforurening ved spild af f.eks. olie og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse
med uheld.
Ved drift af regnvandsbassinerne langs motorvejen vil bassinerne af og til skulle oprenses for at
fjerne sediment og bundslam. Miljøfremmede stoffer kan være bundet til sedimentet, som derfor
kan være forurenet. Håndtering af sediment og evt. rabatjord i driftsfasen vil ske i henhold til
gældende lovgivning.
10.12 Råstoffer og affald
Projektområdet for udbygningen af motorvejen er omfattet af råstofplan 2020 for Region
Syddanmark.
Affald bortskaffes i henhold til Odense Kommunes regulativer.
10.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
Til udbygningen af motorvejen vil der være behov for forskellige råstoffer og ressourcer, primært i
form af grus, asfalt, beton og stål. Behovet for råstoffer til udbygningen, herunder primært grus,
vurderes at være af lille omfang set i sammenhæng med det nationale forbrug, hvormed det
vurderes, at råstofforbruget ikke vil udgøre en væsentlig indvirkning på forsyningssituationen i
Region Syd.
Anlægsarbejdet vil også generere bygge- og anlægsaffald, der hovedsageligt vil være beton, stål,
asfalt, grus, teglsten og plastmaterialer. Det vurderes, at bortskaffelse af affaldet vil have en ikke
væsentlig påvirkning på miljøet, da affaldet bortskaffes i henhold til Odense Kommunes regulativer
og hovedparten af de genererede affaldsmængder genanvendes.
55
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
10.12.2 Påvirkning efter udbygning
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af motorvejen vil der løbende være et mindre
forbrug af råstoffer og ressourcer, herunder sand, grus, asfalt, samt stål eller metal. Det vurderes, at
materiale- og ressourceforbruget i driftsfasen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på miljøet.
Der vil desuden blive dannet mindre mængder affald i forbindelse med den almindelige drift og
vedligeholdelse af motorvejen. Det vurderes, at bortskaffelsen af affaldet vil have en ubetydelig
negativ påvirkning af miljøet, når håndtering og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til de
gældende regulativer og vejledninger på området.
10.13 Arealindgreb og ledninger
10.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 20 ha. til udvidelsen af motorvejen. Desuden skønnes, at ca.
22 ha. skal inddrages til midlertidige arbejdsarealer. Flere af de arealer, der skal bruges til
udbygningen af motorvejen ejes i forvejen af Vejdirektoratet eller Odense Kommune, særligt på den
bynære strækning igennem Odense.
Flere ejendomme er allerede overtaget af Vejdirektoratet ved fremrykkede ekspropriationer, hvor
ejerne af de aktuelle ejendomme har haft behov for at afhænde ejendommen inden den ordinære
ekspropriationsforretning. Det forventes, at yderligere ca. ti ejendomme skal totaleksproprieres.
Desuden forventes det, at mellem 40 og 50 ejendomme skal afgive areal til vejudvidelsen.
Det endelige areal og antal ejendomme, som berøres, fastlægges først i forbindelse med den endelig
detailprojektering af projektet.
10.13.2 Påvirkning af ledninger
Udbygningen af motorvejen vil påvirke de eksisterende ledninger, der både løber langs med og på
tværs af motorvejen.
Større ledninger i og i nærheden af motorvejen er blevet kortlagt, og der er foretaget en vurdering
af, hvordan ledningerne kan håndteres.
56
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Der forefindes større ledninger, herunder fx gasledninger, højspændingsledninger og vandledninger,
der skal flyttes for at gøre plads til projektet. Det er de fleste steder tale om flytning af ledninger
over kortere afstande.
Anlægsprojektet påvirker desuden andre mindre ledninger, herunder fx tele- og fiberkabler, mindre
vand- og spildevandsledninger og elkabler, som også vil blive kortlagt og håndteret i den
kommende projekteringsfase i samarbejde med de enkelte ledningsejere.
Nødvendige ledningsarbejder vil ske efter dialog og aftale med ledningsejerne.
10.14 Støjisoleringsordningen
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få tilstrækkelig virkning, eller af anden årsag
ikke er en hensigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ eller supplement. For
anlægsprojektet etableres derfor en ordning om tilskud til facadeisolering af særligt støjramte
helårsboliger.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på baggrund
af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk forbedring eller
udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget.
Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det
pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det udbyggede
vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører 60 måneder efter det udbyggede vejanlæg er taget i brug.
11. Forholdet til EU-retten
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense blev behandlet i folketingssamlingen
2013/2014.
På det tidspunkt fulgte det af VVM-direktivets (direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet) artikel 1, stk. 4, at direktivet ikke fandt anvendelse på
projekter, der blev vedtaget i enkeltheder ved en national særlov, idet målene med direktivet, herunder
om at give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen. Udbygningen af Fynske Motorvej syd om
Odense var miljøvurderet og forberedt til at kunne blive vedtaget af Folketinget ved anlægslov i
57
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
overensstemmelse med EU-Domstolens praksis vedrørende anvendelsen af VVM-direktivets artikel
1, stk. 4.
Undtagelsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 4, blev efterfølgende ophævet ved
ændringsbestemmelser til VVM-direktivet (direktiv 2014/52/EU), og er dermed ikke længere
gældende.
De efterfølgende gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen udført de nødvendige vurderinger
af anlægsprojektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstemmelse med Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller domstolsprøvelse
på miljøområdet (Århus-konventionen).
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for EU-rettens rammer.
11.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet
2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør heraf, for så
vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
58
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil udgøre tilladelsen til anlægsprojektet i overensstemmelse
med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, der
også indeholder en konsekvensvurdering af anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel 2 a.
De gennemførte miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel 2 a, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse. Lovforslagets pkt. 10
indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet.
Med Folketingets
vedtagelse af forslaget til ændring af anlægsloven sker der samtidigt godkendelse
af miljøkonsekvensvurderingen. Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af loven og
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på miljøet. Eventuelle
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
11.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 (habitatdirektivet), og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni
2019, (fuglebeskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder
(Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal
gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering),
hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes.
Vurderinger i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af
projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor gennemført inden lovforslagets vedtagelse.
Som anført i pkt. 10 er der i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet foretaget en
væsentlighedsvurdering i forhold til nærliggende Natura 2000-områder. Det konkluderes i
væsentlighedsvurderingen for Natura 2000-området nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å
og Lindved Å, at Natura 2000-området ville kunne blive væsentligt påvirket ved udbygning af
59
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
motorvejen, hvorfor der er udarbejdet konsekvensvurdering. Det drejer sig specifikt om midlertidig
grundvandssænkning uden for Natura 2000-området, der vil medføre en mulig konsekvens for
naturtyperne elle- og askeskov, urtebræmme, kildevæld og vandløb på udpegningsgrundlaget.
Derudover drejer det sig om mulig konsekvens for arterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl,
der begge er på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderingen konkluderer, at anlægsarbejdet kan
gennemføres på en sådan måde, at der ikke sker påvirkning af arter eller naturtyper på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og
Lindved Å. Bevaringsstatus for arter og naturtyper bliver ikke påvirket, og dermed vil områdets
integritet være bevaret.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og
plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at
indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er
omfattet af bilag IV, litra a), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter
artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsvarende
beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel fem og ni, for så vidt angår
fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor
EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og
fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige
udbredelsesområde, kan bestemmelserne i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er
gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt
artsfredningsbekendtgørelsen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte
lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af en række bilag
IV-arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærmere beskrevet i de
bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold
til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemførelsen af anlægsprojektet.
60
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren for projektet vurderet, at den økologiske
funktionalitet er opretholdt i driftsfasen.
11.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller domstolsprøvelse
på miljøområdet (Århuskonventionen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og
konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med
udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår
offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har
tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling
eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør
tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i
overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse
inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme
miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have
tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) er
gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder
eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at
anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i
særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk
rets almindelige adgang til at anlægge et civilt søgsmål.
61
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3
stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette
findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og VVM-
direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige
regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.
indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-
Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen mod Storbritannien vil retten
ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler
samtlige retsinstanser.
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af tilstanden
for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og
restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god
økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand
for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges for de
enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal
fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at der foreligger en forringelse af den
økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs,
klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke
betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste
klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i
direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen (C-525/20) endvidere
fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en
forringelse i vandrammedirektivets forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsætter nærmere
bestemmelser med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til
62
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdirektivet supplerer således
vandrammedirektivet med mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og bekæmpe forurening af grundvandet i Den
Europæiske Union (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af grundvandets kemiske
status og foranstaltninger til at reducere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomsternes indvirkninger på indbyrdes forbindelse
med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes skal beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-535/18) fastslået, at principperne i
afgørelsen C-461/13 om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også gælder for
grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende vandplanlægning
for vandrammedirektivets tredje planperiode 2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendtgørelse
om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Konkrete miljømål er herved fastlagt ved
bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendtgørelsen.
Bestemmelsen implementerer vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 omhandlende fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18 endvidere fastslået, at kompetente
myndigheder ikke kan træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er
opfyldte, og at myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære en forringelse, skal
være gennemført, inden myndigheden kan træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,
hvorefter myndigheder ved administration af øvrig lovgivning, herunder også dette lovforslag efter
63
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
vedtagelse, skal forebygge forringelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af deres
miljømål ikke hindres. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 7 i bekendtgørelse om
indsatsprogrammer, hvorefter det, under en række skærpede betingelser, kan undlades at
gennemføre eventuelle foranstaltninger fastlagt for det konkrete vandområde skal skyldes ændringer
af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts
niveau, den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal mindskes mest muligt,
ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og der må ikke være alternativer,
som er en miljømæssigt væsentlig bedre løsning. Fravigelse kræver tilladelse fra Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle væsentlige
konflikter vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningerne. Dette afklares og
håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægsprojektet
ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller
hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med
detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere,
at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker
drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters tilstand.
11.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni
2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger - EU-
tidende 2008 nr. L 164), er Danmark forpligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i danske
havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024
(herefter havstrategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske farvande herunder havbund og
undergrund på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder imidlertid
ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande, der strækker sig ud til én sømil uden for
basislinjen, i det omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen efter lov om
vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter
lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023 om miljømål mv. for internationale
naturbeskyttelsesområder (herefter miljømålsloven).
64
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0065.png
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gennemfører regeringen havstrategier over
seksårige cyklusser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden i havet og de kumulative
effekter fra presfaktorer på havmiljøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der
er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet fundet, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke vil være påvirkning af det
marine økosystem.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den
xx - xx
(xx dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Cyklistforbundet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Danske Regioner, DI Transport, Energinet, FDM,
Fredningsnævnet for Fyn, Friluftsrådet, KL, NOAH, Odense Kommune, Region Syddanmark og
Rådet for Bæredygtig Trafik
13. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Projektet finansieres via
finansloven af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne anslås til
1.418,4 mio. kr. (prisniveau
2024, indeks 143,35)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
65
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0066.png
Udgifter for Vejdirektoratet
til drift og vedligehold af de
udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvens
er for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Reduceret administration for
Odense Kommune som
følge af fravigelse af krav
om indhentelse af de i
lovforslaget nævnte
tilladelser og dispensationer
efter anden lovgivning.
Begrænset
meradministration i
anlægsperioden for
henholdsvis
Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
Odense Kommune vil i
relation til projektet skulle
behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Regionale konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Færre støjbelastede boliger
ved etablering af den
planlagte støjafskærmning.
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Lovforslaget i sig selv
medfører ingen ændringer i
forhold til konsekvenserne
af den gældende anlægslov.
Ændring af klageadgange
for så vidt angår
miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven og
vandløbsloven
Der forventes stigning i
trafikken som følge af
projektet. Det vil betyde en
stigning i CO
2
-udslippet fra
trafikken.
Inddragelse af beskyttet
natur i anlægsperioden,
fældning af fredskov, samt
forstyrrelse af befolkning
ved jordkørsel, ramning af
66
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0067.png
Forholdet til EU-retten
spunsvægge og andet
anlægsarbejde.
Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af
indvirkningerne på miljøet og om inddragelse af
offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet
gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På
baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden
for rammerne af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Ja
Nej
X
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, men loven indeholder ikke en EU-note.
Det foreslås derfor, at der i titlen i loven indsættes en
fodnote
med følgende ordlyd:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.«
67
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det foreslåede vil medføre, at loven vil indeholde en EU-note med reference til habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet i EU-Tidende.
Til nr. 2
Det foreslås, at der før § 1 indsættes et » Kapitel 1« og overskriften »
Anlægsprojektet«.
Forslaget skal medvirke til, at lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense får samme
opbygning som nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med overskrifter.
Til nr. 3
Det foreslås i
§ 1, stk. 2,
at transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige
med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for udbygning af
Fynske Motorvej syd om Odense som nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, og de
dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er
nødvendige med henblik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder bl.a.
ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 b, som forpligter
transportministeren til at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gennemførelsen
af anlægsprojektet.
Til nr. 4
Med det foreslåede
nr. 4
indsættes regler om dels udførelsen af anlægsprojektet inden for rammerne
af de udførte miljøkonsekvensvurderinger og dels fravigelse af regler i anden lovgivning og
klageadgang.
Til § 1 a
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke
68
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
kræver administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6,
forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i
§ 1 a,
at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige
undersøgelser af projektet, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af nærværende forslag til
ændring af anlægsloven.
Med vedtagelsen af nærværende forslag vil Folketinget samtidig meddele godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingen til anlægsprojektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle gennemføres inden for rammerne
af den udførte vurdering af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 1 a. Dette er i
overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget
tillader et projekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i stedet for den administrative tilladelse.
Hvor en miljøkonsekvensvurdering gennemføres ved administrativ godkendelse af
miljøkonsekvensvurdering er der normalt fastsat vilkår om, at projektet etableres i
overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte
miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 1 a, har et tilsvarende formål i forhold til
gennemførelsen af anlægsprojektet. Det er således en forudsætning, at projektet vil blive udført
inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i
miljøkonsekvensrapporterne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i praksis dets entreprenører – at
udføre de pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebærer bestemmelsen i § 1 a ikke en
begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i
anlægsperioden sker i overensstemmelse med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget vil
heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige
konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
69
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i loven, skal i så fald vurderes i
overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a.
Til § 1 b
Afværgeforanstaltninger skal iværksættes for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af
anlægsprojektet, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det foreslås i
§ 1 b,
at ved gennemførelsen af anlægsprojektet, udfører anlægsmyndigheden
afværgeforanstaltninger i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a i
lov om offentlige veje m.v.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed vil være forpligtet til at
iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som iværksættes. Andre
mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten, vil kunne blive
identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er
beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af
miljøet.
I øvrigt henvises til pkt. 10.8.5 i de almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførelsen af
anlægsprojektets kan ske i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder
artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen
i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12.
Til § 1 c
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den
almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven og
planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
70
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det foreslås i
§ 1 c, stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, ikke
kræver tilladelse eller dispensation efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, § 20, § 50 og § 65, stk. 1
og 2, i lov om naturbeskyttelse, samt § 6 og § 38 i lov om skove.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1,
vil være undtaget fra at indhente tilladelser eller dispensationer efter planlovens § 35, stk. 1,
skovlovens § 6 og § 38, samt naturbeskyttelseslovens § 20, § 50 og § 65, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forholdet mellem anlægsloven og de regler i
plan- og naturlovgivningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v. inden foretagelse af
fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til opførelse
af anlæg, der er omfattet af anlægsloven, herunder til de midlertidige anlæg og installationer. Det er
ved anlægsloven besluttet at opføre anlæg og ændre arealanvendelsen.
På tilsvarende måde vil fravigelsen af naturbeskyttelseslovens § 20 betyde, at der ikke skal
indhentes tilladelse til opførelse af anlæg omfattet af anlægsloven, herunder de midlertidige anlæg
og installationer i åbent land. Opførelsen af anlæg sker under hensyntagen til landskabelige værdier
og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen varetager.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den øvrige fysiske planlægning og
naturbeskyttelseslovens § 20, skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces, der ligger forud
for den forventede vedtagelse af forslag til ændringslov til anlægsloven. Der er gennemført en
miljøkonsekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige og miljømæssige
påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring af berørte parter er varetaget, dels
gennem den forudgående proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er afholdt høring
med borgermøder, dels gennem den efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive
afholdt offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der påvirkes af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 20, vil gælde hele vejanlægget, dvs.
selve vejen med tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjskærme, anvendelse af midlertidige
arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens etablering og drift. Fravigelsen vil
også gælde ved ændringer i projektet inden for rammerne af vejlovens kapitel 2 a.
71
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Derudover foreslås det i § 1 c, stk. 1, at anlægsprojektet kan gennemføres uden indhentelse af
tilladelse til ophævelse af fredskovpligt jf. skovlovens § 6. Det betyder, at fredskov vil kunne
fjernes uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Det foreslås ligeledes, at kravet om indhentelse af dispensation til midlertidig fjernelse af fredskov
jf. skovlovens § 38 jf. § 11, stk. 1, og § 27 fraviges i forbindelse med anlægsprojektet.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal indhentes dispensation til midlertidig fjernelse af
fredskov, ligesom der ikke skal indhentes dispensation til
fjernelse af ydre skovbryn af løvtræer og
buske på fredskovspligtige arealer.
Fredskovsarealerne vil blive genplantet efter færdiggørelse af
anlægsarbejdet.
Det foreslås endvidere i § 1 c, stk. 1, at anlægsprojektet, herunder afværgeforanstaltninger, kan
gennemføres, uden der skal søges dispensation fra en eksisterende fredning efter
naturbeskyttelseslovens § 50.
Det betyder, at anlægsprojektet og herunder eventuelle afværgeforanstaltninger vil kunne
gennemføres, uden der skal søges dispensation fra en eksisterende fredning, der forsat vil bestå.
Nærmere beskrivelse af varetagelse af hensyn i forhold til fredning fremgår af de almindelige
bemærkninger pkt. 10.4.
Det foreslås derudover i § 1 c, stk. 1, at anlægsprojektet, herunder afværgeforanstaltninger kan
gennemføres, uden der skal søges dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og
2. Bestemmelsen indebærer, at der uden dispensation kan ske arbejder inden for sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen jf.
naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Transportministeren er bemyndiget til at gennemføre projektet som nævnt i anlægslovens § 1, stk.
1. Placering af vejanlægget er fastlagt ved vedtagelse af den eksisterende anlægslov. Projektet vil
ikke kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyttelseslinjerne fraviges ved ændringslov til
anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at søge om en dispensation.
Der henvises til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger samt miljøkonsekvensvurderingen for en
beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt kan kræve
tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
72
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som
ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder også reglerne om tilsyn,
håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for andre
regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1,
herunder afværgeforanstaltninger omfattet af lovforslagets § 1 b. Udførelse af arbejder, der ikke er
omfattet af den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet
indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 1 c, nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsperioden, indtil projektet, jf. den
eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, er færdigt i sin helhed. Ved den efterfølgende administration
efter de nævnte love skal det lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal
vis, når projektet er gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i
tilstanden, f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i
§ 1 c, stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og
museumslovens kapitel 8 og 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i den
eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil betyde, at anlægsprojektet kan gennemføres uden fysisk planlægning efter
planloven. Det vil således ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende
planlægning for at kunne gennemføre projektet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt i
den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, i både det permanente og det midlertidige projektområde,
vil heller ikke kræve dispensation eller lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende
kommune- og lokalplaner for de arealer, som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med
anlægsloven. Planerne vil imidlertid ikke finde anvendelse i forbindelse med projektets udførelse,
ligesom kommunalbestyrelsen ikke vil kunne vedtage ny planlægning i strid med anlægslovens
bestemmelser
Det forslås desuden i § 1 c, stk. 2, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for
gennemførelsen af de i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, nævnte arbejder, varetages af
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myndigheder.
73
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager Vejdirektoratet som anlægsmyndighed som
nævnt hensynene bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har derfor ikke betydning for det
beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Det foreslås i
§ 1 c, stk. 3,
at hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
varetages af transportministeren ved gennemførelse af projektet.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 1 c, stk. 1 og 2, indebærer, at dele af den almindelige plan-
og naturlovgivning ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i
projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde anlægsloven og de
retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor har bestemmelserne i § 1
c, stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget
gennem de fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage til et øget
beskyttelsesniveau.
Til § 1 d
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, vil
der skulle indhentes diverse administrative tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om
vandløb. Det er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at medmindre andet fremgår af lovens
bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a,
afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b og 72, når disse
afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6
og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven
eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsvarende gælder
fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
74
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Sagerne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27,
stk. 1 og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i den læge afdeling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra
afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser efter § 37
a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser efter § 54 a kan dog ikke
påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis
den der klager, er klageberettiget i sagen.
Efter § 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024,
fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, en særlig klage- eller
tilsynsmyndighed kan tage stilling til den pågældende sag. Indenrigs- og sundhedsministeriet er
øverste tilsynsmyndighed.
Det foreslås i
§ 1 d, stk. 1,
at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i
den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse,
naturbeskyttelsesloven, lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af
disse love ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven gælder for projektet. Det vil betyde, at der vil blive truffet
afgørelser om projektet over for Vejdirektoratet som anlægsmyndighed samt dennes entreprenører.
De kompetente myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det kan ikke udelukkes, at der
vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte
gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og
opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter disse
75
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
love i forbindelse med arbejder til brug for projektet nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1,
ikke følger de normale regler i de respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan
indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Afgørelserne kan fortsat påklages til transportministeren, jf. § 1 d, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. lovforslagets § 5.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til arbejder i projektområdet, idet
bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 1 d, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker
adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de nævnte love. Forslaget ændrer således ikke
ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 1 d, stk. 1, nævnte love, dvs. at de
regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser
ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser,
dispensationer m.v. efter lovene.
Ændringen af klageordningen gælder alene afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperioden, herunder
også ved projektændringer godkendt af Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den
generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægsprojektet vil i nogle tilfælde desuden
forudsætte forudgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljømæssige
konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der
skal ikke foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbestyrelsen eller en statslig
myndighed bør tage udgangspunkt i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der i
tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene.
Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
76
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det foreslås i
§ 1 d, stk.
2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 vil være
reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser,
dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt
hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på
disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden
om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven
og miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i
§ 1 d, stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører
anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kompetence til at træffe afgørelse i en nærmere
bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love.
Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til
fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i
sammenhængen og rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være
relevant i forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig
betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter
bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet,
herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt
efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren måtte beslutte at
træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de almindelige regler
om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en
tilsynssag.
Det foreslås i
§ 1 d, stk. 4,
at transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor
ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
77
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene.
I tilfælde af søgsmål vedrørende transportministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om
søgsmålsfrist og omkostninger i lovforslagets § 5. Der henvises til bemærkningerne til § 5.
Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 1 d, stk. 5,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens dispositioner eller undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder afgørelser
om aktindsigt i disse sager.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om anlægsprojektet efter forslagets §
1 d, stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt og sagsbehandlingsregler. Således vil de
kommunale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i
forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter
offentlighedsloven.
De kommunale tilsynsmyndigheder afskæres alene fra at føre tilsyn med sager omfattet af lovene
nævnt i forslagets § 1 d, stk. 1, som er opstået i anlægsperioden.
Det foreslås i
§ 1 d, stk. 6,
at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal videregive de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddelse af
– eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for
transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels til bestemmelsen i
miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for
den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Til nr. 5
Det foreslås, at der før § 2 indsættes et »Kapitel 2« og overskriften »Byggelinjer«.
78
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Forslaget vil bidrage til, at lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense får samme
opbygning som nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med overskrifter.
Til nr. 6
Det følger af anlægslovens § 2, 1. pkt., at Vejdirektoratet kan pålægge byggelinjer med en
indbyrdes afstand på op til 120 meter på den i anlægslovens § 1, stk. 1 nævnte strækning.
Det følger af anlægslovens § 2, 2. pkt., at reglerne om byggelinjer, jf. Kapitel 4 i lov om offentlige
veje, tilsvarende finder anvendelse på byggelinjer pålagt i medfør af denne lov.
De almindelige regler for vejbyggelinjer er i dag reguleret i vejlovens kapitel 5.
Det foreslås i
§ 1, nr. 6,
at § 2, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at pålæg af vejbyggelinjer reguleres direkte i medfør af vejlovens kapitel 5.
Det er Transportministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at lave en henvisning hertil i
anlægsloven. Det foreslåede ændrer således ikke ved retstilstanden.
Til nr. 7
Det foreslås, at der efter § 2 indsættes et » Kapitel 3« og overskriften »
Ledningsarbejder«.
Forslaget vil bidrage til, at lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense får samme
opbygning som nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med overskrifter.
Til nr. 8
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over
offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan
varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt
af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved ekspropriation af
fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje i byer og bymæssige områder.
79
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet,
betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor projektet
nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Der henvises til pkt. 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale,
ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning,
såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af
en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt
en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i
§ 3, stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer,
medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 3, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at ledningsarbejder udføres af ledningsejer.
For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden for
offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører
ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
Til nr. 9
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der
iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan
varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
80
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder
udføre for ledningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mellem vejmyndigheden og
ledningsejeren omkring ledningsarbejdets udførelse.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 1,
at i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 3, og drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at
anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så
tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren.
Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer
af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til
arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med henblik på
at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest
hensigtsmæssige måde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal koordinere
anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med
ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 2,
at kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og
ledningsejeren omfattet af § 3, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan
planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, vil transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte
81
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
anlægsarbejde på arealet påbegyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås
enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover
ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af
anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte
tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 3 a, stk. 2, til at udstede et påbud til
ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør det
nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, skulle rette
henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at
meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte
anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der
er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i
forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker
anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af
færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller
kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave.
Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved
en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne
komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med
ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af
tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 3 a, stk. 3, til at udføre de påbudte
ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør det
nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
82
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over
offentlige vejarealer, til bestemmelsen i lov om offentlige veje m.v. § 79, stk. 4.
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i
forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger,
herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for
ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå
til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis
transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbejder,
jf. lovens § 3 a, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve
ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med
ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end
ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at
behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de
forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende
ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen
kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der påføres
ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 3 og tvister om
erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 3 a afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse med administrativ praksis på området
præcisere, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven
har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §
3, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 3 a, uanset
83
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af
ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende
anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 3 b, til at behandle
tvister omfattet af forslagets §§ 3 og 3 a, vil gælde, uanset om tvisten udspringer af et
ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 2,
at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offentlige
veje m.v. anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 3 b, stk. 1. Det følger heraf, at der i en
eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at erstatningen kan
helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til nr. 10
Det foreslås, at der før § 4 indsættes et » Kapitel 4« og overskriften »
Støjisoleringsordning«.
Forslaget vil bidrage til, at lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense får samme
opbygning som nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med overskrifter.
Til nr. 11
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der været etableret en ordning, hvor støjramte
boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning foreslås lovfæstet for
anlægsprojektet nævnt i den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til
facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet.
Det foreslåede vil betyde, at Vejdirektoratet skal etablere og administrere en ordning om tilskud til
facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk forbedring
eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget.
Vejdirektoratet udpeger de boliger, der omfattes af ordningen. Udpegningen forventes at ske ud fra
facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
84
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i
alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som Vejdirektoratet udpeger som særligt
ramt af støj som følge af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforslaget, kan søge om
tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget
senest 36 måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning er omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den økonomiske
afvikling og afslutning af anlægsprojektet er det nødvendigt at indsætte en frist for ansøgning om
tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af
en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge om tilskud herom.
Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle spor.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3, 1. pkt.,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk.
1, kan påklages til Transportministeriet.
Det medfører, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil kunne påklages til Transportministeriet.
At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til Transportministeriet, er i
overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud
til støjisolering.
Det foreslås i
§ 4, stk. 3, 2. pkt.,
at klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for fire uger fra
den dag, hvor denne har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i
§ 4, stk. 4,
at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter, at det
pågældende vejanlæg, jf. den eksisterende anlægslovs § 1, stk. 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes det at være nødvendigt at
indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det betyder, at Vejdirektoratets
85
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det
følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er indsendt inden de i stk. 2, foreslåede 36 måneder,
skal selve det tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæring om
udbetaling indsendt inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Der henvises herudover til pkt. 10.14 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det foreslås, at der efter § 4 og før § 5 indsættes et »Kapitel 5« og overskriften
»Domstolsprøvelse«.
Forslagetvil bidrage til, at lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense får samme
opbygning som nyere anlægslove, hvor lovene bl.a. er inddelt i kapitler med overskrifter.
Til nr. 13
Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (herefter retsplejeloven) indeholder regler for
prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangspunktet i loven er, at
den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et
passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3,
kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte
modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav
om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden
seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved
domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod
myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke
fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes
hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
86
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive
offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende
afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at har man f.eks. et tilfælde,
hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme
uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven om den tabende
parts erstatning af udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen
om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor
forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-
260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne
ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og
rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er
tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase.
87
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0088.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets
direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-
Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,
nr. L 20, side 7.«
2.
Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Anlægsprojektet«
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at
udbygge hovedlandevej 40, Fynske Motorvej,
E20, fra Motorvejskryds Odense til ca. 2 km
øst for tilslutningsanlæg nr. 53, Odense Vest,
fra fire til seks spor.
Stk. 2.
Strækningen, der omfattes af stk. 1,
fremgår af lovens bilag 1.
3.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik
på gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i
stk. 1. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4.
Efter § 1 indsættes:
»Rammerne
for projektets miljømæssige
påvirkninger
§ 1 a.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
§ 1 b.
Anlægsmyndigheden udfører
afværgeforanstaltninger ved gennemførelsen af
projektet, jf. § 1, stk. 1, i henhold til den
88
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0089.png
gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Fravigelse af anden lovgivning og
klageadgange
§ 1 c.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
kræver ikke tilladelse eller dispensation efter §
35, stk. 1, i lov om planlægning, § 20, § 50 og
§ 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse,
samt § 6 og § 38 i lov om skove.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i
lov om planlægning og museumslovens kapitel
8 og 8 a, finder ikke anvendelse på
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er
nævnt i stk. 1 og 2, varetages af
transportministeren.
§ 1 d.
Kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov
om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet i henhold til de
love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan
påklages til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter
de love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en
nærmere bestemt sag, der vedrører
anlægsprojektet.
Stk. 4.
De kommunale tilsynsmyndigheder
fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens
sager omfattet af stk. 1, herunder anmodning
om aktindsigt i disse sager.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form,
til brug for en vurdering af forhold, der
89
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0090.png
reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1,
inden for den pågældende kommune.«
5.
Før § 2 indsættes:
»Kapitel 2
Byggelinjer«
§ 2.
På den i § 1, stk. 1, nævnte strækning kan
Vejdirektoratet pålægge byggelinjer med en
indbyrdes afstand på op til 120 m. Reglerne om
byggelinjer, jf. kapitel 4 i lov om offentlige
veje, finder tilsvarende anvendelse på
byggelinjer pålagt i medfør af denne lov.
6.
§ 2, 2. pkt.,
ophæves.
7.
Efter § 2 indsættes:
» Kapitel 3
Ledningsarbejder«
§ 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde
efter anmodning fra ejeren ekspropriere en
ejendom, der berøres særligt indgribende af det
i § 1, stk. 1, nævnte projekt, før tidspunktet for
de ordinære ekspropriationer.
8.
§ 3
affattes således:
Ȥ
3.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i
området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt
flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af
anlægsmyndigheden under gennemførelsen af
anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet
er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat
i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom eller
ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om
vandforsyning m.v.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres
af vedkommende ledningsejer, medmindre
andet er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2. «
9.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3 a.
I forbindelse med gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal
anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger
omfattet af § 3, og drøfte et planlagt arbejde
90
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0091.png
med ledningsejeren med henblik på at
undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige
måde for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren
omfattet af § 3, om hvordan planlagte
anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, kan transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte
anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige
tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i
stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 3 b.
Tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af §§ 3 og 3 a,
afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder
reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v.
anvendelse.«
10.
Før § 4 indsættes:
»Kapitel 4
Støjisoleringsordning«
§ 4.
Vejdirektoratet eller den, som
Vejdirektoratet bemyndiger hertil, kan på privat
ejendom foretage de arkæologiske
forundersøgelser, der er nødvendige for
anlægsarbejdet, jf. § 1.
Stk. 2.
Vejdirektoratet eller den, som
Vejdirektoratet bemyndiger hertil, skal mindst
28 dage før gennemførelsen af undersøgelser
efter stk. 1 give besked til de berørte grundejere
eller brugere. Hvis det ikke er muligt at give
besked, skal oplysning herom offentliggøres i
lokale medier el.lign.
11.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
Vejdirektoratet etablerer en ordning,
hvorefter der kan ydes tilskud til
facadeisolering af helårsboliger, der er særligt
støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter, at det pågældende vejanlæg, jf.
§ 1, er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
91
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Udkast til lovforslag om ændring af lov om udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, fra transportminiteren
2955743_0092.png
Stk. 3.
Erstatning for skade, der måtte blive
påført ejeren som følge af de i stk. 1 nævnte
undersøgelser, fastsættes, hvis der ikke kan
indgås aftale med ejeren herom, ved taksation
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Transportministeriet. Klagefristen er fire uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering
ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.«
12.
Efter § 4 indsættes:
»Kapitel 5
Domstolsprøvelse«
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
13.
§ 5
affattes således:
Ȥ
5.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
denne lov skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller
offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er
omfattet af denne lov, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter.«
92