TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Ekstern kvalitetssikring

MKV af etablering af tunnel under Marselis Boulevard

Ekstern kvalitetssikring

Miljøkonsekvensvurdering (MKV) af etablering af tunnel under

Marselis Boulevard

7. juni 2024

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Ekstern kvalitetssikring

MKV af etablering af tunnel under Marselis Boulevard

Indhold

Forord

Resume

Baggrunden for og indholdet af den eksterne kvalitetssikring

Beskrivelse af anlægsprojektet

Den eksterne kvalitetssikrings samlede konklusion: ingen vægtige forhold

Sammenfatning af væsentligste konklusioner fra den eksterne kvalitetssikring

Tekniske løsninger

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

Niveau og afklaringsstadie

Centrale forudsætninger og antagelser

Konstruktioner

Vejtekniske løsninger

Støj, bæredygtighed og miljømæssige foranstaltninger

Geoteknik

Trafikafvikling

Samlet vurdering af de tekniske løsninger

Anlægsoverslag og risikoanalyse

2.1

2.2

2.3

Vurdering af anlægsoverslaget

Gennemgang af risikoprocessen og projektets risici

Samlet vurdering af anlægsoverslag og risikoanalyse

Trafikale effekter og samfundsøkonomi

3.1

3.2

3.3

Trafikale beregninger

Samfundsøkonomisk analyse

Samlet vurdering af de trafikale effekter og den samfundsøkonomiske analyse

Bilag: Afholdte møder og gransket materiale

3.4

3.5

Afholdte møder

Gransket materiale

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Forord

Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojek-

ter på Transportministeriets område er det fast praksis, at der forud for vedtagelse af anlægslove gen-

nemføres en ekstern kvalitetssikring i fase 1 - forundersøgelsen og fase 2 - miljøkonsekvensvurdering

(MKV) af projekter med en forventet totaludgift på over 250 mio. kr., jf. akt 16 af 24. oktober 2006.

Med

Aftale om Infrastrukturplan 2035

af 28. juni 2021 er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om at

gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuld finansieret investeringsplan på transportområdet for

perioden 2022-2035. Det fremgår af aftalen, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af etab-

lering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus og med en afsat ramme på 2,7 mia. kr. til efterføl-

gende anlæg. Der blev yderligere indgået en principaftale mellem Staten og Aarhus Kommune hvor det af

aftalen, at Aarhus Kommune bistår Vejdirektoratet i forbindelse med gennemførelsen af miljøkonsekvens-

vurderingen.

Marselis Boulevard udgør sammen med Åhavevej og Syd Motorvejen den direkte forbindelse fra Aarhus

Havn til motorvej E45. Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn og strækningen på Marselis Bou-

levard håndterer derfor mere end 18.000 køretøjer dagligt, heraf 3.000 lastbiler og sættevognskøretøjer.

Etableringen af en tunnel under Marselis Boulevard vil skabe en mere direkte og højklasset forbindelse

mellem havnen og motorvejen og aflaste ruten for den støj, der er forbundet med den store mængde

tunge trafik. Nærværende rapport omhandler den eksterne kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurderin-

gen for denne. Anlægsfasen er i rapporten vurderet til at vare 7-8 år med start i 2028, og tunnelen for-

ventes dermed at kunne åbne i 2035.

Den eksterne kvalitetssikring er gennemført af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab A/S (De-

loitte) i samarbejde med SWECO A/S (SWECO).

Thomas Riisom

Partner

Henrik Levin Høj Wiingreen

Senior Manager

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Resume

Dette kapitel indeholder en opsummering af baggrunden for og indholdet af kvalitetssikringen, herunder

en overordnet beskrivelse af anlægsprojektet og de vurderinger, der ligger til grund for den samlede kon-

klusion for den eksterne kvalitetssikring. Baggrunden for de enkelte vurderinger og dermed også den

samlede konklusion er uddybet i de følgende kapitler.

Den eksterne kvalitetssikring foretages i overensstemmelse med principperne for Ny Anlægsbudgettering

på Transportministeriets område jf. akt 16 af 26. oktober 2006.

Den overordnede konklusion er, at Deloitte på baggrund af den eksterne kvalitetssikring ikke er bekendt

med vægtige forhold, der taler imod at fremlægge projektet til politisk behandling.

Baggrunden for og indholdet af den eksterne kvalitetssikring

Den eksterne kvalitetssikring gransker Miljøkonsekvensvurderingen af etableringen af en tunnel under

Marselis

Boulevard i Aarhus jf. ”Infrastrukturplan 2022-2035”.

Med en tunnel under Marlis Boulevard får trafikken til og fra Aarhus Havn en direkte forbindelse under

jorden fra Aarhus Syd Motorvejen. Strækningen er cirka to km lang, og forløber fra Åhavevej vest for kryd-

set ved Skanderborgvej og ud til Aarhus Havn. Se Figur 1.

Miljøkonsekvensvurderingen vil belyse forskellige forslag til byggemetoder og have fokus på tunnelkon-

struktion samt trafikafvikling og gener for vejens naboer under anlægsperioden. Projektet udarbejdes i et

tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Efter tunnelen er anlagt genetableres Marselis Boulevard i en ny

indretning. Forslag til indretningen af arealet ovenpå tunnelen og vejen udarbejdes i samarbejde med

Aarhus Kommune.

Figur 1. Den berørte strækning

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Beskrivelse af anlægsprojektet

Marselistunnelen skal være en vejtunnel bestående af to tunnelrør med to kørebaner i hvert rør. Tunne-

lens linjeføring løber under Marselis Boulevard og via Adolph Meyers Vej til havnen. Den vestlige rampe

begynder øst for banen ved Åhavevej og den østlige rampe ender ved Aarhus havn ved Sumatravej/Øst-

havnsvej.

Tunnelen udføres som ’cut and cover’,

ved at Marselis Boulevard bliver gravet op, der etableres tunnel-

rør, og vejen bliver genetableret

ovenpå. Ved krydsende veje udføres tunnelen ’top-down’, en metode

der starter med at etablere loftet på tunnelen, for at tillade brug af denne under konstruktionen og tidli-

gere reetablering af trafikken. Strækningen mellem vejkrydsene udføres med den mere

normale ’bottom

up’-

metode, hvor man etablerer et tunnelrør ad gangen.

Oven på tunnelen skal der i gadeniveau reetableres en tosporet Marselis Boulevard samt kryds til side-

veje. Fra at være en larmende vej, der skærer byen over, skal Marselis Boulevard i højere grad være et

grønt strøg, der forbinder bydele. Visionen fra Aarhus Kommune lægger op til, at boulevarden bliver mere

grøn, mere tryg at gå og cykle på, og giver plads til byliv.

Det udarbejdede anlægsoverslag for projektstrækningen omfatter de anlægsrelaterede udgifter, der er

medtaget i Vejdirektoratets dokumentation af projektet og forudsætninger for anlægsøkonomien, herun-

der:

•

Veje, herunder tilslutningsanlæg, midlertidige anlæg og miljøforanstaltninger

Bygværker og broer, herunder anlæg af Marselistunnelen

Øvrige entrepriser, herunder signalanlæg og MEP addon

Øvrige anlægsudgifter, herunder ledningsarbejder

Arealerhvervelse og nedrivning

Foruden ovenstående elementer indeholder anlægsoverslagene også udgifter til projektering, tilsyn og

administration (PTA).

I nedenstående

Tabel 1

fremgår anlægsøkonomien for anlægget. De angivne budgettal er opgjort på bag-

grund af det opdaterede anlægsoverslag dateret til d. 15. maj 2024.

Tabel 1. Anlægsoverslag (mio. kr.)

Hovedpost

Veje

Bygværker og broer

Øvrige entrepriser

Øvrige anlægsudgifter

Enterprisearbejder i alt

Arealerhvervelse

Anlægsudgifter i alt

PTA (13,5%)

Anlægsoverslag i alt

K2A - Korrektionstillæg 2A (10%)

Ankerbudget / Projektbevilling

Fysikoverslag

125,5

1.950,5

514,2

8,2

2.598,4

153,3

2.751,6

429,4

3.181,1

184,9

28,9

213,7

EKB (Efterkalkulationsbidrag)

21,3

117,0

46,3

0,2

184,9

Basisoverslag

146,8

2.067,5

560,5

8,5

2.783,2

153,3

2.936,5

458,3

3.394,8

339,5

3.734,3

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

K2B - Korrektionstillæg 2B (5%)

Samlet bevilling inkl. K2B

Reguleret til PL-24

169,7

3.904,0

4.067,9

Den eksterne kvalitetssikrings samlede konklusion: ingen vægtige forhold

Deloitte har gennemført en ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurderingen for en tunnel under

Marselis Boulevard i Aarhus for Transportministeriet. På baggrund af den eksterne kvalitetssikring er De-

loitte ikke blevet bekendt med vægtige grunde til, at der ikke bør træffes beslutning om at gå videre med

projektet i form af fase 3. Dette vurderes på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte beslutnings-

grundlag, herunder anlægsoverslaget, risikovurderingen og tidsplanen. Den eksterne kvalitetssikring har

omfattet de i akt 16 af 26. oktober 2006 om Ny Anlægsbudgettering (NAB) oplistede fokusområder.

Den eksterne kvalitetssikring er baseret på en gennemgang af anlægsmyndighedens projekt i overens-

stemmelse med Transportministeriets opgavebeskrivelse, for ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrund-

lag på niveau 2 (miljøkonsekvensvurdering). Den eksterne kvalitetssikring har således ikke foretaget egne

undersøgelser, men alene gransket materiale fremlagt af vejdirektoratet, deres rådgivere eller materiale

efterspurgt af den eksterne kvalitetssikring.

Sammenfatning af væsentligste konklusioner fra den eksterne kvalitetssikring

Dette afsnit sammenfatter den eksterne kvalitetssikrings vurderinger og anbefalinger fra hvert af de områ-

der, der er gennemgået i forbindelse med kvalitetssikringen.

Tekniske løsninger

Den eksterne kvalitetssikring af de forelagte tekniske beskrivelser og fagnotater for projektet, den forelagte

supplerende information fra Vejdirektoratet vedrørende de tekniske løsninger for vej, tunnel og afvanding

kan opsummeres i følgende konklusioner:

•

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at projektmaterialet overordnet set er på et niveau og

afklaringsstadie, som kan forventes ved en niveau 2 undersøgelse. På denne baggrund er det

den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de tekniske løsninger er tilstrækkelig afdækket, reali-

stiske og konsistente.

Den eksterne kvalitetssikring har ikke fundet væsentlige mangler i de til projektet hørende forud-

sætninger og antagelser.

Der fremgår ikke væsentlige mangler, i det af Vejdirektoratet udleverede materiale omhand-

lende den vejtekniske løsning.

Der fremgår ikke væsentlige mangler, i det af Vejdirektoratet udleverede materiale omhand-

lende konstruktioner af tunnelen.

Den eksterne kvalitetssikring anerkender Vejdirektoratets overvejelser i forhold til miljømæssige

foranstaltninger og vurderer, at disse er udarbejdet på et velovervejet grundlag.

I forhold til planerne for trafikafvikling er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de trafi-

kale gener er søgt begrænset i et rimeligt omfang i anlægsperioden. Herunder, at dele anlægget

op i to faser, så den ene del af Marselis Boulevard kan afvikle trafik.

•

På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de tekniske løsninger er tilstrækkelig

afdækket, realistiske og konsistente.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Anlægsoverslag og risikoanalyse

Den eksterne kvalitetssikring af det samlede prisgrundlag, gennemgangen af særligt risikobetonede områ-

der, stikprøvegennemgangen af priser og mængder på tværs af anlægsoverslagets poster, projektets risi-

koanalyse og risikoproces såvel som de forelagte supplerende informationer fra Vejdirektoratet kan op-

summeres i følgende konklusioner:

•

Baggrunden for de erfaringsbaserede enhedspriser vurderes at være tilfredsstillende.

Brugen af sumposter er anvendt i et omfang som tjener opgavens formål. Det anbefales at bruge

flere præcise prishenvisninger og færre arbitrære opdelinger for at tilpasse omkostninger til

overslagsskabeloner. Vejdirektoratets normale skabelon til anlægsoverslag, passer dårligt til et

projekt der er så relativt anderledes, end vejdirektoratets øvrige vej- og broprojekter. Derudover

har den eksterne kvalitetssikring ikke yderligere bemærkninger hertil.

Satserne for PTA accepteres og vurderes ikke at afvige fra andre PTA-satser brugt i lignende pro-

jekter. Den eftersendte dokumentation for den lavere PTA-sats accepteres som gyldig, da den

stemmer overens med tidligere erfaringsprojekter.

Kvalitetssikringsprocessen har givet anledning til mindre opdateringer af anlægsoverslagene,

herunder uddybende dokumentation, prisbegrundelser mv. Ligeledes er enkelte forklaringer

præciseret og/eller uddybet i det øvrige materiale. Den eksterne kvalitetssikring har forholdt sig

til de opdaterede dokumenter der er fremsendt i løbet af processen, og har ikke yderligere be-

mærkninger hertil.

Risikovurderingsprocessen vurderes at være i overensstemmelse med principperne for NAB. Det

vurderes desuden, at den anvendte beregningsmetode med vægtningen af statistiske fordelings-

udfald er en anerkendt metode og vurderes som gyldig i forhold til beregningerne af projektets

risici.

•

På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at det forelagte anlægsoverslag og

risikoanalyse kan betragtes som værende gyldige og tilstrækkeligt fyldestgørende.

Trafikale effekter og samfundsøkonomi

Den eksterne kvalitetssikring har vurderet niveauerne for de trafikale effekter, indbyrdes sammenhænge,

samt om de korrekte trafikale effekter er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse. Konklusionerne kan

opsummeres i de nedenfor angivne punkter:

•

Den eksterne kvalitetssikring vurderer at de trafikale analyser og de samfundsøkonomiske bereg-

ninger med TERESA-modellen er gennemført på korrekt vis.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at indregningen af nettoafgiftsfaktoren, kalkulationsren-

ten og kalkulationsperioden er sket på korrekt vis og i overensstemmelse med de af Finansmini-

steriet angivne retningslinjer.

Der er blevet beregnet trafikgevinster, hvilket vurderes at være gjort korrekt og fyldestgørende.

De opgjorte tids- og kørselsgevinster/omkostninger, samt de eksterne omkostninger i forbin-

delse med støj, luftforurening og klima (CO2) vurderes at være opgjort korrekt og i et detalje-

ringsniveau passende til projektets nuværende stade i fase 2.

•

De samfundsøkonomiske analyser viser at tunnelen under Marselis Boulevard ikke er samfundsøkonomisk

rentabel, da nettonutidsværdien er negativ. Den eksterne kvalitetssikring vurderer samlet set, at de gen-

nemførte trafikale analyser udgør et validt og realistisk grundlag, for belysning af de trafikale konsekvenser.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer ligeledes, at de økonomiske forudsætninger er gyldige, samt at cost-

benefit-beregningerne er korrekte og konsistente med normal praksis.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

1 Tekniske løsninger

Formålet med dette kapitel er at vurdere den tekniske løsning for etablering af en tunnel under Marselis

Boulevard. Vurdering er foretaget ved, at den eksterne kvalitetssikring gennem kritisk stillingtagen har

forholdt sig til, om den foreslåede løsning er:

•

Realistisk at gennemføre

Tilstrækkeligt afdækket i forhold til projektets nuværende stadie

Korrekt afspejlet i prissætningen i anlægsbudgettet og de risikoanalyser der hører til projektet

Vurderingen er foretaget på baggrund af de til miljøkonsekvensvurderingen hørende tekniske beskrivelser

og tegningsgrundlag, de gennemførte granskningsmøder samt supplerende oplysninger fra Vejdirektora-

tet.

Den eksterne kvalitetssikring af de forelagte tekniske beskrivelser og fagnotater, samt de forelagte supple-

rende informationer fra Vejdirektoratet vedrørende de tekniske løsninger for konstruktioner, vej, geotek-

nik, trafikafvikling og miljø vurderes tilstrækkeligt afdækket, realistiske og konsistente.

1.1

Niveau og afklaringsstadie

Den eksterne kvalitetssikring er foretaget på det foreliggende grundlag, og alle vurderinger er afgivet un-

der forudsætning om, at der ikke fremadrettet sker ændringer i projektgrundlaget, der har betydning for

beslutningsgrundlagets kvalitets eller projektets økonomiske omfang.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at projektmaterialet overordnet set er på niveau og afklarings-

stade som kan forventes ved en miljøkonsekvensvurdering.

1.2

Centrale forudsætninger og antagelser

I projektets forudsætningsnotat har Vejdirektoratet defineret en række forhold og tekniske forudsætnin-

ger, der har været nødvendige for udarbejdelsen af anlægsoverslaget for tunnelen under Marselis Boule-

vard.

Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med den samlede gennemgang af miljøkonsekvensvurderin-

gen forholdt sig til, om forudsætningerne vurderes realistiske, og om samtlige relevante forudsætninger er

bearbejdet i de tekniske beskrivelser.

Den eksterne kvalitetssikring har ikke fundet væsentlige mangler eller usikkerheder i de til projektet hø-

rende forudsætninger og antagelser.

1.3

Konstruktioner

Der er tre optimale sikringsstrategier beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen af klimaforandringer for

bygværk, og den eksterne kvalitetssikring har dertil bedt om at få oplyst, hvorvidt strategierne har påvir-

ket anlægsbudgettet i den nuværende projektfase. Vejdirektoratet har oplyst, at de har medregnet udgif-

ter til mobilsikring hvis stormflod indtræffer højere end kote +2.70. Derudover er væggene foreløbigt di-

mensioneret til det højeste forudsatte niveau. Endeligt er der i tabellen om stormflodssikring angivet,

hvilke forebyggende og afhjælpende foranstaltninger der er medtaget i skitseprojektet og dermed i an-

lægsøkonomien. Den eksterne kvalitetssikring vurderer svaret fra Vejdirektoratet som tilfredsstillende.

Den eksterne kvalitetssikring har derefter spurgt, om hvorvidt temperaturudvidelser i længderetningen

tages i betragtning i designet, samt hvordan langsgående bevægelser håndteres. Vejdirektoratet har sva-

ret, at disse forhold ikke er behandlet i nuværende projektfase. Den eksterne kvalitetssikring tager svaret

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

til efterretning, men anbefaler samtidigt, at langsgående bevægelser og laster bør undersøges nærmere i

næste fase.

Den eksterne kvalitetssikring har efterspurgt beregninger og dokumentation af mængder på armering,

opdriftsankre, in-situ beton, sekant/spuns vægge. Vejdirektoratet har henvist til indledende beregninger

som er indenfor niveau taget projektets fase i betragtning. Den eksterne kvalitetssikring finder det mindre

hensigtsmæssigt og anbefaler at have mere omfattende og detaljerede beregninger i næste fase.

Den eksterne kvalitetssikring har gennemgået Vejdirektoratets planer vedrørende anlægslogistik og har i

den forbindelse stillet spørgsmål til den 7-8 år lange byggeperiode, da to andre sammenlignelige tunneler

i København har byggeperioder på hhv. 4,5 år og 5 år. Vejdirektoratet har hertil svaret, at tunnelen vil

blive bygget i to halvdele for at imødekomme det store ønske om at kunne afvikle trafik ad Marselis Bou-

levard under anlægsfasen, men som derved resulterer i en forlænget byggeperiode. Derudover er den

begrænsede plads på strækningen også med til at forlænge anlægsarbejdet. Den ekstern kvalitetssikring

tager forklaringen omkring anlægsperioden til efterretning.

Samlet set vurderes konstruktionerne at være realistiske i forhold til de ønskede mål. Dertil finder den

eksterne kvalitetssikring, at det frembragte materiale og dokumentation er tilfredsstillende, og har derfor

ikke yderligere kommentarer hertil.

1.4

Vejtekniske løsninger

Den eksterne kvalitetssikring har i høj grad haft fokus på forudsætningerne for de forskellige elementer i

den vejtekniske løsning. Vedrørende belægninger og befæstelser har den eksterne kvalitetssikring spurgt

ind til forudsætningen af en samlet opbygning på 1000 mm., når der oftest i motorvejprojekter bruges

800 mm. Vejdirektoratet har svaret, at belægningsopbygning tager udgangspunkt i tilstødende vejarealer

og tidligere projektdata, men tager opmærksomhedspunktet til efterretning. De 1000 mm fastholdes dog.

Den eksterne kvalitetssikring har ved granskningen af de fremlagte tegninger spurgt ind til, hvorfor der

ikke er afsat plads til autoværn/betonværn langs tunnelvæggene. Vejdirektoratet har informeret, at grun-

det hastighedsbegrænsningen på 60 km/t i tunnelen har man valgt ikke at afsætte plads til autoværn.

Herudover fungerer tunnelvæggen som autoværn ved en evt. påkørsel. Det er desuden baseret på erfa-

ring fra den kommende Nordhavnstunnel. Den eksterne kvalitetssikring accepterer begrundelsen, men

anbefaler at det indføres i rapporten.

Den eksterne kvalitetssikring har yderligere spurgt til, om der i anlægsoverslaget er taget hensyn til, at en

væsentlig del af asfaltarbejdet skal foregå i tunnelen. Da det fremgår af det tilsendte materiale, at tunne-

len får tag på inden der skal laves belægningsarbejde, mener den eksterne kvalitetssikring, at der bør

være en prisforskel fra et normalt vejprojekt. Vejdirektoratet har oplyst at alle slidlagsarbejder i selve tun-

nelen er medtaget under tunnelen. Slidlag bliver ikke hejst ned i tunnelen, men kørt derned på samme

måde som man når man lægge slidlag andre steder. Derfor forventes ikke en større prismæssig forskel. I

forlængelse af Vejdirektoratets svar, har den eksterne kvalitetssikring da spurgt ind til arbejdsmiljøet un-

der asfaltarbejdet, og hvorvidt det vil forårsage en fordyrelse. Dette er ikke Vejdirektoratets vurdering, da

udgifter relateret til arbejdsmiljø ifm. med arbejdet dækkes af midler afsat til arbejdsplads. Den eksterne

kvalitetssikring finder svarene tilfredsstillende.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at materialet vedrørende de vejtekniske løsninger er gennemar-

bejdet i forhold til det rådgivningsmæssige opdrag, hvorfor den eksterne kvalitetssikring ikke har yderli-

gere bemærkninger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

1.5

Støj, bæredygtighed og miljømæssige foranstaltninger

Den eksterne kvalitetssikring har gransket materialet, som afdækker bæredygtighed, miljø- og støjfor-

hold, og er af den opfattelse at PM2,5 burde have været vurderet i luftforurening, da disse partikler også

vil være påvirket af projektet. Der er målt på PM10, men de mere sundhedsskadelige PM2,5 er ikke målt.

Vejdirektoratet har vurderet, at da PM2,5 er en delmængde af PM10, kan koncentrationer af PM2,5 al-

drig være højere end koncentrationer af PM10. I Miljøkonsekvensrapporten ses det, at beregningsresulta-

terne for PM10 er under grænseværdien for PM2,5 de steder, hvor der er krav om, at de skal overholdes,

som f.eks. hvor fodgængere har adgang. Dermed kan koncentrationerne af PM2,5 således ikke være hø-

jere end grænseværdien og Vejdirektoratet fastholder på den baggrund beregningen af PM10. Den eks-

terne kvalitetssikring anbefaler Vejdirektoratet at genoverveje fortolkningen.

Hvad er PM2.5 og PM10?

PM2.5 og PM10 refererer til partikulært stof (PM) med en diameter på henholdsvis mindre end 2,5 mikrometer og mindre

end 10 mikrometer (10 µm = 0,0100 mm, 2,5 µm = 0,0025 mm). Disse fine og grove partikler stammer fra forskellige kilder,

herunder trafik, industri, landbrug og naturlige processer som vindblæst støv og vulkanske udbrud.

Sundhedsmæssige konsekvenser

PM2.5: Kan trænge dybt ind i lungerne og endda ind i blodbanen, hvilket kan medføre respiratoriske og kardiovaskulære

sygdomme.

PM10: Kan forårsage irritation i øjne, næse og hals og kan bidrage til respiratoriske problemer hos mennesker, især dem

med eksisterende lungesygdomme.

Regulering og grænseværdier:

Mange lande har etableret grænseværdier for PM2.5 og PM10 for at beskytte folkesundheden. I Danmark er disse grænse-

værdier fastsat i Luftkvalitetsbekendtgørelsen §15. Disse værdier er i overensstemmelse med EU's direktiver og baseret på

retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Yderligere fremgår det af miljøkonsekvensrapporten, at grænseværdien for PM10 er overskredet i drifts-

fasen, men at der ikke er offentlig adgang til de områder hvor værdien er overskredet. Vejdirektoratet er

blevet forelagt dette og fremhæver, at vurderingen af grænseværdierne kun skal ske for områder udenfor

kørebaner hvor fodgængere har adgang. Den eksterne kvalitetssikring vurderer det hensigtsmæssigt at

formuleringen i kapitlet ændres fra

’offentlig

adgang’, til den formulering der benyttes i bekendtgørel-

sen

, da offentligheden har adgang til Marselistunnelen. Det bør sikres, at det fremgår at fodgængere ikke

har adgang til tunnelen, der hvor luftkvalitetskravet er overskredet. Vejdirektoratet har anerkendt at for-

muleringen er vag, og det ændres i miljøkonsekvensrapporten.

Den eksterne kvalitetssikring har spurgt til afværgetiltag for ejendomme der nedrives og om, hvorvidt der

foretages omplacering ved ekspropriation. Vejdirektoratet oplyser, at der foretages ekspropriation med

fuld erstatning for ejendomme og dermed ingen omplacering af virksomheder, herberg mv.

Den eksterne kvalitetssikring har kommenteret, at risikoen for mobilisering af grundvandsforurening på

forureningskortlagte ejendomme ved grundvandssænkning i projektet er mangelfuldt omtalt. Vejdirekto-

ratet har svaret, at dette vil blive uddybet i rapporten.

I forhold til støj og vibrationer i anlægsperioden har den eksterne kvalitetssikring bedt Vejdirektoratet re-

degøre for vibrationshastigheder med frekvenser, der er kritiske ift. Bygninger (bygningsskadelige vibrati-

oner), da nedvibrering ved spuns typisk foregår ved 30-40 Hz. Vejdirektoratet har svaret, at alle anvendte

kildestyrker for vurderede anlægsmetoder i beregningerne, stammer fra målinger af vibrationspåvirknin-

ger ved frekvenser i frekvensområdet 1-350 Hz. I beregningerne indgår vibrationspåvirkningen for fre-

Luftkvalitetsbekendtgørelsen

§ 15

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

kvenser i intervallet 1-350 Hz. Udstyret brugt har indbygget DIN4150-3 standard og registrerer et vibrati-

onsniveau og tilhørende frekvens, som sammenholdes med reference-kurver. Redegørelsen er tilstrække-

lig og accepteres af den eksterne kvalitetssikring som gyldig.

Slutteligt har den eksterne kvalitetssikring spurgt ind til udredningen af LCA-moduler, samt hvordan de er

opbygget i rapporten. Vejdirektoratet har redegjort for hvilke faser der tilhører bestemte tabeloverskrif-

ter i InfraLCA, og bekræfter at opdelingen er den samme som på tværs af alle anlægsprojekter. Vejdirek-

toratet har desuden redegjort for at LCA-beregningen indeholder faserne A1-3, A4-5, B4 og C1-4 iht.

Figur

nedenfor.

Figur 2. Faser for LCA-moduler

Den eksterne kvalitetssikring vurderer samlet set, at materialet er gennemarbejdet og at Vejdirektoratet

har besvaret alle afklarende spørgsmål tilfredsstillende.

1.6

Geoteknik

I forbindelse med Miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført 10 boringer ned til 5-15 meters dybde.

Sekantvægge og opdriftsankre vil imidlertid kræve boredybder på 30 meter eller mere.

Den eksterne kvali-

tetssikring har derfor spurgt, om der er tilstrækkelig afdækning af jordbundsforholdene. Vejdirektoratet

har på tilfredsstillende vis svaret, at det vurderes, at jordbundsforholdene er dækket godt ind med de ud-

førte geotekniske boringer på dette niveau, da der generelt ved opstilling af designafsnit er taget hensyn

for dette.

Den eksterne kvalitetssikring har efterspurgt

dokumentation for at c’k er sat til større end 0 i normalkon-

soliderede postglaciale aflejringer og senglaciale aflejringer. Vejdirektoratet har svaret, at disse jordlag er

forbelastede, og det derfor er rimeligt at antage, at leret har en indre styrke. Vejdirektoratet har yderli-

gere valgt at kombinere dette med konservativt ansatte effektive friktionsvinkler, som betyder at bæreev-

nen i drænet tilstand vil være konservativ. Den eksterne kvalitetssikring har stillet spørgsmål til de konser-

vative værdier, vil hvilket Vejdirektoratet oplyser, at der vil blive udført supplerende undersøgelser i næ-

ste projektfase, hvilket den eksterne kvalitetssikring finder tilfredsstillende.

Den eksterne kvalitetssikring har spurgt til hvorvidt konstruktionens laster og virkemåde er inkluderet i

den geotekniske projektering. Den geotekniske rapport virker til ikke at inkludere de karakteristiske

styrke- og deformationsparametre, som er essentielle for projektering af de geotekniske konstruktioner.

Vejdirektoratet har bekræftet, at konstruktionens laster og virkemåde var inkluderet i udarbejdelsen af

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

projekteringen baseret på information kendt af rådgiveren, men at opgaven lød på at lave et bygbart skit-

seprojekt og ikke et detailprojekt.

1.7

Trafikafvikling

Vedrørende trafikafvikling i anlægsperioden har den eksterne kvalitetssikring anmodet om kort, der viser

ændringer i svingbelastning i spidstimerne på Marselis Boulevard og nærtliggende kryds, for at kunne vur-

dere påvirkningen på trafikken i krydsene. Vejdirektoratet har oplyst, at Aarhus Kommunes trafikmodel

ikke er tilstrækkelig kalibreret til at tage højde for svingstrømme i de enkelte kryds. Vejdirektoratet oply-

ser at dette ikke er usædvanligt for makromodeller, hvilket den eksterne kvalitetssikring er enig i. Derfor

er der stor forskel mellem talt trafik, som ligger til grund for kapacitetsberegninger og simuleringer) og

den modelberegnede trafik i kryds. Vejdirektoratet har fokuseret på krydsene langs strækningen og der er

foretaget nye krydstællinger. Den eksterne kvalitetssikring anbefaler at vejdirektoratet og Aarhus Kom-

mune i næste fase overvejer en målrettet indsats for at kalibrere modellen og afdække hvilke kryds der vil

opleve store forskelle.

Den eksterne kvalitetssikring har spurgt ind til baggrunden for at der ikke er analyseret afværgetiltag i tra-

fiksimuleringerne i krydset mellem Skanderborgvej og Marselis Boulevard, der især oplever kø i morgen-

spidstimen. I tidligere beregninger fra Vejdirektoratets trafikberegningsmodel (DanKap ) blev det analyse-

ret at afviklingsforholdene kunne forberedes ved etablering af et ekstra venstresvingsspor i krydset. Vejdi-

rektoratet har svaret, at to spor er blevet undersøgt, men at pladsforholdene imens tunnelen bygges er

så klemte, at kun et spor er vurderet realistisk. Hvis det i næste projektfase mod forventningen skulle vise

sig muligt at realisere et ekstra spor, vil det naturligt være oplagt at gøre dette. Den eksterne kvalitetssik-

ring har ikke yderligere kommentarer hertil.

1.8

Samlet vurdering af de tekniske løsninger

Den eksterne kvalitetssikring af de forelagte tekniske beskrivelser og fagnotater for projektet og den fore-

lagte supplerende information fra Vejdirektoratet vedrørende de tekniske løsninger for vej, tunnel og af-

vanding kan opsummeres i følgende konklusioner:

•

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at projektmaterialet overordnet set er på et niveau og

afklaringsstadie, som det kan forventes ved en niveau 2 undersøgelse. På denne baggrund er det

den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de tekniske løsninger er tilstrækkelig afdækket, reali-

stiske og konsistente.

Den eksterne kvalitetssikring har ikke fundet væsentlige mangler i de til projektet hørende forud-

sætninger og antagelser.

Der fremgår ikke væsentlige mangler, i det af Vejdirektoratet udleverede materiale omhand-

lende den vejtekniske løsning.

Der fremgår ikke væsentlige mangler, i det af Vejdirektoratet udleverede materiale omhand-

lende konstruktioner af tunnelen.

Den eksterne kvalitetssikring anerkender Vejdirektoratets overvejelser i forhold til miljømæssige

foranstaltninger og vurderer, at disse er udarbejdet på et velovervejet grundlag.

I forhold til planerne for trafikafvikling er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de trafi-

kale gener er søgt begrænset i et rimeligt omfang i anlægsperioden. Herunder at dele anlægget

op i to faser, så den ene del af Marselis Boulevard kan afvikle trafik.

•

På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de tekniske løsninger er tilstrækkelig

afdækket, realistiske og konsistente.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

2 Anlægsoverslag og risikoanalyse

Formålet med dette kapitel er at vurdere projektets anlægsøkonomi, herunder om de anvendte pris- og

mængdeforudsætninger er retvisende og dokumenterede. Vurderingen er gennemført ved:

•

Gennemgang af det samlede prismæssige grundlag, herunder anvendelsen af erfaringsbaserede

tillæg til håndtering af usikkerheder.

Uddybende gennemgang af områder, der efter den eksterne kvalitetssikrings vurdering, er af

særlig risikobetonet karakter.

Stikprøvegennemgang af både priser og mænger.

Vurdering af projektets risikoanalyser og risikoproces, herunder sammenligning af projektets risi-

koværdi med størrelsen på det fastsatte korrektionstillæg.

I forbindelse med den eksterne kvalitetssikring er den tilhørende dokumentation til anlægsbudgettet i

form af prisreferencer, mængeangivelser og underliggende tekniske beskrivelser blevet gennemgået.

Gennemgangen af den forelagte dokumentation er tillige suppleret af en række granskningsmøder med

Vejdirektoratet og dets rådgivere, hvor der i tilfredsstillende grad er blevet redegjort for de enkelte bud-

getposter i anlægsbudgettet.

2.1

Vurdering af anlægsoverslaget

Nærværende afsnit indeholder en overordnet vurdering af anlægsoverslaget, herunder hvorvidt budget-

tet lever op til de i NAB fastsatte krav og retningslinjer. Anlægsoverslaget er udarbejdet ved hjælp af en

tilnærmet version af Vejdirektoratets overslagssystem på baggrund af mængder angivet af de tilknyttede

rådgiver eller Vejdirektoraters egne eksperter. Dertil er der anvendt enhedspriser fra Vejdirektoratets

prisbibliotek eller eksterne leverandørkataloger. Anlægsoverslaget fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Anlægsoverslag (mio. kr.)

Hovedpost

Veje

Bygværker og broer

Øvrige entrepriser

Øvrige anlægsudgifter

Enterprisearbejder i alt

Arealerhvervelse

Anlægsudgifter i alt

PTA (13,5%)

Anlægsoverslag i alt

K2A - Korrektionstillæg 2A 10%

Ankerbudget / Projektbevilling

K2B - Korrektionstillæg 2B 5%

Samlet bevilling inkl. K2B

Reguleret til PL-24

Fysikoverslag

125,5

1.950,5

514,2

8,2

2.598,4

153,3

2.751,6

429,4

3.181,1

184,9

28,9

213,7

EKB (Efterkalkulationsbidrag)

21,3

117,0

46,3

0,2

184,9

Basisoverslag

146,8

2.067,5

560,5

8,5

2.783,2

153,3

2.936,5

458,3

3.394,8

339,5

3.734,3

169,7

3.904,0

4.067,9

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at basisoverslaget og ankerbudgettet er retvisende, og

tillige opfylder de i NAB fastsatte krav. Herunder gennemgås fokuspunkter for granskningen.

Enhedspriser og mængdeangivelser

I principperne for NAB fase 2, skal der ved udarbejdelse af anlægsbudgetterne i videst muligt omfang an-

vendes erfaringsbaserede enhedspriser. Hvis ikke disse foreligger, tillader principperne, at der i stedet an-

vendes en ad-hoc-baseret prissætning, hvilket blandt andet kan være priser baseret på ekspertskøn. Den

eksterne kvalitetssikring har derfor både undersøgt:

•

I hvilken grad anlægsbudgettet er opbygget omkring enhedspriser (nærværende afsnit).

Vejdirektoratets og dets rådgiveres grundlag for de erfaringsbaserede priser, herunder hvilke

referenceprojekter m.v. der er anvendt som grundlag herfor

Den eksterne kvalitetssikring har fundet en række budgetposter, hvor mængder og enhedspriser angives

uden reference til bagvedliggende beregningsark eller anden kildeangivelse. Den eksterne kvalitetssikring

har stillet spørgsmål til de manglende referencer, og Vejdirektoratet har efterfølgende fremlagt tilfreds-

stillende begrundelser og dokumentation for disse enhedspriser og mængdeangivelser.

Den eksterne kvalitetssikring noterer yderligere, at et udvalg af enhedspriser og mængder i anlægsover-

slaget optræder som en andel af en af en større samlet omkostningssum, for at kunne medregne en sam-

let beregnet pris, f.eks. omkostninger til arbejdsplads. Metoden resulterer i divergerende enhedspriser og

mængder for de samme poster på tværs af f.eks. midlertidige anlæg. Dette kan give et fejlagtigt indtryk af

at enhedspriser ændrer sig inden for samme omkostningstype, og at mængder angivet ikke stemmer

overens med de faktiske mængder for budgetposten.

På den baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings anbefaling, at Vejdirektoratet i det fremadrettede

arbejde med projektet, samt i fremtidige projekter, sikrer, at der etableres entydige referencer til grund-

laget for de enkelte budgetposter med henblik på at sikre sporbarhed og gennemsigtighed. Det er igen-

nem den løbende dialog med Vejdirektoratet den eksterne kvalitetssikrings klare forståelse, at den nød-

vendige dokumentation er til stede, men at denne dokumentation ikke konsekvent og eksplicit fremgår af

anlægsoverslaget eller de tilhørende prisbiblioteker. Yderligere anbefales det generelt, at anlægsoversla-

get baseres på referencer og formler fremfor manuelle indtastninger. Risikoen for fejl ved den metode

der er anvendt for nuværende, er større end hvis der er sikret sporbarhed og gennemsigtighed.

Sumposter

Den eksterne kvalitetssikring har vurderet omfanget af anvendelsen af sumposter i anlægsoverslaget her-

under også i hvilken grad disse er dokumenteret, og finder overordnet, at der kun begrænset omfang er

anvendt sumposter.

De steder hvor der er anvendt sumposter, har Vejdirektoratet på foranledning kunne foreligge tilstrækkelig

dokumentation og omkostningsnedbrydning, hvorfor den eksterne kvalitetssikring ikke har yderligere be-

mærkninger hertil.

Udgifter til anlæg af tunnel

Den eksterne kvalitetssikring har gennemgået det separate anlægsoverslag for tunnelen. Den eksterne kva-

litetsfint finder, at materialet generelt er gennemarbejdet og uden væsentlige fejl og mangler. Den eks-

terne kvalitetssikring bemærker dog en større mængde manglende referencer til de underliggende bereg-

ninger, samt referencer fra det separate tunnelanlægsoverslag til det samlede anlægsoverslag. Dette har

besværliggjort granskningen af anlægsoverslaget for den eksterne kvalitetssikring.

Den eksterne kvalitetssikring har forelagt Vejdirektoratet disse overvejelser. Vejdirektoratet har efterføl-

gende uddybet priser og henvist konkret til de anvendte underliggende beregningsark. Den eksterne kvali-

tetssikring finder overslaget og udregningerne acceptable og gyldige.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Indeksering og inflationskorrigering

Da en lang række af de anvendte enhedspriser stammer fra tidligere referenceprojekter, har den eks-

terne kvalitetssikring undersøgt hvorvidt de historiske priser er indekseret korrekt i anlægsoverslaget.

Vejdirektoratet og deres tilknyttede rådgivere har foretaget en indeksering af de relevante enhedspriser i

overensstemmelse med de generelle PL-reguleringer. Den eksterne kvalitetssikring har efterfølgende fo-

retaget en kontrol af dette som en del af stikprøvegennemgangen af de tilknyttede rådgiveres prisbiblio-

teker.

Samlet set er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at både indeksering af historiske priser samt

håndtering af den fremadrettede inflation er foretaget korrekt.

Omkostninger til projektering, tilsyn og administration (PTA)

PTA-satsen var oprindeligt sat til 16,5% af det samlede anlægsoverslag på baggrund af erfaringstallet 13,5%

fra den kommende Nordhavnstunnel. Vejdirektoratet har oplyst, at forskellen på de 3 pct point ligger i den

andel af PTA som vedrører entreprenørens projekteringsomkostninger. Der blev dog i granskningen af an-

lægsoverslaget fundet uoverensstemmelser mellem hvor fradraget på 5% til entreprenørens projekterings-

omkostninger var indregnet. Vejdirektoratet har hertil oplyst, at da det ikke er besluttet om projektet ud-

bydes som totalentreprise, er udgiften fra entreprisen af tunnelen flyttet til PTA-satsen, for at gøre det

mere sammenligneligt med andre anlægsoverslag. Vejdirektoratet oplyser hertil, at det samlede anlægs-

overslag ikke ændres, da udgiften blot rykkes tilbage til anlægsudgifterne og PTA-satsen reduceres fra

16,5% til 13,5%. Den eksterne kvalitetssikring har gennemgået tilpasningen i det nye anlægsoverslag og har

ikke yderligere at bemærke.

Den eksterne kvalitetssikring har efterspurgt en uddybning af den underliggende fordeling af PTA på Løn

(3%), Anlægsrelateret drift (5,5%) og Fordelingsomkostninger (5%). Fordelingen blev vurderet som arbitrær

af Vejdirektoratet, og Vejdirektoratet oplyste, at da den underliggende fordeling sjældent holder eller be-

nyttes, anses det ikke som nødvendigt at begrunde eller dokumentere den. Den eksterne kvalitetssikring

tager Vejdirektoratets svar til efterretning, men anbefaler at det genovervejes om det er nødvendigt at

splitte PTA-satsen op i projektets næste fase.

Samlet er det den eksterne kvalitetssikring vurdering, at Vejdirektoratets metode til fastsættelse af PTA-

satsen er tilfredsstillende og gyldig.

Efterkalkulationsbidrag (EKB) samt korrektionstillæg (K2-A samt K2-B)

I henhold til principperne for NAB gælder det, at der kan indarbejdes et erfaringsbaseret efterkalkulati-

onsbidrag (EKB) på hovedpostniveau. Vejdirektoratet har tidligere oplyst, at EKB-satserne generelt er fast-

lagt på baggrund af erfaringer fra tidligere sammenlignelige projekter, at satserne er godkendt af Trans-

portministeriet samt at de løbende bliver afprøvet ift. deres egnethed og relevans.

Tunnelen under Marselis Boulevard er jf. NAB kategoriseret som et type 2 projekt, da det er et vejprojekt

som anlægges på land. Korrektionstillæg K2-A er fastsat til 10 pct. og K2-B er fastsat til 5 pct. af basisover-

slaget, hvilket følger retningslinjerne som er fastsat i NAB. Det samlede korrektionstillæg på 15 pct. giver

derfor ikke anlednings til yderligere bemærkninger fra den eksterne kvalitetssikring.

Stikprøvegennemgang af anlægsbudgettet

Den eksterne kvalitetssikring har gennemført en stikprøvegennemgang af udvalgte poster fra samtlige

hovedposter i anlægsoverslaget, hvilket følger normal praksis for eksterne kvalitetssikringer. Stikprøve-

gennemgangen er foretaget med fokus på særligt risikobetonede forhold herunder budgetposter hvor

dokumentation ikke entydigt har været til stede ved granskningen, budgetposter som har haft en høj en-

hedspris og/eller mængde, budgetposter som har bestået af sumposter og/eller manuelt indtastede tal

m.v.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Et udsnit af resultaterne af denne stikprøvegennemgang fremgår i Tabel 3. Det bør bemærkes, at den eks-

terne kvalitetssikring har kontrolleret flere poster end angivet i tabellerne. De stikprøver, der er angivet i

tabellerne, er alene budgetposter af særligt risikobetonet karakter, eller som har givet anledning til yderli-

gere spørgsmål fra den eksterne kvalitetssikring til vejdirektoratet.

Tabel 3. Udvalgte stikprøver vedr. anlægsarbejde (oplistet efter udgiftsstørrelse)

Udgiftspost i

anlægsbudget

Udgiftspost i kr.

(% af overslag)

Vurdering

af stikprøve

Bemærkninger til den bagvedliggende dokumentation

samt de beregningstekniske forudsætninger

Fradraget for entreprenørens projekteringsomkostninger var indregnet i

det separate tunneloverslag, til trods for at PTA-satsen var sat højere

(16,5%) end erfaringsprojektet (Nordhavnstunnelen: 13,5%) netop grundet

medindregningen af dette. Den totale pris for anlæg af Marselistunnelen

var derfor 1.849 mio. kr. i anlægsoverslaget.

Vejdirektoratet har opdateret den samlede pris for anlæg af tunnelen og

korrigeret PTA-satsen. (Se

Omkostninger til projektering, tilsyn og admini-

stration (PTA))

Vejdirektoratet udleverede et separat anlægsoverslag på Mekanik og Elek-

tricitet der indeholdt en fordeling af de enkelte udgifter, og herefter manu-

elt indført til anlægsoverslaget. Den eksterne kvalitetssikring har spurgt ind

til dokumentationen for prissætningen af de forskellige M&E elementer.

Vejdirektoratet har oplyst, at der er tale om erfaringspriser fra den kom-

mende Nordhavnstunnel.

Udgifter til deponering af jord var beregnet til 2,8 mio. kr. i det oprindelige

anlægsoverslag, som Vejdirektoratet har oplyst, kun vedrører jorddeponi

til vejarbejder.

Vejdirektoratet har henvist til at der i det separate anlægsoverslag for tun-

nelen er afsat 93,3 mio. kr. til deponering af jord vedrørende tunnelarbej-

det.

I risikorapporten fremgik det at udgiften til færdselsregulerende foranstalt-

ninger og trafikafvikling sammenlagt var 80 mio. kr.

Gyldig

Vejdirektoratet fremlagde sammensætningen af udgifter fra anlægsover-

slaget og fandt at det var ca. 64 mio. kr. og har derpå tilrettet risikorappor-

ten.

Vejdirektoratet har givet adgang til ledningsbudgettet, hvor udgifterne lø-

ber op i 5,2 mio. dk. Alle ledninger på kommuneveje blev antaget at ligge

til gæst. Den eksterne kvalitetssikring bad herpå om dokumentation og for-

sikring for, at så stor en udgift lå til gæst, da det ville give en stor omkost-

ning hvis antagelsen ikke viste sig at holde.

Vejdirektoratet har dertil fremlagt et notat vedrørende gæsteprincippet og

en bekræftelse af at ledningsejere var opmærksomme på gæsteprincippet.

Marselis-

tunnelen

1.945 mio. kr.

(57%)

Gyldig

Prissætningen

af M&E ele-

menter.

472 mio. kr.

(15%)

Gyldig

Jorddeponering

96,1 mio. kr.

(2,8%)

Gyldig

Trafikafvikling

63,8 mio. kr.

(1,9%)

Ledningsbudget

5,2 mio. kr.

(0,2%)

Gyldig

Ved stikprøvegennemgangen af budgetposterne i anlægsoverslaget har Vejdirektoratet i tilstrækkelig

grad kunne redegøre for de bagvedliggende forudsætninger, beregningsmetoder, prisgrundlag m.v. og

tilrettet de beregningsfejl der blev fundet ved granskningen.

Det er den eksterne kvalitetssikrings overordnede vurdering, at de beregningstekniske forudsætninger i

anlægsoverslaget er valide.

2.2

Gennemgang af risikoprocessen og projektets risici

Den eksterne kvalitetssikring har gennemgået projektets risikoregister, herunder risikoværdier og -beskri-

velser samt de mitigerende handlinger, med henblik på at vurdere hvorvidt disse er tilstrækkeligt doku-

menterede og dækkende for projektet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Tillige har den eksterne kvalitetssikring gennemgået og vurderet den gennemførte risikoproces i forhold

til hvorvidt denne har været hensigtsmæssig og fyldestgørende projektets nuværende stadie taget i be-

tragtning.

Den gennemførte risikoproces

Vejdirektoratet har oplyst, at der er afholdt i alt fire risikoworkshops i perioden 2020-2023, hvor både

projektledelsen samt fageksperter fra både Vejdirektoratet og COWI har deltaget og bidraget.

Vejdirektoratet oplyser yderligere at risikoidentifikationen i fase 2 baseres på det granskede ankerbudget

fratrukket reserver iht. NAB. Væsentlige økonomiske og tidsmæssige usikkerheder og risici identificeres

og kvantificeres. Målet er at arbejde konsistent for at minimere de samlede anlægsudgifter. Identifikation

af risici sker ved først en individuel brainstorming af alle tænkelige forhold, der kan give anledning til uøn-

skede konsekvenser for projektets økonomi (og/eller tidsplan). Derefter udføres en systematisk gennem-

gang af en såkaldt bruttoliste med en række generiske risikoområder. Facilitator sørger for, at der for

hver identificeret hændelse (risiko / usikkerhed) konsolideres og registreres en titel, en beskrivelse og

vurdering af sandsynlighed og konsekvens. Facilitator forsøger så vidt muligt at sikre, at de enkelte risici

ikke har afhængigheder til hinanden.

Den eksterne kvalitetssikring bemærker at den seneste workshop er afholdt i november 2023. Taget an-

læggets kompleksitet og størrelse i betragtning, er Vejdirektoratet derfor blevet bedt forelægge hvad den

videre proces med risikoarbejdet er, og om der afholdes yderligere risikoworkshops før anlægsarbejdet

påbegynder.

Hertil oplyser Vejdirektoratet, at de iht. Vejdirektoratets instruktion for risikostyring følger løbende op på

risikoregistret, og at der afholdes løbende risikoworkshops. En plan for håndtering af risici kan i nogen

grad ske på risikoworkshoppen, men ofte foretages denne vigtige del efterfølgende i mindre fora (typisk

projektmøder). Projektlederen er desuden ansvarlig for, at der sker en opfølgning på risici fra en evt. tidli-

gere analyse. En egentlig risikoworkshop skal afholdes ved væsentlige ændringer i projektet, ifm. faseskift

og mindst én gang om året. Der kan være behov for hyppigere og mindre PL-opdateringer imellem risiko-

workshops.

På baggrund den forelagte beskrivelse og dokumentation, er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering,

at Vejdirektoratets tilgang til arbejdet med risici både er systematisk og hensigtsmæssig. Det er yderligere

den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at metoden og fremgangsmåden for risikoprocessen svarer til

Vejdirektoratets sædvanlige fremgangsmåde for identifikation af risici, og at den er i overensstemmelse

med principperne i NAB.

Gennemgang af projektets risikoregister

Ved gennemgangen af projektets risikoregister, kan den eksterne kvalitetssikring konkludere, at alle risici

som minimum er vurderet ud fra den økonomiske (fordyrelse) og tidmæssige (forsinkelse) konsekvens.

For en række risici er der også foretaget en trepunktsestimering med henblik på at synliggøre best case,

forventet og worst case. Alle risici er efterfølgende placeret i en risikomatrice ud fra deres økonomiske

påvirkning (på baggrund af risikoværdi og risikoværdiens andel af basisoverslaget), samt sandsynligheden

for at risikoen indtræffer.

Tabel 4 indeholder en opsummering af de identificerede forhold inkl. risikoværdier der potentielt kan øge

anlægsøkonomien. Tabellen viser at den samlede risikoværdi er opgjort til 416,5 mio. kr. som udgør ca.

13% af basisoverslaget ekskl. korrektionsreserve, hvilket vurderes hensigtsmæssigt, da værdien ikke over-

stiger korrektionsreserven på 15%.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Tabel 4: Risikoværdier (risici med risikoværdi > 10.0)

Risiko

Mængderegulering og tillægsarbejder

Usikkerhed på jordlogistik og jordbalance

Gener fra byggeplads (anlægsstøj, komfort og adgangsforhold for naboer)

Bæredygtighed og 'grønne løsninger'

Samarbejde med Aarhus Kommune

Omkostninger forbundet med ledningsomlægninger (entreprenørens anlægslogistik)

Risikotillæg

Risikoreserve

Balance (reserve)

Budgetsikkerhed*

Risikoværdi

250,0

25,77

16,85

15,00

12,50

416,5 mio. kr.

518,6 mio. kr.

102,1 mio. kr.

56,71%

*Budgetsikkerheden er et statistisk udtryk for i hvor høj grad projektets samlede udgifter (ankerbudget inkl. risikotillæg) forventes at ligge indenfor

ankerbudgettet inkl. den samlede risikoreserve i forskellige scenarier.

Ovenstående tabel indikerer en tilfredsstillende økonomisk robusthed overfor de identificerede projektri-

sici, hvorfor den eksterne kvalitetssikring ikke har yderligere bemærkninger hertil. Samlet set er det den

eksterne kvalitetssikrings vurdering, at risikoregisteret er ajourført, og at risikoværdierne er valide.

Stikprøvegennemgang og vurdering af projektets risici

Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med stikprøvegennemgangen gransket projektets risiko-

analyser. Et uddrag af resultaterne heraf fremgår i Tabel 5. Det skal bemærkes, at den eksterne kvalitets-

sikring har gennemgået og kontrolleret flere poster end angivet i tabellen, og at disse blot er listet som

konkrete eksempler.

Tabel 5: Udvalgte stikprøver vedr. risikoanalysen

Stikprøve

Risikoværdi

Vurdering af stikprøve

Bemærkninger

Den eksterne kvalitetssikring har spurgt ind til dokumentati-

onen for at reducere defaultværdierne for mængderegule-

ring og tillægsarbejder i de forskellige faser. Vejdirektoratet

har svaret at defaultværdier er reduceret, da de analyser,

der ligger til grund for defaultværdierne indikerer, at usik-

kerheden ift. mængderegulering og tillægsarbejder på

bro/tunnelentrepriser er lavere end for vej/jordentrepriser.

Antagelsen om at alle ledningerne ligger på gæsteprincip-

pet, er blevet påpeget af den eksterne kvalitetssikring, der

har spurgt ind til den budgetmæssige risiko hvis antagelsen

ikke holder. Vejdirektoratet svarer at ledningsbudgettet er

udarbejdet på baggrund af en forudsætning om, at gæste-

princippet finder anvendelse i vejarealer administreret af

Aarhus Kommune. Kommunen har ikke i den hidtidige dialog

givet udtryk for andet. Hvis denne forudsætning ikke holder,

kan en budgetmæssig usikkerhed ikke dække de hermed

forbundne merudgifter. Budgettet må i dette tilfælde udar-

bejdes på ny på baggrund af andre forudsætninger.

Risiko 2: Mængde-

regulering og til-

lægsarbejder

250.0

Gyldig

Risiko 7: Usikkerhed

på omfang og udgift

til ledningsarbejder

0.0

Gyldig

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Risiko 12: Usikker-

hed på jordlogistik

og jordbalance

25.8

Gyldig

Usikkerheden omkring deponeringsudgifterne er meget af-

hængig af om Aarhus Havn kan modtage jord eller ej. Den

eksterne kvalitetssikring har bedt Vejdirektoratet oplyse

konklusionen på deponering af jord ved Aarhus Havn er ble-

vet, samt hvad alternativerne er. Det oplyses at Aarhus Havn

forventer at kunne modtage ren jord samt lettere forurenet

jord for 2028. Det er forudsat at forurenet jord køres til god-

kendt modtageranlæg.

På baggrund af stikprøvegennemgangen af risikoanalyserne er det den eksterne kvalitetssikrings vurde-

ring, at risikoanalyserne er baseret på velovervejede antagelser og valide vurderinger. Risikoanalyserne

vurderes således at være robuste, hvorfor den eksterne kvalitetssikring ikke har yderligere bemærkninger

hertil.

2.3

Samlet vurdering af anlægsoverslag og risikoanalyse

Den eksterne kvalitetssikring af det samlede prisgrundlag, gennemgangen af særligt risikobetonede områ-

der, stikprøvegennemgangen af priser og mængder på tværs af anlægsoverslagets poster, projektets risi-

koanalyse og risikoproces såvel som de forelagte supplerende informationer fra Vejdirektoratet kan op-

summeres i følgende konklusioner:

•

Baggrunden for de erfaringsbaserede enhedspriser vurderes at være tilfredsstillende.

Brugen af sumposter er anvendt i et omfang som tjener opgavens formål. Det anbefales at bruge

flere præcise prishenvisninger og færre arbitrære opdelinger for at tilpasse omkostninger til

overslagsskabeloner

Satserne for PTA accepteres, og vurderes ikke at afvige fra andre PTA-satser brugt i lignende pro-

jekter. Den eftersendte dokumentation for den lavere PTA-sats accepteres ligeledes, da den

stemmer overens med tidligere erfaringsprojekter.

Kvalitetssikringsprocessen har givet anledning til mindre opdateringer af anlægsoverslagene,

herunder uddybende dokumentation prisbegrundelse mv. Ligeledes er enkelte forklaringer præ-

ciseret og/eller uddybet i det øvrige materiale. Den eksterne kvalitetssikring har forholdt sig til

de opdaterede dokumenter, og har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Risikovurderingsprocessen vurderes at være i overensstemmelse med principperne for NAB. Det

vurderes desuden, at den anvendte beregningsmetode med vægtningen af statistiske fordelings-

udfald, er en anerkendt metode og vurderes som gyldig i forhold til beregning af projektets risici.

•

På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at det forelagte anlægsoverslag og

risikoanalyse kan betragtes som værende fyldestgørende og gyldige.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

3 Trafikale effekter og samfundsøkonomi

Marselis Boulevard betjener Aarhus Havn med tilhørende trafik til og fra blandt andet containerterminalen

og Molslinjen. Det er derfor et stort ønske at opretholde så god trafikbetjening i området som muligt. Der

er mange boliger langs Marselis Boulevard. For at få en tilfredsstillende trafikafvikling i anlægsperioden er

der lagt op til et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og Aarhus Kommune.

De gennemførte trafikale konsekvensberegninger af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard er blevet

gennemgået, gransket og vurderet i forbindelse med kvalitetssikringen. De opgjorte trafikale effekter har

væsentlig betydning for den samfundsøkonomiske analyse, da de udgør grundlaget for opgørelsen af bru-

gergevinsterne for projektet.

Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført med Transportministeriets samfundsøkonomiske værk-

tøj TERESA, og følger den samfundsøkonomiske manual for transportområdet.

3.1

Trafikale beregninger

Den eksterne kvalitetssikring har vurderet at niveauerne for de trafikale effekter, indbyrdes sammen-

hænge, samt de korrekte trafikale effekter er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse.

Der er allerede i dag kapacitetsmæssige udfordringer på Marselis Boulevard, men de er begrænset til

spidsbelastningstimerne. Til at belyse virkningerne af projektet i driftsfasen er der opbygget trafikmodel-

scenarier for år 2040 med Aarhus Trafikmodel. Trafikmodellens beregninger bygger på de planlægnings-

mæssige forudsætninger for udviklingen i Aarhus, dvs. den forventede vækst i antallet af boliger og antal-

let af arbejdspladser og deres geografiske fordeling i kommunen. Der beregnes en kraftig vækst i trafik-

ken på 25-45% frem mod 2040. Flere kryds på strækningen vil blive kapacitetsmæssigt udfordrede, og

den tættere trafik vil forventeligt også resultere i flere trafikuheld.

Tunnelbyggeriet vil medføre, at der i lang periode kun ville være to spor for biltrafikken, buslinjerne om-

lægges, nogle kryds ville ikke længere have mulighed for sving og der vil kun være cykelsti i én side. Æn-

dringerne vil dog også medføre, at der flyttes trafik til andre ruter

–

herunder til Skanderborgvej og

Strandvejen. Derfor er det vigtigt at sikre en høj kapacitet i disse kryds og få afsluttet anlægsarbejderne i

disse så tidligt som muligt. Beregningerne viser at tunnelprojektet vil øge det samlede antal kørte kilome-

ter på vejnettet i Aarhus med godt 460.000 km pr år. Den samlede rejsetid vil dog samtidig falde med

370.0000 timer, som formentlig skyldes en mere direkte vej gennem tunnel med højere hastighedsbe-

grænsning, sammenholdt med en tur på den nye Marselis Boulevard i 2040.

Den eksterne kvalitetssikring bemærker, at den trafikale analyse er gennemført på et grundigt og solidt

grundlag og anerkender den af Vejdirektoratet valgte fremgangsmåde.

3.2

Samfundsøkonomisk analyse

I Danmark danner Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse (TERESA) ud-

gangspunkt for konsekvensvurdering af infrastrukturprojekter for transportområdet. Modellen sikrer et

ensartet grundlag for at vurdere og sammenligne de forventede konsekvenser af investeringer på trafi-

kale områder af samfundsmæssig interesse.

Som led i den eksterne kvalitetssikring, er følgende forhold blevet vurderet:

•

Om omkostninger og gevinster er håndteret i overensstemmelse med Transportministeriets

samt Finansministeriets retningslinjer for samfundsøkonomiske beregninger.

Om de opstillede alternativer er relevante og realistiske.

Om tidsgevinster, deriblandt fremskrivning heraf, samt eventuelle konsekvenser ved udsættelse

af projektet er tilstrækkeligt beskrevet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

•

Om niveauerne for omkostninger og gevinster er plausible.

Vurderingerne er gennemført på baggrund af de forelagte dokumenter vedrørende samfundsøkonomi og

de gennemførte beregninger med TERESA-modellen.

Cost-benefit-forholdet

Formålet med den samfundsøkonomiske analyse er at muliggøre en politisk prioritering mellem de forskel-

lige alternativer samt mellem de mange andre investeringsforslag vedrørende den offentlige sektor. Derfor

skal cost-benefit-forholdet, udtrykt som nettonutidsværdi (NNV) og intern rente (IRR) også afspejle den

investeringsbeslutning eller det anlægsprojekt, der forelægges.

Det samlede overblik over de samfundsøkonomiske beregninger for de to basisscenarier fremgår af Tabel

6 nedenfor. Den lave CO2-pris er ca. 1.030 kr. pr. ton i 2030 og 1.460 kr. pr. ton i 2040. Den høje CO2-pris

er 2.120 kr. pr. ton i 2030 og 3.020 kr. pr. ton i 2040.

Tabel 6. Opsummering af de samfundsøkonomiske beregninger for lav og høj CO2-pris (mio. kr.)

Delelement/faktor

Anlægsomkostninger inkl. restværdi

Drifts- og vedligeholdelseseffekter

Brugereffekter (tidsgevinster og kørselsomkostninger)

Gener i anlægsperioden

Eksterne effekter (Støj, luftforurening samt klima/CO2)

Øvrige konsekvenser (afgiftskonsekvenser, arbejdsudbudsgevinster m.v.)

Nettonutidsværdi (NNV)

Intern rente (%)

Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone

Lav CO2-pris

-3.268

-544

1.730

-115

804

-1.333

2,0%

Ikke relevant

Høj CO2-pris

-3.268

-544

1.730

-115

802

-1.335

2,0%

Ikke relevant

Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, viser at projektet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt.

Nettonutidsværdien er negativ og den interne rente er under diskontorenten, som er beregnet til 2%.

Dette er i høj grad grundet anlægsomkostningerne, som har en konteret værdi på -4.090 mio. kr.

Den største positive samfundsøkonomiske effekt er brugereffekterne. Den næststørste er støj, da der vil

være markant færre støjgener langs strækningen, når størstedelen af trafikken rykker under jorden. Bru-

gereffekterne er beregnet til samlet set 1.730 mio. kr., som udgøres af tidsgevinster og kørselsomkostnin-

ger. Den største trafikale gevinst kommer fra tidsgevinster, hvor personbiler, varebiler og lastbiler er in-

kluderet. Tidsgevinsterne, ved at kunne komme frem uden samme mængde trængsel og aflastning af en

stor del af den tunge trafik til havnen, har en gevinst på 1.705 mio. kr. Kørselsomkostninger udgør de re-

sterende 25 mio. kr. i brugereffekter.

Der er foretaget følsomhedsanalyser med +/- 10 pct. på anlægsoverslag og +/- 25 pct. på tidsgevinster for

at teste robustheden af samfundsøkonomien. Analyserne viser, at projektet fortsat ikke er er samfunds-

økonomisk rentabelt under nogle af de fremlagte alternative forudsætninger.

Afslutningsvist finder den eksterne kvalitetssikring afgrænsningen af de eksterne effekter passende i for-

hold til projektets nuværende stade og finder tilgangen til estimering af effekterne korrekt.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Økonomiske forudsætninger

Den eksterne kvalitetssikring har gennemført en vurdering af de økonomiske forudsætninger, herunder

kalkulationsrente, skatteforvridningstab, nettoafgiftsfaktor og kalkulationsperiode.

De anvendte forudsætninger og enhedspriser er baseret på Transportøkonomiske Enhedspriser. Der er an-

vendt enhedspriser for 2024 i 2024-prisniveau, så prisniveauet svarer til prisniveauet for anlægsoversla-

gene. Kalkulationsperioden er som standard sat til 50 år, hvor diskonteringsrenten andrager 3,5 pct. for år

0-35 og 2,5 pct. til 36-70 og 1,5% herefter. Åbningsåret er sat til 2035.

Arbejdsudbudsforvridningen udgik tidligere i 2024 af den samfundsøkonomiske analyse, men den eks-

terne kvalitetssikring bemærkede poster der kunne relateres hertil, som indgik i beregninger for både af-

giftskonsekvenser og arbejdsudbudsforvridning i TERESA-arket. Vejdirektoratet har anerkendt forholdet,

og erklæret at udregningerne bliver separeret og omdøbt for at forbygge fremtidige misforståelser.

Vejdirektoratet oplyser, at der er en række forhold, som p.t. ikke opgøres samfundsøkonomisk, f.eks. tra-

fiksikkerhedseffekten og effekterne fra emissionerne. Vejdirektoratet har ikke inkluderet trafiksikkerheds-

effekten i den samfundsøkonomiske analyse, da beregningen stadig foregår. Det har heller ikke været mu-

ligt for Aarhus trafikmodel at udregne effekterne fra emissionerne, men Vejdirektoratet formoder at der

det er en mindre gevinst.

Samlet set vurderer den eksterne kvalitetssikring, at de økonomiske forudsætninger for de samfundsøko-

nomiske beregninger er gyldige og har ikke yderligere at bemærke.

3.3

Samlet vurdering af de trafikale effekter og den samfundsøkonomiske analyse

Den eksterne kvalitetssikring har vurderet niveauerne for de trafikale effekter, indbyrdes sammenhænge,

samt om de korrekte trafikale effekter er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse. Konklusionerne kan

opsummeres i de nedenfor angivne punkter:

•

Den eksterne kvalitetssikring vurderer at de trafikale analyser og de samfundsøkonomiske bereg-

ninger med TERESA-modellen er gennemført på korrekt vis.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at indregningen af nettoafgiftsfaktoren, kalkulationsren-

ten og kalkulationsperioden er sket på korrekt vis og i overensstemmelse med de af Finansmini-

steriet angivne retningslinjer.

Der er blevet beregnet trafikgevinster, hvilket vurderes at være gjort korrekt og fyldestgørende.

De opgjorte tids- og kørselsgevinster/omkostninger, samt de eksterne omkostninger i forbin-

delse med støj, luftforurening og klima (CO2) vurderes at være opgjort korrekt og i et detalje-

ringsniveau passende til projektets nuværende stade.

•

De samfundsøkonomiske analyser viser at tunnelen under Marselis Boulevard ikke er samfundsøkonomisk

rentabel, da nettonutidsværdien er negativ. Den eksterne kvalitetssikring vurderer samlet set, at de gen-

nemførte trafikale analyser udgør et validt og realistisk grundlag, for belysning af de trafikale konsekvenser.

Den eksterne kvalitetssikring vurderer ligeledes, at de økonomiske forudsætninger er gyldige, samt at cost-

benefit-beregningerne er korrekte og konsistente med normal praksis.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Bilag: Afholdte møder og gransket materiale

Grundlaget for den eksterne kvalitetssikring udgøres af nedenstående møde- og materialeliste.

3.4

Afholdte møder

Følgende møder har været afholdt som en del af den eksterne kvalitetssikring:

Opstartsmøde og gennemgang af projektet med deltagelse af Vejdirektoratet, Transportministe-

riet, SWECO og Deloitte d. 08-04-2024.

1. granskningsmøde (risiko, trafik, geokonstruktioner, støj og vibrationer, konstruktioner, trafik

samt bæredygtighed) med deltagelse af Vejdirektoratet, SWECO og Deloitte d. 29-04-2024.

2. granskningsmøde (Anlægsøkonomi, trafik, geokonstruktioner, støj og vibrationer, konstruktio-

ner, trafik samt bæredygtighed) med deltagelse af Vejdirektoratet, SWECO og Deloitte d. 15-05-

2024.

Foruden ovennævnte møder, har den eksterne kvalitetssikring løbende været i dialog med Vejdirektora-

tet i forbindelse med indhentning af supplerende dokumentation samt afklaring af mindre udestående og

spørgsmål, som ikke har krævet afholdelse af et fælles granskningsmøde.

3.5

Gransket materiale

Nedenstående materiale er blevet gennemgået af Deloitte og/eller SWECO som en del af den eksterne

kvalitetssikring. Dokumenter der indeholder pris- eller mængdebiblioteker er alene blevet gransket af De-

loitte grundet fortrolighed.

Dokumentnavn

Redegørelse

Forudsætningsnotat for anlægsoverslag Marselis

Forudsætningsnotat for drifts- og anlægsfasen (80800-RAD-XXX-NOTA-0009)

Anlægsbudget

Anlægsoverslag, Tunnel, Skitseprojekt november 2023 (80800-RAD-BYGV-RAP-0022.pdf)

Anlægsoverslag (MarselisTunnel-H_Overslag)

Arealerhvervelsesbudget Marselistunnel 11.12.2023

Anlægsoverslag ME

–

anvendt

Ledningsbudget (80800 - Tunnel under Marselis Boulevard-ledningsbudget)

Priser for jordflytning ud af projektet

Cowis Tunneloverslag 28.11.2023

Prisbibliotek (MarselisTunnel_PBibl)

Mængdebibliotek (MarselisTunnel_MBibl)

Mængdebibliotek med udregninger (MarselisTunnel_MBibl)

Mængder for etablering af nyt vejanlæg på terrænoverflade (80800-RAD-VEJ-MGD-0002)

Mængdeudregninger (80800-RAD-VEJ-MGD-0001Rev28.11.2023)

Mængdeudregninger opdateret (80800-RAD-VEJ-MGD-0001OAG

Anlægsoverslag Tunnel (v4.7.09-condensed)

10-04-2024

12-04-2024

10-04-2024

03-05-2024

25-04-2024

10-04-2024

Dato for modtagelse

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Orientering om offentlig høring af miljøkonsekvensvurdering af anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, fra transportministeren

Eksisterende bygværkers tilstand og bæreevne (80800-RAD-BYGV-RAP-0021.pdf)

Eksisterende bygværkers tilstand og bæreevne (80800-RAD-BYGV-RAP-0008.pdf)

Beregninger, tunnelkonstruktioner (80800-RAD-BYGV-RAP-0012.pdf

Eksisterende bygværkers tilstand og bæreevne bilag (80800-RAD-BYGV-RAP-0021.pdf)

Erfaringspriser signalanlæg

Prisdokumentation spuns og rækværk

Færdselsregulerende foranstaltninger i anlægsoverslag

MarselisTunnel-T_Overslag (opdateret PTA)

Prisdokumentation fortov

Risikoanalyse

Risikorapport (Januar 2024 - Risikorapport 80800___Tunnel_under_Marselis_Boulevard_Aarhus_Kom-

mune)

Teknisk løsning, trafikafvikling og vej

Teknisk notat vedrørende støj (80800-RAD-MILJ-NOTA-0012.pdf)

Afvandingsteknisk beskrivelse (80800-RAD-AFV-NOTA-0003)

Designbasis for tunnel og bygværker (80800-RAD-BYGV-RAP-0002)

Tunnelteknisk beskrivelse (80800-RAD-BYGV-RAP-0009)

Anlægslogistik (80800-RAD-BYGV-RAP-0016)

Tegning der viser inddeling i anlægsfelter (80800-RAD-BYGV-TEGB-0005.pdf)

Orienterende geoteknisk undersøgelsesrapport (80800-RAD-GEO-RAP-0002)

Hydrogeologisk rapport (80800-RAD-GEO-RAP-0003)

Vejteknisk beskrivelse (80800-RAD-VEJ-NOTA-0002)

Anlægstidsplan (80800-RAD-XXX-TID-0001.mpp)

Anlægstidsplan (80800-RAD-XXX-TID-0002.mpp)

Tegninger for Bygværk (36 filer)

Tegninger for Vejprojekt (19 filer)

Miljøkonsekvensvurdering (natur, miljø, bæredygtighed, støj m.v.)

Æstetisk rapport (80800-RAD-AES-RAP-0009)

Miljø- og naturkortlægning af eksisterende forhold (80800-RAD-MILJ-RAP-0001.pdf)

Miljøkonsekvensrapport (80800-RAD-MILJ-RAP-0003.pdf)

Natura 2000-Væsentlighedsvurdering (80800-RAD-MILJ-RAP-0003.pdf)

Trafikale analyser og samfundsøkonomi

Baggrundsnotat - Samfundsøkonomi

TERESA-6-0 2024 Marselis v2 uden forvridning

Trafikafvikling i anlægsfasen - del 1 (80800-RAD-TRA-NOTA-0011)

Trafikafvikling i anlægsfasen - del 2 (80800-RAD-TRA-NOTA-0014)

03-05-2024

15-05-2024

10-04-2024

22-04-2024

10-04-2024