Nedlæggelse af direkte tog fra Vestjylland til hovedstaden?
Jeg har set den her analyse:
https://www.danskjernbaneklub.dk/index.php/alle-nyheder/nar-ic3-
togene-saelges-har-dsb-ikke-laengere-tog-der-kan-kore-direkte-pa-tvaers-af-landet
og artikel:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-direkte-togforbindelse-fra-struer-til-koebenhavn-er-truet
https://www.tvmidtvest.dk/struer/analyse-drop-direkte-tog-fra-struer-til-
koebenhavn?utm_source=mailcoach
Jeg er bekymret over en mulig forringelse af hele den kollektive transport i Vestjylland og
forbindelsen mellem landsdelen og resten af Danmark.
Det handler om et Danmark i balance, det handler om grøn omstilling, om mindre trængsel på
vejene, og om muligheder for bosætning og turisme mellem alle landsdelene.
Da jeg flyttede fra Kbh til Vestjylland i 2020 var der 8 daglige direkte afgange med DSB, nu er vi nede
på 4 om måske snart på 0.
Jeg bor selv i Struer og arbejder i København og vil gerne kunne tage toget uden skift, både i
forbindelse med arbejde og når jeg besøger venner og familie
–
eller de kommer den anden vej.
Så elendigt som Go-Collective kører (og med 5 min til at skifte pt fra regionaltoget til DSB på Vejle
St.) er det jo ikke blot et spørgsmål om ”komfort”, som jeg har set ministeren udtale sig i en artikel,
men om at kunne komme fra Vestjylland til Odense, København og andre stop uden at skulle risikere
at vente en time på Vejle st, hvis man bor i Struer, Holstebro, Herning, evt. Thisted/Thy, og toget er
forsinket, man bruger rullator, har en barnevogn eller meget bagage med.
Tænker også forringelsen kan have stor betydning for borgere i Ringkøbing og Skjern.
Der står i notatet fra DBS, at strækningen ”har en negativ samfundsøkonomisk nettonutidsværdi” på
et større milliardbeløb. Spørgsmålet er, om man har regnet på, hvad besparelsen kan have af negativ
værdi på den lange bane?
Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan det tiltag rimer på grøn omstilling, mindre bilisme/trængsel på
vejene og lige adgang til transport for borgere i hele DK. Det handler jo om, hvad vi er villige i at
investere i
–
på kort og på lang sigt. Hvis vi ikke investerer massivt i den grønne omstilling nu, bliver
det kun dyrere senere. Og hvis vi ikke er villige til at investere i lige adgang til transport for alle
borgere i Danmark, så fortsætter den geografiske skævvridning af Danmark jo blot
–
måske endda i
hastigere tempo. Og så kan man lave nok så meget symbol-politik
med ”udflytning af statslige
arbejdspladser” og den slags.
Hvis man omvendt investerede i kollektiv transport til Vestjylland og fx havde DSB tog, der ikke
stoppede på alle mellemstationerne, kunne det vel tage omkring 3 timer at komme fra Struer til Kbh
og ditto kortere fra Holstebro og Herning og østpå. Det tror jeg på, kunne sætte skub i bosætning og
nye vigtige forbindelser. Og gøre at flere fik lyst til at tage toget.
Vh Kathrine Dalsgaard