TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-24 vedrørende finanslovsforslaget 2025, hvor politiet bliver trukket ud af alle beslutninger omkring vejafmærkning, vejudformning og trafiksikkerhed m.v., fra Politiforbundet

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 12
Offentligt

København den 9. oktober 2024

Kære politikere og medlemmer af Folketingets Retsudvalg

Håber at du vil tage dig tid til at læse denne bekymringsskrivelse.

Skrivelsen er udfærdiget af og fremsendes på vegne af politipersonale fra landets Vejtek-

niske afsnit, som igennem flere årtier har arbejdet med vejsager og myndighedsgodken-

delser.

Sagsbehandlerne ved landets Vejtekniske afsnit i Danmarks 12 politikredse støtter op om

skrivelsen.

I forbindelse med udkastet til den nye finanslov lægges der op til, at et stort antal offentlige

stillinger skal nedlægges, herunder at politiet bliver trukket ud af alle beslutninger omkring

vejafmærkning, vejudformning og trafiksikkerhed m.v., idet der lægges op til, at vejmyndig-

hederne ved kommunerne får enekompetence.

Denne skrivelse går på vores dybe bekymring i forhold til trafiksikkerheden og trafikafvik-

lingen på det danske vejnet - vurderet på baggrund af vores mangeårige erfaring på områ-

det. Som politifolk har vi kørt rigtig mange patruljekilometer på det danske vejnet. Vi har et

indgående kendskab til færdselslovens bestemmelser. De faglige kompetencer inden for

behandling af vejsager sikres ved vedligeholdelseskurser på Politiskolen. Vi har set, hvor-

dan der køres i trafikken i forhold til afmærkningen, og vi har optaget mange rapporter i

forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Som politifolk har vi en god fornemmelse for,

hvordan trafikken kører på vejene, og hvordan det kan gå galt. Vi har været sendt til

mange færdselsuheld, hvoraf en del var så alvorlige, at de var med dødelig udgang. Disse

iagttagelser har givet os et stort erfaringsgrundlag - en baggrundsviden, som vi nu rent

fagligt kan anvende i vores sagsbehandling af vejsager og udfærdigelse af myndigheds-

godkendelser.

For at der ikke skal opstå misforståelser, er det efter nugældende lovgivning politiet, som,

jf. færdselslovens § 92a, stk. 1 og stk. 2, træffer afgørelser med samtykke fra vejmyndig-

heden om etablering af ubetinget vigepligt, etablering af ensretning og ændring af ha-

stighedsbegrænsninger. Øvrige ændringer træffes af vejmyndighederne med samtykke fra

politiet. Endvidere kræver nye vejprojekter, jf. Færdselslovens § 100, stk. 1, politiets sam-

tykke med hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling.

Det skal samtidig oplyses, at vejmyndighederne ved kommunerne ikke har adgang til de

færdselsmæssige forhold på private områder. Det er alene politiet, der, jf. Færdselslovens

§ 97, stk. 1 og 2, samt § 100, stk. 1, har bemyndigelse til at administrere og påse, at gæl-

dende vejregler vedrørende trafiksikkerhed og trafikafvikling på disse veje også overhol-

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 9/10-24 vedrørende finanslovsforslaget 2025, hvor politiet bliver trukket ud af alle beslutninger omkring vejafmærkning, vejudformning og trafiksikkerhed m.v., fra Politiforbundet

des. Som eksempler kan nævnes etablering af færdselsregulerende afmærkning på pri-

vate veje, samt ændrede anvendelser af overkørsler og trafikale forhold ved etablering af

indkøbscentre, etablering af nye dagligvarebutikker og fastfood restauranter etc.

Det er specielt vigtigt, at der ved anvendelse af vejafmærkning udfærdiges skilte- og af-

mærkningsplaner, som fremsendes til politiets samtykke. Vi ved fra adskillige færdsels-

overtrædelser, som er endt i retten, at der forud for domsafsigelse kræves dokumentation

for afmærkningens lovlighed ved fremlæggelse af godkendte skilte- og afmærkningspla-

ner. Der er mange eksempler på, at når vejafmærkningen ikke er etableret i henhold til

gældende bestemmelser, så frifindes tiltalte i retten. Derfor er det af procesøkonomiske

årsager overordentligt vigtigt, at disse skilte- og afmærkningsplaner kvalitetssikres hos po-

litiet forud for etableringen. Det vil altid være politiet, som skal håndhæve lovovertrædel-

serne og fremlægge bevismaterialet i retten.

Erfaringsmæssigt har vi bemærkninger og ændringer i en stor del af de sager, som frem-

sendes til politiets godkendelse/samtykke. Vi har også eksempler på vejprojekter, hvor po-

litiet i henhold til gældende regler stiller krav om ændringer - for at imødegå en potentiel

risiko for alvorlige trafikulykker. Det er vigtigt, at politiet, som er en økonomisk uafhængig

myndighed, fortsat sagsbehandler disse sager som garant for trafiksikkerheden og uden

hensyntagen til de økonomiske og kommunalpolitiske holdninger.

Vi modtager jævnligt sager fra vejmyndighederne ved kommunerne, hvor lokalpolitiske og

økonomiske interesser vægtes højt og kan i processen være et dilemma i forhold til gæl-

dende lovgivning og vejledning inden for trafiksikkerhed. I denne proces støtter politiet ofte

vejmyndighedernes trafiksikre faglige oplæg. Derfor er det overordentligt vigtigt, at dette

samarbejde fortsætter af hensyn til kvaliteten i vejsagerne, trafiksikkerheden og trafikafvik-

lingen.

De Vejtekniske Afsnit er med afsæt i Færdselslovens § 100, ligeledes med til at sikre be-

redskabernes fremkommelighed i de større byer i forhold til brand- og redningskøretøjer.

Politiet har for nuværende et rigtig godt samarbejde med vejmyndighederne, der ofte er re-

præsenteret med ingeniører eller andre faggrupper. De har gode uddannelser på deres re-

spektive områder, men de har ikke den samme færdselsmæssige erfaring og juridiske ind-

sigt i færdselslovens bestemmelser, som politifolk har. Kombinationen af de to myndighe-

ders faglige viden og indsigt i love og bekendtgørelser på færdselsområdet, vejregler m.v.,

er med til at sikre og højne trafiksikkerheden på det danske vejnet. Dette underbygges ved

tværfaglige konferencer ved deltagelse af Vejdirektoratet, Vejmyndighederne ved kommu-

nerne, Rådet for Sikker Trafik, FDM, m.v. Dette tværfaglige samarbejde har igennem årtier

resulteret i en betragtelig nedbringelse af antallet af trafikulykker og dermed trafikdræbte.

Vi ser ikke samarbejdet med vejmyndighederne og politiets sagsbehandling som et bu-

reaukrati, men som en absolut nødvendig funktion. Det vil være lettere for de 12 politi-

kredse end for 98 kommuner at afstemme ensartetheden i landets trafikbillede og dermed

fastholde en trafiksikker genkendelighed af den færdselsregulerende afmærkning for trafi-

kanterne. Vi er endvidere her i den senere tid blevet gjort bekendt med, at medarbejdere

fra vejmyndighederne har udtrykt bekymring vedrørende et reduceret eller helt manglende

samarbejde med politiet.

Vil en nedlæggelse af ca. 30 politistillinger, og dermed politiets arbejde med myndigheds-

godkendelser, stå i forhold til de potentielle samfundsmæssige omkostninger, der kan

være forbundet med at gå på kompromis med retssikkerhed og trafiksikkerhed?

Herunder udpluk af relevant lovgivning, hvori politiets myndighedsgodkendelser indgår:

Bekendtgørelse af færdselsloven,

Bekendtgørelse om vejafmærkning,

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning,

Bekendtgørelse om afmærkning vejarbejder mv.,

Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser,

Bekendtgørelse om det vejnet m.v. hvor kørsel med modulvogntog er tilladt,

Bekendtgørelse om særlige køretøjer på havne- og terminalområder,

Vejdirektoratets ”vejregler” og vejledninger,

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje m.v.,

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, samt

diverse cirkulærer, f.eks.: ”Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej”,

m.fl.

På vegne af politipersonale fra landets Vejtekniske afsnit.

Heino Kegel

Forbundsformand