UDKAST
Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del - Bilag 66
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Revision af forsøgsordning for selvkørende enheder)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som æn-
dret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, § 13 i lov nr. 1546 af 12. december
2023, lov nr. 1570 af 12. december 2023 og § 4 i lov nr. 661 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 92 m, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Der kan meddeles tilladelse til forsøg med eller test af selvkørende en-
heder efter en vurdering af de nødvendige færdselssikkerhedsmæssige for-
hold, herunder de tekniske og sikkerhedsmæssige egenskaber for den enhed,
der ønskes anvendt i forsøget eller testen, omfanget og karakteren af færds-
len og fremkommeligheden på den strækning eller i det område, hvor forsø-
get eller testen ønskes gennemført, samt eventuelt planlagt afmærkning, af-
spærring eller øvrige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med forsøget
eller testen.«
2.
I
§ 92 m, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »efter høring af vejmyndigheden«.
3.
I
§ 92 m, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Transportministeren skal inden meddelelsen sikre sig, at vejmyndighe-
den er blevet hørt om det pågældende forsøg. Vejmyndigheden kan i forbin-
delse med forsøg med selvkørende enheder træffe beslutning om nødven-
dige sikkerhedsforanstaltninger, afmærkning m.v. § 92 finder tilsvarende
anvendelse.«
4.
I
§ 92 m,
indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3.
Den kommunale vejmyndighed kan udpege områder i kommunen
som testzoner til brug for test af selvkørende enheder i et testegnet miljø.
Vejmyndigheden skal i forbindelse med udpegningen af en testzone træffe
beslutning om nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, afmærkning m.v. i
forbindelse med test af selvkørende enheder. § 92 finder tilsvarende anven-
delse. Vejmyndigheden skal give transportministeren besked om udpegnin-
gen af en testzone og offentliggøre udpegningen.