TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Afmærkning af akutte, trafikfarlige

hændelser på motorveje og

motortrafikveje

Udskriftsdato:

1.11.2024 10:09:27

Dato:

17.2.2022

Responsible group:

Akut beredskab

Publiceret:

1.11.2020

Status:

Gældende

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

1.1 Gyldighedsområde

1.2 Håndbogens status

2 Love og regler

2.1 Færdselsloven

2.2 Vejloven

2.3 Arbejdsmiljøloven

2.4 Bekendtgørelser

2.4.1 Bekendtgørelse om Vejafmærkning

2.4.2 Bekendtgørelse om Anvendelse af vejafmærkning

2.4.3 Bekendtgørelse om Udrykningskørsel

2.4.4 Bekendtgørelse om Afmærkning ved reparation eller fjernelse af

havarerede køretøjer på motorvej mv.

3 Akutte, trafikfarlige hændelser

4 Roller og ansvar

4.1 Vejmyndighed

4.2 Bestiller

4.3 Rekvirent

4.4 Arbejdsgiveren (Beredskabsentreprenøren)

4.5 Den ansatte (den udførende)

4.6 Arbejdstilsynet

5 Materiel

5.1 Afmærkningsvogne (mobil afspærring)

5.1.1 Afspærringsvogne

5.2 TMA Truck Mounted Attenuators (energiabsorberende enhed)

5.2.1 Hjuldrejning ved henstilling af TMA

5.2.2 Sikkerhedsafstand

5.3 Vinger

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

5.4 Tavleflade

5.4.1 Opbygning på afspærringsvogne og TMA-systemer

5.5 Færdselstavler og tekst

5.5.1 Variable tavler

5.5.2 Variabel tekst

5.6 Fælleskrav til Z 93 Gult blinksignal og Z 95 Blåt blinksignal

5.7 Z 95 Blåt blinksignal på teleskopstang

5.8 Lyspile og kryds

5.9 N 44,2 Markeringskegler

6 Afspærringsprincipper og anstilling

6.1 Introduktion

6.2 Arbejdsfrit område

6.3 Flugtvej

6.4 Valg af afspærringsmetode

6.5 Delvis afspærring med to afspærringsvogne i overgangsperiode

6.5.1 Afspærringsprincipper

Motorvej og motortrafikvej med to vognbaner i samme retning

Motorveje med mere end to vognbaner i samme retning

6.5.2 Anstilling

6.6 Delvis afspærring med TMA-system og afspærringsvogn

6.6.1 Afspærringsprincipper

6.6.2 Sikkerhedsparametre

Sikkerhedsafstand

Udstigning fra TMA

6.6.3 Anstilling

6.7 Totalspærringer

6.7.1 Afspærringsprincipper

6.7.2 Sikkerhedsparametre

6.7.3 Anstilling

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

HÅNDBOG

AFMÆRKNING AF AKUTTE,

TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ

MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

ANLÆG OG PLANLÆGNING

NOVEMBER 2020

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

FORORD

Denne håndbog omhandler Afmærkning for akutte, trafikfarlige hændelser.

Håndbog om Afmærkning af akutte, trafikfarlige hændelser er udarbejdet af en arbejdsgruppe

nedsat i september 2019. Første udgave udkom som høringsudgave i oktober 2020, og endelig

udgave i november 2020.

Håndbogen blev udført af en arbejdsgruppe, der havde følgende sammensætning:

Christoffer Greenfort, Dansk Erhverv

Henrik Rytter Christensen, Falck

Henrik Olsen, SOS Dansk Autohjælp

Ib Nielsen, 3F – indtil marts 2020

Benny Nymark Andersen, 3F – fra marts 2020

Jesper Schellerup, Rigspolitiet

Lasse Frøstrup, Arbejdstilsynet

Bo Stilling Christiansen, Vejdirektoratet

Iben Louring Mortensen, Vejdirektoratet

Mette Fynbo, Vejdirektoratet – indtil marts 2020

Winnie Hansen, Vejdirektoratet – fra marts 2020

Josephine Schøller Rasmussen, Vejdirektoratet (formand)

Kit Lærke Knudsen, Vejdirektoratet (projektleder).

En del af arbejdet blev udført af en ad hoc gruppe bestående af:

Kristian Skoven Pedersen, Vejdirektoratet

Poul Greibe, Vejdirektoratet

Konsulent på opgaven:

Trafitec

DanCrash

Vejregelrådet blev 9. oktober 2020 informeret om udsendelse af håndbog af Afmærkning af akutte,

trafikfarlige hændelser på motorveje og motortrafikveje.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.4.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

5.1

5.1.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

5.4

5.4.1

5.5

5.5.1

5.5.2

5.6

5.7

5.8

5.9

6.1

6.2

INDLEDNING

Gyldighedsområde

Håndbogens status

LOVE OG REGLER

Færdselsloven

Vejloven

Arbejdsmiljøloven

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om Vejafmærkning

Bekendtgørelse om Anvendelse af vejafmærkning

Bekendtgørelse om Udrykningskørsel

Bekendtgørelse om Afmærkning ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer

på motorvej mv.

AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER

ROLLER OG ANSVAR

Vejmyndighed

Bestiller

Rekvirent

Arbejdsgiveren (Beredskabsentreprenøren)

Den ansatte (den udførende)

Arbejdstilsynet

MATERIEL

Afmærkningsvogne (mobil afspærring)

Afspærringsvogne

TMA – Truck Mounted Attenuators (energiabsorberende enhed)

Hjuldrejning ved henstilling af TMA

Sikkerhedsafstand

Vinger

Tavleflade

Opbygning på afspærringsvogne og TMA-systemer

Færdselstavler og tekst

Variable tavler

Variabel tekst

Fælleskrav til Z 93 Gult blinksignal og Z 95 Blåt blinksignal

Z 95 Blåt blinksignal på teleskopstang

Lyspile og kryds

N 44,2 Markeringskegler

AFSPÆRRINGSPRINCIPPER OG ANSTILLING

Introduktion

Arbejdsfrit område

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

6.3

6.4

6.5

6.5.1

6.5.2

6.6

6.6.1

6.6.2

6.6.3

6.7

6.7.1

6.7.2

6.7.3

Flugtvej

Valg af afspærringsmetode

Delvis afspærring med to afspærringsvogne i overgangsperiode

Afspærringsprincipper

Anstilling

Delvis afspærring med TMA-system og afspærringsvogn

Afspærringsprincipper

Sikkerhedsparametre

Anstilling

Totalspærringer

Afspærringsprincipper

Sikkerhedsparametre

Anstilling

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

1 INDLEDNING

1.1

Gyldighedsområde

Håndbogen finder anvendelse i situationer, hvor en uforudset hændelse finder sted på motorveje

og motortrafikveje med minimum to kørespor i samme retning. Det kan være forskellige former for

tabt gods, fjernelse af døde dyr, lapning af slaghuler, efterspænding af færdselstavler mv.

Fælles for de uforudsete hændelser er, at de udgør en fare for trafiksikkerheden og derfor skal

løses straks. Det betegnes som akutte, trafikfarlige hændelser dvs. ikke-planlagte arbejder, som

typisk har en varighed på under 30 minutter, men som i nogle tilfælde kan tage længere tid.

Håndbogen finder ikke anvendelse ved redningsarbejdet i forbindelse med trafikuheld, ved

reparation og fjernelse af havarerede køretøjer i nødspor, og ved arbejde omfattet af håndbog for

afmærkning af vejarbejde.

Håndbogen er en vejledning i foranstaltningerne til afmærkning, afspærring mv. ved akutte,

trafikfarlige hændelser og den skal ses sammen med tegningshæftet med afspærringsprincipper.

1.2

Håndbogens status

Håndbogen indeholder vejledninger og henviser til nogle relevante bindende bestemmelser, som er

vist med grå markering og kildeangivelse.

Der er ikke nævnt eventuelle overgangsbestemmelser, som tilføjes på et senere tidspunkt sammen

med eventuelle ændrede eller nye bekendtgørelsestekster.

I vejledningen er der samtidigt taget hensyn til arbejdsmiljølovgivningens regler på et overordnet

niveau.

Afsnit 6.5 Delvis afspærring med to tavlevogne er kun gældende, indtil der er indfasede TMA-

systemer.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

2 LOVE OG REGLER

2.1

Færdselsloven

Transportministeriets LBK nr. 1324 af 21/11/2018 bekendtgørelse af færdselsloven indeholder

bestemmelser for færdselsregulering og afmærkning samt de i medfør af denne, udsendte

bekendtgørelser og cirkulærer.

2.2

Vejloven

Transportministeriets LOV nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje (vejloven) indeholder

følgende bestemmelse med særlig relevans:

§ 8 om vejmyndighedens ansvar for at holde vejene i den stand, som trafikkens art og størrelse

kræver.

2.3

Arbejdsmiljøloven

Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om Lov om arbejdsmiljø

(arbejdsmiljøloven) fastsætter, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarligt.

2.4

Bekendtgørelser

2.4.1

Bekendtgørelse om Vejafmærkning

Bestemmelserne om hvordan færdselstavler ser ud kommer fra denne bekendtgørelse.

2.4.2

Bekendtgørelse om Anvendelse af vejafmærkning

Bestemmelserne om hvordan færdselstavler, både faste og variable, må anvendes, kommer fra

denne bekendtgørelse.

2.4.3

Bekendtgørelse om Udrykningskørsel

De grundliggende betingelser, om hvem der må foretage udrykningskørsel og godkendelse hertil,

samt krav til udrykningssignaler og færdselsregler i forbindelse med udrykning reguleres af denne

bekendtgørelse.

Bekendtgørelse om Afmærkning ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer

på motorvej mv.

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for brug af afspærringsvogn ved reparation eller

fjernelse af havarerede køretøjer, hvor håndtering kræver inddragelse af en del af kørebanen.

2.4.4

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

3 AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER

Ved akutte, trafikfarlige hændelser forstås situationer, hvor trafiksikkerheden kan blive påvirket af

en akut opstået situation på vejen. Særligt på motorveje, hvor hastigheden er høj. Det kan fx være:



Tabt gods



Større påkørte dyr



Større huller i vejen



Større mængde vand på vejen



Oprydning efter uheld (alene det oprydningsarbejde, der foregår efter politi og beredskab har

forladt stedet)



Fjernelse af havarerede køretøjer i vognbaner

Fokus i denne håndbog er at balancere sikkerhed for trafikanten (trafiksikkerhed) og sikkerhed for

den udførende på vejen (arbejdssikkerhed) under hensyntagen til fremkommeligheden.

Afhængig af foranstaltningerne ved afspærring kan de medføre lav fremkommelighed, og uventet

lav fremkommelighed kan medføre en ringere trafiksikkerhed, fordi risikoen for bagendekollisioner

stiger, hvis der opstår uventet kø. Derfor bør de tre forhold balanceres i beslutningerne.

Løsningerne skal betragtes som vejledende. Det gælder også det tilhørende tegningsbilag. Den

udførende virksomhed skal således altid, i forhold til risikovurdering og beskyttelsesniveau, tage

hensyn til de konkrete forhold på arbejdsstedet herunder oversigtsforhold, vejrlig mv., inden

arbejdet udføres på vejen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

4 ROLLER OG ANSVAR

4.1

Vejmyndighed

Jf. vejlovens § 8 er det ”vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som

trafikkens art og størrelse kræver”.

Vejmyndigheden kan således indgå aftale med en entreprenør, der hurtigt kan rykke ud og

afhjælpe akutte, trafikfarlige hændelser på vejene.

4.2

Bestiller

definerer de overordnede rammer for udførelsen af opgaven i regi af et udbudsmateriale,

herunder bl.a. responstider og minimumskrav til afmærkningsmateriel.

4.3

Rekvirent

Rekvirenten

har ansvar for at definere opgaven så klart som muligt på baggrund af de konkrete

indmeldinger, så den udførende har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne løse opgaven

effektivt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

4.4

Arbejdsgiveren (Beredskabsentreprenøren)

Arbejdsgiveren

skal sikre, at arbejdet planlægges og tilrettelægges samt udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til reglerne i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsgiveren

skal bl.a. sikre, at de ansatte i nødvendigt omfang er oplært og instrueret i de foranstaltninger, der

skal iværksættes, så de kan udføre arbejdet forsvarligt herunder i forhold til den omgivende trafik.

Arbejdsgiveren skal derudover føre tilsyn med, om instruktionen er forstået og følges.

4.5

Den ansatte (den udførende)

Den ansatte

skal på grundlag af de fastsatte retningslinjer og instruktion fra arbejdsgiveren

vurderer de aktuelle forhold og tage vare på egen og andres sikkerhed. Afviges der fra de

principielle vejledninger, skal dette ske på grundlag af arbejdsgiverens retningslinjer og instruktion,

så sikkerhedsniveauet fortsat opretholdes. Den ansatte skal udføre afmærkningen og arbejdet i

overensstemmelse med arbejdsgiveres retningslinjer og instruktion, og give arbejdsgiveren besked,

hvis konceptet ikke virker efter hensigten.

Den ansatte skal være iført klasse 3-reflekstøj.

4.6

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet vejleder om arbejdsmiljøforhold og fører tilsyn med efterlevelsen af

arbejdsmiljølovgivningen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

5 MATERIEL

5.1

Afmærkningsvogne (mobil afspærring)

Afmærkningsvogne er fællesbetegnelse for tre typer af vogne:



TMA-system

anvendes ved vognbanespærring, og består af et køretøj (beskyttelsesmodul)

monteret med TMA (energiabsorberende enhed) og tavleflade.



Afspærringsvogne

anvendes til vognbanespærring på kørebane eller på nødspor.



Tavlevogne

anvendes som mobile tavlestandere udenfor kørebanen.

Ved afmærkning af akutte trafikfarlige hændelser må der ikke anvendes tavlevogne.

Afmærkningsvogne skal altid placeres, så trafikanterne kan se, erkende og reagere på dem.

Afspærringsvogne skal sikres mod væltning og flytning ved høje vindhastigheder fx ved at placere

tilstrækkelig ballast i vognen og montere stopklodser på hjulene.

5.1.1

Afspærringsvogne

I tilfælde hvor der arbejdes i ly af afspærringsvogn, skal der benyttes mindst to afspærringsvogne

ved håndtering af hændelsen.

Afspærringsvogne bør efter en overgangsperiode kun benyttes, som en del af en større afspærring

med flere TMA-systemer til at afspærre på mere end 6 sporede motorveje. I disse tilfælde, skal der

af hensyn til de udførende på arbejdsstedet, være mindst 400 m mellem afspærringsvogn og

arbejdssted.

5.2

TMA – Truck Mounted Attenuators (energiabsorberende enhed)

For at sikre ansatte, der udfører manuelt arbejde i vognbane, opstilles lastbiler eller kærrer i en

passende afstand, defineret som sikkerhedsafstanden, op til arbejdsstedet.

En lastbil eller kærre, der har denne beskyttende funktion, defineres som et beskyttelsesmodul.

En TMA er en energiabsorberende enhed, som monteres på et beskyttelsesmodul. Den er udviklet

til at beskytte personerne i det køretøj, der utilsigtet påkører den. En TMA absorberer en del af den

energi, der frigives ved en påkørsel, og den bremser den påkørende enhed fx en personbil, varebil

mv. ned til 0 km/h over en strækning på nogle meter. Herved er der væsentlig mindre g-påvirkning

af trafikanten, end hvis personbilen eller varebilen kørte direkte ind i beskyttelsesmodulet.

Et TMA-system består af et beskyttelsesmodul og en TMA med tavleflade, og den kan reducere



alvorligheden af personskader for trafikanter, som påkører beskyttelsesmodulet bagfra



risikoen for personskader for ansatte i nærheden af beskyttelsesmodulet, som påkøres

bagfra

Efter en overgangsperiode, som fastsættes efter nærmere bestemmelser, må der på motorveje og

motortrafikveje kun udføres manuelt arbejde i ly af et TMA-system.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Et TMA-system skal have en køreklar vægt på mindst 10.200 kg, ved anvende på veje med

permanent hastighedsbegrænsning på 90 km/h eller højere.



En TMA skal anvendes efter leverandørens anvisninger, og betjeningsvejledning til TMA’en skal

forefindes i køretøjet.



Et henstillet TMA-system skal være afbremset på for- og bagaksel.



En TMA skal være testet og godkendt efter Vejdirektoratets anvisning.

Benyttes der flere TMA-systemer til håndtering af én hændelse, skal de køre ud samlet og anstille –

se kapitel 6 om afspærringsprincipper og anstilling.

Der skal ligeledes være direkte kommunikation mellem chaufførerne i TMA-systemerne.

Figur 5.1 Eksempel på TMA-system med vinger.

5.2.1

Hjuldrejning ved henstilling af TMA

Når et TMA-system henstilles, kan man overveje om det giver ekstra sikkerhed at dreje hjulene til

den ene side. Fordelen ved hjuldrejning er, at den distance TMA-systemet skubbes ved påkørsel

bliver kortere (end når hjulene peger ligefrem). TMA-systemet vil ved påkørsel flytte sig i den

retning hjulene peger. Ulempen er, at hjuldrejning giver større sideværts bevægelser efter kollision

og TMA-systemet kan dermed ramme genstande, som ikke kan absorbere eller tilbageholde TMA-

systemet fx rækværk på broer. Store sideværts bevægelser kan samtidig udgøre en risiko for forbi

kørende trafikanter.

Der skal i visse tilfælde ikke anvendes hjuldrejning:



Ved broer, tunneller og støttevægge



Ved søer og regnvandsbassiner

Sikkerhedsafstanden tager højde for, at TMA-systemet er henstillet med hjulene pegende ligefrem,

se afsnit 5.2.2 Sikkerhedsafstand.

5.2.2

Sikkerhedsafstand

Sikkerhedsafstanden mellem TMA-systemet og arbejdsstedet er afhængig af en række faktorer:



samlede vægt af TMA-system



afbremsning af TMA-system



trafiksammensætningen ved spærringen



skiltet hastighed



varigheden af spærringen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

I forbindelse med afspærring ved akutte trafikfarlige hændelser benyttes TMA-systemer med en

samlet vægt på mindst 10.200 kg, som ved henstilling skal afbremses på for- og bagaksel. Den

ekstra afbremsning på forakslen bevirker, at TMA-systemet er sværere at skubbe til side, og

samtidig bliver den afstand, TMA-systemet flytter sig betydelig kortere.

På motorveje kan sikkerhedsafstanden være kort vedspærring vognbaner uden køretøjer tungere

end 3500 kg - dvs. fra og med tredje vognbane. Er afspærringen derimod i vognbane med tunge

køretøjer, skal sikkerhedsafstanden forøges væsentligt.

Forudsat stopsigt til TMA-systemet viser simuleringer og beregninger, at der mindst vil være behov

for følgende sikkerhedsafstande ved brug af 10.200 kg TMA-system med afbremsning på for- og

bagaksel:



På motorvej i tredje vognbane og derover: 10 m



På motorvej i første og anden vognbane: 60 m



På motortrafikvej: 60 m

Se mere i afsnit 6.6.2 Sikkerhedsparametre.

Afmærkningsvogne skal placeres, så trafikanterne kan se, erkende og reagere på dem. Der skal

være stopsigt til afmærkningsvognen, hvis ikke trafikanterne kan nå at se og erkende dem, samt

skifte vognbane når vognene er opstillet efter de vejledende sikkerhedsafstande, skal afstanden

øges, og der skal suppleres med kegler.

5.3

Vinger

For at kunne spærre flere vognbaner eller nødspor, skal der være vinger indbygget i tavlefladen.

Vingerne skal være automatiske og kunne sænkes samtidigt eller til en side ad gangen.

Figur 5.2 Eksempel på afmærkningsvogn med automatiske vinger

5.4

Tavleflade

5.4.1

Opbygning på afspærringsvogne og TMA-systemer

TMA-system anvendt

i vognbane

skal være udformet som vist på figur 5.3.

Afspærringsvogn anvendt

i vognbane

skal være udformet, som vist på figur 5.4.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Afspærringsvogn eller TMA-system anvendt i nødspor skal være udformet, som vist på figur 5.5.

Dimensionerne følger de viste på henholdsvis figur 5.3 og 5.4.

TMA-system og afspærringsvogn skal have monteret en vandret, højtsiddende og en lavtsiddende

O 45 Spærrebom

med dimensionerne, som vist på figur 5.3 og 5.4.

Den lavtsiddende

O 45 Spærrebom

skal være placeret højest 1,0 meter over terræn målt til

overkant.

Lodret

O 45 Spærrebom

skal have dimensionerne som vist på figur 5.3 og 5.4. Når bredden af TMA-

systemet og afspærringsvognen udføres mellem 2,0 og 2,5 meter, så skal

O 45 Spærrebom

inddeles

i fem lige store felter.

O 45 Spærrebom

skal udføres i materieltype 3.

TMA-system og afspærringsvogn skal være forsynet med supplerende lavtsiddende, automatisk

bevægelig, vandret

O 45 Spærrebom.

Vingerne skal være i lodret position under transport og kunne

sænkes ensidigt til vandret position i arbejdssituationen.

O 45 Spærrebom

på TMA-system og afspærringsvogn skal have røde felter i begge ender.

TMA-system og afspærringsvogn skal have et lavtsiddende

Z 93 Gult

Z 95 Blåt blinksignal

monteret i hver side i 1,0 - 1,5 meters højde over terræn målt til underkant af lysåbning samt et

højtsiddende

Z 93 Gult

Z 95 Blåt blinksignal

monteret i hver sin ende af den højtsiddende O 45

Spærrebom.

Disse fire

Z 93 Gult

Z 95 Blåt blinksignal

skal have en blinkfrekvens på 1,0 sekund og en

blinkvarighed på 0,2 sekund eller en blinkfrekvens på 1,5 sekund og en blinkvarighed på 0,9 sekund.

Lysstyrken af disse blinksignaler skal være den samme som for kryds og lyspile på TMA-system og

afspærringsvogne.

Z 93 Gult

Z 95 Blåt blinksignal

på TMA-system og afspærringsvogn skal have en cirkulær

lysåbning med et areal på mindst 250 cm2. Blinkende kryds og lyspile på afmærkningsvogne og

køretøjer skal have en blinkfrekvens på 1,5 sekunder og en blinkvarighed på 0,6 sekunder.

Lysende pil og blinkende kryds skal være placeret i mindst 2,5 meters højde over terræn målt til

underkant af lysåbning for de lavest placerede

Z 93 Gult blinksignal,

der udgør krydset/pilen.

Blinkende kryds på afspærringsvogne og TMA-systemer skal kunne lyse henholdsvis gult og rødt.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Figur 5.3 TMA-system anvendt på vognbane.

TMA-system med variable færdselstavler

D 15 Påbudt passage

gule blinksignaler, der kan vise

blinkende lyspil orienteret mod højre eller mod venstre samt lavt- og højtsiddende Z 93 Gult og Z 95

Blåt blinksignal.

Blinkende kryds på TMA-system skal kunne lyse både gult og rødt (rødt kryds kræver dispensation).

På 2-sporede motortrafikveje skal TMA-system være uden blinkende lyspil og D 15 Påbudt passage.

Gult blinkende lyspil og D 15 Påbudt passage må ikke påbyde passage til vognbaner med

modkørende færdsel.

Figur 5.4 Afspærringsvogn anvendt

i vognbane.

Afspærringsvogn med variable færdselstavler D 15 Påbudt passage gule blinksignaler, der kan vise

blinkende lyspil orienteret mod højre eller mod venstre samt lavt- og højtsiddende Z 93 Gult og Z 95

Blåt blinksignal.

Blinkende kryds på TMA-system skal kunne lyse både gult og rødt (rødt kryds kræver dispensation).

På 2-sporede motortrafikveje skal afspærringsvogn være uden gult blinkende lyspil og D 15 Påbudt

passage.

Gult blinkende lyspil og D 15 Påbudt passage må ikke påbyde passage til vognbaner med

modkørende færdsel.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Figur 5.5 Afspærringsvogn eller TMA-system anvendes i nødspor.

Afmærkningsvogn med gule blinksignaler, der kan vise blinkende kryds samt gult lavt- og

højtsiddende Z 93 Gult blinksignal.

De enkelte elementer i tavlefladen beskrives i afsnit 5.5 – 5.8.

5.5

Færdselstavler og tekst

På afmærkningsvognens tavleflader kan følgende færdselstavler indgå.

D 15 Påbudt passage

Lyspile og

D 15 Påbudt passage

på afmærkningsvogne må ikke påbyde passage til vognbaner med

modkørende trafik.

Når

D 15 Påbudt passage

ikke er i brug, må den ikke være synlig.

5.5.1

Variable tavler

Færdselstavlerne kan være variable.

Variable færdselstavler kan være sammensat af lyskilder, og udseendet af færdselstavlen kan

derfor være ændret i nødvendigt omfang. Røde kanter og røde symboler på hovedtavler skal

forblive røde. Baggrundsfarven på lysende tavler kan være hvid eller sort, dog skal

D 15 Påbudt

passage

vises med blå baggrund.

Variable færdselstavler har samme gyldighed som faste færdselstavler.

Når en variabel tavle ikke er i anvendelse, skal tavlens visning være sort eller grå. Benyttes samme

tavle til tekst visning, skal den hvile i sort.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 10.

Tekst og symboler må ikke være alternerende. Der må ikke være bevægelige elementer vist på

tavlen. Lysende tekst og symboler på variable tavler må ikke kunne forveksles med faste eller

blinkende signaler.

Stk. 2. Anvendelse af lysende variable tavler må ikke ske på en sådan måde, at anvendelsen af

andre tavler vanskeliggøres.

Stk. 3. Lysende tavler skal regulere luminansen automatisk i forhold til omgivelsernes luminans som

vist i bilag 2.

Stk. 4. Undertavler må kun være lysende, hvis hovedtavlen er lysende.

Stk. 5. Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som for anden tilsvarende

vejvisning.

Kilde: BEK nr. 1633 af 20. december 2017.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 11.

Hvor hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller derover, skal variable tavlers funktion

døgnovervåges.

Stk. 2. Variable forbudstavler skal være forsynet med en log, som sikrer, at tavlens visninger de

seneste 12 måneder kan dokumenteres.

Kilde: BEK nr. 1633 af 20. december 2017.

5.5.2

Variabel tekst

For at trafikanterne skal kunne opfatte budskabet på en teksttavle, skal det være et kort og klart

budskab.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 13.

Variable teksttavler skal udformes som prismetavler eller som lysende tavler.

Stk. 2.

På teksttavler må der maksimalt være tre tekstlinjer.

Kilde: BEK nr. 1633 af 20. december 2017.

Der må kun anvendes tekst, som allerede er godkendt til brug. Teksten skal være hvid på sort

baggrund.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 14.

Der må kun bruges tekster på teksttavler, som er angivet i kolonnerne »Godkendt visning« og

»Godkendte variationer« i bilag 3, Visningsbibliotek for variable tavler. Teksten på eksisterende

tavler må udføres med versaler.

Kilde: BEK nr. 1633 af 20. december 2017.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 15.

Lysende variable teksttavler skal udformes med hvid tekst på sort baggrund.

Kilde: BEK nr. 1633 af 20. december 2017.

Ved akutte, trafikfarlige hændelser kan nedenstående, godkendte tekster benyttes:



Tabt gods



Vand på vejen



Spærret vognbane eller frakørsel

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

5.6

Fælleskrav til Z 93 Gult blinksignal og Z 95 Blåt blinksignal

Tavleflader og vinger på afmærkningsvogne, som benyttes til håndtering af akutte trafikfarlige

hændelser, skal have blinksignaler, der både kan anvendes til

Z 93 gult blinksignal

Z 95 blåt

blinksignal

i samme lyskilde.

Reglerne om de tekniske krav til

Z 93 Gult blinksignal

skal følge bilag 2 i bekendtgørelse om

afmærkning af vejarbejder mv. Dette gælder for

Z 95 Blåt blinksignal.

5.7

Z 95 Blåt blinksignal på teleskopstang

Det højtsiddende

Z 95 Blåt blinksignal

skal kun være synlig bagud, så modkørende ikke kan se

lygten. Det advarer trafikanterne længere bagud end de øvrige lygter på tavlefladen. Systemet skal

betjenes direkte fra førerhuset ligesom de øvrige afmærkningslygter.

5.8

Lyspile og kryds

Øverst på afmærkningsvognens tavleflade skal der afhængigt af opgaven enten vises kryds eller pil,



blinkende rødt kryds anvendes til totalspærring af vognbane (kræver dispensation)



blinkende gul lyspil anvendes til at vise hvor trafikanterne skal køre, når ikke alle vognbaner i

samme færdselsretning spærres.

Lyspile og

D 15 Påbudt passage

på afmærkningsvogne må ikke påbyde passage til vognbaner med

modkørende trafik. Hvis lyspile eller

D 15

Påbudt

passage

leder trafikanterne til vognbaner med

modkørende trafik, kan det opfattes som, at trafikanten kan køre venstre om pilen uden at møde

modkørende, hvilket kan øge risikoen for frontalkollisioner. Derfor må kun top- og bund

blinksignaler være tændt, når afmærkningsvognene står på veje med kun én vognbane i samme

retning.

5.9

N 44,2 Markeringskegler

benyttes som længdeafspærring for at signalere til trafikanterne, at de

ikke må køre ind mellem to afmærkningsvogne eller TMA-system og arbejdssted.

Bekendtgørelse om Vejafmærkning § 44, N 44,2 Markeringskegle

Keglen kan være rød eller orange.

Kilde: Bekendtgørelse 1632 af 20. december 2017.

N 44,2 Markeringskegle

kan være udformet med flere røde og hvide retroreflekterende bånd, end

der er vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.



N 44,2 Markeringskegle

skal have rød og hvid refleksfolie i mindst materialetype 3, og

materialetypen skal være den samme på hele afmærkningsstrækningen.



N 44,2 Markeringskegle

må anvendes på:

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE



1) motorveje, når keglen er ca. 75 eller 100 cm høj.

2) øvrige veje, når keglen er ca. 50, 75 eller 100 cm høj.

Refleksarealet på

N 44,2 Markeringskegle

skal dække mindst 20 % af højden.

Keglerne opstilles med en maksimal afstand på 30 m mellem afmærkningsvogne, mens de opstilles

med en maksimal afstand på 15 m mellem arbejdssted og den afmærkningsvogn, der arbejdes i ly

af.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

6 AFSPÆRRINGSPRINCIPPER OG ANSTILLING

6.1

Introduktion

Ved udkald til akutte, trafikfarlige hændelser kan der afspærres efter to principper:



Delvis afspærring og



totalspærring.

Ved en delvis afspærring er der minimum en vognbane åbent for trafik i den pågældende

køreretning, mens alle vognbane i den pågældende køreretning er spærret ved totalspærring.

Totalspærring kan anvendes som alternativ til en delvis afspærring, hvis forudsætningerne for

anvendelse af totalspærring i afsnit 6.4 er til stede.

6.2

Arbejdsfrit område

Arbejdsfrit område er området mellem arbejdsstedet og forbikørende trafik. Ved delvis afspærring

må den udførende ikke bevæge sig nærmere end 1 m til den forbipasserende trafik. Kan dette ikke

overholdes, må der spærres en ekstra vognbane.

6.3

Flugtvej

Uanset valg af afspærringsmetode skal anstillingen understøtte, at den udførende altid har en

flugtvej i tilfælde af påkørsel af materiellet.

6.4

Valg af afspærringsmetode

Delvis afspærring og totalspærring har hver deres fordele og ulemper ift. arbejdsmiljø,

trafiksikkerhed, trafikafvikling samt anvendelse af materiel og tid ved anstilling. Herudover har den

forventede tid til at løse opgaven, trafikmængden samt antallet af vognbaner, der er berørt,

betydning. Valget af afspærring afhænger således af en konkret vurdering.

En delvis afspærring kan anvendes i de fleste scenarier, mens en totalspærring kun kan anvendes

under nogle bestemte forudsætninger. Hvis disse forudsætninger er til stede, bør totalspærring

anvendes.

Således skal følgende være gældende ved brug af en totalspærring:



Spærring må kun udføres på motorveje og motortrafikveje med to vognbaner i samme retning.



Hvis der anvendes afspærringsvogn, skal denne kunne køre med lodret ståede tavleflade ved

80 km/h og være udstyret med automatiske vinger.



Spærringen må max. vare 5 minutter, da de trafikale konsekvenser ellers bliver for store.



Der skal være nok trafik på strækningen til at opbygge en kø på minimum fem køretøjer i hver

vognbane, inden afspærringskøretøjet standser, da den udførende ellers ikke er tilstrækkeligt

beskyttet.

For at gøre det muligt at opbygge kø med et tilstrækkelige antal køretøjer bag afmærkningsvognen

ved totalspærring, bør trafikintensiteten som minimum være på ca. 800 køretøjer pr. time. Der

henvises til bilag med vejledende tidsperioder, hvor dette er opfyldt (offentliggøres af

Vejdirektoratet).

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Hvor håndteringen af hændelsen ikke er mulig fx ved tabt gods over alle vognbaner i en retning, må

der anvendes totalspærring udenfor de vejledende tidsperioder.

6.5

Delvis afspærring med to afspærringsvogne i overgangsperiode

Der må benyttes to afspærringsvogne i kombination med andre sikkerhedstiltag til håndtering af en

hændelse, indtil der er indfaset TMA-systemer efter en nærmere fastsat overgangsperiode.

6.5.1

Afspærringsprincipper

Ved delvis afspærring spærres det nødvendige antal vognbaner for at udføre arbejdet. Der spærres

altid fra yderste højre eller venstre vognbane og ind mod midten. Hvis det kræver afspærring af lige

mange vognbaner uanset, om der spærres fra yderste højre eller yderste venstre vognbane, skal

der altid spærres fra yderste venstre vognbane, så den øgede risiko ved lastbiler skal flette med

personbiler, undgås.

Motorvej og motortrafikvej med to vognbaner i samme retning

På en motorvej eller motortrafikvej med to vognbaner i samme retning, skal der ved delvis

afspærring benyttes to afspærringsvogne. Disse placeres med en indbyrdes afstand på 100 m samt

50 m mellem arbejdssted og den afspærringsvogn, der arbejdes i ly af.

Imellem køretøjerne etableres længdeafspærring med

N 44,2 Markeringskegler

med en indbyrdes

afstand på 30 m.

Mellem arbejdssted og den afspærringsvogn, der arbejdes i ly af etableres længdeafspærring med

N 44,2 Markeringskegle

dog med en indbyrdes afstand på 15 m.

Motorveje med mere end to vognbaner i samme retning

En delvis afspærring på motorveje med mere end 2 vognbaner i samme retning kræver en

afspærringsvogn pr. vognbane. Disse placeres forskudt med én i hver afspærret vognbane.

Afspærringsvognene placeres med 200 m indbyrdes afstand, samt 100 m mellem arbejdssted og

den afspærringsvogn, der arbejdes i ly af.

Afspærringsvognen i den yderste højre eller venstre vognbane er det, som trafikanterne først

møder. Imellem afspærringsvognene etableres længdeafspærring med

N 44,2 Markeringskegle

med en indbyrdes afstand på 30 m. Mellem arbejdssted og den afspærringsvogn, der arbejdes i ly

af etableres længdeafspærring med

N 44,2 Markeringskegle

med en indbyrdes afstand på 15 m.

På motorveje med mere end 3 vognbaner i samme retning benyttes de samme principper, dog bør

det overvejes, om der i disse situationer er behov for mere materiel.

6.5.2

Anstilling

Der spærres udefra og ind mod arbejdsstedet, så der altid er sikret en flugtvej uden trafik.

Opstilling af længdeafspærring sker i ly af afspærringsvogn eventuelt ved at skubbe

afmærkningsmateriel ud fra sikker afstand, med egnet teknisk hjælpemiddel eller anden teknisk

løsning, så de udførende ikke står tæt på trafikken.

Den udførende, som agerer signalperson og som overvåger trafikken, skal være placeret sikkert i

forhold til trafikken og på en sådan måde, at der er fuld sigt til den trafik, der kører op mod den

første afspærringsvogn. Det er vigtigt, at signalpersonen placeres, så vedkommende kan nå at se,

erkende og ”give” lyd eller på anden måde kommunikere med den udførende, så den udførende

kan nå at høre, erkende og reagere overfor en uventet og pludselig opstået fare. Der skal være

sikker kommunikations-/advarselsforanstaltninger fra personen med signalhorn eller lignende til

personer, der udfører det akutte arbejde.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

6.6

Delvis afspærring med TMA-system og afspærringsvogn

I takt med indfasningen af TMA-systemer benyttes beskrivelser i dette afsnit, når der spærres

delvist i forbindelse med håndtering af akutte trafikfarlige hændelser.

6.6.1

Afspærringsprincipper

Ved delvis afspærring spærres det nødvendige antal vognbaner for at udføre arbejdet. Der spærres

altid fra yderste højre eller venstre vognbane og ind mod midten. Et arbejde udelukkende i 2.

vognbane på en motorvej med fire vognbaner i samme retning vil således medføre, at 1. og 2.

vognbane spærres.

Hvis det kræver afspærring af lige mange vognbaner uanset, om der spærres fra yderste højre eller

yderste venstre vognbane, bør der altid spærres fra yderste venstre vognbane, så den øgede risiko

ved lastbiler skal flette med personbiler undgås.

En delvis afspærring kræver et TMA-system pr. vognbane der spærres. Disse placeres med 200 m

indbyrdes afstand, hvor TMA-systemet i det yderste højre eller venstre vognbane er det, som

trafikanterne først møder. Imellem TMA-systemerne etableres længdeafspærring med

N 44,2

Markeringskegle

med en indbyrdes afstand på 30 m. Mellem arbejdssted og det TMA-system, der

arbejdes i ly af etableres længdeafspærring med

N 44,2 Markeringskegle

med en indbyrdes afstand

på 15 m.

På motorveje med mere end 3 vognbaner i samme retning benyttes de samme principper, dog bør

det overvejes, om der i disse situationer er behov for mere materiel og eventuelt

afspærringsvogne.

6.6.2

Sikkerhedsparametre

Sikkerhedsafstand

Ved påkørsel af et TMA-system vil dette flytte sig fremad i længderetningen. Denne afstand er

afhængig af vægt og hastighed for køretøjet, der påkører, samt TMA-systemets egen vægt og om

denne er afbremset osv. Det er derfor nødvendigt at opretholde sikkerhedsafstand imellem TMA-

systemet og den udførende, hvor denne kun opholder sig undtagelsesvist og kortvarigt fx ved ind-

og udstigning af det bærende køretøj.

Tunge køretøjer (> 3500 kg) forudsættes kun at opholde sig i 1. og 2. vognbane jævnfør

Færdselslovens bestemmelser, hvorfor kravene til mindste sikkerhedsafstand imellem TMA-

systemet og den udførende er større her. Ved arbejder i nærheden af større motorvejskryds, hvor

tunge køretøjer kan forventes i andre vognbaner end 1. og 2., bør sikkerhedsafstanden dog sættes

efter påkørsel af et tungt køretøj, dvs. min. 60 m.

Normalt skal følgende minimums sikkerhedsafstande overholdes:

Vognbane

Mindste

sikkerhedsafstand

60 m

10 m

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

ANLÆG OG PLANLÆGNING

AFMÆRKNING AF AKUTTE, TRAFIKFARLIGE HÆNDELSER PÅ MOTORVEJE OG MOTORTRAFIKVEJE

Udstigning fra TMA

Det skal være muligt at stige ud af køretøjet fra begge sider, og medarbejderen skal altid stige ud i

den side, der vender væk fra den forbipasserende trafik.

6.6.3

Anstilling

Der spærres udefra og ind mod arbejdsstedet, så der altid er sikret en flugtvej. Opstilling af

længdeafspærring sker i ly af TMA-system eventuelt ved at skubbe afmærkningsmateriel ud fra

sikker afstand, med egnet teknisk hjælpemiddel eller anden teknisk løsning, så den udførende ikke

så tæt på trafikken.

6.7

Totalspærringer

6.7.1

Afspærringsprincipper

En totalspærring gennemføres ved, at én afmærkningsvogn spærrer motorvejen eller

motortrafikvejen for trafik i én køreretning, trafikken bringes dermed til standsning. Én

afmærkningsvogn kan afspærre op til to vognbaner ved at placere sig imellem de to vognbaner.

Som afmærkningsvogn kan enten benyttes en afspærringsvogn med lodret stående tavleflade ved

80 km/h og automatiske vinger eller et TMA-system med automatiske vinger.

6.7.2

Sikkerhedsparametre

Afmærkningsvognen yder ikke beskyttelse i samtlige spærrede vognbaner, og det er derfor

nødvendigt at opbygge en kø af stillestående køretøjer i alle vognbaner på minimum 5 personbiler

eller 1-2 lastbiler, før den udførende stiger ud af afmærkningsvognen.

6.7.3

Anstilling

Anstillingen af en totalspærring kan gennemføres efter følgende hensyn:



Afmærkningsvognen kører frem mod arbejdsstedet.

I god afstand (afhængig af trafiktæthed og stedfæstelsens præcision) aktiveres de blå

afmærkningslygter og afmærkningsvognen trækker ud i position midt på vejen.

Hastigheden sænkes til max. 80 km/h, og der er opmærksomhed på ikke at indhente eller

overhale lastbiler og andre langsomkørende køretøjer.

Ved behov kan hastigheden sættes ned, så den udførende kan søge efter arbejdsstedet, hvis

dette er upræcist stedfæstet.

Når stedet er fundet, sættes hastigheden yderligere ned, og vinger samt evt. yderligere del

(øverste del) af tavlefladen aktiveres.

Afmærkningsvognen standses umiddelbart før arbejdsstedet, og den udførende sikrer sig, at

trafikken bagved også er bragt til standsning, samt at der er køretøjer i alle vognbaner, inden

der stiges ud.

Hvis der er nødspor, afspærres dette ved placering af minimum to stk.

N 44,2

Markeringskegler.

I denne fase skal det sikres, at der ikke er trafik i nødsporet, inden kegler

placeres.



I tilfælde af tæt trafik eller stillestående kø frem mod arbejdsstedet må afmærkningsvognen køre

imellem trafikanterne i køen med aktivt blåt blink, og fremme ved arbejdsstedet aktiveres vinger og

færdselstavler eller tekst.

Ved nedtagning af afspærringen anvendes samme procedure som ved opstilling i omvendt

rækkefølge.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 30: Henvendelse af 1/11-24 vedrørende sikkerhed ved oprydning af trafikuheld på motorveje, fra Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

[email protected]

vejregler.dk

ISBN: 978-87-93945-83-8