TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 70: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Revision af forsøgsordning for selvkørende motorkøretøjer og obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere), fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 70
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2024-25

TRU Alm.del - Bilag 70

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Revision af forsøgsordning for selvkørende motorkøretøjer og obligato-

risk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som æn-

dret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, § 13 i lov nr. 1546 af 12. december

2023, lov nr. 1570 af 12. december 2023 og § 4 i lov nr. 661 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 82

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om

en virksomheds udpegede sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt

gods skal indsendes ved anvendelse af den digitale løsning, som ministe-

ren stiller til rådighed.«

§ 92 g, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »på bestemte vejstrækninger« til: »i be-

stemte områder«.

§ 92 g, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Transportministeren fastsætter regler for forsøg med kørsel med

selvkørende motorkøretøjer. Transportministeren kan fastsætte nærmere

regler for de enkelte forsøg. Transportministeren kan i denne forbindelse

fravige bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3.«

§ 92 g

indsættes som

stk. 6-9:

»Stk. 6.

Lov om trafikselskaber finder ikke anvendelse på forsøg med

selvkørende motorkøretøjer, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at lov om trafiksel-

skaber finder anvendelse, hvis det vurderes, at et forsøg har karakter af of-

fentlig servicetrafik.

Stk. 8.

Ved fastsættelse af bestemmelser om forsøg efter stk. 5, fastsætter

transportministeren efter forhandling med justitsministeren regler om straf,

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 70: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Revision af forsøgsordning for selvkørende motorkøretøjer og obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere), fra transportministeren

UDKAST

herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslo-

vens regler. Transportministeren kan i den forbindelse efter forhandling med

justitsministeren fravige kapitel 17 og 18.

Stk. 9.

Transportministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler

om straf efter stk. 8 efter forhandling med justitsministeren bestemme, at en

tilladelsesindehaver kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gæl-

der en juridisk person, der er tilladelsesindehaver, selv om der inden for dens

virksomhed ikke er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere

til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som så-

dan.«

§ 92 h, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 92 h, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 indsendes til trans-

portministeren ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.«

§ 92 h, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 92 h, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

§ 92 h, stk. 6,

der bliver stk. 5, indsættes som

3. og 4. pkt.:

»Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som

assessoren skal vurdere efter stk. 4. Endvidere kan transportministeren fast-

sætte regler om, at en assessorvurdering helt eller delvist kan genanvendes,

såfremt ansøgeren søger om tilladelse til et nyt forsøg i et nyt område med

samme type køretøj, ligesom transportministeren kan fastsætte regler om

lempeligere vilkår for assessorvurderingen for FN- eller EU-typegodkendte

køretøjer og køretøjer, hvor der er en sikkerhedschauffør i køretøjet.«

10.

§ 92 i

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for

behandling af ansøgning om og udstedelse af tilladelse til forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer, jf. § 92 h, stk. 1.«

11.

§ 92 h, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

12.

§§ 92 j

og 92

ophæves.

UDKAST

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer i bestemte områ-

der

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transportministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ansøgningsprocessen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Assessorvurderingen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transportministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgi-

vere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Selvkørende teknologi kan potentielt bidrage til en positiv samfundsudvik-

ling for såvel borgere, som virksomheder og myndigheder, fordi teknolo-

gien på sigt kan frigøre værdifuld tid til opgaver, som ikke kan varetages

uden menneskelig indblanding, f.eks. at køretid kan benyttes til at løse andre

opgaver i stedet for at føre køretøjet. Teknologien er stadig i sit tidlige sta-

dium, men det er vigtigt, at vi også i Danmark sikrer, at vores regler ikke

udgør en hindring for, at vi kan gøre os erfaringer med en teknologi, som

efter alt at dømme vil blive afgørende faktor for at drive såvel erhverv som

den offentlige sektor effektivt i fremtiden.

Formålet med lovforslaget er at udmønte de anbefalinger, som fremgår af

evaluering af forsøgsordningen for selvkørende motorkøretøjer, som blev

udarbejdet af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet i 2022. Evalueringen er

udarbejdet på baggrund af den forsøgsordning for kørsel med selvkørende

motorkøretøjer, som blev etableret i 2017. I evalueringen er i alt otte anbe-

falinger til, hvordan forsøgsordningen kan gøres bedre. Fem ud af de otte

anbefalinger kræver lovændring, hvilket lovforslaget således følger op på.

De fem anbefalinger er følgende:

1. Den politiske involvering i godkendelsesprocessen reduceres. F.eks. ved

at det kun er forsøgstyper, der ikke tidligere er givet tilladelse til, som skal

forelægges for Folketingets Transportudvalg.

UDKAST

2. Godkendelser gives uden en særskilt udstedelse af bekendtgørelser for de

enkelte forsøg med tilhørende høringsperioder. I stedet laves en samlet be-

kendtgørelse, som kan rumme regler for forsøg med selvkørende motorkø-

retøjer.

3. Der kan gives tilladelse til kørsel i konkret definerede områder.

4. Mulighed for en mere lempelig proces for tilladelse til forsøg, der gen-

nemføres med en sikkerhedschauffør, bør overvejes.

5. Der bør overvejes en særskilt lempeligere ordning for kørsel med FN-

eller EU-typegodkendte køretøjer.

Som opfølgning på evalueringen har lovforslaget således til formål at gøre

processerne mere enkle i forbindelse med ansøgning om forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer i Danmark, når dette kan ske færdselssikkerheds-

mæssigt forsvarligt, samt at give mulighed for at der kan laves forsøg med

selvkørende motorkøretøjer i større områder end i dag. Formålet med lov-

forslaget er endvidere at lette assessorvurderingen i nogle konkrete tilfælde,

f.eks. hvis der benyttes FN- eller EU-typegodkendte køretøjer, eller når der

en sikkerhedschauffør i køretøjet.

Der vil med lovforslaget fortsat være tale om en forsøgsordning, som kan

danne grundlag for forskelligartede forsøg med selvkørende motorkøretøjer,

og forsøgene kan fortsat gennemføres til og med SAE niveau 4. SAE er en

standard, som opdeler køretøjerne i 6 automatiseringsniveauer. Niveauerne

går fra 0 til 5, hvor føreren i niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver i over-

ensstemmelse med færdselslovens almindelige regler. Førerens rolle på ni-

veau 3 og 4 fraviger førerens rolle efter færdselsloven.

Det er endvidere hensigten med lovforslaget at tilrettelægge forvaltningen

af forsøg med selvkørende motorkøretøjer mere enkelt. Efter lovforslaget

vil transportministeren således kunne fastsætte de nærmere betingelser for

forsøg med selvkørende motorkøretøjer i en overordnet rammebekendtgø-

relse. Efter denne bekendtgørelse vil Vejdirektoratet udstede administrative

tilladelser, som vil udgøre almindelige afgørelser i overensstemmelse med

forvaltningsloven. Der vil således ikke i udgangspunktet skulle udstedes

konkrete bekendtgørelser til hvert enkelt forsøg som i dag. Da der imidlertid

er tale om et område, som udvikles løbende, kan det ikke afvises, at et forsøg

UDKAST

vil have en sådan karakter, at der bør fastsættes særlige regler, som kun vil

gælde for dette konkrete forsøg, f.eks. straffebestemmelser. I disse tilfælde

vil det fortsat, inden for rammerne af den foreslåede forsøgsordning, være

muligt at kombinere en administrativ tilladelse med særbekendtgørelser til

et konkret forsøg, som det kendes fra den gældende ordning.

Da branchen blandt andet har tilkendegivet, at den nuværende proces er for

tung og bureaukratisk, idet særligt godkendelsesprocessen i Folketingets

Transportudvalg skaber usikkerhed i forhold til, om ansøgningen bliver god-

kendt, foreslås det, at ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

ikke vil skulle forelægges og godkendes i Folketingets Transportudvalg.

Udvalget vil dog løbende modtage orienteringer om de forsøg, som tillades

efter ordningen. Dette vil efter Transportministeriets vurdering medvirke til

at optimere ansøgningsprocessen, så den ikke er en hindring for, at det bliver

nemmere at udføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer i Danmark.

Derudover er formålet med lovforslaget at indføre hjemmel til, at transport-

ministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om en virksomheds ud-

pegede sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods skal indsendes

ved anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilladelse til kørsel i bestemte områder

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 92 g, stk. 2, i færdselsloven, at forsøg med selvkørende

motorkøretøjer skal gennemføres på bestemte vejstrækninger. Transportmi-

nisteren har dermed ikke hjemmel i færdselsloven til at tillade forsøg med

selvkørende motorkøretøjer i bestemte områder. Det fremgår endvidere, at

forsøg kan afgrænses til bestemte tidspunkter, samt at forsøg altid skal gen-

nemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der kan gennemføres for-

søg til og med SAE niveau 4.

SAE en standard, som opdeler køretøjerne i 6 automatiseringsniveauer. Ni-

veauerne går fra 0 til 5, hvor føreren i niveau 0, 1 og 2 varetager sine opgaver

i overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler. Førerens rolle

UDKAST

på niveau 3 og 4 fraviger førerens rolle efter færdselsloven. Føres et selvkø-

rende motorkøretøj således, uden at en fysisk person har fuld kontrol over

køretøjet på den måde, som er foreskrevet i færdselslovens almindelige reg-

ler, kan køretøjet således alene benyttes til almindelig færdsel på vej, hvis

transportministeren har meddelt tilladelse hertil i medfør af lovforslaget.

En ansøgning om tilladelse til forsøg forudsættes blandt andet at indeholde

oplysninger om forsøgets geografiske udstrækning på strækningsniveau

med en klar angivelse af, på hvilke strækninger der ønskes gennemført for-

søg med kørsel på henholdsvis niveau 3 og 4. Inden for den geografiske

udstrækning af et forsøg kan der forekomme strækninger, hvor kørslen vil

blive gennemført på et lavere automatiseringsniveau. Disse dele af forsøget

skal tillige anføres i ansøgningen, selvom denne kørsel sker i overensstem-

melse med færdselslovens almindelige regler.

Ved en niveau 3-forsøgsstrækning forstås, at den tekniske indretning er i

stand til at føre køretøjet på strækningen. Det er imidlertid en forudsætning,

at der er en fysisk person, som deltager i forsøget, og som under de givne

forhold på ethvert tidspunkt under kørslen kan foretage alle nødvendige ma-

nøvrer, der kan sikre, at kørslen sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Den tekniske indretning af køretøjet kan således få behov for hjælp fra en

fysisk person (en passiv fører) og vil i disse situationer opfordre den fysiske

person til inden for et kort tidsrum at overtage kontrollen med køretøjet på

forsøgsstrækningen.

En fysisk person, som deltager i et forsøg på en niveau 3-forsøgsstrækning,

skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori og skal

overholde reglerne om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer i færdselslovens §§ 53 og 54.

Ved en niveau 4-forsøgsstrækning er det ligeledes den tekniske indretning,

som er i stand til at føre køretøjet på strækningen. Den tekniske indretning

kan på ethvert tidspunkt foretage en korrekt tolkning af trafikken omkring

køretøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at kørslen

UDKAST

sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder ultimativt i en uforud-

set situation bringe køretøjet til sikker standsning på en måde, som er for-

svarlig i forhold til færdselssikkerheden.

Ved en niveau 4-forsøgsstrækning forudsættes det, at den tekniske indret-

ning kort efter en sådan uforudset situation overdrager føringen til en fysisk

person, som er til stede i køretøjet, eller til en operatør, som ikke er fysisk

til stede i køretøjet under kørslen. Overdragelsen af føringen til en fysisk

fører eller til en operatør sker, efter at køretøjet er bragt til sikker standsning.

I det tilfælde, at føringen overdrages til en operatør, skal denne have løbende

adgang til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske

hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, satellitnavigation, radar, lidar (af-

standsmåling med laser) eller andre typer sensorer.

Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på niveau 4-forsøgs-

strækninger skal være en fysisk fører eller operatør, der er standby, er ho-

vedsageligt et hensyn til, at der efter en sikker standsning ofte kan opstå

behov for en dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor køretøjet

skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige færdsel. Det kan f.eks.

være i forbindelse med et færdselsuheld, som køretøjet ikke selv er implice-

ret i.

En fysisk fører eller en operatør af et selvkørende motorkøretøj, som delta-

ger i et forsøg på en niveau 4-forsøgsstrækning, skal have erhvervet kørekort

til den pågældende køretøjskategori og skal overholde reglerne om spiritus-

kørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i færd-

selslovens §§ 53 og 54.

Det følger af gældende ret, at kørsel på niveau 5 ikke er tilladt. Med lov-

forslaget vil kørsel på niveau 5 fortsat ikke være tilladt.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser

I Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratets evaluering af forsøgsordning for

selvkørende motorkøretøjer fra 2022 fremgår det, at flere interessenter har

ønsket at kunne søge om forsøgstilladelse til kørsel i et konkret område i

stedet for på konkrete vejstrækninger. Ønsket er begrundet i målet om at

UDKAST

opnå større fleksibilitet i rutevalg, da man ved en tilladelse til kørsel i kon-

krete områder fremfor på konkrete vejstrækninger, kan ændre ruten, hvis en

vejstrækning eksempelvis er midlertidigt lukket, f.eks. pga. vejarbejde.

Transportministeriet finder, at der bør gives tilladelse til kørsel i bestemte

områder i stedet for på bestemte vejstrækninger, da dette vil give større flek-

sibilitet til ansøgerne, ligesom det vil gøre det mere enkelt for ansøgerne at

tilrettelægge deres forsøg. Det vurderes ikke at gå ud over færdselssikker-

heden, da assessor fortsat skal foretage en vurdering af, hvorvidt forsøget i

et bestemt område kan foregå færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, lige-

som den lokale vejmyndighed og politiet vil blive hørt i forbindelse med

ansøgningen om tilladelse til forsøg.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 92 g, stk. 2, ændres, således at der fremadrettet kan gives

tilladelse til at forsøgene gennemføres i bestemte områder i stedet for på

bestemte vejstrækninger. Forsøg efter bestemmelsen kan fortsat afgrænses

til bestemte tidspunkter og skal fortsat gennemføres færdselssikkerheds-

mæssigt forsvarligt.

Med den foreslåede ordning vil det blive nemmere for ansøger at udføre

forsøg i større områder, da der ikke skal ansøges om tilladelse til hver enkelt

vejstrækning.

Det skal bemærkes, at det med den foreslåede ordning fortsat vil være mu-

ligt at udføre forsøg til og med SAE niveau 4.

2.2. Ansøgningsprocessen

2.2.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 92 h, stk. 1, at transportministeren efter hø-

ring af vejmyndigheden og politiet meddeler tilladelse til forsøg, samt at

transportministeren fastlægger nærmere vilkår for de enkelte forsøg. Disse

vilkår fastsættes i konkrete bekendtgørelser til hvert enkelt forsøg. Det frem-

går endvidere af § 92 h, stk. 1, at tilladelse først kan meddeles, efter at sagen

har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg. Der skal således udstedes

UDKAST

særskilte bekendtgørelser for de enkelte forsøg, og tilladelsen til forsøg kan

først gives, når sagen har været forelagt for Folketingets Transportudvalg.

Forud for at en ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer kan

indsendes, skal forsøget desuden være vurderet af en godkendt assessor.

Godkendelsen af assessor sker ved ansøgning til Færdselsstyrelsen på bag-

grund af bekendtgørelse om assessorer i forbindelse med forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer.

Derudover kræver forsøg med selvkørende motorkøretøjer sagsbehandling

af flere myndigheder. Der er derfor nedsat en taskforce med henblik på at

gøre ansøgningsproceduren så smidig og ensartet som mulig for ansøgeren.

Taskforcen består af fire faste medlemmer:

Færdselsstyrelsen

Rigspolitiet

Rigsadvokaten

Vejdirektoratet

Udover de faste medlemmer kan øvrige relevante myndigheder f.eks.

Justitsministeriet, kommuner eller Transportministeriet inddrages i behand-

lingen af ansøgningen. Inddragelse af øvrige relevante myndigheder afhæn-

ger af forsøgets omfang, karakter, geografi m.m.

En ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer sendes til Vejdi-

rektoratet. Ved modtagelsen af ansøgningen undersøger Vejdirektoratet, om

de nødvendige dokumenter og oplysninger er vedlagt. Derefter påbegynder

taskforcens medlemmer at behandle ansøgningen ud fra deres fagområder.

Behandlingen af ansøgningen tager udgangspunkt i assessorens vurdering

af forsøget. Den faglige sagsbehandling vil derfor som udgangspunkt bestå

i, at afsøge om alle relevante sikkerhedsforhold er blevet afdækket. På

samme måde afsøges forsøgets påvirkning og krav til de trafikale og øvrige

fysiske forhold.

Når ansøgningen er blevet behandlet af taskforcen, munder arbejdet ud i

enten igangsættelse af den videre proces mod godkendelse af forsøget eller

UDKAST

i et begrundet afslag. Afslag vil blive givet, hvis det er taskforcens vurde-

ring, at forsøget med selvkørende motorkøretøjer ikke kan gennemføres i

overensstemmelse med færdselslovens krav til trafiksikkerhed.

For at der er juridisk sikkerhed omkring blandt andet strafansvar, skal der

til hvert forsøg endvidere udarbejdes en særskilt bekendtgørelse. Vejdirek-

toratet udarbejder på baggrund af taskforcens vurdering en bekendtgørelse

til det enkelte forsøg. Bekendtgørelsen fastlægger blandt andet, hvem der er

strafansvarlig, hvis der opstår en trafikulykke i forbindelse med forsøget.

Når bekendtgørelsen er udarbejdet, vil den efter de almindelige regler for

udstedelse af bekendtgørelser blive sendt i høring, hvor alle interesserede

vil kunne afgive høringssvar. Når høringen er overstået og eventuelt ind-

komne høringssvar er behandlet, sendes bekendtgørelsen til godkendelse i

Transportministeriet.

Færdselsloven fastlægger endvidere, at en tilladelse først kan meddeles, ef-

ter at sagen har været forelagt Transportudvalget.

Bekendtgørelsen vil derfor som minimum i sin endelige form forelægges

udvalget, der kan komme med bemærkninger hertil. Der er også mulighed

for, at sagen kan forelægges udvalget tidligere i processen, hvis der er tale

om særligt omfattende eller vidtrækkende forsøg.

Når udvalget har fået forelagt sagen, kan transportministeren godkende be-

kendtgørelsen og dermed forsøget. Vejdirektoratet udsteder herefter be-

kendtgørelsen og fremsender tilladelsen til ansøgeren, f.eks. bekendtgørelse

nr. 453 af 20. april 2020 om Autonomous Mobility A/S’ forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer ved Slagelse Sygehus og Psykiatrisygehus Slagelse.

Med den gældende ordning er der således en række trin, som ansøgningen

skal igennem, før en eventuel tilladelse kan udstedes.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser

I Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratets evaluering fra 2022 fremgår det, at

flere interessenter har udtrykt, at den administrative og politiske proces i

UDKAST

forbindelse med ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende motor-

køretøjer forekommer for lang og tung. Særligt den politiske behandling i

Folketingets Transportudvalg samt kravet om udstedelse af enkelte bekendt-

gørelser for hvert forsøg opfattes som unødigt tung.

Baggrunden for, at man valgte at udstede særskilte bekendtgørelser for hvert

enkelt forsøg, var blandt andet, at man fandt det mest hensigtsmæssigt, at

bestemmelser om straf blev fastsat individuelt i de enkelte forsøgsbekendt-

gørelser, således at strafansvaret blev tilpasset forsøgsobjektet, de trafikale

forhold og andre omstændigheder ved det enkelte forsøg.

Da den nuværende proces, hvor der på grund af udstedelse af særskilte be-

kendtgørelser, skal foretages høringsproces, vurdering af administrative og

økonomiske konsekvenser, indlæsning i Lovtidende m.v., synes uforholds-

mæssig tung, er det Transportministeriets vurdering, at den politiske proces

i forbindelse med ansøgning om forsøg bør forenkles, ligesom det vurderes

at være muligt, at udarbejde en overordnet rammebekendtgørelse, som kan

dække alle forsøg, og som kan danne grundlag for en administrativ tilla-

delse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 92 h, stk. 1, 3. pkt. ophæves, således at transportministeren

kan meddele tilladelse til forsøg efter høring af vejmyndigheden og politiet

uden at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg. Med den

foreslåede ændring vil der fremadrettet desuden ikke i udgangspunktet

skulle udstedes særskilte bekendtgørelser for de enkelte forsøg. Der vil i

stedet blive udarbejdet en overordnet rammebekendtgørelse, som gælder for

alle forsøg.

I de fire forsøg, som har været gennemført med den nuværende ordning, er

der fastsat de samme strafbestemmelser i alle fire bekendtgørelser. Det

fremgår af de strafbestemmelser, som har været fastsat i de fire bekendtgø-

relser, at:

UDKAST

Færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret

m.v. finder anvendelse, når en fysisk person har overtaget føringen

samt når en fysisk person undlader at overtage føringen af køretøjet.

Færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret

m.v. finder anvendelse, når en fysisk person, som har til ansvar at

overtage føringen, overtræder færdselslovens §§ 53 og 54.

Tilladelsesindehaveren kan straffes med bøde efter færdselslovens §

118, stk. 1, nr. 2, hvis vilkår for en tilladelse tilsidesættes, eller så-

fremt den fysiske person ikke kan straffes.

Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffe-

lovens kapitel 5.

Strafansvar kan pålægges juridiske personer, selv om der inden for

den juridiske persons virksomhed ikke er begået en overtrædelse,

som kan tilregnes en eller flere til den juridiske persons knyttede

personer.

Da de fastsatte strafbestemmelser er enslydende for alle verserende forsøg,

vurderes det, at det vil være muligt at fastsætte dem som overordnede straf-

bestemmelser i rammebekendtgørelsen. Det kan dog vise sig, at der i enkelte

forsøg skal fastsættes supplerende strafbestemmelser, hvorfor transportmi-

nisteren fortsat vil have mulighed for at udstede særskilte bekendtgørelser.

Dette kan for eksempel være, hvis et forsøg er særligt komplekst eller om-

fangsrigt, og hvor der derfor kan være behov for at supplere de generelle

straffebestemmelser i rammebekendtgørelsen.

Der vil fortsat blive udstedt administrative tilladelser, som vil udgøre almin-

delige afgørelser i overensstemmelse med forvaltningsloven, og som vil

gælde sideløbende med den overordnede rammebekendtgørelse og eventu-

elle særskilte bekendtgørelser. Den administrative tilladelse vil indeholde

de nærmere vilkår for tilladelsen. I det omfang sådanne vilkår efter en kon-

kret vurdering skal strafbelægges, vil de dog komme til at fremgå af den

særbekendtgørelse, som eventuelt udstedes til forsøget.

Den foreslåede ændring vil således indeholde en bemyndigelse til både at

fastsætte generelle regler i en rammebekendtgørelse samt at fastsætte sær-

lige regler for de enkelte forsøg i særskilte bekendtgørelser.

UDKAST

Derudover vil ansøgningerne med den foreslåede ændring ikke skulle fore-

lægges for Folketingets Transportudvalg. Transportministeren vil i stedet

løbende orientere Transportudvalget om de forsøg, der får tilladelse efter

forsøgsordningen.

Med den foreslåede ændring vil kravene til ansøgningen desuden ikke læn-

gere fremgå af loven. De specifikke krav til, hvad ansøgningen konkret skal

indeholde, vil fremadrettet fremgå af den overordnede rammebekendtgø-

relse. Det er ikke hensigten at ændre på, hvilke krav der bliver stillet til ind-

holdet af ansøgningen, men skulle udviklingen på området vise, at der f.eks.

stilles unødige krav, kan rammebekendtgørelsen justeres administrativt. Det

bemærkes i den forbindelse, at de nuværende lovfastsatte krav om, at tilla-

delser skal være gældende i to år, og kan fornyes efter de to år også fremover

vil udgå af loven og i stedet blive indarbejdet i rammebekendtgørelsen. Hel-

ler ikke her er det hensigten at ændre på kravene, men skulle udviklingen

over tid vise, at to-årige tilladelser er unødvendigt korte, f.eks. pga. forbed-

ret teknologi, vil det være muligt at justere gyldighedsperioden i rammebe-

kendtgørelsen.

Transportministeren vil sørge for, at forsøgsordningen løbende bliver eva-

lueret. Evalueringerne vil ske efterhånden som der indsamles erfaringer som

led i de tilladelser, som bliver udstedt.

2.3. Assessorvurderingen

2.3.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 92 h, stk. 5, at ansøgning om tilladelse efter

stk. 4, vedlægges en vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne

for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget. Assessorens vurde-

ring skal indeholde en vurdering af køretøjets egenskaber og hastighed, ve-

jinfrastrukturen, førerens/operatørens rolle, ansøgers organisation samt til-

tag, som kan reducere risikoen for ulykker.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser

Det fremgår af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratets evaluering af forsøgs-

ordning for selvkørende motorkøretøjer fra 2022, at flere respondenter me-

ner, at assessorordningen er kompliceret og omkostningskrævende, hvorfor

UDKAST

der er behov for, at assessorvurderingen gøres hurtigere samt mindre admi-

nistrativ og økonomisk belastende.

Transportministeriet deler vurderingen af, at assessorordningen kan med-

føre, at ansøgningsprocessen er kompliceret og administrativ tung. Det æn-

drer dog ikke ved, at det som udgangspunkt er vigtigt, at en uvildig ekspert

(en assessor), som har de fornødne kompetencer til at vurdere forsøget, her-

under rute/infrastruktur, trafikbilledet, teknologien, ansøgers organisation

m.v., gennemgår forsøget i sin helhed, således at det sikres, at forsøget kan

gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er dog vurderingen, at det bør være muligt at gøre processen med asses-

sorvurderingen mere enkel, idet der blandt andet er elementer i vurderingen,

som vil være ens fra forsøg til forsøg. Dette gælder f.eks. teknologien, så-

fremt der anvendes FN- eller EU-typegodkendte køretøjer, ligesom der bør

kunne slækkes på assessors gennemgang af forsøget, hvis forsøget indebæ-

rer, at der er en sikkerhedschauffør med i køretøjet. I de tilfælde vil der være

en fysisk person til stede, som kan gribe ind, hvis køretøjet eller færdselssi-

tuationen i øvrigt fører til farlige situationer i trafikken.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at stk. 6 i § 92 h ændres, således at det vil fremgå, at hvis en

ansøger allerede har fået tilladelse til forsøg, kan ansøgeren genanvende dele

af assessorvurderingen fra dette forsøg, hvis ansøger søger om tilladelse til

et nyt forsøg i et nyt område med samme type køretøj.

Dele af assessorvurderingen vil således kunne genbruges for så vidt angår

de forhold, som vedrører køretøjet, ansøgers organisation og data. Ansøger

vil på den baggrund udelukkende skulle indhente en assessorvurdering i for-

hold til færdselssikkerheden i det nye område, som der søges om tilladelse

kørsel i. Dette forudsætter i sagens natur, at den tidligere godkendte tekno-

logi, som har været anvendt i tidligere forsøg, skal anvendes med samme

funktionaliteter, herunder ift. karakteren af vejinfrastrukturen, færdselsbil-

ledet, trafikarter m.v., i det nye forsøgsområde.

UDKAST

Derudover foreslås det i at bemyndige transportministeren til at kunne fast-

sætte regler om lempeligere vilkår for assessorvurderingen for FN- eller EU-

typegodkendte køretøjer og køretøjer, hvor der er en sikkerhedschauffør i

køretøjet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at assessorens vurdering ved FN- eller

EU-typegodkendte køretøjer vil blive mere enkel, da man ved FN- eller EU-

typegodkendte køretøjer, som ombygget til selvkørende funktion i niveau 3

eller 4, lægger til grund, at de mekaniske og tekniske krav til køretøjet er

opfyldt, og at assessor derfor alene skal forholde sig til de til- eller ombyg-

gede funktioner.

Derudover forventes det, at hvis der er en sikkerhedschauffør til stede i kø-

retøjet, vil chaufføren hurtigt kunne overtage føringen af køretøjet, såfremt

det skønnes nødvendigt, hvorfor det også vil være muligt at lempe på kra-

vene til assessorvurderingen ved forsøg i disse tilfælde.

De konkrete lempelser i forhold til assessorvurderingen vil blive fastsat i

bekendtgørelse om assessorer i forbindelse med forsøg med selvkørende

motorkøretøjer.

Dette vil lette processen i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til for-

søg med selvkørende motorkøretøjer, da der ikke vil være ligeså mange krav

til assessorvurderingen.

2.4. Obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerheds-

rådgivere

2.4.1. Gældende ret

Ifølge § 2, stk. 3, i lov om godskørsel kan transportministeren for alle former

for virksomhed, hvis aktiviteter omfatter vejtransport, lastning og losning af

farligt gods, fastsætte regler om udpegelse af sikkerhedsrådgivere, herunder

regler om sikkerhedsrådgiverens opgaver og uddannelseskrav samt om be-

taling for afholdelse af prøver vedrørende sådanne personers kundskaber og

færdigheder. Ligeledes kan transportministeren efter færdselslovens § 82,

stk. 5, fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods.

UDKAST

Lov om godskørsels § 2, stk. 3, og færdselslovens § 82, stk. 5, er delegeret

til Færdselsstyrelsen i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdsels-

styrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang.

Bemyndigelsen i lov om godskørsel § 2, stk. 3, og færdselslovens § 82, stk.

5, er udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1618 af 8. december

2023 om sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods. Bekendtgørel-

sen indeholder de nærmere regler om udpegelse af sikkerhedsrådgivere, her-

under virksomheders pligt til at indsende oplysninger om udpegede sikker-

hedsrådgivere.

Efter bekendtgørelsens § 4 skal virksomheder omfattet af bekendtgørelsen

skriftligt udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere. Herefter skal virksom-

hederne efter bekendtgørelsens § 6 senest 30 dage efter udpegelsen indsende

en kopi af sikkerhedsrådgiverbeviset og en blanket med oplysninger om den

eller de udpegede sikkerhedsrådgiver(e) til Færdselsstyrelsen. Virksomhe-

den skal oplyse Færdselsstyrelsen om ændringer i oplysningerne samt op-

lyse om tilfælde, hvor en sikkerhedsrådgiver ophører med at varetage hver-

vet i virksomheden. En sikkerhedsrådgiver kan ved meddelelse til Færdsels-

styrelsen afmelde sig som sikkerhedsrådgiver for en virksomhed, hvis denne

ikke længere varetager hvervet i virksomheden. Oplysninger og meddelelse

kan sendes ved digital selvbetjening via www.virk.dk. Virksomhederne el-

ler sikkerhedsrådgiverne kan således selv vælge, om de ønsker at benytte

den digitale selvbetjeningsløsning, som Færdselsstyrelsen stiller til rådig-

hed, eller på anden måde indsende oplysningerne.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at transportministeren bemyndiges til at indføre regler om, at

oplysninger og meddelelse om virksomhedernes udpegede sikkerhedsrådgi-

vere skal indsendes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,

som transportministeren stiller til rådighed.

Bemyndigelsen forventes delegeret til Færdselsstyrelsen og anvendt til ud-

stedelse af regler om obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjenings-

løsning ved indsendelse af oplysninger om udpegede sikkerhedsrådgivere

til Færdselsstyrelsen.

UDKAST

Bestemmelsen har til formål at reducere papirbaseret kommunikation mel-

lem virksomheder og offentlige myndigheder. Desuden er formålet at redu-

cere de administrative omkostninger i forbindelse med myndighedens be-

handling af indsendte oplysninger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

I forhold til implementeringskonsekvenser for det offentlige vil Transport-

ministeriet sikre, at vejmyndighederne og politiet inddrages i behandlingen

af ansøgninger. I de dele af landet, hvor en ansøger planlægger at gennem-

føre forsøg efter lovforslaget, vil vejmyndighederne derfor skulle afsætte

ressourcer til at behandle de pågældende ansøgninger.

Endvidere kan det blive aktuelt, at der i bestemte områder, som udpeges til

at kunne anvendes til forsøg med selvkørende teknologi, skal skiltes herom.

I det omfang, der bliver gennemført forsøg inden for rammerne af forsøgs-

ordningerne, skal der således bruges ressourcer på administration af forsøgs-

ordningen.

Der vil med lovforslaget blive tilvejebragt en hjemmel, hvorefter transport-

ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af an-

søgning om og udstedelse af tilladelse til forsøg med selvkørende motorkø-

retøjer. Forsøgsordningen kan dermed blive brugerfinansieret for så vidt an-

går Transportministeriets, herunder Færdselsstyrelsens og Vejdirektoratets,

udgifter.

Der forventes imidlertid kun et begrænset antal årlige ansøgninger, hvorfor

arbejdet hermed indtil videre forventes at kunne holdes inden for de eksiste-

rende bevillingsmæssige rammer.

I forhold til obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikker-

hedsrådgivere vurderes det, at udgifterne til administration i Færdselsstyrel-

sen vil mindskes, hvis det bliver obligatorisk for virksomhederne at indbe-

rette via en digital selvbetjeningsløsning. Virksomheders anvendelse af en

digital selvbetjeningsløsning vil betyde automatisk databehandling og vali-

dering af oplysninger.

UDKAST

Endelig vurderer Transportministeriet, at principperne for digitaliserings-

klar lovgivning er fulgt. Det vurderes, at reglerne i lovforslaget er udformet

på en klar og entydig måde, og at det tydeligt fremgår, at det er virksomhe-

der, der udfører transport med farligt gods, som bestemmelserne primært

retter sig mod, jf. princip 1 om enkle og klare regler. Det vurderes endvidere,

at princip 2 om digital kommunikation er fulgt, da lovforslaget har til formål

at etablere en lovhjemmel til obligatorisk anvendelse af en digital løsning

for virksomheder. Lovhjemlen er desuden teknologi neutral i overensstem-

melse med princippet. I overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af

offentlig infrastruktur vurderes det muligt at inkorporere nye sagsgange for-

bundet med de foreslåede nye opgaver, herunder i forhold til indberetninger

af oplysninger om sikkerhedsrådgivere i eksisterende IT-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget lægger op til, at den virksomhed, som ønsker at udføre forsøg

med selvkørende motorkøretøjer, skal indhente en tilladelse til kørsel i et

bestemt område. Dette kan medføre administrative og økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, men det er ikke anderledes end den gældende ord-

ning. Hovedformålet med dette lovforslag er netop at forenkle ansøgnings-

processen, hvorfor det alt andet lige forventes, at konsekvenserne for er-

hvervslivet lettes i forhold til den gældende ordning.

I forhold til obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikker-

hedsrådgivere vurderes det, at lovforslaget ikke vil have administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at anvendelse af den digitale løsning, som transportministeren

stiller til rådighed, som udgangspunkt ikke vil medføre ændringer i den tid,

virksomhederne skal anvende i forbindelse med indsendelse af oplysninger

om udpegede sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods, da der i

henhold til gældende ret allerede er pligt til, at virksomheder indberetter op-

lysninger om udpegede sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods.

Der forventes derfor ingen ændringer i byrder for erhvervslivet.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

EU-typegodkendte motorkøretøjer, herunder også selvkørende motorkøre-

tøjer, godkendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervåg-

ning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af di-

rektiv 2007/46/EF (herefter forordning 2018/858). Forordningen omfatter

nye motorkøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet i

små serier.

Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M og N samt

påhængskøretøjer hertil i klasse O, som er beregnet til kørsel på offentlig

vej, herunder køretøjer udformet og konstrueret i en eller flere etaper, og på

systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr

udformet og konstrueret til sådanne køretøjer og påhængskøretøjer hertil.

Derudover fastsætter forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav

til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt sy-

stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for

så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassage-

rer og bløde trafikanter (herefter forordning 2019/2144).. Disse særlige krav

er fastsat i Kommissionens gennemførselsforordning 2022/1426 af 5. au-

gust 2022 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/2144 for så vidt angår ensartede procedurer og tekniske

UDKAST

specifikationer for typegodkendelse af det automatiserede kørselssystem

(ADS) i fuldautomatiske køretøjer (herefter forordning 2022/1426), som

gennemfører forordning 2019/2144, ved at fastsætte bestemmelser om ens-

artede procedurer og tekniske specifikationer for typegodkendelse af det au-

tomatiserede kørselssystem (ADS) i fuldautomatiske køretøjer produceret i

små serier.

Forordning 2022/1426 finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M og N

for så vidt angår deres automatiserede kørselssystem i forbindelse med føl-

gende tre brugsscenarier; fuldautomatiske køretøjer, herunder køretøjer med

dobbelt funktionsmåde, der er udformet og konstrueret til befordring af pas-

sagerer eller godstransport i et foruddefineret område, fuldautomatiske kø-

retøjer, herunder køretøjer med dobbelt funktionsmåde, der er udformet og

konstrueret til befordring af passagerer eller godstransport på en foruddefi-

neret rute med faste start- og slutpunkter på en rejse/tur og køretøjer med

dobbelt funktionsmåde med fuldautomatisk kørsel til parkeringsanvendelser

i foruddefinerede parkeringsfaciliteter.

Det skal bemærkes, at forsøgsordningen er en følge af, at innovationen in-

den for blandt andet de teknologier, der anvendes i motorkøretøjer til vej-

trafik, har medført, at motorkøretøjerne i stigende grad bliver udstyret med

komponenter, som automatiserer en del af styringen af køretøjet. Allerede

omkring 1990 blev ABS-bremsen en almindelig komponent i biler. Det er

en funktion, som indebærer, at en helt uerfaren fører kan gennemføre en i

teknisk forstand næsten perfekt opbremsning i en kritisk situation. Tilsva-

rende er en række nye komponenter ved at blive standard. Det giver motor-

køretøjerne funktioner som »automatisk nødbremse«, »adaptiv fartpilot«,

»skiltegenkendelse«, »fodgængerbeskyttelse«, »intelligente lygter«, »auto-

matisk parkering« m.fl.

Funktionerne, som automatiserer en del af styringen, kan aflaste føreren i

vedkommendes opgavevaretagelse under kørslen. Afhængigt af de speci-

fikke funktioner vil automatisering ofte medføre øget trafiksikkerhed. Un-

der nærmere bestemte trafikale forhold, f.eks. på en fuldt afstribet motorvej

eller med lav fart i et stisystem, vil disse nye funktioner tilsammen kunne

udgøre en teknisk indretning, som indebærer, at motorkøretøjet kan føres

UDKAST

sikkert i trafikken, uden at en person medvirker aktivt. Fords BlueCruise-

teknologi er et af de seneste eksempler på denne udvikling. Ford fik i foråret

2024 godkendelse efter EU's typegodkendelsesregler til at anvende et sy-

stem til assisteret kørsel på motorveje. BlueCruise tillader føreren at tage

hænderne fra rattet på udvalgte motorvejsstrækninger over længere perio-

der, mens systemet assisterer med styring og overvåger, at førerens opmærk-

somhed forbliver rettet mod trafikken.

9. Forholdet til anden international lovgivning

Danmark ratificerede den 3. november 1986 Wienerkonventionen om vej-

trafik af 8. november 1968. Wienerkonventionen om vejtrafik er udgivet af

UNECE, FN’s økonomiske kommission for Europa. UNECE er en organi-

sation, der gør det muligt for medlemsstaterne at forhandle internationale

aftaler på mange områder.

Af Wienerkonventionens artikel 8, stk.1, fremgår, at der altid skal være en

fører af et køretøj eller en kombination af køretøjer (»Every moving ve-

hicle or combination of vehicles shall have a driver«). Dette princip er af-

stemt med flere bestemmelser i færdselsloven, herunder § 56, hvor det

fremgår, at et motorkøretøj kun må føres af en person, der har erhvervet

kørekort.

UNECE organiserer arbejdsgrupper, som udvikler og opdaterer rækken af

aftaler på transportområdet, som er indgået under FN, herunder Wiener-

konventionen om vejtrafik. UNECE’s arbejdsgruppe om trafiksikkerhed

(Working Party on Road Traffic Safety) har drøftet fortolkningen af kon-

ventionen i relation til selvkørende motorkøretøjer.

Ved arbejdsgruppens 72. møde, som blev afholdt i Geneve den 29. marts

2016 - 1. april 2016, indgik det således i afrapporteringen, at der under be-

tingelse af, at der er en person, som er i stand til at overtage føringen af et

selvkørende køretøj, ikke ses behov for at ændre konventionen med hen-

blik på, at der kan gennemføres forsøg. Det fremgik endvidere i afrappor-

UDKAST

teringen fra mødet, at den person, som skal være i stand til at overtage fø-

ringen af køretøjet, enten kan befinde sig i selve køretøjet eller uden for

køretøjet.

Transportministeriet forstår UNECE- arbejdsgruppens fortolkning således,

at der lægges vægt på, at det er en fysisk person, som skal være i stand til

at overtage føringen, og at det ikke er denne persons fysiske tilstedevæ-

relse i køretøjet, som er afgørende. Det er Transportministeriets opfattelse,

at denne persons mulighed for at gribe ind forudsætter, at køretøjet befin-

der sig inden for denne persons synsvidde, eller ved at denne person har

adgang i realtid til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem

tekniske hjælpemidler såsom kamera, mikrofon, satellitnavigation, radar,

lidar og andre typer sensorer. Det vil således være inden for rammerne af

konventionen at tillade kørsel med selvkørende motorkøretøjer, hvor føre-

ren ikke er fysisk til stede i køretøjet, men har adgang til at overvåge kørs-

len ved hjælp af andre tekniske indretninger.

Der er i UNECE yderligere vedtaget bestemmelser for godkendelsen af au-

tomatiserede kørselssystemer på niveau 3 til brug på motorveje. Disse be-

stemmelser er fastsat i FN-Regulativ 157 om systemer til automatisk vogn-

baneassistance.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (XX dag) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport

ATL - Transportens arbejdsgivere

Autobranchen Danmark

Cyklistforbundet

Danmarks Motor Union

Danmarks Tekniske Universitet, Institut

for Transport (DTU Transport)

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilforhandler Union

UDKAST

Dansk Erhverv

Dansk Handicap Forbund

Dansk Kørelærer-Union

Dansk Metal

Dansk PersonTransport (DPT)

Dansk Standard

Dansk Vejforening

Danske Kørelæreres Landsforbund

Danske Motorcyklister

Danske Regioner

Danske Speditører

Datatilsynet

DI - Dansk Industri

Dommerforeningen

Dommerfuldmægtigforeningen

DTL - Danske Vognmænd

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Falck A/S

FDM (Forenede Danske Motorejere)

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Frie Kørelærere

Foreningen af offentlige

anklagere

Foreningen af Sikkerhedsrådgivere i Danmark (FASID)

Forsikring & Pension

Frie Danske Lastbilvognmænd - FDL

ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

KL - Kommunernes Landsforening

Landbrug & Fødevarer

Landdistrikternes Fællesråd

Mobility Denmark

NOAHTrafik

Politiforbundet

Rådet for Bæredygtig Trafik

UDKAST

Rådet for Sikker Trafik

Trafikselskaberne i Danmark (TID)

Trafiksikkerhedsgruppen ved Aalborg Universitet

Transporterhvervets Uddannelser (TUR)

Veteranknallertklubben Arkiv

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Begrænsede konsekvenser for stat

og kommuner

Ingen

Begrænsede konsekvenser for stat

og kommuner

Ingen

Begrænsede

Ingen

Begrænsede

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge § 6 i bekendtgørelse nr. 1618 af 8. december 2023 om sikkerhedsråd-

givere for vejtransport af farligt gods skal virksomhederne senest 30 dage

efter udpegelsen indsende en kopi af sikkerhedsrådgiverbeviset og en blan-

ket med oplysninger om den eller de udpegede sikkerhedsrådgiver(e) til

Færdselsstyrelsen. Virksomheden skal oplyse Færdselsstyrelsen om ændrin-

ger i oplysningerne samt oplyse om tilfælde, hvor en sikkerhedsrådgiver op-

hører med at varetage hvervet i virksomheden. En sikkerhedsrådgiver kan

ved meddelelse til Færdselsstyrelsen afmelde sig som sikkerhedsrådgiver

for en virksomhed, hvis denne ikke længere varetager hvervet i virksomhe-

den. Oplysninger og meddelelse kan sendes ved digital selvbetjening via

www.virk.dk. Virksomhederne eller sikkerhedsrådgiverne kan således selv

vælge, om de ønsker at benytte den digitale selvbetjeningsløsning, som

Færdselsstyrelsen stiller til rådighed, eller på anden måde indsende oplys-

ningerne.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 82, stk. 10,

hvorefter transportministeren

kan fastsætte regler om, at oplysninger om en virksomheds udpegede sik-

kerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods, skal indsendes ved anven-

delse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.

Der er tale om en ny bestemmelse. Bestemmelsen har til formål at reducere

papirbaseret kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndig-

heder. Desuden er formålet at reducere de administrative omkostninger i

forbindelse med myndighedens behandling af indsendte oplysninger. Virk-

somheders anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning vil frigive tid og

ressourcer hos myndigheden.

UDKAST

Bemyndigelsen forventes delegeret til Færdselsstyrelsen og anvendt til ud-

stedelse af regler om obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjenings-

løsning ved indsendelse af oplysninger om udpegede sikkerhedsrådgivere

til Færdselsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte

krav om, at oplysninger om en virksomheds udpegede sikkerhedsrådgivere

for vejtransport af farligt gods skal indsendes ved anvendelse af en digital

selvbetjeningsløsning. Hvis oplysningerne ikke indgives ved anvendelse af

den anviste digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt blive

afvist af Færdselsstyrelsen. Brug af den digitale selvbetjeningsløsning kan

fraviges, hvis løsningen er ude af drift.

Oplysninger og dokumenter, der skal indgives digitalt, fastsættes ved be-

kendtgørelse.

Til nr. 2

Efter færdselslovens § 92 g, stk. 2, skal forsøg efter stk. 1 gennemføres på

bestemte vejstrækninger og kan afgrænses til bestemte tidspunkter. Forsøg

skal altid gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 92 g, stk. 2,

at »på bestemte vej-

strækninger« ændres til: »i bestemte områder«.

Af hensyn til muligheden for at udbrede kørsel med selvkørende motorkø-

retøjer foreslås det med ændringen, at forsøg kan gennemføres på bestemte

områder i stedet for bestemte vejstrækninger. Dette vil betyde, at i stedet

for at skulle angive samtlige vejstrækninger, som man ønsker at udføre for-

søg på, vil man fremadrettet skulle søge om at udføre forsøg i et helt område.

Dette vil blandt andet gøre det mere enkelt for ansøger at ændre en rute, hvis

der opstår forhold, som eksempelvis vejarbejde, som gør, at den pågældende

rute skal ændres.

Formålet med ændringen er således at give større fleksibilitet til ansøgerne,

ligesom at formålet er at gøre det mere enkelt for ansøgerne at tilrettelægge

deres forsøg. Når ansøger indgiver sin ansøgning om tilladelse til forsøg

UDKAST

med selvkørende motorkøretøjer, skal ansøgningen indeholde en redegø-

relse for forsøgets geografiske udstrækning, hvoraf det fremgår, nøjagtigt

hvilke områder der vil blive omfattet af forsøget. Ansøger kan via et kort,

henvisninger til vejstrækninger eller vejnavne eller på anden vis redegøre

herfor.

Af hensyn til færdselssikkerheden og myndighedernes mulighed for at

kunne disponere hensigtsmæssigt i forhold til forsøgene kan forsøg fortsat

afgrænses til at finde sted på bestemte tidspunkter. Af hensyn til transport-

ministerens regulering af, om forsøget skal afgrænses til bestemte tidspunk-

ter, når ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om forsøget, er det der-

for hensigtsmæssigt, at ansøgningen indeholder en tilkendegivelse af, om

ansøgeren ønsker en sådan afgrænsning. Ansøgningen kan indeholde en

tidsmæssig afgrænsning af forsøget til en bestemt periode og bestemte tids-

punkter i løbet af døgnet.

Det er endvidere stadig et grundlæggende krav, at forsøg kan gennemføres

færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ændringen vurderes ikke at gå ud

over færdselssikkerheden, da en assessor fortsat skal foretage en vurdering

af, hvorvidt forsøget kan foregå færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, li-

gesom den lokale vejmyndighed og politi vil blive hørt i forbindelse med

ansøgningen om tilladelse til forsøg i et bestemt område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af færdselslovens § 92 g, stk. 5, at transportministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om forsøg med selvkørende motorkøretøjer.

Det foreslås, at

§ 92 g, stk. 5,

affattes på ny.

Det foreslås i

§ 92 g, stk. 5, 1. pkt.,

at transportministeren fastsætter regler

for forsøg med kørsel med selvkørende motorkøretøjer.

Med forslaget vil der blive fastsat overordnede regler for forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer. De overordnede regler vil blive fastsat i en ramme-

bekendtgørelse, som gælder for alle forsøg med selvkørende motorkøretø-

UDKAST

jer. Dette skal danne grundlaget for en hurtigere og mere smidig sagsbe-

handling, da der ikke længere vil skulle udstedes særskilte bekendtgørelser

for hvert enkelt forsøg.

Der vil, ligesom i dag, skulle udstedes administrative tilladelser, som gælder

sideløbende med den overordnede rammebekendtgørelse, men sagsbehand-

lingen vil blive lettet, idet der ikke længere skal udstedes både en admini-

strativ tilladelse samt en særskilt bekendtgørelse til hvert enkelt forsøg.

Det foreslås i

§ 92 g, stk. 5, 2. pkt.,

at transportministeren kan fastsætte nær-

mere bestemmelser for de enkelte forsøg.

Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan fastsætte konkrete

betingelser for det enkelte forsøg.

Da det ikke kan afvises, at der er enkelte forsøg, som kan indeholde særlige

forhold som kræver, at der, ligesom i dag, skal fastsættes konkrete betingel-

ser for det enkelte forsøg, giver den foreslåede bestemmelse transportmini-

steren bemyndigelse til, at der i særlige tilfælde kan fastsætte konkrete be-

tingelser. Dette kan eksempelvis være, hvis der skal fastsættes særlige straf-

bestemmelser eller hvis der skal fastsættes bestemmelser efter den foreslå-

ede § 92 g, stk. 7.

De konkrete betingelser vil blive fastsat i en særskilt bekendtgørelse, som

vil gælde sideløbende med den administrative tilladelse.

Det foreslås i

§ 92 g, stk. 5, 3. pkt.,

at transportministeren i denne forbindelse

kan fravige bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, jf. dog stk. 3.

Det vil formentlig særligt være relevant at fravige bestemmelserne i de

nævnte kapitler i de tilfælde, hvor kørslen sker på en niveau 4-forsøgsstræk-

ning, hvor der ikke er krav om en fysisk fører. Som fastsat i § 92 g, stk. 3,

kan der dog i ingen tilfælde ske fravigelse fra reglerne i lovens §§ 53 og 54,

som omhandler spirituskørsel samt kørsel under påvirkning af bevidstheds-

påvirkende stoffer, sygdom, m.v.

UDKAST

Hjemlen til at fravige færdselslovens kapitel 5 om hastighed kan alene an-

vendes til at tillade en lavere hastighed, end hvad der følger af de alminde-

lige hastighedsgrænser. Der kan således forekomme situationer, hvor der

under forsøg eksempelvis tillades kørsel på en bestemt vej med selvkørende

biler med en maksimal hastighed på 20 km i timen, mens hastighedsgrænsen

for almindelige køretøjer er 50 km i timen. Lav hastighed kan imidlertid

volde problemer både i forhold til fremkommeligheden i trafikken og for

færdselssikkerheden, og sådanne aspekter skal derfor indgå i assessors færd-

selssikkerhedsmæssige vurdering af forsøget.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i færdselslovens § 92 j, kan transportministeren

efter høring af trafikselskabet fastsætte regler om, at lov om trafikselskaber

ikke finder anvendelse på forsøget.

Det foreslås i

§ 92 g, stk. 6,

at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse

på forsøg med selvkørende motorkøretøjer.

Forslaget vil indebære, at der kan meddeles tilladelse til, at forsøg med selv-

kørende motorkøretøjer, uden at det skal udføres i regi af det trafikselskab,

som er oprettet i den pågældende region, hvor forsøget rent geografisk skal

finde sted. Konsekvensen af, at lov om trafikselskaber ikke finder anven-

delse, er, at trafik omfattet af forsøget ikke bliver betragtet som offentlig

servicetrafik, som kun må udføres i regi af trafikselskaberne. Den foreslåede

bestemmelse om, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse, vil med-

føre, at der ikke er krav om, at der i forsøget skalbestemte takster. Der vil

heller ikke være krav om, at der skal indhentes en tilladelse til rutekørsel,

således som det normalt følger af kapitel 3 i lov om trafikselskaber.

Det foreslås i

§ 92 g, stk. 7,

at transportministeren kan fastsætte regler om,

at lov om trafikselskaber finder anvendelse, hvis det vurderes, at et forsøg

har karakter af offentlig servicetrafik.

Med forslaget kan transportministeren, hvis det vurderes, at et forsøg har

karakter af offentlig servicetrafik, bestemme, at lov om trafikselskaber fin-

der anvendelse.

UDKAST

Baggrunden for dette er, at såfremt der udføres forsøg, som har karakter af

offentlig servicetrafik, eksempelvis hvis et trafikselskab indsætter en selv-

kørende bus i stedet for en almindelig bus med en chauffør på en busrute,

da vil lov om trafikselskaber skulle finde anvendelse, idet forsøget dermed

er offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel. Der vil således

skulle være et krav om, at der i forsøget anvendes de takster, der ellers gæl-

der for offentlig servicetrafik i trafikselskabets område. Desuden vil de øv-

rige regler i lov om trafikselskaber ligeledes finde anvendelse, og kørslen

vil være omfattet af trafikselskabets tilladelse til almindelig rutekørsel.

Såfremt transportministeren fastsætter regler om, at lov om trafikselskaber

finder anvendelse, vil dette ske i en særskilt bekendtgørelse, som vil gælde

sideløbende med den administrative tilladelse, som det også fremgår under

bemærkningerne til § 92 g, stk. 5, 2. pkt.

Efter de gældende regler i færdselslovens § 92 k, kan transportministeren

efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om straf, herunder

bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler.

Transportministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsmi-

nisteren fravige kapitel 17 og 18. Transportministeren kan endvidere i for-

bindelse med fastsættelse af regler om straf efter forhandling med justitsmi-

nisteren bestemme, at en tilladelsesindehaver kan pålægges bødeansvar,

selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller

uagtsom. Tilsvarende gælder for en juridisk person, der er tilladelsesinde-

haver, selvom der inden for dens virksomhed ikke er begået en overtrædelse,

der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller

den juridiske person som sådan.

Med bestemmelsen i

§ 92 g, stk. 8,

foreslås det, at ved fastsættelse af be-

stemmelser om forsøg efter stk. 5, fastsætter transportministeren efter for-

handling med justitsministeren regler om straf, herunder bestemmelser om

ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler. Transportministe-

ren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren fravige ka-

pitel 17 og 18.

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige § 92 k, stk. 1 i færdsels-

loven, og er således alene flyttet op til § 92 g for at samle rammebetingelser

UDKAST

for forsøgene i en bestemmelse. Der er tale om en uændret videreførelse af

retstilstanden, som sikrer, at der kan fastsættes fyldestgørende straffebe-

stemmelser, som er afpasset med hvert enkelt forsøg, dog således at visse

straffebestemmelser fastsættes ens for alle i rammebekendtgørelsen med

mulighed for om nødvendigt at fastsætte særregler for konkrete forsøg i sær-

bekendtgørelser..

Den foreslåede bestemmelse giver transportministeren bemyndigelse til, i

forbindelse med udarbejdelse af den samlede rammebekendtgørelse efter

den foreslåede § 92 g, stk. 5, efter forhandling med justitsministeren, at tage

stilling til, hvem der skal kunne gøres strafferetligt ansvarlig for de overtræ-

delser af færdselsloven, som føreren eller det selvkørende motorkøretøj for-

årsager.

Transportministeren vil i den forbindelse efter forhandling med justitsmini-

steren fastsætte de nærmere regler om straf for overtrædelser af færdselslo-

vens bestemmelser, herunder om, hvordan sådanne overtrædelser skal straf-

sanktioneres, samt hvornår reglerne i færdselslovens kapitel 17 og kapitel

18 skal fraviges.

De strafbestemmelser, som påtænkes at komme til at fremgå af den over-

ordnede rammebekendtgørelse vil som udgangspunkt være følgende:

Færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret

m.v. finder anvendelse, når en fysisk person, som har overtaget fø-

ringen af et selvkørende motorkøretøj, overtræder færdselslovens el-

ler straffelovens regler, samt hvis den fysisk person, som har til an-

svar at overtage føringen af det selvkørende motorkøretøj, undlader

at overtage føringen af køretøjet.

Færdselslovens kapitel 17 og 18 om straf og frakendelse af førerret

m.v. finder anvendelse, når en fysisk person, som har til ansvar at

overtage føringen, overtræder færdselslovens §§ 53 og 54.

Tilladelsesindehaveren kan straffes med bøde efter færdselslovens §

118, stk. 1, nr. 2, hvis vilkår for en tilladelse tilsidesættes, eller så-

fremt den fysiske person ikke kan straffes.

Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffe-

lovens kapitel 5.

UDKAST

Strafansvar kan pålægges juridiske personer, selv om der inden for

den juridiske persons virksomhed ikke er begået en overtrædelse,

som kan tilregnes en eller flere til den juridiske persons knyttede

personer.

Bemyndigelsen vil dog også kunne anvendes til at transportministeren, efter

den foreslåede § 92 g, stk. 5, 2. pkt., kan fastsætte særskilte strafbestemmel-

ser for de enkelte forsøg, såfremt det findes nødvendigt.

Her tænkes særligt på, at der kan være tilfælde, hvor de overordnede straf-

bestemmelser ikke er dækkede for et forsøg, og der således opstår behov

for, at fastsætte særlige strafbestemmelser for det enkelte forsøg. I det til-

fælde kan transportministeren anvende bemyndigelse til at udstede særlige

regler for det pågældende forsøg. Der vil således blive udstedt en særskilt

bekendtgørelse til det pågældende forsøg, som vil indeholde de særlige

strafbestemmelser. Såfremt det er konkrete vilkår, som fremgår af den ad-

ministrative tilladelse, der skal strafbelægges, vil disse vilkår fremgå af den

særbekendtgørelse, som udstedes til forsøget.

Der vil fortsat blive udstedt administrative tilladelser, som vil udgøre almin-

delige afgørelser i overensstemmelse med forvaltningsloven, og som vil

gælde sideløbende med den overordnede rammebekendtgørelse og eventu-

elle særskilte bekendtgørelser. Den administrative tilladelse vil indeholde

de nærmere vilkår for tilladelsen.

Den foreslåede ændring vil således indeholde en bemyndigelse til både at

fastsætte generelle regler i en rammebekendtgørelse samt at fastsætte sær-

lige regler for de enkelte forsøg i særskilte bekendtgørelser.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om straf for

handlinger eller undladelser, som ikke er strafsanktionerede efter den nu-

gældende færdselslov, der kan tilregnes føreren, den fysiske person i køre-

tøjet, der deltager i forsøget som passiv fører, operatøren eller tilladelsesin-

dehaveren. Det kan eksempelvis tænkes, at der viser sig behov for at regu-

lere en færdselssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig til- og frakobling af

UDKAST

den tekniske indretning under kørslen. I det tilfælde, hvor køretøjet føres

helt eller delvist af en operatør, kan operatørens eventuelle særlige opgaver

ligeledes nødvendiggøre, at der fastsættes særlige regler om operatørens di-

spositioner. Hvis der efter en konkret vurdering er behov for at fastsætte

bestemmelser om straf for overtrædelser af sådanne regler, vil bemyndigel-

sen kunne anvendes hertil.

Bemyndigelsen vil endvidere efter omstændighederne kunne anvendes til at

pålægge tilladelsesindehaveren et objektivt strafansvar for visse overtrædel-

ser af færdselslovens regler, jf. den foreslåede bestemmelse i § 92 g, stk. 9.

Den foreslåede bemyndigelse gør det muligt både at fastsætte overordnede

strafbestemmelser i rammebekendtgørelsen samt at fastsætte særskilte straf-

bestemmelser fra forsøg til forsøg, herunder at tilpasse ansvarssubjektet og

reglerne om straf til det enkelte forsøgs rammer, som de særlige behov, som

kørsel på henholdsvis niveau 3-forsøgsstrækninger og niveau 4-forsøgs-

strækninger afføder. Ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse vil fø-

reransvaret og færdselslovens normale ansvarssystem i øvrigt blive fastholdt

i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt.

Kørsel på niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et for-

søg, som også omfatter niveau 3-forsøgsstrækninger eller niveau 4-forsøgs-

strækninger, vil ske inden for rammerne af færdselslovens almindelige be-

stemmelser om straf. For at sikre, at der ikke er tvivl om, hvilke bestemmel-

ser om straf der er gældende for en given kørsel, vil det i den overordnede

bekendtgørelse, der fastsættes i medfør af § 92 g, stk. 5, være nøje angivet,

hvornår kørsel går fra et automatiseringsniveau til et andet.

Den foreslåede ordning ændrer ikke på anvendelsesområdet for straffelo-

vens § 241 om uagtsomt manddrab og straffelovens § 249 om uagtsom be-

tydelig legemsbeskadigelse. En fører, en fysisk person i køretøjet, der del-

tager i forsøget som passiv fører, en operatør eller en tilladelsesindehaver,

der uagtsomt forvolder en andens død eller tilføjer nogen betydelig skade på

legeme og helbred, kan således ifalde strafansvar efter straffelovens §§ 241

og 249, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

UDKAST

Med bestemmelsen i

§ 92 g, stk. 9,

foreslås det, at transportministeren i for-

bindelse med fastsættelse af regler om straf efter stk. 8 efter forhandling med

justitsministeren kan bestemme, at en tilladelsesindehaver kan pålægges bø-

deansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som

forsætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilla-

delsesindehaver, selv om der inden for dens virksomhed ikke er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede

personer eller den juridiske person som sådan.

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige § 92 k, stk. 2 i færdsels-

loven, og er således alene flyttet op til § 92 g for at samle rammebetingelser

for forsøgene i en bestemmelse. Der er tale om en uændret videreførelse af

retstilstanden, som sikrer, at der kan fastsættes fyldestgørende straffebe-

stemmelser, som er afpasset med hvert enkelt forsøg, dog således at visse

straffebestemmelser fastsættes ens for alle i rammebekendtgørelsen med

mulighed for om nødvendigt at fastsætte særregler for konkrete forsøg i sær-

bekendtgørelser.

Med bestemmelsen tilvejebringes hjemmel til at fastsætte regler om rent ob-

jektivt strafansvar for tilladelsesindehaveren, som vil kunne udformes i lyset

af, at det er det selvkørende motorkøretøj – og ikke en fører mv. – der umid-

delbart forårsager overtrædelsen. Et sådant ansvar vil således af bevismæs-

sige og praktiske grunde hverken være betinget af, at overtrædelsen kan til-

regnes en fysisk tilladelsesindehaver eller en juridisk person som sådan, li-

gesom ansvaret heller ikke vil være betinget af, at overtrædelsen kan tilreg-

nes en person, der er ansat af eller knyttet til tilladelsesindehaveren. Dette

vil bl.a. kunne imødegå, at der kan opstå et straffrit rum i de situationer, hvor

køretøjet føres af en teknisk indretning, og hvor føreren ikke har pådraget

sig et strafferetligt ansvar.

Hjemlen vil alene skulle anvendes i forhold til de bestemmelser i færdsels-

loven eller regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, hvor det vil være hen-

sigtsmæssigt at straffe tilladelsesindehaveren på objektivt grundlag, f.eks.

fordi føreren, den fysiske person i køretøjet, der deltager i forsøget som pas-

UDKAST

siv fører, eller operatøren har en beføjet forventning om, at tilladelsesinde-

haveren har indrettet den tekniske indretning af køretøjet på en måde, så det

reagerer korrekt i overensstemmelse med reglerne.

Det kan f.eks. dreje sig om fortolkning af signalanlæg, hvor fremkørsel ved

rødt lys udgør en handling, som utvetydigt vil være en overtrædelse af færd-

selsloven. Andre eksempler kan være overtrædelse af den maksimalt tilladte

hastighed på en vejstrækning eller forkert fortolkning af færdselstavler eller

af afmærkninger på kørebanen.

Hjemlen forventes primært anvendt i situationer, hvor juridiske personer får

tilladelse til forsøg. Hjemlen vil ikke blive anvendt til at fastsætte regler om

objektivt strafansvar for andre end tilladelsesindehaveren.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i færdselslovens § 92 h, stk. 1, meddeler transport-

ministeren efter høring af vejmyndigheden og politiet tilladelse til forsøg i

henhold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5. Transportministeren fast-

lægger nærmere vilkår for de enkelte forsøg. Tilladelse kan først meddeles,

efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg.

Det foreslås at

§ 92 h, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

Med den foreslåede ophævelse skal sagerne ikke længere forelægges for

Folketingets Transportudvalg.

Formålet med den foreslåede ændring er således at forenkle processen i for-

bindelse med ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Dette

gøres ved, at der, i stedet for udstedelse af enkelte bekendtgørelser til hvert

enkelt forsøg, udstedes en overordnet rammebekendtgørelse, som gælder for

alle forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Transportministeren vil dog

fortsat have mulighed for at udstede særskilte bekendtgørelser til de enkelte

forsøg, såfremt dette findes nødvendigt, jf. den foreslåede ændring i § 92 g,

stk. 5. Med den foreslåede ændring vil ansøgningerne ikke skulle forelægges

for Folketingets Transportudvalg. Transportministeren vil i stedet løbende

UDKAST

udarbejde en orientering til Transportudvalget, hvor udvalget vil blive ori-

enteret om de forsøg, som der er givet tilladelse til. Dette vil gøre den poli-

tiske proces mere enkel og mindre tidskrævende.

Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i hen-

hold til den fastsatte rammebekendtgørelse for forsøg med selvkørende mo-

torkøretøjer. Tilladelsen skal indeholde de specifikke vilkår, som gælder for

det pågældende forsøg.

I visse tilfælde vil gennemførelse af et forsøg dog forudsætte, at ansøger

opnår tilladelse af andre myndigheder eller undtagelser fra anden lovgiv-

ning. Såfremt Transportministeriet konstaterer, at gennemførelsen af et for-

søg forudsætter, at ansøger opnår tilladelse fra andre myndigheder eller di-

spensation fra anden lovgivning, vil dette fremgå som et vilkår i afgørelsen.

Det kan også være tilfældet, at der er særlige regler, som skal gælde for det

enkelte forsøg. I dette tilfælde vil transportministeren udstede en særskilt

bekendtgørelse med de bestemmelser, som skal gælde for det pågældende

forsøg, jf. den foreslåede § 92 g, stk. 5.

Ønsker en tilladelsesindehaver i løbet af den periode, hvortil der er givet

tilladelse til forsøg, at ændre på dele af et forsøg, kan dette ske gennem en

henvendelse til Transportministeriet.

Imødekommelse af en anmodning om at ændre på dele af et forsøg forud-

sætter dog, at tilladelsesindehaveren vedlægger en udtalelse fra forsøgets

assessor, jf. § 92 h, stk. 4, hvori det bekræftes, at ændringen vil være færd-

selssikkerhedsmæssigt forsvarlig. Ændringer af forsøg har ingen virkning i

forhold til den periode, hvortil den oprindelige tilladelse blev givet.

I henhold til færdselslovens § 134 a, stk. 2, kan transportministeren fastsætte

regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til be-

myndigelse efter § 134 a, stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne

indbringes for ministeren. I det tilfælde, at transportministeren meddeler et

afslag på en ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer, afslag

på henvendelse om forlængelse af et forsøg, afslag på henvendelse om æn-

UDKAST

dring af et forsøg eller delvist afslag på henvendelse om ændring af et for-

søg, skal afgørelsen begrundes. Da kompetencen til at meddele tilladelse til

forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil blive delegeret til Vejdirektora-

tet, er det besluttet, jf. færdselslovens § 134 a, stk. 2, at der ikke er mulighed

for at påklage afgørelsen administrativt, men afgørelsen vil kunne indbrin-

ges for Folketingets Ombudsmand eller domstolene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for så vidt angår ansøgningsprocessen.

Til nr. 6

Det følger af færdselslovens § 92 h, stk. 2, at tilladelse til forsøg efter stk. 1

meddeles for en periode på op til 2 år. Tilladelsen kan fornyes af transport-

ministeren efter høring af vejmyndigheden og politiet.

Det foreslås, at

§ 92 h, stk. 2,

ophæves og det i stedet indsættes, at ansøgning

om tilladelse til forsøg efter stk. 1 skal indsendes til transportministeren led-

saget af en nærmere beskrivelse af forsøget.

Der vil blive udarbejdet en overordnet rammebekendtgørelse, som vil om-

fatte alle forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det følger i dag af § 92 h,

stk. 2, at tilladelse til forsøg efter stk. 1 meddeles for en periode op til 2 år

samt at tilladelsen kan fornyes af transportministeren efter høring af

vejmyndigheden og politiet. Dette vil fremover fremgå af rammebekendt-

gørelsen.

Til nr. 7

Det følger af færdselslovens § 92 h, stk. 4, at ansøgning om tilladelse til

forsøg efter stk. 1 indsendes til Transportministeriet ledsaget af en nærmere

beskrivelse af forsøget. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de

motorkøretøjer, der indgår i forsøget, en detaljeret plan for gennemførelsen

af forsøget, herunder hvilke niveauer af automatisering der er tale om, de

vejstrækninger, forsøget ønskes gennemført på, og de trafikale og vejrmæs-

sige forhold, hvori forsøget forventes at blive gennemført, og en beskrivelse

UDKAST

af forsøgets organisering. Ansøgningen skal endvidere indeholde en gen-

nemarbejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, opbevaring,

brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der genereres i forbin-

delse med kørslen.

Det foreslås, at

§ 92 h, stk. 4,

ophæves.

Der vil blive udarbejdet en overordnet rammebekendtgørelse, som vil om-

fatte alle forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det følger i dag af § 92 h,

stk. 4, at ansøgning om tilladelse til forsøg efter stk. 1 skal indsendes til

Transportministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøg-

ningen skal indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i for-

søget, en detaljeret plan for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke ni-

veauer af automatisering der er tale om, de vejstrækninger, forsøget ønskes

gennemført på, og de trafikale og vejrmæssige forhold, hvori forsøget for-

ventes at blive gennemført, og en beskrivelse af forsøgets organisering. Det

fremgår endvidere af § 92 h, stk. 4, at ansøgningen skal indeholde en gen-

nemarbejdet plan for indsamling, registrering, systematisering, opbevaring,

brug, videregivelse, samkøring og sletning af data, der genereres i forbin-

delse med kørslen. Disse krav til indholdet af ansøgningen vil med ophæ-

velsen af § 92 h, stk. 4, herefter fremgå af rammebekendtgørelsen.

For så vidt angår de specifikke krav til indholdet af ansøgningen henvises

der til den overordnet rammebekendtgørelse, som vil træde i kraft samtidig

med ændringerne til loven, og som vil indeholde kravene til ansøgningen.

Det skal bemærkes, at for så vidt angår beskrivelsen af de motorkøretøjer,

der indgår i forsøget, vil Transportministeriet i sin vurdering lægge vægt på,

at der er dokumentation for, at de anvendte selvkørende motorkøretøjer er

EU-typegodkendte, FN-godkendte eller nationalt godkendte. Køretøjer,

som ikke er EU-typegodkendte eller FN-godkendte kan i stedet opnå en na-

tional godkendelse ved at være undersøgt og vurderet af en godkendt prøv-

ningsinstans for deres sikkerhed i forhold til gældende regler.

Til nr. 8

UDKAST

Det følger af færdselslovens § 92 h, stk. 5, at ansøgning om tilladelse efter

stk. 4 vedlægges en vurdering fra en godkendt assessor om konsekvenserne

for færdselssikkerheden ved gennemførelse af forsøget.

Det foreslås, i lovforslagets

§ 92 h, stk. 5,

der bliver stk. 3, at »stk. 4« ændres

til: »stk. 2«.

Baggrunden for ændringen er, at § 92 h, stk. 2 og 4 er ophævet, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6 og 7, hvorfor henvisningen skal ændres.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i færdselslovens § 92 h, stk. 6, kan transportmini-

steren fastsætte regler om godkendelse af assessorer, herunder om assesso-

rers uafhængighed og kompetence, og om tilsyn med godkendte assessorer.

Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om tavshedspligt for as-

sessorer, assessorers ansvarsforsikring og krav til assessorers underleveran-

dører.

Da forsøgene altid skal kunne gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt for-

svarligt, jf. § 92 g, stk. 2, er det således et krav for at opnå tilladelse til

forsøget, at en godkendt assessor vurderer forsøget.

Det foreslås, at der i

§ 92 h, stk. 6,

indsættes et

3. pkt.,

hvoraf det fremgår,

at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som as-

sessoren skal vurdere efter stk. 4.

Med ændringen kan der i en bekendtgørelse fastsættes regler om, hvilke for-

hold, som assessoren skal vurdere, herunder om forsøget kan gennemføres

færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, køretøjets indretning og udstyr, ve-

jens infrastruktur, førerens eller operatørens rolle, ansøgers organisation

m.v.

Det foreslås endvidere, at der i

§ 92 h, stk. 6,

indsættes et

4. pkt.,

hvoraf det

fremgår, at transportministeren kan fastsætte regler om, at en assessorvur-

dering helt eller delvist kan genanvendes, såfremt ansøgeren søger om tilla-

delse til et nyt forsøg i et nyt område med samme type køretøj, ligesom

UDKAST

transportministeren kan fastsætte regler om lempeligere vilkår for assessor-

vurderingen for FN- eller EU-typegodkendte køretøjer og køretøjer, hvor

der er en sikkerhedschauffør i køretøjet.

Bestemmelsen vil give hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte reg-

ler om, at en assessorvurdering helt eller delvist kan genanvendes, såfremt

ansøgeren søger om tilladelse til et nyt forsøg i et nyt område med samme

type køretøj. Såfremt en ansøger, som tidligere har fået tilladelse til forsøg

med selvkørende motorkøretøjer med et specifikt køretøj, søger om tilla-

delse til kørsel i et nyt område med samme køretøj, kan ansøger genanvende

dele af assessorvurderingen, som vedrører selve køretøjet samt dele af as-

sessorvurderingen, som vedrører føreren/operatørens rolle, ansøgers orga-

nisation samt tiltag, som kan reducere risikoen for ulykker. Assessoren skal

fortsat vurdere, om forsøget kan gennemføres færdselssikkerhedsmæssigt

forsvarligt i det nye område.

Derudover vil hjemlen kunne benyttes til, at transportministeren kan fast-

sætte regler om lempeligere vilkår for assessorvurderingen for FN- eller EU-

typegodkendte køretøjer og køretøjer, hvor der er en sikkerhedschauffør i

køretøjet.

Ved et EU-typegodkendt køretøj forstås et køretøj, som har gennemgået EU-

typegodkendelsesprocessen, og som dermed er typegodkendt efter forord-

ning 2018/858. Ved et FN-typegodkendt køretøj forstås derimod et køretøj,

som er typegodkendt efter FN-regulativer, men som ikke nødvendigvis har

været igennem EU-typegodkendelsesprocessen. Begge typer af køretøjer

har således gennemgået en international godkendelsesproces, og det vurde-

res på den baggrund, at der kan fastsættes lempeligere krav til assessorens

vurdering ved disse køretøjer. De nærmere regler for, hvilke krav assesso-

rens kan lempe på i forbindelse med genanvendelse af assessorvurderingen

samt ved FN- og EU-typegodkendte køretøjer og køretøjer, hvor der er en

sikkerhedschauffør i køretøjet, vil blive fastsat i en særskilt bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for så vidt angår assessorvurderingen.

UDKAST

Til nr. 10

Efter de gældende regler i færdselslovens § 92 i, kan udgifter, der påføres

det offentlige efter forsøg, der gennemføres efter tilladelse meddelt i hen-

hold til regler fastsat i medfør af § 92 g, stk. 5, jf. § 92 h, stk. 1, pålægges

tilladelsesindehaveren. Transportministeren kan pålægge ansøgeren at stille

sikkerhed for sådanne udgifter.

Det foreslås, at der i

§ 92 i,

indsættes et

stk. 2,

hvorefter transportministeren

kan fastsætte regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgning om

og udstedelse af tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer, jf. §

92 h, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan fast-

sætte regler om, at forsøgsordningen vil blive brugerbetalt af ansøgere om

tilladelse, hvormed statens udgifter i forbindelse med administrationen af

forsøgsordningen for selvkørende motorkøretøjer dækkes.

Gebyrordningen vil følge de almindelige principper i Finansministeriets

Budgetvejledning, hvoraf bl.a. fremgår, at gebyrer skal fastsættes således,

at der opnås fuld dækning for de omkostninger, som er forbundet med det

gebyrbelagte område. Der må dog ikke opnås mere end fuld dækning. Det

foreslås, at der betales gebyr efter regning for medgået tid til sagsbehandling

af ansøgning om tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer.

Regler om fastsættelse af betaling af gebyr for behandling af ansøgning om

og udstedelse af tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil

blive fastsat i en særskilt bekendtgørelse.

De samlede omkostninger for behandlingen af en ansøgning om tilladelse

til forsøg vil variere afhængig af det ansøgte forsøgs kompleksitet og om-

fang.

Med den nuværende ordning er der i alt kun givet tilladelse til fire forsøg,

hvorfor det ikke forventes, at der vil komme mange ansøgninger. Men da

der med revisionen af forsøgsordningen bliver lempet på kravene til ansøg-

ningsprocessen, herunder også assessorvurderingen, er det forhåbningen, at

UDKAST

flere vil gøre brug af forsøgsordningen, og at der dermed vil komme flere

ansøgninger.

Til nr. 11

Efter færdselslovens § 92 h, stk. 7, kan transportministeren fastsætte nær-

mere regler om krav til ansøgningen om tilladelse til forsøg, jf. stk. 4, her-

under om, hvilken dokumentation der skal vedlægges ansøgningen.

Det foreslås i

§ 92 h, stk. 7,

der bliver stk. 6, at »stk. 4« ændres til: »stk. 2«.

Baggrunden for ændringen er, at § 92 h, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6

og 7 foreslås ophævet, hvorfor henvisningen skal ændres.

Til nr. 12

Det følger af færdselslovens § 92 j, at transportministeren i forbindelse med

fastsættelse af regler efter § 92 g, stk. 5, efter høring af trafikselskabet kan

fastsætte, at lov om trafikselskaber ikke finder anvendelse på forsøget.

Det følger endvidere af færdselslovens § 92 k, stk. 1, at ved fastsættelse af

bestemmelser om forsøg efter § 92 g, stk. 5, fastsætter transportministeren

efter forhandling med justitsministeren regler om straf, herunder bestem-

melser om ansvarssubjekt for overtrædelser af færdselslovens regler. Trans-

portministeren kan i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren

fravige kapitel 17 og 18.

Af § 92 k, stk. 2 fremgår det, at transportministeren i forbindelse med fast-

sættelse af regler om straf efter stk. 1 efter forhandling med justitsministeren

kan bestemme, at en tilladelsesindehaver kan pålægges bødeansvar, selvom

overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagt-

som. Tilsvarende gælder en juridisk person, der er tilladelsesindehaver,

selvom der inden for dens virksomhed ikke er begået en overtrædelse, der

kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller

den juridiske person som sådan.

Det foreslås, at

§§ 92 j

og 92

ophæves.

UDKAST

Ophævelsen sker som følge af, at bestemmelserne flyttes op til § 92 g, stk.

3 samt i § 92 g, stk. 8 og 9 i lovforslaget. Bestemmelserne i § 92 k videre-

føres i sin helhed.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Nærværende lovforslag om

ændring af færdselsloven indeholder derfor ikke en anordningsbestemmelse

om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og

af den grund er der ikke indsat en territorialbestemmelse i lovforslaget.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.

§2

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som senest ændret ved

lov nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§3

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret bl.a. ved

lov nr. … af … og senest ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

UDKAST