Aktstykke nr.
155
Folketinget 2024-25
155
Transportministeriet.
København, den 22. januar 2025.
a
Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 530,1 mio. kr. til
§ 28.51.16. Erstatningskommissioner med henblik på at afholde udgifter til at behandle sager om
erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv i Erstatnings- og taksationskommissioner (1. instans)
og Overerstatningskommissioner- og taksationskommissioner (2. instans).
Udgiften i 2025 på 530,1 mio. kr. håndteres ved en direkte opskrivning af Transportministeriets
bevilling uden modgående finansiering på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025.
b
Den 25. januar 2021 indgik den daværende S-regering, V, RV, SF og LA Aftale om erstatning mv.
til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19. Siden da har der været behov for at genbesøge
ressourceestimatet for minksekretariaternes 1. og 2. instans.
Tidsforbruget pr. sag har vist sig værende væsentlig højere end hidtidigt forventet. Det skyldes
primært, at bekendtgørelsen om fuldstændig erstatning til minkavlerne (nedlukningsbekendtgørelsen)
har et markant højere detaljeringsniveau end almindelige taksationssager vedr. ekspropriation. Der-
udover indeholder størstedelen af sagerne mange elementer, som giver sagerne en høj kompleksi-
tet. Mængden af principielle spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen er også højere end
forventet.
Vurderingen af det forventede tids- og ressourceforbrug i Minksekretariatet for færdiggørelse af
sagerne er fortsat behæftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi det fortsat er uvist, hvor mange avlere der
vælger at få erstatningen opgjort efter den forenklede erstatningsmodel i Fødevarestyrelsen.
Merbevillingen på 530,1 mio. kr. i 2025 har til formål at finansiere driften af minksekretariatets 1.
og 2. instans i 2025, herunder bemandingen i sekretariaterne og honorarer til kommissionsformænd
og kommissionsmedlemmer, som har til opgave at vurdere og fastsætte erstatning og kompensation
til minkvirksomheder og følgeerhverv. Udgifterne i 2025 på 530,1 mio. kr. foreslås håndteret ved en
direkte opskrivning af Trafikstyrelsens bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025.
DG001015
2024 - 3274