TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 101
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., og lov om

private fællesveje (Forenkling af sagsgange ved vejmyndighedens disposi-

tioner over offentlige veje og private fællesveje m.v.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, fore-

tages følgende ændringer:

§ 42, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

ændres »For« til: »For et nærmere afgrænset

område, der særligt egner sig hertil, eller for«, efter »der« indsættes:

»uden for tættere bebygget område«, »I« ændres til: »På motortrafikveje

og motorveje i«, og »for et nærmere afgrænset område« udgår.

§ 42, stk. 5, 3. pkt.,

ophæves.

Efter

§ 42, stk. 5,

indsættes:

»Stk. 6.

For et nærmere afgrænset område eller for en vejstrækning,

bortset fra motortrafikveje og motorveje, kan der i tættere bebygget om-

råde fastsættes en hastighedsgrænse på 40 km i timen, hvis den enkelte

vejstrækning eller alle vejstrækninger inden for det nærmere afgrænsede

område hver især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000, jf. dog stk. 7 og

Stk.

7. Stk. 6 finder ikke anvendelse for vejstrækninger, der er en del af

rutenettet i henhold til regler om rutenummeringen af det danske vejnet.

Stk.

8. I tættere bebygget område kan der for vejstrækninger, som ligger

ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitutioner eller institutioner for børn i

den undervisningspligtige alder, fastsættes en hastighedsgrænse på 40

km i timen.

Stk.

9. I de i stk. 6 nævnte tilfælde kan der fastsættes en hastighedsgrænse

på 30 km i timen eller derunder for

1) områder, der opfylder betingelserne for opholds- og legeområder i

henhold til regler udstedt i medfør af § 40,

2) veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårlige oversigtsforhold

3) beboelsesområder uden mulighed for gennemkørende trafik med mo-

torkøretøjer.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 10.

Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse end den generelle i

medfør af stk. 6, 8 og 9 skal ske med samtidig etablering af hastigheds-

dæmpende foranstaltninger, hvis vejforløbet gør det nødvendigt at gøre

særligt opmærksom på den lavere hastighedsgrænse.«

§ 91

ophæves.

§ 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

udgår »med samtykke fra politiet«.

§ 92, stk. 1, nr. 3,

ændres »forbud mod visse færdselsarter, herunder med

henblik på etablering af gågader« til: »indførelse af ubetinget vigepligt

«.

§ 92, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker:

»Stk. 2.

For en vejstrækning med en årsdøgnstrafik på højst 1.000 kan

vejmyndigheden, jf. stk. 1, træffe bestemmelse om forbud mod visse

færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, påbud om

ensrettet færdsel og hel eller delvis afspærring af vejstrækningen, hvis

afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme

eller på anden tilsvarende måde, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

På vejstrækninger med en årsdøgnstrafik, der overstiger 1.000,

kan vejmyndigheden træffe bestemmelse om påbud om ensrettet færd-

sel, hvis ensretningen sker i hver sin retning på to parallelle vejstræknin-

ger, og antallet af spor på de enkelte vejstrækninger bibeholdes. Påbud

om ensretning af færdsel på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik, der

overstiger 1.000, kan, udover de i 1. pkt. nævnte tilfælde, kun foretages,

hvis en trafikmodelberegning eller lignende analyse viser, at ensretnin-

gen forbedrer den samlede trafikafvikling.

Stk. 4.

Vejmyndigheden kan i tilfælde omfattet af stk. 2 kun træffe

bestemmelse om forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik

på etablering af gågader, påbud om ensrettet færdsel og hel eller delvis

afspærring af vejstrækninger på mere end fire sammenhængende vej-

strækninger, hvis en trafikmodelberegning eller lignende analyse viser,

at de omkringliggende vejstrækninger, hvor der som følge af den pågæl-

dende færdselsindskrænkning sker en forøgelse af trafikmængden, ikke

har en årsdøgnstrafik, der overstiger 5.000, eller at forøgelsen af trafik-

mængden er mindre end 20 pct.

Stk. 5.

Uanset stk. 2-4 kan vejmyndigheden i forbindelse med lejlig-

hedsvise særskilte arrangementer træffe bestemmelse om midlertidigt

forbud mod visse færdselsarter, påbud om ensrettet færdsel og hel eller

delvis

afspærring

vejstrækningen,

hvis

nævnte

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

færdselsindskrænkninger gennemføres ved afmærkning, ved opsætning

af bomme eller på anden tilsvarende måde.«

§ 92, stk. 4,

udgår »politiet og«.

§ 92 a, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

10.

§ 92 a, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »Politiet« til: »Vejmyndigheden

for offentlig vej og for privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om

private fællesveje, jf. lovens § 3,«, »stk. 4 og 5« ændres til: »stk. 4-10«,

og », for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejmyndighe-

den, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om

private fællesveje, jf. lovens § 3, efter forhandling med vejmyndighe-

den« udgår.

11.

§ 92 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, ophæves.

12.

§ 92 b

udgår »og § 92 a, stk. 1«.

13.

§ 92 c, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker:

»Transportministeren kan bestemme, at vejmyndigheden skal ophæve

beslutninger efter § 92, stk. 2-4, § 92 a, jf. § 42, stk. 4-10, og § 43 b, stk.

2, hvis de ikke er i overensstemmelse med betingelserne i § 42, stk. 4-

10, § 43 b, stk. 2, § 92, stk. 2-4, eller regler udstedt i medfør af stk. 3, og

at afmærkning og afspærring med bomme eller anden tilsvarende af-

spærring, der måtte være etableret som led heri, skal fjernes. Pålæg efter

1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ved be-

slutning om ophævelse af vejmyndighedens beslutninger efter § 42, stk.

6-9, og § 92, stk. 2-4, kan transportministeren om nødvendigt lade af-

mærkning og afspærring med bomme eller anden tilsvarende afspærring

fjerne for vejmyndighedens regning, hvis vejmyndigheden ikke efter-

kommer transportministerens beslutning herom indenfor en nærmere

fastsat frist.

Stk. 2.Transportministeren

kan kræve, at vejmyndigheden vederlags-

frit udleverer oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for trans-

portministerens beslutning efter stk. 1, uanset om de foreligger på papir

eller i elektronisk form.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

14.

§ 92 c, stk. 4, 3. pkt.,

der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 92, stk. 1, nr.

3,« til: »§ 92, stk. 2, som vedrører forbud mod visse færdselsarter, og«

15.

§ 92 d

ophæves.

16.

Overskriften

før § 100 ophæves.

17.

§ 100

ophæves.

18.

§ 121, stk. 1, nr. 7,

ændres »§§ 92 og 92 d« til: »§ 92«

19.

§ 121, stk. 1, nr. 8,

ændres »§§ 92, 92 d og 93« til: »§§ 92 og 93«

§2

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 11,

efter »ændrer status til« indsættes: »kommunevej,«.

§ 3, stk. 1,

indsættes som nyt nr. 12-14:

»12) Graveaktør: Enhver, der ansøger om en tilladelse til opgravning,

opfyldning m.v. i, på eller uden for vejens areal, enhver der efter aftale

med indehaveren af en sådan tilladelse, udfører arbejder inden for eller

uden for vejens areal, enhver der udfører uopsættelige reparationsarbej-

der eller arbejder omfattet af en efteranmeldelsesordning, og enhver,

der uden tilladelse har foretaget forandringer inden for eller uden for

vejens areal, jf. § 73, stk. 1-4.

13) Vejens areal: Det areal, der er udskilt i matriklen som offentligt vej-

areal i overensstemmelse med § 61, stk. 1. Er den offentlige vej ikke

udskilt i matriklen, men udgør en selvstændig matrikuleret ejendom el-

ler en del af en sådan, anses det areal, som vejmyndigheden kan godt-

gøre at have taget i brug som offentlig vej, for den offentlige vejs areal.

14) Sideanlæg: Fællesbetegnelse for arealer beliggende umiddelbart i

forbindelse med eller tæt ved statsveje primært til dækning af behov,

der knytter sig til trafikanternes brug af vejen, men med hvilke Vejdi-

rektoratet også kan varetage andre samfundsmæssige behov.«

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

§ 5, stk. 4,

ændres »ministeren« til: »Transportministeren«, og der ind-

sættes som

2. pkt.:

»Transportministeren kan fastsætte nærmere regler

for kommunevejes optagelse som statsveje i de tilfælde, der er nævnt i

stk. 3.«

§ 11

ophæves.

§ 12

affattes således:

»§ 12.

Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje der skal være stats-

veje, hvilke nye statsveje der skal anlægges, og hvilke der skal nedlægges

eller overgå til anden status.

Stk. 2.

Transportministeren kan træffe bestemmelse om etablering af

mindre anlæg og sideudvidelser til eksisterende statsveje, når dette kan

gennemføres uden yderligere arealerhvervelse, samt om optagelse, ned-

klassificering og nedlæggelse af statsveje med henblik på optimering og

tilpasning af statsvejnettet.

Stk. 3.

Inden der fremsættes lovforslag eller træffes bestemmelse efter

stk. 2, skal transportministeren eller Vejdirektoratet forhandle med de

kommunale myndigheder i hvis område, vejen forløber.

Stk. 4.

Transportministeren fastsætter vilkårene for en vejs nedklassifice-

ring fra statsvej til kommunevej, jf. stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås

enighed mellem Vejdirektoratet og den kommende vejmyndighed

herom.

Stk. 5.

Nedlægges statsvej som offentligt vejareal kan ledningsejerne

kræve, at transportministeren lader en ledningsdeklaration tinglyse på

arealet. Ledningsejeren afholder udgifterne forbundet hermed.«

§ 14

affattes således:

»§

14.

Transportministeren kan bestemme, at der tilvejebringes og drives

sideanlæg i forbindelse med en statsvej, hvis anlægget vurderes at være

af betydning for trafikanterne på vejen, at understøtte den grønne omstil-

ling inden for vejtransport, herunder omstilling til alternative drivmidler,

eller andre trafikale formål.

Stk. 2.

Transportministeren kan til de formål, der er angivet i stk. 1, bort-

forpagte arealer, der er erhvervet til vejanlægget. Transportministeren

kan under iagttagelse af de almindelige konkurrence- og udbudsretlige

regler indgå aftale med forpagteren om tilvejebringelse og drift af faste

serviceanlæg eller bygninger på de forpagtede arealer.

Stk. 3.

Transportministeren kan under iagttagelse af de almindelige kon-

kurrence- og udbudsretlige regler indgå tidsbegrænsede aftaler om

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

forpagtning af statsvejsarealer til landbrugsmæssig drift eller til etable-

ring af anlæg i forbindelse med den grønne omstilling af energiforsynin-

gen.«

§ 62, stk. 3

7, § 64, stk. 1,

og i

§ 65,

udgår: »efter forhandling med

politiet«.

§ 73

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Vejmyndigheden kan straks og uden forudgående påbud retab-

lere den offentlige vejs areal for den pågældende graveaktørs regning,

eller den i hvis interesse et arbejde omfattet af § 73 er udført, hvis der

uden vejmyndighedens tilladelse er foretaget forandringer i den offent-

lige vejs areal, herunder opgravning, opfyldning m.v., og der ikke efter-

følgende kan meddeles tilladelse, jf. § 136, stk. 1. Til sagens udgifter

medgår vejmyndighedens dokumenterede retableringsudgifter og doku-

menterede administrative udgifter i forbindelse med den ulovlige foran-

dring af den offentlige vejs areal.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 80, stk. 4, 2. pkt.

affattes således: »Vejmyndigheden skal offentliggøre

de nærmere regler herom.«

10.

Overskriften

før § 88 ophæves.

11.

§ 88

ophæves.

12.

Overskriften

før § 89 ophæves.

13.

§ 89

ophæves.

14.

§ 134, stk. 2,

ændres », 86 og 88« til: »og 86«.

15.

§ 137, stk. 2,

udgår: », og § 88, stk. 4« og der indsættes: »og« efter »§

72, stk. 1,«.

§3

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. septem-

ber 2024, foretages følgende ændringer:

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

§ 8, stk. 1, § 79, stk. 1, § 80, stk. 3, § 81, stk. 3,

§ 82, stk. 3,

udgår:

»efter forhandling med politiet«.

§ 10

indsættes om nyt nr. 19:

»19) Graveaktør: Enhver, der ansøger om en tilladelse til opgravning,

opfyldning m.v. i, på eller uden for vejens areal, enhver der efter aftale

med indehaveren af en sådan tilladelse, udfører arbejder inden for eller

uden for vejens areal, enhver der udfører uopsættelige reparationsarbej-

der eller arbejder omfattet af en efteranmeldelsesordning, og enhver,

der uden tilladelse har foretaget forandringer inden for eller uden for

vejens areal, jf. § 73, stk. 1-4, i lov om offentlige veje m.v.«

§ 30

§ 41, stk. 2,

udgår: »efter forhandling med politiet«.

§ 56, stk. 1,

ændres: »§ 57, stk. 1, § 60, jf. §§ 86, 88, 92 og 93« til: »§

57, stk. 2, § 57, stk. 5, 2. pkt., § 60, jf. §§ 86, 92 og 93«, »for det an-

søgte eller tilladte, og indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer

og de vejberettigede.« ændres til: »for det tilladte.«, og der indsættes

som

2. pkt.:

»Vejmyndighedens tilladelse indebærer ikke rettigheder i

forhold til vejens ejer eller de vejberettigede.«

§ 57

affattes således:

»§ 57.

Private fællesveje er åbne for almindelig færdsel, medmindre an-

det er bestemt.

Stk. 2.

Grundejerne kan med kommunalbestyrelsens godkendelse fore-

tage ændringer ved en privat fællesvejs færdselsmæssige indretning el-

ler ændre reguleringen af færdslen på vejen, jf. færdselslovens §§ 92 og

92 a, herunder afmærke foranstaltningerne med uautoriseret afmærk-

ning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der på en privat fæl-

lesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger som nævnt i stk. 2.

Kommunen afholder udgifterne til etablering og afmærkning af foran-

staltningerne.

Stk. 4.

Etableres foranstaltningerne nævnt i stk. 3 i det væsentlige for at

forbedre det trafikale miljø på vejen, f.eks. ved etablering af opholds-

og legeområder eller områder med fartdæmpning, finder reglerne i kapi-

tel 9 om afholdelse af udgifterne og arbejdets gennemførelse m.m. til-

svarende anvendelse, medmindre andet er aftalt.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan fjerne foranstaltninger, der er etable-

ret uden kommunalbestyrelsens godkendelse, for den pågældendes reg-

ning, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

foranstaltningen. Før påbud om fjernelse skal det vurderes, om forhol-

det retligt kan lovliggøres, ved at kommunalbestyrelsen giver den

manglende godkendelse.

Stk. 6.

Er foranstaltningen til fare eller ulempe for færdslen, kan kom-

munalbestyrelsen eller politiet fjerne foranstaltningen for den pågæl-

dendes regning uden forudgående påbud.

Stk. 7.

Reglerne i stk. 5 og 6 gælder tilsvarende for ændringer, der er fo-

retaget uden kommunalbestyrelsens godkendelse.«

overskriften

før

§ 60

udgår: »tankanlæg,«.

§ 60

udgår: »88,«.

§ 66, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025

Stk. 2.

Vejmyndigheden skal ophæve lokale hastighedsgrænser, der er

fastsat i medfør af § 7 i bekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2022, og som

ikke kan fastsættes i henhold til § 92 a, stk. 1, jf. § 42, stk. 6 og 7, i

færdselsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 9 og 10.

Stk. 3.

§ 92, stk. 1 og 2, i færdselsloven, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 5-7, og ophævelsen af § 92 a i færdselsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 9,

har virkning fra den 20. december 2024.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Lokalt fastsatte hastighedsgrænser

Gældende ret

2.1.1.1. Færdselsloven

2.1.1.2. Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Færdselsmæssige bestemmelser som indvirker på vejes indret-

ning og udnyttelse

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Planlægning af offentlige veje

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ikke trafikal råden over offentligt vejareal

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Vintervedligeholdelse og renholdelse

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.7.3.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.8.3.

2.9.

2.9.1.

2.9.2

2.10

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Andre bestemmelser vedrørende administrationen af privat fæl-

lesveje m.v.

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Retablering af offentligt vejareal efter ulovligt gravearbejde

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Dispositioner vedrørende statsvejnettet

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Tankanlæg

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Definitioner

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indgår som en del af regeringens 2030-plan ”Danmark rustet

til fremtiden”. Af planen fremgår det bl.a., at regeringen vil tage initiativ til

et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område, som har til formål at

frigøre medarbejdernes tid, sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte op-

gavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati.

Som led i implementeringen af planen, og som tilkendegivet i KL og rege-

ringens aftale om kommunernes økonomi for 2025, har regeringen i forslag

til finansloven for 2025 lagt op til politisk prioriteret opgavebortfald på

1.000 årsværk.

Justitsministeriet har i tillæg til finansloven for 2025 indmeldt opgavebort-

fald for politiets behandling af sager om vejes udnyttelse og indretning som

politisk prioriteret opgavebortfald på godt 22 årsværk. Baggrunden er, at

politiets behandling af sager om vejes færdselsmæssige udnyttelse og ind-

retning har karakter af dobbeltsagsbehandling. Bortfaldet af politiets delta-

gelse i beslutningsprocessen vil ikke medføre negative konsekvenser for

vejmyndighederne, idet vejmyndighederne har den nødvendige viden og de

nødvendige kompetencer til at foretage en afvejning af relevante hensyn

uden politiets involvering.

Lovforslaget implementerer opgavebortfaldet, således at vejmyndigheden

fremadrettet selvstændigt vil skulle træffe færdselsmæssige bestemmelser

vedrørende vejenes udnyttelse eller indretning og træffe beslutninger om

fastsættelse af lokale hastighedsgrænser.

Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en balance mellem færdselssik-

kerhed, mobilitet og fremkommelighed, når der træffes beslutninger om

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

vejenes indretning og udnyttelse og ved fastsættelse af lokale hastigheds-

grænser.

Det foreslås derfor, at der fastsættes klare, objektive regler for vejmyndig-

hedens mulighed for at træffe færdselsmæssige bestemmelse vedrørende ve-

jenes udnyttelse eller indretning og beslutninger om lokale hastighedsgræn-

ser.

Regeringen har endvidere fokus på at lette kommunernes administration og

mindske bureaukrati. Lovforslaget er således også en del af udmøntningen

af ”Aftale om kommunernes økonomi for 2024” fra maj 2023 og led i Re-

geringens initiativ om regelforenkling og administrative lettelser.

Transportministeriet har identificeret en række bestemmelser i vejloven og

privatvejsloven, hvor sagsbehandlingen vil kunne forenkles i forbindelse

med administrationen af offentlige veje og private fællesveje m.v. Det fore-

slås på den baggrund at ophæve eller ændre flere bestemmelser, bl.a. om

politiets inddragelse i sager om ikke-trafikale dispositioner over veje og vin-

tervedligeholdelse. Forslaget vil medføre forenkling af vejmyndighedernes

sagsgange og dermed en administrativ lettelse.

Som led i regelforenklingen foreslås det desuden, at transportministeren får

hjemmel til at foretage visse dispositioner over statsvejsarealer administra-

tivt uden at skulle inddrage Folketinget med henblik på bl.a. hurtigere at

kunne tilpasse statsvejnettet til at understøtte den grønne omstilling inden

for vejtransport.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lokalt fastsatte hastighedsgrænser

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Færdselsloven

Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42

indeholder de generelle hastighedsgrænser og regler om muligheden for lo-

kalt at fastsætte højere eller lavere hastighedsgrænser end de generelle for

vejstrækninger eller nærmere afgrænset områder. Færdselslovens § 43-43 b

indeholder regler om hastighedsgrænser for særlige typer af køretøjer.

De generelle hastighedsgrænser er i § 42, stk. 1-3, fastsat til 50 km i timen i

tættere bebygget område, 80 km i timen uden for tættere bebygget område,

80 km i timen på motortrafikveje, samt 130 km i timen på motorvej.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Tættere bebygget område defineres i færdselslovens § 2, nr. 27, som om-

råde, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning. Tættere bebygget

område markeres efter bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023 om vejaf-

mærkning med senere ændringer (herefter vejafmærkningsbekendtgørelsen)

§ 27 med tavle

E 55 Tættere bebygget område

(byskilt).

Det følger af færdselslovens § 42, stk. 4, 1. pkt., at der for en vejstrækning

kan fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastigheds-

grænse, hvis omstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det og

afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler imod. Hastigheden

på motortrafikveje og motorveje må dog ikke overstige henholdsvis 100 km

i timen og 130 km i timen, jf. § 42, stk. 4, 2. pkt.

Efter § 42, stk. 5, 1. pkt., kan der for en vejstrækning, hvor det ikke vil være

forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den

generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbegrænsning fastsat i

medfør af § 43, fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle.

Efter færdselslovens § 42, stk. 5, 2. pkt., kan der efter samme betingelser

som i 1. pkt. fastsattes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset

område i tættere bebygget område. Uden for tættere bebygget område kan

der ligeledes efter samme betingelser som i 1. pkt. fastsættes en lavere ha-

stighedsgrænse for et nærmere afgrænset område, der er særligt egnet hertil,

jf. § 43, stk. 5, 3. pkt.

Ifølge § 92 a, stk. 2, træffer politiet afgørelse efter § 42, stk. 4 og 5, og § 43

b, stk. 2, om lokale hastighedsbegrænsninger, efter forhandling med

vejmyndigheden for så vidt angår offentlig vej, og for så vidt angår privat

fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3,

efter forhandling med vejmyndigheden.

Det følger af § 92 a, stk. 3, at vejmyndigheden i forbindelse med trafiksane-

ringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område-

overfor politiet kan tage initiativ til, at der træffes afgørelser om lokale ha-

stighedsbegrænsninger efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndigheden om fastsættelse af

en lokal hastighedsgrænse efter § 92 a, stk. 2, afgøres sagen af

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

transportministeren, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden admini-

strativ myndighed, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 1.

Efter færdselslovens § 92 c, stk. 3, kan transportministeren fastsætte nær-

mere regler om udøvelsen af de i § 92 a nævnte beføjelser.

2.1.1.2. Bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser

Bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 92 c, stk. 3, om fastsættelse

af regler om udøvelsen af de beføjelser, der fremgår af §§ 92 og 92 a er

udnyttet i bekendtgørelse nr. 3 af 3. januar 2022 om lokale hastighedsgræn-

ser med senere ændringer (herefter hastighedsbekendtgørelsen).

Hastighedsbekendtgørelsen indeholder de nærmere betingelser for, hvornår

vejmyndigheden inden for rammerne af færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, kan

fastsætte lokale højere eller lavere hastighedsgrænser, både udenfor og in-

denfor tættere bebygget område.

Hastighedsbekendtgørelsen §§ 6 og 7 indeholder reglerne om fastsættelse af

lavere lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebygget område på vej-

strækninger, der ikke er motortrafikveje eller motorveje.

Efter hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan der i tættere bebygget om-

råde fastsættes en hastighedsgrænse på 40 km i timen for en vejstrækning

eller et nærmere afgrænset område ved ældreinstitutioner, skoler, børneha-

ver og lignende institutioner for børn. Dette gælder dog ikke på vejstræk-

ninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

Af Vejdirektoratets vejledning til bekendtgørelse om lokale hastigheds-

grænser fra oktober 2022 fremgår, at bekendtgørelsens brug af ordet ”børn”

skal forstås som personer under 18 år. Derfor omfatter institutioner for børn,

udover f.eks. vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem- og klubber, f.eks.

også gymnasier, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser, hvor ho-

vedparten af eleverne er 18 år eller derunder.

Det fremgår endvidere af Vejdirektoratets vejledning til bekendtgørelse om

lokale hastighedsgrænser fra 2022, at vejstrækninger med væsentlig betyd-

ning for den generelle trafikafvikling vil være veje med større trafikmæng-

der og overvejende gennemkørende trafik. Det kan f.eks. være højt priorite-

rede kommuneveje eller veje, der fungerer som prioriteret rute for tung tra-

fik.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Nedsættelse af hastighedsgrænsen til 40 km i timen på institutionsstræknin-

ger, som ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, kan

ske uden en nærmere konkret vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige og

trafikale forhold.

For vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikaf-

vikling, og for vejstrækninger og nærmere afgrænsede områder, der ikke er

beliggende ved institutioner, kan hastigheden fastsættes til 40 km i timen

efter en konkret vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige og trafikale for-

hold, jf. hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Det følger endvidere af hastighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at hastighe-

den i tættere bebygget område kan fastsættes til 30 km i timen eller derunder

på opholds- og legeområder, veje i beboelsesområder uden gennemkørende

trafik eller på veje, hvor ganske særlige vejforløb med særligt dårlige over-

sigtsforhold, snævre kurver eller smalle vognbaner gør det påkrævet af hen-

syn til fodgængere eller cyklister.

Det fremgår af Transportministeriets afgørelse af 8. marts 2024 (j.nr. 2023-

3403), at de beboelsesområder, der er omfattet af hastighedsbekendtgørel-

sens § 6, stk. 3, 1. pkt., er områder, hvor der alene er etableret beboelses-

ejendomme, og hvor langt den overvejende del af de trafikanter, som færdes

på vejene, derfor er områdets beboere og besøgende med ærinde hos bebo-

erne. Som eksempel herpå nævnes i afgørelsen villaområder, hvor der ude-

lukkende er beboelse og eventuelt i begrænset omfang mindre erhvervsvirk-

somheder, som drives fra privatboligen. Områder, hvor der udover beboelse

også er etableret andre funktioner, som eksempelvis spise- og udskænk-

ningssteder, institutioner, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og kontor-

byggeri, vil ikke være et beboelsesområde, der er omfattet af hastighedsbe-

kendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt., idet det giver mulighed for at generere

trafik fra andre end områdets beboere.

Ifølge hastighedsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, kan hastighedsgrænsen i kom-

muner, der efter ansøgning er godkendt af Vejdirektoratet, nedsættes til 40

km i timen på vejstrækninger eller nærmere afgrænsede områder inden for

tættere bebygget område. Dette gælder dog ikke på vejstrækninger, der har

væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Hvis der er tale om vejstrækninger med væsentlig betydning for den gene-

relle trafikafvikling, kan hastighedsgrænsen i de pågældende kommuner

nedsættes til 40 km i timen på baggrund af en konkret vurdering af de tra-

fiksikkerhedsmæssige og trafikale forhold, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt.

Hastighedsbekendtgørelsens § 7 er led i en forsøgsordning, som trådte i kraft

den 6. januar 2022. 16 kommuner er godkendt til at deltage i forsøgsordnin-

gen

I forsøgsordningen har de deltagende kommuner en udvidet mulighed for at

fastsætte lokale hastighedsgrænser på 40 km i timen i tættere bebygget om-

råde. Politiet skal ved afgørelse om lokal hastighedsbegrænsning efter be-

stemmelsen alene foretage en vurdering af, om der er tale om en vejstræk-

ning, som har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. Hvis

dette ikke er tilfældet, vil hastighedsgrænsen uden videre kunne nedsættes

til 40 km i timen på vejstrækninger m.v. inden for tættere bebygget område.

På vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikaf-

vikling, kan hastigheden fastsættes til 40 km i timen, når væsentlige trafik-

sikkerhedsmæssige eller andre trafikale hensyn taler herfor, jf. hastigheds-

bekendtgørelsen § 7, stk. 2, 1. pkt. Er der tale om en vejstrækning med væ-

sentlig betydning for den generelle trafikafvikling, skal politiet således fo-

retage en konkret vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige og trafikale hen-

syn.

Hastighedsgrænsen kan endvidere fastsættes til 40 km i timen af hensyn til

at nedbringe støjniveauet, jf. hastighedsbekendtgørelsen § 7, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af Vejdirektoratets vejledning til bekendtgørelse om lokale ha-

stighedsgrænser, at der ved fastsættelsen af en lokal hastighedsgrænse i

disse tilfælde skal foretages en konkret afvejning af hensynet til at nedbringe

støjniveauet i forhold til hensynet til den generelle trafikafvikling.

Fastsættelse af lavere hastighedsgrænser end den generelle til 40 eller 30 km

i timen efter hastighedsbekendtgørelsens §§ 6 og 7 kan kun undtagelsesvist

ske uden hastighedsdæmpende foranstaltninger.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser

Som følge af opgavebortfaldet på Justitsministeriets område, skal politiet

fremadrettet ikke involveres i vejmyndighedens afgørelser om lokale hastig-

hedsgrænser.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Baggrunden for opgavebortfaldet er bl.a. en vurdering af, at vejmyndighe-

derne generelt har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til

at foretage en afvejning af de relevante hensyn i forhold til fastsættelse af

lokale hastighedsgrænser uden politiets involvering. Der er således ikke et

behov for dobbeltsagsbehandling hos de to myndigheder, og vejmyndighe-

den vil derfor fremover få den fulde kompetence til at træffe afgørelser om

fastsættelse af lokale hastighedsgrænser.

Transportministeriet bemærker generelt, at fastsættelse af hastighedsgræn-

ser hviler på en balance mellem på den ene side hensynet til den mobilitet,

der er nødvendig for samfundets effektivitet i forhold til transportydelser,

arbejdsudbud og generel fremkommelighed, og på den anden side hensynet

til færdselssikkerhed, tryghed og fredeligt byrum.

Udfaldet af denne vurdering kommer til udtryk i færdselsloven, hvor de ge-

nerelle hastighedsgrænser er fastsat på baggrund af en landspolitisk beslut-

ning.

For at sikre, at der kan tages hensyn til, at lokale forhold på visse vejstræk-

ninger og nærmere afgrænsede områder kan tilsige en henholdsvis højere

eller laver hastighedsgrænse, indeholder færdselsloven mulighed for fast-

sættelse af lokale hastighedsgrænser.

Ved fastsættelse af lokale hastighedsgrænser skal der som udgangspunkt fo-

retages en afvejning af de samme hensyn, som ligger til grund for færdsels-

lovens generelle hastighedsgrænser. Det vil sige en afvejning af hensynet til

mobilitet og færdselssikkerhed. De gældende regler i hastighedsbekendtgø-

relsen, der indeholder de nærmere materielle kriterier for, hvornår der kan

fastsættes lokale hastighedsgrænser, har derfor en udpræget skønsmæssig

karakter.

For så vidt angår fastsættelse af højere lokale hastighedsgrænser inden for

tættere bebygget område og fastsættelse af såvel højere som lavere lokale

hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område er det Transportmini-

steriets vurdering, at skønsafvejningen ikke giver vejmyndighederne anled-

ning til udfordringer.

Transportministeriet finder derfor, at det ikke er nødvendigt at ændre de

gældende materielle regler i færdselsloven og hastighedsbekendtgørelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

for fastsættelse af højere lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebyg-

get område og fastsættelse af såvel højere som lavere lokale hastigheds-

grænser uden for tættere bebygget område. Vejmyndighederne vil således

med opgavebortfaldet selvstændigt skulle træffe beslutning om fastsættelse

af lokale hastighedsgrænser i disse sager efter de gældende materielle regler.

Gennem Transportministeriets arbejde som tvistløsningsmyndighed efter

færdselslovens gældende regler i sager, hvor der opstår uenighed mellem

vejmyndigheden og politiet vedrørende fastsættelse af lokale hastigheds-

grænser, er det imidlertid Transportministeriets erfaring, at der ofte i sager

om nedsættelse af hastighedsgrænsen inden for tættere bebygget område har

været tvivl om, hvordan de skønsmæssige regler i hastighedsbekendtgørel-

sen skal anvendes.

Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at det ved overladelse af ene-

kompetence til vejmyndighederne til at træffe afgørelse i sager om fastsæt-

telse af lokale hastighedsgrænser er nødvendigt at indføre klare, objektive

kriterier for, hvornår der kan fastsættes lavere lokale hastighedsgrænser in-

den for tættere bebygget område.

Det vil sikre, at lavere lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebygget

område fastsættes ud fra en balanceret afvejning af hensynene til mobilitet

og færdselssikkerhed. Det er samtidig Transportministeriets vurdering, at

dette vil lette vejmyndighedernes administration af området.

Det er Transportministeriets vurdering, at en vejstræknings årsdøgnstrafik

kan anses som en simpel indikator for, om strækningen har væsentlig betyd-

ning for den generelle trafikafvikling, og dermed i hvilket omfang en ned-

sættelse af hastighedsgrænsen vil påvirke mobiliteten. Nedsættelse af ha-

stighedsgrænsen på strækninger med megen trafik, hvor det må forventes,

at der kan køres med op til 50 km i timen uden for myldretiderne, vil have

den største negative påvirkning af mobiliteten. Hvis muligheden for at ned-

sætte hastighedsgrænsen inden for tættere bebygget område ud fra årsdøgns-

trafikken således begrænses til strækninger med mindre trafik, sikres store

dele af mobiliteten, samtidig med at der kan tages færdselssikkerhedsmæs-

sige hensyn.

Det er Transportministeriets vurdering, at vejstrækninger med en årsdøgns-

trafik på højst 4.000 som udgangspunkt må anses for ikke at have væsentlig

betydning for den generelle trafikafvikling, og at vejmyndighederne derfor

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

bør gives fri adgang til at nedsætte hastighedsgrænsen til 40 km i timen in-

den for tættere bebygget område på sådanne strækninger.

Vejstrækninger med en årsdøgnstrafik på højst 4.000 vil udgøre en stor del

af vejnettet inden for tættere bebygget område. Som eksempel kan nævnes,

at den procentuelle andel af vejnettet med en årsdøgnstrafik på højest 4.000

i forhold til kilometer vejstrækning for København udgør ca. 75 pct., for

Odense ca. 88 pct., og for Hillerød ca. 82 pct.. Vejmyndighederne vil således

med forslaget kunne nedsætte hastighedsgrænsen på en ganske betydelig del

af vejstrækningerne til 40 km i timen uden at skulle foretage en nærmere

afvejning af den enkelte vejstræknings konkrete forhold.

De vejstrækninger, der er en del af det rutenummererede vejnet (europaru-

ter, primærruter og sekundærruter) er kendetegnet ved, at de som udgangs-

punkt betjener mere end blot lokal trafik. Det gælder også vejstrækninger,

der er en del af sekundærruterne, og som i visse tilfælde uden for de større

byer vil have en årsdøgnstrafik under 4.000. Da sådanne vejstrækninger

imidlertid på trods af den lave årsdøgnstrafik må betragtes som væsentlige

for den generelle trafikafvikling, finder Transportministeriet, at det ikke bør

være muligt at nedsætte hastighedsgrænsen på sådanne vejstrækninger,

selvom de i visse tilfælde måtte have en årsdøgnstrafik på højst 4.000.

Omvendt er det Transportministeriets opfattelse, at særlige færdselssikker-

hedsmæssige hensyn til ældre og børn tilsiger, at det også på vejstrækninger

med en årsdøgnstrafik over 4.000 bør være muligt at nedsætte hastigheds-

grænsen til 40 km i timen, hvis vejstrækningen ligger ved institutioner for

ældre eller børn. Det er dog Transportministeriets vurdering, at mobilitets-

mæssige hensyn tilsiger, at en sådan mulighed bør begrænses til den enkelte

vejstrækning, som institutionen ligger ved, og ikke bør kunne udvides til et

større, nærmere afgrænset område med den begrundelse, at der ligger en

institution i området.

Nedsættelse af hastighedsgrænsen til 30 km i timen eller derunder inden for

tættere bebygget område bør af mobilitetsmæssige hensyn kun være muligt

i tilfælde, hvor der intet hensyn er at tage til trafikafviklingen, eller hvor

vejstrækningens benyttelse eller udformning gør det påkrævet, at der køres

med særlig lav hastighed.

Det bør således være muligt at nedsætte hastighedsgrænsen til 30 km i timen

eller derunder på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik på højst 4.000 i

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

lukkede beboelsesområder uden fysisk mulighed for gennemkørende trafik,

i opholds- og legeområder og på vejstrækninger med ganske særlige vejfor-

løb og særligt dårlige oversigtsforhold.

Det er Transportministeriets vurdering, at fastsættelse af lavere lokale ha-

stighedsgrænser inden for tættere bebygget område er blevet mere alminde-

ligt, og at trafikanterne derfor generelt er blevet mere vant til at skulle være

opmærksom på afmærkning af lavere hastighedsgrænser. Der er derfor ikke

det samme behov for, at der i alle tilfælde af nedsættelse af hastighedsgræn-

sen samtidig skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger for at

sikre overholdelse af den nedsatte hastighedsgrænse. Etablering af ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger er endvidere omkostningstungt for

vejmyndighederne og kan derfor være en hindring for fastsættelse af lokale

lavere hastighedsgrænser i tilfælde, hvor vejmyndigheden ellers har et ønske

om nedsættelse.

Transportministeriet finder derfor, at der alene bør stilles krav om etablering

af hastighedsdæmpende foranstaltninger i tilfælde, hvor vejforløbet gør det

nødvendigt at gøre særligt opmærksom på den lavere hastighedsgrænse, ud-

over den påkrævede afmærkning.

Hvis vejmyndighederne overlades kompetencen til selvstændigt at træffe

beslutning om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser, er det efter Trans-

portministeriets opfattelse vigtigt at sikre en ensartet anvendelse af de ma-

terielle betingelser, der fastsættes herfor.

Transportministeriet finder derfor, at transportministeren skal kunne give

vejmyndigheden pålæg om at ophæve lokalt fastsatte hastighedsgrænser,

hvis de ikke er i overensstemmelse med de materielle betingelser der vil

blive fastsat herfor. I sager om lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen in-

den for tættere bebygget område, og hvor der som nævnt ovenfor lægges op

til indførelse af klare, objektive kriterier for nedsættelse, finder Transport-

ministeriet, at transportministeren endvidere skal kunne foranledige af-

mærkning fjernet for vejmyndighedens regning, hvis vejmyndigheden ikke

efterkommer et pålæg om ophævelse af den lokalt fastsatte hastigheds-

grænse inden for en nærmere angivet frist.

2.1.3. Den forslåede ordning

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås, at færdselslovens § 42 ændres, således at bestemmelsen vil

komme til at indeholde de nærmere regler for fastsættelse af lavere lokale

hastighedsgrænser inden for tættere bebygget område.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det således, at der indsættes et nyt stk.

6 i færdselslovens § 42, hvoraf følger, at der for et nærmere afgrænset om-

råde eller for en vejstrækning, bortset fra motortrafikveje og motorveje, i

tættere bebygget område vil kunne fastsættes en lavere lokal hastigheds-

grænse end den generelle til 40 km i timen, hvis den enkelte vejstrækning

eller alle vejstrækninger inden for det nærmere afgrænsede område hver

især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil der i hastighedsbe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvordan årsdøgnstrafik op-

gøres. For at mindske vejmyndighedernes administrative byrde med tælling

af årsdøgntrafik, lægges der op til en ordning, hvor Vejdirektoratet udpeger

den del af vejnettet, hvor årsdøgnstrafikken umiddelbart må skønnes til at

være højst 4.000. Der vil til underbygning af dette skøn blive anvendt de

bedst tilrådeværende metoder, herunder forskellige trafikberegningsmodel-

ler og GPS-data.

Hvis en vejstrækning ikke indgår i det af Vejdirektoratet udpegede vejnet,

f.eks. fordi der er for stor usikkerhed om, hvorvidt årsdøgnstrafikken er over

eller under 4.000, eller hvis vejmyndigheden er uenig i det af Vejdirektoratet

udpegede vejnet, vil hastighedsgrænsen kun kunne nedsættes på den pågæl-

dende strækning, hvis vejmyndigheden ved en tælling af årsdøgnstrafikken,

der gennemføres efter nærmere angivne retningslinjer, kan dokumentere, at

årsdøgnstrafikken er højst 4.000. Vejmyndighederne vil således alene skulle

udføre tællinger af årsdøgnstrafik, hvis den pågældende strækning, hvor ha-

stigheden ønskes nedsat, ikke indgår i det af Vejdirektoratet udpegede vej-

net, eller hvis vejmyndigheden er uenig i det udpegede vejnet.

Det foreslås endvidere, at der i § 42 indsættes et stk. 7, hvorefter det ikke vil

være muligt at nedsætte hastighedsgrænsen efter den foreslåede § 42, stk. 6,

på vejstrækninger, der er en del af rutenettet i henhold til regler om rute-

nummeringen af det danske vejnet.

Rutenummerering af vejnettet er regulereret i cirkulære nr. 10185 af 17. no-

vember 2016 om rutenummerering af vejnettet. Hvis en vejstrækning er en

del af det rutenummererede vejnet, vil hastighedsgrænsen således ikke

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

kunne nedsættes på strækninger inden for tættere bebygget område, selvom

vejstrækningen måtte have en årsdøgnstrafik over 4.000.

Det foreslås endvidere, at der i § 42 indsættes et stk. 8, hvorefter der i tættere

bebygget område for vejstrækninger, som ligger ved ældreinstitutioner,

småbørnsinstitutioner eller institutioner for børn i den undervisningspligtige

alder, kan fastsættes en hastighedsgrænse på 40 km i timen. Bestemmelsen

vil medføre, at der på de pågældende institutionsstrækninger vil kunne fast-

sættes en hastighedsgrænse på 40 km i timen, selvom vejstrækningen har en

årsdøgnstrafik på mere end 4.000. Til gengæld vil den foreslåede bestem-

melse kun give mulighed for at nedsætte hastighedsgrænsen på selve den

vejstrækning, der ligger ved institutionen, og ikke i et nærmere afgrænset

område omkring institutionen.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af, hvilke institutioner der er

omfattet af den foreslåede bestemmelse, henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3

For så vidt angår muligheden for at fastsætte en hastighedsgrænse på 30 km

i timen inden for tættere bebygget område, foreslås det, at der i § 42 indsæt-

tes et stk. 9, hvoraf følger, at der på vejstrækninger eller for et nærmere

afgrænset område med en årsdøgnstrafik på højst 4.000 kan fastsættes en

hastighedsgrænse på 30 km i timen eller derunder for opholds- og legeom-

råder, for veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårlige oversigtsfor-

hold, og for beboelsesområder uden mulighed for gennemkørende trafik

med motorkøretøjer.

Veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårlige oversigtsforhold skal

i den foreslåede bestemmelse forstås snævert. Det vil således ikke være til-

strækkeligt, at der er tale om strækninger, hvor oversigtsforholdene perio-

devis udfordres f.eks. på grund af parkerede biler, eller hvis de forhold der

er skyld i de forringede oversigtsforhold umiddelbart lader sig ændre, f.eks.

ved beskæring af beplantning eller lignende. Der henvises i øvrigt nærmere

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås endvidere, at der i § 42 indsættes et stk. 10, hvoraf følger, at

fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse efter de foreslåede bestemmelser

i § 42, stk. 6, 8 og 9, skal ske med samtidig etablering af hastighedsdæm-

pende foranstaltninger, hvis vejforløbet gør det nødvendigt at gøre særligt

opmærksom på den lavere hastighedsgrænse. Den foreslåede bestemmelse

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

medfører, at der fremover kun vil være krav til vejmyndighederne om etab-

lering af hastighedsdæmpende foranstaltninger i de tilfælde, som angives i

bestemmelsen. Vejmyndigheden vil dog fortsat kunne vælge at etablere ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger, hvis vejmyndigheden måtte have ønske

herom.

De gældende regler i færdselsloven og hastighedsbekendtgørelsen om fast-

sættelse af højere lokale hastighedsgrænser inden for tættere bebygget om-

råde og fastsættelse af lavere hastighedsgrænser på motortrafikveje og mo-

torveje inden for tættere bebygget område foreslås ikke ændret med lov-

forslaget. Tilsvarende foreslås fastsættelse af såvel højere som lavere lokale

hastighedsgrænser uden for tættere bebygget ikke ændret med lovforslaget.

Som implementering af opgavebortfaldet, hvorefter politiet ikke længere

skal være en del af beslutningskompetencen i sager om fastsættelse af lokale

hastighedsgrænser, foreslås det, at færdselslovens § 92 a, stk. 2, der med

lovforslaget bliver stk. 1, ændres, således at politiet udgår af bestemmelsen.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 9-11 og bemærkningerne hertil.

Vejmyndigheden vil med den foreslåede ændring herefter have enekompe-

tence til at træffe beslutning om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser.

For at sikre, at reglerne om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser, herun-

der de foreslåede nye regler for nedsættelse af hastighedsgrænsen inden for

tættere bebygget område i lovforslagets § 1, nr. 3, anvendes ensartet, fore-

slås det med lovforslagets § 1, nr. 13, at den gældende § 92 c, stk. 1 ophæves,

og at der i stedet indsættes et nyt stk. 1 og 2.

Det fremgår af den foreslåede § 92 c, stk. 1, 1. pkt., at transportministeren

kan bestemme, at vejmyndigheden skal ophæve beslutninger efter § 92, stk.

2-4, § 92 a, jf. § 42, stk. 4-10, og § 43 b, stk. 2, hvis de ikke er i overens-

stemmelse med betingelserne i § 42, stk. 4-10, § 43 b, stk. 2, § 92, stk. 2-4,

eller regler udstedt i medfør af stk. 3, og at afmærkning og afspærring med

bomme eller anden tilsvarende afspærring, der måtte være etableret som led

heri, skal fjernes.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at pålæg efter

1. pkt. ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Transportministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne udstede på-

læg til vejmyndigheden om ophævelse af alle lokalt fastsætte hastigheds-

grænser, hvis de er fastsat i strid med de materielle betingelser herfor. Det

gælder både fastsatte højere og lavere hastighedsgrænser, såvel indenfor

som udenfor tættere bebygget område.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 92 c, stk. 1, 3. pkt., at transport-

ministeren ved beslutning om ophævelse af vejmyndighedens beslutninger

efter § 42, stk. 6-9, og § 92, stk. 2-4, om nødvendigt kan lade afmærkning

og afspærring med bomme eller anden tilsvarende afspærring fjerne for

vejmyndighedens regning, hvis vejmyndigheden ikke efterkommer trans-

portministerens beslutning herom indenfor en nærmere fastsat frist. Den fo-

reslåede beføjelse i § 92 c, stk. 1, 3. pkt., vil for så vidt angår fastsatte ha-

stighedsgrænser kun finde anvendelse i forhold til vejmyndighedens fast-

sættelse af lavere hastighedsgrænser inden for tættere bebygget område,

med undtagelse af fastsatte lavere hastighedsgrænser på motortrafikveje og

motorveje.

Det foreslås endeligt i den foreslåede § 92 c, stk. 2, at transportministeren

kan kræve, at vejmyndigheden vederlagsfrit udleverer oplysninger og doku-

menter, der er nødvendige for transportministerens beslutning efter den fo-

reslåede § 92 c, stk. 1, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk

form. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at transportministeren kan

træffe beslutning om udstedelse af pålæg om ophævelse af fastsatte lokale

hastighedsgrænser på et oplyst grundlag.

2.2. Færdselsmæssige bestemmelser som indvirker på vejes indretning

og udnyttelse

2.2.1 Gældende ret

Efter færdselslovens § 40 kan transportministeren i samråd med miljømi-

nisteren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder, fravige reglerne

i kapitel 2, 3 og 4 (om regler for al færdsels og de særlige færdselsregler

for gående og kørende) i det omfang, det er nødvendigt for i lokalområdet

at fremme en hensigtsmæssig trafiksanering.

De saneringer, som bestemmelsen sigter til, er trafiksaneringer, hvor de

forskellige færdselsarter integreres, og hvor der forudsættes en sameksi-

stens mellem trafikale og ikke-trafikale aktiviteter som ophold og leg. De

såkaldte opholds- og legeområder er etableret i henhold til færdselslovens

§ 40.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Ifølge § 27 i vejafmærkningsbekendtgørelsen afmærkes opholds- og lege-

områder med tavle E 51. Ifølge bestemmelsen angiver tavlen et område,

hvor der gælder en række særlige færdselsregler. Det følger bl.a. af be-

stemmelsen, at det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens

bredde, og at kørsel i området kun må ske med meget lav hastighed (nor-

malt under 15 km/h). De kørende skal endvidere også udvise særlig agtpå-

givenhed og hensynsfuldhed over for gående.

Det følger endvidere af § 135, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 426 af 13. april

2023 om anvendelse af vejafmærkning (herefter anvendelsesbekendtgørel-

sen) bl.a., at veje i et opholds- og legeområde klart skal fremtræde som

egnet til ophold og leg over hele vejarealet.

Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden for en offentlig

vej med samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser,

som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen

kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privat-

vejsloven, jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende be-

stemmelser, jf. dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om parkering

og standsning, etablering af fodgængerfelter og forbud mod visse færdsels-

arter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, og de enkelte kommunal-

bestyrelser er vejmyndighed for kommunevejene og private fællesveje om-

fattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050

af 17. september 2024 (herefter privatvejsloven).

Vejmyndigheden kan endvidere efter færdselsloven § 92, stk. 2, jf. stk. 1,

træffe bestemmelser om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt

afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller

på anden tilsvarende måde. § 92, stk. 2, omfatter ikke tilfælde, hvor afspær-

ringen sker ved egentlige anlægsmæssige foranstaltninger, da sådanne af-

spærringer besluttes i henhold til vejlovgivningen.

Det følger af § 92, stk. 3, at vejmyndigheden efter stk. 1 kan træffe bestem-

melse om, at en parkeringsplads skal reserveres til et eller flere bestemte

køretøjer, som anvendes af en person med handicap, når særlig tungtvejende

hensyn taler herfor.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Vejmyndigheden kan ikke forbyde færdselsarter, herunder etablere bilfrie

zoner, på private fællesveje, medmindre der gives samtykke fra politiet og

grundejerne, jf. færdselslovens § 92, stk. 4.

Efter færdselslovens § 92 a, stk. 1, kan politiet med samtykke fra vejmyn-

digheden, for så vidt angår offentlig vej, og vejmyndigheden, for så vidt

angår privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privatvejsloven, jf. lovens § 3,

træffe bestemmelse om indførelse af ubetinget vigepligt og påbud om ens-

rettet færdsel.

Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndigheden om udøvelsen af

beføjelserne efter §§ 92 og 92 a, stk. 1, afgøres sagen af transportministeren,

hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf.

færdselslovens § 92 c, stk. 1.

Ifølge § 92 d, stk. 1, kan transportministeren, når det findes færdselssikker-

hedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade vejmyndigheder at

udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregule-

rende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens be-

stemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn.

Transportministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestem-

melserne i § 2, nr. 2, 7, 9 og 13-15, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren

kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse.

Vejmyndighedens anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af vejmyn-

digheden til Transportministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af for-

søget, jf. § 92 d, stk. 2.

I medfør af § 92 d, stk. 3, er det er muligt for vejmyndigheden at opkræve

betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i

forbindelse med gennemførelse af forsøg efter stk. 1.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 292 af 28. april 2000 om ændring af

færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse

og renholdelse af veje. Det fremgår af lovens bemærkninger, jf. Folketings-

tidende 1999-00, tillæg A, side 4206, at den tidsmæssige og geografiske be-

grænsning af forsøg vil afhænge af det enkelte forsøg, herunder mulighe-

derne for evaluering af forsøget. Som hovedregel vil forsøg således ikke

tidsmæssigt kunne udstrækkes ud over, hvad der er nødvendigt for at gen-

nemføre en evaluering. Det vil normalt være op til maksimalt et år.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Det fremgår endvidere af lovens bemærkninger, at jf. Folketingstidende

1999-00, tillæg A, side 4206, at forsøgsbestemmelsen ikke giver hjemmel

til at begrænse færdslen eller muligheden for at udnytte privat ejendom i et

sådant omfang, at der bliver tale om indgreb af ekspropriativ karakter.

Det fremgår af færdselslovens § 100, stk. 1, at afgørelser om udførsel af

vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og af-

vikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser,

træffes af vejmyndigheden med samtykke fra politiet. Hvis der opstår uenig-

hed mellem politi og vejmyndighed, afgøres sagen af transportministeren,

jf. stk. 2.

Bestemmelsen stammer fra færdselsloven nr. 287 af 10. juni 1976 og blev

indsat på baggrund af, at færdselssikkerhedskommissionen i betænkning nr.

608 af 1971 vedrørende færdselssikkerhedsfremmenende foranstaltninger

på eller ved vejene havde anbefalet, at politiet blev givet lejlighed til at ud-

tale sig om projekter til nyanlæg af veje.

Det følger af praksis, at bestemmelsen omfatter alle anlæg af betydning for

færdslens sikkerhed og afvikling. Transportministeriet har tidligere udtalt,

at barren for, hvornår et forhold er omfattet af færdselslovens § 100, ikke er

høj.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser

Som følge af opgavebortfaldet på Justitsministeriets område, skal politiet

fremadrettet ikke involveres i vejmyndighedens færdselsmæssige bestem-

melser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning.

Baggrunden for opgavebortfaldet er bl.a. en vurdering af, at vejmyndighe-

derne generelt har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til

at foretage en afvejning af de relevante hensyn i forhold til indførelsen af

færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller

indretning. Der er således ikke et behov for dobbeltsagsbehandling hos de

to myndigheder, og vejmyndigheden vil derfor fremover få den fulde kom-

petence til at træffe færdselsmæssige bestemmelser.

Der er i dag ikke fastsat materielle betingelser for vejmyndighedens færd-

selsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indret-

ning. Færdselsloven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder således

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

ikke materielle begrænsninger for, hvornår vejmyndigheden kan beslutte at

indføre bestemmelser om bl.a. parkering og standsning, etablering af fod-

gængerfelter, forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etab-

lering af gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej, indførelse af

ubetinget vigepligt og påbud om ensrettet færdsel.

Transportministeriet bemærker, at indførelse af forbud mod visse færdsels-

arter, herunder med henblik på etablering af gågader, hel eller delvis afspær-

ring af offentlig vej og ensretning af færdslen som udgangspunkt har stor

negativ indvirkning på mobiliteten og fremkommelighed. Hensynet til sam-

fundets effektivitet i forhold til transportydelser, arbejdsudbud og generel

fremkommelighed tilsiger efter Transportministeriets opfattelse, at det er

nødvendigt at sikre, at der tages mobilitetsmæssige hensyn i vejmyndighe-

dernes beslutninger om indførelse af forbud mod visse færdselsarter, herun-

der med henblik på etablering af gågader, hel eller delvis afspærring af of-

fentlig vej og ensretning af færdslen.

Det er Transportministeriets opfattelse, at det af hensyn til en enkel admini-

stration bør ske ved indførelse af klare, objektive kriterier for, hvornår

vejmyndigheden kan træffe bestemmelse om indførelse af de pågældende

færdselsindskrænkninger.

Det er Transportministeriets vurdering, at en vejstræknings årsdøgnstrafik

kan anses som en simpel indikator for, om strækningen har væsentlig betyd-

ning for den generelle trafikafvikling, og dermed i hvilket omfang færdsels-

indskrænkninger vil påvirke mobiliteten.

Forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gå-

gader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og påbud om ensrettet færd-

sel vil have den største negative påvirkning af mobiliteten på strækninger

med meget trafik. Hvis vejmyndighedens mulighed for at indføre de pågæl-

dende færdselsindskrænkninger begrænses til strækninger med mindre tra-

fik, sikres store dele af mobiliteten.

Under hensyn til, at forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik

på etablering af gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ens-

retning af færdslen som udgangspunkt har stor negativ indvirkning på mo-

biliteten, er det Transportministeriets vurdering, at årsdøgnstrafikken skal

være relativt lav på de strækninger, hvor indførelse af de pågældende færd-

selsindskrænkninger tillades. Transportministeriet finder, at en

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

årsdøgnstrafik på højst 1.000 vil sikre, at hensynet til mobilitet tilgodeses i

tilstrækkeligt omfang.

Vejmyndigheden bør derfor som udgangspunkt gives fri adgang til at ind-

føre forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af

gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ensretning af færdslen

på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik på højst 1.000. Vejstrækninger

med en årsdøgnstrafik på højst 1.000 vil udgøre en ikke ubetydelig del af

vejnettet inden for tættere bebygget område. Som eksempel kan nævnes, at

den procentuelle andel af vejnettet med en årsdøgnstrafik på højest 1.000 i

forhold til kilometer vejstrækning for København udgør ca. 65 pct., for

Odense ca. 79 pct., og for Hillerød ca. 74 pct. Vejmyndighederne vil således

kunne indføre forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på

etablering af gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ensret-

ning af færdslen på en stor del af vejstrækningerne.

I visse tilfælde vil ensretning af færdslen kunne være til gavn for den sam-

lede trafikafvikling, selvom der på den pågældende vejstrækning er en større

mængde trafik. Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis ensretning sker i

hver sin retning på to parallelle vejstrækninger, og antallet af spor på de

enkelte vejstrækninger bibeholdes. I sådanne tilfælde bør vejmyndigheden

kunne indføre ensretninger, selvom årsdøgnstrafikken på vejstrækningerne

er over 1.000.

Omvendt vil tilfælde, hvor indførelse af færdselsindskrænkninger sker på

flere sammenhængende vejstrækninger, kunne være en stor belastning for

mobiliteten og fremkommeligheden, selvom vejstrækningerne har en års-

døgnstrafik på 1.000 eller derunder.

Etablering af større områder eller kvarterer, der lukkes af for gennemkø-

rende trafik med afspærringer og ensretninger (såkaldte trafikøer), kan have

mange positive effekter, herunder færre biler dér, hvor folk bor, mere plads

til cyklister, fodgængere og kollektiv trafik, og mulighed for grønne områ-

der og lokalt byliv. Transportministeriet finder det dog væsentligt, at etab-

leringen af sådanne områder sker ud fra en afbalanceret afvejning, hvor der

også tages hensyn til mobiliteten og fremkommeligheden på de omkringlig-

gende vejstrækninger.

Transportministeriet finder derfor, at der ved indførelse af forbud mod visse

færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, hel eller delvis

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

afspærring af offentlig vej og ensretning af færdslen på mere end fire sam-

menhængende vejstrækninger bør fastsættes kriterier, der sikrer en sådan

afbalanceret afvejning. Transportministeriet finder, at sådanne kriterier skal

fastsættes ud fra, at indførelse af de pågældende færdselsindskrænkninger

på mere end fire sammenhængende vejstrækninger ikke må medføre en for-

øgelse af trafikmængden på det omkringliggende vejnet, der ligger udover

de pågældende vejstrækningers kapacitet.

Normalt vil en tosporet byvej med en årsdøgnstrafik under 10.000 ikke have

væsentlige trængselsproblemer. Ved lukning af fire vejstrækninger, der hver

har en årsdøgnstrafik på maksimalt 1.000, vil der på de omkringliggende

veje højest kunne ske en forøgelse i årsdøgnstrafikken på 4.000. På veje, der

i forvejen har en årsdøgnstrafik på 5.000, hvor der tilføres 4.000 ekstra kø-

retøjer, vil årsdøgnstrafikken således ikke kunne overstige 10.000. Trans-

portministeriet finder derfor, at det som et objektivt og klart kriterie vil

kunne fastsættes, at indførelse af de pågældende færdselsindskrænkninger

på mere end fire sammenhængende vejstrækninger kun må ske, hvis de om-

kringliggende vejstrækninger, der oplever en forøgelse af trafikmængden,

har en årsdøgnstrafik under 5.000, eller at forøgelsen er mindre end 20 pct.

Uanset årsdøgnstrafikkens størrelse bør vejmyndigheden i forbindelse med

lejlighedsvise særskilte arrangementer kunne indføre midlertidige færdsels-

indskrænkninger, der er nødvendige for afholdelse af arrangementerne.

Vejmyndighedernes mulighed for indførelse af midlertidige forbud mod

visse færdselsarter, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ensretning

af færdslen bør derfor opretholdes.

For så vidt angår andre færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på

vejens udnyttelse eller indretning, som vejmyndigheden kan træffe, som

f.eks. bestemmelse om parkering og standsning, etablering af fodgængerfel-

ter og ubetinget vigepligt, er det Transportministeriets vurdering, at sådanne

bestemmelser har en så relativt lille indvirkning på mobiliteten, at det ikke

er nødvendigt at indsætte materielle betingelser i færdselsloven herom til

sikring af mobiliteten.

Hvis vejmyndighederne overlades kompetencen til selvstændigt at træffe

færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller

indretning, er det efter Transportministeriets opfattelse vigtigt at sikre en

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

ensartet anvendelse af de materielle betingelser, der fastsættes for indførelse

af forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af

gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ensretning af færds-

len.

Transportministeriet finder derfor, at transportministeren skal kunne give

vejmyndigheden pålæg om at ophæve beslutninger om de pågældende færd-

selsindskrænkninger, hvis de ikke er i overensstemmelse med de materielle

betingelser der vil blive fastsat herfor. Transportministeriet finder endvi-

dere, at transportministeren skal kunne foranledige afmærkning og afspær-

ring med bomme eller anden tilsvarende afspærring fjernet for vejmyndig-

hedens regning, hvis vejmyndigheden ikke efterkommer et pålæg om ophæ-

velse af den indførte færdselsindskrænkning inden for en nærmere angivet

frist. Transportministeriet bemærker hertil, at der vil være tale om tilfælde,

hvor der lægges op til indførelse af klare, objektive kriterier for, hvornår

vejmyndigheden kan indføre de pågældende færdselsindskrænkninger, og

at vejmyndigheden derfor ikke vil kunne være i tvivl om, hvorvidt ind-

skrænkningen vil kunne indføres.

For så vidt angår færdselslovens § 92 d om muligheden for at udføre forsøg

med færdselsregulerende foranstaltninger bemærker Transportministeriet,

at bestemmelsen har et meget begrænset anvendelsesområde. Det skyldes

navnlig, at bestemmelsen alene giver mulighed for kortvarige forsøg af op

til 1 års varighed, og at bestemmelsen ikke giver hjemmel til forsøg, der

begrænser færdslen eller muligheden for at udnytte privat ejendom i et så-

dant omfang, at der bliver tale om indgreb af ekspropriativ karakter.

Siden bestemmelsens indførelse i 2000 er der således alene gennemført ét

forsøg med hjemmel i § 92 d.

Samtidig indeholder færdselsloven adskillige bestemmelser, der giver mu-

lighed for at indføre forskellige færdselsregulerende foranstaltninger, både

som varige foranstaltninger og på forsøgsbasis. Det er således Transportmi-

nisteriets vurdering, at bestemmelsen i § 92 d ikke længere kan anses for

relevant. Da færdselsloven ikke bør indeholde bestemmelser, der har mistet

deres relevans, finder Transportministeriet, at bestemmelsen bør ophæves.

Som led i regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at der ikke er behov for at opretholde

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

færdselslovens § 100 og foreslår derfor, at bestemmelsen ophæves, som led

i at vejmyndighederne får overladt kompetencen til at træffe afgørelser om

vejes indretning og udnyttelse, herunder om udførelse af vejanlæg med væ-

sentlig betydning for færdslens sikkerhed og vejes indretning. Ophævelsen

skal desuden ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer til færdsels-

lovens §§ 92 og 92 a.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at færdselslovens § 92, stk. 2, op-

hæves, og at der i stedet indsættes nye stk. 2-5.

Det foreslås, at den nye § 92, stk. 2, udfærdiges således, at det af bestem-

melsen følger, at vejmyndigheden, jf. stk. 1, for en vejstrækning med en

årsdøgnstrafik på højst 1.000 kan træffe bestemmelse om forbud mod visse

færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, påbud om ens-

rettet færdsel og hel eller delvis afspærring af vejstrækningen, hvis afspær-

ringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på an-

den tilsvarende måde.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil hastighedsbekendt-

gørelsen revideres så den både indeholder bestemmelser i relation til fast-

sættelse af lokale hastigheder og af lokale færdselsindskrænkninger. Der vil

således blive fastsat nærmere regler om, hvordan årsdøgnstrafik skal opgø-

res. For at mindske vejmyndighedernes administrative byrde med tælling af

årsdøgntrafik, lægges der op til en ordning, hvor Vejdirektoratet udpeger

den del af vejnettet, hvor årsdøgnstrafikken umiddelbart må skønnes til at

være højst 1.000. Der vil til underbygning af dette skøn blive anvendt de

bedst tilrådeværende metoder, herunder forskellige beregningsmodeller og

GPS-data.

Hvis en vejstrækning ikke indgår i det af Vejdirektoratet udpegede vejnet,

f.eks. fordi der er for stor usikkerhed om, hvorvidt årsdøgnstrafikken er over

eller under 1.000, vil vejmyndigheden kun kunne træffe bestemmelse om

indførelse af forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etab-

lering af gågader, hel eller delvis afspærring af offentlig vej og ensretning

af færdslen på den pågældende strækning, hvis vejmyndigheden ved en tæl-

ling af årsdøgnstrafikken, der gennemføres efter nærmere angivne retnings-

linjer, kan dokumentere, at årsdøgnstrafikken er højst 1.000. Vejmyndighe-

derne vil således alene skulle udføre tællinger af årsdøgnstrafik, hvis

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

strækning, hvor de pågældende færdselsindskrænkninger ønskes indført,

ikke indgår i det af Vejdirektoratet udpegede vejnet.

Det foreslås endvidere i den nye § 92, stk. 3, at vejmyndigheden på vej-

strækninger med en årsdøgnstrafik, der overstiger 1.000, kan træffe bestem-

melse om påbud om ensrettet færdsel, hvis ensretningen sker i hver sin ret-

ning på to parallelle vejstrækninger, og antallet af spor på de enkelte vej-

strækninger bibeholdes. Det foreslås endvidere, at påbud om ensretning af

færdsel på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik, der overstiger 1.000, her-

udover kun kan foretages, hvis en trafikmodelberegning eller lignende ana-

lyse viser, at ensretningen forbedrer den samlede trafikafvikling.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil der i hastighedsbe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvilke trafikmodelberegnin-

ger og analyser der vil kunne anvendes i relation til den foreslåede § 92, stk.

Det foreslås herudover i den nye § 92, stk. 4, at vejmyndigheden i tilfælde

omfattet af den foreslåede § 92, stk. 2, kun kan træffe bestemmelse om for-

bud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader,

påbud om ensrettet færdsel og hel eller delvis afspærring af vejstrækninger

på mere end fire sammenhængende vejstrækninger, hvis en trafikmodelbe-

regning eller lignende analyse viser, at de omkringliggende vejstrækninger,

hvor der som følge af den pågældende færdselsindskrænkning sker en for-

øgelse af trafikmængden, ikke har en årsdøgnstrafik, der overstiger 5.000,

eller at forøgelsen af trafikmængden er mindre end 20 pct.

Der vil ligeledes i medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, i

hastighedsbekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvilke trafik-

modelberegninger og analyser der vil kunne anvendes i relation til den fo-

reslåede § 92, stk. 4.

Da det må forventes, at vejmyndighederne allerede foretager trafikmodel-

beregninger over trafikpåvirkningen som en del af de faglige overvejelser

om, hvorvidt større områder skal aflukkes m.v., forventer Transportministe-

riet, at den foreslåede bestemmelse ikke vil medføre yderligere analysear-

bejde for vejmyndighederne i væsentligt omfang.

Det foreslås endelig i den nye § 92, stk. 5, at vejmyndigheden, uanset de

foreslåede bestemmelser i stk. 2-4, i forbindelse med lejlighedsvise

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

særskilte arrangementer kan træffe bestemmelse om midlertidigt forbud

mod visse færdselsarter, påbud om ensrettet færdsel og hel eller delvis af-

spærring af vejstrækningen, hvis de nævnte færdselsindskrænkninger gen-

nemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsva-

rende måde.

For at sikre at de foreslåede regler om forbud mod visse færdselsarter, her-

under med henblik på etablering af gågader, hel eller delvis afspærring af

offentlig vej og ensretning af færdslen, og de foreslåede regler om fastsæt-

telse af lokale hastighedsgrænser i lovforslagets § 1, nr. 3, jf. nærmere

herom i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, anvendes ensar-

tet, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 13, at den gældende § 92 c, stk. 1

ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 1 og 2.

Det fremgår af den foreslåede § 92 c, stk. 1, 1. pkt., at transportministeren

kan bestemme, at vejmyndigheden skal ophæve beslutninger efter § 92, stk.

2-4, § 92 a, jf. § 42, stk. 4-10, og § 43 b, stk. 2, hvis de ikke er i overens-

stemmelse med betingelserne i § 42, stk. 4-10, § 43 b, stk. 2, § 92, stk. 2-4,

eller regler udstedt i medfør af stk. 3, og at afmærkning og afspærring med

bomme eller anden tilsvarende afspærring, der måtte være etableret som led

heri, skal fjernes.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at pålæg efter

1. pkt. ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Transportministeren vil med den foreslåede bestemmelse kunne udstede på-

læg til vejmyndigheden om ophævelse af bestemmelser om forbud mod

visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, hel eller

delvis afspærring af offentlig vej og ensretning af færdslen og alle lokalt

fastsætte hastighedsgrænser, hvis de er fastsat i strid med de materielle be-

tingelser herfor.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 92 c, stk. 1, 3. pkt., at transport-

ministeren ved beslutning om ophævelse af vejmyndighedens beslutninger

efter § 42, stk. 6-9, og § 92, stk. 2-4, om nødvendigt kan lade afmærkning

og afspærring med bomme eller anden tilsvarende afspærring fjerne for

vejmyndighedens regning, hvis vejmyndigheden ikke efterkommer trans-

portministerens beslutning herom indenfor en nærmere fastsat frist.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås endeligt i den foreslåede § 92 c, stk. 2, at transportministeren

kan kræve, at vejmyndigheden vederlagsfrit udleverer oplysninger og doku-

menter, der er nødvendige for transportministerens beslutning efter den fo-

reslåede § 92 c, stk. 1, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk

form. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at transportministeren kan

træffe beslutning om udstedelse af pålæg på et oplyst grundlag.

Det foreslås herudover, at forsøgsordningsbestemmelsen i færdselslovens §

92 d ophæves.

Det foreslås ligeledes, at færdselslovens § 100 ophæves.

2.3. Planlægning af det offentlige vejnet

2.3.1. Gældende ret

Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene, jf. § 6, stk. 2, i lov om of-

fentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter vejlo-

ven), mens kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommuneveje, jf.

vejlovens § 7.

Ifølge færdselslovens § 91, stk. 1, træffer politiet med samtykke fra vejmyn-

digheden bestemmelser om udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

Hvis der er uenighed mellem politi og vejmyndighed afgøres sagen af trans-

portministeren, jf. stk. 2.

Begrebet ”udlægning” i færdselslovens § 91 er ikke defineret men skal for-

stås som en beslutning om, at en bestemt vej skal have status af hovedvej

eller motortrafikvej.

En vej er en hovedvej inden for den strækning, der er afmærket med

B 16

tavlen

Hovedvej

B 17 Hovedvej ophører.

Tilsvarende er en vej en motor-

trafikvej inden for den strækning, der er afmærket med

E 43 Motortrafikvej

E 45 Motortrafikvej ophører.

Der gælder en række særlige regler for færdsel på motor- og motortrafik-

veje, herunder krav til motorkøretøjets mindstehastighed, indkørsel ad sær-

ligt anlagt tilkørselsvej, forbud mod kørsel over midterrabat, vending, bak-

ning og standsning uden for anviste pladser m.v., jf. kapitel 6 i færdselslo-

ven.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

§ 91 blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 287 af 10. juni 1976. Det fremgår

af bemærkningerne til lovforslagets § 90 (Folketingstidende 1975-76, tillæg

A, spalte 409), at

justitsministeren udlægger motorveje og motortrafikveje

under hensyn til, at der gælder særlige regler for disse veje, men at spørgs-

målet om en vejs status som motorvej nødvendigvis vil skulle afgøres al-

lerede på tidspunktet for vejens planlægning, og en efterfølgende udlæg-

ning af vejen som motorvej har for så vidt ingen mening, idet en vej, der

er anlagt som motorvej, altid også vil blive udlagt som sådan. Det fremgår

endvidere af bemærkningerne, at det samme ræsonnement medfører, at

veje, der er bygget som motortrafikveje, ikke efterfølgende behøver at

skulle udlægges som sådanne, men at der på den anden side ikke være

noget i vejen for, at en allerede eksisterende vej uden foretagelse af an-

lægsarbejder udlægges som motortrafikvej, hvorfor der foreslås givet

justitsministeren bemyndigelse til at foretage sådanne udlægninger.

Bestemmelsen i færdselslovens § 91 blev ændret ved lov nr. 401 af 13. juni

1990, hvor justitsministeren blev erstattet med politiet. Af punkt 3 om for-

enkling og modernisering i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

(Folketingstidende 1990-91, 1. samling, tillæg A, spalte 4056) fremgår, at

udlægning eksempelvis har betydning for reglerne om standsning og par-

kering, vending og vigepligt m.v., og at den hidtidige praksis har vist, at

Justitsministeriet normalt har udlagt hovedveje og motortrafikveje som

indstillet af de berørte instanser. Det fremgår endvidere, at Justitsministe-

riets spare- og forenklingsudvalg i 1988 havde foreslået, at reglerne ved-

rørende udlægning af hovedveje og motortrafikveje blev ændret. Med hen-

blik på forenkling og modernisering blev det derfor foreslået, at kompe-

tencen blev henlagt til det stedlige politi, der med samtykke fra vejbesty-

relsen skulle træffe bestemmelse om udlægning af hovedveje og motortra-

fikveje.

Uenighed mellem politi og vejmyndighed i sager efter § 91 blev indtil 1993

afgjort af justitsministeren, hvorefter kompetencen overgik til transportmi-

nisteren, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 18. februar 1993 om ændringer i mini-

steriernes forretningsområder.

Vejloven skal medvirke til at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen

gennem sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, jf. lo-

vens § 1, nr. 4.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af vejloven, at vejmyndigheden kan bestemme, at nye eller be-

stående veje, der anlægges eller ombygges, forbeholdes visse arter af færd-

sel, jf. § 11. For kommuneveje træffes beslutningen af vejmyndigheden efter

forhandling med politiet, og for statsveje træffes beslutningen af transport-

ministeren efter forhandling med justitsministeren.

Vejlovens § 11 stammer oprindeligt fra lov nr. 95 af 29. marts 1957 om

bestyrelse af de offentlige veje (herefter vejbestyrelsesloven) og viderefør-

tes i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje og siden i vejloven med

redaktionelle ændringer.

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke nye kommuneveje der

skal anlægges, jf. vejlovens § 15. Tilsvarende følger det af gældende § 12,

at det er Folketinget, der beslutter, hvilke offentlige veje der skal være stats-

veje, hvilke nye statsveje der skal anlægges og hvilke, der skal nedlægges

eller overgå til anden status.

Derudover følger det af vejlovens § 18, at vejmyndigheden skal udarbejde

vejplaner for anlæg af nye veje, større flytninger af bestående veje m.v. Det

er transportministeren, som godkender vejplaner for statsveje, jf. § 19.

Efter de gældende regler i vejloven og færdselsloven stilles der ikke særlige

anlægsmæssige krav til hovedveje eller motortrafikveje.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at der ikke er behov for at opretholde en be-

stemmelse i færdselsloven, hvor det er politiet, der har kompetencen til at

træffe bestemmelse om udlægning af hovedveje og motortrafikveje.

Status og udformning af en offentlig vej indgår tidligt i kommunernes og

Vejdirektoratets planlægnings- og projekteringsfase og er nødvendige ele-

menter for at kunne vurdere vejens væsentlige indvirkning på miljøet, jf.

kapitel 2 a i vejloven og afsnit III i lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

At det er politiet, som skal beslutte status af en kommende ny vej eller en

eksisterende vej, er ikke i overensstemmelse med nuværende praksis for

planlægning af det offentlige vejnet, herunder projektering og status af veje.

På den baggrund foreslås det at ophæve færdselslovens § 91. Ophævelse af

færdselsloven § 91 understreger desuden, at vejloven er lex specialis for

planlægning af det offentlige vejnet, herunder status.

Det er vurderingen, at der ikke er behov for at inddrage politiet eller justits-

ministeren i forbindelse med, at anlæg af nye veje eller ombygning af eksi-

sterende veje skal forbeholdes visse arter af færdsel, hvorfor det foreslås, at

vejlovens § 11 ophæves.

Ophævelsen af vejlovens § 11 skal desuden ses i sammenhæng med ændrin-

gerne til færdselslovens §§ 92 og 92 a, og ophævelse af § 100.

Transportministeriet vurderer, at vejmyndigheden har de nødvendige kom-

petencer til at varetage de trafikale, færdselsmæssige og vejtekniske hensyn

i den overordnede planlægning og projektering af og for det offentlige vej-

net samt udformning og udførsel heraf. Hensynene bag bestemmelserne va-

retages allerede i dag af vejmyndigheden i planlægnings- og projekterings-

fasen, herunder sikring af særlige regler for færdslen på de pågældende veje

i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 6.

Vejmyndigheden skal fortsat indhente politiets samtykke i forbindelse med

afmærkning af strækninger, jf. § 3 i anvendelsesbekendtgørelsen.

2.4. Ikke-trafikal råden over vejareal

2.4.1. Gældende ret

Vejloven skal medvirke til at sikre et velfungerende og sammenhængende

vejnet, sikre mobiliteten på vejene og fremme trafiksikkerhed og trafikaf-

vikling gennem sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejan-

læg. Vejmyndigheden skal først og fremmest varetage trafikale og vejtekni-

ske forhold men skal herudover være opmærksom på konsekvenserne for

miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige for-

hold, samfundsøkonomien og hensynet til vejens naboer, jf. vejlovens § 1

samt bemærkningerne hertil.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

I henhold til vejloven har vejmyndigheden i dag pligt til at forhandle med

politiet, inden der gives tilladelse til en række ikke-trafikale dispositioner

over vejarealet.

Det følger således af vejlovens § 89, at vejmyndigheden skal forhandle med

politiet, inden der meddeles gravetilladelse, jf. § 73, og tilladelse til råden

over vejareal, jf. § 80. Transportministeren kan dog undtage visse former

for råden over vejarealet fra kravet om tilladelse, jf. § 80, stk. 4, hvorefter

vejmyndigheden skal forhandle med politiet om de nærmere regler. Det føl-

ger desuden af § 89, at vejmyndigheden skal forhandle med politiet, inden

der gives tilladelse til, at spildevand og andet overfladevand ledes til en of-

fentlig vejs areal eller dens vejafvandingssystem, jf. § 82, til etablering af

faste genstande over vejarealet, jf. § 86, og til etablering af tankanlæg, her-

under ladepunkter, ved den offentlige vejs areal, jf. § 88.

Vejlovens § 89 stammer oprindeligt fra vejbestyrelsesloven fra 1957, hvor

den under behandlingen i Folketinget blev indsat som stk. 4 i lovforslagets

§ 52. Det var motiveret af ønsket om at skabe fornøden kontakt mellem vej-

bestyrelse og politimyndighed, der i henhold til § 64, stk. 3, i den dagæl-

dende færdselslov, lov nr. 153 af 24. maj 1955, var beføjet til at kræve mar-

kiser, skilte o. lign. fjernet, hvis de ikke var anbragt forsvarligt, og i henhold

til § 63 kunne forbyde oprettelse eller udvidelse af tankanlæg på eller ved

vej, hvor færdselsmæssige grunde talte herfor, jf. Folketingstidende

1956/57, tillæg B, spalte 236.

Det følger af § 1, stk. 1, i privatvejsloven, at loven skal medvirke til at sikre,

at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og

forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner

i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning.

På private fællesveje kræver det kommunalbestyrelsens godkendelse at råde

over vejarealet, jf. § 66, stk. 1, dog kan kommunalbestyrelsen ifølge stk. 2

fastsætte nærmere regler for visse former for råden, der er undtaget kravet

om kommunalbestyrelsens tilladelse. Ifølge privatvejslovens § 66, stk. 3,

skal kommunalbestyrelsen forhandle med politiet, inden kommunalbesty-

relsen fastsætter et regulativ for de former for særlig råden, som ikke kræver

tilladelse efter stk. 1. Formålet med bestemmelserne i § 66 er at give kom-

munalbestyrelsen mulighed for at varetage almene, offentligretlige hensyn,

først og fremmest hensynet til trafiksikkerhed og trafikafvikling.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.4.2. Transportministeriets overvejelser

Som led i regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at forhandlingspligten for en ikke-trafikale

dispositioner over vejarealet vil kunne ophæves.

Sager om gravetilladelser, rådighedstilladelser og etablering af fast gen-

stande over vejarealet er i dag masseafgørelsesområder, hvor der principielt

skal forhandles med politiet i hvert enkelt tilfælde, inden vejmyndigheden

giver tilladelse.

Behandling af graveansøgninger og ansøgninger om råden over vejareal in-

debærer, at der årligt skal træffes et meget stort antal afgørelser. Det er vur-

deringen, at vejmyndighederne i alt træffer over 200.000 afgørelser årligt på

baggrund af ansøgninger om tilladelse til at grave i eller råde over vejareal.

I 2023 meddelte Vejdirektoratet 1.765 tilladelser til at grave i og 8.380 til-

ladelser til at råde over statsvejene. Københavns Kommune meddelte i 2023

i alt 10.189 rådighedstilladelser og 15.275 gravetilladelse, hvoraf en fjerde-

del vedrørte fiber og kabler til elektronisk kommunikation.

Dertil kommer, at etablering af ladeinfrastruktur til lette og tunge køretøjer

vil indebære et stort antal årlige sager i de kommende år, hvor kommunerne

og Vejdirektoratet skal forhandle med politiet inden, der meddeles tilla-

delse.

Transportministeriet og Vejdirektoratet er bekendt med, at processen for

vejmyndighedernes forhandlinger med politiet i praksis iagttages forskelligt

i politikredsene, og i visse tilfælde konkret er udmøntet i en form for efter-

følgende orientering af politiet om grave- og rådighedstilladelser. Det er

vurderingen, at forhandlingspligten har karakter af dobbeltsagsbehandling.

Om det kan tillades, at spilde- og overfladevand ledes til offentlige veje, vil

afhænge af de vejtekniske forhold, viden om vejafvandingssystemet på den

konkrete strækning, vilkår for udlednings- eller tilslutningstilladelse efter

miljøbeskyttelsesloven m.m. Det er vejmyndigheden, som har den nødven-

dige tekniske viden og kompetence til at foretage afvejningerne, og en pligt

til at forhandle med politiet forud for en tilladelse vurderes derfor som over-

flødig.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det er Transportministeriets og Justitsministeriets vurdering, at den pligt-

mæssige forudgående forhandling med politiet om de i vejlovens § 89

nævnte sagstyper kan ophæves, så vejmyndigheden får den fulde kompe-

tence til at behandle og træffe afgørelse i sådanne sager, hvorved sagsgan-

gen forenkles og den administrative proces lettes.

Vejmyndighederne vurderes således på betryggende vis at kunne foretage

den nødvendige afvejning af ansøgers grunde til støtte for ansøgningen

overfor de vejtekniske, trafikale, herunder trafiksikkerhedsmæssige, bered-

skabsmæssige, forsyningsmæssige og andre anerkendte samfundsmæssige

hensyn, som indgår i vejmyndighedens stillingtagen til ansøgninger om til-

ladelse til gravearbejder, placering af faste genstande på eller over vejens

areal samt tilledning af spildevand og overfladevand m.m. til den offentlige

vejs areal eller afvandingssystem.

Der ses ikke at være saglige grunde for at fastholde, at der skal forhandles

forud for enhver af disse påtænkte tilladelser.

Der ses heller ikke at være saglige grunde til at fastholde et krav om forud-

gående forhandling med politiet efter privatvejslovens § 66, stk. 3, inden

vejmyndigheden meddeler tilladelse efter § 66, stk. 2, til at udstede bekendt-

gørelse, som undtager fra kravet om tilladelse, hvorfor bestemmelsen fore-

slås ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, og § 3, nr. 7, og bemærkningerne

hertil.

2.5. Vintervedligeholdelse og renholdelse

På offentlige veje og stier har vejmyndigheden pligt til at sørge for sneryd-

ning, glatførebekæmpelse og renholdelse i overensstemmelse med de regler

og bestemmelser, der er fastsat efter forhandling med politiet, jf. vejlovens

§ 62. Reglerne skal offentliggøres.

Det følger af vejlovens § 64, stk. 1, at i byer og bymæssige områder kan

vejmyndigheden efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere,

hvis ejendom grænser op til en offentlig vej eller sti, skal snerydde, glatfø-

rebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen i overensstem-

melse med bestemmelserne i §§ 66-68. Vejmyndigheden kan efter forhand-

ling med politiet give nærmere forskrifter for grundejernes pligt til udførelse

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de virke-

midler, der må benyttes, jf. vejlovens § 65.

Bestemmelserne om snerydning af offentlige veje stammer oprindeligt fra

lov nr. 158 af 13. april 1938 om snekastning, hvor det fremgår, at ejerne af

de tilstødende ejendomme kunne være pålagt en renholdelsespligt ifølge po-

litivedtægten eller anden lignende bestemmelse, og i disse tilfælde kunne

amtsrådet eller sognerådet pålægge grundejerne pligter til snerydning af ve-

jen. Denne lov indeholdt ingen pligt for amtskommunerne eller sognerådene

til at forhandle med politiet, inden der blev fastsat bestemmelser om sneryd-

ning m.m. og fordelingen af det pålagte naturalarbejde.

I 1957 blev lov om snekastning suppleret med § 53 i vejbestyrelsesloven,

hvorefter vejbestyrelserne kunne bestemme, hvilke strækninger og i hvilket

omfang der skulle træffes bestemmelser om bekæmpelse af glat føre på de

offentlige veje.

Med lov nr. 140 af 25. marts 1970 om vintervedligeholdelse og renholdelse

af veje (herefter vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven), indførtes

den første landsdækkende lov om vintervedligeholdelse m.v. af veje. I for-

hold til tidligere blev grundejernes pligter angående de offentlige veje be-

grænset til kun at gælde fortove og stier i byer og bymæssige områder.

Det fremgår af bemærkningerne til vintervedligeholdelses- og renholdelses-

loven, jf. Folketingstidende 1969-70, tillæg A, spalte 431-451, at færdsels-

sikkerheden var det bærende hensyn vedrørende snerydning og glatførebe-

kæmpelse, men der er ikke redegjort nærmere for, hvorfor vejbestyrelsen

skulle forhandle med politiet. Lovens regler om vintervedligeholdelse og

renholdelse af private fællesveje blev ophævet den 1. januar 2012, hvor be-

stemmelserne i vidt omfang blev videreført i privatvejsloven.

Vintervedligeholdelses- og renholdelseslovens §§ 2-6 blev videreført i vej-

lovens §§ 62-65 ligeledes uden begrundelse for forhandlingsforpligtelsen.

Tilsvarende bestemmelser om forhandling med politiet om vintervedlige-

holdelse og renholdelse af private fællesveje findes i privatvejslovens kapi-

tel 12.

Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at

ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret til den private fællesvej,

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

skal snerydde m.v. den del af vejen, der ligger nærmest ejendommen, jf.

privatvejslovens § 79, stk.1. Kommunen kan fastsætte nærmere bestemmel-

ser om udførelse, tidspunkt m.v. jf. privatvejslovens § 80, stk. 3, samt for

glatførebekæmpelsen, jf. § 81, stk. 3.

Bestemmelserne i privatvejslovens §§ 79-82 er en videreførelse af bestem-

melserne i § 7 i den tidligere vintervedligeholdelses- og renholdelseslov.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, svarende til den gældende privatvejslovs § 79,

stk. 1, var i det væsentlige en videreførelse af regler i § 51, stk. 6, og §§ 55

og 56 i normalpolitivedtægten for købstæderne og landdistrikterne og § 58,

stk. 6, og §§ 61 og 62 i den københavnske gadelov af 14. december 1857,

indeholdende nogle forskrifter om gader, veje og vandløb i København

(Rigsdagstidende 1857-58, tillæg A, spalte 1146-1152), som ændret ved

bl.a. lov nr. 123 af 28. april 1906 og lov nr. 85 af 31. marts 1926.

Den særlige hjemmel for kommunalbestyrelsen i privatvejslovens § 8, stk.

1 og 2, til at træffe bestemmelse om vintervedligeholdelse og renholdelse af

private veje i byer og bymæssige områder, der opfylder de særlige bestem-

melser i stk. 1, eller er private veje åbne for almindelig færdsel i skov- og

klitområder eller på havneområder, forudsætter en forhandling med politiet,

inden der kan træffes afgørelse efter § 8, stk. 1 eller stk. 2.

2.5.2. Transportministeriets overvejelser

Som led i regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at der ikke er grundlag for at opretholde

vejmyndighedens pligt til at forhandle med politiet om bestemmelser for

vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje, private fælles veje

og visse private veje, herunder om grundejernes forpligtelser til at rydde

fortov m.v.

Vintervedligeholdelse m.v. var oprindeligt reguleret ved politivedtægt, og

pligten til at forhandle med politiet er blevet videreført i efterfølgende lov-

givning på området, uden der ses at være blevet taget stilling til nødvendig-

heden af denne forhandling.

2.5.3 Den foreslåede ordning

Det er Transportministeriets vurdering, at forhandlingspligten i vejlovens §

62, stk. 3 og 7, kan ophæves, idet vejmyndigheden vurderes at kunne fore-

tage de trafiksikkerhedsmæssige vurderinger ved undtagelse af enkelte

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

vejstrækninger for snerydning eller glatførebekæmpelse og ved fastsættelse

af regler for gennemførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renhol-

delse af de offentlige veje.

Som konsekvens af ophævelse af vejlovens § 62, stk. 3 og 7, foreslås også

at ophæve vejmyndighedens pligt til at forhandle med politiet i medfør af

vejlovens § 64, stk. 1, hvis snerydning m.v. af fortov og stier ønskes pålagt

ejerne af de tilgrænsende ejendomme.

Det gælder tilsvarende for forhandlingspligten i vejlovens § 65. Transport-

ministeriet vurderer, at der ikke er saglige grunde for vejmyndigheden til at

fastsætte en højere eller lavere standard for grundejernes udførelse af opga-

verne. Det må derfor antages, at kommunen vil pålægge grundejerne at sne-

rydde, glatførebekæmpe og renholde i overensstemmelse med de retnings-

linjer, der er fastlagt i henhold til vejlovens § 62, stk. 7.

De samme vurderinger gælder tilsvarende for vintervedligeholdelse og ren-

holdelse af private fællesveje og private veje, hvorfor det foreslås at ophæve

pligten til at forhandle med politiet efter privatvejslovens § 8, stk. 1 og 2, §

79, stk. 1, § 80, stk. 3, og § 81, stk. 3. Transportministeriet lægger desuden

vægt på, at de private fællesveje derudover typisk er mindre befærdede veje.

Der er efter Transportministeriets vurdering ikke tungtvejende grunde til at

fastholde forhandlingspligten, og ophævelsen sker som led i lettelsen af

kommunalbestyrelsens administrative opgaver på privatvejslovens område.

For nærmere om ophævelse af pligten til at forhandle med politiet om vin-

tervedligeholdelse m.v. henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, og § 3, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

2.6. Andre bestemmelser vedrørende administrationen af private fæl-

lesveje

2.6.1. Gældende ret

Private fællesveje skal primært betjene færdsel til ejendomme ved den på-

gældende vej. De offentlige interesser, der knytter sig til de private fælles-

veje, varetages af kommunalbestyrelsen, der er tillagt de kompetencer, der

er nødvendige for at sikre, at vejene er i god og forsvarlig tilstand og kan

indgå i trafik- og vejplanlægningen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Private fællesveje i byer og bymæssige områder indgår i det almindelige

vejnet, hvilket implicit følger af formålsbestemmelsen i privatvejslovens §

1, hvor det fremgår, at loven skal medvirke til at sikre almene offentlige

hensyn tilgodeses i forbindelse med private fællesveje i byer, og af § 57, stk.

1, hvor der henvises til, at kommunalbestyrelsen kan påse, at privates æn-

dring af vejens indretning m.m. ikke er i strid med almene offentlige hensyn.

Privatvejslovens regler om private fællesveje i byer og bymæssige områder,

jf. lovens afsnit III, §§ 25-86, indeholder en række bestemmelser om ind-

dragelse af politiet i administrationen af de private fællesveje.

I henhold til privatvejslovens § 30 skal kommunalbestyrelsen forhandle med

politiet, hvis den i forbindelse med godkendelsen af skitseprojektet, jf. § 27,

for udlæg af en privat fællesvej agter at fastsætte vilkår om regulering af

færdslen på vejen, når den senere anlægges som privat fællesvej.

Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen i henhold til privatvejslovens § 41,

stk. 2, forhandle med politiet, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med

godkendelse af detailprojektet for ibrugtagning og anlæg af vejen som privat

fællesvej agter at bestemme, at der skal etableres færdselsregulerende for-

anstaltninger på vejen, f.eks. etablering af parkeringspladser, vejbump eller

lignende.

Det følger af privatvejslovens § 56, stk. 1, at en række tilladelser meddelt af

kommunalbestyrelsen efter privatvejsloven er offentligretlige tilladelser,

herunder tilladelser efter privatvejslovens § 60, som henviser til bestemmel-

serne §§ 86, 88, 92 og 93 i vejloven

Bestemmelserne om ændring af en ibrugtaget privat fællesvejs indretning

eller færdselsregulering findes i privatvejslovens § 57. I henhold til disse

bestemmelser forudsætter en tilladelse eller en afgørelse truffet af kommu-

nalbestyrelsen, at politiet samtykker, inden vejens færdselsmæssige indret-

ning eller regulering kan ændres. Hvis der er tale om en tilladelse til at ændre

på hastighedsgrænserne på den private fællesvej, træffes afgørelsen af poli-

tiet, jf. færdselslovens § 92 a, stk. 2, efter forhandling med kommunalbesty-

relsen.

Kommunalbestyrelsen kan fjerne foranstaltninger, der er etableret uden

godkendelse for den pågældendes regning, jf. privatvejslovens § 57, stk. 4,

og det kan ske uden påbud, hvis det er til ulempe for færdslen, jf. stk. 5.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Justitsministeriet har i en afgørelse af 25. oktober 2008 (j.nr. 2008-9153-16)

om parkering på en privat fællesvej i Københavns Kommune fastslået, at

den tidligere privatvejslovs § 44 i daværende lov om private fællesveje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, svarende til den gældende pri-

vatvejslovs § 57, var den specielle regel på området i forhold til færdselslo-

vens § 92, der er den generelle. Ud fra lex specialis princippet om, at den

specielle regel anvendes frem for den generelle, skal afgørelser om færd-

selsregulering på private fællesveje i byer og bymæssige områder derfor

træffes efter privatvejslovens § 57.

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af Regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse,

understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureau-

krati, og som følge af de forslåede ændringer til færdselslovens §§ 92 og §

92 a, og ophævelsen af vejlovens §§ 88 og 89, foreslås det, at pligten til at

forhandle med eller indhente samtykke hos politiet tilsvarende udgår af be-

stemmelser om administration af private fællesveje, herunder færdselsmæs-

sige forandringer og regulering af private fællesveje i byer og bymæssige

områder.

Transportministeriet har lagt vægt på, at private fællesveje i praksis oftest

er mindre veje i boligkvarterer eller veje i afgrænsede industrikvarterer.

Mange tryghedsskabende projekter på private fællesveje i boligkvarter in-

debærer såvel ændringer i vejens færdselsmæssige indretning som ændrin-

ger i hastighedsbegrænsningen på vejen. Transportministeriet finder, at

vejmyndigheden på betryggende vis kan foretage den nødvendige afvejning

af de forskellige hensyn og uden at indhente en tilkendegivelse fra politiet.

Kommunalbestyrelsen vil få den fulde kompetence til at behandle og træffe

afgørelse om den færdselsmæssige indretning af private fællesveje, hvorved

reglerne forenkles, og den administrative proces lettes.

Transportministeren vurderet desuden, at princippet om, at private fælles-

veje i byer og bymæssige områder indgår i det almindelige vejnet, bør lov-

fæstes og ikke kun skal kunne udledes implicit og af lovens bemærkninger.

Der henvises til § 3, nr. 3-5, og bemærkningerne hertil.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.7. Retablering af offentligt vejareal efter ulovligt gravearbejde

2.7.1. Gældende ret

Vejloven skal medvirke til, at andre former for infrastruktur kan placeres i

forbindelse med vejnettet, jf. lovens § 1. Det følger af § 73, stk. 1, at der

skal søges om vejmyndighedens tilladelse, inden der foretages forandrin-

ger, herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal. Bestemmelsen

skal sikre, at der ikke foretages opgravning, opfyldning, fjernelse eller ud-

skiftning af belægning m.v. uden vejmyndighedens tilladelse. Hensynet bag

bestemmelsen er at sikre vejmyndighedens mulighed for at beskytte vejan-

læg, vejudstyr og anden infrastruktur i vejens areal samt at kunne varetage

hensynene til trafikafvikling og trafiksikkerhed.

Hvis en graveaktør ikke har søgt tilladelse til et gravearbejde, og vejmyn-

digheden ikke efterfølgende retligt kan lovliggøre forholdet, jf. vejlovens §

136, stk. 1, vil den offentlige vej efter omstændighederne blive retableret af

vejmyndigheden. Det skal ses i sammenhæng med, at vejmyndigheden har

ejendomsret til en offentlig vejs areal, og at det ifølge vejlovens § 8, stk. 2,

er vejmyndigheden, der bestemmer, hvilke arbejder, der skal udføres på

dens veje.

Den gældende vejlov indeholder dog ikke en bestemmelse om, at vejmyn-

digheden kan retablere det offentlige vejareal for graveaktørens regning.

Vejmyndigheden er henvist til at fremsætte et eventuelt erstatningskrav for

udgifter til retablering af den offentlige vej som følge af den ulovlige foran-

dring efter reglerne om erstatning uden for kontrakt, og i tilfælde af uenig-

hed må vejmyndigheden indbringe kravet for domstolene.

Der er i vejloven afhjælpningsbestemmelser for en række andre dispositio-

ner over det offentlige vejareal, der er udført i strid med reglerne om den

pågældende foranstaltning. Det er f.eks. vejlovens § 70 om fjernelse af ef-

terladte genstande, der er til ulempe eller særligt forurenende, § 81, stk. 2

og 3, om fjernelse af ulovligt hensatte genstande på en offentlig vejs areal,

§ 81 b om fjernelse af udlejningscykler, som står til udlejning og ikke er

placeret i cykelstativ, anden dertil indrettet infrastruktur eller uden for et

med vejmyndigheden aftalt område, og § 85 om fjernelse og opbevaring for

pågældendes regning af valgplakater ophængt i strid med lovens regler.

Det følger af privatvejslovens § 67, stk. 2, at vejlovens § 73 finder tilsva-

rende anvendelse på private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvil-

ket betyder, at de vedligeholdelsespligtige grundejere efter

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

omstændighederne vil skulle sørge for, at vejen bliver retableret efter ulov-

lige forandringer. Der er ligeledes i privatvejsloven bestemmelser om af-

hjælpning for foranstaltninger udført i strid med lovens regler, f.eks. § 57,

stk. 4 og 5.

2.7.2. Transportministeriets overvejelser

Som led i Regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at vejmyndigheden skal have mulighed for

fysisk lovliggørelse af ulovligt gravearbejde uden forudgående påbud og for

graveaktørens regning.

Når vejmyndigheden ikke kan meddele tilladelse til og dermed retligt lov-

liggøre en forandring af det offentlige vejareal, er vejmyndigheden i dag

henvist til at fremsætte et eventuelt erstatningskrav for de udgifter vejmyn-

digheden har haft til retablering af den offentlige vej som følge af den ulov-

lige forandring. Det betyder, at kravet vil skulle behandles efter reglerne om

erstatning uden for kontrakt, og i tilfælde af uenighed må vejmyndigheden

indbringe kravet for domstolene.

Indbringelse af krav for domstolene for at få dækket de udgifter, vejmyn-

digheden har til retablering som følge af den ulovlige forandring af det of-

fentlige vejareal, er en langvarig proces og er behæftet med en vis usikker-

hed om, vejmyndigheden kan få sine retableringsudgifter dækket. Der kan

bl.a. være uenighed om, hvem der har gravet i vejen og om opgørelsen af

erstatningskravet. Disse spørgsmål kan efter gældende ret kun afgøres ved

domstolene.

Retablering af et offentligt vejareal, hvor der uden tilladelse er gravet, opta-

get og fjernet belægning eller foretaget jordopfyldninger, kan være omkost-

ningstungt. Det kan ikke udelukkes, at vejmyndigheden derfor udskyder re-

tablering af den offentlige vej efter ulovligt gravearbejde med deraf føl-

gende uheldige konsekvenser af vejteknisk, trafikal- og færdselsmæssig ka-

rakter.

I perioden frem til retableringen vil vejmyndigheden efter omstændighe-

derne kunne pådrage sig erstatningsansvar over for trafikanter og andre, som

lider skade, hvis vejens tilstand er uforsvarlig.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

På baggrund af ovenstående finder Transportministeriet, at af hensyn til be-

skyttelsen af vejanlæg, vejudstyr og anden infrastruktur og af hensyn til tra-

fikafvikling og trafiksikkerhed, bør vejmyndigheden have hjemmel til fy-

sisk lovliggørelse uden forudgående påbud og for graveaktørens regning og

til at kræve sine direkte og indirekte retableringsudgifter dækket hos den,

der har foretaget den ulovlige forandring i vejens areal.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at vejmyndigheden i § 73 får en klar hjemmel til straks

og uden forudgående påbud at retablere den offentlige vej for graveaktørens

regning, når der uden vejmyndighedens tilladelse er foretaget opgravning,

opfyldning m.v. af vejarealet, og vejmyndigheden vurderer, at forholdet

ikke kan lovliggøres retligt.

Bestemmelsen vil dels sikre, at reetablering af det offentlige vejareal efter

en ulovlig forandring ikke udskydes på grund af betalingsspørgsmålet. Det

foreslåede vil sikre, at vejmyndigheden i højere grad får mulighed for at få

dækket reetableringsudgifter efter ulovlig forandring af en offentlig vej. Be-

stemmelsen er desuden i overensstemmelse med lignende afhjælpningsbe-

stemmelser i vejloven, hvor der er hjemmel for vejmyndigheden til fysisk

lovliggørelse som følge af dispositioner over det offentlige vejareal i strid

med reglerne. Bestemmelsen vil desuden få en præventiv virkning i forhold

til ulovlige forandringer af det offentlige vejareal og dermed beskytte vej-

anlæg, vejudstyr og anden infrastruktur i vejens areal, så vejmyndigheden

kan varetage hensynene til trafikafvikling og trafiksikkerhed.

I de tilfælde, hvor vejmyndigheden ikke kan fastslå hvem, der har gravet i

vejen, men det fremgår af sagen, i hvis interesse gravearbejdet er udført, kan

vejmyndigheden rette kravet til den pågældende grundejer.

Antallet af sager, der skal afgøres af domstolene, og dermed vejmyndighe-

dens omkostninger hertil, forventes reduceret. Det kan dog ikke udelukkes,

at en række krav fortsat vil blive indbragt for domstolene, hvis graveaktøren

ikke helt eller delvist anerkender vejmyndighedens krav.

Inddrivelse af kravet vil være omfattet af vejlovens § 138 for så vidt ulovlige

gravearbejder, der kan henføres til ejer af en ejendom. Inddrivelse af andre

krav vil kunne ske efter de almindelige regler om inddrivelse af formuekrav.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.8. Dispositioner vedrørende statsvejnettet

2.8.1 Gældende ret

Det bestemmes ved lov, hvilke offentlige veje, der skal være statsveje,

hvilke nye veje, der skal anlægges, og hvilke der skal nedlægges eller overgå

til anden status, dog kan Vejdirektoratet i forbindelse med mindre anlægs-

projekter træffe afgørelse om at optage, nedklassificere og nedlægge stats-

veje, jf. vejlovens § 12.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende vejlovs § 12, stk. 1, at

bestemmelsen fastslår, at oprettelsen af nye statsveje og nedlæggelse af ek-

sisterende statsveje, f.eks. ved nedklassificering til kommunevej, privat vej

eller fuldstændig nedlæggelse af arealet som færdselsareal, skal ske ved lov.

Vejlovens § 12 fastslår således, at anlæg og nedlæggelse af statsveje skal

ske ved lov. Transportministeriet skal derfor inddrage Folketinget i arealdi-

spositioner vedrørende statsvejnettet, medmindre dispositionen allerede er

forudsat i en anlægslov. Vejdirektoratet har dog mulighed for at træffe be-

slutning herom i forbindelse med mindre anlægsprojekter m.v.

Den gældende § 12 stammer oprindeligt fra § 1, stk. 1, i lov nr. 199 af 31.

maj 1963 om hovedlandeveje, der fastsatte, at det blev bestemt ved lov,

hvilke nye hovedlandeveje, der skulle anlægges, hvilke bestående veje der

skulle omklassificeres til hovedlandeveje, og hvilke hovedlandevejsstræk-

ninger der skulle anlægges eller udbygges som motorveje. Nedlæggelse af

hovedlandeveje skulle ligeledes ske ved lov, dog vurderedes fremgangsmå-

den at være for ”omstændelig” ved mindre vejforlægninger og regulering af

vejkryds, som derfor blev undtaget og overladt til daværende minister for

offentlige arbejder at beslutte. Med få redaktionelle ændringer blev bestem-

melsen dels videreført i den oprindelige vejlov, jf. lov nr. 312 af 9. juni 1971

om offentlige veje, der ligeledes overførte hovedlandeveje fra at høre under

amterne til at være statsveje under Vejdirektoratet, dels videreført i gæl-

dende vejlov.

Hovedlandeveje blev tidligere nedlagt ved særlige love, der indeholdt en

bemyndigelse for trafikministeren (nu transportministeren) til at nedlægge

en eller flere konkret angivne hovedlandevejsstrækninger, som et nyt ho-

vedlandevejsanlæg skulle afløse, f.eks. lov om nr. 353 af 9. juni 1993 om

visse hovedlandvejsstrækninger. Nedlæggelsen blev i bemærkningerne

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

(Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 6780) omtalt som nedklassifi-

cering.

Efter nyere praksis vil en lov om anlæg af ny statsvej indeholde bestem-

melse om nedklassificering af den eksisterende statsvejsstrækning, som en

nye statsvej skal afløse, f.eks. § 1, nr. 6, i lov nr. 1536 af 12. december 2023

om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmo-

torvejens tredje etape og udbygning af rute 15.

Det følger af vejlovens § 60, stk. 1, at vejmyndighedens ejendomsret sikres

ved arealernes udskillelse i matriklen.

Vejlovens § 14 er Vejdirektoratets hjemmel og forpligtelse til at sørge for,

at der i forbindelse med motorveje tilvejebringes og drives supplerende an-

læg, der skønnes af betydning for trafikanterne eller andre trafikale formål.

Det følger således af § 14, at Vejdirektoratet i forbindelse med en motorvejs

udbygning eller forventede udbygning skal sikre, at der tilvejebringes og

drives sådanne supplerende anlæg. Det omfatter anlæg med offentlige for-

mål og anlæg, der kommer trafikanterne til gode, f.eks. raste- og parkerings-

pladser, tankanlæg, restaurationsvirksomhed m.v. Transportministeren kan

til disse formål bortforpagte arealer, erhvervet til vejanlægget, samt indgå

aftale om med forpagteren om tilvejebringelse og drift af anlæg eller byg-

ninger på arealerne. Transportministeren kan desuden træffe konkret afgø-

relse om, at bestemmelsen skal finde anvendelse på andre statsveje end mo-

torveje.

Udformningen af vejlovens §§ 12 og 14 er dels historisk betingede og dels

præget af ændringer i vejlovgivningen siden 1950’erne, herunder klassifice-

ring af offentlige veje, opdeling af myndighedsrolle m.v.

2.8.2. Transportministeriets overvejelser

Som led i Regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at der er behov for en modernisering af vej-

lovens §§ 12 og 14 med henblik på at gøre administrationen af statsvejnettet

mere fleksibel.

Vejdirektoratet har af forskellige årsager en række statsvejsarealer, som ikke

længere tjener et formål for statsvejene og deres drift. Det drejer sig f.eks.

om mindre arealer, der er erhvervet som oversigtsarealer efter tidligere

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

praksis om udformning af oversigtsarealer, eller arealer overtaget i forbin-

delse med ekspropriation, f.eks. ved ekstension i henhold til vejlovens § 104,

uden at arealet anvendes til egentlige vejformål. I forbindelse med kommu-

nalreformen i 2008, hvor flere amtsveje blev statsveje, overtog Vejdirekto-

ratet ligeledes en række sådanne arealer, som i dag ikke anvendes til vejfor-

mål.

Arealerne er udskilt i matriklen som offentligt vejareal i henhold til vejlo-

vens § 60 og § 61, stk. 1, og skal derfor administreres efter vejlovens regler,

hvilket indebærer, at de kun ved lov kan nedlægges som vejareal, jf. vejlo-

vens § 12. Indtil et areal nedlægges som offentligt vejareal og matrikuleres,

jf. vejloven § 61, stk. 2, kan det principielt ikke anvendes til formål, der

ligger uden for vejlovens rammer, eller afhændes.

Vejdirektoratet forudser, at der i stigende omfang vil være behov for at

kunne nedlægge og sælge arealer, der har status som offentlig vej, men som

ikke anvendes til vejformål. Transportministeriet vurderer, at nedlæggelse

af statsvejsarealer, som ikke længere tjener et formål for statsvejene, bør

kunne ske administrativt og dermed uden at skulle inddrage af Folketinget.

Set over en lang årrække har de funktioner og ydelser, som efterspørges af

trafikanterne og er tilvejebragt ved supplerende anlæg, f.eks. cafeteria, toi-

letfaciliteter m.v., været uændrede. Nyere EU-regulering har dog stillet en

række krav, som Vejdirektoratet skal løfte, herunder parkering til brug for

langturschaufførers overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne samt

sikre og aflukkede parkeringsområder til chaufførerne som en kriminalpræ-

ventiv foranstaltning.

Den dynamiske udvikling i de seneste år har således medført et stigende pres

på eksisterende arealer, der ligger i umiddelbar forbindelse med eller tæt ved

statsveje (sideanlæg).

Udviklingen har også understreget behovet for, at Vejdirektoratet hurtigere

kan sikre areal til etablering af ladeinfrastruktur til lette og tunge køretøjer i

henhold til de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infra-

struktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU

(herefter AFI-forordningen).

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Ligeledes kan der langs eksisterende statsveje, hvor der ikke gennemføres

egentlig udvidelser af vejanlægget, være behov for, at der stilles tilsvarende

funktioner til rådighed for trafikanterne, herunder f.eks. også ladeinfrastruk-

tur.

En modernisering af vejlovens §§ 12 og 14 vil give Vejdirektoratet større

fleksibilitet ved optimering og tilpasning af statsvejnettet, herunder til at

kunne understøtte den grønne omstilling inden for vejtransporten og til at

imødekomme EU-retlige forpligtelser.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Udgangspunktet vil fortsat være, at det bestemmes ved lov hvilke veje, der

skal være statsveje, hvilke nye statsveje, der skal anlægges m.v.

Det foreslås, at transportministeren får adgang til administrativt at optage,

nedklassificere og nedlægge statsveje, uden at der er krav om, at det sker i

forbindelse med et mindre anlægsprojekt. Det foreslås, at disse dispositioner

også kan foretages i forbindelse med et selvstændigt enkeltstående anlægs-

arbejde, f.eks. ved etablering af buslommer og lignende. Det er en forudsæt-

ning, at arbejderne kan gennemføres uden yderligere arealerhvervelse i form

af køb eller ekspropriation. Det er hensigten, at transportministerens befø-

jelser delegeres til Vejdirektoratet.

Forslaget vil forenkle og gøre administrationen af statsvejenes arealer mere

fleksibel og vil samtidigt bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med den

praksis, der har udviklet sig efter den gældende vejlovs § 12, stk. 1, 2. pkt.,

hvor Vejdirektoratet administrativt har nedklassificeret og nedlagt statsvejs-

arealer i forbindelse med mindre anlægsprojekter.

De markedsmæssige og konkurrenceretlige regler, jf. budgetvejledningen

og cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme,

finder uændret anvendelse.

Det foreslås også, at der i forbindelse med nedlæggelse af statsvejsareal som

offentlig vej kan tinglyses en deklaration om ledningers tilstedeværelse i

arealet, således at der vil gælde det samme for nedlæggelse af statsvejes

arealer som for kommuneveje, jf. vejlovens § 127, stk. 3.

Der foreslås desuden en modernisering af vejlovens § 14 med henblik på at

gøre det muligt at etablere sideanlæg langs eksisterende statsveje, uden at

det som i gældende vejlov skal være i forbindelse med en udbygning af

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

vejen. Der indsættes samtidig en definition på sideanlæg i vejlovens § 1, jf.

pkt. 2.9.

De hensyn, hvortil der hidtil har kunnet erhverves og drives supplerende

anlæg (sideanlæg), videreføres, men det understreges, at sideanlæg efter

omstændigheden kan spille en større rolle i at understøtte den grønne om-

stilling inden for vejtransport, f.eks. etablering af ladeinfrastruktur til lette

og tunge køretøjer, faciliteter til dobbelttrailere eller lignende tiltag med det

formål at reducere brugen af fossile brændstoffer.

Transportministeren vil i lighed med i dag kunne bortforpagte arealer til drift

af sideanlæg og indgå aftale om drift af anlæg og bygninger. Det foreslås

derudover, at transportministeren kan indgå tidsbegrænsede aftaler om for-

pagtning af arealer til landbrugsmæssig drift eller f.eks. til solcelleanlæg,

hvis det vurderes, at der er et planmæssigt behov for fortsat at beholde are-

alet som statsvejsareal, eksempelvis til en forventet udvidelse af statsvejen.

Sådan midlertidige anvendelse som ikke tjener vejformål vil skulle leve op

til gældende krav i anden lovgivning.

Samtidig foreslås det, at beslutningen om etablering af sideanlæg ikke skal

være afhængig af en udbygning eller forventet udbygning af en statsvej.

Også langs eksisterende statsveje, hvor der ikke gennemføres egentlige an-

lægsmæssige udvidelser af kørebanerne m.m., kan der opstå behov for, at

der skal stilles en række servicefunktioner til rådighed for trafikanterne.

Anvendelsesområdet foreslås udvidet til også at gælde statsveje, der ikke er

motorveje og motortrafikveje.

En modernisering af §§ 12 og 14 betyder større fleksibilitet i optimering og

tilpasning af statsvejnettet, herunder til den grønne omstilling af vejtrans-

porten, samt i Vejdirektoratets administration af arealerne.

Transportministeriet forventer at delegere kompetencen i lovforslagets § 12,

stk. 2, og § 14 til Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 2 og 3.

2.9. Tankanlæg

2.9.1 Gældende ret

Det kræver vejmyndighedens tilladelse at etablere eller udvide tankanlæg

ved offentlig vej, jf. vejlovens § 88. Derudover kræver etablering af tankan-

læg på kommunevej i mindre afstand af en statsvej desuden tilladelse fra

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Vejdirektoratet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på elladestati-

oner og lignende indretninger, der leverer andre former for fremdrivnings-

midler til køretøjer.

Transportministeren har i bekendtgørelse nr. 1412 af 27. november 2015 om

udgiftsfordeling i kryds m.v. fastsat nærmere bestemmelser om betaling i

forbindelse med bl.a. adgangsforhold til tankanlæg.

Formålet med den gældende bestemmelse i vejlovens § 88 er at give

vejmyndigheden og politiet, jf. § 89, adgang til at vurdere, om det er for-

svarligt at give tilladelse til, at der opstilles tankanlæg på eller ved en of-

fentlig vej, idet trafikken omkring et tankanlæg indebærer, at der skal udvi-

ses særlig agtpågivenhed i forhold til afviklingen af færdslen på den offent-

lige vej på grund af hastighedsændringer ved ind- og udkørsel til tankanlæg-

get.

Vejlovens § 88 finder tilsvarende anvendelse på private fællesveje, jf. pri-

vatvejslovens § 60.

2.9.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Regeringens initiativ til at sikre bedre ressourceudnyttelse, under-

støtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati,

vurderer Transportministeriet, at bestemmelsen kan ophæves uden betyd-

ning for færdselssikkerhed eller trafikafvikling.

I det omfang der måtte være behov for at regulere færdslen til og fra tank-

anlæg etableret på ejendomme langs med offentlig vej eller privat fællesvej

i by eller bymæssigt område, har vejmyndigheden ved bestemmelserne i

vejlovens §§ 49-50 og i privatvejslovens §§ 62-63 om adgang fra en ejen-

dom til en vej tilstrækkelige redskaber til at varetage de trafikale behov.

Disse bestemmelser indeholder ikke pligt for vejmyndigheden til at for-

handle med politiet, inden der træffes afgørelse.

Hensynene til udnyttelse af ejendomme i øvrigt, herunder om der må drives

detailhandel eller erhverv, reguleres af lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj

2024 om planlægning.

For nærmere om ophævelse af vejlovens § 88 henvises til lovforslagets § 2,

nr. 11, og bemærkningerne hertil.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

2.10 Definitioner

2.10.1 Gældende ret

I vejlovens § 3, stk. 1, defineres en række begreber, der anvendes i loven,

men bestemmelsen indeholder ikke en definition af begreberne ”graveak-

tør”, ”vejens areal” og ”sideanlæg”.

Betegnelsen graveaktør anvendes bl.a. i vejlovens §§ 74 og 76.

Vejens areal er ikke defineret i vejloven, men det fremgår af bemærknin-

gerne til § 80, at det forstås som det areal, som er taget i brug som vejareal

for en offentlig vej eller offentlig sti, hvad enten det er sket som kørebane,

cykelsti, fortov, rabatarealer, skråningsarealer eller lignende.

2.10.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter Transportministeriets vurdering behov for at indsætte defini-

tion af ”graveaktør” og ”vejens areal” til brug for administration af en

række bestemmelser og afklaring af anvendelse af begreberne, hvilket vil

forenkle sagsbehandlingen.

Transportministeriet vurderer desuden, at begrebet sideanlæg skal defineres

for at præcisere anvendelsesområdet for forslaget til vejlovens § 14, herun-

der at Vejdirektoratet med sideanlæggene kan varetage andre samfunds-

mæssige behov.

Det foreslås derfor, at der i vejlovens definitionsbestemmelse, jf. § 3, ind-

sættes tre nye definitioner på henholdsvis ”graveaktør”, ”vejens areal ” og

”sideanlæg”.

Idet der også er mange gravearbejder på private fællesveje, finder Trans-

portministeriet, at der ligeledes bør være en definition af graveaktør i pri-

vatvejsloven.

For nærmere om definitionerne henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 3,

nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De foreslåede ændringer, hvorefter politiet ikke skal involveres i vejmyn-

dighedens beslutninger om vejes udnyttelse og indretning, eller tilladelse til

dispositioner over vejareal m.v., har positive økonomiske konsekvenser og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

implementeringskonsekvenser for staten, idet den foreslåede ordning vil

medføre en reduktion i antallet af årsværk på Justitsministeriets område med

22 årsværk i 2025 og frem.

De foreslåede ændringer af færdselsloven må forventes at have afledte po-

sitive økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kom-

munerne som vejmyndigheder i form af administrative besparelser som

følge af forenklingen af sagsgangene, når politiet ikke længere er en del af

beslutningskompetencen ved færdselsmæssige bestemmelser om vejes ind-

retning og udnyttelse og afgørelser om lokale hastighedsgrænser. Det skøn-

nes overordnet, at den foreslåede ordning vil medføre en samlet reduktion i

antallet af årsværk i kommunerne på 11 årsværk i 2025 og frem.

De foreslåede ændringer af færdselsloven indeholder endvidere også en væ-

sentlig reduktion i antallet af sager, hvor kommunerne som vejmyndighed

skal etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger som led i lokale nedsæt-

telser af hastighedsgrænsen. Det vil medføre positive økonomiske konse-

kvenser for kommunerne som vejmyndigheder. Omfanget vil afhænge af, i

hvilket omfang og på hvilke vejstrækninger, kommunerne som vejmyndig-

heder vælger at anvende de foreslåede mulighederne for lokal nedsættelse

af hastighedsgrænsen, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere dette nær-

mere.

Lovforslagets overgangsordning i § 4, stk. 2, hvorefter vejmyndigheden skal

ophæve lokale hastighedsgrænser, der er fastsat i medfør af hastighedsbe-

kendtgørelsens § 7 (forsøgsordningen), hvis hastighedsgrænserne ikke vil

kunne fastsættes i henhold til de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 3,

9 og 10, vil kunne medføre udgifter for de i forsøgsordningen 16 deltagende

kommuner til fjernelse af afmærkning og eventuelt af etablerede hastigheds-

dæmpende foranstaltninger. De potentielle udgifters størrelse vil afhænge af

i hvilket omfang og på hvilke vejstrækninger, de 16 deltagende kommuner

har anvendt forsøgsordningen, hvorfor det ikke er muligt at kvantificere

dette nærmere.

Lovforslaget vil desuden medføre administrative lettelser i Vejdirektoratet,

dog uden at de økonomiske lettelser umiddelbart kan kvantificeres. Bespa-

relsespotentialet skal findes i sparede administrative udgifter i Vejdirekto-

ratet ved, at sagsgangene forenkles.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Forslaget om dispositioner vedrørende statsvejene vil ikke have økonomiske

konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for regionerne.

Som konsekvens af lovforslaget revideres eller ophæves en række eksiste-

rende bekendtgørelser og cirkulærer.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Lovforslaget indeholder ikke erhvervsrettet regulering.

Der vil være en administrativ lettelse i forhold til, at kravet om vejmyndig-

hedens tilladelse til etablering af tankanlæg ved offentlige veje og private

fællesveje ophæves jf. lovforslagets § 2, nr. 11.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

I forhold til de foreslåede ændringer af færdselsloven i lovforslagets § 1 om

vejmyndighedernes muligheder for at træffe beslutninger om vejenes ind-

retning og udnyttelse og beslutninger om fastsættelse af lavere lokale ha-

stighedsgrænser bemærkes, at CO

-udledningen pr. kørt kilometer for biler

generelt vil stige, når hastigheder reduceres til under 60-80 km i timen, af-

hængig af biltypen. For hastigheder under 60-80 km i timen vil der som

udgangspunkt være den sammenhæng, at jo lavere hastighed, jo mere stiger

-udledningen. Lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen fra 50 km i ti-

men til 40 eller 30 km i timen må derfor forventes at medføre øget CO

udledning pr. kørt km i det omfang, at der tidligere er blevet kørt med 50

km i timen på de pågældende strækninger.

Vejmyndighedernes beslutninger om nedsættelse af hastigheden, hel eller

delvis afspærring af vejstrækninger, forbud mod visse færdselsarter og etab-

lering af ensretning af færdslen vil endvidere kunne bidrage til øget omvejs-

kørsel, hvilket ligeledes vil kunne medføre øget CO

-udledning.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Omvendt kan både hastighedsnedsættelser, afspærringer af veje, forbud

mod visse færdselsarter og ensretning af færdslen også medføre en reduk-

tion i trafikarbejdet som følge af et

skifte

i trafikmønstret til enten et andet

transportmiddel så som cykel eller kollektiv trafik, eller et valg om helt at

undlade at tage turen. Disse forhold vil i sig selv kunne bidrage til at redu-

cere CO

-udledningen.

De klimamæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer af færdselsloven

vil afhænge af vejmyndighedernes anvendelse af reglerne, de nuværende

trafikforhold, hastighedsgrænser, udformning af vejstrækninger og lig-

nende. Det er således ikke muligt at kvantificere de klimamæssige konse-

kvenser nærmere. Eventuelle negative klimamæssige konsekvenser af lov-

forslaget forventes at aftage i takt med, at bilparken omstilles til at køre på

el.

Lovforslagets § 2, nr. 6, hvorefter sideanlæg kan etableres i forbindelse med

en statsvej, hvis det vurderes, at det kan understøtte den grønne omstilling

inden for vejtransport, samt forslaget om at transportministeren kan indgå

tidsbegrænsede aftaler om forpagtning af statsvejsarealer til etablering af

anlæg i forbindelse med den grønne omstilling af energiforsyningen, vil

have positive klimamæssige konsekvenser. Det er dog ikke muligt at kvan-

tificere disse nærmer

Derudover vurderes lovforslagets §§ 2-3 vurderes ikke at have klimamæs-

sige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Til de foreslåede ændringer af færdselsloven i lovforslagets § 1 om vejmyn-

dighedernes mulighederne for at træffe beslutninger om vejenes indretning

og udnyttelse og beslutninger om fastsættelse af lavere lokale hastigheds-

grænser bemærkes det, at luftforureningen pr. kørt kilometer for biler gene-

relt vil stige, når hastigheder reduceres til under 60-80 km i timen, afhængig

af biltypen. For hastigheder under 60-80 km i timen vil der som udgangs-

punkt være den sammenhæng, at jo lavere hastighed, jo mere stiger luftfor-

ureningen. Lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen fra 50 km i timen til

40 eller 30 km i timen må derfor forventes at medføre øget luftforureningen

pr. kørt km i det omfang, at der tidligere er blevet kørt med 50 km i timen

på de pågældende strækninger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

Vejmyndighedernes beslutninger om nedsættelse af hastigheden, hel eller

delvis afspærring af vejstrækninger, forbud mod visse færdselsarter og etab-

lering af ensretning af færdslen vil endvidere kunne bidrage til øget omvejs-

kørsel, hvilket ligeledes vil kunne medføre øget luftforurening.

Omvendt kan både hastighedsnedsættelser, afspærringer af veje, forbud

mod visse færdselsarter og ensretning af færdslen også medføre en reduk-

tion i trafikarbejdet som følge af et

skifte

i trafikmønstret til enten et andet

transportmiddel så som cykel eller kollektiv trafik, eller et valg om helt at

undlade at tage turen. Disse forhold vil i sig selv kunne bidrage til at redu-

cere de miljømæssige konsekvenser.

Rent støjmæssigt vil den foreslåede ordning i lovforslagets § 1 kunne med-

føre en reducering af støjniveauet omkring den strækning, hvor vejmyndig-

heden indføre hastighedsnedsættelser, afspærre veje, indføre forbud mod

visse færdselsarter og ensretter færdslen. Foranstaltningerne kan dog også

medføre øget omvejskørsel, således at støjniveauet bliver påvirket negativet

på andre strækninger.

De miljømæssige konsekvenser af den foreslåede ordning vil afhænge af

vejmyndighedernes anvendelse af reglerne, de nuværende trafikforhold, ha-

stighedsgrænser, udformning af vejstrækninger og lignende. Det er således

ikke muligt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser nærmere.

Eventuelle negative miljømæssige konsekvenser af lovforslaget forventes at

aftage i takt med, at bilparken omstilles til at køre på el.

Lovforslagets § 1 forventes ikke at have naturmæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 2, nr. 12, medfører en forenklet proces for nedlæggelse af

statsvejsarealer, der ikke længere tjener et vejformål. Overdragelse af area-

lerne til anden statslig myndighed eller ved salg til andre med henblik på

naturformål, f.eks. skovrejsning, vil få positive naturmæssige konsekvenser.

Det er dog ikke muligt at kvantificere dette nærmere.

Lovforslagets §§ 2-3 vurderes derudover ikke at have miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke betydning for den danske efterlevelse eller tidligere

implementering af EU-retten og implementerer ikke ny EU-ret.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre ud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget vil samlet set have posi- Lovforslagets overgangsordning i §

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for

4, stk. 2, vil kunne medføre udgifter

stat, kommuner staten.

for de 16 deltagende kommunerne i

og regioner

forsøgsordningen til fjernelse af af-

På Justitsministeriets område vil det mærkning og eventuelt af etablerede

medføre en reduktion i antallet af års- hastighedsdæmpende foranstaltnin-

værk på 22 årsværk i 2025 og frem. ger. De potentielle udgifters stør-

relse vil afhænge af, i hvilket om-

Lovforslagets § 1 forventes at have fang og på hvilke vejstrækninger de

afledte positive økonomiske konse- 16 deltagende kommuner har an-

kvenser for kommunerne som

vendt forsøgsordningen.

vejmyndigheder i form af administra-

tive besparelser, som følge af en for-

enkling af sagsgange. Det skønnes

overordnet, at det vil medføre en

samlet reduktion i antal af årsværk i

kommunerne på 11 årsværk i 2025 og

frem.

Lovforslagets § 1 forventes endvidere

at indeholde positive økonomiske

konsekvenser for kommunerne som

vejmyndigheder i de tilfælde, hvor

kommunerne ikke længere skal etab-

lere hastighedsdæmpende foranstalt-

ninger. Omfanget heraf vil afhænge

af, i hvilket omfang og på hvilke vej-

strækninger kommunerne som

vejmyndigheder vælger at anvende de

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

foreslåede muligheder for lokal ned-

sættelse af hastighedsgrænsen.

Implemente-

Lovforslaget vil have positive imple-

ringskonsekven- menteringskonsekvenser for stat og

ser for stat, kom- kommuner.

muner og regio-

ner

Lovforslagets § 1 indebærer admini-

strative lettelser på Justitsministeriets

område med 22 årsværk i 2025

Lovforslagets overgangsordning i §

4, stk. 2, vil kunne medføre imple-

menteringskonsekvenser for de 16

deltagende kommunerne i forsøgs-

ordningen til fjernelse af afmærk-

ning og eventuelt af etablerede ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger.

De potentielle udgifters størrelse vil

afhænge af, i hvilket omfang og på

hvilke vejstrækninger de 16 delta-

gende kommuner har anvendt for-

søgsordningen.

frem.

Det vurderes, at lovforslagets § 1 vil

indebære administrative lettelser for

kommunerne med samlet set 11 års-

værk i 2025

og frem.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Administrative Administrativ lettelse, idet krav om

konsekvenser

tilladelse til tankanlæg ved offentlige

for erhvervslivet veje og private fællesveje ophæves.

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

De klimamæssige konsekvenser af

lovforslagets § 1 vil afhænge af

vejmyndighedernes anvendelse af

reglerne, de nuværende trafikfor-

hold, hastighedsgrænser, udform-

ning af vejstrækninger og lignende,

hvorfor det ikke er muligt at kvanti-

ficere de klimamæssige konsekven-

ser nærmere.

De miljømæssige konsekvenser af

lovforslagets § 1 vil afhænge af

vejmyndighedernes anvendelse af

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

UDKAST

reglerne, de nuværende trafikfor-

hold, hastighedsgrænser, udform-

ning af vejstrækninger og lignende,

hvorfor det ikke er muligt at kvanti-

ficere de miljømæssige konsekven-

ser nærmere.

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

[]

Nej

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42,

stk. 1-3, indeholder de generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 inde-

holder regler om mulighed for lokalt at fastsætte højere eller lavere hastig-

hedsgrænser end de generelle for særlige strækninger eller nærmere afgræn-

sede områder. §§ 43-43 b indeholder regler om hastighedsgrænser for sær-

lige typer af køretøjer.

Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for

en vejstrækning, hvor det

ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder

svarende til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbe-

grænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I

tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere

hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Tilsvarende gælder

uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset om-

råde kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner

sig hertil.

Færdselslovens § 42, stk. 5, omfatter både lokale nedsættelser af hastig-

hedsgrænserne uden for tættere bebygget område og lokale nedsættelser af

hastighedsgrænserne inden for tættere bebygget område.

Det foreslås i

§ 42, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

at ændre »For« til: »For et nærmere

afgrænset område, der særligt egner sig hertil, eller for«, efter »der« indsæt-

tes: »uden for tættere bebygget område«, »I« ændres til: »På motortrafikveje

og motorveje i«, og »for et nærmere afgrænset område« udgår.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en sammenskrivning af de gældende

reglerne i § 42, stk. 5, 1. og 3. pkt., om mulighed for lokalt at fastsætte en

lavere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse uden for tæt-

tere bebygget område.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 65/140

Endvidere medføre den foreslåede bestemmelse, at § 42, stk. 5, 2. pkt., alene

vil omfatte fastsættelse af lavere hastighedsgrænser på motortrafikveje og

motorveje inden for tættere bebygget område.

Fastsættelse af lavere hastighedsgrænser inden for tættere bebygget område

for øvrige vejstrækninger og nærmere afgrænsede områder foreslås frem-

over at skulle ske efter de regler, der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås

indsat som § 42, stk. 6-10.

Den foreslåede bestemmelse medfører i øvrigt ikke ændring i reglerne for,

hvornår der lokalt kan fastsætte en lavere hastighedsgrænse end den gene-

relle uden for tættere bebygget område. Der vil således forsat kunne fastsæt-

tes lokale lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebyggede områder

for

vejstrækninger og for nærmere afgrænsede områder,

hvis det afgrænsede

område særligt egner sig hertil.

Den foreslåede ændring medfører endvidere ikke ændringer i, at »et nær-

mere afgrænset område, der særligt egner sig hertil« skal forstås som et om-

råde, hvis udformning og indretning har en sådan karakter, at trafikanterne

ikke kan undgå at se en sammenhæng mellem områdets karakter og begrun-

delsen for skiltningen med E 68,4 (zonetavle med lokal hastighedsbegræns-

ning).

Den foreslåede ændring af § 42, stk. 5, vil endvidere ikke ændre ved, at de

nærmere betingelser for lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen uden for

tættere bebygget område og nedsættelse af hastighedsgrænsen på motortra-

fikveje og motorveje inden for tættere bebygget område vil være fastsat i

hastighedsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af færdselslovens § 92

c, stk. 3, ligesom det ikke er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede

ændring skal ændres i hastighedsbekendtgørelsens nærmere betingelser for

fastsættelse af lokale hastighedsgrænser i de pågældende tilfælde.

For så vidt angår lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen inden for tættere

bebygget område henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 2

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 66/140

Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42,

stk. 1-3, indeholder de generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 inde-

holder regler om mulighed for lokalt at fastsætte højere eller lavere hastig-

hedsgrænser end de generelle for særlige strækninger eller nærmere afgræn-

sede områder. §§ 43-43 b indeholder regler om hastighedsgrænser for sær-

lige typer af køretøjer.

Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for

en vejstrækning, hvor det

ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder

svarende til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbe-

grænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I

tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere

hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Tilsvarende gælder

uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset om-

råde kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner

sig hertil.

Det foreslås, at

§ 42, stk. 5, 3. pkt.,

ophæves.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås en sammenskrivning af de gældende

reglerne i § 42, stk. 5, 1. og 3. pkt., om mulighed for lokalt at fastsætte en

lavere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse uden for tæt-

tere bebygget område. Der henvises herved nærmere til bemærkningerne til

lovforslagets til § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring medfører således, sammen med den foreslåede æn-

dring i lovforslagets § 1, nr. 1, at § 42, stk. 5, 1. pkt., fremover kun vil inde-

holde regler om fastsættelse af lavere lokale hastighedsgrænser uden for tæt-

tere bebygget område.

For så vidt angår lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen inden for tættere

bebygget område henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 3

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 67/140

Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42,

stk. 1-3, indeholder de generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 inde-

holder regler om mulighed for lokalt at fastsætte højere eller lavere hastig-

hedsgrænser end de generelle for særlige strækninger eller nærmere afgræn-

sede områder. §§ 43-43 b indeholder regler om hastighedsgrænser for sær-

lige typer af køretøjer.

Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for

en vejstrækning, hvor det

ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder

svarende til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbe-

grænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I

tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere

hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område. Tilsvarende gælder

uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset om-

råde kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særlig egner

sig hertil.

nærmere betingelser for fastsættelse af lokale hastighedsgrænser er fast-

sat i hastighedsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af færdselslovens §

92 c, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om gældende ret.

Det foreslås, at der i

§ 42,

efter stk. 5, indsættes stk. 6-10.

Det følger af den foreslåede § 42, stk. 6, at for et nærmere afgrænset område

eller for en vejstrækning, bortset fra motortrafikveje og motorveje, kan der

i tættere bebygget område fastsættes en hastighedsgrænse på 40 km i timen,

hvis den enkelte vejstrækning eller alle vejstrækninger inden for det nær-

mere afgrænsede område hver især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000, jf.

dog stk. 7 og 8.

Tættere bebygget område skal forstås i overensstemmelse med definitionen

i den gældende færdselslovs § 2, nr. 27. Det følger heraf, at tættere bebygget

område er et område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.

Tættere bebygget område afmærkes i henhold til § 27 i

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 68/140

vejafmærkningsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af den gældende

færdselslovs § 95, med tavle

E 55 Tættere bebygget område

(byskilt).

Et nærmere afgrænset område skal forstås i overensstemmelse med reglerne

om zoner med lokal hastighedsbegrænsning fastsat i vejafmærkningsbe-

kendtgørelsen og anvendelsesbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af

den gældende færdselslovs § 95. Et nærmere afgrænset område (hastigheds-

zone) omfatter som udgangspunkt mindst 2 vejstrækninger. For så vidt an-

går den maksimale størrelse af et nærmere afgrænset område med lavere

hastighedsgrænse finder de begrænsninger i zonernes størrelse, der er fastsat

i anvendelsesbekendtgørelsen, anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis årsdøgnstrafikken er 4.000

eller derunder på en vejstrækning eller alle strækninger i et nærmere afgræn-

set område, så vil hastighedsgrænsen uden videre kunne nedsættes til 40 km

i timen. Der vil således ikke skulle foretages en nærmere konkret vurdering

af færdselsforholdene på vejstrækningen eller i det nærmere afgrænsede

område.

For så vidt angår nedsættelse af hastighedsgrænsen for et nærmere afgrænset

område vil hastighedsgrænsen alene kunne nedsættes til 40 km i timen, hvis

de enkelte vejstrækninger inden for området hver især har en årsdøgnstrafik,

der ikke overstiger 4.000. Det vil således være årsdøgnstrafikken på de en-

kelte vejstrækninger i området, der er afgørende for, om hastighedsgrænsen

kan nedsættes, og dermed ikke årsdøgnstrafikken for det samlede område.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil der i hastighedsbe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvordan årsdøgnstrafik skal

opgøres. Der henvises nærmere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det følger af den foreslåede § 42, stk. 7, at stk. 6 ikke finder anvendelse for

vejstrækninger, der er en del af rutenettet i henhold til regler om rutenum-

meringen af det danske vejnet.

Rutenettet skal forstås som den del af det danske vejnet, der er nummereret

i overensstemmelse med de gældende regler fastsat i cirkulære om

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 69/140

rutenummerering af vejnettet, der er udstedt i medfør af den gældende færd-

selslovs § 95. Rutenettet består af europaveje og primærruter, der er tildelt

numrene 6-99, sekundærruter, der er tildelt numrene 150-599 og ringruter i

større byer, der er tildelt numrene 01-05. Rutenummerering af det danske

vejnet fremgår af Fjern- og nærmålskataloget og et danmarkskort, som lø-

bende ajourføres af Vejdirektoratet. Katalog og kort kan tilgås på Vejdirek-

toratets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 7, medfører, at hastighedsgrænsen

inden for tættere bebygget område ikke vil kunne nedsættes på en vejstræk-

ning, der er en del af rutenettet, selv om årsdøgnstrafikken på den pågæl-

dende strækning er 4.000 eller derunder. For et nærmere afgrænset område

vil hastighedsgrænsen således heller ikke kunne nedsættes, hvis der i det

nærmere afgrænsede område indgår vejstrækninger, der er en del af det ru-

tenummererede vejnet.

Det følger af den foreslåede § 42, stk. 8, at i tættere bebygget område kan

der for vejstrækninger, som ligger ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitu-

tioner eller institutioner for børn i den undervisningspligtige alder, fastsæt-

tes en hastighedsgrænse på 40 km i timen.

Det foreslåede § 42, stk. 8, medfører, at der for vejstrækningen, som ligger

ved en ældreinstitution, småbørnsinstitution eller institution for børn i den

undervisningspligtige alder, vil kunne fastsættes en lokal hastighedsgrænse

på 40 km i timen, selvom årsdøgnstrafikken på vejstrækningen overstiger

4.000.

Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendes i forhold til nedsættelse

af hastighedsgrænsen for en vejstrækning. Bestemmelsen vil således ikke

kunne anvendes i forhold til nedsættelse af hastighedsgrænsen for at nær-

mere afgrænset område.

At vejstrækningen skal ligger ved ældreinstitutioner, småbørnsinstitutioner

eller institutioner for børn i den undervisningspligtige alder betyder, at der

ud til vejstrækningen er placeret indgange til institutionen. Hastighedsgræn-

sen vil i disse tilfælde i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 70/140

nedsættes til 40 km i timen i en afstand af 100 m til hver side af institutio-

nens indgang.

Ældreinstitutioner kan i den foreslåede bestemmelse f.eks. være plejehjem,

dagtilbud, ældrecentre m.v., hvor mange ældre færdes som fodgængere.

Småbørnsinstitutioner vil f.eks. kunne være vuggestuer og børnehaver.

Institutioner for børn i den undervisningspligtige alder kan f.eks. være sko-

ler, fritidshjem- og klubber. Børn i den undervisningspligtige alder skal for-

stås i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om undervis-

ningspligt. Det fremgår af § 34 i den gældende folkeskolelov, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 989 af 27. august 2024 med senere ændringer, at undervisnings-

pligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og

ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Un-

dervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor bar-

net fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grund-

skolen, jf. lovens § 33, stk. 2-9.

Gymnasier, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser vil således ikke

være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Tilsvarende vil voksenuddan-

nelsesinstitutioner, som f.eks. universiteter og erhvervsakademier ikke være

omfattet af den foreslåede bestemmelse. I disse tilfælde vil der kun kunne

fastsættes en lokal hastighedsgrænse på 40 km i timen, hvis årsdøgnstrafik-

ken på vejstrækningen ikke overstiger 4.000.

Det følger af den foreslåede § 42, stk. 9, at i de i stk. 6 nævnte tilfælde kan

der fastsættes en hastighedsgrænse på 30 km i timen eller derunder for 1)

områder, der opfylder betingelserne for opholds- og legeområder i henhold

til regler udstedt i medfør af § 40, 2) veje med ganske særlige vejforløb og

særligt dårlige oversigtsforhold og 3) beboelsesområder uden mulighed for

gennemkørende trafik med motorkøretøjer.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til stk. 6, medfører, at der alene

vil kunne fastsættes en hastighedsgrænsen på 30 km i timen eller derunder

for et nærmere afgrænset område eller for en vejstrækning, hvis den enkelte

vejstrækning eller alle vejstrækninger inden for det nærmere afgrænsede

område hver især har en årsdøgnstrafik på højst 4.000. Der henvises herved

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 71/140

nærmere til bemærkningerne ovenfor vedrørende den foreslåede § 42, stk.

For så vidt angår den foreslåede § 42, stk. 9, nr. 1, om områder, der opfylder

betingelserne for opholds- og legeområder i henhold til regler udstedt i med-

føre af færdselslovens § 40, bemærkes, at de pågældende områder skal op-

fylde betingelserne i de gældende regler fastsat i vejafmærkningsbekendt-

gørelsen og anvendelsesbekendtgørelsen for at kunne afmærkes som op-

holds- og legeområder. Opholds- og legeområder vil i medfør af disse regler

bl.a. alene kunne være områder, som fremtræde som egnet til ophold og leg

over hele vejarealet.

Veje med ganske særlige vejforløb og særligt dårlige oversigtsforhold i den

foreslåede § 42, stk. 9, nr. 2, vil være vejstrækninger, hvor ganske særlige

forhold af en mere permanent karakter gør sig gældende. Vejstrækninger

med et almindeligt kurveforløb, og hvor dårlige oversigtsforhold skyldes at

der f.eks. langs vejen holder parkerede biler på visse tidspunkter af døgnet,

eller der er beplantning, der kan beskæres, vil således ikke kunne anses for

omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse vil generelt skulle an-

ses for snævert. At der i et byområde er smalle gader, men i øvrigt plads til

fortov, giver således ikke adgang til nedsættelse af hastighedsgrænsen i

medfør af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil

navnlig finde anvendelse i forhold til vejforløb i landsbyer, hvor vejens tracé

mellem ældre ejendomme er snoet og meget smalt, og hvor der ikke er plads

til etablering af fortov.

Beboelsesområder i den foreslåede § 42, stk. 9, nr. 3, skal forstås som om-

råder med beboelse, der alene betjenes af lukkede vejområder, og hvor gen-

nemkørende trafik med motorkøretøj ikke er fysisk muligt.

Motorkøretøj skal forstås i overensstemmelse med definitionen i færdsels-

lovens § 2, nr. 15. Der vil i medfør af den foreslåede § 42, stk. 9, nr. 3,

således kunne ske nedsættelse af hastighedsgrænsen til 30 km i timen eller

derunder i beboelsesområder, hvor gennemkørsel kan foretages på f.eks.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 72/140

knallert eller cykel, så længe gennemkørsel med motorkøretøj (bil eller mo-

torcykel) ikke er muligt.

Det følger af den foreslåede § 42, stk. 10, at fastsættelse af en lavere hastig-

hedsgrænse end den generelle i medfør af stk. 6, 8 og 9 skal ske med samti-

dig etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvis vejforløbet gør

det nødvendigt at gøre særligt opmærksom på den lavere hastighedsgrænse.

Den foreslåede § 42, stk. 10, indebærer at der alene vil skulle etableres ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger ved nedsættelse af hastighedsgrænsen i

medfør af den foreslåede § 42, stk. 6, 8 og 9, i tilfælde, hvor det er nødven-

digt på grund af vejens forløb at gøre noget særligt for at gøre trafikanterne

opmærksomme på, at der på strækningen er fastsat en lavere hastigheds-

grænse. I andre tilfælde af lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen vil det

efter den foreslåede bestemmelse ikke længere være et krav, at der samtidig

etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. Vejmyndigheden vil dog

kunne vælge at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvis

vejmyndigheden måtte ønske det.

Tilfælde, hvor vejforløbet gør det nødvendigt at gøre særligt opmærksom på

den lavere hastighedsgrænse, kan f.eks. være brede, lige vejstrækninger

uden mange sideveje, og hvor vejstrækningens udformning eller omgivelser

derfor ikke umiddelbart signalerer, at der skal køres med en lavere hastighed

end den generelle hastighedsgrænse.

Valg af typen af hastighedsdæmpende foranstaltning og den nærmere pla-

cering heraf vil skulle ske efter de regler og retningslinjer, der fremgår af

anvendelsesbekendtgørelsen og Vejdirektoratets håndbøger om fartdæm-

pere. Tilsvarende vil gøre sig gældende i de tilfælde, hvor vejmyndigheden

vælger at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger uden at være for-

pligtet hertil efter den foreslåede § 42, stk. 10.

For så vidt angår lokale nedsættelser af hastighedsgrænsen uden for tættere

bebygget område og nedsættelse af hastighedsgrænsen på motortrafikveje

og motorveje henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 73/140

I henhold til færdselslovens § 91, stk. 1, træffer politiet med samtykke fra

vejmyndigheden bestemmelser om udlægning af hovedveje og motortrafik-

veje. Hvis der er uenighed mellem politi og vejmyndighed afgøres sagen af

transportministeren, jf. stk. 2.

Det foreslås, at ophæve

§ 91.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være vejmyndigheden, der vil skulle

varetage de trafikale-, færdselsmæssige og vejtekniske hensyn i planlæg-

ning og udlægning af veje. Ophævelsen understreger desuden, at vejloven

er lex specialis for planlægning af offentlige veje, herunder udlægning.

Der henvises i øvrigt pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge færdselslovens § 92, stk. 1, kan vejmyndigheden for en offentlig vej

med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som ind-

virker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som

vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privatvejsloven,

jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser, jf.

dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning,

2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, her-

under med henblik på etablering af gågader.

Det foreslås i

§ 92, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

at »med samtykke fra politiet« udgår.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at politiet fremover ikke vil skulle

give samtykke til vejmyndighedens færdselsmæssige bestemmelser, som

indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Beslutningskompetencen vil

således være overladt til vejmyndigheden alene.

Vedrører de pågældende beslutninger stationspladser eller adgangsveje til

stationspladser og færgelejer, vil beslutningerne dog fortsat skulle træffes

efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab, jf. færd-

selslovens § 92 b.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 74/140

For så vidt angår muligheden for at træffe bestemmelse om forbud mod

visse færdselsarter henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 6

Ifølge færdselslovens § 92, stk. 1, kan vejmyndigheden for en offentlig vej

med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som ind-

virker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som

vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privatvejsloven,

jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser, jf.

dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning,

2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, her-

under med henblik på etablering af gågader.

Det foreslås i

§ 92, stk. 1, nr. 3,

at ændre »forbud mod visse færdselsarter,

herunder med henblik på etablering af gågader« til »indførelse af ubetinget

vigepligt«.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at bestemmelser om indførelse af

ubetinget vigepligt fremover vil kunne træffes af vejmyndigheden for en

offentlig vej og kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for en privat fæl-

lesvej omfattet af §§ 25-86 i pivatvejsloven, jf. lovens § 3.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, vil politiet ikke længere skulle samtykke til, at

vejmyndigheden efter § 92, stk. 1, kan træffe færdselsmæssige bestemmel-

ser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Der henvises herved

nærmere til bemærkningerne til lovforslagets til § 1, nr. 5.

Den foreslåede ændring medfører således, samme med lovforslagets § 1, nr.

5, at vejmyndigheden vil kunne træffe bestemmelser om indførelse af ube-

tinget vigepligt uden samtykke fra politiet.

For så vidt angår mulighederne for at træffe bestemmelse om forbud mod

visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 75/140

Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden for en offentlig

vej med samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser,

som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen

kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i privat-

vejsloven, jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende be-

stemmelser, jf. dog stk. 4. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parke-

ring og standsning, 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse

færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Efter § 92, stk. 2, kan vejmyndigheden endvidere efter stk. 1 træffe bestem-

melse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen

gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden til-

svarende måde.

Det foreslås, at

§ 92, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 2-5.

Det fremgår af den foreslåede § 92, stk. 2, at for en vejstrækning med en

årsdøgnstrafik på højst 1.000 kan vejmyndigheden, jf. stk. 1, træffe bestem-

melse om forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etable-

ring af gågader, påbud om ensrettet færdsel og hel eller delvis afspærring af

vejstrækningen, hvis afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved op-

sætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, jf. dog stk. 4.

Den foreslåede § 92, stk. 2, medfører, at vejmyndigheden alene vil kunne

forbyde visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader,

etablere påbud om ensrettet færdsel og lave hel eller delvis afspærring af

vej, på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik på 1.000 eller derunder.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil der i hastighedsbe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvordan årsdøgnstrafik skal

opgøres. Der henvises nærmere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Den foreslåede bestemmelse omfatter, udover forbud mod visse færdselsar-

ter og påbud om ensrettet færdsel, hel eller delvis afspærring, der sker ved

afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 76/140

Afspærring med bomme eller anden tilsvarende afspærring skal forstås som

afspærring, der ikke har en egentlig anlægsmæssig karakter. Den foreslåede

bestemmelse ændrer ikke ved, at hvis hel eller delvis afspærring gennemfø-

res ved egentlige anlægsmæssige foranstaltninger, herunder ved fjernelse af

en del af vejen, vil en sådan beslutning fortsat skulle træffes i henhold til

vejlovgivningen efter de betingelser, der måtte gælde herfor.

Den foreslåede bestemmelse ændre endvidere ikke ved, at vejmyndigheden

i henhold til § 92, stk. 4, fortsat kun vil kunne forbyde færdselsarter, herun-

der etablere bilfri zoner, hvis der gives samtykke fra grundejerne. Der hen-

vises herved nærmere til lovforslagets § 1, nr. 8.

Det følger af den foreslåede § 92, stk. 3, 1. pkt., at på vejstrækninger med

en årsdøgnstrafik, der overstiger 1.000, kan vejmyndigheden træffe bestem-

melse om påbud om ensrettet færdsel, hvis ensretningen sker i hver sin ret-

ning på to parallelle vejstrækninger, og antallet af spor på de enkelte vej-

strækninger bibeholdes. Ifølge den foreslåede bestemmelses 2. pkt. kan på-

bud om ensretning af færdsel på vejstrækninger med en årsdøgnstrafik, der

overstiger 1.000, udover de i 1. pkt. nævnte tilfælde, kun foretages, hvis en

trafikmodelberegning eller lignende analyse viser, at ensretningen forbedrer

den samlede trafikafvikling.

I medfør af den gældende færdselslovs § 92 c, stk. 3, vil der i hastighedsbe-

kendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om, hvilke trafikmodelberegnin-

ger og analyser der vil kunne anvendes i relation til den foreslåede § 92, stk.

3. Der henvises nærmere til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Ifølge den foreslåede § 92, stk. 4, kan vejmyndigheden i tilfælde omfattet af

stk. 2 kun træffe bestemmelse om forbud mod visse færdselsarter, herunder

med henblik på etablering af gågader, påbud om ensrettet færdsel og hel

eller delvis afspærring af vejstrækninger på mere end fire sammenhængende

vejstrækninger, hvis en trafikmodelberegning eller lignende analyse viser,

at de omkringliggende vejstrækninger, hvor der som følge af den pågæl-

dende færdselsindskrænkning sker en forøgelse af trafikmængden, ikke har

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 77/140

en årsdøgnstrafik, der overstiger 5.000, eller at forøgelsen af trafikmængden

er mindre end 20 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en undtagelse til den foreslåede stk.

2, hvorefter vejmyndigheden frit kan træffe bestemmelse om forbud mod

visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader, påbud

om ensrettet færdsel og hel eller delvis afspærring af vejstrækninger med en

årsdøgnstrafik på højest 1.000. Den foreslåede bestemmelse medfører, at der

vil gælde yderligere begrænsninger for vejmyndighedens bestemmelse om

indførelse af de pågældende færdselsindskrænkninger, hvis vejmyndighe-

dens beslutning indebærer, at færdselsindskrænkningerne kommer til at

gælde mere end fire sammenhængende vejstrækninger.

En vejstrækning vil i den foreslåede bestemmelse være et vejstykke mellem

to kryds. Vejstrækninger kan således være sammenhængende ved at ligge i

forlængelse af hinanden eller ved at krydse hinanden.

Den foreslåede bestemmelse vil både omfatte tilfælde, hvor vejmyndighe-

den træffer én samlet beslutning om at indføre én eller flere af de pågæl-

dende færdselsindskrænkninger på mere end fire sammenhængende veje, og

tilfælde, hvor en beslutning om at indføre de pågældende færdselsind-

skrænkninger på et færre antal veje medfører, at der i et område bliver mere

end fire sammenhængende vejstrækninger, som er underlagt én eller flere af

de pågældende færdselsindskrænkninger.

Det følger af den foreslåede § 92, stk. 5, at uanset stk. 2-4 kan vejmyndig-

heden i forbindelse med lejlighedsvise særskilte arrangementer træffe be-

stemmelse om midlertidigt forbud mod visse færdselsarter, påbud om ens-

rettet færdsel og hel eller delvis afspærring af vejstrækningen, hvis de

nævnte færdselsindskrænkninger gennemføres ved afmærkning, ved opsæt-

ning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at vejmyndigheden i forbindelse

med lejlighedsvise særskilte arrangementer vil kunne træffe bestemmelse

om midlertidigt forbud mod visse færdselsarter, midlertidigt påbud om ens-

rettet færdsel og midlertidig afspærring af en vejstrækning, selvom års-

døgnstrafikken for vejstrækningen overstiger 1.000. Bestemmelsen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, fra transportministeren

Side 78/140

medfører endvidere, at vejmyndigheden i forbindelse med lejlighedsvise

særskilte arrangementer vil kunne træffe bestemmelse om midlertidigt for-

bud mod visse færdselsarter, midlertidigt påbud om ensrettet færdsel og

midlertidig afspærring af en vejstrækning, selvom dette sker for mere end

fire sammenhængende vejstrækninger med en årsdøgnstrafik, der ikke over-

stiger 1.000.

Lejlighedsvise særskilte arrangementer skal i den foreslåede bestemmelse

forstås som arrangementer, der finder sted et begrænset antal gange om året,

og som ikke strækker sig over længere tid. Det vil f.eks. kunne være optog

som Copenhagen Pride, maratonløb og lignende sportsarrangementer eller

en markedsdag.

Til nr. 8