Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2919830_0001.png
Bilag – stor opbakning til samkørsel fra flere aktører
Tre borgmestre foreslår at udvide landdistriktspuljen og inkludere samkørsel
”Transportministerens ekspertudvalg har foreslået, at der i landområderne arbejdes med
nærbus (bus på bestilling), frivilligbusser og samkørsel. Regeringen har foreslået en pulje på 70
millioner kroner til nærbus og frivilligbusser. Det er en god begyndelse. Men det bør følges op
med forsøg med samkørsel. Desværre indgår samkørsel ikke som en del af regeringens nye
landdistriktsudspil "Sammenhæng og balance".
Trafikselskabernes formand opfordrer til, at samkørsel tilbydes endnu mere i landdistrikter
”Ifølge Vejdirektoratet kører der hver dag fem millioner tomme bilsæder rundt på vejene.
Trafikselskaberne vil gerne integrere nogle af dem i den kollektive transport (…) Sammen med de
fleksible busser mener vi, at samkørsel har potentialet til at løse nogle af de store
mobilitetsudfordringer i landområderne.”
NT’s direktør deler erfaringer med samkørsel og anbefaler integration med kollektiv
transport
"Samkørsel kan være et supplement, der kan være med til at give mere mobilitet for pengene,
ikke mindst for danskere i landdistrikterne.
Der skal tænkes nyt, og her er der stort potentiale i samkørsel (…) Det har vi arbejdet med i
Nordjylland siden 2022 (…) Helt konkret gøres de tomme sæder i bilerne på de strækninger, de
alligevel kører, tilgængelige for nordjyderne via nabogos platform. Der er altså hverken tale om
flextrafik eller taxa.
Vi ser blandt andet samkørsel som en mulighed for at koble landsbyer op på vores hovednet, og
samkørsel er en integreret del af vores samlede mobilitetsudbud til nordjyderne.
I vores pilotprojekt har vi desuden set en vækst i antal passagerer i busserne i udvalgte
korridorer, hvor der også er mange samkørselsture.”
Danske Regioner om samkørsel
Mobilisering af tomme bilsæder via samkørsel har potentiale til at supplere og blive del af den
kollektive trafik – særligt i yderområderne. Danske Regioner foreslår, at der gives mulighed for at
indføre samkørsel med inspiration fra den franske model – herunder at der etableres hjemmel til,
at det offentlige kan understøtte samkørsel og chaufføren kan modtage en betaling, der ligger ud
over de marginale omkostninger for turen.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Kopi af ULØ alm. del - bilag 16: Henvendelse af 10/10-24 fra Danske Regioner, Trafikselskabet i Danmark og Landdistrikternes Fællesråd om forslag til at styrke samkørsel i landdistrikterne
2919830_0002.png
Artikler
Fem konkrete idéer: Sådan bliver det lettere at bo i en landsby
(Fyens, 02.10.24).
Elever indtog byrådssalen: For besværligt at komme i skole
(Midtjyllands Avis 26.02.24).
Mens små busruter forsvinder, fylder lokale bilerne op: Samkørsel er blevet et hit på
landet
(DR, 16.01.24).
Samkørsel kan redde – ikke aflive – den nødlidende offentlige trafik
(Klimamonitor,
09.11.23).