Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2961408_0001.png
Rådet for Bæredygtig Trafik: KL’s udspil om organisering af den
kollektive trafikbetjening rammer ikke plet
Til Folketingets Transportudvalg,
KL har bidraget til debatten om den fremtidige organisering af den kollektive trafik. Udspillet
hedder “Danmark skal hænge sammen”. >>
Se KL’s udspil.
Rådet for Bæredygtig Trafik er bekymrede for de mange elementer, som KL’s udspil IKKE
nævner. Vi ønsker at debatten om organisering af den kollektive trafikbetjening tager sit
afsæt i nogle mere overordnede målsætninger end det, KL præsenterer. Starter vi ikke
rigtigt, bliver de konkrete løsningsmodeller forkerte.
Vi ønsker heller ikke standardisering for standardiseringens skyld, men vi ønsker
At det står klart at vi i Danmark ønsker ensartede og høje ambitioner for at overføre
transport fra individuelle personbiler til andre mobilitetsformer, af hensyn til klima, for
mindre trængsel og med en social balance
At alle borgere får krav på en minimums service med kollektiv trafikbetjening, også
udenfor de større byer
At der bliver maksimal koordination mellem skinnebåren trafik og øvrig kollektiv
trafikbetjening
At ejerformerne af kollektiv trafik saneres over hele landet for at sikre optimal
koordinering på tværs af transportformer og regions- og kommunegrænser, og så vi
undgår sub-optimering efter snævre økonomiske interesser og undgår
fejlinvesteringer
Vi ønsker at indtænke
Brug af
aktiv transport
på kortere afstande – evt. med elmotor 10-15 km, gerne frem
til knudepunkter
Tilbringertrafik til knudepunkter
i de tyndere befolkede dele af landet på et
hovednet af busser og tog, tilbringertrafik både med aktiv transport og alle mulige
andre løsninger, der giver en tryg og pålidelig fremkommelighed
En
takstreform,
der forenkler taksterne med færre zoner, og tager hensyn til rejser
på tværs af fremtidens trafikselskaber og som i sin helhed giver billigere og simplere
billetter/abonnementer (og fastholder ungdoms- og pensionistrabatter)
Skole- og handicapkørsel som integreret i den kollektive trafikbetjening
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Henvendelse af 5/1-25 vedrørende KL’s udspil om organisering af den kollektive trafikbetjening, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2961408_0002.png
Vi mener at
Skånemodellen
rent faktisk viser vejen, at denne regionalt baserede model kan
kopieres og tilpasses til danske regioner. Skånemodellen tager højde for de ovenstående
principper. De regionale trafikselskaber i denne nye konstruktion slår alle kollektive
transportformer sammen og får sikret egne midler. De regionale trafikselskaber skal som i
Skånemodellen naturligvis arbejde tæt sammen med kommunerne.
Særligt om jernbanetrafikken
Jernbanerne er rygraden i den kollektive transport! Vi finder, at den lokale og regionale
jernbanetrafik bedst administreres på et regionalt niveau, som med erfaringerne fra bl.a.
Nordjylland og Vestjylland og store dele af Sjælland, giver den lokale tilknytning, der giver
flere kunder. I modsætning til hvad der ses på de statslige, regionale strækninger, hvor bl.a
erfaringerne fra det Midtjyske og på Fyn ikke er tilfredsstillende.
For letbaner og metroen synes en regional administration også mere rationel, ikke mindst
når der skal planlægges på tværs af kommunegrænserne.
Rådet for Bæredygtig Trafik har i 2024 bidraget til et større udspil om fremtidens kollektive
trafikbetjening. >>
Se her.
Med venlig hilsen
På vegne af Rådet for Bæredygtig Trafik
Poul Kattler, forperson
Kontakt: 26177223
e-mail: [email protected]