TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Side 1 (21)

Indhold

Indledning

....................................................................................................................... 3

Opfølgning på sidste evaluering

.............................................................................. 4

Resume og opsummering

.......................................................................................... 4

Datagrundlag samt metode

....................................................................................... 6

Gennemgang af tilgængelige data

........................................................................... 7

5.1.

5.2.

5.2.1.

5.2.2.

5.3.

5.3.1.

Udbredelse...........................................................................................................

Færdselssikkerhed

........................................................................................... 10

Det overordnede ulykkesbillede

..................................................................... 10

Ulykkesfrekvens

................................................................................................ 14

Klimaaftryk

......................................................................................................... 16

Vægtgrænse for motoriserede udlejningsløbehjul

....................................... 17

Hjelmkravet

.................................................................................................................. 17

Anbefalinger.................................................................................................................

Referenceliste

.............................................................................................................. 19

Side 2 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

1. Indledning

I forbindelse med etableringen af forsøgsordningerne for henholdsvis speed pedelecs, motori-

serede løbehjul samt selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards skal Færdsels-

styrelsen evaluere ordningerne løbende.

Forsøgsordningerne skal give nye køretøjer med potentiale til at forbedre klimaet og mindske

trængslen i byerne mulighed for vinde frem på en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Formålet med evalueringen er at bidrage til den løbende vurdering af, om der skal ske ændrin-

ger i forsøgsordningerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat dato for, hvornår forsøgs-

ordningerne ophører.

Forsøgsordningerne evalueres for kalenderårene 2020, 2021 og 2022 og er delt op i to. Det be-

tyder, at denne evaluering handler om forsøgsordningerne for motoriserede løbehjul samt selv-

balancerende køretøjer og motoriserede skateboards. Forsøgsordningen for speed pedelecs

evalueres for sig. Opdeling er begrundet i forskelligheder i blandt andet køretøjstype, regler for

brug og udbredelse for de to grupper af forsøgsordninger.

Evalueringen handler ikke om vejmyndighedernes håndtering af de udlejningsvirksomheder,

som udlejer motoriserede løbehjul, og de problemstillinger, som området har givet i forhold til

vejloven.

Evalueringen vedrører kalenderårene 2020, 2021 og 2022, som grundet COVID-19 har været

nogle meget usædvanlige år på mange parametre. Nedlukningen af samfundet og diverse re-

striktioner, herunder specielt i 2020 og 2021, har haft både direkte og indirekte betydning for

salg, udlejning og brug af de små motoriserede køretøjer, som er omfattet af forsøgsordnin-

gerne

Da adfærden i Danmark har været påvirket i så høj grad, og da datamaterialet har været yderst

begrænset, er det ikke muligt at konstatere generelle udviklinger vedrørende udbredelse, ulyk-

kesbillede og klimaaftryk for brug af motoriserede løbehjul samt selvbalancerende køretøjer og

motoriserede skateboards.

De tilgængelige data vedrørende udbredelse, adfærd, ulykkesbillede og klimaaftryk bliver derfor

præsenteret i evalueringen, men det er Færdselsstyrelsens vurdering, at der på grund af den

atypiskhed, som 2020, 2021 og 2022 har været præget af, ikke er grundlag for at drage konklu-

sioner på baggrund af udviklingen i forhold til 2019. Det er også baggrunden for, at evaluerin-

gen omfatter data fra årene 2020, 2021 og 2022.

Det har dog været muligt at se nærmere på visse spørgsmål vedrørende dataindsamling og de

vægt- og dimensionsmæssige krav til motoriserede løbehjul.

Side 3 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

2. Opfølgning på sidste evaluering

I evalueringen af forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer for 2019 kom Færdsels-

styrelsen med følgende anbefalinger:



at der etableres et dialogforum bestående af Færdselsstyrelsen, udlejningsvirksomhe-

der med motoriserede løbehjul og eventuelle brancheforeninger, hvor et styrket og for-

maliseret samarbejde kan skabe mulighed for en konstruktiv dialog om eventuelle færd-

selssikkerhedsmæssige tiltag.

at Færdselsstyrelsen sammen med relevante parter arbejder videre med at sikre ensar-

tet og konsekvent registrering af ulykker med små motoriserede køretøjer i de rette re-

gistre, herunder Landspatientregistret.

at der etableres et tættere samarbejde med Landspatientregistret og/eller landets akut-

modtagelser samt med Rigspolitiet med henblik på at få uddybet og kvalitetssikret de

registreringer, der foretages.

at rykke fremtidige evalueringer til efteråret.



Færdselsstyrelsen har som følge af anbefalingen etableret et dialogforum. Dialogforummet

holdt opstartsmøde den 17. maj 2021, hvor VOI, TIER, Witt, Danske Cykelhandlere og Færd-

selsstyrelsen deltog.

Sundhedsdatastyrelsen har efter dialog med Færdselsstyrelsen foretaget de nødvendige æn-

dringer i Landspatientregistret, så det fra 2. halvår 2019 har været muligt at registrere oplysnin-

ger om ulykker med små motoriserede køretøjer.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet siden sidste evaluering har udvidet brugen af en bødeapp, hvor

betjente kan oprette en sag via mobiltelefon. Det betyder, at Rigspolitiet ikke længere registrerer

køretøjsarten på en så struktureret måde, at de let og entydigt kan udtrække statistik. Det har

dog været muligt for Rigspolitiet, ud fra en manuel sortering, at isolere sager, hvor der er regi-

streret en overtrædelse af de pågældende bekendtgørelser og derudfra trække en række data.

Samlet set har det på den baggrund kun i begrænset omfang været muligt at indhente oplysnin-

ger om overtrædelsessager med små motoriserede køretøjer til denne evaluering.

På baggrund af seneste evaluering traf transportministeren beslutning om at indføre hjelmpligt

på små motoriserede køretøjer. Det blev derfor pr. 1. januar 2022 lovpligtigt at bære cykelhjelm

ved benyttelse af motoriserede løbehjul samt selvbalancerende køretøjer og motoriserede

skateboards.

3. Resume og opsummering

Det kan generelt konstateres, at anvendelsen af motoriseret løbehjul som transportmiddel har

været stødt stigende i Danmark siden forsøgsordningernes etablering i 2019. Data fra Trans-

portvaneundersøgelsen fra DTU viser, at der i 2019 blev tilbagelagt ca. 9,5 mio. km på motori-

serede løbehjul og at tallene i 2020 og 2021 var henholdsvis 13,5 og 15 mio. km. I 2022 er den

tilbagelagte distance steget betydeligt til 20,8 mio. km.

Data fra de virksomheder, som udlejede motoriserede løbehjul i Danmark i 2019-2022 viser

dog, at den samme udvikling ikke kan spores i udlejningsløbehjulenes tilbagelagte distance.

Ifølge disse data steg det samlede antal kørte kilometer for alle udlejningsløbehjul fra ca. 5,5

mio. km i 2019 til næsten 7,5 mio. km i 2020, hvorefter der skete et markant fald til 2,5 mio. km i

Side 4 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

2021. Antallet af kørte kilometer på udlejningsløbehjul er i 2022 faldet yderligere til 1,7 mio. km

på trods af, at antallet af udlejningsløbehjul var højere end i 2021.

Dataene for de fire år viser ligeledes, at det samlede antal udlejningsløbehjul i Danmark, er fal-

det med ca. 20 % fra 2019 til 2020 og igen med op imod 70 % i visse perioder af 2021. I 2022

er det samlede antal steget igen til ca. 4.000 udlejningsløbehjul men ligger fortsat noget under

niveauerne i 2019 og 2020.

Ser man på den geografiske fordeling af udlejningsløbehjulene kan det konstateres, at antallet

af udlejningsløbehjul i København er faldet betragteligt fra over 5.700, da de var på deres høje-

ste i 2019, til mellem 3.400 og 3.900 i 2020. Det samme tal var i 2021 faldet til mellem 200 og

1.100 mens det i 2022 igen er steget til ca. 2.000 udlejningsløbehjul i København.

Oplysningerne fra udlejningsvirksomhederne viser den modsatte udvikling i Odense, hvor det

maksimale antal udlejningsløbehjul er steget fra knap 900 i 2019 til over 1.500 i 2021, hvor det

var på sit højeste før antallet faldt til 1286 i 2022. Derudover har der været en stigning i antallet

af udlejningsløbehjul i Aarhus og Aalborg fra hhv. 188 og 134 i 2019 til 485 og 257 i 2022.

Da det tilgængelige datagrundlag siden 2019 er blevet styrket og på grund af de effekter, som

COVID-19 har haft på transportbehovet og trafikbilledet i 2020 og 2021 har Færdselsstyrelsen

ikke indgået en aftale med Via Trafik, som stod for dataindsamling og registrering i 2019, om at

foretage samme dataindsamling og registrering i de efterfølgende år. Via Trafik har dog på eget

initiativ fortsat den periodevise registrering af små motoriserede køretøjer i Aarhus. På bag-

grund af registreringerne i Aarhus i 2020, 2021 og 2022 kan Færdselsstyrelsen konstatere, at



motoriserede løbehjul stadig udgør langt størstedelen af små motoriserede køretøjer på

cykelstien



andelen af private motoriserede løbehjul er steget og udgør næsten tre fjerdedele af de

registrerede køretøjer



det fortrinsvist er mænd, der anvender små motoriserede køretøjer



hjelmbrugen er steget markant i 2022

De tilgængelige ulykkesdata i Vejdirektoratets ulykkesstatistik for 2020, 2021 og 2022 viser, at

der for motoriserede løbehjul har været registreret henholdsvis 80, 110 og 115 ulykker de på-

gældende år, mens der i Landspatientregistret er registreret henholdsvis 237, 390 og 400 ulyk-

ker. I forhold til motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer er der samlet registre-

ret 6 ulykker i Vejdirektoratets ulykkesstatistik i 2020, 7 i 2021 og 6 i 2022, mens der i Landspa-

tientregistret er registreret 150 ulykker på motoriserede skateboards og selvbalancerende køre-

tøjer i 2020, 108 i 2021 og 114 i 2022. Særligt den mere omfangsrige ulykkesdata fra Landspa-

tientregistret viser, at de små motoriserede køretøjer følger de samme sæsonbetingede udsving

som cykler, elcykler og lille knallert. Data fra Landpatientregistret giver ligeledes et mere nuan-

ceret billede af forskellen mellem ulykkesfrekvensen for motoriserede løbehjul og cykel, da der

registreres ca. 9 gange flere cykelulykker på landets akutmodtagelser i forhold til de politiregi-

strerede ulykker, som ligger til grund for Vejdirektoratets ulykkesstatistik. En beregning af ulyk-

kesfrekvensen på baggrund af data fra landspatientregistret resulterer i en ulykkesfrekvens for

motoriserede løbehjul, som er 3 gange højere end ulykkesfrekvensen for cykler. Denne forskel

er således markant lavere end den 8-9 gange højere ulykkesfrekvens, som kan beregnes ud fra

Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Side 5 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Udlejningsvirksomhederne oplyser, at virksomhedernes motoriserede løbehjul har en estimeret

levetid på 60-72 måneder, hvilket er en markant forlængelse af levetiden set i forhold til evalue-

ringen for 2019. VOI har desuden oplyst, at en livscyklusanalyse foretaget på deres motorise-

rede løbehjul i København er 18,72 g CO

e pr. person-km. VOI oplyser også, at virksomheden

udelukkende anvender eldrevne køretøjer i virksomhedens daglige drift, herunder i forbindelse

med indsamling og reparation af udlejningsløbehjul.

For at imødekomme udlejningsvirksomhedernes ønske om, at reducere det klimaftryk der er for-

bundet med driften og indsamlingen af udlejningsløbehjul, og for at understøtte udviklingen af

udlejningsløbehjul med en længere levetid, har Færdselsstyrelsen udstedt dispensationer til

flere udlejningsvirksomheder, så de må udleje løbehjul med en højere egenvægt end 25 kg.

Data fra Rådet for Sikker Trafik og Via Trafik viser, at omkring 70 % af førere af privatejede mo-

toriserede løbehjul i 2022 anvendte hjelm, hvilket er ca. 3 gange flere end i 2020 og 2021. Det

samme billede tegner sig dog ikke for motoriserede udlejningsløbehjul, hvor der, på trods af en

mangedobling, blot er registeret en hjelm på 14 % af førerne. Det har ikke været muligt at spore

en direkte konsekvens af hjelmkravet i de tilgængelige ulykkesdata, som dog ikke oplyser ska-

desgraden eller om der er tale om skader på hoved eller krop.

4. Datagrundlag samt metode

Færdselsstyrelsen har valgt at basere denne evaluering på indsamlet data fra flere forskellige

kilder. Både metoden og datagrundlaget kommer med en række forbehold. Det helt primære

forbehold er, at det tilgængelige datamateriale på visse områder er begrænset og derfor forbun-

det med betydelig statistisk usikkerhed.

Et gennemgående tema i evalueringen er sammenligning af de nye typer køretøjer med cykler.

Sammenligningen er valgt, fordi de små motoriserede køretøjer optræder side om side og med

en tilsvarende hastighed som cyklerne i trafikbilledet, især i de større byer. Køretøjerne opfattes

derfor som alternativer til hinanden, ligesom reguleringen af dem er meget ens. Derfor er en

sammenligning nærliggende. Hvor der er tilgængeligt datamateriale, er der også sammenlignet

med lille knallert, selvom hovedparten af sammenligningerne fortsat er med cykler. Nedenfor

gennemgås de data, der er benyttet i evalueringen.

Udtræk fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik

Færdselsstyrelsen har modtaget et udtræk af ulykkesdata fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik

for små motoriserede køretøjer for årene 2019, 2020, 2021 og 2022. Ulykkesstatistikken er ba-

seret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun ulykker med cykler, herunder elcykler,

speed pedelecs og motoriserede løbehjul, almindelige fodgængere, fodgængere på hjul, herun-

der el-skateboards samt lille knallert, som politiet har været inddraget i. Derfor vil der i disse

data være en tendens til, at bestemte ulykker er underrepræsenterede, især eneulykker og ulyk-

ker med lette trafikanter som f.eks. brugere af små motoriserede køretøjer.

Udtræk fra Landspatientregistret

Fra Sundhedsdatastyrelsen har Færdselsstyrelsen modtaget et udtræk fra Landspatientregistret

for perioden 2. halvår 2019 til 2. halvår 2022, som indeholder registreringer af ulykker med små

motoriserede køretøjer (speed pedelecs, motoriserede løbehjul, selvbalancerende køretøjer og

motoriserede skateboards) samt cykler, elcykler og lille knallert, som har ført til sygehusophold.

Side 6 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Udlejningsvirksomheder

Færdselsstyrelsen har modtaget en række oplysninger fra VOI, TIER, Lime og Bolt, som er ud-

lejningsvirksomheder af motoriserede løbehjul, der efter Færdselsstyrelsens oplysninger er eller

har været repræsenteret på det danske marked i 2020, 2021 og 2022. Der er blandt andet tale

om oplysninger om i hvilke byer, virksomheden er repræsenteret, hvor langt deres samlede

flåde af motoriserede løbehjul i Danmark har kørt, hvor mange individuelle ture, de motorise-

rede løbehjul har kørt, samt den estimerede levetid på virksomhedens motoriserede løbehjul.

Politiets sagsstyringssystem

Færdselsstyrelsen fik i forbindelse med evalueringen for året 2019 foretaget et udtræk i Politiets

sagsstyringssystem (POLSAS) over registrerede sager om små motoriserede køretøjer, herun-

der motoriserede løbehjul, speed pedelecs, skateboards og uni wheels, som blev fremskaffet

ved en fritekstsøgning. Rigspolitiet har i forbindelse med data til denne evaluering oplyst, at de

siden sidste evaluering har udvidet brugen af en bødeapp, som i perioden til og med 2022 ikke

har haft en gerningskode for disse sigtelser. Derfor har det ikke været muligt at foretage et di-

rekte udtræk af sigtelser, der handlede om små motoriserede køretøjer. Rigspolitiet har dog, ud

fra en manuel søgning i resuméfeltet i POLSAS, kunne isolere sager, hvor der er rejst færdsels-

sigtelse og hvor der fremgår et af de små motoriserede køretøjer af resuméfeltet. Rigspolitiet

bemærker dog, at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journalise-

rings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Rigspolitiet bemærker ligele-

des, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.

Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i

opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Forsikring & Pension

Færdselsstyrelsen har i forbindelse med evalueringen for årene 2020, 2021 og 2022 været i

kontakt med brancheforeningen Forsikring & Pension for at sikre relevante erfaringer fra forsik-

ringsselskaberne om forsøgsordningerne. Forsikring & Pension har i den forbindelse oplyst, at

forsikringsselskaberne på grund af forsøgsordningernes midlertidighed ikke registrerer skader

med små motoriserede køretøjer særskilt, da det kræver en ændring af deres IT-systemer.

5. Gennemgang af tilgængelige data

5.1. Udbredelse

Det har ikke været muligt at indhente landsdækkende data for udbredelsen af selvbalancerende

køretøjer samt motoriserede skateboards, da der som tidligere nævnt ikke er foretaget særskilte

fysiske registreringer baseret på observationer, som det var tilfældet i 2019. Derudover er ingen

af de små motoriserede køretøjer registreringspligtige. Det er derfor ikke muligt at komme med

et validt landsdækkende estimat for, hvor mange der benyttede disse typer af køretøjer i 2020,

2021 og 2022.

Der er i forbindelse med denne evaluering ikke indgået en aftale med eksterne private aktører

om dataindsamling og registrering af små motoriserede køretøjer i 2020, 2021 og 2022. Via

Trafik, som stod for dataindsamling og registrering i 2019, har dog på eget initiativ fortsat den

periodevise registrering af små motoriserede køretøjer i Aarhus i 2020, 2021 og 2022.

Via Trafik har ud fra observationer af over 5.000 små motoriserede køretøjer i Aarhus konstate-

ret, at andelen af motoriserede løbehjul er steget fra at udgøre 89,9 % af de registrerede små

Side 7 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

motoriserede køretøjer i 2019 til 90,6 % i 2020, 91,6 % i 2021 og senest 92,2 % i 2022. Via Tra-

fik har derudover konstateret, at selvom andelen af øvrige små motoriserede køretøjer i Aarhus

blot udgjorde ca. 8 % i 2021 og 2022, så er der sket en ændring i fordelingen af selvbalance-

rende køretøjer og motoriserede skateboards. I 2019 blev der registreret omkring 8 gange flere

motoriserede skateboards end der blev registreret selvbalancerende køretøjer, mens der blev

registreret omkring dobbelt så mange motoriserede skateboards som selvbalancerende køretø-

jer i Aarhus i 2022.

Via Trafik har ligeledes konstateret en ændring i fordelingen mellem udlejningsløbehjul og pri-

vatejede motoriserede løbehjul. Her er andelen af privatejede motoriserede løbehjul steget fra

43,8 % i 2019 til 54,5 % i 2020, 56 % i 2021 og senest 72,7 % i 2022. Ifølge Via Trafik kan det

både være et resultat af, at flere generelt set har erhvervet sig et motoriseret løbehjul, og at ud-

buddet af udlejningsløbehjul i Aarhus er mindre end i flere andre byer.

Via Trafiks registreringer i Aarhus indikerer samtidig, at det fortsat hovedsageligt er mænd, der

bruger små motoriserede køretøjer, da andelen af mandlige førere er steget fra 73,8 % i 2019 til

79,2 % i 2020, 81,7 % i 2021 og senest er faldet en smule til 80,4 % i 2022. Endelig er der fra

2019 til 2020 registreret et signifikant fald i andelen af brugere af privatejede motoriserede løbe-

hjul med cykelhjelm, hvor andelen faldt fra 32,7 % i 2019 til 22,2 % i 2020. Denne andel steg

dog en smule igen til 27,9 % i 2021, hvorefter den som ventet, som følge af lovkravet om hjelm-

pligt, steg signifikant til 69,9 % i 2022. Hjelmbrugen på udlejningsløbehjul er ligeledes steget

signifikant fra omkring 2 % i årene 2019-2021 til 14,2 % i 2022.

For at belyse udbredelsen af udlejningsløbehjul i 2020, 2021 og 2022, har Færdselsstyrelsen

desuden indhentet data fra udlejningsvirksomhederne Bolt, Lime, TIER og VOI, som i perioden

var repræsenteret i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Herning. Det har ikke været muligt

at indhente oplysninger fra udlejningsvirksomhederne Circ, Bird og Wind, som dog ikke vurde-

res at have haft aktivitet i Danmark i perioden. Det har for 2022 heller ikke været muligt at ind-

hente oplysninger fra Bolt.

Tabel 1: Antal udlejningsløbehjul i 2019-2022

2019

2020

København

4.460 - 5.721

3.456 - 3.856

Aarhus

150 - 188

300

Odense

717 - 890

577 - 777

Vejle

116 - 160

Aalborg

100 - 134

250

Herning

I alt

5.543 - 7.093

4.583 - 5.183

2021

200 - 1105

300

435 - 1.549

250

150

1.335 - 3.354

2022

1977

485

1285

257

4083

Tabel 1: Tabellen indeholder data fra Lime, TIER og VOI, mens der for år 2019 også indgår data fra Circ

og for år 2021 indgår data fra Bolt. Kilde: Udlejningsvirksomhederne Bolt, Lime, TIER og VOI.

Ser man på det totale antal udlejningsløbehjul i Danmark, er antallet faldet med ca. 20 % fra

2019 til 2020 og igen med op imod 70 % i visse perioder af 2021. I 2022 er det samlede antal

steget igen men ligger fortsat noget under niveauerne i 2019 og 2020. Nedlukninger og mindre

samfundsaktivitet ser dermed ikke ud til at have haft nogen større indflydelse på den geografi-

ske udbredelse og fordeling af udlejningsløbehjulene i Danmark i 2020, da udlejningsløbehju-

Side 8 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

lene fortsat var udbredt i de fire største danske byer og da størstedelen af udlejningsløbehju-

lene fortsat var koncentreret i København. Der sker dog en markant ændring i både antallet og

fordelingen af udlejningsløbehjul i 2021, hvor forbuddet mod udlejning af løbehjul fra kommu-

nale arealer i store dele af København trådte i kraft. I 2022 ses en fornyet koncentration af ud-

lejningsløbehjul i København uden at det dog har haft markant betydning på udbredelsen i de

øvrige danske byer.

Figur 1: Det maksimale antal udlejningsløbehjul i de danske byer og deres tilbagelagte

distance

Maksimalt antal udlejningsløbehjul

og samlet tilbagelagt distance

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2019

2020

2021

2022

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Aksetitel

København

Vejle

Aarhus

Herning

Odense

Distance (mio. km)

Aalborg

Figur 1: Figuren indeholder data om det maksimale antal udlejningsløbehjul, der vurderes at have været i

cirkulation i årene 2019, 2020,2021 og 2022, og den samlede distance der er tilbagelagt på dem i samme

periode. Kilde: Udlejningsvirksomhederne Bolt, Lime, TIER og VOI.

I modsætning til årene 2019 og 2020, hvor hovedparten af det maksimale antal udlejningsløbe-

hjul på landsplan var koncentreret i København, viser der sig i 2021 et helt andet billede. Her

betød lokale forbud, at andelen i København faldt til ca. en tredjedel, mens antallet af udlej-

ningsløbehjul i Odense samtidig steg markant. Knap halvdelen af det samlede antal udlejnings-

løbehjul på landsplan var placeret i Odense i 2021. Denne udvikling er vendt i 2022, da det

maksimale antal udlejningsløbehjul i København igen har overhalet Odense og udgør næsten

halvdelen af det samlede antal på landsplan.

Data fra udlejningsvirksomhederne viser også, at den samlede distance der blev tilbagelagt på

udlejningsløbehjul i Danmark steg fra 5.532.284 km i 2019 til 7.357.814 km i 2020 på trods af,

Distance (mio. km)

Antal

Side 9 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

at det samlede antal løbehjul var lavere i 2020. Den tilbagelagte distance på udlejningsløbehjul.

faldt i 2021 ganske markant til 2.508.575 km og er i 2022 yderligere til 1.754.719 km på trods af,

at antallet af udlejningsløbehjul var højere i 2022.

For at afdække den samlede anvendelse af både udlejede og privatejede motoriserede løbehjul

har Færdselsstyrelsen brugt data fra DTU’s Transportvaneundersøgelse, som ud fra interview-

undersøgelser har til formål at kortlægge den danske befolknings trafikale adfærd. Transportva-

neundersøgelsen er for årene 2019 - 2022 baseret på 10 - 12.000 interviews med personer i al-

deren 10 - 84 år med bopæl i Danmark og dækker 27 - 35.000 årlige ture. Data herfra viser, at

det samlede transportarbejde, som er et begreb for hvor mange kilometer der samlet set er kørt,

for motoriserede løbehjul har været jævnt stigende siden forsøgsordningens start. Data fra

Transportvaneundersøgelsen viser, at der i 2019 blev tilbagelagt ca. 9,5 mio. km på motorise-

rede løbehjul og at tallet i 2022 var steget til 20,8 mio. km.

Disse data bekræfter dermed Via Trafik’s registreringer fra Aarhus, som indikerer et signifikant

fald i andelen af ture på udlejningsløbehjul i 2022. Ifølge data fra udlejningsvirksomhederne og

Transportvaneundersøgelsen er udlejningsløbehjulene gået fra at stå for ca. halvdelen af de

kørte kilometer på motoriseret løbehjul på landsplan i 2019 og 2020 til kun at stå for ca. 8 % af

de samlede kørte kilometer i 2022.

5.2. Færdselssikkerhed

For at vurdere de små motoriserede køretøjers færdselssikkerhed har Færdselsstyrelsen taget

udgangspunkt i de officielle ulykkestal fra Vejdirektoratet. Tallene er baseret på politiregistre-

rede ulykker, og ulykkesdata fra landets akutmodtagelser og sygehuse, som er baseret på ud-

træk fra Landspatientregistret.

5.2.1. Det overordnede ulykkesbillede

Ulykkestallene for 2020, 2021 og 2022 ses i figur 2. I Vejdirektoratets ulykkesstatistik er der re-

gistreret henholdsvis 86, 117 og 121 ulykker med små motoriserede køretøjer (motoriserede lø-

behjul, motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer) i 2020, 2021 og 2022, hvor

der enten har været person- eller materielskade i. Der er således en stigning i forhold til de 63

registrerede ulykker for samme køretøjsgrupper i 2019 selvom ulykkesantallet har stabiliseret

sig de seneste to år.

Opgørelsen indeholder ikke ekstraulykker, som er Vejdirektoratets klassifikation af materielska-

deulykker, hvor der ikke er optaget politirapport. Årsagen er, at Vejdirektoratet peger på en stor

usikkerhed i forbindelse med registreringen af ekstraulykker.

I figur 2 er motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer grupperet i samme kate-

gori, da begge køretøjer er en del af Vejdirektoratets kategori ”el-skateboards m.m.”.

Til sammenligning er andre trafikantgrupper ligeledes medtaget.

Side 10 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Figur 2: Ulykker i Vejdirektoratets ulykkesstatistik i 2019-2022

Politiregistrerede ulykker

2500

2000

1500

1000

500

2019

2020

2021

2022

Figur 2: Der er taget udgangspunkt i de små motoriserede køretøjer samt sammenlignelige trafikantgrup-

per. Kilde: Vejdirektoratet.

For at supplere og tage højde for den eventuelle underrapportering i Vejdirektoratets ulykkestal,

er der også hentet data fra Sundhedsdatastyrelsen, som via Landspatientregistret har foretaget

et udtræk på de relevante ulykkeskoder, der er tilknyttet sygehusophold i 2020, 2021 og 2022.

Oplysningerne i Landspatientregistret er registreret i forbindelse med, at en ulykke har ført til et

sygehusophold. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen skelnes der i Landspatientregistrets ulykkesdata

mellem ambulante ophold, defineret som et sygehusophold på under 12 timer, og indlæggelser,

defineret som et sygehusophold på over 12 timer. En ulykke, som har medført et kortere besøg

på skadestuen med en varighed på et par timer uden behov for efterfølgende indlæggelse, regi-

streres altså som et ambulant ophold, mens en ulykke, som har medført et ophold på skade-

stuen eller sygehuset i over 12 timer, registreres som en indlæggelse.

Som det fremgik af den første evaluering af forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer,

for året 2019, blev det først muligt at registrere ulykkesoplysninger om de nye små motorise-

rede køretøjer i Landspatientregistret i midten af 2019. Derfor er der kun data fra 2. halvår for

2019.

I figur 3 fremgår ulykkesdata fra Landspatientregistret fra 2. halvår 2019 til 2. halvår 2022 for

motoriserede løbehjul, selvbalancerende køretøjer, motoriserede skateboards, cykler, elcykler

og lille knallert.

Side 11 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Figur 3: Sammenligning af ulykkesdata fra Landspatientregistret i 2019-2022

Figur 3: Sammenligningen indeholder data om indlæggelser og ambulante ophold på akutmodtagelser og

sygehuse i hvert halvår i perioden 2019-2022 som følge af ulykker med motoriserede løbehjul, selvbalan-

cerende køretøjer, motoriserede skateboards, cykler, elcykler og lille knallert. Kilde: Sundhedsdatastyrel-

sen.

På grund af forskellige vejrforhold vil der være udsving i kørselsmønstre. Derfor kan ulykkes-

data fra første og andet halvår ikke sammenlignes direkte. Sammenlignes motoriserede løbe-

hjul med de tre etablerede transportmidler cykel, elcykel og lille knallert, er det tydeligt, at ulyk-

kerne på motoriserede løbehjul følger de samme sæsonbetonede udsving, hvor ulykkestallene i

2. halvår konsekvent er højere end i første halvår. Samme udsving ses dog ikke for motorise-

rede skateboards og selvbalancerende køretøjer, hvor der over de seneste to

år er

en faldende

tendens. Det skal dog ses i lyset af, at de tilgængelige data indikerer, at udbredelsen af disse to

køretøjstyper er nedadgående, hvor det samme naturligt kan forventes af ulykkestallene.

Indlæggelsestallene viser isoleret set, at ulykker med motoriserede løbehjul i 2022 førte til ind-

læggelser ved 7 % af de registrerede sygehusophold. Indlæggelsesandelen er derfor stort set

uændret fra 2021, hvor den udgjorde 6 % men er dog væsentligt lavere end i 2020, hvor ind-

læggelserne udgjorde 15 % af de registrerede sygehusophold. Den tilsvarende indlæggelsesan-

del var i 2022 henholdsvis 10 % for cykler, 13 % for elcykler og 15 % for lille knallert. Indlæggel-

sestallene skal dog læses med det forbehold, at en indlæggelse udelukkende defineres ud fra

Side 12 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

sygehusopholdets varighed, hvorfor der eksempelvis i tilfælde af lange ventetider på akutmod-

tagelserne ikke nødvendigvis vil være en sammenhæng mellem sygehusopholdets varighed og

ulykkens alvorlighed.

Som tallene i figur 2 og figur 3 viser ovenfor, er der en markant forskel på det samlede antal

ulykker, som er blevet registreret i henholdsvis Vejdirektoratets ulykkesstatistik og i Landspati-

entregistret.

Figur 4: Sammenligning af Vejdirektoratets ulykkesstatistik og Landspatientregistret

Sammenligning af politiregistrede ulykker og

ulykkesregistreringer i Landspatientregisteret

20000

18000

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

237 390 400

80 110 115

Motoriserede

løbehjul

150 7 108 114

Cykler

1929 1870 2020

522 629 784

252 331 438

Elcykler

2213 2244 2360

812 847 806

Lille knallert

18765

16532

16454

Motoriserede

skateboards

og selvbalancerende

køretøjer

2020 LPR

2021 VD

2020 VD

2021 LPR

2022 VD

2022 LPR

Figur 4: Sammenligning af ulykkesdata fra Vejdirektoratets officielle ulykkesstatistik og ulykkesdata fra

Landspatientregistret i 2020 og 2022. Kilde: Vejdirektoratet og Sundhedsdatastyrelsen.

Sammenligning af direkte ulykkesdata fra de to datakilder for årene 2020, 2021 og 2022 tegner

generelt et billede af, at der på alle køretøjstyper registreres flere ulykker på landets akutmodta-

gelser, end der fremgår af Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Hvor stor forskellen er på det regi-

strerede antal ulykker, er dog meget forskelligt fra køretøjstype til køretøjstype. Der er derfor

størst overensstemmelse på ulykkesantallet for elcykler, hvor Landspatientregistret kun indehol-

der oplysninger om ca. dobbelt så mange ulykker som Vejdirektoratets ulykkesstatistik. For mo-

toriserede løbehjul og lille knallert er der registreret ca. 3 gange så mange ulykker i Landspati-

entregisteret, mens der er registreret ca. 9 gange så mange ulykker med cykler i Landspatient-

registret. Den største forskel ses dog for motoriserede skateboards og selvbalancerende køre-

tøjer, hvor der i Landspatientregistret er registreret 15-25 gange flere ulykker end i den officielle

ulykkesstatistik.

Side 13 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

5.2.2. Ulykkesfrekvens

Antallet af ulykker for en enkelt køretøjstype siger ikke nødvendigvis noget om risikoen for at

forulykke på den pågældende køretøjstype (ulykkesrisikoen). For at kvalificere ulykkesrisikoen

for en konkret køretøjstype, skal man se på ulykkesfrekvensen, hvor der tages højde for, hvor

mange kilometer de enkelte typer køretøjer kører samlet set. Ulykkesfrekvensen giver dermed

et mere sammenligneligt billede end ulykkesstatistikken alene.

For at anslå hvor mange kilometer, der årligt er kørt på de enkelte køretøjstyper i Danmark, har

Færdselsstyrelsen brugt data fra DTU’s Transportvaneundersøgelse. Transportvaneundersø-

gelsen afdækker et mere detaljeret adfærdsbillede end den data, der blev anvendt i forbindelse

med den første evaluering af forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer i 2019. Derfor

er der i forbindelse med denne evaluering foretaget en genberegning af ulykkesfrekvensen for

2019, ligesom evalueringen er udvidet med særskilt data for cykler og lille knallert, som i den

første evaluering indgik i samlet form.

Med udgangspunkt i Vejdirektoratets ulykkesstatistik viser figur 5 en sammenligning af ulykkes-

frekvensen for henholdsvis cykler, motoriserede løbehjul og lille knallert for årene 2019-2022.

Ulykkesfrekvensen er i det følgende angivet som antallet af ulykker pr. 10.000 kørte kilometer.

Figur 5: Ulykkesfrekvens for motoriserede løbehjul m.fl. ud fra Vejdirektoratets ulykkes-

statistik

Ulykkesfrekvens VD

Ulykker pr. 10.000 km

0,1200

0,1000

0,0800

0,0600

0,0400

0,0200

0,0000

2019

Cykel

2020

Motoriseret løbehjul

2021

Lille knallert

2022

0,0081

0,0067

0,0078

0,0643

0,0592

0,1052

0,0849

0,0735

0,0553

0,0072

0,1079

0,0894

Figur 5: Grafisk sammenligning af de beregnede ulykkesfrekvenser for cykler, motoriserede løbehjul og

lille knallert ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik i årene 2019-2022. Kilde: Egne beregninger baseret på

tal fra Vejdirektoratet og Transportvaneundersøgelsen.

Som figur 5 viser, ligger ulykkesfrekvensen for motoriserede løbehjul væsentligt over ulykkes-

frekvensen for cykler uden dog at være højere end ulykkesfrekvensen for lille knallert.

Ulykkesfrekvensen for motoriserede løbehjul ser samtidig ud til at følge det samme mønster

som ulykkesfrekvenserne for cykler og lille knallert, hvor der i 2020 ses et fald i ulykkesfrekven-

serne efterfulgt af en stigning i 2021 og endnu et fald i 2022. I en direkte sammenligning kan der

derfor ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik ses en ulykkesrisiko for motoriserede løbehjul,

Side 14 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

som er 8-9 gange højere end ulykkesrisikoen for cykler. Ulykkesrisikoen for motoriserede løbe-

hjul er dog lavere end risikoen for en ulykke på en lille knallert. Her er risikoen isoleret set 12-14

gange højere end på en cykel.

For at nuancere ulykkesoplysningerne fra den officielle ulykkesstatistik er der tilsvarende foreta-

get en beregning af ulykkesfrekvensen for cykler, motoriserede løbehjul og lille knallert med ud-

gangspunkt i ulykkestallene fra Landspatientregistret. Her er som tidligere nævnt registreret et

væsentligt højere antal af ulykker på tværs af alle køretøjstyperne, hvilket giver grundlag for en

mere valid beregning.

Med udgangspunkt i ulykkesdata fra Landspatientregistret ses der i figur 6 en sammenligning af

ulykkesfrekvensen for henholdsvis cykler, motoriserede løbehjul og lille knallert for årene 2020,

2021 og 2022. Det har ikke været muligt at beregne en ulykkesfrekvens for 2019, da Landspati-

entregisteret, som tidligere nævnt, ikke indeholder ulykkesdata for hele året.

Figur 6: Ulykkesfrekvensen for motoriserede løbehjul m.fl. ud fra ulykkesdata fra LPR.

Ulykkesfrekvens LPR

Ulykker pr. 10.000 km

0,3500

0,3000

0,2500

0,2000

0,1500

0,1000

0,0500

2020

Cykel

2021

Motoriseret løbehjul

Lille knallert

2022

0,0578

0,0683

0,0670

0,1755

0,2860

0,2314

0,2606

0,1923

0,2618

Figur 6: Grafisk sammenligning af de beregnede ulykkesfrekvenser for cykler, motoriserede løbehjul og

lille knallert ud fra ulykkesdata i Landspatientregistret i årene 2020, 2021 og 2022. Kilde: Egne beregnin-

ger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Transportvaneundersøgelsen.

Som figur 6 viser, gentager billedet sig fra den tidligere beregning ud fra Vejdirektoratets ulyk-

kesstatistik, hvor ulykkesfrekvensen for motoriserede løbehjul er højere end for cykler, men la-

vere end for lille knallert. Der ses dog den væsentlige forskel, at ulykkesfrekvenserne for alle tre

køretøjer med udgangspunkt i ulykkesdata fra Landspatientregistret ligger tættere på hinanden,

end ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Det skyldes at der særligt for cykler registreres mar-

kant flere ulykker i Landspatientregistret. Forskellen mellem ulykkesfrekvenserne for motorise-

rede løbehjul og cykler er således mere end halveret, da den er ca. 8-9 gange højere for moto-

riserede løbehjul ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik men blot ca. 3 gange højere ud fra ulyk-

kesregistreringerne i Landspatientregistret. Samtidig er ulykkesfrekvensen for lille knallert ca. 4

gange højere end for cykler ud fra registreringer i Landspatientregistret, hvor ulykkesfrekvensen

er 12-14 gange højere ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Side 15 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Ud fra de beregnede ulykkesfrekvenser i Figur 6 kan Færdselsstyrelsen konstatere et generelt

fald i ulykkesfrekvenserne fra 2021 til 2022. Sammenlignes de individuelle ulykkesfrekvenser

står det dog klart, at de motoriserede løbehjul her adskiller sig med et fald på 26 % fra 2021 til

2022, hvor faldet for lille knallert og cykel i samme periode udgør henholdsvis 8 % og 2 %.

Det har ikke været muligt at beregne ulykkesfrekvensen for selvbalancerende køretøjer og mo-

toriserede skateboards, da Færdselsstyrelsen ikke har adgang til data om den samlede kørsel

på disse køretøjstyper.

5.3. Klimaaftryk

Små motoriserede køretøjer er som oftest eldrevne. Derfor er der som udgangspunkt tale om

nul-emissionskøretøjer, som ikke udleder luftforurenende stoffer til lokalmiljøet, der hvor de bru-

ges. Det betyder dog ikke, at elektriske køretøjer ikke har noget klimaaftryk. I dette afsnit er kli-

maaftrykket belyst ved data indhentet fra udlejningsvirksomhederne VOI og TIER.

For at fastlægge et køretøjs klimaaftryk nærmere skal der navnlig ses på mængden af køretø-

jets livscyklusemissioner eller ”vugge til grav” emissioner. Livscyklusemissioner er et udtryk for

den samlede mængde drivhusgasser, som køretøjet udleder i sin levetid. Det betyder, at emis-

sionerne fra både materialeudvindingen, produktionen og transporten bidrager til det samlede

regnestykke. Det samme gør emissioner forbundet med driften af køretøjet samt bortskaffelses-

processen, når køretøjet skal skrottes.

Færdselsstyrelsen bemærker, at når det handler om køretøjers klimaaftryk, er der som nævnt

tale om køretøjets udledning af drivhusgasser. Kuldioxid med den kemiske betegnelse CO

den drivhusgas, der primært omtales og anvendes som måleenhed, men da andre drivhusgas-

ser ligeledes bidrager til drivhuseffekten, omregnes disse gasser til kuldioxid ækvivalenter, som

betegnes CO

En afgørende faktor for livscyklusemissionerne fra udlejningsløbehjul er deres levetid. Udlej-

ningsvirksomhederne VOI og TIER, Lime og Bolt oplyser alle, at deres motoriserede løbehjul

har en estimeret levetid på mindst 60 måneder. Det er en markant forlængelse af levetiden i for-

hold til de 18-24 måneder, som var den estimerede levetid ved evalueringen i 2019.

VOI har tidligere oplyst, at en livscyklusanalyse målt på virksomhedens motoriserede løbehjul i

København er 18,72 g CO

e pr. person-km. Det udgør ligeledes en signifikant forbedring i for-

hold til de 91,4 g CO

e, som var resultatet af samme analyse i 2019. VOI oplyser desuden, at

virksomheden udelukkende bruger eldrevne køretøjer til den daglige drift til blandt andet udskift-

ning af batterier, reparkering, reallokering, opsamling og lignende.

Sammenligner man livcyklusemissionen for motoriserede udlejningsløbehjul med andre trans-

portformer, ligger de ca. 19 g CO

e pr. km. Det er langt under den tilsvarende udledning fra ek-

sempelvis personbiler, hvor de seneste opgørelser fra Green NCAP viser, at selv moderne elbi-

ler vurderes at have en livscyklusemission på 100 – 213 g CO

e pr. km, mens den tilsvarende

emission fra benzin- og dieselbiler spænder fra 163 – 417 g CO

e pr. km.

Med dette markant formindskede klimaaftryk sammenlignet med 2019 har motoriserede udlej-

ningsløbehjul et reelt og tydeligt potentiale som et mere bæredygtigt mobilitetstilbud. Det altaf-

Side 16 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

gørende i forhold til, hvorvidt dette potentiale bliver indfriet, er dog fortsat i hvilket omfang moto-

riserede løbehjul erstatter biler. Her viser data fra den første evaluering (2019) og VOI (2021-

2022), at motoriserede udlejningsløbehjul fortsat primært erstatter gåture (28-38 %) og offentlig

transport (13-30 %), mens det kun er 10-17 % af turene, der erstatter en tur i bil eller taxi. Der er

altså ingen indikationer på, at motoriserede løbehjuls klimapotentiale som en direkte erstatning

for bilen på nuværende tidspunkt bliver indløst til fulde. VOI peger på, at deres brugerundersø-

gelser viser, at 14-17 % af turene på et motoriseret løbehjul i de fire danske byer Aalborg, Aar-

hus, København og Odense erstatter ture i bil, mens den tilsvarende bilerstatningsgrad i Oslo,

Stockholm og Helsinki er 9-11 %. Ifølge VOI har Danmark derfor et stort urealiseret potentiale,

da der ifølge VOI blev erstattet 1,3 millioner bilture i Norge i 2022 men blot 150.000 bilture i

Danmark. Dette skyldes ifølge VOI primært, at der i Norge blev kørt op mod 13 gange flere ture

på udlejningsløbehjul. VOI peger i den forbindelse på, at hjelmkravet har reduceret antallet af

ture i Danmark med 60-70 %.

Et andet aspekt i de motoriserede udlejningsløbehjuls bidrag til et bæredygtigt transportsystem

er også deres evne til at indgå i en rejse med flere transportformer, hvilket defineres som multi-

modal transport. I sådanne rejser tjener udlejningsløbehjul primært deres formål som last-mile

transportform fra eksempelvis et busstoppested eller en metrostation og frem til rejsens ende-

lige destination. For at belyse udlejningsløbehjulenes multimodalitet har VOI i 2021 og 2022

spurgt sine brugere, hvilke andre transportformer de oftest kombinerer motoriserede løbehjul

med. Her svarer op til 55 %, at de oftest kombinerer motoriserede løbehjul med kollektiv trans-

port.

5.3.1. Vægtgrænse for motoriserede udlejningsløbehjul

Ser man på den fysiske udformning af de motoriserede løbehjul, som udlejes i de større byer, er

det tydeligt, at den forlængede levetid blandt andet kan tilskrives, at udlejningsløbehjulene er

blevet mere robuste, har fået udskiftelige batterier samt større hjul og bremser, ligesom visse

udlejningsløbehjul tilmed er udstyret med en hjelmkasse. Det har dog vist sig, at den eksiste-

rende vægtgrænse i forsøgsordningen for motoriserede løbehjul på 25 kg udgjorde en barriere

for anvendelsen af de nye og mere klimavenlige udlejningsløbehjul.

Det har derfor været nødvendigt og hensigtsmæssigt at udstede dispensationer, som tillader en

række udlejningsvirksomheder at udleje motoriserede løbehjul med en egenvægt, som oversti-

ger 25 kg. Dispensationerne er begrundet i bæredygtighed, klima og levetid, da det med den

højere vægtgrænse er muligt at udleje løbehjul med udskiftelige batterier, hvilket bidrager posi-

tivt til at nedbringe udlejningsløbehjulenes klimaaftryk, herunder særligt ved at reducere beho-

vet for indsamling af løbehjul ved opladning.

6. Hjelmkravet

På baggrund af seneste evaluering traf transportministeren beslutning om, at der skulle indføres

hjelmpligt på små motoriserede køretøjer. Det blev derfor pr. 1. januar 2022 lovpligtigt at bære

cykelhjelm ved benyttelse af motoriserede løbehjul samt selvbalancerende køretøjer og motori-

serede skateboards.

For at belyse effekten af kravet om at bære cykelhjelm på motoriserede løbehjul er der anvendt

data fra Rådet for Sikker Trafik og Via Trafik. Det har ikke været muligt for Færdselsstyrelsen at

indsamle data om hjelmbrug på motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer.

Side 17 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Rådet for Sikker Trafik har i forbindelse med de årlige landsdækkende tællinger af hjelmbrugen

blandt cyklister i bytrafikken siden 2020 ligeledes registreret hjelmbrugen blandt førere af moto-

riserede løbehjul. Registreringerne har vist, at hjelmbrugen blandt førere af motoriserede løbe-

hjul lå på 28 % i 2020 og at hjembrugen i 2021 var faldet til 21 %. Som følge af lovkravet pr. 1.

januar steg hjelmbrugen dog til 69 % i 2022. Suppleres Rådet for Sikker Trafiks registreringer

med Via Trafiks tilsvarende registreringer af hjelmbrugen blandt førere af privatejede motorise-

rede løbehjul i Aarhus, viser der sig en lignende stigning, fra henholdsvis 33, 22 og 28 % i 2019,

2020 og 2021 til 70% i 2022.

Via Trafik har ligeledes registeret hjelmbrugen blandt førere af motoriserede udlejningsløbehjul,

som ikke overraskende viser en markant lavere hjelmbrug blandt førerne. Der er for motorise-

rede udlejningsløbehjul blot registeret en hjelmbrug på henholdsvis 2, 3 og 2 % i 2019, 2020 og

2021 efterfulgt af en stigning til 14 % i 2022.

De virksomheder som udlejer motoriserede løbehjul i Danmark har valgt forskellige strategier

for at imødekomme og understøtte hjelmkravet pr. 1. januar 2022. TIER har i den forbindelse

monteret en hjelmkasse på løbehjulet, som er aflåst når løbehjulet ikke er i brug. VOI har tilsva-

rende eksperimenteret med såvel udlevering af gratis hjelme, fastlåste hjelme på løbehjulet og

en app-baseret løsning, som giver brugerne rabat, hvis de dokumenterer at de bruger hjelm

med en såkaldt ”hjelmselfie”. Udlejningsvirksomhederne oplyser i den forbindelse, at hjelmbru-

gen på deres motoriserede løbehjul ligger på 10-23 %.

Fælles for de tre virksomheder som udlejer motoriserede løbehjul i Danmark er dog, at de alle

rapporterer om markante fald i brugen af deres udlejningsløbehjul som en direkte konsekvens

af hjelmkravet. Konkret oplyser Lime, at antallet af brugere pr. løbehjul pr. dag i København er

faldet fra 1,8 i 2021 til 0,9 i 2020, og at der foretages 27-28 gange flere ture i Oslo og Stock-

holm. Tilsvarende oplyser VOI, at hjelmkravet har betydet, at antallet af ture er faldet med 60-70

% i Danmark, og at der i Norge foretages mindst 13 gange flere ture på udlejningsløbehjul.

En gennemgang af de tilgængelige ulykkesdata viser et fald i ulykkesfrekvensen for motorise-

rede løbehjul i 2022, som formentligt ikke kan tilskrives hjelmkravet, da den samme udvikling

kan konstateres for lille knallert, som har været omfattet af hjelmkrav gennem hele perioden. Til-

svarende har det ikke været muligt at spore en direkte konsekvens af hjelmkravet i andelen af

sygehusophold, som følge af ulykker på motoriserede løbehjul, der førte til indlæggelse, da ind-

læggelsesprocenten var stort set uændret fra 6 % i 2021 til 7 % i 2022.

En opgørelse af antallet af sigtelser i Politiets sagsstyringssystem POLSAS viser, at hjelmkra-

vets ikrafttræden har medført en markant stigning i antallet af sigtelser omhandlende små moto-

riserede køretøjer. Der blev i 2020 og 2021 rejst knap 400 årlige sigtelser, hvori der indgik ”lø-

behjul” eller ”motoriseret skateboard”, mens dette antal i 2022 steg til over 3.200 sigtelser,

hvoraf overtrædelse af hjelmkravet vurderes at udgøre ca. 2.400 af sigtelserne. Rigspolitiet be-

mærker dog, at opgørelsen af antallet af sager er baseret på baggrund af en søgning på søge-

ord i sagens resuméfelt og er forbundet med en vis usikkerhed. Rigspolitiet oplyser i den forbin-

delse, at opgørelsesmetoden generelt ikke er en metode, som Rigspolitiet anvender, idet der

ikke er nogen strukturerede retningslinjer for registrering i fritekstfeltet.

Side 18 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

7. Anbefalinger

Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en særskilt

øget vægtgrænse for udlejningsløbehjul. Det giver udlejningsvirksomhederne et større råderum

til fortsat at udvikle motoriserede løbehjul med et lavt klimaaftryk, som er både holdbare og un-

derstøtter en klimavenlig daglig drift samtidig med, at der opretholdes en høj færdselssikker-

hedsmæssig standard.

En regelfastsat højere maksimal vægtgrænse for udlejningsløbehjul vil samtidig sikre lige kon-

kurrencevilkår for udlejningsvirksomhederne og gøre op med den nuværende situation, hvor

nye aktører ikke nødvendigvis undersøger dispensationsmulighederne forud for deres indtræ-

den på det danske marked.

Et motoriseret løbehjuls egenvægt har indflydelse på vigtige færdselssikkerhedsmæssige para-

metre som bremselængde, manøvredygtighed og stabilitet. Det er derfor afgørende, at der i

fastsættelsen af den maksimale vægtgrænse lægges stor vægt på den færdselssikkerheds-

mæssige påvirkning.

Færdselsstyrelsen anbefaler derfor, at der i løbet af 2024 udarbejdes en ændringsbekendtgø-

relse, som indeholder særskilte bestemmelser om den maksimale vægtgrænse for udlejningslø-

behjul. Færdselsstyrelsen vil i forbindelse med fastsættelsen af den maksimale egenvægt for

udlejningsløbehjul have særlig fokus på, at den øgede egenvægt ikke forringer færdselssikker-

heden væsentligt, og at der samtidig skabes de nødvendige rammer for, at forsøgsordningen

også fremadrettet understøtter den grønne omstilling.

Det har ikke ud fra den tilgængelige data været muligt at konstatere nogen direkte færdselssik-

kerhedsmæssig effekt af det hjelmkrav, som trådte i kraft for små motoriserede køretøjer den 1.

januar 2022. Dette skyldes at hverken ulykkesfrekvens eller indlæggelsesprocent adskiller sig

positivt fra de foregående år. Det fremgår dog af oplysninger og data fra de udlejningsvirksom-

heder, som udlejer motoriserede løbehjul, at hjelmkravet har haft en væsentlig negativ effekt på

deres forretning, da antallet af ture er faldet med 50-70 %.]

Med henblik på at kunne vurdere om hjelmkravet bidrager med en færdselssikkerhedsmæssig

forbedring, som opvejer de negative konsekvenser som hjelmkravet har for udlejningen af moto-

riserede løbehjul, anbefaler Færdselsstyrelsen, at ulykkesudviklingen følges tæt og at mulighe-

derne for at indhente mere detaljerede oplysninger om skadesgraden eller skadestypen under-

søges forud for næste evaluering af forsøgsordningerne.

8. Referenceliste

Via Trafik:

”År 2 med el-løbehjul i Aarhus” i ”Trafik & Veje” bladnummer 2021/06, ”Tredje år

med el-løbehjul – Flere kører uden lys” i ”Trafik & Veje” bladnummer 2022/02 og ”Fjerde år med

el-løbehjul – færre leje-løbehjul og unge førere” i ”Trafik & Veje” bladnummer 2023/09.

Via Trafik og Rådet for Sikker Trafik:

”Stor effekt af hjelmkrav på el-løbehjul - men

hjelmbrugen på leje-el-løbehjul halter efter” i ”Trafik & Veje” bladnummer 2023/03

DTU Center for Transport Analytics:

Transportvaneundersøgelsens årsrapport for Danmark

2020, 2021 og 2022.

Side 19 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

VOI:

Survey: One-third of users say they have drastically reduced car use thanks to micromobil-

ity services.

Side 20 (21)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Evalueringer af forsøgsordninger for små motoriserede køretøjer og speed pedelecs 2020-22, fra transportministeren

Side 21 (21)