Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 13-12-2024
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh.: nisc
Sagsnr.: 2024 - 14629
Dok. nr.: 265602
Orientering om Produktsikkerhedsforordningens indvirkning
på det danske udstillingsforbud online fsva. tobaksvarer,
urtebaserede rygeprodukter, tobakssurrogater samt e-
cigaretter
Til Sundhedsudvalget
Mit ministerium er efter dialog med Erhvervsministeriet for nyligt blevet opmærksom
på, at der den 13. december 2024 træder en ny forordning i kraft om
produktsikkerhed (Produktsikkerhedsforordningen (EU) 2023/988)), som bl.a.
fastsætter krav til præsentationen af produkter ved online salg og salg via digitale
løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ved at afklare, hvilken præcis betydning
produktsikkerhedsforordningen vil have for det danske forbud mod synlig anbringelse
og fremvisning af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter, tobakssurrogater samt
elektroniske cigaretter med og uden nikotin ved salg online og via digitale løsninger
(udstillingsforbuddet). Ministeriet vurderer dog umiddelbart, at udstillingsforbuddet i
sin nuværende form ikke er i fuld overensstemmelsen med
produktsikkerhedsforordningen.
Ministeriet har orienteret Forbrugerombudsmanden, som på den baggrund har
meddelt, at han foreløbigt vil indstille sit tilsyn med reglerne online, indtil der
foreligger en afklaring af forordningens rækkevidde på dette område.
Produktsikkerhedsforordningens artikel 19 fastsætter krav til erhvervsdrivendes
forpligtelser i forbindelse med fjernsalg af forbrugerprodukter. Ved fjernsalg forstås
bl.a. salg over internettet. Det fremgår bl.a. af artiklen, at fabrikantens navn,
postadresse, e-mailadresse m.v. skal være angivet klart og tydeligt i forbindelse med
udbuddet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at det skal være muligt at
identificere produktet, herunder med et billede af det, dets type og enhver anden
produktidentifikator (artikel 19, stk. 1, litra c).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med Erhvervsministeriet og
Sikkerhedsstyrelsen om sagen, og jeg vil naturligvis holde jer orienteret. Jeg forventer
at kunne vende tilbage i løbet af januar 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde