D. 1. oktober 2024
Flere cyklister gennem cykelvenlig
skattelovgivning
1. Anbefaling
Cyklistforbundet, DI Transport, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Metal anbefaler, at regeringen
træffer snarlig beslutning om at sikre cykelvenlig skattelovgivning og samtidig afsætter 75 mio.
kroner til dette på Finanslov 2025. Det vil få flere til at vælge cyklen i hverdagen.
To konkrete forslag
Forslag 1: Fri Cykel (svarende til bruttolønsordning)
Det foreslås, at der implementeres en
’Fri Cykel’-ordning,
med udgangspunkt i ordningen
for ’fri
bil’.
Medarbejdere vil her blive beskattet af en del af cyklens værdi, ligesom der i ordningen vil
være en accept af, at cyklen også kan bruges i privat sammenhæng. Ved køb af en cykel foreslår
vi konkret, at man som medarbejder beskattes af den del af en cykels værdi, der overstiger 5.000
kr. (2024-priser), svarende til den gennemsnitlige købspris på en standardcykel uden elmotor.
Den del af cyklens værdi, der overstiger 5.000 kr., skal medarbejderen beskattes af med 22,5 pct.
af værdien svarende til den andel af værdien, der beskattes, når en medarbejder får adgang til fri
bil (via firmabilsordning). Samme princip vil gælde hvis der er tale om leasing af en cykel, blot
hvor bundfradraget fordeles ligeligt over leasingperioden. For en 5 -årig leasingperiode vil medar-
bejderen således skulle betale skat af den del af de årlige leasingudgifter, der overs tiger 1.000 kr.
Forslag 2: Mulighed for privat brug af arbejdscykler
Som supplement til og i kombination med ’Fri Cykel’-ordningen
foreslås det også, at der gives
tilladelse til, at medarbejdere kan tage de cykler, de i dag får stillet til rådighed af deres arbejds-
giver med hjem fra arbejde uden at blive beskattet af det. Det er særligt relevant for medarbej-
dere i offentlige og private udgående funktioner (hjemmepleje, tilsynsfunktioner, osv.), som i dag
ikke kan parkere arbejdscyklen på hjemadressen efter endt arbejdsdag uden at blive beskattet af
cyklens værdi. Ordningen vil umiddelbart ikke medføre et kontrolbehov, idet cyklerne vil have
begrænset privat værdi, da de benyttes som dagligt arbejdsredskab og kan være specialindrettet .
Forslagsstillerne har beregnet at forslag 1 vil have et estimeret provenutab på ca. 75 mio. årligt
mens der intet provenutab vil være af forslag 2.
2. Problem
Færre danskere vælger cyklen som transportform i hverdagen og det har store samfundsmæssige
konsekvenser. Udviklingen kan vendes, men det kræver mange supplerende indsatser. Ét af dem
er mere cykelvenlig skattelovgivning.
I dag er det sådan, at skattelovgivning enten udelukkende eller langt overvejende belønner dem,
der pendler til arbejde med bil eller offentlig transport. For cyklister findes der imidlertid ingen