Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 142
Offentligt
2980116_0001.png
NOTAT
20. februar 2025
2024-5220
Orientering om aktuelle sager under det pol-
ske EU-formandskab
Polen overtog EU-formandskabet den 1. januar 2025. Polen har
formandskabet frem til udgangen af juni 2025. I indeværende no-
tat orienteres om udvalgte og aktuelle sager under det polske for-
mandskab på Transportministeriets område.
Der forhandles en lang række sager på Transportministeriets om-
råde. Nedenfor følger en beskrivelse af de sager, som forventes at
fylde mest under det polske formandskab.
Det drejer sig om fem forslag:
Revision af direktiv om kørekort
Direktiv om den EU-dækkende virkning af visse frakendel-
ser af førerretten
Forordning om jernbaneinfrastrukturkapacitet
Revision af direktiv om vægt og dimensioner
Revision af forordning om flypassagerers rettigheder
Revision af direktiv om kørekort
Forslaget til revision af direktiv om kørekort blev fremsat den 1.
marts 2023. Forslaget ophæver det eksisterende direktiv fra 2006.
Regeringen har den 3. november 2023 fået forhandlingsmandat på
forslaget.
Formålet med forslaget er at styrke færdselssikkerheden og den
frie bevægelighed. De centrale elementer i forslaget er:
at fastsætte krav om ledsaget kørsel som forudsætning for
udstedelse af kørekort til 17-årige,
at indføre en alkoholpromillegrænse for førstegangser-
hververe af førerret i de første to år af kørekortets gyldig-
hed samt
at etablere et gensidigt anerkendt digitalt mobilkørekort i
2030.
Der blev vedtaget en generel indstilling på forslaget ved rådsmødet
den 4. december 2023.Denne imødekommer den danske position
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Orientering om aktuelle sager under det polske EU-formandskab, fra transportministeren
2980116_0002.png
Side 2/5
på forslaget. Trilog-forhandlinger blev påbegyndt under det ungar-
ske formandskab i slutningen af 2024.
Det polske formandskab forventer at indgå en aftale med Europa-
Parlamentet og dermed at afslutte forhandlingerne om forslaget.
Direktiv om frakendelser af førerretten
Forslaget til direktiv om den EU-dækkende virkning af visse fra-
kendelser af førerretten blev fremsat den 1. marts 2023. Formålet
med direktivet er at sikre, at førerretsfrakendelser for færdselslovs-
overtrædelser håndhæves ens i alle EU-lande. Regeringen har den
28. juni 2024 fået forhandlingsmandat på forslaget.
Forslaget indebærer, at man pålægger medlemsstaterne at tillægge
førerretsfrakendelser for visse alvorlige trafiksikkerhedsrelaterede
færdselsovertrædelser virkning på tværs af medlemsstaterne. Det
betyder konkret, at den medlemsstat, hvor overtrædelsen har fun-
det sted (overtrædelsesmedlemsstaten), skal underrette den med-
lemsstat, der har udstedt førerens kørekort (udstedelsesmedlems-
staten), om enhver deraf følgende frakendelse af førerretten af en
varighed på mindst én måned.
Udstedelsesmedlemsstaten skal på baggrund af disse underretnin-
ger træffe passende foranstaltninger for at sikre, at frakendelsen af
førerretten får virkning i udstedelseslandet og dermed EU-dæk-
kende virkning, medmindre der er tale om visse særlige undtagel-
ser.
Følgende fire typer forseelser er omfattet af direktivet: 1) spiritus-
kørsel, 2) hastighedsoverskridelse i en alvorlig grad, 3) kørsel un-
der påvirkning af stoffer og 4) en adfærd, der er i strid med færd-
selslovgivningen, og som har dødsfald eller alvorlig legemsbeskadi-
gelse til følge.
Der blev vedtaget en generel indstilling på forslaget på rådsmødet
den 5. december 2024. Trilog-forhandlingerne blev påbegyndt un-
der ungarsk formandskab.
Det polske formandskab forventer at indgå en aftale med Europa-
Parlamentet og dermed at afslutte forhandlingerne.
Forordning om jernbaneinfrastrukturkapacitet
Forslag til forordning om jernbaneinfrastrukturkapacitet blev
fremsat af Kommissionen den 11. juli 2023. Regeringen har den 12.
april 2024 fået forhandlingsmandat på forslaget.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Orientering om aktuelle sager under det polske EU-formandskab, fra transportministeren
2980116_0003.png
Side 3/5
Forslaget har til formål at optimere anvendelsen af kapacitet på
EU’s jernbaneinfrastruktur og sikre en mere
effektiv styring af tra-
fikken således, at der skabes plads til mere trafik på jernbanenet-
tet, og kvaliteten højnes. Forslagets hovedelementer består blandt
andet i mere fleksibel kanaltildeling, en ny kompensationsordning
ved ændring af tildelt kapacitet og styrket rolle til et tværnationalt
jernbaneorgan (Det Europæiske Netværk af Infrastrukturforval-
tere). Med forslaget ændres tidligere lovgivning på området såle-
des, at godskorridorerne nedlægges.
Fra dansk side har der særligt været fokus på kompetencefordelin-
gen mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt de statsfi-
nansielle konsekvenser for medlemsstaterne, som har givet anled-
ning til dansk skepsis. Eksempelvis ved skabelsen af nye rådgi-
vende organer samt introduktionen af en bod for manglende opfyl-
delse af vilkår for udnyttelse af jernbanenettet.
Der blev vedtaget en generel indstilling på forslaget ved rådsmødet
den 18. juni 2024, som Danmark støttede.
Det polske formandskab har påbegyndt trilog-forhandlingerne
med den målsætning at indgå en aftale med Europa-Parlamentet
om forslaget og dermed at afslutte forhandlingerne. Henset til for-
slagets omfang er det en ambitiøs målsætning, og der er derfor en
vis sandsynlighed for, at forslaget skal færdigforhandles under
dansk formandskab.
Revision af direktiv om vægt og dimensioner
Forslag til revision af direktiv om vægt og dimensioner blev frem-
sat den 11. juli 2023. Regeringen har den 3. november 2023 fået
forhandlingsmandat på forslaget.
Forslaget har til formål at øge brugen af grønne transportformer
samt øge brugen af intermodal transport og en højere grad af har-
monisering af reglerne på tværs af grænserne.
Forslaget vil indebære, at godstransporten på det indre marked op-
timeres; at man fremmer tunge nulemissionskøretøjer med henblik
på at reducere CO2-udledning samt at understøtte brug af standar-
diserede fragtenheder, som anvendes på flere forskellige transport-
former, fx lastbil og tog. Endelig har forslaget til formål at sikre en
mere ensartet og effektiv håndhævelse af vægt- og dimensionskrav
blandt medlemslandene.
Det har ikke været muligt at opnå enighed om et kompromisforslag
i Rådet. Forslaget har derfor ligget stille, da det har været svært at
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Orientering om aktuelle sager under det polske EU-formandskab, fra transportministeren
2980116_0004.png
Side 4/5
identificere mulige kompromisser hos medlemsstaterne. Flere af
de større lande har stemt imod de to forsøg på at opnå generel ind-
stilling under henholdsvis spansk og belgisk formandskab. De har
blandt andet begrundet deres modstand med bekymringer om hen-
holdsvis øget vejslid og negativt modalskifte fra bane til vej.
Det polske formandskab har tilkendegivet, at de vil bruge de første
måneder af 2025 på at afsøge kompromisser. Derefter vil de for-
mentlig genoptage forhandlingerne. Regeringen støtter en genop-
tagelse af forhandlingerne, da forslaget har en lang række positive
elementer.
Revision af forordning om flypassagerers rettigheder
Forslag til revision af forordning om flypassagerers rettighe-
der
blev fremsat den 18. marts 2013. Forslaget har ligget stille si-
den 2019/2020, hvor henholdsvis det finske og kroatiske formand-
skab forsøgte at igangsætte forhandlingerne. Regeringen vil bede
om et revideret forhandlingsmandat på forslaget den 21. februar
2025.
Forordningen, som foreslås revideret, er fra 2004 og indeholder
bestemmelser om kompensation og bistand til luftpassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser. Siden
ikrafttrædelse har forordningen på en række områder udviklet sig i
en retning mod styrkede passagerrettigheder. Gældende ret er lø-
bende blevet fastsat gennem EU-Domstolens praksis, hvilket bi-
drager til at gøre gældende ret uklar.
Forslaget sigter mod at finde en passende balance mellem at højne
beskyttelsesniveauet for passagerer, men samtidig at tage hensyn
til byrderne og de omkostninger, som pålægges luftfartsselska-
berne. De centrale uenigheder i Rådet har vedrørt kompensations-
niveauet, tidstærsklerne for, hvornår passagerer har ret til kom-
pensation, samt definitionen af, hvad der udgør en usædvanlig om-
stændighed. Regeringen finder revisionen af forordningen til-
trængt og nødvendig, da der er behov for mere klare og simple reg-
ler på området.
Forslaget var på dagsordenen som en orienterende debat ved råds-
mødet den 5. december 2024.
På baggrund af debatten på rådsmødet, hvor medlemsstaterne gav
udtryk for, at der var brug for en revision af forordningen, har det
polske formandskab besluttet at genoptage forhandlingerne.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Orientering om aktuelle sager under det polske EU-formandskab, fra transportministeren
2980116_0005.png
Side 5/5
Europa-Parlamentet har (i sin nye konstellation) bibeholdt sin be-
tænkning fra 2014 og dermed genbekræftet sin position på forsla-
get.
Regeringen støtter som nævnt en revision af forordningen og for-
venter at videreføre de genstartede forhandlinger i Rådet under
dansk formandskab.