TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 190
Offentligt

Indsatskatalog

Tværgående analyse af mobiliteten i

hovedstadsområdet, del 2

Januar 2025

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Indsatskatalog

Tværgående analyse af mobiliteten i

hovedstadsområdet, del 2

JANUAR 2025

Forsidefoto:

SUPERCYKELSTISAMARBEJDET, HOVEDSTADSREGIONEN

Udarbejdet af:

URBAN CREATORS & ARTELIA

Udarbejdet for:

REGION HOVEDSTADEN, KKR HOVEDSTADEN &

KØBENHAVNS KOMMUNE

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Indledning

Dette dokument indeholder et katalog over

mulige indsatser, der kan bringes i spil i sam-

arbejdet om den fælles vision for tværgående

mobilitet i Hovedstadsregionen.

Indsatskataloget er blevet til gennem en læn-

gere proces. Indledningsvis er der foretaget

en screening af aktuelle kommuneplaner og

mobilitetsplaner i de 29 kommuner i Hoved-

stadsregionen for at se, hvilke indsatser der

er fokus på i de enkelte kommuner. Dernæst

har der været afholdt to workshops med kom-

munernes fagpersoner, hvor de har bidraget

med input til indsatser, der kan bringes i spil

for at løse mobilitetsudfordringerne i dag og

i fremtiden. Ydermere har der været afholdt

møder med Movia, Metroselskabet, DSB og

Vejdirektoratet for at afdække, hvordan de ser

udviklingen i mobiliteten i hovedstadsområ-

det, og hvilke konkrete indsatser de arbejder

med, samt hvilke analyser de har gennemført.

På baggrund af dette har en projektgrup-

pe bestående af KKR Hovedstaden, Region

Hovedstaden og Københavns Kommune, sam-

men med rådgiverteamet, udvalgt de tvær-

kommunale indsatser, der præsenteres i dette

katalog. Indsatserne understøtter KKR Hoved-

staden og Region Hovedstadens fælles vision,

og de fleste indsatser indgår i de opstillede

scenarier for mobiliteten i 2035, som indgår i

den tværgående mobilitetsanalyses fase 2.

Kataloget er ikke en udtømmende liste over

tiltag, der kan samarbejdes om. Der kan være

eksisterende samarbejder, der skal fortsætte

eller øvrige understøttende initiativer, fx inden

for godsområdet, som skal undersøges nær-

mere i en anden analyse.

Effektvurderingen af de enkelte indsatser

tager udgangspunkt i de seks fælles pejle-

mærker, som KKR Hovedstaden og Region

Hovedstaden har besluttet med den fælles

vision. Vurderingen af den potentielle effekt

på de enkelte pejlemærker, bygger på resul-

tater af tidligere gennemførte analyser og på

rådgiverteamets grove skøn. Vurderingerne

kan derfor kun bruges som en pejling af ind-

satsens effekt. Hvis barren for pejlemærket

ikke er udfyldt betyder det, at indsatsen ikke

forventes at bidrage til dette pejlemærke.

Det fremgår af beskrivelsen, hvor der mangler

viden og undersøgelser af effekterne. Fx. er

der mange af analyserne, der ikke indholder

samfundsøkonomiske effekter, fordi de stadig

er på et meget indledende stadie. Hertil kan

det nævnes, at der er en række analyser på

vej bl.a. vedr. BRT-indsatser og nye metrolin-

jer.

Af kataloget fremgår det, at de beskrevne

indsatser har effekt på forskellige pejlemær-

ker, og nogle indsatser har større effekt end

andre. Der er ikke foretaget en prioritering af

indsatserne, og materialet har derfor karakter

af at være et bruttokatalog med mange typer

af projekter uden indbyrdes vægtning. Kata-

loget kan give indsigt i forskellige projekters

potentiale og skabe grundlag for en videre

drøftelse.

Pejlemærkerne er vurderet ud fra nedenstå-

ende kriterier (Se også side 40):

Tværgående relevans

er vurderet ud fra, hvor

stort et rejseopland (antal kommuner), der får

glæde af tiltaget.

Sammenhæng og fremkommelighed

er vur-

deret ud fra effekten på rejsetid og sammen-

hæng i mobilitetssystemet.

e driftsfase

er vurderet på baggrund af

udledning og potentiale for overflytning.

Folkesundhed

er vurderet ud fra stigningen

i cykel og gangture og procentvis fald i antal

støjbelastede boliger.

Attraktiv kollektiv transport

er vurderet ud

fra følgende kriterier: Stigning i antal passa-

gerer, sammenhæng til andre transportformer,

antal ekstra afgange i døgnet og komfort.

Samfundsøkonomi

er vurderet ud fra den

interne rente.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

En fælles vision

og proces

Figuren til højre viser et overblik over KKR

Hovedstaden og Region Hovedstadens

fælles vision og de seks fælles pejlemær-

ker.

Visionen er politisk vedtaget i KKR Hoved-

staden den 8. februar 2023, og i Region

Hovedstaden.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Læsevejledning

Indsatserne er inddelt i seks kategorier.

Disse kategorier angives med forskellige

farvekoder og numerisk fortløbende.

Hver indsats beskrives overordnet samt

i en mere projektspecifik kontekst. For

indsatser inden for samme tema, fx BRT

vil den overordnede beskrivelse være

den samme, mens den projektspecifikke

tekst henviser til det konkrete projekt.

For hver indsats er det angivet,

hvilke kilder vurderingen af

foretaget på baggrund af. For

flere af indsatserne vil der i den

kommende tid komme nyere

og mere detaljerede analyser,

der kan give nye nuancer til

resultaterne.

Hver indsats er effektvurderet

ud fra de 6 politisk beslutte-

de pejlemærker. Vurderingen

er underbygget med en kort

tekst og angivet på en fem-

trinsskala. Er barren udfyldt

med 1 bidrager det lidt til

pejlemærket og er den udfyldt

med 5 bidrager den meget.

Skraverede barrer betyder, at

det ikke har været muligt at

foretage en vurdering af det

enkelte pejlemærke. Er barren

ikke udfyldt betyder det, at

effekten for det enkelte pej-

lemærke er vurderet ikke at

have positiv effekt. På side 40

fremgår det, hvordan de en-

kelte pejlemærker er vurderet.

Derudover er der en illustration med tilhø-

rende infografikker, som beskriver projektet

i en geografisk og faktamæssig sammen-

hæng, fx passagereffekt, rejsetidseffekt

eller økonomisk effekt.

Der er angivet tal for et groft anlægsoverslag i prisindeks

2024 samt den forventede CO

-udledning i anlægsfasen.

Anlægsoverslagene er inkl. korrektionstillæg, som for de fle-

ste anlægs vedkommende er på 50 %. I den tekniske rapport

uddybes anlægsoverslagene, herunder metoden til opskriv-

ning til 2024 p/l og særlige antagelser for visse initiativer.

Hvis der for de enkelte indsat-

ser er nogle centrale forud-

sætninger, der har væsentlig

betydning for vurderingerne,

angives disse under punktet

”OBS”.

De samfundsøkonomiske ef-

fekter er et udtryk for

resultatet for samfundet, når

alle omkostninger og gevin-

ster er gjort op. Hvis denne

ikke er udfyldt, betyder det en

ikke-positiv samfundsøkonomi.

Hvis den er skraveret, er det et

udtryk for, at de samfundsøko-

nomiske effekter ikke kendes.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Oversigt over indsatser

Indsatser under temaet Kollektiv trafik

S-togsdrift på Kystbanen

BRT på Frederikssundsvej

BRT på linje 150S

BRT på linje 200S

BRT i Ring 4

BRT i købstæderne (Hillerød og Helsingør)

S-togseksprestunnel København H – Hellerup

Flere togafgange mellem Roskilde og Lufthavnen

Flere regionaltogsafgange i aftentimerne

Kortere rejsetid på lokalbanerne

S-togsforbindelse mellem Farum og Hillerød

Metro ml. København Syd og Hvidovre Hospital

Metro ml. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum

Metro fra København Syd til Bispebjerg Hospital

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Frederiksværk

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Helsinge

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Helsingør

Behovsstyret kollektiv trafik uden for de større byer

Indsatser under temaet Aktiv transport

Udbygning af supercykelstinettet

s. 25

s. 7

s. 8

s. 9

s. 10

s. 11

s. 12

s. 13

s. 14

s. 15

s. 16

s. 17

s. 18

s. 19

s. 20

s. 21

s. 22

s. 23

s. 24

Indsatser under temaet Knudepunkter

Parkér og rejs: Køge Nord St.

Parkér og rejs: Favrholm St.

Parker og rejs: Trekroner St.

Parkér og rejs: Hvidovre Hospital

Cykelparkering ved superknudepunkter

Indsatser under temaet Kapacitet på vejnettet

Udbygning af rute 16 ml. Frederiksværk og Hillerød

Tværgående trafikledelse/ITS-samarbejde

Etablering af Ring 5 Syd

Indsatser under temaet Støj og luftforurening

Hastighedsnedsættelser i byer til 30 km/t

Indførelse af 50 km/t på alle bygader

Hastighedsnedsættelse på bynære motorveje

Overdækning af bynære motorvejsstrækninger

Indsatser under temaet Regulering

Indførelse af kørselsafgifter

Takstreform i den kollektive trafik

s. 26

s. 27

s. 28

s. 29

s. 30

s. 31

s. 32

s. 33

s. 34

s. 35

s. 36

s. 37

s. 38

s. 39

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

S-togsdrift på Kystbanen

S-togsdrift på Kystbanen vil sikre højere

hastigheder, mulighed for flere afgange,

bedre punktlighed samt mulighed for

at indsætte større kapacitet med flere

siddepladser. Derudover vil S-togsdrif-

tens øvrige fordele overføres til Kystba-

nen, herunder bl.a. gode muligheder for

cykelmedtagning.

På Kystbanestrækningen mellem Klampen-

borg og Helsingør indføres der automatisk

S-togsdrift. Projektet omfatter hastigheds-

opgraderinger, ombygning af perroner samt

omstilling til S-banens jævnstrømsanlæg.

Projektet vil generelt forbedre driften med

bedre punktlighed, kortere rejsetider, flere

afgange samt flere direkte forbindelser fra

Kystbanens stationer til de øvrige stationer i

S-togsnettet.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Banedanmarks strategiske analyse ”Metrodrift på Kystbanen” fra maj 2023

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Helsingør St.

Op til 7 %

reduktion i rejsetiden

Forbedrer forbindelsen/tilgængeligheden mel-

Sammenhæng og

lem Kystbanen og

fremkommelighed

det øvrige S-togsnet.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Klampenborg St.

Mulighederne for at medtage cykel på togrejsen

relevans

e driftsfase

Attraktiv

og et mere attraktivt kollektiv tilbud kan betyde

kollektiv transport

Sammenhæng

cykelture til stationen.

flere gang- og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

rejsetiden langs Kystbanen. System-

Reducerer

relevans

S-tog

e driftsfase

giver ny muligheder for direkte

Attraktiv

skiftet til

kollektiv transport

rejser mellem Kystbanen til resten af S-togsnet-

Sammenhæng og

tet.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

S-tog på Kystbanen vil skabe bedre sammen-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

hæng i togdriften, samt øge antallet af afgange.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

evt. give en lille reduktion. Effekten af denne

Samfundsøkonomi

En overflytning fra bil til kollektiv transport kan

overflytning mindskes med elektrificeres af

bilparken.

Attraktiv

kollektiv transport

Banedanmark vurderer, at projektet har en

intern rente på 5 pct.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Ca. 7.000 (+20 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 42.000

Anlæg: Ca. 3,6 mia. kr.

i anlægsfasen: 25.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

BRT på Frederikssundsvej

Etablering af BRT-linjer kan sikre høj-

klasset kollektiv trafik i en række ik-

ke-banebetjente korridorer, og forbinde

by- og erhvervsområder i Hovedstads-

området. BRT-linjer kan bidrage til at

skabe et sammenhængende, højklasset

kollektiv transportnetværk.

Korridoren fra Nørrebro Station til Gladsaxe

Trafikplads via Frederikssundsvej er en cen-

tral strækning i den kollektive trafik med store

områder uden stationsnærhed.

Korridoren sikrer forbindelse til og fra store

bolig- og erhvervsområder, til bl.a. letbanen

i Ring 3, metrosystemet i København samt

S-togssystemet.

BRT på Frederikssundsvej vil forbedre regula-

riteten og øge sammenhængen i den kollekti-

ve transport.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Compass-beregninger fra 2024

Tværgående

og BRT-erfaringstal

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Forbedrer forbindelsen fra Ring 3 via Gladsaxe

Sammenhæng og

til det centrale København. Mange passagerer

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

får gavn af forbedringerne.

Forbedringen af forholdene for cyklisterne ved

relevans

e driftsfase

Attraktiv

BRT-stoppestederne kan øge brugen af cykel

kollektiv transport

Sammenhæng og

som tilbringermiddel til BRT-systemet.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Forbedrer regulariteten betydeligt mellem Ring

relevans

driftsfase

Attraktiv

metrosystemet i København samt for de

kollektiv

passagerer langs Frederikssundsvej.

mange

transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Skaber bedre sammenhæng mellem letbanen i

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Ring 3, S-tog og metroen.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Gladsaxe Trafikplads

Nørrebro St.

Folkesundhed

bliver

overflytning

Samfundsøkonomi

mindre, som bilparken elek-

Attraktiv

kollektiv transport

Vil kunne overflytte bilister. Effekten af denne

trificeres.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Passagerpotentialet er baseret på, at der

ikke skal ske et skift på Nørrebro St. for de

buspassagerer, der skal videre mod Nørreport

St. Stigning i antal passagerer kendes ikke.

Ca. 28.000

daglige passagerer på hele strækningen

(med BRT)

Anlæg: 0,8 mia. kr.

i anlægsfasen: 20-30.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

BRT på linje 150S

Etablering af BRT-linjer kan sikre høj-

klasset kollektiv trafik i en række ik-

ke-banebetjente korridorer og forbinde

by- og erhvervsområder i Hovedstads-

området på tværs af den eksisterende

fingerstruktur. BRT-linjer kan bidrage til

at skabe et sammenhængende, højklas-

set kollektiv transportnetværk.

Linje 150S betjener en ikke-banebetjent

strækning, som forbinder Nordsjælland med

det centrale København. BRT på linje 150S vil

sikre en attraktiv kollektiv trafik, der forbin-

der Kystbanen ved Kokkedal St., lokaltog ved

Nærum St., letbanen i Ring 3 ved Lundtofte og

DTU, metroen ved Vibenshus Runddel samt

S-tog ved både Nørreport og Ryparken St.

BRT på linje 150S vil reducere rejsetiden,

forbedre regulariteten, opgradere de fysiske

rammer ved og omkring stoppestederne samt

øge den oplevede passagerkomfort betragte-

ligt.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Movias mulighedsstudie om ”BRT på linje 150S”, 2021

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Op til 13 %

reduktion i rejsetiden

Kokkedal St.

Forbedrer det kollektive transporttilbud for en

Sammenhæng og

lang række kommuner nord for København.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Nærum St.

Et mere attraktivt kollektiv tilbud og et forbedret

relevans

e driftsfase

Attraktiv

stoppestedsmiljø inkl. cykelparkering kan bety-

kollektiv transport

Sammenhæng og

de flere gående og cyklende til/fra BRT-stop.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

rejsetiden betydeligt i en højt benyt-

Reducerer

relevans

e driftsfase

mange store rejsedestinationer.

Attraktiv

tet korridor med

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Øger kvaliteten i en passagertung korridor, samt

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

forbedrer sammenhængen mellem BRT, S-tog,

Kystbanen og lokaltog.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Nørreport St.

Folkesundhed

denne overflytning

Samfundsøkonomi

bliver mindre, som bilparken

Attraktiv

kollektiv transport

Kan overflytte bilture i korridoren. Effekten af

elektrificeres.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Movias mulighedsstudie opererer ikke med

fuld BRT, da der på længere strækninger kø-

res i blandet trafik.

Ca. 5.000 (+25 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 23.000

Anlæg: Ca. 2,5 mia. kr.

i anlægsfasen: 70-110.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

BRT på linje 200S

Etablering af BRT-linjer kan sikre høj-

klasset kollektiv trafik i en række ik-

ke-banebetjente korridorer og forbinde

by- og erhvervsområder i Hovedstads-

området på tværs af den eksisterende

fingerstruktur. BRT-linjer kan bidrage til

at skabe et sammenhængende højklas-

set, kollektiv transportnetværk.

Linje 200S betjener en central korridor på

tværs af Hovedstadsområdet og forbinder

bl.a. bolig- og erhvervsområder med fire

S-togsstationer. BRT på linje 200S vil forbedre

kvaliteten af den kollektive transport i Ring

2�½ med betjening af bl.a. Hvidovre Hospital,

Rødovre Centrum og Husum Torv.

BRT på linje 200S vil reducere rejsetiden, for-

bedre regulariteten og generelt øge kvaliteten

af den kollektive trafik i en central korridor.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Movias mulighedsstudie for ”BRT linje 200S”, 2020 og ”Seks BRT-projekter på

Tværgående

tværs af Danmark”, Movia mfl., 2021

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Op til 20 %

reduktion i rejsetiden

Giver et mere attraktivt og effektivt kollektivt til-

Sammenhæng og

bud på tværs af

fremkommelighed

en række kommuner i Ringbyen

Tværgående

områder.

relevans

e driftsfase

og betjener en række store bolig- og erhvervs-

Et mere attraktivt kollektiv tilbud og et forbedret

relevans

e driftsfase

Attraktiv

stoppestedsmiljø inkl. cykelparkering kan bety-

kollektiv transport

Sammenhæng og

de flere gående og cyklende til/fra BRT-stop

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

sammenhæng på tværs af fire

Skaber bedre

relevans

e driftsfase

Attraktiv

S-togsfingre samt til letbanen i Ring 3. Samtidig

kollektiv transport

reduceres rejsetiden i korridoren.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Buddinge St.

Øger kvaliteten i den kollektive trafik i Ring 2�½.

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Styrker sammenhængen mellem S-tog og BRT.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Friheden St.

Folkesundhed

500 tons CO årligt. BRT-bussens

rende til ca.

Samfundsøkonomi

Vil overflytte ca. 1000 bilture pr. hverdag, sva-

Ikke beregnet.

udledning svarer stort set til dagens drift med

el-busser.

Attraktiv

kollektiv transport

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Der er et overlap til indsatsen, der omhandler

metro mellem Hvidovre Hospital og Rødovre

Centrum.

Ca. 3.000 (+30 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 12.000

Anlæg: Ca. 1,3 mia. kr.

i anlægsfasen: 40-60.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

BRT i Ring 4

Etablering af BRT-linjer kan sikre høj-

klasset kollektiv trafik i en række ikke

banebetjente korridorer og forbinde

by- og erhvervsområder i hovedstads-

området på tværs af den eksisterende

fingerstruktur. BRT-linjer kan bidrage til

at skabe et sammenhængende højklas-

set kollektiv transportnetværk.

Den kollektive transport i Ring 4-korridoren

betjener bl.a. store erhvervsområder som

Ishøj Erhvervskvarter, Høje Taastrup Nord og

Lautrupparken men også andre områder med

et højt passagerpotentiale som fx Værebro-

parken, Høje Taastrup C. og Lyngby St. BRT i

Ring 4 vil øge den kollektiv transports frem-

kommelighed og pålidelighed i korridoren, og

vil forbinde fem S-togslinjer på tværs. Rej-

setiden vil blive reduceret, knudepunkterne

opgraderet og komforten i kørslen vil blive

forbedret til gavn for de mange eksisterende

og nye passagerer.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Movias mulighedsstudie om ”BRT på Ring 4”, 2020 og ”BRT i Ring 4-korridoren”, Vejdi-

Tværgående

rektoratet, 2022

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Op til 20 %

reduktion i rejsetiden

Forbedrer den kollektive trafik i store dele af

Sammenhæng og

Ringbyen samt til

fremkommelighed

mange store erhvervsområder,

Tværgående

relevans

e driftsfase

uddannelsesinstitutioner og boligområder.

Et mere attraktivt kollektiv tilbud og et forbedret

relevans

e driftsfase

Attraktiv

stoppestedsmiljø inkl. cykelparkering kan bety-

kollektiv transport

Sammenhæng og

de flere gående og cyklende til/fra BRT-stop

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Lyngby St.

Bagsværd St.

Malmparken St.

Tværgående

Skaber sammenhæng på tværs af fem S-togs-

relevans

reducerer rejsetiden i Ring 4-kor-

e driftsfase

Attraktiv

baner og

kollektiv transport

ridoren.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Øger kvaliteten af den kollektive trafik i Ring 4

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

gennem reduktion i rejsetid, forbedring af stop-

pestedsforhold samt sikring af bedre kørekom-

Attraktiv

fort.

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Høje Taastrup St.

Ishøj St.

Folkesundhed

ændring af udledning fra busserne,

fik. Marginal

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Overflytning på ca. 1.000 bilister til kollektiv tra-

da der allerede kører el-busser på strækningen.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

En vejudvidelse af Ring 4 mellem Ballerup og

Bagsværd kan besværliggøre anlæg af BRT

på denne strækning.

Ca. 4.000 (+36 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 15.000

Anlæg: ca. 2,4 mia. kr.

i anlægsfasen: 70-100.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

BRT i Købstæderne (Hillerød og Helsingør)

Busdriften i de mellemstore byer spiller

en central rolle for mobiliteten fra sta-

tioner til bl.a. uddannelsesinstitutioner,

arbejdspladser og boligområder. Den

stigende trængsel øger udfordringerne

for busdriften med dårlig regularitet,

længere rejsetider og generelt et min-

dre attraktivt tilbud for passagererne.

I de mellemstore byer som Helsingør og

Hillerød giver trængslen udfordringer med

fremkommeligheden for de centrale bybus-

ser samt de regionale buslinjer, som kører til

de større stationer i byerne. Med inspiration

fra BRT-konceptet kan indsatsen forbedre

busdriften i centrale korridorer i købstæderne

med fokus på at reducere rejsetiden, forbedre

de fysiske forhold ved knudepunkterne samt

øge komforten og kvaliteten for passagererne.

Desuden vil en opgradering af disse buslinjer

skabe mere effektive linjer, der kobler sig til

banenettet og skaber sammenhæng.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Baseret på Movias mulighedsstudier for ”BRT i Købstæderne” for Helsingør og Hillerød, 2021-2022

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

+400 (9 %)

+300 (3 %)

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 7.000

HELSINGØR

Tværgående

relevans

Primært effekt i

Sammenhæng og

købstæderne, og ikke på tværs

i regionen.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden internt i købstæderne på

Reducerer

relevans

korridorer.

e driftsfase

Attraktiv

udvalgte

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 15.000

Et mere attraktivt kollektiv tilbud og et forbedret

relevans

e driftsfase

Attraktiv

stoppestedsmiljø inkl. cykelparkering kan bety-

kollektiv transport

Sammenhæng og

de flere gående og cyklende til/fra BRT-stop.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

HILLERØD

Øger kvaliteten af den kollektive mobilitet i

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

købstæderne, og forbedrer sammenhængen

mellem busdrift og togdrift.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

port, samt minimal

Samfundsøkonomi

effekt af mindre udledning.

Attraktiv

kollektiv transport

Mindre overflytning af bilister til kollektiv trans-

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Op til 10 %

reduktion i rejsetiden

Anlæg: Ca. 70 mio. kr.

i anlægsfasen: 2-4.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

S-togseksprestunnel København H - Hellerup

Strækningen mellem København H og

Hellerup udgør en flaskehals i S-togssy-

stemet. Etablering af en ny eksprestun-

nel vil dels kunne aflaste flaskehalsen,

og dels skabe nye baneforbindelser til

bl.a. Rigshospitalet.

En ny eksprestunnel mellem København H og

Hellerup over Emdrup og via Rigshospitalet vil

betyde, at tog fra Farumgrenen kan fortsætte

fra Emdrup direkte mod Kbh H og tilsvarende

kan tog fra Hillerød/Helsingør grenen køre

direkte mod Kbh H, hvilket vil reducere rejse-

tiden betydeligt. Eksprestunnelen vil mulig-

gøre en samlet højere frekvens og øge antal

afgange fra 33 til 56 i timen på den del af

s-togsnettet, der får glæde af eksprestunne-

len. Samtidig vil det reducere flaskehalspro-

blemerne i det nuværende system.

Ydermere giver det en ny forbindelse fra

S-togssystemet til Rigshospitalet, der rummer

Tværgående

et stort

relevans

passagerpotentiale.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Compass-beregninger samt et foreløbigt driftsoplæg fra DSB, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Op til 18 %

reduktion i rejsetiden

(ml. København H og Hellerup)

Vil have væsentlig

Sammenhæng og

betydning for rejser med

start og slut i store

fremkommelighed

dele af hovedstadsregionen.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Eksprestunellen vil reducere rejsetiderne i

relevans

e driftsfase

og samtidig skabe et mere

Attraktiv

S-togssystemet

kollektiv

system.

robust

transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

En forbedring af det samlede system vil øge

relevans

e driftsfase

Attraktiv

mængden af cykeltrafik kombineret med S-tog.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Hellerup

Eksprestunellen øger kvaliteten af det samlede

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

S-togssystem. Samtidig forbedres sammen-

hængen til metro, letbane og bus.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

København H

Folkesundhed

af passagerer fra bil til S-tog. Ef-

overflytning

Samfundsøkonomi

kollektiv transport

Rejsetidsgevinsten skaber et potentiale for

Ikke beregnet.

fekten af denne overflytning bliver mindre som

bilparken

Attraktiv

elektrificeres.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Passagerpotentialet er baseret på scenariebe-

regninger, hvor der også indgår andre investe-

ringer. Der er ikke gennemført samfundsøko-

nomiske beregninger.

Ca. 52.000

Anlæg: Ca. 26 mia. kr.

i anlægsfasen:

650.000-1.000.000 t.

daglige passagerer (ml. København H og

Rigshospitalet)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Flere togafgange mellem Roskilde og Lufthavnen

Denne indsats handler om at øge fre-

kvensen for regionaltog på strækningen

Roskilde – Københavns Lufthavn, der

betjener større knudepunkter som Høje

Taastrup, Glostrup, København Syd og

Ørestad. Strækningen er allerede styr-

ket kapacitetsmæssigt gennem inve-

steringen i Ring Syd

Flere afgange mellem Roskilde og Køben-

havns Lufthavn via København Syd vil øge

kvaliteten i en central korridor med mange

rejsende. Med denne indsats fordobles fre-

kvensen på strækningen fra halvtimesdrift til

kvartersdrift.

Den øgede frekvens vil også forbedre skiftet

i de mange store knudepunkter. Med stop i

Glostrup opnås forbindelse til S-tog og letba-

nenettet, mens stop i København Syd, Øre-

stad og Københavns Lufthavn Station giver

forbindelse til metrosystemet.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Compass-beregninger og DSB-idéoplæg, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

4 afgange i timen

Flere afgange mellem Roskilde og Lufthavnen vil

Sammenhæng og

komme mange rejsende i flere kommuner sær-

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

ligt i den vestlige hovedstadsregion til gode.

Flere

driftsfase

kan øge antallet af cyklister, der

relevans

afgange

Attraktiv

kombinerer regionaltogsrejsen med en cykelrej-

kollektiv transport

Sammenhæng og

se.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

vil ikke blive reduceret på stræknin-

Rejsetiden

relevans

flere

e driftsfase

afgange kan dog reducere den

Attraktiv

gen, men

kollektiv transport

samlede transporttid på udvalgte rejser.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Roskilde St.

Cph Lufthavn St.

Skaber et mere robust system med flere forbin-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

delser.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

til tog. Effekten af

Samfundsøkonomi

denne overflytning bliver min-

Attraktiv

kollektiv transport

Potentiale for overflytning af passagerer fra bil

dre som bilparken elektrificeres.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

En væsentlig del af det stigende passagertal

skyldes overflytning fra eksisterende togfor-

bindelser mellem Lufthavnen og København

Ca. 17.000

flere daglige passagerer på linjen

Indsatsen handler udelukkende om

drift ikke anlæg. De driftsøkonomi-

ske konsekvenser kendes ikke.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Flere regionaltogsafgange i aftentimerne

Knap 70 % af alle rejser i hoved-

stadsområdet er fritidsrejser. Ofte er

omfanget af driften i aftentimer og i

weekendtimerne meget begrænset ift.

myldretiderne på hverdage, hvilket

reducerer attraktiviteten af den kollek-

tive trafik til brug i forbindelse med bl.a.

fritidsrejser eller arbejde i ydertimer.

Regionaltogsdriften på Sjælland sikrer god

kollektiv transport fra større byer som Køge,

Roskilde, Helsingør og Holbæk til det centrale

København. For at forbedre kvaliteten for de

mange fritidsrejsende øges antallet af afgan-

ge på regionaltogsnettet om aftenen, så der

som minimum vil være halvtimesdrift på alle

strækninger.

Det øgede antal afgange på regionaltogsnet-

tet vil også øge sammenhængskraften mellem

København og de større byer på Sjælland.

I Region Skåne har øget frekvens i den kollek-

tive transport i aften- og weekendtimerne ført

til stigning i passagerer i disse.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Compass-beregninger, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Fire ekstra

aftenafgange til

Slagelse, Holbæk

og Næstved

Flere afgange i regionaltogsnettet vil komme

Sammenhæng og

mange borgere i

fremkommelighed

store dele af regionen til gode.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Flere afgange kan reducere ventetiden og øge

relevans

e driftsfase

en sømløs rejse. Rejsetiden på

Attraktiv

oplevelsen af

kollektiv transport

regionaltog-strækningerne reduceres ikke.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

En højere frekvens vil gøre den kollektiv trans-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

port mere attraktiv og dermed potentielt øge

kollektiv transport

Sammenhæng og

antallet, der går og cykler til stationen.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Flere afgange vil øge attraktiviteten i den kol-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

lektive transport og potentielt øge andelen af

fritidsrejser med tog.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Marginal effekt.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

Indsatsen handler udelukkende om

drift ikke anlæg. De driftsøkonomi-

ske konsekvenser kendes ikke.

OBS!

Passagereffekter kan ikke udledes af

Compass-beregningerne.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Kortere rejsetid på lokalbanerne

Lokalbanerne i Nordsjælland forbinder

både større og mindre bysamfund med

S-togsnettet i Hillerød og regionaltogs-

nettet i Snekkersten og Helsingør.

En reduktion i rejsetiden på lokaltogs-

strækningerne kan forbedre den samle-

de kvalitet på lokalbanerne.

En reduktion i rejsetiderne på lokalbanerne

i Nordsjælland kan ske ved hjælp af hastig-

hedsopgraderinger, justering i standsnings-

mønstret samt indkøb af nyt tog med bedre

køreegenskaber.

Hastighedsopgraderinger kræver fornyelse af

den eksisterende skinneinfrastruktur samt i

visse tilfælde opdatering af signalstyringssy-

stemerne.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

+100 (5 %)

+140 (3 %)

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 2.000

Baseret på Lokaltogs ”Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden”, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

relevans

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 5.000

Reduktionen rejsetiderne på lokalbanerne vil

Sammenhæng

komme rejsende

fremkommelighed

fra flere kommuner til gavn.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Hastighedsopgraderingerne og signaloptimerin-

relevans

reducere rejsetiden.

e driftsfase

Attraktiv

gerne vil

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Flere

driftsfase

i lokalbanen vil potentielt

relevans

passagerer

Attraktiv

også øge antal gang- og cykelturene til og fra

kollektiv transport

Sammenhæng

stationerne.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

+150 (5 %)

+220 (6 %)

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 3.000

En reduktion af rejsetiden vil øge kvaliteten i

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

lokalbanedriften og understøtte en bedre sam-

menhæng til S-togsnettet.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

flere årlige passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: 4.000

Marginal effekt.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Der er ikke gennemført samfundsøkonomiske

beregninger.

Op til 6 min.

Anlæg: Ca. 180 mio. kr.

reduktion i rejsetiden

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

S-togsforbindelse mellem Farum og Hillerød

En S-togsforbindelse mellem Farum og

Hillerød vil etablere en ny direkte forbin-

delse mellem to af S-togsbanerne. Pro-

jektet vil kunne reducere rejsetiden for

passagerer mellem Hillerød-området og

Farum-området, og øge mulighederne

for at komme på tværs af hovedstads-

området.

Den nye S-togsforbindelse fra Farum til Hil-

lerød vil sikre sammenhæng mellem to ek-

sisterende S-togsbaner. Projektet vil kunne

reducere rejsetiden mellem de to byer, og

bl.a. sikre bedre forbindelser til det nye Su-

persygehus ved Favrholm. Projektet vil kræve

ny placering af den eksisterende Farum St.,

tættere på Farum Bytorv.

Derudover vil der være mulighed for anlæg af

nye stationer mellem Farum og Hillerød, bl.a.

ved Lynge og Vassingerød, hvor der ved Lyn-

ge St. forventes ca. 2.000 daglige påstigere.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Compass-beregninger og Banedanmarks idéoplæg, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Forbinder Farum

Sammenhæng og

og Hillerød med direkte forbin-

delse og øger attraktiviteten af S-togsnettet til

fremkommelighed

Hillerød St.

Tværgående

nen

relevans

e driftsfase

gavn for mange rejser i hele hovedstadsregio-

Den

nye S-togsforbindelse kan øge antallet af

relevans

driftsfase

Attraktiv

kombinationsrejser med cykel og gang.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Farum St.

Op til 35 %

Tværgående

S-togsforbindelsen giver en reduktion af rejseti-

relevans

mellem Farum og Hillerød.

Attraktiv

den

driftsfase

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Den nye tværgående S-togsforbindelse vil øge

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

sammenhængen i den kollektive trafik. Opkob-

lingen mellem S-tog og lokaltog forbedres også.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

reduktion i rejsetiden

mellem Farum og Hillerød

Folkesundhed

transport grundet

Samfundsøkonomi

konkurrencedygtig rejsetid

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte bilister til kollektiv

Ikke beregnet.

mellem de to byer. Denne effekt mindskes med

elektrificeringen af bilparken.

Attraktiv

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Ca. 6.000

daglige passagerer mellem Farum og Hillerød

(ny S-togslinje)

Anlæg: Ca. 2,6 mia. kr.

i anlægsfasen: 20-35.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Metro ml. København Syd og Hvidovre Hospital

Metro sikrer hurtig og højfrekvent

kollektiv trafik. En udbygning af det

eksisterende metrosystem med bl.a.

forlængelser fra København Syd vil øge

kvaliteten for mange brugere af den kol-

lektive trafik samt styrke det samlede

metronetværk.

Med udbygningen af Hvidovre Hospital til

supersygehus stiger antallet af daglige pa-

tienter, pårørende og medarbejdere fra 7.000

til 10.000, og øger behovet for attraktiv kol-

lektiv mobilitet til og fra hospitalet. Denne

indsats indeholder metro til Hvidovre Hospital

etableret som en forlængelse af eksisterende

Sydhavnsmetro fra København Syd. Projektet

vil kunne overflytte eksisterende bilister til

kollektiv trafik, og dermed aflaste det i forve-

jen belastede vejnet omkring Hvidovre Hospi-

tal, herunder Holbækmotorvejen og Avedøre

Havnevej.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Metroselskabets rapport ”Forlængelse fra Ny Ellebjerg - Screening af metro/letbane/BRT

Tværgående

forbindelser mellem Ny Ellebjerg og hhv. Hvidovre

driftsfase

Bispebjerg Hospital/Emdrup”, 2019.

relevans

CO e

Hospital og

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Forbedrer tilgængeligheden til Hvidovre Hospi-

Sammenhæng og

tal, der har et relativt stort opland.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden mellem København Syd og

Reducerer

relevans

Hospital.

e driftsfase

Attraktiv

Hvidovre

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Der

e driftsfase

for, at et nyt højklasset

relevans

er potentiale

Attraktiv

kollektiv

transport

få flere til at cykle eller gå

kollektiv

tilbud kan

Sammenhæng og

til stationen. Omvendt kan indsatsen betyde

Folkesundhed

fremkommelighed

overflytning af cykelture til metro.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

København Syd

Hvidovre Hospital

Kvaliteten af den kollektive transport i kor-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

ridoren forbedres og sammenhængen i den

kollektive trafik styrkes ved København Syd.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

Effekt af dette mindskes med elek-

i korridoren.

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Kan reducere antallet af bilture med op til 16 %

trificeringen af bilparken.

Det vurderes ud fra forventede påstigertal og

anlægsomkostninger, at projektet ikke er sam-

fundsøkonomisk rentabelt.

Op til 60 %

Ca. 18.000

reduktion i rejsetiden

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

daglige passagerer (ny metro)

Anlæg: Ca. 11 mia. kr.

i anlægsfasen: 120-200.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Metro ml. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum

Metro sikrer hurtig og højfrekvent

kollektiv trafik. En udbygning af det

eksisterende metrosystem med bl.a.

forlængelser fra København Syd vil øge

kvaliteten for mange brugere af den kol-

lektive trafik samt styrke det samlede

metronetværk.

Metro mellem Hvidovre Hospital og Rødovre

Centrum etableres som en forlængelse af en

metro fra København Syd til Hvidovre Hospi-

tal. Forlængelsen giver en endnu bedre kol-

lektiv trafikbetjening af Hvidovre Hospital med

en god opkobling til bl.a. S-toget ved Rødovre

Station.

Derudover vil de mange brugere af Rødovre

Centrum og arbejdspladserne omkring også

få en bedre kollektiv trafikbetjening.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på notat fra Rødovre kommune

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Øger den geografiske spredning af metrosyste-

Sammenhæng og

met, og forbinder

fremkommelighed

flere store knudepunkter og

Tværgående

relevans

e driftsfase

arbejdspladser (Hvidovre Hospital).

Der

e driftsfase

for, at et nyt højklasset

relevans

er potentiale

Attraktiv

kollektiv

transport

få flere til at cykle eller gå

kollektiv

tilbud kan

Sammenhæng og

til stationen. Omvendt kan indsatsen betyde

Folkesundhed

fremkommelighed

overflytning af cykelture til metro.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Rødovre Centrum

Tværgående

rejsetiden i en korridor med eksiste-

Reducerer

relevans

e driftsfase

Attraktiv

rende god kollektiv trafik. Overgang fra busdrift

kollektiv transport

til metrodrift.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Øger sammenhængen mellem metrosystemet

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

og S-togssystemet.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Hvidovre Hospital

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte en mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Det vurderes ud fra forventede påstigertal og

anlægsomkostninger, at projektet ikke er sam-

fundsøkonomisk rentabelt

Op til 70 %

Ca. 16.000

reduktion i rejsetiden

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Overlap med BRT-projektet på linje 200S. Ind-

satsen forudsætter at metro ml. København

Syd og Hvidovre Hospital er gennemført.

daglige passagerer (ny metro)

Anlæg: Ca. 8 mia. kr.

i anlægsfasen: 90-140.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Metro fra København Syd til Bispebjerg Hospital

Metro sikrer hurtig og højfrekvent

kollektiv trafik. En udbygning af det

eksisterende metrosystem med bl.a.

forlængelser fra København Syd vil øge

kvaliteten for mange brugere af den kol-

lektive trafik samt styrke det samlede

metronetværk.

Metro mellem København Syd og Bispebjerg

Hospital kan etableres som en forlængelse

af Sydhavnsmetroen. Forlængelsen vil skabe

forbindelse til centrale dele af Frederiksberg

og den eksisterende station ved Fasanvej, og

videre mod Nørrebro Station og Bispebjerg

Hospital.

Projektet vil udvide det samlede metronetværk

betragteligt, og skabe nye, hurtige forbindelser

på tværs af det centrale hovedstadsområde.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Metroselskabets rapport ”Forlængelse fra Ny Ellebjerg - Screening af metro/letbane/BRT

Tværgående

forbindelser mellem Ny Ellebjerg og hhv. Hvidovre

driftsfase

Bispebjerg Hospital/Emdrup”, 2019.

relevans

CO e

Hospital og

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Forbedrer kvaliteten af den kollektive trafik i

Sammenhæng og

intern København/Frederiksberg-korridor.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden i Fasanvejs-korridoren.

Reducerer

relevans

e driftsfase

busdrift til metrodrift.

Attraktiv

fra

Omstilling

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Der

e driftsfase

for, at et nyt højklasset

relevans

er potentiale

Attraktiv

kollektiv

transport

få flere til at cykle eller gå

kollektiv

tilbud kan

Sammenhæng og

til stationen. Omvendt kan indsatsen betyde

Folkesundhed

fremkommelighed

overflytning af cykelture til metro.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Bispebjerg Hospital

Netværkseffekten i metrosystemet vil blive

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

forbedret, og store boligområder og offentlige

arbejdspladser vil blive betjent med metro.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

København Syd

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte et mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Det vurderes ud fra forventede påstigertal og

anlægsomkostninger, at projektet ikke er sam-

fundsøkonomisk rentabelt.

Op til 40 %

Ca. 53.000

reduktion i rejsetiden

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

daglige passagerer (ny metro)

Anlæg: Ca. 25 mia. kr.

i anlægsfasen: 250-450.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Frederiksværk

Lokalbanerne i Nordsjælland forbinder

både større og mindre bysamfund med

bl.a. S-togsnettet i Hillerød. Et kvalitets-

løft ved investeringer i udvidelse af ka-

paciteten ved stationer og spor, kan øge

kvaliteten i lokalbanedriften og skabe

større regional sammenhæng.

7 ud af 16 stationer på Frederiksværkbanen

betjenes af hurtigtog (som kun stopper på

de større stationer), som ca. 81 % af passa-

gererne benytter. Der er dog kun én afgang

pr. time med hurtigtogene. En udvidelse af

sporkapaciteten til dobbeltspor på Frederiks-

værkbanen, vil kunne øge antallet af afgange

med hurtigtoget. Derudover vil dobbeltsporet

mindske sårbarheden overfor forsinkelser.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Frederiksværk St.

Hillerød St.

Baseret på Lokaltogs ”Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden”, 2024 og

Tværgående

relevans

e driftsfase

Compass-beregninger

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Forbedrer primært lokaltogsforbindelsen mellem

Sammenhæng og

de to store bysamfund Frederiksværk og Hille-

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden marginalt.

Reducerer

relevans

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

rød.

Forbedret drift på lokaltogene kan øge antallet

relevans

e driftsfase

Attraktiv

af cyklister der kombinerer lokaltogsrejsen med

kollektiv transport

Sammenhæng

en cykelrejse.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Et mere robust system med mulighed for flere

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

ekspresafgange, øger kvaliteten af lokaltogs-

driften.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Frekvensen øget

til 6 afgange/time

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Har kun marginal effekt på CO

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

I trafikmodelberegningerne er der regnet med

10-minutters drift i dagtimerne, som svarer til

frekvensen på S-togsnettet

Ca. 700 (+18 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 4.500

Anlæg: ca. 1,4 mia. kr.

i anlægsfasen: 8-13.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Helsinge

Lokalbanerne i Nordsjælland forbinder

både større og mindre bysamfund med

bl.a. S-togsnettet i Hillerød. Et kvalitets-

løft ved investeringer i udvidelse af ka-

paciteten ved stationer og spor, kan øge

kvaliteten i lokalbanedriften og skabe

større regional sammenhæng.

En udvidelse af sporkapaciteten på Gribskov-

banen mellem Hillerød og Helsinge til dobbelt-

spor, vil kunne øge antallet af afgange, mu-

liggøre hurtigtog med færre stop, og samlet

styrke den kollektive trafik fra bl.a. Helsinge til

Hillerød.

Dobbeltsporet vil derudover mindske sårbar-

heden over for forsinkelser i driften.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Lokaltogs ”Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden”,

Tværgående

relevans

e driftsfase

2024 og Compass-beregninger

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Helsinge St.

Forbedrer primært lokaltogsforbindelsen mellem

Sammenhæng og

de to bysamfund

fremkommelighed

Hillerød og Helsinge.

Hillerød St.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden marginalt.

Reducerer

relevans

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

Forbedret drift på lokaltogene kan øge antallet

relevans

e driftsfase

Attraktiv

af cyklister der kombinerer lokaltogsrejsen med

kollektiv transport

Sammenhæng

en cykelrejse.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Et mere robust system med mulighed for flere

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

ekspresafgange, øger kvaliteten af lokaltogs-

driften.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Frekvensen øget

til 3 afgange/time

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Har kun marginal effekt på CO

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

I trafikmodelberegningerne er der regnet med

20-minutters drift i dagtimerne.

Ca. 300 (+7 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 4.700

Anlæg: 0,7 mia. kr.

i anlægsfasen: 5-8.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Opgradering af lokalbanen Hillerød–Helsingør

Lokalbanerne i Nordsjælland forbinder

både større og mindre bysamfund med

S-togsnettet i Hillerød og regionaltogs-

nettet i Snekkersten og Helsingør. Et

kvalitetsløft ved investeringer i udvidel-

se af kapaciteten ved stationer og spor,

kan øge kvaliteten i lokalbanedriften og

skabe større regional sammenhæng.

Strækningen mellem Hillerød og Snekkersten

er i dag enkeltsporet med kun én krydsnings-

mulighed ved Fredensborg Station. Dette

begrænser mulighederne for øget frekvens,

hurtigtoge og skaber en generel sårbarhed

overfor driftsforstyrrelser.

Etablering af dobbeltspor på strækningen vil

kunne give en rejsetidsbesparelse på op til 2

min. grundet mulighed for mere fleksibel drift

samt øge antallet af afgange.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Helsingør St.

Baseret på Lokaltogs ”Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden”, 2024 og

Tværgående

relevans

e driftsfase

Compass-beregninger

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

relevans

Forbedrer primært lokaltogsforbindelsen mellem

Sammenhæng og

de bysamfundene

fremkommelighed

Hillerød, Fredensborg og

Hillerød St.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

rejsetiden, da dobbeltsporet reduce-

Reducerer

relevans

nødvendige opholdstid ved Fredensborg

e driftsfase

Attraktiv

rer den

kollektiv transport

St.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

Helsingør.

Forbedret drift på lokaltogene kan øge antallet

relevans

e driftsfase

Attraktiv

af cyklister der kombinerer lokaltogsrejsen med

kollektiv transport

Sammenhæng

en cykelrejse.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Et mere robust system med mulighed for flere

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

ekspresafgange, øger kvaliteten af lokaltogs-

driften. Forbedrer sammenhængen til Kystba-

Attraktiv

nen.

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Op til 7 %

reduktion i rejsetiden

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Har marginal effekt på CO

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

I trafikmodelberegningerne er der regnet med

10-minutters drift, som modsvarer frekvensen

på S-togsnettet.

Ca. 500 (+16 %)

flere passagerer pr. døgn.

Passagerpotentiale pr. døgn: Ca. 3.500

Anlæg: ca. 1,2 mia. kr.

i anlægsfasen: 7-11.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Behovsstyret kollektiv trafik uden for de større byer

Efterspørgslen efter kollektiv trafik

uden for de større byer har ændret sig i

løbet af de sidste 10-15 år. Kørsel i fast

rute med busser med stor kapacitet er

ofte ikke længere den rette løsning, og

der er behov for mere fleksible løsnin-

ger, som er tilpasset den forskelligarte-

de efterspørgsel i de tyndere befolket

områder.

Fleksible, behovsstyrede mobilitetsløsninger

skal sikre opretholdelse af kollektiv trafik i

yderområder, hvor der ikke er passagergrund-

lag til fast rutedrift, men hvor der er borgere,

som stadig er afhængige af busdrift i deres

hverdag.

Løsningerne kan have fokus på at forbinde

hjemmeadressen med det nærmeste stop-

pested eller station på det strategiske net,

forbinde fra adresse til adresse eller køre flek-

sibelt i et fast område uden køreplan.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Movias hjemmeside om Nærbus

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

De fleksible,

Sammenhæng

behovsstyrede løsninger kan im-

plementeres i mange kommuners yderområder.

fremkommelighed

Tværgående

regionen.

relevans

e driftsfase

Kendes ikke.

relevans

CO e driftsfase

Attraktiv

Tværgående

Mulighed for at skabe synergieffekt på tværs af

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

løsninger kan reducere rejsetiden

De fleksible

relevans

e driftsfase

Attraktiv

på udvalgte rejser og skabe bedre adgang til

kollektiv transport

kollektive transportsystem.

det højklassede

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Kan bidrage til at opretholde et kollektivt trafik-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

tilbud i yderområder. Kan styrke sammenhæn-

gen fra yderområder til det strategiske net.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

samlede kørselsomfang med bus.

reducere det

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Overgang til kørsel udelukkende efter behov kan

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Udbygning af supercykelstinettet

Supercykelstierne i Hovedstadsområ-

det sikrer et net af cykelpendlerruter

med gode forhold for cyklisterne på

både korte og lange ture. Det samlede

net rummer supercykelstier på i alt ca.

850 km fordelt på 60 ruter.

En samlet udbygning af supercykelstisyste-

met vil kunne forbinde store dele af hoved-

stadsområdet med cykelstier af høj kvalitet,

som kendetegnes ved god tilgængelighed,

god fremkommelighed, høj komfort, tryghed

samt sikkerhed for cyklisterne. En fuld ud-

bygning af supercykelstinettet vil forbinde

hovedstadsregionen fra Helsingør, Hunde-

sted, Frederikssund, Roskilde og Køge til det

centrale København samt på tværs af hoved-

stadsregionens byfingre. Erfaringen fra de 16

allerede etablerede ruter er, at cykeltrafikken i

gennemsnit er steget med 87 %.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

10-100 % stigning i

cykeltrafik

potentiale afhængig af rute

Baseret på Supercykelstisekretariatets publikationer

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

relevans

En samlet udbygning af supercykelstinettet vil

Sammenhæng og

komme samtlige

fremkommelighed

kommuner i Region Hovedsta-

Tværgående

tur.

relevans

e driftsfase

den til gavn i form af forbedret cykelinfrastruk-

Vil forøge antallet af cykelture samt reducere

relevans

e driftsfase

Attraktiv

støj- og partikelforurening fra biltrafikken.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

på supercykelstierne reduceres ikke

Rejsetiden

relevans

e driftsfase

Attraktiv

væsentligt.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tilgængeligheden til og sammenhængen med

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

den kollektive trafik vil blive forbedret.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

lektive trafikrejser.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan overflytte bilister til cykelrejser og/eller kol-

elektrificeringen af bilparken.

Projektet har en intern forrentning på 23 %, når

alle ruter er etableret.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

12 km

gennemsnitsturlængde

Anlæg: ca. 2,5 mia. kr.

i anlægsfasen: 70-100.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Parkér og rejs: Køge Nord St.

Udbygning og opgradering af parkér og

rejs-anlæg ved regionale trafikknude-

punkter uden for København. Indsatsen

vil gøre det mere attraktivt at kombinere

bilture med kollektive transportture og

reducere bilkørsel på trængselsramte

strækninger mellem København og om-

egns-kommuner.

Parkér og rejs-anlægget ved Køge Nord St.

udbygges og opgraderes med ca. 2.000 flere

parkeringspladser, da anlægget er tæt på at

være fyldt. Anlægget fungerer som knude-

punkt for transportskift mellem bil og tog for

pendlere der rejser mod København fra syd-

sjællandske kommuner.

Udbygning og opgradering af parkér og

rejs-anlægget vil gøre det mere attraktivt

at foretage transportskift på Køge Nord St.

og resultere i flere kombinationsrejser. Med

omskift til tog på Køge Nord St. er rejsetiden

væsentlig kortere ind mod København i mor-

genmyldretiden.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

2000

Bl.a. baseret på Compass og analysen ”Parkér og rejs i omegnen af København Fase 0 -

Tværgående

Vidensopsamling og roadmap”, 2022

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

flere parkeringspladser

Tværgående

relevans

Det styrkede parkér og rejs-anlæg ved Køge

Sammenhæng og

Nord St. vil forbedre muligheden for kombinati-

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

onsrejser for pendlerne syd og vest for Køge.

Marginal effekt - men potentiale for flere lastmi-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

le gangture.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Tidligere undersøgelser viser, at størstedelen af

relevans

e driftsfase

Attraktiv

bilisternes forsinkelse i bil sker på motorvejen

kollektiv

inde i København, hvilket giver et poten-

og ikke

transport

Sammenhæng og

tiale for reduceret

Folkesundhed

fremkommelighed

rejsetid i tog i myldretiden.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Flere parkér og rejs-pladser kan bidrage til at

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

skabe sammenhængende rejsekæder for flere

og gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Køge Nord St.

Kan potentielt overflytte en mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Fladeparkering til parkér og rejs kan også

være oplagte arealer til stationsnær byudvik-

ling.

Anlæg: ca. 50 mio. kr.

(fladeparkering)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Parkér og rejs: Favrholm St.

Udbygning og opgradering af parkér og

rejs-anlæg ved regionale trafikknude-

punkter uden for København. Indsatsen

vil gøre det mere attraktivt at kombinere

bilture med kollektive transportture og

reducere bilkørsel på trængselsramte

strækninger mellem København og om-

egns-kommuner.

Parkér og rejs-anlægget ved Favrholm St.

udbygges og opgraderes med ca. 500 fle-

re parkeringspladser. Udbygningen vil gøre

det lettere og hurtigere at bruge parkér og

rejs-anlægget som knudepunkt for transport-

skift for pendlere, der rejser med S-tog til

København fra nordsjællandske kommuner, og

det vil øge attraktiviteten ved kombinations-

rejser. I myldretiden er det hurtigere at tage

tog til København end at køre i bil, grundet

den trængsel på strækningen.

Tidligere undersøgelser viser, at der er størst

potentiale for parkér og rejs-anlæg, hvis de

ligger mere end 30 km fra Københavns cen-

Tværgående

relevans

trum, hvilket dette anlæg lever op til.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

500

Bl.a. baseret på Compass og analysen ”Parkér og rejs i omegnen af København Fase 0 -

Tværgående

Vidensopsamling og roadmap”, 2022

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

flere parkeringspladser

Tværgående

relevans

Det styrkede

Sammenhæng

parkér og rejs-anlæg ved Favrholm

St. vil forbedre muligheden for kombinationsrej-

fremkommelighed

Favrholm St.

Tværgående

relevans

e driftsfase

ser for pendlerne fra Nordsjælland.

Marginal effekt - potentiale for flere lastmile

relevans

e driftsfase

Attraktiv

gangture.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Ifølge trafikberegningerne vil 2-300

bilister pr.

relevans

e driftsfase

Attraktiv

døgn benytte anlægget, hvilket kan indikere en

kollektiv transport

rejsetidsbesparelse sammenlignet med en ren

Sammenhæng og

biltur.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Flere parkér og rejs-pladser kan bidrage til at

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

skabe sammenhængende rejsekæder for flere

og gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte en mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Fladeparkering til parkér og rejs kan også

være oplagte arealer til stationsnær byudvik-

ling.

Anlæg: ca. 15 mio. kr.

(fladeparkering)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Parkér og rejs: Trekroner St.

Udbygning og opgradering af parkér og

rejs-anlæg ved regionale trafikknude-

punkter uden for København. Indsatsen

vil gøre det mere attraktivt at kombinere

bilture med kollektive transportture og

reducere bilkørsel på trængselsramte

strækninger mellem København og om-

egns-kommuner.

Parkér og rejs-anlægget ved Trekroner St.

udbygges med ca. 800 flere parkeringsplad-

ser, og parkeringspladserne prioriteres til

pendlere. Udbygningen vil gøre det lettere og

hurtigere at bruge parkér og rejs-anlægget

som knudepunkt for transportskift for pendle-

re, der skifter til Regionaltog mod København

fra vestsjællandske kommuner, og det vil øge

oplandet i Roskildes omegn.

Tidligere undersøgelser viser, at der er størst

potentiale for parkér og rejs-anlæg, hvis de

ligger mere end 30 km fra Københavns cen-

trum, hvilket dette anlæg lever op til.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

800

Bl.a. baseret på Compass og analysen ”Parkér og rejs i omegnen af København Fase 0 -

Tværgående

Vidensopsamling og roadmap”, 2022

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

flere parkeringspladser

Tværgående

relevans

Det styrkede parkér og rejs-anlæg ved Trekro-

Sammenhæng og

ner St. vil forbedre

fremkommelighed

muligheden for kombinati-

Tværgående

relevans

e driftsfase

onsrejser for pendlerne fra Vestsjælland.

Marginal effekt - potentiale for flere lastmile

relevans

e driftsfase

Attraktiv

gangture.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

kan det være hurtige at kombinere

I myldretiden

relevans

end

e driftsfase

ren biltur. Fuld belægning svarer

Attraktiv

bil og tog

kollektiv transport

pr. døgn vil benytte anlægget

til at 800 bilister

Sammenhæng og

og dermed potentielt kan få en rejsetidsgevinst.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Trekroner St.

Flere parkér og rejs-pladser kan bidrage til at

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

skabe sammenhængende rejsekæder for flere

og gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte en mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Fladeparkering til parkér og rejs kan også

være oplagte arealer til stationsnær byudvik-

ling.

Anlæg: ca. 20 mio. kr.

(fladeparkering)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Parkér og rejs: Hvidovre Hospital

Udbygning og opgradering af parkér og

rejs-anlæg ved regionale trafikknude-

punkter uden for København. Indsatsen

vil gøre det mere attraktivt at kombinere

bilture med kollektive transportture og

reducere bilkørsel på trængselsramte

strækninger mellem København og om-

egns-kommuner.

Etablering af metro til Hvidovre Hospital vil

gøre det til et muligt knudepunkt for trans-

portskift for rejsende, der skal ind til Køben-

havn. Etablering af parkér og rejs-anlæg med

plads til ca. 2.000 biler vil skabe bedre sam-

menhæng med den kollektive transport og

gøre det lettere at komme ind til, og rundt i

København, fra forstadskommunerne.

Et parkér og rejs-anlæg ved Hvidovre Hospital

vil bidrage til overflytning af bilister til kollektiv

trafik.

Tidligere undersøgelser viser, at der er størst

potentiale for parkér og rejs-anlæg, hvis de

ligger mere end 30 km fra Københavns cen-

Tværgående

relevans

trum, hvilket dette anlæg ikke lever op til.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

2.000

Bl.a. baseret på Compass og analysen ”Parkér og rejs i omegnen af København Fase 0 -

Tværgående

Vidensopsamling og roadmap”, 2022

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

flere parkeringspladser

Tværgående

relevans

Det styrkede parkér og rejs-anlæg ved Hvidovre

Sammenhæng og

Hospital vil forbedre muligheden for kombina-

fremkommelighed

Tværgående

København.

relevans

e driftsfase

tionsrejser for pendlerne med arbejdsplads i

Marginal effekt - potentiale for flere lastmile

relevans

e driftsfase

Attraktiv

gangture.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Ifølge trafikberegningerne vil 1.400-1.700

bilister

relevans

e driftsfase

Attraktiv

benytte anlægget, hvilket skyldes en

pr. døgn

kollektiv transport

rejsetidsbesparelse ved at kombinere bil- og tog

Sammenhæng og

i myldretiden.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Hvidovre Hospital

Flere parkér og rejs-pladser kan bidrage til at

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

skabe sammenhængende rejsekæder for flere

og gøre den kollektive transport mere attraktiv.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

til kollektiv trafik.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Kan potentielt overflytte en mindre antal bilister

elektrificeringen af bilparken.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Anlæg: ca. 530 mio. kr.

(konstruktion)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Cykelparkering ved superknudepunkter

Investeringer i udvidelse af højklasset

cykelparkering ved centrale regionale

superknudepunkter med større cy-

kelparkeringsanlæg og forbedring af

adgangen hertil, kan styrke kombina-

tionsrejser mellem cykel og kollektiv

trafik. Indsatsen kan øge brugen af den

kollektive trafik.

Indsatsen fokuserer på at øge antallet af sikre,

trygge og tilgængelige cykelparkeringsplad-

ser ved superknudepunkter for den kollektive

trafik, og derved styrke kombinationsrejser.

Indsatsen indebærer etablering af flere høj-

klassede cykelparkeringspladser, hvor cykli-

ster trygt tør efterlade deres cykel. Der skal

også sikres god tilgængelighed til cykelparke-

ringspladserne, evt. med cykelsti helt frem til

cykelstativerne, eller cykelramper der tillader

cykel-ind og cykel-ud af parkeringsanlægget,

så det effektive transportskift understøttes.

Superknudepunkterne er baseret på DSB’s

opgørelser over stationer med størst passa-

Tværgående

relevans

gerpotentiale, fx Nørreport, Østerport.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

20-45.000

Overflytningspotentiale fra bil til kombinations-rejser med cykel og tog” Gehl &

Tværgående

MOE | Tetraplan, for Københavns Kommune, 2017

driftsfase

relevans

CO e

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

flere daglige cykelture til

station

Tværgående

relevans

Superknudepunkterne er placeret i Københavns

Sammenhæng og

Kommune, men da

fremkommelighed

stationerne benyttes af man-

Tværgående

indsatsen tværgående relevans.

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Gode cykelparkeringsforhold giver nemme skift

relevans

e driftsfase

Attraktiv

til kollektiv transport og kan potentielt skabe

kollektiv transport

hvis cykel benyttes i stedet for

kortere rejsetid,

Sammenhæng og

gang til stationen.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

ge rejsende fra hele hovedstadsområdet, har

Projektet vil understøtte cykling som transport-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

middel for mange rejsende, og dermed under-

kollektiv transport

Sammenhæng og

støtte folkesundheden.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Skiftet mellem cykling og kollektiv transport vil

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

blive forbedret og dermed bidrage til en bedre

rejseoplevelse.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

tielt kunne overflytte bilister til cykel-kollektiv

Samfundsøkonomi

De forbedrede cykelparkeringsforhold vil poten-

Ikke beregnet.

22.500

kombination. Denne effekt mindskes med

elektrificeringen af bilparken.

Attraktiv

kollektiv transport

nye cykelpar-

keringspladser

på 7 stationer

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Anlæg: ca. 130 mio. kr.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Udbygning af rute 16 ml. Frederiksværk og Hillerød

Et overordnet vejnet der kan håndtere

trafikmængderne, er centralt for pend-

lingen i hovedstadsområdet. Hovedvej-

nettet som forbinder til motorvejsnet-

tet, er stadig mere udfordret i forhold

til fremkommelighed, gør det løbende

mere vanskeligt at pendle fra yderområ-

der til det centrale hovedstadsområde.

Op til 55 % af alle erhvervsaktive i Halsnæs

Kommune pendler til arbejdspladser uden

for kommunen, hvor af mange benytter Rute

16 fra byerne i Halsnæs Kommune, fx Fre-

deriksværk, til at komme til det overordnede

motorvejsnet i Hillerød. En opgradering i form

af udbygning af kapaciteten på Rute 16 vil

forbedre fremkommeligheden for borgerne i

Halsnæs til mange arbejdspladser i det øvrige

hovedstadsområde. Trafiksikkerheden forven-

tes at blive forbedret grundet opgradering til

motortrafikvej og ombygning af kryds.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

FREDERIKSVÆRK

Baseret på notat udarbejdet for Hillerød Kommune og Halsnæs Kommune, RAW Mobility, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Højere kapacitet

Sammenhæng og

på rute 16 mellem Frederiks-

værk og Hillerød

fremkommelighed

vil primært komme pendlere i

Tværgående

relevans

e driftsfase

HILLERØD

Projektet vil øge støjniveauet langs rute 16.

relevans

CO e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Halsnæs til gode.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

kapacitet vil reducere rejsetiden be-

Den højere

relevans

for bilpendlerne mellem Frederiksværk

e driftsfase

Attraktiv

tydeligt

kollektiv transport

og Hillerød.

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Ingen forbedring af kvaliteten i den kollektive

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

trafik.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

grundet en forventet trafikstigning.

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Indsatsen vil øge den samlede udledning af CO

Projektet har en intern rente på op til 20 %

Op til 20 %

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

reduktion i rejsetiden for

biltrafikken på strækningen

Anlæg: Ca. 670 mio. kr.

i anlægsfasen: 15-25.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Tværgående trafikledelse/ITS-samarbejde

Trafikafvikling går på tværs af admi-

nistrative grænser. Manglende koor-

dinering på tværs af de kommunale

signalsystemer kan reducere frem-

kommeligheden på centrale korridorer i

hovedstadsområdet.

Tidligere analyser har tydeliggjort et poten-

tiale i at styrke det tværgående kommunale

samarbejde om trafikafvikling, med henblik på

at opnå en samlet bedre fremkommelighed på

vejene i hovedstadsregionen. Et tværgående

trafikledelses/ITS-samarbejde med bl.a. fokus

på intelligent signalstyring, datadeling, infor-

mationsdeling samt mere sammenhængende

trafikinformationskanaler vurderes at kunne

fremme den overordnede mobilitet og frem-

kommelighed i hovedstadsregionen.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Region Hovedstadens rapport ”Bedre trafikinformation og fælles trafikledelse

Tværgående

i hovedstadsregionen”, 2018

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

En tværgående

Sammenhæng og

trafikledelse og ITS-samarbejde

vil kunne forbedre

fremkommelighed

trafikafviklingen i alle hoved-

Tværgående

relevans

e driftsfase

stadsregionens kommuner.

Færre accelerationer vil kunne reducere den

relevans

e driftsfase

Attraktiv

lokale støjforurening.

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

trafikledelse vil kunne reducere

Tværgående

relevans

e driftsfase

Attraktiv

rejsetiden i centrale korridorer for mange bili-

kollektiv transport

den kollektive bustrafik.

ster, cyklister og

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Fremkommeligheden for busser på centrale

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

strækninger vil kunne blive forbedret med en

tværgående trafikledelse.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

brændstof grundet

Samfundsøkonomi

færre accelerationer. Denne

En bedre trafikafvikling reducerer forbruget af

Ikke beregnet.

effekt mindskes med elektrificeringen af bilpar-

ken

Attraktiv

kollektiv transport

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Etablering af Ring 5 Syd

Etablering af Ring 5 Syd vil øge frem-

kommeligheden på motorvejsnettet

omkring København, ved at aflaste

trafikken med start- og slutdestination i

byfingrene og i omegnskommunerne.

Etablering af Ring 5 Syd vil betjene flere i

Hovedstadsområdet som før havde en længe-

re vej til en højklasset vejforbindelse og gøre

det lettere for bilister der rejser på tværs af

byfingrene mellem Køge og Frederikssunds-

vej. Projektet vil forbedre fremkommeligheden

på de højklassede vejforbindelser i Hoved-

stadsområdet, ved at overflytte bilpendlere,

der rejser fra én byfinger til en anden, til en

ny ydre og, for mange pendlere, mere direkte

ringforbindelse på tværs af byfingrene, og

dermed aflaste trængslen på Ring 3 og Ring 4

samt Køge Bugt Motorvejen.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Vejdirektoratets rapport ”Ring 5 mellem Køge og Frederikssundsvej”, 2022

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Den nye højklassede vejforbindelse øger tilgæn-

Sammenhæng og

geligheden på tværs for en række kommuner i

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

den sydlige- og vestlige del.

Støjbelastningen vil blive forværret langs områ-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

derne ved den nye vejforbindelse. Til gengæld

kollektiv transport

Sammenhæng og

reduceres støjen ved Ring 3, Ring 4 og Kø-

Folkesundhed

fremkommelighed

ge-Bugt Motorvejen.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

vil øge rejsehastigheden samt skabe

Ring 5 Syd

relevans

mere direkte forbindelser samt aflaste den

Attraktiv

nye

driftsfase

kollektiv transport

Bugt Motorvej.

eksisterende Køge

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Kendes ikke.

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

-belastningen.

Samfundsøkonomi

Denne effekt mindskes med

Attraktiv

kollektiv transport

Ring 5 Syd forventes at øge biltrafikken og

elektrificeringen af bilparken

Projektets intern rente er beregnet til 4,7 %

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Anlæg: ca. 8 mia. kr.

i anlægsfasen: 200-320.000 t.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Hastighedsnedsættelser i byer til 30 km/t

En generel nedsættelse af den tilladte

hastighed på vejene i byer til 30 km/t

vil bidrage til reduktion af de negative

effekter ved biltrafikken, samt under-

støtte omstillingen til grønne mobili-

tetsformer.

På store dele af vejnettet i byerne i hoved-

stadsregionen er den eksisterende tilladte

hastighed 50 km/t. Med henblik på at øge

trygheden for cyklister og fodgængere, for at

reducere antallet af trafikulykker samt for at

anspore flere til at benytte grønne mobilitets-

former, vil en generel hastighedsnedsættelse

til 30 km/t bidrage til opfyldelsen af disse

målsætninger.

Etablering af 30 km/t-zoner vil kræve tiltag

af forskellig karakter, herunder skiltning og

fartdæmpende tiltag.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på TØI’s rapport ”Innføring av 30 km/t som generell fartsgrense i europeiske byer”, 2024

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

En generel hastighedsnedsættelse i alle byer i

Sammenhæng og

hovedstadsregionen, vil have betydning for alle

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

regionens kommuner.

Lavere hastigheder kan reducere antallet af

relevans

e driftsfase

Attraktiv

ulykker samt reducere støjbelastningen. Der-

kollektiv transport

Sammenhæng og

udover vil det blive mere attraktivt af gå eller

Folkesundhed

fremkommelighed

cykle.

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

for biler og evt. busdrift vil blive for-

Rejsetiden

relevans

e driftsfase

den samlede lavere hastighed.

Attraktiv

øget, grundet

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Lavere tilladt hastighed øger rejsetiden for

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

busdriften.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

pga. overflytning

Samfundsøkonomi

til cykel, gang og kollektiv

kollektiv transport

Forventes at reducere CO

-udledningen særligt

transport. Denne effekt mindskes med elektrifi-

ceringen

Attraktiv

af bilparken

Det vurderes ud fra de trafikale effekter i

Compass-beregningerne, at projektet ikke er

samfundsøkonomisk rentabelt.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Hastighedsgrænse på 30 km/t kræver politi-

ets godkendelse jf. gældende lovgivning.

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Indførelse af 50 km/t på alle bygader

I mange byer i hovedstadsområdet er

der vejstrækninger, hvor den tilladte

hastighed er over 50 km/t. Det er ofte

fordelingsveje og veje, som ved anlæg-

gelse blev udformet til højere hastig-

heder. Hastigheder over 50 km/t i byer

øger udfordringerne med støjforurening

samt trafiksikkerheden.

På en række indfaldsveje eller overordnede

veje i byerne i hovedstadsområdet, er der

tilladte hastigheder på over 50 km/t., hvilket

giver en større støjforureningen af nærliggen-

de boliger og arbejdspladser, øger antallet af

ulykker samt reducere trygheden for cyklister

og fodgængere.

En generel hastighedsnedsættelse på veje i

byerne med tilladt hastighed over 50 km/t til

en maksimal tilladt hastighed på 50 km/t, vil

reducere de negative effekter, og samtidig

anspore flere til at benytte kollektiv trafik,

cykler og gang.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Gate 21’s rapport ”Hastighedsnedsættelser og trafikstøj”, 2023

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

En generel hastighedsnedsættelse på alle

Sammenhæng og

bygader, vil have

fremkommelighed

betydning for alle regionens

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

for biler og evt. busdrift vil blive for-

Rejsetiden

relevans

e driftsfase

den samlede lavere hastighed.

Attraktiv

øget, grundet

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

kommuner.

Lavere hastigheder vil reducere antallet af ulyk-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

ker samt

transport

støjbelastningen. Derudover

kollektiv

reducere

Sammenhæng og

vil det blive mere attraktivt af benytte cyklen.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Ingen mærkbare konsekvenser for den kollek-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

tive trafiks kvalitet. Antallet af passagerer kan

forøges pga overflytning.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

lavere hastighed

Samfundsøkonomi

og pga. overflytning til cykel,

kollektiv transport

Forventes at reducere CO

-udledningen pga.

gang og kollektiv transport. Denne effekt mind-

skes med

Attraktiv

elektrificeringen af bilparken.

Det vurderes ud fra de trafikale effekter i

Compass-beregningerne, at projektet ikke er

samfundsøkonomisk rentabelt.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Hastighedsnedsættelse på bynære motorveje

Støj fra motorveje udgør et stort pro-

blem, især på bynære motorvejs-

strækninger. Motor- og dækstøjen ved

hastigheder på op til 110 km/t giver

sundhedsmæssige påvirkninger på bor-

gere, der bor i nærheden af motorvejs-

strækningen.

Ca. 65.000 boliger i hovedstadsområdet er

plaget af støj fra motorvej på over 58 dB (=

støjbelastet bolig), hvoraf ca. 6.000 boliger

oplever støj på over 68 dB (= stærkt støjbela-

stet). En reduktion af hastigheden på motor-

vejsstrækninger på bynære strækninger til 80

km/t, vil kunne reducere støjen med ca. 5 dB,

og nedbringe antallet af støjbelastede boliger

med ca. 9 %.

Hastighedsnedsættelsen vil medføre et stort

samfundsøkonomisk tab for bilister, som ikke

kan opvejes af sundhedsgevinsterne ved la-

vere støj. Og overflytning af trafik til kommu-

neveje kan lokalt give mere støj.

Tværgående

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Gate 21’s rapport ”Hastighedsnedsættelser og trafikstøj”, 2023

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

De bynære motorvejsstrækninger ses primært i

Sammenhæng og

centralkommunerne og Ringbyen.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

reducere rejsehastigheden på

Indsatsen vil

relevans

e driftsfase

Attraktiv

både motorvejene og de kommunale veje.

kollektiv transport

overflytning af trafik til disse

Sidstnævnte pga.

Sammenhæng og

veje.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Antallet af støjbelastede boliger langs de bynæ-

relevans

e driftsfase

Attraktiv

re motorvejsstrækninger reduceres med ca. 9 %

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Overflytning af trafik fra motorveje til kommune-

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

veje kan påvirke bussernes fremkommelighed.

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

torveje vil reducere

Samfundsøkonomi

-udledningen med ca.

Hastighedsnedsættelsen på de bynære mo-

88.000 tons/år med den nuværende bilpark,

men effekten mindskes med elektrificeringen.

Attraktiv

kollektiv transport

Det vurderes ud fra de trafikale effekter i

Compass-beregningerne, at projektet ikke er

samfundsøkonomisk rentabelt.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Overdækning af bynære motorvejsstrækninger

Støj fra motorveje udgør et væsentligt

problem i Region Hovedstaden - særligt

på de bynære motorvejsstrækninger. Ud

over at reducere støjgenerne kan over-

dækning af bynære motorveje frigive

nye arealer til fx grønne områder. Det

kan sikre en bedre sammenhængskraft,

byudvikling og folkesundhed i disse

områder.

Overdækning af bynære motorveje som

Hillerødmotorvejen, Helsingørmotorvejen og

Amagermotorvejen kan bidrage til at reduce-

re trafikstøjen i de tilstødende områder, hvor

mange mennesker bor og arbejder. Reduktion

af støj medfører også bedre vilkår for forbed-

ring af folkesundheden.

Foruden støjreduktioner vil motorvejsover-

dækningerne bidrage til bedre sammen-

hængskraft på tværs, da motorvejene i dag

udgør barrierer i byen. Det vil også skabe

synergi til de store naturværdier som ligger

tæt ved vejene samt skabe flere arealer, der

ikke er støjbelastede og kan benyttes til by-

Tværgående

relevans

udvikling.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på Realdanias rapport ”Fremtidens forstad uden støj fra motorveje” og

Tværgående

MKV af ”Udbygning af Amagermotorvejen”,

CO e driftsfase

2022

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Projekterne forbedrer det lokale miljø i et be-

Sammenhæng og

grænset antal kommuner i hovedstadsregionen.

fremkommelighed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Overdækningen har ingen indflydelse på rejseti-

relevans

på motorvejsstrækningerne.

Attraktiv

der

driftsfase

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Støjbelastningen for de omkringliggende boliger

relevans

e driftsfase

Attraktiv

vil blive reduceret betydeligt ved overdækning

kollektiv transport

Sammenhæng

motorvejsstrækninger.

af de bynære

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Ingen effekt for den kollektive trafik.

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

trafikken.

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Projektet vil ikke reducere CO

-belastningen fra

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Indførelse af kørselsafgifter

En afgift på brug af bilen som trans-

portmiddel kan bidrage til en reduktion i

antallet af kørte kilometer. En kilometer-

baseret afgift giver mulighed for, at be-

talingen svarer til de omkostninger, man

påfører andre i form af bl.a. trængsel,

luftforurening, CO

-udledning og støj.

Vejafgifter kan implementeres som et lands-

dækkende system med kilometerbaseret

afgift. Afgifterne kan variere afhængigt af

geografi og tid på døgnet og ugen. I denne

indsats er det forudsat, at kørselsafgifter er

en ekstra afgift oveni de eksisterende bilafgif-

ter. Da bilkørsel samlet set beskattes hårdere,

falder bilejerskabet med ca. 3 % under disse

forudsætninger. Kørselsafgifter vil reducere

bilkørsel samlet set og mest i områder og på

tidspunkter, der er trængselsplagede. I Cen-

tralkommunerne og Ringbyen falder biltrafik-

ken med 18-20 %. I byfingrene og det øvrige

hovedstadsområde er faldet på 6-7 %. Der

findes også alternative modeller for kørselsaf-

Tværgående

relevans

gifter, som kan føre til stigende bilejerskab.

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

11 %

Compass-beregninger og ”Screening af et landsdækkende kilometerbaseret roadpricingsystem.

Tværgående

Omkostninger, takststruktur og provenu”, Københavns Kommune, 2020

relevans

CO e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

reduktion i bilture

Tværgående

relevans

Kørselsafgifter

Sammenhæng og

vil have effekt for hele hoved-

stadsområdet og

fremkommelighed

påvirke prisen for bilrejser i

Tværgående

relevans

e driftsfase

hele geografien.

Antallet af ture foretaget med cykel og gang

relevans

e driftsfase

Attraktiv

forventes at stige, samtidig med at både den

kollektiv transport

Sammenhæng

partikelforurening vil mindskes.

lokale støj- og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

Analysen viser en forventet reduktion i biltrafik-

relevans

driftsfase

Attraktiv

ken Hovedstadsområdet, hvilket vil reducere

kollektiv transport

store veje i trængselsramte

rejsetiden på de

Sammenhæng og

områder.

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Antallet af passagerer forventes at stige, hvilket

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

vil forbedre driftsøkonomien, men dette kan

medføre kapacitetsudfordringer for den kollekti-

Attraktiv

ve transport på nogle strækninger.

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

-udledning fra biltrafikken. Denne

samlede CO

Samfundsøkonomi

kollektiv transport

Reduktionen i biltrafikken vil nedbringe den

effekt mindskes med elektrificeringen af bilpar-

ken.

Attraktiv

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kørselsafgifterne giver en indtægt på ca. 13

mia. kr. pr. år for hovedstadsområdet i scena-

rieberegningerne. Indsatsen kræver lovæn-

dring.

2,8 mia. kr. til opstart og drift

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Takstreform i den kollektive trafik

Prissætningen for brug af den kollektive

trafik har betydning for, hvem de kollek-

tive trafiktilbud bliver attraktive for, og

hvor mange der vælger kollektiv trafik.

I en takstreform er det derfor centralt

at overveje, hvad det overordnede mål

med reformen er.

Hvis målet er at understøtte pendlere eller

reducere vejtrængslen, kan prisen på periode-

kort reduceres. Ønskes det at øge det samle-

de passagertal, kan man reducere priserne på

produkterne målrettet de prisfølsomme kun-

der. Dette kan ske gennem reduktion af pri-

serne på rejsekort eller ved at sænke priserne

på de lange rejser.

Hvis takstreformen ønskes at være indtægts-

neutral for trafikselskabernes ejerkreds, vil

der også være produkter, hvor prisen skal

stige. Dette kan i nogle tilfælde medføre et

passagertab. Denne indsats indeholder ikke

et specifikt oplæg til takstreform og er derfor

baseret

Tværgående

på en overordnet vurdering.

relevans

Sammenhæng og

fremkommelighed

Effektvurdering

Tværgående

relevans

Baseret på generelle vurderinger

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Takstreformen får

Sammenhæng og

betydning for priserne på

kollektive rejser

fremkommelighed

i hele hovedstadsregionen.

Tværgående

relevans

e driftsfase

Sammenhæng og

fremkommelighed

Folkesundhed

Tværgående

relevans

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Effekten afhænger af den valgte takstreform.

relevans

CO e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Sammenhæng og

Folkesundhed

fremkommelighed

Samfundsøkonomi

e driftsfase

Attraktiv

kollektiv transport

Tværgående

Effekten afhænger af den valgte takstreform.

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Samfundsøkonomi

Folkesundhed

Samfundsøkonomi

Attraktiv

kollektiv transport

Effekten afhænger af den valgte takstreform.

Ikke beregnet.

Anlæg – økonomi og CO2e

Samfundsøkonomi

OBS!

Kendes ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse

Alle indsatser

I tabellen fremgår de beskrevne

indsatsers individuelle effekt på de

forskellige pejlemærker. De sam-

fundsøkonomiske konsekvenser

fremgår ikke, da de fleste indsatser

er i et for tidligt stadie til, at dette er

undersøgt. Tabellen kan ikke bru-

ges til at sammenligne indsatsernes

vurdering på tværs.

Vurderingerne er af pejlemærkerne

er baseret på tidligere undersøgel-

ser, hvor kilden er angivet under

hver beskrivelse. Enkelte steder

er disse kilder suppleret med ud-

træk fra mobilitetsanalysens Com-

pass-beregninger fra 2024. Der er

tale om grove skøn og vurderingen

kan derfor kun bruges til at give en

pejling af, om indsatsen har poten-

tiale for at bidrage meget eller lidt til

de politisk besluttede pejlemærker.

For flere af indsatserne er der nye

undersøgelser på vej i 2025, og Eks-

pertudvalget for kollektiv mobilitet i

hele landet kommer også med deres

anbefaler bl.a. til takststrukturer.

I vurderingen af effekterne er det

også vigtigt at gøre opmærksom

på, at der ikke indgår synergieffekt

af at sammensætte flere indsatser.

Ligeledes kan nogle indsatser mod-

arbejde hinanden – dette er noteret

under OBS! i beskrivelserne.

Indsats/Pejlemærker

1 - S-togsdrift på Kystbanen

2 - BRT på Frederikssundsvej

3 - BRT på linje 150S

4 - BRT på linje 200S

5 - BRT i Ring 4

6 - BRT i Købstæderne

7 - S-togseksprestunnel KBH H

8 - Flere togafgange ml. Roskilde og lufthavnen

9 - Flere regionaltogsafgange i aftentimerne

10 - Kortere rejsetid på lokalbanerne

11 - S-tog mellem Farum og Hillerød

12 - Metro ml. København Syd og Hvidovre Hospital

13 - Metro ml. Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum

14 - Metro fra København Syd til Bispebjerg Hospital

15 - Opgradering af lokalbanen Hillerød-Frederiksværk

16 - Opgradering af lokalbanen Hillerød-Helsinge

17 - Opgradering af lokalbanen Hillerød-Helsingør

18 - Behovsstyret kollektiv trafik uden for de større byer

19 - Udbygning af supercykelstinettet

20 - Parkér og rejs: Køge Nord St.

21 - Parkér og rejs: Favrholm St.

22 - Parkér og rejs: Trekroner St.

23 - Parkér og rejs: Hvidovre Hospital

24 - Cykelparkering ved superknudepunkter

25 - Udbygning af rute 16 ml. Frederiksværk og Hillerød

26 - Tværgående trafikledelse/ITS-samarbejde

27 - Etablering af Ring 5 Syd

28 - Hastighedsnedsættelser i byer til 30 km/t

29 - Indførelse af 50 km/t på alle bygader

30 - Hastighedsnedsættelse på bynære motorveje

31 - Overdækning af bynære motorvejsstrækninger

32 - Indførelse af kørselsafgifter

33 - Takstreform i den kollektive trafik

Tværgående

relevans

***

Sammenhæng og

fremkommelighed

e driftsfase

Folkesundhed

*****

***

*****

****

*****

***

*****

***

*****

***

****

*****

***

*****

****

*****

****

***

Attraktiv kollektiv

transport

***

*****

***

****

***

****

*****

****

***

****

*****

***

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 190: Materiale fra foretræde 1/4-25 fra Politisk styregruppe for den regionale mobilitetsanalyse vedrørende den regionale mobilitetsanalyse