Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2963970_0001.png
Studiestræde 24, 1455 København K.
www.baeredygtigtrafik.dk
København, d. 12. januar 2025
Transportudvalget, Transportministeriet
SÆT STRØM OVER BANEN TIL STRUER OG FREDERIKSHAVN
Støtteerklæring
bevarelse af direkte togforbindelser Struer -
København
Rådet for Bæredygtig Trafik opfordrer Transportministeren og Folketingets
Transportudvalg (TRU) til at bevare og fremtidssikre direkte togforbindelser
mellem Struer og København/Hovedstaden.
Det er essentielt, at denne strækning bliver elektrificeret med køreledninger.
Batteridrift er fint på lokalbanerne, men på jernbanestrækninger, der spiller en
vigtig rolle i togtrafikken på tværs af landsdelene, er elektrificering som på
andre hovedstrækninger i Danmark nødvendig, som tidligere besluttet.
Elektrificeringsprogrammet for jernbanerne siger strøm i luftledninger både
Vejle - Struer og Aalborg - Frederikshavn. Der er skrevet kontrakter på
opgaverne med firmaerne Aarsleff og Siemens.
Alligevel har politikerne rystet på hånden, og nogle vil nøjes med batteritog og
togskifte (Vejle). Det er super sejt gået, når lokale har samlet sig i Struer og
andre byer og protesteret mod at de direkte tog vil forsvinde, hvis der ikke
gøres noget. Vi har brug for de lokale stemmer i debatten.
Men vi må sigte mod at skabe de rigtige vilkår for, at vi i fremtiden kan få
grønne tog og attraktive direkte togforbindelser. Og der skal desuden køres
banegods med strøm på disse strækninger.
1
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 108: Henvendelse af 12/1-25 vedrørende fremtidssikring af direkte togforbindelser mellem Struer og København, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2963970_0002.png
Det var infrastrukturaftalen (2021), der afbrød elektrificeringsprogrammet og
indstillede
(men ikke besluttede) batteritog på banen de to steder.
Men DSB-rapporten fra 31.10.2024
https://www.trm.dk/media/bqfored3/rapport_batteritog-i-landsdelstrafikken.pdf
peger på luftledninger ophængt over skinnerne som den bedste løsning.
Køreledninger til både Struer og Frederikshavn er afgørende for banegods.
Havnene i Hirtshals og Frederikshavn bliver kun europæiske HUBS for
banegods, hvis der er ledninger over sporene til Frederikshavn.
Med venlig hilsen
Leif Kajberg, sekretær, Rådet for Bæredygtig Trafik
Poul Kattler, forperson, Rådet for Bæredygtig Trafik
www.baeredygtigtrafik.dk
Yderligere oplysninger ved henvendelse til forpersonen, 26177223
2