Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2962714_0001.png
Høringsnotat – Offentlig høring af miljø-
konsekvensvurderingen for rute 9 ved Nørreballe
Indledning
Den 28. juni 2021 blev der indgået et bredt politisk forlig om ”Infrastrukturplan 2035”, som omfatter statens
investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022-2035. Det fremgår af aftalen, at der skal
udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering for udbygning af rute 9 ved Nørreballe. Formålet med udbygning af
rute 9 ved Nørreballe er at forbedre forholdene i Nørreballe bl.a. i forhold til støj og trafiksikkerhed, samtidig
med at fremkommeligheden lokalt på rute 9 forbedres for den gennemkørende trafik.
Vejdirektoratet har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af 5 forslag til udbygning af rute 9 ved
Nørreballe, hvoraf det ene er en mindre omfattende løsning, en såkaldt 0+ løsning med ombygning af den
eksisterende rute 9 gennem Nørreballe. Resultatet af miljøkonsekvensvurderingen har været i offentlig
høring i perioden 9. januar til 12. marts 2024.
Folketingets forligskreds bag ”Infrastrukturplan 2035” blev i sommeren 2024 enige om, at forslag Nord skal
danne grundlag for den kommende udbygning af rute 9 ved Nørreballe.
Nærværende høringsnotat indgår i beslutningsgrundlaget, når der i foråret 2025 forventes fremsat et forslag
til anlægslov i Folketinget.
Figur 1 Kortudsnit med forslag Nord
1
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0002.png
Offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen
Miljøkonsekvensvurderingen er udarbejdet, og har været i offentlig høring i perioden 9. januar til 12. marts
2024.
I den offentlige høring har Vejdirektoratet modtaget 66 høringssvar fra enkeltpersoner, virksomheder,
organisationer og myndigheder. Alle høringssvar kan læses i fuld længde på projektets hjemmeside:
https://www.vejdirektoratet.dk/noerreballe
Overordnede bemærkninger i høringssvarene
Hovedparten af høringssvarene er fra foreninger, borgere og grupper af borgere, der er imod planerne om
en omfartsvej. Disse peger i stedet på en ombygning af rute 9 gennem Nørreballe med forskellige tiltag til
forbedring af fremkommeligheden og trafiksikkerheden (den såkaldte 0+ løsning).
Et flertal af Lolland Kommunes byråd peger på forslag Nord, mens et mindretal støtter planerne om en mere
omfattende 0+ løsning. Tilsvarende peger Nakskov Handel & Erhverv og Dansk Industri Lolland-Falster på et
behov for at forbedre infrastrukturen.
Østofte-Nørreballe Bylaug peger ikke på et bestemt forslag, men opfordrer Vejdirektoratet til at vælge
løsninger, der ikke er urimeligt indgribende for beboere i og omkring Østofte-Nørreballe.
I flere høringssvar anbefales det, at der gennemføres en samlet miljøkonsekvensvurdering for udbygning af
rute 9 mellem Sydmotorvejen og Tårs, inden der træffes en beslutning om et konkret anlægsprojekt.
Borgermøde
Der blev afholdt borgermøde i Østofte Hallen 19. februar 2024 med ca. 250 deltagere. På borgermødet blev
resultatet af miljøkonsekvensvurderingen præsenteret, og der var lejlighed til at tale med Vejdirektoratets
fagfolk. På borgermødet var der fokus på det manglende behov for at udbygge rute 9, og der blev fremsat
forskellige forslag om en mere omfattende 0+ løsning. Enkelte borgere pegede dog også på behovet for en
omfartsvej.
Vejdirektoratets behandlings af høringssvar
I nærværende høringsnotat gengives indholdet i de fremsendte høringssvar efterfulgt af Vejdirektoratets
eventuelle bemærkninger. Hovedvægten er lagt på besvarelse af høringssvar vedrørende forslag Nord, da
de øvrige forslag er fravalgt med den politiske beslutning om at udbygge rute 9 med en omfartsvej i forslag
Nord.
Miljøstyrelsen har fremsendt et høringssvar, som gennemgår alle miljøkonsekvensvurderingens forslag. I
nærværende høringsnotat forholder Vejdirektoratet sig alene til forslag Nord. Der er ikke fremsendt øvrige
høringssvar vedrørende natur- og miljøforhold i området, som berøres af forslag Nord.
Høringsnotatet er sammenfattet og kommenteret i følgende temaer:
•
•
•
•
•
•
Argumenter mod en omfartsvej
Argumenter for en omfartsvej
Ombygning af rute 9 gennem Nørreballe
Ejendomsforhold, ledningsforhold og erstatning
Øvrige forhold
Høringssvar fra Miljøstyrelsen
Side 3
Side 4
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Sidst i høringsnotatet findes bilag 1: ”Rute 9 Nørreballe. Procedure for håndtering af
grundvandssænkninger”.
2
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Argumenter mod en omfartsvej
I mange af de indsendte høringssvar fremføres argumenter mod en omfartsvej. Det drejer sig især om:
•
•
•
•
•
•
•
Ikke et trafikalt behov for en omfartsvej
Erhverv i Nørballe lever af trafikken gennem byen
Medfører fald i ejendomsværdi
Splitter landbrugsarealer og gårde
Medfører stor omvejskørsel for trafik til Nørreballe
Giver ringe samfundsøkonomisk effekt
Forløber i områder, der i dag ikke er berørt af større vejanlæg
Der udtrykkes bekymring for om købmanden, samt bilforhandlerne TS Biler og Bergmann Biler kan overleve
med en omfartsvej, da en betydelig del af kunderne er tilfældigt forbipasserende bilister.
Borgergruppen på 124 underskrivere skriver, at trafik fra den kommende Femern-forbindelse ikke er relevant
i forhold til trafikbelastningen på rute 9 ved Nørreballe, da trafikken vil vælge den korteste rute Rødbyhavn-
Søllested mod Nakskov og Tårs.
En borger gør opmærksom på, at med en omfartsvej som motortrafikvej, vil der være køretøjer, som ikke må
køre på den nye vej. De langsomt kørende traktorer og maskiner og knallerter skal stadig køre ad Vestre
Landevej gennem Nørreballe.
Landsforeningen Danmarks Jernbaner mener, at der i stedet for en omfartsvej ved Nørreballe bør
undersøges, om der er basis for at forlænge jernbanen fra Nakskov til færgehavnen i Tårs. Dette er en
mulighed for at udvikle transporten i klimavenlig retning.
Forhold for bløde trafikanter
En borger på Lærkevej er bekymret for, hvordan ejendommene nord for omfartsvejen får adgang til den
offentlige transport, og hvordan det bliver muligt at sikre gode skoleveje til Østofte.
Støjgener
Det frygtes, at en nordlig omfartsvej vil medføre støjgener for ejendommene langs Vestre Landevej, hvor
omfartsvejen vil forløbe på nordsiden af ejendommene, hvor der i dag er udsigt til mark og skov fra
terrasserne.
Imod en sydlig omfartsvej
Borgergruppe på 124 underskrivere supplerer argumenterne imod forslag Syd med risiko for forurening af
grundvand, da der ligger store grundvandsreservoir syd for rute 9. Der peges også på krydsning af
vildtveksler og afskæring af ejendomme og landbrugsarealer.
I flere høringssvar bliver der udtrykt bekymring for at naturoplevelserne med vildt, rovfugle og fugle i området
syd for rute 9 vil blive ødelagt med forslag Syd, og at lokalsamfundet vil blive opdelt af omfartsvejen.
En borger anfører, at motortrafikvejen vil opdele ejendomme samt medføre, at mange ejendomme vil få
elimineret deres naturskønne beliggenhed til fordel for alt for mange hektar asfalt.
Vejdirektoratet bemærkninger
I det videre arbejde med anlæg af omfartsvejen, vil Vejdirektoratet indbyde borgere og erhvervsdrivende i
Nørreballe til en løbende dialog med henblik på at begrænse generne af anlægsprojektet og orientere om
ekspropriation, anlægsaktiviteter m.v.
3
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Argumenter for en omfartsvej
Nakskov Handel & Erhverv og Dansk Industri Lolland-Falster støtter forslaget om en omfartsvej ved
Nørreballe med henblik på at forbedre infrastrukturen og mobiliteten i området. Det anføres, at en effektiv og
velfungerende transportinfrastruktur er en afgørende faktor for at sikre vækst og udvikling.
Dansk Industri opfordrer til, at der tages hensyn til alle relevante interessenter og deres input inddrages i
planlægningsprocessen, og understreger, at infrastruktur udgør et vigtigt fundament for både nuværende og
kommende virksomheder. En velfungerende transportinfrastruktur er afgørende for at tiltrække investeringer
og skabe arbejdspladser.
I andre høringssvar udtrykkes der interesse for en omfartsvej, da trafikken på Vestre Landevej med tung
trafik, udrykningskøretøjer og motorcykler giver anledning til støjgener og farlige situationer ved ind- og
udkørsel på vejen.
I flere høringssvar bliver der peget på forslag Nord, som den bedste løsning, hvor argumenterne for en
omfartsvej blandt andet er:
•
•
•
•
•
•
•
Giver bedst effekt i forhold til støj
Giver bedst effekt i forhold til infrastrukturen
Tilgodeser både mennesker, natur og infrastruktur bedst muligt
Ligger inden for budget og er ikke kun en nødløsning
Gør Nørreballe til en mere fredelig og attraktiv landsby
Aflaster Nørreballe for trafik og forbedrer trafiksikkerheden
Reducerer responstiden for udrykningskøretøjer på Vestlolland
En borger anfører, at Torebys befolkningstal steg i årene efter etableringen af omfartsvejen i 1994.
Ændringsforslag til en omfartsvej nord om Nørreballe
I et høringssvar udtrykkes bekymring for cyklister, der skal krydse omfartsvejen. Det ønskes derfor, at
cykelstien føres under omfartsvejen både øst og vest for Nørreballe.
Vejdirektoratet bemærkninger
Det er teknisk muligt, men også meget dyrt, at etablere stitunneler eller stibroer. På baggrund af
cykeltrafikkens begrænsede omfang er det besluttet i projektet, at cykelstiskrydsningerne øst og vest for
Nørreballe skal etableres som almindelige stikrydsninger. Eventuelt med en støttehelle mellem de to
kørselsretninger på omfartsvejen.
Ombygning af rute 9 gennem Nørreballe
Mange høringssvar anbefaler 0+ løsningen med ombygning af den eksisterende rute 9 gennem Nørreballe i
stedet for til en ny vej, der ikke synes at være behov for.
I mange høringssvar bliver det foreslået indsatser på den eksisterende rute 9 gennem Nørreballe, og
dermed udbygge 0+ løsningen. Det bliver i mange forslag omtalt som en 0++ løsning, herunder:
•
•
•
•
•
Rundkørslen i Nørreballe gøres større og kørebanebredden forøges for at forbedre trafikviklingen
forbedres.
Kryds ombygges med svingbaner og signalanlæg
Cykelsti til Stokkemarke
Etablering af stitunneler under rute 9
Opsætte støjskærme og støjisolering af boliger
4
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0005.png
•
•
Automatiske hastighedsmålere i begge retninger og i begge ender af byen
Støjreducerende og friktionsvenlig asfalt på rute 9
Enhedslisten Lolland, Dansk Folkeparti Lolland samt en et stort antal borgere giver også udtryk for at en 0++
løsning er den eneste reelle løsning på de krav, der ønskes indfriet, dvs. forbedret fremkommelighed for
både gennemkørende og lokal trafik, forbederet tryghed og trafiksikkerhed samt støjreduktion.
Arkitektfirmaet By og Landskab har fremsendt en video med forslag om en 0++ løsning med en ombygning
af bygennemfarten og cykelsti til Stokkemarke. Video kan ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=9DA6_2VbyzM
Vejdirektoratets bemærkninger
Som nævnt i indledningen af høringsnotatet, så er det besluttet at anlægge en omfartsvej nord om
Nørreballe.
Når omfartsvejen er anlagt, vil ansvaret for drift og vedligeholdelse af Vestre Landevej gennem Nørreballe
overgå til Lolland Kommune. Derfor vil Vejdirektoratet drøfte den præcise udformning af kryds, cykelstier
m.v. med Lolland Kommune.
Ejendomsforhold, ledningsforhold og erstatning
I flere høringssvar udtrykkes bekymring for gener for ejendomme i nærheden af omfartsvejen. En borger er
bekymret for udvidelsesmulighederne for både ejendom og virksomhed.
En borger anfører, at omfartsvejen vil gennemskære landbrugsarealer og besværliggøre store dele af
dyrkningen af de omkringliggende arealer. De store landbrugsmaskiner må ikke køre på omfartsvejen,
hvilket dels vil medføre omvejskørsel og dels kørsel gennem Nørreballe for at komme til/fra markerne.
En borger udtrykker bekymring for at blive stavnsbundet til en bolig i nærheden af omfartsvejen. Desuden
udtrykker borgeren også skuffelse over tilbagemeldingen på borgermødet om at staten ikke vil overtage
ejendomme, hvis de ligger i anden række.
En erhvervsdrivende spørger om der gives erstatning, hvis omfartsvejen medfører færre kunder til
forretningen.
I et høringssvar anføres det, at der ikke indgår udgifter til forlægning eller forstærkning af gas- og
fjernvarmeledninger i forbindelse med anlægsprojekt for en omfartsvej. Det undrer desuden, at placeringen
af gasledning ikke er medtaget i overvejelserne om en omfartsvej fra begyndelsen.
En borger peger på de forventede merudgifter, som lodsejere vil blive påført i forbindelse med nye
adgangsveje, hvor driften af vejen pålægges ejerne.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forbindelse med skitseprojekteringen af motortrafikvejen har Vejdirektoratet forsøgt at begrænse
påvirkningen af beboelses- og landbrugsejendomme, men der er begrænsede muligheder for at rykke på
linjeføringen uden, at det påvirker oversigtsforholdene på motortrafikvejen eller giver afledte negative
effekter på skærende veje. Derfor vil anlægsprojektet også medføre hel eller delvis overtagelse af
ejendomme.
Forud for etableringen af omfartsvejen vil Vejdirektoratet forsøge at lave en jordfordeling, som skal modvirke
generne ved gennemskæring af landbrugsarealer.
5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Konkrete adgangsforhold til arealerne drøftes nærmere med de enkelte lodsejerne, når der foreligger en
anlægslov og forud for ekspropriationsforretningerne.
Det er i sidste ende den uvildige ekspropriationskommission, som afgør om en ejendom skal overtages i sin
helhed eller ved en delvis overtagelse, ved at en del af ejendommen overtages. Det er også
ekspropriationskommissionen, der fastsætter erstatningen for de indgreb og påvirkninger anlægsprojektet
medfører. Det er bestemmelserne i privatvejsloven, som fastsætter reglerne for vedligeholdelse af private
fællesveje.
Vejdirektoratet har løbende været i dialog med ledningsejer, hvad angår samspillet mellem omfartsvejen og
den nye gasledning. Det kan dog ikke undgås, at omfartsvejen vil medføre ledningsarbejder. Der er i
projektet indarbejdet økonomi til ledningsarbejder, som forventes betalt af Vejdirektoratet.
Øvrige forhold
I et høringssvar peges på, at det signalregulerede kryds ved Sydmotorvejen bør ombygges til en rundkørsel,
da der er lange køer i spidstimerne, og lang rødtid for trafikken på rute 9 i de øvrige perioder.
Vejdirektoratets bemærkninger
Bemærkningen er videreformidlet til den relevante afdeling i Vejdirektoratet.
6
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0007.png
Høringssvar fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har fremsendt et høringssvar, som gennemgår alle miljøkonsekvensvurderingens forslag. I
nærværende høringsnotat forholder Vejdirektoratet sig alene til forslag Nord, da de øvrige forslag er fravalgt
med den politiske beslutning om at udbygge rute 9 med en omfartsvej i forslag Nord.
Miljøstyrelsen - Arter og naturbeskyttelse
Rasteområde for padder
Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår tydeligt, at der er afsøgt rasteområder for padderne, der findes
udenfor vandhullerne. Miljøstyrelsen bemærker, at padder ofte raster udenfor vandhuller, og at
rasteområderne ikke er tydeligt identificeret. Rasteområderne indgår i levestedsbeskyttelsen, og der bør
derfor redegøres for, at anlægsprojektet ikke påvirker rasteområder for padderne. Miljøstyrelsen bemærker,
at det af materialet ikke fremgår, hvorvidt man indenfor projektområdet har forholdt sig til rasteområder som
ligger indenfor paddernes vandringsafstand fra ynglevandhullet. Miljøstyrelsen henviser til: Opdatering af:
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, s. 271 i Videnskabelig rapport nr. 520, der kan ses her:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR520.pdf
Vejdirektoratets bemærkninger
For alle bilag IV-arter er det vurderet, at undersøgelsesområdet er i overensstemmelse med arternes
vandringsradius. Der er for forslag Nord afsøgt og kortlagt bilag IV-padder i undersøgelseskorridoren 200
meter fra vejtraceet nord for samt væsentlig større område syd for anlægsprojektet. Heri er der ikke gjort
fund af padder. Ligeledes er paddernes potentielle levesteder undersøgt, og her er heller ikke gjort fund af
padder. Derfor er det vurderingen, at området, hvor forslag Nord er planlagt, ikke rummer yngle- og
rastesteder for padder.
Det er på baggrund af undersøgelserne konkret vurderet, at projektet ikke vil påvirke egnede yngle- og
rasteområder eller spredningskorridorer.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at undersøgelsesområdet er velovervejet og defineret, således der
foreligger tilstrækkeligt oplyst datagrundlag for vurderingen af påvirkningen af padder, samt at
undersøgelserne og vurderingen af påvirkningen på padder er i overensstemmelse med gældende
lovgivning og praksis.
Manglende behandling af springfrø
Miljøstyrelsen bemærker, at der er et fund af springfrø indenfor undersøgelsesområdet på arter.dk, som ikke
fremgår af materialet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er korrekt, at der er et ældre fund fra 2010 af springfrø i Lysemose Skov. Arten er ikke fundet i de
undersøgte vandhuller i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen, og der er
ikke
egnede levesteder,
hverken yngle- eller rastesteder for arten i området, der forventes påvirket af anlægsprojektet for forslag
Nord. Fundet i Lysemose Skov ligger mere end 900 meter fra det område, som berøres af forslag Nord. Det
vurderes således, at muligheden for, at padder krydser den eksisterende landevej ifm. spredning mod syd og
vest og ved spredning langs læhegn mv. mod nord til og fra Lysemose Skov, opretholdes, hvormed arten
ikke bliver påvirket af anlægsprojektet. Områdets økologiske funktionalitet for arten i anlægs- og driftsfasen
vurderes således at være upåvirket af anlægsprojektet.
7
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0008.png
Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger kan indarbejdes i et anlægsprojekt dels for at beskytte mod individdrab, og dels for
at oprette den økologiske funktionalitet, hvis anlægsprojektet medfører påvirkninger eller nedlæggelse af
levesteder. Forud for at der kan laves indgreb på levesteder for bilag IV-arter, skal der iværksættes
afværgeforanstaltninger, og der skal være redegjort for at afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige til at
sikre, at den økologiske funktionalitet er opretholdt. Forud for en vedtagelse af anlægsprojektet skal alle dets
påvirkninger være kendt, og afværgeforanstaltningerne skal ligge fast. I det fremsendte materiale er det ikke
muligt at vurdere, hvorvidt afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige, da det ikke er konkretiseret for alle
linjeføringer hvilke afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres ved anlægsprojektet. Det fremgår ikke af
materialet, hvorvidt paddehegn eller andre afværgende foranstaltninger bliver anvendt til de andre løsninger
end den sydlige løsning, og Miljøstyrelsen kan dermed ikke se, at individbeskyttelsen for padder er
tilstrækkeligt varetaget. Miljøstyrelsen understreger, at alle padder, der er naturligt forekomne i den danske
natur, er omfattet af forbud mod individdrab jf. Artsfredningsbekendtgørelsen §§ 10 og 14. Da
anlægsprojektet flere steder er beliggende indenfor paddernes vandringsafstand, skal der iværksættes tiltag
for at forhindre dette.
Vejdirektoratets bemærkninger
Det er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, at der ”I anlægsfasen etableres midlertidigt paddehegn i
områder med spredningsveje, dvs. områder hvor der skal etableres faunapassager. Paddehegnet placeres i
kanten af arbejdsarealet.”
Risiko for individdrab i anlægsfasen afværges ved, at der etableres paddehegn mellem arbejdsarealer og
vandhuller. Hegnet dækker området nærmest vandhullet samt minimum 50 meter til begge sider og afsluttes
med L-formet hegnsstykke, se figur 2, så padderne ledes væk fra arbejdsarealerne. Der er tre vandhuller,
der på denne vis afskærmes fra arbejdsarealet (vandhul 9, 14 og 18). Desuden hegnes ved Nældevads Å på
begge sider – dog friholdes spredningskorridoren. Paddehegnet skal senest være opstillet i ynglesæsonen
inden anlægsarbejderne går i gang, da padderne da vil være i vandhullerne. Paddehegn skal være mindst
50 cm højt med udhæng mod naturområderne og forsynes med ramper fra anlægssiden så padder, der ved
et tilfælde befinder sig i anlægsområdet, kan vandre ud af sig selv. Hegnet opsættes når padderne er mest
tilknyttet vandhullerne og inden de juvenile frøer går på land, dvs. i perioden 1. april - 20. juni.
Figur 111 Principskitse af et paddehegn
Langs den færdige vej opsættes permanent paddehegn i områderne ved de tre vandhuller samt ved
regnvandsbassinerne. Paddehegnet skal være mindst 50 meter på begge sider af vandhullerne/bassinerne,
se figur 3, og skal afsluttes i hver ende med L-formet hegnsstykke.
8
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0009.png
Figur 2 Placering af permanente paddehegn er markeret med gule streger.
Beskyttelse af fugles reder
Miljøstyrelsen bemærker, at anlægsprojektet bedes iagttage, at der ligger en beskyttelse af fugles reder jf. §
6a., stk. 2 i jagt- og vildtforvaltningsloven ved fældning af træer og læhegn.
Vejdirektoratets bemærkninger
Anlægsprojektet krydser ikke læhegn, skove og krat. Det kan dog ikke udelukkes, at få mindre træer/buske
vil skulle fjernes. Dette gøres uden for fuglenes ynglesæson. Det vurderes derfor, at der ikke sker skade på
aktive reder eller redeliggende fugle.
Læhegn og flagermus
Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår tydeligt i materialet om de læhegn, der bliver gennembrudt, er
vigtige ledelinjer for flagermus. Hvis ledelinjerne er væsentlige for flagermusen ynglesucces, er ledelinjen
omfattet af yngle- og rastestedsbeskyttelsen. Miljøstyrelsen ser ikke, at der redegjort for, at flagermusene via
de gennembrudte ledelinjer ikke bliver ledt ud på vejen. Miljøstyrelsen bemærker, at der ikke er redegjort for,
om der i læhegnene findes rasteområder for padderne.
Vejdirektoratets bemærkninger
Anlægsprojektet for forslag Nord krydser ikke læhegn, skove, krat el.lign. Vejdirektoratet præciserer, at små
træer ikke er flagermusegnede. Anlægsprojektet vil derfor ikke påvirke læhegn mv., der kan udgør vigtige
ledelinjer for flagermus.
9
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Habitatkonsekvensvurdering
Miljøstyrelsen ser ikke, at der er udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering for N177 Maribosøerne, som har
bredøret flagermus og stor vandsalamander på udpegningsgrundlaget. Da der skal iværksættes afværgende
foranstaltninger for arter på udpegningsgrundlaget, er der krav om, at der udarbejdes en
habitatkonsekvensvurdering.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet bemærker, at der jf. Natura 2000-væsentlighedsvurderingen ikke er påvirkning af arter eller
naturtyper på udpegningsgrundlaget for N177 Maribosøerne. Anlægsprojektet for forslag Nord krydser ikke
læhegn, skove, krat el.lign., og der er ikke påvirkning af bredøret flagermus, stor vandsalamander eller andre
arter på udpegningsgrundlaget for N177 Maribosøerne. Derfor er der ingen afværgeforanstaltninger for
disse. Vejdirektoratet mener derfor ikke, at der skal udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering.
§3-natur
Miljøstyrelsen bemærker, at Lolland Kommune er myndighed for §3-arealer, og som udgangspunkt er alle
arealer, der er vejledende registreret på miljøportalen, omfattet af beskyttelsen. Vejdirektoratet kan eventuelt
gå i dialog med kommunen for at få afklaret områdets aktuelle beskyttelsesstatus.
Vejdirektoratets bemærkninger
Forslag Nord krydser det §3-beskyttede vandløb Nældevads Å via en bro. Dette og øvrige vandløb er
behandlet i miljøkonsekvensrapportens afsnit 10.9, Overfladevand. Der inddrages ikke §3-arealer, hvormed
der ikke skal udlægges erstatningsnatur i overensstemmelse med myndighedens krav. Ved den §3-
beskyttede Nældevads Å vil der være en midlertidig påvirkning, ved anlæg af faunapassage, men denne
vurderes at være ubetydelig. Vejdirektoratet vil dog drøfte dette med §3-myndigheden.
10
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Miljøstyrelsen - Hav og Vandmiljø
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at tilladelse til udbygning af rute 9 ved Nørreballe, skal være i
overensstemmelse med vandplanlægningen for berørte målsatte vandforekomster og havstrategien for de
berørte havområder.
Miljøstyrelsen påpeger væsentlige mangler i miljøkonsekvensrapportens vurderinger af anlægsprojektets
påvirkning af det berørte målsatte kystvand, som følge af udledning af kvælstof, af anlægsprojektets
påvirkning af berørte målsatte søer, f.eks. påvirkninger af Nørresø samt påvirkning af de økologiske
kvalitetselementer ved øget udledning af fosfor. Endvidere er der væsentlige mangler i
miljøkonsekvensrapportens vurdering af anlægsprojektets påvirkning nedstrøms udledningsstedet samt
anlægsprojektets påvirkning af berørte vandløb som følge af oppumpet grundvand og ved krydsninger af
vandløb.
Der er væsentlige mangler i grundlaget for de beregnede koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i
sediment og i begrundelsen for fraktionen af organisk carbon på 50%. Lige som det er uklart, hvordan de i
forvejen forekommende koncentrationer i recipienterne er bestemt, og det er derfor uklart, om grundlaget for
vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav i overfladevandområdet er korrekt.
Da anlægsprojektets påvirkninger ikke er tilstrækkeligt belyst, kan Miljøstyrelsens på det foreliggende
grundlag ikke sikkert vurdere, om anlægsprojektet er i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse nr. 797
af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, herunder om tilladelse til anlægsprojektet
kan indebære risiko for tilstandsforringelse og ikke målopfyldelse for berørte vandforekomster.
Vejdirektoratets bemærkninger
Miljøstyrelsens tekstnære bemærkninger som relaterer til forslag Nord er uddybet og besvaret i de følgende
afsnit.
Kvælstof
Følgende fremgår af miljøkonsekvensrapporten: ”Udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra
projektet er beregnet på baggrund af oplandsstørrelser og typetal for indholdet af N og P i renset vejvand.
Udledningen er på få kilo og vurderes at udgøre en ubetydelig del af den samlede belastning af
kystvandområdet.”
Der mangler en redegørelse for, om den angivne mængde kvælstof, som anlægsprojektet vurderes at
udlede til det berørte målsatte kystvand, medfører en forøgelse af den samlede udledning af kvælstof fra det
pågældende opland. Herunder mangler der en redegørelse for, om opholdstiden i regnvandsbassiner svarer
til den naturlige tilbageholdelse af kvælstof, der sker i oplandet uden anlægsprojektet.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ved anlæg af forslag Nord omdannes landbrugsarealer til vejanlæg, hvilket reducerer den samlede
kvælstofudledning. Dette er dokumenteret i en samlet beregning af kvælstofudledningen for forslag Nord.
Beregningen er lavet på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsens kortlag ’marker 2024’ som
inddeler arealer i hovedkategorierne; natur, græsarealer og omdrift. I GIS er dette lag indlæst og arealerne
inden for projektgrænsen er blevet inddelt i ovenstående kategorier. Miljøstyrelsens regneark for
kvælstofvådområder er benyttet til at udregne kvælstofreduktionen på de arealer, som tages ud af drift i
forbindelse med anlægsprojektet.
I forslag Nord udtages 29,86 ha landbrugsjord, som svarer til et bidrag på 1343 kg kvælstof/år. Udledningen
fra anlægsprojektet er beregnet til 160,4 kg kvælstof/år. Der sker således ikke et kvælstofbidrag, men en
reduktion, af det berørte kystvand ved etablering af forslag Nord. Da anlægsprojektet medfører en reduktion i
11
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
udledningen af kvælstof til vandområdet, vil anlægsprojektet ikke medføre forringelse af vandområdets
tilstand og ikke hindre målopfyldelse.
Nældevads Å
Følgende er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten: ”Den nuværende samlede økologiske tilstand for
Nældevads Å er dårlig. Udledningen vil pga. forsinkelsen i bassinerne ikke påvirke de fysiske forhold i
vandløbet. Udledningen af BOD forventes at være på 6 mg/l og grænseværdi for opretholdelse af god
tilstand for fisk er 1,5 mg/l og for DVFI 1,4-1,8 mg/l. Det kan derfor ikke afvises, at der lige ved udløbet kan
være en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen i vandløbet. Påvirkningen vurderes som moderat,
fordi der kort nedstrøms udledningen vil være sket en fortynding og udledningen vurderes ikke at være til
hinder for opfyldelsen af god økologisk tilstand i Nældevads Å. Det vurderes samlet at den økologiske
tilstand ikke forringes og at ingen af vandløbets biologiske kvalitetselementer vil blive forringet som følge af
anlægsprojektet og at anlægsprojektet ikke vil hindre målopfyldelse for god økologisk tilstand.”
Det vurderes, at påvirkningen vil være moderat. Det oplyses endvidere, at Nældevads Å (o8084) er i dårlig
økologisk tilstand. Her gælder det, at hvis et målsat vandløb allerede er i dårlig tilstand på et
kvalitetselement, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af tilstanden i
vandområdet. På den baggrund mangler der oplysninger om, hvor langt nedstrøms udledningsstedet
påvirkningen af Nældevads Å vurderes som værende moderat.
Vejdirektoratets bemærkninger
Udledningen af BOD efter rensning i bassiner, hvor udledningen neddrosles, vil beregningsmæssigt være
under 6 mg/l og for forslag Nord beregnet til 4,8 mg/l. Grænseværdi for opretholdelse af god tilstand for fisk
er 1,5 mg/l og for DVFI 1,4-1,8 mg/l. Gennemsnitskoncentrationen af BI5-målinger i Nældevads Å siden
2020 er ca. 1,6 mg/l. Umiddelbart ved udløbspositionen sker der en initialfortynding af
udledningskoncentrationen. Det betyder, at den resulterende koncentration i vandløbet, efter initialfortynding,
vil være på et niveau, der kan understøtte god økologisk tilstand, og udledningen vurderes ikke at medføre
en negativ påvirkning af fiske- og invertebratfaunaen i vandløbet uden for selve udløbspunktet. Påvirkningen
vurderes derfor ikke at forrige vandløbets økologiske tilstand eller hindre senere målopfyldelse.
Grundvandssænkning
Det fremgår flere steder, at: ”Hvis grundvandsspejlet sænkes under det laveste acceptable niveau, vil en del
af det oppumpede grundvand blive recirkuleret til det terrænnære grundvand så grundvandsspejlet
opretholdes og påvirkningen derved afværges.” Ligeledes fremgår det at ”grundvand der oppumpes i
forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger, vil om nødvendigt blive renset for jern og miljøfremmede
stoffer inden nedsivning eller bortledning til områdes vandløb.” Da det tydeligt fremgår, at der kan ske en
udledning af oppumpet grundvand, skal der indgå en vurdering af mulige direkte og indirekte påvirkninger af
de enkelte kvalitetselementer, for berørte målsatte vandløb.
Vejdirektoratets bemærkninger
For forslag Nord kan der være behov for at grave under det terrænnære grundvandsspejl i forbindelse med
udgravninger til underføring af vejen under Koholtvej og Nældevads Å, ved etablering af regnvandsbassiner,
ledningsanlæg og eventuel udskiftning af blød bund. Det kan således ikke udelukkes, at der skal oppumpes
grundvand i forbindelse med anlægsarbejdet. Eventuelt oppumpet vand fra grundvandssænkninger renses
inden udledning til vandløb for at sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav og grænseværdi for okker.
Flowmængden i udledningen skal tilpasses vandføringen på udførelsestidspunket i samråd med
vandløbsmyndigheden, og udledningspunktet erosionssikres for at hindre erosion af bund og brinker og
sedimentspredning til vandløbet. Udledningen af oppumpet grundvand kræver udledningstilladelse fra
12
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
kommunen. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger under anlægsarbejdet sikres det, at der ikke sker en
påvirkning af vandløbets biologiske kvalitetselementer: vandplanter, fisk, smådyr og alger og dermed ingen
påvirkning af den økologiske tilstand eller hindre senere målopfyldelse. Ligeledes vil den kemiske tilstand i
vandløbet ikke blive påvirket.
En detaljeret beskrivelse af håndteringen af grundvand kan læses i Bilag 1: ”Rute 9 Nørreballe. Procedure
for håndtering af grundvandssænkninger”.
Krydsning af målsatte vandløb
Det er uklart om anlægsprojektet giver anledning til nye krydsninger af målsatte vandløb, f.eks. for
vandområde o8084. Såfremt dette er tilfældet, skal der i så fald fremgå en vurdering af de mulige
påvirkninger af målsatte vandløb ved krydsninger. Dette kan ikke ses af kapitlet om overfladevand.
Anlægsprojektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de berørte målsatte vandløb, eller forringe
tilstanden for de enkelte kvalitetselementer.
Vejdirektoratets bemærkninger
I anlægsprojektet for forslag Nord indgår en underføring ved Nældevads Å (vandområde o8084) af typen ’B1
våd’ (i Vejledning for Fauna- og menneskepassager). Der kræves derved en højde på >1 m og en bredde på
>3 m + vandløb. Dvs. at selve brospændet konkret skal være mindst 6,0 m. Faunapassagen under vejbanen
bliver op til 4 meter i højden og 7 meter bred. Anlæg af underføringen udføres således, at vandløbet ikke
påvirkes, og således at kvalitetselementerne ikke påvirkes og tilstanden i vandløbet forringes ikke.
B1-underføringer udgør ikke en spærring for fisk og påvirkningen af dette kvalitetselement vil være
ubetydelig. B1—underføringen udgør en lokal påvirkning pga. reduceret lysindfald i selve underføringen.
Påvirkningen er lokal og vurderes ikke at kunne påvirke vandområdernes tilstand for kvalitetselementet eller
hindre senere målopfyldelse.
Fraktionen af organisk carbon
Det fremgår af Tabel 2-3, at fraktionen af organisk carbon er antaget til at være 50%, og begrundelsen herfor
fremgår ikke. Generelt benyttes en fraktion af organisk carbon på 5%, hvis denne ikke kendes. Der mangler
derfor en tilstrækkelig begrundelse for at kunne fastsætte fraktionen af organisk carbon til 50%. Hvis
begrundelsen ikke kan findes, er de beregnede miljøkvalitetskrav for sediment ikke korrekte.
Grundlaget for de beregnede koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment i recipienten, som
følge af udledningen, er ikke tilstrækkeligt oplyst. Det skal generelt i vurderingen tydeligt fremgå, hvilke
metoder der er anvendt, hvilke parametre der indgår, og der skal være redegjort for hvorfor den valgte
metode er valid.
For at kunne vurdere væsentligheden af en udledning skal der tages højde for den i forvejen
forekommende koncentration i de enkelte recipienter, herunder også i målsatte kystvande eller målsatte søer
nedstrøms udledningen, i alle relevante matricer (biota, sediment og vand). Vurderingen er derfor baseret på
det forkerte grundlag.
Vejdirektoratets bemærkninger
Beregningerne af påvirkning fra MFS i sediment er baseret på foc= 5%. Det anførte i Tabel 2-3 er således en
skrivefejl (der mangler et komma). Det anvendte grundlag for vurderingerne er derfor korrekt.
13
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
2962714_0014.png
Overholdelse af miljøkvalitetskrav
I relation til ovenstående bemærkning, er det uklart hvordan de i forvejen forekommende
koncentrationer i recipienterne er bestemt, og det er derfor uklart, om grundlaget for vurdering af
overholdelse af miljøkvalitetskrav i overfladevandområdet er korrekt. Hvis disse er ukendte og andet
repræsentativt data ikke kan fremskaffes, skal der antages det worst-case scenarie, at der er overskridelser
af miljøkvalitetskravene for samtlige miljøfarlige forurenende stoffer, som der er vurderet relevante for
anlægsprojektet, og som der ikke kan fremskaffes data for.
For at kunne konstatere om en koncentration overskrider et miljøkvalitetskrav eller ej, er det
nødvendigt at overholde gældende regler og vejledninger for behandling af måleresultater for miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevand, herunder er det eksempelvis nødvendigt at tage højde for analysens
kvantifikationsgrænse ved beregning af årsgennemsnit.
Miljøstyrelsens metode til behandling af måleresultater for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
fremgår af Bilag 4 i Retningslinjerne for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027:
https://edit.mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-vp3.pdf
Ved beregning af den resulterende koncentration i recipienten skal der tages højde for den samlede effekt
ved flere udledninger til samme recipient, herunder udledninger i tilløb, ligesom det skal begrundes
tilstrækkeligt, hvordan vurderingen af påvirkningen af kystvande eller søer nedstrøms er foretaget.
Vejdirektoratets bemærkninger
De i forvejen forekommende koncentrationer er bestemt ud fra tilgængelige målinger i Miljødata. For kobber
og zink er anvendt målinger i Nældevads Å. Benz(a)pyren er ikke påvist over detektionsgrænsen i målinger
fra Lolland og Falster i de tilgængelige Miljødata. De beregnede værdier for benz(a)pyren angiver
koncentrationen, som udledningen i sig selv giver anledning til. Hvis der tages udgangspunkt i worst-case
scenariet og antages, at den i forvejen forekommende koncentration af benz(a)pyren = miljøkvalitetskriteriet
på 0,00017 µg/l i Nældevads Å, vil udledningen beregningsmæssigt medføre minimale overskridelser for den
resulterende koncentration i udløbspunktet i Nældevads Å (B-N5: 0,000172, B-N6: 0,000178 µg/l og B-N7:
0,000192 µg/l), svarende til en overskridelse af miljøkvalitetskriteriet med en faktor 1,1. De tilsyneladende
forekomne overskridelser er beregningsmæssigt fremkommet ved, at den i forvejen forekommende
koncentration af benz(a)pyren, teknisk set er sat til miljøkvalitetskriteriet på 0,00017µg/l. Beregningerne
viser, at der ikke sker en målbar koncentrationsstigning for benz(a)pyren og dermed ingen forringelse af
tilstanden.
Nældevads Å modtager i den nuværende situation vand fra Nørreballe og den eksisterende rute 9. Ved
gennemførelse af anlægsprojektet etableres ny vej nord for den eksisterende rute 9, og hovedparten af den
gennemgående trafik vil blive flyttet til den nye strækning. Oplandet til Nældevads Å nedstrøms Nørreballe
består af åbent land med spredt bebyggelse, og det vurderes, at tilledningen af PAH'er på strækningen
nedstrøms anlægsprojektet for forslag Nord, herunder benz(a)pyren, ikke er målbar. Den resulterende
koncentration vil falde yderligere med opblanding i Nældevand Å og udledningen vil derfor ikke medføre en
målbar stigning ved repræsentative overvågningspunkter nedstrøms i Nældevads Å og dermed ikke medføre
en forringelse af tilstanden. Samlet set er det således vurderingen, at udledning af regnvand i forbindelse
med anlægsprojektet ikke vil give anledning til koncentrationsforøgelser for miljøfarlige stoffer i vandløbene,
der vil medføre en forringelse af den nuværende tilstand eller hindre en fremtidig målopfyldelse for de
målsatte vandløb, der modtager regnvandet. Nedstrøms beliggende målsatte vandløb, søer eller kystvande,
vil således heller ikke kunne påvirkes.
14
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Beregning af koncentrationer
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at udledningen fra bassin i tabellerne er angivet som Q1, mens Q1 i
symbolforklaringen til ligningen til beregning af den resulterende koncentration angives som vandføring i
vandløbet. Miljøstyrelsen antager, at beregningen af de resulterende koncentrationer er foretaget på det
korrekte grundlag, og at tal for udledning og vandføringen er benyttet korrekt i ligningen. Såfremt dette ikke
er tilfældet, er vurderingen ikke foretaget på det korrekte grundlag.
Vejdirektoratets bemærkninger
Q1 angiver vandføring i vandløb, og er anvendt som sådan i formlen. Beregningerne er foretaget på det
korrekte grundlag.
Faktuel fejl
Miljøstyrelsen skal påpege, at det er faktuelt forkert at ”der ikke sker en merudledning af forurenende stoffer
til vandområderne”, idet udledningerne indeholder miljøfarlige forurenende stoffer.
Vejdirektoratets bemærkninger
Noteret. Se også Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvar vedr. kvælstof og overholdelse af
miljøkvalitetskrav.
15
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Miljøstyrelsen - Skovloven
Miljøstyrelsen har gennemgået miljøkonsekvensvurderingen for så vidt angår dennes bemærkninger
vedrørende påvirkningen af fredskovspligtige arealer.
Ifølge miljøkonsekvensvurderingen vedrører påvirkningen af fredskovpligtige arealer ydre skovbryn.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på skovlovens § 27 som indeholder særlig beskyttelse af ydre skovbryn.
Som udgangspunkt vil der altid blive stillet vilkår om etablering af erstatningsskov ifm. med dispensation eller
ophævelse af fredskovspligten jf. bekendtgørelsen om erstatningsskov (BEK nr. 60 af 21/01/2019).
I miljøkonsekvensvurderingen vurderes det, at påvirkningen af de fredskovspligtige arealer er af mindre
omfang, og at påvirkningsgraden kun er moderat eller ubetydelig. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der
ikke er nogen minimumsgrænse for hvornår et anlægsprojekt vil kræve tilladelse fra skovloven.
Vejdirektoratets bemærkninger
Anlægsprojektet for forslag Nord påvirker ikke arealer omfattet af skovloven (fredskov), og der vil ikke være
en påvirkning af skovbryn. Der skal derfor ikke indhentes en dispensation fra skovloven i forbindelse med
anlægsprojektet. Placering af pavilloner, containere og lignede inden for skovbyggelinjen kræver
dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvilket er anført i miljøkonsekvensvurderingen.
16
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Miljøstyrelsen - Åbent land
Miljøstyrelsen anbefaler, at der arbejdes videre med en lavere hældning på skråningerne for at afbøde
påvirkningen af landskabet. Der efterlyses stillingtagen til beplantning af skråningsanlæg og illustration af
principper.
Vejdirektoratets bemærkninger
Forslag Nord krydser ikke læhegn, trærækker, alléer, større enkeltstående træer, skove, krat eller lignende.
Der vurderes derfor ikke at være behov for genplantning af vejtræer m.v. Behovet for skærmende
beplantning vil blive vurderet i det videre arbejde med anlægsprojektet.
Den endelige udformning af skråningsanlæg og beplantning fastlægges i detailprojekteringen af
anlægsprojektet. Det indgår i anlægsprojektet for forslag Nord, at der kun beplantes med hjemmehørende
arter.
17
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Miljøstyrelsen – Affald og forureningskortlagte lokaliteter
Affald
Miljøstyrelsen peger på, at der i afsnit 10.13
Råstoffer, jordhåndtering og affald
nævnes et par eksempler på
affald ved anlægsprojektet for forslag Nord. Miljøstyrelsen beder Vejdirektoratet om at udspecificere hvilke
affaldstyper og -mængder, der ca. forventes genereret.
Vejdirektoratets bemærkninger
Anlægsprojektets potentielle påvirkninger i forhold til affald er primært knyttet til anlægsfasen, hvor der skal
håndteres diverse affaldsfraktioner, herunder opbrudt asfalt, jord, bygningsaffald mv.
Mængder af opbrudt asfalt, dele af vejens bærelag, ledninger, og lignende vejtekniske affaldsfraktioner, vil
blive beregnet i forbindelse med detailprojekteringsfasen. Håndtering af disse vil ske i henhold til gældende
lovgivning og relevante myndigheder vil blive inddraget. Disse fraktioner søges så vidt muligt anvendt til
genanvendelse.
Projektjord søges i videst muligt omfang anvendt i anlægsprojektet, jf. Vejdirektoratets retningslinjer for
håndtering af projektjord. Forurenet jord samt evt. ikke-genindbygningsegnet jord bortskaffes til godkendt
modtageanlæg. Mængden af projektjord genberegnes i detailprojekteringsfasen.
Bygninger der skal nedrives, gennemgås og farlige materialer med asbest, pcb, isolering, miljøfarlige
overfladebelægninger, olietanke, elinstallationer m.fl. samt øvrige kabler, rør og materialer af bl.a. metal,
glas, pvc, tegl og beton håndteres i særskilte kategorier og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning.
Ukendt forurening
Kommentar til s. 75 samt afsnit 7.12.5 og 10.12.4 samt s. 733: Det beskrives, at der ved mindre fund af
ukendt forurening skal forureningen afgrænses, mens ved større fund skal arbejdet standses og kommunen
kontaktes. Jordforureningslovens §72 skelner ikke mellem ”mindre” og ”større” forurening. Ved fund af
ukendt forurening skal arbejdet altid standses og miljømyndigheder tilkaldes.
Generelt bør der ikke anvendes begreb som større og mindre forurening, da dette ikke er nærmere defineret,
og vurdering af en forurening alene er en myndighedsopgave.
Vejdirektoratets bemærkninger
Vejdirektoratet tager Miljøstyrelsens bemærkning til efterretning. Hvis der konstateres jordforureninger under
anlægsarbejdet, standses arbejdet og miljømyndigheden (Lolland Kommune) kontaktes for vurdering af
foreningen og afklaring af det videre forløb.
V2 kortlagte lokaliteter
På s. 261 i skemaet er kendte V2 kortlagte lokaliteter listet, samt relevante forureningskomponenter.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at lossepladser/fyldpladser ofte kortlægges direkte på V2 uden
undersøgelse. Disse lokaliteter kan derfor have en bred, ukendt sammensætning af
forureningskomponenter.
Kommentar til underafsnit om jordhåndtering i afsnit 10.3.13:
Når det overvejes hvilke forureningskomponenter jorden skal analyseres for, kan der med fordel tages
udgangspunkt i jordflytningsbekendtgørelsen.
18
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Vejdirektoratets bemærkninger
I miljøkonsekvensrapporten s. 502, afsnit 10.12.3 Forurenede grunde, som omhandler forslag Nord, er det
anført:
”I forbindelse med anlægsarbejdet sker der ikke berøring med kortlagte områder (V1 og V2) men der vil
sandsynligvis skulle håndteres lettere forurenet jord og blødbunds-materialer fra følgende områder:
1. Rabatjord i form af de øverste 10-30 cm jord 1-2 m ud fra eksisterende trafikerede veje
2. Blødbundsområder lokaliseret via flyfotokortlægning
3. Forurenet jord og blødbund truffet i forbindelse med anlægsarbejdet
I forslag Nord berøres således ikke lossepladser eller fyldpladser, som er V1/V2 kortlagt.
Miljøstyrelsens kommentar vedrørende analyseprogram med udgangspunkt i jordflytningsbekendtgørelsen
tages til efterretning og vil blive indarbejdet i anlægsprojektets næste fase.
19
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 106: Vejdirektoratets høringsnotat om miljøkonsekvensvurdering af udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe, fra transportministeren
Bilag
Bilag 1 Rute 9 Nørreballe. Procedure for håndtering af grundvandssænkninger.
20