Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2960831_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. december 2024
2024-1674
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Høring af lov om ændring af færdselsloven,
lov om offentlige veje m.v. og lov om private
fællesveje (Forenkling af sagsgange ved
vejmyndighedens dispositioner over offent-
lige veje og private fællesveje m.v.)
Til
Transportudvalgets
orientering sendes vedlagt udkast til oven-
nævnte lovforslag. Lovudkastet er samtidig sendt i høring. Hø-
ringsfristen udløber 27. januar 2025.
Det kommende lovforslag vil indebære ændring eller ophævelse af
flere bestemmelser i færdselsloven, vejloven og privatvejsloven
med henblik på, at politiet ikke længere skal inddrages i vejmyn-
dighedens sagsbehandling af vejes indretning og udnyttelse.
Der fastsættes endvidere klare, objektive regler for vejmyndighe-
dens mulighed for at træffe færdselsmæssige bestemmelse vedrø-
rende vejes udnyttelse og indretning og beslutninger om lokale ha-
stighedsgrænser for at sikre en balance mellem færdselssikkerhed,
mobilitet og fremkommelighed.
Der tilvejebringes herudover hjemmel til, at visse dispositioner
over statsvejsarealer kan foretages administrativt og til, at vejmyn-
digheden kan reetablere offentlige veje for graveaktørens regning
efter ulovligt gravearbejde.
Lovforslaget vil betyde forenkling af sagsgange i forbindelse med
vejes udnyttelse og indretning og vil derfor medføre administrative
lettelser for vejmyndighederne.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts II.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen