Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2956279_0001.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indholdsfortegnelse
Læsevejledning
..........................................................................................................................................
2
Resumé
.......................................................................................................................................................
3
1.
Indledning
.........................................................................................................................................
9
1.1
1.2
1.3
1.4
2.
Baggrund - Forebyggelsesaftalen
...............................................................................................10
Formål
...........................................................................................................................................10
Metodisk tilgang
...........................................................................................................................
11
Nuværende regler for aldersverifikation
.....................................................................................
12
Introduktion til elektronisk aldersverifikation og købsforløb
.....................................................
14
2.1
2.2
Købsforløb
....................................................................................................................................
15
Begrebsafklaring
..........................................................................................................................
15
3.
Del 1: Kortlægning af implementeringsaspekter
..........................................................................
17
3.1
Introduktion til implementeringsaspekter
...................................................................................
19
3.2 Forhandlere
..................................................................................................................................
19
3.3 Kassesystemer (POS-systemer)
...................................................................................................
21
3.4 Brugere og faser i købsforløbet
..................................................................................................
23
3.5 Betalingskasser
.............................................................................................................................27
3.6 Aldersbegrænsede varer
.............................................................................................................
29
3.7
Betalingsmidler
............................................................................................................................
30
3.8 Hardware
.....................................................................................................................................
32
3.9 Segmenteringsmetoder
..............................................................................................................
33
3.10 Verifikationsmetoder
...................................................................................................................
35
3.11 Opsamling på kortlægningen
.....................................................................................................
42
3.12 Perspektivering til eksisterende løsninger og initiativer
...........................................................
43
4.
Del 2: Løsningsmodeller
.................................................................................................................
50
4.1
Verifikationsmetoder - tre konkrete verifikationsmetoder
........................................................
52
National ID-app: Den digitale Identitetstegnebog (eIDAS2)
..............................................................
53
Betalingskort
........................................................................................................................................
57
Privat udstedt ID-app
...........................................................................................................................
64
4.2 Obligatorisk aldersverifikation
....................................................................................................
68
4.3 Implementeringsaspekter
...........................................................................................................
69
4.4 Fire udvalgte løsningsmodeller
...................................................................................................
71
Løsningsmodel 1: Digital Identitetstegnebog
.............................................................................72
Løsningsmodel 2: Betalingskort…………………………………………………………………………………………. 75
Løsningsmodel 3: Mindst én elektronisk verifikationsmetode
..................................................
78
Løsningsmodel 4: Valgfri elektronisk aldersverifikation
.............................................................
81
5.
Del 3: Vurdering og anbefaling
......................................................................................................
84
5.1
Opsamling og vurdering af løsningsmodeller
...........................................................................
85
5.2 Konklusion
..................................................................................................................................
88
5.3 Anbefaling
...................................................................................................................................
90
A.
Appendiks
.........................................................................................................................................
91
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
1
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0003.png
Læsevejledning
Rapporten er struktureret i fem kapitler, som tilsammen udgør en analyse af mulige løsninger til
elektronisk aldersverifikation i den fysiske detailhandel.
Kapitel 1,
”Indledning”, præsenterer baggrunden for analysens berettigelse, herunder det politiske
opdrag fra forebyggelsesaftalen, og formålet med rapporten. Endvidere beskrives den metodiske
tilgang samt de nuværende regler for aldersverifikation.
Kapitel 2,
”Introduktion til aldersverifikation og købsforløb”, introducerer og præsenterer
begrebsafklaring ifm. elektronisk aldersverifikation og købsforløb.
Kapitel 3,
”Del 1: Kortlægning af implementeringsaspekter”
indeholder første del af analysen. Her
præsenteres en
kortlægning af de implementeringsaspekter, der vurderes relevant ift. elektronisk
aldersverifikation. Kortlægningen bidrager til overblik, indsigt og begrebsforståelse. Kortlægningen
præsenteres som et diagram bestående af ni implementeringsaspekter, som efterfølgende udfoldes
i hvert deres afsnit. Slutteligt i kortlægningen præsenteres eksisterende løsninger og initiativer i regi
af elektronisk aldersverifikation.
Kapitel 4,
”Del 2: Løsningsmodeller”, er anden del af analysen, hvor løsningsmodeller til elektronisk
aldersverifikation opstilles og beskrives i forhold til de identificerede implementeringsaspekter fra
del 1.
Kapitel 5,
”Del 3: Vurdering og anbefaling”, indeholder tredje del af analysen, som beskæftiger sig
med vurdering og anbefaling af de fire løsningsmodeller.
Der henvises gennem rapporten til appendiks, hvor bl.a. metodevalg uddybes og supplerende
materiale fremgår. Appendiks findes efter Kapitel 5.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
2
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0004.png
Resumé
Denne rapport er udarbejdet som følge af en politisk aftale fra november 2023 om en
forebyggelsesplan, der skal reducere børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
Med aftalen blev det besluttet af igangsætte en analyse af mulige løsninger for elektronisk
aldersverificering i fysiske butikker.
Rapporten afdækker mulige løsningsmodeller for udrulning af elektronisk aldersverifikation i fysiske
butikker og udgør et beslutningsgrundlag til kommende drøftelser af en eventuel udrulning, af
løsninger til elektronisk aldersverifikation. Der er opstillet fire mulige løsningsmodeller, for at
illustrere forskellige perspektiver og konsekvenser, som en eventuel udrulning/implementering kan
medføre.
Rapporten omfatter bl.a. en kortlægning af ni essentielle implementeringsaspekter i forbindelse med
elektronisk aldersverifikation. Kortlægningen viser samlet set, at det er komplekst at implementere
elektronisk aldersverifikation i fysiske butikker. De ni implementeringsaspekter, som
løsningsmodeller bør forholde sig til opsummeres nedenfor.
Forhandlere:
Der findes mange forskellige forhandlertyper blandt detailbranchens ca.
7.000 forhandlere.
Kassesystemer (POS-systemer):
I detailhandlen anvendes i omegnen af 50 forskellige
kassesystemer med forskellig funktionalitet.
Brugere og faser i købsforløbet:
Der er flere forskellige typer af brugere ifm. elektronisk
aldersverifikation, herunder kundetyper og kasseassistenttyper.
Betalingskasser:
Der findes flere forskellige typer af betalingskasser, f.eks. bemandede
og ubemandede.
Aldersbegrænsede varer:
Markedet for aldersbegrænsede varer (herunder alkohol,
tobak og nikotinprodukter) er under forandring, og nye varegrupper samt nye alderskrav
kan opstå.
Betalingsmidler:
Betalingsmarkedet og kundernes foretrukne betalingsmidler er i
forandring, herunder at unge i stigende grad anvender mobilbetaling.
Hardware:
Der er variation blandt forhandlernes scanningshardware, f.eks.
stregkodescannere.
Segmenteringsmetoder:
Løsningsmodeller bør forholde sig til om kundepopulationen
skal segmenteres (afgrænses), og hvordan dette kan/skal understøttes.
Verifikationsmetoder:
Løsningsmodeller bør forholde sig til om aldersverifikation
kan/skal ske manuelt eller elektronisk, samt om der kan anvendes én eller flere
verifikationsmetoder og hvordan disse implementeres.
På baggrund af den kompleksitet, som de ni implementeringsaspekter tydeliggør, konkluderes at det
er svært at skabe én løsning til elektronisk aldersverifikation, som kan dække alle forhandlertyper,
uden at det skaber væsentlige ulemper hos nogle forhandlere og/eller kunder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
3
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0005.png
Det fremgår desuden af kortlægningen, at der allerede i dag er taget forskellige elektroniske
aldersverifikationsløsninger i brug i detailhandlen, dog i mindre skala. Det bemærkes, at de
eksisterende løsninger, jf. denne rapports begreber, anvendes til ’segmentering’ mere end reel
verifikation – f.eks. ansigtsscan, som hjælper med at ”sortere” kunder ift. estimeret alder.
Andre undersøgelser samt interviews udført i detailbranchen viser, at den store udfordring med
aldersverifikation i dag er, at unges alder ikke kontrolleres i tilstrækkelig grad. Det viser sig desuden,
at en del af forklaringen på dette er, at den eksisterende manuelle aldersverifikation, kan skabe
ubehagelige situationer mellem kasseassistenten og kunden.
På baggrund af opgavebeskrivelsen og analysens fund beskrives følgende elektroniske
verifikationsmetoder, som de fire løsningsmodeller skal ses i lyset af:
1. National ID-app: Den Digital Identitetstegnebog (European Digital Identity
Wallet):
En app, der centraliserer digitale ID-dokumenter og legitimationer,
udviklet som led i EU's eIDAS2-forordning. Den skal understøtte
aldersverifikation og andre identifikationsbehov.
2. Betalingskort:
Anvender oplysninger fra kortudstederen til at verificere alder,
som en del af betalingsprocessen.
3. Privat udstedt ID-app:
Kommercielt udviklede apps, der anvender godkendte
ID'er (f.eks. MitID) til aldersverifikation.
De udvalgte verifikationsmetoder indgår i fire løsningsmodeller, som er udvalgt med afsæt i hhv. de
fokusområder, der er beskrevet i opgavebeskrivelse og i den faglige vurdering, der er opnået bl.a.
igennem arbejdet med analysen. Den Digitale Identitetstegnebog og betalingskort er en del af hhv.
løsningsmodel 1 og 2, mens privat udstedte ID-apps kan vælges i løsningsmodel 3 og 4. Ved at
placere de forskellige verifikationsmetoder i løsningsmodeller med fastlagte rammer, herunder om
metoden skal være obligatorisk, fremgår det, at verifikationsmetoderne ikke kan vurderes isoleret.
Verifikationsmetodernes effektivitet afhænger af de rammer, de implementeres i.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0006.png
Figur 1: Fire mulige løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation.
Løsningsmodel og
verifikations-
metode(r):
Kort beskrivelse
Forhandlerne skal tilbyde
aldersverifikation via Den
Digitale
Identitetstegnebog, men
manuel verifikation
forbliver nødvendig for
kunder, der ikke kan/vil
vælge den digitale løsning.
Aldersverifikation kan
ske via betalingskort,
men manuel verifikation
er nødvendig som
alternativ, især for
kontantbetalinger og
andre ikke-
understøttede
betalingsmidler.
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk at
anvende den
elektroniske
verifikationsmetode:
Betalingskort.
Forhandlerne skal
tilbyde mindst én
elektronisk
verifikationsmetode,
fastsat efter statslige
krav, og manuel
verifikation er valgfri.
Forhandlerne kan vælge
frit, om og hvilke
elektroniske metoder de
vil tilbyde, og der er
ingen obligatoriske krav
til aldersverifikation.
Obligatorisk
aldersverifikation
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk at
anvende den
elektroniske
verifikationsmetode:
Digital Identitetstegnebog.
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Obligatorisk for
forhandlerne at tilbyde
mindst én elektronisk
verifikationsmetode.
Ikke obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk for
forhandlerne at anvende
elektroniske
verifikations-metoder;
dvs. det er valgfrit.
Obligatorisk
elektronisk
aldersverifikation
Manuel
aldersverifikation
Der skal tilbydes et
manuelt alternativ.
Der skal tilbydes et
manuelt alternativ.
Forhandlere skal ikke
tilbyde et manuelt
alternativ, men det
anbefales. Forhandlerne
må afvise de kunder, de
ikke mener er
berettigede til at
benytte det manuelle
alternativ.
Omkostninger for staten
forbundet med at sikre
retningslinjer og kontrol
af løsninger.
Forhandlere skal ikke
tilbyde et manuelt
alternativ, men det
anbefales. Forhandlerne
må afvise de kunder, de
ikke mener er
berettigede til at
benytte det manuelle
alternativ.
Omkostningsfri for stat.
Omkostninger stat
Implementeringen vil ikke
kræve justeringer af
eksisterende
projektgrundlag og
budgetter. Det vil skulle
afklares, hvorvidt
modellen vil medføre
øgede statslige
omkostninger til drift og
vedligeholdelse.
Denne
verifikationsmetode er
umiddelbart
omkostningsfri for
staten. Skulle løsningen
blive en realitet, kan det
dog blive nødvendigt
med statsligt tilsyn,
hvilket vil medføre
omkostninger for
staten.
Potentielt høje
omkostninger for
erhvervslivet
sammenlignet med de
andre løsningsmodeller.
Omkostninger
erhvervsliv
Detailhandlen forventes
ikke at blive pålagt gebyrer
–
dog udestår endelig
stillingtagen til dette. Der
vil formentlig være
omkostninger forbundet
med tilpasning af
forhandlernes POS-
systemer samt potentielle
omkostninger til hardware.
Detailhandlen belastes
med omkostninger for
anskaffelse af en
løsning, men prisen kan
variere.
Omkostninger vil
variere. Den enkelte
forhandler afgør selv, da
elektronisk
aldersverifikation er
frivillig.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0007.png
Løsningsmodel 1 og 2 illustrerer modeller, hvor der kun accepteres én elektronisk
verifikationsmetode, mens model 3 og 4 giver mulighed for flere elektroniske verifikationsmetoder,
men inden for forskellige rammer.
Analysen præsenterer følgende tværgående hovedkonklusioner vedr. løsningsmodeller til
elektronisk aldersverifikation:
1.
Obligatorisk aldersverifikation:
Indførelse af obligatorisk aldersverifikation for alle kunder kan
reducere de ubehagelige situationer, som kasseassistenter og kunder kan opleve ved
segmentering. Dog kan det diskuteres, om obligatorisk aldersverifikation vil føre til nye
udfordringer/ubehagelige situationer, da kunder, der er væsentligt ældre end
aldersgrænsen, kan opfatte det som meningsløs friktion i deres købsoplevelse.
2.
Obligatorisk elektronisk aldersverifikation:
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gøre
elektronisk aldersverifikation obligatorisk for kunderne, da ikke alle har mulighed for at
anvende digitale løsninger. Derimod anses det som hensigtsmæssigt at gøre det obligatorisk
for forhandlerne at tilbyde mindst én elektronisk aldersverifikationsmetode for at fremme
udbredelsen og anvendelsen af elektroniske løsninger. Det kan desuden være en fordel, hvis
forhandlere får mulighed for at afvise kunder, der ikke ønsker at benytte elektronisk
aldersverifikation, da dette kan bidrage til en mere konsekvent og effektiv anvendelse af
systemet.
3.
Manuel aldersverifikation:
Manuel aldersverifikation bør fortsat være tilgængelig, eksempelvis
for turister og kunder, der har vanskeligheder med digitale løsninger. Det bør dog være op til
den enkelte forhandler at beslutte, om de vil tilbyde manuel aldersverifikation. Der bør
implementeres skærpede krav til manuel aldersverifikation med fokus på at reducere den
menneskelige fejlmargin og øge sikkerheden i købsforløbet af aldersbegrænsede varer. Fund
i indeværende analyse understreger behovet for en standardiseret manuel
verificeringsproces, der fjerner subjektive vurderinger fra kasseassistenten og mindsker
risikoen for fejl. Samtidig er der behov for klare retningslinjer for ansvar, især i tilfælde af
svindel.
4.
Omkostninger:
Omkostningerne afhænger både af valg af verifikationsmetode(r) og
organisatorisk ramme. En model, der er fuldstændig sikker og fleksibel, vil medføre høje
omkostninger for både staten og erhvervslivet. De forskellige løsningsmodeller viser dog
samtidigt, at det er muligt at implementere modeller, der er omkostningsneutrale for enten
staten eller erhvervslivet.
5.
Ubehagelige situationer:
Analysen viser, at det er vanskeligt at skabe løsningsmodeller, hvor
potentielle ubehagelige situationer helt undgås. Hvilke ubehagelige situationer der kan
afhjælpes i købsforløbet afgøres dels af verifikationsmetode og dels af løsningsmodellens
rammer, f.eks. om aldersverifikation skal være obligatorisk for alle. Endvidere bør det
overvejes hvilke krav der stilles til elektroniske verifikationsmetoders integration til
kassesystemerne (POS-systemerne), samt hvilken effekt det har på de potentielle
ubehagelige situationer i faserne i købsforløbet.
6.
Teknisk implementering:
Løsninger til elektronisk aldersverifikation er mulige at implementere
inden for detailbranchens rammer, men der findes ikke én verifikationsmetode, der kan
dække alle typer af forhandlere og flere mulige verifikationsmetoder vil kræve nyt eller
opdateret udstyr hos forhandlerne.
7.
Eksisterende løsninger:
Der anvendes allerede i dag elektroniske løsninger i regi af
aldersverifikation som f.eks. ansigtsscan og ID-apps i kiosker samt i ubemandede butikker.
8.
Lovgivning ift. aldersverifikation og segmentering:
Der er behov for opdatering af nuværende
lovgivning på området, hvis der skal sikres hjemmel til at anvende elektroniske løsninger til
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
aldersverifikation. Det er ikke nærmere afdækket, hvorvidt de eksisterende løsninger
anvendes til ’verifikation’ eller ’segmentering’, jf. denne rapports begreber.
9.
Effektivitet:
100% effektivitet ved elektronisk aldersverifikation er kun teoretisk mulig. Der vil
altid være situationer, hvor nogle kunder ikke kan verificere sig elektronisk f.eks digitalt
udfordrede borgere. Ved elektronisk aldersverifikation via betalingskort eller den digitale
identitetetegnebog kan forhandlerne ikke kræve at kunderne skal anvende disse metoder
(pga. kontantpligten og pga. den digitale identitetstegnebog er frivillig for borgere at
anvende). Det betyder, at forhandlere ikke kan afvise kunder, som ikke ønsker at anvende
disse verifikationsmetoder. Derimod må forhandlere godt afvise kunder, der ikke vil benytte
en privat ID-app løsning. Forhandlere bør dog altid overveje at tilbyde alternative metoder
såsom manuel aldersverifikation eller andre typer af elektroniske løsninger.
10.
Omgåelsesmuligheder:
For mulige løsninger til elektronisk aldersverifikation vurderes det at
være afgørende for effekten (styrke håndhævelsen af aldersgrænser) at afdække
omgåelsesmulighederne og sikre, at disse ikke er for omfangsrige. Hvis unge under
aldersgrænserne har flere muligheder for at omgå eller undgå elektronisk aldersverifikation,
vurderes effekten ift. at styrke håndhævelsen af aldersgrænser at være lav.
11.
Sikkerhed:
Med den hastige udvikling af teknologi og den massive mængde personlige data, der
bliver indsamlet, delt og opbevaret, er det vigtigt at fremme udviklingen af sikre
aldersverifikationsmetoder, der overholder dataprivatlivsbeskyttelse og skaber løsninger
med høj forbrugertillid. For at opnå dette bør følgende emner overvejes: dataprivatliv,
sikkerhedsmekanismer, forbrugertillid, kontrol og revision.
Samlet set viser analysen et behov for fleksible og strukturerede løsninger til elektronisk
aldersverifikation, der tager højde for både tekniske muligheder og specifikke forhandlerkrav
samtidig med, at de sikrer privatlivsbeskyttelse. Det gælder generelt for løsningsmodellerne, at øget
kontrol og tilsyn med løsningerne i detailhandlen på den ene side vil sikre en højere sikkerhed, mens
de på den anden side vil medføre omkostninger for staten.
ANBEFALING
Baseret på resultaterne og arbejdet med analysen anbefales det, at der udarbejdes en
implementeringsstrategi, der understøtter en løsningsmodel, hvor aldersverifikation er obligatorisk
og hvor der er flere forskellige elektroniske verifikationsmetoder, som forhandlerne kan benytte.
Sådan en løsningsmodel rummer fordele ved, at den enkelte forhandler som minimum tilbyder én
elektronisk løsning samt at den enkelte forhandler selv kan vælge hvilken elektronisk løsning, der
passer bedst.
På baggrund af indeværende analyse vurderes løsningsmodel 3 som værende den mest
inkluderende model.
Begrundelse for løsningsmodel 3:
•
Fleksibilitet og tilpasning:
Løsningsmodel 3 tillader forhandlere at vælge mellem flere
verifikationsmetoder, herunder Den Digitale Identitetstegnebog, hvilket gør det muligt for
forhandlerne at tilpasse løsningerne til deres specifikke kundegrupper og butikstyper.
Høj sikkerhed og effektivitet:
Løsningsmodel 3 indebærer, at staten fastsætter krav og
retningslinjer for aldersverifikationsmetoderne, hvilket sikrer en ensartet standard og et højt
sikkerhedsniveau.
Afhjælpning af ubehagelige situationer:
Løsningsmodel 3 afhjælper nogle af de potentielle
ubehagelige situationer i købsforløbet, hvilket vurderes at være essentielt for en succesfuld
anvendelse af elektroniske aldersverifikationsløsninger.
•
•
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
Tilskyndelse til innovation:
Løsningsmodel 3 understøtter konkurrence og tilskynder
detailhandlen til at udvikle og anvende nye elektroniske løsninger, der ikke blot forbedrer
aldersverifikationen, men også den samlede kundeoplevelse.
Samlet set fremstår løsningsmodel 3 som den mest hensigtsmæssige tilgang til at opfylde både
sikkerheds- og brugerkrav samtidig med, at den bidrager til mere effektiv aldersverifikation i
detailbranchen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0010.png
1.
Indledning
Indledning
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
9
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0011.png
1.1 Baggrund - Forebyggelsesaftalen
Analysen blev igangsat på baggrund af en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal reducere
børn og unges forbrug af tobak, nikotinprodukter og alkohol
1
. Aftalen blev indgået i november 2023
af et bredt politisk flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.
Aftaleparterne blev enige om 30 initiativer, som bl.a. omfatter, at de førnævnte aldersbegrænsede
varer skal blive sværere for unge at få fat i, herunder f.eks. ved styrket alderskontrol ved brug af
elektronisk aldersverifikation i fysiske butikker.
Af forebyggelsesaftalen fremgår det, at:
”Alt for mange børn og unge har i dag for let adgang til at købe aldersbegrænsede
produkter som tobak, nikotin og alkohol, selvom de ikke er gamle nok.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der er behov for at styrke håndhævelsen af
aldersgrænserne i detailhandlen. Danmark er et foregangsland, når det kommer til
digital infrastruktur, og danskerne er trygge ved at bruge nye digitale løsninger.
Det er derfor oplagt at udnytte de teknologiske muligheder til at sikre en mere
effektiv håndhævelse af aldersgrænserne for salg i detailhandlen. Det vil være et
løft af den nuværende håndhævelse på området, hvis aldersverificeringen gøres
digital. En national elektronisk alderskontrol skal være effektiv, minimere risikoen
for omgåelse og værne om kundernes personlige oplysninger. Aftalepartierne er
enige om
at arbejde for en digital alderskontrol.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at igangsætte en samlet analyse af
mulige løsninger til aldersverificering i fysiske butikker, herunder de tekniske og
implementeringsmæssige aspekter, som udrulningen af mulige løsninger vil
forudsætte. Analysen skal tilvejebringe et konsolideret og bredt
beslutningsgrundlag og inddrage relevante parter og aktører. Derudover skal
analysen tage højde for de forskellige mulige løsningers effektivitet, herunder
omgåelsesmuligheder, udviklings- og driftsomkostninger samt logning af
forbrugernes personlige oplysninger. Analysen skal gennemføres hurtigst muligt
og være afsluttet senest i efteråret 2024.”
Ovenstående beskrivelse rummer det indledende politiske opdrag for indeværende analysearbejde
og rapport. Rapporten er udarbejdet af Accenture for Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra april til
november 2024. Styregruppen består af repræsentanter fra Erhvervsministeriet,
Digitaliseringsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
1.2 Formål
Jf. aftaleteksten fra forebyggelsesplanen har denne rapport til formål at præsentere en analyse af
mulige løsninger til elektronisk aldersverifikation i fysiske butikker, herunder de tekniske og
implementeringsmæssige aspekter, som udrulningen af mulige løsninger vil forudsætte
2
. Rapporten
tilvejebringer samlet set et konsolideret og bredt videns- og beslutningsgrundlag for en
efterfølgende drøftelse af mulighederne for at implementere elektronisk aldersverifikation i den
fysiske detailhandel.
1
2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023): Politisk aftale om ny forebyggelsesplan.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023): Politisk aftale om ny forebyggelsesplan.
10
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0012.png
1.3 Metodisk tilgang
Rapporten beror på et datagrundlag, som inkluderer kvantitative og kvalitative dataindsamlinger i
form af desktop research, dataudtræk, feltstudier, interessent-interviews, bruger-interviews og
workshop med repræsentanter fra detailbranchen. De metodiske overvejelser og fremgangsmåder
er nærmere beskrevet i Appendiks, og nedenfor følger en kort gennemgang.
Analysen er opdelt i tre dele:
Del 1: Kortlægning af implementeringsaspekter, Del 2:
Løsningsmodeller samt Del 3: Vurdering og anbefaling. Analysens metodiske tilgang tager
udgangspunkt i nedenstående model (figur 2).
DEL 1 (figurens venstre del):
Første del af analysen tager udgangspunkt i fire spor: Brugerbehov,
tekniske rammer, juridiske rammer og eksisterende løsninger samt udvalgte metoder til indsamling
af data. Den første del resulterer i en kortlægning af detailbranchens tekniske og
implementeringsmæssige rammer og præsenteres i form af ni implementeringsaspekter.
DEL 2 (figurens midte og højre del):
Anden del af analysen har til formål at opstille og beskrive
mulige løsningsmodeller. De udvalgte løsningsmodeller præsenteres og uddybes på baggrund af de
ni implementeringsaspekter, der er fundet i kortlægningen.
DEL 3 (hele figuren):
Tredje del af analysen beskæftiger sig med sammenligning, vurdering og
anbefaling af løsningsmodeller på baggrund af den samlede analyses fund. I del 3 opsættes
komparative tabeller og diagrammer, som understøtter et sammenligningsgrundlag.
Figur 2: Analysens metodiske tilgang
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0013.png
DATAINDSAMLING OG INDDRAGELSE AF BRUGERE OG INTERESSENTER
Analysen bygger på kvantitative data fra eStatistik, Danmarks Statistik og Nationalbanken samt
kvalitative indsigter fra interviews, feltstudier og workshops. Flere interessenter har været inddraget
i analysen gennem interviews og workshops. Brancheorganisationer og detailrepræsentanter blev
interviewet for at få indsigt i aldersverifikation og de tekniske rammer i betalingskasserne, og de
deltog i en workshop for at kvalificere implementeringsaspekterne i del 1 af analysen.
Kasseassistenter bidrog med brugerindsigter via feltstudier og interviews. Potentielle leverandører
blev inddraget for at afdække eksisterende tekniske løsninger i regi af elektronisk identifikation og
aldersverificering.
AFGRÆNSNING AF ANALYSEN
Analysen fokuserer på fysiske butikker i overensstemmelse med forebyggelsesaftalen og omfatter
ikke udskænkningssteder eller onlinehandel. Relevante detailbutikker er udvalgt på baggrund af
deres relevans for unges køb af alkohol, tobak og nikotinprodukter, mens særlige salgssteder som
vinforhandlere og apoteker er udeladt.
1.4 Nuværende regler for aldersverifikation
I Danmark er der en lov om salg af tobak, nikotin og alkohol til personer under specifikke
aldersgrænser
3
. De specifikke aldersgrænser og procentgrænser har været til debat af flere
omgange, og der er blevet fremsat et lovforslag om justering af procentgrænsen for salg af alkohol
til 16 og 17 årige, som forventes at træde i kraft 1. april 2025
4
. I Boks 1 fremgår de nuværende
procentgrænser samt de kommende procentgrænser gældende fra 2025.
Ifølge de nuværende regler for salg af aldersbegrænsede fsva. alkohol, tobak og nikotin varer, er det
detailhandles ansvar at sikre, at der ikke sælges alkohol, tobak og nikotinprodukter til unge under de
specifikke aldersgrænser
5
. Hvis loven overtrædes, straffes butiksindehaveren med bøde
6
.
Kasseassistenter skal afkræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis vedkommende er i tvivl
om kundens alder
7
. Det er derfor kasseassistenternes ansvar at vurdere ID’ets gyldighed og
ægthed
8
. Gyldig billedlegitimation kan f.eks. være et pas, kørekort, studiekort eller legitimationskort
med foto udstedt af kommunen til personer over 16 år
9
. Ved billedlegitimation bruges ID som
synonym i rapporten, men det er vigtigt at bemærke, at ikke alle typer legitimation indeholder et
billede.
Nuværende aldersgrænser og procentgrænser ved detailsalg
•
Alkohol med mere end
1,2 og op til 16,5 alkoholvolumenprocent:
16 års aldersgrænse.
•
Alkohol med mere end
16,5 alkoholvolumenprocent:
18 års aldersgrænse.
•
Tobaksvarer*, nikotinprodukter** og urtebaserede rygeprodukter: 18 års aldersgrænse.
3
Retsinformation (2021). Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.
Opdateret lovforslag: L 53 Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. Fremsat d. 3. oktober
2024
5
Retsinformation (2021). Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.
6
Retsinformation (2021). Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.
7
Retsinformation (2013). Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud
mod tobaksreklame m.v. Kan tilgås via: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/327
8
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
9
Retsinformation (2013). Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud
mod tobaksreklame m.v. (jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2012 om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og
derover).
4
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0014.png
Nye alkoholprocentgrænser pr. 1. januar 2025 ved detailsalg
•
Alkohol med mere end
1,2 og op til 6 alkoholvolumenprocent:
16 års aldersgrænse.
•
Alkohol med mere end
6 alkoholvolumenprocent:
18 års aldersgrænse.
•
Tobaksvarer*, nikotinprodukter** og urtebaserede rygeprodukter: 18 års aldersgrænse.
Boks 1:
Aldersgrænser og procentgrænser ved detailsalg af alkohol, tobaksvarer, tobakssurrogater og
urtebaserede rygeprodukter.
Note:*
Ved tobaksvarer forstås 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt
eller delvis er fremstillet af tobak og 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning. Dog er
’snus’ ulovligt at markedsføre og sælge i Danmark. **Ved nikotinprodukt forstås i denne lov et produkt med
indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare eller en elektronisk cigaret.
Kilde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2021). Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol
til personer under 18 år.
ALDERSVERIFIKATION I DAG
Undersøgelser beskriver, at mere end halvdelen af de unge, som har købt alkohol i et supermarked
eller i en kiosk/tank inden for det seneste år beretter, at de
aldrig
eller
sjældent
har oplevet at blive
aldersverificeret ved køb af alkohol. Heraf er det hhv. 37% af de 15-årige og 39% af de 16-17-årige,
der meddeler, at de
aldrig
bliver spurgt om ID
10
.
Interviews udført i detailbranchen i forbindelse med denne analyse tegner deslige et billede af, at
unges alder ikke kontrolleres i tilstrækkelig grad ved salg af aldersbegrænsede varer
11
.
Undersøgelsens respondenter beskriver, at det kan være svært at vurdere en kundens alder, samt at
det kan være konfliktfyldt at efterspørge billedlegitimation
12
. Kasseassistenter oplever desuden, at
det er konfliktfyldt at
afvise et køb, når en kunde ikke opfylder aldersgrænsen eller ikke kan fremvise
et gyldigt billede-ID
13
.
Når Alkohol og Samfund eller Sikkerhedsstyrelsen har udført testkøb med unge kontrolkøbere (også
kaldet mystery shoppers
14
), tegner der sig deslige et billede af en utilstrækkelig ID-
forespørgselskultur. Testkøb fra Alkohol & Samfunds mystery shoppers fra 2017 til 2020 viser, at der
blev solgt alkohol til unge under aldersgrænserne i 64% af butikkerne
15
. Med forebyggelsesaftalen
fra november 2023 er der i Sikkerhedsstyrelsen pr. juli 2024 indført en forsøgsordning med
anvendelse af unge kontrolkøbere. Baggrunden for ordningen er, at de tidligere eksisterende
hjemler ikke var tilstrækkelige til at sikre effektiv kontrol med overholdelse af aldersgrænserne
16
.
Sikkerhedsstyrelsen havde pr. 24. oktober 2024 gennemført 950 tilsyn. Styrelsen har foreløbigt
konstateret overtrædelser på 35 pct. af de gennemførte tilsyn
17
.
10
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §ALKOHOL - Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed
og kontrol.
11
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
12
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
13
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
14
Sikkerhedsstyrelsen (n.d.) Sådan foregår alderskontrollen ved fysiske tilsyn. (Unge kontrolkøbere er 15-17 år, og de er en del af
Sikkerhedsstyrelsens nye ordning med en forsøgsperiode på to år frem til 30. juni 2026)
15
Alkohol og Samfund (2020): Solgt ulovligt.
16
Folketinget (2024). Lov om ændring af lov om tobaksvarer, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak
og alkohol til personer under 18 år. Kan tilgås via:
https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L173/20231_L173_som_fremsat.pdf
17
Sikkerhedsstyrelsen (2024)
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0015.png
2.
I
ntroduktion til elektronisk aldersverifikation og købsforløb
Introduktion til
elektronisk
aldersverifikation og
købsforløb
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
14
14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0016.png
2.1 Købsforløb
For at italesætte udfordringerne ved de nuværende aldersverifikationsmetoder og demonstrere,
hvordan
elektronisk
aldersverifikation kan hjælpe, er det vigtigt at forstå kundens rejse fra
indgangen i butikken til betalingen af aldersbegrænsede varer. Dette kaldes et købsforløb.
Elektronisk aldersverifikation af kunden kan finde sted på forskellige tidspunkter i løbet af et
købsforløb, afhængigt af den enkelte løsning, der anvendes. Det er vigtigt at bemærke, at
aldersverifikation ikke nødvendigvis behøver at ske i forbindelse med betalingen, f.eks. kan alderen
allerede være blevet verificeret ved indgangen til butikken. Uanset hvilken løsning der vælges, er det
forhandlerens ansvar, at produkterne ikke sælges til personer under de respektive aldersgrænser
18
.
Købsforløbet består af fem faser, som kasseassistenter og kunder gennemgår. Rækkefølgen og de
enkelte handlinger i faserne kan variere, men figur 3 skitserer et gennemsnitligt købsforløb, som
denne rapport tager udgangspunkt i.
Figur 3: Købsforløbet indeholder fem faser, som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse med køb
af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
Den første fase, "Identifikation af vare," indleder købsforløbet ved at afgøre, om der er en
aldersgrænse på den pågældende vare. Den næste fase, "Sammenkædning af kunde og køb,"
handler om at identif�½icere, hvilken kunde der har til hensigt at købe varen, og dermed hvilken
kunde der skal være over aldersgrænsen. Den tredje fase, "Segmentering," omhandler vurderingen
af, om kunden skal aldersverificeres eller ej. I den fjerde fase, "Verifikation," udføres selve
verifikationen (kontrollen) af ID’ets gyldighed. Den femte og sidste fase, "Afslutning," beskriver,
hvordan forløbet afsluttes, enten med en godkendelse af kundens alder og dermed et fuldført
varekøb, eller med en afvisning, hvilket resulterer i, at varen skal tilbageholdes og fjernes.
2.2 Begrebsafklaring
I analysen arbejdes der med tre centrale begreber:
Elektronisk aldersverifikation,
aldersverifikationsmetoder
og
segmenteringsmetoder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION
Aldersverifikation foregår i dag primært ved, at kasseassistenten anmoder kunden om at fremvise ID,
hvorefter gyldigheden af ID'et vurderes manuelt. I denne rapport defineres elektronisk
aldersverifikation som en proces, hvor både verificeringen og vurderingen af ID'ets gyldighed
udføres af et system uden menneskelig indgriben. For at en proces kan betragtes som elektronisk
aldersverifikation, skal fase 4 i købsforløbet, "Verifikation," som minimum være elektronisk
understøttet. Dog tillades det, at der findes en alternativ manuel proces for udvalgte kundegrupper i
løsningsmodellerne.
18
Retsinformation (2024). Bekendtgørelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Kan tilgås via:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1088
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0017.png
Det er vigtigt at bemærke, at fase 4, "Verifikation," kun udgør én af de fem faser i det samlede
købsforløb. Nogle løsninger til elektronisk aldersverifikation understøtter flere faser elektronisk,
mens andre kun understøtter fase 4, "Verifikation."
ALDERSVERIFIKATIONSMETODER OG SEGMENTERINGSMETODER
For at kunder kan blive aldersverificeret, kræves en
aldersverifikationsmetode.
Ved elektronisk
aldersverifikation er der behov for metoder, som kan scannes eller læses af et system. Eksempler på
sådanne metoder inkluderer et kørekort med en chip, der kan scannes, eller en ID-app, der kan
læses. Hertil er det vigtigt at skelne mellem aldersverifikationsmetoder og
segmenteringsmetoder.
Aldersverifikationsmetoder er de identitetsbeviser, som kunden besidder og kan bruge til
aldersverifikation, mens segmenteringsmetoder er de metoder, som forhandleren anvender til at
opdele kundepopulationen og afgøre, hvilke kunder, der skal aldersverificeres, og hvilke kunder der
ikke skal.
Nedenstående Tabel 1 beskriver definitionen af alle tre begreber.
Tabel 1: Begrebsdefinitioner.
Begreb
Elektronisk aldersverifikation
Definition
Det betegnes som
elektronisk aldersverifikation,
når minimum
selve verifikationen og gyldighed af ID’et udføres af et system
(svarende til fase 4 i købsforløbet).
Obs. Løsninger til elektronisk aldersverifikation kan understøtte
mere end fase 4 i købsforløbet. (Det bemærkes, at der bør
tilstræbes at opnå elektronisk understøttelse af alle fem faser,
samtidig med at der fokuseres på dataafgivelse og -beskyttelse
ift. kundens data)
Verifikationsmetoder (eller
Aldersverifikationsmetoder)
Segmenteringsmetoder
Metoder, som kunden kan bruge til aldersverifikation, såsom
f.eks. app eller betalingskort.
Metoder til at segmentere (afgrænse) kundepopulationen, der
skal afkræves aldersverifikation, enten elektronisk eller manuelt.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
16
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0018.png
3.
D
el 1: Kortlægning af implementeringsaspekter
Del 1: Kortlægning af
implementerings-
aspekter
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
17
17
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0019.png
Del 1: Kortlægning af implementeringsaspekter
Formålet med analysens første del er at kortlægge de implementeringsmæssige rammer i
detailbranchen, herunder de tekniske aspekter, samt synliggøre den kompleksitet, som potentielle
løsninger til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til.
Kortlægningen præsenterer i alt ni implementeringsaspekter, der beskriver rammerne for de
forskellige forhandlertyper, der indgår i analysen. Disse rammer omfatter blandt andet
betalingsinfrastruktur, kasseapparater, brugernes adfærd, tendenser i betalingsmarkedet samt
mulige metoder til aldersverifikation. Datagrundlaget for kortlægningen består af research, statistik,
undersøgelser og rapporter samt indsigter fra feltstudier og interviews udført som led i denne
analyse.
De ni implementeringsaspekter, som præsenteres her, anvendes videre i del 2 til behandling af
udvalgte løsningsmodeller og i del 3 til vurdering af løsningsmodellernes fordele og ulemper. Figur
4 viser de ni implementeringsaspekter herunder.
Figur 4: Implementeringsaspekter
Ni implementeringsaspekter udgør de rammer, som potentielle løsningsmodeller skal forholde sig til.
Implementeringsaspekterne dækker: Forhandlere, kassesystemer (POS-systemer), brugere og fasr i købsforløb,
betalingskasser, aldersbegrænsede varer, betalingsmidler, hardware, segmenteringsmetoder,
verifikationsmetoder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
18
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0020.png
3.1 Introduktion til implementeringsaspekter
Der er i arbejdet med analysen, identificeret ni implementeringsaspekter, som har indflydelse på,
hvordan løsninger til elektronisk aldersverifikation kan implementeres.
1.
Forhandlere
dækker over de forskellige fysiske forhandlere, der findes i Danmark.
Karakteristika ved de forskellige forhandlertyper (brancher) præsenteres skematisk i
kortlægningen.
Kassesystemer (POS-systemer)
rummer en kortlægning af de forskellige kassesystemer dvs.
POS-varianter og den nuværende situation ift. digitale krav til kassesystemer.
Brugere
beskriver de to brugertyper, som analysen har identificeret: Kunder og
Kasseassistenter. Hver brugertype har forskellige mål, udfordringer og ”opgaver, der skal
udføres” ifm. med aldersverifikation, som præsenteres i kortlægningen.
Betalingskasser
gennemgår de forskellige typer af betalingskasser: scan selv, scan and go
og bemandede betalingskasser.
Aldersbegrænsede varer
dækker de forskellige varegrupper og aldersgrænser, som
potentielle løsninger til elektronisk aldersverifikation skal kunne håndtere. Denne rapport
fokuserer udelukkende på varegrupperne: alkohol, tobak og nikotinprodukter. Det bemærkes
dog i analysen, at der hos forhandlerne også sælges andre varer med aldersbegrænsninger.
Betalingsmidler
omfatter betalingsmidler og betalingsadfærd hos kunderne.
Hardware
er de scanningsmuligheder, der på nuværende tidspunkt er til rådighed hos de
forskellige forhandlertyper.
Segmenteringsmetoder
rummer de forskellige metoder, der findes i dag til at segmentere
kundepopulationen i dem, der skal aldersverificeres, og dem, der fritages for
aldersverifikation.
Verifikationsmetoder
beskriver de mulige verifikationsmetoder, der kan anvendes til
elektronisk
aldersverifikation. Der gennemgås tre grupper af verifikationsmetoder og der
behandles sikkerhedsperspektiver for hver af disse.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Kortlægningen af de ni implementeringsaspekter bliver gennemgået og beskrevet i detaljer i
afsnit
3.2 til 3.10.
3.2 Forhandlere
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at der findes mange
forskellige forhandlertyper blandt detailbranchens ca. 7.000 forhandlere.
Der findes i Danmark omkring 7.000 detailforhandlere, som fordeler sig over følgende syv brancher:
Købmænd og døgnkiosker, supermarkeder, discountforretninger, anden detailhandel fra ikke-
specialiserede forretninger, detailhandel med drikkevarer, tobaksforretninger og servicestationer
19
.
Tabel 2 giver et overblik over disse forhandlere, opdelt efter brancher og udvalgte karakteristika. Det
antages, at de fleste af disse forhandlere sælger alkohol, tobak og nikotinprodukter, selvom der kan
forekomme enkelte undtagelser. Derudover kan det faktiske antal forhandlere kan være højere end
7.000, da nogle forhandlere er registreret under andre primære branchekoder. Eksempler på disse
er f.eks. planteskoler, apoteker, gårdbutikker og byggemarkeder, der også sælger alkohol, tobak
og/eller nikotinprodukter. De omkring 7.000 forhandlere har forskellige karakteristika, hvilket er
relevant at få kortlagt for at vurdere, hvor bredt en løsning til elektronisk aldersverifikation kan
dække markedet (del 2 af analysen).
19
Dataudtræk fra e-Statistik (2024, maj): Virksomhedsliste: Aktive arbejdssteder inden for købmænd discount supermarkeder mv.
19
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0021.png
Tabel 2: Forhandlere af alkohol, tobak og nikotinprodukter fordelt på branche.
Branchenavn og
branchekode
Branchebeskrivelse
Eksempler på
butikker
Antal
butikker
(p-numre)
Gns.
antal
ansatte
inkl. ejer
1,6
Estimeret
antal POS-
systemer
20
Købmænd og
døgnkiosker
(471110)
Omfatter butikker med et
begrænset varesortiment inden
for føde-, drikke- og tobaksvarer.
Detailhandel overvejende med
føde-, drikke, og tobaksvarer fra
mindre butikker med begrænset
varesortiment, samt kiosker med
udvidet åbningstid.
Omfatter supermarkeder, der har
et komplet varesortiment. Non-
food salget skal udgøre mindre
end 20%. Butikker i denne
branche har som regel et
salgsareal på mindst 400 m2.
Omfatter butikker med sparsom
butiksindretning og et begrænset
varesortiment, der typisk
forhandler hverdagsvarer såsom
kolonial, mejeriprodukter og
fersk kød. Butikker i denne
branche er som regel mellem
400m2 og 1000m2.
Branchen omfatter store
forretninger, som f.eks.
stormagasiner og varehuse med
stort salgsareal og et bredt
sortiment.
Branchen omfatter butikker, der
sælger alkoholiske og alkoholfri
drikkevarer til privatpersoner,
f.eks. vinforretninger eller
specialforretninger inden for
drikkevarer (ikke til indtagelse på
stedet).
Branchen omfatter butikker, der
sælger tobak og lignende
produkter til privatpersoner.
F.eks. specialforretninger inden
for tobak og tobaksprodukter
Branchen omfatter tankstationer
med salg af brændstof med/uden
kiosk.
Den Lokale
Købmand,
Parkkiosken, 7-
11, Elite
Købmand,
Stationskiosk,
Minimarked
2059
Ca. 40-60
(tilsammen
med
’Detailhandel
med
drikkevarer’)
Supermarkeder
(471120)
Føtex,
Superbrugsen,
Meny,
Brugsforening
1001
49,0
Ca. 5-7
Discount-
forretninger
(471130)
Netto, Lidl,
Rema1000,
365Discount
1535
32,9
Ca. 5-7
Anden detail-
handel fra ikke-
specialiserede
forretninger
(471900)
Detailhandel med
drikkevarer
(472500)
Bilka, Illum,
Magasin,
Kvickly
79
211,5
Ca. 5-7
Vinbaren,
Toenden,
Vinhanen, Kræs
Café og Butik,
Vinkælderen
1301
2,0
Ca. 40-60
(tilsammen
med
’Købmænd og
døgnkiosker)
Tobaks-
forretninger
(472600)
ThyTobak,
Smoke,
Rådhuskiosken,
Tobakskiosken,
Pibehuset
Shell, Q8, 7-11,
Circle K, Tank
Kai Dige Bach
73
2,5
NA
Servicestationer
(473000)
915
7,3
Ca. 5-7
20
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med NETS (Med estimeret antal POS-systemer menes det, at der kun er
rapporteret for de forhandlere, der anvender NETS terminaler).
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
20
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0022.png
3.3 Kassesystemer (POS-systemer)
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at der i detailbranchen
anvendes i omegnen af 50 forskellige kassesystemer (POS-systemer) med forskellig
funktionalitet.
Kassesystemer, også kaldet POS-systemer (Point of Sale), er ikke længere kun de traditionelle
kasseapparater, som vi kender dem fra tidligere. I dag kan de blandt andet registrere scannede
varer, beregne prisen og udstede kvitteringer ved varekøb
21
. I detailbranchen bliver de også kaldt et
”salgsregistreringssystem”, da de både registrerer og administrerer transaktionerne i butikken.
Research og interviews viser, at der findes over 300 forskellige POS-systemer og leverandører i
Danmark
22
. Nogle af disse systemer er målrettet specifikt mod bestemte brancher, såsom
detailhandlen, mens andre bruges på tværs af flere brancher. Hertil skal det nævnes, at større
butikskæder ofte benytter 5-7 forskellige POS-systemer. Ifølge brancherepræsentanter vil der
således være i omegnen af 50 forskellige POS-systemer blandt butikker, der sælger alkohol, tobak
og nikotinprodukter – fra små kiosker til store dagligvarekæder. Da markedet er præget af stor
konkurrence, kan det forventes, at systemlandskabet ændrer sig løbende.
Siden 1. januar 2024 har virksomheder i specifikke brancher (f.eks. caféer, pizzeriaer, købmænd,
kiosker m.fl.), med en årlig omsætning på over 50.000 kr. og under 10 mio. kr., været forpligtet til at
bruge et digitalt kassesystem
23
. Formålet med kravet er at sikre et tilstrækkeligt dokumenteret
datagrundlag for virksomhedens salgsregistreringen, da manglende digital registrering kan medføre
bøder. Kravene omfatter blandt andet tekniske specifikationer for kassesystemet, herunder
filformater og rapportgenerering
24
. De nye lovkrav betyder, at mindre butikker og kiosker, som
tidligere har brugt manuelle systemer eller en simpel version af et digitalt kassesystem, siden 1.
januar 2024 har måttet opgradere til mere avancerede POS-systemer. Mange af disse virksomheder
har derfor for nylig investeret i nye systemer samt været i dialog med leverandører for at sikre, at de
opfylder de tekniske krav
25
.
Netop POS-systemerne spiller en central rolle i mulige løsninger til elektronisk aldersverifikation, da
nogle løsningsmodeller kræver, at POS-systemet teknisk kan håndtere varer med
aldersbegrænsninger. For at forstå, hvordan elektronisk aldersverifikation kan implementeres, er det
nødvendigt at se på, hvornår og hvordan POS-systemer registrerer og markerer aldersbegrænsede
varer i systemet. I denne analyse opdeles POS-systemer dermed i tre niveauer baseret på de
funktionelle krav, de skal understøtte i et købsforløb, når de integreres med elektronisk
aldersverifikation.
21
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med NETS.
23
Skat.dk (2024). Nye krav til digital salgsregistrering for visse brancher i 2024. Kan tilgås via: https://skat.dk/erhverv/nye-krav-til-
digital-salgsregistrering-for-visse-brancher-i-2024
24
Skat.dk (2024). Nye krav til digital salgsregistrering for visse brancher i 2024. Kan tilgås via: https://skat.dk/erhverv/nye-krav-til-
digital-salgsregistrering-for-visse-brancher-i-2024
25
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
22
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
21
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0023.png
POS VARIANTER
Niveau 1
Et niveau 1 POS-system, kan udelukkende scanne varer
og kan ikke skelne mellem, om en varetype har
aldersbegrænsninger eller hvilken aldersgrænse, der
gælder. Det er derfor op til assistenten at være
opmærksom på, om en aldersbegrænset vare bliver
solgt, samt at huske de relevante aldersgrænser for de
pågældende varer (16 eller 18 år).
Niveau 2
STOP:
Et niveau 2 POS-system kan stoppe og vise en
advarsel/flag om, at en aldersbegrænset vare er blevet
scannet.
FORESPØRG:
Et niveau 2 POS-system kan anmode om
en aldersverifikation i systemet.
Niveau 3
STOP:
Et niveau 3 POS-system kan stoppe og vise en
advarsel/flag om, at en aldersbegrænset vare er blevet
scannet.
FORESPØRG:
Et niveau 3 POS-system kan anmode om
en aldersverifikation i systemet.
GEMME ELLER OPSAMLE:
Et niveau 3 POS-system kan
ved forespørgsel om aldersverifikation ved den første
scannede vare (f.eks. "Er køber over 18 år?") og en positiv
aldersverificering, gemme informationen til resten af
købet. Det betyder, at hvis der senere scannes en vare
med et lavere alderskrav (f.eks. alkohol med
aldersgrænse på 16 år), vil systemet ikke forespørge
aldersverifikation igen. Eventuelt kan et niveau 3 POS-
system opsamle alle varer med aldersbegrænsning og
først anmode om aldersverifikation én gang, til sidst i
købsforløbet.
én gang til sidst i købsforløbet.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
22
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0024.png
3.4 Brugere og faser i købsforløbet
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at at der er flere
forskellige brugere ifbm. elektronisk aldersverifikation herunder kundetyper og
kasseassistenttyper.
I forbindelse med elektronisk aldersverifikation kan brugerne opdeles i to overordnede grupper: 1)
Kunder og 2) Kasseassistenter. Inden for hver brugergruppe findes forskellige typer med unikke
karakteristika og behov, idet at kunder og kasseassistenter har forskellige mål, udfordringer og
’opgaver, der skal udføres’ i forbindelse med køb af aldersbegrænsede varer. Gennem feltstudier og
interviews er disse gruppers karakteristika og behov blevet kortlagt.
Brugerne er et vigtigt implementeringsaspekt i kortlægningen, som de potentielle løsningsmodeller
bør tage højde for, da det afslører, hvorvidt en løsning kan imødekomme behovene hos alle
brugertyper og understøtte deres forskellige krav.
KUNDER
På baggrund af feltstudier og interviews er der identificeret tre forskellige typer af kunder, som er
relevante i forbindelse med aldersverifikation: 1) ’Kunder under aldersgrænsen’, 2) ’Kunder lige over
aldersgrænsen’ og 3) ’Kunder langt over aldersgrænsen’. Disse tre typer har hver forskellige
karakteristika, forventninger og behov i forbindelse med køb af aldersbegrænsede varer.
1.
Kunder under aldersgrænsen
Når denne kundetype forsøger at købe aldersbegrænsede varer, er de ofte bevidste om, at
de ikke må gennemføre købet. Kunder under aldersgrænsen forventer muligvis at blive afvist
ved mangel på gyldigt ID. Deres primære mål er iflg. analysens kortlægning at undgå at blive
spurgt om ID. Det kan ligeledes skabe frustration og konflikter, når/hvis de afvises ved
kassen.
2. Kunder lige over aldersgrænsen
For kunder, der er lige over aldersgrænsen, er det ofte forventet, at de bliver spurgt om ID.
De har fokus på at have ID med og have det klar til fremvisning. Idet at de er berettigede til at
købe varerne, kan det skabe irritation, hvis de ikke har ID med sig, eller hvis deres ID bliver
afvist af kasseassistenten. For denne type kan det skabe ubehagelige situationer at blive
afvist, også når det skyldes manglende ID, da de føler sig berettigede til købet.
3. Kunder langt over aldersgrænsen
For denne kundetype er aldersverifikation en sjælden begivenhed, og når de bliver spurgt
om ID, opfattes det ofte som meningsløs friktion i deres købsoplevelse. Der kan opstå
konflikt, når/hvis de bliver afvist på grund af manglende ID, da de oplever det som en
unødvendig forhindring i deres købsoplevelse. For denne type kan det skabe ubehagelige
situationer at blive afvist, da de føler sig retmæssigt berettigede til købet uden at behøve at
skulle vise ID.
På tværs af de tre kundetyper findes der forskellige karakteristika, som løsninger til elektronisk
aldersverifikation bør tage højde for. Dette inkluderer personer med sprogudfordringer, såsom
turister, samt dem, der er digitalt udfordrede, som f.eks. ældre uden en digital hverdag. Der er også
andre grupper, der kan have fysiske eller mentale udfordringer, og som måske har overdraget
fuldmagten til familie eller andre nærmeste.
For alle kundetyper er der en risiko for konflikter ved køb af aldersbegrænsede varer. Endvidere
gælder det for alle kundetyper, at tid og service er en afgørende faktorer, idet at hurtig ekspedition
og minimal besvær med aldersverifikation øger kundetilfredsheden. Det er også essentielt, at
løsningerne er intuitive og kræver minimal dataafgivelse for at imødekomme behovene hos alle
kunder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
23
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0025.png
KASSEASSISTENTER
På baggrund af feltstudier og interviews er der identificeret tre forskellige typer af kasseassistenter,
som er relevante ifm. aldersverifikation: 1) ’Kasseassistent ung’, 2) ’Kasseassistent erfaren’ og 3)
’Kasseassistent leder’. Disse tre typer har hver forskellige karakteristika og behov i forbindelse med
salg af aldersbegrænsede varer.
Kasseassistent ung
Unge kasseassistenter har ofte begrænset erfaring og kan finde det udfordrende at vurdere
kunders alder og bede om ID. De er ofte afhængige af at kunne tilkalde hjælp fra mere
erfarne kollegaer. De unge kasseassistenter foretrækker, at aldersverifikation er enkel og ikke
kræver for meget af dem, da de arbejder under tidspres og i travle perioder med mange
kunder i kø.
2. Kasseassistent erfaren
Erfarne kasseassistenter stræber ofte efter at yde god kundeservice, og de har ofte
stamkunder. De føler et ansvar overfor yngre kolleger og fungerer som støtte, når der opstår
udfordringer. De har behov for, at aldersverifikation er nem at benytte både for dem selv og
kunderne, så de kan opretholde den god kundeservice uden unødvendige konflikter.
3. Kasseassistent leder
Denne type er ofte ejer af butikker eller kiosker, hvilket betyder, at de har et økonomisk
ansvar, da de kan blive pålagt bøder for manglende aldersverifikation. Derfor er de i høj gard
interesserede i, at handlinger ifm. aldersverifikation ikke pålægger ansvaret for aldersskøn på
deres medarbejdere. De har behov for at sikre, at alle kunder bliver korrekt verificeret.
Interviews og data fra HK handel peger på, at det på tværs af alle tre kasseassistent-typer kan være
en kilde til stress og ubehagelige situationer at aldersverificere kunder. HK Handel beretter, at de
ofte hører om, at det er problematisk for kasseassistenter generelt at spørge om ID
26
. Der findes ikke
konkrete tal, som direkte beskriver handlinger specifikt vedrørende aldersverifikation, men flere
rapporter og undersøgelser (bl.a. udarbejdet af Arbejdstilsynet og HK-handel) beskriver, at arbejdet
som kasseassistent generelt kan være et udsat job med et hårdt psykisk arbejdsmiljø. 80% af HK
Handels medlemmer har inden for det seneste år oplevet grove tilsvininger eller hårde
kommentarer
27
, og mere end 35% af kasseassistenter beskriver, at de har oplevet at blive chikaneret
af eksterne inden for det seneste år
28
. Respondenter fra interviews afholdt ifm. denne analyse
beskriver, at det hårde psykiske arbejdsmiljø for kasseassistenter bidrager negativt til
udfordringerne med at efterspørge ID, fordi kasseassistenterne undlader at spørge pga. frygten for
konflikt
29
. Derfor bør løsningsmodeller for elektronisk aldersverifikation adressere, hvordan de
imødekommer brugertypernes udfordringer og potentielle ubehagelige situationer.
I det følgende afsnit gennemgås de identificerede ubehagelige situationer på tværs af de fem faser i
købsforløbet.
1.
UBEHAGELIGE SITUATIONER I ET KØBSFORLØB
Begge brugergruppers potentielle ubehagelige situationer beskrives i de følgende afsnit ud fra de
fem faser i købsforløbet.
26
27
Accenture (2024). Kvalitative interview med HK Handel.
HK Handel (2022): HK Handels medlemsundersøgelse – kortlægning af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø med særligt fokus på
stor arbejdsmængde og krænkelser. (Udarbejdet af Team Arbejdsmiljø i 2022).
28
Arbejdstilsynet (2021): National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.
29
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
24
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0026.png
FASE 1. IDENTIFIKATION AF VARE
Der kan opstå ubehagelige situationer, hvis ikke POS-systemet understøtter identifikation af
aldersbegrænsede varer.
Fase 1 (identifikation af varer) indleder et købsforløb ved at identificere en eller flere
aldersbegrænsede varer. I dag foregår dette ofte manuelt hos mindre forhandlere som kiosker, hvor
kasseassistenten selv skal holde styr på, hvilke varegrupper, der har aldersgrænser, samt om disse er
16 eller 18 år.
I de fleste større supermarkeder og købmænd håndteres identifikationen af aldersbegrænsede varer
derimod af kassesystemet (POS-systemet). Her er alle aldersbegrænsede varer registreret, hvilket
gør systemet i stand til at vise en advarsel, f.eks. i form af et "flag" eller et pop-up-vindue, når en
sådan vare scannes.
Alle tre typer kasseassistenter, der ikke har denne fase understøttet af POS-systemet, kan opleve
udfordringer med at huske alle varegrupper og tilhørende alderskrav. Dette kan være en belastning
for dem, da det kræver, at de husker, om en vare er aldersbegrænset. Samtidig kan kundernes
oplevelser i denne fase påvirkes af, at de ønsker et hurtig og problemfrit købsforløb. Det kan være
frustrerende for dem, hvis der opstår fejl i vurderingen af, hvorvidt en vare er en 16-års eller 18-års
vare, hvilket kan forringe købsoplevelsen.
FASE 2. SAMMENLÆDNING KUNDE OG KØB
Der kan opstå ubehagelige situationer, når der er tvivl om, hvilken kunde, der har til hensigt at
købe en given aldersbegrænset vare.
Fase 2 (sammenkædning af kunde og køb) handler om at identificere den kunde, der har til hensigt
at købe varen, og som derfor skal være over aldersgrænsen. Når kun én kunde er til stede, er denne
opgave enkel for kasseassistenten. Men i situationer med flere kunder, som for eksempel en gruppe
med forskellige aldre eller personer, der kunne være forældre, kan det være en udfordring at afgøre,
hvilken kunde der faktisk ønsker at købe den aldersbegrænsede vare.
Interviews med kasseassistenter, især i større forretninger med mange kunder i kø, afslører, at der
kan være udfordringer med at identificere, hvem der konkret køber de aldersbegrænsede varer. Det
bliver især vanskeligt, når der står en gruppe unge eller unge sammen med voksne, da det kan være
svært for kasseassistenten at fastslå, hvem der er køberen i gruppen. Kundernes behov i denne fase
er fokuseret på hurtig ekspeditionstid samt en gnidningsfri og smidig købsoplevelse.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
25
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0027.png
FASE 3. SEGMENTERING
Der kan opstå ubehagelige situationer, når der skal vurderes, om en kunde skal afkræves
aldersverifikation eller ej.
Fase 3 (segmentering) omhandler vurderingen af, om kunden skal aldersverificeres eller ej. Denne
segmentering sker, når kasseassistenten har identificeret køberen (fase 2). Herefter skal
kasseassistenten vurdere, om der er behov for at spørge kunden om ID. Ifølge de nuværende regler
for aldersverifikation skal kasseassistenten anmode om ID, hvis der er tvivl om, hvorvidt kunden er
over aldersgrænsen
30
.
Feltstudier og interviews i forbindelse med denne analyse viser, at denne fase rummer store
konfliktpunkter mellem kasseassistenter og kunder. For kunderne kan det være ubehageligt at blive
vurderet, især hvis de er langt fra aldersgrænsen, men alligevel bliver spurgt om ID. Den potentielle
konflikt opstår ved kasseassistentens vurdering af, hvem der skal efterspørges om ID, og hvem der
ikke skal. Kasseassistenterne oplever særligt store udfordringer i denne fase. For alle tre typer af
kasseassistenter, (1) 'Kasseassistent ung', (2) 'Kasseassistent erfaren' og (3) 'Kasseassistent leder', kan
det være udfordrende at vurdere, om en kunde er tæt på aldersgrænsen. Detailbranchen vurderer,
at de potentielle konfliktpunkter forbundet med denne fase er essentielle at få løst i forbindelse med
løsninger til elektronisk aldersverifikation.
FASE 4. VERIFIKATION
Der kan opstå ubehagelige situationer, når det beror på en menneskelig vurdering, om et ID er
gyldigt.
Den fjerde fase (verifikation) omfatter handlingen, hvor kundens alder verificeres, når
kasseassistenten beslutter at bede om ID. I dag sker dette ved fremvisning af et billed-id, hvor
kasseassistenten både skal vurdere ID'ets gyldighed og beregne kundens alder ud fra fødselsdatoen
for at afgøre, om kunden opfylder alderskravet. Flere kassesystemer (POS-systemer) understøtter
allerede denne proces ved at vise den dato, som kunden senest skal være født før, for at overholde
aldersgrænsen
31
. Dette hjælper kasseassistenten med at undgå fejl i hovedregningen.
Interviews og feltstudier, der er udført i forbindelse med denne analyse, viser, at kasseassistenterne
ofte oplever store udfordringer i denne fase. Situationen kan både være stressende og konfliktfyldt,
især hvis beregningen af alderen tager længere tid end forventet fra kundens perspektiv, eller hvis
der opstår tvivl om ID'ets ægthed. Konflikter opstår særligt, når kasseassistenten afviser købet på
grund af ugyldigt eller tvivlsomt ID, hvilket kan føre til frustrationer og en forringet kundeoplevelse.
30
Retsinformation (2013). Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud
mod tobaksreklame m.v. Kan tilgås via: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/327
31
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
26
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0028.png
FASE 5. AFSLUTNING
Der kan opstå ubehagelige situationer, når et køb af en aldersbegrænset vare skal afvises.
Den femte og sidste fase (afslutning) handler om, hvordan købsforløbet afsluttes. Dette afhænger af
resultatet fra fase 4, hvor kundens alder er blevet verificeret. Der er to mulige scenarier for
afslutningen af købsforløbet:
•
Godkendt alder (eller ingen aldersverifikation foretaget): Kunden opfylder alderskravet,
hvilket betyder, at kunden er ældre end den lovbestemte aldersgrænse, og købet kan
gennemføres uden problemer.
Ikke godkendt alder: Kunden opfylder ikke alderskravet, hvilket betyder, at kunden er yngre
end den tilladte aldersgrænse, og varen skal derfor tilbageholdes eller fjernes fra købet.
•
Interviews med repræsentanter fra detailbranchen og kasseassistenter viser, at når en
aldersverifikation resulterer i, at et køb skal afvises, er dette ofte forbundet med udfordringer og
potentiel konflikt mellem kunder og kasseassistenter. Kasseassistenterne oplever, at det kan være
svært at informere kunden om, at købet ikke kan gennemføres, og det kan skabe yderligere
problemer, hvis de skal bede kunden om at aflevere varen tilbage. I visse tilfælde er den
aldersbegrænsede vare allerede kørt langt ned ad kassebåndet, pakket i en pose, og skal derfor
findes frem igen for at blive fjernet, hvilket kan forstærke frustrationen hos kunden.
3.5 Betalingskasser
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at der er findes flere
forskellige typer af betalingskasser f.eks. bemandede og ubemandede.
Betalingskasserne, hvor selve købet finder sted, registrerer først varerne, hvorefter betalingen
gennemføres. Der findes forskellige typer af betalingskasser, såsom bemandede og ubemandede
kasser, og disse typer spiller en afgørende rolle i implementeringen af løsninger til elektronisk
aldersverifikation. Det er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige brugerbehov og den tekniske
opsætning, der varierer mellem de forskellige betalingskassetyper.
Gennem analysens kortlægning, baseret på grundig research og interviews med
brancherepræsentanter, er der afdækket fire typer af betalingskasser.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
27
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0029.png
TYPER AF BETALINGSKASSER
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
28
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0030.png
3.6 Aldersbegrænsede varer
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at markedet for
aldersbegrænsede varer (herunder alkohol, tobak og nikotinprodukter) er under forandring, og
nye varegrupper samt nye alderskrav kan opstå.
Denne analyse fokuserer på aldersbegrænsede varer inden for varegrupperne alkohol, tobak og
nikotinprodukter, hvor de gældende salgsregler er nærmere beskrevet i indledningen. Selvom
analysen omhandler disse tre varegrupper, nævnes andre aldersbegrænsede varer i tabellen for at
belyse, hvilke øvrige varegrupper i detailbranchen, der også er underlagt aldersbegrænsninger. Det
er relevant at beskrive omfanget af varegrupper samt forskellige aldersgrænser for at demonstrere
den kompleksitet, en løsning til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til. Nedenstående
tabel viser de varegrupper, der aktuelt er underlagt alderskrav ved salg
32
.
Tabel 3: Varegrupper med alderskrav.
Aldersgrænse
Varegruppe
Tobak
Røgfri nikotinprodukter (snus)
Alkohol under 16,5 %
Alkohol fra og med 16,5 %
Heldspil som lotto og skrab
Vidensspil som Oddset og Tips
Fyrværkeri: Helårsfyrværkeri (knaldperler,
stjernekastere m.v.)
Fyrværkeri. Raketter m.v. – kaldes også
nytårsfyrværkeri
Håndkøbsmedicin, undtagen visse smertestillende
Visse smertestillende lægemidler
Pornografiske blade/film
x
x
x
x
x
x
x
x
x
15 år
16 år
18 år
x
x
Markedet for aldersbegrænsede varer, der potentielt er skadelige for børn og unge, er under
konstant forandring, f.eks. er der i øjeblikket debat om aldersgrænser for salg af koffeinholdige
energidrikke
33
. En elektronisk løsning til aldersverifikation bør kunne tilpasses potentielle ændringer
i både varegrupper og aldersgrænser. I de løsningsmodeller, der præsenteres i del 2 af analysen,
diskuteres det, hvorvidt løsningsmodellerne kan rumme flere varegrupper og alderskrav samt
ændringer i disse.
32
De Samvirkende Købmænd (n.d.): Aldersgrænser. Kan tilgås via: https://dsk.dk/aldersgraenser-2/
Fødevarestyrelsen (2024). Derfor er energidrikke ikke for børn. Kan tilgås via: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/faglige-
nyheder/2024/feb/aok-derfor-er-energidrikke-ikke-for-boern
33
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
29
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0031.png
3.7 Betalingsmidler
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at betalingsmarkedet og
kundernes foretrukne betalingsmidler er i forandring, herunder at unge i stigende grad anvender
mobilbetaling.
Det er op til den enkelte forhandler at vælge, hvilke betalingsløsninger, der tilbydes kunderne. Som
forbrugere har kunderne i dag mange valgmuligheder, når det kommer til at vælge forskellige
betalingsmidler i detailbranchen. Det eneste betalingsmiddel, der i Danmark er krav om, at
forhandlere skal tage i mod, er kontanter. Kontantreglen har til formål at sikre, at kunder altid skal
have mulighed for at betale med kontanter (med få undtagelser hertil f.eks.: onlinehandel,
ubemandede butikker, røveriudsatte områder i særlige tidsrum m.m.)
34
. Det har været debatteret,
hvorvidt kontantreglen skulle afskaffes, men der er en generel bred opbakning fra både politikere og
danske forbrugere om at beholde kontanter. Nationalbanken beskriver, at trods en faldende
anvendelse af kontanter, så er der brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden
35
. Undersøgelsen
’It-anvendelse i befolkningen’ fra 2022 viser blandt andet, at 7 % af befolkningen ofte benytter
kontanter, samt at hver femte borger ville finde det svært at gennemføre en betaling, hvis kontanter
blev afskaffet som betalingsmiddel (sidstnævnte er primært i den ældre del af befolkningen)
36
.
Analysen og løsningsmodellerne skal derfor forholde sig til kontantbetaling som et muligt
betalingsmiddel ved et salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter ifm. elektronisk aldersverifikation.
Digitale betalingsmidler (betalingskort og mobilbetaling)
Nationalbanken undersøger hvert andet år borgernes betalingsvaner, og rapporten viser, at
Danmark er et af de mest digitaliserede lande på betalingsområdet, mens der samtidig ses en
stigende anvendelse af digitale betalingsmidler
37
. I dag sker størstedelen af danskernes betalinger
digitalt, og i 2023 blev næsten 9 ud af 10 betalinger i fysiske butikker foretaget digitalt, enten via
betalingskort eller mobilbetaling
38
.
34
Forbrugerombudsmanden (n.d.). Kontantreglen. Kan tilgås via: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/alle-
emner/betalinger/kontantreglen/
35
Danmarks Nationalbank (2023). Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter. Kan tilgås via:
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/kontanters-rolle-i-et-samfund-med-lavt-
brug-af-kontanter
36
Finansforbundet (2023). Mange danskere betaler stadig med kontanter. Kan tilgås via:
https://finansforbundet.dk/dk/nyheder/2023/mange-danskere-betaler-stadig-med-kontanter/
37
Danmarks Nationalbank (2022). Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. Kan tilgås via:
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/arkiv-publikationer/2022/danmark-er-blandt-de-mest-
digitaliserede-lande-paa-betalingsomraadet
38
Danmarks Nationalbank (2023). Danskernes betalingsvaner. Kan tilgås via: https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/sikre-
og-effektive-betalinger/danskernes-betalingsvaner
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
30
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0032.png
Figur 5: Oversigt over danskernes foretrukne betalingsmetoder i dagligvarebutikker i perioden 2021-2023 (%).
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2021
Kort
2022
Mobilbetaling
Kontant
2023
Kilde:
Nets – Nordic Payment Report 2023, 2023 (figuren er et udsnit af flere figurer fra rapporten, hvor irrelevant
data er ekskluderet)
Danskerne anvender i stigende grad mobilen, når de handler i de fysiske butikker. Mere end hver
femte betaling foretages med en mobil via de såkaldte ’Wallets’, hvor forbrugernes betalingskort
opbevares digitalt
39
.
Tendensen i dagligvarehandlen
De generelle tendenser på betalingsmarkedet afspejles også i dagligvarehandlen. NETS’ årlige
’Nordic Payment Report’ beskriver, at brugen af kontanter forbliver relativt konstant, mens
anvendelsen af mobilbetaling stiger. Dog er det stadig betalingskortet, der er danskernes foretrukne
betalingsmiddel, til trods for at der ses en faldende tendens (Figur 5). Omtrent 8 ud af 10 forbrugere
foretrækker stadig betalingskortet som betalingsmiddel
40
.
De unges betalingsadfærd
Nationalbankens husholdningsundersøgelse fra 2023 rapporterer bl.a. data om betalingsadfærden
blandt de 15-18-årige, se figur 6. Dette viser, at størstedelen af de unge anvender mobilbetaling,
herunder forskellige wallets som Apple Pay, MobilePay, Google Pay m.v., hvoraf Apple Pay udgør
hovedparten. Tæt på 40% anvender betalingskortet, mens kun ca. 5-6% betaler med kontanter.
39
Danmarks Nationalbank (2023). Danskernes betalingsvaner. Kan tilgås via: https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/sikre-
og-effektive-betalinger/danskernes-betalingsvaner.
40
NETS (2023). Nordic Payment Report 2023 Danmark.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
31
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0033.png
Figur 6: Fordelingen af de samlede betalinger i fysisk handel (betjent ekspedition) og
selvbetjeningsautomater, f.eks. selvbetjening i supermarkeder, fordelt på betalingsløsninger for 15-18-årige.
Kilde:
Danmarks Nationalbank, Husholdningsundersøgelse 2023. Baseret på 135 observationer.
Forbrugerundersøgelser viser, at betalingslandskabet er både komplekst og foranderligt
41
, idet
måden, hvorpå danskerne betaler for varer i fysiske butikker, er i stigende grad digital
42
. Nye digitale
betalingsmidler vinder frem på det konkurrenceprægede marked, hvilket både kræver tilpasning fra
forbrugere og forhandlere samt stiller krav til betalingssystemerne. Et eksempel på dette er, at
mange danskere har taget MobilePay til sig, hvilket har presset butikkerne til at tilbyde denne
betalingsløsning. Analysen viser, at betalingsmarkedet generelt er i konstant forandring, både i
forhold til forhandlernes og kundernes præferencer. På grund af konkurrencen og den hurtige
udvikling på betalingsmarkedet er det usikkert, hvilke betalingsmidler forbrugerne – både unge og
ældre – vil foretrække om nogle år. I en analyse af mulighederne for elektronisk aldersverifikation er
det derfor relevant at overveje fordelene og ulemperne ved at integrere aldersverificeringen i
samme trin som betalingen.
3.8 Hardware
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til, at der er variation blandt
forhandlernes scanningshardware f.eks. stregkodescannere.
Foruden kortlægningen af betalingskasser og kassesystemer (POS-systemer) er det nødvendigt at
identificere den hardware, som butikkerne benytter, herunder skærme og scannere. Løsninger til
elektronisk aldersverifikation kan afhænge af den hardware, der anvendes, hvilket kan medføre krav
om, at forhandlere investerer i nyt udstyr. Både brugeroplevelsen og købsforløbet ved elektronisk
aldersverifikation er afhængige af butikkens fysiske opsætning og den tilgængelige hardware.
På baggrund af interviews kortlægges scanningshardware i to butikskategorier: mindre og større
forhandlere. Scanningshardware opdeles i to typer: stregkodescannere (inkl. QR og 2D-koder) og
NFC-kommunikation, der muliggør trådløs forbindelse mellem et kassesystem og f.eks. en telefon.
41
42
NETS (2023). Nordic Payment Report 2023 Danmark.
Danmarks Nationalbank (n.d.) Penge i fremtiden: Nye digitale muligheder? Kan tilgås via: https://www.nationalbanken.dk/da/vores-
arbejde/sikre-og-effektive-betalinger/penge-i-fremtiden-nye-digitale-muligheder
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
32
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0034.png
Tabel 4: Typer scanningshardware, der findes hos de forskellige forhandlertyper
Scanningshardware (POS hardware)
Mindre forhandlere
Inkluderer brancher:
Stregkodescanner:
Langt de fleste mindre butikker har
stregkodescannere. Der kan være små
specialbutikker i kategorierne ’Detailhandel med
drikkevarer’ og ’Tobaksforretninger’, der ikke har
scannere, men efter nye lovkrav om digitale
kassesystemer (POS-systemer) pr. 1. januar 2024, bør
de fleste have det. For de fleste mindre kiosker,
købmænd og specialforretninger består scanneren af
en håndscanner, som både kan ”tages af” eller stå
stationært ved kassen.
NFC-chiplæser:
Alle der har en betalingsterminal med NFC-
chiplæser, har muligheden for at aflæse et ID via
NFC.
Større forhandlere
Inkluderer brancher:
Stregkodescanner:
Alle større butikker har scannere ved kassen. Mange
har både håndscannere og stationære scannere ved
kassen.
NFC-chiplæser:
Alle større butikker har NFC-chiplæser.
•
•
•
•
Købmænd og døgnkiosker
Detailhandel med
drikkevarer
Tobaksforretninger
Servicestationer
•
•
•
Supermarkeder
Discountforretninger
Anden detailhandel med
ikke-specialiserede
forretninger
Analysen viser, at de fleste forhandlere har både stregkodescannere og NFC-chiplæsere, hvilket kan
være relevant for nogle løsninger til elektronisk aldersverifikation. Ved løsningsmodeller, hvor
aldersverifikationsmetoderne skal scannes, er det essentielt at vurdere om forhandlernes
eksisterende hardware er tilstrækkeligt. Forskellige løsningsmodeller kan stille forskellige krav til
scanningsudstyr, f.eks. optiske stregkodescannere eller NFC-scannere, der kan læse en kode fra en
telefon.
3.9
Segmenteringsmetoder
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til om kundepopulationen
skal segmenteres (afgrænses), og hvordan dette kan/skal understøttes.
Segmenteringsmetode anvendes i denne rapport som en samlet betegnelse for de metoder, der kan
bruges til at segmentere og afgrænse kundepopulationen, som skal gennemgå aldersverifikation
(enten elektronisk eller manuelt). Disse metoder kan ikke betragtes som elektroniske
aldersverifikationsmetoder, da de ikke understøtter fase 4, "Verifikation", som er en nødvendig
betingelse for at opfylde definitionen af elektronisk aldersverifikation i denne rapport.
Segmenteringsmetoder understøtter udelukkende fase 3, "Segmentering".
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
33
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0035.png
Figur 1: Købsforløbet indeholder fem faser som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse med køb
af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
Alle fem faser kan potentielt understøttes elektronisk, men en metode betragtes kun som en
elektronisk aldersverifikationsmetode, hvis mindst fase 4 er elektronisk understøttet. I en samlet
løsningsmodel kan segmenteringsmetoder bruges til at understøtte flere faser end blot fase 4, men
de kan kun anvendes til at vurdere, hvilke kunder der skal aldersverificeres, og ikke til selve
aldersverifikationen.
I forbindelse med analysen er der identificeret to forskellige segmenteringsmetoder, som
gennemgås nedenfor:
ANSIGTSSCAN
Konceptet med ansigtsscan går ud på, at kundens
ansigt scannes i forbindelse med et køb af en
aldersbegrænset vare. Pba. scanningen vurderer
softwaren, om kunden er over en given aldersgrænse.
Hvis vedkommende vurderes at være ældre end
aldersgrænsen, kan købet gennemføres uden
yderligere handling. Hvis vedkommende vurderes at
være under aldersgrænsen, påkræves
aldersverifikation manuelt. Denne
segmenteringsmetode kan i princippet sættes op i
forskellige typer af betalingskasser. Det kræver blot, at
der er (eller hurtigt kan komme) en kasseassistent til
stede og foretage den nødvendige aldersverifikation,
hvis resultatet af scanningen viser dette.
Dette koncept er i indeværende år blevet testet og
forventes at blive udrullet i udvalgte butikker hos en
Billede 1: AI genereret billede.
større detailkæde i Danmark (se mere i 3.12
Perspektivering til eksisterende løsninger og initiativer).
AFGRÆNSET OMRÅDE
Konceptet med et afgrænset område kan have to overordnede
formater: Enten er hele butikken et afgrænset område, hvor
kunder kun kan få adgang ved at aldersverificere sig, eller det
kan være et afgrænset område inde i butikken, som f.eks. et
tobaksskab, hvor man skal aldersverificere sig for at få adgang
til det. Det afgrænsede område kan være skalerbart, så det
omfatter en enkelt reol eller et større område. Der skærmes for
adgangen til bestemte aldersbegrænsede varegrupper, f.eks.
ved at opsætte glasvægge, gitter eller andet til afgrænsning. Et
eksempel på afgrænset område er tobaksautomater (se mere i
3.12 Perspektivering til eksisterende løsninger og initiativer).
Billede 2: AI genereret billede.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
34
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0036.png
3.10 Verifikationsmetoder
Løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation skal forholde sig til om aldersverifikation
kan/skal ske manuelt eller elektronisk, samt om der kan anvendes én eller flere
verifikationsmetoder og hvordan disse implementeres.
Verifikationsmetoder
(eller aldersverifikationsmetoder) dækker over de metoder, hvorved en kundes
alder kan verificeres, dvs. de forskellige identitetsmidler, som en kunde kan besidde, og som kan
anvendes til aldersverifikation. Når en verifikationsmetode anvendes, sker en gyldigheds – og
aldersbekræftelse – enten elektronisk eller analogt/manuelt. I dag foregår aldersverifikation oftest
manuelt, hvor kasseassistenten beder om gyldig ID, f.eks. kørekort. Kasseassistenten vurderer
derefter ID’ets gyldighed og beregner kundens alder for at afgøre, om et salg af aldersbegrænsede
varer kan gennemføres.
Verifikationsmetoder til elektronisk aldersverifikation kan implementeres på flere forskellige måder,
men fælles for dem alle er, at de skal sikre den elektroniske understøttelse af købsforløbets fase 4
’Verifikation’, jf. definitionen af elektronisk aldersverifikation anvendt i denne rapport. Desuden kan
metoderne evt. understøtte flere faser elektronisk, f.eks. fase 2, ’Sammenkædning kunde og køb’.
Dette afhænger dog både af metode og implementering.
Figur 7 illustrerer sammenhængen mellem kunde, køb og verifikationsmetode. Forhandleren (eller
betalingskassen) skal sikre link mellem kunde og det igangværende køb og kunden skal verificere sit
ID. Herpå skal forhandleren (eller betalingskassen) modtage en bekræftelse på verifikationen.
Figur 2: Sammenhængen mellem kunde, køb og aldersverifikationsmetode.
For at opnå elektronisk aldersverifikation kræves det, at butikken har adgang til den online service,
som den valgte verifikationsmetode kommunikerer med. Dette kan ske enten via kassesystemet eller
f.eks. smartenheder. Onlinekapacitet diskuteres ikke yderligere, da langt de fleste butikker i dag er
afhængige af internetadgang til betalinger eller digitale kassesystemer (POS-systemer). Det
understreges dog, at en given løsning bør forholde sig til afhængigheden af onlinekapacitet.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
35
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0037.png
Verifikationsmetoder kan generelt opdeles i tre grupper, som beskrives i de følgende afsnit: 1) ID-
apps, 2) Elektroniske betalingsmidler, 3) Fysiske identitetskort.
Figur 3: Tre grupper af verifikationsmetoder
1. ID-APPS
ID-apps er applikationer på smartenheder (f.eks. smartphones eller
tablets), der via kommunikation til en tilhørende online service kan
bruges til identifikation og aldersverifikation. En ID-app indeholder
enten selv eller kan hente identitetsbeviser fra servicen, og kan
derved anvendes som aldersverifikationsmetode. En fordel ved ID-
apps er, at brugeren altid har sine identitetsbeviser med sig, når
telefonen er med.
I Danmark er mange allerede vant til at bruge apps som MitID, MobilePay og det tidligere Coronapas
i deres dagligdag. Flere forhandlere tilbyder også deres egne apps til kundeloyalitet, som inkluderer
klub- og kundefordele. Derudover findes der allerede en løsning på markedet til aldersverifikation
via en ID-app (se mere i 3.12 Perspektivering til eksisterende løsninger og initiativer).
Aldersverifikation med ID-apps
Hvis en butik anvender en ID-app til aldersverifikation, kunne processen for aldersverifikation forløbe
således:
1.
Kassesystemet (POS systemet) registrerer en aldersbegrænset vare.
2. Kunden bliver gjort opmærksom på, at der afkræves aldersverifikation.
3. Kunden åbner sin ID-app på en smartphone.
4. Kunden scanner en QR-kode (afhængig af butikkens system) og ID-appen kommunikerer
med dens centrale service.
5. Kassesystemet modtager besked fra servicen med hhv. godkendelse eller afvisning af køb.
Dette er blot én måde at anvende ID-apps til aldersverifikation, og der findes flere muligheder for
integration med butikkens hardware for at optimere kundeoplevelsen. Implementeringen kan
optimeres ved f.eks. at bruge dynamiske QR-koder eller NFR/NFC, da disse teknologier sikrer, at
kunden ikke kan verificere sig på andres vegne. Dynamiske QR-koder genererer en unik kode, som
kun er gyldig i en kort periode, og NFR/NFC kræver fysisk nærhed mellem enheden og kassen for at
gennemføre verifikationen, hvilket gør det svært for en anden person at misbruge systemet uden
kundens aktive deltagelse.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
36
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0038.png
Sikkerhedsperspektiver for ID-apps
For at sikre en sikker anvendelse af ID-apps til aldersverifikation er det afgørende, at både appen og
det ID, der bruges til login, er beskyttet mod misbrug. Offentlige ID-apps som f.eks. kørekortappen,
der er understøttet af MitID, tilbyder en høj grad af sikkerhed ved hjælp af biometrisk login og
muligheden for at scanne og validere kortet. Dog skal der implementeres ekstra kontrolmekanismer
for at forhindre identitetssvindel, hvor en anden persons biometri kan registreres på en smartphone.
Det bør derfor tydeligt defineres, hvem der bærer ansvaret for sådanne situationer. Dette er særligt
vigtigt, hvis målet er at have en fuldautomatisk løsning uden indblanding fra kasseassistenter.
Derudover kræver en sikker løsning, at ID-apps integreres med kassesystemerne i realtid, så data kan
håndteres effektivt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove (GDPR). Dette er
essentielt for at beskytte privatlivets fred, især når det kommer til, hvilke personlige oplysninger
brugerne skal dele, og hvilke data butikker eller serviceudbydere har lov til at opbevare og bruge til
kommercielle formål.
For at styrke tilliden til ID-apps blandt forbrugere skal det sikres, at data håndteres transparent og
krypteres korrekt. Samtidig skal der fastsættes klare grænser og retningslinjer for, hvordan data
indsamles, opbevares og anvendes, så brugernes privatliv ikke krænkes, og persondata ikke
misbruges til profilering af indkøbsmønstre uden forbrugernes udtrykkelige samtykke. At balancere
sikkerhed, brugervenlighed og privatlivsbeskyttelse kræver en streng kontrol og overholdelse af de
juridiske krav, hvilket også vil være med til at opbygge tillid hos forbrugerne.
2. ELEKTRONISKE BETALINGSMIDLER
Elektroniske betalingsmidler inkluderer både fysiske betalingskort
(f.eks. Dankort, VISA) samt betalingsapps (f.eks. MobilePay, PayPal og
Apple Pay), som kan anvendes på smartenheder (f.eks. smartphones
eller smartwatches). Fælles for dem er, at der er knyttet enten kredit-,
debetkort eller en bankkonti til og at disse bruges til at foretage
betalingen.
Det har fra detailhandlen været efterspurgt at gøre
aldersverifikationen elektronisk via betalingskortet, men der findes
ikke nogen løsning i dag. Teoretisk kan elektroniske betalingsmidler
fungere som aldersverifikationsmetoder, da bankerne har kundens aldersoplysninger. Hvis en
metode via betalingsmidler blev udviklet, kunne den kombinere betaling og verifikation, når en
kunde anvender et elektronisk betalingsmiddel. Dermed kunne aldersverifikation ske samtidig med
betalingen, hvilket ville opleves som et en integreret del af betalingen.
Aldersverifikation med elektroniske betalingsmidler
Hvis en butik anvender en aldersverifikationsmetode med elektroniske betalingsmidler, kunne
processen for aldersverifikation forløbe således:
1.
Kassesystemet (POS systemet) registrerer en aldersbegrænset vare.
2. Kunden informeres om, at der afkræves aldersverifikation ved betaling.
3. Når alle varer er scannet, anmodes kunden om at betale med et elektronisk betalingsmiddel.
4. Kassesystemet modtager en godkendelse eller afvisning af købet baseret på verifikation af
alderen på kortet eller den mobilebetalingsform.
Denne proces er dog ikke uden udfordringer, idet kunden ikke umiddelbart er klar over, hvorvidt der
sker en aldersverifikation under betalingen. Dette kan føre til forvirring, særligt hvis betalingen fejler,
enten på grund af alderskravet eller utilstrækkelige midler. Derudover kræver metoden en høj grad
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
37
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0039.png
af integration mellem kassesystemet og betalingsinfrastrukturen, hvilket er komplekst og byrdefuldt
for forhandlerne.
Bankerne og deres datacentraler spiller en vigtig rolle, fordi udbyderne af aldersverifikationsservices
skal kunne finde ud af, hvilken bank og datacentral de skal hente kunde- og aldersoplysninger fra.
Dette skal ske via de oplysninger, der er tilgængelige igennem betalingsmidlet. Men lige nu findes
der ikke nogen aldersverifikationsservice, der kan koble butikkernes kassesystemer sammen med
aldersoplysningerne, som ligger i bankernes datacentraler. Derfor skal sådanne services først
udvikles. Der er også en række IT-arkitektoniske og juridiske udfordringer, når det gælder om at få
bankerne til at dele aldersoplysninger om deres kunder. Derudover er der spørgsmålet om, hvordan
oplysningerne skal overføres fra serviceudbyderen til kassesystemet – skal det være den præcise
fødselsdato eller den beregnede alder. På grund af det differentierede og konkurrenceprægede
betalingsmarked, må det forventes, at der skal laves mange forskellige aldersverifikationsservices,
der skal forbindes med forskellige datacentre.
Ved denne verifikationsmetode er der desuden risiko for, at ikke alle typer af betalingsmidler kan
understøttes (som f.eks. mange forskellige korttyper, bankoverførsler eller kontantbetalinger). Der er
altså flere lovmæssige og tekniske udfordringer, som skal løses fra centralt hold før denne type
alderverifikationsløsningen kan implementeres bredt. Kompleksiteten øges yderligere af, at de
forskellige involverede parter – herunder detailhandlen, POS-leverandører, betalingsgateways,
banker, datacentraler og finanssektoren – er selvstændige interessenter uden en fælles interesse
eller mekanisme til at sikre den central implementering af metoden - fra start til slut.
Forhandlerne skal desuden altid have en alternativ aldersverifikationsmetode for at understøtte
f.eks. kontantbetalinger.
Sikkerhedsperspektiver for elektroniske betalingsmidler
Generelt for gruppen af elektroniske betalingsmidler gælder, at deres formål er at blive anvendt til
betaling – og ikke til aldersverifikation. Der udestår en central juridisk afklaring om formålsstridighed
ift. om betalingsmidler overhovedet må anvendes til identifikation/aldersverifikation. Endvidere kan
der være en udfordring i, at det ikke er ulovligt at låne andres betalingsmiddel (hvis man har
samtykke hertil), men det er ulovligt at benytte andres ID.
Hvis der skal implementeres en løsning til elektronisk aldersverifikation via elektroniske
betalingsmidler, er det afgørende at sikre et højt sikkerhedsniveau, der overholder de samme krav
og standarder, som gælder for betalingskortindustrien og finanssektoren.
Aldersverifikationsservices skal leve op til de samme sikkerhedskrav som betalingsgateways, hvilket
ofte betyder, at leverandører af disse services allerede har erfaring med de relevante love, regler og
retningslinjer i betalingskortsektoren (PCI) samt generelle krav fra finanssektoren.
Privatlivsbeskyttelse spiller en central rolle i denne proces, og det er derfor nødvendigt at justere
den nuværende lovgivning, så brugen af tilgængelige oplysninger kan udvides til også at omfatte
aldersverifikation. Det er ligeledes essentielt, at metoden bliver anerkendt som en gyldig
aldersverifikationsmetode i detailhandlen og at den overholder gældende databeskyttelseslove
43
.
Det er endvidere vigtigt at definere, hvilke oplysninger brugerne skal videregive, og hvilke data
modtagerne har lov til at lagre samt anvende til kommercielle formål. Det er afgørende at forstå,
hvilke oplysninger bankerne deler om deres kunder, samt hvem der skal eje og drive
aldersverifikationsservices. Ligeledes er det væsentligt at forstå og have klarhed over, hvad der
udveksles mellem servicen og detailleddet. Borgerne har ofte begrænset indsigt i og indflydelse
over, hvilke data der videregives, hvilket rejser spørgsmål om privatlivets fred og de politiske
implikationer heraf.
43
Datatilsynet (n.d.): Lovgivning. Kan tilgås via: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/lovgivning
38
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0040.png
3. FYSISKE IDENTITETSKORT
Fysiske identitetskort har i mange år været brugt til identitets- og
aldersverifikation. Når det gælder
elektronisk
aldersverifikation, er
kravet, at aldersverifikationsmetoden kan læses og valideres
elektronisk. Derfor kan fysiske identitetskort også bruges, så længe de
kan scannes. Mange identitetskort har i dag stregkoder, RFID-chips
osv., som kan aflæses elektronisk. Dette kræver dog, at butikken har
en scanner til at aflæse kortet. Som aldersverifikationsmetode kan
løsningen baseres på eksisterende identitetskort, som f.eks. kørekort, pas eller et særligt
identitetskort udstedt specifikt til aldersverifikation.
Aldersverifikation med fysiske identitetskort
Hvis en butik anvender en aldersverifikationsmetode via et fysisk identitetskort, kunne et
aldersverifikationsforløb være som følger:
1. Kassesystemet (POS-systemet) registrerer en aldersbegrænset vare.
2. Kunden bliver gjort opmærksom på, at der afkræves aldersverifikation.
3. Kunden finder sit identitetskort frem og scanner det via hardware, som er tilgængeligt ved
kassen.
4. Kassesystemet modtager besked om godkendelse eller afvisning af køb.
Alle aldersverifikationsmetoder, der bruger fysiske ID-kort, kræver en service, der kan modtage
kortoplysninger og beregne alderen. Når en løsning udvikles, bør det overvejes, om aldersdata skal
gemmes eller integreres direkte i butikkernes kassesystemer (POS-systemer). Der kan også
overvejes en offline-løsning, hvor aldersoplysninger fra et elektronisk læst kort behandles lokalt i
kassesystemet, hvilket vil placere ansvaret for servicen hos leverandørerne af kassesystemerne.
Der er gode muligheder for at understøtte flere typer identitetskort, herunder dem, der overholder
internationale standarder, hvilket vil inkludere udlændinge, turister og digitalt udfordrede.
Sikkerhedsperspektiver for fysiske identitetskort
En væsentlig sikkerhedsudfordring ved denne aldersverifikationsmetode er, at kunder nemt kan lade
andre anvende deres fysiske identitetskort. Uden en grundlæggende kontrol af, om oplysningerne
på kortet stemmer overens med den person, der gennemfører købet, bliver det vanskeligt at
bekræfte, at vedkommende faktisk er den, de udgiver sig for at være.
Desuden er det relativt let at kopiere et fysisk identitetskort, da det eneste krav er, at det skal kunne
læses elektronisk. En potentiel forbedring kunne være at anvende eksisterende løsninger til at
verificere offentlige identitetsbeviser mod et centralt register, f.eks. kan både kørekort og pas
kontrolleres for gyldighed. Hvis retningslinjerne er identiske med dem for pas – hvor et pas, der ikke
er meldt stjålet, betragtes som gyldigt – bør det nøje overvejes, hvem der skal have ansvaret for at
bekræfte legitimationsbevisernes gyldighed.
Privatlivsbeskyttelse er afgørende, da det skal overvejes, hvilke oplysninger brugerne ønsker eller
tillader at dele om sig selv. Klare retningslinjer er nødvendige for, hvilke data modtagere må
opbevare og anvende til kommercielle formål. Spørgsmål om privatliv og databeskyttelse bliver
særligt relevante ved udveksling af data mellem forskellige aktører, herunder detailhandlere og
tredjepartsleverandører.
Brugernes kontrol over egne data er afgørende, og det er vigtigt, at de har indsigt i, hvilke
oplysninger der deles, og hvordan de anvendes. Uigennemsigtighed kan skabe mistillid, hvilket
understreger behovet for en principfast tilgang til privatlivsbeskyttelse i elektronisk
aldersverifikation. Dette er både et teknisk og politisk spørgsmål, som kræver ansvarlighed fra alle
interessenter for at sikre brugernes privatliv.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
39
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0041.png
GENERELLE SIKKERHEDSPERSPEKTIVER I ANALYSEN
Dette afsnit omhandler de generelle sikkerhedsmæssige aspekter, der bør overvejes for alle tre
grupper af aldersverifikationsmetoder. Afsnittet har til formål at tilbyde overordnede
sikkerhedsperspektiver, der gælder for alle potentielle løsninger til elektronisk aldersverifikation. For
at kunne udarbejde mere detaljerede evalueringer af sikkerhedsperspektiver, kræver det, at der
fremlægges detaljerede tekniske løsningsbeskrivelser inkl. implementeringsaspekter. Det forventes,
at potentielle løsninger, der tilbydes fra leverandører, overholder gældende databeskyttelses
lovgivning
44
.
Ved aldersverifikation er der to spørgsmål, som er centrale at få besvaret: 1) Er legitimationsbeviset
gyldigt? og 2) Overholder kunden alderskravet? Med fokus på sikkerhed vil det primære fokus være
på det første spørgsmål, da validering af gyldigheden af legitimation i høj grad sikrer, at det andet
spørgsmål kan besvares med tilstrækkelig sikkerhed.
Sikkerhed ift. Kompromittering
Sikkerhed ift. kompromittering er afgørende for at beskytte IT-systemer og data mod uautoriseret
adgang og angreb, og dette er essentielt at forholde sig til ved elektroniske løsninger til
aldersverifikation. Kompromittering opstår, når et system, en konto eller et netværk udsættes for et
sikkerhedsbrud, ofte som følge af sårbarheder eller brugerfejl. Dette kan føre til stjålne data, tab af
service eller endda fuld kontrol over systemet for angriberen. Ift. sikkerhedskompromittering bør der
belyses årsagerne, konsekvenserne og de mest effektive metoder til forebyggelse. Dette perspektiv
er vigtigt i regi af elektronisk aldersverifikation
Almindelige årsager til kompromittering inkluderer:
•
Sårbar software:
Mange kompromitteringer skyldes forældet eller utilstrækkeligt sikret
software, hvor hackere udnytter kendte sårbarheder, som ikke er opdateret med de seneste
sikkerhedsrettelser.
Phishing og social engineering:
Gennem phishing-angreb manipulerer angribere brugere til
at afsløre følsomme oplysninger som loginoplysninger. Ved at få adgang til en brugers konto
kan hackere infiltrere systemer uden at angribe selve teknologien direkte.
Svage adgangskoder:
Utilstrækkelige adgangskoder gør det lettere for hackere at gætte sig
frem eller bruge automatiske værktøjer til at bryde ind. Manglende brug af stærke
adgangskodepolitikker og flerfaktorgodkendelse (MFA) forværrer problemet.
Manglende netværkssegmentering:
Hvis et netværk ikke er opdelt, kan en hacker, der får
adgang til én del, bevæge sig videre til andre dele, hvilket øger risikoen for omfattende
skade.
Uautoriseret adgang:
Når medarbejdere eller brugere har mere adgang, end deres funktion
kræver, øges risikoen for kompromittering. En angriber med adgang til en højt privilegeret
konto kan forvolde betydelig skade.
•
•
•
•
For at sikre sig mod kompromittering er det vigtigt at forstå årsagerne, implementere stærke
beskyttelsesforanstaltninger og have beredskab til at reagere hurtigt ved et angreb. Teknologiske
løsninger, god praksis og løbende opdateringer er centrale elementer i at beskytte systemer og data
mod cybertrusler.
Perspektiver på datasikkerhed
Datasikkerhed handler om at beskytte data mod uautoriseret adgang, manipulation eller
ødelæggelse. I en digital tidsalder, hvor mange virksomheder lagrer store mængder følsomme
oplysninger, er datasikkerhed en væsentlig del af enhver IT-sikkerhedsstrategi. Effektiv
44
Datatilsynet (n.d.): Lovgivning. Kan tilgås via: https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/lovgivning
40
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
datasikkerhed beskytter persondata, finansielle oplysninger og intellektuel ejendom mod trusler som
hacking, insiderangreb, menneskelige fejl og tekniske problemer.
De centrale områder inden for datasikkerhed inkluderer:
•
Adgangskontrol:
Kun autoriserede brugere skal have adgang til bestemte data. Effektiv
adgangskontrol er afgørende for datasikkerhed og kan opnås gennem strenge
kontrolmekanismer.
Kryptering:
Kryptering gør data ulæselige for uvedkommende ved at omdanne dem til en
kodet form. Kun personer med de rette krypteringsnøgler kan tilgå dataene. Kryptering bør
anvendes både på data, der er lagret, og data, der overføres, for at sikre dem mod
uautoriseret adgang.
Datasikkerhedspolitikker:
Det er vigtigt at fastsætte klare retningslinjer for, hvordan data
håndteres, opbevares, deles og slettes.
Sikring af data under overførsel:
Anvendelse af sikre protokoller til datatransmission er
afgørende for at forhindre, at data opsnappes under transport mellem systemer.
•
•
•
Overholdelse af lovgivning som GDPR i EU eller HIPAA i USA kræver, at virksomheder træffer
specifikke foranstaltninger for at beskytte persondata og indberette eventuelle brud.
Dataprivatlivsbeskyttelse
Det er essentielt at integrere dataprivatlivsbeskyttelse i diskussionen om aldersverifikationsmetoder.
Brugen af disse metoder rejser vigtige spørgsmål om, hvilke oplysninger brugerne skal videregive,
og hvad modtagerparterne må lagre af brugerdata til kommercielle formål. Den principielle
stillingtagen til, hvad der er acceptabelt at dele, bør tydeligt defineres for at sikre, at brugernes
privatliv respekteres.
Vigtige overvejelser omkring dataprivatlivsbeskyttelse inkluderer:
1.
Oplysningspligt:
Det er nødvendigt at informere brugerne om, hvilke data der indsamles, og
hvordan disse data bliver brugt.
2.
Brugerens samtykke:
Indhentning af klart og entydigt samtykke fra brugerne, inden deres
data indsamles og behandles, er afgørende for at sikre overholdelse af
databeskyttelseslovgivning.
3.
Dataopbevaring:
Definere, hvor længe data skal opbevares, og under hvilke betingelser de
kan slettes for at minimere risikoen for databrud.
4.
Dataoverførsel:
Klargøre, hvordan og hvor data kan overføres, herunder eventuelle
tredjeparts involveringer, for at sikre, at data altid er beskyttet.
5.
Brug af anonymisering:
Anvende anonymiseringsteknikker, hvor det er muligt, for at
beskytte brugerens identitet, når data analyseres eller deles.
6.
Brugerens rettigheder:
Give brugerne mulighed for at få adgang til, rette og slette deres
oplysninger, hvilket er en grundlæggende ret under GDPR.
7.
Sikkerhed for data:
Implementere stærke sikkerhedsforanstaltninger, herunder kryptering
og adgangskontrol, for at beskytte data mod uautoriseret adgang.
8.
Transparent kommunikation:
Etablere en klar kommunikationskanal for brugerne til at stille
spørgsmål om dataprivatliv og få opdateringer om eventuelle ændringer i politikkerne.
9.
Løbende evaluering:
Regelmæssigt revidere og evaluere privatlivspolitikker for at sikre, at
de forbliver effektive og i overensstemmelse med lovgivningen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
41
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0043.png
Effektiv dataprivatlivsbeskyttelse er ikke kun en teknisk nødvendighed, men en forpligtelse til at
beskytte brugerens rettigheder og informationer. Der bør være en løbende dialog om, hvordan data
indsamles, opbevares og anvendes for at sikre et ansvarligt og gennemsigtigt system, der tager
højde for brugerens privatliv.
3.11 Opsamling på kortlægningen
Kortlægningen af de ni implementeringsaspekter illustrerer en stor kompleksitet i det område af
detailbranchen, hvor elektronisk aldersverifikation skal passe ind. Alene på baggrund af typerne af
forhandlere og deres systemtekniske opsætning illustreres, at det kan være svært at udarbejde
løsninger til elektronisk aldersverifikation, hvor én løsning passer til alle forhandlere. Der er stor
variation hos forhandlerne både ift. betalingskassetyper og kassesystemernes funktionalitet.
Implementeringsaspektet ’Betalingsmidler’ beskriver endvidere, en stor foranderlighed i
betalingsmarkedet, som kan give udfordringer, hvis en løsning til aldersverifikation skal hægtes på
betalingen.
Samlet set skal løsninger til elektronisk aldersverifikation forholde sig til de ni
implementeringsaspekter som opsummeres herunder:
Forhandlere:
Der findes mange forskellige forhandlertyper blandt detailbranchens ca.
7.000 forhandlere.
Kassesystemer (POS-systemer):
I detailhandlen anvendes i omegnen af 50 forskellige
kassesystemer med forskellig funktionalitet.
Brugere og faser i købsforløbet:
Der er flere forskellige typer af brugere ifm. elektronisk
aldersverifikation, herunder kundetyper og kasseassistenttyper.
Betalingskasser:
Der findes flere forskellige typer af betalingskasser, f.eks. bemandede
og ubemandede.
Aldersbegrænsede varer:
Markedet for aldersbegrænsede varer (herunder alkohol,
tobak og nikotinprodukter) er under forandring, og nye varegrupper samt nye alderskrav
kan opstå.
Betalingsmidler:
Betalingsmarkedet og kundernes foretrukne betalingsmidler er i
forandring, herunder at unge i stigende grad anvender mobilbetaling.
Hardware:
Der er variation blandt forhandlernes scanningshardware, f.eks.
stregkodescannere.
Segmenteringsmetoder:
Løsningsmodeller bør forholde sig til om kundepopulationen
skal segmenteres (afgrænses), og hvordan dette kan/skal understøttes.
Verifikationsmetoder:
Løsningsmodeller bør forholde sig til om aldersverifikation
kan/skal ske manuelt eller elektronisk, samt om der kan anvendes én eller flere
verifikationsmetoder og hvordan disse implementeres.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
42
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0044.png
De ni implementeringsaspekter er vigtige at få belyst, fordi de har indflydelse på, hvordan mulige
løsninger til elektronisk aldersverifikation kan implementeres. De udgør de
implementeringsmæssige rammer for potentielle løsninger til elektronisk aldersverifikation.
Det er via de ni implementeringsaspekter, at løsningsmodellernes implementeringsmuligheder kan
udfoldes og synliggøres. Kortlægningen anvendes til opstilling og vurdering af løsningsmodeller i
del 2 og del 3 af analysen. De ni implementeringsaspekter skal i del 2 og 3 sikre værdifuldt input til at
vurdere implementeringsmuligheder, -barrierer og konsekvenser ved løsningsmodellerne.
I de næste afsnit perspektiveres først til eksisterende løsninger og initiativer, og dernæst opstilles i
del 2 mulige bud på løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation.
3.12 Perspektivering til eksisterende løsninger og initiativer
I dette kapitel præsenteres en række eksisterende løsninger og initiativer, hvor teknologi
understøtter identifikation af brugere i forskellige brugsscenarier og inden for forskellige domæner.
Perspektiveringen skal bidrage til det bedst mulige afsæt og forståelse for de beskrevne
løsningsmodeller i de kommende kapitler. Teknologi til eventuelt at understøtte elektronisk
aldersverificering er ikke ny og banebrydende, og det er derfor relevant at belyse andre erfaringer
med løsninger til ID-legitimering eller aldersverifikation. Perspektiveringen er udarbejdet på
baggrund af interviews udført i forbindelse med denne analyse samt eksplorativ desktop research
med fokus på eksisterende løsninger inden for domænet ID-verificering og aldersverifikation i ind-
og udland.
Det bør understreges, at ønsket om bedre og elektronisk aldersverifikation i forbindelse med salg af
alkohol, tobak og nikotinprodukter blot er et enkelt brugsscenarie blandt mange andre, hvor der er
behov for effektiv alderskontrol. Perspektiveringen skal bidrage til forståelsen af de mulige
løsningsmodellers fordele og ulemper samt sikre et bredt afsæt i forståelsen for det stigende behov
for alderskontrol, som ses inden for flere områder. Der er mange brugs- og købsscenarier, hvor det
handler om at kunne sikre den rette adgang til de rette personer. Særligt inden for den digitale
verden diskuteres krav om aldersgrænser for adgang til f.eks. sociale medier, online spil/kasino,
hjemmesider med pornografisk indhold m.m. F.eks. har der længe været politiske ambitioner om i
højere grad at regulere Tech-giganterne og stille krav til løsninger, som skal beskytte børn og unge
mod skadeligt indhold
45
.
I de følgende afsnit beskrives forskellige eksempler og initiativer vedr. løsninger, hvor teknologien
understøtter en identifikation, samt andre varianter af løsninger, der kan tjene til inspiration, blandt
andet ubemandede butikker, hvor MitID har været anvendt til at legitimere kunder.
45
Erhvervsministeriet (2023). Regeringen støtter europæisk løsning om aldersverifikation. Kan tilgås via:
https://www.em.dk/aktuelt/nyheder/2023/nov/regeringen-stoetter-europaeisk-loesning-om-aldersverifikation
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
43
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0045.png
SOLCENTRE I NORGE
I Danmark findes der ingen aldersgrænse for brug af solarium, men i Norge (samt andre lande,
Danmark normalt sammenlignes med) er der forbud mod brug af solarium for børn og unge under 18
år
46
. I Norge har der været udfordringer med at håndhæve aldersgrænsen, og en undersøgelse viste,
at 8 ud af 10 brugere er under 18 år første gang, de bruger solarium
47
. Derfor har der siden 1. januar
2017 været krav om, at solcentre skal have et ”tilfredsstillende system” til at tjekke alderen på
brugeren. Kravene til systemet beror sig på enten bemandet betjening (fysisk eller via video) eller
elektronisk alderskontrol
48
. Desuden skal systemet både sikre en alderskontrol af kundens alder samt
en efterfølgende adgangskontrol, som skal sikre, at kun dem over 18 får adgang til solariet.
Adgangskort eller kodelås anses ikke som værende tilfredsstillende, da det er for let at misbruge ved
at dele med andre. Der er beskrevet eksempler på løsninger, hvor alderen på brugeren bekræftes via
betalingskort, men dette anses heller ikke som et tilfredsstillende system, da man ikke har nogen
kontrol over, om kortets bruger også er kortets ejer
49
. Det er op til det enkelte solcenter at finde
frem til en løsning, som passer til deres virksomhed, og som lever op til kravene. Andre eksempler
på løsninger inkluderer forskellige kombinationer af helt- eller delvist betjente solarier,
forhåndskontrol af kundens alder (via internettet eller ved ID-port), scanner/dokumentlæser i
kombination med video, kodelås med engangskoder via mobilapp m.m. Løsningerne for solcentre i
Norge er interessante, fordi de præsenterer en case, der illustrerer behovet for aldersverifikation.
Her har hvert enkelt solcenter ansvaret for at finde en løsning, der passer til deres behov, inden for
visse krav, der er fastsat af staten.
46
Statens strålevern (2018). Nye regler for solarievirksomheter. Kan tilgås via: https://dsa.no/publikasjoner/straleverninfo-3-2016-
nye-regler-for-solarievirksomhet/Str%C3%A5levernInfo_3-2016_solarier%20nye%20forskriftskrav_revidert%20mai%202018.pdf
47
Østlandets Blad (2016). Nå må du vise legitimasjon på solstudioet. Kan tilgås via: https://www.oblad.no/nyhet/okonomi-og-
naringsliv/statens-stralevern/na-ma-du-vise-legitimasjon-pa-solstudioet/s/5-68-228992
48
Norwegian Radiation and Nuclear Safety Authority (2024). Veileder til solstudioinnehavere og de som tilbyr soling i solarium. Kan
tilgås via: https://dsa.no/sol-og-solarium/eiere-og-tilbydere-av-solarium/_/attachment/inline/ae2dfd11-f004-4790-b7c3-
b8511b80818b:d031c8dbc144db98c9e74090a7ca0190fb66780b/Veileder3_revisjon%20april2024.pdf
49
Statens strålevern (2018). Nye regler for solarievirksomheter. Kan tilgås via: https://dsa.no/publikasjoner/straleverninfo-3-2016-
nye-regler-for-solarievirksomhet/Str%C3%A5levernInfo_3-2016_solarier%20nye%20forskriftskrav_revidert%20mai%202018.pdf
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
44
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0046.png
SYSTEMBOLAGET I SVERIGE
Vores svenske naboer har et særligt tiltag for at sikre alderskontrol ved køb af alkohol –
Systembolaget
50
– der er en svensk statsejet butikskæde, som har monopol på detailsalg af spiritus,
vin, øl og andre alkoholiske drikkevarer. Aldersgrænsen for at købe i Systembolaget er 20 år, og
retningslinjerne indebærer, at alle, der ser ud til at være under 25, bliver spurgt om ID
51
. Deslige må
der ikke sælges til personer, som virker påvirkede, og der må ikke sælges, hvis der er mistanke om
proxysalg. Ligesom herhjemme foregår aldersverificeringen ved fysisk fremvisning af ID ved kassen
med gyldige identitetsbeviser – herunder kørekort, svenske Identitetskort, National Identitetskort,
Pas og bank-ID (enten fysisk eller digital fremvisning). Det betyder, at Systembolaget ikke benytter
nogen form for elektronisk aldersverificering, og at kasseassistenten skal foretage en menneskelig
vurdering. Dog er kasseassistenterne mere trænede og erfarne, og skal desuden være over 25 år for
at arbejde der
52
. Desuden er kunderne mere forberedte på at blive bedt om at fremvise ID, når de
handler i Systembolaget
53
. De erfarne kasseassistenter og de ID-forberedte kunder i Systembolaget
bidrager til en effektiv alderskontrol på 97,5 % af kunderne
54
. Denne case er interessant, fordi den
repræsenterer et afgrænset område for salg af alkohol med høj effektivitet ift. alderskontrol af
kunder. Dog foregår selve aldersverifikationen med fremvisning af fysisk ID, som vi kender det fra
Danmark, og der anvendes ikke nogen elektroniske løsninger.
ANSIGTSSCAN I SELVBETJENINGSKASSER
I marts 2023 indledte Salling Group (Bilka Kolding) et 8-ugers testforsøg i deres
selvbetjeningskasser, hvor kunderne verificerer deres alder vha. software til digitale ID-løsninger
55
.
Denne software inkluderer et scanningssystem, der kan udføre automatisk aldersvurdering ved at
scanne kundens ansigtstræk via et lille indbygget kamera i selvbetjeningskassen
56
. Systemet
registrerer ansigtstræk, og der er således ikke tale om et billede af kunden. Data slettes straks efter
aldersvurderingen er gennemført
57
. Systemet er indstillet til at godkende alle, der som minimum
vurderes til at være 25 år gammel. Hvis systemet vurderer, at kunden er under 25 år, kan handlen
ikke gennemføres, og en medarbejder bliver tilkaldt og vil efterspørge ID
58
. Den automatiske
aldersverifikation er frivillig, og formålet er bl.a. at gøre det hurtigere og lettere for kunderne at
bevæge sig igennem selvbetjeningskassen, da de undgår at skulle vente på, at en medarbejder
bliver tilgængelig og kan klare den manuelle aldersverifikation
59
. På baggrund af de 8 ugers
testforsøg fandt Salling Group nogle udfordringer med scanningsværktøjet, som bl.a. relaterer sig
på belysning og vanskelige kameravinkler ved meget lave kunder (f.eks. kørestolsbrugere). Disse
udfordringer er forsøgt løst i samarbejde med leverandøren
60
, og Salling Group beretter, at de
forventer at udrulle automatisk aldersverifikation i flere Føtex butikker i efteråret 2024
61
.
50
Om Systembolaget (n.d.): Därför är vi petiga med ålderskontroller. Kan tilgås via: https://www.omsystembolaget.se/salja-med-
ansvar/ansvarsfull-forsaljning/skydda-unga-fran-alkohol/darfor-ber-vi-om-legg/
51
Om Systembolaget (n.d.): Därför är vi petiga med ålderskontroller. Kan tilgås via: https://www.omsystembolaget.se/salja-med-
ansvar/ansvarsfull-forsaljning/skydda-unga-fran-alkohol/darfor-ber-vi-om-legg/
52
Om Systembolaget (n.d.): Därför är vi petiga med ålderskontroller. Kan tilgås via: https://www.omsystembolaget.se/salja-med-
ansvar/ansvarsfull-forsaljning/skydda-unga-fran-alkohol/darfor-ber-vi-om-legg/
53
Om Systembolaget (n.d.): Därför är vi petiga med ålderskontroller. Kan tilgås via: https://www.omsystembolaget.se/salja-med-
ansvar/ansvarsfull-forsaljning/skydda-unga-fran-alkohol/darfor-ber-vi-om-legg/
54
Systembolaget (2023). Ansvarsredovisning 2023. Kan tilgås via:
https://www.omsystembolaget.se/globalassets/pdf/ansvarsredovisning/ansvarsredovisning-2023.pdf
55
Dagligvarehandlen (2023). Bilka Kolding tester teknologi til aldersverificering. Kan tilgås via: https://dagligvarehandlen.dk/salling-
group/bilka-kolding-tester-teknologi-til-aldersverificering
56
Dagligvarehandlen (2023). Bilka Kolding tester teknologi til aldersverificering. Kan tilgås via: https://dagligvarehandlen.dk/salling-
group/bilka-kolding-tester-teknologi-til-aldersverificering
57
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra Salling Group.
58
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra Salling Group.
59
Dagligvarehandlen (2023). Bilka Kolding tester teknologi til aldersverificering. Kan tilgås via: https://dagligvarehandlen.dk/salling-
group/bilka-kolding-tester-teknologi-til-aldersverificering
60
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
61
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra Salling Group.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
45
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0047.png
Ansigtsscan er interessant, fordi den er på vej til at blive implementeret i en række danske
supermarkeder. Løsningen er en relevant mulighed som
segmenteringsmetode,
da den kan
frasortere en del af kundepopulationen, som ikke behøver at fremvise billedlegitimation. Løsningen
kan dog ikke betragtes som aldersverificering, da den ikke endeligt kan verificere kundens alder,
men blot give et bud på, om kunden er under 25 år.
STORBRITANNIEN: TEKNOLOGIUNDERSTØTTELSE TIL ALDERSVERIFICERING VED SALG AF
ALKOHOL
I foråret 2024 har regeringen i Storbritannien afholdt en formel høring om, hvorvidt detailhandlere
kan bruge digitale identiteter og aldersverificeringsteknologier i forbindelse med salg af alkohol
62
.
Dette skete efter opfordringer fra leverandører og supermarkeder om at indføre ny lovgivning, der
tillader dem at benytte teknologiunderstøttelse ifm. aldersverificering
63
.
I løbet af 2022 har the Home Office and the Office for Product Safety and Standards (OPPS)
gennemført flere forsøg for at teste effektiviteten af aldersverificeringsteknologier og digitale ID-
apps i en række miljøer og brugsscenarier både inden for detailbranchen og andre steder, hvor der
sælges alkohol
64
. Iblandt de testede teknologier er det ansigtsscanningssoftware, som Bilka Kolding
også har testet.
Derudover blev der også testet en anden ID-app til kontrol på en natklub, mens en tredje app, der
understøtter menneskelig vurdering af alder og derfor ikke kan anvendes til reel elektronisk
aldersverificering, også blev testet. Et regeringsresumé af forsøgene beskriver, at nøjagtigheden af
de forskellige verifikationsteknologier ikke blev påvist, men det konstateres, at teknologierne var
følsomme over for en række miljøfaktorer, f.eks. skarpt lys
65
. Forsøgene indikerer umiddelbart, at der
kunne være "appetit på mere" ift. digital aldersverificering i detailbranchens scan-selv-kasser, men
at der i de andre brugsscenarier var "lav udnyttelse”. Lovændringer vil først kunne implementeres og
træde i kraft, når der er godkendte nationale standarder på plads
66
.
Denne reference er interessant, da den er afprøvet i større skala. I nogle brugsscenarier er der
positiv feedback på testforløb, men der udestår lovændringer og godkendte nationale standarder,
før den officielt kan implementeres og reelt brug kan komme på tale.
UBEMANDEDE BUTIKKER
Der ses en tendens med øget beskæftigelse i detailbranchen, samtidig med at antallet af fysiske
butikker falder, hvilket skyldes konsolidering til færre, men større butikker
67
. Hertil har mange
mindre, lokale købmænd de seneste år været nødsaget til at lukke, fordi kundegrundlaget ikke har
været tilstrækkeligt
68
. Dette har skabt et grundlag for ubemandede dagligvarebutikker i
yderområderne. Danmark (og Skandinavien) er stadig i en tidlig fase sammenlignet med f.eks. Asien
ift. ubemandede butikker
69
.
62
Gov.uk (2024). Alcohol licensing: age verification. Kan tilgås via: https://www.gov.uk/government/consultations/alcohol-licensing-
age-verification/alcohol-licensing-age-verification
63
Computer Weekly (2024). UK government consults on age verification tech in alcohol sales. Kan tilgås via:
https://www.computerweekly.com/news/366567793/UK-government-consults-on-age-verification-tech-in-alcohol-sales
64
Computer Weekly (2024). UK government consults on age verification tech in alcohol sales. Kan tilgås via:
https://www.computerweekly.com/news/366567793/UK-government-consults-on-age-verification-tech-in-alcohol-sales
65
Computer Weekly (2024). UK government consults on age verification tech in alcohol sales. Kan tilgås via:
https://www.computerweekly.com/news/366567793/UK-government-consults-on-age-verification-tech-in-alcohol-sales
66
Computer Weekly (2024). UK government consults on age verification tech in alcohol sales. Kan tilgås via:
https://www.computerweekly.com/news/366567793/UK-government-consults-on-age-verification-tech-in-alcohol-sales
67
Dansk Erhverv (2022). Et faldende antal fysiske butikker vil stadig spille en nøglerolle i fremtidens detailhandel. Kan tilgås via:
https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2022/et-faldende-antal-fysiske-
butikker-vil-stadig-spille-en-noglerolle-i-fremtidens-detailhandel.pdf
68
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
69
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandør af ubemandede butikker.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
46
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0048.png
I 2022 åbnede og testede Danmark sin første ubemandede dagligvarebutik, og siden da er flere
blevet etableret, herunder af en stor dansk fødevarekoncern i samarbejde med en leverandør af
komplette løsninger til ubemandede og selvbetjente butikskoncepter
70
. De ubemandede butikker
fungerer uden ansatte, hvilket holder driftsomkostningerne nede. Kunderne får adgang til butikken
ved at scanne en QR-kode på døren og logge ind via MitID. Efter 1-2 sekunder åbner døren til
butikken, og kunden kan gå ind og tage sine varer, betale for dem og lukke sig ud igen. Butikkerne er
videoovervågede, og kunderne kan betale med diverse digitale betalingsmidler (mobil eller
betalingskort)
71
.
Det er ikke kun i dagligvarehandlen, at ubemandede butikker dukker op. På tværs af detailbranchen
sker der nybrud med ubemandede butikker, bl.a. åbnede Røde Kors i 2022 sin første
”selvbetjeningsbutik”, hvor kunderne selv lukker sig ind, betaler med MobilePay og lukker sig selv ud
igen
72
. Lignende eksempler ses også med blomsterbutikker, apoteker m.fl.
73
. Konceptet med, at
kunder får adgang til en ubemandet bygning eller service ved at identificere sig med f.eks. MitID
eller andre legitimationsbeviser, er ikke nyt. Der er eksempler på brancher, der har haft dette i flere
år såsom fitnesscentre, biblioteker og genbrugsstationer. Generelt vurderer en detailanalytiker fra et
dansk fagmedie, at fremtiden rummer flere og flere selvbetjeningsbutikker i detailbranchen, samt at
disse vil skyde frem både i yderområderne og i storbyerne på sigt
74
.
Aldersverificering i ubemandede butikker
På baggrund af interviews udført i forbindelse med denne analyse er det afdækket, hvordan
aldersverificeringen håndteres i ubemandede butikker. Der findes forskellige varianter og
muligheder for at sikre aldersverificering ved køb af alkohol og tobak, og de ubemandede butikker
er tilpasset efter det område, de er beliggende i. Følgende løsninger kombineres i ubemandede
butikker i dag
75
:
•
Aldersbegrænsning på indgangsdøren på 16 år og et varesortiment af alkoholiske drikkevare
med max 16,5 alkoholvolumenprocent (svarende til 16 års aldersgrænsen). Dvs. at
aldersverificeringen på et evt. køb af alkohol er sket allerede i indgangsdøren, og der
afkræves derfor ikke yderligere aldersverificering ved betalingskassen.
Afgrænsede områder med aldersbegrænsede varer – dette findes både som aflåste
køleskabe med alkohol samt tobaksautomater.
o
Aflåste køleskabe: De aflåste køleskabe med alkoholiske drikkevarer fungerer ved, at
kunderne i butikken skal aldersverificere sig med MitID ved køleskabet, som kun kan
åbnes efter bekræftet aldersverificering. Dermed sker der ikke yderligere
aldersverificering ved betalingskassen.
o
Tobaksautomater: Fungerer ved, at kunderne i butikken skal aldersverificere sig med
MitID ved tobaksskabet. Først efter både aldersverificering og betaling får kunden
udleveret sin tobak ved en låge i tobaksautomaten.
•
I alle de ubemandede butikker gælder ét koncept, som er en præmis for alle
aldersverificeringsløsningerne: At kunder, der bliver lukket ind gennem indgangsdøren, er
ansvarlige for andre, de evt. lukker med ind. Dette er beskrevet i butikkernes betingelser, når
brugerne opretter sig i appen
76
.
70
71
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandør af ubemandede butikker.
Detail Watch (2023). Nye butiksformer giver lokalsamfund købmanden tilbage. Kan tilgås via:
https://detailwatch.dk/nyheder/dagligvarer/article15315041.ece
72
TV SYD (2022). Sønderjysk genbrugsbutik åbner uden personale. Kan tilgås via: https://www.tvsyd.dk/aabenraa/soenderjysk-
genbrugsbutik-aabner-uden-personale
73
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandør af ubemandede butikker
74
Detail Watch (2023). Detailanalytiker om selvbetjeningsbutikker: "Det er fremtiden". Kan tilgås via:
https://detailwatch.dk/article16304228.ece
75
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandør af ubemandede butikker.
76
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandør af ubemandede butikker.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
47
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0049.png
De ubemandede butikker demonstrerer en interessant case, fordi forhandlerne viser, at der kan
laves forskellige kombinationer af aldersverifikation, afhængig af den enkelte butiks behov. F.eks.
har de ubemandede butikker i nogle sommerhusområder én type
aldersverificering/indgangskontrol, mens andre steder har en anden opsætning. I lovgivningen vedr.
alderskontrol for salg af tobak, nikotin og alkohol til personer under 18 år skelnes der mellem salg fra
fysiske butikker og fjernsalg, og der er således ikke i den eksisterende lovgivning taget eksplicit
stilling til eller højde for alderskontrollen i ubemandede butikker.
DANSKE SPIL: SPIL-ID
I Danmark skal man være 16 år for at spille ”heldspil” som f.eks. Lotto og skrabespil, og 18 år for at
spille ”vidensspil” som f.eks. Oddset og Tips
77
. Hos en offentligt ejet dansk spilvirksomhed har man
indført et spil-ID, som er et obligatorisk identifikationsmiddel, som brugerne anvender, når de spiller.
Spil-ID kan fås som et fysisk kort eller via organisationens app, som både kan gemme spilkuponer og
fungere som ID til alderskontrol ved køb af spil i detailhandlen. Kunden scanner appen eller det
fysiske kort, og skal dernæst indtaste en selvvalgt fircifret kode. Derefter er spil-ID kontoen aktiveret,
og der kan oprettes Lotto kuponer, Oddset m.m.
78
. Da det kræver MitID at oprette spil-ID, kan det
fysiske spil-ID kort og/eller spil-ID appen anvendes til aldersverificering. Repræsentanter fra
detailbranchen beretter, at implementeringen af spil-ID er forløbet stille og roligt, og at det fungerer
fint for både brugere og kasseassistenter i dag
79
. Der var ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser af
udrulningen, bortset fra at kasseassistenter i opstartsperioden skulle bruge ekstra tid på at bistå
kunderne med den nye ordning
80
.
Hos spilvirksomheden har man formået at få udrullet en app til brugernes identifikation og
aldersverificering, som virker. Denne case er interessant, fordi den omhandler detailbranchen og
dermed samme typer af butikker, som forhandler alkohol, tobak og nikotinprodukter.
ID-APP TIL ALDERSVERIFIKATION
Der findes i dag kommercielle apps, som er udviklet med henblik på elektronisk aldersverifikation.
Eksempelvis findes en app, som fungerer ved, at en kunde downloader appen og opretter sig via
MitID
81
. I butikken hænger en QR-kode ved kassen i nærheden af de lovpligtige skilte om alderskrav.
Når en kunde ønsker at købe en aldersbegrænset vare, beder kasseassistenten kunden om at scanne
QR-koden og fremvise sin smartphone. Ved scanning vises et ”godkendt”-skærmbillede, hvis
kunden er gammel nok til at købe den pågældende vare – ligeledes vises scanningen på kontrol-
appen hos kasseassistenten
82
.
Appen kontrollerer kundens alder via MitID i et flow, som kører separat fra kassesystemet og
betalingsflowet. Dvs. appen ikke er integreret til kasseapparatet, og det er kasseassistenten, der
vurderer, om den pågældende kunde skal scanne sig for at kunne købe en aldersbegrænset vare.
Det kan på sigt være muligt at integrere appen i kassesystemet, når leverandørerne af kassesystemer
(POS-systemerne) bliver klar til dette. I sommeren 2024 blev appen testet i et par kiosker i
København og anvendes på nuværende tidspunkt i fem butikker
83
. Appen bliver også testet i en
browserbaseret version, hvor det ikke er nødvendigt at downloade den, hvilket kan gøre
ekspeditionen hurtigere.
77
Retsinformation (2020). Bekendtgørelse af lov om spil. Kan tilgås via: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1303
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
79
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
80
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med repræsentanter fra detailbranchen.
81
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandører af privat ID-app løsning.
82
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandører af privat ID-app løsning.
83
Accenture (2024). Dataindsamling: Kvalitative interviews med leverandører af privat ID-app løsning.
78
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
48
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Denne case er interessant, fordi den repræsenterer en app-løsning til aldersverifikation, som
allerede bruges i detailbranchen – dog stadig i begrænset omfang. Den viser også, at der findes
løsninger, der er hurtige at implementere. Dog sker aldersverifikationen i dag uden for
kassesystemet og betalingsflowet, hvilket betyder, at kasseassistenten stadig har ansvaret for at
afgøre, om det drejer sig om varer med aldersgrænser på 16 eller 18 år (fase 1 i købsforløbet
’Identifikation af vare’). Derudover kan den manuelle proces med at scanne en QR-kode ved kassen
være en udfordring for visse kundegrupper.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
49
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0051.png
4.
Del 2: Løsningsmodeller
Del 2: Løsningsmodeller
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
50
50
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Del 2: Løsningsmodeller
I anden del af analysen præsenteres løsningsmodeller for elektronisk aldersverifikation i den fysiske
detailhandel. Formålet med at opstille disse modeller er at belyse de forskellige muligheder og
konsekvenser, som implementeringen af elektronisk aldersverifikation kan have på detailhandelen
og dens kunder, og derved skabe et beslutningsgrundlag for fremtidige drøftelser om
implementeringsmuligheder og -strategier. Gennem en systematisk tilgang præsenteres
implementeringsaspekter, herunder fordele og ulemper, ved de forskellige løsningsmodeller.
En løsningsmodel
er en systematisk præsentation af muligheder for implementering af elektronisk
aldersverifikation, med udgangspunkt i tre væsentlige punkter:
A.
Verifikationsmetode(r):
For hver løsningsmodel skal der vælges én eller flere
verifikationsmetoder. Verifikationsmetoderne udgør den tekniske kerne, som
løsningsmodellerne opbygges omkring. Det er essentielt at tage højde for både
omgåelsesmuligheder, brugervenlighed og sikkerhed, når man vælger verifikationsmetoder, da
disse faktorer har stor betydning for den samlede effekt i løsningsmodellen. Endvidere er det
vigtigt at beslutte, om forhandlerne kun må tilbyde bestemte verifikationsmetoder.
B.
Obligatorisk aldersverifikation:
For hver løsningsmodel skal der træffes en beslutning om, på
hvilket niveau det skal være obligatorisk for forhandlere at aldersverificere kunder, samt om det
skal være obligatorisk at anvende elektronisk aldersverifikation. Disse valg påvirker købsforløbets
faser, kundernes købsoplevelse og forhandlernes ansvar.
C.
Implementeringsaspekter:
Løsningsmodellerne skal forholde sig til de ni
implementeringsaspekter fra kortlægningen, som inkluderer tekniske, juridiske og operationelle
overvejelser. Dette omfatter bl.a., hvordan modellerne forholder sig til og understøtter de
forskellige forhandlertyper, tekniske krav og brugertypernes karakteristika.
Ovenstående tre punkter bliver foldet ud i de kommende afsnit.
Analysen præsenterer fire løsningsmodeller, der understreger vigtigheden af at overveje
afhængigheder og konsekvenser i forhold til de ni implementeringsaspekter. De udvalgte modeller
illustrerer centrale udfordringer ved verifikationsmetoderne af Den Digitale Identitetstegnebog og
betalingskort samt implementeringsaspekter, som tidligere diskussioner om mulige metoder har
undladt at integrere i en kompleks implementeringsramme.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
51
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0053.png
4.1 Verifikationsmetoder - tre konkrete verifikationsmetoder
I kortlægningen blev tre grupper af mulige verifikationsmetoder præsenteret. I dette afsnit belyses
tre konkrete elektroniske verifikationsmetoder, der repræsenterer to af disse grupper. Som en
central del af en løsningsmodel er det vigtigt at overveje, hvilke verifikationsmetoder, der skal
anvendes for at sikre en effektiv aldersverifikation, samt om der skal implementeres én eller flere
verifikationsmetoder. Denne proces kræver en grundig analyse af de tilgængelige teknologiske
muligheder og deres potentielle anvendelse i de forskellige løsningsmodeller. Derfor er det
nødvendigt at identificere og undersøge konkrete verifikationsmetoder for at forstå de
organisatoriske konsekvenser.
I analysen belyses tre konkrete verifikationsmetoder:
National ID-app:
Den Europæiske Digitale
Identitetstegnebog (EU’s Digital Identity
Wallet), som udvikles af staten
(Digitaliseringsstyrelsen).
Betalingskort:
En verifikationsmetode, hvor
alderen verificeres ved hjælp af betalingskortet
og sker i samme trin som betalingen.
Privat ID-app:
En privat udstedt ID-app som
kan anvendes til aldersverifikation.
Selvom der findes andre verfikationsmetoder, er disse tre valgt på baggrund af opgavebeskrivelsen
og analysens arbejde. Hver metode har unikke egenskaber, fordele og ulemper, som kan påvirke
implementeringen og praktiske anvendelse. Det forventes, at nye verifikationsmetoder vil udvikles i
fremtiden, og at eksisterende metoder tilpasses i forskellige varianter.
I de følgende afsnit beskrives, hvordan hver metode fungerer, samt hvilke sikkerhedsaspekter de
involverer.
Parametre for vurdering af verifikationsmetoder
De tekniske implementeringsmuligheder belyses for de tre verifikationsmetoder, hvilket giver
værdifuld indsigt i organisatoriske fordele og ulemper ved hver metode. Denne tilgang er essentiel
for at træffe beslutninger, der imødekommer både forhandlernes og kundernes behov, samt for at
sikre en vidensbaseret beslutningsproces i udviklingen af løsningsmodeller til implementeringen af
elektroniske aldersverifikation.
De tre konkrete verifikationsmetoder belyses i hvert deres afsnit. Hver verifikationsmetode
introduceres først, hvorefter relevante parametre beskrives. Disse parametre omfatter:
•
•
•
•
•
•
Omkostninger for staten
Omkostninger for erhvervslivet
Omgåelsesmuligheder
Datadeling og databeskyttelse
Tidsperspektiv for implementering
Effektivitet
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
52
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0054.png
National ID-app: Den digitale Identitetstegnebog (eIDAS2)
Introduktion
Den Digitale Identitetstegnebog, også kendt som
European Digital Identity Wallet,
er en app-løsning,
der gør det muligt for EU-borgere og virksomheder at opbevare og administrere deres
identifikationsdokumenter og andre vigtige digitale legitimationsoplysninger ét samlet sted.
Formålet er at standardisere og opbevare digital ID-beviser samtidig med at brugerne bevarer
kontrol over deres personlige oplysninger.
Implementeringen af Den Digitale Identitetstegnebog stammer fra den reviderede eIDAS-forordning
2024/1183, der har direkte retsvirkning i Danmark. Danmark er derfor forpligtet til at udvikle og
udstede en identitetstegnebog, uanset om den skal anvendes ifb. aldersverifikation i fysiske
butikker
84
.
Løsningen vil blive tilbudt som en app og kommer til at inkludere en funktion til aldersverifikation,
der gør det muligt for brugerne at bevise deres alder på en sikker måde. Appen bliver designet til at
fungere på tværs af medlemslandene, hvilket vil gøre den lettere for borgere både nationalt og
inden for EU’s grænser at få adgang til offentlige og private tjenester. Sammenfattende giver Den
Digitale Identitetstegnebog en sikker måde at håndtere aldersverifikation på, hvilket beskytter
privatlivet, samtidig med at der opnås adgang til de nødvendige tjenester og produkter
85
.
Aspekter ved Den Digitale Identitetstegnebog som verifikationsmetode:
•
Minimal informationsdeling ved aldersverifikation:
Når alderen skal verificeres, kan Den
Digitale Identitetstegnebog bruges til at generere et sikkert aldersbevis, der kun indeholder
relevante oplysninger (f.eks. "Alder" eller "Alder større end X"), uden at den fulde identitet
afsløres. Det betyder, at kunden kan nøjes med at dele oplysninger om, hvorvidt man lever
op til en given aldersgrænse
86
.
Sikker deling:
Aldersbeviset kan deles med forhandlere, tjenesteudbydere eller
myndigheder ved hjælp af kryptografiske metoder, som sikrer, at informationen beskyttes
mod misbrug.
Brugervenlighed:
Appen gør det nemt at generere og præsentere aldersbeviset, hvilket er
nyttigt i situationer som køb af aldersbegrænsede varer eller adgang til specifikke tjenester.
Kryptering og privatliv:
Alle data i Den Digitale Identitetstegnebog er krypteret, hvilket
sikrer, at oplysningerne forbliver private og kun deles med samtykke.
•
•
•
84
European Commission (n.d.). European Digital Identity. Kan tilgås via: https://ec.europa.eu/digital-strategy/our-policies/eu-digital-
identity_en
85
European Commission (n.d.) A digital ID and personal digital wallet for EU citizens, residents and businesses. Kan tilgås via:
https://ec.europa.eu/digital-building-blocks/sites/display/EUDIGITALIDENTITYWALLET/EU+Digital+Identity+Wallet+Home
86
Dette vil afhænge af implementeringen hos forhandlerne, da kassesystemet (POS-systemet) bestemmer, hvordan alder skal
fremsendes og kan behandles.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
53
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0055.png
Parametre
Omkostninger for
staten
Implementeringen af Den digitale Identitetstegnebog vil ikke kræve
justeringer af eksisterende projektgrundlag og budgetter for at
udvikle aldersverifikationsfunktionaliteten. Der forventes dog højere
omkostninger til drift og vedligeholdelse, da der vil være øget trafik
og flere brugere af systemet.
Staten står for udviklingen af verifikationsmetoden, og
udgangspunktet er, at der ikke vil blive pålagt erhvervslivet gebyrer –
dog udestår endelig stillingtagen til dette. Der vil formentlig være
omkostninger forbundet med tilpasning af forhandlernes POS-
systemer samt potentielle omkostninger til hardware, såsom
scanningsudstyr.
Omgåelsesmuligheder for Den Digitale Identitetstegnebog omfatter
forskellige måder, hvorved brugere/kunder kan undgå eller omgå den
nødvendige aldersverifikation, selvom systemet er designet til at være
sikkert. Den Digitale Identitetstegnebog er designet med sikkerhed og
privatliv for øje, men som med enhver teknologi er der potentielle
svagheder, der kan udnyttes. Det er vigtigt at bemærke, at disse
omgåelsesmuligheder kan have juridiske konsekvenser og være i strid
med lovgivningen.
Her er beskrevet nogle mulige omgåelsesmuligheder:
1.
Identitetsmisbrug:
Deling af loginoplysninger kan gøre det
muligt for andre at bruge appen til at købe aldersbegrænsede
varer. F.eks. kan en person opsætte en andens biometri på sin
smartphone, så en person under aldersgrænsen kan fremstå
som en, der opfylder alderskravet. Udefra vil dette være
vanskeligt at opdage, da det ser ud som om, personen bruger
sin egen smartphone.
Omkostninger for
erhvervslivet
Omgåelsesmuligheder
2.
Manipulation af oplysninger:
En omgåelsesmulighed kan
opstå, hvis integrationen mellem kassesystemet og Den
Digitale Identitetstegnebog ikke fungerer korrekt. Hvis
dataoverførslen mellem systemerne ikke er fuldstændig eller
realtidsopdateret, kan aldersverifikationen blive omgået.
F.eks. kan et kassesystem fejlagtigt acceptere en
aldersverifikation, der ikke er blevet opdateret eller valideret
korrekt, hvilket muliggør køb af aldersbegrænsede varer uden
korrekt identifikation. Fejl i systemintegration kan også føre til,
at kasseassistenter ikke får de nødvendige oplysninger om en
kundes alder, hvilket giver mulighed for at omgå
alderskontrollen.
3.
Social engineering:
Kunder kan forsøge at påvirke
kasseassistenter eller systemer ved at fremføre falske
påstande eller anmode om undtagelser fra
aldersverifikationen, hvilket kan føre til køb uden korrekt
alderskontrol. Risikoen for social engineering kan reduceres,
hvis elektronisk aldersverifikation bliver obligatorisk.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
54
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0056.png
Datadeling og
databeskyttelse
Den Europæiske Digitale Identitetstegnebog er designet til at beskytte
brugernes personlige oplysninger og give dem kontrol over, hvilke
data der deles, og med hvem. Med udgangspunkt i denne præmis vil
en aldersverifikationmetode have et godt fundament.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på potentielle svagheder og
risici, herunder omgåelsesmuligheder, der kan føre til misbrug af
systemet.
Sikkerhedsperspektiver for datadeling og databeskyttelse ift. Den
Digitale Identitetstegnebog:
1.
Indsamling af personlige oplysninger:
Brugere har mulighed
for kun at dele specifikke oplysninger, som f.eks. deres alder,
uden at afsløre andre personlige oplysninger. Dette bidrager
til at beskytte deres privatliv og reducere risikoen for
datamisbrug. Brugeren har fuld kontrol over, hvornår og
hvordan deres data deles. Dette giver dem mulighed for at
træffe informerede beslutninger om deres privatliv og
reducere risikoen for, at deres oplysninger falder i de forkerte
hænder.
2.
Kryptering:
Oplysningerne, der opbevares i Den Digitale
Identitetstegnebog, er krypteret efter eIDAS-standarden for at
sikre, at de kun kan tilgås af autoriserede parter. Dette skaber
et sikkerhedslag, der beskytter data mod uautoriseret adgang
og manipulation.
3.
Brugeradgang:
Manglende kontrol over brugeradgang kan
gøre det muligt for uvedkommende at få adgang til personlige
oplysninger. Robuste autentificeringsmetoder er nødvendige
for at beskytte data.
4.
Tredjepartsadgang:
Når aldersverifikationssystemet
involverer tredjepartsudbydere, såsom POS leverandører, skal
der være klare aftaler om, hvordan disse tredjeparter
håndterer og beskytter de personlige oplysninger. Der skal
sikres, at alle involverede parter overholder
databeskyttelseslovgivningen og har passende
sikkerhedsforanstaltninger på plads.
5.
Client-side sårbarheder
87
: Hvis autentificering udføres på
klientsiden, kan dette resultere i angreb på følsomme
oplysninger som PIN-koder. Server-side verificering anbefales
for bedre sikkerhed.
6.
Server-side sårbarheder
88
: En usikker server kan føre til
dataovertrædelser, da mange servere har kendte sårbarheder,
som angribere kan udnytte.
87
Client-side: Refererer til, at databehandlingen sker på brugerens enhed i stedet for på en server, hvilket kan øge hastigheden, men
også medføre risici for manipulation, hvis enheden ikke er tilstrækkeligt beskyttet.
88
Server-side: Refererer til, at databehandlingen og valideringen sker på en ekstern server i stedet for på brugerens enhed, hvilket
øger sikkerheden, men kan medføre længere responstider.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
55
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0057.png
Tidsperspektiv for
implementering
Den Digitale Identitetstegnebog bliver implementeret trinvist, hvor
den første national version forventes lanceret i begyndelsen af
2026
89
. Dialogen med detailbranchen om udformningen af den
endelige løsning påbegyndes snart.
For alle elektroniske verifikationsmetoder gælder, at der altid vil være
en gruppe digitalt udfordrede borgere/brugere, som kan have
vanskeligheder med at anvende løsningen. Nogle brugere kan
desuden vælge ikke at ville benytte appen pga. bekymringer om
privatliv og sikkerhed. Endvidere kan brugere fra andre ikke-EU-lande
heller ikke benytte den.
Selvom forhandlere kan forpligtes til at tilbyde Den Digitale
Identitetstegnebog som en elektronisk aldersverifikationsmetode, vil
anvendelsen af den være frivillig for kunderne
90
. Det betyder, at Den
Digitale Identitetstegnebog som verifikationsmetode ikke kan gøres
obligatorisk for kunderne, og forhandlerne kan ikke afvise kunder, der
ikke ønsker at anvende denne verifikationsmetode. Derfor skal der
være alternative verifikationsmetoder tilgængelige, såsom manuel
aldersverifikation eller andre elektroniske verifikationsmetoder.
Effektivitet
89
Digitaliseringsstyrelsen (n.d.). eIDAS2 og den digitale identitetstegnebog. Kan tilgås via: https://digst.dk/it-loesninger/eid-og-
single-digital-gateway/eidas2-og-den-digitale-identitetstegnebog/
90
Det fremgår af forordningen, at Den Digitale Identitetstegnebog skal være frivillig at anvende: EIDAS forordningen: Kan tilgås vis:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32024R1183
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
56
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0058.png
Betalingskort
Introduktion
En aldersverifikationsmetode baseret på betalingskort fungerer ved, at kundens alder verificeres, når
der betales med kortet. Det kan ske enten ved, at det fysiske kort scannes, eller ved brug af en
betalingsapp, hvor kortet er tilknyttet. Overordnet set pointeres det, at betalingskort i dag ikke
inkluderer et billede af brugeren og ikke anses som et gyldigt identifikationsmiddel. Forslaget om at
bruge betalingskort til aldersverifikation bygger på, at banken, der udsteder kortet eller opretter
kontoen, har adgang til oplysninger om brugeren, herunder vedkommendes alder. Når der betales
for varer, er det derfor teoretisk muligt at anmode systemet om at bekræfte kundens alder. På denne
måde integreres aldersverifikationen i betalingsprocessen.
For kunden betyder det, at en aldersverifikationsmetode baseret på betalingskort ikke føles som et
ekstra trin i købsprocessen eller skaber nogen forsinkelse. I praksis sker både verifikationen og
betalingen samtidig, hvis den samlede transaktion godkendes.
Der findes i øjeblikket ingen tekniske løsningsforslag for elektronisk aldersverifikation med
betalingskort, som dækker hele processen – fra integration med butikkens kassesystem til
forbindelse med datacentralerne. I denne rapport præsenteres en skitse til en løsning, som også
belyser de potentielle udfordringer ved denne metode. På figur 9 illustreres det, hvordan den
enkelte forhandler sikrer sig, at der kan integreres mellem deres kassesystem (POS-system) og en ny
type online-service, som kan anvendes til aldersverifikation. Der kan opstå et bredt udvalg af
aldersverifikationsservices, som den enkelte forhandler skal sikre sig at kunne anvende korrekt.
Figur 4: Den enkelte butik skal sikre sig, at der kan integreres mellem deres kassesystem (POS-system)
og en ny type online-service, som kan anvendes til aldersverifikation.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
57
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aspekter ved betalingskort som verifikationsmetode:
Selvom ovenstående forløb skitserer en mulig tilgang, er der en række betydelige udfordringer og
kompleksiteter knyttet til denne verifikationsmetode:
•
Teknisk kompleksitet:
Aldersverifikationsservices eksisterer ikke i dag, derfor skal servicen
først udvikles. En aldersverifikationsservice skal bl.a. kunne udtrække unikke
identitetsinformationer fra betalingstransaktionen for at bekræfte brugerens alder. Dette
kræver en omfattende forståelse af, hvilken bank, der udsteder betalingskortet, samt evt.
hvilken datacentral, der skal tilgås. Bankerne skal forpligtes til at dele oplysninger om deres
kunders alder, hvilket kan kræve omfattende lovgivningsmæssige tilpasninger og
samarbejde.
Brugervenlighed:
Det kan være uklart for kunderne, om aldersverifikationen faktisk udføres
samtidig med betalingen. Hvis aldersverifikationen mislykkes, kan der opstå forvirring, da det
kan være vanskeligt at afgøre, om problemet skyldes aldersverifikationen eller en
betalingsfejl, f.eks. utilstrækkelig dækning på kontoen. Denne uklarhed kan skabe frustration
og usikkerhed hos brugerne, hvilket kan påvirke kundeoplevelsen negativt. Endvidere kan
det være uklart, om et givent betalingskort kan anvendes til aldersverifikation, og det kan
være svært for kasseassistenten at gennemskue, hvilket betalingskort kunden påtænker at
bruge.
Integrationsbehov med kassesystemet:
Implementeringen af denne
aldersverifikationsmetode kræver en høj grad af integration mellem betalingssystemet og
butikkens kassesystem. Det nødvendiggøres, at kassesystemet kan identificere varer, der er
underlagt aldersbegrænsninger, og at disse varer fjernes fra transaktionen, hvis
alderskravene ikke opfyldes. Denne ekstra integration kan anses en byrde for detailhandlen,
der skal sikre, at deres kassesystemer (POS-systemer) tilpasses de specifikke krav.
Informationsoverførsel:
Når alderen identificeres af aldersverifikationsservicen, skal der
etableres enighed mellem butikkerne, deres kassesystemleverandører og leverandører af
aldersverifikationsservices om, hvordan informationen om alder overføres. Dette kan f.eks.
indebære, at kassesystemet modtager en fødselsdato eller en beregnet alder, som derefter
bruges til at vurdere, om kunden opfylder alderskravet for at købe de aldersbegrænsede
varer. Det er væsentligt, at denne proces forbliver både sikker ift. databeskyttelse og effektiv
for at sikre en god kundeoplevelse.
Interesser og lovgivning:
Implementeringen af denne aldersverifikationsmetode involverer
mange interessenter, herunder detailhandlen, banker, leverandører af kassesystemer (POS-
systemer) og regulerende myndigheder. Der er adskillige lovgivningsmæssige spørgsmål,
der skal vurderes og eventuelt tilpasses for at sikre, at verifikationsmetoden kan anvendes
lovligt. F.eks. udestår juridiske spørgsmål ang. samtykke for kunderne, datadeling og
anvendelsesformål (herunder anvendelse af betalingskort som ID). Da denne
verifikationsmetode har eksisteret som et teoretisk koncept i flere år uden konkret
realisering, forventes det, at der skal tages nye initiativer for at udvikle et praktisk
løsningsforslag, der anses som realistisk.
•
•
•
•
Sammenfattende konkluderes det, at selvom aldersverifikation via betalingskort har teoretisk
potentiale til at blive integreret effektivt i betalingsprocessen, kræver det udvikling, planlægning og
samarbejde blandt flere interessenter for at tackle de udestående problematikker.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
58
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0060.png
Parametre
Omkostninger for
staten
Denne verifikationsmetode er umiddelbart omkostningsfri for staten,
da den leveres af en ekstern leverandør, og udgifterne forventes
dækket af detail- og finansbranchen. Skulle løsningen blive en realitet,
kan det dog blive nødvendigt med statsligt tilsyn, hvilket vil medføre
omkostninger for staten.
I denne løsningsmodel er der flere typer omkostninger forbundet,
herunder følgende:
Implementering af aldersverifikation hos betalingsgateway-
leverandører:
Det kan forventes, at verifikationsmetoden
implementeres af eksisterende leverandører af
betalingsgateways, og at de dermed må integrere
aldersverifikationsservicen i deres systemer.
2.
Detailhandlen:
Det forventes, at detailbranchen skal løfte
omkostninger i form af transaktions- eller gebyrbaserede
omkostninger.
3.
Bankerne:
Da aldersverifikationen afhænger af data fra
bankerne, vil de – evt. gennem deres respektive datacentraler
– være nødt til at udstille den nødvendige information om
kundernes alder.
4.
Tilpasning af kassesystemer:
Leverandører af kassesystemer
(POS-systemer) skal potentielt tilpasse deres løsninger for at
kunne integrere aldersverifikationen. Dette inkluderer bl.a., at
kassesystemet skal kunne skelne mellem godkendelse eller
afvisning baseret på både betaling og aldersverifikation.
1.
Udover disse omkostninger vil der være udgifter til at sikre, at
løsningen er i overensstemmelse med lovgivningen, samt løbende
driftsomkostninger. Samlet set vurderes verifikationsmetoden til at
være ugunstig for erhvervslivet med hensyn til omkostninger.
Omgåelsesmuligheder
Der er en række omgåelsesmuligheder, som kan påvirke systemets
effektivitet og integritet. Det er vigtigt at bemærke, at disse
omgåelsesmuligheder kan have juridiske konsekvenser og være i strid
med lovgivningen.
Her er beskrevet nogle mulige omgåelsesmuligheder:
1.
Identitetsmisbrug:
Betalingskort anses i dag ikke som et
gyldigt legitimationsmiddel, da de mangler et billede og
derfor let kan deles mellem flere personer. Et betalingskort
kan nemt lånes ud, hvilket skaber problemer, når
aldersverifikation er knyttet til kortet. En person, der ikke
opfylder alderskravet, kan bruge en andens betalingskort til at
foretage et køb. Hvis kortets ejer opfylder alderskravet, men
køberen ikke gør, bliver det svært at opdage
identitetsmisbruget. Dette gør det udfordrende at håndhæve
aldersbegrænsninger på en effektiv måde.
Omkostninger for
erhvervslivet
2.
Manipulation af oplysninger:
Da data stammer fra en
autoritativ kilde som bankerne, bør der være strenge
sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre manipulation.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
59
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0061.png
Det er heller ikke realistisk at forvente, at data kan manipuleres
under transporten, hvis de nødvendige krypterings- og
sikkerhedsprotokoller er implementeret korrekt.
3.
Social engineering:
Kunder kan forsøge at manipulere
kasseassistenter eller systemer ved at fremsætte falske
argumenter eller anmode om undtagelser i
aldersverifikationsprocessen, hvilket kan resultere i adgang til
køb uden korrekt verifikation. Social engineering kan generelt
mindskes, hvis elektronisk aldersverifikation bliver
obligatorisk.
4.
Manglende klarhed omkring aldersverifikation:
Som nævnt
tidligere kan det være uklart for kunderne, hvornår og hvordan
aldersverifikationen sker. Kunder, der ved, at verifikationen er
knyttet til bestemte betalingsmidler, kan forsøge at omgå
systemet ved at vælge andre betalingsmidler. Uden klare
informationer om aldersverifikationen kan det føre til forvirring
og potentielt misbrug
.
5.
Ikke nok penge eller kredit på kortet:
I tilfælde af, at en kunde
forsøger at betale med et betalingskort, der ikke har
tilstrækkelig dækning, kan der opstå forvirring om, hvorvidt
problemet ligger i aldersverifikationen eller i
betalingstransaktionen. Denne uklarhed kan potentielt give
kunden mulighed for at forsøge at gennemføre købet flere
gange og med andre betalingsmidler, hvilket kan underminere
formålet med aldersverifikationen.
6.
Ikke alle betalingsmidler inkluderet i løsning:
Da ikke alle
betalingskort og bankkonti, f.eks. udenlandske kort, kan
integreres i denne løsning, kan det skabe
omgåelsesmuligheder for brugere, der benytter sig af ikke-
understøttede betalingskort. Dette kan føre til situationer, hvor
kunder kan handle uden at blive aldersverificeret.
7.
Kontantbetalinger:
Kontantbetalinger kan ikke understøttes af
denne aldersverifikationsmetode. Kunder, der betaler kontant,
kan nemt undgå aldersverifikationen, hvilket udgør en
væsentlig svaghed i verifikationsmetoden, da
aldersbegrænsninger ikke kan håndhæves på disse
transaktioner.
8.
Unge benytter i stigende grad mobilbetaling:
De unges
foretrækker i stigende grad mobilbetaling, hvilket gør
betalingskort utilstrækkelige som en bred løsning til
aldersverifikation. For at sikre en tilstrækkelig dækning blandt
unge ville det være nødvendigt at kunne foretage
aldersverifikation på mange forskellige betalingsmidler, hvilket
vurderes at være svært. Betalingsmarkedet er desuden i
konstant udvikling, hvilket gør det vanskeligt at forudsige,
hvilke betalingsmidler unge vil foretrække i fremtiden.
9.
Falske eller stjålne kort:
Hvis en person har stjålet eller
kopieret et betalingskort, kan vedkommende potentielt bruge
det til at gennemføre aldersverifikation, selvom de ikke er den
rigtige alder. Dette kan ske, hvis verifikationen kun ser på
kortets oplysninger uden yderligere sikkerhedskontroller.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
60
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0062.png
10.
Vurdering af betalingskortejer og forfalskede ID-
dokumenter:
Hvis forhandlere kræver visning af ID-
dokumenter i forbindelse med aldersverifikation via
betalingskort, er der risiko for at en person benytter et
forfalsket eller manipuleret ID-dokument sammen med
betalingskortet. Hvis verifikationen ikke er godt integreret
med nationale ID-systemer, kan det være muligt at omgå
aldersverifikationen.
11.
Deling af kortoplysninger:
Brugere kan dele deres
kortoplysninger med andre personer, som derefter kan bruge
dem til at gennemføre køb eller aldersverifikation, selvom de
ikke er berettiget.
12.
Brug af virtuelle betalingskort:
Virtuelle betalingskort, der
kan oprettes hurtigt online, giver brugerne mulighed for at
generere et kort, som kan bruges til transaktioner. Hvis disse
virtuelle kort ikke er knyttet til en persons identitet på samme
måde som fysiske kort, kan de muligvis omgå
aldersverifikationen.
13.
Manglende biometrisk eller yderligere autentificering:
Hvis
aldersverifikationen kun baserer sig på
betalingskortinformation uden nogen form for yderligere
autentificering (f.eks. biometriske data eller engangskoder),
kan den være lettere at omgå.
Datadeling og
databeskyttelse
En verifikationsmetode baseret på betalingskort bygger videre på
allerede indsamlet personlig data, men bruges nu til et nyt formål –
aldersverifikation. Oplysningerne, der tidligere er blevet indsamlet i
forbindelse med betaling, skal nu anvendes til at bekræfte alderen.
Det er vigtigt, at brugerne er informeret om både formålet og
metoden, hvormed deres data bliver anvendt.
Datadeling spiller en central rolle i denne verifikationsmetode, da det
involverer overførsel af følsomme oplysninger mellem aktører som
detailhandlere, betalingsudbydere og banker. Det er afgørende, at
denne datadeling sker på en sikker og gennemsigtig måde for at
beskytte brugernes privatliv og rettigheder. Derfor bør det tilstræbes,
at sikkerhedsstandarden fra betalingskortindustrien (PCI) også gælder
for håndtering af aldersverifikationen.
Sikkerhedsperspektiver for datadeling og databeskyttelse ift.
aldersverifikation via betalingskort:
1.
Indsamling af personlige oplysninger:
I forbindelse med
aldersverifikation indhentes der specifikke oplysninger fra
bankerne, såsom fødselsdato eller alder. Det er afgørende, at
forbrugerne informeres og giver samtykke til, hvilke data der
indsamles, og hvordan disse oplysninger vil blive brugt. Uden
klar kommunikation kan brugere føle, at deres privatliv
krænkes, hvilket kan føre til mistillid til løsningen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
61
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0063.png
2.
Kryptering:
Det er essentielt, at alle indsamlede oplysninger
opbevares sikkert. Når data ligger hos bankerne, er de
omfattet af omfattende kryptering, men under transmission og
opbevaring hos leverandører bør der implementeres passende
sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret
adgang. Hvis data ikke er tilstrækkeligt beskyttet, kan det føre
til alvorlige konsekvenser, herunder identitetstyveri og brud
på privatlivets fred.
3.
Brugeradgang:
Der er intet umiddelbart behov for
adgangskontrol ved denne løsning, men potentielt misbrug af
stjålne kort kan forekomme.
4.
Tredjepartsadgang:
Hvis aldersverifikationssystemet
involverer tredjepartsudbydere, såsom banker eller
datacentre, skal der være klare aftaler om, hvordan disse
tredjeparter håndterer og beskytter de personlige
oplysninger. Der skal sikres, at alle involverede parter
overholder databeskyttelseslovgivningen og har passende
sikkerhedsforanstaltninger på plads.
5.
Udfordringer ved datadeling:
Selvom datadeling kan
effektivisere aldersverifikationsprocessen, kan der opstå
udfordringer, såsom datakompatibilitet mellem forskellige
systemer og problemer med at sikre data under deling. Disse
udfordringer kræver omhyggelig planlægning og samarbejde
mellem de involverede parter for at finde løsninger, der ikke
går på kompromis med privatlivets fred.
Tidsperspektiv for
implementering
Der er mange usikkerheder og udfordringer, der gør det vanskeligt at
vurdere, om denne løsningsmodel overhovedet kan realiseres, samt
om den kan implementeres inden for en realistisk tidsramme. Først og
fremmest kræver det omfattende teknisk udvikling og integration
mellem forskellige aktører, herunder detailhandlen,
betalingsudbydere og banker, samt en afklaring af de
lovgivningsmæssige rammer (jf. figur 9). Det er særligt usikkert, om
alle relevante betalingssystemer – både nationale og internationale –
vil kunne tilpasses til at understøtte aldersverifikation på en
hensigtsmæssig måde.
Dertil kommer, at behovet for en velfungerende løsning til
aldersverifikation allerede eksisterer i dag, hvilket betyder, at
tidshorisonten for implementeringen af en betalingsbaseret løsning er
utilfredsstillende. De mange involverede parter og de tekniske,
juridiske og økonomiske udfordringer gør, at det kan tage flere år, før
en sådan løsning er fuldt ud implementeret.
Effektivitet
En verifikationsmetode via betalingskort vil ikke kunne dække alle
kunder, da nogle kunder anvender betalingsmidler, som ikke er
inkluderet i løsningen (f.eks. kontanter, udenlandske kort eller nogle
mobilbetalingsløsninger). Analysen påpeger, at unge i stigende grad
benytter mobile betalingsformer, som muligvis ikke kan understøttes
af en aldersverifikationsmetode baseret på betalingskort. Det vil
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
62
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0064.png
mindske effektiviteten, hvis verifikationsmetoden i særlig grad ikke
dækker den yngre målgruppe.
Selvom forhandlere kan forpligtes til at tilbyde elektronisk
aldersverifikation via betalingskort, kan kunderne selv vælge, hvilke
betalingsmidler de ønsker at anvende. Betalingskort generelt er
designet til transaktioner og reguleret af lovgivning, hvilket gør det
usandsynligt, at alle nationale og internationale systemer vil tilpasses
til også at omfatte aldersverifikation. Effektiviteten vil derfor være
begrænset, da nogle banker, kortudstedere og betalingsgateways
ikke vil understøtte metoden. Nogle betalingskort ville ikke kunne
bruges til aldersverifikation, og nogle forhandlere kan vælge
alternative løsninger på grund af omkostninger. Derfor skal der være
alternative verifikationsmetoder tilgængelige, såsom manuel
aldersverifikation eller andre elektroniske verifikationsmetoder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
63
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0065.png
Privat udstedt ID-app
Introduktion
Der findes udviklede ID-apps, som kunne anvendes som aldersverifikationsmetode (jf. afsnit
3.12). Med en ID-app på kundens telefon kan en alder bekræftes via godkendte
identifikationsdokumenter (f.eks. MitID). Det bemærkes, at ID-apps i dag ikke anses for et
gyldigt billed-ID. Den ID-app, som i dag anvendes i kiosker, kan ifølge denne rapports
begreber kun bruges til segmentering og ikke til verifikation, da den ikke kan betragtes som
billed-ID.
En verifikationsmetode baseret på en privat udstedt ID-app kan beskytte data med kryptering
og kan udformes på en brugervenlig måde for både kunder og kasseassistenter.
Aspekter ved privat udstedt ID-app som verifikationsmetode:
•
Minimal informationsdeling ved aldersverifikation:
En privat ID-app kan generere et
aldersbevis, der kun indeholder de nødvendige oplysninger (f.eks. alder eller
bekræftelse af aldersgrænse) uden at afsløre hele brugerens identitet. Dette giver
kunden mulighed for kun at dele den nødvendige information, hvilket beskytter
privatlivet.
Sikker deling:
Aldersbeviset kan deles sikkert med forhandlere eller tjenesteudbydere
via krypterede forbindelser, hvilket beskytter oplysningerne mod uautoriseret adgang
eller misbrug.
Brugervenlighed:
ID-appen er designet til at være nem at bruge, så kunder hurtigt kan
generere og vise aldersbeviser ved køb af aldersbegrænsede varer eller adgang til
specifikke tjenester, hvilket forbedrer kundeoplevelsen.
Kryptering og privatliv:
Data i den private ID-app bør være krypteret, hvilket sikrer, at
personlige oplysninger forbliver beskyttede og kun deles, når kunden giver sit
samtykke.
Fleksibilitet og tilpasning:
ID-appen kan tilpasses og integreres med forskellige
systemer og platforme, hvilket gør den skalerbar og i stand til at imødekomme
behovene hos både små og store forhandlere eller tjenesteudbydere.
Adgangskontrol og multifaktorgodkendelse:
Appen kan implementere
multifaktorgodkendelse (f.eks. biometrisk data som ansigtsgenkendelse eller
fingeraftryk), hvilket brugerne allerede er bekendte med på deres enhed, som
derudover øger sikkerheden og forhindrer uautoriseret brug af appen.
Automatisk opdatering og tilpasning til lovgivning:
ID-apps kan nemt opdateres for
at imødekomme ændringer i lovgivning eller regler om databeskyttelse, hvilket gør
dem mere bæredygtige på lang sigt.
Integration med andre tjenester:
Appen kan integreres med flere andre tjenester som
transport, sundhedspleje eller offentlige tjenester, hvilket giver brugeren et centralt
sted at opbevare og dele deres digitale identitet og aldersbevis.
Kontrol og transparens:
Brugerne bør have fuld kontrol over deres data, og løsningen
bør bygges, så brugerne nemt kan få indsigt i, hvilke oplysninger der deles, samt hvem
de deles med. Dette øger tilliden til systemet og sikrer, at brugerne føler sig trygge
ved at dele deres informationer.
•
•
•
•
•
•
•
•
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
64
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0066.png
Parametre
Omkostninger for staten
En verifikationsmetode med en privat udstedt ID-app vil som
udgangspunkt ikke medføre omkostninger for staten. Dog
kan der opstå omkostninger afhængigt af
implementeringsrammen i en given løsningsmodel, f.eks.
hvis løsningen gøres obligatorisk og kræver statslig
godkendelse.
Forhandlere vil pålægges omkostninger til anskaffelse og
drift af en ID-app løsning, men prisen kan variere afhængigt
af valget af løsning og dens kompleksitet.
En verifikationsmetode med en ID-app fra en privat
leverandør har potentielle omgåelsesmuligheder. Selvom en
ID-app vil være designet til at sikre korrekt
identitetsbekræftelse f.eks. gennem scanning af QR-koder
og integration af statslige ID'er, kan der være situationer,
hvor systemet kan omgås. Det er vigtigt at bemærke, at disse
omgåelsesmuligheder kan have juridiske konsekvenser og
være i strid med lovgivningen.
Her er beskrevet nogle mulige omgåelsesmuligheder:
1.
Identitetsmisbrug:
Deling af loginoplysninger kan gøre
det muligt for andre at bruge appen til at købe
aldersbegrænsede varer. F.eks. kan en person opsætte
en andens biometri på sin smartphone, så en person
under aldersgrænsen fremstår som én, der opfylder
alderskravet. Udefra vil dette være vanskeligt at opdage,
da det ser ud, som om personen bruger sin egen
smartphone.
Omkostninger for
erhvervslivet
Omgåelsesmuligheder
2.
Manipulation af oplysninger:
Selvom en ID-app til
aldersverifikation vil være designet til at være svær at
manipulere teknisk, kan brugere stadig finde metoder til
at ændre eller forfalske data, f.eks. ved at bruge
hackerteknikker eller malware. Hvis en kunde har
adgang til at ændre eller manipulere oplysninger i
appen, kan de potentielt forfalske deres alder.
3.
Social engineering:
Kunder kan forsøge at manipulere
kasseassistenter eller systemer ved at fremsætte falske
argumenter eller anmode om undtagelser i
aldersverifikationsprocessen, hvilket kan resultere i køb
uden korrekt verifikation. Social engineering kan
reduceres, hvis elektronisk aldersverifikation bliver
obligatorisk.
4.
Implementering:
Hvis en ID-app ikke implementeres
korrekt, kan der opstå sikkerhedshuller eller ineffektive
processer, som kunderne kan udnytte til at omgå
aldersverifikation.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
65
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0067.png
Datadeling og
databeskyttelse
En ID-app, der er designet til at verificere aldersoplysninger,
skal håndtere følsomme data som brugerens alder og
identifikationsoplysninger. For at beskytte disse data mod
uautoriseret adgang og misbrug er det vigtigt at fokusere på
sikkerhedsrisici.
Sikkerhedsperspektiver for datadeling og databeskyttelse
ift. en ID-app:
1.
Indsamling af personlige oplysninger:
En ID-app
indsamler følsomme personlige oplysninger, hvilket
kræver overholdelse af gældende GDPR-regler for at
undgå uautoriseret adgang eller misbrug af data. Det
er vigtigt, at brugeren informeres og giver samtykke
til, hvilke data der indsamles og deles.
2.
Kryptering:
Utilstrækkelig kryptering kan føre til
datalækager, derfor er effektiv kryptering nødvendig
for at beskytte data under både transmission og
opbevaring.
3.
Brugeradgang:
Manglende kontrol over
brugeradgang kan gøre det muligt for
uvedkommende at få adgang til personlige
oplysninger. Robuste autentificeringsmetoder er
nødvendige at implementere for at beskytte data.
4.
Tredjepartsadgang:
Hvis aldersverifikationssystemet
involverer tredjepartsudbydere, såsom POS-
leverandører eller datacentre, skal der være klare
aftaler om, hvordan disse tredjeparter håndterer og
beskytter de personlige oplysninger. Der skal sikres,
at alle involverede parter overholder
databeskyttelseslovgivningen og har passende
sikkerhedsforanstaltninger på plads.
5.
Client-side sårbarheder:
Hvis autentificering
udføres på klientsiden, kan dette resultere i angreb
på følsomme oplysninger som PIN-koder. Server-side
verificering anbefales for bedre sikkerhed.
6.
Server-side sårbarheder:
Usikre servere kan føre til
dataovertrædelser, da mange servere har kendte
sårbarheder, som angribere kan udnytte.
Tidsperspektiv for
implementering
Verifikationsmetoder via ID-apps eksisterer allerede på
markedet, men de befinder sig på et tidligt stadie og er kun
afprøvet i begrænset skala. Det er vigtigt at bemærke, at
disse verifikationsmetoder må betragtes som
"segmentering," da de ikke kan godkendes som
verifikationsmetode under gældende lovgivning. Hvis
erhvervslivet pålægges at implementere bestemte
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
66
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0068.png
verifikationsmetoder, vil det kræve en lovgivningsproces,
som kan være tidskrævende.
Effektivitet
For alle elektroniske verifikationsmetoder gælder det, at der
altid vil være en gruppe digitalt udfordrede
borgere/brugere, som kan have vanskeligheder med at
anvende løsningen. Nogle brugere kan desuden vælge ikke
at benytte en ID-app pga. bekymringer om privatliv og
sikkerhed. Endvidere kan kunder fra andre lande (f.eks.
turister) blive forhindret i at anvende appen.
Disse begrænsninger kan variere afhængigt af den specifikke
ID-app, implementeringen og de gældende
lovgivningsmæssige rammer.
Ved anvendelse af en privat ID-app som
aldersverifikationsmetode må forhandlere godt afvise
kunder, der ikke vil benytte en given ID-app-løsning.
Forhandlere bør dog altid overveje at tilbyde alternative
metoder, såsom manuel aldersverifikation eller andre typer
af elektroniske løsninger.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
67
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0069.png
4.2 Obligatorisk aldersverifikation
Når aldersverifikation i løsningsmodellerne drøftes, er det vigtigt at overveje, hvilke områder
der kan gøres obligatoriske, samt de konsekvenser, det medfører. Dette inkluderer, om
forhandlere skal være forpligtt til at aldersverificere alle kunder ved salg af aldersbegrænsede
varer, samt hvordan det påvirker kundens oplevelse og deres mulighed for at få adgang til
produkterne. Det er også relevant at vurdere kravene til de anvendte verifikationsmetoder,
herunder manuelle versus elektroniske metoder.
Obligatorisk for forhandlere at aldersverificere alle kunder
Der skal i hver løsningsmodel træffes beslutning om, hvorvidt det skal være obligatorisk for
forhandlere at aldersverificere alle kunder ved salg af aldersbegrænsede varer. Hvis der i en
løsningsmodel indføres et krav om obligatorisk aldersverifikation af alle kunder, betyder det,
at der ikke skal foretages segmentering af, hvilke kunder der skal og ikke skal
aldersverificeres. Dette kan på den ene side være med til at afhjælpe potentielt ubehagelige
situationer forbundet med kasseassistentens vurdering af kunder i fase 3 af købsforløbet (Fase
3: Segmentering). På den anden side kan det give anledning til nye ubehagelige situationer,
da alle kunder, også dem langt over aldersgrænsen, skal aldersverificeres, hvilket kan skabe
frustration hos kunderne.
Obligatorisk for forhandlere at anvende elektronisk aldersverifikation
Der skal i hver løsningsmodel træffes beslutning om, hvorvidt forhandlere skal pålægges at
anvende minimum én elektronisk aldersverifikationsmetode, eller om manuel verifikation
fortsat skal være en mulighed. I løsningsmodellerne er der fokus på at maksimere
effektiviteten, hvilket indebærer, at manuelle metoder bør forblive tilgængelige for kunder,
der ellers ville blive udelukket fra at købe aldersbegrænsede varer. Det skal dog bemærkes, at
manuelle metoder kan svække effekten af de elektroniske løsninger ved at give mulighed for
at omgå dem. Derfor bør skærpede retningslinjer for manuel verifikation indføres*.
Note*:
Det bemærkes, at eventuelle skærpede retningslinjer for manuel verifikation og deres konsekvens på systemets
samlede effektivitet ikke bearbejdes i rapporten. Fokus er alene på rammerne for beslutninger vedrørende elektronisk
aldersverifikation og potentielle konsekvenser deraf.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
68
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0070.png
4.3 Implementeringsaspekter
Løsningsmodellerne skal forholde sig til de ni implementeringsaspekter fra kortlægningen.
Alle ni implementeringsaspekter er væsentlige ift. løsninger til elektronisk aldersverifikation,
men det bemærkes, at alle ni aspekter ikke er lige relevante for de fire udvalgte
løsningsmodeller i denne rapport. For hver løsningsmodel sammenfattes konsekvenserne
(fordele og ulemper) i relation til de væsentlige implementeringsaspekter ved behandling af
udvalgte spørgsmål fra
nedenstående liste:
Forhandlere:
Hvordan forholder løsningsmodellen sig til forhandlertyperne? Kan alle
forhandlere dækkes af løsningen, og hvor stor valgfrihed har forhandlerne ift.
verifikationsmetoder og tilhørende omkostninger?
Kassesystemer (POS-systemer):
Hvordan integrerer løsningsmodellen med forskellige POS-
systemer? Er løsningen kompatibel med eksisterende systemer, og hvilke krav stiller den?
Brugere og faser i købsforløb:
Hvordan forholder løsningsmodellen sig til brugertyperne?
Hvordan sikrer modellen databeskyttelse, og hvordan afhjælper den de identificerede
ubehagelige situationer for kasseassistenter og kunder?
Betalingskasser:
Hvordan forholder løsningsmodellen sig til de forskellige typer
betalingskasser? Er der specifikke krav i modellen, der begrænser mulighederne for at
anvende forskellige kassetyper.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
69
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aldersbegrænsede varer:
Hvordan understøtter løsningsmodellen de forskellige
aldersbegrænsede varegrupper, de tilhørende aldersgrænser for kunderne, samt løbende
ændringer i disse?
Betalingsmidler:
Hvordan afhænger løsningsmodellen af betalingsmidlerne, og hvordan
begrænser modellen måden, hvorpå der kan ske betaling?
Hardware:
Hvordan afhænger løsningsmodellen af hardware? Kræves der nyt indkøb, og
hvordan påvirker det forøgede omkostninger og implementeringstid?
Segmenteringsmetoder:
Hvordan håndterer løsningsmodellen segmentering af kunder?
Opstår der f.eks. nye omgåelsesmuligheder herved?
Verifikationsmetoder:
Hvilke forhold gælder for verifikationsmetoderne i løsningsmodellen,
og er der tilstrækkelige tiltag til at reducere risikoen for omgåelse?
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
70
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0072.png
4.4 Fire udvalgte løsningsmodeller
Der findes flere mulige løsningsmodeller, som kan vælges og præsenteres ved hjælp af den
metode, der er anvendt i denne rapport. Her præsenteres fire udvalgte løsningsmodeller, der
anses for at være interessante baseret på analysen. Disse modeller er nøje udvalgt for at
belyse forskellige centrale spørgsmål og udfordringer, der er identificeret under
udarbejdelsen af rapporten, samt for at sikre en balanceret behandling af krav og hensyn, der
er nødvendige for en grundig vurdering. Desuden er modellerne valgt, fordi de samlet set
opfylder de tre krav fra opgavebeskrivelsen.
De tre krav fra opgavebeskrivelsen er:
A. En løsning, der tager udgangspunkt i en digital identitetstegnebog, som skal
implementeres i Danmark som følge af EU-forordningen om elektronisk identifikation og
tillidstjenester (eIDAS).
B. En løsning, der tager udgangspunkt i elektronisk aldersverificering ifm. betaling,
herunder ved brug af betalingskort.
C. En løsning, som skal være omkostningsfri for staten.
Løsningsmodel 1 og 2
fokuserer på at afdække effekten af de verifikationsmetoder, der er
beskrevet under krav A og B. Samtidig illustrerer disse modeller de udfordringer og
konsekvenser, der kan opstår, hvis der indføres for mange begrænsninger i
implementeringen.
I
løsningsmodel 3
belyses mulighederne for at skabe en understøttende, men kontrollerende
ramme, hvor detailhandlen gives større frihed.
Løsningsmodel 4
illustrerer, hvordan der med
udgangspunkt i den nuværende situation kan skabes mulighed for frivillig anvendelse af
elektronisk aldersverifikation.
De fire udvalgte løsningsmodeller:
1
Digital identitets-
tegnebog
2
3
Betalingskort
Mindst én elektronisk
verifikationsmetode
4
Valgfri elektronisk
aldersverifikation
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
71
71
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0073.png
Løsningsmodel 1: Digital Identitetstegnebog
Verifikations-
metode(r)
Løsningsmodel 1 inkluderer én verifikationsmetode: Den Digitale
Identitetstegnebog. I denne løsningsmodel vil der ikke være andre
godkendte elektroniske løsninger, hvilket betyder, at alle forhandlere
skal tilbyde muligheden for aldersverifikation ved hjælp af Den Digitale
Identitetstegnebog.
Obligatorisk for forhandlere at aldersverificere alle kunder?
Ja, forhandlerne skal aldersverificere alle kunder, når de sælger
aldersbegrænsede varer.
Obligatorisk for forhandlere at anvende
elektronisk
aldersverifikation?
Nej, på grund af kravet om kundernes frivillige anvendelse af Den
Digitale Identitetstegnebog er forhandlerne forpligtet til at tilbyde et
alternativ. I denne løsningsmodel er dette alternativ manuel
aldersverifikation, da der kun er én elektronisk verifikationsmetode.
Implementerings-
aspekter
Løsningsmodel 1 illustrerer en implementering, hvor forhandlere kun
må tilbyde den statslige verifikationsmetode, Den Digitale
Identitetstegnebog, til elektronisk aldersverifikation. Kunderne har
dog mulighed for at vælge, om de vil anvende denne
verifikationsmetode, hvilket forpligter forhandlere til også at tilbyde
manuel aldersverifikation. Løsningsmodellen forenkler processen ved
kun at inkludere én elektronisk verifikationsmetode, men rejser
samtidig udfordringer for både forhandlere og kunder.
Udvalgte implementeringsaspekter, der er relevante for denne
løsningsmodel:
Forhandlere:
Forhandlerne kan kun tilbyde én elektronisk
aldersverifikationsmetode, Den Digitale Identitetstegnebog, som
kunderne frivilligt kan vælge at bruge. Dette skaber udfordringer for
forhandlerne, da de skal håndtere både elektronisk og manuel
aldersverifikation og ikke kan afvise kunder, der ønsker den manuelle
løsning. Selvom det kan virke enkelt med én elektronisk løsning, bliver
forhandlerne stadig nødt til at administrere to systemer, hvilket kan
øge både omkostninger og kompleksitet uden nødvendigvis at gøre
aldersverifikationen mere effektiv. Derfor er det vigtigt at fastsætte
klare retningslinjer for manuel verifikation for at reducere denne
belastning.
Betalingskasser, kassesystemer (POS-systemer), hardware,
verifikationsmetoder:
Verifikationsmetoden kan tilpasses alle typer
betalingskasser, men det kræver dialog mellem
Digitaliseringsstyrelsen og detailbranchen. Denne proces kan være
tidskrævende og medføre nye krav til kassesystemer (POS-systemer)
og scanningshardware, hvilket vil resultere i øgede omkostninger.
Segmenteringsmetoder:
Forhandlerne kan ikke segmentere
kunderne, hverken manuelt eller elektronisk, da aldersverifikation er et
obligatorisk krav for alle. Dette kan være en udfordring, fordi det
forhindrer optimering af ekspeditionstiden gennem
kundesegmentering. Selvom alle kunder skal aldersverificeres ved køb
Obligatorisk
alders-
verifikation
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
72
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0074.png
af aldersbegrænsede varer, kan løsningsmodellen dog reducere
potentielt ubehagelige situationer i købsforløbets fase 3
’Segmentering’.
Brugere og faser i købsforløbet:
I denne løsningsmodel skal der være
et manuelt alternativ til den elektroniske aldersverifikation med Den
Digitale Identitetstegnebog, som er den eneste gyldige elektroniske
aldersverifikationsmetode. Det betyder, at effekten af elektronisk
aldersverifikation reelt kan forsvinde, fordi kunderne kan fravælge den
elektroniske verifikationsmetode.
•
Elektronisk aldersverifikation: I løsningsmodel 1 undgås
potentielt ubehagelige situationer i fase 1, da kassesystemet
(POS-systemet) automatisk registrerer aldersbegrænsede
varer. Fase 3 understøttes, fordi alle kunder skal verificeres
uden segmentering. I fase 4 sikrer den elektroniske metode
automatisk, at aldersverifikationen er gyldig. Derimod løses de
potentielle ubehagelige situationer ikke i fase 2 og 5, hvor
sammenkædning af kunde og køb samt eventuelle afvisninger
kan skabe konflikter. Det kan diskuteres, om det er
problematisk, at alle kunder – også dem, der tydeligt er over
aldersgrænsen – skal gennemgå aldersverifikation. Som
analysen viser, oplever denne kundegruppe det som
meningsløs friktion i deres købsoplevelse.
Manuel aldersverifikation: Ved manuel aldersverifikation i
denne løsningsmodel er fase 1 og 3 stadig afhjulpet, men
gyldighed og ægtheden af ID’et i fase 4 afhænger af
kasseassistentens vurdering.
•
Figur 3: Købsforløbet indeholder fem faser, som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse
med køb af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
OPSUMMERING
Verifikationsmetode:
Forhandlere skal tilbyde elektronisk aldersverifikation via Den Digitale
Identitetstegnebog, men kunderne har mulighed for frivilligt at vælge mellem denne og
manuel verifikation.
Sikker og brugervenlig:
Det forventes, at den statsligt udviklede digitale identitetetegnebogs
aldersverifikationsfunktionalitet vil være på et højt sikkerhedsniveau samt brugervenlig.
Dækning og effektivitet:
Modellen sikrer ikke fuld elektronisk dækning, da kunder kan vælge
manuel verifikation. Forhandlerne kan ikke afvise disse kunder, hvilket kræver, at de skal
opretholde manuelle procedurer, hvilket begrænser effektiviteten.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
73
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0075.png
Omgåelsesmuligheder (Den digtale Identitetstegnebog):
Jf. afsnit 4.1 bliver Den Digitale
Identitetstegnebog designet med sikkerhed og privatliv for øje, men som med enhver
teknologi er der potentielle svagheder, der kan udnyttes. F.eks. kan smartphones og
loginoplysninger deles med unge under aldersgrænserne.
Udfordringer og implementering:
Manuel aldersverifikation skal administreres effektivt, og
det kræver beslutninger om, hvordan denne skal håndteres. Oplysningskampagner og
incitamenter kan fremme brugen af den elektroniske verifikationsmetode, men succesen
afhænger af praktiske tiltag.
Løsningsmodel 1 illustrerer en tilgang til elektronisk aldersverifikation med kun én
verifikationsmetode. Manglen på krav om udelukkende elektronisk verifikation reducerer dog
dens effektivitet. Ved at balancere mellem manuel og elektronisk verifikation kan løsningen
tilpasses forskellige kunders behov, men det kræver strategiske tiltag for at øge brugen af den
elektroniske løsning.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
74
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0076.png
Løsningsmodel 2: Betalingskort
Verifikations-
metode(r)
Løsningsmodel 2 inkluderer én verifikationsmetode:
Betalingskort. Det betyder, at alle forhandlere skal tilbyde
muligheden for, at aldersverifikation kan ske via de udvalgte
betalingskort, som er inkluderet i løsningen.
Bemærk, at nogle betalingskort også kan bruges via smart-
enheder som smartphones og smartwatches.
Obligatorisk for forhandlere at aldersverificere alle kunder?
Ja, forhandlerne skal aldersverificere alle kunder, når de
sælger aldersbegrænsede varer.
Obligatorisk for forhandlere at anvende
elektronisk
aldersverifikation?
Nej, forhandlerne skal tilbyde muligheden for elektronisk
aldersverifikation via betalingskort. På grund af kontantreglen
er forhandlerne dog forpligtet til at tilbyde et alternativ i form
af manuel aldersverifikation til kunder, der f.eks. ønsker at
betale kontant eller et andet betalingsmiddel, som ikke er
inkluderet i løsningen.
Obligatorisk
alders-
verifikation
Implementerings-
aspekter
Løsningsmodel 2 illustrerer en løsning via betalingskort, men
der udestår et centralt spørgsmål om, hvorvidt
verifikationsmetoden overhovedet kan implementeres. Der er
flere udfordringer knyttet til både lovgivning, datadeling og
betalingskassernes systemtekniske opsætning.
Løsningsmodellen står over for lovgivningsmæssige
udfordringer, idet det skal afklares, om betalingskort må
anvendes til andet end betaling, samt om kort kan anses som
en form for ID. Desuden er der problematikker vedrørende
datadeling og bankernes deltagelse i dataudveksling. Som
udgangspunkt har aldersverifikation ved salg af alkohol, tobak
og nikotionprodukter ikke noget dirkete med bankerne at
gøre, hvilket derfor gør, at bankerne umiddelbart ikke har et
incitament til at dele oplysninger.
Udvalgte implementeringsaspekter, der er relevante for
denne løsningsmodel:
Forhandlere og brugere:
Løsningsmodel 2 indebærer, at der
kun er én elektronisk aldersverifikationsmetode (via
betalingskortet). Dette skaber udfordringer for forhandlerne,
da de skal aldersverificere alle kunder, uanset
betalingsmiddel, og ikke kan afvise dem, der ønsker at betale
kontant. Et væsentligt forhold ved denne løsningsmodel er, at
betalingsmarkedet er foranderligt. De unges anvendelse af
betalingskort er i øjeblikket nedadgående, samtidig med at
anvendelsen af mobilbetaling er opadgående – dette er også
en mere generel tendens. Det betyder, hvis en løsning med
elektronisk aldersverifikation via betalingskort blev
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
75
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0077.png
implementeret, ville der være risiko for, at den kun kunne
dække en mindre del af kunderne (særligt de ung, hvor det i
analysen beskrives, at kun 37% betaler med kort).
Desuden vil denne elektroniske løsning sandsynligvis ikke
dække alle betalingskort, hvilket kan forvirre kunderne og
påvirke konkurrencen på markedet. Som følge heraf skal
forhandlerne manuelt aldersverificere kunder, der bruger
andre betalingsmidler, som ikke er dækket af den elektroniske
metode.
Verifikationsmetoder og kassesystemer (POS-systemer):
Da
den elektroniske aldersverifikation er en del af
betalingsprocessen, er det nødvendigt at integrere løsningen i
POS-systemet. Dette kræver identifikation og tilpasning af
tekniske krav fra forskellige leverandører, hvilket kan medføre
ekstra omkostninger.
Betalingskasser og hardware:
Verifikationsmetoden kan
implementeres i alle typer betalingskasser uden behov for
ekstra hardware, udover hvad forhandlerne allerede har.
Segmenteringsmetode:
Forhandlerne kan ikke segmentere
kunderne, hverken manuelt eller elektronisk, da
aldersverifikation er et obligatorisk krav for alle. Dette kan
være en udfordring, fordi det forhindrer optimering af
ekspeditionstiden gennem kundesegmentering. Selvom alle
kunder skal aldersverificeres ved køb af aldersbegrænsede
varer, kan løsningsmodellen dog reducere potentielt
ubehagelige situationer i købsforløbets fase 3 ’Segmentering’.
Brugere og faser i købsforløbet:
I denne løsningsmodel skal
der være et manuelt alternativ til den elektroniske
aldersverifikation via betalingskort, som er den eneste gyldige
elektroniske aldersverifikationsmetode. Det betyder, at
effekten af løsningsmodellen reelt kan forsvinde, da kunderne
kan fravælge den elektroniske verifikationsmetode.
•
Elektronisk aldersverifikation: Potentielt ubehagelige
situationer i fase 1 afhjælpes, da POS-systemet
automatisk identificerer aldersbegrænsede varer. Fase
2 understøttes, fordi der sker en sammenkædning af
kunde og køb via betalingen. Fase 3 understøttes,
fordi alle kunder verificeres uden segmentering. I fase
4 sikrer den elektroniske løsning automatisk
aldersverifikationens gyldighed. Derimod løses de
potentielle ubehagelige situationer sig ikke i fase 5,
hvor eventuelle afvisninger kan skabe problemer. Det
kan diskuteres, om det er problematisk, at alle kunder,
også dem tydeligt er over aldersgrænsen, skal
gennemgå aldersverifikation. Som analysen viser,
oplever denne kundegruppe det som meningsløs
friktion i deres købsoplevelse at blive aldersverificeret.
Manuel aldersverifikation: Ved denne
verifikationsmetode er fase 1 og 3 stadig afhjulpet,
men gyldighed og ægthed af ID’et i fase 4 afhænger af
kasseassistentens vurdering.
•
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
76
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0078.png
Der er desuden risiko for ubehagelige situationer, da
kasseassistenten skal være opmærksom på, hvilket
betalingskort kunden har tænkt sig at betale med, samt om
dnne er inkluderet i løsningen. Hvis ikke skal kasseassistenten
gøre kunden opmærksom på dette.
Figur 3: Købsforløbet indeholder fem faser, som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse
med køb af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
OPSUMMERING
Verifikationsmetode:
Elektronisk aldersverifikation tilbydes via betalingskort, men kunderne
kan vælge andre betalingsmidler eller manuel verifikation.
Dækning og effektivitet:
Løsningen dækker kun en del af kundepopulationen, da ikke alle
betalingsmidler eller kort kan anvendes. Forhandlerne kan ikke afvise kunder uden
betalingskort, hvilket kræver fortsat manuel verifikation og begrænser effektiviteten.
Omgåelsesmuligheder (Betalingskort):
Jf. afsnit 4.1 rummer betalingskort som
verifikationsmetode mange omgåelsesmuligheder, bl.a. er nemt at udlåne kortet til andre
(identitetsmisbrug) og ikke alle betalingsmidler er inkluderet.
Udfordringer og implementering:
Juridiske spørgsmål og risiko for omgåelse, som f.eks.
identitetsmisbrug eller unges præference for mobilbetaling, peger på, at denne
løsningsmodel indebærer væsentlige udfordringer.
Kontantreglen:
Verifikationsmetoden med betalingskort skal være frivillig for kunderne, da
betalingen sker i samme trin, og kunder skal have mulighed for at betale med andre
betalingsmidler, herunder kontanter.
Lovgivningsmæssige udfordringer:
Der er adskillige lovgivningsmæssige spørgsmål, der skal
vurderes og eventuelt tilpasses for at sikre, at verifikationsmetoden kan blive lovlig. F.eks.
udestår juridiske spørgsmål ang. samtykke for kunderne, datadeling og anvendelsesformål
(herunder anvendelse af betalingskort som ID).
Formålsstridighed:
Det kan være problematisk at anvende betalingskort som
identifikationsmiddel til aldersverifikation, da det strider mod betalingskortets oprindelige
formål.
Løsningsmodel 2 illustrerer et teoretisk potentiale for integration af elektronisk
aldersverifikation via betalingskort, men den udfordres af begrænset dækning og
lovgivningsmæssige spørgsmål. Uden en bredere dækning og klare lovgivningsmæssige
retningslinjer vil denne løsningsmodel have svært ved at sikre, at alle kunder bliver korrekt
aldersverificeret, hvilket kan skabe forvirring og potentielle konflikter i købsforløbet. Det er
derfor nødvendigt at overveje alternative løsninger eller justere de eksisterende regler for at
optimere aldersverifikationssystemet og sikre en mere effektiv samt brugervenlig oplevelse
for både forhandlere og kunder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
77
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0079.png
Løsningsmodel 3: Mindst én elektronisk
verifikationsmetode
Verifikations-
metode(r)
I løsningsmodel 3 kan forhandlere vælge mellem flere
verifikationsmetoder, og minimum én elektronisk
verifikationsmetode skal tilbydes. Staten skal fastlægge krav
og retningslinjer for elektronisk aldersverifikation, som alle
elektroniske verifikationsmetoder skal opfylde.
Obligatorisk for forhandlere at aldersverificere alle kunder?
Ja, forhandlerne skal aldersverificere alle kunder, når de
sælger aldersbegrænsede varer.
Obligatorisk for forhandlere at anvende
elektronisk
aldersverifikation?
Ja, forhandlerne skal tilbyde minimum én elektronisk
verifikationsmetode. Forhandlerne er ikke forpligtet til at
tilbyde et manuelt alternativ til elektronisk aldersverifikation,
men det anbefales. Forhandlerne må afvise kunder, som de
vurderer ikke er berettigede til at benytte det manuelle
alternativ.
Implementerings
-aspekter
Løsningsmodel 3 indfører et nationalt krav om
aldersverifikation ved salg af alkohol, tobak og
nikotinprodukter, hvilket gør det obligatorisk for forhandlere
at aldersverificere kunder. Forhandlerne skal vælge minimum
én elektronisk verifikationsmetode og kan vælge mellem flere
metoder, herunder den statslige løsning (Den Digitale
Identitetstegnebog). Staten opstiller tekniske krav og
retningslinjer for privatudviklede metoder, og forhandlerne
skal anvende verifikationsmetoder, som er godkendt af staten.
De har ret til at vælge, hvilke verifikationsmetoder de vil
tilbyde, og kan afvise kunder, der ikke ønsker at
aldersverificere sig med de tilgængelige løsninger.
Udvalgte implementeringsaspekter, der er relevante for
denne løsningsmodel:
Forhandlere og brugere:
I denne model har forhandlere flere
verifikationsmetoder at vælge imellem, hvilket gør det muligt
at finde den løsning, der bedst passer til deres behov.
Kunderne kan også vælge, hvilken verifikationsmetode de
ønsker at bruge i den specifikke butik, hvis forhandleren stiller
flere metoder til rådighed. Denne valgfrihed kan fremme fair
konkurrence på markedet, hvor tilgængeligheden af
aldersverifikationsmetoder bliver en vigtig faktor for
forhandlerne. Selvom dette imødekommer forskellige typer
forhandlere og kunder, kan det også skabe forvirring, da der
Obligatorisk
alders-
verifikation
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
78
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0080.png
kan opstå store forskelle i, hvilke verifikationsmetoder, der
accepteres hos de enkelte forhandlere.
Verifikationsmetoder og kassesystemer (POS-systemer):
Løsningsmodel 3 åbner op for en række elektroniske
verifikationsmetoder, som skal integreres i POS-systemet for
at understøtte købsforløbets forskellige faser.
Implementeringen af disse løsninger er dog op til
leverandørerne og detailbranchen, hvilket kan være en
udfordring, især for mindre forhandlere med begrænsede
ressourcer.
Betalingskasser og hardware:
De forskellige
verifikationsmetoder kan have varierende anvendelseskrav
afhængigt af betalingskassens type, og nogle kræver muligvis
nyt scanningshardware. Dette udgør en udfordring for mindre
forhandlere, men valgfriheden mellem metoderne sikrer
udviklingen af løsninger, der passer til både store og små
butikker samt forskellige betalingskassetyper.
Segmenteringsmetode:
I løsningsmodel 3 kan forhandlerne
ikke segmentere kunderne, hverken manuelt eller elektronisk,
da aldersverifikation er et obligatorisk krav. Dette kan være en
udfordring, fordi det forhindrer optimering af
ekspeditionstiden gennem kundesegmentering. Selvom alle
kunder skal aldersverificeres ved køb af aldersbegrænsede
varer, kan løsningsmodellen dog reducere potentielt
ubehagelige situationer i købsforløbets fase 3.
Brugere og faser i købsforløbet:
I denne løsningsmodel er
der ikke krav om at tilbyde manuelle alternativer til elektronisk
aldersverifikation. Forhandlerne kan vælge én eller flere
elektroniske verifikationsmetoder og har ret til at afvise
kunder.
Da visse kundegrupper ikke kan benytte elektroniske
verifikationsmetoder, forventes det, at forhandlere tilbyder
alternative løsninger. Manuel aldersverifikation bør kun
tillades under skærpede omstændigheder, f.eks. for udvalgte
kunder eller på bestemte tidspunkter. Dette skal minimere
omgåelsesmuligheder og fremme elektronisk
aldersverifikation som standard.
•
Elektronisk aldersverifikation: Ved elektronisk
aldersverifikation i denne løsningsmodel afhjælpes
potentielle ubehagelige situationer i faserne 1, 3 og 4.
Da der vil være flere løsninger til rådighed på
markedet, er der mulighed for, at elektronisk
understøttelse også kan afhjælpe de ubehagelige
situationer i fase 2 og 5. Dog kan der stadig opstå
konflikt i forbindelse med sammenkædningen af
kunde og køb samt ved afvisning af kunder, hvis deres
aldersverifikation ikke accepteres. Det kan diskuteres,
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
79
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0081.png
•
om det er problematisk, at alle kunder – inkl. dem
tydeligt er over aldersgrænsen – skal gennemgå
aldersverifikation. Som analysen viser, oplever denne
kundegruppe det som meningsløs friktion i deres
købsoplevelse at blive aldersverificeret.
Manuel aldersverifikation: Ved manuel
aldersverifikation afhjælpes fase 1 og 3 stadig, men
gyldigheden og ægtheden af ID’et i fase 4 afhænger af
kasseassistentens vurdering.
Figur 3: Købsforløbet indeholder fem faser, som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse
med køb af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
OPSUMMERING
Verifikationsmetode:
Forhandlere skal tilbyde mindst én elektronisk
aldersverifikationsmetode, men fleksibiliteten giver mulighed for at vælge den, der bedst
passer den enkelte forhandler, eller kombinere flere elektroniske metoder.
Dækning og effektivitet:
Den givne valgfrihed medfører, at ikke alle kunder nødvendigvis får
deres alder elektronisk verificeret. Dermed forbliver manuel verifikation en nødvendighed,
hvilket kan skabe omgåelsesmuligheder og begrænse effektiviteten.
Potentiel forvirring for kunder:
Den potentielt store variation i de tilgængelige
aldersverifikationsmetoder kan skabe usikkerhed og forvirring blandt kunderne. Det er derfor
vigtigt, at forhandlere kommunikerer klart og tydeligt om, hvilke metoder de tilbyder, for at
sikre en gnidningsfri og positiv kundeoplevelse.
Udfordringer og implementering:
Forhandlernes frihed til at tilpasse løsninger kan fremme
innovation, men der skal være fokus på klare krav og nationale standarder.
Oplysningskampagner og incitamenter kan gøre løsningen mere attraktiv samt sikre en smidig
implementering.
Incitament for egen udvikling:
Muligheden for at udvikle egne aldersverifikationsmetoder kan
øge incitamentet for forhandlere til at tilpasse løsningerne til deres specifikke behov og
kundegrupper. Dette kan føre til innovation og en bredere vifte af tilpassede løsninger, der
imødekommer markedets krav.
Løsningsmodel 3 illustrerer en model, som balancerer fleksibilitet og effektivitet ved at tillade
forhandlerne at vælge løsninger, der passer til deres behov, samtidig med at staten fastsætter
nogle krav og retningslinjer. Mens denne tilgang kan fremme innovation og tilpasning, skaber
den også risiko for forvirring og ineffektivitet, fordi der potentielt kan opstå mange forskellige
verifikationsmetoder. Succes med denne løsningsmodel vil bl.a. afhænge af klare
kommunikationsstrategier og incitamenter, der kan styrke udbredelsen af elektroniske
verifikationsmetoder.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
80
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0082.png
Løsningsmodel 4: Valgfri elektronisk
aldersverifikation
Verifikations-
metode(r)
I løsningsmodel 4 har forhandlere frihed til at tilbyde alt fra
ingen til flere elektroniske verifikationsmetoder. Dette kan føre
til, at der opstår forskellige løsninger på markedet, men der er
ingen krav om, at forhandlerne skal anvende dem. Modsat
løsningsmodel 3 er der i løsningsmodel 4 ikke fastsat
specifikke krav og retningslinjer fra statens side for
verifikationsmetoder. Det er dog afgørende, at alle anvendte
metoder overholder gældende datalovgivning. Forhandlerne
skal derfor sikre, at de elektroniske løsninger beskytter
brugernes data og er i overensstemmelse med relevante
lovgivningsmæssige rammer, såsom GDPR i EU.
Obligatorisk for forhandlere at aldersverificere alle kunder?
Nej, det er ikke obligatorisk for forhandlere at aldersverificere
alle kunder. Det er op til forhandlerne at vurdere, om en kunde
skal aldersverificeres i forbindelse med salg af
aldersbegrænsede varer.
Obligatorisk for forhandlere at anvende
elektronisk
aldersverifikation?
Nej, det er ikke obligatorisk for forhandlerne at anvende
elektroniske verifikationsmetoder; de kan vælge at gøre det,
hvis de ønsker. Der er heller ikke krav om, at forhandlerne skal
tilbyde et manuelt alternativ til elektronisk aldersverifikation.
Desuden har forhandlerne ret til at afvise kunder, der ikke kan
eller vil benytte de metoder, de har valgt.
Implementerings-
aspekter
I denne model er aldersverifikation ikke obligatorisk, hvilket
giver forhandlere mulighed for at segmentere deres
kundepopulation. Dette kan ske enten manuelt gennem
kasseassistentens vurdering eller elektronisk, f.eks. via
ansigtsscan. Det er op til forhandlerne at vælge, om de vil
anvende elektroniske verifikationsmetoder, samt hvilke
metoder de ønsker at implementere. Der findes allerede
enkelte elektroniske løsninger på markedet, men deres
udbredelse er begrænset, og det er usikkert, hvor hurtigt
disse løsninger vil blive adopteret.
Udvalgte implementeringsaspekter, der er relevante for
denne løsningsmodel:
Forhandlere og brugere:
Modellen viser, at nogle forhandlere,
som f.eks. kiosker i København, har implementeret
elektroniske løsninger uden krav eller retningslinjer. Uden
kontrol over de tekniske løsninger er det svært at garantere, at
de er sikre og effektive. Det er desuden uklart, om
detailbranchen generelt vil adoptere disse løsninger i større
skala.
Obligatorisk
alders-
verifikation
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
81
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0083.png
Verifikationsmetoder og kassesystemer (POS-systemer):
I
denne model kan der opstå flere elektroniske
verifikationsmetoder. Der er dog ikke krav om, at metoderne
integreres med POS-systemerne, hvilket kan føre til en
blanding af løsninger både med og uden integration. Det
afhænger af detailhandlen og leverandørerne.
Betalingskasser og hardware:
De forskellige
verifikationsmetoder kan variere afhængigt af
betalingskassens type, og nogle løsninger kan kræve nyt
hardware. Dette kan udgøre en udfordring for mindre
forhandlere, men fleksibiliteten i valgmulighederne kan føre til
løsninger, der er velegnede for både store og små butikker.
Segmenteringsmetoder:
Løsningsmodel 4 giver mulighed for
både manuelle og elektroniske segmenteringsmetoder, hvilket
åbner for forskellige tilgange til aldersverifikation, hvor det
ikke er obligatorisk, at alle kunder skal aldersverificeres.
Brugere og faser i købsforløbet:
I denne løsningsmodel er det
valgfrit, hvordan forhandlerne ønsker at gennemføre
aldersverifikation, som både kan ske manuelt eller via en
elektronisk verifikationsmetode.
•
Elektronisk aldersverifikation: Ved de elektroniske
verifikationsmetoder vil potentielle ubehagelige
situationer i fase 4 afhjælpes. Det er dog muligt, at
innovative leverandører kan udvikle elektroniske
aldersverifikationsløsninger, der effektivt understøtter
flere eller alle faser af købsforløbet. Fase 3,
”segmentering”, vil heller ikke være løst i denne
model, da der ikke er krav om, at alle kunder skal
aldersverificeres. Det er i denne fase, at mange
ubehagelige situationer mellem kasseassistenter og
kunder kan opstå, og det er også her, at der ofte sker
fejlvurderinger på grund af muligheden for at
segmentere.
Manuel aldersverifikation: Ved manuel
aldersverifikation vil fase 4, ”Verifikation”, ikke blive
understøttet elektronisk. Det er derfor
kasseassistentens ansvar at bede om ID, kontrollere
dets gyldighed og vurdere kundens alder baseret på
det præsenterede identitetskort.
•
Figur 3: Købsforløbet indeholder fem faser, som beskriver de handlinger, der foretages i forbindelse
med køb af alkohol, tobak og nikotinprodukter.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
82
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0084.png
OPSUMMERING
•
•
Verifikationsmetode:
Et potentiel bredt udvalg af elektroniske verifikationsmetoder
tilbydes, hvilket giver forhandlerne fleksibilitet og valgfrihed i implementeringen.
Dækning og effektivitet:
I denne model kan det ikke garanteres, at alle kunder får den
nødvendige aldersverifikation, da aldersverifikation ikke er obligatorisk. Med
muligheden for både manuelle og elektroniske metoder samt muligheden for at
segmentere kundepopulationen, er der risiko for omgåelse. Dette kan have negative
konsekvenser for både kunderne og forhandlerne, da det kan føre til ubehagelige
situationer og mistillid.
Potentiel forvirring for kunder:
Den potentielt store variation i de tilgængelige
aldersverifikationsmetoder kan skabe usikkerhed og forvirring blandt kunderne. Det er
derfor vigtigt, at forhandlere kommunikerer klart og tydeligt om, hvilke metoder de
tilbyder, for at sikre en gnidningsfri og positiv kundeoplevelse.
Udfordringer og implementering:
Usikkerhed omkring udbredelse og udvikling af
elektroniske løsninger gør det vanskeligt for forhandlerne at investere. Denne
løsningsmodel mangler klare retningslinjer og standarder, hvilket kan have en negativ
indvirkning på udviklingen af et sikkert og effektivt system. Fraværet af ensartede
rammer kan skabe usikkerhed blandt både forhandlere og kunder, hvilket risikerer at
undergrave tilliden til systemets pålidelighed og anvendelighed.
Oplysningskampagner og incitamenter kan styrke brugen af elektroniske metoder og
reducere forvirring.
Manglende sikkerhed og effektivitet:
Uden etablerede retningslinjer for
leverandørerne er der en betydelig risiko for, at de metoder, der tilbydes, både er
usikre og ineffektive. Dette kan resultere i en utryg handelssituation, hvor kunderne
ikke har tillid til, at deres identitet bliver korrekt verificeret. Forhandlere risikerer
dermed utilfredse kunder, hvilket kan påvirke både deres omdømme og bundlinje
negativt.
•
•
•
Løsningsmodel 4 illustrerer en model med valgfrihed for forhandlerne, men risikerer at skabe
usikkerhed og fragmentering på grund af manglende standardisering samt fraværet af krav og
retningslinjer. Denne model giver forhandlere en vis fleksibilitet til at vælge mellem forskellige
verifikationsmetoder, men der er risiko for, at den skaber mere forvirring end klarhed, hvilket
underminerer det overordnede mål om sikker og effektiv aldersverifikation i detailhandlen.
Samlet set viser løsningsmodel 4, at selvom der er en vis åbenhed for innovation, er der også
betydelige risici forbundet med manglen på klare retningslinjer og standarder. For at sikre en
effektiv aldersverifikation i detailhandlen er det nødvendigt med en mere stringent tilgang,
der prioriterer både sikkerhed og konsistens.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
83
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0085.png
5.
Del 3: Vurdering og anbefaling
Del 3: Vurdering og
anbefaling
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
84
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0086.png
Del 3: Vurdering og anbefaling
Del 1 præsenterede en kortlægning af de ni implementeringsaspekter, som alle
løsningsmodeller for elektroniske aldersverifikation bør forholde sig til. I del 2 blev udvalgte
verifikationsmetoder og løsningsmodeller opstillet og behandlet ift. givne parametre fra
opgavebeskrivelsen og identificerede implementeringsaspekter. I del 3 præsenteres en
samlet vurdering og opsummering af de fire løsningsmodeller for elektronisk
aldersverifikation i fysiske butikker, der forhandler alkohol, tobak og nikotinprodukter.
Herefter følger en konklusion og anbefaling for det videre arbejde med mulige løsninger.
Den samlede analyse i denne rapport har belyst og afdækket mulige løsningsmodeller for
udrulning af elektronisk aldersverifikation i fysiske butikker i den danske detailhandel og
tilvejebringer et beslutningsgrundlag for fremtidige drøftelser af implementeringsmuligheder.
5.1 Opsamling og vurdering af løsningsmodeller
De fire løsningsmodeller illustrerer mulige tilgange til elektronisk aldersverifikation i
detailhandlen og belyser en række centrale udfordringer og muligheder. Det er væsentligt at
bemærke, at de fire løsningsmodeller kun er udvalgte eksempler; flere alternative modeller
kan udvikles med samme metode, som er anvendt i rapporten. F.eks. kan
segmenteringsmetoder inkluderes i løsningsmodellerne, hvilket vil belyse deres fordele og
ulemper. Alle modeller påpeger behovet for at balancere fleksibilitet og sikre klare
retningslinjer samt implementere tiltag, der fremmer brugen af elektronisk aldersverifikation.
Løsningsmodel 1
illustrerer brugen af Den Digitale Identitetstegnebog til elektronisk
aldersverifikation. Når kunderne får valgfrihed mellem Den Digitale Identitetstegnebog og
manuelle verifikationsmetoder, resulterer det i en begrænset udbredelse af elektronisk
aldersverifikation, da ikke alle kunder vil vælge den digitale løsning. Når forhandlerne skal
fastholde manuel aldersverifikation, reduceres potentialet for en strømlinet implementering af
en elektronisk aldersverifikation.
Løsningsmodel 2
illustrerer betalingskort som en metode til aldersverifikation, men modellen
præges af betydelige begrænsninger og udfordringer. Betalingskort fungerer ikke som ID i
dag (da de ikke inkluderer ét billede) og er forbundet med juridiske barrierer samt mange
muligheder for omgåelse. Desuden omfatter løsningen ikke alle typer betalingsmidler, hvilket
kan føre til forvirring og ineffektivitet i købsforløbet. Kundernes valgfrihed mellem
aldersverifikation via betalingskort eller manuel verifikation, resulterer i en begrænset
udbredelse af elektronisk aldersverifikation, da ikke alle kunder vil vælge den digitale løsning.
Når forhandlerne skal fastholde manuel aldersverifikation, reduceres potentialet for en
strømlinet implementering af en elektronisk aldersverifikation. Begrænset dækning af
elektronisk aldersverifikation forstærkes yderligere af de unges stigende præference for
mobilbetaling. Uden en tydelig lovgivningsmæssig ramme risikerer modellens anvendelighed
at blive markant udfordret.
Løsningsmodel 3
illustrerer en struktureret og fleksibel tilgang til elektronisk
aldersverifikation, der kan tilpasses den enkelte forhandlers behov og samtidig fremme
innovation samt tilpasning af løsninger. Forhandlere har mulighed for at vælge mellem flere
elektroniske verifikationsmetoder og skal som minimum tilbyde én metode. Modellen
indebærer, at staten fastsætter krav og retningslinjer for aldersverifikationsmetoderne, hvilket
sikrer en ensartet standard og et højt sikkerhedsniveau. Det bemærkes at der vil være udgifter
for staten forbundet med at opstille og kontrollere disse krav. Mens fleksibiliteten giver
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
85
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0087.png
forhandlerne frihed til at vælge passende løsninger, kan udbredelsen af mange forskellige
elektroniske metoder føre til forvirring blandt kunderne. Samtidig forbliver manuel
aldersverifikation en mulighed i denne model, hvilket kan reducere både effektiviteten og
anvendelsen af den elektroniske verifikation.
Løsningsmodel 4
illustrerer, hvordan der med udgangspunkt i den nuværende situation kan
skabes mulighed for frivillig anvendelse af elektronisk aldersverifikation. Modellen mangler
dog klare retningslinjer og standarder, hvilket kan hæmme udviklingen af et sikkert og
effektivt system. Fraværet af ensartede rammer skaber usikkerhed for både forhandlere og
kunder, som derudover risikerer at underminere tilliden til systemets pålidelighed og
anvendelighed. Implementeringen af løsningsmodel 4 kan føre til fremkomsten af mange
forskellige elektroniske verifikationsmetoder, hvilket kan forvirre kunderne og skabe en
inkonsekvent tilgang til aldersverifikation. Uden en mere stringent tilgang risikerer modellen
at resultere i ineffektivitet og mistillid blandt kunderne.
Figur 1 præsenterer de fire løsningsmodeller over for hinanden. Figuren skal understøtte et
sammenligningsgrundlag til den samlede analyses beslutningsgrundlag.
Figur 1: Fire mulige løsningsmodeller til elektronisk aldersverifikation.
Løsningsmodel og
verifikations-
metode(r):
Kort beskrivelse
Forhandlerne skal tilbyde
aldersverifikation via Den
Digitale
Identitetstegnebog, men
manuel verifikation
forbliver nødvendig for
kunder, der ikke kan/vil
vælge den digitale løsning.
Aldersverifikation kan
ske via betalingskort,
men manuel verifikation
er nødvendig som
alternativ, især for
kontantbetalinger og
andre ikke-
understøttede
betalingsmidler.
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk at
anvende den
elektroniske
verifikationsmetode:
Betalingskort.
Forhandlerne skal
tilbyde mindst én
elektronisk
verifikationsmetode,
fastsat efter statslige
krav, og manuel
verifikation er valgfri.
Forhandlerne kan vælge
frit, om og hvilke
elektroniske metoder de
vil tilbyde, og der er
ingen obligatoriske krav
til aldersverifikation.
Obligatorisk
aldersverifikation
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk at
anvende den
elektroniske
verifikationsmetode:
Digital Identitetstegnebog.
Obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Obligatorisk for
forhandlerne at tilbyde
mindst én elektronisk
verifikationsmetode.
Ikke obligatorisk for
forhandlere at
aldersverificere alle
kunder.
Ikke obligatorisk for
forhandlerne at anvende
elektroniske
verifikations-metoder;
dvs. det er valgfrit.
Obligatorisk
elektronisk
aldersverifikation
Manuel
aldersverifikation
Der skal tilbydes et
manuelt alternativ.
Der skal tilbydes et
manuelt alternativ.
Forhandlere skal ikke
tilbyde et manuelt
alternativ, men det
anbefales. Forhandlerne
må afvise de kunder, de
ikke mener er
berettigede til at
Forhandlere skal ikke
tilbyde et manuelt
alternativ, men det
anbefales. Forhandlerne
må afvise de kunder, de
ikke mener er
berettigede til at
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
86
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0088.png
benytte det manuelle
alternativ.
benytte det manuelle
alternativ.
Omkostninger stat
Implementeringen vil ikke
kræve justeringer af
eksisterende
projektgrundlag og
budgetter. Det vil skulle
afklares, hvorvidt
modellen vil medføre
øgede statslige
omkostninger til drift og
vedligeholdelse.
Denne
verifikationsmetode er
umiddelbart
omkostningsfri for
staten. Skulle løsningen
blive en realitet, kan det
dog blive nødvendigt
med statsligt tilsyn,
hvilket vil medføre
omkostninger for
staten.
Potentielt høje
omkostninger for
erhvervslivet
sammenlignet med de
andre løsningsmodeller.
Omkostninger for staten
forbundet med at sikre
retningslinjer og kontrol
af løsninger.
Omkostningsfri for stat.
Omkostninger
erhvervsliv
Detailhandlen forventes
ikke at blive pålagt gebyrer
–
dog udestår endelig
stillingtagen til dette. Der
vil formentlig være
omkostninger forbundet
med tilpasning af
forhandlernes POS-
systemer samt potentielle
omkostninger til hardware.
Detailhandlen belastes
med omkostninger for
anskaffelse af en
løsning, men prisen kan
variere.
Omkostninger vil
variere. Den enkelte
forhandler afgør selv, da
elektronisk
aldersverifikation er
frivillig.
Nedenfor fremhæves udvalgte aspekter ved de fire løsningsmodeller, som sammenlignes på
tværs.
Købsforløb og ubehagelige situationer:
Ift. købsforløbets faser er det væsentligt at
understrege, at det er svært at lave løsningsmodeller, hvor potentielle ubehagelige situationer
helt kan undgås. De beskrevne fem faser i købsforløbet gør det muligt at beskrive, hvorvidt en
elektronisk verifikationsmetode afhjælper ubehagelige situationer i forskellige faser, men det
afhænger også af rammerne i løsningsmodellen, fx. om det er obligatorisk at aldersverificere
alle eller ej. Endvidere skal det bemærkes, at fase fem vurderes som meget svær at afhjælpe
de ubehagelige situationer i – der vil forventeligt være behov for, at en kasseassistent fjerner
en vare fra en kunde, som bliver afvist ift. aldersverifikationen. Løsningsmodel 1-3 indeholder
et krav om obligatorisk aldersverifikation af alle kunder, hvilket kan give anledning til nye
ubehagelige situationer, idet alle kunder (inkl. kunder langt over aldersgrænsen) vil blive
afkrævet aldersverifikation. Obligatorisk aldersverifikation betragtes som en stor forandring
sammenlignet med i dag og det forventes at tage tid at få både kunder og forhandler tilvendt.
Valgfrihed for forhandlere:
Mens der er fordele og ulemper ved hver løsningsmodel, er det
særligt vigtigt i løsningsmodel 1 og 2 at overveje, om den ensartede anvendelse af én
aldersverifikationsmetode opvejer ulemperne ved, at butikkerne ikke kan tilpasse løsningerne
til deres specifikke behov. Det kan desuden være problematisk, at allerede eksisterende
elektroniske verifikationsmetoder ikke længere ville kunne anvendes i løsningsmodel 1 og 2.
Løsningsmodel 3 og 4 kan begge rumme initiativer fra detailbranchen, der fremmer
elektroniske verifikationsmetoder, hvilket er en væsentlig fordel i forhold til tidshorisonten.
Krav til kassesystemerne (POS-systemerne):
Generelt set for løsningsmodeller til elektronisk
aldersverifikation kan der foretages et valg om, at en elektronisk løsning skal integreres i
kassesystemerne (POS-systemerne). I løsningsmodel 1-3 er der truffet et valg om, at de
elektroniske verifikationsmetoder skal være integreret i kassesystemerne, da dette bidrager
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
87
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0089.png
positivt til at afhjælpe de potentielle ubehagelige situationer i købsforløbet. Det bemærkes at
udvalgte mindre virksomheder (herunder kiosker) pr. 1. januar 2024 har opgraderet eller
indkøbt nye kassesystemer (POS-systemer). Nye krav til kassesystemer kan medføre
omkostninger for alle forhandlere (jf. afs 3.3.).
Omkostninger:
De fire løsningsmodeller har forskellige omkostningsprofiler, hvor staten
bærer de største udgifter i modeller, der kræver udvikling og regulering af nationale eller EU-
standarder, som i løsningsmodel 1 og 3. Løsningsmodel 1, den digitale identitetstegnebog,
tilbyder en væsentlig synergieffekt, da den bygger på en allerede planlagt løsning.
Detailhandlen forventes at blive pådraget de største omkostninger i løsningsmodel 2, hvor
betalingskortløsninger kræver betydelige investeringer i teknologi og integration.
SAMLET VURDERING
Sammenfattende viser vurderingen, at mens hver model adresserer specifikke aspekter af
aldersverifikation, er der væsentlige udfordringer forbundet med implementeringen af disse
løsninger. For at sikre en effektiv og sikker aldersverifikation er det afgørende at finde den
rette balance mellem fleksibilitet og sikkerhed. Der er behov for klare retningslinjer og
standarder for at minimere forvirring og opbygge tillid hos både kunder og forhandlere.
5.2 Konklusion
På baggrund af den samlede analyses indsigter beskrives elleve overordnede
hovedkonklusioner nedenfor.
1.
Obligatorisk aldersverifikation:
Indførelse af obligatorisk aldersverifikation for
alle kunder kan reducere de ubehagelige situationer, som kasseassistenter og
kunder kan opleve ved segmentering. Dog kan det diskuteres, om obligatorisk
aldersverifikation vil føre til nye udfordringer/ubehagelige situationer, da
kunder, der er væsentligt ældre end aldersgrænsen, kan opfatte det som
meningsløs friktion i deres købsoplevelse.
Obligatorisk elektronisk aldersverifikation:
Det vurderes ikke
hensigtsmæssigt at gøre elektronisk aldersverifikation obligatorisk for
kunderne, da ikke alle har mulighed for at anvende digitale løsninger. Derimod
anses det som hensigtsmæssigt at gøre det obligatorisk for forhandlerne at
tilbyde mindst én elektronisk aldersverifikationsmetode for at fremme
udbredelsen og anvendelsen af elektroniske løsninger. Det kan desuden være
en fordel, hvis forhandlere får mulighed for at afvise kunder, der ikke ønsker at
benytte elektronisk aldersverifikation, da dette kan bidrage til en mere
konsekvent og effektiv anvendelse af systemet.
Manuel aldersverifikation:
Manuel aldersverifikation bør fortsat være
tilgængelig, eksempelvis for turister og kunder, der har vanskeligheder med
digitale løsninger. Det bør dog være op til den enkelte forhandler at beslutte,
om de vil tilbyde manuel aldersverifikation. Der bør implementeres skærpede
krav til manuel aldersverifikation med fokus på at reducere den menneskelige
fejlmargin og øge sikkerheden i købsforløbet af aldersbegrænsede varer. Fund
i indeværende analyse understreger behovet for en standardiseret manuel
verificeringsproces, der fjerner subjektive vurderinger fra kasseassistenten og
mindsker risikoen for fejl. Samtidig er der behov for klare retningslinjer for
ansvar, især i tilfælde af svindel.
2.
3.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
88
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Omkostninger:
Omkostningerne afhænger både af valg af
verifikationsmetode(r) og organisatorisk ramme. En model, der er fuldstændig
sikker og fleksibel, vil medføre høje omkostninger for både staten og
erhvervslivet. De forskellige løsningsmodeller viser dog samtidigt, at det er
muligt at implementere modeller, der er omkostningsneutrale for enten staten
eller erhvervslivet.
Ubehagelige situationer:
Analysen viser, at det er vanskeligt at skabe
løsningsmodeller, hvor potentielle ubehagelige situationer helt undgås. Hvilke
ubehagelige situationer der kan afhjælpes i købsforløbet afgøres dels af
verifikationsmetode og dels af løsningsmodellens rammer, f.eks. om
aldersverifikation skal være obligatorisk for alle. Endvidere bør det overvejes
hvilke krav der stilles til elektroniske verifikationsmetoders integration til
kassesystemerne (POS-systemerne), samt hvilken effekt det har på de
potentielle ubehagelige situationer i faserne i købsforløbet.
Teknisk implementering:
Løsninger til elektronisk aldersverifikation er mulige
at implementere inden for detailbranchens rammer, men der findes ikke én
verifikationsmetode, der kan dække alle typer af forhandlere og flere mulige
verifikationsmetoder vil kræve nyt eller opdateret udstyr hos forhandlerne.
Eksisterende løsninger:
Der anvendes allerede i dag elektroniske løsninger i
regi af aldersverifikation som f.eks. ansigtsscan og ID-apps i kiosker samt i
ubemandede butikker.
Lovgivning ift. aldersverifikation og segmentering:
Der er behov for
opdatering af nuværende lovgivning på området, hvis der skal sikres hjemmel
til at anvende elektroniske løsninger til aldersverifikation. Det er ikke nærmere
afdækket, hvorvidt de eksisterende løsninger anvendes til ’verifikation’ eller
’segmentering’, jf. denne rapports begreber.
Effektivitet:
100% effektivitet ved elektronisk aldersverifikation er kun
teoretisk mulig. Der vil altid være situationer, hvor nogle kunder ikke kan
verificere sig elektronisk f.eks digitalt udfordrede borgere. Ved elektronisk
aldersverifikation via betalingskort eller den digitale identitetetegnebog kan
forhandlerne ikke kræve at kunderne skal anvende disse metoder (pga.
kontantpligten og pga. den digitale identitetstegnebog er frivillig for borgere
at anvende). Det betyder, at forhandlere ikke kan afvise kunder, som ikke
ønsker at anvende disse verifikationsmetoder. Derimod må forhandlere godt
afvise kunder, der ikke vil benytte en privat ID-app løsning. Forhandlere bør
dog altid overveje at tilbyde alternative metoder såsom manuel
aldersverifikation eller andre typer af elektroniske løsninger.
Omgåelsesmuligheder:
For mulige løsninger til elektronisk aldersverifikation
vurderes det at være afgørende for effekten (styrke håndhævelsen af
aldersgrænser) at afdække omgåelsesmulighederne og sikre, at disse ikke er
for omfangsrige. Hvis unge under aldersgrænserne har flere muligheder for at
omgå eller undgå elektronisk aldersverifikation, vurderes effekten ift. at styrke
håndhævelsen af aldersgrænser at være lav.
Sikkerhed:
Med den hastige udvikling af teknologi og den massive mængde
personlige data, der bliver indsamlet, delt og opbevaret, er det vigtigt at
fremme udviklingen af sikre aldersverifikationsmetoder, der overholder
dataprivatlivsbeskyttelse og skaber løsninger med høj forbrugertillid. For at
opnå dette bør følgende emner overvejes: dataprivatliv,
sikkerhedsmekanismer, forbrugertillid, kontrol og revision.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
89
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
5.3 Anbefaling
Baseret på den samlede vurdering og de fire præsenterede løsningsmodeller fremstår
løsningsmodel 3
som den mest effektive og tilpassede tilgang til elektronisk aldersverifikation
i detailhandlen. Løsningsmodel 3 tilbyder en struktureret ramme, der kombinerer fleksibilitet
med sikkerhed og understøtter, at alle forhandlere kan opfylde nationale krav til
aldersverifikation.
Fælles for alle modellerne er, at 100% dækningen af berettigede købere kun kan opnås
teoretisk, og hvis der tillades brug af flere metoder. Ikke desto mindre opstår der fortsat
situationer, hvor kunder ikke kan verificere sig elektronisk. Det er derfor essentielt at tilskynde
til markedsløsninger, der fremmer udviklingen af effektive og sikre aldersverifikationsmetoder
i detailhandlen.
Begrundelse for løsningsmodel 3:
Fleksibilitet og tilpasning:
Løsningsmodel 3 tillader forhandlere at vælge mellem flere
verifikationsmetoder, herunder Den Digitale Identitetstegnebog, hvilket gør det muligt for
forhandlerne at tilpasse løsningerne til deres specifikke kundegrupper og butikstyper. Dette er
afgørende for at sikre, at kunderne får den nødvendige aldersverifikation uden at opleve
unødvendige forsinkelser i købsforløbet.
Høj sikkerhed og effektivitet:
Løsningsmodel 3 indebærer, at staten fastsætter krav og
retningslinjer for aldersverifikationsmetoderne, hvilket sikrer en ensartet standard og et højt
sikkerhedsniveau. Dette bidrager til at minimere mulighederne for omgåelse af reglerne,
hvilket styrker tilliden til systemet både blandt forhandlere og kunder. Ved at indføre klare
retningslinjer og standarder kan model 3 bidrage til en mere sikker og effektiv implementering
af aldersverifikation. Ved at sætte fokus på at overholde privatlivs- og databeskyttelsesregler
sikrer man forbrugernes tillid til de anvendte systemer.
Afhjælpning af ubehagelige situationer:
Løsningsmodel 3 afhjælper de potentielle
ubehagelige situationer i fase 1, 3 og 4 af købsforløbet, hvilket vurderes at være essentielt for
en succesfuld anvendelse af elektroniske aldersverifikationsløsninger.
Tilskyndelse til innovation:
Løsningsmodel 3 understøtter konkurrence og tilskynder
detailhandlen til at udvikle og anvende nye elektroniske løsninger, der ikke blot forbedrer
aldersverifikationen, men også den samlede kundeoplevelse.
Sammenfattende anbefales det, at der fokuseres på at skabe en implementeringsstrategi ud
fra elementerne i løsningsmodel 3 for at opnå en effektiv, sikker og brugercentreret tilgang til
aldersverifikation, som både kan imødekomme lovgivningens krav og styrke forbrugerens
tillid til detailhandlen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
90
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0092.png
A.
Appendiks
Appendiks
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
91
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Appendiks indhold
A. Metodisk tilgang
B. Baggrund – salg, forbrug og tilgængelighed
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
92
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Appendiks A: Metodisk tilgang
Rapporten beror på et datagrundlag, som inkluderer kvantitative og kvalitative
dataindsamlinger i form af desktop research, dataudtræk, feltstudier, interessent-interviews,
bruger-interviews og en workshop med repræsentanter fra detailbranchen. De metodiske
overvejelser og fremgangsmåder er nærmere beskrevet er i Appendiks A.
Den gennemgående metodiske tilgang i analysen er brugercentreret og har et stort fokus på
interessentinddragelse. Med denne tilgang har der været en høj grad af inddragelse af
relevante parter og interessenter gennem hele analysen for at sikre, at deres perspektiver
bliver belyst.
Analysen er opdelt i tre dele:
•
•
•
Del 1: Kortlægning af implementeringsaspekter
Del 2: Løsningsmodeller
Del 3: Vurdering og anbefaling
Analysens metodiske tilgang er illustreret i nedenstående model (figur 2).
DEL 1 (figurens venstre del):
Første del af analysen tager udgangspunkt i fire spor:
Brugerbehov, tekniske rammer, juridiske rammer og eksisterende løsninger. Disse spor er
blevet undersøgt ved hjælp af udvalgte metoder til dataindsamling. Resultatet af denne del er
en kortlægning af detailbranchens tekniske og implementeringsmæssige rammer, som
præsenteres i form af ni implementeringsaspekter.
DEL 2 (figurens midte og højre del):
Anden del af analysen har til formål at opstille og
beskrive mulige løsningsmodeller. De udvalgte løsningsmodeller præsenteres og uddybes på
baggrund af de ni implementeringsaspekter, der identificeres i den første del af analysen.
DEL 3 (hele figuren):
Tredje del af analysen beskæftiger sig med sammenligning, vurdering
og anbefaling af løsningsmodeller på baggrund af den samlede analyses fund. Denne del
inkluderer komparative tabeller og diagrammer, der skaber et solidt sammenligningsgrundlag.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
93
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0095.png
Figur 2: Analysens metodiske tilgang
INDDRAGELSE AF INTERESSENTER
I forbindelse med analysens tilblivelse inddrages en række interessenter. Interessenterne involveres
på forskellig vis med afsæt i analysens metodiske design.
Brancheorganisationer og repræsentanter fra detailbranchen inddrages via semistrukturerede
interviews med det formål at sikre indsigt i den nuværende situation ang. aldersverifikation samt det
systemmæssige setup hos de forskellige forhandlere og kassetyper. Endvidere deltager de i en
workshop med det formål at kvalificere kortlægningen og implementeringsaspekterne. Ligeledes
indgår udvalgte kasseassistenter i feltstudier og interviews mhb. på brugerindsigter og nuværende
arbejdsgange i forbindelse med aldersverifikation.
Potentielle leverandører af løsninger i regi af elektronisk aldersverifikation inddrages i forbindelse
med afdækning af de tekniske rammer og eksisterende løsninger.
DEN BRUGERCENTREREDE TILGANG
Tidligere har der været en mere teknisk centreret tilgang til løsningsmodeller til elektronisk
aldersverifikation i detailbranchen. Dog udformes denne analyse med en mere brugercentreret
tilgang for at sikre løsningsmodeller, der tager højde for samtlige implementeringsaspekter, bl.a.
kasseassistenternes og kundernes oplevelse og ubehagelige situationer i købsforløbet.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
94
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det første skridt i en brugercentreret tilgang er at forstå brugerne. Dette opnås ved at indsamle
indsigter om deres adfærd, behov, præferencer m.m. I denne analyse beskrives to brugergrupper:
Kasseassistenter og kunder. Analysen sigter mod at opnå indsigt i domænet omkring handlingen
aldersverifikation via interviews med kasseassistenterne og feltstudier hos forskellige typer af
forhandlere. Disse kvalitative metoder belyser, hvad der er på spil for brugerne i forbindelse med
aldersverifikation, samt overordnede tematikker, som nuancerer, hvordan de agerer, og hvorfor.
Formålet er at danne et grundlag for de initiativer og koncepter, som løsningsmodellerne afspejler.
DATAKILDER OG DATAINDSAMLING
I dette afsnit beskrives de forskellige datakilder, der anvendes i analysen, og hvordan data
indsamles.
DATAUDTRÆK
Datagrundlaget for denne rapport beror bl.a. på statistikudtræk og kvantitative data fra eStatistik,
Danmarks Statistik og Nationalbanken.
Fra eStatistik indhentes virksomhedslister, som inkluderer i alt 3.792 virksomheder med i alt 6.964
butikker (p-numre) fordelt på syv brancher: Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger
(branchekode: 471900), Detailhandel med drikkevarer (branchekode: 472500), Discountforretninger
(branchekode: 471130), Købmænd og døgnkiosker (branchekode: 471110), Servicestationer
(branchekode: 473000), Supermarkeder (branchekode: 471120), Tobaksforretninger (472600). De
syv brancher udvælges på baggrund af antagelser om, inden for hvilke branchetyper det er alment
kendt, at der sælges alkohol og/eller tobak og/eller nikotinprodukter. Dataudtræk dækker antallet af
aktive butikker pr. maj 2024.
Fra Danmarks Statistik anvendes udtræk med data for salget af alkohol og tobak i Danmark, som
indeholder de seneste opdaterede tal fra 2023.
Der indgår data fra Nationalbankens husholdningsundersøgelse fra 2023, der undersøger borgernes
betalingsvaner og udarbejdes hvert andet år siden 2017. Respondenterne udfylder en
betalingsdagbog med deres betalinger over én hel dag. For hver betaling oplyser borgeren en række
informationer, herunder betalingsform og varegruppe, f.eks. betaling med kontanter for dagligvarer.
I tillæg til betalingsdagbogen besvarer respondenterne en række spørgsmål om
betalingspræferencer og de betalingsløsninger, de har til rådighed, f.eks. deres fortrukne
betalingsløsning. Oplysningerne i undersøgelsen indsamles af Epinion i foråret 2023 og er baseres
på 2.737 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af befolkningen. Invitationen til undersøgelsen
foretages via digital og fysisk post for at sikre repræsentativitet på tværs af befolkningen, herunder
ift. alder, køn, uddannelse og indkomst, samt blandt borgere, der er fritaget for digital post fra det
offentlige. Borgerne har mulighed for at besvare undersøgelsen digitalt eller via et telefoninterview.
Undersøgelsens usikkerhed er +/- 1,9 procentpoint ved spørgsmål med udgangspunkt i hele
stikprøven. Usikkerheden stiger ved opdeling i f.eks. aldersgrupper og delspørgsmål.
SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS SOM KVALITATIV METODE
Den semistrukturerede interviewform anses som en anvendelig metodetilgang i analysen. Metoden
muliggør indsigt i en række domæner, der danner rammerne for potentielle løsningsmodeller til
elektronisk aldersverifikation.
Der gennemføres i alt 11 semistrukturerede interviews med interessenter. De semistrukturerede
interviews bidrager med input i forbindelse med kortlægningen i analysen. Interessenterne
repræsenterer hver især et domæne med holdninger og viden om bestemte områder, som afdækkes
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
95
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
i kortlægningen. Kortlægningen skaber således til et solidt vidensgrundlag ift., hvilke rammer og
systemlandskaber elektronisk aldersverifikation skal passe ind i.
De semistrukturerede interviews kombinerer struktur med fleksibilitet og kreativitet, hvilket muliggør
indsamling af kvalitative data på en dynamisk måde. Spørgeguides, som inkluderer åbne spørgsmål
grupperet i temaer, anvendes og sendes til respondenterne forud for hvert interview. Den
semistrukturerede interviewmetode tillader afvigelse fra de oprindelige spørgsmål eller den
oprindelige struktur, hvor det giver mening. Respondenter udfylder samtykkeerklæringer i
forbindelse med afholdelse af interviews. Interviewguides kan udleveres ved forespørgsel til
Accenture.
Udvælgelsen af respondenter til interviews foregår i samarbejde mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Accentures konsulenter.
FELTSTUDIER OG BRUGERINTERVIEWS
Feltstudier sigter mod at give praktisk erfaring ved at observere og analysere miljøer i den virkelige
verden. Formålet med at gennemføre feltstudier hos forskellige forhandlere er at få indsigt i
handlingerne og de eventuelle ubehagelige situationer, der opstår i forbindelse med
aldersverifikation ved køb af aldersbegrænsede varer. Derudover fremmer det en dybere forståelse
af systemlandskabet og anvendelsen af dette hos forhandlerne i forbindelse med aldersverifikation i
dag.
Brugerinterviews er afgørende for at få en dybere forståelse af brugernes behov, ønsker og
udfordringer. Gennem direkte samtaler med brugerne indsamles værdifulde indsigter, som ikke altid
er synlige gennem f.eks. kvantitative data eller hypoteser. Kvalitative brugerinterviews giver
mulighed for at stille opklarende spørgsmål og udforske brugerens oplevelser i detaljer. Det leverer
mere nuancerede indsigter at arbejde ud fra, når der skal idégenereres og beskrives prioriterede
indsatser på løsningsmodellerne. Formålet med brugerinterviews med kasseassistenter i butikkerne
er dels at afdække og beskrive nuværende oplevelser med aldersverifikation og dels at få en større
indsigt i brugernes udfordringer og derved definere fremtidige mulighedsrum for elektronisk
aldersverifikation.
WORKSHOP MED REPRÆSENTANTER FRA DETAILBRANCHEN
For at sikre fælles definition af begreber og sikre feedback og kvalificering af
implementeringsaspekter fra kortlægningen afholdes en workshop med brancherepræsentanter.
Formålet med workshoppen er at sikre brancherepræsentanternes input, krav og behov samt belyse
relevante perspektiver ved verifikationsmetoderne for at muliggøre afvejning af fordele og ulemper
samt opstilling af anbefalinger i tredje del af analysen.
Resultaterne fra workshoppen leverer værdifulde indsigter i løsningsmodellernes opsætning.
Endvidere giver det vigtig input til den efterfølgende beslutning om, hvorvidt området er modent til,
at der kan arbejdes med konkrete implementeringsforslag.
AFGRÆNSNING AF ANALYSEN
Det er nødvendigt at lave afgrænsninger for, hvilke forhandlere/butikker, der omfattes i analysen og
i løsningsmodellerne.
Fysiske butikker
Rapporten fokuserer udelukkende på fysiske butikker, jf. forebyggelsesaftalen. Kortlægningen
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
96
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0098.png
afdækker således f.eks. ikke udskænkningssteder. Det bemærkes, at der samtidig med
forebyggelsesaftalen aftales nye krav til aldersverifikation ved onlinehandel.
Afgrænsning ift. fysiske butikker med relevans for analysen
De valgte repræsentanter fra detailbranchen til feltstudier, interviews og workshop udvælges ud fra
relevans for formålet med analysen. Dvs. de repræsenterer butikker, hvor de unge ofte køber
alkohol, tobak og nikotinprodukter. F.eks. er det de færreste unge under 18 år, der har prøvet at købe
alkohol fra vin- og spiritusforhandlere
91
. De samme antagelser gælder ift. særlige salgssteder af
alkohol og/eller tobak og/eller nikotinprodukter, som f.eks. Plantorama, Apoteker m.m.
91
Statens Institut for Folkesundhed, SDU: §ALKOHOL
–
Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed og kontrol 2023
97
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0099.png
Appendiks B: Baggrund
Salg, forbrug og tilgængelighed
I appendiks B introduceres overordnede tendenser for salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter i
Danmark, hvorefter forbrug, tilgængelighed og anskaffelse af produkterne blandt danske unge
beskrives.
I perioden 2013 til 2023 forbliver salget af øl og vin uændret, men der observeres en stigning i
spiritussalg og et fald i salget af tobak, dog med mindre periodiske udsving for alle kategorier
92
.
Mens udviklingen i salg af alkohol og tobak er veldokumenteret, foreligger der ikke dokumentation
for udviklingen i salg af røgfrie nikotinprodukter eller e-cigaretter (inkl. engangsvapes) på landsplan.
Markedet for alkohol, tobak og nikotinprodukter er i bevægelse, og nye produkter vinder indpas,
særligt inden for de røgfrie nikotinprodukter
93
.
25000
Salg af alkohol og tobak, 2013-2023
15000
5000
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
-5000
Salg af øl, ren alkohol (1000 liter)
Salg af spiritus, ren alkohol, (1000 liter)
Salg af vin, ren alkohol (1000 liter)
Salg af cigaretter (mio. stk)
Figur 9:
Salg af alkohol og tobak efter type og tid, 2013-2023.
Kilde:
Danmarks Statistik (2024).
Unges forbrug og tilgængelighed af alkohol
Internationale og nationale undersøgelser viser, at danske unge i mange år har haft europarekord i at
indtage alkohol. I Danmark begynder unge med at drikke alkohol i en tidligere alder end i andre
europæiske lande, og danske unge er også mere fuldskabsorienterede
9495
.
Opgørelser fra 2023 viser, at:
•
Størstedelen af danske unge mellem 15-24 år drikker alkohol mindst én gang om måneden,
og ca. hver tredje drikker alkohol to til fire gange om måneden (33 %). Kun 15 % af de unge
angiver, at de aldrig drikker alkohol
96
.
Andelen af danske unge mellem 15-16-år, der har drukket alkohol indenfor den sidste måned,
udgør 74 %, mens det europæiske gennemsnit ligger på 47 %
97
.
Andelen af danske unge mellem 15-16-år, som har rusdrukket
98
indenfor den sidste måned, er
stagneret. Andelen forbliver uændret i perioden fra 1995 til 2019 i Danmark, mens der i
øvrige nordiske lande sket et fald siden 2007
99
.
•
•
92
Danmarks Statistik (2024). Salg af alkohol og tobak efter type og tid:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/handel/salg-af-alkohol-og-tobak
93
Sundhedsstyrelsen: §RØG – en undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak og nikotinposer, efterår 2022
94
Syddansk Universitet (2022). Danske 15-årige er stadig europamestre i fuldskab og druk.
95
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §ALKOHOL - Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed
og kontrol
96
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §ALKOHOL - Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed
og kontrol
97
Alkohol og samfund (2023) (https://alkohologsamfund.dk/viden-om-alkohol/fakta-unges-alkoholforbrug)
98
Alkohol og Samfund (2023). Rusdrukket betyder, at man ved samme lejlighed drikker mere end fire genstande.
99
Alkohol og Samfund (2023). De øvrige nordiske lande består af Sverige, Norge og Island i opgørelsen.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
98
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0100.png
En undersøgelse fra Statens Institut fra Folkesundhedsvidenskab (rapporten §Alkohol) viser, at de
unges selvrapporterede oplevelse af tilgængeligheden af alkohol ligger højt. Størstedelen af de
unge rapporterer, at det er enten
let
eller
meget let
at få fat i både øl, cider og lign. samt spiritus
100
.
Undersøgelsen viser endvidere, at de unge primært anskaffer sig alkohol i supermarkeder og
kiosker/tankstationer (figur 10). Dertil ses en stigende tendens i anskaffelse via vin- og
spiritusforhandlere, jo ældre man bliver.
15-årige
Supermarked
Kiosk/tank
Vin- og
spiritusforhandler
32,2%
18,5%
2,1%
16-17-årige
76,9%
43,1%
9,4%
18-24-årige
92,2%
67,7%
46,3%
Figur 10:
Andel af unge i aldersgrupperne 15-årige og 16-17-årige, der nogensinde har købt alkohol de
respektive salgssteder, opdelt på alder (figuren er et udsnit af en figur fra rapporten, hvor irrelevant data er
ekskluderet.)
Kilde:
Statens Institut for Folkesundhed.
Udover detailbutikkerne anvender de unge også andre distributionskanaler til at få adgang til
alkohol. Særligt familie og venner hjælper med at indkøbe eller videresælge produkterne til unge,
som de ikke selv kan købe lovligt. Bl.a. viser tallene fra rapporten §Alkohol, at lidt over 50% af alle 15-
årige får alkohol af deres forældre, sidst de drak, mens 30% 16-17-årige fik alkohol af deres
forældre
101
. Alligevel mener syv ud af ti forældre, at unge drikker for meget og begynder for tidligt
102
.
Unges forbrug og tilgængelighed af tobak og nikotinprodukter
De nyeste tal for tobaksområdet viser, at næsten hver femte unge ryger cigaretter dagligt eller
lejlighedsvist
103
. Der er dog sket et let fald fra ca. 20% i 2020 til ca. 18% i 2023
104
. Til trods for en
faldende tendens for cigaretrygning blandt unge, ses en samlet stigning i andelen af unge, der
bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Ca. 36 % af de 15-29-årige bruger mindst ét tobaks-
eller nikotinprodukt, hvor denne andel i 2020 var ca. 30%. I den samlede stigning ses endvidere en
tendens til, at de unge bruger flere typer af tobaks- og nikotinholdige produkter samtidig
105
, samt at
de røgfrie nikotinprodukter bliver stadig mere udbredt hos børn og unge
106
. Den tendens er bl.a. en
følgevirkning af et stigende udbud af nye produkter, f.eks. nikotinposer, snus og engangsvapes.
Produkterne præsenterer sig ofte i flotte indpakninger med smage, der appellerer til børn og
unge
107
.
Nedenfor beskrives forbruget af røgfrie nikotinprodukter samt e-cigaretter blandt danske unge
mellem 15-29 år i perioden fra 2020 til 2023.
•
Røgfrie nikotinprodukter (snus, tyggetobak og nikotinposer):
Blandt danske unge bruger
8,2 % røgfrie nikotinprodukter dagligt, og 4,8 % bruger røgfrie nikotinprodukter
lejlighedsvist. Dermed bruger 13 % røgfrie nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvist,
100
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §ALKOHOL - Unges alkoholvaner og oplevelse af tilgængelighed
og kontrol
101
SIF (2024). Helt unge får alkohol af deres forældre, inden de er gamle nok til selv at købe det i butikkerne.
102
103
104
Sundhedsstyrelsen (2023). Forældre skal lære deres børn mange ting, men ikke at drikke alkohol.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
105
SIF, SDU (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
106
Sundhedsstyrelsen (2023). §RØG – Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge. En undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak
og nikotinposer, 2022
107
SIF, SDU (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
99
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0101.png
•
svarende til ca. 148.000 unge. Andelen var 9,1 % i 2020, hvilket indikerer en stigning i
forbrug (13 % i 2023)
108
.
E-cigaretter (inkl. engangsvapes):
Blandt danske unge bruger 2,7% e-cigaretter dagligt, og
4,4 % bruger e-cigaretter lejlighedsvist. Således bruger 7,1 % e-cigaretter enten dagligt eller
lejlighedsvist, svarende til ca. 81.000 unge. Forbruget er steget fra 3,9 % i 2020 til 7,1 % i
2023, hvoraf den største stigning skete fra efteråret 2021 til 2022
109
.
Data fra undersøgelsen §Røg viser et tilsvarende billede af unges foretrukne anskaffelsessteder, som
ved alkohol. Supermarkeder, kiosker og tankstationer er der, hvor de unge primært anskaffer
cigaretter og nikotinprodukter
110111
. Derudover ses et tydeligt billede af, at e-cigaretter i høj grad
købes i specialbutikker.
Cigaretter
I et supermarked
I en kiosk
På en tankstation
Specialbutik
73,2
61,6
56,0
1,3
e-cigaretter
3,7
20,2
4,7
21,2
Nikotinprodukter
62,3
57,4
57,7
1,4
Figur 11:
Steder, hvor tobak og nikotinprodukter købes (2023).
Kilde:
Statens Institut for Folkesundhed.
Samlet set beskriver undersøgelserne en let tilgængelighed af de røgfrie nikotinprodukter
112
.
Ligesom ved alkohol anvendes også andre distributionskanaler for tobak og nikotinprodukter.
Familie og venner spiller også her en rolle. Mellem ca. 9-21% meddeler, at de får tobak og
nikotinprodukter gratis fra familie eller venner (cigaretter: 11,9%, e-cigaretter: 20,8%,
nikotinprodukter: 9,3%). Desuden rapporterer mellem 5-31% af unge, at de køber det af venner eller
bekendte (cigaretter: 5,7%, e-cigaretter: 30,5%, nikotinprodukter: 5,4%).
108
SIF, SDU (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
SIF, SDU (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
110
Sundhedsstyrelsen (2023). §RØG – Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge. En undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak
og nikotinposer, 2022
111
SIF, SDU (2023). §RØG – en undersøgelse af forbrug af tobak, adfærd og regler.
112
Sundhedsstyrelsen (2023). §RØG – Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge. En undersøgelse af forbrug af snus, tyggetobak
og nikotinposer, 2022
109
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
100
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om rapport om elektronisk aldersverificering i fysiske butikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2956279_0102.png
ELEKTRONISK ALDERSVERIFIKATION I FYSISKE BUTIKKER – ANALYSE AF MULIGE LØSNINGER
101