TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Præsentation af

Havnepartnerskabets arbejde og

anbefalinger

Transportudvalget (TRU)

November 2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

Et nyt udfordringsbillede for danske

erhvervshavne

Danske havne har udviklet styrkepositioner

Hovedanbefaling 1

At de danske erhvervshavnes potentiale i konkurrencen om den nordeuropæiske udbygning

af havvind og andre grønne energiformer udfoldes til gavn for vækst og jobs i Danmark,

hvorfor de bør indgå i en samlet dansk industripolitik der fremtidssikrer den nødvendige

grundlæggende.

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

at erhvervshavnene indgår i en samlet dansk industripolitik, hvor regeringen understøtter, evt. gennem

alternative finansieringsmodeller som OPP og Blended Finance, at havnene også efter 2030 har muligheder for at

tilvejebringe den infrastruktur og kapacitet på havne og i baglandet, der skal til for at realisere de udmeldte

politiske ambitioner knyttet til udbygningen af havvind, fx dybere sejlrender. Udbygningen af infrastrukturen er

afgørende for at sikre, at den vækst og beskæftigelse, som følger med, sker i Danmark.

at der sikres forudsigelighed i planlægningen af udbygningen af de grønne teknologier med henblik på at

tilvejebringe kommercielle investeringer, og at regeringen præsenterer en plan for udviklingen efter 2030 inden

for fx havvind, CCS og PtX.

Hovedanbefaling 2

At der skabes større investeringssikkerhed på havnene mhp. at styrke vækstrammer og

infrastruktur omkring eksisterende og nye erhverv, blandt andet gennem prioritering af

arealer og hurtigere sagsbehandling af godkendelser

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

at regeringen i forbindelse med det pågående arbejde med at definere nationale interesser i erhvervshavne og en kommende havnestrategi sikrer, at de nødvendige

havnearealer til aktiviteter, hvor kajplads er en nødvendighed, og som er afgørende for særligt forsyningssikkerhed, den grønne omstilling, import og eksport mv. beskyttes.

Beskyttelsen bør udformes i dialog med relevante parter, herunder kommunerne, og det skal i den forbindelse afdækkes, om der kan etableres passende erstatningsarealer, hvis

aktive havnearealer skal anvendes til andre formål end havnerelateret aktivitet.

at regeringen definerer nationale interesser i erhvervshavne som havne med faciliteter, der er kritiske for Danmarks udvikling og sikkerhed, eller havne som har en geografisk

placering, der er essentiel for forsyningssikkerhed og for færgeruter, der binder landet sammen.

at regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af en havnestrategi går i dialog med relevante repræsentanter og gennemgår den eksisterende og planlagte tilstødende

infrastruktur i forhold til, om den matcher havnenes behov. Det gælder både i forhold til den grønne omstilling, eksisterende havneerhverv og Danmarks eksportaktiviteter. Hvis

planerne ikke imødekommer havnenes behov, skal der foreslås løsninger.

at regeringen i dialog med kommunerne og erhvervet understøtter, at de indbyrdes lejeforhold mellem havnebrugere og havnene skaber investeringssikkerhed, gode rammer for

kommercielle investeringer og fleksibilitet, der sikrer, at havnene kan imødekomme ændringer i efterspørgsel og øget behov for havneareal. Havnene anbefales at forlænge

uopsigelighedsperioder i god tid for at give virksomhederne størst mulig sikkerhed i deres lejeforhold.

at regeringen sikrer, at processen fra kommunal planlægning af havneudvidelser og havneprojekter over myndigheds- og evt. klagesagsbehandling til endelig godkendelse sker

på en smidig, hurtig og transparent måde gennem regelforenkling, konkrete servicemål for sagsbehandlingstiden og ved at sikre, at tilstrækkelige ressourcer i de relevante

myndigheder prioriteres.

at sagsbehandlingstiderne på miljøområdet nedbringes, hvor der tages samlet ansvar for processen og foretages en afvejning af blandt andet miljøhensyn og havnenes behov

for hurtig afklaring i forhold til tidskrævende investeringsbeslutninger. I arbejdet kan hentes inspiration fra arbejdet med regelforenkling på VE-området og fra andre lande.

Hovedanbefaling 3

At tempoet for elektrificering af havnene øges gennem styrket planlægning og samarbejde

mellem havne og netselskaber

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

at havnene tidligt og løbende går i dialog med Energinet og de lokale netvirksomheder om deres behov for

nettilslutning og tidsperspektivet heri med henblik på at fremme hurtig udbygning til havne, herunder også med

hensyn til kommende EU-krav om installation af landstrømsanlæg inden 2030. Det anbefales også, at regeringen

vurderer, hvordan man kan forøge den langsigtede investeringssikkerhed, ikke mindst da afgiftsfritagelsen for

landstrøm til skibe udløber i 2027.

10.

at netvirksomhederne (inklusive Energinet) udarbejder en drejebog for samarbejdet mellem havne og

netvirksomhederne om processen for udvidelser af netkapaciteten til og på havnen. Drejebogen skal beskrive

processen for det optimale samarbejde, hvilke data der er nødvendige og hvornår, for at netvirksomhederne kan

sikre, at udvidelsen af netkapaciteten foregår parallelt med elektrificering af havnene og virksomhederne på

havnene.

Hovedanbefaling 4

At de regulatoriske rammer for nye grønne teknologier fastlægges og/eller gøres

tidsvarende

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

11.

at havnenes adgang til produktion gøres teknologineutral, ved at regeringen muliggør havnenes salg af overskudsproduktion af

vedvarende energi, fx grøn strøm fra solceller på tagflader og lignende arealer, der ikke kan anvendes til havnerelaterede aktiviteter

på lige fod med vind- og bølgeenergianlæg.

. at regeringen skaber klare regulatoriske rammer for PtX-produktion, lagring, bunkering og anvendelse af grønne brændstoffer til

skibsfarten samt håndtering af CO2.

13.

at regeringen revurderer implementeringen af Seveso-direktivet (risikobekendtgørelsen) og nedbringer de byrder, der måtte

følge af en overimplementering af direktivet i Danmark. Arbejdet kan koordineres med det igangværende myndighedssamarbejde i

PtX-taskforcen.

14.

at danske erhvervshavne, der ønsker at kunne tilbyde grønne brændstoffer, påbegynder arbejdet med at sikre, at håndteringen af

alternative brændstoffer kan gøres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder sikrer de lokale risikovurderinger, beredskaber mv.

15.

at regelgrundlaget for de havnerelaterede aktiviteter evalueres og opdateres for at sikre, at havneloven er opdateret og

fremtidsklar, så den understøtter udviklingen af både eksisterende og nye grønne teknologier. Havneloven skal i sin kategorisering af

havnerelaterede aktiviteter både medtage traditionelle aktiviteter, som har behov for havnenær beliggenhed, og grønne teknologier

som PtX og CCS, når der er behov for ind- og udskibning.

Hovedanbefaling 5

At vilkår for finansiering af havneinfrastuktur undersøges i forhold til tilgængelighed og ulighed

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

16.

at regeringen undersøger, hvilke konsekvenser havnenes forskellige vilkår for finansiering har for deres

investeringsbeslutninger. Desuden anbefales, at regeringen undersøger, om der er de rette rammevilkår for

finansiering af havneinvesteringer gennem KommuneKredit og på kommercielle vilkår.

17.

at erhvervshavnene i samarbejde med relevante myndigheder kortlægger mulighederne for at øge hjemtaget

af EU-midler til havneprojekter og undersøger brugen af statsstøtte i andre lande.

Hovedanbefaling 6

At der fokuseres på at sikre relevante kompetencer og tilgængelighed af arbejdskraft til

fremtidens behov

Underanbefalinger

Havnepartnerskabet anbefaler:

. at regeringen tager initiativ til at etablere en dialog mellem aktører i uddannelsessystemet, de relevante faglige udvalg

og efteruddannelsesudvalg, repræsentanter fra erhvervshavnene og havnebrugere, herunder virksomheder samt

vidensinstitutioner, som fx GTS-institutter. Formålet er at styrke den fælles dialog om, hvordan der skabes gode rammer for

kurser og uddannelser inden for havneerhvervene, herunder hvordan det sikres, at relevant viden inddrages i arbejdet med

at vurdere behovet for nye kompetencer.

19.

at regeringen tager initiativ til en dialog mellem myndigheder, der udsteder myndighedscertifikater og de relevante

faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, som har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Partnerne skal undersøge, hvordan

tilgængeligheden af certificeringsordninger inden for grønne brændstoffer og offshore aktiviteter kan styrkes og sikre, at

relevant viden inddrages forud for fastsættelse af krav om myndighedscertifikater, der har betydning for indholdet i offentligt

udbudte uddannelser. Det anbefales også at igangsætte en dialog med private udbydere af certificeringskurser inden for

grønne brændstoffer og offshore aktiviteter om at etablere mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer i det

offentlige AMU-system.

. at relevante virksomheder, uddannelsesudbydere og uddannelsesaktører i fællesskab vurderer behovet for grøn

opkvalificering i havneerhvervene og investeringer heri. Der henvises i den forbindelse til midler til grøn opkvalificering afsat

i Grøn skattereform for industri mv.