Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Direkte
38666000
Journal-nr.:
24024648
Ref.: cabuhe
Dato: 18-10-2024
Vedr. reklamer for feminiserende
hormonbehandling på Facebook
Kære Ulf Harbo
Tak for dit brev til sundhedsudvalget af 2. april 2024. Indledningsvist vil jeg be-
klage, at du først får svar nu. Sundhedsfaglig hjælp i forbindelse med køns-
identitetsforhold er et komplekst område, og der har skullet indhentes input fra
flere sider for at kunne svare dig.
Det er, som du skriver, korrekt, at der gennem det seneste årti er sket en stor
stigning i antallet af patienter, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidenti-
tetsforhold i Danmark. Denne udvikling gør sig også gældende for børn og
unge. Der er stor opmærksomhed på de etiske dilemmaer, når det drejer sig
om børn og unge. I de sundhedsfaglige miljøer maner den unge alder til stor
forsigtighed, da en medicinsk og/eller kirurgisk behandling medfører indgri-
bende, irreversible forandringer på krop og fertilitet. Dette forsigtighedshensyn
gælder også i Danmark. Der har derfor været national og international op-
bremsning i behandlingen af børn og unge med kønsdysfori og et tæt interna-
tionalt samarbejde om erfaringer og forskning
–
også i Region Hovedstaden.
Du stiller i dit brev seks spørgsmål, som jeg i det nedenstående vil forsøge at
svare på:
1. Hvorledes er overlæge og leder af Center for Kønsidentitet på Rigs-
hospitalet Malene Hilden blevet honoreret for disse reklamer og even-
tuelle andre reklamer og/eller oplysningsmateriale for kønsskiftebe-
handling i det offentlige sundhedsvæsen?