Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 189
Offentligt
3005476_0001.png
Femern Port
& Industrial Park
Foto: Femern A/S
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 189: Materiale fra Femern Belt Developmenst m.fl. foretræde 1/4-25 om det nye erhvervsområdet ved Rødbyhavn
3005476_0002.png
Ambitionen
Ambitionen er at skabe en strategisk placeret industripark i Rødbyhavn for nødvendig og kritisk
infrastruktur, der skal medvirke til at fastholde og udvikle danske arbejdspladser, dansk
konkurrenceevne og understøtte en europæisk ambition om at sikre en større egenproduktion.
Industriparken rummer tre oplagte potentialer:
Statslige infrastrukturprojekter
Bidrage til oprustning af det danske forsvar
Tung og kompliceret industriproduktion til at understøtte den grønne omstilling
Markedsafsøgninger viser, at havnens unikke placering mellem Tyskland og Danmark er vigtig. Også
det faktum, at havnen, som én af de eneste havne i Europa, ikke er omkranset af en by, spiller en
stor rolle for interessen. Begge dele giver en unik mulighed for udvikling af tung industri til
forsvarsindustrien og den grønne omstilling.
Lolland Kommunes Byråd er klar til at bidrage med den nødvendige kapacitet til at drive,
administrere og udvikle industriparken.
Vejen fra tunnelelementfabrik til National industripark
Forudsætningerne for udviklingen er til stede:
Beslutning om permanentgørelse er truffet.
Produktionsområdet og produktionsfaciliteternes størrelse muliggør en sameksistens mellem
produktion til statslige infrastrukturprojekter, og en kommerciel udvikling af overskydende
produktionskapacitet samt havn og bagland.
Efterspørgsel fra såvel statslige infrastrukturprojekter og kommercielle aktører fra
forsvarsindustrien og den grønne industri.
Omdannelsen kan ske gradvist, hvorved investeringsbehovet kan overskues i takt med
udviklingen.
Hvad skal der til:
1.
2.
Staten skal vælge en ejerskabsmodel med mulighed for at agere forretningsmæssigt.
Lolland Kommune skal investere i udviklingen af bagarealerne til fabrikken.
Danmarks 4. største erhvervshavn.
200 hektar eksisterende tunnelelementfabrik.
Mulighed for udbygning af industripark i baglandet med mindst 580 hektar, som er udlagt i
den nye kommuneplan.
Staten ejer gennem Sund & Bælt havneanlæg og tunnelelementfabrik.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 189: Materiale fra Femern Belt Developmenst m.fl. foretræde 1/4-25 om det nye erhvervsområdet ved Rødbyhavn
3005476_0003.png
Sameksistens efter færdiggørelsen af Femern bælt tunnellen
Med Folketingets beslutning i 2023 om at permanentgøre produktionsområdet og
produktionsanlægget til fremtidige statslige infrastrukturprojekter, er der skabt lovmæssig hjemmel
til at sikre et fortsat statsligt ejerskab af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.
Der har sideløbende vist sig en betydelig kommerciel interesse fra produktionsvirksomheder
relateret til forsvarsindustrien og den grønne omstilling, både for en del af det nuværende
produktionsanlæg, men særligt ift. etablering af egne produktionsfaciliteter med adgang til
erhvervshavnen. Når produktionen af tunnelelementer er færdig i 2027/2028, vil der være mulighed
for, at nationale infrastrukturprojekter vil kunne sameksistere med en kommerciel udvikling af
området.
Tunnelelementfabrikken har potentiale til at bidrage til en række nationale prioriteter.
Del af løsningen af behov for havnekapacitet, som påpeget af Havnepartnerskabet og CIP
Fonden.
Industrikapacitet til den grønne omstilling.
Ny strategisk infrastruktur for Danmark, i lyset af ændrede verdenssituation og Rearm
Europe aftalen.
Mulig facilitet for bygning af nye orlogsskibe til Danmark og Europa.
Bæredygtig landdistriktsudvikling, der ikke er afhængig af vedvarende offentlige tilskud.
Den største investering til etablering er allerede betalt af Femernprojektet, dermed er
udgifterne begrænset til tilpasning til nye formål.
Organisering af Industriparken
Der skal findes et organisatorisk setup og en lovmæssig hjemmel, der kan sikre udviklingen i
kommercielle investeringer. Lolland Kommune er klar til at indtage en aktiv rolle i et samarbejde
med Staten og Sund & Bælt for at sikre en, så attraktiv fremtid for området som muligt - med blik
for både nationale prioriteter og internationale behov. Modeller kendes fra By & Havn, Lindø, DSB
m.v.
Lolland Kommune kan opkøbe og udlægge bagarealet til fabrikken efter almindelige principper om
kommunal udvikling af erhvervsjord.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 189: Materiale fra Femern Belt Developmenst m.fl. foretræde 1/4-25 om det nye erhvervsområdet ved Rødbyhavn
3005476_0004.png
Den fysiske industripark
FASE 0
Fase 0 er 177 hektar. Området udgøres af størstedelen af den nuværende fabrik og det eksisterende fabriksområde. Området
vil fortsat være dedikeret til statslige infrastrukturprojekter.
FASE 1
Ifm. med udviklingen af fase 1 gennemføres indledende investeringer i kajanlæg. Det antages, at lejer selv finansierer
tilpasningen af element-fabrikken. Det er forudsat i prisoverslaget, at der bygges ud i vandet i det østlige kajområde, da det
vil være nemmest og mest kosteffektivt. De øvrige områder består af ukomprimeret moræneler, komprimeret moræneler og
palæogent ler, hvor det alene er komprimeret moræneler, der kan benyttes til tungere laster, men som stadigvæk er mindre
hensigtsmæssigt end sandfyld som normalt benyttes.
Udvikling af 159 hektar eksisterende område + nyt kajanlæg. Ved den nuværende Kajgade etableres 100.000 m2 adgang til
kaj samt oplag, (opfyld 1.000.000 m3), der opfyldes med sand og forberedes til tunglast (200 kN/m2), toplag er
grusbelægning. Dette estimeres til at koste ca. 100 mio. DKK. Samtidig etableres ny kaj på indersiden af den eksisterende
østlige stensætning i arbejdshavnen. Kajen bygges som tunglast kaj (200 kN/m2), og har en længde af ca. 750 m.
Vanddybden på ny kaj laves til 10 m. Dette estimeres at koste ca. 150 mio. DKK. Dertil kommer diverse installationer,
mobilisering, belægninger m.m. til ca. 100 mio. DKK.
Fase 1 i alt: 350 mio. DKK
FASE 2
Fase 2 består af opkøb af ca. 180 hektar landbrugsjord, samt etablering af første del af vejnet. Opkøb af nuværende
landbrugsjord: ca. 99 mio. DKK, etablering af vejnet: ca. 30 – 75 mio. DKK.
Fase 2 i alt: 129 – 174 mio. DKK
FASE 3
Fase 3 består af opkøb af ca. 210 hektar landbrugsjord + 71 hektar eksisterende og nyt kajanlæg. Derudover etablering af
anden del af vejnet samt vestligt kajanlæg. Opkøb af jord: 115,5 mio. DKK. Etablering af vejnet 30 – 75 mio. DKK. Kajanlæg
200 mio. DKK.
Fase 3 i alt: 345,5 – 390,5 mio. DKK