Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon +45 7221 8800
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato: 07-02-2025
Sagsnr.: 2025-230766
Dokumentnr.: 3310543
Sagsbehandler: KRSA
Redegørelse om sikkerhedsniveau på jernbanen i lyset af
godshændelse den 7. januar 2025
Transportministeriets departement har anmodet Trafikstyrelsen om en redegørelse af sikker-
hedsniveauet på jernbanen set i lyset af godshændelsen den 7. januar 2025. Transportministe-
riets departement har anmodet om, at redegørelsen skal indeholde:
”…
styrelsens vurdering af sikkerhedsniveauet på jernbanen i lyset af hændelsen den 7. ja-
nuar, herunder en stillingtagen til, hvad gennemgangen af hændelsesdatabasen og de tal som
er fremkommet om hændelser, afspejler ift. det generelle sikkerhedsniveau på jernbanen og et
eventuelt behov for supplerende sikkerhedsregulering.”
Trafikstyrelsen har i nærværende notat udarbejdet en redegørelse, der adresserer anmodnin-
gen. I notatet konkluderer Trafikstyrelsen, at sikkerhedsniveauet på jernbanen fortsat er højt,
og at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for ny regulering. Afhængigt af Havarikom-
missionens endelige konklusioner om hændelsen den 7. januar 2025, vil Trafikstyrelsen vur-
dere behovet for supplerende tiltag.
Hændelsen den 7. januar 2025
Natten til den 7. januar 2025 observerede en lokomotivfører på et Intercitytog, at et godstog
fra DB Cargo Scandinavia A/S (herefter DB Cargo) kørte med et veksellad (container), som
ikke stod korrekt på godsvognen. Godstoget, der var på vej fra Fredericia til Høje Taastrup,
blev af trafikale hensyn standset i Ullerslev, vest for Storebæltsbroen, for at blive overhalet af
et Intercitytog. Lokomotivføreren på Intercitytoget oplyste til fjernstyringscentralen, at en con-
tainer stod skævt på det ventende godstog. Godstoget kunne derfor ikke fortsætte sin kørsel
fra Ullerslev.
Havarikommissionen har iværksat en undersøgelse af forløbet. På baggrund af jernbanelovens
§ 98 om Havarikommissionens og Trafikstyrelsens tavshedspligt i forbindelse med
Side 1 af 4