2024-11-01
Bilag 1 Rute 9 Nordlig løsning
Procedure
for håndtering af grundvand ved midlertidig
grundvandssænkning
Ver: 0.1
Projektnummer: 22.1828.01
Projekt: Rute 9
Kunde: Vejdirektoratet
1.1
Introduktion
Flere steder langs linjeføringen vil der være behov for midlertidig
grundvandssænkning i forbindelse med anlægsfasen.
For at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af grundvandsressourcen,
drikkevandsindvinding, sårbar natur, forureninger, sætningsfølsomme bygninger,
vil det blive gennemført en række tiltag.
Ligeledes gennemføres der tiltag, der sikrer at der ikke sker en væsentlig
påvirkning ved bortledning af det oppumpede grundvand.
Tiltagene skal sikre at grundvandssænkning og bortledning af oppumpet
grundvand ikke forringer den nuværende tilstand, hindrer eventuel senere
målopfyldelse eller modvirker de planlagte indsatser i grundvands- og
overfladevandsforekomster.
Forud for opstart vil der blive lavet forundersøgelser i form af boringer, pejlinger
og pumpeforsøg, der vil fastlægge de konkrete behov for grundvandssænkning.
Hovedparten af det oppumpede grundvand ledes til nedsivning på terræn.
Der vil ikke blive ledt vand til søer, men muligvis til målsatte vandløb.
I områder hvor en sænkning af grundvandvandspejlet kan være kritisk i forhold til
påvirkning af grundvandsressourcen, drikkevandsindvinding, sårbar natur,
forureninger, sætningsfølsomme bygninger og anlæg vil en del af det oppumpede
grundvand blive reinfiltreret.
1.2
Lovgrundlag
Forud for opstart af grundvandssænkning vil de nødvendige tilladelser blive
indhentet hos myndigheden. Arbejdet udføres i efter gældende lovgivning. Krav i
kommende tilladelser fra kommunen vil blive overholdt.
•
Pumpeboringer udføres efter §21 i Vandforsyningsloven (lovbek. nr. 602
af 10/05/2022 om vandforsyning m.v.), §19 i Miljøbeskyttelsesloven
(lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om miljøbeskyttelse) samt bestemmelser i
boringsbekendtgørelsen (bek.nr. 1260 af 28/10/2013 om udførelse og
sløjfning af boringer og brønde på land).
Reinfiltrations- og moniteringsboringer udføres efter §19 i
Miljøbeskyttelsesloven (lovbek. nr. 5 af 03/01/2023 om miljøbeskyttelse)
samt bestemmelser i boringsbekendtgørelsen (bek.nr. 1260 af
28/10/2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land).
•
Sweco
Telefon +45 72 20 72 07
www.sweco.dk
Ørestads Boulevard 41
DK 2300 København
Denmark
Sweco Danmark A/S
CVR nr. 48233511
Reg. kontor København
1/10
Dokumentnavn: Bilag 1_Procedure for grundvandssænking