Forslag til at implementere et lovpligtigt ANPR-system
på private parkeringspladser tilknyttet
mellemstore og større butikscentre
Der er 2 styrende og teknologisk ret udbredte ANPR-systemer (Automatic Number Plate Recognition) til
parkeringsregistrering i Danmark. 1) Der er kun et og samme ind- og udkørselssted. 2) Der er et andet, hvor der
er er et indkørselssted og et andet udkørselssted. Begge løsninger er faldet i pris over tid og idet markedet stadig
er i kraftig vækst* (prognoser taler om en 3-dobling over perioden 2025-2034) forventes det at begge løsninger
også i fremtiden vil have vigende priser. Det første har inkl. installation + software– som er den dyreste del af
pakken - i dag en pris på ca. kr. 60.000 (£7.000), det andet på ca. kr. 120.000 (£14.000). I samlet udbud blandt
flere bør priserne også kunne reduceres yderligere.
*https://www.factmr.com/report/automatic-number-plate-recognition-market
3 praktiske eksempler
på anvendelse:
SuperBrugsen, Finsen
svej: Der er kun en og samme ind- og udkørsel og en manuel registrering med en parkeringsvagt. Anlægsudgifter
vil derfor kun være ca. 60.000 kr.
Domus Vista, Roskildevej. Igen
anvendes manuel registrering med en parkeringsvagt. Der er en og kun en indkørsel og en og kun en udkørsel,
hvorved den samlede anlægsudgift højest er kr. 120.000.
Spinderiet, Bomuldsgade, Valby. Der er en
kombineret idiotsikret digital registrering for ind- og udkørselstidspunkt.
Fælles for alle digitale eksempler er at tilbagebetalingstiden næppe er over ét år.
Bevæggrunde
(udover det som allerede er anført øverst):
-
-
-
-
-
-
Det er over 10 år siden sidste revision; tiden for manuelle registreringer er overhalet af ny teknologi
Fordelen er at løbende driftsudgifter er ekstremt lave og man ingen faste udgifter har til lønnede
parkeringsvagter. Dertil den gevinst at alle, der rent faktisk har parkeret for længe, vil blive fanget i
ANPR systemet.
I takt med at nye biler er født med et digitalt ur, som ved standsning automatisk angiver
parkeringstidspunktet samt andre fra den ældre vognpark selv vælger at få installeret en sådan digital
anordning, er der ingen grund til at fastholde parkeringsvagt-modellen
Det er undertegnedes overbevisning, at de fleste parkeringsafgifter ikke udstedes fordi bilisten har holdt
for længe. Derimod at vedkommende har glemt at stille skiven, stillet den forkert eller glemt skift
mellem sommer- og vintertid
Det afsløres også ved en anden observation: I takt med at de gamle manuelle skiveløsninger falder i
mængde kompenseres det ved løbende at sætte parkeringsafgiften højere. På få år fra kr. 510 til 875 kr.
Det afsløres tilmed også ved en tredje observation: Skulle en bilist ønske at klage over en pålagt afgift
skal man først erlægge et depositum på kr. 175 kr. hos Parkeringsklagenævnet. Samtidig angives det på
deres hjemmeside at man må forvente en svartid på 9 måneder. Alt imens parkeringsafgiften (til
Europark) dskal være indbetalt indenfor 10 dage. Det afholder da de fleste fra at klage.
Det her fremsendte forslag til en revision på det private område er ikke kun en gevinst for bilisterne. Det
er også en gevinst for detailhandelen, som sjældent er ejer af parkeringspladsen. Som systemet er d.d. er
det jo nærmest konkurrenceforvridende.
Sammenfattende må man konkludere at parkeringsvagt-modellen kun holdes i live for at opretholde
forretningen, ikke pga. bilist-adfærd.
Med venlig hilsen
Peter L. Theisen
Hattensens Alle 10
2000 Frederiksberg
Tlf. 50507962
peter α theisen.dk
-
2025-03-11
Sendt til retsudvalget samt Jan E. Jørgensen og Dennis Lange, FDM