TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.), fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og

lov om vejafgift

(Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse

af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som æn-

dret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov

nr. 1570 af 12. december 2023 og lov nr. 661 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

Efter § 120 b indsættes før overskriften før § 121:

»§ 120 c.

Sund & Bælt Holding A/S varetager opgaver vedrørende op-

krævning af forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter på transportmini-

sterens område i tilfælde, hvor såvel føreren som andre, der måtte hæfte for

kontrolafgiften, og det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er

begået, er hjemmehørende i udlandet. Sund & Bælt Holding A/S kan med

henblik herpå afvise at give motordrevne køretøjer, hvortil der er knyttet

forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter, adgang til passage af faste for-

bindelser (broer og tunneler).

Stk.2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævnings-

ordningens administration, herunder om sagernes oversendelse til opkræv-

ning, opkrævningsperiodens varighed og afregningsprocedurer.

Stk. 3.

Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren

bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for opkrævning af

forfaldne køretøjsrelaterede bøder for overtrædelse af regler på Transport-

ministeriets område. Fastsættelse af regler efter stk. 2 om opkrævning af

forfaldne køretøjsrelaterede bøder sker efter forhandling med justitsministe-

ren.

Stk. 4.

Reglen i stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse med hensyn til førere,

der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 5.

Transportministeren kan efter forhandling med den relevante res-

sortminister fastsætte regler om, at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for

opkrævning af forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter på an-

dre ministerområder.«

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.), fra transportministeren

§2

I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund & Bælt Holding A/S, som ændret

ved § 2 i lov nr. 808 af 9. juni 2020 og § 17 i lov nr. 1797 af 28. december

2023, foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 2,

indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og regler fastsat i medfør

af stk. 9«.

§ 16

indsættes som stk. 9:

»Stk. 9.

Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse af dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på køretø-

jer for benyttelse af vejinfrastrukturer, som senest ændret ved Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om ændring

af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår af-

gifter på køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.«

Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»§ 16 a.

Sund & Bælt Holding A/S kan afvise at give motordrevne køre-

tøjer adgang til passage af faste forbindelser (broer og tunneler) i tilfælde,

hvor der til køretøjet er knyttet forfaldne fordringer vedrørende manglende

betaling for benyttelse af forbindelserne, hvis såvel føreren som andre, der

måtte hæfte for de pågældende fordringer, og det motordrevne køretøj, med

hvilket passage uden retmæssig betaling er foretaget, er hjemmehørende i

udlandet.«

§ 17 a, stk. 1,

indsættes som 3. pkt.:

»Sund & Bælt Holding A/S kan anvende fast og mobilt vejsideudstyr til

overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk registrering af

nummerplader, i det omfang det er nødvendigt for at udøve passagenæg-

telse efter § 16 a eller varetage selskabets opgaver efter reglerne om op-

krævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter i færdselsloven

og forskrifter udstedt i medfør heraf.«

§ 17 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »miljøzoneordningen og vejafgiftsordnin-

gen« til: »miljøzoneordningen, vejafgiftsordningen, passagenægtelse efter §

16 a og færdselslovens opkrævningsordning for køretøjsrelaterede bøder og

kontrolafgifter«.

§ 17 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »miljøzoneordningen og vejafgiftsordnin-

gen« til: »miljøzoneordningen, vejafgiftsordningen, passagenægtelse efter §

16 a og færdselslovens opkrævningsordning for køretøjsrelaterede bøder og

kontrolafgifter«.

§3

I lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 1,

ændres »der« til: »som«.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Opkrævning ved passagenægtelse ved Sund & Bælt Holding

A/S

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Implementering af eurovignetdirektivet i relation til betalingen

på vejforbindelsen over Storebælt

Gældende ret

Eurovignetdirektivets indhold

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftslovens

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 5

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Ved lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift er der indført en ny kilometer-

baseret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft den 1. januar 2025. Sund &

Bælt Holding A/S har fået til opgave at opkræve vejafgiften og føre kontrol

med vejafgiftsordningens overholdelse på vegne af staten.

Manglende overholdelse af vejafgiftsordningens regler straffes med bøde.

Hvis førere og transportvirksomheder får den opfattelse, at idømte bøder for

manglende betaling af vejafgiften ikke inddrives, og konsekvensen af en

idømt bøde derfor udebliver, kan det få stor betydning for efterlevelsen af

vejafgiftsordningen. Det er derfor vigtigt, at idømte bøder inddrives effek-

tivt.

Det samme gør sig gældende for andre køretøjsrelaterede kontrolafgifter og

bøder.

Gældsstyrelsen står for at inddrive gæld for offentlige myndigheder i Dan-

mark, herunder blandt andet ubetalte kontrolafgifter og bøder.

Inddrivelse af ubetalte kontrolafgifter og bøder for forseelser, der er begået

af udenlandske førere, er en særlig udfordring, da Gældsstyrelsen i disse

tilfælde har begrænsede muligheder.

Lovforslaget har derfor til formål at sikre en effektiv opkrævning af køre-

tøjsrelaterede kontrolafgifter og bøder ved at give Sund & Bælt Holding A/S

mulighed for at nægte udenlandske køretøjer passage af faste forbindelser,

hvis der til køretøjet er knyttet forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter

og bøder.

Lovforslaget har endvidere til formål at give Sund & Bælt Holding A/S mu-

lighed for i opkrævningsøjemed at udøve passagenægtelse af fast forbindel-

ser for udenlandske køretøjer, der tidligere har benyttet forbindelserne uden

retmæssig betaling herfor.

Som nævnt straffes overtrædelse af regler om den nye kilometerbaserede

vejafgift med bøde. Det vil være skadeligt for vejafgiftsordningens legitimi-

tet, hvis det kan svare sig økonomisk at unddrage sig vejafgiften. Det vil

også have betydning for den forventede klimaeffekt ved ordningen, hvis in-

citamentet til brug af mindre CO2-udledende køretøjer ikke er til stede.

Disse forhold taler for, at der af præventive hensyn bør være bedre sammen-

hæng mellem vejafgiftslovens takster og bøden for ikke at betale vejafgif-

ten.

Lovforslaget har derfor til formål at forhøje den vejledende bødestørrelse

for overtrædelse af vejafgiftslovens regler.

Betalingen, som opkræves for passage af Storebæltsforbindelsen, er omfat-

tet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på

køretøjer for benyttelse af vejinfrastrukturer, som senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om æn-

dring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt an-

går afgifter på køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (herefter eu-

rovignetdirektivet), og der skal derfor fastsættes regler, der sikrer, at direk-

tivet implementeres korrekt, og dermed at taksterne fastsættes i henhold til

direktivets bestemmelser. Lovforslaget har derfor endelig til formål at ind-

føre en bemyndigelsesbestemmelse i Sund & Bælt-loven, der sikrer dette.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opkrævning ved passagenægtelse ved Sund & Bælt Holding A/S

2.1.1. Gældende ret

Ifølge § 15 e, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 48

af 12. januar 2024 med senere ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven),

varetager Sund & Bælt Holding A/S opgaver vedrørende kontrol af køretø-

jer i de miljøzoner, som kan etableres efter reglerne i miljøbeskyttelseslo-

vens kapitel 2 f. Det drejer sig om opgaver vedrørende automatisk

registrering af nummerplader til brug for håndhævelse overfor afgiftsplig-

tige, der ikke lever op til miljøzonekravene og understøttelse af Miljøstyrel-

sens sagsbehandling.

Det fremgår af § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift

(herefter vejafgiftsloven), at Sund & Bælt Holding A/S på vegne af staten

opkræver vejafgifter efter vejafgiftsloven gennem salg af rutebilletter og

ved anvendelse af køretøjsudstyr. Bestemmelserne betyder, at Sund & Bælt

Holding A/S fungerer som vejafgiftsopkræver.

Endvidere fremgår det af vejafgiftslovens § 6, stk. 4, at Sund & Bælt Hol-

ding A/S fører kontrol med, at reglerne i vejafgiftsloven overholdes, og at

kontrollen foretages digitalt (digital håndhævelse).

Det følger af vejafgiftslovens § 18, stk. 2, at skatteministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttrædelse af § 6, stk. 4. På tidspunktet for dette lovforslags

fremsættelse er ikrafttrædelsestidspunktet for vejafgiftslovens § 6, stk. 4,

endnu ikke fastsat. Af bemærkningerne til vejafgiftslovens § 18, jf. Folke-

tingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 74 som fremsat, side 743,

følger dog, at det er hensigten, at skatteministeren vil fastsætte tidspunktet

for ikrafttrædelse af § 6, stk. 4, til den 1. januar 2025.

Sund & Bælt Holding A/S er et dansk, statsejet holdingselskab, som vareta-

ger den overordnede styring af aktiviteterne i datterselskaberne.

Lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund & Bælt Holding A/S med senere æn-

dringer (herefter Sund & Bælt-loven) fastlægger Sund & Bælt-koncernens

retlige ramme for udøvelse af de aktiviteter, som selskaberne i koncernen er

blevet pålagt. Det omfatter bl.a. ejerskabet af koncernens selskaber og regu-

lering af selskabernes aktiviteter, herunder drift og vedligeholdelse af sel-

skabets infrastrukturanlæg og selskabets opgaver i relation til miljøzoneord-

ningen og vejafgiftsordningen.

Det fremgår af Sund & Bælt-lovens § 1, stk. 5, at Sund & Bælt Holding A/S

kan varetage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som pålægges sel-

skabet ved lov eller i henhold til lov, herunder i relation til vejafgiftsordnin-

ger, miljøzoneordninger samt information om disse.

Det følger af bemærkningerne til Sund & Bælt-lovens § 1, stk. 5, jf. Folke-

tingstidende 2019-20 (2. samling), tillæg A, L 170 som fremsat, side 37, at

der ved regulering af vejtrafik bl.a. forstås opgaver vedrørende vejafgifts-

ordninger, miljøzoneordninger eller betalingshåndteringsopgaver i øvrigt,

hvor Sund & Bælt Holding A/S’ kompetencer kan udnyttes. Bestemmelsen

er ikke begrænset hertil, og selskabet vil således kunne varetage andre op-

gaver i relation til regulering af vejtrafik, hvis en sådan opgave bliver hen-

lagt til selskabet ved lov eller i henhold til lov.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til Sund & Bælt-lovens § 1, stk.

5, jf. 2019-20 (2. samling), tillæg A, L 170 som fremsat, side 37, at hvis det

ved lov eller i henhold til lov besluttes, at Sund & Bælt Holding A/S skal

varetage en konkret opgave vedrørende regulering af vejtrafik, skal selska-

bet varetage denne opgave i overensstemmelse med den lov, hvorefter op-

gaven bliver henlagt til selskabet, herunder i relation til databeskyttelse og

eventuelt udstedelse af administrativt bødeforelæg eller kontrolafgift.

Bestemmelsen i § 1, stk. 5 har således ifølge bemærkningerne ikke selv-

stændigt indhold i relation til indførelse af f.eks. opkrævningsordninger,

men er alene en udvidelse af selskabets retlige ramme, hvorefter selskabet

har mulighed for at varetage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som

fastsættes i anden lovgivning, og hvor varetagelsen derigennem delegeres

til selskabet.

Endelig følger det af Sund & Bælt-lovens § 1, stk. 5, at Sund & Bælt Hol-

ding A/S kan overlade opgaver vedrørende regulering af vejtrafik til selska-

bets datterselskaber.

Ifølge Sund & Bælt-lovens § 8, stk. 2, kan transportministeren give Sund &

Bælt Holding A/S generelle og specielle instrukser for udøvelsen af selska-

bets virksomhed om spørgsmål af væsentlig betydning.

Sund & Bælt-lovens § 17 a indeholder de persondataretlige hjemler, som

Sund & Bælt Holding A/S er blevet tildelt til brug for selskabets varetagelse

af opgaver i relation til miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen.

Det fremgår af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at Sund & Bælt

Holding A/S kan foretage automatisk registrering af nummerplader i rela-

tion til selskabets opgaver efter reglerne om miljøzoneordningen i miljøbe-

skyttelsesloven. Ifølge § 17 a, stk. 1, 2. pkt., kan Sund & Bælt Holding A/S

i relation til selskabets opgaver efter reglerne om vejafgiftsordningen i vej-

afgiftsloven anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder

tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader, på det afgifts-

belagte vejnet med henblik på at understøtte afgiftsopkrævningen.

Af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det videre, at Sund & Bælt Holding A/S

kan indsamle og behandle personlysninger, når det er nødvendigt af hensyn

til udførelsen af selskabets opgaver i forbindelse med miljøzoneordningen

og vejafgiftsordningen. Endvidere følger det af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at sel-

skabet under samme betingelser som nævnt i stk. 2, 1. pkt., kan indsamle

oplysninger i Køretøjsregistreret, herunder personnumre og beskyttede

navne- og adresseoplysninger, og behandle disse.

Endelig kan selskabet efter § 17 a, stk. 5, foretage tv-overvågning af vejare-

aler og tekniske anlæg i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende mil-

jøzoneordningen og vejafgiftsordningen og foretage registrering og opbeva-

ring af billeder. Der skal ved skiltning eller på anden tydelig måde gives

oplysninger herom.

Sund & Bælt Holding A/S har således efter gældende ret ikke adgang til at

foretage overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk registrering

af nummerplader, med det formål at varetage opgaver med opkrævning af

forfaldne køretøjsrelaterede bøder og afgifter eller med henblik på opkræv-

ning af egne fordringer.

Sund & Bælt Holding A/S har ligeledes ikke efter gældende ret adgang til i

opkrævningsøjemed af nægte passage af faste forbindelser for køretøjer, der

tidligere har benyttet forbindelserne uden retmæssig betaling herfor.

Gældsstyrelsen står for at inddrive gæld for offentlige myndigheder i Dan-

mark, herunder blandt andet ubetalte kontrolafgifter og bøder, jf. § 2, stk. 1,

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063

af 26. september 2024 med senere ændringer (herefter gældsinddrivelseslo-

ven). Gældsstyrelsen er således restanceinddrivelsesmyndighed for gæld til

det offentlige. Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden

af fordringshaveren efter reglerne i gældsinddrivelsesloven, når fordrings-

haveren ikke har haft held med at opkræve fordringen.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser

Opkrævning og inddrivelse af gæld hos skyldnere, der er hjemmehørende i

udlandet, er væsentligt mindre effektiv end opkrævning og inddrivelsen hos

danske skyldnere. Det gælder også i forhold til idømte bøder og kontrolaf-

gifter, som udlændinge under ophold i Danmark er blevet idømt eller pålagt

for overtrædelse af danske regler. I forhold til inddrivelse skyldes det blandt

andet, at Gældsstyrelsen i disse tilfælde ikke råder over de samme inddri-

velsesmidler, herunder blandt andet mulighed for lønindeholdelse, modreg-

ning i overskydende skat og foretagelse af udlæg via de danske fogedretter.

Det er ikke alene vigtigt for den præventive effekt af bøder og kontrolafgif-

ter på færdselsområdet, at de bagvedliggende regler er underlagt en effektiv

kontrol og håndhævelse. Det er tilsvarende vigtigt, at idømte bøder og på-

lagte kontrolafgifter også kan opkræves og inddrives effektivt. Hvis det ikke

er tilfældet, kan det føre til en oplevelse af, at det er konsekvensfrit at und-

lade at betale skyldige bøder og afgifter, hvilket kan medføre, at udenland-

ske førere og transportvirksomheder vil være langt mindre tilbøjelige til at

efterleve reglerne under ophold i Danmark.

I forhold til transporterhvervet giver det også anledning til ulige konkurren-

cevilkår, at udenlandske chauffører og transportvirksomheder i praksis ikke

er underlagt de samme opkrævnings- og inddrivelsesmuligheder som dan-

ske chauffører og transportvirksomheder.

Særligt i forhold til den nye kilometerbaserede vejafgift, der er indført ved

lov nr. 763 af 13. juni 2023 om vejafgift, og som træder i kraft den 1. januar

2025, er en effektiv opkrævning og inddrivelse af idømte bøder for mang-

lende betaling af afgiften væsentlig for efterlevelsen af vejafgiftsordningen.

Tilsvarende er der allerede udfordringer med at opkræve og inddrive de kon-

trolafgifter, som Færdselsstyrelsen udsteder til udenlandske chauffører for

manglende efterlevelse af parkeringsbestemmelserne på de statslige raste-

pladser på motorvejsnettet, herunder bestemmelsen om tidsbegrænset par-

kering på 25 timer for lastbiler.

Transportministeriet finder derfor, at der bør indføres tiltag, der sikrer en

mere effektiv opkrævning af udenlandske føreres forfaldne køretøjsrelate-

rede bøder og kontrolafgifter.

Sund & Bælt Holding A/S har i forbindelse med driften af de faste forbin-

delser over Storebælt og Øresund og varetagelse af opgaverne med at kon-

trollere køretøjer i miljøzoner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 e, opnået

kompetencer og erfaring med at opkræve brugerafgifter og udføre kontrol-

ler, herunder ved brug af automatisk nummerpladegenkendelse (herefter

ANPG-teknologi), hvor kameraer tager billeder af køretøjet og dets num-

merplader.

Sund & Bælt Holding A/S er på den baggrund tillige blevet tildelt opgaven

med opkrævning og kontrol med den nye vejafgiftsordning for kilometerba-

seret vejafgift, jf. vejafgiftslovens § 6, stk. 4, og §§ 7 og 8. Sund & Bælt

Holding A/S vil som led heri også skulle understøtte Færdselsstyrelsens

sagsbehandling i forbindelse med udstedelse af administrative bødeforlæg

for manglende overholdelse af vejafgiftslovens regler.

Transportministeriet vurderer derfor, at Sund & Bælt Holding A/S’ kompe-

tencer og erfaringer med fordel kan benyttes til at understøtte en mere ef-

fektiv opkrævning af forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter.

Det er i den forbindelse Transportministeriets vurdering, at det vil være et

effektivt opkrævningstiltag at give Sund & Bælt Holding A/S’ adgang til at

nægte udenlandske køretøjer passage af faste forbindelser, hvis der til køre-

tøjet er registreret forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter. Ad-

gang til passage vil i sådanne tilfælde kun skulle gives, hvis den forfaldne

køretøjsrelaterede bøde eller kontrolafgift betales.

Sund & Bælt Holding A/S vil i den forbindelse skulle give den aktuelle fører

de nødvendige oplysninger om, hvordan fordringen kan betales til fordrings-

haveren. For bøder vedrørende udenlandske førere og køretøjer vil det f.eks.

kunne dreje sig om oplysning om relevant betalingsside eller IBAN-num-

mer og SWIFT-adresse. Når føreren kan fremvise dokumentation for, at be-

taling er sket, vil passage igen kunne gives.

Forfaldne fordringer vil således fortsat blive betalt direkte til fordringshaver,

hvilket for bøders vedkommende vil sige politiet, jf. § 90, stk. 1, i lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023

med senere ændringer (herefter straffuldbyrdelsesloven).

Transportministeriet er opmærksom på, at der vil være tale om et indgri-

bende tiltag, idet de pågældende udenlandske køretøjer vil blive nægtet ad-

gang til at benytte vigtig infrastruktur. Transportministeriet skal dog under-

strege, at der er tale om bøder, der er idømt ved endelig dom eller endelig

vedtaget udenretligt, og kontrolafgifter, der også vil være endelig afgjorte.

Der vil derfor alene kunne blive tale om passagenægtelse i forhold til for-

dringer, hvor der ikke er tvivl om, at pengene skyldes til staten, og adgangen

til at benytte den pågældende infrastruktur vil kunne genetableres ved at

betale det skyldige beløb. Tiltaget anses endvidere for generelt nødvendigt

for en effektiv opkrævning i forhold til udenlandske køretøjer. Transportmi-

nisteriet anser derfor tiltaget for proportionalt.

Der vil være tale om et opkrævningstiltag, som den offentlige fordringsha-

ver vil kunne benytte sig af i forlængelse af øvrige opkrævningsforanstalt-

ninger. Hvis fordringer sendes til opkrævning hos Sund & Bælt Holding

A/S, vil det skulle ske forud for overdragelse af fordringen til inddrivelse

hos Gældsstyrelsen. Der vil derfor ikke blive tale om to sideløbende inddri-

velsesforløb, eller et alternativt inddrivelsesforløb. Gældsstyrelsen vil fort-

sat være restanceinddrivelsesmyndighed, og overdragelse af fordringer til

inddrivelse hos Gældsstyrelsen vil således fortsat skulle ske efter reglerne i

gældsinddrivelsesloven og straffuldbyrdelseslovens §§ 91-92.

For øjeblikket vil det være muligt at indføre passagenægtelse på Storebælts-

forbindelsen. Passagenægtelse af Storebæltsforbindelsen vil derfor blive

virksom for de 20 pct. af den udenlandske godstrafik, som passerer Store-

bæltsforbindelsen.

Passagenægtelse af faste forbindelser vil endvidere alene være virkningsfuld

i forhold til køretøjer, der har gentagen transport til Danmark. Tilbageven-

dende transport må antages at finde sted indenfor en periode af 6 måneder.

Hvis et køretøj, hvortil der er knyttet forfaldne køretøjsrelaterede fordringer,

ikke har passeret Storebælt inden for 6 måneder efter fordringens overgi-

velse til Sund & Bælt Holding A/S, vil fordringen derfor blive tilbagegivet

til fordringshaveren eller sendt direkte til Gældsstyrelsen. Hvis det måtte

vise sig hensigtsmæssigt, vil opkrævningsperiodens længde dog kunne til-

passes i medfør af de nærmere regler, som det foreslås, at transportministe-

ren kan fastsætte om ordningens administration.

Udfordringen i forhold til opkrævning og inddrivelse gør sig også gældende

for de udenlandske førere, der passerer Storebælt uden at retmæssig betaling

herfor er foretaget.

Transportministeriet finder derfor, at Sund & Bælt Holding A/S bør gives

den samme mulighed for passagenægtelse i forhold til egne fordringer på

udenlandske førere, der har benyttet Sund & Bælt Holding A/S’ faste for-

bindelser uden retmæssig betaling.

Det er efter Transportministeriets opfattelse vigtigt, at passagenægtelse ikke

må medføre kødannelse, hvorfor der vil blive fastlagt procedurer for

passagenægtelse som tilgodeser dette. Ved brug af disse procedurer er det

vurderingen, at passagenægtelse i langt størstedelen af tiden vil kunne gen-

nemføres uden at medføre yderligere kødannelse. I perioder med særlig

trængsel, hvor yderligere kødannelse ikke vil kunne undgås, for eksempel i

forbindelse med ferietrafik og højtider, vil passagenægtelse ikke skulle gen-

nemføres.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund med lovforslaget § 1, nr. 1 (færdselslovens §

120 c, stk. 1), at Sund & Bælt Holding A/S vil skulle varetage opgaver ved-

rørende opkrævning af køretøjsrelaterede kontrolafgifter på Transportmini-

steriets område i tilfælde, hvor såvel føreren som andre, der måtte hæfte for

kontrolafgiften, og det motordrevne køretøj, hvormed overtrædelsen er be-

gået, er hjemmehørende i udlandet. Det foreslås i den forbindelse, at Sund

& Bælt Holding A/S som led heri vil kunne afvise et køretøj fra passage af

faste forbindelser, hvis der til køretøjet er knyttet forfaldne køretøjsrelate-

rede kontrolafgifter. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 1, til den foreslåede § 120 c, stk. 1, i færdselsloven.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 1 (færdselslovens § 120 c,

stk. 2), at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opkræv-

ningsordningens administration, herunder om sagernes oversendelse til op-

krævning, opkrævningsperiodens varighed og afregningsprocedurer.

Rigspolitiet er fordringshaver for så vidt angår idømte bøder for strafferet-

lige forhold. Det gælder også for bøder for overtrædelse af færdselsloven og

forskrifter udstedt i medfør heraf.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1 (færdselslovens § 120 c, stk.

3), at transportministeren efter forhandling med justitsministeren vil kunne

bestemme, at Sund & Bælt Holding A/S’ opgavevaretagelse efter den fore-

slåede § 120 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for forfaldne køretøjs-

relaterede bøder for overtrædelse af regler på Transportministeriets område.

Det foreslås i den forbindelse, at fastsættelse af nærmere regler om opkræv-

ningsordningens administration efter stk. 2 i disse tilfælde også skal ske ef-

ter forhandling med justitsministeren.

I forhold til de nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) er der

særligt lette muligheder for inddrivelse af strafferetlige bøder i henhold til

lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld-

byrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1 (færdselslovens § 120 c, stk.

4), at Sund & Bælt Holding A/S’ mulighed for passagenægtelse over faste

forbindelser ikke vil skulle finde anvendelse for køretøjsrelaterede bøder,

hvis føreren af køretøjet er hjemmehørende i Finland, Island, Norge og Sve-

rige.

Køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter vil for en stor dels vedkom-

mende være pålagt for overtrædelse af regler indenfor transportministerens

ressortområde, herunder navnlig færdselsloven og forskrifter udstedt i med-

før heraf. Der findes dog også køretøjsrelaterede regler på andre minister-

områder, hvor manglende overholdelse kan straffes med bøde eller kontrol-

afgift. Det gør sig blandt andet gældende på skatteministerens og miljømi-

nisterens ressortområder.

Som eksempel herpå kan nævnes bøder for manglende betaling af den nye

kilometerbaserede vejafgift i vejafgiftsloven, der hører under skatteministe-

rens ressort.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 1 (færdselslovens § 120 c, stk.

5), at transportministeren efter forhandling med den relevante ressortmini-

ster vil kunne fastsætte regler om, at de foreslåede regler i § 120 c, stk. 1-4,

skal finde anvendelse for opkrævning af forfaldne køretøjsrelaterede bøder

og kontrolafgifter på andre ministerområder. I det omfang, at opkrævning

ved Sund & Bælt Holding A/S, herunder passagenægtelse af faste forbin-

delser, vil skulle finde anvendelse for forfaldne køretøjsrelaterede bøder for

overtrædelse af regler på andre ministerområder, vil fastsættelse af sådanne

regler – udover den relevante ressortminister – tillige skulle ske efter for-

handling med justitsministeren i medfør af den foreslåede § 120 c, stk. 3.

Den foreslåede mulighed for passagenægtelse tænkes i første omgang im-

plementeret på Storebæltsforbindelsen og vil kunne komme til at omfatte

ubetalte parkeringsafgifter for parkeringsforseelser på de statslige motor-

vejsrastepladser.

Det er endvidere hensigten at starte med at benytte hjemlen i den foreslåede

§ 120 c, stk. 5, jf. stk. 3, til efter forhandling med skatteministeren og justits-

ministeren at fastsætte regler om, at de foreslåede bestemmelser i § 120 c,

stk. 1-4, vil skulle finde anvendelse i forhold til forfaldne idømte bøder for

overtrædelse af vejafgiftslovens regler. Sund & Bælt Holding A/S vil her-

med kunne varetage opgaver vedrørende opkrævning, herunder nægtelse af

passage over Storebæltsforbindelsen, hvis der til et udenlandsk køretøj er

knyttet ubetalte bøder for overtrædelse af vejafgiftslovens regler.

I praksis vil der af Sund & Bælt Holding A/S efter modtagelse af sager til

opkrævning blive etableret en database over køretøjer, hvortil der er knyttet

forfaldne køretøjsrelaterede fordringer, hvorfra der kan genereres en så-

kaldte spærreliste over relevante køretøjer. Spærrelisten vil skulle indlæses

i betalingsanlægget på Storebæltsforbindelsen, således at passagen vil blive

blokeret for de pågældende køretøjer. Føreren vil herefter få valget mellem

at betale de udeståender, der er knyttet til køretøjet, eller at vende om.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 3, at indsætte en ny be-

stemmelse i Sund & Bælt-loven (forslåede § 16 a), hvorefter Sund & Bælt

Holding A/S vil kunne afvise at give motordrevne køretøjer adgang til pas-

sage af faste forbindelser i tilfælde, hvor der til køretøjet er knyttet forfaldne

fordringer vedrørende manglende betaling for benyttelse af forbindelserne,

hvis såvel føreren som andre, der måtte hæfte for de pågældende fordringer,

og det motordrevne køretøj, med hvilket passage uden retmæssig betaling

er foretaget, er hjemmehørende i udlandet.

Transportministerens instruktionsbeføjelse overfor Sund & Bælt Holding

A/S i medfør af den gældende Sund & Bælt-lovs § 8, stk. 2, vil kunne an-

vendes til at give både generelle og specielle instrukser vedrørende væsent-

lige spørgsmål til Sund & Bælt Holding A/S i forhold til selskabets vareta-

gelse af den opkrævningsopgave, som foreslås tillagt selskabet i medfør af

nærværende lovforslag. Det gælder både i forhold til tilfælde, hvor Sund &

Bælt Holding A/S varetager opkrævningsopgaven på statens vegne i medfør

af lovforslagets § 1, nr. 1, og i tilfælde, hvor Sund & Bælt Holding A/S

opkræver egne fordringer i medfør af lovforslagets § 2, nr. 3.

For at sikre den praktiske implementering af opkrævningsordningen foreslås

det med lovforslagets § 2, nr. 4, at ændre Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 1,

således at Sund & Bælt Holding A/S’ mulighed for at foretage automatisk

registrering af nummerplader i relation til miljøzoneordningen og vejafgifts-

ordningen udvides, så selskabet fremover i relation til den foreslåede op-

krævningsmulighed af egne fordringer og i relation til selskabets opgaver

efter færdselslovens opkrævningsordning vil kunne anvende fast og mobilt

vejsideudstyr til overvågning, herunder foretage tv-overvågning og automa-

tisk registrering af nummerplader.

Konkret vil selskabets vejsideudstyr automatisk registrere, om der til køre-

tøjet er knyttet fordringer vedrørende manglende betaling for passage af Sto-

rebæltsforbindelsen eller forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgif-

ter, nummerpladeoplysninger samt andre oplysninger, der måtte være nød-

vendige for administrationen af opkrævningsordningen. Oplysninger er til

brug for selskabets praktiske håndtering af passagenægtelse af faste forbin-

delser.

Udstyrets placering langs vejnettet kan indebære, at føreren og eventuelle

passagerer vil kunne ses på oversigtsbilledet af køretøjet. Det er imidlertid

ikke formålet med overvågningen at opnå billeder af personer, hvorfor så-

danne dele af et billede vil skulle sløres, inden oplysningerne eventuelt gøres

tilgængelige for andre. Det bemærkes endvidere, at det ikke indgår som en

del af den foreslåede ordning, at der anvendes vejsideudstyr, som giver mu-

lighed for brug af ansigtsgenkendelse.

Den foreslåede ændring af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 1, vil udgøre en

undtagelse til § 1, stk. 1, i lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr.

182 af 24. februar 2023 (herefter tv-overvågningsloven), hvorefter private

ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,

som benyttes til almindelig færdsel. Den foreslåede ændring af Sund &

Bælt-lovens § 17 a, stk. 1, vil således medføre, at Sund & Bælt Holding A/S

vil kunne foretage tv-overvågning af gader og veje, som benyttes til almin-

delig færdsel, med henblik på at varetage opgaver i relation til opkrævning

af egne fordringer og i relation til færdselslovens foreslåede opkrævnings-

ordning. Tv-overvågningen skal i øvrigt foretages i overensstemmelse med

reglerne i tv-overvågningsloven.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det endvidere at udvide Sund & Bælt-

lovens § 17 a, stk. 2, således at Sund & Bælt Holding A/S vil kunne indsamle

og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførel-

sen af selskabets opkrævning af egne fordringer og af hensyn til opgaver i

forhold til færdselslovens opkrævningsordning.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 6, at udvide Sund & Bælt-

lovens § 17 a, stk. 5, således at selskabet kan foretage tv-overvågning af

vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med selskabets opkrævning af

egne fordringer og i forbindelse med opgaver vedrørende færdselslovens

opkrævningsordning.

Forslaget, om at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage tv-overvågning af

det tekniske udstyr, skal ses i sammenhæng med, at selskabets vejsideudstyr

er meget bekosteligt, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at selskabet kan

tv-overvåge udstyret. Forslaget har således først og fremmest til hensigt

præventivt at medvirke til at undgå hærværk, tyveri eller lignende af udsty-

ret, men tv-overvågningen kan også være en hjælp til politiets efterforsk-

ning, hvis udstyret måtte blive udsat for hærværk, tyveri eller lignende.

Den foreslåede ændring af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 5, vil ligesom

den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, udgøre en undtagelse til tv-over-

vågningslovens § 1, stk. 1, hvorefter private ikke må foretage tv-overvåg-

ning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig

færdsel.

Det bemærkes, at i det omfang Sund & Bælt Holding A/S i medfør af de

foreslåede ændringer af Sund & Bælt-lovens § 17 a, jf. lovforslagets § 2, nr.

4-6, vil skulle indsamle, behandle og videregive personoplysninger, som er

nødvendige for at varetage opgaverne, vil disse oplysninger skulle håndteres

og behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herun-

der i forhold til selskabets rolle som selvstændig dataansvarlig, jf. nærmere

herom i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2. Implementering af eurovignetdirektivet i relation til betalingen på vej-

forbindelsen over Storebælt

2.2.1. Gældende ret

Det følger af Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 2, at transportministeren fast-

sætter niveauet for betalingen og principperne for regulering af denne for

benyttelse af motorvejsforbindelsen over Storebælt. Det følger derudover af

§ 16, stk. 3, at A/S Storebæltsforbindelsen kan ændre gældende generelle

rabatordninger og indføre nye rabatordninger, i det omfang dette ikke påvir-

ker betalingsniveauet væsentligt.

Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at taksterne for betaling af passage af Store-

bæltsforbindelsen fastsættes administrativt af transportministeren, mens be-

stemmelsen i stk. 3 betyder, at A/S Storebæltsforbindelsen kan supplere

transportministerens takstfastsættelse ved indførelse af rabatordninger. I

praksis har transportministeren og A/S Storebæltsforbindelsen fastsat

taksterne og rabatterne på en sådan måde, at de ikke har været i strid med

eurovignetdirektivet.

2.2.2. Eurovignetdirektivets indhold

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge

køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (eurovignetdirektivet) fast-

lægger regler for opkrævning af vejafgifter. I 2022 undergik direktivet en

større revision ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362

af 24. februar 2022 om ændring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU)

2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse in-

frastrukturer. Herefter har direktivet i højere grad end tidligere fokus på at

sikre, at der ved fastlæggelse af vejafgifter tages højde for, i hvor høj grad

det enkelte køretøj bidrager til forurening, herunder blandt andet i forhold

til luftforurening, støj og klimaændringer. Samtidig medførte ændringsdi-

rektivet, at alle køretøjstyper fremover er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde, hvorimod det tidligere alene var gældende for vejafgifter for

tunge godskøretøjer.

I det følgende gennemgås relevante bestemmelser, som fremgår af direkti-

vets artikel 7-7j, i forhold til betalingen for brug af vejforbindelsen over

Storebælt. Det vil blive undersøgt nærmere, i hvilket omfang og hvordan de

skal implementeres i relation til betalingen for vejforbindelsen over Store-

bælt. Det betyder ikke, at alle direktivets bestemmelser, som oplistet neden-

for, medtages i bekendtgørelsen. I nødvendigt omfang vil Transportministe-

riet inddrage Europa-Kommissionen i vurderingen.

Det følger af artikel 7, stk. 1, at medlemsstaterne kan opretholde eller ind-

føre vejafgifter eller brugsafgifter på det transeuropæiske vejnet eller på

visse afsnit af dette net. Det betyder, at A/S Storebæltsforbindelsen fortsat

må opkræve betaling for at benytte motorvejsforbindelsen over Storebælt.

Ifølge artikel 7, stk. 3, kan afgifter for benyttelse af vejinfrastruktur indføres

eller opretholdes for de forskellige køretøjstyper uafhængigt af hinanden,

men hvis der opkræves betaling af personbiler, skal der også opkræves be-

taling af køretøjer beregnet til godstransport, hvis højeste teknisk tilladte

totalvægt ikke overstiger 3,5 tons. På Storebæltsforbindelsen opkræves be-

taling af alle køretøjstyper for at benytte motorvejsforbindelsen over Store-

bælt.

Det følger af artikel 7, stk. 5, at vejafgifter og brugsafgifter opkræves uden

direkte eller indirekte forskelsbehandling vedrørende trafikantens nationali-

tet, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori transportvirksomheden er

etableret, den medlemsstat eller det tredjeland, hvori køretøjet er registreret,

eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted. Det opfyldes på mo-

torvejsforbindelsen over Storebælt, idet det bemærkes, at den grønne rabat

til erhvervskøretøjer på 13 pct. alene ydes til erhvervskøretøjer, der som mi-

nimum opfylder EURO VI-standarden eller er fossilfri, og som kan doku-

mentere opfyldelsen heraf. Køretøjer fra lande, hvor der ikke er adgang til

direkte opslag i de pågældende landes motorkøretøjsregistre, pålægges dog

en administrativ gebyr grundet behov for manuelt opslag i motorkøretøjsre-

gistret, så der kan opretholdes den nødvendige kontrol af overholdelsen af

vilkåret for opnåelse af rabatten.

Udover at give medlemsstaterne mulighed for, og i visse tilfælde forpligte

dem til, at differentiere vejafgifterne efter de i direktivet fastlagte principper,

giver direktivet også mulighed for, at medlemsstaterne under visse betingel-

ser kan indføre rabatter eller nedsættelser i infrastrukturafgiften, som dog

maksimalt må udgøre 13 pct. af den infrastrukturafgift, der betales af tilsva-

rende køretøjer, som ikke er berettigede til rabat eller nedsættelser. Sådanne

rabatter eller nedsættelser adskiller sig fra direktivets bestemmelser om af-

giftsdifferentiering, idet de ikke er begrundet i de objektive kriterier, som

direktivet ellers har fastlagt kan eller skal føre til en højere eller lavere vej-

afgift, f.eks. køretøjets miljøklasse. Direktivets bestemmelser om, at med-

lemsstaterne under visse betingelser kan indføre rabatter eller nedsættelser

fulgte allerede af direktivet før ændringen i 2022, men som noget nyt om-

fatter kravet om maksimalt 13 pct. rabat alle køretøjstyper – og ikke blot

tunge godskøretøjer – i kraft af, at direktivets anvendelsesområde er blevet

udvidet.

Med den seneste ændring af eurovignetdirektivet er der givet medlemssta-

terne flere muligheder for yderligere regulering af vejafgifter med en række

nye frivillige og obligatoriske bestemmelser, herunder f.eks. CO2-differen-

tiering af vejafgifter.

Der kan ifølge artikel 7, stk. 9, indføres reducerede vejafgifter eller undta-

gelser fra forpligtelsen til at betale vejafgift for køretøjer, der anvendes eller

ejes af personer med handicap, og for nulemissionskøretøjer, hvis højeste

teknisk tilladte totalvægt er på op til 4,25 tons. A/S Storebæltsforbindelsen

tilbyder en handicapaftale.

Det følger af artikel 7g, stk. 2, at for så vidt angår tunge køretøjer, differen-

tierer medlemsstaterne infrastrukturafgiften efter EURO-emissionsklasse på

en sådan måde, at ingen infrastrukturafgift er mere end 100 pct. højere end

den samme afgift for et tilsvarende køretøj, der opfylder de strengeste

EURO-emissionsstandarder.

Det følger af artikel 7h, stk. 1, punkt a, at senest seks måneder inden gen-

nemførelsen af en ny eller væsentligt ændret infrastrukturafgiftsordning,

skal Europa-Kommissionen orienteres om de enhedsværdier og andre para-

metre, der anvendes ved beregning af de forskellige infrastrukturomkost-

ningselementer, hvilke køretøjstyper der er omfattet, og hvor stor en pro-

centdel af omkostningerne der søges dækket, samt, hvor det er relevant,

klare oplysninger om det elektroniske vejafgiftssystems vigtigste karakteri-

stika, herunder om interoperabilitet.

Det følger af artikel 7i, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre rabatter eller

nedsættelser i infrastrukturafgiften under forudsætning af, at

den

deraf følgende afgiftsstruktur er forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og

tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke medfører, at andre brugere

pålægges yderligere omkostninger i form af højere vejafgifter,

så-

danne rabatter eller nedsættelser afspejler faktiske besparelser i administra-

tionsomkostninger ved behandling af hyppige brugere i forhold til behand-

ling af lejlighedsvise brugere, og

nedsættelserne er på højst 13 pct.

af den infrastrukturafgift, der betales af tilsvarende køretøjer, som ikke er

berettigede til rabat eller nedsættelse.

Storebæltsforbindelsens rabat for brug af automatisk betalingsløsning er

fastsat i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af artikel 7j, stk. 1, at infrastrukturafgifterne pålægges og op-

kræves, og betalingen af dem kontrolleres, på en sådan måde, at den gli-

dende trafikafvikling hindres mindst muligt. Der skal være mulighed for be-

taling døgnet rundt, i det mindste elektronisk, med anvendelse af normale

betalingsmidler. Der er på Storebæltsforbindelsen etableret et betalingsan-

læg, der opfylder disse betingelser.

Det fremgår af artikel 7j, stk. 2, at ordningerne for opkrævning af infrastruk-

turafgifter ikke uberettiget må stille lejlighedsvise brugere ringere, hverken

finansielt eller på anden måde. A/S Storebæltsforbindelsen tilbyder automa-

tisk betaling via de udstedere som selskabet har indgået en aftale med og

som bilister fra alle nationaliteter kan erhverve og benytte.

Det følger af artikel 7j, stk. 2a, 1. afsnit, at hvis en fører eller, hvor det er

relevant, transportvirksomheden eller udbyderen af den europæiske elektro-

niske bompengetjeneste (EETS) ikke kan dokumentere køretøjets emissi-

onsklasse med henblik på artikel 7g, stk. 2, kan medlemsstaterne pålægge

den højeste af de gældende vejafgifter eller brugsafgifter.

Sund & Bælt Holding A/S har i overensstemmelse med artikel 7g, stk. 2 og

artikel 7j, stk. 2a, 1. afsnit, indført en ”grøn rabat” som betyder, at de køre-

tøjer, som minimum er EURO-emissionsklasse VI eller er fossilfri køretø-

jer, og som har dokumenteret køretøjets emissions-klasse over for selskabet,

betaler en lavere takst end de øvrige køretøjer for passage af Storebæltsfor-

bindelsen.

Det skal bemærkes, at en række af direktivets obligatoriske bestemmelser

indeholder konkrete undtagelsesmuligheder, f.eks. hvis tekniske begræns-

ninger forhindrer gennemførelsen af en ellers obligatorisk takstdifferentie-

ring.

Derudover indeholder direktivet en del bestemmelser, som ikke er relevante

for takstfastsættelsen på Storebæltsforbindelsen, f.eks. regler for indførelse

af trængselsafgifter, ligesom direktivet indeholder en række frivillige be-

stemmelser for, hvordan vejafgifterne kan differentieres med forskellige

formål.

2.2.3. Transportministeriets overvejelser

Eurovignetdirektivet indeholder en lang række bestemmelser, der regulerer,

efter hvilke principper vejafgifter kan fastsættes og opkræves. Der henvises

til gennemgangen af de relevante bestemmelser i pkt. 2.2.1. Det tilkommer

medlemsstaterne selv at træffe beslutning om indførelse af vejafgifter på

deres område, men hvis en medlemsstat vælger at indføre og opkræve vej-

afgifter, skal dette ske efter de regler, der er fastsat i eurovignetdirektivet.

Formålet med dette er at sikre, at der ikke ved pålæg af vejafgifter finder

direkte eller indirekte forskelsbehandling sted, der fører til konkurrencefor-

vridning mellem transportvirksomheder.

Dele af eurovignetdirektivet er allerede implementeret i dansk ret ved ind-

førelsen af en kilometerbaseret vejafgift for lastbiltrafik, der er CO2-diffe-

rentieret efter lastbilernes udledning. Denne implementering omfatter imid-

lertid ikke de vejafgifter, der opkræves for passage af Storebæltsforbindel-

sen, idet Storebæltsforbindelsen har sit eget økonomiske kredsløb og der-

med ikke er omfattet af den generelle vejafgiftsordning. Der skal derfor også

fastsættes regler, som implementerer direktivet, for så vidt angår de vejaf-

gifter, der opkræves for passage af Storebæltsforbindelsen.

Eurovignetdirektivet indeholder en række frivillige og obligatoriske be-

stemmelser, der regulerer, efter hvilke principper vejafgifter kan fastsættes

og opkræves. Eurovignetdirektivet har ikke tidligere været implementeret,

for så vidt angår betalingen for vejforbindelsen over Storebælt, men reglerne

er i praksis blevet fulgt, når transportministeren administrativt har fastsat

taksterne.

Det skal bemærkes, at taksterne på Storebæltsforbindelsen er undtaget fra

direktivets bestemmelser om, at den maksimale infrastrukturafgift for tunge

køretøjer skal beregnes ved en metode, der er baseret på de beregningsprin-

cipper, der er fastlagt i direktivet, da betalingen for at benytte motorvejsfor-

bindelsen over Storebælt blev besluttet før den 10. juni 2008, jf. artikel 7 e,

stk. 3. Storebæltsforbindelsen åbnede den 14. juni 1998.

Der er i dag ikke fastsat regler, som muliggør administrativ implementering

af eurovignetdirektivet i relation til taksterne på vejforbindelsen over Store-

bælt.

Eurovignetdirektivet er i praksis blevet fulgt af transportministeren og A/S

Storebæltsforbindelsen i forbindelse med takstfastsættelsen og indførelse og

ændring af rabatordninger på Storebæltsforbindelsen. Tidligere fandt euro-

vignetdirektivet alene anvendelse for tunge godskøretøjer, men ved en større

revision af direktivet i 2022 blev direktivets anvendelsesområde udvidet til

at omfatte alle køretøjstyper. Transportministeriet vurderer derfor, at direk-

tivet bør implementeres i dansk ret, for så vidt angår betalingen for at be-

nytte vejforbindelsen over Storebælt. Det skal for det første sikre korrekt

implementering af eurovignetdirektivet og for det andet tydeliggøre, at

direktivets bestemmelser iagttages ved takstfastsættelse samt indførelse og

ændring af rabatordninger.

Lovforslaget skal etablere grundlaget for, at direktivet kan blive korrekt im-

plementeret i dansk ret i relation til Storebæltsforbindelsen via en bekendt-

gørelse. Det foreslås således, at transportministeren bemyndiges til at im-

plementere eurovignetdirektivet ved udstedelse af en bekendtgørelse, da det

som udgangspunkt vil kunne lette processen i tilfælde af en eventuel senere

ændring af direktivet, som skal implementeres i dansk ret. Som det ligeledes

følger af de almindelige bemærkninger ovenfor, vil implementering af eu-

rovignetdirektivet ikke medføre, at der sættes en begrænsning på det gene-

relle betalingsniveau, som transportministeren kan fastsætte. Eurovignetdi-

rektivet vil derimod bl.a. sætte begrænsninger i forhold til, hvor høj rabat

der kan ydes for passage af Storebæltsforbindelsen.

Taksterne for passage af vejforbindelsen over Storebælt har først og frem-

mest til formål at sikre finansieringen af anlæg, drift og vedligeholdelse af

samt reinvesteringer i Storebæltsforbindelsen, samt de dertil knyttede finan-

sieringsomkostninger, og skal dermed fastsættes med henblik på at tjene

dette formål.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i Sund & Bælt-lovens § 16 indføres en ny bestemmelse

i § 16, stk. 9, hvorefter transportministeren bemyndiges til at kunne fastsætte

regler om implementering af eurovignetdirektivet i relation til taksterne på

Storebæltsforbindelsen. I forlængelse af dette forslag foreslås det desuden

at ændre den gældende § 16, stk. 2, så det fremgår direkte af national ret, at

transportministeren og A/S Storebæltsforbindelsen skal fastsætte henholds-

vis taksterne og eventuelle rabatter i henhold til de regler, som fastsættes af

transportministeren ved implementering af eurovignetdirektivet. Forslaget

skal for det første sikre, at direktivet bliver korrekt implementeret i dansk

ret, samt tydeliggøre efter hvilke principper transportministeren og A/S

Storbæltsforbindelsen kan fastlægge henholdsvis taksterne og rabatterne på

Storebæltsforbindelsen.

Med den foreslåede ordning ændres der ikke på, at takstfastsættelsen på Sto-

rebæltsforbindelsen først og fremmest har til formål at sikre finansieringen

af anlæg, drift og vedligeholdelse af, reinvesteringer i Storebæltsforbindel-

sen, samt finansieringsomkostningerne forbundet hermed, hvilket i øvrigt er

i overensstemmelse med eurovignetdirektivet. Eurovignetdirektivet inde-

holder ikke krav eller begrænsninger, der forhindrer en takstfastsættelse,

som sikrer dette formål, eller at staten kan få udbetalt udbytte fra Sund &

Bælt Holding A/S. Den foreslåede ordning fastholder således, at det er trans-

portministeren, som fastsætter niveauet for betalingen og principperne for

regulering af denne for benyttelse af motorvejsforbindelsen over Storebælt,

samt at selskabet kan ændre gældende rabatordninger og indføre nye rabat-

ordninger, i det omfang dette ikke påvirker betalingsniveauet væsentligt.

2.3. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftslovens § 7, stk.

1, og § 8, stk. 1 og 5

2.3.1. Gældende ret

Ifølge vejafgiftslovens § 16, stk. 1, straffes den, der overtræder § 7, stk. 1,

eller § 8, stk. 1 eller 5, med bøde, uanset om overtrædelsen ikke kan tilreg-

nes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Det følger af vejafgiftslovens § 17, stk. 1, at i sager om overtrædelse af §

16, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 eller 5, kan Færdselsstyrelsen i et

bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den af-

giftspligtige erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til in-

den for en nærmere angivet frist at betale en bøde som angivet i bødeforel-

ægget. Retsplejelovens § 752 finder tilsvarende anvendelse i disse sager.

Vejafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, fastlægger en pligt til enten at

anvende aktivt køretøjsudstyr, eller at købe rutebillet før kørsel på det af-

giftsbelagte vejnet. § 8, stk. 5, indeholder regler om efterfølgende ændring

af rute ved brug af forudgående rutebillet.

Af bemærkninger til vejafgiftsloven, jf. L 74, Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 74 som fremsat, side 716, følger, at det vejledende

bødeniveau er angivet til 4.500 kr. pr. overtrædelse, uanset om der er tale

om et gentagelsestilfælde eller ej.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at fastsættelsen af straffen vil

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil således kunne fra-

viges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-

mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser

Det er væsentligt, at den kilometerbaserede vejafgiftsordning efterleves.

Det må forventes, at afgiftspligtige vil efterleve vejafgiftsordningen, hvis

den forventede sandsynlighed for at blive opdaget i ordningens kontrol m.v.

i løbet af et år ganget med bødestørrelsen er i størrelsesorden med den afgift,

som en ejer eller registreret bruger skal betale ved at efterleve ordningen.

Dermed har bødeniveauet stor indflydelse på efterlevelse af den kilometer-

baserede vejafgift.

Med overgangen fra vejbenyttelsesafgiften til den kilometerbaserede vejaf-

gift vil en gennemsnitlig lastbil med et gennemsnitligt kørselsmønster gå fra

at betale enten 5.500 kr. eller 9.500 kr. om året i vejbenyttelsesafgiften til i

gennemsnit at skulle betale ca. 48.000 kr. årligt i den kilometerbaserede vej-

afgift. Det svarer til, at ejer eller bruger med et gennemsnitligt kørselsmøn-

ster og en gennemsnitlig lastbil skal betale det femdobbelte eller nidobbelte

i årlig afgift afhængig af lastbilen. Der er derfor risiko for, at der er større

incitament til at unddrage sig den kilometerbaserede vejafgift, medmindre

straffen er på et tilstrækkeligt afskrækkende niveau, således at det ikke kan

svare sig at unddrage sig vejafgiften.

I bemærkningerne til vejafgiftsloven, jf. L 74, Folketingstidende 2022-23

(2. samling), tillæg A, L 74 som fremsat, side 716, fremgår, at bødeniveauet

hæves fra 2.500 kr., som er bødestørrelsen i vejbenyttelsesafgiftsloven, til

4.500 kr. pr. overtrædelse i vejafgiftsloven. Bødeniveauet blev således knap

fordoblet i forhold til vejbenyttelsesafgiften.

Det gældende bødeniveau på 4.500 kr. medfører, at en afgiftspligtig skal

betale en idømt bøde eller vedtage et bødeforelæg 11 gange i løbet af et år,

før det bedre kan svare sig at efterleve vejafgiftsordningen og betale vejaf-

gift i forbindelse med kørsel på det afgiftsbelagte vejnet.

Det vil være skadeligt for vejafgiftsordningens legitimitet, hvis det kan

svare sig økonomisk at unddrage sig vejafgiften. Det vil også have betyd-

ning for den forventede klimaeffekt ved ordningen, hvis incitamentet til

brug af mindre CO

-udledende køretøjer ikke er til stede.

Det vurderes derfor, at bødeniveauet bør fordobles til 9.000 kr. pr. overtræ-

delse. Ved et bødeniveau på 9.000 kr. pr. overtrædelse skal en ejer eller re-

gistreret bruger af et afgiftspligtigt køretøj betale en idømt bøde eller ved-

tage et bødeforelæg seks gange på ét år, før det for en ejer eller bruger med

en gennemsnitlig lastbil og et gennemsnitligt kørselsmønster på det afgifts-

belagte vejnet kan svare sig for den pågældende at betale vejafgiften.

Transportministeriet har overvejet, om det vejledende bødeniveau skulle

sættes endnu højere, da muligheden for seks overtrædelser på ét år, før det

kan svare sig at betale vejafgift, umiddelbart også forekommer som et højt

antal overtrædelser.

Det er dog Transportministeriets opfattelse, at bødeniveauet skal være pas-

sende i forhold til tilfælde af systematisk snyd, men at bødeniveauet om-

vendt ikke må blive for højt i forhold til mere enkeltstående fejl og forglem-

melser. Et vejledende bødeniveau på 9.000 kr. rummer efter Transportmini-

steriets vurdering en sådan balance.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ”der” i § 16, stk. 1, ændres til ”som”, således at der i § 16,

stk. 1, vil stå, at den, som overtræder § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 eller 5,

straffes med bøde, uanset om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågæl-

dende som forsætlig eller uagtsom.

Den foreslåede ændring har alene til formål at ændre de gældende ret-

ningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser af vejafgiftslovens § 7, stk.

1, og § 8, stk. 1 eller 5.

Det foreslås, at det vejledende bødeniveau for overtrædelse af vejafgiftslo-

vens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 eller 5, hæves fra 4.500 kr. til 9.000 kr. pr.

overtrædelse. Dette vurderes at være proportionalt med vejafgiftslovens af-

giftsniveau, ligesom det vurderes at kunne sikre en større regelefterlevelse.

Det bemærkes, at der ikke indtræder gentagelsesvirkning ved yderligere

overtrædelser. Ligeledes vil den foreslåede ændring af § 16, stk. 1, ikke in-

debærer ændringer af vejafgiftslovens § 17, stk. 4. Der vil således fortsat

kun kunne udstedes ét bødeforelæg pr. døgn pr. afgiftspligtigt køretøj.

Bødestørrelsen vil, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fast-

sættelse, fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-

fælde af sagens omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således

kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 (herefter

databeskyttelsesloven) finder anvendelse på enhver behandling af person-

oplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databe-

handling, og på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er el-

ler vil blive indeholdt i et register.

Enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med

de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Be-

stemmelsen fastsætter, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt

og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rime-

lighed og gennemsigtighed«), ligesom personoplysninger skal indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en

måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«).

Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»data-

minimering«). Derudover gælder, at personoplysninger skal være korrekte

og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at

sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de

behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige

i artikel 5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det

ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,

der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de pågældende personop-

lysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, fastsættes de generelle be-

tingelser for, hvornår behandling, herunder blandt andet indsamling, sam-

menstilling og videregivelse, af personoplysninger må finde sted. Af be-

stemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingel-

serne i artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt.

I artikel 6, stk. 1, litra e, angives det, at behandling af personoplysninger er

lovlig, hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 1, litra f, at behandling af personop-

lysninger er lovlig, hvis behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige

eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den regi-

streredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis

den registrerede er et barn.

Derudover følger det af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af

artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling

og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder

for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordnin-

gens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger tillige af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grund-

laget for behandlingen, som er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, skal

fremgå af EU-retten eller den nationale lovgivning i en medlemsstat, som

den dataansvarlige er underlagt.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, at

private alene kan behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis behand-

lingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som

giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

I databeskyttelseslovens § 8 er der fastsat generelle regler om behandling af

oplysninger om strafbare forhold. Ifølge § 8, stk. 2, nr. 2, kan den offentlige

forvaltning videregive oplysninger om strafbare forhold, hvis videregivel-

sen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart over-

stiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder

hensynet til den, oplysningen angår. I medfør af § 8, stk. 2, nr. 4, kan den

offentlige forvaltning endvidere videregive oplysninger om strafbare for-

hold, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller

virksomheds opgaver for det offentlige.

Databeskyttelsesloven indeholder i § 8, stk. 3 og 4, generelle regler om,

hvornår private må behandle og videregive oplysninger om strafbare for-

hold. Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., at private

blandt andet må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nød-

vendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart

overstiger hensynet til den registrerede. Det følger videre af databeskyttel-

seslovens § 8, stk. 4, at private blandt andet kan videregive oplysninger om

strafbare forhold, når det sker til varetagelse af offentlige eller private inte-

resser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hen-

synet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. De snævre betin-

gelser i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4, for, hvornår private kan be-

handle oplysninger om strafbare forhold, anses for at give passende garan-

tier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Der henvises til

Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen,

s. 243-248.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13, er den dataansvarlige, i de

situationer, hvor personoplysninger indsamles hos den registrerede selv, for-

pligtet til af egen drift at meddele den registrerede en række nærmere defi-

nerede oplysninger. I de situationer, hvor personoplysninger derimod ikke

er indsamlet hos den registrerede, følger oplysningspligten af artikel 14.

Oplysningspligten i artikel 13 og 14 indebærer, at den dataansvarlige blandt

andet skal give oplysninger om identitet på og kontaktoplysninger for den

dataansvarlige, formålene med den behandling, som personoplysningerne

skal bruges til, retsgrundlaget for behandlingen og eventuelle modtagere af

personoplysningerne.

Sund & Bælt Holding A/S behandler allerede oplysninger om førere og kø-

retøjer, der har benyttet Storebæltsforbindelsen uden retmæssig betaling

herfor, med det formål at få opkrævet og inddrevet fordringerne. Grundlaget

herfor er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

De foreslåede ændringer af Sund & Bælt-lovens § 17 a, jf. lovforslagets §

2, nr. 4-6, skal sikre, at Sund & Bælt Holding A/S vil kunne foretage be-

handling af personoplysninger til brug for selskabets opgavevaretagelse i

relation til færdselslovens opkrævningsordning, som foreslået med lov-

forslagets § 1, nr. 1. Det vil skulle ske ved automatisk registrering af num-

merpladeoplysninger, behandling af oplysninger om registreringsdata om

køretøj og ejeroplysninger (navn, eventuelt firmaoplysninger og adresse),

beløbsstørrelse på forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter,

hvilke regler bøderne og kontrolafgifterne er udstedt for overtrædelse af,

oplysninger til brug for betaling af fordringer (herunder IBAN-nummer og

SWIFT-adresse) samt billeder af køretøjer, som også vil kunne omfatte bil-

leder af fører og eventuelt passagerer.

De foreslåede ændringer af Sund & Bælt-lovens § 17 a, jf. lovforslagets §

2, nr. 4-6, skal endvidere sikre, at Sund & Bælt Holding A/S vil kunne ind-

samle og behandle billedmateriale for at understøtte den adgang til passage-

nægtelse af selskabets faste forbindelser, som det foreslås at give selskabet

med hensyn til selskabets egne fordringer vedrørende manglende betaling

for benyttelse af de faste forbindelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 (foreslåede

§ 16 a, i Sund & Bælt-loven).

Der vil derfor være tale om tv-overvågning. Som nævnt i pkt. 2.1.3. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger er det ikke formålet med overvågnin-

gen at opnå billeder af personer, hvorfor sådanne dele af et billede vil blive

sløret, inden de eventuel gøres tilgængelige for andre.

I forhold til Sund & Bælt Holding A/S´ opkrævning af forfaldne fordringer

på statens vegne, vil de foreslåede ændringer af Sund & Bælt-lovens § 17 a,

jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, indebære, at der vil kunne behandles oplys-

ninger om strafbare forhold i kraft af muligheden for at behandle person-

henførbare oplysninger om beløbsstørrelse på forfaldne køretøjsrelaterede

bøder, og hvilke regler bøderne er idømt for overtrædelse af.

Endelig vil Sund & Bælt Holding A/S få mulighed for at foretage tv-over-

vågning af selskabets vejsideudstyr.

Sund & Bælt Holding A/S pålægges med lovforslagets § 1, nr. 1 (den fore-

slåede § 120 c i færdselsloven), at varetage opgaver vedrørende opkrævning

af forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter. En forudsætning for

en effektiv varetagelse af disse opgaver er, at Sund & Bælt Holding A/S får

adgang til at behandle personoplysninger. Dermed vil behandlingen være

nødvendig for udførelse af en opgave i samfundets interesse, som selskabet

er pålagt ved lov. Grundlaget for Sund & Bælt Holding A/S’ behandling af

personoplysninger som følge af lovforslagets § 2, nr. 4-6, (de foreslåede

ændringer af Sund & Bælt-lovens § 17 a) vurderes derfor at være databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det vurderes, at de foreslå-

ede ændringer står i rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges med

færdselslovens foreslåede opkrævningsordning.

For så vidt angår behandlingen af oplysninger om strafbare forhold vurderes

dette endvidere at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens

§ 8, stk. 3, idet Sund & Bælt Holding A/S med lovforslagets § 1, nr. 1 (den

foreslåede § 120 c i færdselsloven), foreslås pålagt at varetage opgaver ved-

rørende færdselslovens foreslåede opkrævningsordning, og behandlingen af

oplysningerne er nødvendig for varetagelse af opgaverne. Behandlingen

vurderes således at være nødvendig til varetagelse af en berettiget interesse,

og denne interesse vurderes klart at overstige hensynet til den registrerede.

Rigspolitiets, og andre fordringshavere indenfor den offentlige forvaltning,

videregivelse af oplysninger til Sund & Bælt Holding A/S, herunder oplys-

ninger om strafbare forhold, vurderes i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1, og §

2, nr. 4 og 5, at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2 og

Sund & Bælt Holding A/S foreslås at få mulighed for at foretage tv-over-

vågning, herunder tv-overvågning af vejsideudstyret. Formålet hermed er at

kunne varetage opgaver vedrørende færdselslovens foreslåede opkræv-

ningsordning og at sikre det tekniske udstyr mod hærværk og tyveri samt i

tilfælde af hærværk og tyveri at kunne videregive optagelserne til politiet.

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen vil

være begrænset til det absolut nødvendige i forhold til de saglige kriminali-

tetsforebyggende formål, der søges opfyldt. Fristerne for sletning af tv-over-

vågningsbillederne vil være korte, og optagelserne fra overvågningen af vej-

sideudstyret vil alene blive anvendt til kriminalitetsforebyggende formål og

efterforskningshensyn. For nærmere om de foreslåede ændringer af Sund &

Bælt-lovens § 17 a, stk. 5, herunder slettefrister, henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 6.

I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at det ikke indgår som en

del af den foreslåede ordning, at der anvendes udstyr, som giver mulighed

for brug af ansigtsgenkendelse.

Behandlingsgrundlaget for denne overvågning vurderes at være databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Med lovforslaget foreslås fastsat specifikke krav til behandlingen af person-

oplysninger. Det følger således af lovforslaget, hvilke personoplysninger

selskabet vil kunne behandle, og hvorledes de vil skulle indsamles. Det fo-

reslås endvidere udtrykkeligt fastsat, at behandlingen af personoplysninger

alene vil kunne ske i det omfang, det er nødvendigt i relation til selskabets

opgaver i forbindelse med færdselslovens foreslåede opkrævningsordning.

I lovforslaget er der endvidere angivet principper for slettefrister af oplys-

ningerne. For nærmere om slettefrister henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, nr. 5. Selskabet vil desuden skulle sikre, at oplysningerne

korrigeres ved fejl, samt at oplysninger behandles fortroligt og opbevares på

en sikker måde.

Det vurderes på den baggrund, at de foreslåede ændringer af Sund & Bælt-

lovens § 17 a, stk. 1, 2 og 5, udgør særregler, og at de ligger inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det vurderes ligeledes, at

de foreslåede ændringer ligger inden for rammen af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, herunder kravet om dataminimering.

Sund & Bælt Holding A/S vil som følge af de foreslåede ændringer af Sund

& Bælt-lovens § 17 a og den foreslåede § 120 c i færdselsloven skulle til-

rettelægge en proces, som skal sikre, at regler i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 13 og 14 om oplysningspligt overholdes.

Sund & Bælt Holding A/S vil være selvstændig dataansvarlig for de ind-

samlede oplysninger, og behandlingen af personoplysninger som led i lov-

forslagets § 2, nr. 4-6, vil i det hele skulle ske i overensstemmelse med de

databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen, data-

beskyttelsesloven og tv-overvågningsloven.

Sund & Bælt Holding A/S vil, i nødvendigt omfang, til brug for løsning af

opgaver i relation til opkrævning af egne fordringer og i relation til færd-

selslovens foreslåede opkrævningsordning kunne overlade oplysninger til

relevante underleverandører.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er forventningen, at den foreslåede forhøjelse af det vejledende bødeni-

veau for overtrædelse af vejafgiftslovens regler og muligheden for at nægte

udenlandske køretøjer passage over Storebæltsforbindelsen vil have præ-

ventiv effekt på overtrædelser af vejafgiftsloven. Lovforslaget forventes på

den baggrund ikke at have konsekvenser for sagsmængden hos politiet, an-

klagemyndigheden og domstolene.

Lovforslaget forventes at understøtte opkrævning af provenuet fra vejaf-

giftsordningen på ca. 1,5-2 mia. kr. årligt til staten (efter adfærd og tilbage-

løb), ligesom lovforslaget vil kunne understøtte opkrævning af ubetalte for-

faldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter på andre områder.

Den foreslåede opkrævningsordning for forfaldne bøder for manglende be-

taling af vejafgift vil kunne medføre øget administration hos politiet, hvis

der i medfør af de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 120 c, stk. 2,

jf. stk. 3, 2.pkt. og stk. 5, fastsættes regler om, at Sund & Bælt Holding A/S

skal tilbagesende bøder, der ikke bliver opkrævet via selskabet, til politiet,

der herefter vil skulle overdrage fordringerne til inddrivelse hos Gældssty-

relsen (modsat direkte overdragelse til Gældsstyrelsen fra Sund & Bælt Hol-

ding A/S).

Transportministeriet bemærker, at der vil blive arbejdet på en løsning med

direkte overdragelse til Gældsstyrelsen fra Sund & Bælt Holding A/S på

politiets vegne. Samtidig vurderes det samlede antal af overtrædelser og sa-

ger at vil blive færre ved indførelsen af lovforslagets elementer, hvorfor

Transportministeriet ikke forventer eventuelle omkostninger, der ikke kan

afholdes indenfor politiets eksisterende bevillingsmæssige ramme.

Den foreslåede opkrævningsordning for forfaldne bøder for manglende be-

taling af vejafgift forventes at medføre IT-mæssige implementeringskonse-

kvenser for Sund & Bælt Holding A/S på ca. 2,3 mio. kr. i 2025. Udgifterne

afholdes inden for Sund & Bælt Holding A/S’ eksisterende driftsbevilling,

ligesom løbende driftsomkostninger til IT-systemet ligeledes vil afholdes

indenfor den eksisterende bevillingsmæssige ramme.

I det omfang der i medfør af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens §

120 c, stk. 5, fastsættes regler om, at opkrævningsordningen ved faste for-

bindelser via Sund & Bælt Holding A/S, udover bøder for overtrædelser af

vejafgiftsordningen, skal finde anvendelse på andre ressortområder end

Transportministeriets, vil de økonomiske omkostninger hermed skulle

kvantificeres nærmere for hvert område.

Implementeringen af eurovignetdirektivet forventes ikke at medføre økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, da

direktivet i praksis er blevet fulgt af transportministeren og A/S Storebælts-

forbindelsen i forbindelse med takstfastsættelsen og indførelse og ændring

af rabatordninger på Storebæltsforbindelsen. Såfremt enten frivillige eller

obligatoriske bestemmelser ved implementeringen af eurovignetdirektivet

skulle vise sig at få økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-

ser for det offentlige, vil dette skulle kvantificeres nærmere i forhold til den

enkelte bestemmelse, hvor Transportministeriet i nødvendigt omfang vil

inddrage Europa-Kommissionen i vurderingen.

Lovforslaget vil ikke have konsekvenser for kommuner eller regioner.

Det er vurderingen, at lovforslaget opfylder principperne for digitaliserings-

klar lovgivning. Det vurderes, at lovforslaget iagttager princip 1 om enkle

og klare regler. Princip nr. 2 om digital kommunikation vurderes ikke rele-

vant for lovforslaget. Lovforslaget indebærer en kontrolindsats ved, at Sund

& Bælt Holding A/S nægter et køretøj passage over Storebælt og andre faste

broforbindelser på sigt. Betalingen af det skyldige beløb vil kunne foregå

digitalt.

Princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling vurderes alene

til dels at være relevant. Princippet opfyldes ved, at identifikationen af kø-

retøjer, der skal nægtes passage af Storebæltsbroen, vil ske ved kamera og

nummerpladegenkendelse, som dermed kan siges at være automatisk sags-

behandling.

Princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug vurderes også at være op-

fyldt, da forslaget om ny § 120 c, i færdselsloven for flere dele anvender

samme begreber som færdselslovens § 120, og det samme er tilfældet for

ændringerne i Sund & Bælt-loven. Samtidig vil der være mulighed for gen-

brug af data mellem relevante myndigheder.

Princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling er iagttaget. Der henvises

herved til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er vurderin-

gen, at princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur til dels ikke er

relevant for dette lovforslag, da eksisterende systemer ikke vil kunne bruges.

Sund & Bælt Holding A/S, som er et selskab, vil dog til brug for opgaverne

anvende en samlet digital oversigt over køretøjer med ubetalte forfaldne bø-

der og afgifter, hvor der anvendes data fra andre offentlige systemer.

Det er vurderingen, at lovforslaget tager højde for princip nr. 7 om forebyg-

gelse af snyd og fejl, da der med den foreslåede model er fokus på, at den

digitale oversigt opdateres så tidssvarende som muligt, således at et køretøj

ikke nægtes passage over faste forbindelser uberettiget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative kon-

sekvenser for dansk erhvervsliv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget kan have positive klimamæssige konsekvenser, idet forslaget

vil bidrage til at sikre efterlevelse af reglerne om den kilometerbaserede vej-

afgift. Det forventes, at efterlevelsen af den kilometerbaserede vejafgift kan

medføre CO2-reduktioner fra en reduktion af trafikarbejdet med lastbiler og

i mindre grad fra udbredelsen af energieffektive og grønne lastbiler.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget kan have positive miljøkonsekvenser, idet forslaget vil bidrage

til at sikre efterlevelse af den kilometerbaserede vejafgift. Det forventes, at

efterlevelsen af den kilometerbaserede vejafgift kan reducere trafikarbejdet

med lastbiler og dermed blandt andet bidrage til en reduktion af luftforure-

ning.

9. Forholdet til EU-retten

Det er vurderingen, at det ikke er i strid med de EU-retlige regler om den

frie udveksling af transportydelser at indføre opkrævningstiltag vedrørende

forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter, der alene retter sig

mod udenlandske køretøjer.

Baggrunden herfor er, at der alene er tale om opkrævningstiltag for forfaldne

bøder og kontrolafgifter, hvorimod de bagvedliggende regler, som bøder og

kontrolafgifter kan udstedes for overtrædelse af, er ens for udenlandske og

danske køretøjer.

Opkrævningstiltag rettet særligt mod udenlandske køretøjer er endvidere

nødvendige for at skabe lighed mellem udenlandske og danske køretøjer,

idet der er for stor effektivitetsmæssig forskel på opkrævnings- og inddri-

velsesmuligheder mellem danske og udenlandske køretøjer. Forskellen på

intensiteten mellem det foreslåede opkrævningstiltag overfor udenlandske

køretøjer og de gældende opkrævnings- og inddrivelsesmuligheder overfor

danske køretøjer vurderes ikke at være tilstrækkelig væsentlig til, at dette

gør ordningen i strid med de EU-retslige regler om den frie udveksling af

transportydelser.

For så vidt angår implementering af eurovignetdirektivet sikrer lovforslaget,

at fastsættelse af takster på Storebæltsforbindelsen sker i overensstemmelse

med eurovignetdirektivet.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. november 2024 til den 2.

december 2024 (31 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

3F Fælles Fagligt Forbund, Advokatsamfundet, AMU Transport Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsgi-

verforeningen for Transport og Logistik (ATL), Arbejdstilsynet, Arriva

Danmark A/S, ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport, AutoBran-

chen Danmark AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening i

Danmark, AutocamperRådet, BAT, BAT-Kartellet, Beredskabsstyrelsen,

Bilbranchen, Bilsynsbranchen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen af Danske

Distributionsvirksomheder, Brancheforeningen Cirkulær, Business Dan-

mark, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Dan-

mark (C.A.T.), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), COWI, Cyk-

listforbundet, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstil-

ling), Danmarks Frie Autocampere (DFAC), Danmarks Motor Union

(DMU), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Statistik, Dan-

marks Tekniske Universitet – Transport, Dansk Agroindustri, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGenbrug,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler forening, Dansk Erhverv (DE),

Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for In-

ternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund,

Dansk Industri – Transport, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhand-

lerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Person-

Transport, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Trans-

port og Logistik (DTL), Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vej-

forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Havne, Danske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske Motorcyklister,

Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirk-

somheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Danske Bilimportører, De

Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Han-

dicapråd, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), DI Transport, DTL - Dan-

ske Vognmænd, DTL’s arbejdsgiverforening, Dækbranchen Danmark, ER-

FAgruppen Bilsyn, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), FALCK Danmark A/S, Finans Danmark, Finans og Leasing, FOA,

Fodgængerforbundet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter

for Vejtransport, Forhandlingsfællesskabet (SHK og KTO), Forsikring &

Pension, Forsvarets ejendomstjeneste, Forsvarets Færdselscenter, Forsva-

rets Materielstyrelse, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Friluftsrådet,

Fynbus, GLS- Danmark, Green Power Denmark, Grundejeren.dk, Havari-

kommissionen for vejtrafikulykker, HK Trafik og Jernbane, Ingeniørfor-

eningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Institut for miljø, samfund

og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Institut for planlægning – Aal-

borg Universitet, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstrans-

port, ITS Danmark, Klimarådet, Kommunal Teknisk Chefforening, Kom-

munal Vejteknisk Forening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-

ansatte, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kran Blok Erfa, Krifa,

Københavns Universitet – Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Kørelærerforeningen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Menighedsråd,

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Ledernes Hovedor-

ganisation, Livet med Handicap (LEV), Midtjyske Jernbaner, Midtsjællands

Kørelærerforening, Midttrafik, Molslinjen A/S, Motorhistorisk Samråd,

Motorstyrelsen, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Politi-

forbundet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet

for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik,

Samtlige byretter, Samtlige kommuner i Danmark, SEGES, Sikre Veje,

SKAD - Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark, SMVdanmark,

Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD), Sydtrafik, Teknisk

Landsforbund, Teknologisk Institut, Trafikforbundet, Trafikforsknings-

gruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselskaberne i Danmark, Transpor-

tens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Tre-

kantsområdets Brandvæsen, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret,

Østre Landsret, Aalborg Universitet – Sektion for Geoinformatik og Areal-

forvaltning og Aarhus Letbane I/S.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget forventes at understøtte Årlige omkostninger forbundet med

konsekvenser for sikring af provenu fra vejafgiftsord- den foreslåede opkrævningsordning

stat, kommuner ningen på ca. 1,5-2 mia. kr. årligt til for forfaldne bøder for manglende

og regioner

staten (efter adfærd og tilbageløb), li- betaling af vejafgift i medfør af lov-

gesom lovforslaget vil kunne under- forslaget kan afholdes indenfor Sund

støtte indkrævning af ubetalte for- & Bælt Holding A/S’ eksisterende

faldne køretøjsrelaterede bøder og bevilling.

kontrolafgifter.

Ved beslutning om indkrævning på

flere typer af køretøjsrelaterede bø-

der og kontrolafgifter vil der være

yderligere årlige omkostninger, som

vil skulle kvantificeres nærmere.

Eventuelle omkostninger til øget ad-

ministration hos politiet forventes at

kunne afholdes inden for eksiste-

rende bevillingsmæssige ramme.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat,

Lovforslaget forventes at medføreIT-

mæssige

implementeringskonse-

kvenser for staten ved Sund & Bælt

Holding A/S på 2,3 mio. kr. for

kommuner og re-

gioner

indkrævning af ubetalte bøder for

manglende betaling af vejafgift.

Ved beslutning om indkrævning på

flere typer af køretøjsrelaterede bø-

der og kontrolafgifter forventes der

yderligere implementeringsomkost-

ninger, som vil skulle kvantificeres

nærmere.

Eventuelle ændringer i sagsbehand-

lingsgange samt administration hos

politiet forventes at kunne afholdes

inden for eksisterende bevillings-

mæssige ramme.

Ingen

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Lovforslaget kan have positive kli- Ingen

mamæssige konsekvenser, idet forsla-

get vil bidrage til at sikre efterlevelse

af reglerne om den kilometerbaserede

vejafgift. Det forventes, at efterlevel-

sen af den kilometerbaserede vejafgift

kan medføre CO2-reduktioner fra en

reduktion af trafikarbejdet med lastbi-

ler og i mindre grad fra udbredelsen af

energieffektive og grønne lastbiler.

Miljø- og natur- Lovforslaget kan have positive miljø-

Ingen

mæssige konse- konsekvenser, idet forslaget vil bi-

kvenser

drage til at sikre efterlevelse af den

kilometerbaserede vejafgift. Det for-

ventes, at efterlevelsen af den kilome-

terbaserede vejafgift kan reducere tra-

fikarbejdet med lastbiler og dermed

blandt andet bidrage til en reduktion af

luftforurening.

Forholdet

EU-retten

til Det er vurderingen, at det ikke er i strid med de EU-retlige regler om den

frie udveksling af transportydelser at indføre opkrævningstiltag vedrørende

forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter, der alene retter sig

mod udenlandske køretøjer.

Lovforslaget sikrer, at fastsættelse af takster på Storebæltsforbindelsen sker

i overensstemmelse med eurovignetdirektivet, ved implementering af dele

af direktivet.

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant

omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Sund & Bælt Holding A/S har ikke i medfør af gældende regler til opgave at opkræve forfaldne

fordringer på statens vegne.

Det foreslås, at der i færdselsloven indsættes en

§ 120 c,

der i

stk. 1,

fastsætter, at Sund & Bælt

Holding A/S vil skulle varetage opgaver vedrørende opkrævning af forfaldne køretøjsrelaterede

kontrolafgifter på transportministerens område i tilfælde, hvor såvel føreren som andre, der måtte

hæfter for kontrolafgiften, og det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, er

hjemmehørende i udlandet. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 120 c, stk. 1, at Sund &

Bælt Holding A/S med henblik herpå vil kunne afvise at give motordrevne køretøjer, hvortil der

er knyttet forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter, adgang til passage af faste forbindelser

(broer og tunneler).

Opgaven med at opkræve forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter på Transportministeriets

område vil herved blive henlagt til Sund & Bælt Holding A/S ved lov.

Den foreslåede bestemmelse omfatter fordringer vedrørende kontrolafgifter, der er udstedt i

medfør af regler på Transportministeriets område. Kontrolafgiften vil således skulle være udstedt

i medfør af regler, som Transportministeriet administrerer i henhold til den til enhver tid gæl-

dende fordeling af forretningerne mellem ministrene. Kontrolafgiften skal være pålagt af eller

på vegne af en offentlig myndighed.

Der skal endvidere i medfør af den foreslåede bestemmelse være tale om en køretøjsrelateret

kontrolafgift. Det vil sige, at de regler, som kontrolafgiften er udstedt for overtrædelse af, vil

skulle regulere forhold vedrørende brug af et motordrevet køretøj eller dertil knyttede forhold.

At kontrolafgiften skal være køretøjsrelateret skal forstås i bred forstand og vil omfatte kontrol-

afgifter, der er udstedt for overtrædelse af både trafikale adfærdsregler og regler om tekniske

krav til køretøjet. Det vil imidlertid også omfatte overtrædelse af regler af mere administrativ og

kontrolmæssig karakter, herunder krav om medbringelse af forskellige dokumenter m.v. under

transport. Som eksempel på en kontrolafgift, der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil

kunne opkræves via passagenægtelse af faste forbindelser, kan nævnes parkeringsafgifter pålagt

i medfør af færdselslovens § 121.

Side 42/56

Kontrolafgiften skal være forfalden. Det vil sige, at betalingsfristen for den pågældende fordring

skal være udløbet. Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at der af fordringshaver

har været iværksat og afsluttet en rykkerprocedure efter forfaldsdagen, før fordringen vil kunne

opkræves via passagenægtelse hos Sund & Bælt Holding A/S. Den fordring, der i medfør af

bestemmelsen vil kunne opkræves via passagenægtelse hos Sund & Bælt Holding A/S, vil imid-

lertid omfatte renter, rykkergebyrer og inkassogebyrer m.v., hvis sådanne måtte være tillagt for-

dringen efter rentelovens regler.

Den foreslåede adgang til at opkræve forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter finder kun an-

vendelse, hvis både den fører, som er blevet pålagt kontrolafgiften, som andre, der måtte hæfter

for afgiften, og det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, er hjemmehørende

i udlandet. Som eksempel på, at andre end føreren kan hæfte for en pålagt kontrolafgift, kan

nævnes, at parkeringsafgifter pålagt efter færdselslovens § 121, stk. 1, påhviler den, der har fo-

retaget den uretmæssige standsning eller parkering, men hvis afgiften ikke betales inden en fast-

sat frist, hæfter tillige ejeren (brugeren) af køretøjet for afgiften, jf. færdselslovens § 121, stk. 4.

En fører, der er pålagt en kontrolafgift, og andre der eventuelt måtte hæfte for afgiften, anses i

den foreslåede bestemmelses forstand for hjemmehørende i udlandet, hvis vedkommende ikke

har fast bopæl i Danmark. Det motordrevne køretøj anses i bestemmelsens forstand for hjemme-

hørende i udlandet, hvis køretøjet ikke er indregistreret i Danmark.

Da det er et krav efter den foreslåede bestemmelse, at både føreren, og andre der eventuelt måtte

hæfte for afgiften, og det motordrevne køretøj skal være hjemmehørende i udlandet, vil opkræv-

ning via passagenægtelse af faste forbindelser ikke kunne ske, hvis føreren m.v., der er blevet

pålagt afgiften, er hjemmehørende her i landet, selv om køretøjet er indregistreret i udlandet.

Ifølge den foreslåede bestemmelses 2. pkt., vil Sund & Bælt Holding A/S med henblik på op-

krævning i de ovennævnte tilfælde kunne afvise at give motordrevne køretøjer, hvortil der er

knyttet forfaldne køretøjsrelaterede kontrolafgifter, adgang til passage af faste forbindelser. Den

aktuelle fører af køretøjet vil i disse tilfælde få valget mellem at betale den eller de forfaldne

fordringer, eller at vende om. For så vidt angår den praktiske gennemførelse af passagenægtelsen

henvises til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kontrolafgifter, der er pålagt udenlandske førere, knytter sig således i medfør af den foreslåede

bestemmelses 2. pkt. til det udenlandske køretøj, som overtrædelsen er begået med. Passage vil

derfor efter den foreslåede bestemmelse kunne nægtes, selvom den aktuelle fører af køretøjet,

der ønsker at passerer den pågældende faste forbindelse, ikke er den fører, som oprindelig er

Side 43/56

blevet pålagt afgiften. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis køretøjet har skiftet ejer,

siden afgiften blev pålagt, eller fordi køretøjet tilhører en transportvirksomhed, hvis køretøjer

benyttes af forskellige førere. Det vil for eksempel også kunne være tilfældet, hvis køretøjet er

et udenlandsk udlejnings- eller leasingkøretøj, og afgiften tidligere er blevet pålagt en anden

udenlandsk fører under brug af samme køretøj. Hvis den aktuelle fører i sådanne situationer

vælger at betale kontrolafgiften for at få mulighed for at passere den faste forbindelse, vil et

sådant forhold skulle anses som et civilretligt anliggende mellem den betalende, aktuelle fører

og den fører, der oprindelig blev pålagt afgiften.

Muligheden for passagenægtelse efter den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på faste

forbindelser (broer og tunneler), som Sund & Bælt Holding A/S til enhver tid måtte drive. Pas-

sagenægtelse i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive etableret på Storebæltsforbindel-

sen, men er ikke begrænset hertil. Bestemmelsen vil således blandt andet også give mulighed for

etablering af passagenægtelse på andre faste forbindelser, som Sund & Bælt Holding A/S måtte

komme til at drive.

I det foreslåede

§ 120 c, stk. 2,

fastsættes, at transportministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om opkrævningsordningens administration, herunder om sagernes oversendelse til op-

krævning, opkrævningsperiodens varighed og afregningsprocedurer.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne fastsættes nærmere regler

om, hvilke oplysninger der inden for rammerne af den foreslåede ændring af Sund & Bælt-lovens

§ 17 a, stk. 2, 1. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 5), skal oversendes til Sund & Bælt Holding A/S ved

overgivelse af fordringer til opkrævning, og hvilket format oplysningerne skal oversendes i, her-

under eventuelt ved brug af digitale løsninger.

Det forventes, at opkrævningsperioden i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat

til 6 måneder, men det kan tilpasses, hvis det måtte vise sig, at tilbagevendende transport sker

indenfor en kortere eller længere periode. Der henvises herved til pkt. 2.1.3. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

I det foreslåede

§ 120 c, stk. 3,

fastsættes, at transportministeren efter forhandling med justitsmi-

nisteren vil kunne bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for opkrævning af for-

faldne køretøjsrelaterede bøder for overtrædelse af regler på Transportministeriets område. Det

følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at fastsættelse af regler efter stk. 2 for opkræv-

ning af forfaldne køretøjsrelaterede bøder vil skulle ske efter forhandling med justitsministeren.

Side 44/56

Opkrævning ved Sund & Bælt Holding A/S af bøder for overtrædelse af regler på Transportmi-

nisteriets område vil være omfattet af de samme betingelser, som fremgår af den foreslåede be-

stemmelse i § 120 c, stk. 1, vedrørende opkrævning af kontrolafgifter. Der vil således blandt

andet skulle være tale om forfaldne køretøjsrelaterede bøder, og både den fører, som er blevet

idømt bøden, og det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, vil skulle være

hjemmehørende i udlandet. Idømte køretøjsrelaterede bøder vil endvidere også skulle anses som

knyttet til det køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået. Der henvises i det hele til det ovenfor

anførte vedrørende den foreslåede § 120 c, stk. 1, om køretøjsrelaterede kontrolafgifter.

I det foreslåede §

120 c, stk. 4,

fastsættes, at reglen i stk. 3 ikke vil finde anvendelse med hensyn

til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Baggrunden for, at den foreslåede § 120 c, stk. 3, der vedrører opkrævning af køretøjsrelaterede

bøder, ikke vil finde anvendelse med hensyn til førere, som er hjemmehørende i Finland, Island,

Norge eller Sverige, er, at der for disse lande er særligt lette muligheder for inddrivelse af straf-

feretlige bøder, jf. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr-

delse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011.I modsætning hertil vil den

foreslåede § 120 c, stk. 1, vedrørende opkrævning af køretøjsrelaterede kontrolafgifter, også

finde anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller

Sverige, idet den lette adgang til inddrivelse af bøder i lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011

ikke finder anvendelse i forhold til kontrolafgifter.

I den foreslåede § 120 c, stk. 5, fastsættes, at transportministeren efter forhandling med den re-

levante ressortminister vil kunne fastsætte regler om, at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

for opkrævning af forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter på andre ministerområ-

der.

Køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter på andre ministerområder vil navnlig kunne have

karakter af bøder og kontrolafgifter for overtrædelse af afgiftsmæssige regler vedrørende køre-

tøjer og regler om miljømæssige forhold vedrørende køretøjer. Som eksempler herpå kan nævnes

bøder idømt efter vejafgiftsloven for manglende betaling af vejafgift og bøder efter miljøbeskyt-

telsesloven for overtrædelse af reglerne om miljøzoner.

Opkrævning ved Sund & Bælt Holding A/S af bøder og kontrolafgifter på andre ministerområder

vil være omfattet af de samme betingelser, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 120

c, stk. 1, vedrørende opkrævning af kontrolafgifter. Der vil således blandt andet skulle være tale

om forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter, og både den fører, som er blevet idømt

Side 45/56

bøden eller pålagt kontrolafgiften, og det motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er

begået, vil skulle være hjemmehørende i udlandet. Idømte køretøjsrelaterede bøder og pålagt

kontrolafgifter vil endvidere også skulle anses som knyttet til det køretøj, med hvilket overtræ-

delsen er begået. Der henvises i det hele til det ovenfor anførte vedrørende den foreslåede § 120

c, stk. 1, om køretøjsrelaterede kontrolafgifter.

Henvisningen til stk. 3 i den foreslåede § 120 c, stk. 5, medfører, at fastsættelse af regler om

opkrævning af bøder på andre ministerområder ved Sund & Bælt Holding A/S, foruden den re-

levante ressortminister, også vil skulle ske efter forhandling med justitsministeren.

Det er hensigten, at bestemmelsen til en start vil blive anvendt til efter forhandling med skatte-

ministeren og justitsministeren at fastsætte regler om, at de foreslåede bestemmelser i § 120 c,

stk. 1-4, vil skulle finde anvendelse i forhold til forfaldne idømte bøder for overtrædelse af vej-

afgiftslovens regler. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er dog ikke begrænset hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 1, at for benyttelse af motorvejsvejsforbindelsen

over Storebælt opkræver A/S Storebæltsforbindelsen betaling.

Det fremgår af Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 2, at transportministeren fastsætter niveauet for

betalingen og principperne for regulering af denne, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at der i

§ 16, stk. 2,

efter »jf. dog stk. 3« indsættes: »og regler fastsat i

medfør af stk. 9«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren fastsætter niveauet for betalin-

gen og principperne for regulering af denne for benyttelse af motorvejsforbindelsen over Store-

bælt i medfør af regler, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF

om afgifter på køretøjer for benyttelse af vejinfrastrukturer, som senest ændret ved Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om ændring af direktiv

1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse

af visse infrastrukturer, jf. det foreslåede stk. 9.

Side 46/56

Forslaget vil derfor betyde, at det vil fremgå af bestemmelsen, at transportministeren fastsætter

niveauet for betalingen og principperne for regulering heraf, og at det skal ske i henhold til regler

fastsat i medfør af Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 9.

Til nr. 2

Det følger af Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 1, at for benyttelse af motorvejsvejsforbindelsen

over Storebælt opkræver A/S Storebæltsforbindelsen betaling.

Det følger i forlængelse heraf i Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 2, at transportministeren fastsætter

niveauet for betalingen og principperne for regulering af denne, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at der indsættes en ny § 16, stk. 9, i Sund & Bælt-loven, hvorefter

transportministeren fastsætter regler om gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 1999/62/EF om afgifter på køretøjer for benyttelse af vejinfrastrukturer, som senest

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om æn-

dring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køre-

tøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det sikres, at direktivet kan blive korrekt implemen-

teret i dansk ret i relation til Storebæltsforbindelsen via en bekendtgørelse. Som det ligeledes

følger af de almindelige bemærkninger, vil implementering af eurovignetdirektivet ikke med-

føre, at der sættes en begrænsning på det generelle betalingsniveau, som transportministeren kan

fastsætte, men eurovignetdirektivet vil for eksempel sætte begrænsninger i forhold til, hvor høj

rabat der kan ydes for passage af Storebæltsforbindelsen.

Det følger for eksempel af artikel 7, stk. 5, hvorefter at vejafgifter og brugsafgifter opkræves

uden direkte eller indirekte forskelsbehandling vedrørende trafikantens nationalitet, den med-

lemsstat eller det tredjeland, hvori transportvirksomheden er etableret, den medlemsstat eller det

tredjeland, hvori køretøjet er registreret, eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted.

Det opfyldes på motorvejsforbindelsen over Storebælt, idet det bemærkes, at den grønne rabat

til erhvervskøretøjer på 13 pct. alene ydes til erhvervskøretøjer, der som minimum opfylder

EURO VI-standarden eller er fossilfri, og som kan dokumentere opfyldelsen heraf. Køretøjer fra

lande, hvor der ikke er adgang til direkte opslag i de pågældende landes motorkøretøjsregistre,

pålægges dog en administrativ udgift for manuelt opslag i motorkøretøjsregistret, så der kan op-

retholdes den nødvendige kontrol af overholdelsen af vilkåret for opnåelse af rabatten.

Det følger endvidere af artikel 7i, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre rabatter eller nedsættel-

ser i infrastrukturafgiften under forudsætning af, at den deraf følgende afgiftsstruktur er

Side 47/56

forholdsmæssigt afpasset, offentliggjort og tilgængelig for brugerne på lige vilkår og ikke med-

fører, at andre brugere pålægges yderligere omkostninger i form af højere vejafgifter, sådanne

rabatter eller nedsættelser afspejler faktiske besparelser i administrationsomkostninger ved be-

handling af hyppige brugere i forhold til behandling af lejlighedsvise brugere og nedsættelserne

er på højst 13 pct. af den infrastrukturafgift, der betales af tilsvarende køretøjer, som ikke er

berettigede til rabat eller nedsættelse.

Storebæltsforbindelsens rabat for brug af automatisk betalingsløsning er fastsat i overensstem-

melse hermed.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at transportministeren bemyndiges til at ud-

stede en bekendtgørelse, der implementerer dele af eurovignetdirektivet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Sund & Bælt Holding A/S har ikke i medfør af de gældende regler i Sund & Bælt-loven mulighed

for at nægte passage af Storebæltsforbindelsen for køretøjer, der tidligere har benyttet forbindel-

sen uden at betale herfor.

Det foreslås, at der indsættes en

§ 16 a

i Sund & Bælt-loven, der fastsætter, at Sund & Bælt

Holding A/S vil kunne afvise at give motordrevne køretøjer adgang til passage af faste forbin-

delser (broer og tunneler) i tilfælde, hvor der til køretøjet er knyttet forfaldne fordringer vedrø-

rende manglende betaling for benyttelse af forbindelserne, hvis såvel føreren som andre, der

måtte hæfte for de pågældende fordringer, og det motordrevne køretøj, med hvilket passage uden

retmæssig betaling er foretaget, er hjemmehørende i udlandet.

Muligheden for passagenægtelse efter den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på faste

forbindelser (broer og tunneler), som Sund & Bælt Holding A/S til enhver tid måtte drive. Pas-

sagenægtelse i medfør af den foreslåede bestemmelse forventes at ville blive etableret på Store-

bæltsforbindelsen, men er ikke begrænset hertil. Bestemmelsen vil således blandt andet også

give mulighed for etablering af passagenægtelse på andre faste forbindelser, som Sund & Bælt

Holding A/S måtte komme til at drive.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte fordringer vedrørende manglende betaling for benyt-

telse af forbindelserne. De omfattede fordringer vil være den almindelige takst for passage af

forbindelsen, som ikke er blevet betalt, inklusiv eventuelle tillægsafgifter pålagt i medfør af Sund

& Bælt-lovens § 16, stk. 4. Fordringen, der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil kunne

Side 48/56

opkræves via passagenægtelse, vil også omfatte renter, inddrivelsesomkostninger, rykkergebyrer

og inkassogebyrer i medfør af renteloven.

Det er ikke en betingelse efter den foreslåede bestemmelse, at fordringen hidrører fra passage af

den samme faste forbindelse, hvor passagen aktuelt nægtes. Sund & Bælt Holding A/S vil derfor

i medfør af bestemmelsen kunne nægte passage af Storebæltsforbindelsen for forfaldne fordrin-

ger vedrørende manglende betaling for benyttelse af en anden fast forbindelse, som Sund & Bælt

Holding A/S måtte komme til at drive.

Fordringer omfattet af den foreslåede bestemmelse skal være forfalden. Det vil sige, at betalings-

fristen for den pågældende fordring skal være udløbet. Det er ikke et krav efter den foreslåede

bestemmelse, at der har været iværksat og afsluttet en rykkerprocedure efter forfaldsdagen, før

fordringen vil kunne opkræves via passagenægtelse. Den fordring, der i medfør af bestemmelsen

vil kunne opkræves via passagenægtelse, vil imidlertid omfatte renter, rykkergebyrer og inkas-

sogebyrer m.v., hvis sådanne måtte være tillagt fordringen efter rentelovens regler, jf. ovenfor.

Den foreslåede adgang til at opkræve forfaldne fordringer for manglende betaling for benyttelse

af faste forbindelser vil kun finde anvendelse, hvis såvel føreren, som uberettiget har benyttet

forbindelsen uden betaling, som andre, der måtte hæfte for de pågældende fordringer, og det

motordrevne køretøj, med hvilket overtrædelsen er begået, er hjemmehørende i udlandet.

Efter Sund & Bælt-lovens § 16, stk. 5, hæfter, udover føreren, tillige ejeren, den registrerede

bruger eller den person (juridisk eller fysisk), der har indgået den aftale, som føreren har anvendt,

for fordringer vedrørende takst og tillægsafgift. Dette gælder dog ikke, hvis føreren var uberet-

tiget i besiddelse af køretøjet.

En fører og en person, som måtte hæfte for fordringen, anses i den foreslåede bestemmelses

forstand for hjemmehørende i udlandet, hvis vedkommende ikke har fast bopæl i Danmark. Det

motordrevne køretøj anses i bestemmelsens forstand for hjemmehørende i udlandet, hvis køre-

tøjet ikke er indregistreret i Danmark.

Da det er et krav efter den foreslåede bestemmelse, at både føreren og andre, der måtte hæfte for

den pågældende fordring, og det motordrevne køretøj skal være hjemmehørende i udlandet, vil

opkrævning via passagenægtelse af faste forbindelser ikke kunne ske, hvis føreren der uberettiget

har benyttet den faste forbindelse er hjemmehørende her i landet, selv om køretøjet er indregi-

streret i udlandet.

Side 49/56

Den aktuelle fører af køretøjet vil i forbindelse med passagenægtelse efter den foreslåede be-

stemmelse få valget mellem at betale den eller de forfaldne fordringer, eller at vende om.

Fordringer vedrørende manglende betaling for benyttelse af faste forbindelser knytter sig således

i medfør af den foreslåede bestemmelse til det udenlandske køretøj, som overtrædelsen er begået

med. Passage vil derfor efter den foreslåede bestemmelse kunne nægtes, selvom den aktuelle

fører af køretøjet, der ønsker at passerer den pågældende faste forbindelse, ikke er den fører, som

er debitor for fordringen. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis køretøjet har skiftet

ejer, siden afgiften blev pålagt, eller fordi køretøjet tilhører en transportvirksomhed, hvis køre-

tøjer benyttes af forskellige førere. Det vil for eksempel også kunne være tilfældet, hvis køretøjet

er et udenlandsk udlejnings- eller leasingkøretøj, og det er en anden udenlandsk fører, der tidli-

gere har benyttet de faste forbindelser uden betaling. Hvis den aktuelle fører i sådanne situationer

vælger at betale fordringen for at få mulighed for at passere den faste forbindelse, vil et sådant

forhold skulle anses som et civilretligt anliggende mellem den betalende, aktuelle fører og den

oprindelige debitor.

For så vidt angår den praktiske gennemførelse af passagenægtelsen henvises til pkt. 2.1.3. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 1, kan Sund & Bælt Holding A/S foretage automatisk

registrering af nummerplader i relation til selskabets opgaver efter reglerne om miljøzoneord-

ningen i lov om miljøbeskyttelse. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan Sund & Bælt Holding A/S i

relation til selskabets opgaver efter reglerne om vejafgiftsordningen i lov om vejafgift anvende

fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder tv-overvågning og automatisk registrering

af nummerplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte afgiftsopkrævnin-

gen.

Sund & Bælt Holding A/S kan således efter § 17 a, stk. 1, ikke anvende vejsideudstyr til at

registrere køretøjer til brug for opkrævning af egne fordringer eller til brug for opkrævning af

køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter.

Det foreslås, at der i Sund & Bælt-lovens

§ 17 a, stk. 1,

indsættes et nyt

3. pkt.,

der fastsætter, at

Sund & Bælt Holding A/S vil kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, her-

under tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader, i det omfang det er nødven-

digt for at udøve passagenægtelse efter § 16 a eller selskabets opgaver efter reglerne om opkræv-

ning af køretøjsrelaterede bøder og afgifter i færdselsloven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Side 50/56

Den foreslåede bestemmelse vil, sammen med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2,

nr. 5, betyde, at Sund & Bælt Holding A/S vil få den fornødne hjemmel til at behandle person-

oplysninger med henblik på at udøve passagenægtelse efter § 16 a og at kunne varetage de op-

gaver, som selskabet foreslås pålagt ved lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 120 c i færd-

selsloven), og som kræver, at selskabet på forskellig vis kan registrere køretøjer.

Registreringen vil skulle ske via vejsideudstyr, herunder med ANPG-teknologi, som elektronisk

vil opfange de enkelte køretøjer og automatisk differentiere mellem de udenlandske køretøjer,

som har tilknyttet fordringer for manglende betaling for benyttelse af Sund & Bælt Holding A/S´

faste forbindelser eller forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter, og de køretøjer, som

ikke har.

Vejsideudstyr med ANPG-teknologi vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne anvendes

af Sund & Bælt Holding A/S i tilknytning til passagenægtelse af faste forbindelser med henblik

på at smidiggøre håndteringen af et køretøj, hvor passage skal nægtes ved fremkomsten til beta-

lingsanlægget.

Konkret vil selskabets udstyr tage et oversigtsbillede af køretøjet og et billede af køretøjets num-

merplade. Oversigtsbilledet vil kunne omfatte føreren og eventuelle passagerer. Måtte fører eller

passagerer være kommet med på et billede, vil personerne skulle sløres i en efterfølgende proces.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke mulighed for anvendelse af vejsideudstyr, der gør brug

af ansigtsgenkendelse.

Sund & Bælt Holding A/S vil være selvstændig dataansvarlig for de indsamlede oplysninger og

vil skulle behandle oplysninger i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, her-

under databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven. Der henvi-

ses til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Sund & Bælt Holding A/S vil i nødvendigt omfang til brug for løsning af opgaverne kunne over-

lade oplysninger til relevante underleverandører. Det vil f.eks. kunne omfatte IT-udviklingsop-

gaver.

For de nærmere krav til selskabets indsamling og behandling af personoplysningerne henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Side 51/56

Til nr. 5

Det fremgår af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at Sund & Bælt Holding A/S kan

indsamle og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund

& Bælt Holding A/S’ opgaver i forbindelse med miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen.

Sund & Bælt Holding A/S kan efter den gældende bestemmelse i Sund & Bælt-lovens § 17 a,

stk. 2, 1. pkt., ikke indsamle og behandle personoplysninger med henblik på opkrævning af kø-

retøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter.

Sund & Bælt Holding A/S kan i medfør af databeskyttelsesforordningen behandle almindelige

personoplysninger, der er nødvendige for at drive forbindelserne, herunder for opkrævning af

selskabets tilgodehavender for manglende betaling for benyttelse af de faste forbindelser. Sund

& Bælt Holding A/S har dog ikke specifik hjemmel til at kunne behandle oplysninger i form af

blandt andet billedmateriale indsamlet via den foreslåede ændring af Sund & Bælt-lovens § 17

a, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 4).

Det foreslås i Sund & Bælt-lovens

§ 17 a, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »miljøzoneordningen og vej-

afgiftsordningen« til »miljøzoneordningen, vejafgiftsordningen, passagenægtelse efter § 16 a og

færdselslovens opkrævningsordning for køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Sund & Bælt Holding A/S også vil kunne indsamle og

behandle personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund & Bælt Hol-

ding A/S’ opkrævning af egne fordringer ved hjælp af passagenægtelse i medfør af den foreslå-

ede § 16 a i Sund & Bælt-loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og af hensyn til udførelsen af opgaver

i forbindelse med færdselslovens opkrævningsordning for køretøjsrelaterede bøder og afgifter,

som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det vil blandt andet kunne drejer sig om nummerpladeoplysninger, registreringsdata om køretøj

og ejeroplysninger (navn, eventuelt firmaoplysninger og adresse), beløbsstørrelse på forfaldne

fordringer, hvilken overtrædelse en bøde eller kontrolafgift er idømt eller pålagt for, oplysninger

til brug for betaling af fordringer (herunder IBAN-nummer og SWIFT-adresse) samt andre rele-

vante oplysninger, som relaterer sig til ovenstående.

Oplysningerne vedrørende forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter vil være modta-

get (indsamlet) fra de myndigheder, der overlader fordringerne til opkrævning hos Sund & Bælt

Holding A/S. Oplysningerne vil blive registreret på en spærreliste, der indlæses i den faste for-

bindelses betalingsanlæg.

Side 52/56

Sund & Bælt Holding A/S´ oplysninger vedrørende udenlandske personer og køretøjer, der har

benyttet selskabets faste forbindelser uden retmæssig betaling herfor, vil endvidere blive regi-

streret på en spærreliste, der indlæses i den faste forbindelses betalingsanlæg.

Oplysninger på spærrelisten vil, for de køretøjer, der antræffes på Storebæltsforbindelsen, og

hvor betaling i den forbindelse finder sted, blive slettet så hurtigt som det teknisk set er muligt,

efter at betaling er bekræftet.

Oplysninger på spærrelisten vedrørende køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter med relation

til køretøjer, der ikke antræffes på Storebæltsforbindelsen, eller som antræffes, men hvor beta-

ling ikke finder sted, fordi føreren vælger at vende om, vil senest blive slettet, når opkrævnings-

perioden hos Sund & Bælt Holding A/S er udløbet. Opkrævningsperiodens længde vil blive fast-

sat nærmere i de administrative regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 120 c,

stk. 2, i færdselsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det forventes, at perioden vil blive fastsat til 6

måneder, men vil i de administrative regler kunne justeres efter behov. For så vidt angår oplys-

ninger vedrørende Sund & Bælt Holding A/S´ egne fordringer vil oplysninger i de omtalte situ-

ationer blive slettet efter de almindelige databeskyttelsesretlige regler, når behandling af oplys-

ningerne ikke længere er nødvendige for Sund & Bælt Holding A/S´ opkrævning af fordringerne.

Selskabets indsamling og behandling af personoplysninger vil også kunne omfatte det billedma-

teriale, herunder nummerpladeoplysninger, som selskabets udstyr vil kunne registrere som følge

af den foreslåede ændring af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Omfanget af behandlingen af billedmateriale vil afhænge af, om der til køretøjet er knyttet for-

faldne fordringer vedrørende manglende betaling for benyttelse af Sund & Bælt Holding A/S´

faste forbindelser eller forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter. Det vil i praksis

sige, om køretøjet figurerer på den spærreliste, som er indlæst i den faste forbindelses betalings-

anlæg.

For så vidt angår de køretøjer, som ikke figurerer på spærrelisten, slettes billeder af køretøjet

umiddelbart i selve kameraudstyret. For så vidt angår de køretøjer, der figurerer på spærrelisten,

slettes billedmaterialet, når håndteringen af køretøjet ved betalingsanlægget er overstået. Slet-

ning af billedmateriale, som vil kunne indsamles efter den foreslåede ændring af Sund & Bælt-

lovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., vil dermed ske inden for den slettefrist på 30 dage, der følger af tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 4, jf. stk. 1.

Systemet til behandling af oplysningerne vil kunne være baseret på samme systemplatform og

teknologi, som Sund & Bælt Holding A/S anvender til løsning af selskabets opgaver i relation

til henholdsvis miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen. Der vil dog være tale om adskilte

Side 53/56

systemer, hvorfor der vil være dataseparation i Sund & Bælt Holding A/S´ systemer i relation til

selskabets opgaveportefølje.

Sund & Bælt Holding A/S vil være selvstændig dataansvarlig for de indsamlede oplysninger og

vil skulle behandle oplysninger i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, her-

under databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tv-overvågningsloven. Der henvi-

ses til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 5, at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage tv-

overvågning af vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende

miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen og foretage registrering og opbevaring af billeder.

Der skal ved skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysninger herom.

Sund & Bælt Holding A/S kan således efter § 17 a, stk. 5, ikke foretage tv-overvågning af veja-

realer og tekniske anlæg m.v. til brug for selskabets opkrævning af egne fordringer eller til brug

for opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter.

Det foreslås at ændre

§ 17 a, stk. 5, 1. pkt.,

således at »miljøzoneordningen og vejafgiftsordnin-

gen« ændres til »miljøzoneordningen, vejafgiftsordningen, passagenægtelse efter § 16 a og færd-

selslovens opkrævningsordning for køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter«.

Med den foreslåede ændring vil Sund & Bælt Holding A/S fremover også kunne foretage tv-

overvågning af vejarealer og tekniske anlæg, der anvendes til brug for løsning af selskabets op-

gaver vedrørende passagenægtelse efter § 16 a og færdselslovens opkrævningsordning for køre-

tøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og foretage behandling, herunder indsamling, registrering

og videregivelse, af personoplysninger.

Formålet hermed er i kriminalitetsforebyggende øjemed at sikre det tekniske udstyr mod hær-

værk og tyveri samt i tilfælde af hærværk eller tyveri at kunne videregive optagelserne til politiet

til brug for politiets efterforskning.

Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, 1. pkt., vil betyde, at § 17 a, stk. 5, 2. pkt., også vil finde

anvendelse. Efter sidstnævnte bestemmelse, vil der ved skiltning eller på anden tydelig måde

skulle gives oplysninger om overvågning foretaget efter stk. 5, 1. pkt. Tv-overvågningen vil

skulle begrænses mest muligt. Det vurderes, at den vil kunne udstrækkes til op til 50 meter fra

vejarealet og tekniske anlæg, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Side 54/56

Der vil alene ske registrering (optagelse) af billedtransmission fra tv-overvågningen i 72 timer,

hvorefter optagelserne løbende vil blive slettet. Dermed vil der umiddelbart være adgang til de

optagelser, der er nødvendige i de tilfælde, hvor Sund & Bælt Holding A/S kan konstatere, at

udstyret har været udsat for hærværk, tyveri eller lignende. Selskabet vil i disse tilfælde kunne

videregive optagelserne til politiet, hvorefter optagelserne vil blive slettet fra selskabets egne

systemer. Sletning af billedmateriale, som vil kunne indsamles efter den foreslåede ændring af

Sund & Bælt-lovens § 17 a, stk. 5, 1. pkt., vil dermed ske inden for den slettefrist på 30 dage,

der følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, jf. stk. 1.

Sund & Bælt Holding A/S vil som selvstændig dataansvarlig skulle behandle optagelserne i

overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen

og reglerne i tv-overvågningsloven.

Sund & Bælt Holding A/S vil i nødvendigt omfang til brug for løsninger af opgaverne kunne

overlade oplysninger til relevante underleverandører via databehandleraftale med Sund & Bælt

Holding A/S som dataansvarlig.

Til § 3

Til nr. 1

Ifølge vejafgiftslovens § 16, stk. 1, straffes den, der overtræder § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 eller

5, med bøde, uanset om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller

uagtsom.

Vejafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, fastlægger en pligt til enten at anvende aktivt køre-

tøjsudstyr, eller at købe rutebillet før kørsel på det afgiftsbelagte vejnet. § 8, stk. 5, indeholder

regler om efterfølgende ændring af rute ved brug af forudgående rutebillet.

Det følger af vejafgiftslovens § 17, stk. 1, at i sager om overtrædelse af § 16, stk. 1kan Færdsels-

styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den afgiftsplig-

tige erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Afgiftspligtige hæfter solidarisk for betaling af vejafgift, jf. § 3, stk. 2. Det følger af § 3, stk. 1,

at afgiftspligten påhviler den registrerede ejer af køretøjet, men er der både registreret en bruger

og en ejer af køretøjet, påhviler afgiftspligten dem begge. Det følger af § 7, stk. 1, at det er den

afgiftspligtige ejer, jf. § 3, som har pligt til at sørge for, at køretøjsudstyret er aktiveret under

Side 55/56

kørsel i Danmark. Hvis der er registreret en afgiftspligtig bruger, jf. § 3, af køretøjet, har brugeren

dog pligten. Ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj, hvor der ikke er tilknyttet køretøjsudstyr,

jf. § 7, eller hvor køretøjsudstyret er uvirksomt, har den afgiftspligtige ejer, jf. § 3, pligt til at

sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspålagte vejnet påbegyndes.

Hvis der er registreret en afgiftspligtig bruger, jf. § 3, af køretøjet, har brugeren dog pligten.

I bemærkninger til vejafgiftsloven, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 74

som fremsat, side 716, følger, at det vejledende bødeniveau er angivet til 4.500 kr. pr. overtræ-

delse, uanset om der er tale om et gentagelsestilfælde eller ej.

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at ændre »der« til »som«.

Formålet med ændringen er at forhøje det vejledende bødeniveau for overtrædelser af vejafgifts-

lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og stk. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det vejledende bødeniveau for overtrædelser af vejafgiftslovens § 7, stk. 1, og §

8, stk. 1 og 5, hæves fra 4.500 kr. pr. overtrædelse til 9.000 kr. pr. overtrædelse, uanset om der

er tale om gentagelsestilfælde eller ej. Der henvises til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både

op- og nedadgående retning, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre materielle ændringer af § 16, stk. 1, ligesom den

foreslåede bestemmelse ikke vil medføre ændringer af vejafgiftslovens øvrige regler, herunder

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 5, § 16, stk. 2 og 3, og § 17. Den foreslåede bestemmelse vil heller

ikke ændre ved, hvem der kan ifalde strafferetligt ansvar forfor overtrædelse af lovens regler.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Sund & Bælt Holding A/S vil således i medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 3, fra 1. juli

2025 kunne nægte passage af faste forbindelser for udenlandske køretøjer, hvis der pr. 1 juli

Side 56/56

2025 til køretøjet er knyttet forfaldne fordringer vedrørende manglende betaling for benyttelse

af faste forbindelser og forfaldne køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter.

Det vil medføre, at lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 3-6, om opkrævning via passagenægtelse

af Storbæltsforbindelsen vil finde anvendelse på ubetalte bøder og kontrolafgifter samt fordrin-

ger vedrørende manglende betaling for benyttelse af forbindelserne, der er forfaldne på tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden. Det vil således indebære, at der via Storebæltsforbindelsen vil kunne

indkræves forfaldne bøder og kontrolafgifter, der er idømt, vedtaget eller udstedt for forhold

begået før lovens ikrafttræden. Det samme vil gøre sig gældende for fordringer vedrørende

manglende betaling for benyttelse af forbindelserne.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder

ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil derfor ikke finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne

sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

I forhold til lovforslagets § 3, nr. 1, bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgs-

målet om strafbarhed og straf afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det tids-

punkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye lovs ikrafttræden, må straffen

dog ikke blive strengere end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet. Straffe-

lovens § 3, stk. 1, medfører således, at lovforslagets § 3, nr. 1, om forhøjelse af bødestraffen

alene vil omfatte overtrædelser af vejafgiftslovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 5, som begås efter

lovens ikrafttræden.

Sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og som pådømmes i landsretten efter

lovens ikrafttræden, vil skulle endeligt afgøres efter de nye regler, som ikke var gældende ved

pådømmelsen i første instans. Straffen må dog ikke blive strengere end efter de tidligere regler,

jf. straffelovens § 3, stk. 1.