TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 100
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2024-25

TRU Alm.del - Bilag 100

Offentligt

Forslag

til

Lov om godkendelse og syn af køretøjer

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven gælder for følgende:

1) Godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer,

quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket ud-

styr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

2) Godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt

trukket udstyr.

3) Periodisk syn af køretøjer.

4) Syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcykler.

5) Øvrige kontroller af køretøjer som ikke er omfattet af pkt. 1-4.

6) Synsvirksomheder, omsynsvirksomheder, synsmedarbejdere og

synsuddannelsessteder.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Periodisk syn: En teknisk kontrol udført i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014

om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF.

2) National individuel godkendelse: En teknisk kontrol af nye motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte

i sin helhed.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L

127, side 51, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om

syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af

direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134, og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods,

EU-Tidende 2008, nr. L 260, side 13. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/858/EU af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF)

nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, EU-Tidende

2018, nr. L 151, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/168/EU af 15.

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler, EU-Tidende 2013, nr. L 60, side 52, og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 2013/167/EU af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af land-

brugs- og skovbrugskøretøjer, EU-Tidende 2013, nr. L 60, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-

Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse be-

stemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

3) Registreringssyn: En teknisk kontrol af et køretøj, som ikke er om-

fattet af nr. 2, hvor der er foretaget registreringspligtige ændringer

på køretøjet, eller køretøjer, der endnu ikke er registreret i Køretøjs-

registeret.

4) Syn ved vejsiden: En uvarslet teknisk kontrol af et køretøj udført ved

vejsiden.

5) Øvrige kontroller: Alle øvrige tekniske kontroller af et køretøj som

ikke er omfattet af nr. 1-4.

6) Omsyn: En teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at sikre, at

fejl ved køretøjet konstateret ved en teknisk kontrol efter nr. 1-3 og

5 er udbedret.

Kapitel 2

Godkendelse af køretøjer

§ 3.

Før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens

område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og mar-

kedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af sy-

stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer,

om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om

ophævelse af direktiv 2007/46/EF skal køretøjer, systemer m.v. være til-

delt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil, sy-

stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-

tøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed

i en anden medlemsstat.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godken-

dende myndighed i en anden medlemsstat.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færdselssty-

relsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed

i en anden medlemsstat.

5) National individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil foretaget af en synsvirksomhed og udstedt af Færd-

selsstyrelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for an-

vendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretø-

jer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.

595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF som nævnt i stk. 1, nr.

1, 2 og 4. Det samme gælder for motorkøretøjer omfattet af nr. 3 og 5, dog

således at Færdselsstyrelsen kan fravige forordningen i overensstemmelse

med artikel 42, stk. 1, og 45, stk. 1, i forordningen.

§ 4.

Før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens

område af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, kompo-

nenter og separate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godken-

delse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadri-

cykler skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af følgende godkendel-

ser:

1) EU-typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne kø-

retøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndig-

hed i en anden medlemsstat.

2) National typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt

quadricykler fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færd-

selsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for an-

vendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler som nævnt i stk. 1. Færdselsstyrelsen kan fastsætte relevante

alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 i forordningen for god-

kendelse af køretøjer nævnt i stk. 1, nr. 2.

§ 5.

Før omsætning, registrering eller ibrugtagning af traktorer, på-

hængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og se-

parate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og mar-

kedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, skal køretøjer, sy-

stemer m.v. være tildelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifte-

ligt trukket udstyr dertil, systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller

en godkendende myndighed i en anden medlemsstat.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

2) National typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller ud-

skifteligt trukket udstyr dertil fremstillet i små serier udstedt eller

accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for an-

vendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer

som nævnt i stk. 1, herunder fastsætte relevante alternative krav i overens-

stemmelse med artikel 37 i forordningen.

§ 6.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, prøvning og

dokumentation, herunder regler om fabrikantens, importørens og køretøjs-

ejerens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer, komponenter, syste-

mer og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §§ 3-5.

Kapitel 3

Periodiske syn m.v.

§ 7.

Følgende køretøjer underkastes periodisk syn 4 år efter, at køretøjet

er indregistreret første gang, og derefter hvert andet år:

1) Personbiler med højst otte siddepladser foruden førersædet.

2) Varebiler.

§ 8.

Følgende køretøjer underkastes periodisk syn 1 år efter, at køretøjet

er indregistreret første gang og derefter årligt:

1) Lastbiler.

2) Køretøjer med mere end otte siddepladser foruden førersædet.

3) Påhængs- og sættevogne til køretøjer med en tilladt totalvægt på

mere end 3.500 kg.

4) Ambulancer

5) Personbiler med højst otte siddepladser, foruden førersædet, som an-

vendes til erhvervsmæssig passagerbefordring i henhold til tilladelse

efter taxiloven.

6) Køretøjer der anvendes til buskørsel, herunder rutekørsel.

§ 9

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at køretøjer,

der ikke er omfattet af §§ 7 og 8, skal underkastes periodiske syn eller øv-

rige kontroller. Transportministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om, at lovens øvrige bestemmelser finder helt eller delvist anvendelse for

udførelsen af det periodiske syn eller øvrige kontrol.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

10.

Et indregistreret køretøj skal være fremstillet til periodisk syn se-

nest inden for fristerne angivet i §§ 7 og 8 eller frister fastsat i medfør af §

9, stk. 1, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Er et køretøj ikke fremstillet til periodisk syn efter stk. 1 eller

godkendt ved periodisk syn, kan Færdselsstyrelsen udstede påbud om, at

køretøjets nummerplader skal afleveres til Motorstyrelsen. Politiet kan ind-

drage et køretøjs nummerplader, hvis nummerpladerne ikke er blevet afle-

veret.

Stk. 3.

Transportministeren fastsætter de nærmere regler om frister, der

angives i indkaldelsen til periodisk syn efter stk. 1 og nærmere betingelser

for nummerpladeinddragelse efter stk. 2.

Stk.4.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler for anvendelse af kø-

retøjer, som ikke kan godkendes efter fremstilling efter stk. 1, herunder

muligheden for godkendelse ved omsyn.

Stk. 5.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om muligheden for

udsættelse af fristerne, jf. stk. 1.

Kapitel 4

Vejsidesyn m.v.

§ 11.

Færdselsstyrelsen kan foretage syn ved vejsiden af erhvervskøretø-

jer og motorcykler og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et

kontrolsted.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om syn ved vejsi-

den af erhvervskøretøjer og motorcykler, om Færdselsstyrelsens adgang til

at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler efter stk. 1, herun-

der om indretning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om

krav til de inspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol.

§ 12.

Politiet eller Færdselsstyrelsen kan til enhver tid indkalde et køre-

tøj til ekstraordinær kontrol af, om køretøjet opfylder bestemmelserne i

denne lov, færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i medfør af disse love.

Stk. 2.

Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet

ikke godkendes efter kontrol, jf. stk. 1.

Kapitel 5

Tilladelse til at drive synsvirksomhed

§ 13.

Det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage periodiske

syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af kø-

retøjer.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen udsteder efter ansøgning tilladelse efter stk. 1

til virksomheder, der

1) har fast forretningssted på dansk område,

2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,

3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,

4) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virk-

somheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,

5) har en gyldig ansvarsforsikring, der omfatter synsvirksomhedernes

kontroller,

6) har fuld rådighed på synsstedet over udstyr, der skal anvendes til at

kontrollere køretøjer omfattet af tilladelsen,

7) anvender et godkendt kvalitetsstyringssystem,

8) har elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af

oplysninger fra tekniske kontroller, og

9) har synsmedarbejdere, som har gennemført relevante uddannelser,

jf. § 16.

Stk. 3.

Virksomheden, herunder virksomhedens ejer, må ikke være dømt

for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af

hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om synsvirksomhe-

dernes opgaver og pligter i forbindelse med periodiske syn, nationale indi-

viduelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer.

Stk. 5.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indholdet af an-

søgninger om tilladelser efter stk. 1.

Stk. 6.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om tilladelser og

vilkår for tilladelser efter stk. 1.

Stk. 7.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om godkendelse

af og krav til kvalitetsstyringssystemer og kontrolinstanser, jf. stk. 2, nr. 7.

§ 14.

Synsvirksomheden, der har foretaget et periodisk syn på et køretøj,

skal udstede en synsrapport med resultatet for det kontrollerede køretøj.

Stk. 2.

Ved national individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige

kontroller og omsyn skal synsvirksomheden udstede en rapport, der er til-

passet typen af kontrollen.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan offentliggøre data fra periodisk syn, natio-

nal individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige kontroller og omsyn,

herunder indholdet af synsrapporter, jf. stk. 1 og rapporter, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om synsrapportens

indhold efter stk. 1 og rapportens indhold efter stk. 2.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

§ 15.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne

kan udføre øvrige kontroller, end dem der følger af § 13, stk. 1, herunder

fastsætte regler om synsvirksomhedernes pligter i forbindelse med opga-

verne.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan efter forhandling med transportmini-

steren fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre øvrige kon-

troller, som ikke er omfattet af denne lov, herunder fastsætte regler om til-

syn, gebyr m.v..

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om muligheden

for at drive omsynsvirksomhed.

§ 16.

Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om godkendelse af

uddannelsessteder, der tilbyder uddannelse og efteruddannelse af synsmed-

arbejdere, herunder adgangskrav til uddannelsen, krav til uddannelsens

indhold, eventuelle prøver samt tilsyn hermed og tilbagekaldelse af tilla-

delse af uddannelsessteders godkendelse.

§ 17.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at forvaltningslovens §§

3, 4 og 6, helt eller delvist skal gælde for virksomheder, der har tilladelse

til at drive synsvirksomhed.

§ 18.

Synsvirksomheder må ikke erhvervsmæssigt reparere køretøjer.

§ 19.

En tilladelse til at drive synsvirksomhed kan helt eller delvist tilba-

gekaldes, hvis indehaveren

1) groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen,

2) har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,

3) ikke længere opfylder kravene i § 13, stk. 2, nr. 5-9 eller

4) er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for

misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 2.

En tilladelse til at drive synsvirksomhed kan tilbagekaldes, hvis

en synsmedarbejder eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, i

forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har over-

trådt vilkårene for tilladelsen.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse efter

stk. 1 og 2 for hele synsvirksomheden eller for et eller flere af virksomhe-

dens synssteder indtil videre eller for en bestemt periode.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-

3 og stk. 2 kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for domstolene.

Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes her-

efter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 5.

Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 4,

kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for domstolene af anklage-

myndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, hvor sa-

gen behandles i strafferetsplejens former. Anmodningen herom skal frem-

sættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er med-

delt den pågældende.

Stk. 6.

Anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 4 har

ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at

indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive synsvirksomhed un-

der sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en til-

ladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den

ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse synsvirksomhed ikke

må ske under ankesagens behandling. Anmodning om indbringelse af sa-

gen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning, men retten kan ved ken-

delse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må

drive synsvirksomhed. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen,

kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 20.

En tilladelse til at drive synsvirksomhed bortfalder, hvis

1) synsvirksomheden ikke længere har fast aktivt forretningssted på

dansk område, jf. § 13, stk. 2, nr. 1, eller

2) tilladelsesindehaveren kommer under konkursbehandling eller likvi-

dation, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.

§ 21.

En virksomhed, der ikke har tilladelse til at drive synsvirksomhed,

eller hvis tilladelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 19 og 20, må ikke

betegne sig som synsvirksomhed eller på anden måde foretage noget, der

er egnet til at give indtryk af, at en sådan tilladelse haves.

Kapitel 6

Tilsyn

§ 22.

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomhederne, herunder

om tilladelsesindehaverne overholder vilkårene for tilladelserne.

Stk. 2.

Tilladelsesindehaverne skal efter anmodning meddele Færdsels-

styrelsen enhver oplysning om synsvirksomheden, som er nødvendig for

udøvelsen af et effektivt tilsyn.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen fastsætter regler om tilsynet med synsvirksom-

hederne efter stk. 1 og om oplysningspligten efter stk. 2.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

§ 23.

Færdselsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse foranstalte uanmeldt tilsyn med tilladelsesindehaverens

synsvirksomhed og synssted, herunder tilsyn med, om de køretøjer, der har

været til eller er under periodisk syn, national individuel godkendelse, re-

gistreringssyn, øvrige kontroller eller omsyn hos tilladelsesindehaveren, og

som befinder sig på dennes område, er kontrolleret korrekt.

Stk. 2.

Medvirker fremstilleren af et køretøj ikke til Færdselsstyrelsens

tilsyn efter stk. 1, kan styrelsen stille resultatet af synsvirksomhedens kon-

trol i bero, indtil tilsynet er udført.

Stk. 3.

Konstaterer Færdselsstyrelsen, at kontrollen af køretøjet ikke op-

fylder relevante krav efter denne lov, færdselsloven eller forskrifter udstedt

i medfør af disse love, kan Færdselsstyrelsen stille resultatet af synsvirk-

somhedens kontrol af køretøjet i bero. Berostillelsen ophæves, når kontrol-

len af køretøjet er blevet foretaget forskriftsmæssigt.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen kan som led i styrelsens tilsyn med synsvirk-

somheder indtil 4 uger efter, at et erhvervskøretøj er blevet fremstillet i en

synsvirksomhed, mod behørig legitimation og uden retskendelse foran-

stalte uanmeldt tilsyn med køretøjet på arealer, som køretøjsbrugeren, kø-

retøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæssig hen-

seende.

Kapitel 7

Gebyr

§ 24.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at den, der fremstiller et

køretøj i en synsvirksomhed, skal betale et gebyr for Færdselsstyrelsens

udgifter forbundet med administration af og tilsyn med periodiske syn, na-

tionale individuelle godkendelser, registreringssyn, øvrige kontroller fast-

sat i medfør af denne lov, jf. § 15, stk. 1 og 2, og omsyn.

Stk. 2.

Gebyret opkræves af synsvirksomhederne.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrets størrelse, be-

taling og opkrævning, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

§ 25.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr i

forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, to- og trehjulede køretø-

jer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer og udskifteligt trukket ud-

styr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne, jf. §

3, stk. 1, nr. 1-4 og §§ 4-5, herunder regler om betaling for rykkerskrivel-

ser.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

§ 26.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr i

forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 3-5, herunder regler

om betaling for rykkerskrivelser.

Kapitel 7

Videregivelse af data

§ 27.

Færdselsstyrelsen kan udlevere data fra styrelsens registre mod ve-

derlag med henblik på modtagerens kommercielle udnyttelse af disse data.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om anvendelse og

betaling for udleverede data, jf. stk. 1.

Kapitel 8

Digital kommunikation, offentliggørelse m.v.

§ 28.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika-

tion til og fra Færdselsstyrelsen eller synsvirksomheder om forhold, som er

omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal fo-

regå digitalt, og at skriftlig dokumentation, der ikke indsendes digitalt, kan

afvises.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kom-

munikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses for

at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

§ 29.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at administrative for-

skrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til køretøjer

m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske specifikationer, der henvises til i

sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan oplysning om

indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende, jf. stk. 1, gøres tilgængelige.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at tekniske specifikati-

oner, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv

om de ikke foreligger på dansk.

§ 30.

Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af in-

formationer om tekniske tjenester.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

§ 31.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne

skal indberette dokumenter, som indgår i en teknisk kontrol til Færdsels-

styrelsen digitalt via et system anvist af styrelsen, herunder regler om be-

handlingen af oplysningerne i dokumenterne.

§ 32.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om offentliggørelse af til-

synsresultater gennemført over for navngivne synsvirksomheder efter § 22,

stk. 1, og omfang af sanktioner på grundlag af tilsyn, som gennemføres i

henhold til synslovgivningen.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af såvel

enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet

til en ubestemt kreds af modtagere.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

§ 33.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Euro-

pæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og be-

slutninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om godken-

delse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav, samt om forhold,

der vedrører synsområdet.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at periodisk syn af

dansk indregistrerede køretøjer foretaget i andre EU-medlemsstater kan

anerkendes i Danmark.

§ 34.

Forsvarsministeren fastsætter efter forhandling med transportmini-

steren regler om kontrol af forsvarets køretøjer.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan efter forhandling med transportministeren

fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de ame-

rikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende

samt amerikanske leverandører.

§ 35.

Afgørelser, som træffes efter denne lov eller forskrifter udstedt i

medfør heraf, kan ikke indbringes for transportministeren eller anden ad-

ministrativ myndighed.

Stk. 2.

Transportministeren kan bemyndige myndigheder under Trans-

portministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør af denne lov el-

ler forskrifter udstedt i medfør heraf.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

§ 36.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med

bøde den, der overtræder § 13, stk. 1, § 18 og § 21.

Stk. 2.

Med bøde straffes den registrerede ejer eller bruger af et køretøj,

der ikke fremstiller køretøjet til periodisk syn, jf. § 10, stk. 1, og den regi-

strerede ejer eller bruger, der ikke efterkommer et påbud efter § 10, stk. 2.

Stk. 3.

Med bøde straffes en fører af et erhvervskøretøj eller en motorcy-

kel, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsidesyn

efter § 11, stk. 1.

Stk. 4.

For overtrædelse af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om straf af bøde for over-

trædelse af følgende forordninger:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og mar-

kedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt

af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.

595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og mar-

kedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og mar-

kedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.

§ 37.

I sager om overtrædelse af § 36, stk. 2, kan Færdselsstyrelsen i et

bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der

har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og rede til inden en nær-

mere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og

om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anven-

delse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 38.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 288 af 2. marts 2023 ophæves.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretø-

jer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte overgangsregler for sager om

national individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil, ansøgninger om tilladelse til at drive synsvirksomhed samt admini-

strative bødeforlæg udstedt i medfør af § 37, jf. § 36, stk. 2.

§ 39.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ordning for national individuel godkendelse af nye motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil m.v.

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ophæve krave om teknisk ansvarlig person

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Anerkendelse af periodiske syn foretaget i andre medlemssta-

ter i overensstemmelse med periodesynsdirektivet

Gældende ret

Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2.

marts 2023 (herefter benævnt synsloven), indeholder overordnet regler om

de godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Dan-

mark, samt regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som ved-

rører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at

kunne køre lovligt i Danmark.

Formålet med lovforslaget er for det første at ændre den retlige ramme for

reglerne om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil. Krav til godkendelse af disse køretøjer er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskø-

retøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF)

nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (herefter benævnt

forordning 2018/858), men hviler efter gældende ret på en overgangsord-

ning, jf. bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for

godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v., hvorefter de hidtil

gældende nationale godkendelsesregler fortsat har fundet anvendelse. Med

lovforslaget tilvejebringes en permanent godkendelsesordning i overens-

stemmelse med forordning 2028/858, som i hovedtræk ligner den gældende

overgangsordning. Der indføres dog i henhold til Danmarks EU-retlige for-

pligtelser en ny godkendelsesattest og fabrikantattest, som for nye køretøjer

vil erstatte de kendte data- og godkendelseserklæringer.

Synsloven er fra 2004 med en lang række efterfølgende ændringer betinget

af såvel EU-retlige forpligtelser som nationale initiativer. Loven er således

udstedt før ikrafttrædelse af væsentlige EU-retsakter på området, som i me-

get stort omfang sætter rammen for de danske godkendelses- og synsregler,

herunder periodesynsdirektivet, vejsidesynsdirektivet samt tre typegodken-

delsesforordninger. Et andet formål med en ny synslov er derfor at

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

gennemskrive mange års lovændringer samt at sikre, at loven er tidssva-

rende og i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Med loven til-

stræbes at tilvejebringe en mere gennemsigtig retsstilling for borgere, er-

hvervsdrivende og myndigheder.

Med lovforslaget afskaffes kravet om, at synsvirksomhederne skal have en

teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirksomheden, hvilket blandt andet

vil være med til at sikre en mere gennemsigtig tilladelsesordning for syns-

virksomheden i overensstemmelse med regeringens politik om regelsane-

ring og afbureaukratisering.

Der er desuden indsat en mulighed for, at synsrapporter udstedt af øvrige

medlemsstater kan anerkendes i Danmark for særligt at give mere fleksible

vilkår for den del af den danske godstransportbranche, som har grænseover-

skridende transporter i EU og dermed i større omfang dansk indregistrerede

køretøjer uden for landets grænser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ordning for national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer

og påhængskøretøjer dertil

2.1.1. Gældende ret

Synsloven indeholder udover regler om periodiske syn også regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark.

EU-typegodkendte køretøjer godkendes i overensstemmelse med forord-

ning 2018/858, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to-

og trehjulede køretøjer samt quadricykler (herefter benævnt forordning

168/2013) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af

landbrugs- og skovbrugstraktorer (herefter benævnt forordning 1672013.).

De tre forordninger benævnes samlet set typegodkendelsesforordningerne.

Typegodkendelsesforordningerne omhandler nye køretøjer, systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer fremstillet i ube-

grænsede serier og køretøjer fremstillet i små serier. Derudover er national

individuel godkendelse af nye køretøjer også omfattet af forordning

2018/858. Efter forordningerne kan der både udstedes EU-typegodkendel-

ser, som sikrer køretøjets gyldighed på hele EU´s område, og nationale god-

kendelser, som alene gælder i den pågældende godkendende medlemsstat.

Sidstnævnte køretøjer kan fortsat anvendes på tværs af grænser, men kan

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

ikke uden fornyet myndighedsbehandling bringes i omsætning uden natio-

nal godkendelse i Danmark. Årsagen hertil er, at et køretøj, der er nationalt

godkendt i en anden medlemsstat, kan være godkendt i henhold til nationale

regler, der strider mod danske nationale regler. Som eksempler kan nævnes

køretøjet med øgede vægte og dimensioner eller godkendelse med lavere

sikkerhedsniveau en dem, der er gældende i Danmark.

Ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 blev de ovennævnte tre typegodkendel-

sesforordninger inkorporeret i dansk ret, herunder blev det fastsat, at Færd-

selsstyrelsen er typegodkendende myndighed i Danmark, ligesom der blev

tilvejebragt bemyndigelseshjemler til at fastlægge den fornødne administra-

tion til godkendelsesprocesser, regler om sanktioner m.v. Godkendelsespro-

cessen efter de tre typegodkendelsesforordninger afvikles i tre led: 1) fabri-

kanten erklærer sit produkt, 2) en uvildig teknisk tjeneste afprøver produktet

og 3) en myndighed udsteder en endelig godkendelse. Med det fremsatte

lovforslag i 2020 blev det foreslået, at denne godkendelsesproces skulle

være ens for såvel EU-typegodkendelser som nationale godkendelser efter

forordningerne for at sikre en så ensartet administration som muligt for både

branche og myndigheder.

Der var dog ved lovændringen ikke politisk opbakning til at fastsætte samme

godkendelsesordning for national individuel godkendelse af nye motorkø-

retøjer og påhængskøretøjer dertil efter forordning 2018/858. Derimod var

der ønske om, at vi i Danmark søger at udnytte forordningens muligheder,

jf. nedenfor, for at fastsætte alternative krav fra forordningens krav til god-

kendelse af netop disse individuelle køretøjer, som i vidt omfang bliver

brugt af fx opbyggerbranchen i Danmark. Med de alternative krav var der

politisk ønske om, at godkendelsesordningen bliver mindre byrdefuld for

branchen end det, som følger af forordningens udgangspunkt og det lov-

forslag, som blev fremsat for Folketinget i 2020.

Den foreslåede nationale individuelle godkendelse af nye motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil blev derfor med et ændringsforslag taget ud af lov-

ændringen fra 2020 og hviler derfor i dag på overgangsregler. Det følger i

dag af bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om overgangsregler for god-

kendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v., at nye individuelle motor-

køretøjer og påhængskøretøjer godkendes i henhold til bekendtgørelse om

godkendelse og syn af køretøjer (herefter benævnt synsbekendtgørelsen),

dvs. de hidtil gældende danske regler. Nye individuelle motorkøretøjer og

påhængskøretøjer godkendes således ved et registreringssyn hos en syns-

virksomhed. Ved trinvist opbyggede varebiler kontrollerer og godkender

synsvirksomhederne det enkelte køretøj, jf. synsbekendtgørelsen §§ 8 og 31.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Ved trinvist opbyggede lastbiler, busser, sættevogne samt påhængsvogne til

biler og campingvogne, hvis påhængsvognene eller campingvognene er for-

synet med andre bremser end påløbsbremser, udsteder Færdselsstyrelsen, jf.

synsbekendtgørelsens § 15, en godkendelseserklæring, som er en samling af

de prøvninger og godkendelser, der findes for køretøjet.

Det følger af forordning 2018/858, at en medlemsstat kan beslutte at undtage

en type køretøj eller et bestemt køretøj fra forpligtelsen til at overholde en

eller flere af forordningens krav eller fra et eller flere af de krav, der er fast-

sat i de retsakter, der er opført i bilag II til forordningen, forudsat at med-

lemsstaten har fastsat relevante alternative krav, jf. forordningens artikel 42

og 45. Det er herefter muligt at fravige forordningens krav til godkendelses-

processen og således fastsætte en national godkendelsesproces for national

individuel godkendelse af nye køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Forord-

ningen stiller dog visse krav til godkendelsesprocessen, som ikke kan fravi-

ges. Godkendelsesprocessen er betinget af, at der udstedes en godkendelses-

attest for køretøjet i overensstemmelse med gennemførelsesforordning

2020/683, jf. forordning om motorkørekøretøjer m.v., artikel 42, stk. 5, og

45, stk. 7. Gennemførelsesforordning 2020/683 er endnu ikke implemente-

ret i dansk ret for så vidst angår national individuel godkendelse af nye kø-

retøjer, men gælder for øvrige godkendelser efter forordning 2018/858.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser

National individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretø-

jer dertil hviler i dag på overgangsregler, og der er et behov for at sikre, at

godkendelse af køretøjerne sker efter en permanent ordning inden for ram-

merne af forordning 2018/858.

Det følger af forordningen, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte

alternative krav til nationale individuelle nye køretøjer omfattet af forord-

ningen. Transportministeriet og Færdselsstyrelsen har på den baggrund og i

dialog med bl.a. EU-Kommissionen udarbejdet en ny permanent godken-

delsesordning, som i hovedtræk ligner de godkendelsesregler, som branchen

følger i dag, og som branchen derfor er bekendt med. Der indføres dog i

henhold til Danmarks EU-retslige forpligtelser en ny godkendelsesattest,

som for visse af køretøjerne vil erstatte de kendte data- og godkendelseser-

klæringer. Kravet om godkendelsesattester, som kaldes EU-typegodkendel-

sesattest, eller i daglig tale CoC-dokument, gælder allerede for alle øvrige

godkendelser efter forordning 2018/858, og det er alene grundet overgangs-

ordningen for nye nationale individuelle køretøjer, at kravet endnu ikke er

indført.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes hjemmel til, at Færdselssty-

relsen ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om national individuel god-

kendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, herunder krav

til indholdet af ansøgningen om godkendelse, og om køretøjsejeren og syns-

virksomhedens ansvar og forpligtelser.

Færdselsstyrelsen vil anvende den ny bemyndigelseshjemmel i synsloven til

at fastsætte regler om, at national individuel godkendelse af nye motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil fortsat skal godkendes i en synsvirksom-

hed, ligesom det kendes ved et registreringssyn i dag.

Der vil ikke fastsættes krav om, at køretøjet skal være godkendt ved en tek-

nisk tjeneste, som er tilfældet med EU-typegodkendelser af motorkøretøjer.

Krav til prøvningen vil således følge gældende regler, hvorefter det er mu-

ligt for fabrikant, prøvningsinstans, teknisk konsulent eller teknisk tjeneste

at dokumentere relevant prøvning.

Som nævnt følger det dog af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at der til

godkendelse af disse køretøjer skal udstedes en godkendelsesattest. Færd-

selsstyrelsen vil derfor også fastsætte krav til, at der efter ansøgning kan

udstedes en godkendelsesattest for de omfattede motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer. Godkendelsesattesten vil være udformet efter de krav, der

stilles i gennemførelsesforordning 2020/683. Godkendelsesattesten skal er-

statte brugen af godkendelseserklæringer og dataerklæringer for nye køre-

tøjer. Det er dog vurderingen, at der ikke er tale om en væsentlig ændring i

forhold til en godkendelseserklæring, idet der er et stort sammenfald mellem

de oplysninger, der i dag angives og de oplysninger der fremadrettet skal

angives. Det kan dog ikke udelukkes, at der i et mindre omfang vil være

behov for angivelse af yderligere oplysninger.

Det foreslås som noget nyt, at godkendelsesattesten først udstedes efter, at

synsvirksomheden har kontrolleret og godkendt, at køretøjet er i overens-

stemmelse med de indberettede oplysninger. Herefter vil godkendelsesatte-

sten blive genereret og udstedt af Færdselsstyrelsen med et identifikations-

nummer, hvilket er en betingelse efter gennemførelsesforordning 2020/683.

Det er Transportministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt at udstede

godkendelsesattesten forud for godkendelsen af køretøjet i synvirksomhe-

den, eftersom det ifølge gennemførelsesforordning 2020/683 er en forud-

sætning, at godkendelsesattesten er dokumentation for den endelige godken-

delse af køretøjet, hvilket foregår i synsvirksomheden. Der er dog efter

Transportministeriets vurdering tale om processuelle ændringer, som i

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

praksis ikke vil indebære en væsentlig ændring i godkendelsesprocessen,

der kendes fra i dag med godkendelseserklæringer, hvor køretøjet underka-

stes en fysisk inspektion i en synsvirksomhed som en betingelse for endelig

godkendelse af køretøjet, efter at der er udstedt en godkendelseserklæring.

Den væsentligste ændring vil omhandle de nye dokumentationskrav som

følger af gennemførelsesforordning 2020/683, og som derfor ikke kan fra-

viges. Det bemærkes, at godkendelse i en synsvirksomhed vil forudsætte, at

køretøjet, der fremstilles, lever op til de tekniske krav, som stilles til det

pågældende køretøj, at der er dokumentation herfor, og opbygningen af kø-

retøjeter udført korrekt og i overensstemmelse med de gældende regler.

Den foreslåede ordning vil have betydning for synsvirksomhedernes gen-

nemgang af køretøjet og vil være en ændring i forhold til, hvad der stilles af

krav ved et registreringssyn i dag, i det der med godkendelsesattesten vil

være flere oplysninger, som synsvirksomheden skal kontrollere er indberet-

tet korrekt. Der vil i en overgangsperiode skulle udarbejdes vejledning til

brug for synsmedarbejderne. Det er med lovforslaget hensigten, at der kun

stilles krav om indberetning og kontrol af de minimumskrav, der stilles i

EU-retten.

Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3,

stk. 2, for en nærmere gennemgang af den foreslåede model, og kravene der

stilles til henholdsvis køretøjsejeren og synsvirksomheden.

2.2. Ophæve kravet om teknisk ansvarlig person

2.2.1. Gældende ret

Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Færdselssty-

relsen at foretage syn eller omsyn af køretøjer. Det følger af synslovens § 5,

stk. 2, nr. 1, at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om betingelser for at få en

sådan tilladelse, herunder at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig

person.

Færdselsstyrelsen har i synsvirksomhedsbekendtgørelsen fastsat regler om

den teknisk ansvarlige person, herunder krav til uddannelse, ledelsesbefø-

jelser, kørekort m.m., samt om at personen ikke inden for de sidste 3 år må

være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for mis-

brug af hvervet, og ikke må have en forfalden gæld til det offentlige på

50.000 kr. eller derover. Den teknisk ansvarlige person har ansvaret for, at

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

syn udføres fagligt forsvarligt. Den teknisk ansvarlige person har således

instruktionsbeføjelse og tilsynspligt med arbejdet i synsvirksomheden.

Det følger af synslovens § 7, nr. 2, at en tilladelse til at foretage syn eller

omsyn bortfalder, hvis den teknisk ansvarlige persons tilknytning til virk-

somheden ophører. Endvidere følger det af synslovens § 8, stk. 1, nr. 2, at

en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren af tilladelsen groft eller

gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen, eller indehaveren eller

den teknisk ansvarlige person får konstateret gæld til det offentlige på

100.000 kr. eller derover.

Der er ikke fastsat bestemmelser om, at en teknisk ansvarlig persons god-

kendelse kan tilbagekaldes.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser

Kravet om, at der skal være en teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirk-

somheder, blev indsat i forbindelse med liberaliseringen af synsområdet,

hvor formålet var at sikre, at der var en person, som har ansvaret for, at syn

udføres fagligt forsvarligt. Kravet er således et rent nationalt krav, som ikke

følger af EU-retlige forpligtelser.

Der er ikke fastsat en godkendelsesordning eller mulighed for tilbagekal-

delse af muligheden for at være teknisk ansvarlig person i en synsvirksom-

hed. Det betyder konkret, at Færdselsstyrelsen ikke har effektive beføjelser

til at sikre, at den teknisk ansvarlige person gøres ansvarlig for ikke at leve

op til de ledelsesbeføjelser og tilsynsforpligtelser, der er fastsat for denne.

Synsvirksomhedens tilladelse kan derimod tilbagekaldes, hvis den teknisk

ansvarlige person har gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,

eller såfremt den teknisk ansvarlige person bliver dømt for strafbare forhold,

der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet. Den nuværende

regulering er uklar i forhold til sanktionsmuligheder over for den teknisk

ansvarlige person.

Det er Transportministeriets vurdering, at eftersom at periodesynsdirektivet

ikke stiller krav om teknisk ansvarlige personer, så kan det nationale krav

om en teknisk ansvarlig person afskaffes, som et tiltag der vil være med til

at afbureaukratisere synsområdet. Kravene, der stilles til synsmedarbejder-

nes uddannelse og kompetence er med til at sikre, at opgaverne stadig kan

løftes på et fagligt højt niveau, hvorfor det umiddelbart er vurderingen, at

afskaffelse af kravet om teknisk ansvarlig person ikke vil have en negativ

effekt på kvaliteten af arbejdet i synsvirksomhederne.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om teknisk ansvarlig person i synsvirksomheden af-

skaffes. Det foreslås, at det vil være den enkelte synsvirksomhed, som skal

løfte de opgaver, der efter gældende regler varetages af en teknisk ansvarlig.

Synsvirksomhederne kan derfor vælge frivilligt at beholde en teknisk an-

svarlig i deres organisation, men vil ikke være forpligtet til det.

Afskaffelsen af kravet om teknisk ansvarlig person vil ikke ændre på de

krav, der i øvrigt er til synvirksomheden, herunder det udstyr der skal be-

nyttes til kontroller, og de kontrolpunkter, der skal kontrolleres, hvorfor det

ikke umiddelbart vurderes at have en negativ effekt på den tekniske kontrol

af køretøjer. Der fastsættes blot ikke krav om, at det er en konkret person i

synsvirksomheden, der har ansvaret herfor.

Når Færdselsstyrelsen foretager deres tilsyn med synsvirksomhederne, så

beror tilsynsresultaterne desuden i et stort omfang på synsmedarbejdernes

adfærd, eftersom at Færdselsstyrelsen ved deres tilsyn blandt andet kontrol-

lerer, hvorvidt synsmedarbejderne udfører deres opgaver i overensstem-

melse med gældende regler.

2.3. Anerkendelse af periodiske syn foretaget i andre medlemsstater i

overensstemmelse med periodesynsdirektivet

2.3.1. Gældende ret

Det er et krav, at periodisk syn skal foretages i en synsvirksomhed godkendt

af Færdselsstyrelsen. Der er således ikke hjemmel til, at en køretøjsejer kan

få foretaget periodisk syn af deres køretøj i et andet land.

Det følger af synsbekendtgørelsen § 36, stk. 3, at en synsrapport udstedt af

en anden medlemsstat skal anerkendes på samme måde, som hvis synsrap-

porten havde været udstedt af en godkendt dansk synsvirksomhed i de til-

fælde, der anmodes om omregistrering af et køretøj, der er registeret i en

anden EU-medlemsstat. Der er herudover ikke mulighed for at anerkende

en synsrapport udstedt i udlandet.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser

Transportbranchen er karakteriseret ved at have meget grænseoverskridende

aktivitet. Det kan betyde, at flere aktører i transportbranchen i stort omfang

anvender dansk indregistrerede tunge køretøjer i andre lande end Danmark.

Kravet om periodesyn kan have den betydning for branchen, at de skal til-

rettelægge deres kørsel, så deres køretøjer bliver kørt til Danmark alene for

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

at opfylde kravet om periodesyn. Tunge erhvervskørekøjer skal i overens-

stemmelse med periodesynsdirektivets krav fremstilles til periodisk syn

hvert år.

Muligheden for gensidig anerkendelse af periodisk syn på tværs af med-

lemsstaterne kræver en harmonisering af reglerne på EU-plan, sådan at der

kan tages fælles hensyn til både godstransportbranchen og synsbranchen på

tværs af medlemsstaterne. Der er ikke i periodesynsdirektivet fastsat så-

danne regler i dag.

Det er Transportministeriets vurdering, at der kan være fordele for trans-

portbranchen ved at kunne få det periodiske syn af deres køretøjer i andre

EU-lande. Det vil forøge fleksibiliteten for transportvirksomhedernes mu-

lighed for at tilrettelægge transporter og udlede mindre CO2, hvis de eksem-

pelvis ikke skal køre tomme eller halvtomme sættevogne til Danmark for at

overholde kravet om periodesyn.

Der er samtidig et hensyn at tage til at sikre, at alle køretøjer, som er indre-

gistreret i Danmark, bliver kontrolleret inden for de frister, som følger af

periodesynsdirektivet, samt for at sikre at der fastsættes en model for aner-

kendelse af synsrapporter, som er effektiv uden at medføre administrative

byrder.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at transportministeren får mulighed for at fastsætte regler om,

at periodisk syn af dansk indregistrerede køretøjer foretaget i andre EU-

medlemsstater kan anerkendes i Danmark. Den foreslåede bestemmelse vil

i første omgang anvendes til anerkendelse af periodisk syn af påhængskøre-

tøjer til tunge køretøjer for at lette vilkårene for transportbranchen.

Der vil med bemyndigelsen blive fastsat regler om, at et udenlandsk perio-

disk syn skal indberettes via en dansk synsvirksomhed. Det foreslås, at der

fastsættes regler om, at det periodiske syn sker på de vilkår, der gælder i det

land, hvor det periodiske syn er foretaget. Det gælder uanset, om påhængs-

køretøjet ved det periodiske syn er blevet pålagt strengere eller lempeligere

krav end i Danmark. Medlemsstaterne er forpligtet til at foretage periodisk

syn i overensstemmelse med de minimumskrav, der stilles i periodesynsdi-

rektivet. Køretøjsejeren vil have ansvaret for at indhente relevant dokumen-

tation for, at det periodiske syn er foretaget, og at dokumentationen er ind-

berettet inden den danske frist for periodisk syn udløber.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Såfremt fristen for periodisk syn ikke overholdes, iværksættes den normale

procedure med sanktioner overfor køretøjsbrugeren eller -ejeren.

Det foreslås, at synsvirksomhederne ikke forpligtes til at tilbyde muligheden

for at indberette udenlandske periodiske syn, og at det derfor er en mulighed,

som de kan tilvælge i forbindelse med at være synsvirksomhed. Det vil så-

ledes være op til den enkelte transportvirksomhed at indgå aftale med en

synsvirksomhed i en anden EU-medlemsstat om at foretage periodisk syn af

et dansk indregistreret køretøj, ligesom virksomheden selv skal indgå aftale

med en dansk synsvirksomhed om at få indberettet det udenlandske perio-

diske syn i de danske synssystemer. Prisen for denne indberetning fastsættes

af den danske synsvirksomhed på samme måde, som synspriser i øvrigt i

Danmark.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Implementering af kravet om godkendelsesattester efter gennemførelsesfor-

ordning 2020/683 kræver udvikling IT-løsninger, som kan understøtte an-

søgning og udstedelse af godkendelsesattesten, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.

De samlede økonomiske konsekvenser på IT-udviklingen estimeres til i alt

ca. 3 mio.kr.

Gældende IT-løsninger på synsområdet er i dag gebyrfinansieret, jf. synslo-

vens § 15, hvilket med lovforslaget videreføres, jf. den foreslåede § 24, stk.

1. Den foreslåede IT-udvikling i lovforslaget vil således kunne finansieres

inden for rammen af gebyret uden behov for justering heraf, hvorfor det er

vurderingen, at lovforslaget ikke vil have væsentlige økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for regioner og kommuner.

Transportministeriet vurderer, at lovforslaget følger de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for de aktører, som skal

have en national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil efter den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 5, og synsvirksomhederne,

som skal godkende køretøjerne, da der foretages en justering af den godken-

delsesordning, der er gældende i dag, for at sikre implementering af kravet

om godkendelsesattester efter gennemførelsesforordning 2020/683. Derud-

over vil der være en mindre udgift i forbindelse med tilpasning af

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

synsvirksomhedernes synssystemer, således, de kan tilpasses efter de nye

bestemmelser. Dette vil f.eks. være tilføjelse af ny(e) synsarter i forbindelse

med nationale individuelle godkendelser og valideringsregler til den nye

omsynsfrist på 60 dage. Omkostningerne vurderes ikke at ville overskride

minimumsgrænsen på 4. mio.kr. for administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke vil have øvrige efterle-

velseskonsekvenser.

Forslaget om afskaffelse af kravet om teknisk ansvarlig person vil have po-

sitive administrative konsekvenser for synsvirksomhederne, eftersom at de

ved ansøgning om tilladelse ikke længere skal dokumentere, at de har en

teknisk ansvarlig ansat, som opfylder kravene hertil.

Lovforslaget har ikke i sig selv innovations- og iværksættermæssige konse-

kvenser. Det vurderes ikke være nødvendigt at gennemføre innovations- og

iværksættertjekket.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget giver mulighed for, at der fastsættes regler om anerkendelse af

synsrapporter fra andre EU-lande, jf. den foreslåede § 33, stk. 2, hvilket kan

have positive klimamæssige konsekvenser, da det vil betyde, at der kan spa-

res CO2-udledning på køretøjer, som kun kører hjem til Danmark for at gen-

nemgå et periodisk syn.

Det er hensigten, at der fastsættes regler om periodisk syn af påhængskøre-

tøjer til tunge erhvervskøretøjer i andre EU-lande anerkendes i Danmark.

Omfanget af de positive klimamæssige konsekvenser vil afhænge af omfan-

get af erhvervsdrivende, som faktisk anvender muligheden.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Reglerne om godkendelse af nye køretøjer mv. er EU-retligt reguleret ved

de tre typegodkendelsesforordninger. Synsloven indeholder bestemmelser,

der er nødvendige for at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i

henhold til forordningerne, som videreføres med dette lovforslag.

Herudover bemyndiger lovforslaget transportministeren til at fastsætte be-

stemmelser om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

påhængskøretøjer dertil, der er nødvendige for at gennemføre kravet om

godkendelsesattester efter gennemførelsesforordning 2020/683.

Regler om periodisk syn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer er EU-

retligt reguleret ved periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet. Synslo-

ven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet, som

med dette lovforslag videreføres. Det er ikke hensigten, at der fastsættes nye

krav, som vedrører implementeringen af direktiverne.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2024 til den 26.

januar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.: 3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport Danmark (ATD),

ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport, ATL - Transportens ar-

bejdsgivere, AUTIG - Automobilbranchens Handels- & Industriforening i

Danmark, AutoBranchen Danmark, Bilbranchen, BilsynsBranchen.dk,

Dansk Agroindustri, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union

(DBFU), Dansk Erhverv, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Person-

Transport (DPT), Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Dan-

ske MotorCyklister (DMC), Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder,

De Danske Bilimportører, DI - Dansk Industri, DI Transport, DTL - Danske

Vognmænd, DTL's arbejdsgiverforening, FDL - Frie Danske Lastbilvogn-

mænd, FDM (Forenede Danske Motorejere), Forenede Danske Amerikaner-

bilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af

Vognimportører i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtrans-

port, Forsvarets Færdselscenter , ITD - Brancheorganisation for den danske

vejgodstransport, Landbrug & Fødevarer, MCTC Landsforeningen for mo-

torcyklister, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør For-

eningen (MIF), Motorhistorisk Samråd, SEGES, SKAD - Køretøjsbygger-

og Autoskadebranchen i Danmark, SMVdanmark og Transporterhvervets

Uddannelser (TUR)

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

for stat, kommu-

ner og regioner

Implemente-

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Ja, IT-udvikling for staten, som esti-

meres til i alt ca. 3 mio.kr., der gebyrfi-

nansieres.

Ingen

Administrative

Ja, afskaffelse af krav om tek-

Ja. Omkostningerne vurderes ikke at

konsekvenser nisk ansvarlig person medføre min- ville overskride minimumsgrænsen på

for erhvervsli- dre administrative byrder, der ikke 4. mio.kr.

vet m.v.

kan kvalificeres nærmere

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Klimamæssige

Ja, lovforslaget giver mulighed

konsekvenser for, at der fastsættes regler om an-

erkendelse af synsrapporter fra an-

dre EU-lande, hvilket kan have po-

sitive klimamæssige konsekvenser,

da det vil betyde, at der kan spares

CO2-udledning på køretøjer, som

kun kører hjem til Danmark for at

gennemgå et periodisk syn.

Omfanget af de positive kli-

mamæssige konsekvenser vil af-

hænge af omfanget af erhvervsdri-

vende, som faktisk anvender mu-

ligheden.

Ingen

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at gennem-

føre Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til typegodkendelsesfor-

ordninger, som er en videreførelse af gældende ret.

Herudover bemyndiger lovforslaget transportministeren til at fastsætte be-

stemmelser om national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil, der er nødvendige for at gennemføre kravet om

godkendelsesattester efter gennemførelsesforordning 2020/683.

Lovforslaget gennemfører dele af periodesynsdirektivet og vejsidesynsdi-

rektivet, som er en videreførelse af gældende ret. Det er ikke hensigten, at

der fastsættes nye krav, som vedrører implementeringen af direktiverne.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Nej

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af § 1 i synsloven, at loven gælder for godkendelse af nye motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- og trehjulede køretøjer, quadricyk-

ler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder, godkendelse af visse ibrugtagne mo-

torkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængs-

køretøjer og udskifteligt trukket udstyr, synsvirksomhedernes opgaver, her-

under periodisk syn og omsyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.

Efter loven følger eller fastsættes således dels de regler, som et køretøj skal

overholde for at blive godkendt til at kunne køre på offentlig vej i Danmark,

dels reglerne om periodisk syn, som et køretøj løbende skal overholde for at

kunne beholde retten til at køre på offentlig vej i Danmark.

Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt i periodesynsdi-

rektivet og vejsidesynsdirektivet, samt typegodkendelsesforordningerne.

Men lovens anvendelsesområde er også fastlagt i henhold til nationale krav

ved registreringssyn af køretøjer, som ikke tidligere har været registreret i

Danmark, eller køretøjer hvor der er foretaget registreringspligtige ændrin-

ger som for eksempel konstruktive ændringer på motor, bremser, styreappa-

rat eller bærende dele.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 1,

at loven skal gælde for godkendelse af nye

motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil, to- eller trehjulede køretøjer,

quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, syste-

mer, komponenter og separate tekniske enheder.

Bestemmelsen vil omfatte nye køretøjer som defineret og omfattet af de tre

typegodkendelsesforordninger. Forordningerne definerer ikke, hvad der for-

stås ved ”nye køretøjer”, men det ligger i forordningens anvendelse, at der

er tale om fabriksnye køretøjer, som fremstilles til omsætning, registrering

og ibrugtagning på det indre marked. F.eks. fabrikantens produktion af per-

sonbiler som via en importør og distributør sælges til danske forbrugere.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1, stk.

1, nr. 1.

Side 29/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 2,

at loven skal gælde for godkendelse af visse

ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, trak-

torer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr.

Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtagne køretøjer, hvor-

for der er behov for at regulere disse nationalt. I typegodkendelsesforord-

ningerne forstås ved

ibrugtagning

første anvendelse til det beregnede for-

mål af henholdsvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk

enhed, en del eller udstyr i Unionen. Den foreslåede bestemmelse vil om-

fatte både ibrugtagne køretøjer, hvorpå der foretages registreringspligtige

ændringer, og import af ibrugtagne køretøjer fra et tredjeland. Godkendelse

af ibrugtagne køretøjer vil ske som et registreringssyn. Ved registreringssyn

forstås efter lovforslagets § 2, nr. 3, en teknisk kontrol af et køretøj, som

ikke er omfattet af nr. 2, om nationale individuelle godkendelser, hvor der

er foretaget registreringspligtige ændringer på køretøjet, eller køretøjer, der

endnu ikke er registreret i Køretøjsregisteret. Der henvises derfor til be-

mærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1, stk.

1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 3,

at loven finder anvendelse for periodisk syn

af køretøjer.

Ved periodisk syn forstås efter lovforslagets § 2, nr. 1, en teknisk kontrol af

et køretøj, udført i overensstemmelse med periodesynsdirektivet. Det følger

af periodesynsdirektivets artikel 3, nr. 9, at et syn er inspektion i overens-

stemmelse med direktivets bilag I, der er udformet til at sikre, at et køretøj

kan anvendes sikkert på offentlig vej, og at det er i overensstemmelse med

de krævede og obligatoriske sikkerheds- og miljømæssige karakteristika.

Der er således tale om en kontrol, af nogle helt bestemte kontrolpunkter efter

direktivet.

Den foreslåede definition følger af periodesynsdirektivet og vil være en vi-

dereførelse af dele af synslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 4,

at loven finder anvendelse for syn ved vejsi-

den af erhvervskøretøjer og af motorcykler.

Side 30/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Syn ved vejsiden er en uvarslet teknisk kontrol af et køretøj, som gennem-

føres af Færdselsstyrelsen eller under styrelsens direkte tilsyn. Denne defi-

nition følger af vejsidesynsdirektivets artikel 3, nr. 10. Det følger af den fo-

reslåede bestemmelse, at loven både skal gælde for syn ved vejsiden af er-

hvervskøretøjer og af motorcykler. Syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer

følger af vejsidesynsdirektivet, og vejsidesynet skal gennemføres i overens-

stemmelse med direktivet. Vejsidesyn af motorcykler er fastsat som et alter-

nativ til periodisk syn i overensstemmelse med periodesynsdirektivet artikel

2, stk. 2, sidste led, og vil være en videreførelse af gældende ret.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede hjemmel til vejsidesyn af er-

hvervskøretøjer og motorcykler henvises til bemærkningerne til den fore-

slåede § 11.

Den foreslåede definition vil være en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 5,

at loven finder anvendelse for øvrige kontrol-

ler af køretøjer, som ikke er omfattet af de foreslåede nr. 1-4.

Ved øvrig kontrol forstås efter lovforslagets § 2, nr. 5, alle øvrige tekniske

kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, nr. 1-4.

Definitionen omfatter alle øvrige tekniske kontroller end periodisk syn, na-

tional individuel godkendelse, registreringssyn og syn ved vejsiden og kan

derfor også omfatte andre kontrolpunkter, end hvad der følger af disse kon-

troller. Det vil eksempelvis omfatte kontroller af køretøjer til transport af

dyr, køretøjer til transport af farligt gods, køretøjer som skal anvendes i mil-

jøzoner, køretøjer som skal anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer

af køretøjer som eksempelvis tivolitog samt toldsyn. Der henvises til den

foreslåede § 2, nr. 3, for en mere uddybende beskrivelse.

Den foreslåede definition vil være en videreførelse af dele af synslovens §

1, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås i lovforslagets

§ 1, stk. 1, nr. 6,

at loven finder anvendelse for

synsvirksomheder, omsynsvirksomheder, synsmedarbejdere og synsuddan-

nelsessteder.

Synsvirksomheder er virksomheder, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen

til at udføre periodiske syn og omsyn, samt nationale individuelle godken-

delser og registreringssyn, jf. den foreslåede § 13, stk. 1. For en nærmere

Side 31/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

beskrivelse af synsvirksomhedernes opgaver henvises til bemærkningerne

til den foreslåede § 13. For en nærmere beskrivelse af omsynsvirksomheder

henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15, stk. 3.

Synsmedarbejdere er en person, som har gennemført relevant uddannelse

efter regler, som er fastsat efter den foreslåede § 16. Ved synsuddannelses-

steder forstås en kursusudbyder, som er godkendt af Færdselsstyrelsen til at

gennemføre uddannelser for synsmedarbejdere og teknisk ansvarlige perso-

ner i synsvirksomheder. For mere om synsmedarbejdere og synsuddannel-

sessteder henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 16.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende ret.

Til § 2

En række begreber er efter gældende ret beskrevet i bemærkningerne til

synsloven, men loven indeholder ikke en bestemmelse, som nærmere be-

skriver de definitioner, som anvendes i loven. Det foreslås derfor, at centrale

nøglebegreber for synsloven defineres udtrykkeligt i loven. Der er taget ud-

gangspunkt i de definitioner, der anvendes i periodesynsdirektivets artikel 2

og vejsidesynsdirektivets artikel 2 i de tilfælde, hvor direktiverne definerer

de anvendte begreber.

Det foreslås i

§ 2, nr. 1,

at periodisk syn defineres som en teknisk kontrol

udført i overensstemmelse med periodesynsdirektivet. Det følger af perio-

desynsdirektivets artikel 3, nr. 9, at et syn er en inspektion i overensstem-

melse med direktivets bilag I, der er udformet til at sikre, at et køretøj kan

anvendes sikkert på offentlig vej, og at det er i overensstemmelse med de

krævede og obligatoriske sikkerheds- og miljømæssige karakteristika. Der

er således tale om en kontrol, af nogle helt bestemte kontrolpunkter efter

direktivet. Periodisk syn omfatter de tekniske kontroller, som foretages i

overensstemmelse med de intervaller, der følger af de foreslåede §§ 7 og 8,

men er ikke begrænset hertil. Periodisk syn vil også omfatte frivillige syn,

syn ved ejerskifte og ekstraordinære kontroller mv., hvor der som minimum

foretages den samme tekniske kontrol i overensstemmelse med periodesyns-

direktivet uden for de intervaller, der følger af de foreslåede §§ 7 og 8. Der-

udover bliver der ved eksempelvis ekstraordinære kontroller også foretaget

kontrol af, om nationalt fastsatte krav er opfyldt. Det gælder fx når politiet

indkalder et køretøj til kontrol på baggrund af konstruktive ændringer.

Side 32/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Kontrollen danner herefter baggrund for beregningen af den næste frist for

periodisk syn.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at national individuel godkendelse defineres som en

teknisk kontrol af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der ikke

er EU-typegodkendte i sin helhed.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte godkendelser efter den foreslåede

§ 3, stk. 1, nr. 5, hvilket vil indebære, at bestemmelsen omfatter nye motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil, som er omfattet af anvendelsesområ-

det for forordning 2018/858. Forordningen definerer ikke, hvad der forstås

ved ”nye køretøjer”, men det ligger i forordningens anvendelse, at der er tale

om fabriksnye køretøjer, som fremstilles til omsætning, registrering og

ibrugtagning på det indre marked. F.eks. fabrikantens produktion af person-

biler som via en importør og distributør sælges til danske forbrugere.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

§ 2, nr. 3,

at registreringssyn defineres som en teknisk kontrol

af et køretøj, som ikke er omfattet af det foreslåede nr. 2, hvor der er foreta-

get registreringspligtige ændringer på køretøjet, eller køretøjer, der endnu

ikke er registreret i Køretøjsregisteret.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tekniske kontroller af køretøjer,

som kræves ved godkendelse af ibrugtagne køretøjer, og når der er foretaget

registreringspligtige ændringer på køretøjet som eksempelvis konstruktive

ændringer. Ved et registreringssyn kontrolleres de sikkerhedsmæssige for-

hold. Det gælder blandt andet styretøj, bremser, lygter og reflekser samt bæ-

rende dele som for eksempel hjulophæng, støddæmpere og dæk. Desuden

kontrolleres køretøjets miljømæssige stand for eksempel udledning af røg

og kulilte samt generel støj.

Der er efter Skatteministeriets regler krav om, at importerede brugte køre-

tøjer skal til toldsyn, jf. § 7 c, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022 med efterfølgende ændringer. Et told-

syn er dels en kontrol af, om køretøjet er i køreklar stand, og dels en kontrol

af køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand,

udstyr og stand generelt. Denne vurdering indgår i skattemyndighedernes

Side 33/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

endelige værdifastsættelse af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 10,

stk. 3, . Kontrollen af, om køretøjet er i køreklar stand ved et toldsyn, er den

kontrol, som udføres ved et registreringssyn., . Den del af toldsynet, som

vedrører vurderingen af køretøjets stand, adskiller sig fra den tekniske vur-

dering, der foretages i forbindelse med registreringssynet og karakteriseres

derfor som en øvrig kontrol. Der henvises til den foreslåede § 2, nr. 5.

Registreringssyn vil omfatte godkendelse af køretøjer i henhold til regler

udstedt efter den foreslåede § 6, som regulerer øvrige køretøjer, der ikke er

omfattet af typegodkendelsesforordningerne, jf. de foreslåede §§ 4 og 5. Der

henvises derfor til bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, for en nær-

mere beskrivelse heraf.

Det foreslås i

§ 2, nr. 4,

at syn ved vejsiden defineres som en uvarslet teknisk

kontrol af et køretøj udført ved vejsiden.

Syn ved vejsiden er en uvarslet teknisk kontrol af et køretøj, som gennem-

føres af Færdselsstyrelsen eller under styrelsens direkte tilsyn. Det foreslås,

at loven gælder for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og af motorcykler,

jf. den foreslåede § 1, nr. 4 og § 11. Syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer

følger af vejsidesynsdirektivet og skal gennemføres i overensstemmelse

med direktivet. Syn ved vejsiden af motorcykler er fastsat som et alternativ

til periodisk syn i overensstemmelse med periodesynsdirektivet artikel 2,

stk. 2, sidste led, og vil være en videreførelse af gældende ret.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede hjemmel til syn ved vejsiden

af erhvervskøretøjer og motorcykler henvises til bemærkningerne til den fo-

reslåede § 11.

Det foreslås i

§ 2, nr. 5,

at øvrige kontroller defineres som alle øvrige tekni-

ske kontroller af et køretøj, som ikke er omfattet af de foreslåede nr. 1-4.

Definitionen omfatter således alle øvrige tekniske kontroller end periodiske

syn, national individuel godkendelse, registreringssyn, og syn ved vejsiden

af erhvervskøretøjer og af motorcykler, og kan derfor også omfatte andre

kontrolpunkter, end hvad der følger af periodiske syn. Det omfatter eksem-

pelvis kontroller af køretøjer til transport af dyr, køretøjer til transport af

farligt gods, køretøjer som skal anvendes i miljøzoner, køretøjer som skal

anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer af køretøjer som eksempelvis

tivolitog samt toldsyn, som anvendes til brug for skattemyndighedernes

standsvurdering, . Det vil også omfatte frivillige syn, syn ved ejerskifte eller

ekstraordinære kontroller efter den foreslåede § 12, stk. 1, for køretøjer, som

ikke er omfattet af krav om periodisk syn efter den foreslåede §§ 7-8.

Side 34/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 2, nr. 6,

at omsyn defineres som en teknisk kontrol af et

køretøj med henblik på at sikre, at fejl ved køretøjet konstateret ved en tek-

nisk kontrol efter de foreslåede nr. 1-3 og 5 er udbedret. Periodesynsdirek-

tivet indeholder ikke en definition af omsyn. Omsyn skal dog fortolkes i

overensstemmelse med periodesynsdirektivets artikel 9, stk. 2, om opfølg-

ning af mangler, hvoraf det følger, at »er der tale om væsentlige mangler,

anses køretøjet ikke for at være godkendt ved kontrollen. Medlemsstaten

eller den kompetente myndighed træffer afgørelse om den periode, i hvilken

et sådant køretøj kan anvendes, indtil det på ny skal underkastes en teknisk

kontrol. Den efterfølgende tekniske kontrol skal finde sted inden for en frist

fastsat af medlemsstaten eller den kompetente myndighed, dog senest to må-

neder efter den første kontrol.

«.

Omsyn er i dansk ret således den efterføl-

gende tekniske kontrol.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende ret.

Til § 3

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, hvilke godkendelser motorkøretøjer,

påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder,

som er omfattet af forordning 2018/858, skal have, før de kan omsættes,

registreres eller ibrugtages på færdselslovens område.

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, at EU-typegodkendelse af mo-

torkøretøjer, påhængskøretøjer dertil, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedes af Færdselsstyrelsen eller en

godkendende myndighed i en anden medlemsstat. Der er her tale om god-

kendelse af motorkøretøjer produceret i ubegrænsede serier.

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 2, at EU-typegodkendelse af mo-

torkøretøjer og påhængskøretøjer dertil fremstillet i små serier udstedes af

Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed i en anden medlemsstat.

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, at national typegodkendelse af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil fremstillet i små serier udstedes

eller accepteres af Færdselsstyrelsen.

Side 35/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, at individuel EU-godkendelse af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil udstedes af Færdselsstyrelsen el-

ler en godkendende myndighed i en anden medlemsstat.

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, at national individuel godken-

delse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil udstedes af Færdselssty-

relsen. Godkendelse af køretøjer omfattet af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5,

hviler dog på overgangsregler. Det følger af bekendtgørelse nr. 996 af 28.

juni 2023 om overgangsregler for godkendelse af nye individuelle motorkø-

retøjer m.v., at nye individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer god-

kendes i henhold til bekendtgørelse nr. 1411 af 27. november 2023 om god-

kendelse og syn af køretøjer (synsbekendtgørelsen). Nye individuelle mo-

torkøretøjer og påhængskøretøjer godkendes således ved et registreringssyn

hos en synsvirksomhed. Ved trinvis opbyggede varebiler kontrollerer og

godkender synsvirksomhederne det enkelte køretøj, jf. synsbekendtgørel-

sens §§ 8 og 31. Ved trinvis opbyggede lastbiler, busser, sættevogne samt

påhængsvogne til biler og campingvogne, hvis påhængsvognene eller cam-

pingvognene er forsynet med andre bremser end påløbsbremser, udsteder

Færdselsstyrelsen en godkendelseserklæring, jf. synsbekendtgørelsens § 15,

som er en samling af de prøvninger og godkendelser, der findes for køretø-

jet.

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte reg-

ler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF,

som nævnt i stk. 1, herunder fastsætte relevante alternative krav i overens-

stemmelse med artikel 42 og 45 i forordningen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020

om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., som

indeholder supplerende bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer og

straf, og stiller tekniske krav til køretøjer fremstillet i små serier omfattet af

artikel 42 i forordning 2018/858.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at før omsætning, registrering eller ibrugtagning på

færdselslovens område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-

Side 36/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretø-

jer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.

595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal køretøjer, systemer

m.v. være tildelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil, sy-

stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-

tøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myn-

dighed.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden

godkendende myndighed.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færdselssty-

relsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myn-

dighed.

5) National individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil foretaget af en synsvirksomhed og udstedt af Færd-

selsstyrelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås med

§ 3, stk. 1, nr. 1,

at Færdselsstyrelsen, eller en myndighed

i en anden medlemsstat, udsteder EU-typegodkendelser af motorkøretøjer,

påhængskøretøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske enhe-

der i overensstemmelse med forordning 2018/858. Der er her tale om god-

kendelse af motorkøretøjer produceret i ubegrænsede serier. Når motorkø-

retøjer eller påhængskøretøjer er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan

køretøjerne omsættes, registreres eller ibrugtages inden for EU. På tilsva-

rende måde kan systemer, komponenter og separate tekniske enheder om-

sættes eller ibrugtages inden for EU, når de er blevet tildelt en EU-typegod-

kendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 a,

stk. 1, nr. 1.

Det foreslås med

§ 3, stk. 1, nr. 2,

at Færdselsstyrelsen, eller en myndighed

i en anden medlemsstat, udsteder EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer fremstillet i små serier i overensstemmelse med

Side 37/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

forordning 2018/858. Grænserne for små serier er beskrevet i forordningens

kapitel V. Der gælder forskellige grænser afhængigt af køretøjskategorien.

Grænsen for personbiler er eksempelvis 1500 enheder. Når motorkøretøjer

eller påhængskøretøjer er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, kan køretø-

jerne omsættes, registreres eller ibrugtages inden for EU.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 a,

stk. 1, nr. 2.

Det foreslås med

§ 3, stk. 1, nr. 3,

at Færdselsstyrelsen udsteder eller på

vilkår accepterer national typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil fremstillet i små serier i overensstemmelse med forordning

om motorkøretøjer m.v. Grænserne for små serier er beskrevet i forordnin-

gens kapitel V og er på 250 enheder ved national typegodkendelse af små

serier. Når motorkøretøjer eller påhængskøretøjer er blevet tildelt en natio-

nal typegodkendelse, kan køretøjerne omsættes, registreres eller ibrugtages

i Danmark.

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små

serier er som udgangspunkt begrænset til den medlemsstat, som har meddelt

godkendelsen. Færdselsstyrelsen skal dog i henhold til artikel 43 i forord-

ning 2018/858 acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet

i små serier, som er meddelt af en godkendende myndighed i en anden med-

lemsstat, medmindre Færdselsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at de

nationale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer

til de nationale krav. På tilsvarende måde skal en godkendende myndighed

i en anden medlemsstat acceptere en national typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier meddelt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne

myndighed har rimelig grund til at afvise køretøjet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 a,

stk. 1, nr. 3.

Det foreslås med

§ 3, stk. 1, nr. 4,

at Færdselsstyrelsen eller en godkendende

myndighed i en anden medlemsstat udsteder en individuel EU-godkendelse

af et motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil i overensstemmelse med for-

ordning 2018/858. Når motorkøretøjet eller påhængskøretøjet er blevet til-

delt en individuel EU-godkendelse, kan køretøjet omsættes, registreres eller

ibrugtages inden for EU.

Side 38/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 a,

stk. 1, nr. 4.

Det foreslås med

§ 3, stk. 1, nr. 5,

at national individuel godkendelse af nye

motorkøretøjer eller påhængskøretøjer dertil foretages af en synsvirksom-

hed og udstedes af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Når motorkøre-

tøjet eller påhængskøretøjet dertil er blevet godkendt i en synsvirksomhed,

kan køretøjet omsættes, registreres eller ibrugtages i Danmark.

Gyldigheden af en national individuel godkendelse er som udgangspunkt

begrænset til den medlemsstat, som har meddelt godkendelsen. Færdsels-

styrelsen skal dog i henhold til artikel 46 i forordning 2018/858 tillade, at et

nationalt individuelt køretøj, som er godkendt i overensstemmelse med for-

ordningen, omsættes, registreres eller, tages i brug i Danmark, med mindre

Færdselsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative

krav, som køretøjet er godkendt på grundlag af, ikke svarer til de nationale

krav i Danmark, eller hvis køretøjet ikke opfylder kravene. På tilsvarende

måde skal en godkendende myndighed i en anden medlemsstat acceptere et

nationalt individuelt køretøj godkendt i Danmark, medmindre denne myn-

dighed har rimelig grund til at afvise køretøjet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende god-

kendelsesordning efter bekendtgørelse nr. 996 af 28. juni 2023 om over-

gangsregler for godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v. Det vil

således fortsat være synsvirksomhederne, som foretager godkendelsen af

nationale individuelle motorkøretøjer og påhængsvogne dertil, før køretøjet

kan omsættes, registreres eller ibrugtages i Danmark. Der vil dog med lov-

forslaget foretages ændringer i den administrative proces for dokumentati-

onskravet, der stilles til godkendelsen. Der henvises til bemærkninger til den

foreslåede § 3, stk. 2.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er

nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om æn-

dring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophæ-

velse af direktiv 2007/46/EF som nævnt i stk. 1 nr. 1, 2 og 4. Det samme vil

gælde for motorkøretøjer omfattet af nr. 3 og 5, dog således at

Side 39/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsen kan fravige forordningen i overensstemmelse med artikel

42, stk. 1, og 45, stk. 1, i forordningen.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan

fastsætte de supplerende bestemmelser, som vil være relevante for at sikre

anvendelsen af forordning 2018/858 på samme måde som er tilfældet i dag

efter synslovens § 1 a, stk. 2. Det vil være supplerende bestemmelser om

blandt andet sprog, gebyrer og straf, samt nærmere regler om visse tekniske

emneområder, hvor fabrikanter i forbindelse med EU-typegodkendelse af

køretøjer fremstillet i små serier, national typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier og national individuel godkendelse af et bestemt kø-

retøj, selv må udføre prøvninger og udstede erklæringer, der dokumenterer

køretøjernes overensstemmelse med de relevante tekniske krav. Et teknisk

emneområde er f.eks. anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Rammen

begrænses til tekniske emneområder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at

fabrikanter selv kan udføre prøvninger og udstede erklæringer. Med bemyn-

digelsen forventes det, at der også vil blive fastsat regler om krav til fabri-

kanterne og dokumentationen, herunder krav til prøvninger og erklæringer.

Med bemyndigelsen fastsættes desuden regler om udpegelse af tekniske tje-

nester og bestemmelser om blandt andet sprog og straf samt krav om akkre-

ditering. I henhold til forordning om motorkøretøjer m.v. skal tekniske tje-

nester verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjer, påhængskøre-

tøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer, og de tekniske krav i forbindelse med national typegodkendelse

af køretøjer fremstillet i små serier af køretøjer samt EU-typegodkendelse.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. er en videreførelse af gældende § 1 a,

stk. 2, med den justering at, hjemmel til fastsættelse af relevante alternative

krav i overensstemmelse med artikel 42 og 45 i forordningen følger af pkt.

2. Der henvises til bemærkninger hertil for mere herom.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil indebære, at Færdselsstyrelsen, i

forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små se-

rier, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3, og national individuel godkendelse af

et bestemt køretøj, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, kan fravige krav fastsat

i forordningen og fastsætte alternative tekniske krav, i henhold til artiklerne

42 og 45 i forordning 2018/858, i de tilfælde, hvor det vurderes at være hen-

sigtsmæssigt. Bestemmelsen giver bemyndigelse til anvendelse af forord-

ningens artikel 42, stk. 1 og 45, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en medlemsstat

Side 40/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

kan beslutte at undtage en type køretøj eller et bestemt køretøj fra forplig-

telsen til at overholde en eller flere af forordningens krav eller fra et eller

flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II til forord-

ningen, forudsat at medlemsstaten har fastsat relevante alternative krav. Det

er efter den foreslåede bestemmelse muligt at fastsætte nærmere regler for

godkendelsesprocessen for køretøjer omfattet af forordningens artikel 42 og

45. Godkendelsesprocessen er dog betinget af, at der udstedes en godken-

delsesattest for køretøjet i overensstemmelse med gennemførelsesforord-

ning

(EU) 2020/683, jf. forordning 2018/858 artikel 42, stk. 5, og 45, stk. 7.

Færdselsstyrelsen vil med den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om

godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1, nr. 3 og 5, herunder krav til

indholdet af anmodningen om godkendelse, og om fabrikantens, køretøjs-

ejeren, opbyggerens og synsvirksomhedens ansvar og forpligtelser. Færd-

selsstyrelsen vil fastsætte krav til oplysningerne og dokumentationen, som

skal foreligge forud for godkendelse af de omfattede køretøjer. For godken-

delse af køretøjer som nævnt i stk. 1, nr. 3, er der i dag fastsat krav om at

Færdselsstyrelsen udsteder efter ansøgning national typegodkendelse for

motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier, og det er hen-

sigten, at reglerne videreføres.

Færdselsstyrelsen vil for så vidt angår godkendelse af køretøjer som nævnt

i stk. 1, nr. 5, fastsætte krav til oplysningerne og dokumentationen, som skal

foreligge forud for synsvirksomhedernes godkendelse af de omfattede kø-

retøjer, samt de nærmere betingelser for synsvirksomhedens godkendelse.

Færdselsstyrelsen bemyndiges med den foreslåede bestemmelse til at stille

krav til godkendelsesattesten for de omfattede motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer. Det vil være ansøger som udfylder en ansøgning om en godken-

delsesattest. Godkendelsesattesten forventes at skulle udstedes af Færdsels-

styrelsen og vil omfatte de oplysninger, som følger af gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2020/683, hvilket er en ændring til de krav, der i dag stilles til

godkendelseserklæringer og dataerklæringer. Det er dog vurderingen, at der

ikke er tale om en væsentlig ændring til godkendelseserklæringerne, efter-

som flere af oplysningerne, som kræves i dag, også vil skulle indberettes

med den nye ordning. Det vil betyde, at der er yderligere oplysninger, som

ikke tidligere skulle indberettes af ansøger, så som køretøjets dimensioner,

motorfabrikat, placering af motorkode, antal og arrangement af cylindre og

antal siddepladser. Det er hensigten med bemyndigelsen, at Færdselsstyrel-

sen ved bekendtgørelse fastsætter de processuelle betingelser for national

individuel godkendelse af et nyt køretøj, hvem der skal anmode om

Side 41/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

godkendelse af køretøjet, hvordan godkendelsesattesten skal se ud, og hvem

der skal udstede godkendelsesattesten og NIV-nummeret. Det vil blive en

betingelse for udstedelse af en godkendelsesattest, at køretøjet forinden er

godkendt i en synsvirksomhed.

Dette er ikke væsentligt anderledes end de nuværende godkendelseserklæ-

ringer, hvor køretøjet underkastes en fysisk inspektion i en synsvirksomhed

som en betingelse for endelig godkendelse af køretøjet, efter at der udstedt

en godkendelseserklæring. Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke

blive fastsat krav om, at de omfattede køretøjer skal prøves ved en teknisk

tjeneste, som det gælder for EU-typegodkendelser af køretøjer.

Det bemærkes desuden, at godkendelse i en synsvirksomhed vil forudsætte,

at ansøger fremstiller et køretøj, der lever op til de tekniske krav, der stilles

til det pågældende køretøj, at der er dokumentation herfor, og at eventuel

opbygning er udført korrekt og i overensstemmelse med reglerne herfor. Det

vil som nævnt være ansøger, som udfylder en ansøgning om en godkendel-

sesattest, som skal være udfyldt forud for fremstilling af køretøjet i syns-

virksomheden. Synsvirksomhederne skal, til forskel fra retstillingen i dag,

ikke kontrollere EU-typegodkendte systemer, komponenter og separate tek-

niske enheder, som allerede er godkendt i tidligere etaper ved etapevist god-

kendte køretøjer. Synsvirksomhederne skal kun kontrollere de systemer,

komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet tilføjet i sidste

etape i opbygningen af køretøjet, hvilket kan være ikke EU-typegodkendte

systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Dog vil synsvirksom-

hederne skulle verificere, at systemer, komponenter eller separate tekniske

enheder er typegodkendte ved mærkning, og at systemerne, komponenterne

eller separate tekniske enheder er monteret og anvendt efter hensigten. Dette

indebærer f.eks., at frontal-, side- og bagendebeskyttelse lever op til monte-

ringskravene, selv om selve systemet, komponenten eller den separate tek-

niske enhed er typegodkendt. Når synsvirksomheden har godkendt køretø-

jet, vil det være Færdselsstyrelsen, som udsteder den endelige godkendel-

sesattest. Der vil være tale om et automatisk genererende system, som Færd-

selsstyrelsen herefter kan anvende til at udtage stikprøvekontroller af de

gennemførte godkendelser.

Færdselsstyrelsen kan med den foreslåede bestemmelse desuden fravige de

tekniske krav fastsat i forordning 2018/858 bilag II under forudsætning af,

at der fastsættes alternative krav. Ved alternative krav forstås administrative

bestemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et niveau af

Side 42/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst

muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de

retsakter, der er opført i bilag II, jf. forordningens artikel 3, nr. 55.

Til § 4

Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, hvilke godkendelser to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enhe-

der, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om god-

kendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadri-

cykler skal have, før de kan omsættes, registreres eller ibrugtages på færd-

selslovens område.

Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, nr. 1, at EU-typegodkendelse af to-

eller trehjulede køretøjer, quadricykler og systemer, komponenter og sepa-

rate tekniske enheder til sådanne køretøjer skal udstedes af Færdselsstyrel-

sen eller en godkendende myndighed i en anden medlemsstat. Der er her

tale om godkendelse af køretøjer produceret i ubegrænsede serier.

Det følger af synslovens § 1 b, stk. 1, nr. 2, at national typegodkendelse af

to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små serier skal

udstedes eller accepteres af Færdselsstyrelsen.

Det følger af synslovens § 1 b, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte reg-

ler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehju-

lede køretøjer samt quadricykler, som nævnt i stk. 1, herunder fastsættelse

af relevante alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 i forordnin-

gen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020

om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., som indeholder sup-

plerende bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer og straf, og stiller

tekniske krav til køretøjer fremstillet i små serier omfattet af artikel 42 i

forordning 168/2013.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at før omsætning, registrering eller ibrugtagning på

færdselslovens område af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, syste-

mer, komponenter og separate tekniske enheder som omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

Side 43/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af følgende god-

kendelser:

1) EU-typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne kø-

retøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndig-

hed i en anden medlemsstat.

2) National typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt

quadricykler fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færd-

selsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med

§ 4, stk. 1, nr. 1,

at Færdselsstyrelsen eller en myndighed

i en anden medlemsstat udsteder EU-typegodkendelser af to- eller trehjulede

køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enhe-

der til sådanne køretøjer i overensstemmelse med forordning168/2013. Når

to- eller trehjulede køretøjer eller quadricykler er blevet tildelt en EU-type-

godkendelse, kan køretøjerne omsættes, registreres eller ibrugtages inden

for EU. På tilsvarende måde kan systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder, når de er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, omsættes eller

ibrugtages inden for EU.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 b,

stk. 1, nr. 1.

Det foreslås med

§ 4, stk. 1, nr. 2,

at Færdselsstyrelsen udsteder national

typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer eller quadricykler fremstil-

let i små serier i overensstemmelse med forordning 168/2013. Grænserne

for små serier er beskrevet i forordningens bilag III. Der gælder forskellige

grænser afhængigt af køretøjskategorien. Grænsen for tohjulpet motorcyk-

ler er eksempelvis 75 enheder. Når to- eller trehjulede køretøjer eller quadri-

cykler er blevet tildelt en national typegodkendelse, kan køretøjerne omsæt-

tes, registreres eller ibrugtages i Danmark.

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små

serier er som udgangspunkt begrænset til den medlemsstat, som har meddelt

godkendelsen. Færdselsstyrelsen skal dog i henhold til artikel 42 i forord-

ningen acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet i små

serier, som er meddelt af en godkendende myndighed i en anden medlems-

stat, medmindre Færdselsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at de na-

tionale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til

Side 44/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

de nationale krav. På tilsvarende måde skal en godkendende myndighed i

en anden medlemsstat acceptere en national typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier meddelt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne

myndighed har rimelig grund til at afvise køretøjet. Det betyder i praksis, at

Færdselsstyrelsen skal vurdere den nationale typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier udstedt i en anden medlemsstat.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 b,

stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er

nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede kø-

retøjer samt quadricykler, som nævnt i stk. 1, herunder fastsættelse af rele-

vante alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 i forordningen.

Det vil være supplerende bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer og

straf, samt alternative tekniske krav, i henhold til artikel 42 i forordning

168/2013 i de tilfælde, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt. Det føl-

ger af forordningens artikel 42, at en medlemsstat kan beslutte at undtage en

type køretøj eller et bestemt køretøj fra forpligtelsen til at overholde en eller

flere af forordningens krav, eller fra et eller flere af de krav, der er fastsat i

de retsakter, der er opført i bilag II til forordningen, forudsat at medlemssta-

ten har fastsat relevante alternative krav. Ved alternative krav forstås admi-

nistrative bestemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et niveau

af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst

muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de

retsakter, der er opført i bilag II.

Der fastsættes nærmere regler om de tekniske emneområder, hvor fabrikan-

ter i forbindelse med national typegodkendelse af små serier må udføre

prøvninger og udstede erklæringer, der dokumenterer køretøjernes overens-

stemmelse med de relevante tekniske krav. Et teknisk emneområde er f.eks.

anbringelse og fastgørelse af nummerplader. Rammen begrænses til tekni-

ske emneområder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at fabrikanten selv

kan udføre prøvninger og udstede erklæringer. Der vil blive fastsat regler

om krav til fabrikanterne og dokumentationen, herunder krav til prøvninger

og erklæringer.

Side 45/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Med bemyndigelsen fastsættes desuden regler om udpegelse af tekniske tje-

nester og bestemmelser om blandt andet sprog og straf samt krav om akkre-

ditering. I henhold til forordning om motorkøretøjer m.v. skal tekniske tje-

nester verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjer, påhængskøre-

tøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer, og de tekniske krav.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 b,

stk. 2.

Til § 5

Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, hvilke godkendelser traktorer, på-

hængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og se-

parate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-

brugskøretøjer skal have, før de kan omsættes, registreres eller ibrugtages.

Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, nr. 1, at EU-typegodkendelse af trak-

torer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer udstedes af

Færdselsstyrelsen eller en godkendende myndighed i en anden medlemsstat.

Der er her tale om godkendelse af køretøjer produceret i ubegrænsede serier.

Det følger af synslovens § 1 c, stk. 1, nr. 2, at national typegodkendelse af

traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil fremstillet

i små serier udstedes eller accepteres af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Det følger af synslovens § 1 c, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte reg-

ler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs-

og skovbrugskøretøjer som nævnt i stk. 1, herunder fastsætte relevante al-

ternative krav i overensstemmelse med artikel 37 i forordningen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020

om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., som inde-

holder supplerende bestemmelser om blandt andet sprog, gebyrer og straf,

og stiller tekniske krav til køretøjer fremstillet i små serier omfattet af artikel

37 i forordning 167/2013.

Side 46/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at før omsætning, registrering eller ibrugtagning af

traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, kompo-

nenter og separate tekniske enheder som omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse

og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, skal køretø-

jer, systemer m.v. være tildelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifte-

ligt trukket udstyr dertil, systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer udstedt af Færdselsstyrelsen eller

en godkendende myndighed i en anden medlemsstat

2) National typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller ud-

skifteligt trukket udstyr dertil fremstillet i små serier udstedt eller

accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 1,

at Færdselsstyrelsen eller en myndighed i en

anden medlemsstat udsteder EU-typegodkendelser af traktorer, påhængskø-

retøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil eller systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer i overensstemmelse med for-

ordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. Der er her tale om god-

kendelse af køretøjer produceret i ubegrænsede serier. Når traktorer, på-

hængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr er blevet tildelt en EU-type-

godkendelse, kan køretøjerne registreres, omsættes eller ibrugtages inden

for EU. På tilsvarende måde kan systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder, når de er blevet tildelt en EU-typegodkendelse, tages i brug

eller omsættes inden for EU.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 c,

stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, nr. 2,

at Færdselsstyrelsen udsteder national type-

godkendelse af traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr

fremstillet i små serier i overensstemmelse med forordning 167/2013. Græn-

serne for små serier er beskrevet i forordningens bilag II. Der gælder for-

skellige grænser afhængigt af køretøjskategorien. Grænsen for bæltetrakto-

rer er 50 enheder pr. år, og grænsen for hjultraktorer er 150 enheder pr. år

Når traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr er blevet

tildelt en national typegodkendelse, kan køretøjerne omsættes, registreres

eller ibrugtages i Danmark.

Side 47/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små

serier er som udgangspunkt begrænset til den medlemsstat, som har meddelt

godkendelsen. Færdselsstyrelsen skal dog i henhold til artikel 37 i forord-

ningen acceptere nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet i små

serier, som er meddelt af en godkendende myndighed i en anden medlems-

stat, medmindre Færdselsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at de na-

tionale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til

de nationale krav. På tilsvarende måde skal en godkendende myndighed i

en anden medlemsstat acceptere en national typegodkendelse af køretøjer

fremstillet i små serier meddelt af Færdselsstyrelsen, medmindre denne

myndighed har rimelig grund til at afvise køretøjet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 c,

stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er

nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skov-

brugskøretøjer som nævnt i stk. 1, herunder fastsætte relevante alternative

krav i overensstemmelse med artikel 37 i forordningen.

Bekendtgørelsen vil indeholde supplerende bestemmelser om blandt andet

sprog, gebyrer og straf. Færdselsstyrelsen vil i forbindelse med national ty-

pegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier, jf. lovforslagets § 5, stk.

1, nr. 2, fastsætte alternative tekniske krav, i henhold til artikel 37 i forord-

ning 167/2013, i de tilfælde hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt, og

alternative tekniske krav fastsat i dag vil fortsat gælde. Det følger af forord-

ningens artikel 37, at en medlemsstat kan beslutte at undtage en type køretøj

eller et bestemt køretøj fra forpligtelsen til at overholde en eller flere af for-

ordningens krav, fra et eller flere af de krav der er fastsat i de retsakter, der

er opført i bilag II til forordningen, forudsat at medlemsstaten har fastsat

relevante alternative krav. Ved alternative krav forstås administrative be-

stemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et niveau af funktio-

nel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst muligt

omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de retsakter,

der er opført i bilag I.

Der fastsættes regler om de tekniske emneområder, hvor fabrikanter i for-

bindelse med national typegodkendelse af små serier må udføre prøvninger

og udstede erklæringer, der dokumenterer køretøjernes overensstemmelse

Side 48/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

med de relevante tekniske krav. Et teknisk emneområde er f.eks. anbringelse

og fastgørelse af nummerplader. Rammen begrænses til tekniske emneom-

råder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at fabrikanten selv kan udføre

prøvninger og udstede erklæringer. Med bemyndigelsen forventes det, at der

vil blive fastsat regler om krav til fabrikanterne og dokumentationen, her-

under krav til prøvninger og erklæringer.

Med bemyndigelsen fastsættes desuden regler om udpegelse af tekniske tje-

nester og bestemmelser om blandt andet sprog og straf samt krav om akkre-

ditering. I henhold til forordning om motorkøretøjer m.v. skal tekniske tje-

nester verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjer, påhængskøre-

tøjer dertil, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer, og de tekniske krav.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 5, stk.

Til § 6

Det følger af synslovens § 1 e, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte

regler om godkendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om fa-

brikantens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer, som ikke er omfat-

tet af § 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1, eller § 1 c, stk. 1, som omfatter køretøjer,

som er individuelt opbygget, konstruktivt ændret efter ibrugtagning eller

importeret til Danmark uden en EU-typegodkendelse. Bemyndigelsen er ud-

møntet i synsbekendtgørelsen. Køretøjerne godkendes af en synsvirksom-

hed ved et registreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets

overensstemmelse med de tekniske krav, der stilles til køretøjer efter for-

skrifter udstedt efter færdselsloven § 68, fx bekendtgørelse om detailfor-

skrifter for køretøjers indretning og udstyr, jf. synsbekendtgørelsens §§ 21-

23.Dokumentationen varierer afhængig af, hvilken type køretøj der er tale

om, og kan f.eks. bestå i en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsin-

stans, en godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en data-

erklæring udarbejdet af fabrikanten, en teknisk tjeneste eller en prøvnings-

instans

Det følger af synslovens § 1 e, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte

regler om godkendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om fa-

brikantens ansvar og forpligtelser, af komponenter, systemer og separate

tekniske enheder, som ikke er omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr.

Side 49/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

1, eller § 1 c, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter komponenter, systemer

og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af EU-typegodkendel-

sesforordninger. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2669 af

28. december 2021 om visse eftermonterede partikelfiltre, hvor der stilles

krav til, hvornår partikelfiltre kan eftermonteres på et køretøj, som ikke er

godkendt i medfør af bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fri-

tagelse for partikeludledningsafgift. Med bekendtgørelsen stilles krav til

partikelfilteret, og at et partikelfilter skal være verificeret eller prøvet, jf.

bilag 1, af en teknisk tjeneste, som er udpeget til at foretage prøvninger af

emissioner fra køretøjer i medfør af EU-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/858, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Det foreslås i

§ 6,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse,

prøvning og dokumentation, herunder regler om fabrikantens, importørens

og køretøjsejerens ansvar og forpligtelser, vedrørende køretøjer, komponen-

ter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §§ 3-5.

Bestemmelsen vil indebære, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte

en national godkendelsesordning for køretøjer, komponenter, systemer og

separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af EU-typegodkendelses-

forordningerne. Det drejer sig for eksempel om fabriksnye traktorer og mo-

torcykler, som ikke er EU-typegodkendte.

Færdselsstyrelsen vil fastsætte krav om, at godkendelse af køretøjerne fore-

tages af synsvirksomhederne, før de kan omsættes, registreres eller ibrugta-

ges på færdselslovens område

på baggrund af dokumentation for køretøjets

overensstemmelse med de tekniske krav der stilles til køretøjer efter for-

skrifter udstedt efter færdselslovens § 68, fx bekendtgørelse om detailfor-

skrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.

Det er desuden hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Færdselssty-

relsen vil fastsætte krav til indholdet af anmodningen om godkendelse, og

om køretøjsejeren og synsvirksomhedens ansvar og forpligtelser. Færdsels-

styrelsen vil fastsætte krav til oplysningerne og dokumentationen, som skal

foreligge forud for synsvirksomhedernes godkendelse af de omfattede kø-

retøjer, samt de nærmere betingelser for synsvirksomhedens godkendelse.

Færdselsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse også kunne fastsætte

en national godkendelsesordning for komponenter, systemer og separate

tekniske enheder, hvor der ikke findes i en EU-typegodkendt udgave, eller

Side 50/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

hvor det vil være uforholdsmæssigt ressource- og omkostningstungt at få en

EU-typegodkendelse til komponenten, og hvor markedet er så snævert, at

det vil være mere proportionalt at udarbejde en national godkendelsesord-

ning, som den gældende nationale godkendelsesordning for partikelfiltre til

visse køretøjer, der skal køre i miljøzoner.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 1 e,

med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekven-

ser. Det vil sige, at køretøjer omfattet af bestemmelsen vil skulle opfylde de

krav, der stilles efter bekendtgørelse nr. 922 af 9. juli 2024 om detailfor-

skrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse, som vil blive god-

kendt i synsvirksomhederne i overensstemmelse med retstillingen i dag.

Til § 7

Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren fastsætter regler

om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn. Det følger herefter

af synsbekendtgørelsen, hvilke køretøjer der skal til periodisk syn, og inden

for hvilke intervaller disse køretøjer skal til periodisk syn. Det følger af

synsbekendtgørelsens § 56, stk. 3, at personbiler til højst 9 personer, føreren

medregnet, og varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg) er underkastet

periodisk syn første gang 4 år efter første registrering og derefter med 2 års

mellemrum.

Periodesynsdirektivets artikel 5 regulerer minimumskrav til frister og kon-

trolhyppighed, hvorefter køretøjer skal underkastes periodisk kontrol. Peri-

odesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), regulerer de køretøjs-

klasser, som er underkastet periodisk syn første gang 4 år efter første regi-

strering og derefter med 2 års mellemrum. Synsbekendtgørelsens § 56, stk.

3, er en implementering af periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra a).

Det foreslås i

§ 7,

at periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra a) og litra

c), implementeres direkte i loven, så de centrale elementer af synsområdet i

Danmark - i overensstemmelse med formålet om at gøre synsloven mere

klar for borgere, virksomheder og myndigheder – klart fremgår af loven.

Dette gælder for krav til, hvornår køretøjerne skal til periodisk syn.

Den foreslåede §§ 7 og 8 har hertil til formål at afdække de køretøjer, som

efter periodesynsdirektivet obligatorisk skal gennemgå periodesyn indenfor

de intervaller, der følger af direktivet, mens den foreslåede § 9 vil rumme

Side 51/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

synskrav efter periodesynsdirektivet, som kan fraviges nationalt, samt øv-

rige nationalt fastsatte krav til periodisk syn af køretøjer. Der henvises til de

specielle bemærkninger til §§ 8 og 9 for mere herom.

Det foreslås i

§ 7, nr. 1,

at personbiler med højst otte siddepladser foruden

førersædet underkastes periodisk syn 4 år efter, at køretøjet er indregistreret

første gang, og derefter hvert andet år.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstil-

stand, med den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en

bekendtgørelse, og vil sikre implementering af periodesynsdirektivets arti-

kel 5, stk. 1, litra a), for så vidt angår køretøjer i klasse M1.

Det foreslås i

§ 7, nr. 2,

at varebiler underkastes periodisk syn 4 år efter,

køretøjet er indregistreret første gang og derefter hvert andet år.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstil-

stand, med den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en

bekendtgørelse, og vil sikre implementering af periodesynsdirektivets arti-

kel 5, stk. 1, litra a), for så vidt angår køretøjer i klasse N1.

Definitioner af køretøjsklasserne, der fremgår af dansk ret i dag, er ikke i

overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i EU. Dette skyldes, at

definitionerne er fastsat i færdselsloven før vedtagelsen af blandt andet ty-

pegodkendelsesforordningerne, hvoraf definitionerne på køretøjsklasserne i

EU fremgår. Det kan betyde, at køretøjer i særlige køretøjsklasser indregi-

streres som en anden køretøjsklasse end det, der følger af EU-retten. Det

drejer sig blandt andet om quadricykler som indregistreres som personbil.

Dette er ikke i strid med periodesynsdirektivet.

Til § 8

Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren fastsætter regler

om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn. Det følger af syns-

bekendtgørelsen, hvilke køretøjer der skal til periodisk syn, og inden for

hvilke intervaller disse køretøjer skal til periodisk syn. Det følger af syns-

bekendtgørelsens § 56, stk. 1, hvilke køretøjer som er underkastet periodisk

syn første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellem-

rum.

Side 52/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Periodesynsdirektivets artikel 5 regulerer minimumskrav til frister og kon-

trolhyppighed, hvorefter køretøjer skal underkastes periodisk kontrol. Peri-

odesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b), regulerer de køretøjsklasser, som

er underkastet periodisk syn første gang 1 år efter første registrering og der-

efter med 1 års mellemrum. Synsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, er en imple-

mentering af periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b).

Det foreslås i

§ 8,

at periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b), imple-

menteres direkte i loven, så de centrale elementer af synslovgivningen - i

overensstemmelse med formålet om at gøre synsloven mere klar for borgere,

virksomheder og myndigheder – klart fremgår af loven. Dette gælder for

krav til, hvornår køretøjerne skal til periodisk syn.

Den foreslåede §§ 7 og 8 har hertil til formål at afdække de køretøjer, som

efter periodesynsdirektivet obligatorisk skal synes indenfor de intervaller,

der følger af direktivet, mens den foreslåede § 9 vil rumme de nationale

fastsatte krav til periodisk syn af køretøjer. Der henvises til de specielle be-

mærkninger til §§ 7 og 9 for mere herom.

Det foreslås i

§ 8, nr. 1,

at lastbiler skal underkastes periodisk syn 1 år efter,

at køretøjet er indregistreret første gang, og derefter årligt. Den foreslåede

bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstilstand med den ju-

stering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en bekendtgørelse, og

vil sikre implementering af periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b),

for så vidt angår køretøjer i klasse N2 og N3.

Det foreslås i

§ 8, nr. 2,

at køretøjer med mere end otte siddepladser foruden

førersædet skal underkastes periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregi-

streret første gang og derefter årligt. Den foreslåede bestemmelse vil være

en videreførelse af gældende retstilstand med den justering, at kravet nu føl-

ger direkte af loven og ikke i en bekendtgørelse, og vil sikre implementering

af periodesynsdirektivets artikel 5, stk. 1, litra b), for så vidt angår køretøjer

i klasse M2 og M3.

Det foreslås i

§ 8, nr. 3,

at påhængs- og sættevogne til køretøjer med en

tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg skal underkastes periodisk syn 1 år

efter, at køretøjet er indregistreret første gang, og derefter årligt. Den fore-

slåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstilstand med

den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en

Side 53/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

bekendtgørelse, og vil sikre implementering af periodesynsdirektivets arti-

kel 5, stk. 1, litra b), for så vidt angår køretøjer i klasse O3 og O4.

Det foreslås i

§ 8, nr. 4,

at ambulancer skal underkastes periodisk syn 1 år

efter, at køretøjet er indregistreret første gang og derefter årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstil-

stand med den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en

bekendtgørelse, og vil sikre implementering af periodesynsdirektivets arti-

kel 5, stk. 1, litra b), for så vidt angår køretøjer i klasse M1, der anvendes

som ambulancer.

Det foreslås i

§ 8, nr. 5,

at personbiler med højst otte siddepladser foruden

førersædet, som anvendes til erhvervsmæssig passagerbefordring i henhold

til tilladelse efter taxiloven, skal underkastes periodisk syn 1 år efter, at kø-

retøjet er indregistreret første gang og derefter årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de køretøjer, som anvendes til er-

hvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven. Den

foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende retstilstand

med den justering, at kravet nu følger direkte af loven og ikke i en bekendt-

gørelse, og vil sikre implementering af periodesynsdirektivets artikel 5, stk.

1, litra b), for så vidt angår køretøjer i klasse M1, der anvendes som hyre-

vogne.

Det foreslås i

§ 8, nr. 6,

at køretøjer der anvendes til buskørsel, herunder

rutekørsel, skal underkastes periodisk syn 1 år efter, at køretøjet er indregi-

streret første gang, og derefter årligt. Den foreslåede bestemmelse vil være

en videreførelse af gældende retstilstand med den justering, at kravet nu føl-

ger direkte af loven og ikke i en bekendtgørelse. Kravet er et nationalt krav,

som skal ses i lyset af, at køretøjer, som anvendes til buskørsel eller rute-

kørsel kan sammenlignes med taxikørsel som følge af deres anvendelse. Der

er derfor behov for, at de synes i samme intervaller, som køretøjer der an-

vendes til taxikørsel, jf. den foreslåede § 8, nr. 5, og ikke sidestilles med

almindelige personbiler eller varebiler, jf. den foreslåede § 7.

Definitioner af køretøjsklasserne, der fremgår af Færdselsloven i dag, er

ikke i overensstemmelse med de definitioner, der anvendes i EU. Dette skyl-

des, at definitionerne er fastsat i Færdselsloven før vedtagelsen af blandt

andet typegodkendelsesforordningerne, hvoraf definitionerne på

Side 54/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

køretøjsklasserne i EU fremgår. Det kan betyde, at køretøjer i særlige køre-

tøjsklasser indregistreres som en anden køretøjsklasse, end der følger af EU-

retten. Det drejer sig blandt andet om traktorer, som har en hastighed på over

40 km/t, som indregistreres som lastbiler. Dette er ikke i strid med periode-

synsdirektivet.

Til § 9

Det følger af synslovens § 2, stk. 1, at transportministeren fastsætter regler

om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn. Bestemmelsen, der

omfatter alle typer af køretøjer, er således ikke begrænset til at omfatte de

køretøjstyper, som er omfattet af periodesynsdirektivet og er synspligtige

efter EU-regler. Det følger af synsbekendtgørelsens § 56, hvilke køretøjer

der skal til periodisk syn og inden for hvilke intervaller, disse køretøjer skal

til periodisk syn.

Det foreslås i

§ 9,

at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at køretøjer, der ikke er omfattet af der foreslåede §§ 7 og 8, skal underkastes

periodiske syn eller øvrige kontroller. Transportministeren kan i den forbin-

delse fastsætte, at lovens øvrige bestemmelser finder helt eller delvist an-

vendelse.

I synsbekendtgørelsens § 56 er det fastlagt, hvilke køretøjer som skal til pe-

riodisk syn i Danmark. Med de foreslåede §§ 7 og 8 vil disse regler, som

følger af periodesynsdirektivet, nu i overvejende grad følge direkte af loven.

Formålet med den foreslåede § 9 er at bemyndige transportministeren til at

fastsætte krav om, at køretøjer, som kan undtages fra kravet om periodisk

syn efter periodesynsdirektivets artikel 2, kan underkastes periodisk syn.

Periodesynsdirektivet giver således i artikel 2 mulighed for at undtage visse

typer af køretøjer på baggrund af deres anvendelse fra kravet om periodisk

syn. Det er blandt andet muligt at undtage køretøjer af historisk betydning

fra kravet om periodisk syn.

Det er herudover også muligt at undtage køretøjer, der anvendes af de væb-

nede styrker, de styrker, der er ansvarlige for lov og orden, brandvæsenet,

civilbeskyttelsestjenester og nødberedskabs- eller redningstjenester, herun-

der udrykningskøretøjer.

Side 55/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det er hensigten, at kravet om gældende krav om periodisk syn af de nævnte

køretøjer vil blive videreført efter regler fastsat i medfør af den foreslåede §

Formålet med den foreslåede § 9 er desuden at bemyndige transportministe-

ren til at fastsætte krav om, at køretøjer, som ikke er omfattet af periode-

synsdirektivets obligatoriske krav om periodisk syn, kan underkastes øvrig

kontrol eller periodisk syn. Bestemmelsen vil anvendes til at videreføre al-

lerede gældende nationale regler om periodisk syn og øvrige kontroller. Det

gælder eksempelvis periodisk syn af registreringspligtige påhængskøretøjer,

der er godkendt til Tempo 100, og øvrig kontrol køretøjer til transport af

dyr, køretøjer til transport af farligt gods, køretøjer som skal anvendes i mil-

jøzoner, køretøjer som skal anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer

af køretøjer som eksempelvis tivolitog.

Det er hensigten, at det løbende vil blive vurderet, om det er hensigtsmæs-

sigt at opretholde krav om periodisk syn for køretøjer, som ikke obligatorisk

skal kontrolleres efter periodesynsdirektivet. Det vurderes, at være mest

hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne regler ved bekendtgørelse, sådan at

mindre justeringer på området ikke kræver lovændringer.

Regler om øvrige kontroller , som udstedes i medfør af den foreslåede be-

stemmelse, skal gennemføres af synvirksomhederne, hvilket vil fastsættes

efter den foreslåede § 15, hvorefter der kan fastsættes regler om, at syns-

virksomhederne kan udføre andre opgaver end dem, der følger af deres til-

ladelse efter den foreslåede § 13, stk. 1. Det vil ikke kræve en særskilt tilla-

delse for synsvirksomhederne, men derimod anses for omfattet af deres al-

mindelige tilladelse til at drive synsvirksomhed, jf. den foreslåede § 13. Op-

fylder synsvirksomhederne betingelserne for at udføre periodiske syn og

omsyn af køretøjer, registreringssyn og nationale individuelle godkendelser,

jf. den foreslåede § 13, er det vurderingen, at virksomheden har fornødne

kompetencer til at løfte supplerende opgaver af samme karakter. Der henvi-

ses til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15, for mere herom.

Bemyndigelsen vil ikke være begrænset til at videreføre gældende regler,

og transportministeren vil således kunne fastsætte regler for andre køretøjs-

klasser, såfremt det vurderes, at der er behov herfor. Transportministeren vil

med bemyndigelsen kunne fastsætte krav om, at kontrollen skal foretages

som periodisk syn eller øvrige nationale krav, som er tilpasset typen af kon-

trol, som der fastsættes regler om..

Side 56/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås, at transportministeren kan fastsætte at lovens øvrige bestem-

melser finder helt eller delvist anvendelse. Såfremt der skal fastsættes regler

om øvrige kontroller efter den foreslåede § 9, kan der blive behov for, at

lovens øvrige regler finder anvendelse for at sikre, at overholdelsen af de

fastsatte regler kan se i overensstemmelse med de øvrige krav fastsat i med-

før af loven. Såfremt der fastsættes krav om periodisk syn efter den foreslå-

ede § 9, vil de øvrige bestemmelser om periodisk syn dog allerede finde

anvendelse.

Til § 10

Det følger af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret eller godkendt køretøj

skal fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse. Det følger af syns-

lovens § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den

frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Færdselsstyrelsen udstede på-

bud om, at køretøjets nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.

Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødeforelæg, hvis et køretøj

ikke rettidigt fremstilles til syn efter indkaldelse, eller hvis nummerpladerne

ikke afleveres efter et påbud herom, jf. synslovens § 13, stk. 1.

Indkaldelse til periodisk syn sendes i dag ca. 8 uger før synsdatoen til lette

køretøjer og 13 uger før til tunge køretøjer. Hvis man ikke har fremstillet sit

køretøj til periodisk syn 4 uger efter synsfristen, modtager man en påmin-

delse om manglende syn. Heraf fremgår det, at hvis man ikke får fremstillet

sit køretøj inden for 5 uger (9 uger

efter

synsfristen), så udstedes der et bø-

deforlæg på 2.000 kr. Det videre forløb afhænger af, om man har fremstillet

sit køretøj til periodisk syn eller ej.

Såfremt køretøjet ikke er fremstillet til periodisk syn, udstedes bødeforlæg-

get på 2.000 kr. en uge efter fristen, der fremgår af påmindelsen. Der vil af

bødeforlægget fremgå et påbud om, at køretøjet skal godkendes eller afmel-

des inden for tre uger (13 uger

efter

synsfristen).

Såfremt køretøjet er fremstillet men ikke godkendt, sendes et påbud om, at

køretøjet skal godkendes eller afmeldes inden for tre uger (13 uger

efter

synsfristen). Køretøjsejeren eller -brugeren modtager

ikke

et bødeforlæg.

Hvis køretøjet fortsat ikke er godkendt efter påbuddet herom inden for 3

uger, sendes der et bødeforlæg på 2.000 kr. for manglende overholdelse af

Side 57/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

påbuddet om afmelding en uge efter fristen (14 uger

efter

synsfristen). Færd-

selsstyrelsen anmoder herefter politiet om nummerpladeinddragelse en uge

efter (15 uger

efter

synsfristen), at bødeforlægget for manglende afmelding

er sendt ud.

Der udstedes således efter gældende regler to bødeforlæg ved manglende

fremstilling af køretøjet til syn. 1. bødeforlæg udstedes for ikke rettidig

fremstilling til periodisk syn og 2. bødeforlæg for manglende overholdelse

af påbud om, at få køretøjet godkendt eller afmeldt.

Det følger af synslovens § 4, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fastsætter regler

om syn og omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav til udførelsen heraf.

Der er endvidere i synsbekendtgørelsen fastsat krav til omsyn. Det følger af

bekendtgørelsen, at hvis et køretøj ved synet er behæftet med så væsentlige

fejl, at det ikke straks kan godkendes betinget med påpegede fejl, kan syns-

virksomheden tillade, at køretøjet inden for en frist på 33 kalenderdage, reg-

net fra og med synsdatoen, fremstilles til ét eller flere omsyn, jf. bekendtgø-

relsens § 38, stk. 1. Periodesynsdirektivet indeholder ikke en definition af

omsyn. Omsyn skal fortolkes i overensstemmelse med periodesynsdirekti-

vets artikel 9, stk. 2, om opfølgning på mangler, hvoraf det følger, at »er der

tale om væsentlige mangler, anses køretøjet ikke for at være godkendt ved

kontrollen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed træffer afgø-

relse om den periode, i hvilken et sådant køretøj kan anvendes, indtil det på

ny skal underkastes en teknisk kontrol. Den efterfølgende tekniske kontrol

skal finde sted inden for en frist fastsat af medlemsstaten eller den kompe-

tente myndighed, dog senest to måneder efter den første kontrol. Omsyn er

i dansk ret således den efterfølgende tekniske kontrol.

Det følger af periodesynsdirektivets artikel 9, stk. 2, at der gives adkomst til

en omsynsfrist på 2 måneder. Omsynsfristen på 33 dage er således ikke i

overensstemmelse med direktivets krav.

De gældende regler om indkaldelse, sanktioner samt nummerpladeinddra-

gelse har været gældende siden 1. juli 2012 og har medvirket til at sikre, at

størstedelen af køretøjsejerne eller -brugerne får fremstillet og godkendt de-

res køretøjer ved periodisk syn. De gældende regler herom er dog admini-

strativt tungt, og følger af lovgivningen, hvorfor der ikke er råderum til ved

bekendtgørelse at justere på indkaldelsessystemet, hvis det vurderes hen-

sigtsmæssigt, og hvor det kan gøres mere simpelt for borgere, virksomheder

samt myndigheder.

Side 58/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at et indregistreret køretøj skal være fremstillet til

periodisk syn senest inden for fristerne angivet i de foreslåede §§ 7 og 8 eller

frister fastsat i medfør af § 9, stk. 1, jf. dog det foreslåede stk. 5 om mulig-

heden for at få udsat synfrister.

Bestemmelsen vil indebære, at der kun stilles krav om, at køretøjet skal være

fremstillet og ikke endeligt godkendt ved periodisk syn inden for fristerne

angivet i de foreslåede §§ 7 og 8 eller ved frister fastsat i medfør af § 9. Den

foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med periodesynsdirektivets

artikel 5, stk. 1, hvoraf det følger, at køretøjerne skal være underkastet peri-

odisk syn inden for givne intervaller. Bestemmelsen vil sikre, at det klart

fremgår af lovgivningen, at det er køretøjsejeren eller -brugeren, som har

forpligtelsen til at sørge for at overholde fristerne for periodisk syn, og at

det ikke afhænger af indkaldelsen fra Færdselsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 10, stk. 2,

at er et køretøj ikke fremstillet til periodisk

syn efter stk. 1 eller godkendt ved periodisk syn, kan Færdselsstyrelsen ud-

stede påbud om, at køretøjets nummerplader skal afleveres til Motorstyrel-

sen. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis nummerpladerne

ikke er blevet afleveret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan anmode

om nummerpladeinddragelse efter de har udstedt påbud herom, såfremt kø-

retøjsejeren eller -brugeren ikke har fået fremstillet deres køretøj inden for

synsfristen fastsat for køretøjet, jf. den foreslåede § 10, stk. 1, eller har fået

køretøjet godkendt ved periodisk syn.

Bestemmelsen medfører, at politiets mulighed for at inddrage et køretøjs

nummerplader for manglende periodisk syn skal afvente en anmodning

herom fra Færdselsstyrelsen.

Det bemærkes, at dette ikke begrænser politiets adgang til at inddrage et

køretøjs nummerplader i medfør af færdselslovens § 77, stk. 1, 3. pkt., så-

fremt et køretøj er til fare for færdselssikkerheden. Det vil i disse tilfælde

være uden betydning, om et køretøj har overskredet en frist for periodisk

syn eller ej.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af synslovens § 3, stk. 2, 2 pkt. og

stk. 3.

Side 59/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

transportministeren fastsætter de nærmere regler

om frister, der angives i indkaldelsen til periodisk syn efter stk. 1 og nær-

mere betingelser for nummerpladeinddragelse efter stk. 2.

Reglerne om indkaldelse til periodisk syn, påmindelse, bødeforlæg og num-

merpladeinddragelse er i dag reguleret i lovbemærkningerne til lov nr. 469

af 18. maj 2011 om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (Ad-

ministrative bødeforelæg og påbud om aflevering af nummerplader i forbin-

delse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer), hvorfor der ikke

er råderum til ved bekendtgørelse at justere på indkaldelsessystemet, hvis

det vurderes hensigtsmæssigt, og hvor det kan gøres mere simpelt for bor-

gere, virksomheder samt myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor indebære, at transportministeren

fastsætter de nærmere regler om indkaldelse til periodisk syn, påmindelse,

bødeforlæg og nummerpladeinddragelse ved bekendtgørelse. Transportmi-

nisteren vil fastsætte regler om at videreføre det gældende indkaldelsessy-

stem som i dag, men bemyndigelsen er ikke begrænset hertil. Der vil derfor

være mulighed for at ændre de frister, som i dag er fastsat ved lovbemærk-

ninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 36, stk. 2 og §

37.

Det foreslås i

§ 10, stk. 4,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler for

anvendelse af køretøjer, som ikke kan godkendes efter fremstilling efter stk.

1, herunder muligheden for godkendelse ved omsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fastsættes nærmere betin-

gelser for anvendelsen af køretøjet i den periode, hvor køretøjet ikke er god-

kendt. Det vil afhænge af de mangler, som medfører, at køretøjet ikke kan

godkendes. Periodesynsdirektivets artikel 9 stiller krav til opfølgningen af

mangler, som konstateres ved et periodisk syn. Det følger af artikel 9, stk.

2, at er der tale om væsentlige mangler, anses køretøjet ikke for at være

godkendt ved kontrollen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed

træffer afgørelse om den periode, i hvilken et sådant køretøj kan anvendes,

indtil det på ny skal underkastes en teknisk kontrol. Det følger af artikel 9,

stk. 3, at er der tale om farlige mangler, skal køretøjet ikke anses for at være

godkendt ved kontrollen. Færdselsstyrelsen kan efter den foreslåede be-

stemmelse fastsætte nærmere betingelser herfor.

Side 60/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 10, stk. 5,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

muligheden for udsættelse af fristerne, jf. stk. 1.

Der er efter periodesynsdirektivet ikke regler om muligheden for at udsætte

fristerne for periodisk syn fastsat efter direktivet. Det er dog Transportmini-

steriets vurdering, at der er forhold, hvor der skal være mulighed for at kø-

retøjsejeren kan få udsat sin frist for periodisk syn eller øvrige kontroller

fastsat efter den foreslåede § 9 under særlige omstændigheder. Det følger af

synsbekendtgørelsens § 59, at fristen for periodisk syn kan udsættes efter

ansøgning, hvis:

1) Det relevante forsikringsselskab erklærer, at selskabet vil meddele

Færdselsstyrelsen, når deponerede nummerplader atter udleveres til

køretøjets ejer/bruger, eller at stilstandsforsikringen ophører, i til-

fælde hvor køretøjet er

a. betydeligt trafikskadet,

b. udsat for hærværk, eller

c. under omfattende restaurering.

2) Ejeren (brugeren) fremlægger dokumentation for, at køretøjet er ble-

vet stjålet eller tilsvarende, der umuliggør godkendelse ved perio-

disk syn, herunder at køretøjet er på værksted og nødvendige reser-

vedele er i dokumenteret restordre.

3) Ved dokumenterede force majeure-situationer, der er kendt fra for-

sikringspraksis, hvor ejeren/brugeren er uden skyld eller indflydelse.

4) Ejeren på tilsvarende måde uden egen skyld ikke kan undgå at over-

skride fristen for periodisk syn.

Det er hensigten, at den gældende § 59, stk. 1, skal videreføres. Det bemær-

kes, at et periodisk syn er en kontrol af, at et køretøj er i lovlig stand og lever

op til de gældende regler. Det periodiske syn er lovpligtigt og skal foretages

med de regelmæssige intervaller der fremgår af periodesynsdirektivets arti-

kel 4. Af den årsag er praksis for, hvornår man kan få udsat sin frist for

periodisk syn meget restriktiv.

Til § 11

Det følger af synslovens § 11 a, stk. 1 og § 11 b, stk. 1, at Færdselsstyrelsen,

herunder som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomhederne, kan foretage

syn af erhvervskøretøjer og motorcykler ved vejsiden og i den forbindelse

anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted. Den gældende bestemmelse

indebærer, at Færdselsstyrelsen kan anvise og ledsage erhvervskøretøjer og

Side 61/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

motorcykler til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et vejsidesyn.

Bemyndigelsen til vejsidesyn af erhvervskøretøjer efter § 11 a, stk. 1, er

indsat for at sikre implementering af vejsidesynsdirektivet, mens vejsidesyn

af motorcykler efter § 11 b, stk. 1, er fastsat som et alternativ til periodesyn.

§ 11 b, stk. 1, benytter undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdirektivets

artikel 2, stk. 2, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at

motorcykler kan undtages fra kravet om periodisk syn, såfremt medlemssta-

ten indfører effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse

køretøjer, hvilket skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker og lig-

nende.

Det følger af synslovens § 11 a, stk. 2, og § 11 b, stk. 2, at transportministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om Færdselsstyrelsens adgang til at anvise

og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler efter stk. 1, herunder om ind-

retning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de syns-

inspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol. Synslovens § 11 a, stk. 2,

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1123 af 17. august 2023 om udførelse af

syn af erhvervskøretøjer ved vejsiden, som regulerer de nærmere rammer

for, hvordan Færdselsstyrelsen i praksis kan udøve beføjelsen til at anvise

og ledsage erhvervskøretøjer, og som implementerer vejsidesynsdirektivets

krav til vejsidekontrollen. Synslovens § 11 b, stk. 2, er udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 1124 af 17. august 2023 om udførelse af syn af motorcykler ved

vejsiden, som regulerer rammerne for, hvordan Færdselsstyrelsen i praksis

kan udøve beføjelsen til at anvise og ledsage motorcykler til vejsiden.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan foretage syn af erhvervs-

køretøjer og motorcykler ved vejsiden og i den forbindelse anvise og led-

sage køretøjer til et kontrolsted.

Med den forslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen hjemmel til at anvise

og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler til et kontrolsted med henblik

på at gennemføre et vejsidesyn.

Bestemmelsen vil for så vidt angår vejsidesyn af erhvervskøretøjer være en

implementering af vejsidesynsdirektivet, der fastsætter som betingelse, at

medlemsstaterne skal bestræbe sig på at gennemføre et hensigtsmæssigt an-

tal indledende syn ved vejsiden, der står i forhold til det samlede antal af

sådanne køretøjer, der er indregistreret i medlemsstatens territorium, jf. di-

rektivets artikel 5, stk. 2.

Side 62/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsens vejsidesyn af erhvervskøretøjer vil, i overensstemmelse

med vejsidesynsdirektivets artikel 10, stk. 1, altid bestå af et indledende syn,

som gennemføres på selve kontrolstedet på vejnettet. Opstår der ved det ind-

ledende syn tvivl om, hvorvidt et køretøj lider af væsentlige mangler, som

ikke kan kontrolleres ved vejsiden, kan der gennemføres et mere detaljeret

syn. Dette foregår typisk ved, at køretøjet ledsages af Færdselsstyrelsen til

nærmeste synssted, hvor det fornødne udstyr til at gennemføre et mere de-

taljeret syn er til stede. Det detaljerede syn gennemføres af Færdselsstyrel-

sens medarbejdere efter aftale med vedkommende synsvirksomhed om be-

nyttelse af synsfaciliteter. Hjemlen dækker derfor såvel anvisning til kon-

trolstedet ved vejsiden med henblik på at gennemføre et indledende syn som

ledsagelse til nærmeste synssted, hvis der er behov for et mere detaljeret

syn.

Med den foreslåede bestemmelse benyttes for så vidt angår motorcykler

undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, som gi-

ver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at motorcykler kan undtages

fra kravet om periodisk syn, såfremt medlemsstaten indfører effektive alter-

native trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske

under hensyntagen til ulykkesstatikker og lignende. Det er vurderingen, at

vejsidesyn af motorcykler opfylder direktivets krav til sådanne effektive al-

ternative trafiksikkerhedsforanstaltninger. De målrettede kontroller med

motorcykler skal lægges i sommerhalvåret og i forbindelse med de træf, der

afholdes rundt om i landet. Derved sikres det, at der kan kontrolleres motor-

cykler i en større mængde. Disse særlige indsatser vil foregå i tæt samar-

bejde med Rigspolitiet. Færdselsstyrelsens vejsidesyn vil altid bestå i en

gennemgang af motorcyklen for at vurdere den tekniske stand af motorcyk-

len, herunder opfyldelse af støjkrav.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke Færdselsstyrelsen beføjelser til at

tvinge erhvervskøretøjer eller motorcykler til standsning. Færdselsstyrelsen

får alene hjemmel til ved tydelig afmærkning af kontrolstedet og synsin-

spektørerne at anvise erhvervskøretøjerne og motorcyklerne til et kontrol-

sted. Skulle chaufføren vælge at ignorere denne anvisning, vil Færdselssty-

relsen ikke kunne eftersætte køretøjet eller lignende for at gennemtvinge et

vejsidesyn.

Det foreslås dog, at det skal være strafbelagt med bøde, hvis Færdselsstyrel-

sens anvisninger ikke følges, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 36, stk.

Side 63/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil være en sammenskrivning og videreførelse

af synslovens § 11 a, stk. 1 og § 11 b, stk. 1, som ikke ændrer ved den gæl-

dende retstilstand vedrørende vejsidesyn.

Det foreslås i

§ 11, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om syn af erhvervskøretøjer og motorcykler ved vejsiden, om Færdselssty-

relsens adgang til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og motorcykler ef-

ter det foreslåede stk. 1, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer

og kontrolsteder, og om krav til de inspektører, der skal anvise køretøjer til

kontrol.

Med den foreslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen mulighed for ved

bekendtgørelse at fastlægge de nærmere rammer for, hvordan styrelsen i

praksis kan udøve beføjelsen til at anvise og ledsage erhvervskøretøjer og

motorcykler uden politiets bistand. Det vil i den forbindelse være afgørende,

at styrelsens beføjelser ikke har karakter af tvangsbeføjelser. Endvidere vil

der være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvorledes Færdselssty-

relsen kan foretage tydelig afmærkning af kontrolsteder samt bestemmelser

for synsinspektørernes udøvelse af beføjelserne på kontrolstedet og under

kørsel til en synsvirksomhed. Der vil også være behov for fastsættelse af

visse uddannelseskrav til de inspektører, der skal anvise erhvervskøretøjer

til kontrol. Det er endvidere tanken, at Færdselsstyrelsens køretøjer vil blive

indrettet, så de er let genkendelige med henblik på lette styrelsens mulighed

for at anvise førere af erhvervskøretøjer og motorcykler ind til kontrol på

egnede kontrolpladser.

Den foreslåede bestemmelse vil være en sammenskrivning og videreførelse

af synslovens § 11 a, stk. 2 og § 11 b, stk. 2, som ikke ændrer ved den gæl-

dende retstilstand vedrørende vejsidesyn.

Til § 12

Det følger af synslovens § 2, stk. 2, at politiet eller Færdselsstyrelsen kan

indkalde et registreret eller godkendt køretøj til syn til kontrol af, om det

opfylder bestemmelserne i denne lov eller færdselsloven eller forskrifter ud-

færdiget i medfør af disse love. Den gældende bestemmelse giver politiet

eller Færdselsstyrelsen mulighed for til enhver tid at kræve, at et registreret

eller godkendt køretøj fremstilles til syn til kontrol af, om køretøjet er i lov-

lig stand.

Side 64/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af synslovens § 3, stk. 2, at politiet kan inddrage et køretøjs num-

merplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes

ved syn eller omsyn. Ved overskridelse af en frist for periodisk syn kan ind-

dragelsen af et køretøjs nummerplader dog først ske, efter at Færdselsstyrel-

sen har sendt en anmodning herom.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at politiet eller Færdselsstyrelsen til enhver tid kan

indkalde et køretøj til ekstraordinær kontrol af, om køretøjet opfylder be-

stemmelserne i denne lov, færdselsloven eller forskrifter udfærdiget i med-

før af disse love.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet eller Færdselsstyrelsen

får mulighed for til enhver tid at kræve, at et registreret eller godkendt kø-

retøj skal fremstilles til en kontrol af køretøjet.

Den foreslåede bestemmelses vigtigste anvendelsesområde vil være indkal-

delse til kontrol af køretøjer, der ved politiets vejsidekontrol efter § 77 i

færdselsloven eller Færdselsstyrelsens vejsidesyn efter den foreslåede § 11,

stk. 1, er fundet behæftet med væsentlige eller farlige mangler, eller hvis der

er foretaget registreringspligtige ændringer på køretøjet, der ikke er registre-

ret i Køretøjsregisteret. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anven-

des til indkaldelse til kontrol af køretøjer efter færdselsuheld, brand eller

lignende og til indkaldelse af køretøjer til fornyet kontrol, hvis der er mis-

tanke om, at en tidligere teknisk kontrol ikke er foretaget korrekt, men f.eks.

også hvis et køretøj er registreret ukorrekt, herunder med forkerte data. Kon-

trollen omfatter, foruden en teknisk kontrol, tillige kontrol af, om der er fo-

retaget registreringspligtige ændringer på køretøjet, men f.eks. også om krav

til køretøjer til særlig anvendelse eller særlig transport er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 2, stk.

2, med sproglige justeringer, som ikke ændrer ved den gældende retstil-

stand.

Det foreslås med

§ 12, stk. 2,

at politiet kan inddrage et køretøjs nummer-

plader, hvis køretøjet ikke godkendes efter kontrol, jf. det foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor et kø-

retøj er blevet indkaldt til en ekstraordinær kontrol, som imidlertid ikke ef-

terkommes, dvs. køretøjet undergår ikke den indkaldte kontrol og

Side 65/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

godkendelse. Det vil ved adgangen til at inddrage nummerplader efter denne

bestemmelse være uden betydning, om et køretøj har overskredet en frist for

periodisk syn eller ej.

Den foreslåede bestemmelse vil delvis være en videreførelse af den gæl-

dende § 3, stk. 2, 1. pkt., i synsloven, men vil have til formål at sikre en klar

adskillelse mellem retsvirkningerne ved henholdsvis manglende fremstil-

ling, godkendelse eller afmelding af køretøjet ved periodisk syn efter den

foreslåede § 10, stk. 2, og manglende kontrol og godkendelse af køretøjet

ved ekstraordinær kontrol efter den foreslåede § 12, stk. 1.

Til § 13

Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Færdselssty-

relsen at foretage syn eller omsyn af køretøjer. Efter gældende ret, må der

ikke udføres syn eller omsyn uden tilladelse fra Færdselsstyrelsen.

Det følger af synslovens § 5, stk. 2, at Færdselsstyrelsen har bemyndigelse

til at fastsætte regler om betingelserne for at få tilladelse til at foretage syn

og omsyn, herunder at virksomheden skal have en teknisk ansvarlig person

og råde over elektronisk kommunikationsudstyr til brug for indberetning af

syns- og omsynsoplysninger, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, og vilkår for tilladelse til

at foretage syn og omsyn, herunder regler om, at forvaltnings- og offentlig-

hedsloven helt eller delvis skal gælde for virksomheder, der har tilladelse til

at foretage syn eller omsyn, jf. § 5, stk. 2, nr. 2. Færdselsstyrelsen har her-

efter udstedt betingelserne for tilladelse til at foretage syn af køretøjer i be-

kendtgørelse nr. 999 af 29. august 2024 om synsvirksomheder (herefter

synsvirksomhedsbekendtgørelsen), jf. § 2, nr. 1-12. Det følger af synsvirk-

somhedsbekendtgørelsens §§ 3-6, hvilke krav der stilles til ansøgningen om

tilladelse.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at

foretage periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registrerings-

syn og omsyn af køretøjer. Tilladelseskravet flyttes således med lovforslaget

fra synsvirksomhedsbekendtgørelsen til selve synsloven som led i at for-

følge formålet om, at de mest centrale elementer af synsområdet i Danmark

skal fremgå klart af loven. Før privatiseringen af synsområdet var syn og

godkendelse af køretøjer en offentlig myndighedsopgave. Det er derfor helt

centralt for synsområdet i Danmark, at retten til at foretage syn og godken-

delse kræver en offentligretlig tilladelse, som også danner grundlag for

Side 66/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsens tilsyn med, at tilladelsesindehaverne foretager syn og

godkendelser forskriftsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse er for så vidt angår periodiske syn og omsyn i

overensstemmelse med kravene i periodesynsdirektivet, hvorefter periodisk

syn kan udføres af registreringsmedlemsstaten, af et offentligt organ, der er

udpeget hertil af medlemsstaten, eller af de organer eller virksomheder, der

har autorisation hertil, jf. periodesynsdirektivets artikel 4, stk. 2, og er under

statens direkte tilsyn, jf. periodesynsdirektivets artikel 12, 13 og 14. Perio-

disk syn og omsyn vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionerne

i den foreslåede § 2, nr. 1 og 4.

Synsvirksomhederne har de tekniske kompetencer, som forudsættes ved en

teknisk gennemgang af køretøjer, hvorfor de i dag anvendes til flere forskel-

lige opgaver, der kræver en gennemgang af køretøjet end periodisk syn og

omsyn, som eksempelvis registreringssyn. Den foreslåede bestemmelse vil

derfor også indebære, at synsvirksomhederne kan få godkendelse til at fore-

tage registreringssyn og nationale individuelle godkendelser, som det er til-

fældet i dag. Nationale individuelle godkendelser forstås efter den foreslå-

ede § 2, nr. 2, som en teknisk kontrol af nye motorkøretøjer og påhængs-

køretøjer dertil, der ikke er EU-typegodkendte, hvilket konkret omfatter

godkendelse af nye nationale individuelle køretøjer efter § 3, stk. 1, nr. 5.

Registreringssyn forstås efter den foreslåede § 2, nr. 3, som en teknisk kon-

trol af et køretøj, som ikke er omfattet af § 2, nr. 2, hvor der er foretaget

registreringspligtige ændringer på køretøjet, eller køretøjer, der endnu ikke

er registreret i Køretøjsregisteret. Det vil blandt andet omfatte godkendelse

af køretøjer i medfør af regler fastsat efter den foreslåede § 6. Det vil således

omfatte godkendelse af alle nationale individuelle køretøjer, både nye og

ibrugtagne.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen efter ansøgning udsteder til-

ladelse efter det foreslåede stk. 1 til virksomheder, som opfylder nærmere

fastsatte betingelser, jf. de foreslåede nr. 1-9 og stk. 3.

Med virksomhed forstås i denne lov alle former for virksomheder, dvs. en-

keltmandsvirksomheder, interessentskaber samt andre selskaber med be-

grænset ansvar, anpartsselskaber, aktieselskaber eller lignende.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 1,

at virksomheden skal have fast forretnings-

sted på dansk område.

Side 67/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Med fast forretningssted på dansk område menes der, at det vil være et krav,

at den ansøgende virksomhed er registreret i Det Centrale Virksomhedsre-

gister (CVR) og har et aktivt CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 2,

at virksomheden ikke må være under rekon-

struktionsbehandling eller konkurs.

Færdselsstyrelsen giver således afslag til virksomheder, der er under rekon-

struktionsbehandling eller konkurs, og vil kunne nægte tilladelse uanset,

hvilke respektive insolvensbehandlinger virksomheden befinder sig i.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 3.

Det foreslås i

§ 13 stk. 2, nr. 3,

at virksomheden ikke må have en forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at virksomheden, herunder virk-

somhedens ejer (personligt drevet virksomhed), ikke må have forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Det er ikke afgørende, om gælden til det offentlige er fra en tidligere virk-

somhed eller fra et tidligere ansættelsesforhold. Al gæld til det offentlige

indgår i vurderingen af, om kravet kan anses for opfyldt. Formålet med be-

stemmelsen er at sikre, at ansøgere af tilladelser har et økonomisk grundlag

for at drive virksomhed forretningsmæssigt forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis videreførelse af gældende

ret, som er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 12. For-

skellen vil være, at der i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil

være et krav om, at den teknisk ansvarlige person ikke må have en forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, da kravet om teknisk an-

svarlig person med lovforslaget ikke videreføres. Der henvises til de almin-

delige bemærkningers pkt. 2.3. for nærmere herom.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 4,

at virksomheden ikke må have udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive

drevet på forsvarlig måde.

Side 68/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 4, vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan

nægte at give virksomheden tilladelse til at være synsvirksomhed, hvis det

findes sandsynligt, at virksomheden, herunder virksomhedens ejer (ved per-

sonligt drevet virksomhed), ikke kan udøve virksomheden på forsvarlig

måde.

Ved vurderingen af, om virksomheden kan udøves på forsvarlig måde, vil

der kunne lægges vægt på, hvorvidt virksomhedens ejer, eller medlemmer

af bestyrelsen har været straffet med bøder eller fængsel. Ved vurderingen

kan der også lægges vægt på oplysninger, hvor der er tale om forhold, der

ikke har medført strafferetlig tiltale, men hvor ansøgeren i en tidligere virk-

somhed har handlet i strid med kravene, der blev stillet til den virksomhed.

Der kan også lægges vægt på oplysninger om omstændighederne ved tidli-

gere konkurser og rekonstruktionsbehandlinger.

Kravet om at kunne udøve virksomhed på forsvarlig måde er således ikke

begrænset til at omfatte forhold, hvor en ansøger har været uhæderlig, men

omfatter også tilfælde, hvor en ansøger i sin tidligere virksomhed har doku-

menteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og forret-

ningsmæssigt forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 11.

Den foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 5,

at virksomheden skal have en gyldig an-

svarsforsikring, der omfatter synsvirksomhedernes kontroller

Bestemmelsen vil medføre, at virksomheden ved ansøgning om tilladelse

skal indsende en forsikringspolice med henblik på, at Færdselsstyrelsen kan

kontrollere forsikringens indhold og gyldighed.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 6.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 6,

at synsvirksomheden skal have fuld rådighed

på synsstedet over det udstyr, der skal anvendes til at kontrollere køretøjer

omfattet af tilladelsen.

Med fuld rådighed menes, at synsvirksomheden på hvert synssted har an-

svaret for og skal have adgang til det udstyr, der skal anvendes til at kon-

trollere de køretøjer, som virksomheden ønsker tilladelse til at kontrollere.

Baggrunden herfor er, at Færdselsstyrelsen vil skulle have mulighed for at

Side 69/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

gøre tilladelsesindehaveren ansvarlig for udstyrets tilstand, såfremt det ikke

lever op til udstyrskravene. Der henvises til bemærkningerne til den foreslå-

ede § 13, stk. 4, for synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse

med kontrol af køretøjer.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 4.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 7,

at synsvirksomheden skal anvende et god-

kendt kvalitetsstyringssystem.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved ansøgning om tilladelse skal indsen-

des dokumentation på synsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Et kva-

litetsstyringssystem er et ledelsesværktøj, der skal sikre ensartethed i virk-

somhedens organisation. Kvalitetsstyringssystemet skal være godkendt.

Færdselsstyrelsen vil med lovforslaget blive bemyndiget til at kunne fast-

sætte nærmere regler herom. Der henvises til bemærkningerne til den fore-

slåede § 13, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 5.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 8,

at synsvirksomheden skal have elektronisk

kommunikationsudstyr til brug for indberetning af oplysninger fra tekniske

kontroller.

Den foreslåede bestemmelse, vil indebære, at synsvirksomheden, til brug

for indberetning af oplysninger fra tekniske kontroller, skal have elektronisk

kommunikationsudstyr, der kan kommunikere med Færdselsstyrelsens

kommunikationsudstyr på alle synssteder. Færdselsstyrelsen vil med lov-

forslaget blive bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler herom. Der

henvises til bemærkningerne i den foreslåede § 13, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 7.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, nr. 9,

at virksomheden skal have synsmedarbej-

dere, som har gennemført en synsmedarbejderuddannelse og -efteruddan-

nelse godkendt af Færdselsstyrelsen, jf. den foreslåede § 16.

Det er et krav efter periodesynsdirektivet, at de medarbejdere, som udfører

periodisk syn, besidder færdigheder og kompetencer på højt niveau, hvorfor

der skal stilles krav om, at de har en uddannelse, som lever op til

Side 70/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

mindstekravene efter periodesynsdirektivets bilag IV. Der stilles efter direk-

tivets bilag IV herudover også mindstekrav til synsmedarbejdernes kompe-

tence, hvor der blandt andet stilles krav om, at de skal have mindst tre års

dokumenteret erfaring med blandt andet køretøjsmekanik. Færdselsstyrel-

sen bemyndiges efter den foreslåede § 16 derfor til at kunne fastsætte nær-

mere regler om krav til synsmedarbejdernes uddannelse, herunder adgangs-

krav til uddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede §

16.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 8.

Det bemærkes, at kravet om, at synsvirksomheder skal have en teknisk an-

svarlig person tilknyttet, ikke videreføres. Der henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.3. for mere herom.

Det foreslås i

§ 13, stk. 3,

at virksomheden, herunder virksomhedens ejer

(ved personligt drevet virksomhed), ikke må være dømt for strafbare for-

hold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffe-

lovens § 78, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Færdselsstyrelsen kan afslå en

ansøgning om tilladelse til at drive synsvirksomhed, hvis strafbare forhold

er begået i forbindelse med udøvelse af lignende erhverv. Faren skal være

begrundet i det pådømte forhold, som ikke behøver at have medført nogen

strafsanktion. Ved vurderingen af, om faren er »nærliggende«, må der tages

hensyn til den begåede kriminalitets art og grovhed, herunder gentagelse, og

den tid, der er forløbet siden den blev begået.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 10.

Det foreslås i

§ 13 stk. 4,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

synsvirksomhedernes opgaver og pligter i forbindelse med periodiske syn,

national individuelle godkendelser, registreringssyn og omsyn af køretøjer.

Det er hensigten med bestemmelsen, at Færdselsstyrelsen ved bemyndigelse

vil fastsætte regler, som har til formål at sikre, at synsvirksomheden foreta-

ger periodisk syn, national individuel godkendelse, registreringssyn og

omsyn af køretøjer af en vis fornøden kvalitet for køretøjers stand og sik-

kerhed.

Side 71/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Efter bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille krav om overholdelse af

bestemte metoder til opgaver, som synsvirksomhederne forpligtes til at va-

retage efter den foreslåede § 13, stk. 1.

For så vidt angår synsvirksomhedens pligt til at sikre overholdelse af de tek-

niske krav til periodisk syn, er det hensigten, at Færdselsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om det periodiske syns indhold og metode samt vurdering

af mangler ved køretøjerne i overensstemmelse med periodesynsdirektivets

artikel 6 og 7. Der kan være situationer, hvor der vil være behov for at fast-

sætte nationale krav til det periodiske syns indhold og metode, som rækker

udover, hvad der følger af periodesynsdirektivet.

Derudover forventes det, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte regler om syns-

virksomhedens pligt til at anvende nødvendigt udstyr for udførelse af kon-

trol og godkendelser samt krav om løbende kontrol og kalibrering af udsty-

ret. Udstyret vil afhænge af, hvilken eller hvilke køretøjstyper, som syns-

virksomheden ønsker tilladelse til at kontrollere eller godkende. Hensigten

er at sikre, at synsvirksomhederne anvender udstyr, der som minimum lever

op til kravene i periodesynsdirektivets artikel 11. Det kan ikke afvises, at

der vil opstå situationer, hvor der vil være behov for at fastsætte nationale

krav til udstyret ved det periodiske syn, som rækker udover, hvad der følger

af direktivet.

For så vidt angår synsvirksomhedernes pligt til at sikre overholdelse af de

krav, der stilles til registreringssyn og nationale individuelle godkendelser,

er det hensigten, at Færdselsstyrelsen ved bemyndigelsen vil fastsætte nær-

mere regler om godkendelsens indhold og metode i overensstemmelse med

de krav, der stilles til synsvirksomhedernes godkendelse af køretøjer i dag.

Der kan være situationer, hvor der vil være behov for at fastsætte øvrige

krav som følge af ny viden og udvikling af køretøjer.

Det er herudover hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte krav om, at

synsvirksomhederne stiller de nødvendige oplysninger til brug for køretøjs-

ejeren for at sikre, at de er fuldt oplyst om deres rettigheder i forbindelse

med kontrollen. Det kan være regler om f.eks. klagevejledning, adgang til

oplysninger om synsrapporter, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, eller rapporter,

jf. den foreslåede § 14, stk. 2, krav om at bevare og lagre oplysninger m.v.

Det er også hensigten, at Færdselsstyrelsen kan stille krav om synsvirksom-

hedens pligt til at sikre uddannelse og efteruddannelse til virksomhedens

Side 72/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

synsmedarbejdere. For mere om uddannelseskrav henvises der til bemærk-

ningerne i den foreslåede § 16.

Det foreslås i

§ 13, stk. 5,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

krav til indholdet af ansøgninger om tilladelser efter stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Færdselsstyrelsen har de rele-

vante oplysninger for at kunne udstede en tilladelse til synsvirksomheden.

Det forventes, at der fastsættes krav om, at ansøgningen skal indeholde op-

lysninger såsom virksomhedens navn, adresse, telefonnummer, CVR-num-

mer og eventuel selskabsform. Der vil tillige være krav om oplysninger på

virksomhedens ejer, herunder erklæringer om, at ejeren opfylder de pågæl-

dende betingelser, som fremgår af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1-9 og §

13, stk. 3. Endvidere vil der stilles krav om oplysninger på synssteder og

den eller de tilladelser til kontroller, der ønskes foretaget på synsstederne.

Ansøgningen skal indeholde samtykke til indhentelse af oplysninger om

straf og gæld.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand, som

i dag er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørelsen § 3.

Det foreslås i

§ 13, stk. 6,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om tilladelser og vilkår for tilladelser efter stk. 1.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan virksomheder, der driver synsvirk-

somhed, kan få godkendt synssteder.

Der vil endvidere blive fastsat regler om muligheden for at få tilladelse til

at foretage periodisk syn og omsyn, registreringssyn og nationale individu-

elle godkendelser af en eller flere køretøjstyper. Der er i dag mulighed for

at få udstedt en tilladelse til at foretage syn, som omfatter fire forskellige

kategorier, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, som indtil vi-

dere opretholdes. Færdselsstyrelsen vil dog efter den foreslåede bestem-

melse også kunne fastsætte en anden kategorisering af synsvirksomhedstil-

ladelserne end de gældende fire kategorier.

Synsvirksomhedens tilladelse vil være begrænset til kun at omfatte den eller

de køretøjstyper, virksomheden har tilladelse til.

Der kan efter den foreslåede bestemmelse også fastsættes regler om midler-

tidige tilladelser til at drive synsvirksomhed.

Side 73/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Der vil efter den foreslåede bestemmelse blive fastsat vilkår for tilladelsen,

som synsvirksomheden skal leve op til, mens de har tilladelsen. Det omfatter

blandt andet, at forsikringspolicen, jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 6, skal

være til stede på synsstedet, f.eks. i en kvalitetsmappe, således det kan frem-

vises til kunden, hvis denne efterspørger det.

Det bemærkes, at tilladelsen kun kan anvendes af den virksomhed eller per-

son, der har opnået den. Tilladelsen kan hverken helt eller delvist overdrages

til andre.

Det foreslås i

§ 13, stk. 7,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om godkendelse af og krav til kvalitetsstyringssystemer og kontrolinstanser,

jf. stk. 2, nr. 7.

Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen fastsætte nærmere regler, der skal

sikre, at synsvirksomhederne anvender godkendte kvalitetsstyringssyste-

mer. Kvalitetsstyringssystemerne skal være målrettet synsvirksomhedernes

aktiviteter for at sikre, at synsvirksomhederne kan forebygge fejl i processer

og arbejdsgange. Med kvalitetsstyringssystemer menes et ledelsesværktøj,

der skal sikre ensartethed i virksomhedens organisation.

Kvalitetsstyringssystemerne godkendes i dag af uvildige kontrolinstanser,

som godkendes af Færdselsstyrelsen, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens

§ 25. I dag efterprøver samme kontrolinstanser synsvirksomhedernes fakti-

ske efterlevelse af kvalitetsstyringssystemerne, jf. synsvirksomhedsbe-

kendtgørelsens §§ 29 og 30. Færdselsstyrelsen bemyndiges efter den fore-

slåede bestemmelse til at fastsætte de nærmere betingelser, der stilles til

godkendelse af kontrolinstanserne, samt løbende krav til kontrolinstanserne

for at bibeholde tilladelsen, herunder krav til tilbagekaldelsen af tilladelsen,

såfremt de ikke lever op til kravene. Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler

om en anden model for godkendelse af kvalitetsstyringssystemerne, end den

som gælder i dag. Det kan eksempelvis være, at kvalitetsstyringssystemerne

godkendes af Færdselsstyrelsen, fremfor af en kontrolinstans, for at sikre, at

kravene hertil overholdes. Færdselsstyrelsen kan også fastsætte regler om

en anden model for efterprøvning af kvalitetsstyringssystemernes faktiske

efterlevelse hos synsvirksomhederne, end den som gælder i dag. Det kan

eksempelvis være, at opgaven med efterprøvning af kvalitetsstyringssyste-

mernes faktiske efterlevelse hos synsvirksomhederne hel eller delvis over-

går fra kontrolinstanserne til Færdselsstyrelsen, og dermed bliver en del af

det tilsyn, som styrelsen vil kunne foretage i medfør af den foreslåede § 22,

stk. 1.

Side 74/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Til § 14

Det følger af synslovens § 4, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fastsætter regler

om syn og omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav til udførelsen heraf.

Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte nærmere krav til processen,

hvilket også omfatter krav til synsrapporten. Det følger af synsbekendtgø-

relsens § 35, stk. 1, at synsvirksomheden i forbindelse med syn og omsyn

udsteder en synsrapport. Det følger af periodesynsdirektivets artikel 8, stk.

1, at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at der udstedes en synsrapport.

Synsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, er således en implementering heraf.

Det følger af synslovens § 12 f, at transportministeren kan fastsætte regler

om offentliggørelse af synsdata herunder offentliggørelse af indholdet af

synsrapporter. Bemyndigelsen er udmøntet i synsbekendtgørelsens § 35,

stk. 9. Det følger heraf, at Færdselsstyrelsen kan offentliggøre køretøjets

identifikationsnummer (VIN eller stelnummer), køretøjets nummerplade-

nummer (registreringsnummer), tid og sted for prøvningen, kilometertælle-

rens stand på prøvningstidspunktet og resultatet af den tekniske kontrol.

En stor del af de krav, der stilles til periodisk syn, fremgår således af be-

kendtgørelser. Der er visse forhold, som det fortsat er hensigtsmæssigt at

regulere ved bekendtgørelse, idet de er af teknisk karakter, og der kan være

løbende behov for justeringer, som følge af den tekniske udvikling. Det er

dog samtidig et hovedformål med den ny synslov, at centrale elementer for

synsområdet i Danmark fremgår af loven i størst muligt omfang. En syns-

rapport er køretøjsejernes fysiske kvittering for, at deres køretøj er blevet

fremstillet og godkendt og dermed dokumentationen for overholdelse af

reglerne. Endvidere er synsrapporten instrumentet til at beskrive de mangler

ved køretøjet, som gør, at køretøjet ikke kan godkendes, men skal omsynes.

Det er på den baggrund vurderingen, at synsvirksomhedernes pligt til at ud-

stede en synsrapport, og køretøjsejernes ret til at få synsrapporten bør

fremgå af loven.

Det foreslås med

§ 14, stk. 1,

at synsvirksomheden, der har foretaget et pe-

riodisk syn på et køretøj, skal udstede en synsrapport med resultatet for det

kontrollerede køretøj.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af gældende ret og en

implementering af periodesynsdirektivets artikel 8, stk. 1, med den justering

Side 75/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

at der er foretaget en klar sondring mellem synsrapporter udstedt i medfør

af periodisk syn og rapporter, som synsvirksomhederne skal udstede i med-

før af øvrige opgaver, jf. den foreslåede § 14, stk. 2.

Det foreslås med

§ 14, stk. 2,

at synsvirksomheden ved national individuel

godkendelse, registreringssyn, øvrige kontroller og omsyn skal udstede en

rapport, der er tilpasset typen af kontrollen.

Der vil altid skulle udstedes en synsrapport efter stk. 1, såfremt registre-

ringssynet eller en øvrig kontrol udføres i forbindelse med et periodisk syn.

Det foreslås i

§ 14, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan offentliggøre data fra

periodisk syn, national individuel godkendelse, registreringssyn, øvrige

kontroller og omsyn, herunder indholdet af synsrapporter, jf. stk. 1 og rap-

porter, jf. stk. 2.

Offentliggørelsen af synsrapporterne, jf. stk. 1, og rapporterne, jf. stk. 2, vil

ske på Færdselsstyrelsens hjemmeside, og der tilvejebringes en søgefunk-

tion, hvor borgeren kan søge data frem via registrerings- eller stelnummer

på køretøjet. Det vil være hele synsrapporten, jf. stk. 1, eller rapporten, jf.

stk. 2, som offentliggøres.

Oplysninger om køretøjsejerens navn vil ikke blive offentliggjort, men sær-

ligt køretøjets stelnummer og registreringsnummer vil være personhenfør-

bart, idet man ved opslag kan finde køretøjets ejer m.v. Formålet med den

foreslåede bestemmelse er, at potentielle købere af brugte køretøjer skal

kunne tilgå oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvordan det køretøj,

som indgår i handlen, har klaret de periodiske syn i køretøjets levetid. Be-

handlingen af køretøjets stelnummer og registreringsnummer vurderes til at

være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,

jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det er Transportministerens vurde-

ring, at offentliggørelse af data fra kontroller på Færdselsstyrelsens hjem-

meside, via en søgefunktion er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad

der er nødvendigt i forhold til at sikre, at forbrugere har adgang til relevante

oplysninger om køretøjers stand, og dermed i overensstemmelse med prin-

cippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c. Færdselsstyrelsen er ansvarlig for de pågældende data fra kontroller,

der er tilgængelige via hjemmesiden, og vil foretage en løbende vurdering

af, om opbevaring af oplysningerne er nødvendige til opfyldelse af de

Side 76/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles, og hvis dette

ikke er tilfældet, vil de pågældende oplysninger blive slettet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synsbekendtgørel-

sens § 35, stk. 9, med den justering, at de konkrete oplysninger, som offent-

liggøres, ikke vil fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd som i dag, men er

beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen.

Det foreslås i

§ 14, stk. 4,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

synsrapportens indhold efter stk. 1 og rapportens indhold efter stk. 2.

Færdselsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte krav til synsrapportens ind-

hold i overensstemmelse med periodesynsdirektivet, men bemyndigelsen er

ikke begrænset hertil. Færdselsstyrelsen vil derfor med den foreslåede be-

stemmelse også kunne fastsætte yderligere krav til synsrapportens indhold

end dem, som følger af periodesynsdirektivet, såfremt det vurderes at være

mest hensigtsmæssigt, at sådanne oplysninger følger af synsrapporten, frem-

for at der udstedes yderligere dokumentation tilknyttet køretøjet. Eksempel-

vis indføres der i Danmark pr. 1. januar 2025 krav om, at synsvirksomhe-

derne ved fotos skal dokumentere, at det køretøj, som gennemgås på syns-

stedet, rent faktisk har været fysisk til stede på synsstedet. Denne dokumen-

tation skal efter reglerne fremgå af synsrapporten, men følger ikke udtryk-

keligt af periodesynsdirektivet af køretøjet. Derudover bemyndiges Færd-

selsstyrelsen til at fastsætte krav til indholdet af rapporter, som udstedes ved

registreringssyn, national individuel godkendelse, øvrige kontroller og

omsyn, hvilket er en videreførelse af gældende ret. Det er hensigten, at rap-

porterne vil have samme indhold som i dag.

Til § 15

Det følger af synslovens § 4, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler

om, at synsvirksomhederne kan udføre øvrige kontroller. Bemyndigelsen

er udmøntet ved synsbekendtgørelsens § 23, hvorefter det fremgår, at et kø-

retøj skal fremstilles til syn og godkendes, inden det benyttes til transport af

farligt gods, jf. bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, eller dyr, jf.

bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, i det omfang det kræ-

ves i de nævnte bekendtgørelser.

Side 77/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af synslovens § 4, stk. 3, at vedkommende minister efter forhand-

ling med transportministeren kan fastsætte regler om synsvirksomhedernes

udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.

Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselsstyrelsen blandt andet

kan fastsætte regler om vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn.

Færdselsstyrelsen har herefter fastsat nærmere krav til blandt andet omsyns-

virksomheder i bekendtgørelse nr. 1000 af 29. august 2024 om omsynsvirk-

somheder (herefter benævnt omsynsbekendtgørelsen). Omsynsvirksomhe-

der har tilladelse til at foretage omsyn af køretøjer, som er teknisk kontrol

af, om fejl ved et køretøj, som er blevet konstateret ved eksempelvis et or-

dinært periodisk syn, er udbedret, jf. omsynsbekendtgørelsens § 1, stk. 2

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

synsvirksomhederne kan udføre øvrige kontroller end dem, der følger af den

foreslåede § 13, stk. 1.

Formålet med bemyndigelsen er at videreføre hjemmelsgrundlaget for, at

synsvirksomhederne kan varetage øvrige kontroller udover periodisk syn.

Det kan f.eks. være kontrol af køretøjer til, køretøjer til transport af farligt

gods, køretøjer som skal anvendes til eksamenskørsel, og særlige typer af

køretøjer som eksempelvis tivolitog. Det vil ikke kræve en særskilt tilladelse

for synsvirksomhederne, når der fastsættes regler om, at de skal foretage

øvrige kontroller. Opfylder synsvirksomhederne betingelserne for at udføre

periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn og

omsyn, jf. den foreslåede § 13, er det vurderingen, at virksomheden har for-

nødne kompetencer til at løfte supplerende opgaver af samme karakter.

Færdselsstyrelsen kan efter bestemmelsen fastsætte de nærmere krav til

kontrollen, herunder hvordan kontrollen skal foretages.

Hensigten er, at bemyndigelsen udmøntes ved bekendtgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 4, stk.

Det foreslås i

§ 15, stk. 2,

at vedkommende minister efter forhandling med

transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan ud-

føre øvrige kontroller, som ikke er omfattet af denne lov, herunder fastsætte

regler om tilsyn, gebyr m.v..

Side 78/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at sikre rammerne for udførelse af kontrol-

ler, som ikke udspringer af Transportministeriets egne sagsområder, fx ud-

fører synsvirksomhederne kontroller af køretøjer, der anvendes til dyre-

transporter under Fødevareministeriets ressort, jf. § 3 i bekendtgørelse om

beskyttelse af dyr under transport, toldsyn og køretøjer som skal anvendes i

miljøzoner,. Efter bestemmelsen kan vedkommende minister efter forhand-

ling med transportministeren fastsætte nærmere regler om synsvirksomhe-

dernes varetagelse af kontrollen, herunder efter hvilke regler kontrollen skal

ske, og om der er behov for at stille eventuelle yderligere krav til uddan-

nelse, tilsynsforpligtelser og finansiering heraf.

Det foreslås i

§ 15, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om muligheden for at drive omsynsvirksomhed.

Omsyn er defineret som en teknisk kontrol af et køretøj med henblik på at

sikre, at fejl ved køretøjet, som blev konstateret ved et periodisk syn, er ud-

bedret, jf. den foreslåede § 2, nr. 6. Omsyn vil således være karakteriseret

ved, at det kun er udbedring af mangler opdaget ved periodesynet, som skal

kontrolleres. Der kan være behov for, at virksomheder får mulighed for at

søge om tilladelse til kun at foretage omsyn uden samtidig at kunne foretage

almindelige periodiske syn.

I dag er det primært autoværksteder, der søger om tilladelse til at være

omsynsvirksomhed.

Med bestemmelsen kan Færdselsstyrelsen stille de samme krav til omsyns-

virksomheder, der gælder for synsvirksomheder efter den foreslåede § 13,

stk. 2-3, § 14, stk. 1 og 2, samt regler fastsat i medfør af den foreslåede §

13, stk. 4-7 og § 16, hvilket også indebærer, at der kan fastsættes regler om

tilsyn med synsvirksomhederne i overensstemmelse med den foreslåede §

22 og om tilbagekaldelse af tilladelsen i overensstemmelse med den fore-

slåede § 19. Færdselsstyrelsen kan således fastsætte regler om tilladelserne,

krav til omsynsmedarbejderes uddannelse m.v. Færdselsstyrelsen bemyndi-

ges til at fastsætte lempeligere krav til omsynsvirksomhederne i overens-

stemmelse med deres opgaver, såfremt det er i overensstemmelse med krav

efter periodesynsdirektivet. Det følger eksempelvis af den foreslåede § 13,

stk. 2, nr. 7, at synsvirksomhederne skal anvende et godkendt kvalitetssty-

ringssystem. Det er hensigten, at der for omsynsvirksomheder vil fastsættes

lempeligere krav om, at omsynsvirksomheder tilsluttes en reparationskon-

trolordning, som skal indeholde en udstyrskontrol, der omfatter en sporbar

Side 79/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

kalibrering af måleudstyr, hvilket også er gældende i dag, jf. § 21, stk. 2, i

omsynsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af gældende ret med sproglige ju-

steringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.

Til § 16

Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselsstyrelsen blandt andet

kan fastsætte regler om vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn. Det

følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 8, at det er en betingelse

for tilladelsen, at synsvirksomhedens synsmedarbejdere skal være uddan-

nede (køretøjs) mekanikere, være i besiddelse af gyldigt kørekort til den el-

ler de køretøjsarter, de er uddannet til at syne, og have gennemført og bestået

en af Færdselsstyrelsen godkendt grundlæggende uddannelse, og gennem-

ført efteruddannelse, som følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens bilag

1. Der stilles efter synsvirksomhedsbekendtgørelsen § 16 også krav til, at

teknisk ansvarlige har gennemført og bestået den samme uddannelse som

synsmedarbejdere, suppleret af en af Færdselsstyrelsen godkendt uddan-

nelse som teknisk ansvarlig person. Der er i synsvirksomhedsbekendtgørel-

sens § 19, fastsat nærmere krav til de kursusudbydere, der udbyder uddan-

nelsen til synsmedarbejdere og teknisk ansvarlige personer. Det er et krav,

at udbyderne skal være godkendt af Færdselsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 16,

at Færdselsstyrelsen fastsætter nærmere regler om god-

kendelse af uddannelsessteder, der tilbyder uddannelser og efteruddannelser

af synsmedarbejdere, adgangskrav til uddannelsen, krav til uddannelsen og

eventuelle prøver samt tilsyn hermed og tilbagekaldelse af tilladelse af ud-

dannelsessteders godkendelse.

Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen vil fastsætte nærmere krav til godken-

delse af uddannelsessteder herunder krav til uddannelsesfaciliteter, udstyr

og krav til faglig ansvarlig person mm., samt løbende krav til uddannelses-

steder for at bibeholde tilladelsen, herunder betingelser for tilbagekaldelse

af tilladelsen, såfremt de ikke lever op til kravene.

Færdselsstyrelsen vil endvidere fastsætte nærmere regler om betingelser for

kursets indhold, herunder pensumplaner, lektionsplaner og prøvemateriale.

Kursets indhold vil kunne variere afhængigt af, hvilke køretøjsarter der er

omfattet af uddannelsen.

Side 80/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsen vil også kunne fastsætte nærmere krav om efteruddan-

nelse af synsmedarbejdere, herunder betingelser for kursets indhold, pen-

sumplaner, lektionsplaner og prøvemateriale.

Kravene til godkendelse af uddannelsesstederne og uddannelse vil have til

hensigt at sikre implementering af periodesynsdirektivets artikel 13, for så

vidt angår periodisk syn. Der vil også kunne fastsættes krav til uddannelsen,

som rækker udover, hvad der følger af periodesynsdirektivet, for at sikre

kvaliteten af synsmedarbejdernes varetagelse af øvrige opgaver, fx natio-

nale individuelle godkendelser.

Færdselsstyrelsen vil også kunne fastsætte nærmere regler om adgangskrav

til uddannelsen. Der stilles i dag krav om, at synsmedarbejdere skal være

uddannet (køretøjs-)mekaniker eller have bestået anden relevant teknisk ud-

dannelse på tilsvarende eller højere niveau, godkendt af Færdselsstyrelsen,

og at de skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til de køretøjsarter, der

fremgår af deres tilladelse. Det er hensigten, at samme krav videreføres.

Til § 17

Det følger af synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, at Færdselsstyrelsen fastsætter

regler om vilkår for tilladelse til at foretage syn og omsyn, herunder regler

om, at forvaltningsloven og offentliglighedsloven helt eller delvist skal

gælde for virksomheder, der har tilladelse til at foretage syn eller omsyn.

Det følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, at forvaltnings-

lovens kapitel 2, 4, 5, 6 og 7 og offentlighedslovens kapitel 2, 3 og 4 finder

anvendelse i forbindelse med syn og omsyn.

Kravet blev indsat i forbindelse med liberaliseringen af synsområdet, hvor-

efter syn og godkendelser af køretøjer overgik fra at være en offentlig myn-

dighedsopgave ved Statens Bilinspektion til at blive varetaget af private

virksomheder efter tilladelser. Det var den gang vurderingen, at der i nogen

grad varetages opgaver, som har karakter af myndighedsafgørelser, når

synsvirksomheder syner køretøjer, og at kundernes retssikkerhed ikke skulle

forringes som følge af liberaliseringen. Det gør sig særligt gældende for for-

valtningslovens bestemmelser om inhabilitet, hvormed det sikres, at det ikke

er lovligt at syne, f.eks. sine egne køretøjer eller køretøjer, som man har en

væsentlig økonomisk interesse i, f.eks. et langtidsleaset køretøj eller et kø-

retøj, der ejes af virksomhedens moderselskab eller søsterselskab.

Side 81/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 17,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at forvalt-

ningslovens §§ 3, 4 og 6 om inhabilitet, helt eller delvis skal gælde for virk-

somheder, der har tilladelse til at drive synsvirksomhed.

Synsområdet har været liberaliseret siden 2005, og det er vurderingen, at der

ikke længere er behov for en bemyndigelse til at fastsætte krav om, at syns-

virksomheder skal være omfattet af hele forvaltningsloven og offentligheds-

loven. Det vurderes for vidtrækkende i forhold til karakteren af de opgaver,

som synsvirksomhederne reelt løfter. Der er eksempelvis ikke stort behov

for i praksis, at synsvirksomhederne er omfattet af almindelige forvaltnings-

retlige krav om partshøring, begrundelseskrav, partsaktindsigt m.v., ligesom

offentlighedslovens krav om fx notatpligt og journaliseringspligt vanskeligt

kan opfyldes i en synsvirksomhed. Synsvirksomhederne gennemgår i ho-

vedsagen ved periodiske syn køretøjer og udsteder som det eneste skriftlige

produkt en synsrapport, som dokumentation for det udførte arbejde. En så-

dan rapport udgør ikke og opfylder ikke kravene til en forvaltningsretlig af-

gørelse, ligesom synsvirksomhedens arbejde på ingen måde opfylder almin-

delige forvaltningsretlige krav til sagsbehandling.

Formålet med den foreslåede § 17 er at sikre, at synsvirksomheder ikke er

inhabile i forhold til de køretøjer, som de gennemgår på synsstedet. Hensig-

ten med bestemmelsen er endvidere at sikre implementering af periodesyns-

direktivets artikel 13, stk. 4, hvorefter synsmedarbejdere/og -virksomheder

skal være fri for enhver interessekonflikt for at sikre, at en høj grad af upar-

tiskhed og objektivitet opretholdes. Det er derfor vurderet hensigtsmæssigt

konkret at kunne fastsætte regler om, at synsvirksomhederne helt eller del-

vist kan blive omfattet af forvaltningslovens §§ 3, 4 og 6 om inhabilitet.

Disse regler er velkendte, og det vil næppe være muligt at udforme særskilte

regler om habilitet i forhold til at drive synsvirksomhed, som ikke fuldt ud

er dækket ind af forvaltningsloven. Forvaltningsloven opstiller i § 3, stk. 1,

nr. 1-5, således klare kriterier for, hvornår vedkommende synsmedarbejder/

eller -virksomhed vil være inhabil i forhold til køretøjer, som de kontrolle-

rer.

Den foreslåede bestemmelse konkretiserer i forhold til den gældende be-

stemmelse, hvilke bestemmelser i forvaltningsloven som er relevante at lade

synsvirksomhederne omfatte af. I det omfang der er behov for at fastsætte

pligter for synsvirksomhedernes udførelse af opgaver om f.eks. klagevejled-

ning, adgang til oplysninger om synsrapporter, krav om at bevare og lagre

oplysninger m.v. vil det blive fastsat efter den foreslåede § 13, stk. 4.

Side 82/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at der kan gøres strafansvar

gældende efter straffelovens § 144, såfremt synsmedarbejderne opfylder be-

tingelserne herfor. Synsvirksomhederne løfter en væsentlig samfundsop-

gave på baggrund af en offentligretlig tilladelse, hvorfor det fortsat vurderes,

at der udføres et hverv i offentlig tjeneste.

Til § 18

Det følger af synslovens § 6, at indehavere af tilladelser til at foretage syn

ikke erhvervsmæssigt må reparere køretøjer. Formålet med bestemmelsen

er at undgå, at der opstår habilitetsproblemer, f.eks. om hvorvidt de anførte

fejl og mangler ved køretøjet skyldes et ønske fra synsvirksomhedens side

om at opnå økonomisk vinding ved at kræve en unødvendig reparation af

køretøjet, før det kan blive godkendt efter kontrol.

Det foreslås i

§ 18,

at synsvirksomheder ikke erhvervsmæssigt må reparere

køretøjer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå, at der opstår habili-

tetsproblemer. Forbuddet gælder også, selvom der foretages en opdeling af

synsvirksomheden på forskellige juridiske personer. Der vil således ikke

blive givet tilladelse, jf. den foreslåede § 13, til virksomheder, hvor det vur-

deres, at virksomheden er så tæt forbundet med autoreparation, at der er tale

om forsøg på omgåelse af denne bestemmelse. Som eksempel kan nævnes,

hvis et autoreparationsværksted opretter et datterselskab, der skal drive

synsvirksomhed, hvor det vurderes, at virksomheden kun er oprettet for at

kontrollere køretøjer, som værkstedet selv reparerer efterfølgende. Der vil

naturligvis være tale om en konkret vurdering, og eventuelle afslag på tilla-

delser begrundet i denne bestemmelse vil ligesom øvrige afslag kunne prø-

ves ved domstolene.

Kravet omfatter ikke virksomheder, som kun foretager omsyn efter regler,

som fastsættes efter den foreslåede § 15, stk. 3. En omsynsvirksomhed kan

således udøve autoreparationsvirksomhed sammen med omsynsvirksomhe-

den. Baggrunden herfor er, at der ved omsynet alene skal ske en kontrol af,

om de fejl og mangler, der er konstateret ved et ordinært periodisk syn i en

synsvirksomhed med tilladelse efter den foreslåede § 13, er blevet repareret.

Det forventes således, at langt de fleste omsynsvirksomheder vil udføre

omsynet i direkte sammenhæng med reparationen af køretøjet.

Side 83/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 6 med

sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konsekvenser.

Til § 19

Det følger af synslovens § 8, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan tilbagekalde en

tilladelse til at foretage syn eller omsyn, hvis indehaveren af tilladelsen groft

eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen eller virksomhe-

dens ejer eller, hvis der er tale om en juridisk person, medlemmer af besty-

relsen eller direktionen, den teknisk ansvarlige person eller den juridiske

person får konstateret gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Vilkårene til tilladelsen, er efter synslovens § 5, stk. 2, nr. 2, fastsat i syns-

virksomhedsbekendtgørelsens kapitel 2. Det er indehaverens ansvar at sikre,

at synsvirksomheden drives i overensstemmelse med de fastsatte vilkår,

hvorfor ansattes adfærd også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen.

Det følger af synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 41, stk. 2, at en tilladelse

kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre. Færdselsstyrel-

sen har således hjemmel til at tilbagekalde tilladelsen i en nærmere bestemt

periode, hvor synsvirksomheden får mulighed for at rette op på de fejl, der

ligger til grund for tilbagekaldelsen.

Det følger af synslovens § 8, stk. 2, at Færdselsstyrelsens afgørelse om til-

bagekaldelse af tilladelsen kan forlanges indbragt for domstolene. Anmod-

ningen herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter af

Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes former.

Det følger af synslovens § 8, stk. 3, at anmodning om indbringelse af en

afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse for retten ikke har opsættende

virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer, at indehaveren af til-

ladelsen skal have adgang til at udføre syns- eller omsynsvirksomhed under

sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilla-

delse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret,

hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse af syns- eller omsynsvirk-

somhed ikke må ske under ankesagens behandling.

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at en tilladelse til at drive synsvirksomhed kan

helt eller delvist tilbagekaldes, hvis indehaveren

1) groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen,

Side 84/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

2) har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover,

3) ikke længere opfylder betingelserne i § 13, stk. 2, nr. 5-9 eller

4) er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for

misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan tilbage-

kalde en tilladelse til at drive synsvirksomhed i de situationer, hvor virk-

somheden ikke længere vurderes at opfylde kravene for at opretholde en

tilladelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at synsvirksomhederne

udfører deres virke efter en vis faglig standard.

Det er Færdselsstyrelsen, som skal godtgøre, at en tilladelse kan tilbagekal-

des.

Efter den foreslåede

§ 19, stk. 1, nr. 1,

kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis

indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladel-

sen. Det vil være særligt skærpende, såfremt adfærden vedrører forhold, der

har betydning for færdselssikkerheden eller miljøet. Det vedrører eksempel-

vis den situation, hvor synsvirksomheden godkender et køretøj, uden at det

er fremstillet til kontrol, eller hvor Færdselsstyrelsen i forbindelse med et

tilsyn opdager, at der er godkendt et køretøj med væsentlige mangler.

I Færdselsstyrelsens ”Proces: Risikobaseret tilsyn med synsvirksomheder”

beskrives pointmodellen og de heraf afledte sanktioner. For mere om Færd-

selsstyrelsens risikobaserede tilsyn henvises til bemærkningerne til den fo-

reslåede § 22.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 8, stk.

1, nr. 1, med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige kon-

sekvenser.

Efter den foreslåede

§ 19, stk. 1, nr. 2,

kan der ske tilbagekaldelse af en

tilladelse, hvis indehaveren har forfalden gæld til det offentlige på 100.000

kr. eller derover. Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 4, at det er en

betingelse for at få udstedt tilladelsen, at virksomheden ikke må have en

forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, hvilket er for at

sikre, at virksomheden kan drives forsvarligt. Det vil derfor være en forud-

sætning under virket som synsvirksomhed, at indehaveren ikke har betyde-

lig gæld til det offentlige, hvorved forstås en forfalden gæld til det offentlige

på 100.000 kr. eller derover.

Side 85/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det forudsættes, at det forud for en eventuel tilbagekaldelse meddeles tilla-

delsesindehaveren, hvilke konsekvenser en fortsat betydelig forfalden gæld

kan få, således at tilladelsesindehaveren har mulighed for at indfri gælden

inden for en rimelig tidsfrist eller begrunde, at Færdselsstyrelsens oplysnin-

ger om forfalden gæld ikke er korrekte.

Efter den foreslåede

§ 19, stk. 1, nr. 3 og 4,

kan en tilladelse tilbagekaldes,

hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i den foreslåede § 13,

stk. 2, nr. 5-9 og stk. 3. Betingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9

og stk. 3, er fastsat for at sikre, at synsvirksomheden bliver drevet på for-

svarlig vis, hvorfor de til enhver tid skal være overholdt, for at synsvirksom-

heden kan opretholde deres tilladelse. Der henvises til bemærkninger til den

foreslåede § 13, stk. 2, nr. 5-9 og stk. 3, for en beskrivelse af, hvad kravene

indebærer.

Det foreslås i

§ 19, stk. 2,

at en tilladelse til at drive synsvirksomhed kan

tilbagekaldes, hvis en synsmedarbejder eller en anden, der optræder i inde-

haverens interesse, i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gen-

tagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ansattes adfærd også kan re-

sultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Indehaveren af tilladelsen har – lige-

som i dag – ansvaret for at sikre, at synsvirksomheden drives i overensstem-

melse med de krav, der gælder for virksomheden, hvorfor ansattes adfærd

også kan resultere i tilbagekaldelse af tilladelsen. Med bestemmelsen tilve-

jebringes klar hjemmel hertil, så der ikke er tvivl om indehaverens ansvar

overfor sine ansatte. Synsmedarbejderen skal groft eller gentagne gange

have overtrådt vilkårene for tilladelsen. Grove overtrædelser af vilkårene for

tilladelsen kan eksempelvis være, hvor synsmedarbejderen har godkendt kø-

retøjer, hvor det kan konstateres, at pågældende aldrig har gennemgået kø-

retøjet, eller hvis synsmedarbejderen har medvirket til at godkende et klonet

køretøj, hvor køretøjets oprindelige stelnummer er blevet fjernet, og at kø-

retøjet fremstår med et andet stelnummer for eksempelvis at skjule, at det er

et stjålent køretøj.

Det foreslås i

§ 19, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan træffe afgørelse om til-

bagekaldelse efter de foreslåede stk. 1 og 2 for hele synsvirksomheden eller

for et eller flere af virksomhedens synssteder indtil videre eller for en be-

stemt periode.

Side 86/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synsvirksomheds-

bekendtgørelsens § 41, stk. 2, med den justering, at det tydeligt fremgår, at

tilbagekaldelsen kan begrænses til at omfatte et eller flere af virksomhedens

godkendte synssteder. Det er vurderingen, at det vil være for indgribende at

tilbagekalde virksomhedens samlede tilladelse, såfremt det står Færdsels-

styrelsen klart, at de forhold, der kan begrunde tilbagekaldelse, kun gør sig

gældende på et konkret synssted. Det vil også være muligt for Færdselssty-

relsen at foretage begrænsninger i synsvirksomhedens tilladelse eller syns-

stedets godkendelse, hvis det kan konstateres, at de forhold, der kan be-

grunde tilbagekaldelse, kun gør sig gældende for opgaver omfattet af en be-

stemt kategori. Som det anføres under den foreslåede § 13, stk. 6, er der i

dag mulighed for at få udstedt en tilladelse til at drive synsvirksomhed, som

omfatter fire forskellige kategorier, men Færdselsstyrelsen vil kunne fast-

sætte en anden kategorisering af synsvirksomhedstilladelserne end de gæl-

dende fire kategorier. Fastsættelse af tilbagekaldelsesperioden sker på

grundlag af en konkret vurdering af forholdets beskaffenhed og grovhed.

Det foreslås i

§ 19, stk. 4,

at Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse

efter stk. 1 nr. 1-3 og stk. 2 kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt

for domstolene. Anmodningen herom skal fremsættes over for Færdselssty-

relsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen

indbringes herefter af Færdselsstyrelsen for retten i den borgerlige retsplejes

former.

Tilladelsesindehaveren skal informeres om, at pågældende har 4 uger til at

forlange sagen indbragt for domstolene, når afgørelsen om tilbagekaldelsen

modtages. Fristerne for anlæggelse af en sådan sag skal fremgå af tilbage-

kaldelsen. Tilladelsesindehaveren får således en lettere adgang til prøvelse

af sagen, end hvis vedkommende var henvist til selv at indbringe sagen ved

domstolene.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 8, stk.

Det foreslås i

§ 19, stk. 5,

at Færdselsstyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse

efter stk. 1, nr. 4, kan af tilladelsesindehaveren forlanges indbragt for dom-

stolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78,

stk. 3, hvor sagen behandles i strafferetsplejens former. Anmodningen

herom skal fremsættes over for Færdselsstyrelsen inden 4 uger efter, at af-

gørelsen er meddelt den pågældende.

Side 87/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 19, stk. 6,

at anmodning om indbringelse af sagen for retten

efter stk. 4 ikke har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse

bestemmer, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive syns-

virksomhed under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbage-

kaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dom-

men, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udførelse af syns-

virksomhed ikke må ske under ankesagens behandling. Anmodning om ind-

bringelse af sagen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning, men retten

kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling

ikke må drive synsvirksomhed. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved

dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om domstolsprø-

velse efter den foreslåede stk. 4 som udgangspunkt ikke har opsættende

virkning. Det vil betyde, at virksomheden ikke kan drive synsvirksomhed

under retssagen. Retten vil dog ved kendelse kunne bestemme det modsatte,

således at virksomheden kan fortsætte med at drive synsvirksomhed under

retssagen. Såfremt en dom ankes, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse

ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil

sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må drive synsvirksom-

hed under ankesagens behandling.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at anmodning om ind-

bringelse af sagen for retten efter stk. 5 har opsættende virkning. Det vil

betyde, at virksomheden kan drive synsvirksomhed under retssagen. Retten

kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behand-

ling ikke må drive synsvirksomhed. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved

dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Til § 20

Det følger af synslovens § 7, at en tilladelse til at foretage syn eller omsyn

bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren kommer under konkursbehandling

eller likvidation eller den teknisk ansvarlige persons tilknytning til virksom-

heden ophører.

Det foreslås i

§ 20,

at en tilladelse til at drive synsvirksomhed bortfalder,

hvis

Side 88/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

1) virksomheden ikke længere har fast forretningssted på dansk om-

råde, jf. § 13, stk. 2, nr. 1, eller

2) tilladelsesindehaveren kommer under konkursbehandling eller likvi-

dation, jf. § 13, stk. 2, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tilladelse bortfalder, når be-

tingelserne i den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1-2, ikke længere er opfyldt.

Tilladelsen vil automatisk bortfalde fra det tidspunkt, hvor betingelserne

ikke længere var opfyldt.

En tilladelse vil bortfalde, hvis virksomheden ikke længere har fast forret-

ningssted på dansk område, jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 1, eller hvis

tilladelsesindehaveren kommer under rekonstruktionsbehandling eller kon-

kurs, jf. den foreslåede § 13, stk. 2, nr. 2. En synsvirksomhed vil ikke have

fast forretningssted på dansk område, hvis synsvirksomheden ikke længere

har et godkendt synssted.

En tilladelsesindehaver, hvis godkendelse er bortfaldet, vil kunne ansøge

om at få sin tilladelse til at drive synsvirksomhed tilbage, når bortfaldsgrun-

den er ophørt.

Til § 21

Det følger af synslovens § 5, stk. 1, at det kræver tilladelse fra Færdselssty-

relsen at foretage syn eller omsyn af køretøjer. Det følger af synslovens § 5,

stk. 2, nr. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelse til at fo-

retage syn og omsyn. Der er i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 42 fastsat

regler om, at en virksomhed, der ikke har tilladelse til at foretage syn, eller

hvis tilladelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, ikke må betegne sig som syns-

virksomhed eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække

forestilling om, at en sådan tilladelse haves.

Det foreslås i

§ 21,

at en virksomhed, der ikke har tilladelse til at drive syns-

virksomhed, eller hvis tilladelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 19 og

20, ikke må betegne sig som synsvirksomhed eller på anden måde foretage

noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan tilladelse haves.

Tilladelse til at være synsvirksomhed vil kræve en tilladelse efter den fore-

slåede § 13, og der stilles i den forbindelse visse krav, som virksomheden

skal leve op til, jf. den foreslåede § 13, stk. 2. Tilladelsen til at drive syns-

virksomhed vil således give virksomhederne en særskilt adkomst til at

Side 89/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

foretage periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registrerings-

syn, øvrige kontroller og omsyn af køretøjer, samt øvrige kontroller fastsat

i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og 2. Hermed løfter synsvirksomhe-

derne en væsentlig samfundsopgave, som sikrer køretøjer, som færdes på de

danske veje, har en vis standard til gavn for færdselssikkerheden. Med den

foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at man kan regne med, at en syns-

virksomhed er godkendt af Færdselsstyrelsen til at varetage opgaver med at

kontrollere køretøjer.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af den gældende

synsvirksomhedsbekendtgørelses § 42 med den justering, at kravet nu følger

direkte af loven og ikke i en bekendtgørelse.

Til § 22

Det følger af synslovens § 10, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns-

virksomhederne, herunder om tilladelsesindehavere overholder vilkårene i

tilladelserne. Efter bestemmelsen fører Færdselsstyrelsen tilsyn med syns-

og omsynsvirksomhederne. Tilsynet har til formål at sikre, at synsvirksom-

hederne lever op til de krav, som følger af deres tilladelse. Færdselsstyrel-

sens tilsyn skal være med til at sikre, at synvirksomhederne udfører deres

opgaver i overensstemmelse med gældende krav hertil, således at køretø-

jerne, som gennemgås, lever op til krav, der er fastsat herfor, herunder at

periodiske syn opfylder kravene i periodesynsdirektivet.

Det følger af synslovens § 10, stk. 2, at tilladelsesindehavere efter anmod-

ning skal meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om synsvirksomhe-

den omfattet af tilsynet nævnt i synslovens § 10, stk. 1. Bestemmelsen er

med til at sikre, at Færdselsstyrelsen kan føre tilsynet effektivt, når det kræ-

ver oplysninger fra tilladelsesindehaveren.

Det følger af synslovens § 10, stk. 3, at Færdselsstyrelsen fastsætter regler

om tilsynet med synsvirksomhederne efter stk. 1 og om oplysningspligten

efter stk. 2. Bemyndigelsen er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørel-

sens §§ 21-38 samt omsynsbekendtgørelsens §§ 24-29.

Det foreslås i

§ 22, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirk-

somhederne, herunder om tilladelsesindehaverne overholder vilkår for tilla-

delserne.

Side 90/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Tilsynet vil have til formål at sikre, at synsvirksomhederne lever op til de

fastsatte krav for virksomhederne, som følger af deres tilladelse. Færdsels-

styrelsens tilsyn skal være med til at sikre, at synsvirksomhederne til stadig-

hed opfylder betingelserne for at opretholde deres tilladelser, og overholder

vilkårene for deres tilladelser, herunder udfører deres opgaver i overens-

stemmelse med gældende krav hertil, således at køretøjerne, som gennem-

gås, lever op til krav, der er fastsat herfor, herunder at periodiske syn opfyl-

der kravene i periodesynsdirektivet. Derudover skal tilsynet sikre, at der er

lige konkurrencevilkår for alle synsvirksomheder. Færdselsstyrelsen skal

således give instruktion og vejledning til virksomhederne.

Der stilles efter periodesynsdirektivets artikel 14, stk. 1, krav om, at med-

lemsstaterne skal sikre, at der føres tilsyn med synsvirksomhederne. Der

stilles i periodesynsdirektivets bilag V mindstekrav til tilsynsorganernes op-

gaver og pligter. Færdselsstyrelsens tilsyn vil således ske i overensstem-

melse med periodesynsdirektivets bilag V. Færdselsstyrelsens tilsyn vil be-

stå i et administrativt tilsyn, hvor Færdselsstyrelsen blandt andet fører tilsyn

med indberettede data fra kontroller, foretager vurdering af rapporter fra au-

dit, foretager vurdering af klagesager og anmeldelser, fører kontrol med

virksomhedsoplysninger m.m. Færdselsstyrelsen vil også kunne indhente

oplysninger om gæld og straf fra henholdsvis skatteforvaltningen og politiet.

Herudover vil Færdselsstyrelsen foretage fysiske tilsynsbesøg hos et syns-

sted eller hos synsvirksomheden på hovedadressen, jf. den foreslåede § 23.

Ved tilsynsbesøget kan Færdselsstyrelsen føre tilsyn med køretøjer, som

synsvirksomheden har kontrollere, men også administrative forhold som do-

kumenter, herunder fx grundlaget for tidligere kontrollerede køretøjer, syns-

medarbejderes uddannelsesbeviser og kørekort, overholdelse af krav, fx om

synsstedet råder over det nødvendige udstyr, og tidligere indberettede data

fra kontrollen m.m.

Færdselsstyrelsens tilsyn med synsvirksomhederne gennemføres efter en ri-

sikobaseret model, som indebærer, at synssteder, der vedbliver med at begå

fejl, kan sanktioneres.

Færdselsstyrelsen vurderer løbende om der er behov for at revidere tilsyns-

processen.

På baggrund af Færdselsstyrelsens erfaringer vil der fremover være et øget

fokus på, om de synsteder, som sanktioneres, hører under den samme syns-

virksomhed.

Side 91/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse kunne udføre tilsyn

med de kontroller, som synsvirksomheden foretager efter § 13, stk. 1, samt

øvrige kontroller, som synsvirksomhederne varetager efter regler fastsat ef-

ter de foreslåede § 9 eller § 15, stk. 1. Såfremt Færdselsstyrelsen skal føre

tilsyn med opgaver efter anden lovgivning eller af andre ministerier, skal

det besluttes efter forhandling med transportministeren, jf. den foreslåede §

15, stk. 2, og det skal klart fremgå af reglerne, at det er Færdselsstyrelsen,

som fører tilsyn. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 15,

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil i det væsentlige være en videreførelse af

synslovens § 10, stk. 1.

Det foreslås i

§ 22, stk. 2,

at tilladelsesindehaverne efter anmodning skal

meddele Færdselsstyrelsen enhver oplysning om synsvirksomheden, som er

nødvendig for tilsynet nævnt i det foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan kræve,

at synsvirksomhederne meddeler alle de oplysninger, som er nødvendige for

at udføre et effektivt tilsyn. Det kan være oplysninger under Færdselsstyrel-

sens fysiske kontrolbesøg ude i synsvirksomheden, samt når Færdselssty-

relsen fører administrativt tilsyn. Endvidere vil bestemmelsen finde anven-

delse i forbindelse med Færdselsstyrelsens behandling af klager over syns-

eller omsynsvirksomheders godkendelse eller nægtelse af godkendelse efter

kontrol af køretøjer. Færdselsstyrelsen vil således kunne kræve alle de op-

lysninger af en virksomhed, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse

i en klagesag.

Den foreslåede bestemmelse vil i det væsentlige være en videreførelse af

synslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås i

§ 22, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om tilsynet

med synsvirksomhederne efter det foreslåede stk. 1 og om oplysningspligten

efter det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen bemyndiges

til at fastsætte nærmere betingelser for deres tilsyn, herunder hvilke resulta-

ter et tilsyn kan få forud for en faktisk tilbagekaldelse efter den foreslåede §

19, stk. 1. Det er hensigten, at der vil fastsættes regler om, hvilke forhold

Side 92/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

der anses for at være af mere eller mindre grov karakter, samt at virksom-

heden kan blive sat under skærpet tilsyn. Færdselsstyrelsen vil efter denne

bestemmelse kunne fastsætte nærmere betingelser for, hvor længe en syns-

virksomhed skal tilbageholde et køretøj forud for Færdselsstyrelsens tilsyn

ved synsvirksomheden efter den foreslåede § 23, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 10,

stk. 3.

Til § 23

Det følger af synslovens § 11, stk. 1, at Færdselsstyrelsen til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse kan foranstalte uanmeldt kontrol

af tilladelsesindehaverens synsvirksomhed, herunder kontrol af, om de kø-

retøjer, der har været til eller er under syn hos tilladelsesindehaveren, og

som befinder sig på dennes område, er synet korrekt.

Det følger af synslovens § 11, stk. 2, at hvis fremstilleren af et køretøj under

syn ikke medvirker til Færdselsstyrelsens kontrol med synsvirksomheden

efter synslovens § 11, stk. 1, kan styrelsen stille godkendelsen af køretøjet i

bero, indtil kontrollen er udført.

Det følger af synslovens § 11, stk. 3, at såfremt Færdselsstyrelsen konstate-

rer, at godkendelsesgrundlaget er utilstrækkeligt, kan Færdselsstyrelsen

stille godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt godkendelses-

grundlag er tilvejebragt. Bestemmelsen indebærer, at Færdselsstyrelsen som

led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder kan stille godkendelsen af et

køretøj i bero ved at blokere køretøjet i relevante elektroniske databaser,

herunder eSyn og Motorregisteret (DMR), såfremt Færdselsstyrelsen kon-

staterer, at godkendelsesgrundlag er utilstrækkeligt.

Det følger af synslovens § 11, stk. 4, at Færdselsstyrelsen, som led i styrel-

sens tilsyn med synsvirksomheder, indtil 4 uger efter at et erhvervskøretøj

er blevet synet, omsynet eller toldsynet, mod behørig legitimation og uden

retskendelse kan foranstalte uanmeldt kontrolsyn af køretøjet på arealer,

som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i

erhvervsmæssig henseende.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse kan foranstalte uanmeldt tilsyn med

Side 93/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

tilladelsesindehaverens synsvirksomhed og synssted, herunder tilsyn med,

om de køretøjer, der har været til eller er under periodisk syn, national indi-

viduel godkendelse, registreringssyn, øvrige kontroller eller omsyn hos til-

ladelsesindehaveren, og som befinder sig på dennes område, er kontrolleret

korrekt.

Bestemmelsen vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan foretage uanmeldte

tilsyn hos synsvirksomheder og synssteder, hvilket vil være nødvendigt for

at sikre, at styrelsen kan udføre tilsyn med, om virksomhederne udfører

synsvirksomhed i overensstemmelse med synsloven og regler udstedt i med-

før heraf og herved sikre et effektivt tilsyn efter den foreslåede § 22. Be-

stemmelsen kan alene finde anvendelse på virksomhedens erhvervslokaler.

Tilsynsbesøgene skal sikre, at virksomhederne udfører kontrollerne på en

forsvarlig og korrekt måde i henhold til reglerne.

Endvidere foreslås det med bestemmelsen, at Færdselsstyrelsen mod behø-

rig legitimation kan udføre tilsyn med de køretøjer, der er til kontrol hos en

synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen bemyndiges, efter den foreslåede § 22,

stk. 3, til, at fastsætte nærmere regler om tilsynet med synsvirksomhederne.

Dette omfatter også krav til, hvor længe et køretøj skal tilbageholdes ved et

synssted for at sikre effektivt tilsyn med køretøjer. Der henvises til de spe-

cielle bemærkninger til den foreslåede § 22, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 11,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 23, stk. 2,

at medvirker fremstilleren af et køretøj under kon-

trol ikke til Færdselsstyrelsens tilsyn efter det foreslåede stk. 1, kan styrelsen

stille resultatet af synsvirksomhedens kontrol i bero, indtil tilsynet er udført.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen, som led i

styrelsens tilsyn med synsvirksomheder, kan forhindre endelig godkendelse

af et køretøj efter kontrol og eventuelle ændringer i køretøjets registrering

ved at stille resultatet af virksomhedens kontrol i bero i relevante elektroni-

ske databaser. Dette gælder, såfremt en fremstiller, når køretøjet er udtaget

til tilsyn, nægter at deltage i tilsynet eller forlader synsstedet, uden styrelsen

har foretaget tilsyn med køretøjet. Det er forventningen, at resultatet af syns-

virksomhedens kontrol herved annulleres, og der blokeres for godkendelse

af køretøjet i eSyn og/eller DMR. Det vil betyde, at der ikke vil foreligge en

endelig godkendelse af køretøjet ved kontrollen, før Færdselsstyrelsen som

Side 94/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

tilsynsmyndighed har gennemført tilsyn med køretøjet. For de fremstillere

af køretøjer, der således søger at undvige et tilsyn, vil det betyde, at køretøjet

færdes på vejnettet uden at være godkendt efter kontrol, hvilket i sidste ende

kan medføre inddragelse af nummerpladerne. Det vil som en konsekvens af

den foreslåede bestemmelse være nødvendigt for fremstilleren at aftale en

ny dato for en kontrol, hvor Færdselsstyrelsen vurderer, om den nye kontrol

skal foretages under tilsyn af Færdselsstyrelsens inspektører.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at der ikke kan ske

godkendelse efter kontrol i en anden synsvirksomhed uden, at Færdselssty-

relsen har vurderet, om den nye kontrol skal foretages under tilsyn af en af

Færdselsstyrelsens inspektører. Desuden vil den foreslåede bestemmelse in-

debære, at der ikke kan ske omregistrering eller lignende, før Færdselssty-

relsen har fjernet den pågældende blokering i de elektroniske systemer. I

praksis betyder det, at køretøjsejere, som får blokeret deres køretøj, ikke kan

videresælge det.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 11,

stk. 2, med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige kon-

sekvenser.

Det foreslås i

§ 23, stk. 3,

at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at kon-

trollen af køretøjet ikke opfylder relevante krav udstedt efter denne lov,

færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør af disse love, kan Færdsels-

styrelsen stille resultatet af synsvirksomhedens kontrol af køretøjet i bero.

Berostillelsen ophæves, når kontrollen af køretøjet er blevet foretaget for-

skriftsmæssigt.

Med bestemmelsen foreslås det, at Færdselsstyrelsen, som led i styrelsens

tilsyn med synsvirksomheder, kan stille resultatet af kontrollen af et køretøj

i bero ved at blokere køretøjet i relevante elektroniske databaser, herunder

eSyn og DMR, såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at kontrollen ikke er

foretaget forskriftsmæssigt. En blokering i DMR vil samtidig medføre, at

køretøjets registreringsforhold ikke kan ændres, før Færdselsstyrelsen fjer-

ner blokeringen.

Det vil betyde, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at et køretøj, som

endnu ikke er registreret, uberettiget er godkendt efter kontrol i en synsvirk-

somhed, kan styrelsen stille resultatet af virksomhedens kontrol i bero, så

køretøjet ikke kan registreres og tages i brug, førend køretøjet på ny er

Side 95/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

godkendt efter kontrol. I disse tilfælde vil Færdselsstyrelsen kunne blive

kontaktet af enten Motorstyrelsen eller en nummerpladeoperatør, som ople-

ver, at køretøjet ikke kan registreres. Færdselsstyrelsen vil herefter kunne

oplyse ejeren af køretøjet om, hvilke forhold der bevirker, at køretøjet er

blokeret og derfor ikke kan registreres. Styrelsen fjerner blokeringen, når

styrelsen modtager oplysning om, at køretøjet på ny er godkendt efter kon-

trol.

I de tilfælde hvor Færdselsstyrelsen konstaterer, at køretøjet uretmæssigt er

godkendt og registreret efter kontrol, og styrelsen blokerer køretøjet, vil det

betyde, at der ikke kan foretages ændringer i køretøjets registreringsforhold,

førend køretøjet er fremstillet til fornyet kontrol. Såfremt køretøjet ikke kan

godkendes ved fornyet kontrol, og godkendelsen af køretøjet derfor inddra-

ges, vil køretøjet forblive blokeret, så det ikke uberettiget kan registreres på

et senere tidspunkt. Inddragelsen af godkendelsen vil indebære, at køretøjet

ikke må anvendes på vejnettet. Når godkendelsen inddrages på et registreret

køretøj, anmodes Motorstyrelsen derfor om at inddrage køretøjets nummer-

plader.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 11,

stk. 3.

Det foreslås i

§ 23, stk. 4,

at Færdselsstyrelsen som led i styrelsens tilsyn

med synsvirksomheder indtil 4 uger efter, at et erhvervskøretøj er blevet

fremstillet i en synsvirksomhed, mod behørig legitimation og uden retsken-

delse kan foranstalte uanmeldt tilsyn med køretøjet på arealer, som køretøjs-

brugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæs-

sig henseende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Færdselsstyrelsen som led i deres

tilsyn med synsvirksomhederne kan foretage uanmeldt tilsynsbesøg på en

firmaadresse, hvor der er registreret køretøjer, som inden for de seneste 4

uger er blevet fremstillet i en synsvirksomhed. Ved erhvervskøretøjer for-

stås køretøjer, der anvendes som led i erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sær-

ligt være relevant for tunge erhvervskøretøjer som lastbiler og busser, men

bestemmelsen vil også omfatte andre erhvervskøretøjer, f.eks. varebiler og

taxier. Der vil typisk være tale om en virksomheds forretningsadresse, men

adgangen omfatter også andre arealer, som køretøjets ejer eller bruger råder

over, f.eks. en virksomheds filialadresser, lejede parkeringsarealer m.v. 4-

ugers-fristen er sammenfaldende med den gældende klagefrist over et

Side 96/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

resultat af kontrollen. En afgrænsning af perioden til 4 uger vurderes hen-

sigtsmæssig, idet det ved længere perioder vil blive stadigt vanskeligere ved

et tilsyn at fastslå, hvilke fejl og mangler det pågældende køretøj var behæf-

tet med ved kontrollen.

Adgangen til en virksomheds arealer vil alene give Færdselsstyrelsen mu-

lighed for at foretage tilsyn af et erhvervskøretøj som led i styrelsens tilsyn

med synsvirksomheder. Tilsynene vil blive foretaget i overensstemmelse

med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Efterforskning af om virksom-

hedens ejer har begået et strafbart forhold, f.eks. montering af ulovligt ud-

styr på et køretøj, foretages af politiet efter retsplejelovens regler om straf-

feretspleje og falder således uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 11,

stk. 4.

Til § 24

Det følger af synslovens § 15, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte

regler om, at tilladelsesindehavere skal betale et gebyr pr. syn, omsyn eller

toldsyn til staten. Gebyret skal dække udgifterne til Færdselsstyrelsens syns-

, omsyns- og toldsynsaktiviteter, herunder til kontrol af erhvervskøretøjer

og motorcykler ved vejsiden og af erhvervskøretøjer, der befinder sig på et

areal, som køretøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder

over i erhvervsmæssig henseende. Det følger af synslovens § 15, stk. 2, at

transportministeren kan fastsætte regler om gebyrets størrelse, betaling og

opkrævning, herunder regler om betaling af rykkerskrivelser.

Synsgebyret er omkostnings- og formålsbestemt og kan anvendes til udgif-

terne til tilsyn på markedet, udarbejdelse af uddannelsesplaner, vejledning

til virksomheder samt behandling af klager over syns- og omsynsvirksom-

heder. Derudover kan gebyret anvendes til målrettede tiltag, der fremmer

den køretøjstekniske færdselssikkerhed, f.eks. gennem en øget indsats af syn

ved vejsiden.

Gebyret er i dag fastsat til 16 kr., jf. bekendtgørelse nr. 557 af 28. maj 2024

om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.

Side 97/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Synsgebyret betales i dag af synsvirksomhederne, som opkræves pr. syn, de

gennemfører. Dette skyldes, at gebyret dækker over Færdselsstyrelsens til-

syn med synsvirksomhederne og deres udstedelse af tilladelser hertil, samt

løbende administration hermed.

Det foreslås i

§ 24, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

den, der fremstiller et køretøj i en synsvirksomhed, skal betale et gebyr for

Færdselsstyrelsens udgifter forbundet med administration af og tilsyn med

periodiske syn, nationale individuelle godkendelser, registreringssyn, samt

øvrige kontroller fastsat i medfør af denne lov og omsyn.

Det betyder, at gebyret flyttes fra at blive opkrævet af synsvirksomhederne

til den, der fremstiller køretøjet på et synssted. Oprindeligt var gebyret alene

tiltænkt til dækning af Færdselsstyrelsens opgave med at føre tilsyn med

synsvirksomhederne, hvorfor virksomhederne var retssubjekt for gebyret.

Men der er i stigende grad behov for, at gebyret kan finansiere øvrige nød-

vendige tiltag for at sikre en effektiv administration af periodiske syn, nati-

onale individuelle godkendelser m.v. samt tilsyn hermed, som ikke i alle

tilfælde har direkte tilknytning specifikt til Færdselsstyrelsens tilsyn med

synsvirksomhederne. Det foreslås derfor, at fremstiller af køretøjet bliver

retssubjektet for gebyropkrævningen i stedet, fordi al aktivitet efter synslo-

ven og forskrifter udstedt i medfør heraf har direkte tilknytning til godken-

delse og kontrol af køretøjerne.

Det vil i praksis blive administreret således, at gebyret opkræves gennem

synsvirksomhederne på samme måde, som det er tilfældet i dag. Der henvi-

ses til bemærkningerne til det foreslåede § 24, stk. 2.

De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i for-

bindelse med styrelsens tilsyn af synsvirksomhederne, udarbejdelse af ud-

dannelsesplaner, udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelse til at drive

synsvirksomhed, og godkendelse af uddannelsessteder, vejledning til virk-

somheder, samt behandling af klager over synsvirksomheder. Derudover

kan gebyret anvendes til kontrolforanstaltninger, herunder vejsidesyn og an-

dre målrettede tiltag, der fremmer den køretøjstekniske færdselssikkerhed

og som har en naturlig tilknytning til nationale køretøjsgodkendelser, syns-

området samt øvrige opgaver fastsat i medfør af denne lov. Disse omfatter

administration, drift og udvikling af det samlede område, herunder eksem-

pelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og

opdatering af det juridiske grundlag m.v.

Side 98/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 24, stk. 2,

at gebyret, jf. det foreslåede stk. 1, opkræves af

synsvirksomhederne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at køretøjsejeren skal betale ge-

byret efter den foreslåede § 24, stk. 1, til synsvirksomheden i forbindelse

med den relevante opgave, som synsvirksomheden udfører for køretøjseje-

ren. Færdselsstyrelsen indkræver herefter beløbet gennem synsvirksomhe-

derne. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at gebyret ikke skal ind-

kræves ved hver individuel køretøjsejer, men at Færdselsstyrelsen kan rette

opkrævningen mod synsvirksomhederne, som ser køretøjerne på synsste-

derne, og som i forvejen opkræver betaling for selve kontrollen. Det vil sige,

at gebyret i praksis opkræves som led i den betaling, som synsvirksomhe-

derne i forvejen forestår.

Det foreslås i §

24, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om ge-

byrets størrelse, betaling og opkrævning, herunder regler om betaling af ryk-

kerskrivelser.

Der vil med hjemmel i denne bestemmelse blive fastsat regler om gebyrets

betaling og opkrævning samt regler om betaling af rykkerskrivelser. Reg-

lerne vil blive udmøntet i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens gebyrer og

afgifter på vejtransportområdet, og vil i det væsentlige videreføre de regler,

der i dag er fastsat i forhold til betaling og opkrævning for gebyret, dog med

den justering, at retssubjektet for betalingen bliver køretøjsejeren.

Til § 25

Det følger af synslovens § 15 a, at transportministeren kan fastsætte regler

om betaling af gebyr i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, to-

eller trehjulede køretøjer, quadricykler påhængskøretøjer og udskifteligt

trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, herun-

der regler om betaling for rykkerskrivelser. Bestemmelsen er udmøntet i §

9 i bekendtgørelse nr. 557 af 28. maj 2024 om gebyrer og afgifter på Færd-

selsstyrelsens område, hvoraf det fremgår, at der betales et gebyr til Færd-

selsstyrelsen ved behandling af ansøgninger om godkendelse af motorkøre-

tøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, påhængskøretøjer eller ud-

skifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske

Side 99/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

enheder, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Timesatsen for behand-

ling af ansøgningerne er 550 kr., jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Det foreslås i

§ 25,

at transportministeren kan fastsætte regler om betaling

af gebyr i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer og udskifteligt truk-

ket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne,

herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

Forordning 2018/858 indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan

fastsætte gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, mar-

kedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer

i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendel-

ser omtales ikke i forordningen. I forordning 168/2013 om to- eller trehju-

lede køretøjer og forordning 167/2013 om landbrugs- og skovbrugskøretø-

jer er muligheden for fastsættelse af gebyr ikke omtalt. Forordningerne er

imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte ge-

byrer f.eks. for behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller

udpegelse af tekniske tjenester.

De gebyrer, der vil blive opkrævet efter den foreslåede bestemmelse, vil

dække Færdselsstyrelsens eventuelle omkostninger i forbindelse med god-

kendelse af køretøjer efter § 3, stk. 1, nr. 1-4, § 4 og § 5. Det kan f.eks. være

behandling af ansøgning, opdatering af det juridiske grundlag og vejledning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori

der fastsættes regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger i

henhold til typegodkendelsesforordningerne som eksempelvis EU-typegod-

kendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enhe-

der eller tilladelse til tilgængeliggørelse af restkøretøjer.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 15 a.

Til § 26

Det følger af synslovens § 15 b, at transportministeren kan fastsætte regler

om betaling af gebyr i forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester, jf.

§§ 1 a-1 c, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser. Bestemmelsen

er udmøntet i § 9, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 557 af 28. maj 2024 om

gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område, hvoraf det fremgår, at der

Side 100/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

betales et gebyr til Færdselsstyrelsen ved behandling af ansøgning om ud-

pegelse som teknisk tjeneste. Timesatsen for behandling af ansøgninger er

550 kr., jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Det foreslås i

§ 26,

at transportministeren kan fastsætte regler om betaling

af gebyr i forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 35, herun-

der regler om betaling for rykkerskrivelser.

Forordning 2018/858 indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan

fastsætte gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, mar-

kedsovervågning og udpegelse af tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer

i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle godkendel-

ser omtales ikke i forordningen. I forordning 168/2013 og forordning

167/2013 er muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke omtalt. Forordnin-

gerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fast-

sætte gebyrer f.eks. for behandling af ansøgning om godkendelse af køretø-

jer eller udpegelse af tekniske tjenester.

De gebyrer, der vil blive opkrævet efter den foreslåede bestemmelse, vil

dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med udpegelse af tek-

niske tjenester og tredjepartsorganer. Det kan f.eks. være behandling af an-

søgning, opdatering af det juridiske grundlag og vejledning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori

der fastsættes regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger i

henhold til typegodkendelsesforordningerne om udpegelse som teknisk tje-

neste inden for forordningernes anvendelsesområde. Bemyndigelsen vil

også kunne anvendes til at fastsætte gebyr for behandling af ansøgninger om

udpegelse af tekniske tjenester og tredjepartsorganer til prøvning af køretø-

jer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, såfremt der er

er virksomheder, som anmoder herom.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 15 b.

Til § 27

Det følger af synslovens § 12 a, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan udlevere

data fra styrelsens registre mod vederlag med henblik på modtagerens kom-

mercielle udnyttelse af disse data. Det følger af synslovens § 12 a, stk. 2, at

Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om anvendelse og betaling

Side 101/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

for udleverede data, jf. stk. 1. Færdselsstyrelsen har ikke anvendt bemyndi-

gelsen i § 12 a, stk. 2, til at fastsætte bestemmelse om anvendelse og betaling

af udleverede data, hvorfor data i dag udleveres vederlagsfrit efter § 12 a,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 27, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen mod vederlag kan udlevere

data fra styrelsens registre med henblik på modtagerens kommercielle ud-

nyttelse af disse data.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan udle-

vere data fra styrelsens registre på synsområdet. Det vil være køretøjstek-

nisk data og kan f.eks. være hyppige fejl på bestemte bilmodeller eller sta-

tistiske data vedr. resultatet af kontrollen.

Der er alene tale om videregivelse af data med henblik på virksomheders

kommercielle udnyttelse af data. Det vil blive præciseret over for datamod-

tagere, at kommercielle aktiviteter, der udføres på grundlag af modtagne kø-

retøjstekniske data, er underlagt reglerne i lov om markedsføring.

Den forslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 a,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 27, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser

om anvendelse af og betaling for udleverede data, jf. stk. 1. Det vurderes

hensigtsmæssigt, at Færdselsstyrelsen har mulighed for at fastsætte sådanne

bestemmelser, uanset at den gældende bemyndigelse endnu ikke er udmøn-

tet, fx hvis der måtte vise sig et behov for data, som påfører styrelsen ufor-

holdsmæssige høje omkostninger til administration af udleveringen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen bemyndiges

til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af og betaling for udleverede

data. Færdselsstyrelsen kan med bemyndigelsen fastsætte bestemmelse om

anvendelse af og betaling for udleverede data.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 a,

stk. 2.

Til § 28

Side 102/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af synslovens § 12 b, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen eller syns-

virksomheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler ud-

stedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, og at skriftlig dokumenta-

tion, der ikke indsendes digitalt, kan afvises. Bestemmelsen er udmøntet i

flere bekendtgørelser, således at kommunikation vedrørende forskellige for-

hold efter bekendtgørelserne skal ske digitalt. Bestemmelsen er udmøntet i

§ 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse

af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 13, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køre-

tøjer m.v., § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om

udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til

visse forordninger, § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020

om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., §

22, stk. 2, i synsvirksomhedsbekendtgørelsen og § 20, stk. 2, i omsynsbe-

kendtgørelsen.

Det følger af synslovens § 12 b, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-

stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Be-

stemmelsen er udmøntet i flere bekendtgørelser, hvorefter ansøgninger til

Færdselsstyrelsen på lovens område skal sendes via Virk.dk. Bestemmelsen

er udmøntet i § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om

godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., § 13, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og

trehjulede køretøjer m.v., § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august

2020 om udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i

henhold til visse forordninger, § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1269 af 28.

august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil m.v., § 3, stk. 1, i synsvirksomhedsbekendtgørelsen og § 3, stk. 1, i

omsynsbekendtgørelsen.

Det følger af synslovens § 12 b, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det foreslås i

§ 28, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen eller synsvirksomheder

om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af

denne lov, skal foregå digitalt, og at skriftlig dokumentation, der ikke ind-

sendes digitalt, kan afvises.

Side 103/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder

eller fysiske personer, f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger,

og alle former for meddelelser fra Færdselsstyrelsen til virksomheder eller

fysiske personer, som f.eks. afgørelser, anmodninger om oplysninger samt

opkrævning af gebyrer. Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til ved

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med

Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne. Det kan f.eks. være, at skriftlige

henvendelser m.v. til Færdselsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lo-

ven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt

modtaget af Færdselsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den fo-

reskrevne digitale måde. Indsendes oplysninger m.v. til Færdselsstyrelsen

på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, må

Færdselsstyrelsen vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til

at kommunikere på den foreskrevne digitale måde i henhold til offentlige

myndigheders almindelige vejledningspligt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på

hvilken måde kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågæl-

dende virksomheder eller personer fremover skal foregå. Det forhold, at en

virksomhed eller en fysisk person oplever, at den pågældendes egen com-

puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale sig-

natur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, kan ikke fritage fra pligten til digital kommunikation. I sådanne

tilfælde må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek eller

anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den på-

gældendes vegne.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 b,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 28, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt men obligatorisk at kommu-

nikere digitalt, er blandt andet et ønske om at sikre smidigere kommunika-

tion og en hurtig og effektiv sagsbehandling. Ved at fjerne manuelle rutiner

og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og

Side 104/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Færdselsstyrelsen, og der kan ske en optimering af arbejdsgangene hos

begge parter.

Det er hensigten med det foreslåede stk. 2, at der ved bekendtgørelse som

udgangspunkt stilles krav om, at virksomheder og fysiske personer skal an-

vende Virk.dk ved indsendelse af ansøgninger om eksempelvis godkendelse

af et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve an-

søgningen skal en virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 b,

stk. 2.

Det foreslås i

§ 28, stk. 3,

at en digital meddelelse, der sendes med digital

kommunikation, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

modtageren.

Med den foreslåede bestemmelse vil en meddelelse anses for at være tilgæn-

gelig for modtageren fra det tidspunkt, hvor modtageren har mulighed for at

gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betyd-

ning, om eller hvornår modtageren gør sig bekendt med indholdet af med-

delelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses

for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i

modtagerens fysiske postkasse.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Færdselsstyrelsen eller syns-

virksomheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles. Dette tids-

punkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning el-

ler et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,

anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan

modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge

af problemer med IT-system eller andre lignende problemer, må meddelel-

sen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev

afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-

punktet.

IT-problemer hos Færdselsstyrelsen, herunder nedbrud, midlertidig kapaci-

tetsnedgang m.v., kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til

Færdselsstyrelsen. Opstår der problemer tæt på fristen for indgivelsen af

meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af med-

delelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem

Side 105/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for rimelig

tid efter, at forhindringen er ophørt.

Bestemmelsen vil gælde både for meddelelser, som frivilligt sendes digitalt,

og for meddelelser, som er obligatoriske at sende digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 b,

stk. 3 med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige konse-

kvenser.

Til § 29

Det følger af synslovens § 12 c, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte

regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som

indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske speci-

fikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen er udmøntet i flere bekendtgørelser, jf. § 15, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og

skovbrugskøretøjer m.v., § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august

2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., § 21, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af tekniske tjene-

ster på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger, § 18,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., § 44, stk. 1, i synsvirksom-

hedsbekendtgørelsen og § 35, stk. 1, i omsynsbekendtgørelsen.

Det følger af synslovens § 12 c, stk. 2, at transportministeren fastsætter reg-

ler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske speci-

fikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås. Bestemmel-

sen er udmøntet i flere bekendtgørelser. Det følger af § 15, stk. 3, i bekendt-

gørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og

skovbrugskøretøjer m.v., § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august

2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og § 18, stk. 3,

i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., at FN-regulativer, som er omfat-

tet af bekendtgørelserne, kan findes på hjemmesiden for FN's Økonomiske

Kommission for Europa (UNECE). Det følger af § 21, stk. 3, i bekendtgø-

relse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af tekniske tjenester på det

køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger, at standarderne,

der henvises til i bekendtgørelsen, kan købes ved Dansk Standard. Det følger

Side 106/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

af § 44, stk. 3, i synsvirksomhedsbekendtgørelsen og § 35, stk. 3, i omsyns-

bekendtgørelsen, at standarderne, der henvises til i bekendtgørelserne, kan

gennemses i Færdselsstyrelsen eller købes ved Dansk Standard.

Det følger af synslovens § 12 c, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte

regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf.

stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Bestem-

melsen er udmøntet i flere bekendtgørelser, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skov-

brugskøretøjer m.v., § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august

2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v., § 21, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 1268 af 28. august 2020 om udpegelse af tekniske tjene-

ster på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger, § 18,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., § 44, stk. 2, i synsvirksom-

hedsbekendtgørelsen og § 35, stk. 2, i omsynsbekendtgørelsen.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav

til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og tekniske specifikationer, der

henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Baggrunden, for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse

administrative forskrifter og tekniske specifikationer, der henvises til i for-

skrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og

form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der indeholder mange

detaljerede tekniske krav, tegninger og anvisninger, og som systemmæssigt

kan være vanskelige at håndtere i forhold til at indlæse og offentliggøre på

Lovtidende.dk.

De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næ-

sten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender for-

skrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang

mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 c,

stk. 1.

Side 107/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 29, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan

oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der

ikke indføres i Lovtidende, jf. det foreslåede stk. 1, kan opnås.

Er der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller

gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om FN-regulativer, kan de fin-

des på hjemmesiden for FN's Økonomiske Kommission for Europa,

www.unece.org.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 c,

stk. 2.

Det foreslås i

§ 29, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. det foreslåede

stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

I henhold hertil bemyndiges Færdselsstyrelsen til at fastsætte regler om, at

de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, og som ikke ind-

føres i Lovtidende, efter en konkret vurdering, kan undtages fra den almin-

deligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Den foreslåede bestemmelse vil særligt være relevant, hvor der henvises til

anerkendte standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger på

engelsk. Inden for visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrup-

per, for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og regulativer,

som er udarbejdet på engelsk. De pågældende tekniske specifikationer retter

sig næsten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender

forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang

mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 c,

stk. 3.

Til § 30

Det følger af synslovens § 12 d, at transportministeren kan fastsætte regler

om offentliggørelse af informationer om tekniske tjenester. Bemyndigelsen

er ikke udmøntet endnu, idet der ikke er udpeget tekniske tjenester.

Side 108/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 30,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om offentlig-

gørelse af informationer om tekniske tjenester.

Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre en liste på styrelsens

hjemmeside, når en virksomhed udpeges som teknisk tjeneste. Det forventes

endvidere, at listen vil indeholde nærmere oplysninger om de tekniske tje-

nesters arbejdsområde og akkrediteringsforhold, hvis relevant.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse synslovens § 12 d.

Til § 31

Det følger af synslovens § 12 e, at transportministeren kan fastsætte regler

om, at synsvirksomhederne elektronisk skal indberette dokumenter, som

indgår i et syn, til Færdselsstyrelsens fælles database, herunder regler om

behandlingen af oplysningerne i dokumenterne. Bemyndigelsen er udmøn-

tet i synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 11, stk. 6, og § 20 i omsynsbe-

kendtgørelsen, hvori der er fastsat krav til synsvirksomhedernes og omsyns-

virksomhedernes elektroniske kommunikationsudstyr, og krav om at de skal

kommunikere med Færdselsstyrelsens kommunikationsudstyr.

Færdselsstyrelsen har idriftsat en dokumentportal, hvor synsvirksomheder

og godkendte prøvningsinstanser har adgang til at uploade synsgrundlag,

attester m.v., som indgår i et syn.

Det foreslås i

§ 31,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at syns-

virksomhederne elektronisk skal indberette dokumenter, som indgår i en

teknisk kontrol, til Færdselsstyrelsen via et system anvist af styrelsen, her-

under regler om behandlingen af oplysningerne i dokumenterne.

Der fastsættes herefter regler om indberetning og adgang til dokumenter.

Det er forsat hensigten, at dokumentportalen skal være en fælles database,

hvor synsvirksomheder har adgang til at uploade grundlaget for kontrollen,

attester m.v., som indgår i en kontrol. Samtidig har Færdselsstyrelsen ad-

gang til de relevante dokumenter til brug for tilsyn med synsvirksomheder-

nes arbejde.

Opbevaring af oplysninger i Færdselsstyrelsens dokumentportal vil ske un-

der hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.

Side 109/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers behandling

af personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bin-

dende dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret, som fastsætter genstand for og varigheden af behandlingen, behandlin-

gens karakter og formål, typen af personoplysninger og kategorierne af de

registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. Det er

vurderet at den databehandling, som synsvirksomhederne foretager på

vegne af Færdselsstyrelsen i forhold til de indberettede personoplysninger i

dokumentportalen, ikke kræver en databehandleraftale.

Med databeskyttelsesforordningen indføres skærpede krav til form og ind-

hold til det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af

personoplysninger i relationen mellem den dataansvarlige og databehandle-

ren, ligesom forordningen stiller nye krav til databeskyttelse gennem design

og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 25 og 28.

Bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse inden for rammerne af de

krav til databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens

artikel 28. Den foreslåede ordning vil herved kunne videreføre den admini-

strative lettelse, at databeskyttelseslovgivningens krav til en retlig regule-

ring af databehandlerens behandling fortsat vil være løftet ved lovgivningen,

så Færdselsstyrelsen også fremadrettet undgår selv at skulle indgå individu-

elle og enslydende databehandleraftaler med synsvirksomheder som data-

behandler. At reguleringen sker i bekendtgørelsesform, giver bl.a. mulighed

for at ajourføre den retlige regulering af parternes relation i tilfælde af æn-

dret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven, uden at dette medfører et krav om nye databehandler-

aftaler for samtlige synsvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12 e.

Til § 32

Det følger af synslovens § 10 a, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte

regler om offentliggørelse af resultater af tilsyn gennemført over for navn-

givne synsvirksomheder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

Side 110/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

offentliggørelse af sanktioner fastsat som følge af tilsyn med synsvirksom-

heder. Klage, herunder over tilsynsresultater, vil ikke have opsættende virk-

ning.

Det følger af synslovens § 10 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om

formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen

skal ske i elektronisk form i et informationssystem vedrørende tilsynsresul-

tater.

Det følger af synslovens § 10 a, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om

videregivelse af såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra

informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere.

Synslovens § 10 a, stk. 1 og 2, er udmøntet i synsvirksomhedsbekendtgørel-

sen, hvoraf det følger, at Færdselsstyrelsen på styrelsens hjemmeside offent-

liggør de seneste tilsynsresultater for de godkendte synsvirksomheder, jf.

synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og at det kun er den pågæl-

dende synsvirksomheds navn og adresse, dato for tilsynet og tilsynsresulta-

tet, der offentliggøres, jf. synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 37. stk. 2.

Det foreslås i

§ 32, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om of-

fentliggørelse af tilsynsresultater gennemført over for navngivne synsvirk-

somheder efter § 22, stk. 1, og omfang af sanktioner på grundlag af tilsyn,

som gennemføres i henhold til synslovgivningen.

Færdselsstyrelsen offentliggør i dag, hvilket tilsynsresultat synsvirksomhe-

derne har fået endelig tildelt i form af deres pointsystem. Den foreslåede

bestemmelse vil videreføre denne praksis. Dette er for at sikre, at indehavere

af køretøjer og andre interessenter kan se, hvilke resultater de pågældende

synsvirksomheder tidligere har modtaget ved Færdselsstyrelsen tilsyn, og

om der er tildelt virksomheden sanktioner. Herved opnås øget gennemsig-

tighed på synsområdet for forbrugerne, hvilket kan virke som incitament for

synsvirksomhederne til at højne kvaliteten.

Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis videreførelse af synslovens

§ 10 a, stk. 1 og stk. 2, men med den justering, at synslovens § 10 a, stk. 1,

3. pkt., ikke videreføres. Det følger af § 10 a, stk. 1, 3. pkt. at, klage, herun-

der over tilsynsresultater, ikke har opsættende virkning. Det foreslås med

lovforslagets § 37, stk. 1, at de afgørelser, som Færdselsstyrelsen træffer

efter denne lov eller efter administrative forskrifter udstedt i medfør af

Side 111/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

denne lov, ikke kan indbringes for transportministeren eller anden admini-

strativ myndighed. Det er derfor ikke retvisende, at der indføres en bestem-

melse om, at klage ikke har opsættende virkning, idet klageadgangen er af-

skåret. Afskæring af klageadgangen vil være en videreførelse af gældende

ret. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 35, stk.

Færdselsstyrelsen har som administrativ myndighed mulighed for at

genoverveje et tilsynsresultat, såfremt der er nye forhold i sagen, der efter

en fornyet vurdering resulterer i, at tilsynsresultatet ændres. En anmodning

om genovervejelse vil ikke medføre, at en eventuel offentliggørelse af til-

synsresultatet fjernes.

Det foreslås i

§ 32, stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om vide-

regivelse af såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra det

informationssystem, som udmøntes efter det foreslåede stk. 2, til en ube-

stemt kreds af modtagere.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 10 a,

stk. 3.

Til § 33

Det følger af synslovens § 1 d, at transportministeren kan fastsætte regler

om anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af

Unionens direktiver og beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med

andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske

krav.

Det følger af synslovens § 4, stk. 4, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler

om anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af

Unionens direktiver og beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med

andre lande om forhold, der vedrører synsområdet.

Det foreslås i

§ 33, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om an-

vendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unio-

nens direktiver og beslutninger og anvendelse af Unionens aftaler med andre

lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav,

samt om forhold, der vedrører synsområdet.

Side 112/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske krav og synsom-

rådet, er i stort omfang reguleret EU-retligt, blandt andet ved typegodken-

delsesforordningerne, periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet. Be-

stemmelsens formål vil være at sikre, at Færdselsstyrelsen har den fornødne

bemyndigelse til at implementere relevante EU-retsakter, som forpligter

medlemsstaterne på godkendelsesområdet og synsområdet, når der er tale

om forhold af rent teknisk karakter eller som følge af direkte forpligtelser

for medlemsstaterne.

Bestemmelsen vil være en videreførelse og sammenskrivning af synslovens

§ 1 d og § 4, stk. 4, hvorefter bemyndigelsen omfatter både køretøjstekniske

forhold og synsområdet, ligesom bemyndigelsen samles hos Færdselsstyrel-

sen i stedet for både i styrelsen og ved transportministeren.

Det foreslås i

§ 33, stk. 2,

at transportministeren kan fastsætte regler om, at

periodisk syn af dansk indregistrerede køretøjer foretaget i andre EU-med-

lemsstater kan anerkendes i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse er en ny bestemmelse, som giver transportmi-

nisteren mulighed for at fastsætte regler om, at danske køretøjsejere kan få

anerkendt et periodisk syn foretaget i andre EU-medlemsstater.

Bestemmelsen er begrænset til de køretøjer som er omfattet af periodesyns-

direktivets anvendelsesområde, da de bliver kontrolleret i overensstemmelse

med mindstekrav fastsat efter direktivet.

Bestemmelsen vil i første omgang blive anvendt til at fastsætte regler om,

at periodiske syn af påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer foretaget

i øvrige EU-medlemsstater på de vilkår, der følger af medlemsstaten, aner-

kendes i Danmark, men er ikke begrænset hertil. Det gælder uanset, om på-

hængskøretøjet ved det periodiske syn er blevet pålagt strengere eller lem-

peligere krav end i Danmark. Det er forventningen, at der efter bestemmel-

sen vil fastsættes regler om, at et udenlandsk periodisk syn indberettes via

en dansk synsvirksomhed. Det vil være køretøjsejeren som har ansvaret for

at indhente relevant dokumentation for, at det periodiske syn er foretaget,

og at dokumentationen er indberettet inden den danske frist for periodisk

syn udløber. Såfremt fristen for periodisk syn ikke overholdes, iværksættes

den normale procedure med sanktioner overfor køretøjsejeren eller bruge-

ren.

Side 113/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås, at synsvirksomhederne ikke forpligtes til at tilbyde muligheden

for at indberette udenlandske periodiske syn, og at det derfor er en mulighed,

som de kan tilvælge i forbindelse med at drive synsvirksomhed.

Til § 34

Det følger af synslovens § 4, stk. 5, at forsvarsministeren fastsætter regler

om kontrol af forsvarets køretøjer. Bestemmelsen indebærer, at forsvarets

køretøjer er undtaget fra synslovens krav om godkendelse af køretøjer.

De nærmere regler om forsvarets køretøjer er fastsat i bekendtgørelse nr.

309 af 9. august 1960 om forsvarets, civilforsvarets og brandvæsernes kø-

retøjer med senere ændringer. Der stilles efter disse regler ikke krav om pe-

riodesyn eller anden kontrol af forsvarets køretøjer.

Det foreslås i

§ 34, stk. 1,

at forsvarsministeren efter forhandling med trans-

portministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsvarets køretøjer er undtaget

den foreslåede lovs krav om godkendelse af køretøjer og krav om periodisk

syn, men at forsvarsministeren, efter forhandling med transportministeren,

kan fastsætte regler om kontrol af forsvarets køretøjer, hvor det findes rele-

vant. Den foreslåede bestemmelse vil være en delvis implementering af pe-

riodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, hvoraf det følger, at medlemsstaterne

kan undtage køretøjer, der anvendes af de væbnede styrker, fra krav om pe-

riodisk syn.

Regler om krav til kontrol af køretøjer vil i stort omfang være af teknisk

karakter, hvor der eksempelvis stilles krav til, hvilke komponenter af køre-

tøjet der skal kontrolleres, og hvordan kontrollen skal foretages. Regler om

periodisk syn af køretøjer vedrører Transportministeriets ressort og admini-

streres i dag i Færdselsstyrelsen, som har den faglige tekniske viden og kom-

petence. Forsvarsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om kon-

trol af forsvarets køretøjer bør derfor ske i forhandling med transportmini-

steren.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 4, stk.

5, med den justering, at reglerne fastsættes efter forhandling med transport-

ministeren.

Side 114/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 34, stk. 2,

at forsvarsministeren efter forhandling med trans-

portministeren kan fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer

tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker

og deres pårørende samt amerikanske leverandører.

Der findes ikke i dag særregler for godkendelse og kontrol af køretøjer til-

hørende udenlandske styrker, medlemmer af udenlandske styrker og deres

pårørende samt udenlandske leverandører. Det betyder, at køretøjer, som

indføres i Danmark af disse, er omfattet af synslovens almindelige krav om

godkendelse af køretøjer og krav til periodisk syn på samme måde som øv-

rige køretøjer i Danmark, såfremt de indregistreres i DMR.

Der blev den 21. december 2023 indgået aftale om forsvarssamarbejde mel-

lem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (for-

svarssamarbejdsaftalen). Den foreslåede bestemmelse gennemfører for-

svarssamarbejdsaftalens artikel 9 om motorkøretøjer, som nødvendiggør til-

vejebringelsen af en særlig administration af køretøjer tilhørende de ameri-

kanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende

samt amerikanske leverandører.

Det følger således af Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 1, at de dan-

ske myndigheder skal respektere gyldig registrering, inspektion og tilladel-

ser, som er foretaget eller udstedt af amerikanske militære myndigheder og

civile myndigheder i USA for motorkøretøjer og påhængskøretøjer tilhø-

rende de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårørende.

De amerikanske militære myndigheder skal træffe passende sikkerhedsfor-

anstaltninger med hensyn til officielle motorkøretøjer og påhængsvogne,

som de har registreret og udstedt tilladelser for, eller som benyttes af de

amerikanske styrker på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens ar-

tikel 9, stk. 2.

Medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og pårø-

rende er forpligtet til at sørge for, at deres privatejede motorkøretøjer og

påhængsvogne, der anvendes til private formål, er sikre. I den forbindelse

skal sådanne køretøjer, som er registreret i Danmark, undergå periodiske

syn, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 5.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 6, fastsætter, at den nærmere ord-

ning for kontrol og godkendelse af køretøjer tilhørende de amerikanske

Side 115/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende samt

amerikanske leverandører vil blive aftalt mellem danske og amerikanske

myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren efter for-

handling med transportministeren kan fastsætte regler om godkendelse og

kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de

amerikanske styrker og deres pårørende samt amerikanske leverandører.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes fornødne fravigelser og lempelser

af regler herom, f.eks. at køretøjer tilhørende den nævnte persongruppe und-

tages fra synslovens almindelige krav om godkendelse og periodisk syn.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både militære køretøjer og private kø-

retøjer, som indbringes i Danmark på baggrund af forsvarssamarbejdsafta-

len.

Til § 35

Det følger af synslovens § 12, 2. pkt., at de afgørelser, som træffes efter

synsloven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke kan indbringes for

transportministeren eller anden administrativ myndighed.

Det foreslås i

§ 35, stk. 1,

at afgørelser, som træffes efter denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør heraf, ikke kan indbringes for transportministe-

ren eller anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Færdselsstyrelsens afgørelser ef-

ter synsloven eller regler udstedt i medfør heraf ikke kan påklages. Færd-

selsstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed dog være omfattet af sædvan-

lige forpligtelser til at genoptage og evt. omgøre egne afgørelser, hvis der er

grundlag herfor. Endvidere kan styrelsens afgørelser altid indbringes for

domstolene, jf. grundlovens § 63, ligesom sager kan indbringes for Folke-

tingets Ombudsmand.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 12,

2. pkt., med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige kon-

sekvenser.

Side 116/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i

§ 35, stk. 2,

at transportministeren kan bemyndige myndighe-

der under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør

af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Transportministeren vil efter den foreslåede bestemmelse kunne delegere

sin kompetencer i medfør af denne lov og til at udstede forskrifter udstedt i

medfør heraf. Det forventes, at ministeren vil delegere sine beføjelser i

denne lov til Færdselsstyrelsen, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, fordi de

vil have for fornødne kompetencer.

Til § 36

Det følger af synslovens § 13, stk. 1, at med bøde straffes den registrerede

ejer eller bruger af et køretøj, der ikke fremstiller køretøjet til syn efter ind-

kaldelse, jf. § 3, stk. 1, og den registrerede ejer eller bruger, der ikke efter-

kommer et påbud efter § 3, stk. 3.

Det følger af synslovens § 13, stk. 2, at medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lov, straffes med bøde den, der uden tilladelse til syn eller omsyn

foregiver at have en sådan tilladelse, jf. § 5, stk. 1.

Det følger af synslovens § 13, stk. 3, at med bøde straffes en fører af et

erhvervskøretøj eller en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrel-

sens anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk. 1.

Det følger af synslovens § 13, stk. 4, at der i regler om godkendelse og syn,

der udstedes i medfør af denne lov, kan fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af disse regler.

Det følger af synslovens § 13, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af synslovens § 13, stk. 6, at

transportministeren kan fastsætte

regler om straf af bøde for overtrædelse af følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til så-

danne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og

(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricyk-

ler.

Side 117/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.

Det foreslås i

§ 36, stk. 1,

at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lov, straffes med bøde den, der overtræder § 13, stk. 1, § 18 og § 21.

Bestemmelsen vil indebære, at den, der uden tilladelse fra Færdselsstyrelsen

har foretaget kontrol af køretøjer, straffes med bøde, jf. den foreslåede § 13,

stk. 1, og at den, der uden tilladelse, har betegnet sig som synsvirksomhed

eller på anden måde har foretaget noget, der er egnet til at give indtryk af,

at en sådan tilladelse haves, straffes med bøde, jf. den foreslåede § 21. Hen-

visningen til højere straf efter anden lovgivning skyldes, at personer, der

udfører kontrol uden tilladelse, ofte ligeledes vil kunne straffes for bedrageri

m.v. Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære at overtrædelse af

den foreslåede § 18 straffes med bøde.

Det foreslås i

§ 36, stk. 2,

at med bøde straffes den registrerede ejer eller

bruger af et køretøj, der ikke fremstiller køretøjet til periodisk syn, jf. § 10,

stk. 1, og den registrerede ejer eller bruger, der ikke efterkommer et påbud

efter § 10, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 36, stk. 3,

at med bøde straffes en fører af et erhvervskøretøj

eller en motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger

ved vejsidesyn efter § 11, stk. 1

Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv kontrol af erhvervskøre-

tøjer og motorcykler ved vejsiden. Det er vurderet nødvendigt at indføre en

reaktionsmulighed over for førere, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens

anvisning om at standse, og derved lade

erhvervskøretøjet

eller motorcyk-

len kontrollere. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at Færdselssty-

relsen uden politiets tilstedeværelse effektivt kan gennemføre vejsidesyn,

ligesom bestemmelsen har til formål at sikre, at kontrolmyndigheders anvis-

ninger følges i Danmark.

Til forskel fra den hjemmel, som politiet efter færdselslovens § 77 har til,

om fornødent ved tvang, at standse køretøjer, indebærer den foreslåede be-

stemmelse ikke, at Færdselsstyrelsen har beføjelser til at tvinge erhvervskø-

retøjer eller motorcykler til standsning. Færdselsstyrelsen har alene

Side 118/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

hjemmel til ved tydelig afmærkning af egne kontrolkøretøjer, kontrolmed-

arbejdere samt kontrolstedet at anvise erhvervskøretøjer eller motorcykler

til et kontrolsted. Den tydelige afmærkning skal sikre, at førerne ikke er i

tvivl om, at den gennemførte kontrol er et vejsidesyn.

I praksis vil Færdselsstyrelsen anmelde føreren til politiet, hvis det konsta-

teres, at et erhvervskøretøj eller en motorcykel kører videre, selv om Færd-

selsstyrelsens medarbejder har givet anvisninger til føreren. Ejeren af et kø-

retøj, herunder motorcykler, der er indregistreret i Danmark, er efter færd-

selslovens § 65, stk. 1, forpligtet til at oplyse politiet om, hvem der har ført

køretøjet, herunder motorcyklen, hvis politiet anmoder herom. Det er såle-

des i forhold til danske erhvervskøretøjer og motorcykler, uanset at Færd-

selsstyrelsen ikke har kendskab til, hvem der fører køretøjet eller motorcyk-

len, muligt for politiet at indhente oplysninger herom med henblik på at

finde frem til den fører, som skal straffes med bøde.

I forhold til udenlandske køretøjer skal politi og anklagemyndighed, på

samme måde som f.eks. ved fartoverskridelser, der konstateres ved fartka-

meraer, på baggrund af Færdselsstyrelsens anmeldelse igangsætte en efter-

forskning i samspil med relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor

motorcyklen er indregistreret med henblik på at finde frem til, hvem der har

ført køretøjet eller motorcyklen.

Det foreslås, at bødeniveauet fastsættes til 1.500 kr., hvis Færdselsstyrelsens

anvisninger ikke følges, hvilket svarer til bødeniveauet for manglende efter-

kommelse af politiets anvisninger, jf. færdselslovens § 4, stk. 2. Det vurde-

res, at overtrædelsestypen er sammenlignelig.

Det foreslås i

§ 36, stk. 4,

at der for overtrædelse af forskrifter, der fastsættes

i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde.

Bestemmelsen vil indebære, at der kan pålægges bødestraf for overtrædelse

af regler udstedt i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13,

stk. 4, med sproglige justeringer, som ikke vil have indholdsmæssige kon-

sekvenser.

Det foreslås i

§ 36, stk. 5,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Side 119/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen vil indebære, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar. Det kan i praksis fx være synsvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13,

stk. 5.

Det foreslås i

§ 36, stk. 6, nr. 1,

at transportministeren kan fastsætte regler

om straf af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU)

nr. 2018/858 af 30. maj 2018

om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af syste-

mer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om

ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om op-

hævelse af direktiv 2007/46/EF.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der ved bekendtgørelse fastsættes

bestemmelser om bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der

f.eks. kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke har fastlagt procedurer

for at sikre, at en serieproduktion af køretøjer er i overensstemmelse med

den godkendte type, jf. forordningens artikel 13. Det kan eksempelvis også

være, hvis den tekniske tjeneste ikke overholder kravene til sin udpegelse,

jf. forordningens artikel 84.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I den forbindelse

kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejen-

dom. Ved vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om

andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en

skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagne overtrædelser af for-

ordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af fore-

komne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens

§ 13,

stk. 6, nr. 1.

Det foreslås i

§ 36, stk. 6, nr. 2,

at transportministeren kan fastsætte regler

om straf af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Side 120/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

forordning

(EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013

om godkendelse og mar-

kedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der ved bekendtgørelse fastsættes

bestemmelser om bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der ek-

sempelvis kan straffes med bøde, hvis der anvendes manipulationsanord-

ninger, jf. forordningens artikel 19.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I den forbindelse

kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejen-

dom. Ved vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om

andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en

skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagen overtrædelse af for-

ordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af fore-

komne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens

§ 13,

stk. 6, nr. 2.

Det foreslås i

§ 36, stk. 6, nr. 3,

at transportministeren kan fastsætte regler

om straf af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning

(EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013

om godkendelse og markeds-

overvågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der ved bekendtgørelse fastsættes

bestemmelser om bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters

overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det indebærer, at der ek-

sempelvis kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke sikrer, at køretøjer

fremstilles og samles på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for,

at personer i eller omkring køretøjet kan komme til skade, jf. forordnin-

gens artikel 17.

Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. I den forbindelse

kan der eksempelvis lægges vægt på den med overtrædelsen forbundne

fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller ejen-

dom. Ved vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om

Side 121/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

andre har været udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en

skade. Andre hensyn kan eksempelvis være gentagen overtrædelse af for-

ordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af fore-

komne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens

§ 13,

stk. 6, nr. 3.

Til § 37

Det følger af synslovens § 13 a, stk. 1, at i sager om overtrædelse af § 13,

stk. 1, kan Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan af-

gøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyl-

dig og rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet

i bødeforelægget.

Det følger af synslovens § 13 a, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til

indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale

sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Det følger af synslovens § 13 a, stk. 3, at videre forfølgning bortfalder, så-

fremt bøden vedtages.

Det foreslås i

§ 37, stk. 1,

at i sager om overtrædelse af § 36, stk. 2, kan

Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og rede

til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødefor-

lægget.

Bestemmelsen vil give Færdselsstyrelsen mulighed for at udstede admini-

strative bødeforelæg, hvis et køretøj ikke rettidigt fremstilles til periodisk

syn efter den foreslåede § 10, stk. 1. Det foreslås, at det administrative bø-

deforelæg i denne situation skal ligge på 500 kr.

Bestemmelsen vil endvidere give Færdselsstyrelsen mulighed for at udstede

administrative bødeforelæg, hvis køretøjsejeren eller -brugeren ikke har ef-

terkommet et påbud om at aflevere køretøjets nummerplader til Motorsty-

relsen efter den foreslåede § 10, stk. 2. Det foreslås, at det administrative

bødeforelæg i denne situation skal ligge på 2.000 kr. ligesom i dag.

Side 122/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13 a,

stk. 1.

Det foreslås i

§ 37, stk. 2,

at retsplejelovens regler om krav til indholdet af

et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder

tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Bestemmelsen indebærer, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af

et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsva-

rende finder anvendelse på bødeforelæg.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13 a,

stk. 2.

Det foreslås i

§ 37, stk. 3,

at videre forfølgning bortfalder, hvis bøden ved-

tages.

Bestemmelsen vil indebære, at Færdselsstyrelsen ikke foretager videre for-

følgning ved at lade sagen behandle ved domstolene, såfremt køretøjsejeren

betaler bødeforelægget. Der kan fortsat ske videre forfølgning i forhold til

en eventuel nummerpladeinddragelse, såfremt køretøjet ikke fremstilles til

periodisk syn og godkendes.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af synslovens § 13 a,

stk. 3.

Til § 38

Det foreslås med

§ 38, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.

dog stk. 3.

Det foreslås med

§ 38, stk. 2,

at lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023 ophæves, jf. dog stk. 3.

Det foreslås med

§ 38, stk. 3,

at regler udstedt i medfør af lov om godken-

delse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør

af denne lov.

Side 123/124

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 100: Udkast til lovforslag om godkendelse og syn af køretøjer, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås med

§ 38, stk. 4,

at transportministeren kan fastsætte over-

gangsregler for sager om godkendelse af nye nationale individuelle motor-

køretøjer, ansøgninger om tilladelse til at drive synsvirksomhed samt ad-

ministrative bødeforlæg udstedt i medfør af § 37, jf. § 36, stk. 2.

Det vurderes, at der kan være et behov for overgangsregler i forbindelse

med overgang til den nye lovgivning, således at erhvervslivet og borgerne

får mulighed for at tilpasse sig de nye regler, og at igangværende sager i

medfør af synsloven behandles efter de regler, hvor sagerne blev igangsat

og muligheder på det køretøjstekniske område.

Det vurderes, at der vil være behov for at fastsætte en overgangsordning i

forhold til national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer eller på-

hængskøretøjer, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, eftersom at den foreslå-

ede ordning kræver IT-udvikling for at kunne understøtte udstedelsen af

godkendelsesattester, og erhvervslivet skal gives mulighed for at tilpasse

sig ordningen. Det er hensigten, at bemyndigelsen udmøntes ved bekendt-

gørelse, hvorefter gældende regler om godkendelse af et bestemt nyt mo-

torkøretøj eller påhængskøretøj dertil videreføres i en overgangsperiode af

hensyn til branchens muligheder for at indrette deres forretning efter den

kommende godkendelsesproces.

For nærværende er det forventningen, at overgangsperioden vil udløbe 31.

december 2025. Herefter er det hensigten, at et nyt motorkøretøj eller på-

hængskøretøj dertil, eksempelvis opbygning af en lastbil, godkendes i hen-

hold til godkendelsesprocessen som foreslået med dette lovforslag.

Der vil herudover være behov for, at fastsætte en overgangsordning for an-

søgninger om tilladelse til at drive synsvirksomhed, der ansøger efter de

gældende regler, hvorefter der stilles krav om, at de skal have en teknisk

ansvarlig person.

Der vil desuden være behov for, at fastsætte en overgangsordning for de

administrative bødeforlæg udstedt i medfør af § 37, jf. § 36, stk. 2.

Til § 39

Det foreslås med bestemmelsen, at loven ikke skal finde anvendelse for

Færøerne eller Grønland.

Side 124/124