22. januar 2025
Kære medlem af Folketingets Transportudvalg.
Snart skal forligskredsen bag infrastrukturaftalen behandle den Midtjyske motorvej
ved Viborg, dvs Løvel - Klode Mølle. Der er tale om 3 mulige linjeføringer, hvoraf de
to er motorvejsløsninger. Den tredje linjeføring er en udvidelse af den eksisterende
hovedvej 13 (0+ løsning).
Her er kommentarer, som er vigtige i forhold til forhandlingerne i forligskredsen. Det
drejer sig om myter og påstande, EU's rammer for store infrastrukturprojekter samt
0+ løsningens opfyldelse af kriterierne for en kunne blive kaldt en motorvej. Det
sidste er væsentligt for at kunne sige, at 0+ løsningen ligger indenfor
infrastrukturforligets rammer.
Vejdirektoratets MKV-rapport analyserer blandt andet konsekvenserne af 0+
løsningen. Den vil kræve færre råstoffer, mindre CO2 udledning, give bedre
anlægsøkonomi og mindre indgreb i landskab og natur end anlæg af en
motorvej. Løsningen
udpeges som den bedste af styrelser i miljøministeriet og
trepartsministeriet
Myter og påstande.
Vi er enige med de to styrelser. Det burde derfor være oplagt at vælge løsningen med
at udvide eksisterende veje. Imidlertid føler vi os ikke overbeviste om, at Folketinget
vælger denne løsning, fordi der findes nogle sejlivede myter og påstande, som
stammer fra de ældste analyser af motorvejen.
Den første myte er, at en midtjysk motorvej vil give en væsentlig aflastning af E45.
Imidlertid gælder det argument ikke længere. Beregninger fra Vejdirektoratets
forundersøgelse fra 2020 viser, at en
ny motorvej højst vil aflaste 12%.
Aflastningen
vil endda i myldretiderne være mindre.
En anden myte er, at en motorvej altid er hurtigere end alle andre veje. Det passer
bare ikke, hvis der er en alternativ vej, som er kortere og tilstrækkeligt
fremkommelig. Det er netop tilfældet ved vejetapen ved Viborg. Vejdirektoratet har