TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Fremsendelse af en opdatering af gennemførelsesplanen for TSI PRM (Tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer) fra 2017, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Den danske gennemførelsesplan for TSI PRM

Kommissionens forordning nr. 1300/2014 af 18. november 2014 som ændret ved Kom-

missionens gennemførelsesforordning nr. 772/2019 af 16. maj 2019, Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 721/2022 af 10. maj 2022, Kommissionens gennemførel-

sesforordning nr. 63/2023 af 5. januar 2023 og Kommissionens gennemførelsesforord-

ning nr. 1694/2023 af 10. august 2023 om den tekniske specifikation for interoperabilitet

gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU’s

jernbanesystem.

Rødby station - Visualisering: Banedanmark

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Fremsendelse af en opdatering af gennemførelsesplanen for TSI PRM (Tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer) fra 2017, fra transportministeren

Den danske gennemførelsesplan for TSI PRM

September 2024

Layout: Trafikstyrelsen

Visualisering på forsiden: Banedanmark

Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Tlf. 7221 8800

www.trafikstyrelsen.dk

Indhold

Indledning

Resume

Kontekst

Lovgivningsmæssig baggrund

Organisering af arbejdet med udarbejdelse af den nationale

gennemførelsesplan (metoden)

Opdatering af gennemførelsesplanen

Nuværende situation

Oversigt over stationer

Oversigt over rullende materiel

Oversigt over driftsregler

Den danske strategi for implementering af TSI PRM

Planlagte tiltag (tekniske og driftsmæssige midler)

Omfanget af opgradering eller fornyelse af stationer og rullende materiel

Brug af driftsforanstaltninger (assistance)

Finansiering

Kontraktmæssige aftaler

Opsummering og opfølgning

Opsummering

Opfølgning

Indledning

Udgangspunktet for arbejdet med tilgængelighed til togstationer og af- og

påstigningsmuligheder i tog er at tilbyde gode og balancerede transportmu-

ligheder for alle passagerer, herunder også for personer med handicap og for

bevægelseshæmmede personer. Målet er, at flest muligt skal kunne benytte

de almindelige tilbud, som den kollektive trafik har at byde på.

God tilgængelighed til den danske jernbane handler om mange forskellige

ting. For personer med syns- eller hørehandicap er fx ledelinjer, taktil infor-

mation (punktskrift og følbare tegn på skilte og knapper) samt god og tydelig

trafikinformation over højtalere vigtige elementer. For gangbesværede hand-

ler det om at skabe adgangsveje til og på stationerne, som er uden trapper

og andre bratte niveauovergange eller at finde alternativer til disse (som fx

elevatorer). På det meget lange sigt, handler det om at skabe en hindringsfri

strækning fra fortovskant til indstigning i tog, herunder niveaufri adgang

mellem perron og tog. I mellemtiden - indtil dette mål er opnået - tilbydes

der assistance på de fleste danske stationer.

Ifølge TSI PRM, skal medlemsstaterne vedtage nationale gennemførelsespla-

ner med henblik på gradvis at fjerne alle identificerede hindringer for tilgæn-

gelighed. I Danmark har arbejdet med at vedtage gennemførelsesplanen i

2017 været organiseret i to selvstændige arbejdsgrupper og en styregruppe.

Både virksomheder og organisationer har deltaget i arbejdet.

Gennemførelsesplanen omfatter de statslige jernbanestationer, hvor de fleste

og største stationer i Danmark ligger. Der findes 303 stationer på statens

net, hvoraf 216 er fjern- og regionaltogstationer og dermed omfattet af TSI

PRM. Planen er ved opdatering i 2024 ligeledes kommet til at omfatte alle

166 lokalbanestationer og -standsningssteder.

Planen omfatter dermed ikke S-bane-, letbane- og metrostationer, privatejet

jernbaneinfrastruktur, der udelukkende bruges til ejerens egen godstransport

eller personbefordring i ikkekommercielt øjemed, veteranbaneinfrastruktur

eller køretøjer på de ovennævnte net, da disse falder udenfor TSI PRM’s an-

vendelsesområde i Danmark.

Resume

Status for tilgængelighed til stationer på det statslige jernbanenet og for af-

og påstigningsmuligheder af togmateriel blev undersøgt i 2015-2016 i en ind-

ledende kortlægning. Kortlægningen dannede basis for gennemførselsplanen

for TSI PRM fra 2017 og prioriteringen af tilgængelighedstiltag.

Europa Kommissionen har med forordning nr. 1300/2014 af 18. november

2014

fastsat, at Danmark, skal udarbejde en national gennemførselsplan in-

deholdende en prioriteringsregel med henblik på at fjerne alle identificerede

hindringer for tilgængelighed ved opgraderinger og fornyelser af stationer.

Udformningen af gennemførelsesplanen i 2017, herunder en dansk priorite-

ringsregel, blev drøftet i en arbejdsgruppe bestående af Trafikstyrelsen (Sik-

kerhedsmyndighed i Danmark), jernbanevirksomheder og infrastrukturforval-

tere, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner (ansvar for lokalba-

nerne) og Transportministeriet. Arbejdet har desuden været understøttet af

en styregruppe.

Den danske prioriteringsregel, som fastlægges i gennemførelsesplanen, vide-

refører uændret EU-forordningens kriterier for, hvornår fornyelse eller opgra-

dering af eksisterende stationer skal udløse tilgængelighedsfremmende tiltag.

Prioriteringsreglen lyder:

Ved fornyelse eller opgradering af eksisterende stationer, der i gennemsnit

over en 12-måneders periode har et passagertal på 1000 daglige passage-

rer eller derunder, af- og påstigning sammenlagt, kræves der ikke eleva-

torer eller ramper, hvor disse ellers ville være nødvendige for at etablere

en trinfri rute, hvis en anden station, der ligger højst 50 km væk på sam-

me strækning, har en fuldt overensstemmende hindringsfri rute.

Prioriteringsreglens kriterier er formuleret ud fra en målsætning om at skabe

mest mulig nytte med de midler, der er til rådighed for tilgængelighedstiltag.

Arbejdsgruppen har med samme udgangspunkt tillige formuleret en række

initiativer, der særligt bør prioriteres i tilfælde af, at der tildeles særlige sup-

plerende midler til tilgængelighedsfremmende tiltag (en liste over prioritere-

de tiltag). Dette fremgår af en prioriteret liste over tilgængelighedstiltag.

Planlagte tilgængelighedsfremmende tiltag i Danmark i de kommende år om-

fatter projekter for perronhævning og sporovergange samt etablering af eleva-

torer og ledelinjer. Det skal bemærkes, at den endelige beslutning om

Forordningen er ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordninger (EU) 2019/772 af 16. maj 2019, (EU) 2022/721 af

10. maj 2022, (EU) 2023/62 af 5. januar 2023 og 2023/1694 af 10. august 2023

statslige projekters gennemførelse afhænger af den bevilligende myndighed i

Danmark dvs. Folketinget.

På det meget lange sigt er målet at skabe en hindringsfri strækning fra for-

tovskant til indstigning i tog, herunder niveaufri adgang mellem perron og

tog. Niveaufri adgang vil gøre det nemmere for bevægelseshæmmede perso-

ner at komme ombord i toget på egen hånd. Det er dog en bekostelig affære

at sikre niveaufri adgang til perron og ind og ud af tog, bl.a. fordi det vil kræ-

ve massive investeringer i perronhævninger landet over og/eller indkøb af nye

tog med indstigningsforhold, som matcher perronhøjden. Det bemærkes, at

der tilbydes assistance på de fleste stationer, hvor der i dag ikke er mulighed

for niveaufri adgang til perroner og ind i toget.

Planen er opdateret i 2024, hvor status for tilgængelighed til lokalbanestatio-

ner og -standsningssteder er medtaget.

Kontekst

I december 2014 trådte en opdateret TSI om tilgængelighed for handicappede

og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (TSI PRM) i kraft

TSI’en

udmønter

FN’s

Handicapkonvention på jernbanen og indeholder derfor

blandt andet en forpligtigelse for medlemsstaterne til at vedtage nationale

implementeringsplaner med henblik på gradvist at fjerne alle identificerede

hindringer for tilgængelighed for personer med et handicap.

I forhold til infrastruktur stiller

TSI’en

krav til bl.a. stationsbygninger og - for-

pladser, perroner, trapper, toiletter, belysning, informationsanlæg, adgangs-

veje til/fra toget og mellem de forskellige faciliteter, herunder gangbroer og

–

tunneller. Derudover er der krav til indretning af togmateriel. Denne del er

ikke omfattet af gennemførselsplanen.

De tekniske specifikationer i TSI PRM finder anvendelse på al ny infrastruktur

og togmateriel og på eksisterende infrastruktur og togmateriel, når de fornys

eller opgraderes.

Lovgivningsmæssig baggrund

Gennemførelsesplanen er udarbejdet med henblik på at implementere Kom-

missionens forordning nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske

specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicap-

pede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (TSI PRM) i

Danmark.

Forordningen er ændret flere gange siden - senest ved Kommissionens gen-

nemførelsesforordning (EU) 2023/2023 af 10. august 2023.

Organisering af arbejdet med udarbejdelse af den nationale gen-

nemførelsesplan (metoden)

Udarbejdelse af den nationale gennemførelsesplan blev foretaget i to tempi:

Først ved en indledende kortlægning af tilgængelighed på de danske stationer

og dernæst udarbejdelse af en plan for forbedring af tilgængelighed. Til ar-

bejdet blev der etableret to arbejdsgrupper samt en styregruppe, der hver

især involverede forskellige aktører.

Arbejdsgruppe 1

Den tidligere danske transportminister anførte i marts 2015, at der var brug

for et bedre overblik over tilgængeligheden på de danske stationer.

Udfordringerne med tilgængelighed på de statslige stationer skulle derfor

kortlægges. Der skulle både ses på adgangsforholdene til og fra perronerne

TSI’en

er ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordninger (EU) 2019/772 af 16. maj 2019, (EU) 2022/721 af 10.

maj 2022, (EU) 2023/62 af 5. januar 2023 og 2023/1694 af 10. august 2023

og ind og ud af togene. Denne kortlægning var et politisk ønske og ikke di-

rekte knyttet til TSI PRM gennemførselsplan. Kortlægningen var dog et natur-

ligt første skridt i arbejdet med at udvikle en samlet gennemførelsesplan for

Danmark. Kortlægningen afsluttedes i maj 2016 med en statusrapport om til-

standen for tilgængeligheden på stationerne.

Arbejdet blev udført af en særskilt arbejdsgruppe bestående af Trafikstyrel-

sen (sekretariat for arbejdsgruppen), Transportministeriet samt Banedan-

mark og DSB, der i fællesskabet forvalter de statslige stationer i Danmark.

Arbejdsgruppe 2

Det er vigtigt, at den nationale gennemførelsesplan er bredt funderet blandt

de mange aktører på området. For at sikre en god koordination og en bredt

funderet gennemførelsesplan, blev der etableret en arbejdsgruppe til udar-

bejdelsen af planen. Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer:

•

Trafikstyrelsen (sekretariat for arbejdsgruppen)

•

GoCollective Rail (Arriva)

•

Banedanmark

•

Danske Handicaporganisationer

•

DSB

•

Lokalbanerne

•

Danske Regioner (ansvar for lokalbanerne)

•

Transportministeriet.

Arbejdsgruppen mødtes 6 gange fra september 2015 til oktober 2016. Grup-

pen drøftede forskellige emner, såsom den nationale prioriteringsregel og li-

sten over prioriterede tilgængelighedstiltag.

Styregruppen

For at sikre tilstrækkelig vidensdeling og koordination mellem de to ar-

bejdsgrupper blev der nedsat en styregruppe bestående af Transportmini-

steriet (formand), Trafikstyrelsen, DSB og Banedanmark. Styregruppens

opgaver var den overordnede koordinering af arbejdet og godkendelse af

den endelige plan.

Opdatering af gennemførelsesplanen

Gennemførelsesplanen er opdateret i 2024 af en arbejdsgruppe bestående

af Trafikstyrelsen (sekretariat), Banedanmark, DSB, Danske Regioner og

Transportministeriet. Arbejdsgruppen har indhentet bidrag fra GoCollective

Rail og andre relevante infrastrukturforvaltere (via Danske Regioner).

Nuværende situation

De første jernbaner i Danmark er anlagt i 1800-tallet og dermed i en tid, hvor

tilgængelighedstiltag ikke indgik som et krav til planlægningen i jernbanesek-

toren. I dag indtænkes tilgængelighed i nye projekter fra begyndelsen, så der

fra starten kan skabes mere og bedre tilgængelighed for pengene.

For at skabe bedre tilgængelighed på stationerne for personer med et handi-

cap, er det nødvendigt at indrette stationer, perroner og informationssyste-

mer med tilgængelighedshensyn in mente.

For så vidt angår den eksisterende jernbane, så inddrages tilgængelighed i

planlægning af stationsanlæg ved større renoveringsarbejder indenfor de

økonomiske rammer, der er til rådighed. Hvis der er tale om et større arbejde,

skal TSI PRM følges.

Oversigt over stationer

Banelængden på den statslige net i Danmark er 2.610 km. Der findes 303

stationer på statens jernbanenet. Ud af disse er 216 fjern- og regionaltogsta-

tioner, omfattet af TSI PRM. Ansvaret for den enkelte station deles mellem

Banedanmark, en statsejet infrastrukturforvalter, og DSB, en selvstændig of-

fentlig virksomhed under statens ejerskab. Der er udarbejdet en håndbog til

drift- og administrativt personale, der arbejder med stationer. Den giver

overblik over hvem, der ejer og har ansvar for vedligeholdelse af de enkelte

elementer på stationerne.

Lokalbanerne er også omfattet af TSI PRM. Der er imidlertid for de fleste af

lokaltogsstationerne og -standsningsstedernes vedkommende tale om mindre

stationer/steder med under 1.000 daglige passagerer. Der findes i alt 166 lo-

kaltogsstationer/-standsningssteder fordelt på:

Nordjyske Jernbaner: 20

Midtjyske Jernbaner: 20

Vestbanen

: 16

Lokaltog Sjælland: 46

Lokaltog Hovedstaden: 64

Niveaufri adgang

Det bagvedliggende data for den indledende kortlægning viser, at der ud af de

216 fjern- og regionaltogstationer er niveaufri adgang til samtlige af statio-

Vestbanen A/S ejes af Sydtrafik og Varde Kommune. Midtjyske Jernbaner har infrastrukturforvalterskabet, mens kørslen

varetages af GoCollective Rail.

nens perroner på i alt 183 stationer

. Alt i alt er der 33 stationer, hvor der ik-

ke er niveaufri adgangsvej til en, flere eller alle perroner. På langt størstepar-

ten af stationerne på hovednettet er der dog niveaufri adgang til alle statio-

nens perroner.

Det fremgår af kortlægningen, at ud af de 33 stationer er der ni stationer, hvor

der skal etablering af elevatorer til for at opnå niveaufri adgang. De ni statio-

ner er kendetegnet ved, at der kun er adgang til perron(erne) via trapper. I

de tilfælde er elevatorer det eneste tiltag, som i praksis kan udligne niveau-

forskellen. Ud af de ni ovenstående stationer er det pt. politisk besluttet at

undersøge etablering af elevatorer på alle ni stationer i regi af Pulje til øget til-

gængelighed og Pulje til forbedring af sikkerhed og tilgængelighed i udvalgte

perronovergange, som er etableret i forbindelse med den politiske aftale om In-

frastrukturplan 2035.

For de resterende 24 stationer er det generelle billede, at der er tale om

mindre stationer med lave perroner med overgang i sporet med trin. Her skal

det bemærkes, at indsatsen for at skabe fuld tilgængelighed til perronen ikke

på samme tid vil sikre adgang til toget, da der stadig er en væsentlig af-

standsbarriere ved af- og påstigning af toget, også selv om der køres med

lavgulvstog.

Den specifikke indsats på den enkelte station er ikke undersøgt, da det

kræver både opmåling og projektering, for at afklare om en overgang kan

lade sig gøre.

For de 166 lokaltogsstationers/-standsningssteders vedkommende er der kun

fire stationer/holdesteder, der ikke er niveaufri adgang til.

Ledelinjer

I takt med at stationerne og perronbelægningen gennemgår en større reno-

vering/opgradering, bliver der etableret ledelinjer på perroner og adgangsve-

je til perroner.

Det fremgår af de bagvedliggende data for kortlægningen, at 63 stationer har

fået etableret ledelinjer på samtlige perroner. Derudover har 97 stationer le-

delinjer på samtlige adgangsveje til perron.

44 ud af de 216 stationer på statens net har ledelinjer på samtlige af statio-

nens perroner og adgangsveje til perron.

Det skal dog bemærkes, at niveaufri adgang ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at adgangen opfylder

kravene i TSI PRM. I den indledende kortlægning er stationer regnet med at have niveaufri adgang selv om

adgangsvejen kan være en omvej i forhold til den almindelige adgangsvej.

For lokaltogsstationers/-standsningssteders vedkommende er det de færreste

af disse, hvor der er etableret ledelinjer.

Taktil og auditiv information samt kontrastmarkering

Kortlægningen viser, at 62 fjern- og regionaltogstationer har taktil information

i elevatorer på/ved betjeningsknapper, men i forskelligt design og niveau alt

efter etableringstidspunktet for elevatoren. Ligeledes spænder informationen

bredt fra pilemarkeringer på knapper i elevator, til betjeningspaneler med for-

højede bogstaver.

DSB, Banedanmark og Dansk Blindesamfund har i takt med den teknologiske

udvikling fokuseret på mulighederne for at erstatte den taktile information

med auditiv information via mobiltelefon, PC eller højtalere og kontrastmar-

keringer.

Eksempelvis kan passagerer med et synshandicap på alle DSB fjern- og re-

gionaltogstationer få oplyst de næste afgående/ankommende tog samt

sporangivelse fra stationen, på den station hvor passageren står. Derudover

er DSB.dk tilpasset således, at den kan benyttes af personer med et syns-

handicap via vedkommendes eget navigationssystem.

Ligeledes har der i forbindelse med rejsekortets indførelse været fokus på, at

tjek ind/tjek ud standerne til brug for rejser med rejsekortet blev forsynet

med en talefrase, der ved en berøring oplyser, om det er en tjek ind eller tjek

ud stander, man står ved. Der findes rejsekortstandere på alle stationer på

statens jernbanenet på lige fod med øvrige stationer og transportmidler, der

indgår i den kollektive transport.

På mange lokaltogsstationer/standsningssteder er der taktil og auditiv infor-

mation og kontrastmarkering.

Ift. kontrastmarkeringer

–

gule dots på perronerne

–

er disse anvendt til at

markere sikkerhedszonerne

på perronerne på den enkelte station.

Til markeringer af trapper

–

nederste og øverste trin

–

er der ligeledes benyt-

tet kontrastmarkeringer i form af nedborede kontrast dots i trappetrinet. På

en række stationer er der også påmalet gule markeringer på trappeløb for at

sikre den bedst mulige visuelle kontrast.

Perronhøjde for fjern- og regionaltogsstationer

Ved at have en perronhøjde, der matcher det givne togmateriel, forbedres

tilgængeligheden og spontanrejser uden forudgående varsling. Selvstændig

adgang fra perron til tog gøres dermed muligt for fx kørestolsbrugere.

Standardhøjden på alle nye fjern- og regionaltogsperroner i Danmark er 55

Sikkerhedszoner er perronområdet nærmest perronkanten, hvor det kan være farligt at opholde sig. Kon-

trastmarkeringerne kan hjælpe svagtseende med at bemærke, hvortil man kan gå. De gule dots er dog ikke

taktile i TSI PRM forstand og kan derfor ikke anvendes til at finde vej med en stok.

cm. Ud af de 216 fjern- og regionaltogstationer har 100 stationer i dag en

standardperronhøjde på 55 cm på alle perroner.

På 93 stationer har alle perroner en højde på 26 cm, hvilket skyldes at 26 cm

tidligere var standardhøjde for regionaltogsperroner. Herudover findes der 49

stationer med varierende perronhøjder (35 cm, 50 cm, 72 cm og 76 cm). Ved

fornyelse og nyanlæg af fjern- og regionaltogsperroner etableres disse med

en standardhøjde på 55 cm.

Der er ikke sikkerhed for, at hævning af perroner skaber niveaufri adgang til

toget, da det i sagens natur også afhænger af togets adgangsforhold. Derfor

skal en strategi for perronhævning nødvendigvis også ses i sammenhæng

med en materielstrategi for at sikre, at der eksempelvis ikke bruges penge på

at hæve perroner på stationer, hvor det tog, der betjener stationen, ikke har

lavgulv eller ramper, der passer dertil.

En ny perron og en perron, der fornyes, etableres som 55 cm perron, som

følge af TSI PRM og Banedanmarks krav til perronhøjder, uafhængig af hvilket

materiel der pt. kører på strækningen, idet en perrons levetid er væsentlig

længere, end den periode en bestemt type materiel kører på strækningen.

Fremdriften omkring etablering af 55 cm perroner er sket med baggrund i af-

satte infrastrukturmidler i forbindelse med store infrastrukturprojekter eller

materielanskaffelser, som fx Storbælts- og Femernforbindelsen og indkøbet af

IC4-togene og de kommende IC5-tog, samt etablering af nye standsningsste-

der og ombygning/modernisering af stationernes perronanlæg. I Infrastruk-

turplan 2035 er der desuden afsat en pulje på 650 mio. kr., der i perioden

2022-2035 skal bruges til at forbedre tilgængeligheden på stationer rundt om

i landet. Etablering af 55 cm perroner er blandt andet et af de tiltag, der fi-

nansieres via denne pulje.

Perronhøjde for lokaltogsstationer og -standsningssteder

Ud af de 166 lokaltogsstationer/-standsningssteder er perronhøjden på 55 cm

for 83 af stationernes/standsningsstedernes vedkommende (to af dem er dog

på 56 cm, men tælles alligevel med her).

Når perroner, der ikke har standardhøjden på 55 cm, skal moderniseres, vil

lokalbanerne, hvis det er muligt rent økonomisk, hæve perronhøjden til stan-

dardhøjde og derved skabe niveaufri indstigning i togenes lavgulvsektioner.

Oversigt over rullende materiel

Af de otte typer togmateriel, der kører på de statslige fjern- og regionalbaner

i Danmark, har fem typer togsæt niveaufri adgang ved 55 cm perroner. I alt

findes der 420 togsæt, der opererer på fjern- og regionalbaner. Heraf har 272

togsæt niveaufri adgang ved 55 cm perroner.

For de fleste stationer på strækningen København-Aarhus, hvor der kører In-

tercitytog, er der etableret 55 cm perroner. I prioriteringen er bl.a. taget hen-

syn til stationernes passagertal.

Nedenstående tabel viser, hvor mange af de togtyper, der opererer på det

statslige net i Danmark (fjern- og regionalbaner), der har hhv. lavgulve eller

ramper eller begge dele. Hvis perronen fx er lavere, end hvad længden af den

integrerede rampe vil kunne overvinde, opnås der ikke niveaufri adgang. For

at der kan opnås niveaufri adgang med integreret rampe, skal perron samt

afstand mellem perron og rampe passe til en rimelig rampehældning. Den

flytbare rampe betjenes af fx togpersonalet, og kan justeres i forhold til per-

ronhøjde m.m., da rampen ikke er integreret med toget.

Tog type

IC4

IR4

IC3

Dobbeldækker styrevogn

Desiro

Tyske IC1 vogne (leaset)

Øresundstog

Lint 41

Antal togsæt

Flytbar

rampe

Integreret

rampe

Lavgulv

Operatør

DSB

Go Collective

DSB

DSB / Trans-

dev

GoCollective

Antal

togsæt

111

Total:

420

247 25 276

Det skal bemærkes, at på trods af den løbende prioritering af indkøb af lav-

gulvstog med udskydelige trin og etablering af 55 cm perroner, så er der ikke

nødvendigvis tilvejebragt spontan tilgængelighed fra perron til tog for køre-

stolsbrugere. Årsagen hertil er, at perronforhøjelser på perroner, som er

etableret i en kurve, vedbliver med at have en udfordring i forhold til en væ-

sentlig afstand mellem perronforkant og togets trinforkant. Dette kan for en

kørestolsbruger udgøre en sikkerhedsrisiko ved af- og påstigning af toget ved

egen hjælp.

Nedenstående tabel viser tilsvarende for de togtyper, der opererer på lokal-

banenettet i Danmark.

Tog type

Desiro

Lint 41

Y-tog (Lemvigbanen)

Desiro (Holsterbro-Skjern)

Lint 41

Desiro (lejet fra Nordjyske)

IC2

Lint 41

Regio Sprinter

Antal togsæt

Flytbar

rampe

Integreret

rampe

Lavgulv

Operatør

Nordjyske

Midtjyske

GoCollective

Lokaltog

Antal

togsæt

Total:

Oversigt over driftsregler

Der findes en assistanceordning på DSB og GoCollective stationer. Assistan-

cen omfatter ledsagelse til og fra stationen og ind og ud af toget (se nærmere

under brug af driftsforanstaltninger på s. 20).

De regionale trafikselskaber aftalte pr. 1. januar 2016 i en toårig forsøgsperiode

at samarbejde om landsdækkende handicapkørsel, der også omfatter de lokale

baner. Efter denne periode blev ordningen gjort permanent.

Samarbejdet om landsdækkende handicapbefordring er en udløber af, at trafik-

selskaberne med den reviderede lov om trafikselskaber har fået hjemmel til at

kunne samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede,

som krydser grænserne mellem mere end to trafikselskabers områder. Det følger

af samarbejdsaftalen, at kunderne kan tage kendte rejseregler og priser med

overalt i landet samt, at kunderne bestiller den landsdækkende rejse hos eget

trafikselskab. Kunderne oplever større driftssikkerhed i og med, at deres tilslut-

ningsrejse overvåges af trafikselskab.

Der findes ligeledes procedurer for assistance i forbindelse med vedligehold,

ombygning og erstatning af faciliteter, der også anvendes af personer med

handicap.

Den danske strategi for implementering af TSI PRM

Den danske strategi for implementering af TSI PRM indeholder en priorite-

ringsregel for fornyelse og opgradering af eksisterende stationer.

Udformningen af den danske prioriteringsregel har været drøftet og under-

søgt. Det er besluttet, at den nationale gennemførselsplan viderefører den

hidtidige regel fra EU-forordningen vedrørende prioritering af opgraderinger

og fornyelser af stationer. Reglen skal med de øvrige redskaber i gennemfør-

selsplanen sikre, at der skabes mest mulig nytte med de midler, der er til rå-

dighed for tilgængelighedstiltag. Den videreførte prioriteringsregel lyder:

Ved fornyelse eller opgradering af eksisterende stationer, der i

gennemsnit over en 12-måneders periode har et passagertal på

1000 daglige passagerer eller derunder, af- og påstigning sammen-

lagt, kræves der ikke elevatorer eller ramper, hvor disse ellers ville

være nødvendige for at etablere en trinfri rute, hvis en anden stati-

on, der ligger højst 50 km væk på samme strækning, har en fuldt

overensstemmende hindringsfri rute.

Endvidere vil der under disse forhold (dvs. ved små stationer) tages højde for

fremtidig installering af elevator og/eller ramper for at gøre stationen tilgæn-

gelig for personer med handicap. Der skal tilbydes tilgængelig transport for

personer med handicap mellem den ikke tilgængelige station og den nærme-

ste tilgængelige station på samme strækning.

Det fremadrettede arbejde med at prioritere de forskellige særskilte tilgæn-

gelighedstiltag vil herudover være understøttet af en liste over prioriterede

tilgængelighedstiltag.

Midler til handicaptiltag tildeles ofte direkte i politiske aftaler, men i de tilfæl-

de, hvor der er et politisk ønske om at tildele særlige midler til tilgængelig-

hedsfremmende tiltag, og hvor det er besluttet, at infrastrukturforvaltere,

jernbanevirksomheder og handicaporganisationer kan komme med deres bud

på en prioritering af midlerne, vil denne prioritering fremadrettet være un-

derstøttet af en liste over prioriterede tilgængelighedstiltag, som kan bruges

til at drøfte hvilke type af ombygningsprojekter, som særligt bør tilgodeses.

Det er hensigten, at listen over prioriterede tilgængelighedstiltag både kan

inspirere til tilgængelighedstiltag på større og mindre stationer. Vægtning af

tiltag på de mindre stationer (under 1.000 daglige passagerer) kan være be-

grundet i, at der ligger vigtige bygninger og faciliteter i nærheden af statio-

nen såsom fx hospitaler, uddannelsesinstitutioner, bygninger med kulturelle

tilbud, fritidsmuligheder, indkøbscentre, store naturområder, administrative

bygninger samt i øvrigt steder af særlig interesse for personer med handicap.

Listen over de prioriterede tiltag er udarbejdet i fællesskab med inddragelse

af handicaporganisationer, infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.

De nævnte tiltag er ikke i prioriteret rækkefølge, da valget af passende tiltag

afhænger af de tildelte midler.

Prioriterede tiltag:

•

Etablering og/eller forbedring af:

•

Ledelinjer

Elevatorer

Informationssystemer

Hindringsfri adgang til perroner og andre transportformer

Belysning på adgangsveje og perroner

Trinovergange ved etablering af ramper på/til perroner.

Ramper i tog, herunder halvautomatiske ramper

Ramper i tog gør det muligt for personer med handicap at komme om-

bord i toget spontant

–

dvs. uden forudgående varsling. Det samme

gælder for en perronhøjde, der matcher det givne togmateriel. Dette

kan give kørestols- og rollatorbrugere mv. mulighed for adgang fra

perron til tog ved egen hjælp. Et langsigtet mål er at ensarte perron-

højder. Som nævnt ovenfor er standardhøjden på alle nye fjern- og

regionaltogsperroner i Danmark 55 cm. En del af de eksisterende per-

roner har dog en anden højde i dag, bl.a. fordi standardhøjden tidlige-

re var lavere. Det vil derfor være en bekostelig affære at sikre niveau-

fri adgang fra perron og ind og ud af tog, bl.a. fordi det vil kræve mas-

sive investeringer i perronhævninger landet over og indkøb af nye tog,

med indstigningsforhold som matcher perronhøjden til niveaufri ad-

gang. Indtil dette langsigtede mål er opfyldt, vil tilgængelighed også

indgå i overvejelserne i forbindelse med indkøb af nyt materiel.

Planlagte tiltag (tekniske og driftsmæssige midler)

Nedenfor beskrives de planlagte og besluttede tilgængelighedstiltag på det

statsejede net. Det skal bemærkes, at den endelige beslutning om projekter-

nes gennemførelse afhænger af den bevilligende myndighed i Danmark dvs.

det danske parlament, Folketinget. I tilfælde af uforudsete ændringer af bl.a.

politisk, budgetmæssig eller tidsmæssig karakter, kan det have betydning for

projekternes omfang, og der kan være risiko for, at nogle projekter ikke gen-

nemføres som forudsat.

Omfanget af opgradering eller fornyelse af stationer og rullende

materiel

Stationer

Det er med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 blevet besluttet at

oprette en pulje på 650 mio. kr. i perioden 2022-2035 til at øge tilgængelig-

heden på stationer i hele landet.

Puljens formål er at gøre togstationer langs statens jernbanenet mere til-

gængelige for alle mennesker uanset behov og sikre, at flere rejser kan fore-

tages spontant. Projekter i puljen kan omfatte tilpasning af perronhøjder,

etablering af elevatorer, gangbroer, hindringsfri adgang til perroner og tri-

novergange ved etablering af ramper til/på perroner samt øvrige mindre til-

gængelighedsprojekter fx ledelinjer.

Forligskredsen træffer beslutning om en flerårsplan for undersøgelse af til-

gængelighedsprojekter. Flerårsplanen genbesøges årligt med henblik på

eventuelt at justere i planen. Dette sker på baggrund af et oplæg fra Ba-

nedanmark, som præsenteres for forligskredsen.

Den aktuelle version af flerårsplanen dækker årene 2024-2027, hvor Ba-

nedanmark skal gennemføre følgende undersøgelser:

•

Ølby (perronhævning)

Køge (perronhævning)

Padborg (perronhævning)

Padborg (elevatorer)

Ejby (elevatorer)

Lunderskov (elevatorer)

Taulov (elevatorer)

Perronhævning på Padborg st. undersøges i regi af pulje til øget tilgængelighed, men med særskilt bevilling.

•

Gadstrup (hindringsfri sporovergang)

Svebølle (hindringsfri sporovergang)

Regstrup (hindringsfri sporovergang)

Ulfborg (hindringsfri sporovergang)

Engesvang (hindringsfri sporovergang)

Tureby (hindringsfri sporovergang)

Nordhavn (ledelinjer)

Glostrup (ledelinjer)

Lyngby (ledelinjer)

Københavns Lufthavn (ledelinjer)

Nørrebro (ledelinjer)

Tidligere har forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 besluttet at hæve

perronen på Brønderslev Station samt igangsat nærmere undersøgelser af

følgende projekter med henblik på evt. anlæg:

•

Hedehusene (elevatorer)

Rødekro (elevatorer)

Ikast (hindringsfri sporovergang)

Mørkøv (hindringsfri sporovergang)

Herfølge (hindringsfri sporovergang)

Jyderup (hindringsfri sporovergang)

Elevatorer i forbindelse med stationer og perroner er afgørende, hvor der er

områder med niveauforskelle, og hvor det ikke kan lade sig gøre at etablere

ramper og lignende. Elevatorer skaber tilgængelighed for alle brugere af

jernbanen, herunder personer med nedsat mobilitet og synshandicap, som

kan have det svært ved at orientere sig på trapperne. Inden for de kom-

mende år er der derfor planlagt at undersøge opførelse af elevatorer på en

række stationer på det statslige net.

Ledelinjer er vigtige, for at personer med synshandicap kan komme sikkert

frem på perronerne. Der er høj bevågenhed med at få tilføjet ledelinjer til de

stationer, som endnu ikke har ledelinjer. Ledelinjerne etableres med perron-

arbejderne på de perroner, hvor der ikke allerede forefindes ledelinjer.

Afslutningsvis kan det nævnes, at der foretages årligt vedligehold af perroner

(bl.a. udbedring af huller, forskydninger i belægninger og udskiftninger af de-

fekte forkantselementer). Når perronerne vedligeholdes, sker det med fokus

på de gældende krav til tilgængelighed og for at lette passagerernes færden.

Ved siden af perronvedligeholdelsen bliver der gennemført supplerende tiltag

såsom etablering og forbedring af ledelinjer, belysning og trafikinformation.

Derudover skabes der hindringsfrie ruter til perronen.

Rullende materiel

DSB er i færd med at indkøbe 100 nye IC5 el-togsæt hos togleverandøren Al-

stom, og disse togsæt vil have lavgulv og dermed niveaufri adgang ved 55

cm standardperroner. Dermed forbedres mulighederne for spontan rejse væ-

sentligt for kørestolsbrugere i takt med, at IC5 erstatter bl.a. IC3 og IR4 tog-

sættene, og der udføres perronfornyelser på stationer, der endnu ikke har

standardhøjden 55 cm.

Udover IC5 indkøber DSB også 16 nye togvognsæt hos togleverandøren

Talgo, og disse vogne skal trækkes af de elektriske EB lokomotiver og pri-

mært køre imellem Danmark og Tyskland. Talgo vognene passer med stan-

dardperronhøjden i Tyskland, og dermed skal en rampe (ombord på vognen)

eller lift (på stationen) primært anvendes på danske standardperroner, så

blandt andet kørestolsbrugere kan komme af og på toget.

DSB vil fra 2025 få leveret og begynde at idriftsætte det nye moderne tog-

materiel. I en overgangsfase vil nyt og nuværende ældre togmateriel samek-

sistere, hvilket vil betyde forskel i mulighederne for spontan rejse, indtil æl-

dre togmateriel er udfaset. Idriftsættelse af det nye eldrevne togmateriel

hænger sammen med fremdriften i elektrificeringen af det danske jernbane-

net og udrulning af Signalprogrammet.

Brug af driftsforanstaltninger (assistance)

På DSB og GoCollective stationer tilbydes assistance i hele togdøgnet, dvs.

når der kører tog. Assistancen inkluderer ledsagelse til og fra perron samt

hjælp til ind- og udstigning i tog både med og uden rampe eller lift.

Med kontrakten mellem Transportministeriet og DSB, om trafik udført som of-

fentlig service i perioden 2015-2024, blev varslingstiden nedsat fra 48 timer

til 24 timer. GoCollective nedsatte som konsekvens heraf også varslingstiden

til 24 timer. Den 1. september 2016 blev varslingstiden nedsat yderligere til

12 timer på DSB og GoCollective stationer. På strækningen mellem Østerport

og Malmø (Sverige), hvor Transdev er togoperatør, kan der i dag rejses spon-

tant uden forudgående varsling.

For udenlandske passagerer er det også muligt at rekvirere assistance til to-

get på Københavns Lufthavn Station, Kastrup.

DSB og GoCollective er forpligtet til at samarbejde med de regionale trafiksel-

skaber om udveksling af dør-til-dør kunder mellem tog og til/fra transport. En

dør-til-dør rejse omfatter transport fra bopæl til udvekslingsstation i det tra-

fikselskabs geografiske område, hvor den visiterede har bopæl, rejse med

DSB og herefter transport fra udvekslingsstation til besøgssted i det trafiksel-

skabs geografiske område, den visiterede skal besøge.

en visiterede skal be-

stille dør-til-dør rejsen senest 72 timer før afrejse via eget trafikselskab, der

står som rejsearrangør.

Finansiering

Kontraktmæssige aftaler

Finansiering af statens infrastrukturopgaver sker via de politiske aftaler og fi-

nansloven, og gennemføres af Banedanmark, en statsejet infrastrukturforval-

ter. Finansloven indeholder både det årlige budget samt afløbsoversigter for

anlægs- og fornyelsesprojekter, som løber over flere år og som nærmere be-

skrives i Banedanmarks årlige Anlægsplan. Med udgangspunkt i budgetram-

merne i Banedanmarks Plan for Vedligehold og Fornyelse af jernbanen 2021-

2030, har Banedanmark desuden en fornyelsesplan, der løbende bliver opda-

teret, og som indeholder fornyelsesaktiviteter, herunder også tilgængelig-

hedstiltag. Herudover udarbejder trafikselskaberne også flerårige trafikplaner,

som indeholder det strategiske grundlag med overordnede principper for ru-

tenet og flerårigt budgetoverslag.

Transportministeriet har to togkontrakter. En med DSB (som er en selvstæn-

dig offentlig virksomhed (SOV), som er 100 % ejet af den danske stat) og en

kontrakt med GoCollective Rail A/S (tidligere Arriva Tog A/S).

Transportministeriet har indgået kontrakten med DSB om trafik udført som

offentlig service for perioden 15. december 2023 - 10. december 2033.

Kontrakten omfatter fjern-, regional-, og S-togtrafik i Danmark. Midlerne til

kontraktbetaling fremgår af finansloven.

Transportministeriet har også indgået kontrakt med GoCollective Rail A/S,

som siden januar 2003 har kørt togtrafikken i Midt- og Vestjylland i Dan-

mark. Kontrakten er for perioden december 2020-2028 med en option på

yderligere to år. I forbindelse med denne kontrakt køres også trafikken på

Svendborgbanen. Midlerne til kontraktbetaling fremgår af finansloven.

Finansiering af infrastrukturopgaver på lokalbanerne sker via regionerne og

gennemføres af lokalbanernes infrastrukturselskaber, og de tilgængeligheds-

tiltag der er udført på lokalbanernes infrastruktur, har været finansieret af

regionerne. Tidligere har lokalbanerne ikke været medtaget i gennemførel-

sesplanen. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt en kontraktmæssig af-

tale med tilhørende finansiering af yderligere tilgængelighedstiltag på lokal-

banernes stationer, der rækker ud over TSI’ens krav.

September 2024

Opsummering og opfølgning

Opsummering

Arbejdet med vedtagelsen af den danske gennemførelsesplan for TSI PRM har væ-

ret todelt og udført i to forskellige arbejdsgrupper samt en styregruppe. Den indle-

dende kortlægning af tilgængelighed på de statslige stationer danner grundlaget for

den danske gennemførselsplan for TSI PRM.

Strategien, herunder den nationale prioriteringsregel, er et udtryk for overvejelser

om, hvor der kan skabes mest mulig nytte med de midler, der er til rådighed for

tilgængelighedstiltag. Den danske prioriteringsregel er suppleret med en liste over

prioriterede tiltag, som består af en række initiativer, der særligt bør prioriteres i

tilfælde af, at der tildeles særlige midler til tilgængelighedsfremmende tiltag.

Planlagte tilgængelighedsfremmende tiltag i Danmark i de kommende år omfatter

bl.a. projekter for perronhævning og sporovergange samt etablering af elevatorer og

ledelinjer. Det skal dog bemærkes, at den endelige beslutning om projekternes

gennemførelse afhænger af den bevilligende myndighed i Danmark dvs. det danske

parlament, Folketinget. Derudover tilbydes der assistance på de fleste statslige sta-

tioner, hvor der i dag ikke er mulighed for niveaufri adgang til perroner og ind i to-

get.

Opfølgning

Ajourføring af planen vil ske efter behov, og skal i henhold til forordningen ske mindst

hvert femte år. Planen skulle således have været opdateret i 2022, men pga. det igangvæ-

rende arbejde med revision af TSI’erne, blev afleveringsfristen for opdaterede gennemførel-

sesplaner udskudt.

Side 23 af 23