Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2955089_0001.png
Forslag
til
Lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe
[1]
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at
1)
2)
3)
4)
udbygge rute 9 ved Nørreballe,
nedlægge dele af statsvejen Vestre Landevej
nedklassificere en strækning af Vestre Landevej og
anlægge og omlægge kommunale veje og stier.
Stk. 2.
Kort over anlægsprojektet m.v. fremgår af bilag 1.
§ 2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 4.
Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger ved gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i § 1, i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
[1]
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
§ 5.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning,
og § 20 og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og reglerne i
museumslovens kapitel 8 og kapitel 8 a, finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af
transportministeren.
§ 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med undtagelse af
kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love og
regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de
love og regler, der er nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens
dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i disse
sager.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet
er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
§ 8.
Anlægsmyndigheden skal ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 tage hensyn
til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at
undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1, mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren
omfattet af § 7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk.
2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 9.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom.
Stk. 2.
Reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. finder anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter udbygning af anlægsprojektet i § 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
transportministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
§ 11.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden 6 måneder efter,
at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk.
2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0005.png
Bilag 1
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
............................................................................................................................................ 8
2. Baggrund
............................................................................................................................................. 8
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
.................................................................................... 9
3. Lovforslagets hovedpunkter
................................................................................................................. 9
3.1 Anlægsprojektet
................................................................................................................................. 9
3.1.1 Lokale veje og stier
.......................................................................................................................... 10
3.1.2 Bygværker
...................................................................................................................................... 10
3.1.3 Støjreducerende tiltag
...................................................................................................................... 10
3.1.4 Vejafvanding
................................................................................................................................... 10
3.1.5 Trafikafvikling i anlægsperioden
....................................................................................................... 11
3.2 Trafikale forbedringer
...................................................................................................................... 11
3.3 Ekspropriation
................................................................................................................................. 11
3.4 Miljømæssige vurderinger
................................................................................................................ 12
3.4.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 12
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.............................................................. 14
3.5 Forholdet til anden lovgivning
.......................................................................................................... 15
3.5.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 15
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
............................................................. 18
3.6 Ledninger
......................................................................................................................................... 21
3.6.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 21
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
............................................................... 22
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
.............................................................................. 23
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
.................................. 24
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
.............................................................................................................. 24
5.1.1 Anlægsøkonomi for projektet
........................................................................................................... 25
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
........................... 26
6. Regionale konsekvenser
...................................................................................................................... 26
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
.................................................... 27
8. Administrative konsekvenser for borgerne
......................................................................................... 27
9. Klimamæssige konsekvenser
.............................................................................................................. 27
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser...............................................................................................
28
10.1 Planforhold
..................................................................................................................................... 28
10.2 Landskab og visuelle forhold
.......................................................................................................... 29
10.2.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 29
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 30
10.2.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 30
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 30
10.3 Arkæologi og kulturarv
.................................................................................................................. 31
10.3.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 31
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 31
10.3.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 31
10.5 Befolkning, sundhed og materielle goder
......................................................................................... 32
10.5.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 32
10.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 32
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.5.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 32
10.6 Friluftsliv og rekreative forhold
...................................................................................................... 33
10.6.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 33
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 33
10.6.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 33
10.7 Støj og vibrationer
.......................................................................................................................... 34
10.7.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 34
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 34
10.7.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 34
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 34
10.8 Natur og biodiversitet
..................................................................................................................... 35
10.8.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 35
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 35
10.8.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 36
10.8.4 Bilag IV-arter
................................................................................................................................ 37
10.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
............................................................................................... 39
10.9 Geologi, grundvand og hydrologi
.................................................................................................... 40
10.9.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 40
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 40
10.9.3 Påvirkning efter udbygning
............................................................................................................. 41
10.10 Overfladevand
.............................................................................................................................. 42
10.10.1 Eksisterende forhold
..................................................................................................................... 42
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
......................................................................................................... 42
10.10.3 Påvirkning efter udbygning
........................................................................................................... 43
10.10.4 Afværgeforanstaltninger
............................................................................................................... 44
10.11 Forurenede grunde
....................................................................................................................... 44
10.11.1 Eksisterende forhold
..................................................................................................................... 44
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
......................................................................................................... 45
10.11.3 Påvirkning efter udbygning
........................................................................................................... 45
10.12 Råstoffer, jordhåndtering og affald
............................................................................................... 45
10.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
......................................................................................................... 46
10.12.2 Påvirkning efter udbygning
........................................................................................................... 46
10.13 Arealindgreb og ledninger.............................................................................................................
46
10.13.1 Påvirkning af arealer
.................................................................................................................... 46
10.13.2 Påvirkning af ledninger
................................................................................................................ 46
10.14 Støjisoleringsordningen
................................................................................................................. 47
11. Forholdet til EU-retten
..................................................................................................................... 47
11.1 VVM-direktivet
.............................................................................................................................. 47
11.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
........................................................................................... 48
11.3 Århus-konventionen
....................................................................................................................... 49
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
............................................................................. 50
11.5 Havstrategidirektivet
...................................................................................................................... 52
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
........................................................................................ 53
13. Sammenfattende skema
.................................................................................................................... 53
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
1. Indledning
L
ovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af et vejanlæg, herunder
for ekspropriation, der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på rute 9 og
trafikafviklingen ved Nørreballe på Lolland ved at lede trafikken uden om byen og derved
aflaste byen for støj og gennemkørende trafik.
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe på
Lolland ved at anlægge en ny omfartsvej nord om byen samt til at nedlægge en del af statsvejen
Vestre Landevej og anlægge og omlægge kommunale veje og stier. Omfartsvejen vil blive ca.
5 km lang og vil blive anlagt som en 2-sporet motortrafikvej med en hastighedsbegrænsning på
90 km/t.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, der er nødvendige med
henblik på at gennemføre dette anlægsprojekt.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en række bestemmelser, som vil regulere
anlægsarbejdet i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn,
ledningsarbejder mv.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin kompetence til Vejdirektoratet til
gennemførelse af anlægsprojektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for projektet
omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget bemyndiget til at fastsætte regler om
ophævelse af loven, som ministeren kan udnytte, når ministeren vurderer, at dette
anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke længere skal finde anvendelse
i praksis.
2. Baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale
om Infrastrukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af forliget, og partiet
er dermed ikke længere en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. anlægsprojektet om udbygning af rute 9 ved
Nørreballe. Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet uden for.
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at rute
9 ved Nørreballe skal udbygges. På den baggrund har Vejdirektoratet i 2022-2023 udarbejdet
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Miljøkonsekvensvurderingen omfattede fem
projektforslag. Forligspartierne har den 14. marts 2024 besluttet den løsning som i
miljøkonsekvensrapporten blev omtalt som “Nord”, hvilket derfor også er den løsning, som
lovforslaget giver bemyndigelse til at anlægge.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en miljøkonsekvensvurdering af
projektet, herunder vurderinger af projektets eventuelle indvirkning på Natura 2000-områder
i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet). Miljøkonsekvensvurderingen med tilhørende
baggrundsdokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets hjemmeside. Her findes
endvidere et ikke-teknisk resumé af miljøkonsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af rute 9 ved Nørreballe har været i
offentlig høring i perioden fra den 9. januar til den 12. marts 2024. Der er afholdt borgermøde
den 19. februar 2024.Vejdirektoratet har modtaget 65 høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat vil blive tilgængelige på Vejdirektoratets
hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Anlægsprojektet omfatter en ny omfartsvej på rute 9 nord om Nørreballe. Vejen vil blive ca.
5 km lang og bliver anlagt som en 2-sporet motortrafikvej, der bliver skiltet til 90 km/t. Den
nuværende landevej bliver på to delstrækninger mellem forlægningen af Vestre Landevej og
omfartsvejen, henholdsvis øst for Sørup og vest for Grimstrup, nedlagt. Der bliver adgang til
Nørreballe fra både øst og vest, hvor der etableres kryds i niveau som tilsluttes Vestre
Landevej. Krydsene anlægges som T-kryds med venstresvingsspor.
Hastigheden vil blive nedsat til 70 km/t omkring krydsene. Af hensyn til den lokale vej- og
cykeltrafik bliver Koholtvej ført over omfartsvejen.
Anlægsprojektet omfatter en cykelsti langs rute 9 fra Nørreballe til Sørup, hvorved der bliver
cykelsti langs Vestre Landevej på hele strækningen mellem Skibevej og Sørup. På
omfartsvejen vil der blive anlagt cykelsti frem til de to kryds. På denne måde vil
cykeltrafikken i de to kryds hhv. øst og vest for byen blive ledt over på Vestre Landevej og
ført gennem byen på den eksisterende vej.
Håndtering af vejvandet vil ske med opsamling af vandet i tætte grøfter på størstedelen af
strækningen, som føres videre til regnvandsbassiner, inden det sendes ud i Nældevads Å eller
tilløb hertil.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
3.1.1 Lokale veje og stier
Koholtvej er den eneste krydsende kommunevej, der opretholdes. Vej- og cykeltrafik vil
blive ført over omfartsvejen på en bro. Pårup Møllevej, Lærkevej og andre lokal- og
adgangsveje, der krydser omfartsvejen vil blive lukket, og der vil blive etableret alternativ
adgang til ejendommene.
Nye adgangsforhold og forlægning af kommunevejen er skitseret, men vil blive fastlagt i
anlægsperioden i dialog med de berørte lodsejere og Lolland Kommune.
3.1.2 Bygværker
Der etableres 2 bygværker, hvilket omfatter overføring af vej- og cykeltrafik på Koholtvej og
underføring af Nældevads Å, hvor der anlægges en banket til odder.
3.1.3 Støjreducerende tiltag
Omfartsvejen vil aflaste trafikken gennem Nørreballe og særligt reducere mængden af stærkt
støjbelastede boliger. Der vil fortsat være enkeltliggende boliger, der vil være stærkt
støjbelastede.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte boliger vil kunne søge tilskud til
støjisolering, svarende til støjisoleringsordningen i en række andre anlægsprojekter.
3.1.4 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding af rute 9 består primært af grøfter til nedsivning af vejvand. Der
er ingen eksisterende regnvandsbassiner på strækningen. I Nørreballe opsamles vandet fra
kørebane og cykelsti og ledes til fælleskloaksystemet.
Vejvandet fra rute 9 vil efter udbygningen blive opsamlet i nye tætte grøfter eller trug med
dræn langs strækningen.
Vejen ligger på størstedelen af strækningen i områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) og nitratfølsomme områder (NFI). En del af strækningen ligger ligeledes inden for
områder med indvindingsoplande. Her afvandes vejen til henholdsvis grøfter med tæt bund
eller til trug med tætte overflader og videre til lukkede regnvandsledninger.
Regnvandsbassinerne etableres med tæt membran i disse områder.
Alle regnvandsbassiner etableres med dykket udløb og afspærringsmulighed, så eventuelt
olie- eller kemikaliespild på vejarealet vil kunne tilbageholdes i bassinerne for at hindre
udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås under pkt. 10 om miljø– og
naturmæssige konsekvenser.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
3.1.5 Trafikafvikling i anlægsperioden
Udbygning af rute 9 gennemføres så vidt muligt inden for normal arbejdstid på hverdage.
Den nuværende kapacitet på vejen med et spor i hver retning vil blive opretholdt under hele
anlægsperioden – dog med reduceret hastighed på 50 km/t forbi de igangværende
arbejdsområder, som primært vil være ved tilslutning af omfartsvejen både øst og vest for
Nørreballe.
3.2 Trafikale forbedringer
Der kører i dag mellem 8.000 og 8.500 køretøjer pr. døgn på rute 9 gennem Nørreballe. Ifølge
trafikberegningerne vil trafikken stige med 0,1-0,2 pct. om året frem mod 2040. Omfartsvejen
forventes ikke at medføre mærkbare stigninger, da der ikke er oplagte alternative ruter, som
kan tiltrække mere trafik eller få flere til at vælge bilen.
Anlæg af en nordlig omfartsvej vil medføre, at der vil køre ca. 6.000 køretøjer pr. døgn på
den nye vej. Trafikken i Nørreballe vil blive markant reduceret til 2.000-3.050 køretøjer pr.
døgn.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er nødvendige for projektet, kan
foretages i henhold til regler om ekspropriation til statslige vejanlæg i §§ 96-98 i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter vejloven).
Det følger af vejlovens § 95, stk. 1, at ekspropriation til statsveje sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386
af 13. april 2023 (herefter ekspropriationsprocesloven). Ved erstatningsfastsættelsen finder §
103 i vejloven anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspropriation
mv. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres
som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal,
jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndighed, der administrerer en offentlig vej,
jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Der skal erhverves arealer til selve vejanlægget, men også til anlæg af nye adgangsveje,
forlægning af eksisterende og etablering af nye lokalveje, samt etablering af grøfter og
regnvandsbassiner.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Der vil også være behov for at kunne anvende arealer midlertidigt i anlægsperioden. Da den
nye omfartsvej anlægges i åbent land på landbrugsarealer, vil det være nødvendigt at etablere
midlertidige adgangsveje langs anlægsarbejdet for at kunne håndtere og bringe materialer
rundt i projektet. Desuden vil der blive brug for arealer ved tilslutning af omfartsvejen til rute
9 og ved etabling af de to bygværker. Endelig vil der også skulle etableres
hovedarbejdspladser til anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i
anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 26,9 ha til selve udbygningen af rute 9 og ca. 9,9 ha til
midlertidige arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af ekspropriation i
forskelligt omfang. Det estimeres, at ca. 10 ejendomme kan blive totaleksproprieret.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand i udgangspunktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller
ved ekspropriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller permanente anlæg for pålæg af
servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af
VVM-direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje
mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige
vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet
for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse om
overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet
(VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af 8.
maj 2024 (herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et
projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolkning og
menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der
er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer, jordbund,
vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også omfatte projektets forventede
virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og
katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges transportministeren
til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og
miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning på
miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af
projektet i anlægsperioden være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens § 17 c
– 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis
ændringen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens
§ 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse af
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af
Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende
miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan
tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændringer eller
udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilladelse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter regler om
fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både
gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om
vurdering efter regler, der implementerer habitatdirektivet eller Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter
fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering indgår
i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one
stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-
direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området. Jf. artikel 6,
stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering med det formål at vurdere, om projektet kan
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og dermed om en
konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes, at et projekt kan påvirke et Natura
2000-områdes bevaringsmålsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en
konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig konkret til, om projektet
skader det konkrete udpegningsgrundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et Natura 2000-område
(udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i
direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af
arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV-dyrearter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne.
Det samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af plantearter
nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også uden for Natura 2000-
områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen
efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at
varetage væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden
brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdirektivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt områdebeskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget
ved anlægslov ikke er omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse dele af
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved anlægsloven for det pågældende projekt,
herunder habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov vil transportministeren blive bemyndiget til at
gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1,
projektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i
overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre
et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i
forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under
inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser,
dvs. miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet vil skulle gennemføres inden for rammerne
af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets § 3. Det vil påhvile Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af
miljøkonsekvensvurderingen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet nævnt i § 1 er det vurderingen,
at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Lovforslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende vandplanlægning og
havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.
I anlægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig grad af fleksibilitet, hvor bl.a.
mindre detaljebeslutninger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den efterfølgende
fase. Det kan eksempelvis være endelig udformning af adgangsveje, som vil ske i dialog med
de berørte lodsejere.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet påbegyndes, vil der blive igangsat en
projektering af alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet vil
på denne baggrund søge tilladelser fra den kompetente miljømyndighed på baggrund af et
detailprojekteret anlæg. Den kompetente miljømyndighed vil i denne proces påse, at gældende
regler iagttages og vil dermed sikre, at der ikke vil ske forringelse af f.eks. målsatte
grundvandsforekomster og overfladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
vil kræve tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven vil på nogle punkter fravige bestemmelser i den almindelige plan, miljø- og
naturlovgivning, som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden,
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelse,
før sådanne anlæg kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte
godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver
krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv., hvis der
skal gennemføres fysiske indgreb i natur og landskabet, og som er nødvendige for at realisere
et projekt som det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne,
etablere varige anlæg og installationer og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til
natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder
anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af § 35, stk. 1 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024
(herefter planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende i landzone
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
kræve en landzonetilladelse. Herudover vil der i nogle tilfælde opstå behov for ændringer i
kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder
bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende planlægning og
dispensation fra eksisterende planlægning.
Endvidere er der i kapitel 2 i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni
2024 (herefter naturbeskyttelsesloven) fastsat en række forbud mod tilstandsændringer eller
bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17),
fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 18), kirkebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod
tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,
moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som
følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt
indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den
relevante myndighed, der enten er miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni
2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land (vej- og
el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et
offentligt anlæg, der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens
adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis
adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet,
pålægger medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske,
økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet, jf.
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af
arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det
samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i
bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også uden for Natura 2000-
områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen
efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
varetage væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden
brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdirektivets artikel 16. Der
henvises i øvrigt til pkt. 10 om EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nærmere angivne arter
ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I tilknytning
hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de
arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. One-stop shop
bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestand og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om jagt- og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 639 af 26. maj 2023 (herefter jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7,
stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af
tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af
nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod drab, indsamling,
handel mv. og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter og fugle, der indgår
i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter, som ikke er omfattet
af bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne,
søges om dispensation fra den relevante myndighed, som er Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige
bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a.
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af
jordarbejder mv., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver
i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden, hvis der under
anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og
Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsætter
miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og
indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af miljømålene,
herunder med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for
overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for
vandområder (herefter indsatsbekendtgørelsen), at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der
indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en
forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer
opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte
foranstaltninger. Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennemfører
væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven) give
tilladelse til, at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 om spildevandstilladelser mv. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra
tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke
indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med
afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 give tilladelse til, at
stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves i
jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden.
Det følger af § 17 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse 1217 af den 25. november 2019, at
vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. På tilsvarende måde
kræver det i henhold til § 21 vandløbsmyndigheden godkendelse til at anlægge nye vandløb.
Vandløbsmyndigheden og anlægsmyndigheden forhandler i henhold til § 64, stk. 2, hvilke
foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter
havstrategiloven), implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.
juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(herefter havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts
2017 (herefter jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanvendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der
træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er
afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og
opsættende virkning af klage.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
Anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre projektet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 vil indebære, at transportministeren
ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er
nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb vil blive gennemført i overensstemmelse
med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af den udførte
miljøkonsekvensvurdering.
Der er i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, foretaget en væsentlighedsvurdering af
anlægsprojektets påvirkning på Natura 2000-områderne N173, Smålandsfarvandet nord for
Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand samt N177 Maribosøerne.
Der er i væsentlighedsvurderingen vurderet, at det kan udelukkes, at projektet har en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne N177 og N173 Der er derfor ikke foretaget
en konsekvensvurdering for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets
udpegningsgrundlag jf. habitatdirektivets artikel 6.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojektet i § 1 er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet vil kunne ske inden for rammerne af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke konstateret direkte påvirkning af
bilag IV-arter inden for de arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retlige grundlag for de
fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser og
tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke vil finde anvendelse ved
gennemførelse af projektet nævnt i § 1, og dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og beplantning uden for anlægsområdet, vil
kunne gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden
tilladelse mv. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning vil ikke medføre, at de
planlægningsmæssige, natur- og miljømæssige hensyn mv., der ligger bag de pågældende
bestemmelser i anden lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
vil i stedet blive varetaget af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke vil finde anvendelse som følge
af anlægsloven, jf. lovens § 5, vil omhandle forhold, som er behandlet og vurderet i
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for, at det pågældende
hensyn vil blive varetaget og reguleres direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet,
herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke
er fraveget. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet,
betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser
over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat
tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i
forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv.
vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat
finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have betydning for
anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne
tillægges opsættende virkning for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgørelse
om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente,
at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).
Klagesager vil derfor kunne indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet
i form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i medfør
af disse, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det vil dog som sædvanligt
være muligt at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af hensyn
til projektets fremgang. Der vil ligeledes også være den almindelige adgang til at indbringe
klager for Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet i henhold til miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love, vil kunne indbringes for transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk. 2.
Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have en konkret viden om
rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved
stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6,
stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder,
der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales
af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende
bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april
2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og
udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller over
andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H -
dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel,
der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en
ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste
ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor
ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i
overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt
var anbragt som "gæster'' på private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106 (den
gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets
flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer
tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen,
bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen
må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til
også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når
disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i
Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give
oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer
er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af
ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af
arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flintholm
Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77) også finder
anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et "sammensat
anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen) fastslået,
at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens
gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a.,
at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt
retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende
fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret,
at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen
til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der
kan ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun
anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog, at anbringelse af ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse
(landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer
og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte
gæsteprincip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på sådanne
tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv skal betale for
ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige holdepunkter
i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holstebromotorvejen)
fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en
situation, hvor ledningerne var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig
ejerdisposition, idet en kommune var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev
anbragt. Højesteret bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning
for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at
ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens
foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet mellem ledningsejeren
og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til
andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger.
De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt erstatning.
Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren
at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på
gæstevilkår.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil gøre det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder.
Der vil bl.a. skulle flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med
hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag
indeholder ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af
ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder mv.
Transportministeren har en tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder lov om
udbygning af E20 Amagermotorvejen og Lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Ved at udbygge rute 9, som omtalt i lovforslaget, vil kapaciteten blive forbedret. Dette vil
være medvirkende til at sikre en bedre trafikafvikling samt en højere regularitet i rejsetiden
og dermed være en gevinst for såvel pendlere som erhvervsliv. Dette vil understøtte
verdensmål nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1
(Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk
udvikling og menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden for den gennemkørende trafik på
strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at søge job og drive samt
etablere virksomhed i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8 Anstændige
jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2 (Højere økonomisk produktivitet gennem
diversificering, teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus på høj
værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Anlæg af en ny omfartsvej kræver både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der
blive arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-reducerende løsninger
bl.a. gennem krav til leverandører og CO
2
-besparende proces- og produktvalg, hvilket
vurderes at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen med henblik på øget
bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt
mere effektiv udnyttelse af ressourcer).
CO
2
-skyggeprisen anvendes til vurdering af, hvorvidt et CO
2
-reducerende tiltag står mål med
CO
2
-gevinsten. Dette vil også understøtte verdensmål nummer 12 Ansvarligt forbrug og
produktion gennem delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af
naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affaldsgenerering gennem forebyggelse,
reduktion, genvinding og genbrug).
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobilitet) som følge af projektet kan
have negative konsekvenser for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres) samt delmål
11.4 (Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.).
Der henvises til lovforslagets pkt. 9 om klimamæssige konsekvenser og pkt. 10 om miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktiviteter for
Vejdirektoratet som bygherre, mens en række øvrige berørte myndigheder skal behandle
ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet. Efter færdiggørelsen af
anlægsprojektet vil Vejdirektoratet have opgaver med drift og vedligeholdelse af
omfartsvejen omfattet af anlægsloven. Ligeledes vil Lolland Kommune fremadrettet have
opgaver med drift og vedligehold af den del af Vestre Landevej, som foreslås
nedklassificeret.
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet (Akt 16 af 24. oktober 2006 og
Hovednotat for Ny Anlægsbudgettering december 2017) også kaldet ny anlægsbudgettering.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget
(projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det
er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og
erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og
administration, men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 pct. til gennemførelse af
projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en central reserve
på 5 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus 15 pct.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriation, jordarbejder
og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,
mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de arkæologiske forundersøgelser vise, at
det bliver nødvendigt at foretage egentlige udgravninger af fund.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0025.png
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering har eksterne rådgivningsteams gennemført
ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurderingen. Den overordnede konklusion af
kvalitetssikringen er, at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at anlægsprojektet
sendes til godkendelse i det politiske system.
5.1.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 352,7 mio. kr. (FFL-24, vejindeks
143,35). Den centrale reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet.
Ankerbudget
Basisoverslag
(basisoverslag + 10 pct.)
305,3
335,9
(basisoverslag + 15 pct.)
352,7
Samlet anlægsbudget
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-24,
vejindeks 143,35).
Projektet vil kunne gennemføres på ca. 5 år fra anlægslovens vedtagelse. Her vil der
indledningsvist skulle bruges omkring 1�½ år på udbud, geotekniske boringer,
detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation mv. Herefter vil anlægsarbejdet kunne startes
op, samtidig med at den videre detailprojektering fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne
færdiggøres inden for en periode på 3 til 4 år.
Anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til
projektets igangsætning:
2025-2027: Forventet detailprojektering, udbud, forventet besigtigelse, forberedende arbejder
mv. samt forventet ekspropriation.
2027-2029: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget ibrugtages løbende.
2029: Forventet åbning
2030: Færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detailprojektering af projektet.
År
2025
2026
2027
2028
2029
Anlægsbevilling
mio. kr.
5
36,7
130,4
131,6
38,9
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0026.png
2030
10
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks
143,35) baseret på projektets bevilling.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført en samfundsøkonomisk analyse,
som er en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, hvor en række
udvalgte effekter omregnes til kroner og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi
indgår også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne effekter og øvrige effekter
herunder miljøeffekter m.m. i den samfundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæssige
forrentning er beregnet til 0,7 pct., og nettonutidsværdien er opgjort til -259 mio. kr. (FFL-
2024, indeks 143,35). Notat om de samfundsøkonomiske beregninger ligger offentligt
tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside under projektet for rute 9.
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation og
udbud, udføres af Vejdirektoratet og eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og
anlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,
at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet
styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve
mulighederne for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere
projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Den berørte kommune, region og de statslige styrelser vil i relation til anlægsprojektet skulle
behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere, hvilke
krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som
følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet. Fordelingen af
udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet med
gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan
således forventes at skulle afholdes både af projektet og af den enkelte ledningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg varetages af Vejdirektoratet, som
vejmyndighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og vurderes ikke at være relevante
i forhold til lovforslagets enkelte dele.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
6. Regionale konsekvenser
Det foreslåede anlægsprojekt vil medføre en bedre fremkommelighed på Lolland samt sikre
en bedre trafikafvikling i og ved Nørreballe. Anlægsprojektet kan have negative
konsekvenser for erhvervslivet i Nørreballe og Pårup ved at kundegrundlaget vil kunne
mindskes som følge af, at trafikken flyttes ud på omfartsvejen.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det foreslåede anlægsprojekt vil øge fremkommeligheden, hvilket vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vil føre til flere fordele – både ved transport
af varer og bedre adgang til arbejdskraft. En fordel vil bl.a. være reducerede rejseomkostninger,
når varer eller tjenesteydelser skal transporteres. Fordelene vil kunne øge virksomhedernes
produktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte effekter vil være positive
konsekvenser som følge af et større arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for
pendlerne også vil blive reduceret.
Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt med videst mulig hensyntagen til fremkommeligheden for
trafikken. Indskrænkning i trafikken på den eksisterende rute 9 i anlægsperioden vil være
begrænset, og forventes kun at medføre minimale negative konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at vurdere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget. Disse vil skulle opgøres, når lovforslaget
udmøntes.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenser består i,
at projektet efter færdiggørelsen kan føre til mindre trængsel og mere pålidelig rejsetid, men
vil også i anlægningsperioden medføre mindre gener for erhvervslivet som anvender
vejstrækningen. For erhverv der er beliggende i Nørreballe og Pårup, vil kundegrundlaget
kunne mindskes, når trafikken flyttes ud på omfartsvejen.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser forventes at medføre administrative konsekvenser
under 4 mio. kr.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have negative administrative konsekvenser for borgerne.
For beboere og landbrugsejendomme i den nye linjeføring for omfartsvejen, der berøres af
ekspropriation, vil der være midlertidige administrative konsekvenser, så længe
ekspropriationsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive
inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet samt ekspropriationsmyndighederne.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunalbestyrelsens eller en statslig
myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet til anden administrativ myndighed.
9. Klimamæssige konsekvenser
Udledningerne af CO2-ækvivalenter fra et anlægsprojekt kan enten opgøres fra forbrugssiden
med udgangspunkt i bruttoudledningerne fra de materialer mv. og det trafikarbejde, der
indgår i projektet, eller fra produktionssiden med udgangspunkt i projektets virkning på den
danske målsætning om at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter med 70 pct. i 2030 i
forhold til niveauet i 1990, jf. lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december
2021 (herefter klimaloven). For anlægsprojekter er forskellen på de to opgørelser, at
opgørelser fra produktionssiden primært medtager det transportarbejde, der sker ved
anvendelsen af anlægget efter ibrugtagning, mens udledninger fra etableringen af anlægget
indgår som strukturel effekt under andre sektorer i klimafremskrivningerne, mens opgørelser
fra forbrugssiden inddrager bruttoudledninger fra etablering af anlægget, herunder materialer.
En bruttoopgørelse af et anlægsprojekts udledning af CO2-ækvivalenter vil ikke tage højde
for, at en alternativ anvendelse af anlægsmidlerne enten i den private eller den offentlige
sektor også ville indebære en afledt udledning af CO2-ækvivalenter.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af rute 9 ved Nørreballe er det ikke
fastlagt præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med at
nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav
til nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive
defineret i den efterfølgende udbudsproces.
Udbygning af rute 9 vil medføre en klimapåvirkning som følge af anlægsarbejde og en
mindre stigning i trafikken.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton. Fremstillingen af
disse vil medføre udledning af CO2, som vil bidrage til den globale opvarmning. I
anlægsperioden skal der bruges entreprenørmaskiner, der både vil udsende CO2 og
luftforurenende stoffer (primært NOX) og støv.
Vejdirektoratet har beregnet, at CO2-udledningen fra anlægsperioden er ca. 9,3 tusind ton,
hvor størstedelen af udledningen er fra transport af materialer til byggepladsen. De øvrige
udledninger kommer fra produktion af materialer og emissioner fra entreprenørmateriel.
Trafikken på rute 9 vil medføre en meget begrænset stigning i CO2. I forlængelse heraf
bemærkes, at udledninger af CO2-ækvivalenter fra transporten, herunder også kvælstofilter
(NOX) og partikler fra bilmotorerne, forventes at blive reduceret i takt med en større andel af
elbiler, der vil medføre mindre emissioner af disse luftforurenende stoffer.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljømæssige konsekvenser ved
udbygning af rute 9 ved Nørreballe, jf. lovens § 1. Lovforslaget medfører i øvrigt ikke
miljømæssige konsekvenser.
10.1 Planforhold
Rute 9 er beliggende i landzone.
Anlægsprojektet er beliggende i Lolland Kommune og grænser op til arealer, der i
kommuneplanrammer og lokalplaner er udlagt til forskellige formål, herunder blandet bolig
og erhverv. Det er hovedsageligt landområder, der berøres af anlægsprojektet.
Anlægsprojektet vurderes at kunne rummes inden for kommuneplanernes overordnede formål
og påvirker ikke udnyttelsen og disponeringen af kommuneplanrammeområderne.
Anlægsprojektet vurderes overordnet at være i overensstemmelse med kommuneplanens
retningslinje 6.1.2, der omfatter en opgradering af rute 9 til motortrafikvej.
Der er ikke vedtaget lokalplaner inden for anlægsprojektets undersøgelsesområde. Uden for
projektområdet øst for Nørreballe i krydset mellem Skibevej og Vestre Landevej er der
udarbejdet et ideoplæg til lokalplan til en kombineret tank- og ladestation. Det vurderes, at
anlægsprojektet harmonerer godt med en eventuel ny tank- og ladestation, da trafikken fortsat
vil blive ledt forbi lokalplanområdet. Anlægsprojektet vurderes ikke at påvirke udnyttelsen
eller disponeringen af samtlige lokalplanområder.
For en samlet oversigt over lokalplaner og kommuneplanramme i nærheden af
anlægsprojektet henvises til miljøkonsekvensrapportens kapitel 10.1 om planforhold.
10.2 Landskab og visuelle forhold
10.2.1 Eksisterende forhold
Landskabet på Lolland består af en forholdsvis flad moræne, der overvejende er
karakteriseret af intensiv landbrugsdrift og med meget få naturområder.
Undersøgelsesområdet er beliggende i den centrale og nordligste del af Lolland i
landskabskarakterområdet Skovlandet, der især adskiller sig fra hovedparten af Lolland ved
at være særlig skovrig. Særligt de meget naturprægede delområder i Skovlandet er meget
sårbare overfor forandringer, og store dele af området er udpeget som bevaringsværdige
landskaber.
Nørreballe er områdets større landevejsby, der er tæt på at være vokset sammen med
landsbyerne Østofte og Pårup. De mange samlinger af gårde og huse i undersøgelsesområdet
ligger langs smalle biveje og er flettet ind mellem de store skovområder, og gårde ligger ofte
bag små skovholme, som et særligt karaktertræk for hele Nordlolland.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
På den del af den eksisterende rute 9, der grænser op til Skåningshave, lukker landskabet sig
mod syd. Skovens lukkede udtryk skaber en stor visuel kontrast til det åbne område mod
nord.
Ved Pårup, nordøst for Nørreballe, findes et særligt karakteristisk område, der er dannet af et
bølget terræn, en større gård med en allé og skovholm samt rækker af vejtræer. De mange
landskabselementer gør området mere sammensat, og gør landskabet sårbart over
forandrende tiltag.
Landskabet er påvirket væsentligt af den store vindmøllegruppe nordøst for Nørreballe,
ligesom også de tekniske anlæg i form af de to højspændingstraceer henholdsvis nord og syd
for den eksisterende rute 9 er dominerende i landskabet.
Vest for Nørreballe åbner landskabet sig atter mod nord, og er væsentligt domineret af et
højspændingstrace og en vindmøllegruppe.
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet midlertidigt blive anvendt afspærringer og skiltning
samt evt. byggepladshegn. Dette vil have en midlertidig visuel påvirkning.
Etablering af ny beplantning og retablering af eksisterende beplantning og vil være tydelig i
etableringsfasen, men vil derefter indgå naturligt i landskabet.
10.2.3 Påvirkning efter udbygning
Vejanlægget vil have en synlig indvirkning på landskabet. Omfartsvejen vil ikke forhindre
udsynet til Skåningshaves karakteristiske skov rand, men vil skabe et brud i den åbne
markflade. Vejen føres over Nældevads Å, hvilket vil være med at svække stedets egenart. Det
vurderes dog at have mindre betydning for landskabsoplevelsen i området.
Landskabets tekniskprægede udtryk og kompleksitet øges betydeligt af det nye vejanlæg i
samspil med de eksisterende højspændingsmaster, ledninger og vindmøller i det
omkringliggende landskab. Det vurderes, at anlægsprojektet vil have en moderat påvirkning af
landskabet.
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
Vejanlæggets påvirkning på landskabet reduceres ved at genetablere og etablere ny
beplantning omkring vejen, der vil være med til at sløre den visuelle effekt og binde brudte
overgang sammen i landskabet. Tilpasning af vejens skåningsanlæg mindsker
barriereeffekten i landskabet.
Landskabelig tilpasning af regnvandsbassinerne vil tilføre en mere naturpræget karakter i et
ellers meget monotont agerlandskab.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
I detailprojekteringen vil dette blive beskrevet mere konkret i en landskabsplan for
vejanlægget.
10.3 Arkæologi og kulturarv
10.3.1 Eksisterende forhold
Indenfor undersøgelsesområdet omkring Nørreballe eller i umiddelbar nærhed heraf findes
flere hotspot, hvor der er særlig stor sandsynlighed for forekomst af arkæologiske interesser.
Anlægsprojektets linjeføring tangerer området, hvor Nørreballeskatten er fundet vest for
Koholtvej. Der er generelt høj risiko for at støde på fortidsminder fra oldtid og middelalder
inden for anlægsområdet
Der er ikke fredede bygninger eller fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af
anlægsprojektet, ligesom anlægget ikke ligger indenfor beskyttelseslinjen for fredede
fortidsminder.
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Sandsynligheden for at træffe fortidsminder i området vurderes generelt at være stor.
Vejanlægget indebærer hovedsageligt gravearbejder på landbrugsarealer, og der er generelt
stor sandsynlighed for at træffe fortidsminder i jorden. Det vurderes, at vejanlæggets
påvirkning af fortidsminder potentielt er væsentlig, men ved udførelse af arkæologisk
forundersøgelse vurderes påvirkningen at være moderat omkring Koholtvej (hotspotområde)
og ubetydelig for de øvrige arealer.
I forbindelse med et arbejdsareal ved Skåningshave, som ligger umiddelbart op til et beskyttet
dige omkring skoven, skal det sikres, at anlægsaktiviteterne ikke påvirker diget. Dermed
vurderes det, at påvirkning af diget i anlægsperioden vil være ubetydelig.
10.3.3 Påvirkning efter udbygning
Etablering af regnvandsbassin syd for Vestre Landevej vil omfatte arealer, der er udpeget
med kulturhistorisk bevaringsværdi omkring Østofte Kirke, men bassinet vurderes dog ikke
at skæmme de kulturhistoriske værdier.
Det vurderes, at fredede fortidsminder og områder udpeget med kulturhistoriske
bevaringsværdier påvirkes ubetydeligt.
10.3.4 Afværgeforanstaltninger
Ved etablering af arbejdsareal langs Skåningshave skal det ved hegning sikres, at et beskyttet
dige langs skoven ikke påvirkes af oplag og aktiviteter.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.5 Befolkning, sundhed og materielle goder
10.5.1 Eksisterende forhold
Langs den nye omfartsvej anvendes arealerne overvejende til landbrug, og området langs rute
9 består af mindre byer og åbent land med marker samt mindre skove og naturområder.
10.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil forekomme mindre gener i form af ændrede adgangsforhold. Påvirkningen vil dog
være af midlertidig karakter og vurderes derfor at være ubetydelig. Anlægstøj, luftforurening
og støvgener vurderes at være fra moderat til ubetydelig.
I anlægsperioden vil der forekomme mindre gener i form af mindre perioder med trængsel og
længere rejsetid.
10.5.3 Påvirkning efter udbygning
For befolkningen vurderes vejanlægget at medføre en positiv påvirkning i form af øget
trafiksikkerhed for de bløde trafikanter og en moderat påvirkning i form af øget
barriereeffekt.
En stor del af den nuværende trafik i Nørreballe vil blive flyttet ud på den nye omfartsvej,
mens cyklister stadig skal benytte den eksisterende rute 9 gennem Nørreballe. Dette vil
medføre en positiv påvirkning for begge typer af trafikanter, når lette og tunge trafikanter
adskilles. Samtidig vil etablering af cykelsti vest for Nørreballe, langs den vestlige ende af
det nye vejanlæg, medføre en positiv påvirkning for cyklister mellem Sørup og Nørreballe,
herunder skolebørn fra Sørup og Stokkemarke til skolen i Østofte.
De ejendomme, der får ændret adgangsforhold og bliver afskåret fra Nørreballe, vil opleve en
barriereeffekt ved den nye vej, dels i form af en ændret nabostruktur og dels ved ændrede
adgangsforhold i forhold til byen.
Vejanlægget vil medføre forbedret sundhed som følge af en positiv påvirkning i form af
bedre muligheder for friluftsliv og reduceret støj.
Forholdene for cykeltrafikken bliver forbedret, hvilket vurderes at have en sundhedsmæssig
positiv påvirkning, da flere får mulighed for at cykle frem for at tage bilen, herunder
skolebørn. Samtidig vil støjen i Nørreballe falde, da de stærkt støjbelastede boliger vil blive
reduceret med ca. 52% (fra 48 til 23). Der vil dog være ni boliger i det åbne land, der i dag
ikke oplever støj, som vil komme til at opleve mere støj med anlæg af en ny omfartsvej.
Vejanlægget vil medføre bedre fremkommelighed, og projektet vurderes derfor at have en
positiv påvirkning. Samtidig vurderes, at erhvervsdrivende i Nørreballe og Pårup vil kunne
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
opleve et fald i kunder, når mængden af gennemkørsler gennem byerne mindskes.
Påvirkningen vurderes at være moderat.
En omfartsvej omkring Nørreballe vil forbedre fremkommeligheden for trafik mellem Maribo
og Tårs. Dette kan få en mindre positiv påvirkning på erhvervslivet på Lolland, da det bliver
lettere for både kunder og ansatte at bevæge sig ad rute 9. De erhvervsdrivende i Pårup og
Nørreballe kan opleve et fald i kunder, når mængden af gennemkørende trafik reduceres.
Der vil blive inddraget landbrugsareal til vejanlægget. Det vurderes dog at være i en
størrelsesorden, der kun vil medføre en ubetydelig påvirkning i forhold til det generelle
landbrugserhverv.
10.6 Friluftsliv og rekreative forhold
10.6.1 Eksisterende forhold
Lysemose Skov indgår i Naturpark Maribosøerne, og der er en afmærket vandrerute og flere
stier. Ud mod Vestre Landevej ligger voldanlægget efter borgen Grimstrup, som er et
udflugtsmål. Skåningshave Skov ligger på den anden side af rute 9, og i den sydlige del af
skoven ligger voldstedet Eriksvolde, som er resterne af en af Danmarks største
middelalderborge.
Cykelruten ”Skov, kyst og vin” er lavet af Naturlandet Lolland-Falster. Ruten løber fra
Maribo ad Vestre Landevej og via Erikstrup, Østofte, Nørreballe videre mod nord ad
Koholtvej.
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil sammenkobling af den eksisterende vej og den nye omfartsvej gøre det
vanskeligere at bevæge sig til cykel/til fods, hvor der skal etableres nye kryds øst og vest for
Nørreballe. Det er vurderes dog ikke at påvirke friluftslivet eller de rekreative forhold i
nævneværdig grad, da arbejdet er af midlertidig karakter.
10.6.3 Påvirkning efter udbygning
Adgangen til både Lysmose Skov og Skåningshave Skov vil efter udbygningen være
uændrede.
Vejanlægget vil medføre en positiv effekt på friluftslivet, da cykeltrafikken vil få bedre
forhold på Vestre Landevej, da den eksisterende rute 9 vil blive aflastet betydeligt for
biltrafik.
Cykelruten ”Skov, kyst og vin” vil også opleve mindre trafik igennem rundkørslen i
Nørreballe.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.7 Støj og vibrationer
10.7.1 Eksisterende forhold
Rute 9 forløber i dag igennem Nørreballe, hvor ejendommene ligger tæt på landevejen, og er
belastet af trafikstøj. Langs det nye vejanlæg vil der primært være enkeltliggende boliger i det
åbne land. Det er opgjort, at der er i alt 140 støjbelastede boliger med L
den
≥ 58 dB. Ud af
disse er 48 boliger stærkt støjbelastede (over 68 dB).
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil kunne forekomme støj fra anlægsarbejdet, hvor de primære støjkilder vil stamme fra
jordarbejder samt opbrydning og etablering af belægninger. Derudover kan der forekomme
særligt støjende aktiviteter ved broarbejde. Omtrent 13 boliger må periodevist forventes at
blive udsat for anlægsstøj over vurderingskriteriet på 70 dB. Støjgenerne vil forekomme i
dagtimerne og være begrænset til nærområdet og påvirkningerne på menneskers sundhed vil
være begrænset. Påvirkning af støj i anlægsperioden vurderes at være moderat.
Der forventes ingen vibrationsbelastede boliger i forbindelse med arbejdet omkring
bygværkerne.
10.7.3 Påvirkning efter udbygning
Vejanlægget vil medføre, at trafikken gennem Nørreballe vil blive aflastet, og der opnås en
god støjreducerende effekt på de stærkt støjbelastede boliger. Efter udbygning af rute 9 vil
antallet af støjbelastede boliger falde fra 140 til 132. Samtidig vil antallet af de mest
støjbelastede boliger (over 68 dB) blive reduceret fra 48 til 23 boliger. Der vil stadig være
stærkt støjbelastede boliger langs rute 9 udenfor Nørreballe. Samtidig vil der også være ni
nye boliger, der vil blive påvirket af støj fra det nye vejanlæg.
Der er undersøgt muligheder for at opsætte støjafskærmning langs det nye vejanlæg. Da
linjeføringen forløber i åbent land, og der er ikke sammenhængende boligområder, vurderes
det ikke at ville give tilstrækkelig stor effekt at opsætte støjafskærmning.
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
Der etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede boliger. Lydisolering omfatter typisk
udskiftning af vinduer og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støjniveau.
Støjisolering iværksættes for boliger, som har et højt støjniveau (>63 dB).
Se nærmere i pkt. 10.14 Støjisoleringsordningen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.8 Natur og biodiversitet
10.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen foretaget en række
feltundersøgelser i perioden marts 2022 til september 2022 samt en supplerende undersøgelse
af flagermus i 2023 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for beskrivelse af den
aktuelle tilstand og dermed kvalificere grundlaget for vurderingen af projektets mulige
påvirkning af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er foretaget inden for en
undersøgelseskorridor, der er betydelig større end det areal, der skal eksproprieres
midlertidigt og permanent til projektet.
Ved feltundersøgelserne er følgende naturemner undersøgt: botanisk kortlægning af natur
beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, botanisk besigtigelse af skovarealer (fredskov) og
småbiotoper, besigtigelse af vandløb og vandhuller samt eftersøgning af særlig beskyttede
arter efter habitatdirektivets bilag IV arter (beskrives under pkt. 10.8.4). Herudover er fredede
og sjældne arter desuden registreret samt Natura 2000-områderne N 177 Maribosøerne og
N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand.
Feltundersøgelserne er suppleret af eksisterende data fra offentlige databaser og kilder.
Der er fredskovspligtige arealer inden for projektområdet. Der findes økologiske forbindelser
på tværs af vejanlægget, bl.a. via Nældevads Å, der forbinder skovene Krabbeskov,
Skåningshave, Christianssæde Skov og Hildested Nørrehave. De økologiske forbindelser
udgør korridorer i landskabet, som skal forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter
og dermed bidrage til at understøtte områdets biodiversitet.
Projektområdet rummer Lysemose Skov, moseområdet syd for Sørup, Sørup Sø og bræmmen
langs Nældevads Å med høje naturværdier, mens størstedelen af projektområdet er
landbrugsjord med lav naturværdi.
Der er registreret flere invasive arter i projektområdet: Kæmpe-bjørneklo primært i
moseområderne og rød hestehov med flest fund langs rute 9 i grøftekanter og ved tekniske
anlæg. Rynket rose, snebær og japan-/kæmpe-pileurt er fundet enkelte steder.
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil ikke ske inddragelse af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Ved krydsningen af det § 3-beskyttede vandløb Nældevads Å, vil vejen føres over via en bro.
Der vil derfor være en midlertidig og indirekte påvirkning af det § 3-beskyttede vandløb, som
vurderes at være ubetydelig. Anlæg af projektet sker indenfor å-beskyttelseslinjen for
Nældevands Å. Anlægsarbejderne planlægges, så påvirkningen af å-beskyttelseslinjen
vurderes at være ubetydelig.
Anlæg af projektet sker inden for skovbyggelinjen i den nordøstlige del af Skåningshave samt
ved Merret Skov. Der vil ikke ske en påvirkning af skovbrynene, og påvirkningen vil være
ubetydelig på baggrund af de fastsatte afværgetiltag.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Der foretages ikke anlægsarbejder inden for vigtige levesteder for krybdyr, pattedyr og fugle.
Da anlægsarbejderne sker i en begrænset periode, vurderes påvirkningen på arterne at være
begrænset.
Der er ikke registreret fredede, rødlistede eller sjældne arter eller planter inden for de arealer,
som bliver påvirket af anlægsarbejdet.
Projektet kan medføre spredning af rød hestehov, hvilket i så fald vil indebære en væsentlig
påvirkning på områdets biodiversitet. Spredning skal derfor undgås, så projektet medfører, at
bestande af rød hestehov bekæmpes lokalt.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i pkt. 10.8.5.
10.8.3 Påvirkning efter udbygning
Det færdige projekt påvirker ikke beskyttede arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Der vurderes, at påvirkninger fra emissioner vil være ubetydelig, da der ikke forekommer
nogle kvælstoffølsomme naturtyper i nærheden af den kommende vejføring.
Faunaen omkring vejen vil kunne blive påvirket af øget trafik, støj herfra samt en
barriereeffekt. Projektet vil ikke udgøre en betydelig forhindring for vildt, og trafikmængden
og hastigheder på vejen vil være sammenligneligt med forholdende på nuværende rute 9. Det
vurderes, at den lokale bestand af rådyr ikke påvirkes væsentligt af anlægsprojektet. I
områder nær skove friholdes gode udsigtsforhold således, at krydsende dyr kan se trafikken
og trafikanter kan se vildtet. Der sikres samtidig gode spredningsforhold langs Nældevad Å.
Det vurderes, at projektet kan have en betydning på individniveau, men at stigningen i
antallet af dyr, der trafikdræbes, vil være så lille, at påvirkningen på populationsniveau er
ubetydelig. Støj kan påvirke dyrenes mulighed for at opholde sig og yngle nær vejen. Der er
tale om en mindre stigning af støj i områder, hvor dyrene kan forventes at yngle eller opholde
sig, og det vurderes derfor, at anlægsprojektet kun vil medføre en ubetydelig påvirkning på
dyrelivet langs strækningen.
Vejen krydser en økologisk forbindelse ved Nældevad Å. Vejen vil ikke påvirke den
økologiske funktionalitet og arternes fortsatte spredningsmuligheder, da der anlægges en
faunapassage med banket til odder og andre dyr. Nord for Skåningshave krydses ligeledes en
økologisk forbindelse, som forbinder Skåningshave med Krabbeskov. Vejen vil fungere som
en spredningsbarriere for både smådyr, padder og til dels også vildt. Der er ikke alternative
spredningsmuligheder for dyrene ved denne økologiske forbindelse, og vejanlægget vurderes
derfor at udgøre en væsentlig påvirkning af dyrenes. Samlet set vurderes det, at arternes
bevægelighed påvirkes væsentligt, og at vejen vil medføre en barriere for arternes spredning,
da spredningskorridoren gennemskæres af det nye vejanlæg.
Anlægsprojektet vil ikke indebære en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områderne N173
Smålandsfarvandet og N177 Maribosøerne og naturtyper og arter på udpegningsgrundlagt.
Der henvises til pkt. 10.8.6.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for alle arter beskyttet af habitatdirektivets
bilag IV. Der er ved feltundersøgelser eftersøgt efter bilag IV arterne: flagermus (alle arter),
stor vandsalamander, spidssnudet frø, grønbroget tudse, springfrø, odder, løvfrø, samt
potentielle levesteder for grøn mosaikguldsmed. Ligeledes er relevante tilhørende mulige
levesteder og yngle- rasteområder eftersøgt ved feltundersøgelser.
Der er ved flagermuseftersøgningerne i hhv. 2022 og 2023 fundet 10 arter af flagermus i
projektområdet.
Det er vurderet, at der i anlægsperioden vil være en ubetydelig påvirkning på alle arter af
flagermus. Den økologiske funktionalitet vil kunne opretholdes for alle arter af flagermus i
anlægsperioden.
Der er ikke registreret egnede yngle- eller rastetræer for flagermus i forbindelse med
feltundersøgelserne på strækningen. Ved detailprojektering af projektet, skal træer, der
planlægges fældet, kortlægges for at undersøge, om der er mulige raste- eller ynglekolonier af
flagermus. Undersøgelserne af træer foretages med henblik på at sikre, at træer ikke har
udviklet sig til egnede yngle- og rasteområde, når anlægsprojektet igangsættes.
Forstyrrelse af flagermus, som anvender træer og skovbryn som ledelinjer eller
fourageringsområde, vurderes generelt at udgøre en ubetydelig påvirkning i anlægsperioden.
Anlægsarbejdet på strækningen vurderes ikke at påvirke betydelige ledelinjer for flagermus i
form af læhegn.
Dog vil etableringen af en faunapassage under vejen ved Nældevads Å kunne virke
forstyrrende for flagermus i anlægsperioden. Faunapassagen vil sikre fri passage langs
vandløbet. Forstyrrelse fra maskiner svarer til den støj, der er fra landbrugsmaskiner på
markerne omkring vandløbet. Anlæg af faunapassagen vil derfor udgøre en tidsbegrænset
forstyrrelse for de flagermus, der normalt benytter vandløbet som en ledelinje. Det vurderes,
at ledelinjer for flagermus påvirkes ubetydeligt i anlægsperioden.
Der vil være en ubetydelig påvirkning på alle arter af flagermus i driftsfasen. Den økologiske
funktionalitet vil kunne opretholdes for alle arter af flagermus i driftsfasen.
Nældevads Å og de eksisterende veje kan udgøre ledelinjer for flagermus. Det er samlet
vurderet, at anlægsprojektet vil have en ubetydelig påvirkning på flagermusarterne i
driftsfasen, og at den økologiske funktionalitet for bestandene kan opretholdes, idet
påvirkningerne på de enkelte arter er ubetydelige, og da yngle- og rasteområder samt
ledelinjer og fourageringsområder påvirkes ubetydeligt.
Der er ikke fundet bilag IV beskyttede padder inden for eksisterende og den kommende rute
9. Der er konstateret et egnet ynglevandhul for bilag IV padder. Anlægsarbejderne vil foregå
mere end 200 m fra vandhullet, og der vil derfor ikke være påvirkning af padder eller deres
yngle- eller rasteområder ved anlægsarbejdet.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det vurderes, at der ikke er stor aktivitet af vandrende padder i område, da det meste af den
eksisterende og kommende vej ligger omgivet af dyrkede marker. Den eksisterende
spredningskorridor via Nældevads Å bevares og forbedres.
Der sker ingen direkte påvirkning af vandhuller, ligesom yngle- og spredningsmulighederne
for padder ikke vil blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet vil
desuden have en ubetydelig effekt på den økologiske funktionalitet for områdets padder ved
arbejdet med faunapassagen ved Nældevads Å, da der ikke udføres arbejde i vandløbet eller
på brinkerne, hvormed padderne har fri passage i hele anlægsperioden. Anlægsprojektet vil
dermed ikke have betydning for om den økologiske funktionalitet for padder i området.
De syv nye bassiner, som etableres både nord og syd for vejen, kan muligvis på sigt udvikle
sig til levested for padder. Dette vil være en forbedring af spredningsmulighederne for padder
i forhold til de eksisterende forhold. Samlet set vurderes påvirkningen på padderne i
anlægsperioden og driftsfasen at være ubetydelig.
På Lolland er der fundet nylige spor af odder, hvorfor odderen er eftersøgt ved faunapassager
ved eftersøgning af afføring og spor, samt ved overvågningskameraer i projektområdet. Der
er ved feltarbejdet i 2022 ikke fundet spor af odder. Projektet vil ikke påvirke den økologiske
funktionalitet for odder, da etablering af underføringen med en banket ved Nældevads Å vil
sikre fri passage langs vandløbet, og spredningsmulighederne for de oddere der måtte leve og
sprede sig på Lolland og ind i projektområdet opretholdes permanent. Ved etablering af
banket ved Nældevads Å vil der være en midlertidig ubetydelig på artens fortsatte
spredningsmuligheder i den periode.
Der er ikke påvist stor vandsalamander, spidssnudet frø, grønbroget tudse, springfrø, odder,
løvfrø, samt potentielle levesteder for grøn mosaikguldsmed i projektområdet.
10.8.5 Afværgeforanstaltninger
Arbejdsområder og arbejdspladser friholdes mest muligt for belysning om natten.
For at sikre mod individdrab af padder i anlægsperioden etableres der midlertidige paddehegn
mellem anlægsområdet og tre vandhuller, således at padderne ledes væk fra anlægsområdet.
Desuden hegnes ved Nældevad Å på begge sider, dog således at spredningskorridoren
friholdes. Paddehegnet opstilles senest i ynglesæsonen, inden anlægsarbejderne igangsættes,
når padderne er mest tilknyttet vandhullerne og inden de juvenile frøer går på land, dvs. i
perioden 1. april - 20. juni.
Der etableres permanente paddehegn langs vejen ved tre vandhuller samt ved tekniske
bassiner for at sikre mod individdrab af padder i driftsfasen.
Det vurderes ikke at være nødvendigt at etablere afværgetiltag for flagermus.
Hvis der sker en påvirkning af levesteder i træer, afværges dette ved, at der for hvert
flagermusegnet træ vil ske veteranisering i forholdet 1:2, samt fredning af et træ, inden
træerne fældes.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
Der er foretaget væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områderne N173,
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand samt
N177 Maribosøerne. Væsentlighedsvurderingen indeholder vurderinger af de mulige
påvirkninger, som anlægsprojektet vil kunne have på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
områdene.
Natura 2000-område N173 er beliggende ca. 3 km nedstrøms projektområdet. De naturtyper
og arter, der potentielt kan blive påvirket, er de marine naturtyper, som befinder sig i
nærheden af Nældevads Å’s udløb til området, dvs. sandbanke (1110), vadeflade (1140), bugt
(1160) og rev (1170). Yderligere er det de vandbetingede naturtyper beliggende nær vandløb
som afstrømmer fra projektområdet, såsom rigkær (7230), tidvis våd eng (6410) og
vådbundsskovene skovbevokset tørvemose (91D0) og elle- og askeskov (91E0). Blandt arter
er det skæv- og sumpvindelsnegl, stor vandsalamander samt de havlevende dyr; marsvin,
gråsæl og spættet sæl.
Natura 2000-område N177 er beliggende ca. 600 meter opstrøms projektområdet. Der indgår
tre store søer i Natura2000-området; Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Habitatområdet
er udpeget for en række arter: sumpvindelsnegl, stor vandsalamander, pigsmerling og
bredøret flagermus.
Anlægsprojektet vurderes ikke at medføre nogen væsentlige påvirkninger på de to Natura
2000-områder, eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene i anlægsperioden, da
anlægsarbejderne både er af midlertidig karakter, samt vil have en begrænset påvirkning uden
for projektområdet.
Afvanding i driftsfasen foregår hovedsageligt ved omlægning af grøfter og udledning via
våde regnvandsbassiner. Der sker ikke en overskridelse af miljøkvalitetskrav som følge af
udledninger i driftsfasen, hvorfor der ikke vil ske nogen påvirkning af tilstanden i
vandområder og dermed heller ikke nogen påvirkning af tilstanden af kvalitetselementer i
N173. Der sikres mod mulig uhensigtsmæssig sedimenttransport, der vil kunne betyde at
uønskede miljøfremmede stoffer overføres til Natura 2000-område N173, ved etablering af
forsinkelsesbassiner i det omfang der vil være nødvendigt.
N177 Maribosøerne, der er beliggende opstrøms projektområdet, vil ikke blive påvirket af
vejvand i driftsfasen.
Der vil ikke være en øget støjpåvirkning ind i Natura 2000-områderne i driftsfasen. Støj vil
derfor ikke påvirke fugle og arters raste- og ynglelokaliteter. Ligeledes er der ikke kendskab
til vigtige raste- og fourageringslokaliteter for arter og fugle på udpegningsgrundlaget i
områderne omkring projektarealerne.
Ved eventuel opsætning af vejbelysning, vil lyspåvirkningen være helt lokal og vil ikke have
en påvirkning på nataktive arter på områdernes udpegningsgrundlag.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
I driftsfasen vil der ske en lille stigning i emissionen af partikler og CO2. Det vurderes, at
stigningen er minimal, og ikke vil ske i umiddelbar nærhed til naturtyper på
udpegningsgrundlagene. Samlet set vil der ikke være en øget N-deposition inden for Natura
2000-områderne.
Anlægsprojektet har ikke nogen kumulative effekter i sammenhæng med andre projekter.
Samlet set vurderes påvirkningerne fra anlægsperioden og driftsfasen ikke at medføre en
væsentlig påvirkning på Natura 2000-områderne N173 eller N177.
10.9 Geologi, grundvand og hydrologi
10.9.1 Eksisterende forhold
Projektet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Samtidigt ligger en
stor del af projektområdet inden for indvindingsoplandet til almene vandforsyning (IOL).
Geologisk består jordlagene af moræneler, -sand og -grus samt smeltevandssand, saltvandsler
og -grus, der overlejrer kalken. De terrænnære jordlag i området består langt overvejende af
moræneler og mindre områder med smeltevandsler. Kun i meget begrænsede områder er der
truffet sand ved terræn. Mulighederne for nedsivning af overfladevand i området er
begrænset.
Det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet i hele projektområdet. Der er derfor ikke
udpeget nitrat - eller pesticidfølsomme områder inden for projektområdet.
Smeltevandssandet udgør det primære grundvandsmagasin i området. Herfra indvinder
Lolland Forsyning grundvand til Maribo Vandværk fra en kildeplads nær skovområdet
Skåningshave. Østofte-Nørballe vandværk indvinder grundvand fra boringer i Østofte.
Der findes 2 regionale grundvandsforekomster indenfor projektområdet. Begge
grundvandsforekomster opfylder miljømålet om god kvantitativ tilstand, men ikke miljømålet
for kemiske tilstand på grund af fund af pesticider.
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der er generelt ikke behov for midlertidigt at grundvandssænke under anlæg af projektet, da
moræneler ved terræn langs store dele af strækningen gør, at grundvand kan håndteres ved
almindelig tørholdelse af udgravningen med lænsepumper.
Der kan dog blive behov for midlertidigt at grundvandssænke ved Koholtvej og Nældevads
Å, samt i forbindelse med blødbundsudskiftning i området ved Nældevads Å.
Behovet for grundvandssænkning vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen.
Der udføres afværgeforanstaltninger således, at det sikres, at der ikke sker en påvirkning af
grundvandet, herunder sker en forringelse af den nuværende tilstand eller hindring af
målopfyldelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
I forbindelse anlægsarbejdet kan der ske uheld og spild. Hvis det forekommer, kan det
medføre en lokal forurening af det terrænnære grundvand. I forbindelse med anlægsarbejdet
opbevares og håndteres kemikalier og brændstof således, at risikoen for spild og uheld
minimeres. Hvis der alligevel sker et spild, vil dette være lokalt og kan hurtigt afgraves og
bortskaffes inden spredning.
Det vurderes derfor samlet, at anlægsarbejdet ikke vil påvirke grundvandsforekomsterne,
samt ikke vil forringe grundvandsforekomsternes nuværende tilstand eller hindre senere
målopfyldelse.
10.9.3 Påvirkning efter udbygning
Efter udbygning af vejanlægget vil vejvandet blive opsamlet og ledt af tætte grøfter til
regnvandsbassiner i særlige drikkevandsområder (OSD). På en mindre del af strækningen,
der ligger uden for OSD-området, etableres vejafvandingen uden tæt bund, og vejvandet
bliver nedsivet.
Håndteringen af vejvand vil ikke påvirke drikkevandsressourcerne og
grundvandsforekomsternes kemiske tilstand, da grundvandsmagasinerne er velbeskyttede af
mere end 20 meter moræneler på hele strækningen, og der ikke anvendes pesticider i
driftsfasen.
Grundvandforekomsterne har god kvantitativ tilstand. Det forøgede befæstede vejareal
vurderes ikke at påvirke grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne eller
tilstrømningen af grundvand til områder med våd natur.
Der etableres dræn langs vejen på dele af strækningen. Da drænene placeres i moræneler og
udelukkede har til formål at tørholde vejkassen vurderes, at det ikke vil påvirke
grundvandsstanden i området, reducere grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne
eller tilstrømningen af grundvand til områder med våd natur.
I driftsfasen vurderes påvirkningen fra vejanlægget på drikkevandsressourcen,
grundvandsforekomster og indvindingsboringer samlet set at være ubetydelig.
Vejanlægget vurderes ikke at hindre senere målopfyldelse eller forringe den nuværende
kvalitet eller kvantitet af områdets grundvandsforekomster.
10.9.4 Afværgeforanstaltninger
I forbindelse med detailprojekteringen vil behovet for grundvandssænkning og reinfiltrering
blive fastlagt ved pumpetest og lignende. På den baggrund dimensioneres
grundvandssænkning og reinfiltrering, så risikoen for påvirkning minimeres mest muligt.
Ligeledes fastsættes eventuelt behov for udledning af grundvand til vandløb. Kvaliteten af det
oppumpede grundvand undersøges i forbindelse med de udførte pumpetest. På den baggrund
dimensioneres den rensning af det oppumpede grundvand, der er nødvendig for, at
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
grundvandet kan reinfiltreres eller evt. udledes til vandløb. Samtidigt fastsættes den
nødvendige overvågning og styring af grundvandssænkningerne.
Overvågningsprogrammet indeholder placering af målesteder for vandmængder, vandspejl og
vandkvalitet, målefrekvenser, aktionsværdier, handling ved overskridelse af aktionsværdier
samt plan for kontrol, tilsyn og dokumentation. Vandkvaliteten af det oppumpede grundvand
overvåges, uanset om det oppumpede vand reinfiltreres eller udledes til recipient. Der er
forskellige krav til analyse af det oppumpede grundvand alt efter beliggenhed, lokale forhold
og recipientforhold. Analyseprogrammet skal indeholde de parametre, der er relevante for at
sikre, at grundvandet ved recirkulation eller eventuel udledning ikke fører til en forringelse af
tilstanden eller hindrer senere målopfyldelse i grundvandsforekomster eller målsatte
vandområder.
Analyseprogram, behov for overvågning og de øvrige vilkår for grundvandssænkningerne
fastsættes endeligt af Lolland Kommune, der er myndighed i forbindelse med tilladelse til
grundvandssænkning, reinfiltration udledning.
Eventuelt oppumpet vand fra grundvandssænkninger renses inden udledning til vandløb for at
sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav og grænseværdien for okker. Flowmængden i
udledningen tilpasses vandføringen på udførelsestidspunket og udledningspunktet
erosionssikres for at hindre erosion af bund og brinker og sedimentspredning til vandløbet.
10.10 Overfladevand
10.10.1 Eksisterende forhold
Vejanlægget passerer Nældevads Å, som er målsat, samt flere tilløb der ikke er målsatte. Den
økologiske tilstand for Nældevads Å er ukendt. Den kemiske tilstand er ikke-god, da
miljøkvalitetskravet for kviksølv målt i biota samt kobber og barium er overskredet.
Der er lavet feltundersøgelser og målt DVFI (Dansk Vandløbs-Fauna Indeks) og DFI (Dansk
fysisk indeks) i marts 2022 på 8 forskellige stationer inden for projektgrænsen i 3 forskellige
vandløbssystemer i Lolland Kommune: Tilløb til (T.T.) Maribo Nørresø, Nældevads Å og
T.T. Nældevads Å inden for området.
Nældevads Å afvander til kystvandområde 34 ”Smålandsfarvandet” som indgår i
vandområdeplanerne 2021-2027. Vandområdets samlede økologiske tilstand er god. Den
kemiske tilstand er ikke-god, hvilket skyldes overskridelser af miljøkvalitetskrav for
cadmium, bly og kviksølv.
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil i anlægsperioden kunne forekomme udvaskning af finkornet materiale samt spild af
miljøfarlige stoffer, som vil kunne påvirke overfladevand. Påvirkningen vurderes at være
begrænset, da arbejde langs med vandløb skal begrænses og regnvandsbassiner, der er forsynet
med dykket udløb og afspærringsmulighed, etableres tidligt i anlægsperioden for at kunne
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
modstå eventuelle spilduheld samt udvaskning af finkornet materiale til recipient. Det er
derudover en forudsætning, at der foreligger en beredskabsplan, som entreprenøren skal følge
i tilfælde af uheld med spild og lignende.
Der kan ske påvirkning af Nældevads Å i forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger.
Det oppumpede grundvand vil i videst muligt omfang blive reinfiltreret fremfor at blive udledt
til recipienter. Såfremt reinfiltration ikke er mulig, iværksættes afværgetiltag, der sikrer, at
vandløbets tilstand ikke påvirkes negativt af den udledte vandmængde. Desuden skal det
oppumpede grundvand renses tilstrækkeligt for okker, suspenderet stof og miljøfarlige stoffer
inden udledning. Afværgetiltag vil sikre, at den midlertidige grundvandssænkning ikke udgør
en forringelse for målsatte vandforekomster og ikke hindre målopfyldelse for målsatte
vandforekomster.
Det målsatte vandløb Nældevands Å udbygges med brinker, således det lever op til kravene
for faunapassage af typen B1 (våd).
10.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udledning af vejvand sker via våde regnvandsbassiner. Vejvandet renses og forsinkes inden
udledning, og vandløbene beskyttes mod erosion og hydraulisk overbelastning. Udledningen
af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til recipienten mindskes som følge
af opholdstiden og rensning i bassinet.
Som led i miljøvurderingen er det fastslået, at koncentrationen af kobber, zink og
benz(a)pyren i vejvand på beregningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
ved udløb til Nældevads Å. Det er et iboende faktum ved alle regnvandsbetingede udløb, at
indholdet med de nuværende teknologiske muligheder ikke kan elimineres fuldstændigt. Det
medfører, at der kan ske overskridelse af de generelle miljøkvalitetskriterier for stofferne i
selve udledningspunktet. Udledningen vil dog ikke udgøre en forringelse af tilstanden eller
hindre målopfyldelse for Nældevads Å, da der sker en umiddelbar initialfortynding i
udløbspunktet, og stigningen i koncentrationen derfor ikke vil være målbar.
Det vurderes, at udledningen til ikke målsatte tilløb til Nældevads Å vil være fortyndet, inden
udledning til det målsatte vandløb Nældevads Å, og dermed ikke udgør en forringelse eller
hindring af målopfyldelse i Nældevads Å.
Etablering af brinker omkring Nældevads Å opgraderer passagen til en faunapassage af type
B1 (våd). Passagen udgør en lokal påvirkning på baggrund af reduceret lysindfald i selve
underføringen. Da påvirkningen er lokal, vurderes denne ikke at påvirke vandområdernes
tilstand eller hindre målopfyldelse.
Da der ikke sker forringelse af tilstanden eller hindring af målopfyldelse i Nældevads Å eller
opstrømsliggende recipienter, vurderes det, at der ikke sker en forringelse eller hindring af
målopfyldelse af slutrecipienten vandområde 34 Smålandsfarvandet.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det vurderes dermed samlet, at udledningen ikke medfører en forringelse af den kemiske eller
økologiske tilstand i målsatte vandområder, ligesom udledning ikke vil medføre en hindring af
målopfyldelse.
10.10.4 Afværgeforanstaltninger
Regnvandsbassinerne dimensioneres så store, at mængden af det vand, der udledes, vil udgøre
en begrænset del af vandføringen i vandløbene. Afløbet fra bassinerne reguleres med en
drosselledning. Det sikrer, at vandet fra bassinerne udledes med en forsinkelse, der svarer til
den naturlige afstrømning og derved ikke medfører erosion eller anden fysisk påvirkning af
vandløbene.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i henhold til den bedst anvendelige teknologi (BAT), så
indholdet af metaller og andre miljøfarlige stoffer fra vejen og trafikken renses så meget, at
vejvandet, efter umiddelbar fortynding i udløbet til vandløbene, ikke påvirker vandkvaliteten i
vandløbene.
Alle regnvandsbassiner vil være forsynet med en lukkemekanisme ved udløbet, hvorved det
bliver muligt at opsamle eventuelle spildstoffer og miljøfarlige stoffer i tilfælde af uheld eller
spild på motorvejen inden udløb til vandløb og søer. Samtlige regnvandsbassiner etableres med
tæt bund for at sikre, at der ikke sker nedsivning til grundvandet.
Regnvandsbassinerne etableres tidligt i anlægsperioden, og hvor det ikke er muligt, etableres
midlertidige bassiner til fældning af materialer og beskyttelse af vandområderne under den
følsomme periode, hvor overjorden er blottet og udsat for erosion.
Forud for eventuel udledning af oppumpet grundvand vil grundvandet blive analyseret og de
nødvendige renseforanstaltninger vil blive fastlagt i forbindelse med indhentning af
udledningstilladelse hos Lolland Kommune. Der skal samtidigt udarbejdes en plan for løbende
overvågning af vandkvaliteten i det udledte vand, og tiltag, der skal iværksættes for at sikre, at
gældende miljøkvalitetskrav for udledning af grundvand til recipienter kan overholdes, og
opnåelse af miljømålene ikke forhindres for målsatte vandområder.
10.11 Forurenede grunde
10.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet forudsætter, at større mængder jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt efter jordforureningsloven.
Jordforurening på vidensniveau 1 (V1) er formodet jordforurening, mens jordforurening på
vidensniveau 2 (V2) er dokumenteret jordforurening, derudover er områdeklassificeret jord
(al jord inden for byzone) diffus forurenet. Jord inden for vejareal, herunder rabatjord,
betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som lettere forurenet, da jorden kan indeholde
forhøjede koncentrationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Der er foretaget en systematisk gennemgang af flyfotokortlægning indenfor
undersøgelsesområdet for at lokalisere fokusområder i undersøgelsesområdet i forhold til
muligt forurenede arealer og arealer med potentielle geotekniske konflikter, herunder fyld- og
lossepladser, opfyldninger, industriarealer, blødbundsarealer, vandhuller og oplagspladser.
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Kortlagte områder berøres ikke ved anlægsprojektet.
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i anlægsperioden skal ske med fokus på at
minimere og så vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder grundvand,
overfladevand og følsom natur. Håndtering af forurenet jord skal ske forskriftsmæssigt i
henhold til gældende lovgivning, herunder jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og
regler udstedt i medfør heraf.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i forbindelse med anlægsarbejdet.
10.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den nye omfartsvej vil jorden med tiden blive diffust forurenet med tungmetaller,
olieprodukter og tjærestoffer (PAH) fra trafikken. Jorden vil i fremtiden blive betragtet som
lettere forurenet vejjord.
Påvirkning af jord og grundvandsforurening ved spild af olie og andre miljøfremmede stoffer
i forbindelse med uheld vurderes at være begrænset, da håndteringen vil ske i henhold til
gældende lovgivning og beredskabsplan.
Regnvandsbassinerne anlægges med dykket udløb og afspærringsmulighed, så evt. spild på
vejen kan tilbageholdes i bassinerne inden udløb til recipienten. Ved drift skal bassinerne
oprenses jævnligt for at fjerne sediment og bundslam.
Der vil derfor skulle ske håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner i forbindelse
med drift, fremtidige anlægsarbejder langs rute 9 og oprensning af regnvandsbassinerne.
10.12 Råstoffer, jordhåndtering og affald
Indenfor undersøgelsesområdet er der ikke udlagte områder til råstofindvinding, hverken
råstofgraveområder eller råstofinteresseområder. De nærmeste råstofgraveområder er
beliggende mere end 13 km fra undersøgelsesområdet.
For bygge- og anlægsaffald forudsættes, at det håndteres og bortskaffes forsvarligt via
bestående ordninger i henhold til Lolland Kommunes gældende affaldsregulativer.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
10.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og materialer i form af især grus, asfalt og
beton. Forbruget af råstoffer til udbygning af rute 9 vurderes at være ubetydeligt.
I projektet søges indarbejdet så meget projektjord som muligt i vejanlægget. Dette sparer
både ressourcer og transport. Derudover vil der blive genanvendt materialer i det omfang det
er muligt, således der ikke skal benyttes jomfruelige ressourcer, herunder ren jord.
Bortskaffelse af affald fra projektet forudsættes at overholde regulativer og lovgivning på
området. Miljøpåvirkningen afhænger af mængder og muligheder for genanvendelse.
Andet affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, vil blive deponeret.
10.12.2 Påvirkning efter udbygning
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af vejen vil der løbende være et mindre
forbrug af materialer i form af sand, grus, asfalt og stål/metal. Der vil desuden blive dannet
mindre mængder affald i forbindelse med den almindelige drift og vedligeholdelse af
omfartsvejen, som håndteres i henhold til de gældende kommunale regulativer. Derfor
vurderes påvirkningen at være ubetydelig.
10.13 Arealindgreb og ledninger
10.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 26,9 ha til selve vejanlægget på rute 9 og ca. 9,9 ha til
midlertidige arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af ekspropriation i
forskelligt omfang. Det estimeres, at ca. 10 ejendomme kan blive totaleksproprieret.
10.13.2 Påvirkning af ledninger
Større ledninger i og i nærheden af rute 9 er blevet kortlagt, og omlægning af ledninger vil
ske efter dialog og aftale med ledningsejerne i projekteringsfasen.
Vejanlægget møder Lolland Varmes hovedledning ved tilslutningen til Vestre Landevej ved
Skibevej, hvor de vil få et parallelt forløb langs Vestre Landevej. Omkring Lærkevej krydser
vejanlægget pumpestationens ledninger, og igen omkring Koholtvej. Vejanlægget krydser et
fjernvarmerør øst for Sørup, hvor omfartsvejen tilsluttes Vestre Landevej.
Energinets 132 kV luftledning krydses flere gange vest for Koholtvej. Energinets
gastransmissionsledning, som har været planlagt sideløbende med
miljøkonsekvensvurderingen af rute 9, og der sker en krydsning af ledningen ved Lærkevej.
Her vil forløbet af gasledningen og vejanlægget være placeret samme sted på en ca. 250-300
meter lang strækning.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Der ligger desuden mange andre ledninger, kabler og rør, fx tele- og fiberkabler, som også vil
blive kortlagt og håndteret i den kommende projekteringsfase i samarbejde med de enkelte
ledningsejere.
10.14 Støjisoleringsordningen
Der vil blive etableret en ordning om tilskud til facadeisolering af særligt støjramte
helårsboliger.
Vejdirektoratet vil administrere ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger vil typisk omfatte
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra
vejanlægget. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12
måneder efter, at det pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen vil ophøre 60 måneder efter ibrugtagning af det udbyggede vejanlæg.
11. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet vil kunne gennemføres inden for EU-rettens
rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen udført de nødvendige
vurderinger af anlægsprojektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstemmelse
med habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
11.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør heraf, for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladelsen til anlægsprojektet i
overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten
herunder vurdering af anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel
2 a. De gennemførte miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel 2 a,
for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Lovforslagets pkt. 10 indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet.
Anlægsprojektet er således
miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne vedtages af
Folketinget i enkeltheder ved lov.
Med Folketingets
vedtagelse af
lovforslaget
bemyndiges transportministeren til at
gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og
miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af loven og inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på miljøet. Eventuelle
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
11.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er der i Danmark udpeget en
række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets
bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes.
Vedtagelsen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor
gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der er udført de nødvendige vurderinger af
projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.
Som anført i pkt. 10 er det i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet i
lovforslagets § 1 konstateret, at der ikke er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
områderne N173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og
Hyllekrog-Rødsand samt N177 Maribosøerne. Der er derfor ikke foretaget en
konsekvensvurdering for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets
udpegningsgrundlag, jf. habitatdirektivets artikel 6.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og
plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter,
der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter
og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse
gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og
en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for
så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus
i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn
til andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5
er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt
artsfredningsbekendtgørelsen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte
lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af bilag IV-
arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærmere beskrevet i de
bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger i
henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemførelsen af
anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren for projektet vurderet, at den
økologiske funktionalitet er opretholdt i driftsfasen.
11.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (herefter Århuskonventionen). EU er kontraherende part
under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for
offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og
Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som
har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret
uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens
artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige
organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens
artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter
(VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der
opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller
undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende
lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt
søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2
og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler,
hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke
uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og
VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets
almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2,
stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske
domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 (Kommissionen
mod Storbritannien) vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af
dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af
tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på
at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og
kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse
betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027.
Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at der foreligger en forringelse af
den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer
(f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand -
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet allerede
befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette
vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen (C-525/20)
endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede
konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsætter
nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17 om
strategier til forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdirektivet
supplerer således vandrammedirektivet med mere specifikke kriterier for vurdering af
grundvandets kemiske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og bekæmpe forurening af grundvandet i
Den Europæiske Union (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af grundvandets
kemiske status og foranstaltninger til at reducere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomsternes indvirkninger på indbyrdes
forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes skal
beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-535/18) fastslået, at
principperne i afgørelsen C-461/13 om forringelse af tilstanden for overfladevandområder
også gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode 2021-2027 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder og indsatsbekendtgørelsen . Konkrete miljømål er herved fastlagt
ved bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendtgørelsen.
Bestemmelsen implementerer vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 omhandlende
fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18 endvidere fastslået, at kompetente
myndigheder ikke kan træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra
a-d, er opfyldte, og at myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære en
forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden kan træffe afgørelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Udgangspunktet fremgår af § 8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter myndigheder ved
administration af øvrig lovgivning, herunder også dette lovforslag efter vedtagelse, skal
forebygge forringelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af deres miljømål ikke
hindres. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 7 i indsatsbekendtgørelsen,
hvorefter det, under en række skærpede betingelser, kan undlades at gennemføre eventuelle
foranstaltninger fastlagt for det konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet. Fravigelsen
skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i en
grundvandsforekomsts niveau, den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal
mindskes mest muligt, ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og
der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre løsning. Fravigelse
kræver tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle
væsentlige konflikter vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningerne.
Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. Det
sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse
med detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at
dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke
påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters tilstand.
11.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at opnå eller opretholde god
miljøtilstand i danske havområder.
Direktivet er implementeret ved havstrategiloven. Havstrategiloven omfatter alle danske
farvande herunder havbund og undergrund på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske
zoner. Havstrategiloven finder imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale
farvande, der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i det omfang disse farvande er
omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår i
en vedtaget Natura 2000-plan efter Miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj
2023 om miljømål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gennemfører regeringen havstrategier
over 6-årige cyklusser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden i havet og de
kumulative effekter fra presfaktorer på havmiljøet. Med havstrategierne fastsættes desuden
miljømål samt overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der er fastsat i havstrategierne.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0053.png
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet i dette lovforslag vurderet, at der
ikke vil være en væsentlig påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke
vil være påvirkning af det marine økosystem.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2023 til den 15. januar 2024 (XX
dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Cyklistforbundet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Danske Regioner, DI Transport, Energinet, FDM,
Friluftsrådet, KL, Lolland Kommune, NOAH, Region Sjælland og Rådet for Bæredygtig
Trafik.
13. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Projektet finansieres via
finansloven af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet
anlægsbudget i mia. kr.
2024-prisniveau, FL-24
143,35) anslås til 352,7mio.
kr. i 2025-2030.
Udgifter for Vejdirektoratet
til drift og vedligehold af de
udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvens
er for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Begrænset
meradministration i
anlægsperioden for
henholdsvis
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0054.png
Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i
relation til projektet skulle
behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Regionale konsekvenser
Sikrer bedre
fremkommelighed og
trafikafvikling
Projektet medfører mindre
trængsel og mere pålidelig
rejsetid, hvilket medfører
positive økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet.
Mindre konsekvenser for
erhverv i Nørreballe og
Pårup
Der vil under anlægsarbejdet
være trafikale gener, men
arbejderne bliver tilrettelagt,
så de forårsager færrest
mulige gener for
vejtrafikken.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Det fører til flere fordele –
både ved transport af varer
og bedre adgang til
arbejdskraft.
Fordelene kan øge
virksomhedernes
produktivitet, da deres
konkurrenceevne forbedres.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Projektet medfører mindre
trængsel og mere pålidelig
rejsetid.
Ingen
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer.
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer og ved at
klageadgange til anden
administrativ myndighed
afskæres.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2955089_0055.png
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Der forventes en mindre
stigning i trafikken som
følge af projektet. Det vil
betyde en stigning i CO2-
udslippet fra trafikken.
Forstyrrelse af befolkning
ved jordkørsel, ramning af
spunsvægge og andet
anlægsarbejde.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Færre støjbelastede boliger
ved etablering af den
planlagte støjafskærmning.
Forholdet til EU-retten
Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af
indvirkningerne på miljøet og om inddragelse af
offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet
gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På
baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden
for rammerne af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Offentlige veje defineres i vejlovens § 3, nr. 2, som veje, gader og broer, der er åbne for
almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune. De offentlige veje inddeles i
statsveje og kommuneveje. Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren er
vejmyndighed for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2, følger det, at administrationen af
statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet.
Af vejlovens § 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene.
Af vejlovens § 12, stk. 1, 1. pkt., følger, at det ved lov bestemmes, hvilke offentlige veje der
skal være statsveje, hvilke nye statsveje, der skal anlægges, og hvilke der skal nedlægges
eller overgå til anden status.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at transportministeren bemyndiges til 1) at udbygge rute 9 ved
Nørreballe, 2) nedlægge dele af statsvejen Vestre Landevej og 3) nedklassificere en strækning
af Vestre Landevej og 4) anlægge og omlægge kommunale veje og stier.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren vil være bemyndiget til at foretage
udbygningen af rute 9 ved Nørreballe, som foruden anlæg af en ny omfartsvej nord om
Nørreballe også omfatter bl.a. etablering af nye kryds, overføring af Koholtvej på en bro over
omfartsvejen, anlæg af nye lokaleveje og adgangsvej, underføring af Nældevads Å samt en
cykelsti fra Nørreballe til Sørup. Transportministeren vil derudover være bemyndiget til at
nedlægge to mindre delstrækninger af statsvejen Vestre Landevej, nedklassificere en
delstrækning af statsvejen Vestre Landvej til kommunevej samt anlægge og omlægge
kommunale veje og stier.
Nedlæggelse af dele af statsvejen og nedklassificering af en delstrækning af statsvejen til
kommunevej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse af vejlovens regler om
nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Når Lolland Kommune overtager delstrækningen, vil kommunen samtidig være
vejmyndighed i medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den almindelige ordning
i vejloven har kommunalbestyrelsen efter overdragelsen af anlægget de beføjelser og
forpligtelser, som den kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden
lovgivning herunder vedligeholdelsesforpligtelsen, jf. vejlovens § 8, stk. 1.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det er hensigten, at transportministeren vil delegere sin kompetence til Vejdirektoratet, som
står for den egentlige gennemførelse af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 1, stk. 2,
at kort over anlægsprojektet nævnt i stk. 1, fremgår af bilag 1 til
loven.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige
med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for udbygning af
rute 9 ved Nørreballe nævnt i § 1 og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil udgøre
hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af
den samlede udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder
m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, som forpligter
transportministeren til at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg findes i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og
2, ikke kræver administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17
h, stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i
§ 3,
at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, hvorefter transportministeren
bemyndiges til at udbygge rute 9 ved Nørreballe, jf. lovens bilag 1 og projektbeskrivelsen i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er
beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, som ligger til grund for
Folketingets vedtagelse af loven.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingen til anlægsprojektet og godkendelse i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering af projektets indvirkninger på
miljøet, jf. lovens § 3. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der ikke
meddeles administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i stedet
for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurdering vil det være en
forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse
med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport.
Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det er en forudsætning, at projektet vil blive udført inden for rammerne af de miljømæssige
vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i praksis dets
entreprenører – at udføre de pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at
indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, vil bestemmelsen i § 3 ikke
indebære en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmelse med reglerne i vejlovens
kapitel 2 a. Lovforslaget vil heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre
afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye
anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i
loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det følger af VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, at en miljøkonsekvensrapport bl.a. skal
indeholde en beskrivelse af projektets særkender og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det foreslås i
§ 4,
at anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger ved gennemførelse
af projektet, jf. § 1, i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i
vejloven.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed vil være forpligtet til at
iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel
skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til
de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For
at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i
nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for
habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som iværksættes. Andre
mulige afværgeforanstaltninger end dem, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten, vil kunne
blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere
udmøntning af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet
for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil
kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførelsen
af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30,
herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører
artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i
den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven
og planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke kræver tilladelse efter § 35, stk.
1, i lov om planlægning, og § 20, § 65, stk. 1 og stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af lovens § 1, vil være undtaget fra
kravet om, at der skal indhentes tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, og
naturbeskyttelseslovens § 20 og at det ikke vil være nødvendigt at søge dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forholdet mellem anlægsloven og de
regler i plan- og naturlovgivningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v. inden
foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til
opførelse af anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og
installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre anlæg og ændre arealanvendelsen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
På tilsvarende måde vil fravigelsen af naturbeskyttelseslovens § 20 betyde, at der ikke skal
indhentes tilladelse til opførelse af anlæg omfattet af lovforslaget, herunder de midlertidige
anlæg og installationer i åbent land. Opførelsen af anlæg sker under hensyntagen til
landskabelige værdier og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen varetager.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den øvrige fysiske planlægning og
naturbeskyttelseslovens § 20 skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces, der ligger
forud for den forventede vedtagelse af anlægsloven. Der er gennemført en
miljøkonsekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige og
miljømæssige påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring af berørte parter er varetaget, dels
gennem den forudgående proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er afholdt
høring med borgermøder, dels gennem den efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der
også vil blive afholdt offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der påvirkes
af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens § 20 vil gælde hele vejanlægget,
dvs. selve vejen med tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde eller skærme,
samkørselspladser, anvendelse af midlertidige arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til
brug for vejens etablering og drift. Fravigelsen vil også gælde ved ændringer i projektet inden
for rammerne af vejlovens kapitel 2 a.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der uden dispensation efter naturbeskyttelseslovens
§ 65, stk. 1 og 2 kan ske arbejder inden for sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttelseslinjen,
jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Anlægsprojektet, jf. § 1 vil ikke kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte
beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra
beskyttelseslinjerne fraviges i anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at søge om
en dispensation.
Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger samt miljøkonsekvensvurderingen for
en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt kan
kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er
fraveget. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen vil dog kun regulere arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1, herunder
afværgeforanstaltninger omfattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1, vil
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
således stadig forudsætte, at Vejdirektoratet indhenter de fornødne tilladelser og
dispensationer m.v. efter den i § 5 nævnte lovgivning.
Bestemmelsen vil endvidere alene finde anvendelse i anlægsperioden, indtil projektet, jf. § 1,
er færdigt i sin helhed. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love skal det
lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er
gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden,
f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og
reglerne i museumslovens kapitel 8 og 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i
§ 1.
Det foreslåede vil medføre, at anlægsprojektet ikke kræver fysisk planlægning efter
planloven, men at anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet. Det vil
således ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for
at kunne gennemføre projektet. Arbejderne som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1 i både
det permanente og det midlertidige projektområde vil heller ikke kræve dispensation eller
lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne vil imidlertid ikke
finde anvendelse i forbindelse med projektets udførelse.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder
anvendelse, så bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, varetages af Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myndigheder.
Det foreslås i
§ 5, stk. 3,
at hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
varetages af transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, vil indebære, at dele af den almindelige
plan-, miljø- og naturlovgivning ikke vil finde anvendelse, varetages hensynene bag disse
regler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde
anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne
i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor
vil bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke få betydning for det beskyttelsesniveau, som
normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil
således ikke bidrage til et øget beskyttelsesniveau.
Til § 6
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i forslagets § 1 vil der skulle indhentes
diverse administrative tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om vandløb. Det
er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at medmindre andet fremgår af lovens
bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov nr. 1715 af 27.
december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6
og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b og 72,
når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8,
lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Tilsvarende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, der kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sagerne behandles i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.
Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1 og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling. Miljøministerens
afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra
afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser
efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser efter § 54
a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvis den der klager er klageberettiget i sagen.
Efter § 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar
2024, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, en særlig klage-
eller tilsynsmyndighed kan tage stilling til den pågældende sag. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven gælder for projektet. Det vil betyde, at der vil blive
truffet afgørelser om projektet over for Vejdirektoratet som anlægsmyndighed samt dennes
entreprenører. De kompetente myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det kan
ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de
afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage
over afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug for projektet nævnt i § 1,
ikke følger de normale regler i de respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan
indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Afgørelserne kan fortsat påklages til transportministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene
efter de almindelige regler herom, dog inden for 6 måneder, jf. lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til arbejder i projektområdet, idet
bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når disse
påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de nævnte love. Forslaget ændrer
således ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk. 1, nævnte
love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om
fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og
betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperioden,
herunder også ved projektændringer godkendt af Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens
kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter
disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er
det den generelle vurdering, at hensynet til gennemførelsen af anlægsprojektet kan indgå med
betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægsprojektet vil i nogle tilfælde
desuden forudsætte forudgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De
miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i
miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke foretages en ny miljøkonsekvensvurdering.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i de gennemførte
miljøkonsekvensvurderinger, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de
respektive love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. Forslaget vil heller ikke ændre ved den almindelige adgang til at klage til
Folketingets Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 6, stk.
2, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 vil
være reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for
tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat gælde. Hvor det ved udøvelsen af et
skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller
et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage
og lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den
forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i vandløbsloven og
miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i
§ 6, stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere
bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kompetence til at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1
nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige
hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har
betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen
kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse
i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter
bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1. Hensynet til anlægsprojektet,
herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, kan dog
tillægges betydning, hvis det er muligt efter de pågældende love. Selvom transportministeren
måtte beslutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at
overtage kompetencen i en tilsynssag.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
myndighed. Sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende
transportministerens afgørelser efter stk. 2 og 3 gælder reglerne om søgsmålsfrist og
omkostninger i lovforslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand vil fortsat være gældende.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder
afgørelser om aktindsigt i disse sager.
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særregler om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og
miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse særregler fraviges, kan de kommunale
tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold til
andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 4,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til
ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om
anlægsprojektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt og
sagsbehandlingsregler.
Det vil alene være sager efter forslagets § 6, stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med i anlægsperioden. Således vil de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i
forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter
offentlighedsloven.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2
og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger,
herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal videregive de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i
besiddelse af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe
– til brug for transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels til
bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der
reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges
afgivet i en bestemt form.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder,
der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde
ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om
private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og
bymæssige områder.
For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3, at staten
afholder udgifterne til ledningsarbejderne i forbindelse med et statsvejsanlæg. Uden for
offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører
ledningsarbejderne,
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
anlægsprojektet nævnt i § 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
projektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i
forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af
ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning,
såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at ledningsarbejder udføres af
ledningsejer.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter §
77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over
vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet i særlige tilfælde kan lade
ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mellem
vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsarbejdets udførelse.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at
anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på,
at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren
skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således
skulle inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at anlægsmyndigheden ved gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. §
1, skal tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal
koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at hvis der ikke kan opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og
ledningsejeren omfattet af § 7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have
meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, hvad der skal gælde, såfremt der ikke
kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer,
hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren vil i så fald
kunne kræve, det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at
anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 2, til at udstede et påbud til
ledningsejeren vil gælde, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der
gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, skulle rette
henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det
planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for
en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed
forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en
forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser f.eks. i form af
erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der vil blive forsinket i udførelsen af
deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne
på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke
udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske
anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 3, til at udføre de påbudte
ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der
gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller
over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i
forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger,
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om
tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen,
men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette
gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse
af bestemte ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har
kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med
ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end
ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at
behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de
forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den
tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages
erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der
er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse med administrativ praksis på
området betyde, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 7, og tvister om erstatning som følge af en
afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som
nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i
forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 9 til at
behandle tvister omfattet af forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer af et
ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at reglerne i vejlovens § 103 finder anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse
ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk. 1. Det følger
heraf, at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele,
og at erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for
ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der været etableret en ordning, hvor
støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning foreslås
lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1. Der henvises bl.a. til lov nr. 624 af
den 11. juni 2024 om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og lov nr. 625 af den 11. juni 2024
om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet skal etablere og administrere en ordning om
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering
af boliger omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe
det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirektoratet udpeger de boliger, der omfattes af
ordningen. Udpegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
forholdene 12 måneder efter, at hele vejanlægget er taget i brug. Anlægget betragtes som
taget i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som Vejdirektoratet udpeger som
særligt ramt af støj som følge af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforslaget,
kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal være
modtaget senest 36 måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning vil være omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den
økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojektet vil det være nødvendigt at indsætte en
frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget i brug vurderes at være
en rimelig periode for en ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage
støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som nævnt ovenfor som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle
spor.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil medføre, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil kunne påklages til
transportministeren. At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til
transportministeren, er i overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ordninger i
andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for 4 uger
fra den dag, hvor denne har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4,
at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder
efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes det at være
nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det vil
betyde, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter, at
vejanlægget er taget i brug. Det foreslåede vil medføre, at hvis en ansøgning er indsendt
inden de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskudsberettigede
støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60
måneder efter, at vejanlægget er taget i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i
alle spor.
Der henvises herudover til pkt. 10.14 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling
for udgifter. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den
vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.
Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter
erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift
bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte
udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis
omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et
krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være
anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der efter en vis periode ikke kan
rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gælde
ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende
afgørelse. Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den
pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes
hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægsprojektet vil
blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den
pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det vil i praksis f.eks. betyde, at i
en situation, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om
torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da dette tidspunkt ligger
sidst.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at retten ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov,
skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven om den
tabende parts erstatning af udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal forslaget
ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil derfor skulle
forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens
praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil
kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udkast til lovforslag om udbygning af rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når
anlægsarbejderne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase, og når
støjisoleringsordningen er udløbet 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.