TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 48
Offentligt

DANSKE ERHVERVSHAVNES

ROLLE I DEN GRØNNE

ERHVERVSUDVIKLING

Anbefalinger fra Partnerskab om udvikling af

danske erhvervshavne

September 2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

Et nyt udfordringsbillede for danske erhvervshavne

Danske erhvervshavne har gennem mange år været et centralt omdrejningspunkt for Danmarks

udvikling, men samfundsudviklingen skaber nye muligheder og udfordringer for danske

erhvervshavne:

❖

En ny geopolitisk situation som følge af bl.a. Ruslands invasion af Ukraine og

tiltagende rivalisering mellem Kina og USA skaber handelshindringer og et øget

fokus på forsyningssikkerhed.

❖

Den grønne omstilling skaber potentiale for, at en række havne kan spille en større

rolle i forhold til fx vedvarende energi.

❖

Den grønne omstilling ændrer på vores transportformer og stiller nye krav til

havnene.

❖

Et øget fokus på by- og rekreativ udvikling i de områder, hvor havnene ligger skaber

et øget pres på nogle havnearealer.

På den baggrund nedsatte regeringen den 27. april 2023 et

Partnerskab om udvikling af danske

erhvervshavne

, som skal komme med anbefalinger til en strategi for danske havne, der giver

grundlag for at tilvejebringe kommercielle investeringer.

Partnerskabets opgave



At kortlægge omstillingsbehovet på havnene med henblik på at skabe økonomisk

bæredygtige erhvervshavne, herunder til i relevant omfang fortsat at understøtte fx grøn

omstilling, grøn industri og andre havneerhverv (færgetrafik, logistik mv.)

At komme med anbefalinger til, hvordan danske erhvervshavne kan udvikles gennem

kommercielle investeringer, så havnene kan imødekomme hele eller dele af

omstillingsbehovet.



Kortlægning af udviklingen frem mod 2030 og

2050 i en række havneerhverv

Specialiserede erhvervshavne

Der er ca. 100 erhvervshavne i Danmark og ca. 30 havne med større skala. Aktiviteterne i

de forskellige erhvervskategorier er generelt godt fordelt, således har de 24 havne

historisk specialiseret sig og udviklet forskellige styrkepositioner. For at kortlægge

omstillingsbehovet på havnene frem til 2030 og 2050, er forventningen til erhvervenes

aktivitetsniveau estimeret i skemaet på næste side. Generelt forventes vækst i både

eksisterende og nye erhverv eller som minimum at eksisterende aktivitetsniveau

fastholdes, og det stiller krav til fortsat prioritering af erhvervshavnearealer.

Kortlægning af omstillingsbehov

For at kortlægge omstillingsbehovet på erhvervshavnene har partnerskabet analyseret

den forventede udvikling inden for en række centrale erhverv. I analyserne er det

estimeret, hvad forventningerne til erhvervenes aktivitetsniveau på havnene er frem

mod 2030 og 2050, og hvilke krav det stiller til havnenes arealer og infrastruktur.

Erhvervshavnenes placering i den globale udvikling

Kategori

Havvind

Installation og

produktion

Havvind

service

Container

Største havne

Esbjerg, Rønne, Grenaa, Hanstholm, Køge, Nakskov, Odense, Thyborøn,

Aabenraa og Aalborg.

Forventet udvikling i erhvervet

Forventet stigning i volumen og øget behov for

havnearealer.

Esbjerg, Grenaa, Hanstholm, Hvide Sande, Klintholm, Rødby og

Thorsminde.

Fredericia, Kalundborg, København, Aalborg og Aarhus.

Forventet stigning i volumen og øget behov for

havnearealer.

Moderat stigning i volumen forventes, og flere

havne har en kapacitetsudnyttelse i et omfang,

hvor selv en mindre vækst kan medføre et øget

arealbehov.

Samme aktivitetsniveau som i dag.

Høj koncentration

Delvis

koncentration

Nuværende lav

aktivitet

Rammebetingelser

Energiforsyni

ng, bunkering

og flydende

bulk

Energiforsyning

: Fredericia, Kalundborg, København, Stigsnæs,

Aabenraa og Aalborg

Bunkering:

Frederikshavn og Skagen

Flydende bulk:

Fredericia, Kalundborg, København, Stigsnæs,

Aabenraa, Aalborg og Aarhus.

Fiskeri

Grenaa, Hanstholm, Hirtshals, Hvide Sande, Skagen og Thyborøn.

Samme aktivitetsniveau som i dag.

Krydstogt

København, Rønne, Skagen, Aalborg, Kalundborg og Aarhus.

Samme aktivitetsniveau som i dag.

Offshore

olie og gas

Esbjerg.

Olie og gas har i dag et lavt aktivitetsniveau,

hvilket forventes at falde yderligere. Der

forventes dog et øget aktivitetsniveau inden for

CCS.

Forventet stigning i volumen og øget behov for

havnearealer.

Produktion og

industri samt

skibsværfter

Produktion og industri:

Esbjerg, Frederikshavn, Grenaa, Hirtshals,

Hvide Sande, Nakskov, Odense, Skagen, Thyborøn, Vejle og Aalborg.

Skibsværfter:

Assens, Esbjerg, Frederikshavn, Faaborg, Hirtshals,

Hvide Sande, Odense , Skagen, Strandby, Thyborøn, Svendborg og Søby

Råstoffer og

andet fast

bulk

Avedøre, Esbjerg, Fredericia, Grenaa, Horsens, Kalundborg, Kolding,

København, Køge, Odense, Rønne, Thyborøn, Vejle, Vordingborg,

Aabenraa, Aalborg og Aarhus.

København, Aalborg, Stigsnæs, Vordingborg og Hirtshals.

Forventet stigning i volumen og øget behov for

havneareal

PtX

Produktion af grønne brændstoffer forventes

at stige, men også anlæg forventes i et mindre

antal havne.

Forventet stigning i volumen og øget behov for

havneareal.

CCUS

Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Hanstholm, Hirtshals, Kalundborg,

København, Rødby og Aalborg.

Forsvar

Flådestationer:

Frederikshavn og Korsør.

Militær anvendelse af civil infrastruktur:

Esbjerg, Fredericia,

Kalundborg, København Køge, Aalborg og Aarhus.

Samme aktivitetsniveau som i dag.

Færger

Esbjerg, Fanø, Frederikshavn, Gedser, Helsingør, Hirtshals, Rødby,

Rønne, Sjællands Odde og Aarhus.

Samme aktivitetsniveau som i dag.

Centrale udfordringer for udviklingen af

erhvervshavnene frem mod 2050

Fremtidssikring af erhvervshavnene

Der er i dag gode muligheder for, at havne og virksomheder på havne kan finansiere investeringer kommercielt,

særligt investeringer i suprastruktur som fx bygninger og terminaler. Derimod kan store

infrastrukturinvesteringer som sejlrender og kajanlæg være vanskelige at finansiere kommercielt, da

tidshorisonten på tilbagebetaling er lang, og investeringssignalerne mangler. Disse investeringer er dog

nødvendige, hvis danske havne skal kunne konkurrere efter 2030 og frem mod 2050 givet den tekniske udvikling

for havvindmøller og nye grønne teknologier som PtX og CCUS. Derfor er der brug for klare politiske

prioriteringer, langsigtet planlægning og styrkede økonomiske og regulatoriske rammer her og nu.

Den grønne omstilling medfører også et stigende behov for elektrificering af erhvervshavnene. Det kræver en

omfattende udbygning af elinfrastrukturen til og på havnene til gavn for blandt andet skibs- og

vejgodstransporten. Det er derfor afgørende, at den stigende efterspørgsel efter el imødekommes i et tempo,

der matcher erhvervshavnenes behov og efterspørgsel.

Hastighed i havneinfrastrukturprojekter

Beslutnings-, godkendelses- og klageprocesser forud for igangsættelse af et havneprojekt er ofte tunge og

tidskrævende. Hastighed i realisering af havneinfrastrukturprojekter er en international

konkurrenceparameter, og erhvervshavnene risikerer at gå glip af investeringer og udviklingsmuligheder, hvis

ikke hastigheden og transparensen øges.

For at maksimere nytten af eksisterende havnearealer og sikre hurtigere etablering af nye havnearealer er det

afgørende med hurtigere og smidigere sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser vedrørende fx

klapning, skibsstøj mv. Det bør ske ved at opstille konkrete servicemål for myndighedernes sagsbehandling,

eksempelvis et mål for den maksimale sagsbehandlingstid.

Boliger og erhverv

De eksisterende havneerhverv løser en række kritiske produktions-, mobilitets- og logistikopgaver for det

danske samfund, som er i vækst, samtidig med at havnene skal håndtere nye opgaver. Mange havne er også

attraktive som boligområder, og flere kommuner ønsker at omlægge erhvervshavnearealer til by- og

boligområder eller bygge tæt på havnearealer. Det kan føre til mangel på egnede havnearealer til

erhvervsaktiviteter og medføre trængsel og omkostningstung trafik på vejene, hvis arealer på erhvervshavne

nedlægges.

Dilemmaet bliver derfor, hvordan vi i Danmark balancerer hensynet til kommunernes frie rammer for attraktiv

byudvikling og hensynet til erhvervslivets adgang til havneinfrastruktur

–

både infrastruktur til at understøtte

mobilitet og logistik samt nye potentialer, som den grønne omstilling lægger op til.

Havnepartnerskabet anbefaler …

At erhvervshavnene indgår i en samlet dansk industripolitik, som skaber forudsigelighed i udbygningen af

grønne teknologier og giver mulighed for at udnytte erhvervshavnenes strategiske betydning i den

nordeuropæiske udbygning af havvind.

At der skabes større investeringssikkerhed på havnene, blandt andet gennem hurtigere sagsbehandling af

godkendelser.

At tempoet for elektrificering af havnene øges gennem styrket samarbejde mellem havnene og

netselskaberne.

At de regulatoriske rammer for nye grønne teknologier fastlægges, og at regelgrundlaget for

erhvervshavnenes aktiviteter opdateres, så de kan udnytte mulighederne i de nye grønne teknologier.

At det vurderes, hvordan erhvervshavnenes vilkår for at finansiere investeringer kan styrkes, herunder

både inden for nationale rammer og i EU.

At der tages initiativ til dialog med relevante aktører i uddannelsessystemet om, hvordan der kan sikres

den nødvendige arbejdskraft og de rette kompetencer på havnene.