SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................................................... 3

Hovedresultater ..........................................................................................................................................................4

Metode .......................................................................................................................................................................... 6

Nuværende mangel på speciallæger......................................................................................................................... 6

Efterspørgsel på speciallæger frem mod 2045 ...................................................................................................... 8

Udbud af speciallæger frem mod 2045 .................................................................................................................. 10

Resultater ................................................................................................................................................................... 12

10.

Anæstesiologi .................................................................................................................................................... 12

Børne og ungdomspsykiatri ......................................................................................................................... 14

Diagnostisk radiologi ..................................................................................................................................... 16

Intern medicin: geriatri ................................................................................................................................. 18

Intern medicin: reumatologi ........................................................................................................................20

Neurologi ............................................................................................................................................................22

Ortopædisk kirurgi ..........................................................................................................................................24

Psykiatri ..............................................................................................................................................................26

Urologi .................................................................................................................................................................28

Almen medicin ..................................................................................................................................................30

2/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

INDLEDNING

Formålet med denne analyse er at belyse den nuværende mangel på speciallæger samt udviklingen i

udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i det danske sundhedsvæsen frem mod 2045. Analysen

fokuserer på ti udvalgte lægefaglige specialer, der forventes at blive særligt udfordret af mangel på

speciallæger de kommende år i takt med den stigende efterspørgsel på behandling af bl.a. ældre og

personer med kroniske sygdomme.

Boks 1. Udvalgte lægefaglige specialer

Analysen fokuserer på ti udvalgte lægefaglige specialer, som vurderes at stå overfor store udfordringer med

lægemangel de kommende år, bl.a. grundet den demografiske udvikling og sygdomsforekomst i den ældre

del af befolkningen, andelen af erhvervsaktive speciallæger tæt på folkepensionsalderen, geografiske for-

skelle i lægedækning og en større forekomst af sygdom (f.eks. psykisk sygdom).

Det bemærkes, at udvælgelsen af lægefaglige specialer er ikke udtømmende, men repræsenterer eksempler

på specialer, der forventes at stå overfor store udfordringer med lægemangel.

De ti udvalgte lægefaglige specialer:



Anæstesiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Diagnostisk radiologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: reumatologi

Neurologi

Ortopædisk kirurgi

Psykiatri

Urologi

Almen medicin

3/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

HOVEDRESULTATER

Der mangler aktuelt 2.000 speciallæger

Analysen viser, at der i 2024 mangler 2.055 speciallæger på tværs af landet, jf. Tabel 1.

Tabel 1. Mangel på speciallæger inden for de ti udvalgte specialer, 2024

Lægefagligt speciale

Anæstesiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Diagnostisk radiologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: reumatologi

Neurologi

Ortopædisk kirurgi

Psykiatri

Urologi

Almen medicin

10 udvalgte specialer

Øvrige specialer

Samlet mangel på speciallæger

Mangel (antal)

143

130

444

407

1.574

481

2.055

Mangel (pct.)

6,9

33,0

11,5

27,6

26,2

21,7

4,8

33,0

20,7

8,3

16,0

8,0

12,9

Anm.: Antallet af speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter. Øvrige specialer dækker over resterende 29 specialer. Mangel (pct.) angiver

hvor stor en andel den absolutte mangel udgør ift. den nødvendige kapacitet inden for det enkelte speciale.

Kilde: Rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspatientregisteret og udvalgte specialebærende

selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Der vil fortsat mangle 2.000 speciallæger i 2030

Selvom manglen på speciallæger forventes at falde en smule frem mod 2030, er der fortsat udsigt til

en mangel på speciallæger de kommende år med den nuværende plan for uddannelse af speciallæ-

ger

og den forventede udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde. Selvom der hvert år ud-

dannes nye speciallæger, og det samlede antal speciallæger stiger, vil der fortsat mangle næsten

2.000 speciallæger i 2030, jf. Tabel 2.

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

4/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Tabel 2. Mangel på speciallæger inden for de ti udvalgte specialer, 2030

Lægefagligt speciale

Anæstesiologi

Børne- og ungdomspsykiatri

Diagnostisk radiologi

Intern medicin: geriatri

Intern medicin: reumatologi

Neurologi

Ortopædisk kirurgi

Psykiatri

Urologi

Almen medicin

10 udvalgte specialer

Øvrige specialer

Samlet mangel på speciallæger

Mangel (antal)

110

118

110

387

379

1.518

463

1.981

Mangel (pct.)

7,8

22,3

8,3

29,0

20,6

16,0

14,5

26,3

21,5

6,7

13,3

6,7

10,6

Anm.: Antallet af speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter. Øvrige specialer dækker over resterende 29 specialer. Mangel (pct.) angiver

hvor stor en andel den absolutte mangel udgør ift. den nødvendige kapacitet inden for det enkelte speciale.

Kilde: Lægeforeningens beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Lands-

patientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Udvikling i mangel på speciallæger frem mod 2045

Selvom manglen på speciallæger falder, vil udbuddet ikke være tilstrækkeligt til at imødekomme

den stigende efterspørgsel på speciallæger. Manglen på speciallæger forventes således at fortsætte

frem til 2045 med den nuværende dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen, jf. Figur A.

Figur A. Mangel på speciallæger, 2024-2045

Antal manglende speciallæger

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2024

2027

2030

2033

2036

2039

2042

2045

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Anm.: Antallet af speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Lægeforeningens beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Lands-

patientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

5/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

METODE

I følgende afsnit gennemgås de anvendte metoder i analysen.

Nuværende mangel på speciallæger

Anæstesiologi, diagnostisk radiologi, geriatri, neurologi, ortopædisk kirurgi, reumatologi og urologi

Den nuværende mangel på speciallæger i anæstesiologi, diagnostisk radiologi, geriatri, neurologi,

ortopædisk kirurgi, reumatologi og urologi er baseret på specialespecifikke ansættelsesprocenter for

hoveduddannelsesforløb i perioden 2017-2023. De specialespecifikke ansættelsesprocenter angiver

andelen af ubesatte hoveduddannelsesforløb, og giver dermed en indikation af rekrutteringsforhol-

dene inden for de enkelte specialer. Antallet af hoveduddannelsesstillinger fastsættes i dimensione-

ringsplanen ud fra forventninger om, hvad der skal til for at uddanne det nødvendige antal special-

læger inden for hvert speciale. Det antages derfor, at ubesatte hoveduddannelsesstillinger vil med-

føre en mangel på speciallæger, da kapaciteten til at dække det forventede behov ikke opfyldes.

Estimeringen af den nuværende mangel på speciallæger inden for de nævnte specialer bygger såle-

des på antagelsen om, at andelen af ubesatte hoveduddannelsesstillinger i perioden 2017-2023 er et

udtryk for den samlede mangel på speciallæger i specialet i 2024. I tillæg blev der taget højde for den

relative forskel mellem antallet af hoveduddannelsesforløb inden for hvert speciale angivet i Læge-

prognosen 2021-2025, og anbefalingerne til dimensioneringsbehov og antal hoveduddannelsesforløb

i dimensioneringsplanen 2024-2025 angivet af de relevante specialebærende selskaber.

Almen medicin

Den nuværende mangel på speciallæger i almen medicin er estimeret ved at sammenligne den aktu-

elle kapacitet med den nødvendige kapacitet, der skal til for at dække befolkningens behov for almen

medicinske sundhedsydelser. I 2024 er antallet af speciallæger i almen medicin opgjort til 4.494 fuld-

tidsstillinger/kapaciteter, hvoraf 3.411 af disse er placeret i almen praksis.

De resterende 1.083 anta-

ges således at arbejde uden for almen praksis, hvilket svarer til 24 pct. af det samlede antal special-

læger i almen medicin. Beregningen af den nødvendige kapacitet i almen praksis tager udgangs-

punkt i et normtal på 1.600 borgere pr. praktiserende læge, hvilket vurderes nødvendigt for at sikre

tilfredsstillende dækning af almenmedicinske sundhedsydelser.

Det resulterer i et behov for 3.739

kapaciteter i almen praksis for at dække en befolkning på 5.982.117 personer (pr. 1. september 2024).

Med de nuværende 3.411 kapaciteter i almen praksis er der en aktuel mangel på 328 praktiserende

læger. Det antages desuden, at den procentuelle mangel på speciallæger i almen medicin uden for

praksis er tilsvarende den procentuelle mangel inden for almen praksis, hvilket medfører et yderli-

gere behov på 79 speciallæger i almen medicin uden for praksis. Den samlede aktuelle mangel på

speciallæger i almen medicin estimeres således til 407.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

BDO: Analyse af udviklingen i opgaveløsningen i almen praksis [Link]

Danmarks Statistik: Befolkningstal (FOLK1AM) [Link]

6/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Psykiatri

Den nuværende mangel på speciallæger i psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri er estimeret på

baggrund af data fra Lægeforeningens medlemsundersøgelse fra 2024, som afdækker vilkårene i

psykiatrien.

Undersøgelsen kortlægger bl.a. omfanget af manglen på speciallæger i psykiatrien i

2024. Undersøgelsen viser, at 95 pct. af lægerne i psykiatrien oplever mangel på speciallæger, og be-

regninger på lægernes vurdereringer indikerer et behov for en stigning på 49 pct. i antallet af speci-

allæger for at kunne levere udredning og behandling af høj kvalitet til det patientgrundlag, der er.

Det svarer til en mangel på 33 pct. i forhold til den nødvendige kapacitet af speciallæger i dag.

Øvrige specialer

Med henblik på at estimere den samlede mangel på speciallæger, vurderes manglen på speciallæger

inden for de øvrige specialer med udgangspunkt i manglen på speciallæger inden for de ti udvalgte

specialer. De ti udvalgte lægefaglige specialer inkluderer ca. 62 pct. af alle speciallæger i Danmark i

dag, imens de resterende specialer dækker over ca. 38 pct.

Beregningen af manglen på speciallæger inden for de øvrige specialer baseres på en antagelse om, at

den gennemsnitlige mangel for disse specialer er halvt så stor sammenlignet med manglen for de ti

udvalgte specialer, som repræsenterer ti specialer, der vurderes at stå overfor særligt store udfor-

dringer med lægemangel.

Specialebærende selskaber

De specialebærende selskaber for hvert af de ti udvalgte lægefaglige specialer blev slutteligt konsul-

teret i forhold til vurderingen af den nuværende mangel på speciallæger. Involveringen af speciale-

bærende selskaber gav mulighed for at verificere vurderingen af den nuværende mangel på special-

læger på baggrund af selskabernes faglige ekspertise og indsigt i den nuværende situation inden for

specialet.

Lægeforeningen: Vilkår i psykiatrien – en kortlægning af lægers oplevelse af kvalitet, kapacitet og kompetencer [Link]

7/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Efterspørgsel på speciallæger frem mod 2045

Fremskrivningen af efterspørgslen på speciallæger er baseret på tre centrale faktorer: den forven-

tede demografiske udvikling, den forventede økonomiske vækst i samfundet og den forventede ud-

vikling i sygdomsbyrden, der ikke er relateret til den ændrede alderssammensætning i befolkningen.

Efterspørgslen på speciallæger er opgjort som fuldtidskapaciteter/-stillinger.

Demografisk komponent

Den demografiske komponent tager højde for den del af efterspørgslen på speciallæger, der kan til-

skrives befolkningens vækst og alderssammensætning i fremtiden. I den demografiske komponent

fremskrives det stigende behov for sundhedsydelser i befolkningen, opdelt i 5-års aldersintervaller,

baseret på data fra hospitalsophold, offentlige såvel som private, samt konsultationer i praksis, fra

Landspatientregisteret og Danmarks Statistik. Det stigende behov estimeres ved at holde den gen-

nemsnitlige aktivitet inden for hvert aldersinterval konstant, samtidig med at det forventede antal

personer i de respektive aldersgrupper fremskrives.

Hvis et speciale f.eks. har patientkontakter og -

forløb med ældre patienter, og befolkningsfremskrivningen viser en stigning i denne aldersgruppe,

vil den demografiske komponent øge efterspørgslen på speciallæger inden for netop dette speciale

på baggrund af den aldrende befolkning.

Økonomisk komponent

Den økonomiske komponent tager højde for antagelsen om, at når samfundets velstand øges, vil

borgernes krav og forventninger til sundhedsvæsenet og leverancen af sundhedsydelser også stige,

hvilket medfører et øget behov for specialiseret behandling og dermed speciallæger. Fremskrivnin-

gen af den økonomiske vækst i perioden 2024-2045 er baseret på Danmarks Statistiks fremskrivning

af bruttonationalproduktet (BNP), med udgangspunkt i Finansministeriets konvergensprogram fra

2024 og den økonomiske redegørelse fra august 2024.

Samlet set er den økonomiske komponent en approksimation af økonomisk vækst, der tager højde

for befolkningsvækst ud fra den almindelige antagelse i makroøkonomiske modeller om, at en større

befolkning kræver øget velstand for at opretholde deres levestandard. I denne approksimation tages

der højde for den samlede befolkningsvækst fremfor forskydninger i befolkningssammensætningen.

Sygdomsbyrde

Den specialespecifikke sygdomsbyrde dækker den del af efterspørgslen på speciallæger, som ikke

alene kan tilskrives den demografiske ændring i befolkningen, men i stedet afhænger af patienter-

nes behov for sundhedsydelser baseret på deres sundhedstilstand. Til at estimere den

Danmarks Statistik: FRDK124

De Økonomiske Råd: Dansk økonomi, efterår 2009, s.177 og 185 [Link]

Danmarks Statistik

8/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

specialespecifikke sygdomsbyrde har vi anvendt aldersstandardisering for at kunne sammenligne

sygdomsbyrden over tid, selvom alderssammensætningen i befolkningen ændrer sig.

Desuden er de specialebærende selskaber for hvert af de ti udvalgte specialer også blevet konsulteret

i forhold til fremskrivningen af den specialespecifikke sygdomsbyrde. De specialebærende selska-

bers vurdering af sygdomsudviklingen blandt de patienter, som behandles inden for specialet, er

blevet integreret i sygdomsbyrdeberegningen.

9/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Udbud af speciallæger frem mod 2045

Fremskrivningen af udbuddet af speciallæger frem til 2045 er baseret på Sundhedsstyrelsens læge-

prognose 2021-2045

og dimensioneringsplanen 2024-2025.

For hvert af de udvalgte specialer er

udbuddet af speciallæger i et givent år beregnet med udgangspunkt i ”Scenarie C” i Lægeprognosen,

hvor det antages, at samtlige hoveduddannelsesforløb i dimensioneringsplanen besættes. Udbuddet

er herefter justeret i forhold til de seneste års (2017-2023) ansættelsesprocenter i hoveduddannelses-

forløbene inden for hvert af speciale

. Det betyder konkret, at hvis der i gennemsnit er blevet besat

færre end 100 pct. af hoveduddannelsesforløbene inden for et givent speciale, nedskrives udbuddet

fremadrettet med denne andel. I analysen antages det dermed, at de gennemsnitlige ansættelsespro-

center fra 2017-2023 er retvisende for fremskrivningsperioden frem mod 2045. Derudover er udbud-

det også justeret efter dimensioneringen fra 2024, hvor antallet af hoveduddannelsesforløb blev øget

inden for otte ud af de ti udvalgte specialer. Desuden er der taget højde for gennemsnitlig arbejdstid

på baggrund af data fra en tidligere analyse udarbejdet af Lægeforeningen.

Udbuddet af speciallæ-

ger er derfor, ligesom efterspørgslen, opgjort som fuldtidskapaciteter/-stillinger i denne analyse.

Yderligere faktorer med betydning for fremskrivningen af speciallæger

I det følgende beskrives andre væsentlige faktorer, der kan påvirke udbuddet og efterspørgslen efter

speciallæger, herunder både nationale forhold og internationale tendenser. Både udbuddet og efter-

spørgslen på speciallæger påvirkes af en række komplekse og ofte svært kvantificerbare faktorer,

som kan trække fremskrivningen i forskellige retninger. Først og fremmest vil udenlandske special-

læger, der kommer til Danmark, eller danske speciallæger, som vælger at arbejde i udlandet, påvirke

balancen i udbud og efterspørgsel. Derudover kan strukturelle ændringer i sundhedsvæsenet, hvor

opgaver overgår til nye specialer eller faggrupper, skabe enten aflastning eller øget pres i visse områ-

der, og forandringer i ét speciale kan påvirke tilstødende specialer og skabe afledte effekter. Desuden

kan tendensen mod tidligere pension og stigende andel af deltidsstillinger reducere den tilgængelige

arbejdstid for speciallæger som helhed, og mindske udbuddet heraf. Derudover kan teknologiske

fremskridt og kunstig intelligens effektivisere arbejdsprocesser, men også medføre, at nogle be-

handlingsformer kræver nye kompetencer. Nye behandlingsmuligheder kan også ændre sygdoms-

forløb og behandlingsbehovet i fremtiden. Inden for kræftbehandling er nye behandlingsmuligheder

som immunterapi og genteknologi f.eks. kommet til. Det har medført, at flere patienter kan tilbydes

behandling og i længere tid, hvilket har øget behovet for specialiseret kræfter. Endelig kan politiske

initiativer – f.eks. fastholdelses- og rekrutteringsindsatser – bidrage til enten at afbøde eller forværre

udbuddet. På samme måde vil ændringer i ansættelsesprocenterne for hoveduddannelsesforløb in-

den for de enkelte specialer påvirke udbuddet af speciallæger i fremtiden. Alle disse faktorer udgør

Sundhedsstyrelsen: Lægeprognose 2021-2045: Udbuddet af læger og speciallæger [Link]

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

Sundhedsstyrelsen: Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2017-2023 [Link]

Lægeforeningen: Privathospitaler og sundhedsforsikringer [Link]

10/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

tilsammen en kompleks baggrund, som kan påvirke fremskrivninger af fremtidens udbud og efter-

spørgsel af speciallæger.

Boks 2. Datakilder

Sundhedsstyrelsen: Lægeprognose 2021-2045: Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognosen viser den forventede udvikling i antallet af læger og speciallæger frem mod 2045. I denne

analyse anvendes lægeprognosen til at fremskrive udbuddet af speciallæger inden for de ti udvalgte specia-

ler. Fremskrivningen baseres på ”scenarie C” i Lægeprognosen, som antager, at alle hoveduddannelsesfor-

løb i den gældende dimensioneringsplan besættes.

Sundhedsstyrelsen: Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb 2017-2023

Sundhedsstyrelsen indsamler halvårligt data fra de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse om antal-

let af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb. Forskellen mellem antallet af besatte forløb og den

planlagte dimensionering angiver antallet af ubesatte hoveduddannelsesforløb.

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025

Dimensioneringsplanen for 2024-2025 er baseret på Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2021-2045. Dimen-

sioneringsplanen regulerer antallet af speciallæger gennem fordeling af hoveduddannelsesforløb inden for

de enkelte specialer og videreuddannelsesregioner. Dimensioneringsplanen supplerer fremskrivningen af

udbuddet af speciallæger ved at tage højde for ændringer i dimensioneringen, som ikke er en del af Læge-

prognosen 2021-2045. I otte ud af de ti udvalgte specialer i analysen øges antallet hoveduddannelsesforløb

med Dimensioneringsplanen for 2024-2025.

Landspatientregisteret (LPR)

LPR inkluderer data på antallet af sygehusophold, hvor mindst én kontakt har en diagnose, der er relevant

for de udvalgte specialer, således inddelt i specialer, årstal og 5-års-aldersintervaller. Data benyttes til at

estimere efterspørgslen på speciallæger ved at analysere udviklingen i aktivitet (sygehusophold) inden for

de udvalgte specialer. Foruden data fra LPR, baseres udviklingen i aktivitet på data om lægebesøg fra Dan-

marks Statistik (SYGKS1).

Danmarks Statistik

SYGKS1: Tabellen benyttes til at estimere efterspørgslen på speciallæger på baggrund af udviklingen

i aktivitet (konsultationer hos praktiserende læger og speciallæger) inden for de udvalgte specialer.

Data benyttes til beregning af den demografiske komponent.

FRDK124: Tabellen er en befolkningsfremskrivning for hele landet efter herkomst, køn og alder.

Fremskrivningen benyttes til beregning af den demografiske og økonomiske komponent.

FOLK1A: Tabellen dækker over befolkningen i 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstatus.

Data benyttes til beregning af udviklingen i den specialespecifikke sygdomsbyrde.

Specialebærende selskaber: Høringssvar

I forlængelse af Lægeprognosen 2021-2025 begyndte Sundhedsstyrelsen at udarbejde dimensioneringspla-

nen for 2024-2028, hvor Sundhedsstyrelsen indsamlede høringssvar fra de enkelte specialebærende selska-

ber. Disse høringssvar indeholder vurderinger af det aktuelle udbud og efterspørgsel på speciallæger, sær-

lige regionale forskelle i efterspørgslen, faktorer med betydning for behovet af speciallæger samt anbefa-

ling til uddannelseskapaciteten for perioden 2024-2028. Anbefalingen til uddannelseskapaciteten fremad-

rettet benyttes i beregningen til at estimere den nuværende mangel på speciallæger inden for de udvalgte

specialer.

Derudover inddrages data fra Lægeforeningens analyser ”Privathospitaler og sundhedsforsikringer” og

”Vilkår i psykiatrien” med oplysninger om hhv. lægers gennemsnitlige arbejdstid tværs af specialer og an-

sættelsesforhold og manglen på speciallæger i psykiatrien.

11/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

RESULTATER

Anæstesiologi

Speciallæger i anæstesiologi har ansvaret for patienters sikkerhed og velbefindende før, under og

efter operationer. De udfører og har ansvar for anæstesi i forbindelse med kirurgi, varetager behand-

ling på intensivafdelinger og har ansvar for avanceret smertebehandling.

Speciallæger i anæstesio-

logi er centrale i kirurgiske teams og spiller en afgørende rolle i akutte situationer, hvor hurtig og

præcis beslutningstagning kan være livsvigtig f.eks. som læger i den præhospitale indsats (akutlæ-

gebil, lægehelikopter). Deres arbejde bidrager til tryghed og sikkerhed for patienterne gennem hele

behandlingsforløbet.

En del kroniske smertetilstande, f.eks. rygsmerter, kan behandles i speciallægepraksis, hvorimod

andre skal udredes og behandles på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel længe-

revarende smertelindring og -mestring i speciallægepraksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i anæstesiologi

Figur 1 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i anæstesiologi i perio-

den 2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannel-

sesforløb i anæstesiologi samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 1. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i anæstesiologi, 2024-2045

Antal speciallæger i anæstesiologi

2.000

1.600

1.200

800

400

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

2.000

1.600

1.200

800

400

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Lægeforeningens beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Stati-

stik, Landspatientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for anæstesiologi [Link]

12/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 1 viser, at der i 2024 mangler 90 speciallæger i anæstesiologi på tværs af landet. Det er en man-

gel, der udgør 7 pct. af den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i anæstesiologi for-

ventes at stige med den gældende dimensioneringsplan,

forventes behovet for og manglen på spe-

ciallæger i anæstesiologi at fortsætte. Med den nuværende dimensionering forventes manglen at

stige til 123 speciallæger i anæstesiologi i 2045.

Den stigende efterspørgsel på speciallæger i anæstesiologi kan tilskrives flere faktorer, herunder en

aldrende befolkning, som medfører et øget behov for kirurgiske indgreb indenfor f.eks. ortopædki-

rurgi og urologi. Efterspørgslen på speciallæger i anæstesiologi i de kommende år kommer til at af-

hænge af en række faktorer, herunder den kommende struktur og organisering af sundhedsvæsenet

og hvilke opgavefunktioner specialet skal varetage i fremtiden. Forebyggelsesinitiativer rettet mod

forebyggelse af indlæggelser og operative indgreb kan ligeledes påvirke efterspørgslen på speciallæ-

ger i anæstesiologi fremadrettet.

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

Dimensionering øget fra 56 til 59 årlige hoveduddannelsesforløb med den gældende dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

13/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

2. Børne og ungdomspsykiatri

Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har ansvaret for udredning, behandling og opfølgning på

psykiske lidelser hos børn og unge. De arbejder med et bredt spektrum af psykiske tilstande, fra

medfødte udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD til afledte adfærds- og følelsesmæssige for-

styrrelser f.eks. angst, til psykiske lidelser som skizofreni og depression.

Speciallæger i børne- og

ungdomspsykiatri spiller en central rolle i at sikre en helhedsorienteret tilgang, hvor biologiske, psy-

kologiske og sociale faktorer integreres for at skabe de bedste behandlingsforløb. De bidrager til at

forbedre unges mentale sundhed i tæt samarbejde med andre faggrupper og sektorer.

En del børne- og ungdomspsykiatriske lidelser kan udredes og behandles i speciallægepraksis, hvor-

imod andre skal udredes og behandles på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel

opfølgning i speciallægepraksis eller almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri

Figur 2 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i børne- og ungdoms-

psykiatri i perioden 2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af

hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri samt forventet udvikling i demografi, øko-

nomi, teknologi og sygdomsbyrde.

Figur 2. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, 2024-2045

Antal speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri

1.000

800

600

400

200

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

1.000

800

600

400

200

Anm.: Antal speciallæger opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for børne- og ungdomspsykiatri [Link]

14/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 2 viser, at der i 2024 mangler 143 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, svarende til 33

pct. af den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri for-

ventes at stige med den gældende dimensioneringsplan,

vil behovet for og manglen på speciallæger

i børne- og ungdomspsykiatri fortsætte. Med den nuværende dimensionering forventes manglen at

være 124 speciallæger i 2045. Efterspørgslen på speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri de kom-

mende år afhænger desuden af, hvilke opgavefunktioner det forventes, at specialet skal varetage i

fremtiden og effekten af 10-års-planen for psykiatri.

Da fremskrivningen viser, at der ikke vil være balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speci-

allæger i børne- og ungdomspsykiatri frem mod 2045, kan det blive nødvendigt at øge dimensione-

ringen og oprette flere hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri, da det det ellers vil

blive vanskeligt at imødekomme den stigende efterspørgsel. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der

er tilstrækkeligt med erfarne speciallæger til at varetage uddannelse og supervision af kommende

speciallæger, så kvaliteten i speciallægeuddannelsen opretholdes.

Dimensionering øget fra 27 til 33 årlige hoveduddannelsesforløb med den gældende dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

15/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

3. Diagnostisk radiologi

Speciallæger i radiologi er specialister i medicinsk billeddiagnostik og billedvejledte behandlinger.

De anvender forskellige teknikker som røntgen, CT, MR og ultralyd til at diagnosticere og monitorere

sygdomme, ligesom en del behandlinger i dag laves med større præcision eller mindre indgribende,

når det gøres billedvejledt. Speciallæger i radiologi spiller en central rolle i patientforløb på tværs af

specialer, fra initial diagnose til opfølgning på behandling.

De bidrager til præcis og tidlig diagno-

stik, hvilket er afgørende for effektiv patientbehandling. Specialet kræver løbende opdatering af

kompetencer grundet den hurtige teknologiske udvikling inden for billeddiagnostik.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i diagnostisk radiologi

Figur 3 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i radiologi i perioden

2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannelsesfor-

løb i radiologi samt forventet udvikling i demografi, økonomi, teknologi og sygdomsbyrde.

Figur 3. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i radiologi, 2024-2045

Antal speciallæger i radiologi

1.500

1.200

900

600

300

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik,

Landspatientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Figur 3 viser, at der i 2024 mangler 91 speciallæger i radiologi, svarende til 11 pct. af den nødvendige

kapacitet. I den gældende dimensioneringsplan vil antallet af speciallæger i radiologi stige, men det

vil ikke være tilstrækkeligt til at dække den stigende efterspørgsel, hvorfor manglen vil fortsætte

frem mod 2045. Med den nuværende dimensionering forventes manglen at være 48 speciallæger i

2045.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for radiologi [Link]

16/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Da der ikke vil være balance mellem udbud og efterspørgsel på speciallæger i radiologi frem mod

2045, kan det blive nødvendigt at øge dimensioneringen og oprette flere hoveduddannelsesforløb i

radiologi, da det ellers kan blive vanskeligt at imødekomme den stigende efterspørgsel på radiologi-

ske ydelser.

Efterspørgslen på speciallæger i radiologi fremadrettet kommer desuden potentielt til at afhænge af

en række faktorer, herunder den teknologiske udvikling – særligt udviklingen inden for billeddiag-

nostisk med værktøjer baseret på kunstig intelligens – og nye behandlingsformer, kan påvirke beho-

vet for speciallæger i radiologi fremadrettet.

17/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

4. Intern medicin: geriatri

Speciallæger i geriatri er specialister i ældres sundhed og sygdomme og er således centrale i håndte-

ringen af aldersrelaterede sygdomme og i at optimere ældres sundhed. De håndterer komplekse til-

stande hos ældre patienter, ofte med flere samtidige sygdomme, og arbejder med en helhedsoriente-

ret tilgang, der tager højde for fysiske, psykiske og sociale aspekter, da patienter i geriatrien sjældent

kan afgrænses til én diagnose.

De fokuserer på at bevare funktionsevne, livskvalitet og selvstæn-

dighed hos ældre patienter. Speciallæger i geriatri samarbejder tæt med andre specialer og sund-

hedsprofessioner for at sikre optimal behandling og pleje.

Udredning, behandling, palliation og rehabilitering hos en speciallæge i geriatri foregår som ud-

gangspunkt på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel opfølgning i almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i geriatri

Figur 4 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i geriatri i perioden

2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannelsesfor-

løb i geriatri samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 4. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i geriatri, 2024-2045

Antal speciallæger i geriatri

1.000

800

600

400

200

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

1.000

800

600

400

200

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik,

Landspatientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for intern medicin: geriatri [Link]

18/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 4 viser, at der i 2024 mangler 73 speciallæger i geriatri på tværs af landet. Det er en mangel, der

udgør 28 pct. af den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i geriatri forventes at

stige med den gældende dimensioneringsplan, forventes behovet for speciallæger i geriatri samti-

digt at stige i takt med befolkningens aldring. Manglen vil derfor fortsætte i fremtiden, og der for-

ventes at mangle 316 speciallæger i geriatri i 2045.

Da manglen på speciallæger i geriatri vil vokse frem mod 2045, kan det blive nødvendigt at øge di-

mensioneringen og oprette flere hoveduddannelsesforløb, da det ellers kan blive vanskeligt at imø-

dekomme den stigende efterspørgsel. Det er dog samtidigt vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt

med erfarne speciallæger til at varetage uddannelse og supervision af kommende speciallæger, så

kvaliteten i speciallægeuddannelsen opretholdes.

Efterspørgslen på speciallæger i geriatri vil, udover den stigende ældrebefolkning, afhænge af struk-

turelle ændringer, og hvilke opgaver speciallæger i geriatri forventes at varetage i fremtiden. En af

de primære opgaver for speciallæger i geriatri er behandling af indlagte ældre patienter med mul-

tisygdom, herunder opfølgning efter udskrivelse. Det betyder, at de ofte indgår i tæt samarbejde med

speciallæger inden for andre specialer for at sikre en helhedsorienteret behandling af patienten. Et

eksempel er det systematiske samarbejde, der eksisterer på flere sygehuse mellem geriatrien og or-

topædkirurgien. Hvis denne form for samarbejde skal udbredes i endnu højere grad og til flere speci-

aler i fremtiden, vil det øge efterspørgslen på speciallæger i geriatri. Det samme gælder hvis der

f.eks. oprettes tværsektorielle funktioner, hvor speciallæger i geriatri skal bidrage med lægeopgaver

i det nære sundhedsvæsen f.eks. på sundheds- og omsorgspladser og/eller i hjemmebehandlingste-

ams.

19/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

5. Intern medicin: reumatologi

Speciallæger i reumatologi er specialister i udredning og behandling af sygdomme i bevægeappara-

tet, herunder autoimmune og inflammatoriske lidelser. De håndterer et bredt spektrum af f.eks.

gigttilstande. Disse sygdomme rammer ofte ældre og kræver specialiseret og vedvarende behand-

ling.

. Specialet spiller en vigtig rolle i at forbedre livskvaliteten for patienter med kroniske smerter

og funktionsnedsættelser i bevægeapparatet.

En del reumatologiske sygdomme kan udredes og behandles i speciallægepraksis, hvorimod andre

skal udredes og behandles på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel opfølgning i

speciallægepraksis eller almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i reumatologi

Figur 5 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i reumatologi i perio-

den 2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannel-

sesforløb i reumatologi samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 5. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i reumatologi, 2024-2045

Antal speciallæger i reumatologi

500

400

300

200

100

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

500

400

300

200

100

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for intern medicin: reumatologi [Link]

20/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 5 viser, at der i 2024 er en mangel på speciallæger i reumatologi. Manglen svarer til 93 special-

læger, som udgør 26 pct. af den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i reumatologi

forventes at stige med den gældende dimensioneringsplan,

vil manglen fortsætte indtil 2045, da

der samtidig vil være en stigende behov for udredning og behandling af reumatologiske lidelser,

særligt på grund af en aldrende befolkning. I 2045 vil manglen være faldet til 17 speciallæger i reu-

matologi.

Efterspørgslen på speciallæger i reumatologi de kommende år afhænger desuden af hvilke opgaver

speciallæger i reumatologi forventes at varetage i fremtiden. Ændringer i opgavefordelingen på

tværs af sundhedsvæsenet og nye behandlingsformer vil potentielt ændre behovet for flere special-

læger inden for reumatologi. Smertepatienter er ét eksempel, hvor kapacitetsudfordringer medfører,

at patienterne på nuværende tidspunkt ikke tilses af speciallæger i reumatologi alle steder i landet,

selvom opgaven indgår i specialeplanen.

Hvis smertepatienter i hele landet skal tilses af speciallæ-

ger i reumatologi på samme niveau som i Region Hovedstaden, vil det medføre en endnu større stig-

ning i efterspørgslen på speciallæger i reumatologi.

Dimensionering på 22 årlige hoveduddannelsesforløb med den gældende dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

Sundhedsstyrelsen: Specialevejledning for Intern medicin: reumatologi [Link]

21/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

6. Neurologi

Speciallæger i neurologi er specialister i sygdomme relateret til hjerne, rygmarv og nerver. De udre-

der og behandler en række tilstande, herunder slagtilfælde, epilepsi og neurodegenerative syg-

domme som demens, Alzheimers og Parkinsons

, og har et tæt samarbejde med specialer som neu-

rokirurgi, psykiatri, oftalmologi og radiologi.

Specialet udvikler sig hurtigt med en dybere forstå-

else af hjernens funktioner og nye behandlingsmuligheder, hvilket gør det muligt at forbedre prog-

nosen for mange neurologiske sygdomme.

En del neurologiske sygdomme kan udredes og behandles i speciallægepraksis, hvorimod andre skal

udredes og behandles på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel opfølgning i speci-

allægepraksis eller almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i neurologi

Figur 6 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i neurologi i perioden

2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannelsesfor-

løb i neurologi samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 6. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i neurologi, 2024-2045

Antal speciallæger i neurologi

1.000

800

600

400

200

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

1.000

800

600

400

200

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for neurologi [Link]

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi [Link]

22/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 6 viser, at der i 2024 mangler 130 speciallæger i neurologi, svarende til 22 pct. af den nødven-

dige kapacitet. Fremskrivningen viser, at manglen på speciallæger i neurologi vil fortsætte frem mod

2045, hvor der stadig vil mangle 117 speciallæger i neurologi. Selvom antallet af speciallæger i neuro-

logi forventes at stige, er dimensioneringen ikke tilstrækkelig til at skabe balance mellem udbud og

efterspørgsel på speciallæger i neurologi i perioden 2024-2045. Efterspørgslen efter speciallæger i

neurologi forventes at stige i takt med, at befolkningen bliver ældre, hvilket vil øge behovet for be-

handling af neurologiske lidelser. Det vil derfor være nødvendigt at øge dimensioneringen og oprette

flere hoveduddannelsesforløb i neurologi for at skabe bedre balance mellem udbuddet og efter-

spørgslen på speciallæger i neurologi i fremtiden. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der er tilstræk-

keligt med erfarne speciallæger til at varetage uddannelse og supervision af kommende speciallæ-

ger, så kvaliteten i speciallægeuddannelsen opretholdes.

Efterspørgslen på speciallæger i neurologi de kommende år kan desuden påvirkes af andre faktorer,

herunder nye behandlingsformer og ændret opgavefordeling i sundhedsvæsenet.

23/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

7. Ortopædisk kirurgi

Speciallæger i ortopædisk kirurgi er specialister i udredning, behandling og rehabilitering af syg-

domme og skader i bevægeapparatet, der enten formodes at kunne, eller kan, behandles kirurgisk.

De håndterer et bredt spektrum af tilstande fra akutte traumer og sportsskader til kroniske lidelser

som slidgigt og medfødte deformiteter og har derfor et patientspektrum, der strækker sig fra barn-

dom til alderdom.

De varetager også amputationer fx efter ulykker, kræft i muskulatur eller som

følge af komplikationer til kroniske lidelser f.eks. diabetes. Speciallæger i ortopædisk kirurgi spiller

en central rolle i at genoprette og forbedre bevægelighed og livskvalitet hos patienter gennem kirur-

giske indgreb og tværfaglig rehabilitering. De udfører både mindre indgreb og komplekse operatio-

ner, og arbejder tæt sammen med andre specialer for at sikre optimal patientbehandling.

En del ortopædkirurgiske tilstande kan udredes og behandles i speciallægepraksis, men typisk udre-

des og behandles de på sygehus hvorefter der skal igangsættes genoptræning og eventuel opfølgning

i almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i ortopædisk kirurgi

I Figur 7 vises en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i ortopædkirurgi i pe-

rioden 2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddan-

nelsesforløb i ortopædkirurgi samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 7. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i ortopædisk kirurgi, 2024-2045

Antal speciallæger i ortopædisk kirurgi

1.200

1.000

800

600

400

200

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for ortopædisk kirurgi [Link]

24/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 7 viser, at der i 2024 mangler 41 speciallæger i ortopædisk kirurgi, svarende til 5 pct. af den

nødvendige kapacitet i det samlede sundhedsvæsen. Selvom antallet af speciallæger i ortopædisk

kirurgi forventes at stige med den gældende dimensioneringsplan, vil en aldrende befolkning samti-

dig øge efterspørgslen på ortopædkirurgisk behandling. Manglen på speciallæger i ortopædisk ki-

rurgi forventes derfor at fortsætte over de kommende år. Fremskrivningen viser, at manglen på spe-

ciallæger i ortopædkirurgi vil stige frem mod 2045, hvor der forventes at mangle 64 speciallæger i

ortopædisk kirurgi. På trods af en øget dimensionering i den gældende dimensioneringsplan,

vil

det blive vanskeligt at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Efterspørgslen på speciallæger i ortopædisk kirurgi i de kommende år vil desuden afhænge af hvilke

opgaver og funktioner specialet skal varetage i fremtiden. Hvis antallet af speciallæger i akutmedicin

og almen medicin ikke stiger som forventet, kan det betyde, at speciallæger i ortopædisk kirurgi er

nødsaget til at dække en del af skadestuebehandlingen og varetage basal, ikke operativ, behandling

af lidelser i bevægeapparatet. I dette tilfælde vil det forventede udbud af speciallæger i ortopædisk

kirurgi ikke kunne dække efterspørgslen. Derudover bliver der på nuværende tidspunkt uddannet

mange udenlandske læger inden for specialet. Hvis disse læger emigrerer efter ende speciallægeud-

dannelse, vil det påvirke udbuddet af speciallæger fremadrettet, og dermed også manglen.

Øget fra 38 til 41 årlige hoveduddannelsesforløb med Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

25/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

8. Psykiatri

Speciallæger i psykiatri er specialister i udredning og behandling af psykiske lidelser hos voksne. De

håndterer et bredt spektrum af tilstande fra angst og depression til skizofreni og misbrugsrelaterede

psykiske sygdomme, og anvender forskellige behandlingsmetoder, herunder psykoterapi og medi-

cinsk behandling.

Speciallæger i psykiatri samarbejder tæt med andre sundhedsprofessioner og

sektorer for at sikre optimal patientbehandling, ligesom der er behov for tæt samarbejde med speci-

allæger i forskelligartede intern medicinske specialer, da patienter med psykiske lidelser ofte også

har somatisk sygdom. Specialet spiller en vigtig rolle i at forbedre livskvaliteten for mennesker med

psykiske lidelser og i at reducere stigmatisering af psykisk sygdom i samfundet.

En del psykiske lidelser kan udredes og behandles i speciallægepraksis, hvorimod andre skal udre-

des og behandles på sygehus eller indledningsvist på sygehus inden eventuel opfølgning i speciallæ-

gepraksis eller almen praksis.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i psykiatri

Figur 8 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i psykiatri i perioden

2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannelsesfor-

løb i psykiatri samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 8. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i psykiatri, 2024-2045

Antal speciallæger i psykiatri

2.000

1.600

1.200

800

400

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for psykiatri [Link]

26/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Figur 8 viser, at der i 2024 er en mangel på 444 speciallæger i psykiatri på tværs af landet. Det er en

mangel, der udgør 33 pct. af den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i psykiatri

forventes at stige med den gældende dimensioneringsplan,

vil efterspørgslen på psykiatrisk udred-

ning og behandling også stige, og manglen på speciallæger vil derfor fortsætte. Fremskrivningen vi-

ser, at der først i 2045 vil være et tilstrækkeligt udbud af speciallæger i psykiatri til at håndtere efter-

spørgslen med lidt over 1.700 speciallæger i psykiatri på landsplan.

Da fremskrivningen viser, at der vil være mangel på speciallæger i psykiatri de næste mange år, kan

det være nødvendigt at øge dimensioneringen og oprette flere hoveduddannelsesforløb i psykiatri

for at mindske manglen på speciallæger i psykiatri frem mod 2045. Det vil samtidigt være vigtigt at

sikre, at der er et tilstrækkeligt antal erfarne speciallæger til rådighed til at varetage uddannelse og

supervision af kommende speciallæger, så kvaliteten i speciallægeuddannelsen opretholdes ved en

øget dimensionering.

Efterspørgslen på speciallæger i psykiatri de kommende år afhænger desuden af, hvilke opgaver og

funktioner det forventes, at specialet skal varetage i fremtiden og hvordan implementeringen af 10-

års-planen for psykiatri potentielt ændrer kravene til, hvad psykiatrien skal løfte i takt med at kapa-

citeten udvides.

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

27/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

9. Urologi

Speciallæger i urologi er specialister i sygdomme og skader i nyrer og binyrer, urinveje og mandlige

kønsorganer. De håndterer både akutte og kroniske tilstande fra skader på nyrer og urinveje i forbin-

delse med ulykker, nyresten og vandladningsproblemer, f.eks. som følge af forstørret prostata til

prostatakræft og blærekræft.

Deres indsats er således central i udredning og behandling af urolo-

giske kræftformer, og håndteringen af funktionelle problemer som inkontinens og erektil dysfunk-

tion. Speciallæger i urologi udfører både medicinske og kirurgiske behandlinger i tæt samarbejde

med andre specialer.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i urologi

I Figur 9 vises en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i urologi i perioden

2024-2045. Fremskrivningen er baseret på den nuværende dimensionering af hoveduddannelsesfor-

løb i urologi samt forventet udvikling i demografi, økonomi og sygdomsbyrde.

Figur 9. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i urologi, 2024-2045

Antal speciallæger i urologi

600

500

400

300

200

100

2024

2027

2030

Udbud

2033

2036

2039

Efterspørgsel

2042

2045

600

500

400

300

200

100

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik, Landspati-

entregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Figur 4 viser, at der i 2024 mangler 62 speciallæger i urologi på tværs af landet, svarende til 21 pct. af

den nødvendige kapacitet. Selvom antallet af speciallæger i urologi forventes at stige med den gæl-

dende dimensioneringsplan,

vil efterspørgslen på urologisk udredning og behandling også stige,

og manglen vil fortsætte fremadrettet. I 2045 vil manglen på speciallæger i urologi være steget til 111.

På trods af en øget dimensionering i den gældende dimensioneringsplan, vil det blive vanskeligt at

imødekomme den stigende efterspørgsel på behandling for urologiske lidelser i en aldrende

Sundhedsstyrelsen: Specialeplan for urologi [Link]

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

28/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

befolkning. Derfor kan det blive nødvendigt at øge dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb

inden for urologi yderligere i fremtiden.

29/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

10. Almen medicin

Speciallæger i almen medicin er specialister i ”det almene” og er de speciallæger, der er praktise-

rende læger. De håndterer en bred vifte af opgaver, herunder forebyggelse, tidlig opsporing og be-

handling af både akutte og kroniske sygdomme og fungerer som borgernes primære og tilbageven-

dende kontaktpunkt og ”gatekeeper” i sundhedsvæsenet, hvilket gør dem afgørende for koordina-

tion i patientforløb.

Speciallæger i almen medicin spiller en vigtig rolle i at sikre kontinuitet i pati-

entbehandlingen og samarbejder med andre specialer og sundhedsprofessioner.

En stor del af almene akutte og kroniske sygdomme udredes og behandles i almen praksis, men ved

mere komplicerede sygdomsforløb er henvisning til speciallægepraksis eller hospital nødvendig in-

den eventuel opfølgning i almen praksis. Med en aldrende befolkning og stigende forekomst af kro-

niske sygdomme som diabetes, KOL og hjertesygdomme forventes behovet for praktiserende læger

at vokse betydeligt i de kommende år.

Udbud og efterspørgsel på speciallæger i almen medicin

Figur 10 viser en fremskrivning af udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i almen medicin i pe-

rioden 2024-2035. Fremskrivningen indebærer både speciallæger i praksis og på landets sygehuse.

Figur 10. Udbud og efterspørgsel på speciallæger i almen medicin, 2024-2035

Antal speciallæger i almen medicin

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2024

2025

2026

2027

Udbud

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Efterspørgsel

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.: Antal speciallæger er opgjort i fuldtidsstillinger/kapaciteter (omfatter både praksis og sygehuse).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af rapporter og data fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik,

Landspatientregisteret og udvalgte specialebærende selskaber. For en nærmere beskrivelse af datakilder se Boks 2.

Sundhedsstyrelsen: Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin [Link]

30/31

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Henvendelse af 11/12-24 fra Lægeforeningen om ny analyse om behovet for speciallæger

Den nuværende mangel på speciallæger i almen medicin er estimeret på baggrund af det nødvendige

behov for praktiserende læger ved et normtal på 1.600 borgere pr. læge.

Efterspørgslen er baseret

på den politiske ambition i Folketinget om, at der senest i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende

læger i Danmark.

Da mange speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis, vil det

samlet kræve 6.500 speciallæger i almen medicin at sikre 5.000 praktiserende læger.

Figur 10 viser, at der i 2024 mangler 407 speciallæger i almen medicin på tværs af sundhedsvæsenet,

svarende til 8 pct. af den nødvendige kapacitet. På trods af et forventet øget udbud af speciallæger i

almen medicin som følge af den gældende dimensioneringsplan,

forventes efterspørgslen også at

stige takt med befolknings aldring og omstilling til større opgavevaretagelse i det nære sundhedsvæ-

sen. Manglen på speciallæger i almen medicin forventes således at fortsætte, og målsætningen om

mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 vil blive vanskelig at realisere.

Med den gældende dimensionering vil der fortsat mangle ca. 250 speciallæger i almen medicin i

2035, hvis ambitionen om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin og mindst 5.000 praktiserende

læger skal opfyldes. Samtidig er speciallæger i almen medicin i stigende grad efterspurgt andre ste-

der i sundhedsvæsenet end almen praksis.

For at sikre tilstrækkelig kapacitet af speciallæger i almen medicin kræves en målrettet indsats på

flere fronter. Dimensioneringen bør øges, så flere hoveduddannelsesforløb i almen medicin etable-

res. Samtidig bør der iværksættes konkrete rekrutterings- og fastholdelsestiltag, herunder incita-

menter for læger til at vælge og forblive i specialet med virke i lægepraksis, særligt i yderområder.

Sådanne tiltag er afgørende for at opnå målsætningen om mindst 6.500 speciallæger i almen medi-

cin og mindst 5.000 praktiserende læger i 2035 og imødekomme de voksende sundhedsudfordringer,

som det primære sundhedsvæsen står overfor.

For en nærmere beskrivelse se ”Nuværende mangel på speciallæger” [s. 6]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Sundhed tæt på dig – Del 2 [Link]

Sundhedsstyrelsen: Dimensioneringsplan 2024-2025 [Link]

Dansk Selskab for Almen Medicin: Høringssvar til Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2024-28 [Link]

31/31