TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 48
Offentligt

DANSKE ERHVERVSHAVNES

ROLLE I DEN GRØNNE

ERHVERVSUDVIKLING

Anbefalinger fra Partnerskab om udvikling af

danske erhvervshavne

September 2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 48: Afrapporteringen "Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling", september 2024 samt præsentation og materiale fra udvalgets møde med Havnepartnerskabet 19/11-24

DANSKE ERHVERVSHAVNES ROLLE I DEN GRØNNE ERHVERVSUDVIKLING

Anbefalinger fra Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne

September 2024

Tryk: Stibo Complete

Fotokreditering: Esbjerg Havn (forside), Aabenraa Havn, Danske Havne, ADP A/S, Odense Havn, Hirtshals Havn

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

3.1

3.2

4.1

4.2

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Executive summary .................................................................................................................... 5

Centrale anbefalinger fra partnerskabet ........................................................................... 5

Indledning .....................................................................................................................................13

Havnepartnerskabets opgave og arbejde .........................................................................18

Havnepartnerskabets opgave og medlemmer ...............................................................18

Havnepartnerskabets arbejde ............................................................................................ 19

De danske erhvervshavne i dag og i fremtiden ............................................................. 21

Aktiviteter på danske erhvervshavne og den forventede udvikling i

Eksisterende erhverv på havnene .................................................................................... 24

Danske erhvervshavnes potentialer og konkurrenceposition .................................. 41

Potentialer og konkurrence inden for havvind ............................................................. 41

Potentialer og konkurrence inden for andre erhverv på havnene ........................43

National prioritering af havnearealer ............................................................................ 44

Godkendelsesprocedurer

forbindelse

med

etablering

kapacitetsbehov .................................................................................................................................. 21

havneinfrastruktur ............................................................................................................................45

Statsstøtte til udbygning af infrastruktur ...................................................................... 47

Andre rammevilkår med betydning for danske erhvervshavnes

konkurrenceevne.............................................................................................................................. 48

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

Partnerskabets anbefalinger til en kommende havnestrategi ................................. 56

Erhvervshavnenes

strategiske

betydning

den

nordeuropæiske

udbygning af havvind skal understøttes .................................................................................... 57

Øget INvesteringssikkerhed for eksisterende erhverv og suprastruktur .......... 59

Hurtigere sagsbehandlingstider........................................................................................ 62

Elektrificering af erhvervshavnene skal op i tempo .................................................. 63

Reguleringen skal være TIdssvarende ........................................................................... 64

Ulige vilkår for finansiering af havneinfrastruktur bør undersøges ..................... 66

Der er Behov for arbejdskraft og kompetencer ........................................................... 67

Litteratur .............................................................................................................................................. 68

Foto: Aabenraa Havn

EXECUTIVE SUMMARY

Danske erhvervshavne har gennem mange år været et centralt omdrejningspunkt for

Danmarks udvikling. Og de er fortsat afgørende for landets sammenhængskraft, vækst,

arbejdspladser og forsyningssikkerhed og som knudepunkter for transport, produktion

og forsvarsaktiviteter i Danmark og mellem Danmark og udlandet.

Sådan skal det også være i fremtiden. Nutidens hastige geopolitiske og klimapolitiske

omvæltninger skaber udfordringer, men også en lang række fremtidige muligheder for

de danske erhvervshavne. Hvis mulighederne skal udnyttes, kræver det de rigtige

rammebetingelser.

Netop de rette rammebetingelser har været omdrejningspunktet for arbejdet i

Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne

(partnerskabet). Fokus har været

på at opstille pejlemærker for fremtidens udvikling af den danske havnestruktur

gennem en kortlægning af rammevilkårene for danske erhvervshavne og en analyse

af muligheder og udfordringer samt en identificering af omstillingsbehovene. På den

baggrund har partnerskabet opstillet en række anbefalinger, som kan styrke de

rammevilkår, der skal bidrage til at sikre de nødvendige kommercielle investeringer i

fremtidssikring af erhvervshavnene til gavn for udvikling, grøn omstilling, vækst og

beskæftigelse i Danmark.

1.1

CENTRALE ANBEFALINGER FRA PARTNERSKABET

En række danske erhvervshavne har potentialet til at stå centralt i den historiske

udbygning af grøn energi i Nordsøen og Østersøen frem mod 2050

Danske erhvervshavne står i dag særdeles stærkt i den nordvesteuropæiske

konkurrence om den vækst og beskæftigelse, som knytter sig til den ambitiøse,

planlagte udbygning af havvind frem mod 2030 – ikke mindst i kraft af den infrastruktur,

som er etableret i et tæt samarbejde med kommercielle og finansielle tredjeparter.

Men med møllernes fysiske og tekniske udvikling og med den volumen, der forventes

udskibet og installeret frem mod 2050, skal der opgraderes væsentligt i danske

havneanlæg. Det gælder både i forhold til kajkanters bæreevne, kajlængde og dybere

sejlrender, men også den bagvedliggende infrastruktur, der sikrer god adgang til

havnene fra landsiden. Det kræver investeringer, der i dag ikke kan findes fuld

kommerciel finansiering til. Derfor er der behov for at se på alternative

finansieringsmodeller som del af en integreret industripolitik, der også omfatter

udvikling af de danske havne frem mod 2050 til gavn for dansk beskæftigelse og vækst.

Den nuværende succesfulde praksis for kommercielle investeringer i erhvervs-

havnenes øvrige erhvervsstruktur skal fremtidssikres. Det kræver tydelige

investeringssignaler, og at der er plads til udviklingsmuligheder for eksisterende og

nye

havneerhverv,

herunder

containeraktiviteter,

værftsaktiviteter,

forsvarsaktiviteter og import af råstoffer, hvor der forventes vækst fremadrettet.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Det handler blandt andet om at sikre tilstrækkelige havnearealer, hvoraf flere i dag er

under pres fra by-, bolig- og infrastrukturudvikling. Erhvervshavnene skal fortsat

prioriteres til de aktiviteter, der understøtter en bæredygtig udvikling i eksisterende

såvel som nye erhverv med henblik på at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark.

Samtidig skal der være fleksibilitet, så udvikling i behov og efterspørgsel kan

imødekommes.

Derudover vil en fuld udnyttelse af kommercielle investeringsmuligheder blandt andet

kræve solide investeringssignaler i form af en forudsigelig planlægning i udbygningen

af grønne teknologier – fx havvind, fangst, anvendelse og lagring af CO

(CCUS), og

Power-to-X (PtX) - ikke kun frem mod 2030, men også frem mod 2050.

I konkurrencen med udenlandske erhvervshavne er det afgørende, at de investeringer

og projekter, der er nødvendige for at fremtidssikre infrastrukturen kan ske rettidigt.

Det kræver, at processer for godkendelser sker smidigere og hurtigere, end tilfældet

er i dag.

Det

forudsætter,

den

samlede

sagsbehandling

transparent,

sagsbehandlingstiden nedbringes gennem opstilling af konkrete servicemål for

sagsbehandlingen, som eksempelvis et mål for en maksimal sagsbehandlingstid for

afgørelse af godkendelser og klager. Der bør også ske ved regelforenkling og

prioritering af tilstrækkelige ressourcer hos myndighederne. Det gælder også

miljøområdet - selvsagt i en nødvendig balance mellem behovet for hastighed og

nødvendige miljøhensyn.

De danske ambitioner for elektrificering af skibs- og vejgodstransport er høje. Men

udbygningen af elinfrastrukturen til og fra havnene halter efter.

Der er behov for et gearskifte og en tættere dialog i planlægningen mellem Energinet,

de lokale netvirksomheder og havnene med henblik på konkret og parallel planlægning

hos alle parter samt aftaler om faste tidsperspektiver.

Fremtidssikringen af de danske erhvervshavne kan ikke ske uden den nødvendige

arbejdskraft med de rigtige kompetencer.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er et vigtigt konkurrenceparameter, hvis danske

erhvervshavne fortsat skal udvikle sig og skabe vækst. Der vil opstå en flaskehals, hvis

udfordringen ikke håndteres aktivt gennem en tæt dialog om behov for kurser,

uddannelser og efteruddannelser inden for havneerhvervene. Styrket adgang til

certificeringsordninger på fx offshore aktiviteter og grønne brændsler kan bidrage til

dette. Generelt er der behov for en fælles vurdering af fremtidens behov for grøn

opkvalificering i havneerhvervene og investeringerne heri.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

En havnestrategi, der fremmer investeringssikkerhed gennem tidssvarende regler

Partnerskabet har også peget på en række anbefalinger, som skal nedbringe barrierer

for udviklingen af de danske erhvervshavne og havneerhvervene. For at havne og

virksomheder kan foretage de nødvendige investeringer, skal der være en klar og

tidssvarende regulering for nye aktiviteter som PtX-produktion, lagring, bunkering og

anvendelse af grønne brændstoffer samt håndtering af CO

. Partnerskabet har også

set nærmere på spørgsmålet om ulige vilkår for finansiering af havneinfrastruktur,

som er afhængigt af ejerform. Her er der behov for yderligere undersøgelse af, om der

rette

rammevilkår

for

finansiering

havneinvesteringer

gennem

KommuneKredit og på kommercielle vilkår.

Havnepartnerskabets anbefalinger

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER …

Erhvervshavnenes strategiske betydning i den nordeuropæiske

udbygning af havvind skal understøttes

Anbefaling 1

at erhvervshavnene indgår i en samlet dansk industripolitik, hvor regeringen understøtter, evt.

gennem alternative finansieringsmodeller som OPP og Blended Finance, at havnene også efter

2030 har muligheder for at tilvejebringe den infrastruktur og kapacitet på havne og i baglandet,

der skal til for at realisere de udmeldte politiske ambitioner knyttet til udbygningen af havvind,

fx dybere sejlrender. Udbygningen af infrastrukturen er afgørende for at sikre, at den vækst og

beskæftigelse, som følger med, sker i Danmark.

Anbefaling 2

at der sikres forudsigelighed i planlægningen af udbygningen af de grønne teknologier med

henblik på at tilvejebringe kommercielle investeringer, og at regeringen præsenterer en plan

for udviklingen efter 2030 inden for fx havvind, CCS og PtX.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER …

Øget investeringssikkerhed for eksisterende erhverv og suprastruktur

Anbefaling 3

at regeringen i forbindelse med det pågående arbejde med at definere nationale interesser i

erhvervshavne og en kommende havnestrategi sikrer, at de nødvendige havnearealer til

aktiviteter, hvor kajplads er en nødvendighed, og som er afgørende for særligt

forsyningssikkerhed, den grønne omstilling, import og eksport mv. beskyttes. Beskyttelsen bør

udformes i dialog med relevante parter, herunder kommunerne, og det skal i den forbindelse

afdækkes, om der kan etableres passende erstatningsarealer, hvis aktive havnearealer skal

anvendes til andre formål end havnerelateret aktivitet.

Anbefaling 4

at regeringen definerer nationale interesser i erhvervshavne som havne med faciliteter, der er

kritiske for Danmarks udvikling og sikkerhed, eller havne som har en geografisk placering, der

er essentiel for forsyningssikkerhed og for færgeruter, der binder landet sammen.

Anbefaling 5

at regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af en havnestrategi går i dialog med relevante

repræsentanter og gennemgår den eksisterende og planlagte tilstødende infrastruktur i

forhold til, om den matcher havnenes behov. Det gælder både i forhold til den grønne omstilling,

eksisterende havneerhverv og Danmarks eksportaktiviteter. Hvis planerne ikke imødekommer

havnenes behov, skal der foreslås løsninger.

Anbefaling 6

at regeringen i dialog med kommunerne og erhvervet understøtter, at de indbyrdes lejeforhold

mellem havnebrugere og havnene skaber investeringssikkerhed, gode rammer for

kommercielle investeringer og fleksibilitet, der sikrer, at havnene kan imødekomme ændringer

i efterspørgsel og øget behov for havneareal. Havnene anbefales at forlænge

uopsigelighedsperioder i god tid for at give virksomhederne størst mulig sikkerhed i deres

lejeforhold.

Anbefaling 7

at regeringen sikrer, at processen fra kommunal planlægning af havneudvidelser og

havneprojekter over myndigheds- og evt. klagesagsbehandling til endelig godkendelse sker på

en smidig, hurtig og transparent måde gennem regelforenkling, konkrete servicemål for

sagsbehandlingstiden og ved at sikre, at tilstrækkelige ressourcer i de relevante myndigheder

prioriteres.

Anbefaling 8

at sagsbehandlingstiderne på miljøområdet nedbringes, hvor der tages samlet ansvar for

processen og foretages en afvejning af blandt andet miljøhensyn og havnenes behov for hurtig

afklaring i forhold til tidskrævende investeringsbeslutninger. I arbejdet kan hentes inspiration

fra arbejdet med regelforenkling på VE-området og fra andre lande.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER …

Elektrificering af erhvervshavnene skal op i tempo

Anbefaling 9

at havnene tidligt og løbende går i dialog med Energinet og de lokale netvirksomheder om deres

behov for nettilslutning og tidsperspektivet heri med henblik på at fremme hurtig udbygning til

havne, herunder også med hensyn til kommende EU-krav om installation af landstrømsanlæg

inden 2030. Det anbefales også, at regeringen vurderer, hvordan man kan forøge den

langsigtede investeringssikkerhed, ikke mindst da afgiftsfritagelsen for landstrøm til skibe

udløber i 2027.

Anbefaling 10

at netvirksomhederne (inklusive Energinet) udarbejder en drejebog for samarbejdet mellem

havne og netvirksomhederne om processen for udvidelser af netkapaciteten til og på havnen.

Drejebogen skal beskrive processen for det optimale samarbejde, hvilke data der er

nødvendige og hvornår, for at netvirksomhederne kan sikre, at udvidelsen af netkapaciteten

foregår parallelt med elektrificering af havnene og virksomhederne på havnene.

Reguleringen skal være tidssvarende

Anbefaling 11

at havnenes adgang til produktion gøres teknologineutral, ved at regeringen muliggør havnenes

salg af overskudsproduktion af vedvarende energi, fx grøn strøm fra solceller på tagflader og

lignende arealer, der ikke kan anvendes til havnerelaterede aktiviteter på lige fod med vind- og

bølgeenergianlæg.

Anbefaling 12

at regeringen skaber klare regulatoriske rammer for PtX-produktion, lagring, bunkering og

anvendelse af grønne brændstoffer til skibsfarten samt håndtering af CO

Anbefaling 13

at regeringen revurderer implementeringen af Seveso-direktivet (risikobekendtgørelsen) og

nedbringer de byrder, der måtte følge af en overimplementering af direktivet i Danmark.

Arbejdet kan koordineres med det igangværende myndighedssamarbejde i PtX-taskforcen.

Anbefaling 14

at danske erhvervshavne, der ønsker at kunne tilbyde grønne brændstoffer, påbegynder

arbejdet med at sikre, at håndteringen af alternative brændstoffer kan gøres

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder sikrer de lokale risikovurderinger, beredskaber mv.

Anbefaling 15

at regelgrundlaget for de havnerelaterede aktiviteter evalueres og opdateres for at sikre, at

havneloven er opdateret og fremtidsklar, så den understøtter udviklingen af både eksisterende

og nye grønne teknologier. Havneloven skal i sin kategorisering af havnerelaterede aktiviteter

både medtage traditionelle aktiviteter, som har behov for havnenær beliggenhed, og grønne

teknologier som PtX og CCS, når der er behov for ind- og udskibning.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER …

Ulige vilkår for finansiering af havneinfrastruktur bør undersøges

Anbefaling 16

at regeringen undersøger, hvilke konsekvenser havnenes forskellige vilkår for finansiering

har for deres investeringsbeslutninger. Desuden anbefales, at regeringen undersøger, om

der er de rette rammevilkår for finansiering af havneinvesteringer gennem KommuneKredit

og på kommercielle vilkår.

Anbefaling 17

at erhvervshavnene i samarbejde med relevante myndigheder kortlægger mulighederne for

at øge hjemtaget af EU-midler til havneprojekter og undersøger brugen af statsstøtte i andre

lande.

Der er behov for arbejdskraft og kompetencer

Anbefaling 18

at regeringen tager initiativ til at etablere en dialog mellem aktører i uddannelsessystemet,

de relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, repræsentanter fra erhvervshavnene

og havnebrugere, herunder virksomheder samt vidensinstitutioner, som fx GTS-institutter.

Formålet er at styrke den fælles dialog om, hvordan der skabes gode rammer for kurser og

uddannelser inden for havneerhvervene, herunder hvordan det sikres, at relevant viden

inddrages i arbejdet med at vurdere behovet for nye kompetencer.

Anbefaling 19

at regeringen tager initiativ til en dialog mellem myndigheder, der udsteder

myndighedscertifikater og de relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, som har

fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Partnerne skal undersøge, hvordan tilgængeligheden af

certificeringsordninger inden for grønne brændstoffer og offshore aktiviteter kan styrkes og

sikre, at relevant viden inddrages forud for fastsættelse af krav om myndighedscertifikater,

der har betydning for indholdet i offentligt udbudte uddannelser. Det anbefales også at

igangsætte en dialog med private udbydere af certificeringskurser inden for grønne

brændstoffer og offshore aktiviteter om at etablere mulighed for at erhverve de nødvendige

kompetencer i det offentlige AMU-system.

Anbefaling 20

at relevante virksomheder, uddannelsesudbydere og uddannelsesaktører i fællesskab

vurderer behovet for grøn opkvalificering i havneerhvervene og investeringer heri. Der

henvises i den forbindelse til midler til grøn opkvalificering afsat i Grøn skattereform for

industri mv.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Foto: ADP A/S

INDLEDNING

Erhvervshavnene

løser kritiske

samfundsopgaver

Danske erhvervshavne er opstået som en del af den lokale by-infrastruktur, som et

knudepunkt for handel, produktion og transport, hvor vej og jernbane mødes med

skibstrafikken. Erhvervshavnene har udviklet sig til i dag at være succesfulde aktører

med stor lokal og national betydning. Erhvervshavnene opererer i en international

kontekst og understøtter både nye og eksisterende erhverv som led i globale

værdikæder. Erhvervshavnene og de respektive virksomheder løser en lang række

opgaver, der er vigtige for erhvervslivet og for samfundet, herunder blandt andet i

forhold til import og eksport af råstoffer, forsyning og varer til industri og forbrugere

mv. En række havne har herudover et potentiale for at spille en større rolle i forhold

til fx vedvarende energi, som forventes intensiveret i de kommende år.

Ændret geopolitisk

virkelighed

Der sker samtidig mange strukturelle ændringer i disse år, som havnene skal navigere

i. Den geopolitiske situation har ændret sig. Ruslands invasion af Ukraine, tiltagende

rivalisering mellem USA og Kina og et øget fokus på forsyningssikkerhed fører til øget

regionalisering i verden. EU’s indre marked og en stigende økonomisk globalisering

har siden 1990’erne skabt gode vilkår for dansk erhvervsliv, men i de senere år har de

internationale spilleregler for samhandel og konkurrence ændret sig. Globaliseringen

er i tilbagegang, og industripolitikken vinder frem – både inden for og uden for Europa.

Handelshindringer og øget protektionisme fører til forskydninger i varehandlen og en

omfattende restrukturering af globale værdikæder. Krigen i Ukraine har forstærket

udviklingen, særligt på energi- og forsyningsområdet, hvor europæiske lande fx ikke

længere vil acceptere at være afhængige af russisk gas. Det understreger

nødvendigheden af den allerede hastende grønne omstilling af vores energisystemer.

Erhvervshavnene udgør

nøgleinfrastruktur for

mange erhverv

Midt i denne udvikling står erhvervshavnene, som udgør en nøgleinfrastruktur for

mange forskellige erhverv, som det centrale knudepunkt mellem søvejen og fastlandet.

Hvis erhvervshavnene også i fremtiden effektivt skal understøtte erhvervslivets og

samfundets udvikling, kræver det, at havnene løbende omstiller sig til den nye

virkelighed og de nye behov. Det gælder blandt andet produktion og udskibning af

grønne brændstoffer samt en effektiv og grøn skibsfart, bygning og servicering af skibe

til søværnet samt aktiviteter, som har et globalt perspektiv, fx at understøtte et

europæisk marked for CO

-fangst, -anvendelse og –lagring.

Figur 2.1 nedenfor illustrerer de forskellige udviklingstendenser, som påvirker

erhvervshavnene, herunder vækst i en række nye og eksisterende erhverv, globale

samfundsmæssige udviklingstendenser og lokal byudvikling.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Figur 2.1

Erhvervshavnenes placering i den globale udvikling

Kilde: Partnerskabet om udvikling af danske erhvervshavne

Danske erhvervshavne

er specialiserede i

forskellige aktiviteter

Danske erhvervshavne har en høj grad af specialisering. Nogle havne er førende inden

for havvind, andre har specialiseret sig i containerdrift, mens andre igen er vigtige for

fiskeriet eller færgedrift. Specialiseringen betyder, at havnene står over for forskellige

udviklingsbehov, og at ikke alle havne skal gennemgå den samme omstilling.

Investeringer i ny infrastruktur til grøn energiproduktion vil være nødvendige på nogle

havne, mens andre havne fortsat skal understøtte fx godstransport, råstofhåndtering,

fiskeri og færgedrift eller andre traditionelle havneerhverv med den eksisterende

infrastruktur.

Udbygning af havvind

kræver investeringer

i havneinfrastruktur

Nationale, europæiske og internationale klimamålsætninger er med til at accelerere

den grønne omstilling, hvilket forudsætter en massiv udbygning af vedvarende energi,

særligt i Nord- og Østersøen samt i Kattegat. Danske erhvervshavne står dermed som

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

infrastrukturknudepunkt centralt placeret i det, der kan blive verdenshistoriens største

og hurtigste udbygning af havvind. Både som installationshavne og i forhold til

udskibning af dansk eksport af grønne teknologier. Ambitionen er at udbygge i alt 52

GW havvind alene i Danmark frem mod 2050, og medregnes danske erhvervshavnes

potentiale i den europæiske udbygning, vil alene installationen kunne have potentiale

til at levere et samlet BNP-bidrag på omkring 83 mia. kr. og en samlet

beskæftigelseseffekt på ca. 46.400 årsværk i perioden frem mod 2050.

Medregnes

produktion og service af havvindmøllerne vurderes den danske udbygning frem mod

2035 at kunne skabe et merbehov på omkring 1.000 fuldtidsansatte hvert år.

Kapaciteten i de danske havne er afgørende for, om Danmark høster den vækst og de

jobgevinster, som knytter sig til realiseringen af de politiske mål for udbygningen af

havvind i Nordsøen og Østersøen. Selvom danske havne står stærkt i den

internationale konkurrence om havvind, vil det kræve investeringer i relevant

havneinfrastruktur, klare politiske signaler og langsigtet og transparent planlægning

af den kommende havvindsudbygning at indfri dette store potentiale. Konkret er det

nødvendigt at investere i længere kajer, øget kajbæreevne og dybere sejlrender i nogle

havne, hvis flere danske havne skal tage del i den danske og europæiske udbygning af

havvind.

Havnene spiller en

vigtig rolle i udviklingen

af grønne teknologier

Danske erhvervshavne får også en nøglerolle, hvis erhvervspotentialet ved CCUS skal

udnyttes. Særligt i forhold til at understøtte omstillingen af søfarten og dele af den

tunge vejtransport gennem grønne brændstoffer, som fx e-ammoniak og e-metanol,

som skal opbevares eller udskibes. Her vil erhvervshavnene spille en rolle i forhold til

at udnytte potentialet i den danske PtX-målsætning om at etablere 4-6 GW

elektrolysekapacitet i 2030.

Herudover forventes det, at danske havne kan komme til

at spille en rolle i værdikæden for et europæisk marked for lagring og anvendelse af

. Danske havne står stærkt i forhold til et CCUS-marked som følge af eksisterende

kompetencer og infrastruktur fra andre offshore aktiviteter.

Energiproduktion,

råstoffer, container-

aktivitet og sikkerhed

forventes at fylde

mere på havnene

Danske erhvervshavne vil derfor fremover skulle stille plads og infrastruktur til

rådighed til en række nye opgaver, mens de eksisterende havneerhverv fortsat skal

have plads og mulighed for at udvikle sig på havnene. Fx forventes omstillingen af

energiproduktion til havvind, håndtering af råstoffer, genanvendelse, containeraktivitet

og værftsindustrien at være i vækst. Også tilstedeværelse af militær aktivitet forventes

at fylde mere på havnene.

Partnerskabet peger på

tre helt centrale udfordringer for udviklingen af danske

erhvervshavne,

som er en forudsætning for, at Danmark får del i det store potentiale

frem mod 2050.

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, april 2024,

Arbejdskraftudfordringer i Det Blå Danmark,

2024, COWI for CO-Industri, Danske Rederier og Danske Maritime.

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer,

2022, Klima-, Energi- og

Potentialet i et europæisk CCS-marked,

2023, Kraka Economics.

CIP Fonden.

Forsyningsministeriet.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Centrale udfordringer for udviklingen af

erhvervshavnene frem mod 2050

Fremtidssikring af erhvervshavnene.

Der er i dag gode muligheder for, at havne

og virksomheder på havne kan finansiere investeringer kommercielt, særligt

investeringer i suprastruktur som fx bygninger og terminaler. Derimod kan

store infrastrukturinvesteringer som sejlrender og kajer være vanskelige at

finansiere kommercielt, da tidshorisonten på tilbagebetaling er lang, og

investeringssignalerne mangler. Investeringer i sejlrender og kajer er imidlertid

nødvendige, hvis danske havne skal kunne konkurrere efter 2030 og frem mod

2050 givet den tekniske udvikling for havvindmøller, hvis størrelse ikke kan

rummes inden for den nuværende infrastruktur. Det kræver klare politiske

prioriteringer, langsigtet planlægning og styrkede økonomiske og regulatoriske

rammer her og nu, hvis havnene skal tiltrække de nødvendige investeringer og

være rustet til at tage del i fremtidens potentialer. Derudover medfører den

grønne omstilling et stigende behov for elektrificering af samfundet, hvilket

også gælder de danske erhvervshavne. Det kræver en omfattende udbygning af

elinfrastrukturen til og på havnene til gavn for blandt andet skibs- og

vejgodstransporten. Det er derfor afgørende, at den stigende efterspørgsel

efter el imødekommes i et tempo, der matcher erhvervshavnenes behov og

efterspørgsel.

2. Hastighed i havneinfrastrukturprojekter.

Beslutnings-, godkendelses- og

klageprocesser forud for igangsættelse af et havneprojekt er ofte tunge og

tidskrævende. Hastighed i realisering af havneinfrastrukturprojekter er en

international konkurrenceparameter, og erhvervshavnene risikerer at gå glip af

investeringer og udviklingsmuligheder, hvis ikke hastigheden og transparensen

øges. For at maksimere nytten af eksisterende havnearealer og sikre hurtigere

etablering af nye havnearealer er det afgørende med hurtigere og smidigere

sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser vedrørende fx klapning,

skibsstøj mv. Det bør ske ved at opstille konkrete servicemål for

myndighedernes sagsbehandling, eksempelvis et mål for den maksimale

sagsbehandlingstid.

3. Boliger og erhverv.

De eksisterende havneerhverv løser en række kritiske

produktions-, mobilitets- og logistikopgaver for det danske samfund, som er i

vækst, samtidig med at havnene skal håndtere nye opgaver. Mange havne er

også attraktive som boligområder, og flere kommuner ønsker at omlægge

erhvervshavnearealer til by- og boligområder eller bygge tæt på havnearealer.

Det kan føre til mangel på egnede havnearealer til erhvervsaktiviteter og

medføre trængsel og omkostningstung trafik på vejene, hvis arealer på

erhvervshavne nedlægges. Dilemmaet bliver derfor, hvordan vi i Danmark

balancerer hensynet til kommunernes frie rammer for attraktiv byudvikling og

hensynet til erhvervslivets adgang til havneinfrastruktur – både infrastruktur til

at understøtte mobilitet og logistik samt nye potentialer, som den grønne

omstilling lægger op til.

Erhvervshavnene skal

fremtidssikres til at

kunne konkurrere med

havne i andre lande

For at erhvervshavnene også i fremtiden effektivt kan understøtte erhvervslivet og

være konkurrencedygtige i en international kontekst, er der brug for en havnestrategi,

der fremmer investeringssikkerheden for kommercielle investeringer i havnene.

Derudover er der et post 2030 behov, der skal adresseres allerede nu, og derfor skal

havnene tænkes ind i en dansk industripolitik, så de kan tilvejebringe de store

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

infrastrukturinvesteringer, som de står over for efter 2030. Danske havne er central

infrastruktur for den grønne danske industriproduktion og skal kontinuerligt have

konkurrencedygtige rammevilkår, således at havnene kan være med til at styrke

Danmark i den internationale konkurrence i det marked, den grønne omstilling

tilvejebringer. Konkurrencedygtige rammevilkår er en væsentlig forudsætning, hvis

havnene skal konkurrere med både europæiske havne og havne rundt om i verden.

Denne fremtidssikring skal ske nu.

Partnerskabets rapport kortlægger status, muligheder og udfordringer for danske

erhvervshavne og anviser anbefalinger, der samlet set vil bidrage til at skabe gode

rammevilkår for at tiltrække kommercielle investeringer til de danske erhvervshavne.

Rapporten indeholder konkrete tiltag, som partnerskabet anbefaler, at regeringen

tager med i sin kommende strategi, så erhvervshavnene også i fremtiden effektivt kan

understøtte dansk erhvervsliv og vækst i Danmark.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

HAVNEPARTNERSKABETS

OPGAVE OG ARBEJDE

3.1

Regeringen har nedsat

et havnepartnerskab

HAVNEPARTNERSKABETS OPGAVE OG MEDLEMMER

I regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fremgår det, at der skal udarbejdes en

strategi for danske havne, der giver grundlag for at tilvejebringe kommercielle

investeringer. Derfor nedsatte regeringen den 27. april 2023 et

Partnerskab om

udvikling af danske erhvervshavne

Partnerskabet er blevet stillet to overordnede opgaver:



At kortlægge omstillingsbehovet på havnene med henblik på at skabe

økonomisk bæredygtige erhvervshavne, herunder til i relevant omfang fortsat

at understøtte fx grøn omstilling, grøn industri og andre havneerhverv

(færgetrafik, logistik mv.)

At komme med anbefalinger til, hvordan danske erhvervshavne kan udvikles

gennem kommercielle investeringer, så havnene kan imødekomme hele eller

dele af omstillingsbehovet.



Anbefalinger skal

være udgiftsneutrale

Partnerskabets arbejde skal tage højde for havnenes forskellige organisationsformer,

og anbefalingerne skal være udgiftsneutrale, det vil sige at de ikke må medføre et

statsligt, regionalt eller kommunalt finansieringsbehov. Såfremt en anbefaling

medfører

sådan

finansieringsbehov,

skal

der

peges

på

modgående

finansieringstiltag. Det skal ses i lyset af, at partnerskabets arbejde er at komme med

anbefalinger til at sikre samfunds- og erhvervsøkonomisk hensigtsmæssige

rammevilkår, som kan skabe et grundlag for tiltrækning af kommercielle investeringer,

der skal understøtte udviklingen af erhvervshavnene på markedsmæssige vilkår.

3.1.1

Havnepartnerskabets medlemmer

Formand:

Personligt udpeget som formand for havnepartnerskabet er Christina

Grumstrup Sørensen fra Copenhagen Infrastructure Partners.

Medlemmer:

3F Transport, Danmarks Fiskeriforening, Brancheforeningen Danske

Havne, Brintbranchen, CO-Industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk

Offshore,

Danske

Maritime,

Danske

Rederier,

Danske

Shipping-

Havnevirksomheder, Forsikring & Pension, Green Power Denmark og KL.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Partnerskabet har været sekretariatsbetjent af Søfartsstyrelsen, Erhvervsministeriet,

Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og

Energistyrelsen.

3.2

Partnerskabets

medlemmer har

bidraget med viden

og analyser

HAVNEPARTNERSKABETS ARBEJDE

Partnerskabet har holdt i alt seks møder, herunder en række temamøder om

henholdsvis grønne teknologier (havvind, PtX og CCS), grøn skibsfart, nuværende og

fremtidige havneerhverv, havneinfrastruktur og finansiering. På møderne har der

været oplæg fra både medlemmer af partnerskabet og eksterne aktører. Herudover

har vidensgrundlaget bestået af relevante eksisterende analyser samt analyser

udarbejdet af partnerskabets medlemmer og input modtaget fra eksterne aktører. Som

yderligere inspiration til arbejdet har partnerskabet været på besøg på Esbjerg Havn

og Fredericia Havn for at se eksempler på forskellige typer af havneaktiviteter, ligesom

der på et møde har været oplæg og input fra en række havnekommuner. Det

indsamlede og udarbejdede vidensgrundlag har dannet rammerne for partnerskabets

drøftelser.

Partnerskabets

anbefalinger vil bidrage

til investeringer, vækst

og arbejdspladser i de

danske erhvervshavne

Partnerskabet har identificeret og drøftet de omstillingsbehov, havnene står over for

på kort og lang sigt, ligesom partnerskabet har drøftet, hvordan havnenes rolle som

vigtig infrastruktur for det danske samfund kan fastholdes og styrkes, mens havnene

samtidig skal understøtte den grønne omstilling. Det er partnerskabets vurdering, at

de anbefalinger, som partnerskabet har formuleret, vil bidrage til investeringer, vækst

og arbejdspladser i de danske havne, hvis de implementeres.

Partnerskabet har drøftet anbefalingernes konsekvenser for blandt andet klima, miljø

og natur samlet set. Partnerskabet finder det væsentligt, at der i implementeringen af

anbefalingerne sikres en balance mellem gode rammer for udvikling af

erhvervshavnene og hensyn til det omkringliggende miljø, fx gennem mitigerende

tiltag. Det har været hensigten ikke at gå på kompromis med hensyn til miljø, natur og

beboelsesområder samtidig med, at det skal være muligt at få udbygget de danske

havne, som kan bidrage til at understøtte grønne aktiviteter til gavn for klimaet.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Foto: Odense Havn

DE DANSKE

ERHVERVSHAVNE

I DAG OG I FREMTIDEN

Der er ca. 100 erhvervshavne i Danmark.

Ifølge analysen

Havne, Beskæftigelse og

Produktion

producerede virksomheder i danske havne i 2019 for 211 mia. kr. og skabte

værditilvækst på 71 mia. kr.

Virksomheder i danske havne repræsenterer, ifølge

analysen, en produktionsværdi på over 6 pct. af den samlede produktion i Danmark og

bidrager med 4 pct. af den samlede danske værditilvækst. Målt på antal beskæftigede

var der i 2022 tale om ca. 55.000 arbejdspladser – direkte og indirekte – hvilket svarer

til 2,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Havnene i Danmark spiller således

en stor rolle i samfundsøkonomien.

Størstedelen af

aktiviteten i en række

centrale havneerhverv

er centreret på ca. 30

erhvervshavne

Med Danmarks lange kyststrækning er havnene oplagt til både at importere og

eksportere gods, som enten kommer fra eller skal ind i landet via havnenes

baglandsinfrastruktur som vej og jernbane. Det anslås det, at omtrent 2/3 af alt gods

ind og ud af Danmark modtages og afskibes i havnene, 90 pct. af godsmængderne

håndteres på 25 havne, og 2/3 af godmængderne håndteres på ti havne, hvoraf havnene

i Kalundborg Fjord og Aarhus er de største målt i godsvolumen.

I det følgende afsnit

fokuseres på udviklingen på de ca. 30 havne, der har størst aktivitet inden for en række

centrale havneaktiviteter.

4.1

Danske erhvervshavne

har en høj grad af

specialisering i både

eksisterende erhverv

og nye aktiviteter

AKTIVITETER PÅ DANSKE ERHVERVSHAVNE OG DEN

FORVENTEDE UDVIKLING I KAPACITETSBEHOV

På mange havne er der sket en specialisering inden for bestemte havneerhverv.

Specialiseringen skyldes ofte, at havnen har særlige forudsætninger, såsom

vanddybde, kajlængder, arealer og beliggenhed, eller fordi det omkringliggende

samfund og de virksomheder, der er beliggende på havnen eller i havnens nærområde,

har specialiseret sig.

Det forventes derfor, at udviklingen på havnene vil være forskellig, alt efter hvilke

erhverv, der er på havnen, og hvor høj graden af specialisering er. Fx forventes

udviklingen inden for grønne teknologier, godsomsætning, forsvarsaktiviteter og

forsyning mv. at foregå på et mindre antal danske erhvervshavne. For at kortlægge

omstillingsbehovet på disse erhvervshavne har partnerskabet analyseret den

forventede udvikling inden for en række centrale erhverv. I analyserne er det

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne

, 2024, Trafikstyrelsen.

Havne, Beskæftigelse og Produktion,

juli, 2024, COWI på vegne af DI Transport, Danske Shipping- og

Havne, Beskæftigelse og Produktion,

juli, 2024, COWI på vegne af DI Transport, Danske Shipping- og

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne,

2024, Trafikstyrelsen.

Havnevirksomheder og Danske Havne.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

estimeret, hvad forventningerne til erhvervenes aktivitetsniveau på havnene er frem

mod 2030 og 2050, og hvilke krav det stiller til havnenes arealer og infrastruktur. Figur

2 viser danske erhvervshavne, som målt på størrelsen af en række havneaktiviteter,

vurderes at være centrale for udviklingen i disse aktiviteter og erhverv.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Figur 4.1

Centrale aktiviteter i en række danske erhvervshavne

Kilde: Kortet er baseret på tabel 4.1 og de kilder, som er angivet i tabellen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

4.2

EKSISTERENDE ERHVERV PÅ HAVNENE

Nedenfor beskrives de forskellige eksisterende aktiviteter, der er afhængige af en

fysisk placering på en havn, og den forventede udvikling i disse.

Havvind

En række danske havne

spiller en vigtig rolle i

værdikæden for havvind

En række danske havne spiller en vigtig rolle i værdikæden for havvind. Det gælder

både i forhold til produktion, udskibning, installation, eksport samt lagring af

reservedele og kontinuerlig service og drift af havvindmølleparker. Virksomhederne

på havnene har opbygget en stærk værdikæde, og deres erfaringer og tjenester er

efterspurgt i forbindelse med projekter på både dansk og udenlandsk område.

De havne, der vurderes at have forudsætninger for at producere, evt. eksportere,

installere og/eller servicere havvind, fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1

Havne med aktivitet og potentiale inden for installation og produktion af havvindmøller og

fundamenter, herunder også evt. eksport samt service af havvindmøller

Aktivitet

Installation og udskibning af

havvindmøller

Eksisterende havne

Potentielle havne

Grenaa, Køge, Odense og

Vordingborg

Esbjerg, Rønne og Thyborøn

Produktion og evt. eksport af

havvindmøller

Nakskov, Odense, Aabenraa og

Aalborg

Produktion og evt. eksport af

fundamenter

Odense og Aalborg

Servicering af havvindmøller

Esbjerg, Grenaa, Hanstholm,

Hvide Sande, Klintholm, Rødby

og Thorsminde

Rømø

Kilde: Havneårsrapporter, 2022,

Havne, beskæftigelse og produktion,

juli 2024, COWI og

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk

havvind

, december 2023, KPMG for CIP Fonden.

I forhold til installation i henholdsvis Nordsøen og Østersøen kan særligt Esbjerg Havn

og Rønne Havn fremhæves. Flere forskellige havne har dog været anvendt til formålet,

herunder Thyborøn og Grenaa. I forhold til servicehavne i Nordsøen kan Hvide Sande

og Thorsminde fremhæves, mens Klintholm kan nævnes i forhold til Østersøen.

Produktionshavnene beskrives under afsnittet

Produktion og industri

Figur 4.2 illustrerer forventningen til udbygning af havvind på dansk og udenlandsk

område.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Figur 4.2

Forventninger til havnekapacitet til udbygning af havvind på dansk og udenlandsk område

Danske havne forventes at

kunne bidrage til udbygning

53 GW

i Nordsøen frem

mod 2050

Danske havne forventes at

kunne bidrage til udbygning

7 GW

i øvrige områder

frem mod 2050

Danske havne forventes at

kunne bidrage til udbygning

31 GW

i Østersøen frem

mod 2050

Kilde:

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk havvind

, 2023, KPMG for CIP Fonden.

Der er relativt få danske havne, som har infrastruktur og beliggenhed, der gør dem

egnede til produktion, installation og/eller udskibning af havvindmøller, mens der ikke

stilles samme kapacitetskrav til de havne, der er specialiserede i servicering af

møllerne.

Forventningen til den teknologiske udvikling af havvindmøller er forbundet med en

betydelig usikkerhed. I takt med at de vindmøllekomponenter, der udvikles, bliver

større og tungere, jf. figur 4.3, forventes der øgede krav til de faciliteter, som havnene

tilbyder havvindsindustrien.

Udviklingen inden for

havvind betyder, at der

stilles nye krav til

havnenes infrastruktur

frem til 2050

En analyse udarbejdet af KPMG peger på, at der, afhængigt af den udbygningstakt, der

besluttes fra politisk side, vil opstå behov for større arealer og kajlængder,

forstærkning af kajbæreevnen og uddybning af sejlrender på mange af de havne, hvor

møllerne skal produceres, installeres og udskibes fra. Det forventes, at producenterne

frem til 2050 vil efterspørge kajbæreevner på 50 t/m

, kajlængder på 250 meter og

sejlrendedybder på 12-14 meter, som de nye møller på 15 GW kræver.

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk havvind

, 2023, KPMG for CIP Fonden.

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk havvind,

2023, KPMG for CIP Fonden.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Figur 4.3

Forventet møllestørrelse i årene 2025-2050

2025

Kapacitet: 15 MW

Højde: 150 m

Vægt: 1765 t

2030

Kapacitet: 20 MW

Højde: 200 m

Vægt: 3099 t

2040

Kapacitet: 25 MW

Højde: 246 m

Vægt: 4948 t

2050

Kapacitet: 30 MW

Højde: 303 m

Vægt: 7911 t

Kilde:

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk havvind

, 2023, KPMG for CIP Fonden.

Kun få danske havne har i dag de nødvendige dimensioner til at håndtere fremtidens

møller. Det er kun Rønne Havn, der i dag har en bærevne på 50 t/m

, og det er kun

havnene i Aabenraa og Stigsnæs, der har sejlrendedybder på over 12 meter. Der testes

allerede i dag naceller til 25 MW havvindmøller, og industrien forventer at etablere

testfaciliteter til 40-50 MW inden for en kortere årrække.

Hvis ikke det sikres at

flere havne kan håndtere

de kommende større

havvindmøller, vil der

opstå flaskehalse

Udviklingen med større og tungere møller forventes at lægge pres på havnene i forhold

til at leve op til kravene fra producenterne allerede fra 2025. CIP Fonden estimerer, at

der med den nuværende havnekapacitet vil være 3,2 GW havvind, som ikke kan

installeres på grund af mangel på egnet havneareal i 2030. I 2050 vurderes det at være

6,7 GW, som ikke kan installeres.

Der er derfor behov for, at eksisterende

installationshavne opgraderes, hvis der ikke skal opstå flaskehalse. Dertil er der behov

for at finde yderligere egnede havnearealer til både produktion og installation af møller

CIP Fonden estimerer, at der samlet set er potentiale til, at de danske havne kan installere mellem 10,6 GW

årligt og 14,2 GW årligt, afhængigt af især arealudnyttelsen pa og omkring havnene.

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

Fonden.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

og produktion og udskibning af fundamenter.

. Da producenterne af havvindmøller kun

anvender havnearealerne i de perioder, hvor opførelsen af et nyt havvindsprojekt

pågår, vil der kunne opstå stand-still perioder indtil et nyt havvindsprojekt sættes i

gang. Det kan føre til en mindre optimal udnyttelse af arealerne og skabe usikkerhed

for havnene i forhold til at sikre kontinuerlig indtjening. Det gælder særligt for

installationshavne. For produktionshavnene vil der typisk være tale om kontinuerlig

produktion.

Kravene til infrastruktur i de havne, hvorfra der serviceres havvindmøller, er ikke lige

så omfattende. Derfor vil en række danske havne kunne tiltrække servicering af de

fremtidige møller uden at skulle gennemgå store omstillinger af infrastrukturen.

Gods

Aktiviteten inden for

containergods forventes

at stige på de få

containerhavne, som i

dag er specialiseret heri

Af de ca. 100 erhvervshavne i Danmark er de fleste forholdsvis små, mens de 25 største

godshavne tilsammen repræsenterer 90 pct. af al godsomsætning i havnene.

Godsmængderne, der håndteres på danske havne, inkluderer råolie, byggematerialer,

træ, containere, biler, vindmølledele og færgegods på lastbiler. Bulkgods udgør en

stadig mindre andel af havnegodset, mens både container-, færge- og stykgods har

øget deres andele af den samlede godsomsætning på danske havne. De største

godshavne målt i mængder er Kalundborg Fjord Havne (olie), Aarhus Havn (container)

og Rødby Havn (færge). Siden finanskrisen har de samlede godsmængder på havnene

ligget stabilt på 90-95 mio. tons om året.

Håndteringen af containergods er koncentreret til fire havne med Aarhus Havn som

den klart dominerende containerhavn med mellem 60 pct. og 70 pct. af al containergods

på danske havne.

Der forventes en stigning i mængden af containergods fremover, hvilket kan lægge

pres på eksisterende havnearealer.

Kun få danske havne håndterer containergods,

og der er på containerområdet allerede planlagte udvidelser, samtidigt med at

teknologiske fremskridt gør det muligt at håndtere flere containere. Derfor forventes

udviklingen ikke at skabe arealudfordringer generelt set på havnene, men være

koncentreret til de relevante containerhavne.

Råstoffer og andet fast bulk

er vigtige for store dele af samfundets funktioner,

herunder bygge/anlæg, industri, landbrug og genvinding. Aalborg, Aarhus og Aabenraa

er de tre største havne inden for fast bulk. På hver af disse havne håndteres ca. 10 pct.

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne,

2024, Trafikstyrelsen.

Godstransport med skib,

2024, Danmarks Statistik. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-

2024 Container Shipping Outlook: A Data Perspective,

2024, Cello Square og

Aarhus Havn Markedsanalyse,

Fonden.

publ/nyt/relateret?pid=1370.

2022, Rambøll for Aarhus Havn.

Dækker over sten, sand og grus, kalk, cement, gips mv., kul, foderstoffer, landbrugsprodukter, malme og

metalaffald, gødningsstoffer, faste kemikalier, fast bulk i øvrigt.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Der forventes øget import

af råstoffer, hvorfor en

række erhvervshavne vil

opleve øget arealbehov til

råstofhåndtering

af den samlede mængde fast bulk på danske havne. Fast bulk er den største kategori

af havnegods.

Tilgængeligheden af råstoffer i Danmark forventes at blive mindre i takt med, at særligt

landarealerne

reserveres

Baseret

til

på

andre

formål,

opgørelse

fra

Danske

Shipping-

Havnevirksomheder forventer derfor en øget import, der skal sejles ind i

erhvervshavnene.

Havnevirksomheder er forventningen, at der i 2040 skal importeres mellem 14 og 22

mio. tons råstoffer mod 8 mio. tons i dag. Det betyder, at virksomheder, der håndterer

råstoffer på havnene, vil have behov for mere havneareal i fremtiden, svarende til 90-

110 hektar i 2040.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder vurderer, at

efterspørgslen på havneareal vil være størst i den østlige del af landet, hvor der i dag

er meget begrænset ledigt havneareal til rådighed, og hvor der også forventes at ske

byudvikling på havnearealer. Hvis ikke havnearealer i denne del af landet bibeholdes

og udvides, vil godsmængderne skulle transporteres længere på vejene, hvilket er

dyrere og mere tidskrævende.

Energiforsyning/Flydende bulk

Danske erhvervshavne har historisk været væsentlig for dansk energiforsyning.

Mange af de brændstoffer, der anvendes i kraft- og varmeproduktionen, i industrien og

i transportsektoren, transporteres gennem havnene. Det gælder i høj grad for fossile

brændstoffer, som olie og kul, men også for biomasse, som i vid udstrækning erstatter

den tidligere anvendelse af kul.

Grøn skibsfart

Skibsfarten skal

omstilles til grønne

brændstoffer, men

bunkeringaktiviteten

i danske havne

forventes stabil

Mere end 95 pct. af dansk skibsfart foregår uden for Danmarks grænser. International

skibsfart er i dag afhængig af fossile brændstoffer og er ansvarlig for cirka 3 pct. af

verdens drivhusgasudledninger. FN’s Søfartsorganisation, IMO vedtog i juli 2023 en ny

klimastrategi med en målsætning om at gøre international skibsfart klimaneutral tæt

på 2050. Også på EU-plan er der vedtaget krav til skibsfartens omstilling, som

eksempelvis FuelEU Maritime, hvori der stilles krav til brugen af landstrøm og nul-

emissionsteknologi for passagerskibe og containerskibe over 5000 BT

. Derfor står

både dansk og international skibsfart over for en kommende omstilling gennem enten

brug af grønne brændstoffer eller elektrificering.

Der findes i Danmark en veludviklet bunkeringindustri, som primært servicerer

kommerciel skibsfart, inklusive fiskefartøjer og færger. Forventningen er, at denne

industri vil kunne fortsætte den eksisterende forretningsmodel og tilpasse

brændselsmixet over årene, såfremt produktionen og tilgængeligheden af de grønne

brændstoffer opskaleres. Overgangen fra fossile brændstoffer stiller anderledes krav

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne

, 2024, Trafikstyrelsen.

Notat om havnekapacitet til råstoffer frem mod 204

0, 2024, Dansk Industri og Danske Shipping- og

Havnevirksomheder.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1805 af 13. september 2023

om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af

direktiv 2009/16/EF

, 2023, Europa Parlamentet

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

til sikkerheden i forbindelse med produktion, transport og bunkering af grønne

brændstoffer.

Figur 4.4

Brændstofforbrug og energibehov for klimaneutral skibsfart målt i EJ/år

Kilde:

Position Paper Fuel Option Scenarios

, 2021, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

Flere skibe, der sejler kortere distancer især i indenrigsfart, forventes omstillet

gennem batteriteknologi og elmotorer. Flere erhvervshavne vil derfor skulle tilbyde

ladeinfrastruktur til skibe, ligesom de også vil skulle tilbyde landstrøm til skibe, der

ligger til kaj, herunder størstedelen af indenrigsfærgerne og krydstogtskibe. Behovet

er desuden drevet af EU’s klimaregulering

, særligt forordningen om infrastruktur for

alternative drivmidler (AFIR)

, der stiller krav om installation af landstrømsanlæg til

container- og passagerskibe i TEN-T-havne

fra 2030.

Der er således behov for

landstrømsanlæg, herunder sikring af tilstrækkelig elkapacitet ud til havnenes

kajanlæg i mange havne, hvilket kræver store investeringer, som havnene skal

foretage over de kommende år.

Analyse om fremtidens grønne skibsfart,

2023, Danske Rederier i samarbejde med Danske Maritime, Green

Power Denmark og Dansk Industri.

”Fit-for-55”-pakken, der har til formål, at EU skal reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 55 pct. i

senest 2030.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU

, 2023, Den Europæiske Union

En foreløbig opgørelse over, hvilke danske TEN-T-havne, der potentielt vil kunne blive omfattet af krav om at

stille landstrømsanslæg til rådighed (baseret på antallet af anløb i perioden 2017-2019), viser, at følgende 12

danske havne forventes at blive omfattet af kravet: Fredericia Havn (ADP), Frederikshavn Havn, Gedser Havn,

Helsingør Færgehavn, Hirtshals Havn, Københavns Havn (CMP), Køge Havn, Rødby Færgehavn, Rønne Havn,

Sjællands Odde Havn, Aalborg Havn og Aarhus Havn. Det bemærkes, at det kan være andre havne, som vil være

omfattet af reglerne, når de træder i kraft fra 2030. Det vil være antal anløb i perioden 2026-2028, som er

udslagsgivende for, hvilke havne, der vil være omfattet af reglerne, når de træder i kraft i 2030. Der kan

forventeligt komme nye havne på TEN-T-nettet, ligesom der kan være havne, der udgår af TEN-T-nettet i

perioden frem til 2030.

Eksisterende og kommende klimaregulering for skibsfarten på EU og globalt plan

, 2023, Sekretariatet for

Partnerskab om udvikling af danske havne.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Produktion og industri

Udbygningen af havvind

medfører en forventet

øget produktion af

havvindmøller og

fundamenter

Produktion og industri inkluderer bygning og reparation af skibe, fremstilling af

motorer, pumper og vindmøller, reparation af alle slags maskiner, metalvareindustri

og maritime servicevirksomheder. Mølle-elementer (vinger, naceller, tårne og

fundamenter) produceres i nogen grad på havnene eller nær havnene, herunder i

Odense (Lindø), Nakskov, Aalborg og Rødekro tæt ved Aabenraa Havn. Det er en fordel

at producere mølle-elementer tæt ved en havn, fordi mølleelementer ofte er så store

og/eller tunge, at de kan være vanskelige at transportere på vej.

Produktion og industri inkluderer også produktion af vindmøllefundamenter. Den mest

almindelige type fundament er monopælsfundamenter. 70-80 pct. af alle offshore

vindmøller, som er i drift i dag, er anlagt oven på et monopælsfundament. I Danmark

produceres monopælsfundamenter i Aalborg og Odense, og i Odense har den største

producent netop udvidet sine faciliteter, så der nu kan produceres meget store

fundamenter.

Overgangsstykkerne

produceres

Aalborg.

Foruden

monopælsfundamenter kan i visse tilfælde også anvendes gravitationsfundamenter,

som holdes på plads i kraft af deres overfladeareal og vægt. Gravitationsfundamenter

er typisk blevet brugt til vindmølleparker i danske, svenske og belgiske farvande.

Som følge af forventningerne om en øget dansk produktion af havvindmøller og

fundamenter forventes erhvervene inden for produktion og industri at være i vækst.

Da det er pladskrævende aktiviteter, forventes det at skabe øget arealbehov på et

mindre antal danske erhvervshavne, som specialiserer sig heri.

Maritim industri

Historisk set har bygning af skibe været en vigtig aktivitet i Danmark, og er det også i

dag. Den maritime industri består af en række forskellige virksomheder i værdikæden,

herunder værfter, udstyrsleverandører og mægler- og servicevirksomheder til

bunkering, forplejning mv. Danske maritime virksomheder er blandt andet globalt

førende inden for skibsreparation- og vedligeholdelse og inkluderer en lang række

globalt førende udstyrsproducenter. Derudover er danske værfter verdensførende

inden for visse typer af specialskibe, herunder pelagiske fiskerfartøjer og verdens

første 100 pct. batteridrevne færge. De danske værfter og de maritime leverandører

servicerer blandt andet Søværnets skibe, de færger, der binder Danmark sammen,

fiskefartøjer og de skibe, som sikrer, at havvindmølleparkerne kan blive serviceret.

Omstilling af

skibsfarten, øgede

forsvarsaktiviteter og

nye skibe til de grønne

industrier medfører en

forventet vækst i den

maritime industri

Værfterne spiller især en vigtig rolle i den grønne omstilling i forhold til retrofitting,

som fx er når eksisterende skibes motorer skal omstilles fra at sejle på fossile

brændstoffer til at kunne sejle på grønne brændstoffer. Dertil kommer, at den grønne

omstilling af energisektoren med havvind, udskibning af CO

og offshore aktiviteter

også vil kræve, at der bygges og serviceres specialskibe til disse aktiviteter. Derudover

udgør værfterne en kritisk infrastruktur for vedligeholdelsen af Søværnets skibe,

ligesom de forventes at spille en rolle, når der skal bygges nye skibe til det danske

forsvar. De danske værfter er således afhængige af deres placering på havnene, og

den øvrige maritime industri har ofte fordel af at befinde sig på havnene.

Aflandshage Vindmøllepark – Miljøkonsekvensrapport

, 2021, Niras.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Som følge af den geopolitiske situation og omstilling af verdensflåden forventes

værftskapacitet i Danmark og Europa at blive intensiveret. I regi af

Det Nationale

Partnerskab for det maritime område

anslås det, at der vil være behov for udvidelse

af dansk værftskapacitet, hvis man skal lykkes med at opbygge og fastholde en national

skibsbygningskapacitet i Danmark.

Prognoser viser, at hvis Danmark fastholder sin

nuværende markedsandel, står den danske maritime industri til en fordobling af sin

omsætning inden 2050.

Værfterne og den maritime industri står dermed i en

pladskrævende udvikling netop nu.

Krydstogt, fiskeri og offshore aktiviteter

Krydstogterhvervet har

lidt under Covid-19 og

krig i Ukraine, men er i

disse år i vækst

En række danske havne modtager krydstogtskibe, men der er stor variation i antallet

af årlige anløb i de forskellige havne. Krydstogtstrafikken til danske havne er i høj grad

drevet af aktiviteten i Københavns Havn, som er den klart største krydstogthavn i

Danmark. En række andre havne, som fx Rønne, Aarhus og Skagen, har dog også

krydstogtstrafik som et væsentligt forretningsområde.

Fra 2022 til 2024 er antallet af krydstogter i Danmark steget, og antallet af

krydstogtgæster forventes i 2024 at være over niveauet i 2019, før Covid-19-

nedlukninger og krigen i Ukraine.

Der findes omkring 30 deciderede fiskerihavne i Danmark, som registrerer mængden

af landet fisk. Dertil kommer en lang række andre havne, hvor der landes fisk i små

mængder. På de tre største fiskerihavne – Skagen, Thyborøn og Hanstholm – landes

over 80 pct. af den samlede årlige landede vægt på ca. 1 mio. ton fisk. I forhold til landet

vægt er fiskeriet derfor koncentreret på relativt få havne, hvoraf de fleste er placeret

i det nordlige og vestlige Jylland. Koncentrationen på disse få havne skyldes dels

afstanden til fiskepladserne i Nordsøen og Skagerrak, men også at tilstrækkelig

volumen er nødvendig i forhold til at kunne opretholde landbaserede følgeerhverv, som

auktioner, isfabrikker, kassevaskerier, fiskeindustri mv.

Fiskeriet forventes

ikke at have behov

for øget havneareal

Der forventes ikke større ændringer i fiskeriaktiviteten på danske erhvervshavne. De

største fiskerihavne er i dag i stand til at imødekomme efterspørgslen på areal anvendt

til fiskeri og forventes også at være det fremover, såfremt de nuværende arealer ikke

indskrænkes.

Danske erhvervshavne har også en væsentlig betydning for offshore-industrien, som

foruden installation og servicering af offshore vindenergi i danske farvande, som

tidligere beskrevet, også omfatter overvågning, servicering og vedligehold af

olie/gasanlæg i Nordsøen. Særligt Esbjerg Havn spiller med sin beliggenhed og

størrelse en central rolle for offshore industrien. Udvinding af olie og gas i den danske

del af Nordsøen har skabt forsyningssikkerhed, arbejdspladser og sikret et statsligt

velfærdsbidrag på over 500 mia. kr. Selvom udfasningen af olie/gas er i fuld gang, er

Det Nationale Partnerskab for det maritime område

, 2024, Forsvarsministeriet

Data fra

Alternative Fuels: retrofitting ship engines,

2022, Global Maritime Forum,

World Shipyard Monitor,

2023, Clarksons, og

Beskæftigelse og Produktion i Det Blå

Danmark, 2014-2022, Søfartsstyrelsen.

Årsberetning 2023

, 2023, CRUISECOPENHAGEN.

Fiskeriets og fødevaresektorens arealbehov på havne, inkl. beskrivelse af værdikæde

, 2023, Fiskebranchen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

der ca. 25 år til, at Nordsø-produktionen ophører i 2050. Offshore industrien skal derfor

fortsat balancere behovet for energi i omstillingsfasen og igangsætte nye tiltag, der

kan hjælpe Danmark med at blive klimaneutral.

4.2.1

Nye erhverv på havnene og rammebetingelser

Ud over de mange eksisterende aktiviteter, der er afhængige af fysisk placering på en

havn, er der en række nye aktiviteter, der udvikles i takt med den grønne omstilling, og

som kan få behov for havnenær beliggenhed, herunder er PtX og CCS på nuværende

tidspunkt de væsentligste. Nedenfor beskrives den nuværende og forventede

fremtidige aktivitet på havnene inden for PtX og CCS.

PtX

PtX-produktion af

brændstoffer har

fordele af at ligge på

eller nær en havn

Den grønne omstilling, herunder af skibsfarten, forudsætter, at der produceres grøn

brint og grønne brændstoffer i et tilstrækkeligt omfang. Derfor er PtX-produktion en

vigtig prioritet også i Danmark, hvor der allerede er PtX-projekter i gang flere steder

– både på og i nærheden af havnene.

Produktion af flydende PtX-brændstoffer (e-metanol, e-jetfuel, e-ammoniak) har

fordel af en havnenær placering, fordi store dele af produktionen skal opbevares eller

udskibes fra havnene.

Fx finder den største bunkeringaktivitet sted i Ålbækbugten ud

for Frederikshavn og Skagen, hvor især skibe i international fart passerer. En anden

fordel ved placering af PtX-produktion nær en havn er, at der på havnene typisk vil

være god adgang til vand, grøn strøm og evt. et fjernvarmenet, som kan aftage

overskudsvarme fra produktionen.

I havneloven skelner man mellem henholdsvis oplag/mellemlagring og produktion af

brændstoffer. Tankanlæg og rørledninger til brug for oplag i forbindelse med ind- og

udskibning anses som havnerelateret i forhold til havneloven og derfor som

hjemmehørende på havnen, mens produktionsanlæg ikke anses for havnerelateret og

normalt ikke placeres på havnearealer, men i stedet i havnens bagland, som det er

tilfældet ved tilsvarende traditionel raffinaderivirksomhed.

Selve produktionen af brint kan også have fordel af at ligge tæt på en havn, men her vil

andre forhold, som fx placering tæt på kilden for den vedvarende energi eller tæt på

en kommende brintinfrastruktur, også være en fordel.

Få PtX-projekter

ligger i dag på havne

Partnerskabet har i arbejdet erfaret, at relativt få af de igangværende PtX-projekter

ligger på havnearealer. De fleste ligger i baglandet til en havn eller længere inde i

landet, fx i erhvervsområder. Tabel 4.2 viser et øjebliksbillede af beliggenheden på de

foreløbigt planlagte PtX-projekter baseret på en rundspørge i september 2023.

Notat om offshore-industrien

, 2024, Dansk Offshore.

Potentiale og kapacitetsbehov for PtX-produktion på eller nær danske havne: En analyse til

Havnepartnerskabet

, 2023, Green Power Denmark.

Potentiale og kapacitetsbehov for PtX-produktion på eller nær danske havne: En analyse til

Havnepartnerskabet

, 2023, Green Power Denmark.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Tabel 4.2

Beliggenhed for PtX-projekter på og nær danske erhvervshavne pr. september 2023

Havn

Copenhagen Malmö Port

PtX-produktion

på

havnen

Prøvestenen (ca. 100 MWe) – dialog

om muligheder med investorer

PtX-produktion

nær

havnen

Esbjerg Havn

HØST (1 GWe, e-ammoniak) er

placeret nær havnen, hvor

ammoniakken skal transporteres til

havnen via rør og udskibes derfra.

Kassø (50 MWe, e-metanol). En del

af brændstoffet skal udskibes til

Laura Maersk via Aabenraa Havn.

Aabenraa Havn

Enstedværket – dialog om

muligheder med investorer

Vordingborg

Arcadia eFuels (ca. 300 MWe, e-

jetfuel) – tæt på at

investeringsbeslutning træffes

PtX-produktion kunne være muligt

Aftale indgået mellem Hirtshals Havn

og Norwegian Hydrogen

ADP

Stigsnæs

Taulov og Nordbyen i Fredericia

Hirtshals

Anm.: Figuren er udarbejdet efter en rundspørge af Green Power Denmark i september 2023 og er udtryk for et øjebliksbillede af planer for PtX-

projekter på eller nær en havn på daværende tidspunkt.

Kilde:

Potentiale og kapacitetsbehov for PtX-produktion på eller nær danske havne: En analyse til Havnepartnerskabet

, 2023, Green Power Denmark

Norwegian Hydrogen etablerer stort anlæg til brintproduktion på Hirtshals Havn,

2024, Port of Hirtshals,

Erfaringerne med PtX-

produktion på havne er

endnu få, og det er

derfor uvist, hvor

mange PtX-projekter,

der fremover vil komme

til at ligge på en havn

Det beskedne antal PtX-projekter skyldes blandt andet, at erfaringerne med placering

af PtX-produktion på havne fortsat er få. Det skyldes, at havneloven fastlægger, at

havnearealer skal prioriteres til aktiviteter med behov for havnenær beliggenhed eller

som understøtter søtransport, hvilket som udgangspunkt ikke vurderes at gælde for

raffinaderiaktiviteter. PtX-produktion kan derfor alene ligge på en havn, hvis

havnearealet ikke kan udlejes til aktiviteter, som er kategoriseret til at have behov for

havnenær beliggenhed. Det kan også skyldes, at fordelene ved at ligge på en havn skal

opvejes imod en række andre lokaliseringshensyn, som kan veje tungere, herunder

særligt en tilstrækkelig adgang til el- og vandforsyning.

Dertil kommer, at det kan

være vanskeligt at finde plads på havne, der i forvejen er udfordrede på havneareal og

miljøtilladelser, og at de foreløbigt opførte PtX-anlæg i Danmark er i pilotstørrelse. Det

er derfor uvist, hvor mange PtX-projekter, der vil komme til at ligge på havnene

fremadrettet.

Københavns Havn er ikke underlagt havnelovens § 6, stk. 2 om prioritering af havnerelateret aktivitet.

Building the Danish PtX business and the impact on Danish harbors

, 2023, KPMG.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Fangst, anvendelse, lagring og transport af CO

Danmark har

potentiale til at lagre

og anvende CO

er i gang med at

realisere potentialet

Danmark har potentiale til at spille en stor rolle i at lagre CO

, og der forventes et

forretningspotentiale, som vil forbedres betydeligt, hvis Danmark i fremtiden

importerer større mængder CO

. Dansk Offshore forventer, at lagringspotentialet vil

være størst offshore, men også onshore har Danmark unikke muligheder for at lagre

. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

vurderer det samlede lagringspotentiale i Danmark til at være op til 22 mia. ton CO

Danmark er på vej til at udnytte dette potentiale, og der er allerede givet flere

lagringstilladelser og afsat puljemidler til projekter for fangst og lagring af CO

237

. Da

markedet for CCUS stadig er under udvikling, er der dog mange ubekendte faktorer i

forhold til at forudsige omfanget af CO

-lagring i Danmark. Derfor er perspektivet for,

hvor meget og hvor hurtigt efterspørgslen på havnearealer til mellemlagring og

udskibning vil være, også forbundet med usikkerhed. I lyset af

Aftale om styrkede

rammevilkår for CCUS i Danmark

og de afsatte midler til at støtte værdikæder for

CCUS, forventes efterspørgslen dog øget frem mod 2030. De to lagringsprojekter i

Nordsøen, Greensand og Bifrost, der begge er blevet tildelt efterforsknings- og

lagringslicenser har meddelt, at de regner med at etablere en lagringskapacitet på

henholdsvis 8 mio. og mere end 5 mio. tons CO

årligt i 2030.

Danmark har ud over lagring af CO

i undergrunden potentiale til at spille en stor rolle

i at udnytte CO

til PtX-produktion af kulstofholdige produkter, og der forventes et

forretningspotentiale, som vil forbedres betydeligt, hvis Danmark i fremtiden

importerer større mængder CO

. Også her er Danmark på vej til at udnytte dette

potentiale, herunder blev det første PtX-udbud afgjort i oktober 2023 efter stor

interesse og ansøgninger for over 4 mia. kr.

Havnene kan spille

en rolle som vært

for mellemlagring og

udskibning af CO

Der forventes at være et behov for at transportere CO

til danske erhvervshavne med

skib, inden CO

’en kan transporteres til permanente lagre eller til anvendelse med

rørføring eller skib særligt i de tilfælde, hvor der lagres offshore. Danske

erhvervshavne forventes således at spille en rolle som vært for mellemlagring og

udskibning. Omfanget heraf og de medfølgende areal- og infrastrukturkrav er endnu

ukendte.

Som de lovgivningsmæssige rammer er i dag, er det muligt at etablere mellemlagring

til CO

på havnearealer, såfremt CO

’en skal ind- eller udskibes, og dermed kræver

havnenær beliggenhed. Arealbehovet på havne forventes således ikke at være stort

sammenlignet med behovet inden for havvind, men der, hvor der er behov for

havnenære arealer, er det kritisk, at der er adgang til disse.

CO2-lagring – Kom med I dybden

, 2023, GEUS.

Aftale om styrkede rammevilkår for CCUS i Danmark,

2023, Klima- Forsynings- og Energiministeriet.

Aftale om styrkede rammevilkår for CCUS i Danmark

, 2023, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Denmark as a European CO2-hub

, 2024, DNV.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Figur 4.5

Potentielle CCS-havne og undersøgte CO

-lagringsområder

Lisa og Jammerbugt

Hanstholm Havn

Inez

Hirtshals Havn

Potentielle CCS-havne

Undersøgte CO₂-lagringsområder

Frederikshavn Havn

Gassum

Thorning

Havnsø

Olie- og gasfelter

Esbjerg Havn

Fredericia Havn

Kalundborg Havn

Stenlille

Københavns Havn

Rødby Havn

Kilde: Energistyrelsen og Dansk Offshore.

Forsvar og færgedrift

Forsvarsaktiviteter

forventes at komme

til at fylde mere på få

erhvervshavne

En række danske havne benyttes af det danske forsvar og forsvarsalliancen NATO. De

danske flådestationer ligger i dag i Frederikshavn og Korsør. Flådestationerne

anvendes både til flådens fartøjer, men også til forskellige former for administration,

uddannelse mv. Foruden flådestationer er der en håndfuld danske havne, der står til

rådighed som troppehavne i forbindelse med større militære øvelser og indsatser, hvor

der er brug for at transportere tropper og udstyr på tværs af landegrænser, typisk i

regi af NATO. Det gælder fx Esbjerg, Aarhus, Fredericia, Køge og Kalundborg.

Færgehavnene er af stor betydning for sammenhængskraften i Danmark, hvor

færgeruterne udgør nødvendige forbindelser til øer og nabolande. Disse spænder vidt

fra mindre pendlerhavne til en havn som Helsingør, der er blandt Europas største målt

på passagertal, eller en havn som Rødby, der, grundet mængden af færgegods, er

blandt de største havne målt på godsmængder.

Havneatlas: Kortlægning af danske erhvervshavne

, 2024, Trafikstyrelsen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

4.2.2

Andre aktiviteter med betydning for havnenes udvikling

Den kommunale planlægning har stor betydning for, hvordan de arealer, havnene råder

over, kan anvendes. Det gælder både i forhold til byudvikling på og nær en havn og i

forhold til potentielle udvidelser af havnene.

Byomdannelse

Byudvikling på og tæt på

havne lægger nogle

steder pres på de dele af

erhvervslivet, der har

behov for havnearealer

Havnearealer har mange steder en beliggenhed, som gør dem attraktive i forhold til

udvikling af nye bolig- og byområder. Det skyldes ikke mindst, at arealerne af

historiske årsager er centralt beliggende i forhold til byliv og infrastruktur, men det

skyldes naturligvis også adgangen til vandet.

Det er kommunerne, der gennem kommuneplanlægningen har ansvaret for at

tilrettelægge anvendelsen af kommunens arealer, herunder at afgrænse, hvilke

arealer, der skal anvendes til havneformål. I planlægningen skal kommunerne gå i

dialog med offentligheden og afveje en lang række interesser. I den dialog oplever

havnevirksomheder flere steder, at omdannelsen prioriteres, så havnearealer enten

omdannes, eller der etableres byområder tæt på havnene, hvilket lægger pres på de

dele af erhvervslivet, som er afhængige af havnearealer.

Havnene er ikke kun centrale for de klassiske havneerhverv. I flere byer og kommuner

betragtes erhvervshavnene også som en arealressource, der gennem omdannelse til

andre formål kan bidrage til byernes udvikling.

Boks 4.1

Case: Byudvikling på Kolding Havn

Debatten om Kolding Havns udvikling illustrerer meget godt de dilemmaer, der

kommer i spil, når aktive havneområder også er attraktive som byudviklingsområder.

I 2018 besluttede Byrådet i Kolding Kommune at lukke erhvervshavnen og satse på

byudvikling. Beslutningen førte til en årelang debat om nationale interesser og

Kolding Havns betydning og aktiviteter. I 2023 vedtog Kolding Kommune en ny plan

for havnens udvikling, som er et forsøg på at balancere både hensynet til

erhvervshavnen og til byudviklingen.

Kilde:

Koldings havneområder i fremtiden

, 2023, Kolding Kommune.

Udvidelse af erhvervshavne

På trods af planer

om udvidelse af

havne, kan nogle

virksomheder opleve

usikkerhed om

arealtilgængelighed

I perioden 2020-2023 er der tilladt etablering af mere end 100 hektar (1 mio. m

) nyt

havneareal, mens der i 2024 aktuelt pågår miljøvurdering for etablering af yderligere

Mens nogle havnearealer omdannes til andre formål, er der flere steder projekter, som

har til formål at udvide erhvervshavnene gennem indvinding af søterritorie og

etablering af nye kajer, havnearealer og sejlrender.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

200 hektar (2 mio. m

) nyt havneareal.

Der er således nye arealer på vej, men de er

skævt fordelt geografisk, ligesom det ikke nødvendigvis løser problemet for de

havnevirksomheder, der måtte være beliggende på havne, der er under omdannelse,

eller for de erhvervshavne, der er omgivet af by, hvor udvidelse ikke er en mulighed.

De planlagte udvidelser skal også ses i sammenhæng med de byudviklingsplaner, som

forventes at reducere det eksisterende havneareal. Selv hvis der udvides med

tilsvarende kapacitet, vil udvidelserne ikke nødvendigvis ske i de områder, hvor

byudviklingen

fortrænger

havnearealer,

eller

hvor

den

øgede

aktivitet

havneerhvervene forventes.

Opsummering af den forventede udvikling i havneerhverv

I tabel 4.3 er aktiviteterne på havnene og den forventede udvikling kortlagt. Tabellen

viser graden af koncentration af nuværende aktiviteter og den forventede udvikling i

udvalgte, relevante havneerhverv. Kategorien ”Høj koncentration” indeholder de

aktiviteter, som er koncentreret på relativt få havne, og kategorien ”Delvis

koncentration” er aktiviteter, som foregår på et større antal havne. ”Nuværende lav

aktivitet” er aktiviteter, som p.t. ikke fylder på havnene, men forventes at gøre det i

fremtiden, og kategorien ”Rammebetingelser” indeholder aktiviteter, som tjener et

offentligt formål, og som udgør et rammevilkår for en række erhvervshavne i Danmark.

Der er i nedenstående tabel udvalgt godt 30 fokushavne, da det er de havne, hvor

størstedelen af aktiviteterne er koncentreret.

Oversigt over tilladte og ansøgte havneudvidelser

, 2023, Trafikstyrelsen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Tabel 4.3

Kortlægning af udvalgte erhvervshavnes aktiviteter

Kategori

Havvind

(installation og

produktion)

Største havne

Esbjerg, Rønne, Grenaa,

Hanstholm, Køge, Nakskov,

Odense, Thyborøn,

Aabenraa og Aalborg

Mål for aktivitet

Installation:

Kommentar

Aktivitet er baseret

på installation og

produktion af

vindmøller og

fundamenter

Forventet udvikling

i erhvervet

Forventet øget volumen

og øget pres på

eksisterende

havnearealer

Kilder

Havnenes

årsrapporter

Havneatlas

, CIP

Fonden

Andel MW

udskibet fra

danske havne i

2021-2022

Produktion:

Ja/nej

Havvind

(service)

Esbjerg, Grenaa,

Hanstholm, Hvide Sande,

Klintholm, Rødby og

Thorsminde

Ja/nej

Målt på, om de har

fungeret som

servicehavn

Forventet øget volumen

og øget pres på

eksisterende

havnearealer

KPMG

Container

Fredericia, Kalundborg,

København, Aalborg og

Aarhus

Gennemsnitlig

godsomsætning

Antallet af

containere omsat i

hver havn

I flere havne er

kapaciteten udnyttet i et

omfang, hvor selv en

mindre vækst kan

medføre et øget

arealbehov.

Havneatlas, Cello

Square

Rambøll

Energiforsyning,

bunkering og

flydende bulk

Energiforsyning

: Fredericia,

Kalundborg, København,

Stigsnæs, Aabenraa og

Aalborg

Gennemsnitlig

godsomsætning

Høj koncentration

Frederikshavn og Skagen

Fredericia, Kalundborg,

København, Stigsnæs,

Aabenraa, Aalborg og

Aarhus

Fiskeri

Grenaa, Hanstholm,

Hirtshals, Hvide Sande,

Skagen og Thyborøn

Gennemsnitlig

landet værdi

Målt på værdien af

den landede fangst

Der forventes ikke store

ændringer i volumen

Havneatlas og

Fiskebranchen

Bunkering:

Omfatter råolie,

mineralske

olieprodukter, gas,

flydende kemikalier,

andet flydende bulk

Der forventes ikke store

ændringer i volumen

Havneatlas

Flydende bulk:

Krydstogt

København, Rønne, Skagen,

Aalborg, Kalundborg og

Aarhus

Gennemsnitlig

antal anløb

Antallet af anløb i

havnene omfatter

både skibe, gods og

passagerer

Der er ikke indikationer

på væsentlige ændringer

i volumen

Havneatlas

Offshore

olie og gas

Esbjerg

Gennemsnitligt

antal ansatte i

olie- og

gasbranchen

offshore

Data er fra 2017

Der forventes en øget

beskæftigelse i andre

havne for så vidt angår

offshore industrien

(platformsansatte og

støttefunktioner til

platformene) indenfor

CCS – primært Hirtshals

og Hanstholm

Damvad

Analytics for

Dansk Offshore

Esbjerg Havn Årsrapport 2022

, 2022, Esbjerg Havn

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne

, 2024, Trafikstyrelsen.

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP Fonden.

2024 Container Shipping Outlook: A Data Perspective

, 2024, Cello Square.

Aarhus Havn Markedsanalyse

, august 2022, Rambøll for Aarhus Havn.

Fiskeriets og fødevaresektorens arealbehov på havne, inkl. beskrivelse af værdikæde

, 2023, Fiskebranchen.

Olie- og gassektoren i Danmark; Branchestatistik,

2021, Damvad Analytics for Dansk Offshore.

nes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Kategori

Produktion og

industri samt

skibsværfter

Største havne

Esbjerg, Frederikshavn,

Grenaa, Hirtshals, Hvide

Sande, Nakskov, Odense,

Skagen, Thyborøn, Vejle

og Aalborg

Mål for aktivitet

Årsværk i

serviceerhverv

eller antal ansatte

Kommentar

Inkluderer

fremstilling af

motorer, vindmøller,

pumper og

fundamenter,

reparation af alle

slags maskiner og

metalvare-industri.

Skibsværfter

omfatter nybygning,

reparation og

ophugning

Omfatter sten, grus,

sand, kalk, cement,

gips, kul,

foderstoffer,

landbrugsprodukter,

gødnings-stoffer,

malme, metalaffald

og faste kemikalier

Omfatter projekter,

som undersøger

muligheden for

placering på havn.

Projekt i gang i

Rønne og test i gang

i Aalborg.

Omfatter havne,

som er i gang med

projektering eller

vurderes

fordelagtige

Forventet udvikling i

erhvervet

Forventet øget volumen

og øget pres på

eksisterende

havnearealer

Kilder

Havneatlas,

COWI 2023

Produktion og industri:

Delvis koncentration

Skibsværfter:

Assens,

Esbjerg, Frederikshavn,

Faaborg, Hirtshals, Hvide

Sande, Odense , Skagen,

Strandby, Thyborøn,

Svendborg og Søby

Råstoffer og

andet fast bulk

Avedøre, Esbjerg,

Fredericia, Grenaa,

Horsens, Kalundborg,

Kolding, København,

Køge, Odense, Rønne,

Thyborøn, Vejle,

Vordingborg, Aabenraa,

Aalborg og Aarhus

København, Stigsnæs,

Vordingborg og Hirtshals

Gennemsnitlig

godsomsætning

Forventet øget volumen

og øget behov for

havneareal

Havneatlas

PtX

N/A

Nuværende lav aktivitet

Det forventes, at

produktion af grønne

brændstoffer vil kunne

ligge på et mindre antal

havne

Green Power

Denmark

CCUS

Esbjerg, Fredericia,

Frederikshavn,

Hanstholm, Hirtshals,

Kalundborg, København,

Rødby og Aalborg51

N/A

Forventet øget volumen

og øget behov for

havneareal

Dansk Offshore

og Fidelis New

Energy, LLC &

Port of Aalborg

Forsvar

Frederikshavn og Korsør

Flådestationer:

Ja/nej

Militær anvendelse af civil

infrastruktur:

Esbjerg,

Fredericia, Kalundborg,

København Køge, Aalborg

og Aarhus

Omfatter

flådestationer samt

havne, der

imødekommer NATO

behov. Herudover

skibsværfter som

servicerer

Søværnets skibe

Der er ikke indikationer

på væsentlige ændringer

i volumen

Havneatlas,

Hjemmeværnet

via Ritzau

Forsvarets

Materiel- og

Indkøbsstyrelse

og Politiet

Rammebetingelser

Værfter som anvendes til

vedligehold af Søværnets

skibe:

Assens,

Frederikshavn, Faaborg,

Gilleleje, Grenaa,

Hirtshals, Hvide Sande,

Odense, Skagen,

Strandby, Svendborg,

Søby

Færger

Esbjerg, Fanø,

Frederikshavn, Gedser,

Helsingør, Hirtshals,

Rødby, Rønne, Sjællands

Odde og Aarhus

Gennemsnitligt

antal passagerer

Omfatter

internationale

færgehavne og

havne, der binder

landet sammen.

Særlig kategori med

samfundsbegrundet

drift

Der er ikke indikationer

på væsentlige ændringer

i volumen

Havneatlas

Aalborg Havn er involveret i indskibning af CO

i forbindelse med CCUS på land.

Potentialet for håndtering af CO2 i danske havne

, 2023, Dansk Offshore.

Havne, beskæftigelse og produktion,

2024, COWI på vegne af DI Transport, Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Danske Havne.

Potentiale og kapacitetsbehov for PtX-produktion på eller nær danske havne: En analyse til Havnepartnerskabet

, 2023, Green Power Denmark.

Fidelis New Energy's new receiving facility will make Aalborg one of Europe's leaders in CO2 management

, 2023, Fidelis New Energy, LLC & Port of Aalborg.

Hjemmeværnet spiller vigtig rolle, når amerikansk materiel ankommer til Danmark,

2024, Hjemmeværnet via Ritzau.

FMI underskriver aftaler med 12 danske værfter på vedligehold af Søværnets skibe

, 2024, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Midlertidigt militært område etableres i Port of Aalborg, 2024, Politi.dk

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Foto: Odense Havn

DANSKE ERHVERVSHAVNES

POTENTIALER OG

KONKURRENCEPOSITION

Havneinfrastruktur er

en international

konkurrenceparameter,

hvor Danmark skal

kunne matche

europæiske nabolande

Danske havne er i intern konkurrence fx i forhold til container- og ro-ro-forbindelser,

og i international konkurrence med udenlandske havne inden for blandt andet den

grønne omstilling. Havneinfrastruktur, som fx kajer og sejlrender, er et internationalt

konkurrenceparameter, som på tværs af landegrænser er med til at afgøre, hvor

virksomheder placerer sig. Konkurrencedygtig havneinfrastruktur er derfor afgørende

for, at Danmark kan få del i væksten inden for den grønne industri og andre erhverv,

som er afhængige af havnene.

Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på havnene som et strategisk indsatsområde.

Europa-Parlamentet opfordrede i starten af 2024 Europa-Kommissionen til at

udarbejde en fælleseuropæisk havnestrategi i lyset af havnenes centrale rolle,

herunder i den grønne omstilling. Derudover har den tyske forbundsregering primo

2024 fremlagt en havnestrategi, der rummer en lang række initiativer og behandler

emner som fx manglende kapacitet i forhold til havvind og brintimport, planlægnings-

og godkendelsesprocesser, havnenes konkurrenceevne og militære betydning.

Som grundlag for partnerskabets analyser har partnerskabet i et ”nabotjek” set

nærmere på, om der er statslige, politiske og/eller regulatoriske forskelle landene

imellem, som Danmark bør være opmærksom på. Derfor ses der i nabotjekket på

landenes: 1) nationale prioritering af havnearealer, 2) godkendelsesprocedurer i

forbindelse med etablering af ny infrastruktur, 3) statsstøtte til udbygning af

infrastruktur og 4) indhentning af EU-midler til udbygning af infrastruktur.

I nabotjekket har 14 lande deltaget

, men det er valgt at fokusere på lande med havne

ved Nord- eller Østersøen i partnerskabets drøftelser. De overordnede resultater

fremgår nedenfor. Hvad angår brug af statsstøtte er også anvendt andre kilder,

herunder en analyse lavet af COWI for Danske Havne i 2022. I dette kapitel præsenteres

de indsamlede erfaringer med henblik på at belyse den aktuelle konkurrencesituation,

som danske havne indgår i.

5.1

Potentialet i den

udenlandske havvinds-

udbygning kan bidrage til

vækst og arbejdspladser i

Danmark

POTENTIALER OG KONKURRENCE INDEN FOR HAVVIND

Særligt inden for den europæiske havvindudbygning står danske havne stærkt, hvor

Esbjerg Havn dominerer med en årlig installationskapacitet på 2,5 GW i Nordsøen,

mens Rønne Havn dominerer med en årlig installationskapacitet på op til 1,5 GW i

Østersøen.

Alene til installation af danske vindprojekter vurderes den samlede

Belgien (Flandern), England, Finland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Nordirland, Norge, Polen, Sverige,

Tyskland, Wales og Østrig.

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

Fonden.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

danske beskæftigelseseffekt at være 27.000 årsværk frem mod 2050, og det vil give et

akkumuleret BNP-bidrag på 48 mia. kr. frem mod 2050.

Såfremt det lykkes Danmark

at få del i den udenlandske havvindudbygning, vil det kunne skabe en yderligere

beskæftigelseseffekt på 19.400 årsværk over perioden samt et BNP-merbidrag på 35

mia. kr. Hvis man også medtager potentialerne for produktion af møller og

fundamenter og service, er potentialet endnu større. Det vurderes, at der kan skabes

omkring 1.000 nye fuldtidsjobs hvert år frem mod 2035.

Det vil dog kræve en

opgradering af de danske havvindshavne, hvis dette potentiale skal realiseres.

Danske havvindshavne

er i konkurrence med

andre lande i Nord- og

Østersøen

De havne, der kan opbygge en stærk markedsposition og ekspertise, vil få et forspring

i konkurrencen om de fremtidige havvindsprojekter og dermed mulighed for at få en

større markedsandel, end deres geografiske placering i sig selv tilsiger. Hidtil har

danske havne stået godt i konkurrencen med udenlandske havne, hvor særligt Esbjerg

Havn og Rønne Havn har spillet en betydelig rolle i installationen af udenlandske

havvindmølleparker. Også danske produktionshavne, som fx Odense og Aalborg, har

leveret vindmølleelementer til udenlandske projekter.

På figur 5.1 nedenfor ses både danske havvindsinstallationshavne og konkurrerende

havne i Nord- og Østersøen.

Figur 5.1

Kort over havvindsinstallationshavne i Nord- og Østersøen

Aalborg

Hanstholm

0,7 GW/år

0,4 GW/år

Grenaa

1,5 GW/år

Thyborøn

1,5 GW/år

Odense

1,4 GW/år

1,3 GW/år

Køge

Ystad

0 GW/år

Rønne

Hull

7,5 GW/år

Aabenraa

Esbjerg

2,5 GW/år

0,2 GW/år

1,3 GW/år

Gdańsk

0 GW/år

Yarmouth

Grimsby

Lowestoft

Mukran

1,3 GW/år

Cuxhaven

1,1 GW/år

Świnoujście

0 GW/år

Eemshaven

2,1 GW/år

Amsterdam

1,3 GW/år

Kilde:

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP Fonden

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

Arbejdskraftudfordringer i Det Blå Danmark

, 2024, COWI for CO-Industri, Danske Rederier og Danske

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

Fonden.

Maritime.

Fonden.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Konkurrencen kræver

øgede investeringer og

samarbejde mellem

danske havvindshavne

Danske havnes største konkurrenter er henholdsvis Eemshaven i Holland og Cuxhaven

i Tyskland mod Nordsøen og Mukran i Tyskland mod Østersøen. Generelt for de

konkurrerende havne gælder, at de skal foretage investeringer i infrastruktur og

arealer for at stå stærkt i konkurrencen, ligesom danske havne skal. Cuxhaven har

planer om at udvide kapaciteten for produktion og installation til 3,5 GW per år.

Eemshaven har allerede en kapacitet på 2,1 GW per år til installation og service.

Konkurrencen er mindre i Østersøen end i Nordsøen. Her er Mukran den eneste havn,

der kan matche Rønne Havn med en kapacitet på 1,3 GW per år.

Hvis flere danske havne skal konkurrere med udenlandske havne, skal kapaciteten i

havnene øges betydeligt gennem øgede investeringer. En måde, hvorpå danske

erhvervshavne kan tiltrække investeringer, er ved at styrke samarbejdet havnene

imellem, fx gennem driftsfællesskaber, konsolidering eller ved at sammenlægge

havne i større selskaber. Associated Danish Ports (ADP) er et eksempel på en

konsolidering af havnene Fredericia, Nyborg og Middelfart, der netop har haft til formål

at øge havnenes konkurrenceevne. En øget udbygning kræver herudover, at der

anvises investeringssignaler, fx i form af forudsigelighed, så de nødvendige

investeringer i infrastrukturen kan ske. Hvis ikke der tilvejebringes et grundlag for

disse investeringer, risikerer Danmark at gå glip af det potentiale, der ligger i de andre

landes udbygning af havvind.

5.2

Danmark har

potentiale til at udnytte

det europæiske

marked for CCUS

POTENTIALER OG KONKURRENCE INDEN FOR ANDRE

ERHVERV PÅ HAVNENE

Inden for CCUS er danske havne i konkurrence med andre europæiske havne som vært

for mellemlagring og anvendelse af CO

, og konkurrencen forventes at øges i takt med

erhvervets udvikling. Et eksempel herpå er den planlagte rørledning fra

Wilhelmshaven i Tyskland til Norge, der skal være klar i 2032.

På samme måde

samarbejder Danmark med flere af vores nabolande (Norge, Sverige, Belgien, Holland

og Frankrig) om at gøre CO

-transport over landegrænser muligt.

Der er et stort potentiale for vækst og arbejdspladser inden for CCUS i EU, hvor

Danmark ud over det nationale marked også har et potentiale for at importere CO

fra

andre europæiske lande. Således har EU netop besluttet, at der i 2030 skal være lagre,

der årligt kan modtage 50 mio. tons CO

, klar i 2030. I 2050 er forventningen, at lagrene

skal kunne modtage ca. 250 mio. tons.

Alt afhængig af den danske markedsandel kan det medføre en værdiskabelse på

mellem 23 og 100 mia. kr. og skabe mellem 4.000 og 17.000 direkte eller indirekte

arbejdspladser i CCS-branchen.

Også her kræver det omstilling af infrastrukturen og

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for havvind

, 2024, CIP

North Sea pipeline to transport CO2 from Germany to storage sites in Norway,

2022, Offshore.

Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring på plads

, 2024, Klima-Energi og

Fonden.

Forsyningsministeriet.

Mod en ambitiøs industriel CO2-forvaltning for EU

, 2024, Europa-Kommissionen.

Potentialet i et europæisk CCS-marked,

2023, Kraka Economics.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

gode rammevilkår på havnene, hvis Danmark skal realisere potentialet frem mod

2050.

Inden for containergods

og maritim industri er

danske erhvervshavne i

international konkurrence

Inden for containergods er der også konkurrence. Her er det særligt Aarhus Havn, der

konkurrerer med udenlandske havne, som fx Gøteborg og Hamborg. Aarhus Havn har

planer om at udvide deres havn for at skabe plads til flere containere og i endnu højere

grad at være en attraktiv containerhavn. Danmarks Statistiks tal for omsætning af

containere på danske havne viser en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 3 pct. om

året over de seneste 20 år.

Herudover er der en række andre virksomheder på havnene, som er i international

konkurrence, og som har et vækstpotentiale, der rækker ud over det danske marked.

Det gælder blandt andet værfter og maritime udstyrsproducenter, som understøtter

den globale maritime branche. Prognoser viser, at hvis Danmark fastholder sin

nuværende markedsandel, står den danske maritime industri til en fordobling af sin

omsætning inden 2050.

Konkurrencen er imidlertid ikke kun international. Danske erhvervshavne er også i

national konkurrence i forhold til at sikre sig markedsandele blandt både nye og

eksisterende aktiviteter. Dette ses blandt andet inden for container- og ro-ro-

segmentet, men også inden for forskellige grønne aktiviteter, som fx servicering af

havvindmølleparker. På andre områder, som fx import af råstoffer, er der fortrinsvist

tale om regionale markeder.

Hvis nødvendige investeringer i havvind, CCUS og andre aktiviteter ikke foretages i

danske havne, vil det føre til en forringelse af danske havnes konkurrenceevne.

Udviklingen i havneerhvervene og den grønne omstilling vil stadig ske – men det vil

potentielt ske uden om danske havne og medføre et tab i vækst og beskæftigelse i

Danmark, eller medføre at vækstmuligheder går Danmark forbi.

5.3

Nationale interesser i

havne håndteres

forskelligt i

europæiske lande

NATIONAL PRIORITERING AF HAVNEAREALER

Gode rammer for at sikre tilstrækkeligt areal til havneaktiviteter er et helt afgørende

konkurrenceparameter. I den forbindelse skal man fra statens side udpege bestemte

interesser i erhvervshavnene, som er af særlig national betydning, jf. den politiske

aftale om planloven fra juni 2022.

Nationale interesser håndteres forskelligt i de

enkelte lande, men begrebet dækker i en dansk kontekst over det forhold, at de lokale

planhensyn, fx til byudvikling, skal afstemmes med de nationale planhensyn til fx kritisk

produktion, forsyning og havnekapacitet.

Denmark as a European CO2-hub

, 2024, DNV.

Statistikbanken.dk, SKIB49.

Danske Maritime (2023), baseret på data fra

Alternative fuels: Retrofitting ship engines,

Global Maritime

Forum (2022),

World Shipyard Monitor,

Clarksons (2023) og

Beskæftigelse og Produktion i Det Blå Danmark,

Søfartsstyrelsen (2014-2022).

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om:

Opfølgning på evaluering af planloven m.v.,

2022, Statsministeriet.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Det omtalte nabotjek har vist, at de adspurgte lande typisk ikke udpeger bestemte

havne af ”national interesse”. Dog har fx Litauen udpeget landets suverænt største

havn, Klaipeda, som national interesse, og staten har ejerskab i de vigtigste havne i

lande som fx Irland og Polen. England nævner eksplicit, at der ikke er nogen statslig

prioritering mellem havnene, da de er kommercielle virksomheder.

5.4

GODKENDELSESPROCEDURER I FORBINDELSE MED

ETABLERING AF NY HAVNEINFRASTRUKTUR

Når det kommer til sagsbehandlingstider, er det vanskeligt at sige noget entydigt om

de enkelte lande, fordi det i høj grad afhænger af det enkelte projekts størrelse,

karakter og beliggenhed. Overordnet set sættes rammerne for godkendelse af

havneprojekter i høj grad i EU-regulering, såsom miljøvurderingsregler, vandramme-

direktiv mv. Hertil kommer national regulering.

Tilladelser til

havneudvidelser og

havneprojekter er

komplekse og kan

være langvarige

I Danmark var Trafikstyrelsens og kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid

for større havneudvidelser i 2023 på 23 måneder

, heri er ikke indregnet evt. tilladelse

til klapning. Sagsbehandlingstiden er varierende, og Trafikstyrelsen har oplyst, at

Esbjerg Havns seneste udvidelse blev godkendt på 3 år og 10 måneder, mens Rønne

Havns seneste udvidelsesetape blev godkendt på 11 måneder. Udvidelsen af Rønne

Havn forudsætter imidlertid en klaptilladelse, der blev givet efter Trafikstyrelsens

godkendelse.

Der er til sammenligning identificeret eksempler på havneudvidelser i

Tyskland og England, som er blevet godkendt på 12-13 måneder.

Figur 5.2

Eksempel på elementer i en tilladelsesprocedure for en havneudvidelse.

Kilde: Trafikstyrelsen

Nabotjek,

2024, Transportministeriet.

Årsrapport – Trafikstyrelsen som Miljøvurderingsmyndighed 2023

, 2024, Trafikstyrelsen.

Årsrapport – Trafikstyrelsen som Miljøvurderingsmyndighed 2023

, 2024, Trafikstyrelsen.

Klaptilladelse for Rønne Havn

, 2024, Miljøstyrelsen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Jf. figur 5.2 ovenfor, er det i sig selv komplekst at gennemføre et anlægsprojekt på

søterritoriet, og udover selve anlægsarbejdet er der planlægning, miljøvurdering og

potentielle klagesager, som også bidrager til kompleksiteten. Dette har betydning for,

hvor lang tid der går, fra en havnebestyrelse beslutter at udvide en havn, til

havnevirksomhederne kan tage de nye arealer i brug.

Det er den lokale kommune, der er ansvarlig for planlægningen af en havneudvidelse,

mens kommunen og Trafikstyrelsen i fællesskab gennemfører en miljøvurdering af

udvidelsesprojektet. Afhængigt af projektets karakter kan også Kystdirektoratet og

Miljøstyrelsen være involveret i miljøvurderingen.

Som udgangspunkt koordinerer myndighederne planlægningsfasen og miljø-

vurderingsfasen, så disse forløber parallelt, så der er sammenhæng mellem plan og

projekt. Det har potentielt også den fordel, at projektet kan realiseres hurtigere, fordi

godkendelsesprocessen ikke afventer planprocessen. Et forhold, der kan være med til

at fremme processen er, at havnens projekt og udviklingsplaner på forhånd er afklaret

med den relevante kommune, og der er forståelse for udvidelsens relevans og

nødvendighed i lokalområdet. Hvis der omvendt ikke er klarhed om, i hvor høj grad

kommunalbestyrelsen bakker op om et givent projekt, kan det besværliggøre

miljøvurderingsprocessen, fordi der kan opstå behov for at justere projektet undervejs.

Tilladelser til klapning

og klagesagsbehandling

kan særligt forsinke

processen for

havneprojekter

Efter planen er vedtaget, og projektet er godkendt efter miljøvurderingsreglerne,

udestår der fortsat processer, der kan være komplekse og tidskrævende. Det drejer

sig i mange tilfælde om håndtering af opgravet havbundsmateriale, hvor hensynet til

havmiljøet og hele reguleringen af området indebærer, at det er vanskeligere og mere

tidskrævende at opnå en klaptilladelse, end det tidligere har været. Dertil kommer, at

muligheden for at klage over planer, godkendelser og tilladelser indebærer risiko for

opsættende virkning.

Boks 5.1

Klapning

Der er fastlagt et hierarki for håndtering af optaget havbundsmateriale, som i

forbindelse med uddybning af sejlrender indebærer, at materialet i første omgang skal

nyttiggøres fx ved indbygning i en havneudvidelse. Det er et sundt princip, da

nyttiggørelse anses som den mest skånsomme håndtering, men i det tilfælde, hvor det

ikke er praktisk muligt, kan der søges om tilladelse til klapning, hvor sedimentet flyttes

til et andet sted på havbunden. Dette vil ofte være anlægsøkonomisk billigere, men vil

være forbundet med højere dokumentationskrav givet de potentielle miljøeffekter.

Det er vanskeligt at sammenligne sagsbehandlingstider og evt. klagesagsbehandling

på tværs af lande. I Danmark er der administrativ klageadgang i forhold til den

kommunale planlægning og den kommunale miljøvurdering, og en klage med

opsættende virkning kan være stærkt forsinkende for et projekt. Nogle havne vælger

derfor at indregne klager og risiko for opsættende virkning og hjemvisning til fornyet

behandling i deres projektplanlægning. Den samlede proces fra investeringsbeslutning

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

til realisering af et havneprojekt kan være langvarig, og lange sagsbehandlingstider og

evt. klagesagsbehandling er med til at begrænse mulighederne for at tiltrække nye

investeringer og vinde markedsandele.

5.5

Statsstøtte til havne

anvendes i flere EU-

lande, men udmøntes

på forskellig vis

STATSSTØTTE TIL UDBYGNING AF INFRASTRUKTUR

Statsstøtte er et centralt konkurrenceparameter landene imellem, men også her er det

vanskeligt at sammenligne på tværs af landegrænser. Rammerne for lovlig statsstøtte

er reguleret i EU’s statsstøtteregler og danner således en fælles ramme for EU-lande.

Der er dog mange typer af statsstøtte, og i forskellige lande ydes statsstøtte til havnene

på forskellig vis. I nogle lande tilbydes havnene gunstige lånemuligheder eller

beskatningsregler, som fx i Letland, hvor havnene understøttes gennem forskellige

skatteordninger, mens der i andre lande gives deciderede tilskud til udbygning af

infrastruktur, som fx i Belgien (Flandern) og Tyskland, hvor der findes eksempler på

statsstøtte til havneinfrastruktur.

Ses der konkret på uddybning/oprensning af sejlrender, er billedet overordnet det

samme som i Danmark, hvor staten er involveret i oprensning, som det fx er tilfældet

med en række tidligere statshavne særligt på den jyske vestkyst, og i nogle steder

formentlig også uddybning af sejlrender, som det fx er tilfældet med Esbjerg Havn, der

fik bevilliget 90 mio. kr. i forbindelse med Nordsø-aftalen.

I England gives der generelt

ikke statsstøtte til hverken sejlrender, udbygning og forstærkning af kajer eller anden

havneinfrastruktur. COWI udarbejdede i 2022 rapporten

Offentlig støtte til

havneinfrastruktur i Europa

, hvori det blandt andet fremgår, at offentlig

medfinansiering af store havneprojekter er udbredt i vores nabolande, herunder

Tyskland, Frankrig, Polen og i nogen grad Sverige.

Typen af finansiering har stor

variation, og der kan være tale om både lokal, regional, statslig og europæisk

finansiering.

Partnerskabet vurderer, at der er grund til at være opmærksom på, hvordan statsstøtte

anvendes i andre lande for at sikre, at danske havne ikke stilles dårligere end deres

konkurrenter, og for at undgå en konkurrence båret af statsstøtte.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december

2020,

2020.

Offentlig støtte til havneinfrastruktur i Europa

, 2022, COWI.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Boks 5.2

Case: Finansiering af havneinfrastruktur på konkurrerende havne

Blandt udenlandske eksempler på statsstøtte til etablering af havneinfrastruktur kan

nævnes den tyske havn Cuxhaven, som delstaten Niedersachen i 2016 har støttet med

21 mio. EUR, svarende til en støtteintensitet på 58 pct. Støtten har været målrettet

udvidelse af havnens areal, etablering af nye kajer, øget bæreevne og uddybning af

sejlrenden. I 2023 og 2024 er Cuxhaven blevet tildelt støtte fra forbundsregeringen,

delstaten Niedersachsen og den private sektor til en udvidelse af offshore terminalen

på omkring 300 mio. EUR.

Også den franske havn Brest har fået støtte til udbygning af havnen med henblik på at

gøre den klar til installation af havvind. I 2016 opnåede havnen en støtte på 114,5 mio.

EUR til uddybning, udvidelse af havnens areal, etablering af nye kajer og moler.

Størstedelen af støtten er tildelt af lokale og regionale myndigheder.

Kilde:

German wind power sector welcomes government offshore terminal funding

, Reuters, 2023 og

We can

built them – Supporting Irish ports to build offshore wind farms

, 2023, Gavin & Doherty Geosolutions.

5.6

ANDRE RAMMEVILKÅR MED BETYDNING FOR DANSKE

ERHVERVSHAVNES KONKURRENCEEVNE

Foruden de rammevilkår, der er belyst i afsnit 5.4 og 5.5, beskrives neden for en række

øvrige rammevilkår med betydning for havnenes aktiviteter.

5.6.1

Havnenes organisationsformer og aktiviteter

Danske erhvervshavne kan være organiseret som enten statshavn, kommunal havn,

kommunal selvstyrehavn, helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskabshavn eller

privat havn. Havnenes organisationsformer, og hvilke aktiviteter de deraf må udføre,

kan ses af figur 5.3.

Figur 5.3

Danske erhvervshavnes organiseringsformer

Kilde:

Havneatlas: Kortlægning af danske erhvervshavne

, 2024, Trafikstyrelsen.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Havnens organisationsform er afgørende for, hvilke kommercielle aktiviteter havnen

må varetage og under hvilke forudsætninger. Havneloven skelner grundlæggende

mellem de aktiviteter, der må udføres på havnearealer af forskellige virksomheder, og

de aktiviteter, der må udføres af havnene selv. Ifølge havneloven skal havnearealer på

tværs af organisationsformer prioriteres til havnerelaterede aktiviteter, men der er,

afhængigt af organisationsformen, forskelle på, hvilke aktiviteter havnen selv kan

indgå i.

5.6.2

Arealer på erhvervshavne

skal som udgangspunkt

prioriteres til aktiviteter

med behov for havnenær

beliggenhed

Private virksomheders aktiviteter på havnearealer

Uafhængigt af havnenes styreform kan private aktører på havnene indgå i en bred vifte

af kommercielle aktiviteter. Private aktørers aktiviteter på havnene er dog begrænset

af havneloven, der fastlægger, at anvendelse af havnearealer skal prioriteres til

erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller andre aktiviteter, som

forudsætter en havnenær beliggenhed.

Aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, er aktiviteter, som ikke uden

væsentlige konsekvenser vil kunne udføres uden havnenær beliggenhed, fx samling

(og evt. produktion) af store elementer til havvindmøller samt skibsværfter, håndtering

af råstoffer eller mellemlagre til CO

, som skal udskibes til lagring i undergrunden.

Ligeledes kan nævnes aktiviteter relateret til fiskeri, såsom frysehuse, isværker,

fiskeriauktioner mv.

Hvis havnenes arealer ikke kan udlejes til sådanne havnerelaterede aktiviteter, kan

havnen, ifølge havneloven, udleje arealerne til andre formål.

Det følger af havneloven,

at al udlejning skal være på markedsvilkår.

5.6.3

Vilkår for at

kommercielle aktører

kan investere i havne er

et vigtigt rammevilkår

Finansiering af infrastruktur og suprastruktur på havnene

Udvikling i havnes infrastruktur og suprastruktur kræver investeringer. Gode rammer

for at tiltrække finansiering, herunder kommercielle investeringer, er derfor et

væsentligt vilkår for de danske erhvervshavne.

Partnerskabet har i sit arbejde anset kommercielle investeringer for at være

investeringer, hvor finansieringen ydes på markedsvilkår uden offentlig støtte. Det kan

fx være lånefinansiering fra banker og realkreditinstitutter samt investeringer fra

egenkapital eller fra pensionsselskaber og andre investorer.

Når der tales om anlæg i en havn, skelnes mellem havnenes suprastruktur og

infrastruktur. Suprastrukturen udgør fx bygninger og terminaler, hvor infrastrukturen

udgør sejlrender og kajanlæg. Suprastrukturen finansieres ofte af private

virksomheder på havnene og andre private investorer for at understøtte den

kommercielle forretning, mens infrastrukturen ofte finansieres af havnene selv.

Erhvervspotentialer for danske havne - Analyse af potentiale for den videre udvikling og omstilling af de

danske erhvervshavne

, 2024, Implement Consulting Group.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Erhvervshavnene finansierer anlægsinvesteringer i infrastruktur på samme måde,

som det er tilfældet i andre sektorer med enten egenkapital eller gæld via lån eller

kassekredit hos en bank eller lån hos et kreditinstitut. Hertil kommer investeringer fra

pensionsselskaber og andre investorer. Finansieringen kan også ske ved at søge

offentlige midler og EU-midler, særligt gennem fonden Connecting Europe Facility

(CEF). Yderligere kan egenkapitalen støttes af offentlige-private samarbejder.

Boks 5.3

Case: Private investeringer på Esbjerg Havn

I 2023 har PensionDanmark indgået en rammeaftale med Esbjerg Havn om en

milliardinvestering, der blandt andet skal understøtte udviklingen af havvind, PtX og

CCS. Midlerne investeres i suprastruktur, som blandt andet terminaler,

logistikejendomme og faciliteter til grønne brændstoffer og produktion af

havvindmøller.

Kilde:

PensionDanmark og Esbjerg Havn indgår samarbejdsaftale om investereringer i udviklingsprojekter på

Esbjerg Havn

, PensionDanmark, 2023.

Havnene oplever

generelt ikke

udfordringer med at

finansiere investeringer

En rundspørge gennemført af Danske Havne blandt et udsnit af de danske

erhvervshavne viser, at havnene generelt ikke oplever udfordringer med at finansiere

deres investeringer. Den mest almindelige type finansiering er havnenes egenkapital.

Herefter kommer gældsfinansiering, herunder KommuneKredit, bank og realkredit,

mens offentlige midler og EU-finansiering, herunder CEF-midler, er mindre anvendt,

og det samme gælder tiltrækning af kapital fra private aktører.

På trods af at havnene i dag generelt ikke oplever udfordringer med at finansiere deres

investeringer, er adgang til finansiering et væsentligt konkurrencevilkår.

5.6.4

Hjemtag af EU-midler

er komplekst og

bekosteligt for havnene

Hjemtag af EU-midler

Der findes i dag en række forskellige EU-midler, som havnene har mulighed for at

hjemtage, men det er kompleks og bekosteligt for havnene at søge de forskellige EU-

midler. Konkurrencen er samtidigt hård, og kun ganske få projekter ender med at

komme igennem ansøgningsprocesserne. I det følgende gennemgås et af de større EU-

støttesystemer, som danske havne søger midler fra.

Connecting Europe Facility for transport (CEF Transport) er et EU-støttesystem, som

TEN-T havnene har mulighed for at søge projektstøtte fra.

I 2023 udstedte EU-

Kommissionen tre puljer: Militær mobilitet, alternative brændstoffer og en generel

ansøgningsrunde.

Beskrivelse af eksisterende finansieringskilder på danske erhvervshavne og barrierer,

2023, Danske Havne.

Danske TEN-T havne på core network: Aarhus Havn og Copenhagen Malmö-Ports. Comprehensive network:

Rønne Havn, Hirtshals Havn, Frederikshavn Havn, Aalborg Havn, Fur / Branden Havn, Ebeltoft / Odden Havn,

Vejle Havn, Fredericia Havn (ADP), Esbjerg Havn, Nordby Havn, Odense Havn, Kalundborg Havn, Helsingør Havn,

Køge Havn, Spodsbjerg / Tårs Havn, Rødby Havn, Gedser Havn.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

I de tre ansøgningsrunder i 2023 var det samlede mulige støttebeløb på ca. 41,4 mia.

DKK, hvor den største pulje var den generelle ansøgningsrunde på 26,4 mia. DKK. Syv

danske havne har ansøgt om støtte i 2023 til et samlet beløb på ca. 1,2 mia. DKK, men

puljerne er i skrivende stund ikke udmøntet. Siden 2020 har fire danske havneprojekter

opnået støtte via CEF Transport for et samlet beløb på 293,1 mio. DKK.

Der findes også andre EU-støttesystemer, som kan være relevante for havne at søge.

Disse gennemgås ikke her, men er relevante også at have fokus på i indsatser for at

øge havnes hjemtag af EU-midler.

Tabel 5.1

Havneprojekter, der har modtaget CEF-støtte, fra 2014 og frem

Projekttitel og årstal

BLUE.EU.WIND (2022)

Kort beskrivelse

Studier for udvidelse af Odense

Havn og sejlrende

Studier/støtte til uddybning af

sejlrenden til Esbjerg Havn

Støttebeløb og støtteprocent

14,5 mio. DKK (50%)

NORTHERNSEALYSTS (2023)

211 mio. DKK (50%)

Sustainable Masterplan 2050:

Expansion of the Port of Aarhus

(2021)

Studier til udvidelse af Aarhus

Havn

Støtte til landstrømsanlæg i

Københavns Havn og Aarhus

Havn, samt svenske og finske

havne

7,5 mio. DKK (50%)

Coordinated Supply of Onshore

Power in Baltic Seaports (2020)

60,1 mio. DKK til danske

støttemodtagere. (20%)

Kilde: Trafikstyrelsen

5.6.5

Havnenes forskellige vilkår for finansiering

Ligesom havnenes muligheder for at indgå i kommercielle aktiviteter afhænger af

organisationsformen, afhænger havnenes finansieringsmuligheder også heraf.

Nedenfor opridses danske havnes forskellige finansieringsmuligheder og de vilkår,

som finansieringen sker på.

KommuneKredit

Kommunale havne

og kommunale

selvstyrehave har

adgang til favorable

lånevilkår hos

KommuneKredit

Kommunale selvstyrehavne og kommunale havne har mulighed for at låne penge til

anlægsinvesteringer

hos

KommuneKredit.

KommuneKredit

”særligt

kreditinstitut”, der finansierer kommunale og regionale anlægsinvesteringer inden for

nærmere fastsatte rammer, herunder de regler om kommunernes og regionernes

låntagning, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter. KommuneKredit kan

yde lovlig statsstøtte i form af en favorabel rente, som KommuneKredit kan tilbyde sine

låntagere som følge af kommunernes og regionernes solidariske hæftelse for

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

KommuneKredits forpligtelser. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende

optagelse af lån hos KommuneKredit.

Partnerskabet har i arbejdet været bevidst om de eksempler på havne, der er gået fra

kommunale selvstyrehavne til kommunale havne pga. økonomiske problemer, som

følge af store havneudvidelser, der er finansieret med kommunale garantier. Da det

ligger uden for partnerskabets kommissorium at tage stilling til enkelte havnes

konkrete investeringer, er de ikke behandlet yderligere i forbindelse med

partnerskabets arbejde.

Aktieselskabshavne og private havne har ikke mulighed for at låne hos

KommuneKredit. Det skyldes, at disse havnes formål er at drive virksomhed med

overskud, og der er i dansk lovgivning ikke er fastsat hjemmel til, at kommuner kan

stille garanti for denne type virksomhed.

Begrænsningen, for så vidt angår lån fra

KommuneKredit til helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne, er ikke en

begrænsning, der følger af fx EU’s statsstøtteregler, men følger af havneloven af

konkurrencemæssige hensyn. Det betyder, at der ikke er ens finansieringsvilkår for de

danske havne. Private havne og aktieselskabshavne har ikke adgang til særlige

favorable lånevilkår gennem KommuneKredit, men de har derimod videre rammer for

at eje og drive kommercielle aktiviteter end kommunale havne og kommunale

selvstyrehavne, jf. figur 5.3.

Penge- og realkreditinstitutter

Penge og

realkreditinstitutter

vurderer havnenes

investeringscases

inden de låner penge

til havnene

Penge- og realkreditinstitutter yder finansiering til alle typer af erhvervshavne. Det

sker på almindelige markedsvilkår, hvor der sker en grundig vurdering af det

forretningsmæssige grundlag for den potentielle finansiering. Afhængigt af, hvilke

ejendomme eller anlæg der er tale om, ligger lånegrænsen for havneanlæg hos

realkreditinstitutter på 40-60 pct. Der kan som supplement til realkreditbelåningen ske

en bankfinansiering med en højere belåningsgrad afhængigt af den enkelte business

case. Hvor meget, den enkelte havn kan låne, afhænger af en række forskellige

parametre, herunder hvor veldrevet havnen er.

Forskelle i renter og risiko

De forskellige finansieringsmuligheder medfører forskellige vilkår. Det gælder blandt

andet i form af forskellige renter, mens der også er forskel på, hvor stor risiko der kan

tages i investeringerne. Tabel 5.2 nedenfor viser den typiske rente og risiko ved

forskellige finansieringsformer.

Notat om KommuneKredit-lån til erhvervshavne

, 2023, KommuneKredit.

Notat om bank- og realkreditfinansiering af havne,

2023, Finans Danmark.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Tabel 5.2

Typisk rente og risiko ved forskellige finansieringsformer for en havn

Type af finansiering

Egenkapital

Typisk rente

N/A (evt. alternativafkast af

placering af egenkapital)

Mulig risiko i investeringen

Mulighed for høj risiko

Lån hos

bank/realkreditinstitut

Markedsrenten + individuel

bidragssats

Lav risiko og krav om en vis

egenkapital og evt.

sikkerhedsstillelse

Risikoniveau og krav til egenkapital

er ikke reguleret, da kommuner og

regioner hæfter solidarisk

Mulighed for høj risiko og krav om

en vis egenkapital (krav til

egenkapital spiller forskellig rolle

ved lånefinansiering og privat

kapital)

Lån hos KommuneKredit

Lavere rente end markedsrenten +

generel bidragssats

Privat kapital

Afhænger af risiko knyttet til

projektet og generelle

markedsforhold

Kilde: Partnerskab om udvikling af danske erhvervshavne

5.6.6

Kompetencebehov og arbejdskraft

Der kommer til at mangle arbejdskraft og kompetencer i Danmark, og det vil påvirke

de danske erhvervshavne, da tilstrækkelig arbejdskraft og kompetente medarbejdere

også er et vigtigt rammevilkår for havnene og virksomhederne på havnene. Det kan

potentielt forsinke eller helt stå i vejen for udviklingen på havnene, herunder den

grønne omstilling, hvis der ikke tages initiativ til at sikre tilstrækkelig arbejdskraft med

de rette kompetencer. Nye havneerhverv og vækst i de eksisterende havne skaber et

behov for flere medarbejdere og løbende kompetenceudvikling hos de faggrupper, der

arbejder på havnene, så kompetencerne matcher efterspørgslen.

Behov for flere medarbejdere

Den grønne omstilling

skaber et øget behov for

medarbejdere på havnene

Der forventes et markant øget behov for arbejdskraft i havnerelaterede erhverv frem

mod 2050. Det gælder både faglært og specialiseret arbejdskraft, som fx smede og

industriteknikere, og flere med en lang videregående uddannelse, som fx ingeniører.

Alene investeringer i havvind forventes at skabe et merbehov for ikke-faglærte på

estimeret 4.615 årsværk og et merbehov for faglærte medarbejdere på estimeret 8.666

årsværk i perioden fra 2023-2035. Behovet forventes at være størst i årene 2028-2030,

grundet målet om at en stor del af elproduktionen fra havvind skal være klar i 2030.

Arbejdskraftudfordringer i Det Blå Danmark,

2024, COWI for CO-Industri, Danske Rederier og Danske

Maritime.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Investeringerne i CCS forventes at medføre et samlet merbehov på knap 1.000 årsværk

i den maritime sektor i perioden 2023-2035.

Med udfasning af udvinding af olie og gas,

vil der på lang sigt frigives medarbejdere med kompetencer, som er relevante for

lagring af CO

, men det vil primært være senere end 2035 og forventes i øvrigt ikke at

dække det fulde behov for medarbejdere, der direkte eller indirekte kan blive

beskæftiget i CCS-branchen.

Omstilling af skibsfarten

skaber behov for flere

medarbejdere i værfts-

industrien

Dertil kommer den grønne omstilling af skibsfarten, som vil skabe et stort behov for

arbejdskraft i værftsindustrien og den maritime industri de kommende mange år. Dette

behov kan delvist imødegås med automatisering, robotisering og digitalisering.

Derudover vil der være et stort behov for arbejdskraft, hvis skibe til Søværnet skal

bygges i Danmark. Af delaftale om forsvarsforliget den 30. april

fremgår det, at der

skal udarbejdes en flådeplan, og hertil kommer udskiftningen af indenrigsfærger frem

mod 2055. Denne udvikling forventes at skabe yderligere 3.000 årsværk i gennemsnit

frem mod 2055, hvis skibene (inklusiv skrog) bygges, udstyres og vedligeholdes i

Danmark. Når jobskabelsen er på sit højeste (i 2045-2055) vil det i dette scenarie skabe

4.300 årsværk.

Efterspørgslen efter arbejdskraft til den grønne omstilling forventes at være størst i

årene mellem 2025 og 2030, da en stor del af investeringerne ligger i disse år med

henblik på at nå klimamålet i 2030. Da det tager omkring fire år at uddanne en faglært,

er behovet for at styrke indsatser for at sikre den rette arbejdskraft aktuelt nu.

Nye kompetencer efterspørges

Udviklingen af grønne teknologier, som havvind, produktion og håndtering af grønne

brændstoffer og CO

-lagring, vil løbende stille nye krav til medarbejderne på havnene,

særligt hos faglærte og ufaglærte. Det forventes, at der vil være behov for

kompetencer inden for større procesforståelse i specialiserede processer, som fx

elektrolyse, og styrkede kompetencer inden for sikkerhed, kemikaliehåndtering og

arbejdsmiljø.

Flere medarbejdere

får behov for adgang

til opkvalificerende

kurser

Der eksisterer i dag en række kurser, som medarbejdere skal gennemgå for at arbejde

med fx offshore aktiviteter, som blandt andet vind og CCS. Kurserne udbydes af private

aktører. Med den forventede vækst i en række havneerhverv forventes også en

efterspørgsel på flere kurser. Mange arbejdsgivere kræver, at medarbejderne har

gennemgået disse kurser forud for ansættelsesforholdet. Kurserne er relativt dyre, og

det kan potentielt afholde nogle fra at tage kurserne. Hvis der ikke er tilstrækkelig

adgang til de nødvendige kurser, svækker det mobiliteten på arbejdsmarkedet inden

for bestemte erhverv og udgør en konkret barriere for at sikre tilstrækkeligt med

arbejdskraft til erhvervshavnene.

Arbejdskraftudfordringer i Det Blå Danmark,

2024, COWI for CO-Industri, Danske Rederier og Danske

Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033,

2024, Forsvarsministeriet.

Samfundsøkonomiske potentialer ved bygning af nye skibe i Danmark

, 2024, Kraka.

Maritime.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Foto: Hirtshals Havn

PARTNERSKABETS

ANBEFALINGER TIL EN

KOMMENDE

HAVNESTRATEGI

I dette kapitel præsenteres havnenes omstillingsbehov, de medfølgende udfordringer

partnerskabets

anbefalinger

til,

hvordan

kan

imødekommes

helhedsorienteret havnestrategi.

En havnestrategi

skal understøtte

infrastrukturinveste

ringer og plads til

havneerhvervene

Erhvervshavnene

skal

også

fremtiden

effektivt

understøtte

danske

samfundsinteresser og dansk erhvervslivs evne til at konkurrere internationalt. Det er

nødvendigt med rammevilkår, som kan rumme den innovation og teknologiske

udvikling, der foregår, som gør det vanskeligt præcist at forudse fremtidens behov.

Derfor er der brug for en havnestrategi, der kan sikre, at havnene bliver en integreret

del af Danmarks industripolitik, og som fremmer investeringssikkerheden og

tiltrækningen af kommercielle investeringer i havnene frem mod 2050. Strategien skal

indeholde tiltag, der sikrer, at der fortsat er havnearealer, der kan imødekomme

kommende års efterspørgsel efter infrastruktur i form af dybere sejlrender, længere

og stærkere kajer og tilstrækkeligt dimensionerede indfaldsveje, så havnene ikke

bliver flaskehalse i forhold til udbygningen af vedvarende energi. Strategien skal også

understøtte, at der fortsat er plads og gode udviklingsmuligheder for eksisterende og

nye havneerhverv. Det gælder særligt erhverv, som fx containeraktiviteter,

værftsaktiviteter, råstoftransport og nye grønne erhverv

hvor der forventes vækst

fremadrettet. Strategiens tiltag skal balancere erhvervsudviklingen og gode

muligheder for at udvikle havnene i relation til det omkringliggende samfund og de

nærliggende byer. Danske erhvervshavne skal med andre ord fremtidssikres gennem

konkurrencedygtige rammevilkår for at sikre forsyningssikkerheden og tiltrække

aktiviteter, vækst og beskæftigelse til danske havne til gavn for de danske

samfundsinteresser.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

6.1

ERHVERVSHAVNENES STRATEGISKE BETYDNING I DEN

NORDEUROPÆISKE UDBYGNING AF HAVVIND SKAL

UNDERSTØTTES

Nordeuropas

udbygning af

havvind kræver

investeringer i

havneinfrastruktur

Udbygningen af havvind i Nordeuropa udgør et stort vækstpotentiale for virksomheder

og havne, i forhold til produktion og installation af vindmøller, men også i forhold til at

udvikle en styrkeposition inden for PtX. Danske havne har væsentlige erfaringer og

kompetencer inden for havvind og har historisk haft en stor andel af markedet både i

forhold til installation, service og produktion af vindmøller. Partnerskabets

analysearbejde har dog vist, at den kommende udbygning efter 2030 stiller nye krav til

infrastrukturen både på havnene og i baglandet, hvis flere danske erhvervshavne skal

spille en rolle i udbygningen frem mod 2050.

Kun få havne og adgangsveje til havnene

er i dag dimensioneret til at håndtere større og større naceller, vinger og fundamenter

til vindmøller. Det risikerer at udgøre en flaskehals for den kommende udbygning af

vindenergi, hvis der ikke investeres i havneinfrastrukturen.

6.1.1

Store infrastrukturinvesteringer med lang tidshorisont

På trods af generelt gode muligheder for at tiltrække kommercielle investeringer kan

der særligt i perioden efter 2030 opstå udfordringer i forhold til at finansiere

investeringer i sejlrender, dækkende værker

, kajlængde og kajbæreevne samt vej-

og baglandsinfrastruktur. Disse investeringer kræver normalt store mængder kapital

og har lange tidshorisonter.

Investeringer i

havneinfrastruktur

skal være en del af

en grøn dansk

industripolitik

For at sikre de nødvendige investeringer er det således afgørende, at regeringen i sine

grønne industripolitiske ambitioner indtænker havnenes kapacitet, potentialer og

behov for investering i den samlede infrastruktur, herunder i baglandsinfrastrukturen.

I en fremtidssikring skal ikke kun medtages de danske udbygningsplaner i forhold til

havvind, men også potentialet for at servicere dele af den europæiske udbygning. På

den måde kan det sikres, at havneinfrastrukturen indgår som et dansk

konkurrenceparameter, som gør det attraktivt for virksomheder at placere produktion

i Danmark.

Den infrastruktur, der er nødvendig på havnene frem mod 2050 er af en større skala,

end vi hidtil har set, særligt inden for grønne teknologier. Fx betyder havvindmøllers

teknologiske udvikling og udviklingen i størrelse, øget vægt og dimensioner, at den

nuværende infrastruktur er utilstrækkelig, hvis de danske havne skal kunne

konkurrere efter 2030. Det kræver investeringer i øget kajbæreevne, længere

kajlængder og dybere sejlrender. Hvorvidt finansieringsbehovet kan dækkes gennem

kommercielle investeringer er uvist. Partnerskabet har ikke kunne identificere en fuld

kommerciel model for finansiering af de store infrastrukturinvesteringer, som skal

foretages, for at havnene kan realisere potentialerne efter 2030, og vurderer derfor, at

der er behov for at se på alternative modeller for finansiering af infrastruktur.

Ved dækkende værker forstås i almindelighed de af havnen anlagte ydermoler, der beskytter havnens

indsejling, kajer og bassiner mod udefra kommende bølger.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

Behov for klare

investeringssignaler

inden for grønne

teknologier

Partnerskabet har i sit arbejde fundet, at investeringssignalerne inden for havvind, CCS

og PtX i dag ikke er tilstrækkelige til at tiltrække de kommercielle investeringer, som

skal til for at udvikle havnenes infrastruktur, sådan at virksomhederne kan udnytte det

fulde potentiale. Investeringsbeslutningerne efter 2030 udestår endnu grundet svage

investeringssignaler, som blandt andet skyldes sene havvindsudbud i både Danmark

og resten af Europa, og at beslutninger om infrastruktur som fx rørføring til brint og

lader vente på sig. Der er derfor behov for vished og gennemsigtighed i kommende

udbud og udbygningsplaner for at give kommercielle investorer et sikkert grundlag at

træffe investeringsbeslutninger på. Det er ikke tilfældet i dag. Et muligt greb, som kan

bidrage til at skabe større vished og gennemsigtighed er at tilrettelægge udbygningen

og udbud i god tid. Et andet greb er at sikre dialog om tilrettelæggelsen af udbud med

de involverede aktører, herunder industrien. Særligt inden for havvind kan der også

udvikles andre modeller for udbygningen end den nuværende – det kan fx være en

model, hvor også markedsaktører kan tage initiativ til opstilling af havvind. Det skyldes

særligt, at markedet for havvind efter 2030 forventes at være drevet af international

efterspørgsel frem for nationale politiske målsætninger.

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 1

at erhvervshavnene indgår i en samlet dansk industripolitik, hvor regeringen

understøtter, evt. gennem alternative finansieringsmodeller som OPP og Blended

Finance, at havnene også efter 2030 har muligheder for at tilvejebringe den

infrastruktur og kapacitet på havne og i baglandet, der skal til for at realisere de

udmeldte politiske ambitioner knyttet til udbygningen af havvind, fx dybere sejlrender.

Udbygningen af infrastrukturen er afgørende for at sikre, at den vækst og

beskæftigelse som følger med, sker i Danmark.

Anbefaling 2

at der sikres forudsigelighed i planlægningen af udbygningen af de grønne teknologier

med henblik på at tilvejebringe kommercielle investeringer, og at regeringen

præsenterer en plan for udviklingen efter 2030 inden for fx havvind, CCS og PtX.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

6.2

ØGET INVESTERINGSSIKKERHED

ERHVERV OG SUPRASTRUKTUR

FOR

EKSISTERENDE

Havnene har potentiale til at spille en central rolle i den grønne omstilling, samtidig

med at de fortsat skal håndtere eksisterende aktiviteter. Flere aktiviteter er i vækst, fx

den

maritime

industri,

råstoferhvervet,

genanvendelsesaktiviteter

containeraktivitet. Herudover skal havnene fortsat understøtte samfundskritiske

opgaver, som forsyning, sikkerhed og færgedrift.

6.2.1

Der er generelt gode

muligheder for at

finansiere suprastruktur

kommercielt, men

rammerne bør styrkes

yderligere

Øget investeringssikkerhed i suprastruktur

Partnerskabets arbejde har vist, at der generelt er gode muligheder for at tiltrække

kommercielle investeringer til havnenes projekter i dag, særligt til bygninger, kraner

og anden suprastruktur på havnene. Det er i sig selv positivt. Om dette øjebliksbillede

også holder i en fremtid med et markant større investeringsbehov, er dog usikkert.

Partnerskabet har derfor identificeret en række rammevilkår, som har betydning for

investeringssikkerheden, både for havnene selv, for virksomhederne på havnene og de

kommercielle investorer. Med styrkede rammevilkår for kommercielle investeringer

vil der kunne skabes gode forudsætninger for et reelt ryk på investeringssiden for

danske erhvervshavne.

Sikring af tilstrækkelig arealkapacitet

En væsentlig faktor for investeringssikkerheden for virksomhederne på havnene er,

hvorvidt der er sikkerhed for adgang til tilstrækkelig arealkapacitet. Med vækst i flere

havneerhverv øges efterspørgslen efter danske havnearealer. Samtidig lægger by- og

infrastrukturudvikling nogle steder pres på de havnearealer, der er til rådighed til

erhvervsaktiviteter.

Formulering af

nationale interesser i

erhvervshavnene kan

øge investerings-

sikkerheden

Der er behov for at sikre, at havne prioriteres til de aktiviteter, de er specialiseret inden

for og har særlige forudsætninger for at håndtere eller ønsker at udvikle. Fx har nogle

havne en dyb sejlrende, som gør dem særligt egnede i forhold til blandt andet

installation og udskibning af vindmøller. Andre havne ligger fordelagtigt som

trafikknudepunkt for containerhåndtering, mens andre igen har en beliggenhed, som

er fordelagtig for andre offshore aktiviteter, som fx olie og gas. Derfor er det

kommercielt fornuftigt for erhvervshavnene at specialisere sig inden for bestemte

aktiviteter afhængigt af blandt andet geografi, adgangsveje på landsiden, det

omkringliggende samfund og de omkringliggende erhverv. Flere af de erhverv, som er

afhængige af specialiserede havne, har ikke mulighed for at flytte deres aktiviteter

andre steder hen, som fx skibsværfterne. Derfor er det vigtigt, at konkrete arealer, der

er kritiske for erhvervsliv, sikkerhed og forsyning bibeholdes og udvikles.

Partnerskabet finder det derfor vigtigt, at det pågående arbejde med at sikre nationale

interesser i erhvervshavnene

kommer til at skabe større sikkerhed for de erhverv,

som er afhængige af havneinfrastrukturen. Implementeringen af nationale interesser

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om:

Opfølgning på evaluering af planloven m.v.

2022, regeringen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

i erhvervshavnene skal ske i en form, hvor kommunernes ejerskab anerkendes, men

hvor staten og kommunerne sammen sikrer, at hensyn til aktiviteter af national

betydning på erhvervshavnene varetages.

Hvis ikke der skabes plads til de voksende aktiviteter på havnene, vil transport af gods,

produktion mv. rykke ind i landet og skulle transporteres længere på veje og baner,

hvilket vil skabe trængsel og øge omkostningerne.

Det er derfor nødvendigt, at havnene fortsat prioriterer arealer til aktiviteter, der har

behov for at ligge kajnært, ligesom det er vigtigt, at havnearealerne udnyttes optimalt.

Optimeringen af arealerne kan tage afsæt i øget digitalisering og også i høj grad i dialog

specialisering og arbejdsdeling.

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 3

at regeringen i forbindelse med det pågående arbejde med at definere nationale

interesser i erhvervshavne og en kommende havnestrategi sikrer, at de nødvendige

havnearealer til aktiviteter, hvor kajplads er en nødvendighed, og som er afgørende for

særligt forsyningssikkerhed, den grønne omstilling, import og eksport mv. beskyttes.

Beskyttelsen bør udformes i dialog med relevante parter, herunder kommunerne, og

det skal i den forbindelse afdækkes, om der kan etableres passende

erstatningsarealer, hvis aktive havnearealer skal anvendes til andre formål end

havnerelateret aktivitet.

Anbefaling 4

at regeringen definerer nationale interesser i erhvervshavne som havne med

faciliteter, der er kritiske for Danmarks udvikling og sikkerhed, eller havne som har en

geografisk placering, der er essentiel for forsyningssikkerhed, og for færgeruter, der

binder landet sammen.

Planlægning og etablering af tilstødende infrastruktur

Havnenes udvikling

afhænger af

investeringer i

baglands-

infrastrukturen

Der er brug for en sammenhængende plan for og prioritering af infrastruktur – både

på havnene og i baglandet, der understøtter den grønne omstilling, Danmarks

eksportindustri, herunder store vindmøllekomponenter samt havnenes øvrige

aktiviteter af national interesse. Inden for havvind, CCS og PtX er grundlaget, der skal

underbygge investeringsbeslutningerne uklart, herunder særligt planlægning af

tilstødende infrastruktur, der forbinder havnen med øvrige dele af værdikæden (fx

rørledninger, der skal forbinde havnen med lagre til CO

, samt veje der skal sikre god

og fremtidssikret adgang til havnene fra landsiden). Uden risikodeling mellem staten

og øvrige aktører er der risiko for, at tilstødende infrastruktur ikke etableres i

tilstrækkelig størrelse til at sikre omkostningseffektive løsninger. Det vil betyde, at

havnene bliver flaskehalse for udviklingen, og at transporten i stedet vil rykke ind på

land og skabe trængsel på veje og baner. Effektiv planlægning af udbud, fx

havvindsudbud, er ligeledes afgørende for at undgå forsinkelse på.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 5

at regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af en havnestrategi går i dialog med

relevante repræsentanter og gennemgår den eksisterende og planlagte tilstødende

infrastruktur i forhold til, om den matcher havnenes behov. Det gælder både i forhold

til den grønne omstilling, eksisterende havneerhverv og Danmarks eksportaktiviteter.

Hvis planerne ikke imødekommer havnenes behov, skal der foreslås løsninger.

Langsigtede lejekontrakter

Vilkårene for leje-

kontrakter mellem havne

og virksomheder skal i

højere grad understøtte

investeringssikkerhed

Rammerne for leje af havnearealerne er en faktor, som har betydning for

virksomhederne på havnenes muligheder for at investere og tiltrække investeringer

samt havnenes mulighed for at optimere og udvikle sig. Partnerskabet har identificeret,

at det kan være en udfordring for virksomhederne, hvis havnene ikke ønsker at

forlænge uopsigelighedsperioder i lejekontrakter mellem havn og virksomhed.

Uopsigelighedsperioderne har til formål at skabe investeringssikkerhed for

virksomhederne, men samtidig gøre det muligt for havnene at planlægge udnyttelsen

af havnens arealer frem i tid. Hvis der er behov for refinansiering, eller hvis

virksomhederne på anden vis har behov for at sikre sin fremtid og sine investeringer,

kan uopsigeligheden forlænges efter aftale med havnen. I de situationer vejer havnene

hensynet til virksomhedernes investeringssikkerhed op imod havnens fleksibilitet og

optimering af udnyttelsen af havnearealerne, så de anvendes til de aktiviteter, der har

behov for havnenær beliggenhed.

Hvis ikke der er sikkerhed omkring virksomhedernes lejeforhold, er der en risiko for,

at der reelt ikke kan investeres i aktiviteterne – både fra virksomhedernes side og fra

private investorers side.

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 6

at regeringen i dialog med kommunerne og erhvervet understøtter, at de indbyrdes

lejeforhold mellem havnebrugere og havnene skaber investeringssikkerhed, gode

rammer for kommercielle investeringer og fleksibilitet, der sikrer, at havnene kan

imødekomme ændringer i efterspørgsel og øget behov for havneareal. Havnene

anbefales at forlænge uopsigelighedsperioder i god tid for at give virksomhederne

størst mulig sikkerhed i deres lejeforhold.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

6.3

Hurtigere godkendelser

af havneprojekter er

vigtige for at

erhvervshavnene kan

indfri deres potentialer

HURTIGERE SAGSBEHANDLINGSTIDER

I konkurrencen med udenlandske havne er hastigheden, hvormed et havneprojekt kan

realiseres, et afgørende konkurrenceparameter. I de kommende år vil der både være

behov for større havnearealer, forstærkning af kajer og uddybning af sejlrender, som

kræver godkendelser hos både kommuner og statslige myndigheder. Mange havne

oplever godkendelses- og planlægningsprocessen som kompleks og tidskrævende.

De lange processer risikerer at forsinke projekter og investeringer, og i værste tilfælde

bliver havnene sat af i konkurrencen med udenlandske havne eller ude af stand til at

udføre opgaver på grund af tilsandende sejlrender. Havnene peger særligt på, at

miljøsagsbehandlingen, den lokalpolitiske afklaring om ønsker for byen og havnen

samt eventuelle klageprocesser er med til at forsinke realiseringen af projekter på

havnene. Herudover er der eksempler på, at godkendelse fra én statslig myndighed

når at udløbe, før en anden statslig myndighed er færdig med sin sagsbehandling af

samme projekt. Nogle virksomheder på havnene oplever, at miljøkravene er blevet

mere omfangsrige, fx i forhold til støj fra skibe.

Smidigere og hurtigere godkendelser vil gøre danske erhvervshavne endnu mere

attraktive, end de er i dag, for fx skaleringen af grønne teknologier.

Hurtigere godkendelser skal dog ikke ske ved at sænke ambitionerne om at tage mest

muligt hensyn til miljøet. Det er vigtigt at få miljøkonsekvenserne tilstrækkeligt belyst,

fx ved klapning, inden der gives tilladelse herom. Men der hvor der er mulighed for at

vurdere miljøkonsekvenserne lettere og hurtigere, bør det ske. Det kræver, at der både

ses på sektorlovgivningen på miljøområdet og på den proces for sagsbehandlingen af

godkendelserne, som finder sted i myndighederne. Der kan fx opstilles målsætninger

for sagsbehandlingstiden.

Inden for vedvarende energi, hvor der findes lignende udfordringer, har man fundet

tiltag til at reducere de lange sagsbehandlingsprocesser. Der arbejdes fx på ændrede

regler, der skal effektivisere sagsbehandlingen i blandt andet Planklagenævnet, Miljø-

og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet, med henblik på, at klager over

afgørelser vedrørende solcelle- og vindmølleprojekter kan afgøres hurtigere.

Ligeledes har Den nationale energikrisestab (NEKST) fx foreslået en række

anbefalinger til, hvordan processen for opstilling af VE-projekter kan fremskyndes, ved

dels at udnytte mulighederne i EU-reglerne, der blandt andet kan skabe hurtigere og

mere smidige myndighedsprocesser og ved dels at styrke vejledningsindsatsen inden

for miljø- og naturregler. Der er behov for at se på lignende muligheder for at

effektivisere og fremskynde udvidelser og projekter, hvis danske erhvervshavne skal

indtage en førerposition i både den grønne omstilling og sikre udviklingen på havnene

generelt.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 7

at regeringen sikrer, at processen fra kommunal planlægning af havneudvidelser og

havneprojekter over myndigheds- og evt. klagesagsbehandling til endelig godkendelse

sker på en smidig, hurtig og transparent måde gennem regelforenkling, konkrete

servicemål for sagsbehandlingstiden og ved at sikre, at tilstrækkelige ressourcer i de

relevante myndigheder prioriteres.

Anbefaling 8

at sagsbehandlingstiderne på miljøområdet nedbringes, hvor der tages samlet ansvar

for processen og foretages en afvejning af blandt andet miljøhensyn og havnenes

behov for hurtig afklaring i forhold til tidskrævende investeringsbeslutninger. I

arbejdet kan hentes inspiration fra arbejdet med regelforenkling på VE-området og fra

andre lande.

6.4

Dialog om havnenes

behov for netkapacitet

er essentielt for at

havnene kan nå i mål

med den grønne

omstilling

ELEKTRIFICERING AF ERHVERVSHAVNENE SKAL OP I

TEMPO

Danske havne skal i de kommende år understøtte elektrificeringen inden for skibs- og

vejgodstransporten. Det kræver en omfattende udbygning af elinfrastrukturen til og på

havnene, ligesom mange virksomheder på havnene har et stigende behov for el.

Elektrificering er relevant for alle danske havne, uanset om de betjener containerskibe,

krydstogtsskibe, færger, fiskeri eller mindre fragtskibe. Med en så omfattende

elektrificering, er der risiko for, at udvidelsen af netkapaciteten ikke sker i et tempo,

der matcher erhvervshavnenes behov og efterspørgsel, hvis dialogen mellem havnene

og netvirksomhederne om havnenes kommende behov for nettilslutning og udvidelser

indledes for sent. Information fra netvirksomhederne og tidlig dialog mellem havne og

netvirksomheder vil derfor gavne elektrificeringsprocessen, så udvidelser af

netkapaciteten kan være færdig samtidig med etableringen af fx nye landstrømsanlæg

på havnen.

En anden faktor, som har betydning for havnenes muligheder for at levere den

efterspurgte strøm til havnens kunder, er den forretningsmæssige optimering af

udnyttelse af landstrømsanlæg. Landstrømsanlæggene kan have periodevise store

udsving i udnyttelsesgrad. Bedre muligheder for at udnytte kapaciteten vil kunne

bidrage til en mere effektiv udnyttelse af investeringen.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 9

at havnene tidligt og løbende går i dialog med Energinet og de lokale netvirksomheder

om deres behov for nettilslutning og tidsperspektivet heri med henblik på at fremme

hurtig udbygning til havne, herunder også med hensyn til kommende EU-krav om

installation af landstrømsanlæg inden 2030. Det anbefales også, at regeringen

vurderer, hvordan man kan forøge den langsigtede investeringssikkerhed, ikke mindst

da afgiftsfritagelsen for landstrøm til skibe udløber i 2027.

Anbefaling 10

at netvirksomhederne (inklusive Energinet) udarbejder en drejebog for samarbejdet

mellem havne og netvirksomhederne om processen for udvidelser af netkapaciteten

til og på havnen. Drejebogen skal beskrive processen for det optimale samarbejde,

hvilke data der er nødvendige og hvornår, for at netvirksomhederne kan sikre, at

udvidelsen af netkapaciten foregår parallelt med elektrificering af havnene og

virksomhederne på havnene.

6.5

REGULERINGEN SKAL VÆRE TIDSSVARENDE

Det er afgørende, at reguleringen af havne og havneaktiviteter følger med tiden og

understøtter udviklingen af havnene og havneerhvervene. Reguleringen må ikke blive

en barriere for, at havnene og havneerhvervene kan komme i mål med deres omstilling

og løbende udvikle sig.

Havnene bør have

mulighed for at sælge

overskudsstrøm fra

solceller som led i

havnenes grønne

omstilling

Havnene kan i dag understøtte den grønne omstilling ved at udnytte ubrugte arealer til

at producere grøn strøm. Havnene kan eje og drive bølge- og vindenergianlæg og

sælge overskudsproduktion herfra, enten via en produktionselleverandør eller direkte

til en eller flere elkunder. Salg af elektricitet skal ske via det kollektive net og vil blive

pålagt gældende afgifter og tariffer. Sælges strømmen direkte, vil havnen blive

omfattet af forskellige krav og forpligtelser for elhandelsvirksomheder. Havnene har

mulighed for at udleje tagflader og andre arealer, som ikke kan udlejes til

havnerelateret aktivitet til private aktører, som kan opsætte solceller og sælge denne

strøm videre på sædvanlige vilkår. En sidestilling af solcelleanlæg med bølge- og

vindenergianlæg vil give havnene selv mulighed for at sælge overskudsproduktion

herfra, i det omfang private aktører ikke ønsker at påtage sig aktiviteten. Det er dog

vigtigt, at solceller ikke opstilles på arealer, som kan anvendes til anden

erhvervsaktivitet, hvorfor solceller primært vil være relevant at opsætte på fx tage på

havnenes egne bygninger.

Der mangler

retningslinjer for

sikkerhed og

håndtering af grønne

brændstoffer og CO

Der er allerede i dag mulighed for at anlægge mellemlagring på havnearealer til fx

PtX-brændstoffer, CCS eller andre grønne teknologier i forbindelse med ind- og

udskibning, mens selve produktionen, fx af PtX-brændstoffer, hører til i havnens

opland, jf. havneloven. Det er derfor i dag vanskeligt at anlægge PtX-produktion på en

havn og Partnerskabet vurderer, at såfremt produkter fra PtX-produktion skal ind- og

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

udskibes, bør der være mulighed for placering på en havn. Der er dog behov for at

skabe klarhed over de nødvendige sikkerheds- og tilladelsesprocedurer, for at

havnene og virksomhederne kan indgå i værdikæderne for nye grønne teknologier. Der

er behov for opdateret regulering og klare rammer, når erhvervshavnene skal

håndtere PtX-brændstoffer og CO

. Manglende retningslinjer for sikkerhed omkring

produktion og håndtering af PtX-brændstoffer samt lagring af CO

er en udfordring for

omstillingen, da den skaber en øget risiko for at træffe beslutning om at anlægge disse

aktiviteter, når kravene er ukendte. Særligt på havnene kan der være hensyn til fx

andre erhverv, geografisk placering og havmiljø, som kan betyde særlige sikkerheds-

og arbejdsmiljøkrav.

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 11

at havnenes adgang til produktion af vedvarende energi gøres teknologineutral, ved

at regeringen muliggør havnenes salg af overskudsproduktion af vedvarende energi,

fx grøn strøm fra solceller på tagflader og lignende arealer, der ikke kan anvendes til

havnerelaterede aktiviteter på lige fod med vind- og bølgeenergianlæg.

Anbefaling 12

at regeringen skaber klare regulatoriske rammer for PtX-produktion, lagring,

bunkering og anvendelse af grønne brændstoffer til skibsfarten samt håndtering af

Anbefaling 13

at regeringen revurderer implementeringen af Seveso-direktivet

(risikobekendtgørelsen) og nedbringer de byrder, der måtte følge af en

overimplementering af direktivet i Danmark. Arbejdet kan koordineres med det

igangværende myndighedssamarbejde i PtX-taskforcen.

Anbefaling 14

at danske erhvervshavne, der ønsker at kunne tilbyde grønne brændstoffer,

påbegynder arbejdet med at sikre, at håndteringen af alternative brændstoffer kan

gøres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder sikrer de lokale risikovurderinger,

beredskaber mv.

Anbefaling 15

at regelgrundlaget for de havnerelaterede aktiviteter evalueres og opdateres for at

sikre, at havneloven er opdateret og fremtidsklar, så den understøtter udviklingen af

både eksisterende og nye grønne teknologier. Havneloven skal i sin kategorisering af

havnerelaterede aktiviteter både medtage traditionelle aktiviteter, som har behov for

havnenær beliggenhed, og grønne teknologier som PtX og CCS, når der er behov for

ind- og udskibning.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

6.6

ULIGE VILKÅR FOR FINANSIERING AF

HAVNEINFRASTRUKTUR BØR UNDERSØGES

Partnerskabet har ikke identificeret havnenes forskellige adgang til finansieringskilder

som en barriere for at tiltrække kapital til de ønskede havneinvesteringer. Som

beskrevet i afsnit 6.2

Øget investeringssikkerhed for eksisterende erhverv og

suprastruktur

er det partnerskabets vurdering, at det i højere grad er en række

generelle rammevilkår, der bremser investeringer i havnene. Der er dog

infrastrukturprojekter, hvor det er udfordrende at tilvejebringe den ønskede

finansiering. Det kan fx være tilfældet ved infrastrukturinvesteringer, der er dyre og

samtidig har en lang tidshorisont for afkast. Det gør sig blandt andet gældende ved

uddybning af sejlrender og etablering af landstrøm. I sådanne tilfælde er der både

fordele og ulemper ved de forskellige finansieringsmuligheder, jf. afsnit 5.6.5 ovenfor.

Havnenes muligheder

for at hjemtage EU-

midler bør styrkes

I forbindelse med infrastrukturinvesteringer, hvor finansiering på kommercielle vilkår

kan være en udfordring, kan EU-midler være en vigtig supplerende finansieringskilde.

Hjemtagning af EU-midler har vist sig at være en udfordring for danske erhvervshavne

og kan virke uoverskueligt og komplekst. Det bør være lettere for havnene at skabe

sig et overblik over de forskellige EU-midler og de tilhørende ansøgningsprocesser.

For at styrke havnenes muligheder for at tiltrække EU-midler kan relevante

myndigheder indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at kortlægge

mulighederne for danske havne.

Der er behov for

nærmere undersøgelse

af havnenes forskellige

finansieringsvilkår

Partnerskabet har drøftet de forskelle, der er i havnenes finansieringsmuligheder og

muligheder for at indgå i kommercielle aktiviteter. Partnerskabet har dog ikke haft

mulighed for at afdække de

fulde implikationer

af, hvad de

forskellige

finansieringsvilkår, herunder adgang til KommuneKredit og forskellige krav til

markedstest, betyder for havnenes investeringer og mulighed for at tiltrække

kommercielle

investorer.

Partnerskabet

vurderer

derfor,

det

vil

være

hensigtsmæssigt at undersøge dette nærmere med henblik på at belyse, hvorvidt der

er behov for at skabe mere ensartet adgang til finansiering på tværs af de forskellige

typer af havne, og om det har betydning for konkurrencesituationen for

virksomhederne på de danske havne.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 16

at regeringen undersøger, hvilke konsekvenser havnenes forskellige vilkår for

finansiering har for deres investeringsbeslutninger. Desuden anbefales, at regeringen

undersøger, om der er de rette rammevilkår for finansiering af havneinvesteringer

gennem KommuneKredit og på kommercielle vilkår.

Anbefaling 17

at erhvervshavnene i samarbejde med relevante myndigheder kortlægger

mulighederne for at øge hjemtaget af EU-midler til havneprojekter og undersøger

brugen af statsstøtte i andre lande.

6.7

Udviklingen på

havnene skaber et

øget behov for

kompetent

arbejdskraft

DER ER BEHOV FOR ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER

Adgang til kompetent arbejdskraft er et vigtigt konkurrenceparameter for, at havnene

kan tiltrække virksomheder og skabe vækst. Partnerskabet anerkender, at manglen på

arbejdskraft går på tværs af sektorer, og at der er tale om en strukturel udfordring i

Danmark i forhold til at have adgang til nok arbejdskraft med de rette kompetencer.

Andelen af særligt faglært arbejdskraft er faldende, i en tid hvor efterspørgslen er

stigende. Tiltrækningen af flere medarbejdere i havneerhvervene, både ved øget optag

på erhvervsuddannelser og andre relevante uddannelser og tiltrækning af udenlandsk

arbejdskraft,

spørgsmål,

som

partnerskabet

vurderer,

ligger

uden

for

partnerskabets kommissorium. Det er dog helt afgørende, at regeringen generelt tager

initiativer til at sikre, at der er adgang til tilstrækkelig arbejdskraft med de rette

kompetencer i Danmark.

For at øge graden af efteruddannelse blandt medarbejdere på havnene kræves det, at

der udvikles relevante kurser inden for nye grønne teknologier, og at flere får adgang

til disse kurser. Det kan blandt andet ske ved, at kommuner, jobcentre,

arbejdsmarkedets parter, private aktører og det offentlige uddannelsessystem tilbyder

de rette opkvalificerings-, efteruddannelses- og omskolingstilbud, så flere kan få de

nødvendige kompetencer.

Det er særligt en udfordring at få adgang til kurser for den del af medarbejderne på

havnene, som er løsarbejdere. De skifter mellem korte ansættelser hos forskellige

virksomheder, hvorfor det kan være en udfordring for dem at benytte deres optjente

ret til efteruddannelse, da det kræver ansættelse i en virksomhed.

Yderligere mister

de deres optjente ret til efteruddannelse, når de opsiges, som reglerne er i dag. Der er

Analyse af kompetenceudvikling og kompetencebehov i danske erhvervshavne

, 2023, CO-industri og 3F.

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

således et behov for at sikre, at alle relevante faggrupper har adgang til

efteruddannelse og opkvalificering.

Udvikling af nye

kurser og øget adgang

til kurser er

nødvendigt for at sikre

de rette kompetencer

At have medarbejdere med specialiserede kompetencer øger også virksomhedernes

konkurrencedygtighed. Danske havne og virksomheder har generelt kompetente

medarbejdere, men særligt inden for maritim industri, offshore og havvindsområdet er

Danmark førende. Med øget digitalisering og nye grønne teknologier er der dog behov

for at tilegne sig nye kompetencer. Udvikling af nye kurser, blandt andet inden for

grønne teknologier, kræver, at en række forskellige myndigheder, virksomheder og

aktører i uddannelsessystemet sammen tager stilling til, hvilke kurser og

certificeringer, der er behov for og udvikler og tilbyder disse. På Esbjerg Havn har man

gjort

dette.

Her

har

virksomheder,

Esbjerg

Havn,

Esbjerg

Kommune,

uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer samarbejdet om at identificere

de efterspurgte kompetencer og sammensætte kursusforløb til medarbejderne.

HAVNEPARTNERSKABET ANBEFALER:

Anbefaling 18

at regeringen tager initiativ til at etablere en dialog mellem aktører i

uddannelsessystemet, de relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg,

repræsentanter fra erhvervshavnene og havnebrugere, herunder virksomheder samt

vidensinstitutioner, som fx GTS-institutter. Formålet er at styrke den fælles dialog om,

hvordan der skabes gode rammer for kurser og uddannelser inden for

havneerhvervene, herunder hvordan det sikres, at relevant viden inddrages i arbejdet

med at vurdere behovet for nye kompetencer.

Anbefaling 19

at regeringen tager initiativ til en dialog mellem myndigheder, der udsteder

myndighedscertifikater og de relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, som

har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Partnerne skal undersøge, hvordan

tilgængeligheden af certificeringsordninger inden for grønne brændstoffer og offshore

aktiviteter kan styrkes og sikre, at relevant viden inddrages forud for fastsættelse af

krav om myndighedscertifikater, der har betydning for indholdet i offentligt udbudte

uddannelser. Det anbefales også at igangsætte en dialog med private udbydere af

certificeringskurser inden for grønne brændstoffer og offshore aktiviteter om at

etablere mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer i det offentlige AMU-

system.

Anbefaling 20

at relevante virksomheder, uddannelsesudbydere og uddannelsesaktører i fællesskab

vurderer behovet for grøn opkvalificering i havneerhvervene og investeringer heri. Der

henvises i den forbindelse til midler til grøn opkvalificering afsat i Grøn skattereform

for industri mv.

Analyse af kompetenceudvikling og kompetencebehov i danske erhvervshavne

, 2023, CO-industri og 3F.

Danske erhvervshavnes rolle i den danske erhvervsudvikling

Side

Side

Danske erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling

LITTERATUR

Cello Square (2024).

2024 Container Shipping Outlook: A Data Perspective.

CIP Fonden (2024).

Havne og havvind: Kapaciteten i danske havne er afgørende for realiseringen af mål for

havvind

Clarksons (2023).

World Shipyard Monitor.

CO-industri og 3F (2023).

Analyse af kompetenceudvikling og kompetencebehov i danske erhvervshavne

COWI for CO-Industri, Danske Rederier og Danske Maritime (2024).

Arbejdskraftudfordringer i Det Blå

Danmark.

COWI for DI Transport, Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Danske Havne (2024).

Havne,

Beskæftigelse og Produktion.

CRUISECOPENHAGEN (2023).

Årsberetning 2023

Danmarks Statistik (2024). https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1370.

Dansk Industri og Danske Shipping- og Havnevirksomheder (2024).

Notat om havnekapacitet til råstoffer frem

mod 2040

Dansk Offshore (2022).

North Sea pipeline to transport CO2 from Germany to storage sites in Norway.

Dansk Offshore (2024).

Notat om offshore-industrien

Danske Rederier i samarbejde med Danske Maritime, Green Power Denmark og Dansk Industri (2023).

Analyse

om fremtidens grønne skibsfart.

Damvad Analytics (2021).

Olie- og gassektoren i Danmark; Branchestatistik.

DNV (2024).

Denmark as a European CO2-hub

Esbjerg Havn (2023).

Esbjerg Havn Årsrapport 2022

Europa-Kommissionen (2024).

Mod en ambitiøs industriel CO2-forvaltning for EU

Europa Parlamentet (2023).

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1805 af 13.

september 2023 om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af

direktiv 2009/16/EF.

Europa Parlamentet (2023).

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1804 af 13.

september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv

2014/94/EU

Fidelis New Energy, LLC & Port of Aalborg (2023).

Fidelis New Energy's new receiving facility will make Aalborg

one of Europe's leaders in CO2 management.

Fiskebranchen (2023).

Fiskeriets og fødevaresektorens arealbehov på havne, inkl. beskrivelse af værdikæde

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (2024).

FMI underskriver aftaler med 12 danske værfter på vedligehold

af Søværnets skibe

Forsvarsministeriet (2024).

Det Nationale Partnerskab for det maritime område

Gavin & Doherty Geosolutions (2023).

We can built them – Supporting Irish ports to build offshore wind

farms.

GEUS (2023).

CO2-lagring – Kom med I dybden

Global Maritime Forum (2022).

Alternative Fuels: retrofitting ship engines.

Green Power Denmark (2023).

Potentiale og kapacitetsbehov for PtX-produktion på eller nær danske havne:

En analyse til Havnepartnerskabet

Hjemmeværnet via Ritzau (2024).

Hjemmeværnet spiller vigtig rolle, når amerikansk materiel ankommer til

Danmark

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2022).

Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer.

Klima- Forsynings- og Energiministeriet (2023).

Aftale om styrkede rammevilkår for CCUS i Danmark

Klima-Energi og Forsyningsministeriet (2024).

Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring på

plads

KPMG (2023).

Building the Danish PtX business and the impact on Danish harbors

KPMG for CIP Fonden (2023).

Analyse af havnekapacitet i relation til udbygning af dansk havvind

Kolding Kommune (2023).

Koldings havneområder i fremtiden.

Kraka Economics (2023).

Potentialet i et europæisk CCS-marked.

Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping (2021).

Position Paper Fuel Option Scenarios.

Niras (2021).

Aflandshage Vindmøllepark – Miljøkonsekvensrapport.

PensionDanmark (2023).

PensionDanmark og Esbjerg Havn indgår samarbejdsaftale om investereringer i

udviklingsprojekter på Esbjerg Havn.

Politiet (2024).

Midlertidigt militært område etableres i Port of Aalborg.

Rambøll for Aarhus Havn (2022).

Aarhus Havn Markedsanalyse

Regeringen (2022).

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om: Opfølgning på evaluering af planloven m.v.

Reuters (2023).

German wind power sector welcomes government offshore terminal funding.

Sekretariatet for Partnerskab om udvikling af danske havne (2023).

Eksisterende og kommende

klimaregulering for skibsfarten på EU og globalt plan

Søfartsstyrelsen (2014-2022).

Beskæftigelse og Produktion i Det Blå Danmark.

Trafikstyrelsen (2024).

Havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne