SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Indenrigs‐ og sundhedsministeren

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Slotsholmsgade 10‐12

DK‐1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W www.sum.dk

Dato: 25‐11‐2024

Enhed: Patientsikkerhed og

Lovkvalitet

Sagsbeh.: cwha

Sagsnr.: 2024 ‐ 13862

Dok. nr.: 256367

Sundhedsudvalget 2024-25

SUU Alm.del - Bilag 77

Offentligt

Ministerredegørelse til beretning nr. 22/2023 om autorisation

af udenlandske sundhedspersoner

Statsrevisorerne afgav den 23. september 2024 bemærkninger til Rigsrevisionens

beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner.

Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i

lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

1. Indledende bemærkninger

Jeg har noteret mig Statsrevisorernes kritik og foreslåede forbedringspunkter for

ministeriets forvaltning af autorisationsområdet for udenlandske sundhedspersoner.

Jeg er overordnet set enig i beretningens konklusion om, at for mange ansøgere har

ventet for længe på at få deres autorisationssag behandlet. Det skyldes både, at

området i en længere årrække ikke har været prioritet højt nok og i høj grad også

store ændringer i ansøgningsmønstrene. Dette var grunden til, at regeringen med

akutplanen for sundhedsvæsenet i februar 2023 tilførte 5 mio. kr. i 2023 og 9,7 mio.

kr. i 2024 til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration med henblik på at nedbringe sagspuklen på autorisationsområdet.

Jeg har med tilfredshed noteret, at Rigsrevisionen har bemærket, at den

gennemsnitlige liggetid for ansøgeres uddannelse er faldet betragteligt fra 2022 til

2023. Liggetiden er forventeligt faldet yderligere i 2024, og Styrelsen for

Patientsikkerhed har internt opgjort, at liggetiden for ansøgninger for

sundhedspersoner uddannet uden for EU/EØS, hvor sagsbehandlingen er påbegyndt i

2024, har haft en gennemsnitlig liggetid på 114 dage.

Herudover tog regeringen skridt til at udskille problemstillingen fra

Robusthedskommissionens arbejde og nedsatte en taskforce, der skulle komme med

forslag til at smidiggøre og effektivisere autorisationsprocessen, så udenlandske

sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer hurtigt kan deltage i løsningen af

opgaverne i sundhedsvæsenet.

Taskforcens arbejde blev grundlaget for en bred politisk aftale indgået den 24. januar

i år. En række af de lovgivningsmæssige initiativer blev implementeret ved lov nr. 648

af 11. juni 2024 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven. Det gælder bl.a. fasttrack‐ordningen

og den ændrede gebyrstruktur. Ændringerne skal sikre hurtigere adgang for

efterspurgte sundhedspersoner, og at ressourcerne bruges på de sundhedspersoner,

der gerne vil til Danmark for at arbejde. Jeg forventer, at disse initiativer vil have en

mærkbar effekt på sagsforløbstiderne for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Jeg vil i det følgende forholde mig konkret til beretningens kritik af afskaffelsen af

sprogprøvekravet for sygeplejersker og de enkelte initiativer, som foreslås.

2. Afskaffelse af sprogprøvekrav for sygeplejersker i 2023

Rigsrevisionen finder det i sin beretning utilfredsstillende, at sprogprøvekravet for

sygeplejersker blev afskaffet i 2023, uden at ministeriet udarbejdede en

fyldestgørende analyse af de mulige konsekvenser, som denne ændring medfører.

Det konkluderes ydermere, at afskaffelsen har medført en forøgelse i antallet af

sygeplejersker, der modtager en negativ vurdering under sit autorisationsforløb, hvor

fare for patientsikkerheden indgår i begrundelsen.

Jeg vil i denne forbindelse gerne fremhæve, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretog

en vurdering af de patientsikkerhedsmæssige implikationer ved afskaffelsen, før

beslutningen blev truffet. Styrelsen fandt, at ændringen kunne foretages, uden at det

ville kompromittere patientsikkerheden væsentligt. Vurderingen skete på baggrund §

3 a, stk. 2, i sundhedsloven, som blev indført med lov nr. 1855 af 9. december 2020,

og som trådte i kraft den 1. januar 2021. Denne bestemmelse fastslår, at regionsråd,

kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at deres ansatte

sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for

at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i. Hertil kommer den

væsentlige forudsætning, at den udenlandske sundhedsperson under

evalueringsansættelsen, og dermed som en forudsætning for at opnå varig

autorisation, får vurderet, at de sproglige kompetencer er tilstrækkelige til, at

evalueringsansættelsen kan afsluttes med en positiv evaluering.

Det er min opfattelse, at beretningen viser, at evalueringsansættelserne, der indgår i

autorisationsprocessen, virker som tilsigtet. Ukvalificerede ansøgere opnår ikke varig

autorisation, da evalueringsansættelsen afsluttes, hvis vedkommende ikke har de

fornødne kompetencer. Det er som udgangspunkt underordnet, om afbrydelsen af

evalueringsansættelsen skyldes sundhedsfaglige, kommunikative eller dansksproglige

færdigheder.

3. Indførsel af et digitalt ansøgningssystem

Rigsrevisionen foreslår i beretningen, at der indføres et digitalt ansøgningssystem i

forbindelse med autorisationsansøgninger, ligesom det er tilfældet i Sverige og

Norge. Det påpeges i beretningen, at dette vil mindske behovet for korrespondance

med ansøgere om indhentning af supplerende dokumentation og dermed

effektivisere sagsbehandlingen af denne sagstype.

Jeg er enig i, at dette er et fornuftigt forslag, og at erfaringerne fra Sverige og Norge

tilsiger, at et sådant ansøgningssystem kan fungere sikkert og effektivt. Jeg er derfor

tilfreds med, at Styrelsen for Patientsikkerhed, i forbindelse med implementeringen

af den nye gebyrstruktur den 1. juli 2024, har ændret ansøgningsproceduren for

autorisationer således, at dokumentation nu indsendes digitalt, hvorefter ansøger

bliver bedt om at eftersende relevante dokumenter som fysisk post. Styrelsen

vejleder i forbindelse med den digitale ansøgning ansøgerne om de gældende

dokumentationskrav. Det er min forventning, at dette kan mindske behovet for

korrespondance mellem sagsbehandler og ansøger om manglende dokumentation.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder det nødvendigt at modtage visse dele af

ansøgerens dokumentation fysisk for at kunne fastslå ægtheden og dermed undgå

snyd. Kravet om fysisk eftersendelse vil derfor blive bibeholdt for nogle dokumenters

Side 2

vedkommende. Styrelsen er dog ved at indhente erfaringer fra andre nordiske lande,

der alene modtager digital dokumentation, med henblik på en vurdering af, om det

fysiske dokumentationskrav kan reduceres yderligere.

4. Systematisk opsamling af tidligere uddannelsesvurderinger

I beretningen påpeges det, at Norge og Sverige lagrer information om tidligere

godkendte og afviste uddannelser i en database, og at dette mindsker behovet for

ekstern assistance til vurdering af uddannelser.

Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed er positivt indstillet over for dette

tiltag. Jeg har noteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed allerede har bedt om, at

netop dette emne blev bragt op på seneste møde den 21. november 2024 i ’The

Nordic Group for Healthcare Personnel’, hvor de nordiske lande bl.a. udveksler

erfaringer om autorisation af udenlandsk arbejdskraft. På baggrund af resultaterne

fra denne erfaringsudveksling vil styrelsen kunne vurdere, hvilke tiltag der kan

implementeres i en dansk kontekst på dette område.

Jeg skal dog understrege, at implementering af forslaget formentlig i en periode vil

medføre behov for finansiering til ændring af it‐systemer og årsværk.

5. Indførsel af maksimal ventetid på fagprøverne

Det fremhæves i beretningen, at Sverige har indført en maksimal ventetid på fire

måneder for fagprøver i forbindelse med autorisationsansøgninger, og at det

vurderes, at kravet modvirker unødig ventetid og flaskehalse. Det vurderes også, at

implementering af dette i Danmark vil medføre omkostninger for Styrelsen for

Patientsikkerhed, men samtidigt være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Jeg finder ikke umiddelbart tiltaget nødvendigt, idet Styrelsen for Patientsikkerhed

ikke har oplevet, at de halvårlige fagprøver blandt læger har været overtegnede de

seneste år, ligesom det er muligt at oprette yderligere fagprøver, hvis kapaciteten

ved den halvårlige prøve måtte blive udfordret.

For at imødekomme problemet med ventetider blandt ansøgere om dansk

autorisation som tandlæge blev der som følge af den førnævnte politiske aftale om

udenlandsk arbejdskraft indgået en ny aftale med Københavns Universitet, hvorved

antallet af fagprøver til tandlæger øges fra en til to årligt.

6. Afsluttende bemærkninger

Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretning 22/2023 om autorisation af

udenlandske sundhedspersoner.

Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3