TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 170: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven) (Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og baneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål), fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 170
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven

)

(Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og banepro-

jekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål)

§1

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter nr. 2 som nyt

nummer

»3) at sikre mobiliteten på vejene til forsvarsformål og civile beredskabs-

formål,«

Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Kapitel 2 a finder ikke anvendelse på Vejdirektoratets projekter

eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene

tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren henholdsvis mini-

steren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at dette vil skade disse

formål.«

§2

I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, foretages

følgende ændring:

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Kapitel 6 a finder ikke anvendelse på Banedanmarks projekter

eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene

tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren henholdsvis mini-

steren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at dette vil skade disse

formål.«

§3

) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-

Tidende 2014, nr. L 124, side 1.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 170: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven) (Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og baneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål), fra transportministeren

Loven træder i kraft den [1. juli 2025].

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmelsgrundlaget for at kunne und-

tage vej- og baneprojekter, som udelukkende har et nationalt forsvarsformål

eller et civilt beredskabsmæssigt formål, fra reglerne i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om æn-

dring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet).

I VVM-direktivet stilles der blandt andet krav om, at der inden godkendelse

af visse projekter skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af projek-

ter, som kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Direktivets artikel 1,

stk. 3, indeholder en mulighed for, at medlemsstaterne i national ret kan be-

slutte ikke at anvende dette direktiv på projekter, eller dele af projekter, der

alene tjener et forsvarsformål eller projekter, der alene tjener et civilt bered-

skabsformål, hvis det vurderes, at en sådan anvendelse ville skade disse for-

mål.

Denne mulighed i VVM-direktivet har ikke hidtil været implementeret på

vej- og baneområdet. Muligheden er derimod implementeret i miljøvurde-

ringsloven under ministeren for grøn trepart, og det samme gælder for hav-

nelovgivningen.

Med lovforslaget foreslås denne mulighed implementeret i vejloven og jern-

baneloven.

Derudover foreslås det som en mindre ændring at ændre vejlovens formåls-

bestemmelse, så det fremgår direkte af formålsbestemmelsen i vejlovens §

1, at loven også skal medvirke til at sikre mobiliteten på vejene til forsvars-

formål og beredskabsformål.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej-

og baneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål

2.1.1. Gældende ret

VVM-direktivet er i sin helhed implementeret i dansk ret i lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), (herefter

UDKAST

miljøvurderingsloven), der hører under ministeren for grøn trepart, og i hav-

nelovgivningen, som hører under transportministeren.

VVM-direktivet er ligeledes implementeret i vejlovens kapitel 2 a og jern-

banelovens kapitel 6 a ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om

offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love samt lov nr.

434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernba-

neloven. Det gælder dog ikke direktivets artikel 1, stk. 3, som giver mulig-

hed for at undtage projekter eller dele af projekter, der alene tjener et natio-

nalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål fra kravet om miljøkon-

sekvensvurdering.

For yderligere om implementeringen af VVM-direktivet i jernbaneloven og

vejloven henvises til bemærkningerne til det lovforslag, der dannede grund-

lag for lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,

jernbaneloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2015-16, til-

læg A, L 134 som fremsat og lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af

lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, jf. Folketingstidende 2020-

21, tillæg A, L 84 som fremsat.

Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, og jernbanelovens § 38 a, stk. 1, at

etablering, udvidelse eller ændring af statslige vej- og jernbaneanlæg og der-

til knyttede projekter, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller pla-

cering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en

vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.

Det kræver dog ikke en administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse

ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., og jernbanelovens § 38 a,

stk. 3, 1. pkt.

Større vej- og jernbaneprojekter på Transportministeriets område vedtages

ofte af Folketinget ved en anlægslov, hvor transportministeren bemyndiges

til at gennemføre projektet i overensstemmelser med lovforslaget, projekt-

beskrivelsen og miljøkonsekvensvurderingen.

Projektets indvirkning på miljøet skal beskrives og vurderes i en miljøkon-

sekvensrapport, jf. vejlovens § 17 g og jernbanelovens § 38 g. Det følger af

vejlovens § 17 g, stk. 6, og jernbanelovens §38 g, stk. 6, at miljøkonsekvens-

vurderingen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indi-

rekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolkning og menneskers

sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturty-

per, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147

/EF, 3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle goder, kul-

turarv og landskabet og 5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter stk.

UDKAST

7, i henholdsvis vejlovens § 17 g og jernbanelovens §38 g skal beskrivelsen

også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som følge af pro-

jektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastrofer, der er rele-

vante for det pågældende projekt.

Miljøvurderingerne skal i offentlig høring, jf. vejlovens § 17 h og jernbane-

lovens § 38 h.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Reglerne i VVM-direktivet skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og

sørge for, at miljøhensyn tænkes med ved tilladelse til projekter. Formålet

med en miljøkonsekvensvurdering er, at der under inddragelse af offentlig-

heden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse

(eller Folketinget vedtager en lov), blandt andet tages hensyn til projekters

væsentlige indvirkning på miljøet. VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, giver

dog mulighed for at undtage projekter eller dele af projekter, der alene tjener

et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, fra kravet om

miljøkonsekvensvurdering. Denne mulighed blev imidlertid ikke udnyttet i

forbindelse med implementeringen af VVM-direktivet i forhold til projekter

på vej- og baneområdet i 2016 og 2021, da man ikke fandt det relevant på

daværende tidspunkt.

Alt afhængig af et projekts omfang, beliggenhed og kompleksitet vil en mil-

jøvurderingsproces både kunne være omfattende og have en lang tidshori-

sont. Det kan f.eks. være gennemførslen de nødvendige feltundersøgelser

for at kunne vurdere projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, vurdere

alternativer m.v. Miljøundersøgelser af projekter i Transportministeriets

regi kan således tage op til 2-3 år. Dertil kommer udarbejdelse af selve mil-

jøkonsekvensrapporten og gennemførelse af en offentlig høring.

Det kan ikke udelukkes – særligt henset til den geopolitiske situation – at

der kan opstå et behov for at etablere, ændre eller udvide statslige vej- og

jernbaneanlæg til varetagelse af nationale forsvarsformål eller et civilt be-

redskabsformål. Transportministeriet vurderer, at det kan blive nødvendigt,

at dette skal ske hurtigt og uden inddragelse af offentligheden, da formålet

med sådanne projekter ellers vil kunne forspildes.

Transportministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt at be-

nytte bestemmelsen i VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, og derved skabe et

identisk regelgrundlag på hele ministerområdet. Det foreslås derfor at ind-

føre hjemmel i vejloven og jernbaneloven til at kunne undtage henholdsvis

UDKAST

Vejdirektoratets og Banedanmarks projekter, der alene tjener et nationalt

forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål, fra kravet om miljøkonse-

kvensvurdering. Det vil etablere et regelgrundlag, der svarer til reglerne i

miljøvurderingsloven under ministeren for grøn trepart.

Det foreslås således, at der indføres en hjemmel, der fastsætter, at reglerne

om miljøkonsekvensvurderingen, dvs. hele miljøvurderingsprocessen, her-

under kravet om vurdering af konsekvenser for miljøet, screeningsprocessen

og høringsprocessen mv., i vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel

6 a, ikke skal finde anvendelse for sådanne projekter.

Den foreslåede ordning vil medføre, at vejlovens kapitel 2 a og jernbanelo-

vens kapitel 6 a ikke finder anvendelse på henholdsvis Vejdirektoratets vej-

projekter eller dele af projekter og Banedanmarks jernbaneprojekter eller

dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tje-

ner et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministe-

ren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at anvendelsen vil skade

disse formål.

Bestemmelsen vil skulle fortolkes indskrænkende. Anvendelse af bestem-

melsen vil alene kunne ske, hvor det er anvendelsen af hele miljøvurderings-

processen, herunder screeningsprocessen og den offentlige høringsproces,

som i det konkrete tilfælde vil kunne skade det nationale forsvarsformål el-

ler det civile beredskabsformål.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det forventes, at lovforslaget ikke vil indebære væsentlige økonomiske og

administrative konsekvenser for staten som helhed.

Der forventes ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kom-

munerne og regionerne.

Det vurderes ikke, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er rele-

vante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indfører ikke nye eller ændrede skatter og afgifter, ligesom

forslaget i øvrigt ikke pålægger erhvervslivet økonomiske byrder.

UDKAST

Lovforslaget vil i relation til statslige vej- og jernbaneprojekter ikke med-

føre erhvervsadministrative konsekvenser, idet staten i disse tilfælde er byg-

herre.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige direkte reguleringsmæssige krav til

virksomhederne, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være øvrige efterlevel-

seskonsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser, da lovforsla-

get udelukkende indebærer, at visse vej- og jernbaneprojekter kan undtages

fra kravet om en miljøkonsekvensvurdering.

Lovforslaget etablerer således ikke hjemmel til fravigelse af materielle mil-

jøregler. Materielle regler i f.eks. naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelseslo-

ven kan således ikke fraviges uden særskilt hjemmel hertil.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 3.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [10. marts til den 17. marts (8

dage)] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Dan-

ske Regioner, De praktiserende landinspektører, Den danske landinspektør-

forening, Friluftsrådet, DI Transport, HK Trafik og Jernbane, Institut for

miljø, samfund og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Kommunal

Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening KL, Landbrug & Føde-

varer og Landdistrikternes Fællesråd.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

Ingen

Lovforslaget implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 3.

Nej

UDKAST

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af vejlovens § 1, at loven skal medvirke til 1) at sikre et velfun-

gerende og sammenhængende vejnet, 2) at sikre mobiliteten på vejene til

gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af Danmark, 3) at

sikre gode vej- og stiforbindelser mellem hjem, skole, arbejdsplads, kultur-

institutioner og fritidsaktiviteter m.v., 4) at fremme trafiksikkerheden og tra-

fikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssva-

rende vejanlæg, 5) at andre former for infrastruktur kan placeres i forbin-

delse med vejnettet og 6) at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage

til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlæg-

ningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under inddragelse

af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirk-

ning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen,

menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klima-

tiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og de-

res omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og

naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det ind-

byrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 2 a.

Ved administration efter denne lov skal vejmyndighederne således varetage

de opregnede hensyn.

Det foreslås i

§ 1

indsætte som nyt

nr. 3)

»at sikre mobiliteten på vejene

til forsvarsformål og civile beredskabsformål,«

Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.

Det vil betyde, at hensynet til at sikre mobiliteten på vejene til forsvarsfor-

mål og civile beredskabsformål vil skulle indgå ved vejmyndighedernes ad-

ministration efter denne lov. Hensynet til forsvarsformål og civile bered-

skabsformål vil f.eks. skulle varetages i forbindelse med statslige vejprojek-

ter m.v.

Til nr. 2

VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, giver mulighed for ved indsættelse af en

hjemmel i national ret at undtage projekter eller dele af projekter fra kravet

Side 10/17

UDKAST

om miljøkonsekvensvurdering, såfremt disse projekter alene tjener et natio-

nalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.

Denne mulighed er implementeret i dansk ret i § 4, stk. 1, i miljøvurderings-

loven, der hører under ministeren for grøn trepart.

Den er ligeledes på transportministerens område implementeret i § 2, stk. 2,

i bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på mil-

jøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn

samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og be-

skyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne, der er

udstedt i medfør af havneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 24. januar

2024.

Muligheden er ikke implementeret i vejloven.

Det foreslås at indsætte

§ 2 a

i vejloven, der fastsætter, at vejlovens kapitel

2 a ikke finder anvendelse på Vejdirektoratets projekter eller dele af projek-

ter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tjener et civilt be-

redskabsformål, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for sam-

fundssikkerhed og beredskab vurderer, at dette vil skade disse formål.

Det vil betyde, at vejlovens kapitel 2 a om miljøkonsekvensvurdering af

statslige vejanlæg ikke vil finde anvendelse på Vejdirektoratets projekter

eller dele af projekter, såfremt projektet alene tjener et nationalt forsvarsfor-

mål, eller alene tjener et civilt beredskabsformål, og såfremt anvendelsen

vurderes at ville skade formålet. Denne vurdering vil skulle foretages af for-

svarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og bered-

skab.

Den manglende anvendelse af lovens kapitel 2 a vil efter forslaget være be-

tinget af, at forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikker-

hed og beredskab vurderer, at miljøvurderingsprocessen, herunder offent-

lighedens inddragelse i disse projekter, vil kunne skade det formål, som pro-

jekterne tjener til opfyldelse af.

Med forsvarsformål menes der formål, som er direkte relateret til landets

forsvar og beskyttelse, mens de øvrige virkninger ikke inddrages i afgræns-

ningen. En kaserne kan f.eks. som formål have at indgå i landets forsvar

samtidig med, at kasernen kan være med til at styrke beskæftigelsen i om-

rådet. I det tilfælde vil det stadig være hovedformålet – det nationale forsvar

– der er afgørende i denne henseende.

Side 11/17

UDKAST

Forsvarsformål vil eksempelvis også kunne være, at der opstår behov for

etablering af en adgangsvej fra en statsvej og en vej ind til et af forsvarets

anlæg eller områder, hvor adgangen og vejen har til formål at skulle kunne

benyttes af forsvaret og dermed ikke vil have et civilt formål.

Tilsvarende ville projekter, der alene gennemføres af hensyn til forsvarets

køretøjer, f.eks. ved ændringer af en eksisterende statsvej, kunne være om-

fattet af bestemmelsen.

Projekter, som har blandede forsvarsmæssige og civile formål, vil derimod

ikke være omfattet.

Civile beredskabsformål omfatter såvel naturlige som menneskabte begi-

venheder såsom oversvømmelser og terrorhandlinger. Der er ikke krav til,

hvornår disse projekter igangsættes i forhold til begivenhederne, men det

forudsættes at ville være projekter, som har til formål at håndtere uforudsete

begivenheder, eller projekter, hvor det har været muligt at forudse begiven-

heder, men hvor projektet ikke har kunnet gennemføres tidligere.

Som eksempel kan nævnes genetablering af sammenhængen i vejnettet, her-

under efter oversvømmelser, der påvirker bygværker og i et vist omfang

huller som følge af underminering, mulig underskylning eller lignende.

For såvel forsvars- som civile beredskabsformål gælder, at det er hele pro-

jektet eller den del af projektet, som ligger inden for forsvars- eller det civile

beredskabsformål, der skal tjene det pågældende formål for at kunne betrag-

tes som et projekt, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvilket

vil betyde, at reglerne i vejlovens kapitel 2 a ikke finder anvendelse.

Det er formålet og ikke virkningerne af projektet, der vil være afgørende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

VVM-direktivets artikel 1, stk. 3, giver mulighed for ved indsættelse af en

hjemmel i national ret, at undtage projekter eller dele af projekter fra kravet

om miljøkonsekvensvurdering, såfremt disse projekter alene tjener et natio-

nalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.

Side 12/17

UDKAST

Denne mulighed er implementeret i dansk ret i § 4, stk. 1, i

miljøvurde-

ringsloven

, der hører under ministeren for grøn trepart. Den er ligeledes på

transportministerens område implementeret i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

517 af 24. marts 2021om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projek-

ter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration

af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for

så vidt angår anlæg og udvidelse af havne, som er udstedt i medfør af hav-

neloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 24. januar 2024.

Muligheden er ikke implementeret i jernbaneloven.

Det foreslås at indsætte

§ 2 a

i jernbaneloven, der fastsætter, at jernbanelo-

vens kapitel 6 a ikke finder anvendelse på Banedanmarks projekter eller dele

af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene tjener et

civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for

samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at dette vil skade disse formål.

Det vil betyde, at jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering

af statslige jernbaneanlæg ikke vil finde anvendelse på Banedanmarks pro-

jekter eller dele af projekter, såfremt projektet alene tjener et nationalt for-

svarsformål, eller alene tjener et civilt beredskabsformål, og såfremt anven-

delsen vurderes at ville skade formålet. Denne vurdering vil skulle foretages

af forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og be-

redskab.

Den manglende anvendelse af lovens kapitel 6 a vil efter forslaget være be-

tinget af, at forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikker-

hed og beredskab vurderer, at offentlighedens inddragelse i disse projekter

vil kunne skade det formål, som projekterne tjener til opfyldelse af.

Med forsvarsformål menes der formål, som er direkte relateret til landets

forsvar og beskyttelse, mens de sekundære virkninger ikke inddrages i af-

grænsningen. Eksempelvis vil en udvidelse af fritrumsprofilen ved ombyg-

ning af en bro som ene formål kunne have at skabe mulighed for transport

af militære køretøjer og derved indgå i landets forsvar, og som afledt virk-

ning give mulighed for andre usædvanlige transporter, men det er hovedfor-

målet – det nationale forsvar – der er afgørende i denne henseende.

Andre eksempler kunne være, at der opstår behov for fornyelse af en bane-

strækning med henblik på tungere tog til brug for transport af militært ma-

teriel eller etablering af side-, havne- eller læssespor til militære formål.

Side 13/17

UDKAST

Projekter, som har blandede forsvarsmæssige og civile formål, vil derimod

ikke være omfattet.

Civile beredskabsformål omfatter såvel naturlige som menneskabte begi-

venheder såsom oversvømmelser og terrorhandlinger. Der er ikke krav til,

hvornår disse projekter igangsættes i forhold til begivenhederne, men det

forudsættes at ville være projekter, som har til formål at håndtere uforudsete

begivenheder, eller projekter, hvor det har været muligt at forudse begiven-

heder, men hvor projektet ikke har kunnet gennemføres tidligere.

Som eksempel kan nævnes genetablering af sammenhængen i banenettet ef-

ter dæmningsskred, oversvømmelser eller lignende.

For såvel forsvars- som civile beredskabsformål gælder, at det er hele pro-

jektet eller den del af projektet, som ligger inde for forsvars- eller det civile

beredskabsformål, der skal tjene det pågældende formål for at kunne betrag-

tes som et projekt, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvilket

vil betyde, at reglerne i jernbanelovens kapitel 6 a ikke finder anvendelse.

Det er formålet og ikke virkningerne af projektet, der vil være afgørende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft [den 1. juli 2025].

Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken vejlo-

ven eller jernbaneloven gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Side 14/17

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om offentlige veje m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.

april 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 1.

Denne lov skal medvirke til

1) …

2) …

3) at sikre gode vej- og stiforbindel-

»3)

at sikre mobiliteten til for-

ser mellem hjem, skole, arbejds- svarsformål og civile beredskabs-

plads, kulturinstitutioner og fritids- formål.«

aktiviteter m.v.,

4) at fremme trafiksikkerheden og

trafikafviklingen gennem en sam-

menhængende vejplanlægning og

tidssvarende vejanlæg,

5) at andre former for infrastruktur

kan placeres i forbindelse med vej-

nettet, og

6) at sikre et højt miljøbeskyttelses-

niveau og bidrage til integrationen

af miljøkonsekvensvurderinger i

forbindelse med planlægningen og

udførelsen af statslige vejprojekter,

og at der under inddragelse af of-

fentligheden tages hensyn til pro-

jekters sandsynlige væsentlige ind-

virkning på miljøet, herunder den

biologiske

mangfoldighed,

Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7.

I. I

§ 1

indsættes efter nr. 2 som

nyt

nummer

Side 15/17

UDKAST

befolkningen, menneskers sund-

hed, flora, fauna, jordbund, jordare-

aler, vand, luft, klimatiske faktorer,

materielle goder, landskab, kultur-

arv, herunder kirker og deres omgi-

velser og arkitektonisk og arkæolo-

gisk arv, større menneske- og natur-

skabte katastroferisici og ulykker

og ressourceeffektivitet og det ind-

byrdes forhold mellem disse fakto-

rer, jf. kapitel 2 a.

Efter § 2 indsættes

§ 2 a:

»§ 2 a.

Denne lovs kapitel 2 a fin-

der ikke anvendelse på Vejdirekto-

ratets projekter eller dele af projek-

ter, der alene tjener et nationalt for-

svarsformål eller alene tjener et ci-

vilt beredskabsformål, hvis for-

svarsministeren henholdsvis mini-

steren for samfundssikkerhed og

beredskab vurderer, at dette vil

skade disse formål.«

§2

I jernbaneloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1091 af 11. august 2023,

foretages følgende ændring:

Efter § 2 indsættes

§ 2 a:

»§ 2 a.

Denne lovs kapitel 6 a finder

ikke anvendelse på Banedanmarks

projekter eller dele af projekter, der

alene tjener et nationalt forsvarsfor-

mål eller alene tjener et civilt bered-

skabsformål, hvis forsvarsministe-

ren henholdsvis ministeren for

samfundssikkerhed og beredskab

Side 16/17

UDKAST

vurderer, at dette vil skade disse

formål.«

Side 17/17