TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Dato

Dokument

Side

19.juni 2024

24/08477-2

1/67

Niels Bohr Bygningen

–

Erfaringsrapport

Vejdirektoratet

Guldalderen 12

2640 Hedehusene

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Indhold

Ledelsesresume ............................................................................................................................................... 6

Rapporten ............................................................................................................................................. 6

Niels Bohr Bygningen ........................................................................................................................... 6

Årsager til NBB’s problemfyldte forløb

.................................................................................................. 8

Baggrund ........................................................................................................................................................ 11

Niels Bohr Bygningen ......................................................................................................................... 11

Rapportens formål, tese og faglige udgangspunkt ............................................................................. 11

NBB projektets udvikling .............................................................................................................................. 13

Fase 1: Ideoplæg og byggeprogram ............................................................................................................ 14

Organisation ........................................................................................................................................ 14

Procesaftalen KU-UBST ..................................................................................................................... 14

Kvalitet ................................................................................................................................................ 14

Projektkonkurrence ............................................................................................................................. 15

Tid ....................................................................................................................................................... 15

Økonomi .............................................................................................................................................. 15

Diskussion ........................................................................................................................................... 16

Procesaftalen KU-BYGST .................................................................................................................. 16

Projektkonkurrencen ........................................................................................................................... 17

Økonomi .............................................................................................................................................. 17

Fase 2 - Dispositions- og projektforslag ..................................................................................................... 18

Organisation ........................................................................................................................................ 18

UBST blev til BYGST .......................................................................................................................... 18

Tredjepartsrapport .............................................................................................................................. 18

Brugerinddragelse ............................................................................................................................... 19

Kvalitet ................................................................................................................................................ 19

Ventilation ........................................................................................................................................... 19

Reduceret etagehøjde ........................................................................................................................ 20

Energiklasse ....................................................................................................................................... 21

Areal .................................................................................................................................................... 21

Tid ....................................................................................................................................................... 21

Økonomi .............................................................................................................................................. 21

Diskussion ........................................................................................................................................... 22

Organisation ........................................................................................................................................ 22

Tredjepartsrapport .............................................................................................................................. 22

Brugerinddragelse ............................................................................................................................... 22

Fleksibilitet .......................................................................................................................................... 22

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Ventilation ........................................................................................................................................... 23

Areal .................................................................................................................................................... 23

UFO..................................................................................................................................................... 23

Besparelsesrunder .............................................................................................................................. 24

Fase 3

–

Hovedprojekt................................................................................................................................... 25

Organisation ........................................................................................................................................ 25

Kvalitet ................................................................................................................................................ 25

Besparelser ......................................................................................................................................... 25

Ventilation ........................................................................................................................................... 26

Tid ....................................................................................................................................................... 27

Økonomi .............................................................................................................................................. 27

Diskussion ........................................................................................................................................... 27

Valg af BL ........................................................................................................................................... 27

Projektændringer ................................................................................................................................ 27

Økonomi .............................................................................................................................................. 28

Fase 4 - Udbud og kontrahering .................................................................................................................. 29

Organisation ........................................................................................................................................ 29

Opdeling i parallelle entrepriser .......................................................................................................... 29

Entreprenørkoordination og -styring ................................................................................................... 29

Tildelingskriterium ’laveste pris’

.......................................................................................................... 30

Incitamenter ........................................................................................................................................ 30

Licitation .............................................................................................................................................. 30

Kvalitet ................................................................................................................................................ 31

Digitalt udbud (BIPS niveau 4.0) ......................................................................................................... 31

Tid ....................................................................................................................................................... 31

Økonomi .............................................................................................................................................. 31

Diskussion ........................................................................................................................................... 31

Tildelingskriteriet ’laveste pris’.

........................................................................................................... 31

Reduktion af UFO pulje....................................................................................................................... 32

Entreprenørkoordination og -styring ................................................................................................... 32

Digital projektering .............................................................................................................................. 32

Komponenter ...................................................................................................................................... 33

Kontrakternes incitaments- og sanktionsmuligheder .......................................................................... 33

Alternative udbudsformer .................................................................................................................... 34

Fase 5 - Udførelse .......................................................................................................................................... 35

Organisation ........................................................................................................................................ 35

Tillægsaftaler KU - BH ........................................................................................................................ 35

BH’s styringssystemer

........................................................................................................................ 35

BL’s kompetencer

............................................................................................................................... 36

Entreprenørkoordination og -styring ................................................................................................... 37

Opsigelse af Inabensa ........................................................................................................................ 38

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

BH-ansvar flyttes fra BYGST til VD .................................................................................................... 38

Voldgiftssager ..................................................................................................................................... 38

Kvalitet ................................................................................................................................................ 39

Råhus .................................................................................................................................................. 39

Inabensa - VVS og Ventilation ............................................................................................................ 40

Projektændringer ................................................................................................................................ 41

Konflikter med entreprenører .............................................................................................................. 43

Tid ....................................................................................................................................................... 45

Økonomi .............................................................................................................................................. 47

Diskussion ........................................................................................................................................... 49

BH’s styringssystemer

........................................................................................................................ 49

BL-kompetencer .................................................................................................................................. 49

Entreprenørprojektering og koordination ............................................................................................ 50

Digital projektering .............................................................................................................................. 50

Inabensas bortvisning og den efterfølgende byggestyring ................................................................. 50

Projektændringer ................................................................................................................................ 51

Konflikter med entreprenører .............................................................................................................. 52

EY’s risiko-

og budgetanalyse ............................................................................................................ 52

Fase 6

–

Udskudte arbejder, kommissionering og overdragelse ............................................................. 54

Organisation ........................................................................................................................................ 54

Kvalitet ................................................................................................................................................ 54

Entreprenørkonflikter .......................................................................................................................... 55

Udførelsestekniske problemer ............................................................................................................ 55

Brandlukninger .................................................................................................................................... 56

Covid ................................................................................................................................................... 57

Kommissionering og overdragelse ..................................................................................................... 57

Tid ....................................................................................................................................................... 57

Økonomi .............................................................................................................................................. 57

Diskussion ........................................................................................................................................... 58

Entreprenørkonflikter .......................................................................................................................... 58

Brandlukninger .................................................................................................................................... 58

Kommissionering og overdragelse ..................................................................................................... 59

Fase 7 - Drift ................................................................................................................................................... 60

Organisation ........................................................................................................................................ 60

Kvalitet ................................................................................................................................................ 60

Tid ....................................................................................................................................................... 60

Økonomi .............................................................................................................................................. 60

Diskussion ........................................................................................................................................... 61

Opsamlende diskussion ............................................................................................................................... 62

Projektforudsætninger......................................................................................................................... 62

Kontraktforhold .................................................................................................................................... 62

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

BH’s projektledelse, BL og TR

............................................................................................................ 63

Entreprenørerne .................................................................................................................................. 63

Uenigheder mellem KU og BH ............................................................................................................ 64

Projektændringer ................................................................................................................................ 64

Hvorfor gik det galt? ............................................................................................................................ 65

Bilag ................................................................................................................................................................ 67

Bilag 1: Beskrivelse af SEA ordningen ............................................................................................... 67

Bilag 2: Beskrivelse af projekteringsniveau BIPS-4 ............................................................................ 67

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Ledelsesresume

Det fremgår af denne rapport, at Niels Bohr Bygningens problemer ikke kan henføres til en enkelt årsag.

En lang række sammenfiltrede årsager, som tilsammen forstærkede hinanden, gjorde, at det gik, som det

gik.

Et meget ambitiøst men underbudgetteret byggeprogram er en af disse årsager. Udbudsformen med

mange parallelle kontrakter og en manglende koordination af færdigprojekteringen er en anden af disse

årsager. Bygherrens svage projektledelse og en svigtende byggeledelse i begyndelsen af projektforløbet

en tredje. Uenigheder mellem Københavns Universitet og bygherren en fjerde. Mængden af projektæn-

dringer (f.eks. skift til PVC-rør og tilpasning til skærpede ventilationskrav), som blev igangsat mens projek-

tet var under udførelse, fordyrede og forsinkede projektet. Men især de mange udførelsesfejl, som bl.a.

førte til bortvisningen af teknikentreprenøren Inabensa samt udskiftning af mere end 10.780 brandluk-

ninger, og entreprenørernes vanskeligheder med at leve op til indgåede aftaler og egen styring, som med-

førte kumulerede refleksforsinkelser, var hovedårsagen til Niels Bohr Bygningens helt ekstraordinære

budgetoverskridelse og forsinkelse.

Bygherren kunne muligvis have løst problemerne hver for sig, hvis de var opstået uafhængigt af hinan-

den, men på grund af problemernes negative synergi, var det i praksis umuligt.

Den ambitiøse målsætning for projektet var, at Niels Bohr Bygningen skulle understøtte forskning i abso-

lut topklasse. Det vurderes, at denne målsætning er opfyldt på trods af de ekstremt vanskelige vilkår pro-

jektet er realiseret under.

Rapporten

Forløbet af byggeriet af Niels Bohr Bygningen (NBB) har givet anledning til både politisk og almen interesse

og kritik. Det er på den baggrund, at Vejdirektoratet (VD) har fået udarbejdet denne rapport.

Rapporten er skrevet af ekstern konsulent Jacob Steen Møller baseret på tidligere udarbejdede rapporter

ved EY og Rigsrevisionen og samtaler med og materiale tilvejebragt af VD’s projektledelse for NBB.

Niels Bohr Bygningen

Niels Bohr Bygningen (NBB) er et avanceret forskningsbyggeri på 52.000 m2 med kemi- og fysiklaboratorier

af højeste internationale klasse bygget til Københavns Universitet (KU). NBB er beliggende på begge sider af

Jagtvej 155A i København.

KU lejer NBB af Bygningsstyrelsen (BYGST), som ejer bygningen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

NBB blev opført af Bygningsstyrelsen (BYGST) frem til og med 2017 og Vejdirektoratet (VD) fra 2018 med

Rambøll som totalrådgiver (TR), og Sweco som byggeleder (BL), indtil bygherren (BH) i efteråret 2016 over-

tog chefbyggeledelsen. Udførelsen skete i en række parallelle storentrepriser og enkelte fagentrepriser.

Projektet blev konciperet af KU og det daværende Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) i 2009-10. Pro-

jektet med et budget på 1.632 mio. kr. (2.094 mio. kr. i 2023 priser

) blev godkendt af finansudvalget i 2013

ved et aktstykke

. Opførelsen startede i efteråret 2014. Pr. april 2024 er NBB bygget færdigt, og kommissio-

neringen af de tekniske anlæg er afsluttet.

KU overtog bygningsafsnit 2 (BA2) nordvest for Jagtvej den 18. januar 2023 og bygningsafsnit 1 (BA1) sydøst

for Jagtvej den 1. juli 2023. KU overtog driften af hele NBB den 2. januar 2024. Pr. april 2024 er KU’s indflyt-

ning påbegyndt i BA1, mens KU’s indflytning i BA2 startede i september 2019.

Byggeriet blev allerede i projekterings- og udbudsfaserne ramt af en række særdeles alvorlige problemer

som fortsatte i udførelsesfasen. Der opstod problemer med byggeriet af råhuset, og der var fejl på kloakpro-

jektet og udførelsen af tag. Det viste sig, at hovedparten af det meget omfattende ventilationssystem var

udført forkert og måtte udskiftes, hvilket var en af årsagerne til, at entreprenøren for teknikentreprisen

(Inabensa) blev afsat. De følgende budgetoverskridelser og forsinkelser førte til, at Transport-, Bygnings- og

Boligministeren flyttede bygherreansvaret fra BYGST til VD med effekt fra 1. januar 2018. I perioden herefter

opstod yderligere problemer; bl.a. var mere end 10.780 brandlukninger fejlbehæftede og blev udskiftet i

perioden 2020-2022.

De mange fejl betød, at den oprindeligt forventede indflytning ultimo 2016 blev forsinket til 2023, og det

samlede budget steg fra 1.632 mio. kr. (2.094 mio. kr. i 2023 priser) til 5.219 mio. kr. i september 2023. NBB

blev således ramt af helt ekstraordinære fejl, som samlet fik katastrofale konsekvenser for både tidsplan og

budget. Fejlene ledte til flere konflikter mellem projektets parter.

BH og entreprenørerne er pr. april 2024 involveret i en række voldgifter om ansvar for fejlene. Den største

konflikt mellem BH og teknikentreprenøren Inabensa omhandler BH-krav på mere end 1.200 mio. kr.

Inabensa er imidlertid gået konkurs. BH har yderligere anlagt flere voldgifter mod andre entreprenører med

et samlet krav på omkring 850 mio. kr. heraf en del i form af forsinkelsestab pga. mistet lejeindtægt. Udfal-

det af voldgifterne ventes inden for de kommende år.

KU’s husleje fastsættes efter reglerne i den Statslige huslejeordning (SEA

). KU og BYGST er ikke enige om

huslejegrundlaget, og KU har anlagt intern statslig voldgift med henblik på fastsættelse af huslejen. BYGST

Budget angives i datidens priser med en indeksering til 3. kvartal 2023 i parentes. Index: Danmarks Statistik indeks for boligetageejen-

domme (Byggeindeks 42). Kvartalet for datidens priser er skønnet ud fra sammenhængen.

Aktstykke, akt. 109 af 30. maj 2013

SEA ordningen se: https://bygst.dk/om-os/hvad-laver-bygningsstyrelsen/sea-ordningen/

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

har udarbejdet en nærmere beskrivelse af reguleringen af samarbejdet mellem BYGST og KU

, som er ved-

lagt denne rapport som bilag 1.

Årsager til

NBB’s

problemfyldte forløb

Følgende forhold vurderes som de vigtigste årsager til NBB-projektets helt ekstraordinære forløb:

Projektforudsætninger

De styrende budgetter fra projektets start svarede ikke til projektets høje ambitioner. Det er bemærkelses-

værdigt, at det styrende budget for konkurrenceprojektet var omkring 28.000 kr./m

(brutto omkostninger

)

og i det initierende aktstykke omkring 31.000 kr./m

. Til sammenligning blev sammenlignelige laboratorie-

byggerier

på daværende tidspunkt udført for 30-40.000 kr./m

. Det lave udgangsbudget medvirkede til at

presse budgettet i en urealistisk retning, hvilket bl.a. ses af de urealistisk lave puljer til uforudsete udgifter

(UFO) på mindre end 10 %.

Der blev opstillet vidtgående krav til NBB’s fleksibilitet overfor forskningens variable krav over tid. Kravet om

fleksibilitet har medvirket til at drive omkostningerne opad, det vurderes endda for højt opad, i forhold til

de potentielle fordele. Det skyldes, at man ved at indbygge fleksibilitet i starten af projektet investerer i et

usikkert fremtidigt behov, som ofte vil kunne opfyldes billigere, når/hvis det opstår.

Kontraktforhold

Projektet blev udbudt i ni parallelle stor- og fagentrepriser på grundlag af et digitalt hovedprojekt på detal-

jeringsniveau BIPS-4. Detaljeringsniveau BIPS-4 betyder, at entreprenørerne skulle færdiggøre projekterin-

gen til udførelsesniveau. TR har udarbejdet et notat

, som beskriver betydningen af udbud på BIPS niveau 4,

notatet er vedlagt som bilag 2. Som tildelingskriterium blev valgt ’laveste pris’. Efter at Inabensa blev opsagt,

øgedes antallet af parallelle kontrakter yderligere.

Detaljeringsniveau BIPS-4 betød, at hver entreprenører skulle færdigprojektere egne entrepriser og koordi-

nere projekteringen med de øvrige entreprenører. Selvom egenprojektering ikke var ukendt, var den digitale

arbejdsform og udbud på BIPS niveau 4 relativt nyt på daværende tidspunkt. Det viste sig, at entreprenø-

rerne ikke i alle tilfælde kunne leve op til kravene om egenprojektering og koordination, hvilket førte til ud-

førelsesfejl, forsinkelser og konflikter mellem projektets parter.

At udbyde et byggeprojekt af NBB’s størrelse og kompleksitet i mange parallelle entrepriser til ’laveste pris’

uden en meget klar sikring af koordinationen mellem kontrakterne forekommer svært at forstå i dag, men

det var udtryk for en videreførelse af datidens almindelige udbudsform for offentlige byggerier. Udbud til

Bilag 1. BYGST: Beskrivelse af SEA ordningen

De angivne m

-priser er bruttoomkostninger svarende til budgetforudsætningerne i de styrende aktstykker. Det bemærkes at bruttoom-

kostninger er 20-40%

højere end de i byggebranchen ofte anvendte netto ’håndværkerpriser’.

DTU bygning 202 og 211

Bilag 2. TR notat om BIPS-4

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

’laveste pris’ kan erfaringsmæssigt give uhensigtsmæssige incitamenter hos entreprenørerne til at hente

dækningsbidrag via konfliktskabende ekstrakrav. Kontraktens krav til koordination blev ikke opfyldt af entre-

prenørerne i tilstrækkeligt omfang. Generelt kunne entreprenørerne ikke overholde indgåede aftaler om

tidsplanen for deres arbejder. Dette betød, at når en entreprenør blev forsinket, medførte det refleksforsin-

kelser hos de efterfølgende entreprenører, hvilket udløste endog meget store kompensationer i forlængel-

sesaftaler.

Projektledelsen i de indledende faser

Ved starten af udførelsesfasen skete BH’s projektledelse som en generisk papirbåret kontraktstyringsdisci-

plin, hvor der rettelig var behov for specialiseret byggefaglig kompetence på byggepladsen. BH påbegyndte

tilpasningen af sin projektorganisation til disse krav i efteråret 2016 og i 2017 flyttede den overordnede pro-

jektledelse til byggepladsen, hvor udførelsesfejl og koordinationsproblemer allerede havde skabt store bud-

getoverskridelser og forsinkelser, og der havde etableret sig en konflikt- og mistillidskultur mellem byggeri-

ets parter

Vanskelighederne blev yderligere forstærket af, at BL først blev entreret sent i projekteringsfasen, hvilket

gjorde det vanskeligt at integrere BL i BH- og TR-samarbejdet. Det viste sig yderligere, at BL ikke kunne stille

med en chefbyggeleder, som magtede opgaven, hvilket førte til, at chefbyggelederen flere gange blev ud-

skiftet, hvilket igen svækkede BL’s autoritet overfor entreprenørerne og dermed BH’s styringsmuligheder.

Udførelsesfejl

Entreprenørerne begik en lang række graverende udførelsesfejl og fejl i tidsplanlægningen. Der var tale om

langt flere og langt alvorligere fejl, end det kan forklares med projektets kompleksitet. De to væsentligste

var:

Teknikentreprenøren Inabensa, som blev opsagt i 2017, skabte en vanskelig situation som følge af dårligt

udført arbejde, idet det meste af Inabensas arbejde måtte rives ned og genopføres af andre entreprenører.

Men flere af de øvrige entreprenører kunne heller ikke løfte kravene om projekterings-, og koordinerings-

pligt, ligesom de ikke kunne udføre den tilhørende dokumentation.

I perioden 2019-2020 viste det sig, at flere end 10.780 udførte brandlukninger var defekte. Efter en længere

periode (mere end et år) hvor entreprenørerne var varslet og havde mulighed for udbedring af fejlene, var

dette ikke sket tilfredsstillende. BH måtte derfor entrere med fire specialistfirmaer til udbedring af brandluk-

ningerne. Brandlukningerne blev årsag til årelang forsinkelse og tilsvarende fordyrelse af projektet.

BH har anlagt voldgift mod en række af entreprenørerne med krav om kompensation for udførelsesfejl og

følgeomkostninger heraf en stor del i form af forsinkelsestab pga. mistet lejeindtægt.

Uenighed mellem KU og BH

NBB-projektet har igennem hele forløbet været præget af uenigheder mellem KU og BH. Dette gav projektet

en underliggende stemning af mistillid og usikkerhed. Specielt gav det langt ind i udførelsesfasen en ekstrem

usikkerhed i beslutningsprocesser om projektændringer, som fik store tidsmæssige og økonomiske følger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Årsagen til uenigheden kan delvist søges i procesaftalen mellem KU og BYGST om byggeriet og beregnings-

grundlaget for huslejen. Procesaftalen lægger overordnet set bygherreansvaret hos BH og den økonomiske

risiko hos KU, uden der er anvist en effektiv konfliktmæglingsprocedure. Da NBB løb ind i de store tekniske

og styringsmæssige vanskeligheder medførte dette uenighed mellem BH og KU, som ikke kunne bilægges,

hvorfor afgørelsen er henlagt til intern statslig voldgift.

Sene projektændringer

Der blev gennemført en lang række ændringer af projektet undervejs delvis for at opnå besparelser og især

for at tilgodese forskningsmæssige behov. I projektforslagsfasen blev ventilationskravene mindsket og eta-

gehøjderne reduceret 30 cm for at opnå besparelser, hvilket medførte mindre plads til installationerne over

det nedhængte loft.

Sent i projekteringsfaserne og helt ind i udførelsesfasen initierede KU en række ændringer, herunder bl.a.

øgede krav til lugehastigheden ved stinkskabe og skift af ventilationskanaler i rustfast stål til kanaler i PVC.

Som følge af den reducerede etagehøjde blev der problemer med plads over det nedhængte loft til installa-

tionerne, hvorfor det blev nødvendigt at omprojektere installationerne. Ændringerne bidrog til store forsin-

kelser og ekstraomkostninger.

Projektændringerne blev typisk besluttet efter en teknisk analyse foretaget af TR, og i flere tilfælde valgte

KU løsninger som der blev advaret imod. Det viste sig, at de tekniske vanskeligheder og økonomiske følgeef-

fekter af projektændringerne blev meget større end forventet, hvilket igen medførte forsinkelser og store

fordyrelser i forhold til BH’s og KU’s beslutningsgrundlag. Især skiftet til PVC blev meget dyrere end nogen af

parterne havde forventet.

Mange af ændringerne blev foretaget efter entreprenørerne havde påbegyndt arbejdet. Det er en alminde-

lig erfaring, at projektændringer på dette sene tidspunkt i en byggesag er meget bekostelige. Forhandlin-

gerne med entreprenørerne om ekstraarbejde og ændringer bliver vanskelige, ikke mindst i et kontraktmiljø

som NBB med mange parallelle kontrakter indgået til laveste pris jf. diskussionen om kontrakterne ovenfor.

De mange projektændringer vurderes at have højnet projektets endelige kvalitet for brugerne, men det

skete med høje omkostninger og forsinkelser, som ikke alle indgik i beslutningsgrundlagene for ændrin-

gerne.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Baggrund

Niels Bohr Bygningen

Niels Bohr Bygningen (NBB) er et avanceret forskningsbyggeri til Københavns Universitet (KU) med et brut-

toareal på 52.000 m

med kemi- og fysiklaboratorier af højeste internationale klasse beliggende på begge

sider af Jagtvej 155A i København.

Bygningsstyrelsen (BYGST) var Bygherre (BH) for byggeriet indtil 2017, hvorefter Vejdirektoratet (VD) over-

tog bygherreansvaret den 1. januar 2018.

NBB blev konciperet af KU og Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) omkring 2009-10. Finansudvalget

godkendte projektet ved Aktstykke

i 2013 med et budget på 1.632 mio. kr. (2.094 mio. kr. 2023-priser) og

forventet ibrugtagning ultimo 2016.

Byggeriet blev ramt af en række problemer, og både tidsplan og budget blev meget kraftigt overskredet. KU

overtog bygningsafsnit 2 sydøst for Jagtvej (BA2) den 18. januar 2023 og bygningsafsnit 1 nordvest for Jagt-

vej (BA1) den 1. juli 2023.

Flere voldgifter mellem bygherre og entreprenører og mellem bygherre og lejer er uafsluttede. Det samlede

budget opgjordes i september 2023 til 5.219 mio. kr.

(2023 -priser).

Rapportens formål, tese og faglige udgangspunkt

Forløbet af byggeriet af Niels Bohr Bygningen (NBB) har givet anledning til både politisk og almen interesse

og kritik. Det er på den baggrund, at Vejdirektoratet (VD) har fået udarbejdet denne rapport.

Formålet med rapporten er, på basis af tilgængeligt projektmateriale, tidligere udarbejdet materialet

(EY’s

granskning og Rigsrevisionens beretning) og interview af nøglepersoner i bygherreorganisationen, at op-

samle bygherrens erfaringer fra NBB med henblik på at forstå forløbet og identificere læringspunkter for

fremtidige byggerier. Formålet er ikke at etablere grundlag for at udpege ansvarlige for mulige fejl eller vur-

dere, om nogen burde have handlet anderledes. Derfor analyserer og diskuterer rapporten projektforløbet,

men den dokumenterer ikke forløbet i detaljeret juridisk forstand.

Det er rapportens tese, at de mange problemer, fejl og konflikter, som ramte NBB, ikke kan henføres til en

enkelt årsag. Når et byggeprojekt som NBB sprænger alle budget- og tidsrammer, skyldes det, at mange

Aktstykke 109 af 30. maj 2013

Status for Bygge og Anlægsprojekter 2023-2, Transportministeriet, september 2023.

Granskning af Niels Bohr Bygningen, EY 2017 og Rigsrevisionen: Beretning om byggeriet af Niels Bohr Bygningen, 23. okt. 2020

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

uhensigtsmæssige beslutninger, tekniske fejl og ugunstige eksterne forhold løber sammen i projektet og for-

stærker hinanden.

Rapportens udgangspunkt er at se projektet gennem en byggefaglig vinkel. Tidligere rapporter

om NBB har

fokuseret på kontraktuelle forhold, risikostyring og budgetstyringen i projektet. Selv om det er uomtvisteligt,

som det også fremgår af projektgennemgangen i denne rapport, at håndteringen af disse forhold har med-

virket til, at projektet kom i problemer, er de ikke tilstrækkelige til at forklare, hvorfor projektet gik så galt,

som det er gået (en forsinkelse af ibrugtagningen på mere end 6 år, og en forøgelse af budgettet med 170

%). Det er rapportens synspunkt, at når det er gået så galt, som det er, så skyldes det især en række grave-

rende udførelsesfejl. Dette fokus på de byggetekniske problemstillinger og den læring der kan uddrages

heraf uddybes i rapporten.

Byggesektoren har udviklet sig meget, både teknisk, kontraktuelt og organisatorisk i de op mod 15 år projek-

tet er forløbet, derfor tager diskussionen af de årsager, som ligger bag byggeriets problemer, udgangspunkt

den historiske kontekst de fandt sted i, mens forslag til fremtidige byggeprojekter tager udgangspunkt i nuti-

dig bedste praksis.

Rapporten er skrevet af ekstern konsulent Jacob Steen Møller baseret på samtaler med og materiale tilveje-

bragt af VD’s projektledelse for NBB. Konsulenten har refereret til VD’s projektchef for NBB.

Granskning af Niels Bohr Bygningen, EY 2017 og Rigsrevisionen: Beretning om byggeriet af Niels Bohr Bygningen, 23. okt. 2020

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

NBB projektets udvikling

Projektet gennemgås kronologisk opdelt efter byggeriets overordnede faser:

1: Ideoplæg og byggeprogram,

2: Dispositions- og projektforslag,

3: Hovedprojekt,

4: Udbud og kontrahering,

5: Udførelse,

6: Udskudte arbejder, kommissionering og overdragelse,

7: Drift.

For hver fase beskrives projektet gennem fire dimensioner:

- Organisation: Styring af projektet, med fokus på valg foretaget af og kompetencer hos bygherre,

byggeledelse, lejer, rådgivere og entreprenører.

- Kvalitet: Tekniske valg, udførelse og leverancer samt den tekniske status for projektet

- Tid: Tidsplan og udvikling af denne

- Økonomi: Budgetprognosens udvikling

Hver dimension beskrives med fokus på de elementer, som har haft væsentlig indflydelse på projektets vi-

dere udvikling og problemer. Beskrivelsen af de fire dimensioner tilstræbes at være faktuel.

Med udgangspunkt i beskrivelsen af de fire dimensioner afsluttes hver fasegennemgang med en diskussion,

hvor en tolkning og vurdering lægges ind over projektet med henblik på at uddrage læringspunkter og iden-

tificere eventuelle uafklarede emner.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 1: Ideoplæg og byggeprogram

Perioden frem til 2010

Organisation

Idefasen foregik i perioden frem til 2010 i et samarbejde mellem Universitets- og Byggestyrelsen (UBST)

som bygherre (BH) og Københavns Universitet (KU) som kommende eneste lejer inden for rammerne af Sta-

tens huslejeordning (SEA

). Begge parter havde Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som res-

sortministerium. COWI var teknisk rådgiver og Kammeradvokaten (KA) var juridisk rådgiver for BH.

BH udbød totalrådgivning for NBB i en indbudt projektkonkurrence i februar 2010. Det juridiske grundlag

var ABR89.

Procesaftalen KU-UBST

Samarbejdet mellem KU og BH blev reguleret af en procesaftale

i november 2010 med tillæg

fra septem-

ber 2012.

Procesaftalen fastlægger i overordnede termer ansvarsfordelingen mellem BH og KU; så UBST er bygherre,

og KU er lejer, idet der dog indgår en række områder, som de to parter skal varetage i fællesskab.

Øverste besluttende organ er en Styregruppe med ledelsesdeltagelse fra KU og BH, beslutninger i Styregrup-

pen skal ske i enighed. Hvis der opstår tvister, som ikke kan løses i mindelighed, henvises disse til intern

statslig voldgift.

Aftalen fastlægger, at på tidspunktet efter begge parter har godkendt projektforslaget, må der kun ske pro-

jektændringer, hvis begge parter er enige, og de tilhørende budgetændringer enten kan dækkes ved aftalte

besparelser eller ved, at KU godkender en tilsvarende huslejestigning.

Kvalitet

Det var KU og BH’s ambition, at NBB skulle blive et byggeri af højeste internationale kvalitet til forskning i

allerhøjeste internationale klasse, et sted hvor man kunne forske i Nobelprisklasse.

SEA ordningen se: https://bygst.dk/om-os/hvad-laver-bygningsstyrelsen/sea-ordningen/

Procesaftale mellem KU og BYGST (UBST), 29. nov. 2010

Tillæg til procesaftale mellem KU og BYGST, 17. sep. 2012

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Projektkonkurrence

Konkurrenceprogrammet

for projektkonkurrencen forfølger ambitionen om Nobelprisklasse ved at fore-

skrive dels en række specialiserede laboratorier (fx høj vibrationsklasse, elektromagnetisk afskærmning)

dels vidtgående krav til fleksibilitet i indretningen i form af såkaldt ’dance floor’ og ’plug and play’ løsninger

med mulighed for at omdanne kontorarealer til laboratorium og vice versa.

Hertil kommer en række krav til, at bygningen skal facilitere de sociale aspekter af forskningen og undervis-

ningen. Der foreskrives skærpede krav til energiklasse og bæredygtighed ift. Bygningsreglement med henvis-

ning til KU’s og UBST’s vejledninger og krav.

Tid

Det fremgår af konkurrenceprogrammet, at den styrende tidsplan forventede færdigt byggeri 2015.

Økonomi

Det fremgår af konkurrenceprogrammet, at det styrende budget for projektkonkurrencen var 1.265 mio. kr.

(1.766 mio. kr. i 2023-priser), som skulle indeholde 10 % til uforudsete omkostninger (UFO). Budgettet angi-

ves at være baseret på sammenligning med tilsvarende byggeri.

Ud over byggeomkostninger påvirker finansieringen (renteniveau, tilskud og donationer) også de samlede

omkostninger og dermed KU’s husleje som beskrevet ovenfor. Denne rapport diskuterer ikke finansierings-

vilkårene men holder sig alene til de samlede byggeomkostninger.

Til og med denne fase blev alle eksterne projektomkostninger afholdt af BH og KU’s egne midler. Disse om-

kostninger indgår ikke i det samlede projektbudget. BH’s og KU’s interne omkostninger til projektledelse mv.

dækkes i alle faser af BH og KU hver for sig.

Byggeriet skulle betales af KU gennem fremtidig husleje, den statslige pulje til laboratoriefornyelse (Uni-

lab)

og donationer. Den årlige husleje for KU beregnes efter SEA modellen

. BYGST har udarbejdet en

nærmere beskrivelse af reguleringen af samarbejdet mellem BYGST og KU

, som er vedlagt denne rapport

som bilag 1

Konkurrenceprogram februar 2010

Unilab-midler er en pulje af statslige midler fra Globaliseringspuljen 2006 til fornyelse af universiteternes laboratorier fra Globalise-

ringspuljen

Lejekontrakt for KU NBB april 2013

Bilag 1. BYGST: Beskrivelse af SEA ordningen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Diskussion

Procesaftalen KU-BYGST

Procesaftalen mellem KU og BYGST bærer præg af at være udarbejdet i et samarbejdsklima med fælles mål

og med en høj grad af tillid mellem parterne. Aftalen beskriver ikke ansvarsfordelingen mellem parterne i

detaljer, og den beskriver ikke i detaljer, hvorledes beslutninger gennemføres, eller hvordan det sikres, at

beslutninger sker i rette tid i forhold til byggeprojektets fremdrift.

Da der ikke i aftalen findes en velbeskrevet konfliktmæglingsprocedure eller appelinstans ud over Styregrup-

pen, hvor BH og KU er ligeværdige parter, skal uenigheder i den sidste ende afklares i en intern statslig vold-

gift, og en sådan er også i gang pr. april 2024.

Problemerne, som er knyttet til procesaftalen, fortsatte i de følgende faser af byggeriet og gav anledning til

store samarbejdsvanskeligheder mellem KU og BH. I 2018 var det økonomiske omfang af uenighederne vok-

set så store, at det ville kunne få ødelæggende effekt på parternes økonomi. Det var derfor ikke muligt at

appellere til parternes ’gode vilje’, hvorfor KU anlagde intern statslig voldgift mod BYGST om huslejefastsæt-

telsen.

Et særligt problem var, at procesaftalen og den efterfølgende formelle huslejeaftale

ikke beskriver, hvorle-

des uforudsete budgetoverskridelser, som overskrider UFO puljen, skal påvirke huslejen. Den aftalte husleje-

model placerer så at sige styringen af den tekniske risiko hos BH, mens KU bærer den økonomiske risiko.

Dette er opskriften på uenighed, hvilket også har vist sig ved den verserende intern statslige voldgift.

Det daglige samarbejde om byggeriet er derfor foregået i en atmosfære af uenighed og tilhørende mistillid

parterne imellem, som var skadelig for projektets fremdrift. De problematiske samarbejdsforhold blev vide-

reført i kommissionerings- og overdragelsesfasen, hvor et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde mellem

bruger og bygherre var afgørende for både kvalitet, fremdrift og omkostninger.

Der var forståelse for, at de økonomiske konsekvenser af de opståede fejl er urimeligt store og ikke umiddel-

bart kan bæres af hverken BH eller KU. Sagen er derfor foreløbig (indtil voldgiften er afgjort) afbødet med

følgende beslutninger:

- I juli 2017

reducerede BYGST den huslejebærende byggeomkostning med de ikke værdiforøgende om-

kostninger som følge af teknikentreprenørens (Inabensas) bortvisning. Disse opgjordes af BH i april 2024

til ca. 1.200 mio. kr.

- I februar 2022 reducerede BYGST huslejen, så KU, i perioden frem til voldgiften afgøres, betaler den op-

rindeligt stipulerede husleje.

Lejekontrakt for KU NBB april 2013

Brev fra BYGST til KU’s bestyrelsesformand den 3. juli 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Den endelige afklaring af parternes fremtidige økonomi afventer den interne statslige voldgift og politisk

behandling, idet det af fortroligt aktstykke Ø

fremgår: ”Hvis den endelige husleje gør universitetets øko-

nomi uholdbar, vil Regeringen søge tilslutning til at tage hånd derom”.

Der henvises i øvrigt til, at BYGST har udarbejdet en nærmere beskrivelse af reguleringen af samarbejdet

mellem BYGST og KU

, som er vedlagt denne rapport som bilag 1.

Projektkonkurrencen

Det vurderes som hensigtsmæssigt, at BH valgte at udpege et TR-team gennem en projektkonkurrence, idet

en projektkonkurrence mellem totalrådgivere lægger større vægt på den samlede funktionalitet især den

komplekse teknik i huset end en traditionel arkitektkonkurrence.

Siden dengang er totalrådgiverkonkurrence, hvor konkurrencen i højere grad lægger vægt på at finde det

TR-team med de bedste kompetencer til opgaven end vægt på at udvælge et konkret projektforslag, blevet

normalt for store komplekse byggerier. Denne forskydning i fokus fra projektets udformning til TR’s kompe-

tence giver BH en større frihed til at tilpasse projektet i dialog med den TR som vælges og i nogle tilfælde

også med entreprenøren.

Økonomi

Konkurrenceprogrammet var meget ambitiøst. De mange krav til kvalitet, speciallaboratorier og fleksibilitet

svarede til det overordnede mål om meget høj kvalitet (’Nobelprisklasse’). Alligevel var det styrende budget,

baseret på erfaringspriser fra ’normale’ byggesager og UFO sat til 10 %, med en for denne type byggeri me-

get lav bruttokvadratmeterpris

på ca. 28.000 kr./m2 svarende til håndværkeromkostninger på ca. 23.000

kr./m2. Dette kan sammenlignes med laboratoriebyggerier af tilsvarende kompleksitet og arkitektonisk am-

bition som NBB, hvor brutto omkostningerne tilbagediskonteret

til daværende tidspunkt (2010-2013) lig-

ger i intervallet 30-40.000 kr./m2. Det lave udgangsbudget medvirkede til at presse budgetteringen i en ure-

alistisk retning gennem hele projektet, hvilket bl.a. ses af de urealistisk lave UFO puljer (mindre end 10 %).

Da erfaringsgrundlaget for prissætningen var spinkelt (der var ikke mange tilsvarende byggerier at sammen-

ligne med på daværende tidspunkt) og ambitionerne høje, burde det styrende budget være sat højere og

indeholde en betydeligt mere rummelig UFO.

Da budgettet først blev låst fast ved aktstykke efter projektforslagsfasen, kunne den tidlige underbudgette-

ring have været korrigeret intern byggestart, men dette skete ikke i tilstrækkeligt omfang. Det er set flere

gange, at det initiale budget påvirker såvel BH som TR’s efterfølgende prissætningskultur, hvilket kan have

medvirket til efterfølgende underbudgettering.

Aktstykke Ø, Fortroligt, 19. maj 2015

Bilag 1. BYGST: Beskrivelse af SEA ordningen

De angivne m

-priser er bruttoomkostninger svarende til budgetforudsætningerne i de styrende aktstykker. Det bemærkes, at brutto-

omkostninger er 20-40%

højere end de i byggebranchen ofte anvendte netto ’håndværkerpriser’

Data fra DTU bygning 202 og 211

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 2 - Dispositions- og projektforslag

Perioden 2011 til 2013

Organisation

Vinder af projektkonkurrencen i sommeren 2010 blev Rambøll, med VL-arkitekter, CCO-arkitekter, GHB-

landskabsarkitekter og Collin Gordon and Associates som underrådgivere, herefter samlet benævnt TR.

UBST indgik kontrakt om totalrådgivning med TR den 11. januar 2011. Kontraktgrundlaget

var ABR89 med

UBST’s standardafvigelser.

KU’s organisation ændredes, idet fakulteterne Science og Life fusioneredes til det Natur- og Biovidenskabe-

lige Fakultet (Faculty of Science) pr. 1. januar 2012.

Denne fase blev afsluttet med et projektforslag

godkendt af BH og KU. Projektforslaget dannede grundlag

for Aktstykke 109

. Finansudvalgets godkendelse af aktstykket den 30. maj 2013 satte de økonomiske ram-

mer for byggeriet. Aktstykket tilførte ikke projektet penge, men gav KU tilladelse til at indgå en huslejeaftale

(og dermed betale byggeriet via sin drift) og UBST en tilladelse til at opføre og lånefinansiere byggeriet.

Projektforslaget og det tilhørende budget var også grundlag for lejeaftalen

fra april 2013 mellem KU og

BYGST.

UBST blev til BYGST

I oktober 2011 fusionerede kontordelen af Slots og Ejendomsstyrelsen fra Finansministeriets ressort med

byggedelen af UBST fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til Bygningsstyrelsen (BYGST) som

en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Tredjepartsrapport

I dispositionsforslagsfasens start i 2011 vurderede TR, at anlægsbudgettet ikke kunne holdes. Dette gav an-

lednings til mistillid til TR’s arbejde. BH igangsatte derfor en tredjepartsvurdering

i overvejelserne om be-

sparelser og projektændringer.

TR rådgiveraftale 7. januar 2011

Projektforslag som er godkendt af UBST og KU

–

2013 (?)

Aktstykke 109 af 30. maj 2013

Lejekontrakt for KU NBB april 2013

Second Opinion

–

Muligheder, AT Architects v. Alexandra Thygesen og AWE v. Sergio Fox 15. august 2011

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Brugerinddragelse

Det var i denne fase, at KU’s detaljerede brugerønsker blev indarbejdet i projektet og konsolideret i form af

projektforslaget. Brugerprocessen blev faciliteret af TR, og KU’s Campus Service koordinerede forsknings-

gruppernes input. Brugerinddragelsen bibragte projektet væsentlig værdi i form af konkrete input til projek-

teringen.

Kvalitet

Projekteringsgrundlaget for laboratorierne indeholdt UBST’s basiskrav til laboratorier

. Disse krav var ret

vidtgående, hvad angår fx krav til etagehøjder og fleksibilitet, hvilket medvirkede til at drive budgettet opad,

hvorfor der opstod ønske om at finde besparelser i projektet.

Tredjepartsrapporten foreslog at undersøge mulige besparelser ved at fravige kravet om at følge UBST’s ba-

siskrav. Spareforslagene omfattede reducerede ventilationsmængder, ændrede stinkskabsplaceringer ift.

lodrette teknikskakte, reduceret etagehøjde og flytning af ventilationsteknikken fra kælder til tag.

I slutningen af 2011 igangsatte BH og KU på den baggrund en analysefase

med deltagelse af KU, BH og TR

med henblik på at indarbejde en række brugerønsker og finde besparelser i projektet. KU og BH aftalte på

dette grundlag ændringer vedrørte ventilation, etagehøjde, energiklasse og areal. Disse ændringer indgik

efterfølgende som grundlag for projektforslaget.

Ventilation

Laboratorier kræver et meget højt luftskifte, det gælder særligt, når der gennemføres forsøg med farlige

stoffer i stinkskabe. Luftens hastighed gennem stinkskabenes låger, lugehastigheden, er afgørende for di-

mensioneringen af ventilationsanlægget. Da ventilationsanlæggets dimensionering har stor indflydelse på

budgettet, søgte man efter besparelser på ventilationsprojektet.

TR’s analyser viste, at luftskiftet kunne reduceres betydeligt i forhold til konkurrenceprojektet, da anlægget

selv med en reduktion i luftskiftet ville have en anseelig overkapacitet, så den krævede fleksibilitet overfor

ændringer i laboratorier og arealanvendelse kunne opretholdes.

I analysefasen besluttede man på den baggrund at dimensionere med en reduceret lugehastighed på 0,35

m/s. For i vidt omfang at opretholde brugerønsker og fleksibilitetskrav blev det besluttet, at alle lodrette ka-

naler i skakte og tilhørende etageafgreninger skulle udvides mest muligt indenfor trappe- og skaktkernernes

geometri for i et væsentligt omfang at muliggøre en fremtidig ændring af lugehastigheden til 0,5 m/s for ud-

valgte laboratorieafsnit. Disse forudsætninger blev godkendt af Styregruppen den 25. november 2011 og lå

til grund for projektforslaget, og beslutningen om at reducerer loftshøjden (se nedenfor).

UBST - Basiskrav til laboratoriebyggeri _2010-02-11_Nybyg_med Checkskema.

NBSP Analyserapport, november 2011

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Alligevel opstod der i 2012 usikkerhed om forudsætningerne for ventilationsprojektet og i juni 2013 oplyste

KU til BH, at KU ønskede at opgradere lugehastighed i stinkskabe til 0,5 m/s

. Der var ikke tale om et myn-

dighedskrav men om et ønske begrundet i KU’s interne arbejdsmiljøvurdering. TR redegjorde for sagen i et

notat

, hvoraf det fremgår, at en generel øgning af lugehastigheden til 0,5 m/s, samtidig med at loftshøjden

reduceres ville betyde, at (citat fra TR):

”Der bruges kraftigt af den aftalte sikkerhedskapacitet i ventilationssystemet.

Den aftalte fleksibilitet reduceres kraftigt. Mulighederne for efterfølgende at ændre kontorområder til

laboratorieområder begrænses – uanset om de nye lab. områder måtte indeholde stinkskabe eller ej.

Pladsforhold over nedhængte lofter presses til det maksimale fra start. Det vil sige at servicerings- og

vedligeholdelsesforhold er mulige, men forringes.

Fremtidige ombygninger vil blive dyrere, da pladsen over nedhængt er fyldt, og der dermed må forven-

tes et øget tidsforbrug for håndværkere ved ombygninger.

Den reduceret rumhøjde i undervisningslokalerne, kemiundervisningen og seminarrummene fra om-

kring 2,9 m til minimums lovkrav på 2,5 m vil medføre at rummene opfattes som lavloftet og lang-

strakte. Det betyder fx, at mulighed for ophæng af projektor mm i nedhængt loft blev begrænset.”

Den endelige beslutning om ventilationshastigheden skulle opjusteres igen, blev først truffet i august 2013,

dvs. 4 måneder efter, at projektforslaget var blevet godkendt af Styregruppen

og hovedprojekteringen var i

gang. Dette viser, at der var en række forhold, som ikke var afklaret i det godkendte projektforslag, hvilket

påvirkede de næste faser negativt, se nedenfor om faserne Hovedprojekt og Udførelse.

EY granskning

: Ventilationshastigheden i stinkskabenes lugeåbning

April 2011

I det godkendte byggeprogram er ventilationshastigheden fastsat til 0,5 m/s.

Juni 2012

I det godkendte dispositionsforslag er ventilationshastigheden reduceret til 0,35 m/s som et besparelsesinitiativ. Samtidig er area-

lerne til ventilationskanalerne gjort mindre.

April 2013

I det godkendte projektforslag er ventilationshastigheden sat til 0,35 m/s. Der pågår dog en diskussion om, hvorvidt ventilationsha-

stigheden kan forøges.

August 2013

4 måneder efter godkendelsen af projektforslaget besluttes det, at ventilationshastigheden skal forøges til 0,5 m/s.

Reduceret etagehøjde

De reducerede krav til ventilationen gjorde det muligt at overveje behovet for den rummelige etagehøjde

på 450 cm, som fremgik af konkurrenceprojektet.

Den reducerede lugehastighed betød behov for mindre og færre ventilationsanlæg, mindre skakte og et

mindre behov for plads over nedhængt loft. TR vurderede, at pladsen over nedhængt loft kunne reduceres

Rambøll: Notat - Opridsning af forløb om stinkskabe på NBB, 6. december 2017.

”NBB 1515-011-001

Konsekvenser ved evt. forøgelse af lufthastighed i lugeåbning

i stinkskabe” 2012-10-21

Styregruppemøde 21, 19. april 2013

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

så meget, at dobbelt sprinkling og dobbelt brandalarmanlæg (ABA) kunne udgå. Etagehøjden kunne dermed

reduceres med 30 cm til 420 cm, svarende til at hele bygningshøjden kunne reduceres med ca. 1,5 meter

med besparelser i facade og vægge til følge. TR opgjorde besparelserne til mere end 131 mio. kr. (håndvær-

kerudgifter).

Som led i omdisponeringen af ventilationen flyttede man størstedelen af ventilatorerne fra kælder til tag.

Energiklasse

Energi- og indeklimakravene blev ændret til det daværende bygningsreglements lavenergiklasse 1 (BR-2015-

krav) og indeklimaklasse B (BYGST krav).

Areal

I denne fase blev arealet af bygningen revurderet

. Arealet blev forøget fra 45.000 m

til 48.000 m

pga. ge-

nerelle arealforøgelser drevet af KU’s forskningsbehov blandt andet til forskerkælder og affaldshåndtering.

Yderligere skete en forøgelse fra 48.000 m

til 52.000 m

, som skyldes, at arealer til tunnel, gårdhaver, den

dobbelte facade og broen over Jagtvej nu blev indregnet. Arealudvidelsen medførte en tilsvarende budget-

forøgelse, som delvist blev imødegået ved besparelser andre steder i projektet, mens resten blev dækket

ved en forhøjelse af budgettet og dermed huslejen

Tid

Som følge af de aftalte tekniske og kvalitetsmæssige ændringer blev tidsplanen forlænget, så den planlagte

færdiggørelse efter projektforslaget og aktstykket blev ændret til indflytning i 2016.

Økonomi

Fra og med denne fase indgik alle eksterne omkostninger til rådgivere, entreprenører, omkostninger og fi-

nansiering i budgettet.

I denne fase udarbejdede TR et revideret budget baseret på det færdige projektforslag. Som følge af pro-

jektændringer besluttet under projektforslagsfasen blev de samlede projektomkostninger øget til 1.632 mio.

kr. (2.094 mio. kr. i 2023-priser), som blev godkendt ved aktstykket

i 2013. I aktstykket angives UFO til 8 %

af byggeomkostningerne (entreprenør, rådgiver og andre byggeomkostninger). TR-honorar udgør 10,8 % af

entreprisesummen (12 % når der anvendes UFO midler). Honorarprincippet for TR blev senere ændret, se

fase 5 Udførelse.

Rambøll: Arealoversigt 9. november 2011, bilag til Styregruppemøde den 17. november 2011.

Betinget kontrakt vedrørende nyopførelse af lejemål Niels Bohr Bygningen, KU-BYGST 12. april 2013

Aktstykke 109 af 30. maj 2013

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Diskussion

Organisation

Etableringen af BYGST betød, at BH skulle reorganiseres og en ny kultur indarbejdes. Fusionen ledte til en

længere periode med afklaringer på direktionsniveau i BYGST, hvor der direktionsmedlemmerne imellem

skulle træffes beslutning om BYGST’s nye styringsmodel, og to forskellige bygherrekulturer skulle forenes

Dette var hæmmende for og forsinkede etableringen af en effektiv projektorganisation hos BH til styring af

NBB.

I denne fase blev det meget vigtigt, at alle aftaler om projektændringer og de økonomiske implikationer

heraf var meget klare og utvetydige. Arbejdet hermed blev hæmmet af reorganiseringen af BYGST.

Tredjepartsrapport

At gennemføre en tredjepartsanalyse er en rationel og almindelig beslutning, som ofte vil kunne tilføre et

projekt værdi. I dette tilfælde åbnede tredjepartsvurderingen muligheden for at fravige UBST’s standardkrav

for laboratorier og dermed for en drøftelse af mulige besparelser ved at reducerer fleksibiliteten af place-

ring af stinkskabe, reducere etagehøjden og flytte dele af ventilationsteknikken fra kælder til tag.

Brugerinddragelse

Det var i denne fase (dispositions- og projektforslagsfasen), at alle brugerønsker skulle identificeres og indar-

bejdes i projektet. Det var derfor også i denne fase, at procesaftalen mellem BH og KU fik stor betydning.

Det vurderes, at styringen af brugerønskerne var vanskelig for KU, idet forskernes ønsker var meget forskel-

ligartede og fordi forskerne ikke var fortrolige med, hvorledes deres input kunne få betydning for byggeriet.

Ved tilsvarende fremtidige byggerier anbefales det at inddrage brugerne tidligt og uddanne dem i byggeriets

organisation og faser for at etablere et ejerskab til processen og loyalitet overfor byggerets faser hos bru-

gerne, herunder opnå accept af, at brugerønsker efter projektforslagsfasen kun bør ske i helt ekstraordinære

tilfælde. Disse erfaringer fra NBB og andre byggerier er indarbejdet i senere aftaler under SEA ordningen.

Fleksibilitet

Fleksibilitet er et nøgleord i konkurrenceprogrammet, men fleksibilitet kan købes for dyrt. Det viste sig i de

senere faser af NBB, at mange ønsker og intentioner om fleksibilitet ikke var gennemførlige. Efter flere

hundrede brugermøder i den indledende projektering, blev det klart, at mange behov og krav fra forskerne

og myndigheder ikke kunne forenes med ”dance floor” eller ”plug and play” principper. Udbudsbetingel-

serne i rådgiverudbuddet viste sig ikke at være et billede af de egentlige ønsker fra forskerne men snarere

teoretiske intentioner. Intentionerne blev alligevel fastholdt af KU overfor BH i projekteringen og gav meget

længe vanskelige og i mange tilfælde forkerte forudsætninger for projekteringen af specielt installationerne.

Dette har ført til fordyrende og komplekse løsninger.

Omkostningerne til vidtgående fleksibilitet står sjældent mål med gevinsten, idet der er stor risiko for at in-

vestere i løsninger (fx GMO-radiatorer og afsat plads til udvidelse af ventilationsanlæg i alle kontorområder),

som risikerer aldrig at komme i anvendelse. Det er en erfaring fra andre laboratoriebyggerier fx på DTU og

Novo, at fleksibilitet ofte opnås totaløkonomisk billigst ved almindelig ombygning, hvis konstruktioner og

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

hovedføringsveje er designet dertil. Dette hænger sammen med bygningselementernes værdihistorie; hvor

grunden varer evigt, konstruktionerne lever i generationer, lette vægge er flytbare med rimelige intervaller,

installationer forældes hurtigt, og inventar er umiddelbart udskifteligt. Langsigtede investeringer bør derfor

lægges på de længstlevende bygningselementer. Vil man investere i fleksibilitet, bør det derfor fortrinsvist

ske ved investeringer i konstruktionerne. I NBB-tilfældet burde man derfor have fastholdt den oprindelige

etagehøjde og rummelige føringsveje og ikke have jagtet beskedne og risikofyldte besparelser.

Ventilation

Ved laboratoriebyggeri som NBB er kravene til ventilationen dimensionerende for projektet og dermed af-

gørende for budgettet. Samtidig er ventilationssystemets kvalitet afgørende for forskernes anvendelse af

laboratorierne. Afvejningen af brugerønsker og budgethensyn er derfor meget vigtig for forskningsbyggerier

som NBB.

BH og KU aftalte og gennemførte et struktureret forløb med identifikation af brugerønsker. Afvejningen mel-

lem brugerønsker og budgethensyn blev foretaget i analysefasen, som omtalt ovenfor. Det fremgår, at på

trods af aftalte rammer for ventilationen godkendt af Styregruppen, blev disse rammer efterfølgende udfor-

dret af brugerønsker. Ventilationsprojekteringen blev derfor gennemført med stor usikkerhed om dimensio-

neringskravene, hvilket selvsagt er uhensigtsmæssigt.

Styringen af projektændringer viste sig dermed i praksis ikke at blive reguleret i overensstemmelse med

hensigten i procesaftalen. Det er særligt iøjnefaldende, at der blev besluttet en vidtgående øgning af luge-

hastigheden, efter at projektforslaget var godkendt og efter, at byggeriet var igangsat.

Det er en generel erfaring, at projektændringer efter projektforslagsfasen ’lægger gift’ for både fremdrift,

samarbejde og budget i en byggesag. Dette skete også for NBB. Når der alligevel blev indført projektændrin-

ger sent i processen, skyldes det et ønske fra KU og BH om i videst muligt omfang at leve op til det overord-

nede mål om ’Nobelprisklasse’, men også procesaftalens ret svage detaljering af beslutningsprocesserne.

Areal

Den væsentligste omkostningsforøgende beslutning i denne fase var at øge bruttoarealet fra 45.000 til

52.000 m2. Opdatering af projektgrundlag og projektændringerne herunder arealjusteringer op til og i pro-

jektforslagsfasen er en almindelig udvikling i et byggeprojekt som NBB og ikke kontroversiel. Det er alene

den efterfølgende styring af disse, som giver anledning til de opståede vanskeligheder jf. ovenstående afsnit

om konsekvenserne af procesaftalen og den vanskelige styring af projektændringer.

UFO

I aktstykket angives UFO til 8 % af byggeomkostningerne (entreprenør, rådgivere og omkostninger). Dette

må betragtes som en væsentlig underbudgettering af UFO. En så lille UFO kan kun begrundes i tilfælde af et

meget veldefineret projekt med velafgrænsede risici, hvilket ikke gjaldt for NBB.

Man kan overveje årsagen til den lave UFO. Det er en generel erfaring i byggebranchen, at initiale budgetter

ofte underestimeres. Denne tendens til at presse budgettet i de indledende faser, begrundes ofte med, at

lave ankerbudgetter medvirker til at fastholde budgetdisciplin i resten af projektforløbet. Men ofte sker der i

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

stedet det, ’at skoen ikke passer til foden’, så der må ’hugges en hæl og klippes en tå’. Yderligere har praksis-

sen med for lave ankerbudgetter medvirket til at skabe en kultur, hvor budgetforøgelser er normen snarere

end undtagelsen, og hvor entreprenøren skal finde sin indtjening gennem ekstrakrav (claims), snarere end

gennem en troværdig initial budgettering hos BH og entreprenør.

Besparelsesrunder

Resultatet af sparerunderne har i tilbageblik vist sig at være uden positiv økonomisk betydning. Dette gæl-

der fx hvad angår den reducerede etagehøjde. Nok blev der gennemført omprojektering og besparelser på

papiret, med besparelserne gav anledning til en øget kompleksitet og risiko, og der blev gået på kompromis

med projektet intentioner om fx fleksibilitet. Dette gav anledning til mange og lange diskussioner mellem

BH og KU, som igen gav anledning til fordyrende ændringer og omgørelser i projektet.

Besparelserne blev bl.a. vedtaget på baggrund af tredjepartsrapporten og tekniske analyser udarbejdet af

TR. Det viste sig efterfølgende, at disse var for optimistiske, fordi analyserne naturligvis ikke omfattede de

praktiske og tidmæssige følgekonsekvenser af senere indførte projektændringer, bl.a. blev forudsætnin-

gerne om lugehastigheder ændret efterfølgende. Dette er særligt tydeligt, når man ser på beslutningen om

at reducere etagehøjden, en beslutning som viste sig at få særdeles negative konsekvenser senere i bygge-

processen, og yderligere i driftsfasen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 3

–

Hovedprojekt

Perioden 2013 til 2014

Organisation

Projektet fortsatte med uændret organisering og styring.

Den 13. juli 2014 indgik BYGST kontrakt

med Grontmij (nu Sweco) om byggeledelse.

Der opstår uenighed mellem KU og BH om styring af projektændringer og i hvilket omfang disse kunne ind-

arbejdes efter aktstykkegodkendelsen, og hvorledes de økonomiske konsekvenser skulle fordeles og styres.

EY granskning

”… diskuteres det, i hvor høj grad KU’s granskning af projektforslaget kan få konsekvenser, … BYGST svarer til dette, at gransknings-

kommentarer eller andre brugerønsker fremover kun kan indeholdes i det omfang, der vil kunne besluttes kompenserende bespa-

relser inden for den vedtagne ramme. Hertil kommenterer KU, at brugerønsker skal eller bør indarbejdes, idet det er vigtigt, at byg-

ningen giver mulighed for, at forskerne fortsat kan bedrive deres forskning på den nye lokalitet. Dette giver desuden anledning til

diskussion af, hvordan ændringer håndteres inden for projektets økonomi, herunder anvendelsen af sparekataloget og størrelsen af

projektets UF-budget. … Som følge af den dialogbaserede aftalte grænseflade er der ikke hjælp at hente i det formelle styrings-

grundlag til håndtering af sådanne uklarheder.”

Som konsekvens af uenigheden blev der ikke indgået formelle aftaler mellem BH og KU om projektændrin-

ger i denne fase.

Fasen blev afsluttet med et hovedprojekt til udbud og beslutning om de juridiske rammer for udbuddet.

Kvalitet

Besparelser

Det blev klart i forbindelse med hovedprojekteringen, at det styrende budget var under pres, hvorfor BH

igen bad TR om at udarbejde forslag til besparelser i kvalitet og omfang af projektet.

TR forklarer: ”Der blev igennem hele projekteringen arbejdet med besparelser i form af reduceringer og re-

duktion i omfang og kvalitet, som skulle besluttes i samarbejde mellem TR, BH og KU. Igennem projekterin-

gen bliver diskuteret og gennemført et væld af betydelige ændringer i projektet, her er nogle eksempler på

Kontrakt mellem BYGST og Grontmij 13. juli 2014

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

disse

(fra flere faser i byggeriet, Red.),

som alle enten blev fastholdt eller endte med at give projektet en for-

øget omkostning:

- Bro eller ikke bro over Jagtvej, samt kunstneriske udformninger af denne.

- Udvidede krav og omfang af vibrationsforstærkede dæk

- Udvidelse af forskerkælder

- Forøgede viberationskrav i forskerkælder (fra VC-E til NIST-A)

- Omdannelse af 900 m2 kemiundervisning til forskningslaboratorier

- Undersøgelse af etagehøjde til Nanophysics

- Indarbejdelse af kvantelaboratorie på hele etage 3 i BA1

- Yderligere vurderinger af dobbeltfacade

- Skybrudssikring

- Undersøgelse af glastagsløsninger over gårdhaver

- Omlægninger af dampledninger i Jagtvej som følge af myndighedskrav

- Udstyrsregistrering

- Ændring af stinkskabsleverandør

- Rørførte gasser og oplag af brandfarligt oplag”

Ventilation

Som beskrevet i ovenstående afsnit ønskede KU en undersøgelse af en ændring af kravene til lugehastighe-

den i stinkskabene fra 0,35 m/s til 0,50 m/s. TR og BH anbefalede på baggrund af en risikoanalyse at fast-

holde 0,35 m/s, men KU insisterede på 0,5 m/s for alle stinkskabe.

For at rumme ændringen inden for rimelige økonomiske rammer foreslog TR en reduktion af samtidigheds-

faktoren for brug af stinkskabene fra 1,0 for samtlige skabe (hvilket er ekstremt højt) til 0,7 (hvilket også er

højt) for flertallet af skabene. TR forklarer: ”Ved opstart af hovedprojektet og på baggrund af et fuldt god-

kendt projektforslag ønsker KU alligevel lugehastigheden ændret til 0,5 m/s og beder TR om et beslutnings-

notat

. I notatet gennemgås tre løsninger:

A. Lugehastighed på 0,5 m/s opfyldes i samtlige stinkskabe, og samtidighedsfaktor fastholdes som an-

givet i projektforslaget (dvs. samtidighedsfaktor 0,7 for laboratorier, men 0,5 i ’yellow room’ og 1,0

for kemiundervisningen).

B. Lugehastighed på 0,5 m/s opfyldes i samtlige stinkskabe, og samtidighedsfaktor justeres i vist om-

fang. I kemiundervisning fastholdes samtidighedsfaktoren på 1,0.

C. Lugehastighed på 0,5 m/s opfyldes, men samtidighedsfaktoren justeres i væsentligt omfang, så pro-

jektet ikke behøver ændringer i forskerlaboratorier – hverken hvad angår vandrette kanaler eller

kote for nedhængt loft. I kemiundervisning fastholdes samtidighedsfaktoren på 1,0 og kanaler æn-

dres

Under løsning A redegøres for yderligere risici: Vandrette kanaler i alle etagemoduler, som for nærværende

indeholder stinkskabe, forøges i dimension. Det betyder sænkning af loft i kemiundervisning og dermed be-

hov for dobbeltsprinkling, samt sænkning af loft i 9 øvrige etagemoduler. Hvor meget nedhængte lofter ek-

sakt skal sænkes, vil kunne afklares i den detaljerede analyse. Det er dog vigtigt at notere, at sænkning af

nedhængte lofter kan konflikte med kravet til minimums loftshøjder ifølge basiskravene.”

NBB1515-017-04”

af 2013-07-12

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

TR anbefalede løsning B, idet man mente at herved kunne intentionerne, plads og hovedføringsveje fra pro-

jektforslaget beholdes og en ændring af lofter ville kun være nødvendig i lokaler til kemiundervisning. KU

valgte sammen med BH løsning A. Denne beslutning fik vidtgående negative konsekvenser for projekts kom-

pleksitet og dermed økonomi.

Tid

Det forventede færdiggørelsestidspunkt blev ikke ændret i denne fase.

Økonomi

TR prissatte hovedprojektet til 1.716 mio. kr. (2.198 mio. kr. 2023-priser), hvilket var en mindre overskridelse

af rammebudgettet (Aktstykke 109). UFO blev reduceret til 6 %.

Diskussion

Valg af BL

BL blev først valgt sent i denne fase. BL startede derfor sent i projektet og havde ikke gennem samarbejde

med BH og TR i projekteringsfasen indarbejdet en fælles holdning og kultur og dermed loyalitet overfor pro-

jektet. Dette medvirkede til de efterfølgende problemer med at etablere en effektiv byggeledelse.

Projektændringer

På trods af at projektforslaget var godkendt, opstod der mange ønsker om projektændringer initieret både

af sparebehov og af brugerønsker. Som beskrevet tidligere var procesaftalen mellem BH og KU ikke hensigts-

mæssig til at håndtere dette.

Projektændringerne medførte et omskifteligt projekteringsforløb præget af ændringer og besparelser, som

ikke kunne vurderes og konsekvensberegnes korrekt. Alt sammen var det forhold, som medvirkede til at øge

kompleksiteten og skabe tvivl om projektets indhold og intentioner. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at

ventilationskravene blev øget, på trods af at beslutningen om at reducerede etagehøjden i dispositionsfor-

slaget forudsatte en reduktion af ventilationskravene.

Som tidligere understreget er det meget uhensigtsmæssigt med projektændringer under hovedprojekterin-

gen. Ændringerne er meget vanskelige at prissætte og risikovurdere korrekt, og de vil næsten altid medføre

øgede projektomkostninger og tidsplanforlængelser. Derfor er det almindelig praksis at afslutte brugerind-

dragelsen, når projektforslaget er godkendt, og derfor var det også intentionen i procesaftalen. Men KU

valgte at åbne for projektændringer efter projektforslagsfasen, og BH valgte at følge dette, idet BH forud-

satte, at KU dermed havde accepteret evt. forsinkelser og omkostninger knyttet til de ønskede projektæn-

dringer.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Økonomi

I forbindelse med budgetteringen før udbud sættes UFO til 6 %, hvilket er meget (alt for) lavt. Dette sam-

menholdt med en samlet budgetoverskridelse peger på, at hovedprojektet samlet set var underbudgetteret.

Alligevel valgte man at udbyde projektet, hvilket delvist kan forsvares, da licitationen var umiddelbart fore-

stående, og resultatet fra denne kunne virke som validering af budgettet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 4 - Udbud og kontrahering

Periode: 2014

Organisation

Projektet fortsatte med samme organisation som i forrige fase.

Udbudsstrategien blev besluttet af BH

baseret på drøftelser med TR

og KA

Projektet blev udbudt i begyndelsen af 2014 med licitation den 25. juni 2014 efter prækvalifikation og EU-

udbud på grund af størrelsen af storentrepriserne.

Opdeling i parallelle entrepriser

BH vurderede efter en markedsdialog

, at det ikke kunne lade sig gøre at finde egnede (danske) entrepre-

nører til et hovedentrepriseudbud. TR havde oprindeligt overvejet udbud i hovedentreprise, men indstil-

lede

: ”at projektet opdeles i flere store entrepriser, som hver især kan løftes af flere entreprenører på det

danske marked”. Derfor valgte BH parallelt udbud af seks storentrepriser, to fagentrepriser og en de facto

tildeling, idet området ’fysisk sikring’ skulle varetages af KU’s eksisterende leverandør.

Entreprenørkoordination og -styring

Opgaverne blev således udbudt i flere storentrepriser, hvor entreprenørerne skulle koordinere egen projek-

tering og udførelse på tværs af entrepriserne herunder bl.a. konsolidere egne udførelsesmodeller i projek-

tets fælles digitale bygningsmodel (BIM). Det betød, at projektets styringsansvar (og omkostningerne hertil)

i form af fx koordination mellem de ni entreprenører skulle varetages af entreprenørerne selv.

Udbuddet præciserede ikke alle ydelser direkte i tilbudslisterne, idet flere krav var nævnt i tekstafsnit iflg.

daværende praksis. Det gælder fx den centrale ydelse; at entreprenøren skulle udføre digital projektering og

koordinere på tværs med alle de andre entreprenører.

BYGST Notat. NBB entrepriseudbud 28. nov. 2013

Rambøll, Notat 29. oktober 2013

Kammeradvokaten: Overvejelser i relation til udbudsprocessen.

BYGST Notat. NBB entrepriseudbud 28. nov. 2013

Rambøll, Notat 29. oktober 2013

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Tildelingskriterium ’laveste pris’

Udbuddet skete på grundlag af AB92. BH valgte tildelingskriteriet ’laveste pris’ frem for tildelingskriteriet

“økonomisk mest fordelagtige” for alle entrepriser. Dette skete på KA’s anbefaling, som i et notat

beskrev

“økonomisk mest fordelagtige” som vanskeligt, mens ”laveste pris” blev beskrevet som enkelt. TR skrev i et

notat

: ”For langt de fleste entrepriser i nærværende sag anbefales tildelingskriteriet "laveste pris"”.

Valget af ’laveste pris’ svarede ikke til BH’s markedsdialog, hvor leverandørerne havde ønsket “økonomisk

mest fordelagtige” som tildelingskriterium for større kontrakter, da de derved mente at kunne reducere de-

res egen risiko og tidligere blive involveret i valget af tekniske løsningen og bidrage med deres kompetencer

hertil.

Incitamenter

Kontrakterne indeholder AB92’s almindelige men ret svage incitaments- og sanktionsmuligheder. Fx var dag-

bod knyttet til overskridelse af sluttermin og ikke til fremdriftsmilepæle.

Licitation

Licitationen var 25. juni 2014. Efter licitationen indgik BH kontrakt med entreprenørerne, se boks nedenfor.

LISTE OVER ENTREPRISER efter licitationen:

Storentrepriser:

E01 Byggeplads og råhus – Per Aarsleff

E02 Landskab – OK Nygaard A/S

E03 El–anlæg – Bravida

E04 VVS og ventilation – Inabensa

E05 Tag og facade – HS Hansen

E06 Indvendig komplettering – MT Højgaard

Fagentrepriser:

E07 Magnetafskærmning – Compliance Engineering Ireland

E08 Stinkskabe –– Labflex A/S

Tildeling:

E09 Sikring –Højrup & Clemmensen A/S

KA: Overvejelser i relation til udbudsprocessen.

Rambøll, Notat 29. oktober 2013

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Kvalitet

Digitalt udbud (BIPS niveau 4.0)

Staten indførte i 2006 krav om digital projektering for større statslige byggerier

. I overensstemmelse med

dette blev NBB udbudt med digitalt projektmateriale og krav om digital aflevering fra entreprenørerne. BH

besluttede at udbyde projektet med overordnede kravspecifikationer. Det udbudte projekt indeholdt såle-

des ikke detailløsninger til udførelse, men mere principielle kravspecifikationer. Udbuddets detaljeringsni-

veau var BIPS 4.0, hvilket betød, at udførelsesprojektering (til BIPS niveau 5-6) skulle færdiggøres af entre-

prenørerne. Specielt detailprojektering af føring af tekniske installationer i råhusets føringsveje fordrer nøje

koordination mellem de forskellige fag, både geometrisk og tidsmæssigt på byggepladsen. Entreprenøren

skulle derfor indarbejde de færdige arbejdstegninger i projektets fælles digitale bygningsmodel (BIM). TR

har udarbejdet et notat

, som beskriver betydningen af udbud på BIPS niveau 4, notatet er vedlagt som bi-

lag 2.

Tid

Der skete ingen ændring af færdiggørelsestidspunktet i denne fase.

Økonomi

Efter licitationen blev det samlede budget

opgjort til 1.597 mio. kr. (2.037 mio. kr. i 2023-priser). Dette var

et gunstigt licitationsresultatet, som lå ca. 115 mio. kr. under TR’s udbudsbudget. BH vurderede derfor, at

det samlede projekt kunne holdes inden for rammebudgettet. På den baggrund besluttede KU og BH at re-

ducere UFO puljen til 5,6 %.

Diskussion

Tildelingskriteriet ’laveste pris’.

At udbyde et byggeprojekt af NBB’s størrelse og kompleksitet i parallelle entrepriser til ’laveste pris’ uden en

meget klar sikring af koordinationen mellem kontrakterne forekommer uforståeligt i dag, men det var ud-

tryk for en videreførelse af datidens almindelige udbudsform for offentlige byggerier. Statslige bygherrer har

siden NBB udbuddet da også ændret praksis for komplicerede kontrakter med mange entrepriser.

’Laveste pris’ kan tiltrække useriøse bydere og bydere som planlægger at tjene det lave tilbud hjem gennem

mange ofte useriøse men tidskrævende og konfliktskabende ekstrakrav. Det er en almindelig erfaring i byg-

gebranchen, at ’laveste tilbud’ kan give den ’højeste udgift’. I NBB-tilfældet lå spanske Inabensas tilbud på

ventilations og VVS-entreprisen (E04) da også væsentligt under konkurrenternes tilbud. Dette gav anledning

til overvejelser om tilbuddets seriøsitet, men da Inabensa var en stor og erfaren teknikkoncern, var det ikke

Krav om IT i statsbyggeri, Bekendtgørelse nr. 1365 af 11. december 2006 med efterfølgende ændringer

Bilag 2. TR notat om BIPS-4

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

lovligt at afvise tilbuddet. Det bemærkes dog, at det er usikkert om et andet tildelingskriterium ville have

udelukket Inabensa.

Yderligere gør brugen af tildelingskriteriet ”laveste pris” det vanskeligt at indarbejde bestemmelser, der gi-

ver individuelle entreprenører incitament til at udføre handlinger, der kan have en optimerende effekt på

det samlede projekt, medmindre det specifikt er efterspurgt og betalt for af BH. I dette tilfælde havde BH

ikke kontraktuelt fuld indsigt i den operationelle udførelse af byggeprojektet.

Licitationen blev opfattet som gunstig, idet den samlede anlægspris fra entreprenørerne kunne holdes in-

den for rammebudgettet. Som det fremgår af beskrivelsen af udførelsesfasen nedenfor, så havde entrepre-

nørerne væsentligt undervurderet omkostningerne til den digitale projektering og den tværgående koordi-

nation og styring. Det forhold, at kontrakterne ikke eksplicit inkluderede ydelserne ‘koordination mellem

entreprenørerne’ og ‘digital projektering’ i tilbudslisterne, medvirkede til, at disse blev fejlbudgetteret af

entreprenørerne. Derfor fulgte en konfliktperiode med fortolkning af disse krav. Det må generelt anbefales

at specificere alle særlige ydelser i tilbudslisten.

Reduktion af UFO pulje

Som følge af det lave licitationsbudget valgte KU og BH at reducere UFO puljen til 5 %. Dette må vurderes

som en fejl i forhold til at opretholde et realistisk samlet byggebudget. Tværtimod burde UFO-puljen været

hævet, netop med baggrund i det lave licitationsresultat. En medvirkende årsag til alligevel at nedskrive

UFO kan være procesaftalens princip om at omkostningsbestemt husleje, som kan give lejeren et incitament

til at vælge en lav UFO for at udnytte det godkendte budget maksimalt.

Entreprenørkoordination og -styring

Koordinationen mellem entrepriserne i en byggesag bør være forankret centralt og ikke være delt mellem

flere aktører, i NBB’s tilfælde mellem entreprenørerne. Mange af koordinationsproblemerne kunne formo-

dentlig have været undgået, hvis der i stedet var etableret en koordinerende og styrende funktion hos BH,

rådgivere eller entreprenørerne, eller entreprenørernes koordineringspligt kunne have været tydeliggjort

ved at indgå kontrakt baseret på totalentreprise, som samler færdigprojekteringen og tidsplanstyringen hos

en aktør.

Parallelle storentrepriser indeholder risiko for følgeeffekt af en entreprenørs default (teknisk inkompetence,

konkurs, opsigelse). Der er få handlemuligheder indbygget i kontrakten i så tilfælde. Garantien vil typisk kun

være 10-15 % af kontraktsummen, hvilket ikke dækker risikoen for økonomiske følgeskader af entreprenø-

rens tekniske eller økonomisk kollaps. Styring af følgekrav efter et entreprenørkollaps er svært til umuligt, da

kontrakterne ikke forudser og regulerer dette. Det må anbefales at anvende helt andre udbudsformer og

mere aktiv BH-ledelse ved fremtidige udbud.

Digital projektering

Når der som i NBB arbejdes med digital projektering i denne fase, er det afgørende, at der arbejdes på den

samme digitale model, og at denne opdateres løbende og rettidigt i forhold til udførelsestidsplanen. Dette

skete ikke fra alle entreprenørerne på NBB på trods af at IKT-kravene i kontrakterne præciserede det.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

IKT-projektering var på daværende tidspunkt endnu ikke standard i byggebranchen, og usikkerheden i bran-

chen var stor og medførte bl.a. at omkostningerne til denne tidlige (pioner-) implementering af IKT blev pris-

sat forkert af entreprenørerne. Især bemærkes det, at den udenlandske entreprenør Inabensa ikke var for-

beredt på de danske IKT-krav. Denne tilbudsfejl øgede koordinationsrisikoen yderligere. De efterfølgende

faser viste da også, at IKT-kravene var håndterbare for TR, mens nogle entreprenører manglede motivation

(pga. fejlagtig prissætning), erfaring og kompetence til at opfylde kravene, hvilket medførte store samar-

bejdsvanskeligheder, koordineringsproblemer og økonomiske krav.

Statens krav om IKT blev bl.a. indført for at få byggeriets aktører i større offentligt byggeri til at gå forrest i

implementeringen af IKT. Det har vist sig at være en vigtig drivkraft for den digitale udvikling af byggesekto-

ren, men lærepengene for de første byggerier var store. I dag er digital projektering og byggestyring normalt

for store byggerier og medvirker til forbedret kvalitet og budgetoverholdelse i byggeriet.

Komponenter

Af hensyn til konkurrencelovgivningen kunne BH ikke udbyde projektet med specifikke komponentkrav.

Dette medførte en række problemer i udførelsesfasen. Dels gjorde det kontrollen af komponentkvaliteten

vanskelig, dels øgede det entreprenørens arbejde med dokumentation af de valgte komponenter. Proble-

met er ikke specielt for NBB men en generel problemstilling for offentlige byggesager, som ikke findes for

private bygherrer, da de er friere stillet til fx at stille krav om specifikke komponenter.

Kontrakternes incitaments- og sanktionsmuligheder

Kontrakternes incitaments- og sanktionsmuligheder var svage i overensstemmelse med datidens praksis.

Det medførte mange konflikter med entreprenørerne og gav kun BH og BL svage værktøjer til at styre pro-

jektet med efterfølgende konflikt med enkelte af entreprenørerne fordi disse ikke så sig motiverede for at

yde de aftalte leverancer. Dertil kom, at entreprenørernes betalingskrav blev godkendt af BL på grundlag af

relativt svag dokumentation, hvilket førte til fremskyndet betaling, hvilket igen mindskede entreprenørens

loyalitet overfor tidsplanen. En læring er, at betaling og sanktioner bør være knyttet til dokumenterbare del-

mål, og at ratebetaling bør være betinget af opnåelse af funktionelle og dokumenterbare delmål.

Entreprenørkontrakterne på NBB indeholdt dagsbodssanktion ved forsinkelser, som dog kun kunne hånd-

hæves ved projektets afslutning, hvis slutterminen blev overskredet. Der var ikke knyttet sanktioner (eller

incitamenter) til specifikke foreløbige milepæle eller kriterier for vurdering af præstationer i løbet af bygge-

processen, og der var ikke specifikke milepæle eller kriterier til hver entreprise. BH påtog sig derved en stor

risiko for forsinkelser af projektet, da entreprenørerne ikke havde incitament til at indhente mindre forsin-

kelser i begyndelsen af byggeprocessen. Dette skyldes, at de manglende kontraktuelle milepæle medfører,

at entreprenører i et komplekst projekt med mange grænseflader kan skjule egne forsinkelser i planlæg-

ningsfasen for udførelsen og/eller bag forsinkelser som følge af projektændringer, hvilket vanskeliggør hånd-

hævelse af kontraktuelle forpligtelser undervejs i udførelsesfasen.

Kontrakterne indeholder krav om garantistillelse. Men det viste sig vanskeligt for BH at udnytte disse garan-

tier, ligesom de ikke havde en størrelse som svarede til den risiko de skulle afdække. Det kan nævnes, at ga-

rantiforpligtelsen for teknikentreprenøren (Inabensa) blev opgjort til ca. 31 mio. kr., hvilket er meget langt

fra at afdækkede risikoen ved Inabensas efterfølgende bortvisning (se afsnit nedenfor om Inabensa).

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Alternative udbudsformer

Kravet om at entreprenørerne skulle færdigprojektere var uvant for nogle entreprenører, og medvirkende til

de efterfølgende problemer. Siden dengang er alternative udbudsformer med tidlig entreprenørinddragelse

blevet afprøvet med succes.

Kontrakterne var baseret på dansk kontrakttradition (AB92). Dette viste sig at give vanskeligheder i udførel-

sesfasen, da den spanske teknikentreprenør, Inabensa, ikke var gearet til at arbejde under dansk tradition

på trods af, at Inabensa indgik kontrakt med et dansk rådgivende ingeniørfirma for at imødegå de kulturelle

forskelle. I og med at der blev indbudt og valgt udenlandske entreprenører, ville det muligvis have mindsket

problemerne, hvis kontraktgrundlaget havde været tilpasset internationale standarder fx FIDIC-paradigmer,

omvendt ville FIDIC muligvis have været fremmed for danske entreprenører. BH kunne med fordel have ar-

bejdet endnu mere detaljeret sammen med den valgte udenlandske entreprenørerne efter kontrahering

med henblik på at mindske eventuelle kultur- og praksisforskelle, men uanset dette havde Inabensa ansva-

ret for at opfylde den indgående kontrakt.

I dag er der en bred erkendelse i byggebranchen af, at den traditionelle arbejdsdeling og kontraktform, som

NBB var præget af, favoriserer en konfliktkultur, som er skadelig for alle parter i store komplicerede bygge-

projekter. Derfor arbejdes der i stigende grad med kontrakt- og organisationsformer, som skaber fælles inci-

tamenter for bygherre, rådgivere og entreprenører og dermed styrker tilliden mellem parterne. Sådanne

samarbejdsbaserede kontrakt- og organisationsformer kan indeholde fælles bonusordninger, tidlig entrepre-

nørinddragelse og klare processer som modvirker konfliktoptrapning.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 5 - Udførelse

Periode: Efteråret 2014 – AB92-aflevering 28. juni 2019

Organisation

Udførelsen indledes med samme organisation som forrige fase. I 2015 flyttes BYGST til Transport-, bygnings-

og boligministeriet. Ved årsskiftet 2017/2018 flyttede ministeriet bygherreansvaret fra BYGST til Vejdirekto-

ratet (VD).

Tillægsaftaler KU - BH

I forlængelse af procesaftalen

om dialogbaseret samarbejde mellem BH og KU, men efter byggeriet var

gået i gang, blev en række projektændringer igangsat. De væsentligste var:

- Ændrede ventilationskrav og skift af stinkskabsleverandør

- Skift til PVC ventilationsrør

Det var BH’s opfattelse, at ændringerne blev gennemført efter udtrykkeligt ønske fra KU. KU bestred denne

opfattelse og anlagde intern statslig voldgift mod BYGST med påstand om ændret husleje, da KU ikke kunne

anerkende ansvar for alle projektændringer og omfanget af værdiforøgende arbejder. Der henvises i øvrigt

til, at BYGST har udarbejdet en nærmere beskrivelse af reguleringen af samarbejdet mellem BYGST og KU

som er vedlagt denne rapport som bilag 1.

Uenighederne fik som konsekvens, at de afgørende projektændringer ikke blev omfattet af underskrevne

tillægsaftaler med KU. Dette gælder bl.a. afgørende ændringer af ventilationskanalerne fra stål til PVC og

ændring af stinkskabsleverandør, som er omfattet af en ikke underskrevet tillægsaftale

. En oversigt over

tillægskontrakter er givet i denne rapports afsluttende afsnit om baggrundsmateriale (Aftaler mellem KU og

BYGST).

BH’s styringssystemer

Indtil 2017 styrede BH byggesagen gennem sine rådgivere BL og TR. Arbejdsdelingen var overordnet såle-

des, at BL varetog den direkte ledelse af entreprenørerne, herunder styring af tidsplanen og projektøkono-

mien, mens TR varetog det tekniske tilsyn med arbejderne på byggepladsen og besvarede tekniske fore-

spørgsler. Frem til 2017 havde BH’s projektledelse fysisk base i BH’s hovedkontor, og der var stor udskiftning

af projektledere i BH’s organisation. Med ny topledelse hos BYGST i 2015 påbegyndtes en reorganisering af

projektledelsen for store byggesager og i 2017 overførte BH en ny projektchef med entreprenørerfaring til

Procesaftale mellem KU og BYGST (UBST), 29. nov. 2010

Bilag 1. BYGST: Beskrivelse af SEA ordningen

Tillægsaftale 7 mellem KU og BYGST, ikke underskrevet eller dateret.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

NBB og BH flyttede projektledelsens arbejdsplads til byggepladsen. I 2017 overtog BH ansvaret som chef-

byggeleder og dermed den direkte faglige ledelse af BL’s medarbejdere.

BH’s og BL’s økonomistyring for projektet foregik i adskilte IT systemer. Frem til 2016 var BH’s økonomisty-

ring baseret på BYGST’s standardsystem, som viste sig at være uegnet til styring af så komplekst et projekt

som NBB. Derfor påbegyndte BH en opgradering af økonomistyringssystemet for NBB, og BH udviklede et

Excel baseret projektøkonomisystem. Excel-modellen var grundet mange input og variable i budgettet kom-

pleks og vanskelig at benytte som styringsværktøj, bl.a. var modellen ikke konsistent med risikomodellen,

hvilket gjorde det vanskeligt at reagere proaktivt i forhold til projektets risici. Som følge af modellens svag-

heder var budgetopfølgning og -prognoser ikke konsistente og sporbare.

EY skriver

Som beskrevet i afsnit 8.1 er perioden præget af utilstrækkelig økonomistyring og –rapportering, idet der ikke rappor-

teres på fremdrift og ikke er sporbarhed mellem økonomiopgørelser i perioden. Hermed er det vanskeligt at identificere rettidigt,

når økonomien udvikler sig i en forkert retning. I projektets beslutningsfora kan spores frustration hos KU, der netop oplever mang-

lende transparens i økonomirapporteringen og påtaler dette ved en række tilfælde

. Også TR oplever, at det er svært at danne sig

et overblik over den samlede økonomi

. Der rapporteres således i august 2016, at man prognosticerer at ende

1,2 % under aktstykkets økonomi

, hvilket blot en måned senere skønnes til en meromkostning på 140 mio. kr.

, hvorefter den

forventede budgetoverskridelse udvikler sig drastisk frem mod sommeren

Ved den nødvendige overtagelse af chefbyggelederrollen i 2017 indførte BH en budgetteringspraksis, som

var baseret på godkendte aftalesedler og dermed ikke længere var baseret på fakturering og bagudrettet

forbrug. Da VD i 2018 overtog projektet, blev budgetmodellen forbedret med samme faciliteter, som fand-

tes i VD’s anlægsbudgetteringsmodel, og man indførte en risikomodel med standardspredninger, som efter-

følgende medvirkede til en aktiv risikostyring.

BL’s kompetencer

I 2016 blev BH opmærksom på manglende kompetence hos BL. TR udtrykte i et brev den 28. november

2016, at det ikke var muligt at implementere den krævede digitale projektering hos entreprenørerne og BL.

TR påpegede, at BL ikke formåede at benytte en IKT baseret arbejdsform, og at BL ikke ønskede at hånd-

hæve entreprenørernes pligt til digital samprojektering. TR skrev: ”Konkrete eksempler på den manglende

byggeledelse er:

- Ingen facilitering af koordinering og samprojektering mellem entreprenører og TR som beskre-

vet i byggesagsbeskrivelsen, BSB

- Ingen eller ringe facilitering af udførelseskoordinering på pladsen

- Dårlig tidsplansstyring

- I strid med kontrakt anvendte BL ikke eller i ringe grad byggesagens elektroniske arkiv (Bygge-

web). Der blev anvendt papirarkiv og TR blev bedt om at bruge mapper placeret lokalt hos de

enkelte byggeledere.

- Hver byggeleder anvendte deres eget system – dvs. håndtering af aftalesedler mv. var forskellig,

hvilket umuliggjorde overblik og besværliggjorde ordentlig behandling fra TR’s side.”

EY granskningsrapport 2017

BSB

–

Byggesagsbeskrivelse for NBB

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

TR skriver for perioden frem til 2016:

”Den dårlige tidsplansstyring har i størstedelen af byggetiden betydet, at der reelt ikke

har været en gældende tidsplan. TR har noteret sig, at f.eks. E03 og andre entreprenører også har gjort skriftligt opmærksom på

dette. Resultatet har været at entreprenører ikke har kunnet planlægge deres udførelsesaktiviteter som en kontinuerlig arbejdspro-

ces. De har været tvunget til at planlægge fra dag til dag. I stedet for at udførelsestakten var opdelt i afgrænsede områder, blev

udførelsesområdet derved bredt til hele byggeriet.”

BL havde således store vanskeligheder med at løfte opgaven som byggeleder og magtede ikke at følge op på

de kritiske tilsynsrapporter, og BL havde store vanskeligheder med at sætte et kompetent hold. I perioden

fra 2015 til 2016 udskiftede BL tre chefbyggeledere på BH’s foranledning. I efteråret 2017 indsatte BH sin

egen chefbyggeleder på pladsen.

EY granskningsrapport

skriver om udfordringer med BL:

Allerede kort inde i udførelsesfasen, i november 2014, er BL utilfreds med TR’s manglende håndtering af en række emner. BYGST

vurderer derimod, at utilfredsheden er udtryk for, at BL fortsat er på bagkant med projektet, ligesom TR oplever, at BL har haft ten-

dens til at påtage sig opgaver, der er entreprenørens ansvar. I februar 2015 udtrykker TR, at BL ikke er nok inde i projektmaterialet

og tillader ekstra økonomi uden at tjekke projektmaterialet først. TR oplever således, at BL ikke står tilstrækkelig fast over for entre-

prenørerne, når de rejser ekstrakrav. TR henstiller til, at BYGST drøfter dette med BL. I februar 2015 tager BYGST initiativ til at

styrke BL ved en udskiftning af byggechefen på pladsen.

Den nye byggechef viser sig dog ikke i stand til at håndtere BL og entreprenørerne i tilfredsstillende omfang og erstattes med en

afløser, BYGST dog ikke kan acceptere. Resultatet er en ny byggechef på pladsen fra 26. maj 2015, som, BYGST mener, besidder de

rette kompetencer

. BYGST opfordrer dog også til et bedre samarbejde – ”holdfølelse” – mellem BL og TR, så bolde ikke falder

mellem to stole. TR’s utilfredshed med BL fortsætter dog, og BYGST evaluerer BL i april 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at BL har

manglende forståelse for nødvendig rapportering, manglende systematik i økonomihåndtering, manglende samlet overblik for den

enkelte entreprise, at der ikke reelt er en tidsplan, som der kan arbejdes efter, at håndtering af grænseflader ikke løses m.m. I løbet

af foråret 2016 rykker BYGST tættere på projektet og overtager mere styring og koordinering af aktiviteter. Endvidere indgås aftale

med en tredjepart om at styre projektledelsen og bidrage til fremdriften på pladsen.

Udfordringerne fortsætter dog ind i 2017, og BYGST tilkendegiver i juni 2017, at der er behov for overordnet udmelding fra BYGST

om ansvarsforhold, og der planlægges stormøde for BL, TR og BYGST for at orientere om den fremadrettede proces og fordeling af

ansvar. BYGST oplyser, at der efterfølgende er opnået en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem BL og TR som grundlag for styring af

den resterende byggesag. Endvidere oplyser BYGST, at BL og TR er blevet tilført ressourcer som følge af, at nye entreprenører er

indtrådt på pladsen efter opsigelsen af kontrakten med E04.

Entreprenørkoordination og -styring

Grænsefladestyringen mellem entreprenørerne indbyrdes og med TR og BL gav fra starten af udførelsesfa-

sen anledning til problemer. Flere entreprenører var ikke i stand til at leve op til de kontraktuelle krav om

egenprojektering, og BL havde vanskeligheder med at leve op til sin opgave herunder digital rapportering og

kørte i stedet et traditionel papirspor.

Flere entreprenører magtede ikke at gennemføre den forudsatte koordination på tværs af entrepriserne og

heller ikke at gennemfører færdigprojekteringen til det digitale modelniveau, som var forudsat. De indarbej-

dede ikke den digitale arbejdsform, og de koordinerede ikke arbejderne som forudsat i kontrakterne. Der

opstod uenighed mellem BH, BL, TR og Entreprenørerne om kravene til koordination, og hvem der havde

ansvaret for koordinationen og styringen.

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Opsigelse af Inabensa

Den 10. februar 2017 opsagde BH Inabensa, entreprenøren for entreprise E04, med henvisning til mang-

lende evne til at overholde tidsplan og manglende kvalitet i leverancer.

Den nødvendige opsigelse af Inabensa medførte store forsinkelser hos de øvrige entreprenører, som var af-

hængige af færdiggørelse af arbejder, som Inabensa stod for. BH ønskede derfor at videreføre og afslutte

Inabensas entreprise med mindst mulig forsinkelse med henblik på at begrænse følgeomkostningerne både

i tid og økonomi.

BH valgte i samråd med KA

at videreføre Inabensas entreprise (E04), så de øvrige entreprenørers kontrak-

ter kunne fastholdes. Til dette formål indgik BH i april 2017 tillægskontrakter med Aarsleff (E01), OK Ny-

gaard (E02) og Bravida (E03) med henblik på at overtage Inabensas arbejde. De tre entreprenører hyrede

syv underleverandører til arbejdet. Tillægskontrakterne blev afregnet efter medgået tid, altså de var ’i reg-

ning’ pga. der ikke var en stadeopgørelse og dermed ikke mulighed for genudbud, med forhandlede rabatter

af time- og materialepriser.

BH-ansvar flyttes fra BYGST til VD

Samlet set medførte Inabensas bortvisning en række store forsinkelser og afledte budgetoverskridelser som

medførte, at BH’s ressortministerium (Transportministeriet) lod projektet granske af revisionsfirmaet EY

Resultatet af granskningen medførte handling fra politisk hold. Direktøren for BYGST blev afsat, og NBB og

tre andre projekter blev flyttet fra BYGST til VD med formel virkning fra 1. januar 2018. VD indtrådte dermed

i BYGST rolle som BH, mens det øvrige organisatoriske set up ikke blev ændret. NBB føres tilbage til BYGST

ved udgangen af 2024.

Voldgiftssager

Konflikterne mellem BH og entreprenørerne medførte en række voldgiftssager.

Liste over voldgifter pr. april 2024:

1. Inabensa vs. BYGST om mangelfuld fremdrift og kvalitet

•

1.200 mio. kr. Inabensa er i 2023 under konkursbehandling, der er efterfølgende indgået forlig

vedrørende garantistillelsen (30 mio. kr. til BYGST).

2. ProVent (underleverandør til Aarsleff) vs. VD om mangelfuld kvalitet og tid

•

100 mio. kr.

3. Bravida vs. VD om mangelfuld kvalitet og tid

•

300 mio. kr.

4. MT Højgaard vs. VD om mangelfuld kvalitet og tid

•

100 mio. kr.

5. HS Hansen vs. VD vedr. vandindtrængning fra tage.

Notat: Udbudsretlige overvejelser i forbindelse med en ophævelse af entrepriseaftalen med Inabensa, Kammeradvokaten 15. januar

2017.

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

•

Afventer igangsættelse afhængig af endelig tagløsning, hvor E05 fortsat foretager afhjælpning

6. Flere entreprenører vs. VD vedr. defekte brandlukninger

•

350 mio. kr.

Voldgifterne forventes først afgjort i løbet af de kommende år. Et evt. økonomisk resultat af voldgifterne ind-

går ikke i budgettallene i denne rapport.

Kvalitet

I forbindelse med styrkelsen af BH’s projektledelse, besluttede man i enighed med KU at fastholde projek-

tets kvalitet og ambitionen om at ”bygge til Nobelpriser”. Dette begrundedes med, at projektets formål,

byggeri til Nobelprisklasse, måtte have større vægt for KU end umiddelbare økonomiske besparelser drevet

af kvalitetsreduktioner og tidsplanforlængelser

Råhus

Råhusentreprisen (E01) blev gennemført i et konfliktfyldt miljø i perioden 2014 - 2016. Der opstod flere tek-

niske problemer: I 2015 blev kælderen oversvømmet, og der opstod en række forsinkelser. Problemerne

blev forhandlet mellem BH og entreprenøren Aarsleff i et konfliktramt samarbejdsklima. BH tilførte BL flere

ressourcer og tilknyttede juridisk ekspertise fra KA på sin side. BH fratog Aarsleff dele af entreprisen (drift af

byggeplads). Først i 2016 sluttede konflikten med et forlig hvilket medførte en forsinkelse af projektet på fire

måneder. Den opståede forsinkelse medførte en række ekstrakrav fra de øvrige entreprenører.

EY granskningsrapport

skriver om håndtering af forløb med E01:

Udfordringerne med entreprisen E01 råhus og byggeplads starter med projektets første spadestik, idet det allerede i september

2014 står klart, at opstarten på byggeriet er forsinket grundet en omfattende miljøsanering. Udfordringerne fortsætter, idet forsin-

kelsen øges hen over efteråret 2014, og det er vanskeligt at opnå enighed med E01 om projektets udførelsestidsplan. E01 fremsen-

der således en arbejdstidsplan, som ikke afspejler mellemterminer og afleveringer fra udbudstidsplanen, og E01 varsler tidsfristfor-

længelse. Dette giver anledning til at tilføre BL flere ressourcer; én person med ansvar for planlægning og tidsstyring og én person,

der bistår med håndteringen af E01.

Opstartsudfordringerne leder i foråret 2015 til møde på direktionsniveau mellem BYGST og E01 med fokus på samarbejdsproble-

mer, fx at entreprenøren ikke udarbejder afvigelsesrapporter uden gentagne rykkere fra fagtilsynet, og at der konstateres omfat-

tende svigt i entreprenørens egenkontrol. Dette leder endvidere til, at TR udfører et ekstraordinært skærpet tilsyn med E01.

Udfordringerne lægger et pres på byggeriets UF-budget, og det er i løbet af sommeren 2015 fortsat vanskeligt for BL at få endelige

afklaringer og klare aftaler med E01.

Som en konsekvens af forløbet ansætter BYGST en medarbejder til primært at bistå BL med at håndtere E01, og der anvendes juri-

disk bistand fra Kammeradvokaten. Den 13. august 2015 oplyser BYGST, at der er indgået forlig, men der er dog fortsat økonomiske

udeståender, ligesom samarbejdet med E01 er anstrengt. Herefter opstår der yderligere forsinkelse hos E01, hvorfor BYGST udmel-

der dagbøder. Endvidere genoptages det udvidede skærpede tilsyn, da E01’s arbejder konstateres at være af svingende kvalitet, og

samarbejdet med BL og BYGST ikke er tilfredsstillende. Forsinkelsen, der er synlig på byggepladsen, leder til, at andre entreprenører

reagerer ved at fremsende ekstrakrav til BL. KU oplever forløbet med udredning af krav fra E01 som langt og efterspørger, at der

kobles en fast jurist på sagen. BYGST lover, at krav fra E01 fremover vil blive behandlet hurtigere, og at juraen skærpes

Det lykkedes dog ikke at få underskrevet forliget, der officielt forkastes i oktober 2015, og i løbet af efteråret 2015 optrappes kon-

flikten med E01, hvorfor BYGST tilknytter en jurist på byggepladsen to dage om ugen. Styregruppen beslutter at fratage E01 den del

af entreprisen, der vedrører drift af byggepladsen, i januar 2016.

I maj 2016 forventer BYGST, at forliget snarligt afklares. Forliget underskrives dog først i november 2016 og dækker perioden frem

til den 9. februar 2016

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Inabensa - VVS og Ventilation

Inabensa arbejdede på VVS og Ventilation teknikentreprisen (E04) i perioden 2015-2017.

I perioden efter kontraktindgåelse gik Inabensas ejer Abengoa i betalingsstandsning. Dette lagde et likvidi-

tetspres på Inabensa, som indvirkede negativt på byggeriet af NBB. Abengoas konkurs blev dog afværget på

dette tidspunkt.

TR opdagede en række tekniske fejl ved udførelsen og fremførte dette for BH i tilsynsnotater. Inabensa frem-

sendte ikke komponentlister og tilførte ikke det tilstrækkelige antal håndværkere til byggepladsen og der

manglede dokumentation for tilstedeværelse af håndværkerne. BH og BL forhandlede med Inabensa – og

sagen eskalerede til direktionsniveau. Forinden konfliktoptrapningen forsøgte BH med uddannelse af

Inabensa og dennes håndværkere, men Inabensa byggede videre uden at rette egne fejl på trods af de kriti-

ske tilsynsnotater. Inabensa påstod, at der var projekteringsfejl i hovedprojektet. TR afviste påstanden om

projekteringsfejl. Samlet set måtte BH til sidst konstatere, at Inabensas arbejde var katastrofalt forsinket og

fejlbehæftet:

- Den blev anvendt forkert stålkvalitet i ventilationens rustfaste hovedføringsrør, hvilket medførte

utætte ventilationskanaler. 1,8 km rør skulle nedtages og udskiftes.

- Der var utætheder i øvrige ventilationskanaler

- Der var graverende udførelsesfejl af pressamlinger af trykvandsledninger, så alle berørte rørstræk-

ninger skulle udskiftes (5% af de kontrollerede samlinger var defekte. Da hver fejl medførte risiko for

en stor vandskade, skulle alle ca. 50.000 samlinger rettes).

- Arbejdet var stærkt forsinket.

BH krævede i første omgang ikke arbejdet stoppet, men forsøgte at løse problemerne i dialog med

Inabensa, men Inabensa reagerede ikke tilfredsstillende på bygherrens og BL’s instrukser og forbedringstil-

tag, herunder de tekniske kurser for håndværkerne. I de følgende år opdagede BH, at omfanget af fejlene

var af generel karakter og omfattede stort set alt det arbejde, Inabensa havde udført.

TR udtrykker det således:

Den uoverensstemmelse og i øvrigt Inabensa’s manglende forståelse for projektets kontraktuelle vilkår og Inabensa’s tydelige øko-

nomiske vanskeligheder, betyder at samarbejdet og udførelsen går i hårdknude specielt overfor Inabensa. TR skriver til BH:

”Der har været og er fortsat udfordringer med flere af de involverede entreprenører, men de største udfordringer koncentrerer

sig om entreprise E04 VVS/ventilation, Inabensa. Entreprisen har været udfordret af flere grunde, men TR betragter E04s økonomi-

ske vanskeligheder som en af de primære grunde til E04s måde at agere på. Inabensa, som er selskabet der vandt entreprise E04, er

ejet af Abengoa, som er gået i betalingsstandsning, efter at kontrakten blev indgået. E04 anvender alene underentreprenører (UE),

og agerer formelt set som hovedentreprenør. E04 har oplyst at Inabensa og Abengoa ikke har likviditet til at drive byggesagen, for-

stået således at de er afhængige af betaling fra BYGST til at betale deres UE’ere. TR er vidende om, at dette har resulteret i, at

UE’ere har ønsket betaling på forkant, dvs. inden arbejde udføres for at sikre, at de får deres penge. Det er problematisk, når beta-

ling fra BYGST sker på bagkant, dvs. når arbejde er udført.”

E04 Inabensa arbejdstegninger: Væsentligst for byggeriets udfordringer er E04s manglende deltagelse i BIM-samarbejdet. Det

udbudte projekt er et BIM-projekt, hvilket fordrer at entreprenører arbejder efter 3D-modellen, men også i henhold til BIM-ar-

bejdsmetoderne. Den af TR udarbejdede 3D-model er jf. IKT-aftalen afleveret i informationsniveau 4, hvor definitionen er at 3D-

modellen skal være en koordineret repræsentation af en konceptuel løsning, hvor der skal påregnes yderligere detaljering eller

bearbejdning af løsningen. Arbejdstegninger kan produceres helt eller delvist udenfor 3D-modellen, ofte som 2D-tegninger, men de

skal være i reference til 3D-modellen. Dette fremgår også af udbudsbeskrivelserne. E04 udarbejder ikke i tilstrækkeligt omfang ar-

bejdstegninger, og deltager slet ikke i det integrerede projektforløb som de har skrevet kontrakt på. De har desværre været under-

støttet i dette af de tidligere byggeledelser, idet tidligere byggeledere ikke har faciliteret processen omkring samprojektering. TR

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

har gjort opmærksom på dette både overfor byggeledelse, BYGST og E04. TR har f.eks. i okt. 2015 lavet præsentation for E04 og

øvrige entreprenører på pladsen om hvad deres rolle er og hvilken 3D-koordinering de skal foretage. Dette har dog ikke resulteret i

at E04 leverer det de skal.

E04 har ytret, at de i henhold til AB92-entreprisekontrakten ikke er forpligtiget til at overtage 3D-modellen og viderebearbejde

denne. De ytrer, at såfremt de skulle have gjort dette, skulle entreprisekontrakten have været udformet som en ABT93 kontrakt. TR

er uenig i denne udlægning, idet IKT-aftalen tydeligt angiver at 3D-modellen skal afleveres i informationsniveau 4, dvs. den skal ikke

nødvendigvis detaljeres yderligere; dog skal der udarbejdes arbejdstegninger for at entreprenørerne kan bygge løsningerne. Derfor

er i Byggesagsbeskrivelsen (BSB) kap. 1.4.2 Tegninger/bygningsmodeller under deloverskriften Under udførelse bl.a. angivet at:

”Hver entreprenør udarbejder egne 3D bygningsmodeller, som danner grundlag for egne arbejdstegninger.”

Der står ligeledes bl.a.:

”Såfremt en afvigelse skyldes entreprenørens valg af specifikke produkter eller fabrikater med anden geometri end forudsat i total-

rådgivers projektmateriale, skal entreprenøren fyldestgørende koordinere med øvrige entrepriser og indarbejde disse afvigelser i

egen 3D-bygningsmodel med 3D objekter og i originalformat, eller mod betaling få bygherrens totalrådgiver til at koordinere og

indarbejde afvigelserne i totalrådgivers originalmodelfil.”

Dette er aldrig sket. TR har som skrevet tidligere gjort opmærksom på dette tidligere i udførelsen, men støttet af byggeledelsen, har

E04 desværre haft held til at slippe for denne ydelse. E04 har haft held til at overbevise BYGST om, at TRs projekt har været mangel-

fuldt, samt at det er TRs opgave at bibringe den for E04 nødvendige detaljering.”

Samlet beskriver ovenstående et kaotisk forløb under udførelsen af Inabensas entreprise, frem til BH op-

sagde kontrakten den 10. februar 2017.

Projektændringer

Samtidig med at fejlene i Inabensas arbejde blev opdaget, fremlagde KU en række projektændringsforslag.

De væsentligste vedrørte:

- Ændrede ventilationskrav og kvalitet af de valgte stinkskabe

- Skift til PVC ventilationsrør

Stinkskabssagen:

Tilvalg af stinkskabe fra Waldner og reduceret højde over nedhængt loft, medførte problemer med at få

plads til ventilationskanaler i de byggede føringsveje. KU foreslog bl.a. at man for at løse problemet med

snævre føringsveje (en konsekvens af den reducerede etagehøjde vedtaget i dispositionsforslagsfasen og

den efterfølgende opgradering af ventilationskravene) flyttede føringsveje uden på facaden. Dette blev un-

dersøgt af TR men fundet urealistisk og i modstrid med lokalplanen. Problemet med føringsvejene medførte

behov for at inddrage funktionsrum, især kontorer, til laboratorier. Beslutningsprocessen om dette blev me-

get langvarig bl.a. pga. intern procestid hos KU, hvilket yderligere forsinkede byggeriet med store ekstraom-

kostninger til følge. Den endelige beslutning vedrørende ventilationskravene blev først taget efter flere må-

neders drøftelse og uenighed mellem BH og KU. Beslutningen blev afslutningsvis truffet af Bygherre, så pro-

jektet ikke skulle lide yderligere last af den manglende beslutsomhed hos KU.

Labflex vandt det oprindelige udbud af stinkskabene. Efter licitationen i 2014 rejste KU en bekymring om

kvaliteten af de indkøbte stinkskabe. BH og TR undersøgte derfor, dels A: om man kunne opnå den ønskede

kvalitet med Labflex, dels B: hvilken konsekvens et skift af leverandør ville have teknisk og økonomisk

. I

2016 besluttede BH sammen med KU at annullere aftalen med Labflex. Efter et nyt udbud indgik BH i stedet

aftale med Waldner om stinkskabene. De nye stinkskabe krævede mere plads over de nedhængte lofter

fordi de nye stinkskabe er højere end de tidligere og dermed skulle spjæld og lyddæmpere nu placeres over

loft, hvilket pressede de vandrette føringsveje og medførte behov for omfattende omdisponering og deraf

Rambøll: Notat: Opridsning af forløb om stinkskabe på NBB. 6. december 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

nødvendig omprojektering af føringsvejene. KU og BH var ikke enige om omfang og fordelingen af omkost-

ningerne, og først i 2018 blev der udarbejdet en tillægsaftale

, som dog ikke er underskrevet af parterne.

Sagen medførte større forsinkelser og deraf følgende meromkostninger til de øvrige entreprenører.

Rigsrevisionen skriver om sagen

Det fremgår af beslutningsgrundlaget, at Bygningsstyrelsen skønnede direkte økonomiske

konsekvenser i form af merudgifter på ca. 39 mio. kr., bl.a. til kompensation til den oprindelige leverandør. Desuden skønnede Byg-

ningsstyrelsen, at en ny licitation ville blive ca. 7,5-10 mio. kr. dyrere end den tidligere kontrakt. Bygningsstyrelsen skønnede såle-

des, at ændringen af stinkskabsleverandør ville medføre direkte meromkostninger på samlet set ca. 46-49 mio. kr. Endelig vurde-

rede Bygningsstyrelsen, at der kunne være afledte merudgifter til forsinkelser som følge af ændringen. Bygningsstyrelsen har imid-

lertid ikke opgjort omfanget heraf. Den langvarige dialog mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet om om-projekterin-

gen førte til en længerevarende stilstand i færdiggørelsen af de dele af Niels Bohr Bygningens laboratorie- og kontorarealer, der var

berørt af omprojekteringen. Bygningsstyrelsen har oplyst, at stilstanden varede fra oktober 2017 til januar 2018, dvs. ca. 4 måne-

der. I denne periode har Bygningsstyrelsen, og efterfølgende Vejdirektoratet, afholdt merudgifter som følge af forsinkelsen i form

af kompensation til entreprenører, drift af byggeplads og meromkostninger til overarbejde for at indhente forsinkelsen.

Det fremgår af fortroligt Akt Z af 2019, at omprojekteringen alene medførte en fordyrelse af byggeriet på ca. 220 mio. kr. (2020-

priser). Heraf skyldes ca. 200 mio. kr., at byggeriet blev forsinket som følge af den langvarige dialog mellem Bygningsstyrelsen og

Københavns Universitet om omprojekteringen. Derudover medførte omprojekteringen merudgifter til materialer på ca. 20 mio. kr.

Dertil kommer udgifterne til kompensation til den tidligere leverandør og omkostninger til licitation og kontrakt med den nye leve-

randør. Vejdirektoratet har oplyst, at direktoratet efter beslutningen om omprojekteringen måtte lade korrekt udført arbejde ned-

rive, fordi omprojekteringen indebar, at arealerne skulle disponeres til andre formål.

EY skiver om stinkskabssagen

Stinkskabssagen har sin begyndelse efter licitationen i sommeren 2014 på det styregruppemøde, hvor der orienteres om licitations-

resultatet. Her rejser KU bekymring for kvaliteten af de stinkskabe, der indkøbes på BYGST’s rammeaftale, idet man på et andet

institut oplever, at 2,5 år gamle stinkskabe er slidt ned. KU spørger hertil, om det er muligt at takke nej til licitationstilbuddet.

BYGST svarer hertil, at i så fald vil licitationen skulle annulleres, hvis man ikke vil vælge tilbuddet med laveste pris, men at de gamle

skabe har udløst skærpet opmærksomhed på materialer og overflader i stinkskabene, og at der har været nedsat en taskforce for at

teste materialernes egnethed. De nye stinkskabe er således væsentligt bedre end tidligere. KU ønsker dog klarlagt, hvorvidt stink-

skabene lever op til de stillede krav. BYGST gør opmærksom på, at en annullering af licitationen medfører øgede risici og økonomi-

ske konsekvenser

. I forlængelse af dette skriver BYGST i oktober 2014 til KU, at hvis KU fastholder krav til ventilationsspalte øverst

i stinkskabet, og dette ikke kan leveres eller udvikles af tilbudsgiver, skal man ophæve kontrakten og betale erstatning

Disse diskussioner om stinkskabenes kvalitet leder til en langstrakt proces, hvor man i samarbejde med leverandøren forsøger at få

denne til at levere stinkskabe, der kan bestå de nødvendige tests, og hvis kvalitet kan godkendes af KU. Processen varetages i et

separat forum fra november 2015, men er også genstand for en lang række diskussioner i bygherregruppen og styregruppen. I fe-

bruar 2016 indstiller BYGST til styregruppen, at man fortsætter arbejdet med samme leverandør

. Dette bliver genstand for diskus-

sion i styregruppen, hvor BYGST gør det klart, at KU skal finansiere omkostninger ved et eventuelt nyt udbud. Her diskuteres grund-

laget for at træffe en beslutning om igangsættelse af et nyt udbud, og KU udtaler, at det er BYGST’s ansvar, at der står 250 funge-

rende stinkskabe ved indflytning. Diskussionen leder til, at man udarbejder to notater med risikovurdering samt vurdering

af tid og økonomi

. Processen leder endelig til, at BYGST beslutter at gennemføre et genudbud, der tilgodeser KU’s ønsker

til skabenes kvalitet

. Der gennemføres prækvalifikation hen over sommeren 2016, og man forventer endelig kontraktindgåelse

med en ny leverandør primo marts 2017. Kontrakten med en ny leverandør underskrives dog først i juni 2017, bl.a. som følge af

behandling af klagesag fra den tidligere leverandør

100

, knap tre år efter KU første gang rejste bekymring for stinkskabenes kvalitet.

BYGST

–

KU tillæg 7

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Oktober

2020

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Skift til PVC-rør

I forbindelse med beslutningen om at nedrive alle ventilationsrør opsat af Inabensa udtrykte KU et ønske

om at skifte fra rustfaste stålrør til PVC-rør i de vandrette føringsveje. Årsagen var et ønske fra KU om at

etablere mere korrosionsstærke aftrækskanaler end aftalt ved godkendelsen af projektforslaget.

Skiftet af ventilationsrør fra rustfaste stålrør til PVC-rør var et skifte fra kendt til ualmindelig teknologi og

derfor risikofyldt. BH og TR stillede på den baggrund spørgsmålstegn ved KU’s ønske og foreslog at fastholde

rustfaste rør i projektet, men KU fastholdt behovet for PVC. BH tog derfor beslutning om at skifte til PVC ba-

seret på en opfattelse af, at dette var et kardinalønske fra KU.

TR vurderede de direkte meromkostninger af skiftet til PVC, mens de mulige følgeomkostninger, som fx for-

sinkelsesomkostninger, ikke blev vurderet. Det viste sig, at skiftet blev meget dyrere end BH og KU havde

forventet (mangedoblet inklusiv følgeomkostninger). Især tidsplansforlængelsen viste sig at blive meget dyr.

Dette skyldes bl.a., at entreprenørerne Wicotec Kirkebjerg og ProVentilation/E. Klink A/S (herefter kaldt Pro-

Vent) og TR havde undervurderet, hvor kompliceret udførelsen var (rørene skulle bygges på stedet og af-

skærmet fra vejrlig, limsamlingerne var skrøbeligere end antaget, tilgængelighed af PVC-håndværkere be-

grænset, mv.).

Yderligere komplicerede forhold ved skiftet til PVC var, at der ikke fandtes certificerede brandlukningsmeto-

der (brandspjæld) for så store væggennemføringer, som var nødvendige i NBB. BH gennemførte test af fore-

slåede alternative brandlukninger med opskummende brandbånd, som viste sig ikke at fungere, hvorfor en

ny metode måtte designes og myndighedsgodkendes.

Rigsrevisionen skriver om PVC-sagen

Ventilationskanalernes materiale blev i 2016 ændret fra stål til PVC. Ændringen skete i forbindelse med, at den tidligere ventilati-

onsentreprenørs arbejde alligevel skulle laves om på grund af fejl og mangler. Bygningsstyrelsen har oplyst, at ændringen af materi-

alet skete efter ønske fra Københavns Universitet. Der er dog ikke indgået tillægskontrakt herom.

Det fremgår af fortroligt Akt Z af 2019, at fordyrelsen udgør ca. 149 mio. kr. i forhold til det forventede. Heraf skyldes ca. 31 mio. kr.

øgede materialeomkostninger, mens ca. 118 mio. kr. skyldes, at udførelsen i PVC medførte en forsinkelse af byggeriet og en forlæn-

gelse af byggetiden. Ifølge Vejdirektoratet viste udførelsen i PVC sig at være sværere at udføre end forventet, og Vejdirektoratet

har haft problemer med at skaffe PVC-specialister.

Undersøgelsen viser endvidere, at ændringen af materiale har medført problemer med støj, idet tværsnitsarealet reduceres i en

kanal af PVC, da der også skal være plads til brandisolering. Når tværsnitsarealet reduceres, øges lufthastigheden i kanalerne tilsva-

rende. Dette medfører øgede lydniveauer på grund af større turbulens i luften i kanalerne.

Konflikter med entreprenører

Ud over den katastrofale konflikt med Inabensa opstod der under udførelsen en række konflikter med andre

entreprenører. De væsentligste var med:

- Bravida

- ProVent

- MT Højgaard

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger Byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Oktober

2020

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Forløb med el-entreprenøren Bravida (E03).

Bravida udførte el-arbejdet på NBB som en af de oprindelige storentrepriser. Bravida gennemførte ikke de-

res del af den forudsatte entreprenørkoordinering på tværs af entrepriserne og gennemfører heller ikke de-

res egen detailprojektering til det krævede digitale modelniveau, på trods af at begge dele var forudsat i

kontrakten og på trods af, at BH gennemgik kontraktforpligtelsen om koordinering og detailprojektering

med alle relevante entrepriser ifm. ophævelsen af Inabensas kontrakt i 2017 og alle berørte entreprenører

bekræftede, at de fremadrettet ville udføre deres opgaver jf. kontrakt. Bravida startede således med at aner-

kende deres forpligtelse med at entreprenørkoordinere og til selv at detailprojektere og BH fastholdt derfor

Bravida på NBB, men da Bravida senere skulle udføre deres koordinerings- og detailprojekteringsopgaver, så

endte Bravida med at afvise dem. På dette tidspunkt var både Bravidas forberedelser og udførte arbejder så

fremskredne, at BH vurderede, at det ville være ineffektivt at udskifte el-entreprenøren. BH afsatte i stedet

løbende ressourcer til at hjælpe Bravida i mål, selv om de utilstrækkelige ydelser fra Bravida medførte alvor-

lige forsinkelser af deres arbejde.

BH tog initiativ til talrige møder på direktørniveau med Bravida, for dels at få den aftalte ydelse om entre-

prenørkoordinering og entreprenørens detailprojektering, og dels for at få Bravida til at mande kraftigt op,

så de kunne holde deres tidsplan. En tidsplan som var indarbejdet af BL i hovedtidsplanen jf. Bravidas eget

tidsplansinput. På trods af gentagne løfter, mandede Bravida aldrig op til mere end de (op til) 30 timeløn-

nede medarbejdere, som de havde bemandet NBB-projektet med under hele udførelsesperioden.

Da Bravida skulle udføre og anvende deres føringsveje, som typisk ligger ”nederst” over loft, så påstod de,

at der manglede plads over de nedhængte lofter som følge af manglende koordinering af udførelsesprojek-

terne. Bygherre henviste Bravida til at fremlægge deres dokumentation for den påståede koordinering, men

blev bekræftet i at Bravida ikke havde udført den aftalte entreprenørkoordinering. BH anviste derfor Bravida

løsninger for plads til deres arbejder, og det viste sig at være tilstrækkeligt, selv om det tog lang tid for Bra-

vida at tilpasse deres føringsveje til de allerede udførte arbejder fra andre entreprenører. Konflikten løb vi-

dere ind i fase 6, hvor en række udskudte arbejder skulle udføres. I 2021 spidsede konflikten mellem BH og

Bravida til. Bravida varslede, at de ville forlade pladsen pga. påstand om manglende betaling. Der blev dog

indgået delvist forlig, så Bravida fortsatte på pladsen, mens afklaring af betaling blev henvist til voldgift. Bra-

vida endte dog med at afvise at udføre tillægsarbejder, selv om dette ikke var tabsbegrænsende. BH måtte

derfor finde erstatning for både Bravida og deres underentreprenører og leverandører. Sagen er pr. april

2024 genstand for voldgift.

Forløb med ventilationsentreprenøren ProVent (underentreprenør til E01B)

ProVent blev entreret som underleverandør til Aarsleff i 2017 til at projektere og bygge ventilationssyste-

merne, herunder PVC-kanalerne. Opgaven blev udført ’i regning’ og viste sig at være langt mere tidskræ-

vende at udføre end forventet jf. afsnit ovenfor om projektændringen til PVC-rør. Hertil kom at der ikke

fandtes tilstrækkeligt med kvalificerede PVC-specialister og -montører. Omkostningerne voksede kraftigt

fordi både udgifter til PVC var undervurderede og fordi det tog meget længere tid at udføre end forventet.

Kvaliteten af de udførte arbejder på ventilationskanaler i galvaniseret og rustfast stål viste sig at være forrin-

get og medførte utallige tilbagegange for ProVentilation, inden arbejderne endelig opnåede den aftalte kva-

litet, så de efterfølgende entreprenører kunne komme til. Det medførte både store forsinkelser undervejs og

det medførte også en alt for stor samtidighed i de afsluttende etager, som blev videregivet på en gang og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

dermed også medførte forsinkelser efter ProVents afslutning af etager, fordi de efterfølgende entreprenører

ikke skulle og ikke kunne matche den flerdoblede samtidighed fra ProVent. BH var nødt til at kræve betaling

for de forsinkelser, som ProVent havde påført byggeriet både under deres udførelse af egne arbejder og un-

der udførelsen af de efterfølgende arbejder grundet alt for stor samtidighed. ProVent forlod byggepladsen i

oktober 2019 med henvisning til manglende betaling og Wicotec Kirkebjerg måtte overtage og færdiggøre

deres underentreprenørs opgaver. Sagen er pr. april 2024 genstand for voldgift.

Forløb med apteringsentreprenøren MT Højgaard (E06)

MT Højgaard udførte aptering på NBB som en af de oprindelige storentrepriser.

BH tog initiativ til talrige møder på direktørniveau med MT Højgaard, for dels at få den aftalte kvalitet og

dels for at få MT Højgaard, og ikke mindst deres mange underentreprenører, til at mande kraftigt op, så de

kunne holde deres tidsplan. En tidsplan som er indarbejdet af BL i hovedtidsplanen jf. MT Højgaards eget

tidsplansinput. MT Højgaard formåede ikke at gennemføre deres egne arbejder på den tid, som de havde

bedt om at få til det. MT Højgaard oplyste ikke en årsag til, at man ikke kunne holde sin egen tidsplan, men

Bygherre har flere gange påpeget utilstrækkelig bemanding hos MT Højgaard og ikke mindst hos deres

mange underentreprenører.

Der blev afholdt utallige møder på direktørniveau for at få nødvendig/lovpligtig dokumentation fra MT Høj-

gaard for deres økonomiske krav, men på trods af løfter herom fra MT Højgaard, så fremkom det kun i me-

get ringe grad. Det medfører påstand fra MT Højgaard om manglende betaling, og selv om afviste betalinger

altid blev begrundet detaljeret af BH, så endte MT Højgaard alligevel med at nægte at udføre yderligere til-

lægsarbejder, selv om dette ikke var tabsbegrænsende. BH måtte derfor finde erstatning for både MT Høj-

gaard og alle deres underentreprenører og leverandører. Sagen er pr. april 2024 genstand for voldgift.

Tid

Som følge af især Inabensas bortvisning og deraf følgende forsinkelser i ventilations- og VVS-projektet skred

tidsplanen for de øvrige entreprenører. Pga. den svage koordination mellem entreprenørerne var alle opda-

teringer af entreprenørernes arbejdstidsplaner usikre og reelt ikke anvendelige til planlægning. I praksis

stod deres arbejde mere eller mindre stille i perioden 2017-2018. Dette medførte en lang række store øko-

nomiske krav fra de berørte entreprenører.

BH forklarer en del af forsinkelserne med uforudsete konsekvenser af de ændringer, som KU havde ønsket.

Derudover forklarer BH forsinkelserne med problemer i fremdriften på el- og ventilationsentrepriserne. BH

angiver, at forsinkelserne også skyldtes, at byggeriet blev gennemført med mange sideordnede kontrakter,

hvor indarbejdelse af ændringer eller opståede forsinkelser hos de enkelte entreprenører medførte konse-

kvenser i form af tidsplanforskydninger for de øvrige entrepriser.

De største forsinkelser kan henføres til:

- Inabensas egenprojekterings- og udførelsesfejl og forsinkelse

- Valg af PVC-rør

- Skift af stinkskabe og ændringer af lugehastigheder og samtidighedsfaktorer

- Reduceret plads i føringsveje bl.a. som følge af den reducerede etagehøjde

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Foruden udfordringer med retvisende tidsplaner synes der også at være manglende transparens i sammenhængen

mellem tidsplanerne og projektets stade og dermed fremdrift, hvilket er en udfordring for både BYGST, KU og TR. I januar 2016

efterlyser TR således en stadeopgørelse på tidsplanen, da det er svært for TR at prioritere opgaver samt udarbejde tilsynsplaner for

skærpet tilsyn, når der ikke foreligger en stadeopgørelse i forhold til BL’s hovedtidsplan

. BYGST efterspørger i februar 2016 et do-

kument, der afspejler nuværende stade og mulighed for opfølgning herpå vedrørende E04 (forløbet er nærmere beskrevet i figur

25). BL har oplyst til TR, at de har eksakte stadeopgørelser for E04, men TR har ikke modtaget disse informationer, på trods af at

man har efterspurgt adgang hertil. Der er generelt utilfredshed med staderegistrering og –rapportering hos BYGST og TR på dette

tidspunkt

. I april 2016 vurderer KU, at der ikke bygges efter hovedtidsplanen, og BYGST bekræfter, at der skal udarbejdes en op-

dateret tidsplan

. I samme periode er TR utilfreds med, at der ikke foreligger en tidsplan, der kan arbejdes efter, da det vanskelig-

gør TR’s koordinering af arbejderne på pladsen

. I den følgende periode gør KU opmærksom på, at der tilsyneladende ikke er til-

strækkelig fremdrift på pladsen, hvilket BYGST bekræfter

. Udfordringerne med fremdrift tilskrives, at BL ikke er i stand til at lede

byggepladsen og koordinere arbejder, og at TR har udfordringer med at behandle tekniske forespørgsler i tilstrækkeligt tempo

. Af

projektets statusrapport i juli 2016 fremgår det, at der er langt mindre fremdrift end aftalt og forventet

Note april 2024:

BH bemærker, at EY i visse tilfælde forveksler BL og TR opgaver.

Som følge af de massive problemer i udførelsesfasen blev hovedtidsplanen revideret adskillige gange frem

til og efter AB92 overdragelsen i 2019, se næste afsnit om fase 6. Se nedenstående tabel, som for overblik-

kets skyld omfatter alle projektets faser.

Kilde

Fase 1 Ideoplæg og byggeprogram

Procesaftale BYGST-KU

Fase 2 Dispositions- og projektforslag

Aktstykke 109, efter projektforslag.

Fase 3 Hovedprojekt

Fase 4 Udbud og kontrahering

Fase 5 Udførelse

Tillæg 1 til procesaftale, projektændring

Tillæg 2 til procesaftale, projektændring

Fortroligt aktstykke G, efter EY-granskning

Fortroligt aktstykke Z, ved AB92-aflevering

Fase 6 Udskudte arbejder og kommissionering

VD-notat, Bravida konflikt

VD-notat, COVID, ProVent og Bravida konflikt

VD-notat, COVID og uenighed med KU

VD-notat, Konflikter med entreprenører og KU

VD-notat, COVID

VD-notat, Entreprenørforsinkelser, brandbånd og myndighedsbehandling

VD-notat, Brandlukninger

Fortroligt aktstykke Ø

Fase 7 Drift

Tillæg 8 til procesaftale om overdragelse, BA2

Tidspunkt for

prognose

November 2010

Maj 2013

Forventet overdragelse

til KU

Medio 2015

Ultimo 2016

April 2015

August 2015

November 2017

Juni 2019

Oktober 2019

Marts 2020

Juli 2020

September 2020

November 2020

April 2021

Maj 2021

August 2021

November 2021

Marts 2022

Maj 2022

Januar 2023

Marts 2017

Maj 2017

Ultimo 2019

Juli 2020

Juli 2020 (usikker)

December 2020 (usikker)

Efter nytår 2021 (usikker)

April 2021

Maj 2021

September 2021

Årsskifte 2021/22

Juli 2022

September 2022

Ultimo 2022 (usikker)

Januar 2023

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Overdragelse af BA1, enkelte mangler udestår

Juli 2023

Økonomi

Vurderingen af ekstraomkostningerne knyttet til oprettelse efter Inabensas bortvisning og prissætning af de

deraf følgende forsinkelser var meget komplicerede. De mange tidsplansforlængelser medførte en række

store ekstrakrav fra de øvrige entreprenører (se ovenfor om tidsplan). I perioder under udførelsesfasen var

tabet som følge af tidsplansforlængelserne flere mio. kr. om dagen på trods af nedmanding af både timeløn-

nede og funktionærer hos de entrepriser, som blev ramt af forsinkelser.

De største ekstraomkostninger i perioden op til og med 2017 kan henføres til:

- Omkostninger til omgørelse og færdiggørelse af VVS-entreprisen (E04)

- Ventepenge for øvrige entreprenører

- Byggepladsomkostninger

- TR- og BL-tid

- Advokatomkostninger til konflikthåndtering

De mange projektændringer og forsinkelser førte til diskussion om honorarstrukturen for TR og BL, som blev

afklaret ved forhandling. I januar 2017 overgik TR til at arbejde ’i regning’, som følge af de mange entrepre-

nørfejl og tidsplanforlængelser, samt de samlede forsinkelser og behovet for assistance til de nye entrepri-

ser og til de mange syns- og skønssager og voldgiftssager som følge af Inabensas bortvisning.

De forventede ekstraomkostningerne blev indarbejdet i budgettet i efteråret 2017, og det reviderede bud-

get blev gransket af EY samme efterår. EY

konkluderede, at det reviderede budget var sikkert inden for

80% sandsynlighed og i december 2017 blev det reviderede budget på 2.928 mio. kr. (3.568 mio. kr. I 2023

priser) godkendt af finansudvalget ved aktstykke

Problemerne med genopretning af Inabensas entreprise E04 og følgende tidsplanforlængelse fortsatte også

efter 2017 og helt frem til overdragelse til KU i 2023, idet det viste sig, at arbejdets omfang til opretning og

færdiggørelse af Inabensas entreprise (E04) var langt større end oprindeligt vurderet, ligesom en række pro-

jektændringer (stinkskabe, PVC-rør, mm.) nedførte store uforudsete omkostninger, se afsnit om kvalitet

ovenfor.

Som følge af de massive problemer i udførelsesfasen blev budgettet revideret adskillige gange frem til og

efter AB92 overdragelsen i 2019. Se nedenstående tabel, som for overblikkets skyld omfatter alle byggefa-

serne.

EY granskningsrapport 2017

Aktstykke G (fortroligt) 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Kilde (årsag til budgetrevision)

Fase 1 Ideoplæg og byggeprogram

Konkurrenceprogram

Fase 2 Dispositions- og projektforslag

Aktstykke 109 (arealforøgelse, tekniske afklaringer)

Fase 3 Hovedprojekt

Hovedprojekt (tekniske afklaringer, ændret ventilation)

Fase 4 Udbud og kontrahering

Licitationsbudget (entreprenørtilbud)

Fase 5 Udførelse

Fortroligt aktstykke G (følgeomkostninger efter Inabensas

bortvisning)

VD-notat (flere Inabensa-fejl, skift af stinkskabe, PVC-rør)

Fortroligt aktstykke Z (budgetudvidelser siden sidste aktstykke)

Fase 6 Udskudte arbejder og kommissionering

VD-notat

(brandbånd ikke godkendt, COVID forsinker, flere

Inabensa– fejl

–

skift af ventilatorer)

VD-notat (konflikter med entreprenører, flere

COVID-forsinkelser)

VD-notat (entreprenørkonflikter og KU medfører forsinkelser)

VD-notat (myndighedsbehandling,

brandbånd, vanskelige

arbejdsvilkår i fremføringsveje, omkostninger til voldgifter)

VD-notat (skift af 7800 brandlukninger)

VD-notat (yderligere 2200 brandlukninger)

Fortroligt aktstykke Ø (budgetudvidelser siden sidste aktstykke

Fase 7 Drift

Status for anlægsprojekter andet halvår 2023

Tidspunkt for

prognose

Februar 2010

Maj 2013

Forår 2014

Juni 2014

December 2017

Februar 2019

Juni 2019

Juni 2020

September 2020

November 2020

Maj 2021

August 2021

November 2021

Maj 2022

September 2023

Daværende budget

(2023-priser i parentes)

1.265 mio. kr. (1.766 mio. kr.)

1.632 mio. kr. (2.094 Mr.)

1.716 mio. kr. (2.198 mio. kr.)

1.597 mio. kr. (2.037 mio. kr.)

2.928 mio. kr. (3.568 mio. kr.)

3.322 mio. kr. (3.967 mio. kr.)

3.671 mio. kr. (4.355 mio. kr.)

4.088 mio. kr. (4.817

mio. kr.)

4.178 mio. kr. (4.947

mio. kr.)

4.189 mio. kr. (4.950 mio. kr.)

4.270 mio. kr. (4.950 mio. kr.)

4.362 mio. kr. (4.945 mio. kr.)

4.477 mio. kr. (4.994 mio. kr.)

4.767 mio. kr.

(5.011 mio. kr.)

5.219 mio. kr. (5.219 mio. kr.)

Sammenfattende kan det konkluderes, at det var Inabensas graverende udførelsesfejl, entreprenørernes

udnyttelse af en svag byggeledelse i projektets indledende faser og sene projektændringer, som drev de helt

store økonomiske og tidsmæssige overskridelser frem mod AB92-afleveringen i 2019. I perioden derefter og

frem til overdragelsen til KU i 2023 var det udskiftningen af defekte brandlukninger som drev de største om-

kostninger, se nedenfor om fase 6.

De største poster er knyttet til:

- Genopretning af Inabensas (E04) tekniske fejl og forsinkelser (1.200 mio. kr.)

- Omdisponering for stinkskabe. Skift af stinkskabe og ændringer af lugehastigheder og samtidig-

hedsfaktorer (200 mio. kr.)

- Skift til ventilationsrør i PVC samt reducerede etagehøjde (500 mio. kr.)

- Svigtende koordination og ledelse af entreprenørernes projektering og udførelse (200 mio. kr.)

- Brandbånd og -lukninger (se fase 6 om udskudte arbejder) (350 mio. kr.)

- Voldgiftssager mod Bravida og MT Højgaard (450 mio. kr.)

- KU-tilvalg uden følgeomkostninger (100 mio. kr.)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Diskussion

BH’s styringssystemer

Det er afgørende, at projektøkonomisystemet i en bygherreorganisation understøtter den konkrete projekt-

ledelse med aktuel og konsistent økonomisk information. Men frem til 2017 var BH’s administrative IT base-

rede styringssystemer mangelfulde. De administrative processer og systemer, som skulle understøtte pro-

jektledelsen, var ikke tilpasset projekter af en størrelse og kompleksitet som NBB. På trods af at BH tidligt

var opmærksom på dette, skete der ikke en egentlig opgradering af systemerne før fra slutningen af 2016.

Det er en generel erfaring, at komplekse byggesager kræver aktiv bygherredeltagelse i alle faser og ikke

mindst i udførelsesfasen. BH’s projektledelse bør ske på og fra pladsen. Men frem til 2017 havde BH’s pro-

jektledelse base i BH’s hovedkontor. Forenklet sagt ’styrede man projektet gennem papir’, ikke gennem til-

stedeværelse og egen byggeteknisk kompetence på byggepladsen. Dette var en fejl, som BH fra slutningen

af 2016 begyndte at korrigere, men da var konsekvenserne af den svigtende byggeledelse allerede begyndt

at rulle.

Frem til 2018 understøttede risikomodellen ikke budgetmodellen effektivt. En risikomodel skal hjælpe BH

med at styre risikoen, ikke blot rapportere mulige risici. Aktiv risikostyring er en ledelsesproces, som skal ske

mellem projektledelsen, TR og BL, som kender og fornemmer risiciene, og BH, som kan understøtte risiko-

styringen med beslutningskompetence og ressourcer det være sig tekniske eller økonomiske. Risikomodel-

len skal understøtte denne ledelsesproces og kun i anden række være et rapporteringsværktøj. Yderligere

bør en risikomodel indeholde en realistisk vurdering af de økonomiske konsekvenser af de identificerede

risici og sammenholde dem med UFO puljen, som jo skal afdække den økonomiske risiko. Dette kræver en

systematisk rapportering af risici også i økonomimodellen.

BL-kompetencer

Problemerne med BL bundede i, at BL ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i sin opgave, idet det blev konsta-

teret, at en del af BL’s ledelse ikke kendte tilstrækkeligt til den indgåede kontrakt med entreprenørerne.

Dette gav udslag i, at BL instruerede entreprenørerne i, at disse skulle fortsætte bedst muligt, indtil TR frem-

kom med projekteringen, selvom denne i henhold til kontrakten skulle komme fra entreprenøren selv. BL

overså også, at de enkelte entreprenører skulle fremlægge deres komponentlister, så materialevalget kunne

blive kommenteret af TR. TR udstedte mange tilsynsnotater, som BL ikke i alle tilfælde fulgte op korrekt.

De mange konflikter med BL og udskiftning af BL’s nøglepersoner viser, at BL ikke havde tilstrækkeligt kom-

petente ressourcer til opgaven. Dette kombineret med en tilbagetrukket projektledelse hos BH indtil 2017

forstærkede alle NBB’s styringsmæssige problemer. BH overtog som konsekvens chefbyggeledelsen i 2017

og BH styrkede tilsyn med og kommentering af entreprenørernes koordinerings- og projekteringsansvar.

De mange skift af chefbyggeleder har ikke været fremmende for projektet, og har i den sidste del af udførel-

sesperioden været hæmmet af, at chefbyggelederen var fra bygherrens organisation, mens de underord-

nede byggeledere var sekunderet fra den entrerede BL (Sweco). Således var personaleledelsen og den fag-

lige ledelse ikke forankret i samme organisation.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Entreprenørprojektering og koordination

Entreprenørernes skulle selv færdigprojektere. Dette havde været set før, men flere af de vindende entre-

prenører, havde meget svært ved at acceptere og forstå og ikke mindst lade udføre denne egen projekte-

ring. Dette skyldtes delvist den meget omfattende udbudsdokumentation, som flere entreprenører ikke

havde sat sig tilstrækkeligt detaljeret ind i inden tilbudsgivningen.

Entreprenørprojekteringen skulle ligeledes koordineres, hvilket kontraktuelt var de enkelte entreprenørers

eget ansvar. BH kunne fra starten have introduceret en koordinerende funktion til løsning af opgaven, som i

stedet blev afløst af en mængde tillægsarbejder, for at få den enkelte entreprenørs opgaver koordineret

med de øvrige. BH styrkede senere koordinationen som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Entreprenøren skulle inden udførelse have deres komponent- og materialevalg kommenteret af TR via den

aftalte komponentliste, hvilket ofte ikke skete fra entreprenørernes side. Derfor opstod der store forsinkel-

ser og diskussioner om kvaliteten og i mange tilfælde måtte entreprenørens første komponentvalg omgøres.

Mange af disse problemer kunne muligvis være afbødet, hvis NBB havde indeholdt en samprojekteringsfase

indlagt mellem kontrahering og udførelse. Denne mulighed er indført i den seneste udgave af byggeriets

aftalesystem.

Digital projektering

Kontrakten forudsatte digital projektering og koordination af den digitale model mellem entreprenørerne.

Men der blev kun krævet en ’As Build’ model leveret til BH ved aflevering af entreprisen. Den sene afleve-

ring af modellen gjorde det i praksis umuligt for BH at håndhæve kravet om løbende opdatering og koordi-

nation af den digitale projektering.

Den digitale arbejdsform var ny eller uvant for BH, TR, BL og entreprenørerne, hvilket medførte endnu van-

skeligere koordination, uenighed om projektgrundlaget, forsinket færdigprojektering fra entreprenørerne

mv. Siden NBB startede, er den digitale kompetence højnet hos branchens seriøse parter, så tilsvarende pro-

blemer vil i dag kunne forebygges med større sikkerhed.

Inabensas bortvisning og den efterfølgende byggestyring

Det vurderes, at Inabensas bortvisning primært skyldes firmaets egne forhold i form af likviditetsproblemer

og manglende teknisk kunnen og forståelse af projektmaterialet. Den tekniske fremdrift beroede på under-

leverandører, og pga. manglende lokal forankring var det vanskeligt for Inabensa at agere i det danske mar-

ked. TR og BH opdagede tidligt Inabensas problemer og greb ind med korrigerende handlinger. Det er van-

skeligt at vurdere, om en endnu større indsats fra BH og TR kunne have afværget sammenbruddet. Men da

BH erkendte, at Inabensa ikke kunne løfte opgaven, havde BH reelt ikke andre valg end at opsige kontrakten.

Under indtryk af tidspresset fra brugerne (KU’s behov) og det kørende byggeprojekt (potentielle forsinkel-

seskrav fra de øvrige entreprenører) valgte BH efter rådgivning fra KA med henvisning til tabsbegrænsning,

at forcere en videreførelse af entreprisen med tillægskontrakter ’i regning’ hos underleverandører til

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Aarsleff (E01), OK Nygaard (E02) og Bravida (E03). Den valgte løsning viste sig efterfølgende ikke at løse pro-

blemet med koordination og fremdrift, hvilket peger på, at der var generelle manglende kompetenceres-

sourcer hos flere af NBB’s entreprenører.

Årsagerne til de efterfølgende vanskeligheder med at sikre fremdrift og kvalitet af den forcerede gennemfø-

relse af Inabensas efterladte storentreprise (E04) skal bl.a. findes i det forhold, at enkelt entreprenører ikke

magtede at sikre den nødvendige fremdrift. Samtidig var der ikke i kontraktgrundlaget stærke incitamenter

eller sanktioner i tilfælde af svigtende leverance fra entreprenørerne. Dertil kom, at det fulde omfang af

Inabensas fejl ikke var endeligt erkendt på tidspunktet for indgåelse af tillægskontrakterne. Det skulle vise

sig, at mængden af fejl og mangler var langt større og mere fejlene langt mere komplicerede end oprindeligt

vurderet.

Yderligere kompliceredes arbejdet af, at færdiggørelsen af E04 krævede en detaljeret projekterings- og udfø-

relseskoordination med at de øvrige entreprenører. Hvis et sådant set up skulle lykkes, var BH’s aktive delta-

gelse i og kontrol af arbejdet via TR og BL helt afgørende for fremdrift og økonomisk ansvarlighed hos entre-

prenørerne, hvorfor BH via TR og BL førte nøje kontrol med kvalitet, fremdrift og koordination på byggeplad-

sen. Det kan efterfølgende konstateres, at denne styring ikke lykkedes i fuldt omfang, og at samarbejdet

med entreprenørerne hurtigt led skade og førte til konflikter og voldgifter. Det skal dog bemærkes, at uanset

BH’s indsats er det fundamentalt set entreprenørens opgave og ansvar at sikre byggeriets fremdrift og kvali-

tet. Flere af entreprenørerne havde ikke den nødvendige kompetence og motivation til at sørge for dette.

Projektændringer

BH’ og KU’s håndtering af projektændringerne tog udgangspunkt i ønsket om at fastholde den forsknings-

mæssige kvalitet frem for at optimere byggeprocessen. Derfor var BH som udgangspunkt lydhør overfor

KU’s ønsker, selv om disse fremkom sent i forløbet og viste sig særdeles omkostningstunge og medføre store

forsinkelser.

Ønsket om PVC kom fra enkelte forskere på KU. TR skriver i en diskussion af ventilationskravene

, at: ”KU

ønsker PVC” og at ”KU ikke har præciseret hvilken kemi kanalerne skal holde til, og under hvilke forudsæt-

ninger. KU har formuleret, at der er tale om ’al tænkelig kemi’.” Disse krav var så generelle, at de ikke kunne

danne grundlag for dimensioneringen, hvorfor BH og TR måtte foretage en operationalisering af dem. De

meget bredt formulerede krav fra KU medvirkede til, at PVC blev udbredt til de fleste af de vandrette udsug-

ningskanaler i ventilationssystemet. PVC er ikke et almindeligt materiale at anvende generelt i så stort og et

projekt som NBB. Der kan anvendes PVC i ventilationsanlæg for speciallaboratorier, som kontinuert belastes

med korrosive dampe i stor mængde og over lang tid, hvilket i almindelighed vil være begrænset til særlige

laboratorier. I tilbageblik burde BH og KU have analyseret behovet for PVC nøjere i samarbejde med TR, bru-

gerne og KU’s driftsafdeling med henblik på at undersøge, om PVC kunne have været begrænset til special-

laboratorier og ikke valgt som en generel løsning, eller helt have været undgået.

Rambøll præsentation. NBB Stinkskabe, Udsugningssystem den 1. december 2016

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Projektændringerne, som fandt sted efter byggestart (først og fremmest skiftet til PVC, nye stinkskabe og

skift af lugehastighed), blev besluttet af KU. I tilbageblik kan det konstateres, at risiko- og omkostningsvurde-

ringerne, som lå til grund for beslutningerne, i visse tilfælde ikke omfattede alle følgeeffekter og risici, ikke

mindst da projektændringerne skete i et miljø, som allerede var ekstremt konfliktfyldt og vanskeligt.

Generelt må det anbefales, at brugerønsker og krav skal fastlægges senest i projektforslagsfasen, og at æn-

dringer baseret i brugerønsker efter godkendt projektforslag i videst muligt omfang bør henvises til efterføl-

gende ombygning og tilpasning. Det skyldes ikke alene hensyn til byggesagens fremdrift, men også at for-

skernes behov og ønsker ændrer sig hurtigere end et byggeprojekt kan nå at tilpasse sig. Jf. ovenfor om flek-

sibilitet og forskerønsker. Under alle omstændigheder vil et forskningsbyggeri af NBB’s størrelse altid være

under ombygning som følge af de skiftende forskningsbehov og bevillinger.

Forløbet leder til en strategisk anbefaling om at fastholde generiske værdier i projektet (fx rummelige fø-

ringsveje og etagehøjder) frem for detaljerede installationskrav, som er aktuelle på planlægningstidspunk-

tet, men kan være ændrede på ibrugtagningstidspunktet. I NBB eksemplificeres dette særligt ved valget af

den reducerede etagehøjde, som oprindeligt var en spareøvelse, men senere bl.a. pga. projektændringer af

lugehastighed viste sig at blive en væsentlig årsag til problemerne med projektering af og produktion af ven-

tilationssystemet. I tilbageblik og i lyset af det oprindelige overordnede mål om fleksibilitet, var reduktionen

af etagehøjden (som er umulig at ændre efter råhuset er under opførelse) forkert. Forenklet sagt, bør be-

sparelser ske i prioritetsrækkefølgen: Inventar før installationer før vægge før areal før konstruktioner.

Konflikter med entreprenører

Det er en almindelig erfaring, at ’går der jura’ i byggesagen, er vejen banet for forsinkelser og (retslige) kon-

flikter og deraf følgende omkostninger. Konsekvenserne af manglende eller svag byggeledelse, svigt hos en-

treprenørerne eller kuldsejlet konflikthåndtering vil altid uanset kontraktuelle forhold ’falde opad’ til byg-

herren. Juridisk intervention kan ikke forebygge og sjældent afbøde dette.

Der opstod konflikt om betaling mellem BH og entreprenørerne Bravida, MT Højgaard og ProVent. Der stil-

les store krav til parternes troværdighed og gensidige tillid, og krav til kontrol af og dokumentation for pro-

duktion (effektivitet og kvalitet) samt anvendte ressourcer (materialer og tidsforbrug fx i form af fysisk ad-

gangskontrol på individniveau). I et tillidsforhold mellem BH og leverandør og for mindre entrepriser kan

dette overlades til entreprenørens egenkontrol, men for store entrepriser i en kompleks byggesag som NBB

vurderes det, at der skal ske en stor grad af fagligt kompetent kontrol ved BH (TR og BL) på byggepladsen,

hvilket også blev tilfældet på NBB.

EY’s risiko-

og budgetanalyse

Efter at Inabensa blev opsagt, gennemførte BH en rebudgettering af projektet. I EY’s granskningsrapport

vurderede EY rebudgetteringen som sikker. Det kan konstateres, at denne vurdering var fejlbehæftet. EY’s

granskning lægger sin vægt på organisatoriske og styringsmæssige forhold, og kun i ringe omfang på en byg-

geteknisk analyse af stade for projektet på daværende tidspunkt. Det fremgår ikke klart af EY’s rapport,

hvorledes deres risikoanalyse er bygget op, men den synes at være baseret på en traditionel metode, som

EY granskningsrapport 2017

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

er udviklet til projekter med en ’normal’ risikoprofil. Dette var ingenlunde tilfældet for NBB, som var ramt af

en i risikoforstand ’katastrofal’ hændelse. EY blev inviteret til at deltage i BH’s revision af projektet, efter det

var overgået til VD, men EY bidrog ikke med brugbare input. En uafhængig teknisk faglig granskning og sta-

deopgørelse kunne formodentlig have styrket budgetsikkerheden mere end den revisionsmæssige gransk-

ning.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 6

–

Udskudte arbejder, kommissio-

nering og overdragelse

28. juni 2019 til 18. januar 2023

Organisation

Samme organisation som forrige fase.

NBB blev AB92-afleveret til BH den 28. juni 2019. Dette var begrundet i følgende: BH forventede, at de re-

sterende byggearbejder ville kunne afsluttes på ca. seks måneder og besluttede at overtage bygningen som

planlagt og udføre de resterende opgaver som udskudt arbejde, da BH vurderede, at dette ville forbedre

BH’s situation i forhold til de verserende voldgifter, idet forsinkelser efter AB92 aflevering opgøres efter er-

statningsregler og ikke efter dagbod.

En lang række tekniske vanskeligheder (se afsnit om Kvalitet nedenfor) betød, at de tekniske arbejder blev

meget forsinkede. Især udskiftning af mere end 10.780 brandlukninger forsinkede færdiggørelsen. For at

imødegå dette og for at mindske forsinkelsen foretog BH en ekstraordinær styrkelse af BL og inddrog også

TR i styringen af brandlukningsentreprenørerne i 2022.

I denne fase skulle kommissioneringen af de tekniske anlæg finde sted. BH og KU havde allerede i 2016 ind-

gået en aftale om kommissioneringen, idet begge parter ønskede at inddrage KU’s driftsorganisation tidligt i

forløbet. Denne intention blev hæmmet af det dårlige samarbejdsklima, som var opstået som følge af uenig-

heden om huslejen og den verserende interne statslige voldgift.

KU kunne ikke flytte ind på NBB, før der forelå (midlertidige) ibrugtagningstilladelser fra myndighederne.

Den midlertidige ibrugtagningstilladelse for BA2 (ekskl. Besøgstjenesten) blev udstedt den 30. august 2019.

Midlertidig ibrugtagningstilladelse for de sidste dele af NBB blev givet 16. februar 2023. Det vurderes pr.

april 2024, at vilkårene for den midlertidige ibrugtagningstilladelse ikke er kritiske for den videre ibrugtag-

ning.

Kvalitet

I denne afsluttende fase af byggeriet blev en række af de organisatoriske og tekniske problemer fra udførel-

sesfasen forstærket, og der opstod flere uforudsete problemer med afgørende negativ indflydelse på frem-

driften:

Videreførte problemer fra tidligere faser:

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Konfliktfyldt samarbejde mellem BH og entreprenører

Vanskelige arbejdsvilkår i snævre fremføringsveje

Problemer, som opstod efter AB92 afleveringen:

- COVID forsinkede især

Lindner (renrumunderentreprenør til MT Højgaard) og Waldner (stinkskabe),

- Mandskabsmangel

- Brandgennemførsler af PVC-rør

- Brandlukninger

Entreprenørkonflikter

Almindeligvis er entreprenørerne, der udfører kontraktarbejder, også villige til at udføre ekstraarbejder.

Men de økonomiske uenigheder, der var mellem BH og entreprenørerne, medførte for Bravida og MT Høj-

gaards vedkommende, at de to entreprenører ikke ønskede at gennemføre flere ekstraarbejder, men kun

ville gøre deres kontraktarbejder færdige. Dette vanskeliggjorde alle ekstraarbejder.

I oktober 2019 truede Bravida med at forlade pladsen pga. konflikt med BH om betalinger. Samtidig blev

fremdriften forsinket pga. mandskabsmangel. I marts 2020 uddybedes konflikterne med Bravida og ProVent.

I løbet af året blev konflikterne udvidet til også at omfatte MT Højgaard. Men man forventede trods konflik-

terne, at de tekniske byggearbejder kunne afsluttes i 2020.

I forbindelse med udskiftning af fejlbehæftede brandlukninger, se nedenfor, skærpedes konflikten med Bra-

vida. Bravida kunne ikke gennemføre den nødvendige udskiftning af brandlukningerne på tilfredsstillende

vis, og BH besluttede i 2021 at flytte opgaven til fire andre underleverandører. Konflikten eskalerede og gav

anledning til presseomtale og politisk bevågenhed.

BH skrev

: Specifikt om gennemførelsen af el-entreprisen (Bravida) stod det hurtigt klart, at denne entreprise var underbemandet.

Bygherren indgik derfor i forhandling med entreprenøren, både på projekt og direktionsniveau om, hvorledes denne entreprise

kunne bestykkes, så den aftalte fremdrift kunne opretholdes. Entreprenøren erkendte den svage bemanding, men opnåede ikke på

noget tidspunkt at have tilstrækkelig bemanding på opgaven, formodentligt grundet prioritering af andre byggerier, hvorfor forsin-

kelse blev en realitet. Dette forhold er mundet ud i en større uenighed om, hvorvidt entreprenøren forsinkede sagen eller ikke.

Tvisten er grundlag for en voldgiftssag, hvor entreprenøren forlanger ca. 67 mio. kr. i stilstandsomkostninger og såkaldt forcering.

Modsat har bygherren et krav på mere end 150 mio. kr. for forsinkelse af selve byggeriet. Trods denne uenighed har entreprenøren

alligevel fremsendt faktura på forlængelse og forcering, hvilket bygherre ikke har betalt. Bravida er på denne baggrund gået i pres-

sen med et udsagn om, at bygherren ikke betaler deres regninger på i alt 100 mio. kr. Differencen omfatter tilbageholdt betaling på

ufærdige og fejlbehæftede kontraktarbejder samt betaling for ekstraarbejder, som entreprenøren delvist selv har forskyldt. Heri

indgår udbedringen af de fejl og mangler af brandlukninger, hvor Bravida har mere end 2.000 lukninger, der er udført fejlbehæftet.

Uenighederne med Bravida, ProVent og MTHøjgaard er pr. april 2024 uløste og voldgifterne foregår.

Udførelsestekniske problemer

De udførelsestekniske problemer, som de snævre føringsveje gav anledning til i udførelsesfasen, fortsatte i

denne fase. Dertil viste der sig flere uventede tekniske vanskeligheder og fejl.

VD-notat 29. september 2021

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Brandsikringen af væggennemføringer for ventilationskanalerne af PVC viste sig at være betydeligt vanskeli-

gere et udføre og få godkendt end oprindelig forudsat. Den oprindelige løsning var baseret på anvendelse af

opskummende brandbånd, men metoden viste sig i 2020 ikke at kunne godkendes for så store rør som an-

vendes i NBB. Derfor måtte BH sammen med TR udvikle en alternativ metode. Dette medvirkede til forsin-

kelse af byggeriet og myndighedsbehandlingen. Først i sommeren 2021 blev de sidste brandlukninger for

PVC-ventilationsrør godkendt.

Ved gennemgang af ventilationssystemet i 2020 viste det sig, at en del af de ventilatorer som Inabensa

havde sat op, ikke var dimensioneret korrekt. Disse måtte udskiftes, hvilket foruden omkostning til nye ven-

tilatorer indebar vanskeligt arbejde pga. de mange andre rør og kabler i føringsvejene.

En del af de udførte linoleumsgulve viste sig at have mangelfuld vedhæftning. Udbedring af dette forsinkede

ibrugtagningen.

Brandlukninger

En brandlukning sikrer opretholdelsen af en brandsektions funktion, når der sker en gennemføring af en

komponent, det være sig ventilationskanal, elkabel, vand- eller varmerør, gasrør, mv. fra en brandsektion til

en anden. For hver type komponent findes udførlige udførelseskrav (officielle standarder og vejledninger),

krav til materialer og krav til dokumentation af gennemføringerne og deres brandlukning. Dette betyder, at

fx en fugemasse ikke nødvendigvis kan anvendes til et vandrør, hvis den er foreskrevet til et el-kabel. Ved

efterfølgende kontrol og tilsyn kan det ikke verificeres, om den rigtige fugemasse er anvendt, her er det en-

treprenørens dokumentation, i form af materialebeskrivelser, batchnummer mv., der ligger til grund for

godkendelsen.

I 2019 opdagede TR ved stikprøvekontrol, at der var fejl ved enkelte brandlukninger for gennemføringer i de

lette skillevægge. Stikprøvekontrollen viste, at brandlukningerne ikke kunne godkendes pga. manglende do-

kumentation. Entreprenørerne blev gjort opmærksomme på fejlene og deres forpligtelse til at afhjælpe

dem. Entreprenørerne (for hovedpartens af brandlukningernes vedkommende Bravida men også ProVent

m.fl.) blev draget til ansvar for at rette de fejlbehæftede brandlukninger. Det viste sig imidlertid, at entrepre-

nørerne ikke havde evne eller vilje til at gennemføre den krævede opretning af brandlukninger teknisk og

tidsmæssigt acceptabelt, idet det viste sig, at entreprenørerne ikke rettede de påviste fejl men arbejdede

videre som hidtil, og antallet fejlbehæftede lukninger voksede. Det blev slutteligt klart, at entreprenørerne

ikke evnede at rette de konstaterede fejl. I sommeren 2021 blev antallet af fejlrapporter opgjort til 7.800,

men allerede i efteråret samme år viste det samlede omfang af fejlrapporter sig at være 10.780. Hver fejl-

rapport kan omfatte mere end en fysisk lukning. BH entrerede med fire nye underleverandører, men også

de havde vanskeligt ved at opfylde kravene til produktionshastighed og kvalitet, bl.a. pga. de snævre ar-

bejdsforhold i føringsvejene. Dertil opstod der også mandskabsmangel, dels fordi det var vanskeligt at finde

håndværkere med den rette kompetence dels pga. Covid.

De tekniske installationer er komprimeret på meget begrænset plads. Udbedringerne af brandlukningerne,

krævede derfor, at man tilgik de enkelte gennemføringer under yderst trange adgangsvilkår. For at kunne

udbedre de fejlbehæftede brandlukninger, måtte de eksisterende installationer ofte tages ned, genopføres,

testes og genidriftsættes som del af udbedringsprocessen. Dette var meget ressourcekrævende og medførte

mange og komplicerede grænseflader mellem projektets mange entrepriser. Hertil kom den omfattende og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

tidskrævende dokumentations- og godkendelsesproces, som brandlukningerne var underlagt, eftersom de

er et afgørende element i bygningens brandsikringstekniske foranstaltninger.

Alt i alt betød det, at brandlukningerne først kunne godkendes i udgangen af september 2022.

Covid

Den 11. marts 2020 indførte Regeringen den første nedlukning af dele af samfundet for at mindske Covid

smitten. Det fik betydning for NBB i form af mandskabsmangel. Dette galt især de udenlandske entreprenø-

rer, hvis medarbejdere ikke kunne rejse frit ind og ud af landet, ligesom restriktioner i deres hjemlande

havde negativ betydning for deres mobilitet. Dette førte til, at enkelte afgrænsede opgaver ikke kunne af-

sluttes som planlagt. Det drejede sig om leverance og installation af stinkskabe ved Waldner og indretning af

renrum ved Lindner (underleverandør til MT Højgaard).

Kommissionering og overdragelse

I denne fase arbejdede BH og KU frem mod en overdragelse af NBB til KU. KU påbegyndte indflytning i BA2

efter modtagelse af midlertidig ibrugtagningstilladelse 30. august 2019, men den komplekse og konflikt-

fyldte byggeproces havde hæmmet kommissioneringen af de store ventilationsanlæg, og de mange samti-

dige byggearbejder forsinkede den videre klargøring og mangleafhjælpning.

KU entrerede med egen rådgiver i forhold til mangelgennemgang og kommissionering. Dette forstærkede

modsætningsforholdet mellem BH og KU. Bl.a. opstod der uenighed om hvilket projektgrundlag mangelgen-

nemgangen skulle baseres på (rumskemaer vs. hovedprojekt).

KU ønskede også testomfanget for ventilationen udvidet, og performancetestene viste sig at blive mere om-

fattende og vanskelige end oprindeligt antaget. En del af den sluttelige test forudsatte, at brugerne var ind-

flyttet, hvorfor test af systemerne for de mange laboratoriegasser efter aftale mellem BH og KU blev over-

ladt til KU.

Tid

Ved fasens start, AB92 afleveringen, medio 2019 forventede BH overdragelse af NBB til KU inden årsskiftet.

KU påbegyndte også indflytning i BA2 efter modtagelse af midlertidig ibrugtagningstilladelse 30. august

2019 men som følge af de organisatoriske og tekniske vanskeligheder, som er beskrevet ovenfor, blev over-

dragelsesdatoen gentagne gange udskudt i perioden frem til januar 2023, hvor den endelige overdragelse til

KU fandt sted.

En oversigt over årsager til forsinkelserne er vist i tabellen under fase 5 Udførelse.

Økonomi

Ved fasens start, AB92 afleveringen, medio 2019 var budgettet 3.671 mio. kr. (4.355 mio. kr. i 2023-priser).

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Som følge af de organisatoriske og tekniske vanskeligheder, og som følge af meromkostninger i form af ven-

tepenge og øgede omkostninger knyttet til de store forsinkelser, blev budgettet revideret gentagne gange i

perioden frem til januar 2023, hvor overdragelsen til KU startede.

I september 2023 opgjordes budgettet til 5.219 mio. kr.

En oversigt over årsager til udvidelserne af budgettet er vist i tabellen under fase 5 Udførelse

Diskussion

Entreprenørkonflikter

Årsagerne til og mulige mitigerende foranstaltninger i forhold til entreprenørkonflikterne diskuteres ovenfor

i afsnit om fase 5 Udførelse.

Brandlukninger

Stikprøvekontrol viste, at brandlukningerne ikke kunne godkendes pga. manglende dokumentation. Flere

end 10.780 lukninger skulle skiftes. Den manglende dokumentation kan være et problem som rækker ud

over NBB, men NBB blev på grund af størrelse og kompleksitet ramt hårdt, da problemet blev erkendt.

Der gik lang tid fra de første defekte brandlukninger blev bemærket af TR i 2019 til det fulde omfang blev

erkendt og rapporteret til ministeriet i 2021. Årsagerne til den sene omfangsopgørelse skal findes i følgende

forhold:

Entreprenørerne og deres underliggende leverandør (Scandi Supply), som leverede udførelsesvejledninger,

var specialister i brandlukninger med lang og omfattende erfaring. BH måtte derfor indledningsvist forvente,

at de ville udføre arbejdet korrekt. Alligevel viste TR’s stikprøvekontrol i 2019, at flere brandlukninger og til-

hørende dokumentation var udført forkert. Det var herefter entreprenørernes ansvar at rette fejlene og vur-

dere, om de gav anledning til revision af de øvrige udførte brandlukninger og ændringer i udførelse og doku-

mentation for de endnu ikke udførte lukninger (på daværende tidspunkt var ca. halvdelen af brandluknin-

gerne udført). I løbet af 2020 blev det klart for TR og BH, at entreprenørerne ikke levede op til dette ansvar,

idet der stadig blev udført fejlbehæftede brandlukninger, og de påviste fejl blev ikke rettet. BH beslutter der-

for det radikale skridt at kontrollere samtlige udførte lukninger. Kontrollen fandt så mange fejl, at samtlige

lukninger skulle udskiftes. BH besluttede, at dette skulle ske med andre entreprenører og entrerede med

nye underleverandører. I 2021 blev det samlede antal fejl opgjort til mere end 10.870.

Det viste sig at være yderst vanskeligt at gennemføre udskiftningen af brandlukningerne med tilfredsstil-

lende fart pga. manglende incitamenter i kontrakterne og manglende kompetencer og ressourcer hos entre-

prenørerne og pga. de snævre adgangsforhold. BH indførte en ekstraordinær styrkelse af styringen af pro-

jektet, og BH oprettede en dedikeret taskforce til opgaven med deltagelse af BH, TR og entreprenørerne. De

sidste brandlukninger blev færdige i slutningen af 2022.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Kommissionering og overdragelse

Den oprindelige aftale om kommissionering blev ikke fulgt, da KU og BH ikke var enige om den praktiske ud-

førelse af kommissioneringen. Det delte ansvar i aftalen gav anledning til fortolkning, og BH måtte påtage

sig det overordnede ansvar for kommissioneringen. Det vurderes, at den vanskelige kommissioneringspro-

ces skyldes den mistillid, som herskede mellem parterne.

Mistillid og uenighed mellem BH og KU betød også, at indflytningen blev forsinket i forhold til, hvad der

kunne være opnået i et tillidsfuldt samarbejde. Tidlig indflytning ville have været fordelagtig for at fokusere

mangelafhjælpningen og kommissioneringen på de værdiskabende forbedringer snarere end på en formel

overholdelse af kontraktuelle forpligtelser, som pga. projektets udstrakte varighed og mange tekniske æn-

dringer undervejs havde mistet en del af deres aktualitet.

I fremtidige projekter kan det overvejes at aftale, at dele af færdiggørelsen og kommissioneringen udføres

af brugernes organisation mod en tilsvarende forhandlet kompensation, fordi det målretter færdiggørelsen

som beskrevet i afsnitte ovenfor, men også fordi det medvirker til, at ibrugtagningen fremskyndes og inve-

steringen derved ’forrentes’ hurtigere. I NBB skete dette i et vist omfang for kommissioneringen af special-

gasser og indregulering af varme mv.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Fase 7 - Drift

18. januar 2023 og fremover.

Organisation

KU overtog gradvist driften af NNB i takt med at kommune og brandmyndigheder godkendte byggeriet og

udstedte midlertidige ibrugtagningstilladelser. At tilladelserne er midlertidige betyder, at de er givet med

påbud om enkelte arbejder i bygningen. Ingen af de påbudte arbejder anses pr. april 2024 for kritiske. Den

gradvise overdragelse skete i et velfungerende samarbejde mellem BH og KU’s driftsansvarlige.

Der er pr. april 2024 uenighed mellem KU og BH om omfanget af mangler, bl.a. pga. uenighed om hvilket

projektgrundlag der skal tages udgangspunkt i ved opgørelse af mangler, se afsnit ovenfor om fase 6 Ud-

skudte Arbejder.

Kvalitet

BH gennemførte en række afsluttende arbejder i 2023, og der udestod primo marts 2024 kun enkelte opga-

ver:

- Enkelte gentest af ventilation

- Installation af to booster ventilatorer

- Indregulering af radiatorer

- Genmontering af enkelte loftplader

- Slutrengøring af enkelte bygningsafsnit

- Afsluttende terrænarbejder

Tid

KU overtog BA2 den 18. januar 2023 og resten af NBB 1. juli 2023 og KU overtog driften af hele NBB 2. ja-

nuar 2024.

BH forventede primo marts at afslutte de sidste bygge- og kommissioneringsarbejder i maj 2024.

Økonomi

Det økonomiske ansvar for driften blev overdraget til KU.

BH’s seneste økonomiske prognose pr. september 2023 for NBB var 5.219 mio. kr.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Diskussion

Overgang fra kommissionering til drift sker bedst i et samarbejde mellem lejerens driftspersonale og kom-

missioneringsteknikerne. På NBB blev kommissioneringen i starten hæmmet af det dårlige samarbejdsklima

mellem KU og BH, men den reelle overdragelse af driften skete den 2. januar 2024 i et godt samarbejde

mellem KU’s drift og BH.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Opsamlende diskussion

Projektforudsætninger

Den ambitiøse målsætning for projektet, som deltes af både BH og KU, var at etablere en bygning, som

kunne understøtte forskning i Nobelprisklasse. Denne ambition var udtrykt både i konkurrenceprogrammet

og den efterfølgende tilpasning og opgradering af projektets areal og kvalitet. På trods af de ekstremt van-

skelige vilkår projektet er realiseret under, vurderes det, at den færdige NBB er af en kvalitet, som svarer til

de oprindelige ambitioner.

De styrende budgetter fra projektets start svarede imidlertid ikke til de høje ambitioner. Det er bemærkel-

sesværdigt, at det styrende budget for konkurrenceprojektet var omkring 28.000 kr./m2 (brutto bygherre-

omkostninger

) og i det initierende aktstykke omkring 31.000 kr./m2. Dette kan sammenlignes med labora-

toriebyggerier af tilsvarende kompleksitet og arkitektonisk ambition

, hvor omkostningerne tilbagekonteret

til daværende tidspunkt (2010-2013) ligger i intervallet 30-40.000 kr./m2. Det lave udgangsbudget medvir-

kede til at presse budgetteringen i en urealistisk retning gennem hele projektet, hvilket bl.a. ses af de ureali-

stisk lave UFO puljer (mindre end 10%).

Et af de vidtgående krav i konkurrenceprogrammet omhandlede NBB’s fleksibilitet overfor forskningens vari-

able krav over tid. Fleksibiliteten blev bl.a. opnået ved at stille store krav til ventilationssystemets fleksibili-

tet over for skift af funktioner (kontor til laboratorier og omvendt) og vidtgående krav til muligheden for at

skifte type af forsøg i det enkelte laboratorium (fra mindre korrosive til mere korrosive gasser og omvendt).

Kravet om fleksibilitet har medvirket til at drive omkostningerne opad, og det vurderes i noget omfang også

for højt i forhold til de potentielle fordele. Dette skyldes, at man ved at indbygge fleksibilitet i starten af pro-

jektet investerer i et usikkert fremtidigt behov, som ofte vil kunne opfyldes billigere når/hvis det opstår. I

løbet af projekteringen blev det klart, at de oprindelige fleksibilitetskrav var uhensigtsmæssige, og derfor

blev de i et vist omfang modificeret til et realistisk niveau i enighed mellem KU og BH.

Kontraktforhold

Byggeriet af NBB var præget af en uhensigtsmæssig udbuds- og entrepriseform. Projektet blev udbudt som

stor- og fagentrepriser med ni parallelle kontrakter. Efter Inabensas bortvisning forøgedes antallet af paral-

lelle entrepriser væsentligt. Hovedprojektet var detaljeret til BIPS niveau 4 (bilag 2), og stillede derfor krav

om, at entreprenørerne selv skulle færdigprojektere egne entrepriser og koordinere projekteringen med de

øvrige entreprenørers projektering. Koordineringen var derfor meget vanskelig, og det viste sig, at ikke alle

entreprenører kunne leve op til kravene om egenprojektering og koordination.

De angivne m

-priser er bruttoomkostninger svarende til budgetforudsætningerne i de styrende aktstykker. Det bemærkes at brutto-

omkostninger er 20-40%

højere end de i byggebranchen ofte anvendte netto ’håndværkerpriser’.

DTU bygning 202 og 211

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

De mange parallelle entrepriser blev yderligere udbudt med tildelingskriteriet ’laveste pris’. At udbyde et

byggeprojekt på BIPS niveau 4 til ’laveste pris’ og forekommer i dag svært at forstå, men det var udtryk for

en videreførelse af datidens almindelige udbudsform for offentlige byggerier. Udbud efter laveste pris giver

erfaringsmæssigt uhensigtsmæssige incitamenter hos entreprenørerne til at hente dækningsbidrag via til-

lægskontrakter og ekstrakrav. Dette nedvirket til at fastholde en konfliktfyldt ekstrakravs-kultur, som står i

modsætning til en værdiskabende samarbejdskultur på byggesagen. Det er erfaringsmæssigt afgørende for

en byggesags udfald, at kulturen på sagen er samarbejdsorienteret. Ved NBB viste kontraktformen sig at

virke modsat.

De uhensigtsmæssige indgangskontrakter fik betydning for hele byggesagen og vanskeliggjorde oprydningen

efter Inabensas bortvisning, da det ikke var muligt at indarbejde positive incitamenter i de nødvendige til-

lægskontrakter, som blev baseret på betaling ’i regning’.

Generelt kunne entreprenørerne ikke overholde indgåede aftaler om den tid, der var afsat til gennemførelse

af deres arbejder. Dette betød, at når en entreprenør blev forsinket medførte det refleksforsinkelser hos de

efterfølgende entreprenører. Hvis det ikke var muligt at flytte rundt på arbejderne, så alle entreprenørerne

kunne opretholde den aftalte fremdrift, medførte dette endog meget store kompensationer i forlængelses-

aftaler med entreprenørerne.

BH’s projektledelse, BL og TR

Selv om kontraktgrundlaget lagde ansvaret for færdigprojektering og koordination på entreprenørerne, viste

det sig, at de ikke evnede at leve op til kontrakterne. Derfor opstod et ekstra krav til BH’s evne til at lede

byggeprocessen.

Ved projektets start blev projektledelsen af NBB kørt som en generisk papirbåret kontraktstyringsdisciplin,

hvor der rettelig var behov for kompetent og specialiseret byggeprojektledelseskompetence på byggeplad-

sen. BH påbegyndte først tilpasningen af sin projektorganisation til disse krav et stykke inde i udførelsesfa-

sen, hvor en række udførelsesfejl, forsinkelser og koordinationsproblemer allerede havde skabt store pro-

blemer, og der havde etableret sig en uenigheds- og mistillidskultur mellem BH, KU, BL og TR og entreprenø-

rerne.

Vanskelighederne blev yderligere forstærket af, at BL først blev entreret sent i projekteringsfasen, hvilket

gjorde det vanskeligt at integrere BL i BH- og TR-samarbejdet. Det viste sig yderligere, at BL ikke kunne stille

med en chefbyggeleder, som kunne magte opgaven, hvilket førte til at BL’s chefbyggeleder flere gange blev

udskiftet, hvilket igen svækkede BL’s autoritet overfor entreprenørerne og dermed BH’s styringsmuligheder.

Entreprenørerne

Entreprenørerne begik en lang række udførelsesfejl og fejl i tidsplanlægningen. Der var tale om langt flere

og langt alvorligere tekniske fejl, end det kan forklares med projektets kompleksitet.

Især Inabensa, som pga. fejl måtte bortvises fra pladsen, skabte en katastrofal situation for BH, idet det me-

ste af Inabensas arbejde måtte rives ned og genopføres af andre entreprenører. Men også flere af de øvrige

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

entreprenører kunne ikke løfte kravene om projekterings-, og koordineringspligt, ligesom de ikke kunne ud-

føre den tilhørende dokumentation.

I slutfasen viste det sig, at de udførte brandlukninger var defekte som følge af manglende kompetence hos

entreprenøren. Samlet set blev der registreret mere end 10.780 fejludførte brandlukninger og stort set alle

entreprenører havde en andel af disse fejlbehæftede lukninger. Efter en længere periode (mere end et år)

hvor entreprenørerne var varslet og havde haft muligheden for udbedring af egne fejl, var dette ikke sket

tilfredsstillende. Bygherren måtte derfor træde ind med fire nye specialistfirmaer til udbedring af samtlige

mangler på brandlukningerne. Alt i alt blev brandlukningerne årsag til årelang forsinkelse og tilsvarende for-

dyrelse af projektet.

De mange graverende entreprenørfejl var afgørende for projektforløbet. De meget store budgetoverskridel-

ser og forsinkelser, som ramte NBB, kan ikke forklares uden en erkendelse af de udførelsesmæssige fejl be-

gået som følge af manglende kompetence hos entreprenørerne. BH har anlagt voldgift mod en række af en-

treprenørerne for disse fejl.

Uenigheder mellem KU og BH

NBB-projektet var igennem hele forløbet præget af uenighed mellem KU og BH. Dette gav projektet en un-

derliggende stemning af mistillid og usikkerhed. Specielt gav det langt ind i udførelsesfasen en ekstrem usik-

kerhed i beslutningsprocesser om projektændringer. Spørgsmål, som hvornår et forhold er besluttet eller

godkendt, om er der enighed om forløb og processer, hvem der skal granske, hvor meget og hvornår osv.

blev ikke afklaret rettidigt. Uenighederne medførte store forsinkelser og usikkerhed om ansvar for tekniske

projektændringer med store tidsmæssige og økonomiske følger.

En medvirkende årsag til uenigheden skal søges i procesaftalen mellem KU og BYGST om byggeriet og regu-

leringen af huslejen. Procesaftalen lagde bygherreansvaret hos BH og det økonomiske ansvar hos KU, uden

der var anvist en effektiv konfliktmæglingsprocedure. Da NBB løb ind i de store tekniske og styringsmæssige

vanskeligheder medførte dette uenighed mellem BH og KU, som ikke kunne bilægges, hvorfor afgørelsen er

henlagt til intern statslig voldgift og i sidste ende politisk beslutning, jf. fortroligt Aktstykke Ø

BYGST har udarbejdet en nærmere beskrivelse af reguleringen af samarbejdet mellem BYGST og KU

, som

er vedlagt denne rapport som bilag 1.

Projektændringer

Der blev gennemført en lang række ændringer af projektet undervejs for at opnå besparelser og især for at

tilgodese forskningsmæssige behov.

Ved projektets start blev etagehøjderne reduceret med 30 cm for at opnå besparelser, hvilket affødte, at

pladsen til installationer over nedhængt loft blev mindre, hvilket efterfølgende viste sig at medføre uforud-

sete vanskeligheder med udførelsen af installationerne. Den reducerede etagehøjden blev i særlig grad et

problem, fordi man efterfølgende ændrede ventilationsprojektet og dermed forudsætningerne bag valget af

Fortroligt aktstykke Ø, 19. maj 2022

Bilag 1. BYGST: Beskrivelse af SEA ordningen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

den reducerede etagehøjde. Den reducerede etagehøjde gjorde også udskiftningen af de defekte brandluk-

ninger ekstremt vanskelig.

Efter kontraktindgåelse med entreprenørerne blev der indført en række ændringer, primært initieret af KU,

herunder bl.a. ændringer af lugehastighed ved stinkskabe (krav om øget luftmængde), skift af stinkskabsle-

verandør samt skift af materiale af ventilationskanaler fra rustfast stål til PVC. Da de to førstnævnte ændrin-

ger medførte et betragteligt merbehov for plads over loft til installationerne (øget dimensioner), blev det

nødvendigt at omprojektere installationerne for at finde plads i bygningen. De snævre føringsveje medførte

en stor vanskeliggørelse af selve udførelsen af ventilationskanalerne. Alle ændringerne har været årsag til

betydelig forlængelse af udførelsesperioden.

Projektændringerne blev typisk besluttet efter en teknisk analyse foretaget af TR, og i flere tilfælde valgte

KU og BH løsninger, som TR havde advaret imod. Det viste sig, at de tekniske vanskeligheder og økonomiske

følgeeffekter af projektændringerne blev uventet store, hvilket igen medførte forsinkelser og store fordyrel-

ser i forhold til det beslutningsgrundlag, som KU og BH havde taget beslutningerne på. Især PVC blev meget

dyrere end nogen af parterne forventede.

Mange af ændringerne blev foretaget efter entreprenørerne havde påbegyndt arbejdet. Det er en alminde-

lig erfaring at projektændringer på dette sene tidspunkt i en byggesag er meget bekostelige. Forhandlin-

gerne med entreprenørerne om ekstraarbejde og ændringer bliver vanskelige, ikke mindst i et kontraktmiljø

som NBB med mange parallelle kontrakter indgået til laveste pris jf. diskussionen om kontrakterne ovenfor.

Mange af projektændringerne var begrundede i forskningens øjeblikkelige behov. Det har for NBB og tilsva-

rende byggerier vist sig, at forskningens fokus og behov ændrer sig hurtigere, end et byggeprojekt kan nå at

tilpasse sig. Det er derfor en anbefaling for fremtidige byggerier at fokusere på generiske kvaliteter i projek-

tet og projektets evne til efter aflevering at kunne tilpasse sig forskningen, snarere end at forsøge at tilpasse

projektet til de øjeblikkelige forskningsbehov. Hellere ombygning efter aflevering end projektændringer un-

der projektering og opførelse.

Det skal dog bemærkes, at de mange projektændringer vurderes at have højnet projektets endelige kvalitet

for brugerne, men det skete med høje omkostninger og forsinkelser, som ikke alle indgik i beslutningsgrund-

laget.

Hvorfor gik det galt?

Som det fremgår af denne rapport, kan NBB’s problemer ikke henføres til en enkelt årsag. Det er de mange

sammenfiltrede årsagssammenhænge, som tilsammen har forstærket hinanden, som gjorde, at det gik, som

det gik.

De mange parallelle kontrakter er en af disse årsager. BH’s svage projektledelse i begyndelsen af projektfor-

løbet en anden. Uenigheder mellem KU og BH en tredje. Mængden af projektændringer sent i forløbet for-

dyrede og forsinkede projektet. Men især de mange udførelsesfejl, som bl.a. førte til bortvisningen af tek-

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

nikentreprenøren Inabensa samt udskiftning af mere end 10.780 brandlukninger, og entreprenørernes van-

skeligheder med at leve op til indgåede aftaler og egen styring, som medførte kumulerede refleksforsinkel-

ser, var hovedårsagen til Niels Bohr Bygningens helt ekstraordinære budgetoverskridelse og forsinkelse.

Kunne BH have afværget de største af problemerne? BH kunne muligvis have løst problemerne hver for sig,

hvis de var opstået uafhængigt af hinanden, men på grund af problemernes negative synergi, blev det i

praksis umuligt for BH at undgå de ekstraordinært store forsinkelser og fordyrelser.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Henvendelse af 30/10-24 vedrørende Niels Bohr bygningen, fra Henrik Busch

Bilag

Bilag 1: Beskrivelse af SEA ordningen

Bilag 2: Beskrivelse af projekteringsniveau BIPS-4