Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2931307_0001.png
Retlige rammer for større
infrastruktur- og VE-projekter
- planlægning, høring og prøvelse
Oplæg for Transportudvalgets arbejdsgruppe
om effektive processer for godkendelse af
anlægs- og byggeprojekter
22. oktober 2024
Thomas Haugsted, cand.jur., ph.d.-stipendiat i
miljøret, Det Juridiske Fakultet, KU
[email protected]
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0002.png
06-11-2024
2
Overblik
•
Planloven
–
regler om kommuneplaner og lokalplaner og høring af offentligheden
•
•
•
•
•
•
•
Miljøvurderingsloven
–
regler om miljøvurdering af projekter og af planer og programmer,
herunder om høring af offentligheden
VE-loven
–
særlige regler om borgerinddragelse ved vedtagelse af VE-projekter
VE III-direktivet
(2023/2413)
–
nye regler, der skal fremskynde tilladelsesprocedurerne fsva. VE-
projekter, herunder om sagsbehandlingsfrister og om fravigelse af bl.a. VVM -direktivets regler
Særligt om
anlægslove
Overordnet om offentlighedens adgang til
rekurs- og domstolsprøvelse
Der findes ingen retlige
definitioner af ”større infrastruktur-
og VE-projekter”.
Kan dække over
flere
forskellige kategorier af projekter omfattet af f.eks. VVM-direktivet.
Ved siden af ovenstående regelsæt gælder forvaltningslovens almindelige regler om partshøring samt evt.
særregler om naboorientering (fx planlovens
§
20 ved lokalplandispensation) og lign.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0003.png
06-11-2024
3
Planloven
–
krav om planlægning
Som udgangspunkt er det
myndighedens egen beslutning,
om den ønsker at gennemføre planlægning.
I visse tilfælde
kræver lovgivningen
dog udarbejdelse/ændring af planer, før der gives tilladelse til eller
gennemføres projekter. Særlig relevant for større infrastruktur - og VE-projekter er:
1. Lokalplanpligt efter planlovens
§
13, stk. 2
•
•
Gælder ved ”større udstykninger eller
større bygge- eller anlægsarbejder”.
Ifølge Bolig- og Planstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (2022) vil
vindmøller som udgangspunkt udløse lokalplanpligt, hvis der er tale om etablering af større vindmøller i et område,
hvor der ikke i forvejen findes vindmøller.
2. Vindmøller kan kun opstilles inden for områder, der er udpeget hertil i kommuneplanens retningslinjer, jf.
§
2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019
3. Nødvendig ændring af eksisterende planlægning
–
f.eks. lokalplan eller havplan
–
hvis den påtænkte
arealanvendelse vil være i strid med det gældende plangrundlag, og der ikke kan dispenseres herfra.
SMV-direktivet
kræver ikke i sig selv, at der udarbejdes planer
–
men når der foreligger en plan i direktivets
forstand, skal direktivets regler om miljøvurdering, høring mv. overholdes (herom senere).
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0004.png
06-11-2024
4
Planloven
–
krav om høring
Forslag til kommuneplan(tillæg)
•
•
UP:
Høringsfrist på mindst 8 uger (planlovens
§
24, stk. 3)
U:
Mindst 4 uger for mindre ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper (planlovens
§
24, stk. 4)
Forslag til lokalplan
•
•
UP:
Høringsfrist på mindst 4 uger (planlovens
§
24, stk. 5)
U:
Mindst 2 uger for forslag til lokalplaner af mindre betydning (planlovens
§
24, stk. 6)
Planlovens § 24, stk. 7:
“Ved
fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er
passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og
opnå reel deltagelse i processen.”
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0005.png
06-11-2024
5
Miljøvurderingsloven (SMV
–
planer og programmer)
SMV
= strategisk miljøvurdering.
Stammer fra EU’s
SMV-direktiv
(2001/42). Er i
Danmark implementeret i miljøvurderingsloven.
Hovedformål
•
•
At kvalificere myndighedernes
beslutningsgrundlag for at undgå senere
uforudsete miljøpåvirkninger
At inddrage den berørte offentlighed på et
tidligt tidspunkt
Anvendelsesområde:
”Plan” eller ”program”,
(1) der er udarbejdet af myndighed (evt. mhp. på
vedtagelse via lovgivningsprocedure),
(2)
som ”kræves” ifølge love og administrative
bestemmelser
[skal ikke forstås bogstaveligt],
og
(3) som fastlægger rammerne for fremtidige
tilladelser til projekter (eller omfattes af
habitatdirektivets art. 6, stk. 3).
Omfatter bl.a. kommuneplaner og lokalplaner, men i
visse tilfælde også generel regulering, herunder
lovforslag (herom senere).
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0006.png
06-11-2024
6
Miljøvurderingsloven (VVM
–
projekter)
VVM
= vurdering af virkninger på miljøet
Stammer fra EU’s
VVM-direktiv
(2011/92) (ændret i
2014). Er i Danmark implementeret navnlig i
miljøvurderingsloven, men også i særlove på
TRM’s
område (vejloven, jernbaneloven, havneloven).
Hovedformål
•
•
At kvalificere myndighedernes
beslutningsgrundlag for at undgå senere
uforudsete miljøpåvirkninger
At inddrage den berørte offentlighed
Ifølge lovprogram 2024/25 forventes
(Feb II) fremsat forslag om at forkorte
høringsperioden til mindst 30 dage.
Anvendelsesområde:
(1) ”Projekter”, der (2) omfattet
af lovens bilag 1 eller 2.
Af relevans for større infrastruktur- og VE-projekter er især:
•
Anlæg til ”jernbanefjerntrafik”, motorveje og
motortrafikveje samt firesporede veje med længde på
mindst 10 km (bilag 1, pkt. 7)
Anlæg af jernbaner (bilag 2, pkt. 10.c)
Anlæg af veje (bilag 2, pkt. 10.e)
Alle vindmølleprojekter, bortset fra husstandsmøller
(bilag 2, pkt. 3.j)
Industrianlæg til fremstilling af elektricitet (bilag 2, pkt. 3.a)
•
•
•
•
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0007.png
06-11-2024
7
VE-loven
–
borgerinddragelse
Opstillers afholdelse af offentligt møde
•
•
VE-loven indeholder forskellige kompensationsordninger for borgere, der påvirkes af VE -projekter
på land og på havet (værditabsordning, salgsoption, VE-bonus mv.).
VE-lovens
§
9: Den, der ønsker at opstille VE-anlæg, skal afholde
et offentligt møde,
hvor der
redegøres for konsekvenserne for omkringliggende beboelsesejendomme, og hvor Energistyrelsen
oplysninger om kompensationsordningerne.
Tidsfrister
•
For
VVM-pligtige
VE-projekter: Mødet afholdes i høringsperioden for miljøkonsekvensrapporten
og senest 4 uger før høringsfristen (§ 9, stk. 2, nr. 1)
•
Dog for havvindmøller: Senest 8 uger efter etableringstilladelse efter VE -lovens
§
25 (§ 9, stk. 2, nr. 5)
•
For
ikke-VVM-pligtige
VE-projekter: Mødet afholdes inden 8 uger efter kommunens VVM-
screeningsafgørelse (eller indgivelse af ansøgning om byggetilladelse) (§ 9, stk. 2, nr. 2-3)
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0008.png
06-11-2024
8
Relevante ændringer med VE III-direktivet (2023/2413)
Direktiv 2023/2413 om ændring af VE-direktivet (2018/2001)
•
•
•
➢
Implementeringsfrist:
21. maj 2025
(dog 1. juli 2024 for visse dele)
Områder til fremskyndelse af vedvarende energi
skal være udpeget senest den
21. februar 2026
•
Dansk model for områdeudpegning forventes fastlagt i efteråret 2024 (jf. lovforslag nr. L 165 (2023-24), alm. bem., s. 13)
Lov nr. 673 af 11. juni 2024 om ændring af VE-loven: Klima-, energi- og forsyningsministeren har fået
bred
bemyndigelseshjemmel
til at vedtage de nødvendige regler.
”Nødforordningen” (2022/2577) ophørte den 30. juni 2024, dog gælder enkelte dele indtil den 30. juni 2025
.
Hovedindhold
•
Medlemsstaterne udpeger
særligt egnede ”fremskyndelsesområder” (accelerationsområder)
for VE-projekter
og for
net- og lagringinfrastruktur. Udpegningen kræver
miljøvurdering efter SMV-direktivets regler
(og evt.
konsekvensvurdering af habitatdirektivet fsva. påvirkning af Natura 2000-områder).
Ansøgning om
VE-projekter inden for disse områder
er undergivet kortere sagsbehandlingsfrister og lempede
tilladelseskrav. VE-projektet fritages som udgangspunkt for miljøvurderingskrav efter VVM -direktivet, herunder direktivets
krav om offentlig høring, samt for konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3.
I stedet gennemføres en
særlig screeningsproces
efter VE-direktivet,
der skal fastslå, om der er ”stor sandsynlighed for
væsentlige uforudsete skadelige virkninger”, som ikke kan afbødes med foranstaltninger fastsat for fremskyndelsesområdet.
o
o
Er det tilfældet
→
miljøvurdering efter VVM-direktivet + evt. konsekvensvurdering efter habitatdirektivet (6 måneder, maks. 1 år)
Medmindre
der foreligger ”begrundede omstændigheder”, som gør, at VE
-projektet alligevel kan undtages fra miljøvurdering og
konsekvensvurdering, men forudsat at der iværksættes afbødende foranstaltninger eller betales økonomisk kompensation.
•
•
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0009.png
06-11-2024
9
Særligt om anlægslove
–
VVM
Projekter, der vedtages af Folketinget ved anlægslov,
skal i princippet overholde samme lovregler
som
projekter besluttet administrativt. Da anlægsloven udgør en projektgodkendelse, indeholder loven dog normalt
regler om fravigelse af andre (danske) love
–
f.eks. natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen og planloven.
Derimod kan
EU-regler som udgangspunkt ikke fraviges,
medmindre EU-reglerne selv giver mulighed herfor.
VVM-direktivets artikel 2, stk. 5:
”Med
forbehold af artikel 7 [om høring af andre stater] kan medlemsstaterne
i tilfælde, hvor et projekt
vedtages ved en særlig national lov, fritage dette projekt fra de i dette direktiv fastlagte bestemmelser om
offentlig høring, forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.
Fra den 16. maj 2017 underretter
medlemsstaterne hvert andet år Kommissionen om alle anvendelser af denne fritagelse.”
•
•
•
Reglen indebærer, at projekt tilladt ved anlægslov kan
fritages fra reglerne om høring af offentligheden
i
VVM-direktivets art. 6 (men ikke fra regler om høring af myndigheder og andre stater).
Dog på betingelse af, at
direktivets mål nås gennem lovgivningsprocessen,
dvs. at direktivets øvrige krav
skal fortsat overholdes, og at lovgiver skal have tilstrækkelige oplysninger til rådighed.
I Danmark er det almindelig praksis at gennemføre offentlig høring
af udkast til anlægslove gennem
Høringsportalen i overensstemmelse med Justitsministeries lovkvalitetsvejledning (nov. 2023). Normalt
gennemføres også offentlig høring over miljøkonsekvensrapporten
–
se fx vedr. Lynetteholm:
https://www.trafikstyrelsen.dk/arbejdsomraader/miljoevurdering/oevrige -omraader/lynetteholm.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0010.png
06-11-2024
10
Særligt om anlægslove
–
SMV
Et særligt spørgsmål,
om anlægslove (og andre love) kan udgøre en ”plan” omfattet af krav om
miljøvurdering efter SMV-direktivet regler.
Dette forudsætter, at anlægsloven opfylder kriterierne i SMV -
direktivets planbegreb (nævnt ovenfor på dias 5).
Den danske stats fortolkning af SMV-direktivets planbegreb i denne sammenhæng er udtrykt i Miljø- og
Fødevareministeriets notat fra februar 2018 ”Miljøvurdering
af generel regulering
–
miljøvurderingsdirektivets
plan- og programbegreb i lyset af EU-dommen i sag C-290/15,
D’Oultremont”.
➢
Se
MOF 2017-18, alm. del, bilag 293.
”Miljø-
og Fødevareministeriet vurderer, at betingelsen med hensyn til nationale love indebærer følgende:
1.
Love, der vedtages til opfyldelse af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse, må som udgangspunkt anses for at indgå i et
normativt hierarki og vil således være ”krævet” i henhold til den forpligtelse, de vedtages til opfyldelse af. Sådanne love v
il
således principielt kunne være omfattet af kravet om forudgående miljøvurdering, forudsat at direktivets betingelser i øvrigt
er opfyldt, jf. dog nedenstående modifikation med hensyn til direktivnære implementeringer.
Love, der ikke følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse, og som således er rene nationale anliggender, vil ikke
indgå i et normativt hierarki. Sådanne love vil dermed efter Miljø - og Fødevareministeriets vurdering ikke opfylde kravet om
at være ”krævet” og vil følgelig falde uden for plan-
og programbegrebet. Dette gælder uanset lovens nærmere karakter
.”
2.
EU-Kommissionen har mundtligt tilkendegivet, at man ikke umiddelbart er enig i pkt. 2.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 33: Præsentation fra TRU arbejdsgruppens ekspertmøde 22/10-24 om de lovgivningsmæssige rammer for infrastruktur- og VE-projekter
2931307_0011.png
06-11-2024
11
Offentlighedens adgang til rekurs- og domstolsprøvelse
Generelt om adgang til administrativ rekurs (klage) og domstolsprøvelse
•
Normalt findes administrativ klageadgang (til fx Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet, Energiklagenævnet)
➢
➢
➢
➢
Klageberettiget er normalt alle med væsentlig og individuel interesse i sagen + e.o. miljøorganisationer og lign.
Klagefristen er normalt 4 uger fra afgørelsen.
Som hovedregel har klage ikke automatisk opsættende virkning, men klagenævnet kan bestemme andet.
Der gælder ingen almindelige tidsfrister for klagesagsbehandlingen.
•
Adgang til domstolsprøvelse, forudsat at sagsøger har retlig interesse ( e.o. også miljøorganisationer og lign.).
Normalt en søgsmålsfrist på 6 måneder fra afgørelsen. Undtagelsesvist adgang til opsættende virkning (se ndf.).
Særligt vedr. anlægslove
•
Ingen administrativ klageadgang (da kun forvaltningsafgørelser kan påklages).
•
•
Adgang til domstolsprøvelse af anlægslovens lovlighed, forudsat at sagsøger har retlig interesse ( e.o. også
miljøorganisationer og lign.). Ingen søgsmålsfrist for anfægtelse af loven.
Opsættende virkning kan gives ”helt undtagelsesvist”, hvis der efter en foreløbig vurdering er rimeligt grundlag
for
påstanden, og en afvejning skadevirkningerne ved ikke at meddele opsættende virkning opvejer hensynet til det
offentliges interesse i at fortsætte projektet.
➢
Fra retspraksis:
UfR 1995.634 H
(Øresundsforbindelsen, ikke opsættende virkning),
UfR 2012.2572 H
(vindmølletestcenter ved
Østerild, ikke opsættende virkning) og
MRF 2024.88 Ø
(Lynetteholm, ikke opsættende virkning)