Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 1
Offentligt
2913587_0001.png
Transportudvalgets behandling af komité-sager
Sammenfatning
Transportudvalget har den 17. januar 2023 besluttet at fortsætte den hidtidige
praksis for udvalgets behandling af komité-sager, der som udgangspunkt
foregår i en skriftlig procedure. Det betyder, at når regeringen har vurderet, at
en komité-sag
inden for TRU’s arbejdsområde er
væsentlig, og forelægger
den til orientering af udvalget, så sender TRU-sekretariatet den til
medlemmerne af udvalget med en frist for eventuelle bemærkninger.
Partiernes eventuelle indstilling og politiske bemærkninger sendes til TRU-
sekretariatet inden for den fastsatte frist. Indstilling og bemærkninger
udarbejdes i lighed med bidrag til betænkninger. Fristerne er som regel korte,
da sagerne oftest har korte frister givet af Kommissionen. Udvalgsformanden
fremsender udvalgets eventuelle bemærkninger i et brev til ministeren, og
brevet sendes til orientering til medlemmerne af udvalget og Europaudvalget.
Proceduren er som udgangspunkt skriftlig, og både ministerens orientering
om sagen og udvalgets eventuelle kommentarer er offentlig tilgængelige som
alm. del bilag, medmindre der anmodes om andet.
18. januar 2023
J.nr.: 19-000101-1
Lea Lykke Andersen
Udvalgssekretær
[email protected]
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Indledning og baggrund
Ifølge Europaudvalgets beretninger om Folketingets behandling af EU-sager
(EUU Alm. del EU Note E 2) forelægger regeringen komité-sager for
Europaudvalget og det relevante fagudvalg efter de samme retningslinjer,
som gælder for almindelige EU-lovgivningssager. Det betyder, at sager af
større rækkevidde
forelægges mundtligt til forhandlingsoplæg i
Europaudvalget, mens
væsentlige
sager forelægges Europaudvalget og det
relevante fagudvalg til orientering. Forelæggelser til orientering sker efter fast
praksis skriftligt i form af et grund- og nærhedsnotat for den enkelte komité-
sag.
Side 1 | 3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Guide til udvalgsarbejdet
2913587_0002.png
Da sager af
større
rækkevidde følger sin egen procedure i Europaudvalget
vedrører dette notat alene de
væsentlige
sager, som også forelægges
fagudvalget til orientering.
Det blev på et udvalgsmøde den 17. januar 2019 besluttet af det daværende
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg at følge denne skriftlige procedure, som
er i lighed med den, der anvendes i Miljø- og Fødevareudvalget.
Når Kommissionen vedtager EU-regler
I nogle EU-retsakter giver Rådet og Europa-Parlamentet bemyndigelse til, at
Europa-Kommissionen kan vedtage retsakter som et led i gennemførelsen af
eksempelvis direktiver og forordninger. Der er to forskellige former for
kommissionsretsakter
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
(komité-sager). Kommissionen vedtager langt overvejende komité-sager, og
af samme årsag vedrører dette notat alene komité-sager.
Komité-sager (tidligere komitologi)
For at sikre en ensartet gennemførelse af EU-lovgivningen kan Rådet og
Europa-Parlamentet tildele Kommissionen beføjelser til at vedtage
kommissionsretsakter.
Kontrollen med komité-sagerne sker gennem et system af komiteer, som
består af embedsmænd fra hvert af EU-landene. Der er i dag to typer af
procedurer; undersøgelsesprocedure og rådgivningsprocedure.
Undersøgelsesproceduren anvendes typisk inden for områder om den fælles
landbrugspolitik, handelspolitikken, miljø, sikkerhed eller beskyttelse af
menneskers, dyrs eller planters sundhed. Det var denne procedure, som blev
anvendt ifm. komité-sagen, som TRU blev orienteret om den 4. september
2018. Undersøgelsesproceduren er den stærkeste af de to komitéprocedurer
set fra medlemslandenes side. Kommissionen kan vedtage forslaget, hvis det
støttes af et kvalificeret flertal i komiteen, og Kommissionen kan ikke vedtage
forslaget, hvis et kvalificeret flertal i komiteen er imod.
Rådgivningsproceduren benyttes på de områder, hvor
undersøgelsesproceduren ikke anvendes. Kommissionen skal forelægge sit
forslag til lovgivning for en rådgivningskomité, som ved et simpelt flertal kan
vedtage en udtalelse om forslaget. Da komiteen kun er rådgivende er en
udtalelse ikke bindende for Kommissionen, som alene skal tage størst muligt
hensyn til komiteens udtalelse.
Forslag til procedure i TRU
2/3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 1: Guide til udvalgsarbejdet
2913587_0003.png
Europaudvalgets overordnede EU-procedure for komité-sager
Den overordnede procedure er allerede fastlagt med Europaudvalgets
beretninger om Folketingets behandling af EU-sager (EUU Alm. del EU Note
2).
På grund af de korte frister for behandlingen af komité-sager sker
orienteringen i praksis skriftligt i form af et grund- og nærhedsnotat og så
tidligt som muligt, så Folketingets udvalg har mulighed for at reagere.
Europaudvalget stiller en række krav til notater om komité-sager. Det skal
bl.a. fremgå af forsiden, at sagen afgøres i en gennemførelsesprocedure.
Endvidere skal det fremgå, hvornår sagen afgøres i komiteen eller angives,
hvad fristen for indsigelser er. Forsiden skal også indeholde regeringens
vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauer i Danmark og
regeringens stillingtagen til forslaget.
Proceduren i TRU
Når TRU modtager en komité-sag til orientering omdeles den som et alm. del
bilag og sendes på mail til medlemmerne med angivelse af en tidsfrist for
partiernes eventuelle kommentarer. Fristen bliver oftest kort på grund af
ministeriets korte svarfrist, der som udgangspunkt defineres af
Kommissionen.
Skulle medlemmer af udvalget ønske at stille spørgsmål, gennemføre samråd
eller lign. for at få belyst sagen, må dette også gennemføres inden for den
givne tidsfrist. Udvalgssekretariatet modtager partiernes eventuelle
indstillinger og politiske bemærkninger, som er udformet i lighed med
indstillinger og politiske bemærkninger til betænkninger. Disse videresendes
til ministeren i et udvalgsformandsbrev, og Europaudvalget orienteres
samtidig. Udvalgsformandsbrevet sendes på mail til udvalgsmedlemmerne og
omdeles som alm. del bilag.
Medmindre ministeren tilkendegiver andet, vil ministerens oversendelse af
komité-sagen og udvalgets eventuelle kommentarer hertil, blive omdelt som
offentlige bilag i udvalgsarbejdet. Udvalget kan beslutte, at udvalgets
eventuelle kommentarer omdeles internt eller fortroligt i henhold til de
almindelige retningslinjer for dette.
Proceduren for behandling af komité-sager vil i udgangspunktet foregå
skriftligt, medmindre et udvalgsmedlem anmoder om, at sagen sættes på
dagsordenen for et møde (eksempelvis ordinært møde, hvis tidsfristerne
tillader det, ekstraordinært møde, samråd el. lign.).
3/3