SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 67
Offentligt

OKTOBER 2024

EVALUERING AF

RETTEN TIL TO DØGNS

BARSELSOPHOLD ELLER

HJEMMEBESØG FOR

FØRSTEGANGSFØDENDE

HOVEDRAPPORT

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Læsevejledning

Evalueringen er struktureret i tre kapitler, som tilsammen analyserer og vurderer retten til to døgns

barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer for førstegangsfødende, som har

haft en ukompliceret fødsel.

Kapitel 1

består af en indledning, hvor baggrunden for retten og den metodiske ramme for evaluerin-

gen præsenteres.

Kapitel 2

indeholder to delkapitler: første del af kapitlet består af en analyse af kapaciteten på føde-

området samlet set, herunder udviklingen i antallet af fødsler og de personalegrupper, der primært er

tilknyttet fødeområdet. Kapitlets anden del beskriver og analyserer, hvordan retten til to døgns bar-

selsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende er implementeret og anvendes.

Kapitel 3

indeholder en vurdering af, i hvilket omfang retten lever op til formålet, hvorvidt der er vari-

ation forbundet med brugen af retten samt hvilke implikationer retten har for tilrettelæggelsen af ar-

bejdet på fødestederne. Slutteligt præsenteres fremadrettede perspektiver, herunder spørgsmålet

om udvidelse af retten til flergangsfødende samt indsatser, der potentielt kan bidrage til at styrke fø-

deområdet yderligere.

Der henvises gennem evalueringen til Appendiks, hvor metodevalg uddybes og supplerende materia-

le fremgår. Appendiks findes efter Kapitel 3.

I tillæg til nærværende rapport er der lavet en kort sammenfatning (Pixi), som opsummerer evaluerin-

gens hovedresultater.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

INDHOLD

1. Indledning

2. Kapacitet og anvendelse

2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene

2.1.1 Udvikling i antal fødsler

2.1.2 Udvikling i arbejdsstyrken

2.2 Implementering og anvendelsen af retten

2.2.1 Implementering af retten

2.2.2 Anvendelse af retten

3. Vurdering af retten og fremadrettede perspektiver

3.1 Anvendelsen af retten

3.1.1 Indfrielse af formålet ift. retten til to døgns barselsophold og

hjemmebesøg

3.1.2 Variation forbundet med brugen af retten

3.1.3 Rettens indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering

af ressourcer

3.2 Fremadrettede perspektiver på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse

3.2.1 Udvidelse af retten til flergangsfødende

3.2.2 Styrkelse af andre initiativer

Appendiks

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indledning

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Introduktion

Denne evaluering belyser fødeområdet i Danmark med afsæt i den politiske aftale

’En god start på li-

vet’

fra maj 2022, hvor den daværende regering samt aftalepartierne bag finansloven for 2022 indgik

aftale om at igangsætte initiativer for at forbedre forholdene på fødeområdet samt styrke kontinuitet

og tryghed i svangeromsorgen.

Aftalepartierne besluttede bl.a. at alle fødesteder i Danmark, i løbet af 2022 og senest primo 2023,

skulle implementere følgende tilbud til førstegangsfødende, som føder ukompliceret:

• Tilbud om to døgns barselsophold efter fødsel samt

• Tilbud om hjemmebesøg ved udskrivning inden for 24 timer (typisk af en jordemoder, dagen efter

udskrivelse).

Aftalepartierne udspecificerede ikke indholdet af de enkelte tilbud yderligere, hvilket i praksis har gi-

vet mulighed for lokal variation. Initiativet er en politisk aftalt ret, som er et tilbud til førstegangsføden-

de, der føder ukompliceret. Der er ikke tale om en patientrettighed i juridisk forstand, da retten ikke er

lovbunden.

Evalueringen skal, sammen med Sundhedsstyrel-

sens

Kortlægning og analyse af normeringer på

fødselsområdet

, danne fagligt grundlag for aftale-

partiernes drøftelse af en yderligere styrkelse af

fødeområdet i 2024.

Formål

Formålet med evalueringen er at analysere og vur-

dere implementering og anvendelse af retten til to

døgns barselsophold og hjemmebesøg blandt før-

stegangsfødende, som føder ukompliceret. Dette

belyses ved undersøgelsesspørgsmålet:

I hvilket omfang og hvordan er retten til to døgns

barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse

inden for 24 timer for førstegangsfødende imple-

menteret i overensstemmelse med hensigten i fød-

selsaftalen, herunder hvorvidt bidrager retten til

tryghed, støtte, faglig vejledning og ensartet kvali-

tet på tværs af landet?

Hertil præsenteres en række potentielle fremad-

rettede perspektiver på fødeområdet, som kan bi-

drage til en yderligere styrkelse af fødeområdet.

Proces for evaluering

Evalueringen er gennemført i perioden februar til

oktober 2024. Forløbet er foregået i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddra-

gelse af Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).

Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

2 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Metodisk tilgang

Implementering af retten blev påbegyndt i 2022 og 2023 på de fleste fødesteder, hvorfor der ikke har

været mulighed for et helt opfølgningsår af tilbuddene på tværs af alle fødesteder. Samtlige fødeste-

der arbejdede fortsat med at implementere retten på tidspunktet, hvor dataindsamlingen fandt sted.

Det er ikke usædvanligt, at politiske aftaler tager flere år at implementere i praksis, og derfor bidrager

evalueringen med en undersøgelse af implementeringen og anvendelsen af tilbuddene på det stadie,

implementeringen er på de enkelte fødesteder i foråret 2024. Evalueringen bidrager ikke desto mindre

med vigtig læring og brugbare perspektiver fra de steder, der har færdigimplementeret tilbuddene og

de, som er godt på vej.

Kvantitativ tilgang

Det kvantitative data er baseret på registerdata, som belyser udvikling i aktivitet og kapacitet, i perio-

den fra 2010 til 2023. Det varierer dog hvilke tidsperioder, som er anvendt i de kvantitative analyser,

idet data enten ikke har været tilgængeligt eller muligt at opnå for den ønskede tidsperiode i samtlige

analyser.

Der er beregnet proxyer for anvendelse af barselsophold og hjemmebesøg blandt førstegangsføden-

de ud fra data om indlæggelsestider og udekontakter efter fødsel. Der er usikkerheder ved beregning

af disse proxyer, herunder at hjemmebesøg ikke er afgrænset til besøg af udvalgte faggrupper (fx

jordemødre og sygeplejersker). Dette og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i Appendiks 1 -

Boks A.1 og Boks A.2.

Kvalitativ tilgang

De kvalitative interviews er gennemført som fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med

afdelingsledelse og fagpersonale fra fødeområdet samt førstegangsfødende, som har benyttet sig af

tilbud om hjemmebesøg eller barselsophold. Interviewene er afholdt i foråret 2024 og bidrager med

indsigter om årsager og sammenhænge, som supplerer det kvantitative data, men også selvstændige

perspektiver, som ikke fremgår af det kvantitative data vedr. implementering og anvendelse af de to

tilbud i perioden fra 2022 til foråret 2024.

Det formodes, at der i nogen grad er selektionsbias ifm. selektion af deltagerne på tværs af alle inter-

views, idet deltagerne selv har tilmeldt sig. Disse og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i Ap-

pendiks 1 - Boks A.1.

Populationsafgræsning

I 2023 var der 57.880 fødsler i Danmark. Heraf var 21.919 førstegangsfødsler med intenderet vaginal

fødsel af ét barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger)

, svarende 37,8 pct. af alle fødsler. Ud af disse

var 12.493 ukomplicerede fødsler og udgør 21,6 pct. ud af alle fødsler i Danmark. Det er denne popu-

lation retten knytter sig til. Blandt denne population har ca. 2.000 til 4.000 et barselsophold på 0-24

timer, og disse er udgangspunktet for analyserne af udviklingen i antal hjemmebesøg

Ukomplicerede fødsler følger i denne rapport definitionen fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

hvilket vil sige fravær af følgende komplikationer: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning

grad III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn der har Apgar-score < 9/5.

3 Gestationsalder (GA) er fosterets aktuelle alder. I denne evaluering inkluderes førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel

af ét barn i hovedstilling til termin ved en gestationsalder på 37 uger eller mere (≥ 37).

4 Denne populationsafgræsning er i overensstemmelse med fødselspakken ’En god start på livet’ som tilsiger at tilbud om

hjemmebesøg skal ske ved udskrivelse inden for 24 timer efter fødslen.

5 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).

Dataindberetning og datadefinitioner 2022.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I afsnit 2.1

’Kapaciteten på føde- og barselsgangene’

inddrages også data for flergangsfødende og

komplicerede fødsler mhp. at få et mere fyldestgørende billede af den samlede aktivitet på fødegan-

gene.

I Figur 1.1 illustreres patient-flowet for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, og som gør brug

af retten (yderligere beskrevet i Appendiks - Boks A.1). Af figuren fremgår det, at førstegangsfødende

enten kan: fortsætte deres indlæggelse på fødestedet efter fødsel via tilbud om to døgns barselsop-

hold eller slutte deres indlæggelse på fødestedet inden for 24 timer efter fødsel og gøre brug af tilbud

om hjemmebesøg.

Figur 1.1

Patient-flow for førstegangsfødende som føder ukompliceret

Screening for medfødte

sygdomme/PKU/hælblodprøve*

Åben rådgivning 24 timer i døgnet til alle nye forældre op til 7 dage efter fødslen

1 døgn

2 døgn

3 døgn

7 døgn

fødsel

Barselsophold

(Indenfor 24

timer efter

fødsel)

Hjemme-

besøg

Kilde:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022). Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mel-

lem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne; Sundhedsstyrel-

sen (2022). Anbefalinger for svangreomsorgen; Sundhedsstyrelsen (januar, 2024). Kortlægning og analyse af normeringer på

fødeområdet.

Note:

*Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter barnets

fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kapacitet og anvendelse

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dette kapitel består af

’2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene’

som er baseret på kvantitative

data, herunder data fra Sundhedsstyrelsens

Kortlægning og analyse af normeringer på Fødeområdet

(efterfølgende: Normeringsanalysen)

fra januar 2024

samt analyser baseret på data fra Sundhedsda-

tasstyrelsen. Kapitel 2.2 ’Implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller

hjemmebesøg’ er baseret på kvantitative data fra Sundhedsdatastyrelsen samt kvalitative data bestå-

ende af individuelle interviews og fokusgrupper med afdelingsledelse, fagpersonale og førstegangs-

fødende.

2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene

I det følgende skitseres udviklingen i aktivitet og personalekapacitet på fødegangene. Tilrettelæggel-

sen af kapaciteten på fødeområdet er kendetegnet ved, at patient-flowet er akut, hvilket stiller særlige

krav til måden, hvorpå fødeafdelinger planlægger og anvender kapacitet.

Analyserne i kapitel 2.1 inkluderer alle fødsler, dvs. førstegangs- og flergangsfødsler er inkluderet.

2.1.1 Udvikling i antal fødsler

Antallet af fødsler har været svagt faldende siden 2002

Overordnet har antallet af fødsler i Danmark været faldende fra 63.170 fødsler i 2002 til 57.055 i 2023,

jf. Figur 2.1, om end med periodevise udsving. I 2013 var der færrest fødsler (55.686 fødsler).

I perioden for evalueringen (2010 til 2023) steg fødselstalllet fra 2012 til 2016, stagnerede fra 2016 til

2021 og er faldet siden da.

Figur 2.1

80.000

75.000

70.000

65.000

Antal fødsler

Antal fødsler i Danmark, 2002-2023

60.000

55.000

50.000

45.000

40.000

År

Antal fødsler

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 3. maj 2024) fra eSundhed.dk.

Note:

Populationen dækker alle fødsler i Danmark.

6 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2.1.2 Udvikling i arbejdsstyrken

Følgende afsnit belyser aktiviteten i form af alle fødsler (herunder ukomplicerede og komplicerede

fødsler) holdt op mod arbejdskraften på fødeområdet opgjort i antal årsværk i perioden fra 2010 eller

2012 til 2022

, jf. Appendiks - Boks A.4. Arbejdskraften på fødeområdet består primært af jordemødre,

læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter

Arbejdsstyrken på fødeområdet er samlet set steget

Af Tabel 2.1 fremgår udviklingen i antal årsværk blandt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assisten-

ter (tilknyttet fødeområdet) samt hver faggruppes procentvise bidrag til udviklingen i den samlede

arbejdsstyrke bestående af de tre faggrupper fra 2010 til 2022. Hver faggruppes bidrag er vægtet ef-

ter hver faggruppes andel af den samlede arbejdsstyrke i 2010

. Ligeledes fremgår udviklingen i antal

årsværk samt en procentvis ændring i antal årsværk blandt læger (tilknyttet det obstetriske- og gynæ-

kologiske område) fra 2010 til 2022.

Samlet set er arbejdsstyrken bestående af jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter steget fra

2.224 til 2.525 årsværk fra 2010 til 2022, svarende til en stigning på 14 pct, jf. Tabel 2.1. Udviklingen

skyldes en stigning i antallet af årsværk blandt jordemødre, der er større, end faldet i antallet af års-

værk blandt sygeplejersker og SOSU-assistenter tilsammen. Nedenfor afrapporteres resultater for jor-

demødre og læger, og i Tabel 2.1 ses resultaterne for alle faggrupperne.

7 Data for 2023 er ikke medtaget, da det ikke var inkluderet i det udleverede dataudtræk fra Sundhedsstyrelsen, hvilket skyldes at

data er genanvendt fra Normeringsanalysen.

8 ’Andre’ faggrupper er ekskluderet fra denne analyse, da der indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke har relevans

for analysen. I Normeringsanalysen, fremgår alle stillingsbetegnelser for ’andre’.

9 Vægtning refererer til en metode, hvor man giver forskellige elementer forskellige grader af betydning, baseret på en bestemt

faktor. I dette tilfælde er hver faggruppes bidrag vægtet efter deres andel af den samlede arbejdsstyrke i 2010. Det betyder, at

faggrupper, som udgjorde en større del af arbejdsstyrken, får en større vægt i beregningerne, mens faggrupper med en mindre

andel får en tilsvarende mindre vægt. Dette sikrer, at resultaterne afspejler den faktiske sammensætning af arbejdsstyrken fra det

pågældende år.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

• Jordemødre:

I perioden fra 2010 til 2022 er antallet af jordemødre (årsværk) steget med 499. Der-

med har udviklingen for antal jordemødre (årsværk) bidraget med en stigning på 22 pct. til den

samlede udvikling i antal årsværk i arbejdsstyrken (minus læger).

• Læger:

I perioden fra 2010 til 2022 er antallet af læger (årsværk) steget med 111. Dermed er antal

læger (årsværk) steget 28 pct. i perioden.

Tabel 2.1

Udvikling i andelen (pct.) af årsværk for hver faggruppe ud af den samlede

arbejdsstyrke, 2010-2022

2010

2.224

1.209

738

278

397

Faggruppe

Samlet antal (minus læger)*

Jordemødre

Sygeplejersker

SOSU-assistenter

Læger

2022

2.525

1.708

645

172

508

Procentvis ændring i arbejdsstyrken**

14 pct.

22 pct.

- 4 pct.

5 pct.

28 pct.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024)

Note:

Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår.

*Arbejdsstyrken for læger er opgjort for hele det gynækologiske- og obstetriske område, mens resterende faggrupper er

opgjort for fødeområdet. Læger indgår derfor ikke i totalen. ’Andre’ faggrupper er ekskluderet fra denne analyse, da der

indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke har relevans for analysen. I Normeringsanalysen, fremgår alle

stillingsbetegnelser for ’andre’

**Den procentvise udvikling i jordemødres, sygeplejerskers og sosu-assistenters årsværk er vægtet i forhold til deres andel af

arbejdsstyrken i 2010, for at udregne deres respektive bidrag til den samlede stigning i arbejdsstyrken på 14%.

De primære faggrupper på fødeområdet har færre fødsler per årsværk over tid

Antallet af fødsler per faggruppe er en proxy for den samlede aktivitet på fødeområdet, herunder også

den aktivitet, der går ud over selve fødslen, ligesom faggrupperne varetager opgaver før og efter

fødslen, jf. Appendiks - Boks A.4. Ifølge Autorisationsloven

og Normeringsanalysen

, varetager jor-

demødre ukomplicerede fødsler, men bistår også ved komplicerede fødsler. Foruden jordemødre ud-

gør sygeplejersker og SOSU-assistenter de primære faggrupper på fødeområdet. Der kan være opga-

veglidning på tværs af disse faggrupper.

I perioden 2010 til 2022 har jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter på fødeområdet færre

fødsler per årsværk, jf. Figur 2.2.

• Jordemødre:

I perioden fra 2010 til 2022 er antal fødsler per jordemoder (årsværk) faldet fra 52 til

34, hvilket dækker over et markant fald fra 2010 til 2012 (fra 52 til 43), og et mere stabilt fald med

mindre periodevise udsving fra 2013 til 2022 (fra 39 til 34).

• Jordmødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):

I perioden fra 2010 til 2022 er antal føds-

ler per årsværk faldet nogenlunde stabilt fra 28 til 23.

10 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

Se yderligere information om ’andre’

faggrupper på side 50 (Tabel B2) i referencen.

11 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024).

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

12 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2.2

Antal fødsler pr. faggruppe

Udvikling i antal fødsler per årsværk (for hhv. jordemødre samt jordemødre,

sygeplejersker og SOSU-assistenter samlet) tilknyttet til fødeområdet, 2012-

2022

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

År

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Jordemødre

Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske

Fødselsregister (pr. 19. maj 2024) fra eSundhed.dk

Note:

Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Populationen afviger fra analyserne

af ukomplicerede førstegangsfødsler, da alle fødsler er medtaget, og der ikke er lavet nogen form for populationsafgrænsning.

Antal komplicerede fødsler per årsværk er næsten uændret over tid

Antallet af komplicerede fødsler er en proxy for den aktivitet, der vedrører komplicerede fødsler, jf.

Appendiks - Boks A.4. Ifølge lovgivningen på fødeområdet skal en jordemoder henvise til eller tilkalde

en læge ved komplicerede fødsler

og jordemødre skal bistå lægen og evt. fortsætte behandling efter

komplikationer. Læger og jordemødre varetager arbejdet med komplicerede fødsler i samarbejde

med SOSU-assistenter og sygeplejersker, hvor der kan være opgaveglidning på tværs af faggrupper-

ne.

Overordnet er antallet af komplicerede fødsler per jordemoder (årsværk) og per læge, jordemoder,

sygeplejerske og SOSU-assistent samlet (årsværk) nogenlunde uændret i perioden, mens antallet af

komplicerede fødsler per læge (årsværk) er steget svagt i perioden fra 2012 til 2022, jf. Figur 2.3. Det

bemærkes, at arbejdsstyrken af læger er opgjort på et højere afdelingsniveau end jordemødre, syge-

plejersker og SOSU-assistenter, hvilket betyder, at lægerne i denne opgørelse har andre opgaver end

på blot fødeområdet.

• Læger:

I perioden fra 2012 til 2022 er antal komplicerede fødsler per læge (årsværk) steget svagt

fra 30 til 32 med mindre periodevise udsving.

• Jordemødre:

I perioden fra 2012 til 2022 er antal komplicerede fødsler per jordemoder (årsværk)

stort set uændret (fra 10 til 9).

• Læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):

I perioden fra 2012 til 2022 er

antal komplicerede fødsler per årsværk samlet set uændret (5).

13 Sundhedsstyrelsen (2001).

Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151

af 08/08/2001.

Tilgået d. 4.6.2024 via: https://www.retsinformation .dk/eli/mt/2001/151

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2.3

Udvikling i antal komplicerede fødsler per årsværk (for hhv. læger tilknyttet

det obstetriske- og gynækologiske område samt jordemødre, sygeplejersker

og SOSU-assistenter tilknyttet fødeområdet), 2012-2022

Antal komplicerede fødsler pr. faggruppe

2012

2013

2014

2015

2016

2017

År

Læger

Jordemødre

Læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske

Fødselsregister (pr. 14. april) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Kompliceret fødsel er defineret ved

at mindst én af de nævnte komplikationer eller indgreb er forekommet: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad

III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5.

Antal ukomplicerede fødsler per jordemoder er faldet og uændret for de øvrige faggrupper

Antallet af ukomplicerede fødsler er en proxy for aktiviteten inden for ukomplicerede fødsler, jf. Ap-

pendiks - Boks A.4. Jordemødre varetager selvstændigt arbejdet med ukomplicerede fødsler med as-

sistance fra sygeplejersker og SOSU-assistenter og har udvidet forbeholdt virksomhedsområde, som

følger af Autorisationsloven

og Styrelsen for Patientsikkerhed

Overordnet er antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder svagt faldende i perioden fra 2012 til

2022, mens antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder, sygeplejersker og SOSU-assistenter

samlet er uændret i samme periode, jf. Figur 2.4:

• Jordmødre:

Fra 2012 til 2022 er antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder faldet fra 27 til

23, dog med periodevise udsving.

• Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):

Fra 2012 til 2022 er antallet af ukompli-

cerede fødsler per årsværk uændret (16), dog med mindre periodevise udsving.

14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024).

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

15 Styrelsen for Patientsikkerhed (2024).

Udvidet forbeholdt virksomhedsområde for jordemødre.

Kan tilgås via: https://stps.dk/

sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/sundhedsfaglig-vejledning/udvidet-forbeholdt-virksomhedsomraade-til-jordemoedre

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2.4

Udvikling i antal ukomplicerede fødsler per årsværk for hhv. jordemødre

samt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter samlet tilknyttet til

fødeområdet, 2012-2022

Antal ukomplicerede fødsler pr. jordemoder

2012

2013

2014

2015

2016

År

Jordemødre

Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistener

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske

Fødselsregister (pr. 14. april) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Kompliceret fødsel er defineret ved

at mindst én af de nævnte komplikationer eller indgreb er forekommet: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad

III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

OPSUMMERING - Kapaciteten på føde- og barselsgangene

•

Antallet af fødsler i Danmark er i perioden fra 2002 til 2023 faldet fra 63.170 til 57.055,

svarende til et fald på 6.115 fødsler. I perioden var der i 2013 færrest fødsler (55.685).

• Arbejdsstyrken på fødeområdet er samlet set steget i perioden fra 2010 til 2022. Stigningen

i antallet af jordemødre (årsværk) er større end faldet i antallet af sygeplejersker og SOSU-

assistenter (årsværk) ud af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af læger (årsværk), inden

for det obstetriske- og gynækologiske område, er ligeledes steget.

• Antal fødsler per jordemoder samt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter

samlet har været faldende i perioden fra 2010 til 2022.

• Ved inddeling efter ukomplicerede og komplicerede fødsler holdt op mod faggrupperne

på fødeområdet, er forholdet stort set uændret i perioden fra 2012 til 2022.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2.2 Implementering og anvendelsen af retten

Kapitel 2.2 omhandler implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller hjem-

mebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer.

I første delafsnit

’2.2.1 Implementering af retten’

behandles den nuværende udbredelse af retten på

tværs af regionerne, herunder gennemførte tiltag for at understøtte implementering samt oplevede

barrierer. I andet delafsnit

’2.2.2 Anvendelse af retten’

præsenteres og analyseres fund fra dataanalyser

vedr. udvikling i barselsophold og hjemmebesøg i perioden fra 2012 til 2023. Hertil inddrages resulta-

ter fra interviews ift.:

• Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten

• Karakterisering af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold eller hjemme-

besøg

• Rettens indfrielse af formålet, jf. aftaleteksten

•

Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer.

2.2.1 Implementering af retten

Status på implementering af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg er afdækket ved

kvalitative interviews, hvor alle fødesteder i Danmark er repræsenteret, jf. Appendiks - Boks A.1.

Status på implementering af retten er foretaget ud fra følgende definitioner:

•

’Fuldt implementeret’:

Alle fødesteder tilbyder retten.

• ’Delvist implementeret’:

Et eller flere fødesteder tilbyder retten.

• ’Ikke implementeret’: Ingen fødesteder tilbyder retten.

For barselsophold betyder ’Fuldt implementeret’, og ’Delvist implementeret’ at fødestederne (hen-

holdsvis alle fødesteder eller et eller flere fødesteder) organisatorisk har implementeret retten, men at

der undtagelsesvist, fx i tilfælde af fuld kapacitet, udskrives førstegangsfødende, som føder ukompli-

ceret og ønsker barselsophold, inden for to døgn.

For hjemmebesøg betyder ’Fuldt implementeret’ og ”Delvist implementeret’, at fødestederne (hen-

holdsvis alle fødesteder eller et eller flere fødesteder) tilbyder minimum ét hjemmebesøg, når første-

gangsfødende, som føder ukompliceret, udskrives inden for 24 timer efter fødsel. Hertil bemærkes at

telefonisk eller virtuel rådgivning fra barselsafsnit i de første syv døgn efter fødsel ikke anses som

hjemmebesøg.

Retten til to døgns barselsophold er fuldt implementeret på 19 ud af 20 fødesteder, mens hjemme-

besøg er fuldt implementeret på 13 ud af 20 fødesteder

Retten til to døgns barselsophold kan efter ovenstående definition kategoriseres som fuldt implemen-

teret i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens

Region Sjælland delvist har implementeret retten på tidspunktet for evalueringen. Region Midtjylland

havde allerede tilbuddet før 2022, mens Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og

Region Hovedstaden havde tilbud af kortere varighed. For hjemmebesøg gælder det, jf. definitionen,

at retten er fuldt implementeret i Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Region Nordjylland

og Region Hovedstaden delvist har implementeret retten, og Region Sjælland ikke har implementeret

retten på evalueringstidspunktet. En del af de fødesteder, som tilbyder retten, har udvidet med et

ekstra hjemmebesøg (typisk på dag 3) ifm. prøvetagning på barnet

16 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De regionale variationer i implementering kan dels forklares af, at fødestederne havde forskellige ef-

terfødselstilbud før retten blev indført i 2022, herunder stor variation i længden af barselsophold samt

hvorvidt de tilbød hjemmebesøg, og dels hvilken tilgang de har haft til implementeringen af retten.

Tabel 2.2 viser et overblik over status på implementering af retten for hhv. to døgns barselsophold og

hjemmebesøg, ved udskrivelse inden for 24 timer, samt tilbud før retten i hver region.

Tabel 2.2

Status på implementering af retten på tværs af regioner (forår 2024)

To døgns

barselsophold

Fuldt implementeret

(4 ud af 4 fødesteder)

Hjemmebesøg ved

udskrivelse inden

for 24 timer

Fuldt implementeret

(4 ud af 4 fødesteder)

Region

Tilbud før retten

•

Alle fødesteder tilbød

barselsophold i ca. et døgn.

•

1 ud af 4 fødesteder tilbød

hjemmebesøg.

•

Alle fødesteder tilbød

barselsophold i min. to døgn

•

2 ud af 5 fødesteder tilbød

hjemmebesøg.

•

Alle fødesteder tilbød

barselsophold af varierende

længder.

•

1 ud af 3 fødesteder tilbød

hjemmebesøg.

•

Alle fødesteder tilbød

barselsophold af varierende

længder.

•

Ingen fødesteder tilbød

hjemmebesøg.

•

Alle fødesteder tilbød

barselsophold i ca. et til to 2 døgn.

•

1 ud af 5 fødesteder tilbød

hjemmebesøg.

•

Varierende længde barselsophold.

•

5 ud af 20 fødesteder

tilbød

hjemmebesøg.

Syddanmark

Midtjylland

Fuldt implementeret

(5 ud af 5 fødesteder)

Fuldt implementeret

(5 ud af 5 fødesteder)

Nordjylland

Fuldt implementeret

(3 ud af 3 fødesteder)

Delvist

implementeret*

(2 ud af 3 fødesteder)

Sjælland

Delvist

implementeret*

(2 ud af 3 fødesteder)

Ikke implementeret

(0 ud af 3

fødesteder)

Hovedstaden

Fuldt

implementeret

(5 ud af 5 fødesteder)

Fuldt implementeret

(19 ud af 20

fødesteder)

Delvist

implementeret

(2 ud af 5 fødesteder)

Fuldt implementeret

(13 ud af 20

fødesteder)

Alle regioner

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

Note:

Der er 22 fysiske fødesteder i alt i Danmark, men 20 organisatoriske fødesteder. Det skyldes, at der er to fødesteder,

som hver har to lokationer, hvorfor dataindsamlingen bygger på interviews med 20 fødesteder.

*I Region Sjælland er tilbud om to døgns barselsophold ’Delvist implementeret’, idet ét fødested tilbyder retten i det omfang

det er muligt og tilstæber at tilbyde to døgs barslesophold. Region Sjælland har i forbindelse med høringsrunde af denne

rapport præciseret, at alle førstegangsfødende tilbydes indlæggelse og at alle, der udskrives før de to døgn er gået, udeluk-

kende bliver udskrevet, såfremt de er trygge ved situationen.

Forskellige årsager bidrager til variation i implementering

På tidspunktet, hvor evalueringen blev gennemført, havde stort set alle fødesteder, implementeret ret

til to døgns barselsophold, mens implementeringen af hjemmebesøg på undersøgelsestidspunktet

var mere spredt.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I Tabel 2.3 er de væsentligste årsager til variation i implementering opsummeret på tværs af fødeste-

der. Foruden de nævnte årsager til variation i implementering af tilbuddene, er fødeområdets karakte-

ristika som værende et akutområde ligeledes en vigtig faktor, som betyder, at ingen fødesteder altid

kan garantere hverken to døgns barselsophold eller hjemmebesøg.

Tabel 2.3

Væsentligste årsager til variation i implementering af retten til to døgns

barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende, som føder

ukompliceret

ÅRSAGER TIL VARIATION I IMPLEMENTERING

Fleksibilitet

Fleksibilitet til implementering af retten:

Idet der ikke har været udformet

konkrete retningslinjer for implementering og forvaltning af retten, har føde-

stederne haft fleksibilitet til at implementere retten.

Tilbud før retten:

Fødesteder, der allerede havde tilbud om både barselsop-

hold og hjemmebesøg, har haft lettere ved implementeringen, da det har

krævet færre justeringer i forhold til eksisterende praksis.

Kapacitetsmæssigt udgangspunkt:

Fødestederne har haft forskellige ud-

gangspunkter ift. fysisk kapacitet og personaleressourcer. Flere fødesteder

har oplevet udfordringer med implementeringen af retten til barselsophold

grundet udfordret kapacitet, mens andre fødesteder har oplevet at mangle

personaleressourcer for at implementere retten til barselsophold og hjemme-

besøg, jf. Appendiks – Boks A.5.

Diversitet i population af fødende:

Fødesteder har oplevet, at diversitet i po-

pulationen af fødende har haft indflydelse på, hvilke tilbud der er meningsful-

de at implementere. Fx har nogle fødesteder, som ikke har implementeret

retten til hjemmebesøg, fremhævet at det skyldes relativt få førstegangsfø-

dende eller ingen eller lav efterspørgsel efter hjemmebesøg, hvorfor fødeste-

derne ikke har fundet det ressourcemæssigt meningsfuldt at implementere

hjemmebesøg af hensyn til personaleressourcer.

Geografi ift. hjemmebesøg:

Flere fødesteder har vurderet det ressource-

mæssigt ineffektivt for fødestederne at implementere hjemmebesøg ved lan-

ge geografiske afstande til borgere uden for storbyerne. Ved korte afstande i

storbyerne kan trafikale forhold være udfordrende. På den baggrund, har flere

fødesteder ikke implementeret retten til hjemmebesøg.

Fødestedets

udgangspunkt

Forskelle i

optageområde

Varierende

tilgang til imple-

mentering

Forskellig tilgang til implementering på tværs af regioner:

Alle fødesteder

har ansat mere personale, jf. Fødselsaftalen ’En

god start på livet’,

hvor der blev

afsat yderligere 100 årsværk til fødeområdet på tværs af regionerne. Hertil

varierer tilgang til implementering imellem fødestederne. Fx har et fødested

udarbejdet beslutningsstøtteværktøj til valg af tilbud og andre har udvidet

tilbuddene (fx forlænget barselsophold til to døgn og tidsrummet for ambu-

lant fødsel eller implementeret tilbud om to hjemmebesøg frem for ét for at

gøre hjemmebesøg til et mere attraktivt tilbud), jf. Appendiks – Boks A.6.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Andre forhold

Lokale og regionale barrierer:

Enkelte fødesteder oplever, at regional og lo-

kal omprioritering af økonomi til fødeafdelinger eller besparelser samt kapa-

citetsplanlægning (fx inddragelse af fysiske stuer fra fødeafdelinger til andre

specialer) har haft indflydelse på implementering af retten. På enkelte føde-

steder oplever afdelingsledelse og fagpersonale, at det har medvirket til, at

implementering ikke har kunnet lykkes. Hertil har nogle fødesteder oplevet

generelle rekrutteringsproblemer.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

Samlet set har retten skabt mere ensartethed i tilbuddene på tværs af regionerne, dog med visse loka-

le variationer i tilbuddene. Der har ikke været udformet specifikke retningslinjer for indhold, imple-

mentering eller måling af kvaliteten af initiativerne om to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for

førstegangsfødende. Den åbne tilgang til implementering af tilbuddene fra centralt hold har derfor

ført til variation i tilbuddene.

2.2.2 Anvendelse af retten

I det følgende behandles anvendelse af retten til hhv. to døgns barselsophold og hjemmebesøg blandt

førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger),

som har født ukompliceret (herefter omtalt blot førstegangsfødende). Anvendelse af retten belyses

med kvantitative og kvalitative data, jf. Appendiks - Boks A.1; Boks A.7; Tabel A.1; Tabel A.2 og Tabel A.3,

hvilket er behæftet med usikkerheder, jf. Appendiks - Boks A.1 og Boks A.2.

Udvikling i barselsophold og hjemmebesøg

Følgende afsnit belyser udviklingen i barselsophold og hjemmebesøg fra 2012 til 2023. Som tidligere

nævnt, er indlæggelsestiden, fra den fødendes fødsel til udskrivelse, brugt som proxy for længden på

barselsophold, og antal udekontakter, op til 72 timer efter den fødendes udskrivelse efter fødsel, som

proxy for hjemmebesøg. Foruden analyserne i afsnittet er der supplerende analyser, jf. Appendiks –

Boks A.8, Boks A.9 og Boks A.10.

Der gøres opmærksom på, at længden af et barselsophold ikke direkte afspejler kvaliteten. Fx kan en

kort indlæggelsestid være udtryk for, at den førstegangsfødende har følt sig tryg og tilstrækkeligt fag-

lig vejledt til at kunne blive udskrevet. Omvendt kan en kort indlæggelsestid også være udtryk for, at

den førstegangsfødende ikke har fået tilbuddet, eller fx har fået tilbudt plads på flermandsstue og

derfor valgt at tage hjem.

Antal barselsophold på mere end to døgn og hjemmebesøg blandt førstegangsfødende er steget

efter implementering af retten

Nedenstående figur beskriver udviklingen i antal og andel (pct.) fødsler med barselsophold på to døgn

eller mindre, over to døgn samt hjemmebesøg blandt førstegangsfødende. Barselsophold følges som

indlæggelsestid, og da fødende med hjemmebesøg også har været indlagte i en (ofte kortere) perio-

de, vil de derfor også tælle med. Af den årsag er det ikke muligt at summere andelen af barselsophold

og hjemmebesøg.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2.5

20.00020.000

20.000

18.000 18.000

18.000

Antal og andel (pct.) barselsophold i to døgn eller mindre og barselsophold i

mere end to døgn blandt alle førstegangsfødende, som føder ukompliceret,

samt antal og andel (pct.) fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfød-

100% 100%

ende, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer, 2012-2023

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Andel (%)

90% 90%

90%

80% 80%

80%

70%

70%70%

60% 60%

60%

Andel (%)

50% 50%

50%

Andel (%)

16.000 16.000

16.000

14.000 14.000

14.000

12.000 12.000

12.000

14.000

16.000

18.000

10.000 10.000

10.000

Antal

8.000 8.000

8.000

Antal

10.000

40% 40%

40%

30% 30%

30%

20%

20%20%

6.000 6.000

6.000

4.000 4.000

4.000

2.000 2.000

2.000

10% 10%

10%

0 0

0% 0% 0%

2012

2013 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017 2017 2018

2019

2020

2021

2021 2022

2023

2023 2023

2018 2018

2019 2019

2020 2020

2021

2022

2021

2022

2023

2013

2017

År År År

Antal

Antal hjemmebesøg

helehele landet

Antal hjemmebesøg

hele

landet

hjemmebesøg hele landet

Antal hjemmebesøg

landet

Andel

Andel hjemmebesøg

helehele landet

Andel hjemmebesøg

hele

landet

hjemmebesøg hele landet

Andel hjemmebesøg

landet

Antal barselsophold

48 timer

eller

eller derunder

Antal barselsophold >48

>48>48 >48

Antal barselsophold

48 timer

48 timer eller derunder Antal barselsophold

timer

timer timer

Antal barselsophold 48 timer

derunder

Antal barselsophold eller derunder

Antal barselsophold

Antal barselsophold timer

Andel barselsophold

48 timer

48 timer eller derunder Andel barselsophold

timer

timer timer

Andel barselsophold timer

eller

eller derunder

Andel barselsophold >48

>48>48 >48

Andel barselsopholdtimer

derunder

48 48 eller derunder

Andel barselsophold

Andel barselsophold timer

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen og (pr. 3. maj 2024) fra eSundhed.dk.

Note:

Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger).

*Hjemmebesøg er afgrænset til at førstegangsfødende udskrives inden for 24 timer efter fødsel og at deres udekontakter finder

Af Figur 2.5 fremgår følgende tendenser for perioden fra 2012 til 2023:

• I 2012 udgjorde andelen af fødsler med hjemmebesøg 12 pct. blandt alle førstegangsfødende,

som blev udskrevet inden for 24 timer efter fødslen. I 2023 udgjorde de 46 pct.

•

I 2012 udgjorde andelen af fødsler med barselsophold på to døgn eller mindre 37 pct. ud af alle

førstegangsfødende. I 2023 udgjorde de 43 pct.

•

I 2012 udgjorde andelen af fødsler med barselsophold på mere end to døgn omvendt 63 pct. ud

af alle førstegangsfødende. I 2023 udgjorde de 57 pct.

•

I perioden fra 2022 til 2023, hvor implementering af retten blev påbegyndt, steg andelen af føds-

ler med barselsophold på mere end to døgn med 8 pct. point (fra 49 pct. til 57 pct.). Omvendt

faldt andelen af barselsophold på to døgn eller mindre, ud af alle førstegangsfødende, tilsvarende

8 pct. point (fra 51 pct. til 43 pct.). Hertil steg andelen af fødsler med hjemmebesøg med 10 pct.

point (fra 36 pct. til 46 pct) i samme periode.

Næsten halvdelen af hjemmebesøgene finder sted senere end retten foreskriver. I 2023 fik 12 pct.

hjemmebesøg inden for et døgn, mens 41 pct. fik hjemmebesøg mellem et til to døgn og 47 pct. fik

hjemmebesøg mellem to til tre døgn efter fødselstidspunkt, jf. Appendiks – Boks A.10.

Det kan ikke udledes direkte af ovenstående figur, om ændringerne i barselsophold og hjemmebesøg

er direkte relateret til implementeringen af retten. Interviews med fagpersonale indikerer imidlertid,

at der er en sammenhæng.

Stigningen i længden af barselsophold, som er over 48 timer, bliver af fagpersonalet forklaret ved, at

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

førstegangsfødende tilbydes prøvetagning på barnet mellem 48 og 72 timer efter fødsel

, hvorfor

nogle bliver på hospitalet, indtil prøverne er foretaget. Stigningen i andelen af hjemmebesøg, der

foretages mellem 48 og 72 timer efter fødslen kan bl.a. forklares ved, at nogle fødesteder tilbyder

ekstra hjemmebesøg på dag tre efter hjemkomst.

Gennemsnitlig varighed af barselsophold blandt førstegangsfødende er steget fra 2020 til 2023

I det følgende belyses udvikling i længden på barselsophold (målt i timer) blandt førstegangsfødende,

inden for hver enkel region og i hele landet.

I Figur 2.6 illustreres, at udvikling i barselsopholdenes varighed blandt førstegangsfødende er falden-

de i perioden fra 2012 til 2020 i alle regioner, mens den er stigende fra 2020 til 2023 (fra 43 til 49 timer

i hele landet). Den største stigning i gennemsnitlig varighed af barselsophold var fra 2022 til 2023 på

4,3 timer (landsgennemsnit). Hertil er gennemsnitstider for barselsophold højere i Region Nordjylland

og Region Midtjylland end i hele landet i hele perioden, mens resterende regioner havde kortere gen-

nemsnitstider end landsgennemsnittet.

Figur 2.6

Gennemsnitstid for barselsophold (timer)

Gennemsnitstid for barselsophold (timer) blandt førstegangsfødende, som

føder ukompliceret, fordelt på behandlingsregion, 2012-2023

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

År

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

Populationen er afgrænset til fødsler for førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling til

termin (GA ≥ 37 uger). Gennemsnitstiden er alene beregnet blandt fødende, hvor varigheden af barselsophold er oplyst.

Markant stigning i andel førstegangsfødende med hjemmebesøg fra 2022 til 2023 i Region Syddan-

mark

I det følgende belyses udvikling i andelen af fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende

der udskrives inden for 24 timer efter fødsel, inden for hver enkel region og i hele landet, jf. Figur 2.7.

Udviklingen bærer generelt præg af store periodiske udsving fra 2012 til 2023 på tværs af regionerne.

17 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fokuseres der på udviklingen fra 2022 til 2023 ses det, at andelen af fødsler med hjemmebesøg

blandt førstegangsfødende, der udskrives inden for 24 timer, er faldet i Region Hovedstaden, uæn-

dret i Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens den er steget i Region Syddanmark. I Region

Sjælland er der meget få med hjemmebesøg i hele perioden fra 2012 til 2023, hvilket gør det usikkert

at drage en konklusion for denne region.

I 2023 var andelen af fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, der udskrives inden for

24 timer efter fødsel størst i Region Syddanmark (79 pct.), efterfulgt af Region Midtjylland (44 pct.),

Region Nordjylland (35 pct), Region Hovedstaden (35 pct.), og Region Sjælland (2 pct.).

Figur 2.7

Udvikling i andel fødsler (pct.) med hjemmebesøg blandt førstegangsføden

de, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer, inden for hver

region, 2012-2013.

100%

90%

80%

70%

60%

Andel (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

År

2019

2020

2021

2022

2023

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger).

Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten

Følgende afsnit bygger på fagpersonalets og afdelingsledelsens oplevelse af kendskabet til og efter-

spørgslen af hhv. barselsophold og hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, som føder ukomplice-

ret, samt fagpersonalets kommunikation heraf. Dette suppleres med førstegangsfødendes beretnin-

ger om kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten til hhv. barselsophold og hjemmebesøg.

Øget efterspørgsel på barselsophold blandt førstegangsfødende, som føder ukompliceret

Fagpersonalet beretter, at førstegangsfødende generelt er opmærksomme på retten, men at de sær-

ligt har fokus på barselsophold. Efterspørgsel efter retten varierer lokalt og er afhængig af, hvilke til-

bud fødestedet havde før retten blev indført. Fx oplever fagpersonalet, at der er større efterspørgsel

på retten til barselsophold på fødesteder, der som noget nyt tilbyder to døgns barselsophold. Hertil

bemærkes, at nogle fødesteder har haft en særlig indsats i relation til kommunikation om tilbuddene,

hvilket til dels kan forklare den stigende efterspørgsel. Fagpersonalet oplever dog ikke samme ten-

dens for hjemmebesøg, som kun en mindre andel af førstegangsfødende efterspørger.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt anbefalet og et bedre tilbud end

hjemmebesøg

Ifølge fagpersonalet er der opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt anbefalet, og

at det udgør et bedre tilbud end ambulant fødsel med hjemmebesøg, selvom der ifølge fagpersonalet

ikke er sundhedsfagligt belæg for, at det ene tilbud er bedre end det andet. De vurderer desuden, at

narrativet særligt hænger sammen med formuleringen af, at tilbuddene udgør en ’ret’. Fagpersonalet

mener, at det er en udfordring, at førstegangsfødende ikke nødvendigvis forholder sig til deres eget

behov, men at de efterspørger barselsophold, fordi der eksisterer et narrativ om, at dette tilbud er

bedre end ambulant fødsel med hjemmebesøg. Da tilbuddene hver især passer bedre til bestemte

grupper af førstegangsfødende, har fagpersonalet derfor fokus på at vejlede førstegangsfødende til

at tage imod det tilbud, der passer bedst til deres behov.

Fagpersonale informerer førstegangsfødende løbende i graviditets- og fødselsforløbet om efter-

fødselstilbud, men førstegangsfødende oplever ikke konsekvent kommunikation

Fødestederne har forskellige strategier for at informere førstegangsfødende om retten. Nogle føde-

steder har lagt meget arbejde i at informere om retten ved fx at udarbejde og implementere et beslut-

ningsstøtteværktøj til jordemoderkonsultationerne mhp. at understøtte en dialog om, hvilket tilbud

der passer til den enkelte førstegangsfødendes behov. Andre fødesteder har beskrevet retten på de-

res hjemmeside, men ikke udarbejdet specifikke retningslinjer for information. Generelt kommunike-

rer fødestederne ikke barselsophold eller hjemmebesøg som en ’ret’, men præsenterer det som sær-

lige tilbud fødestedet har til førstegangsfødende.

Fagpersonalet beretter, at de som udgangspunkt præsenterer efterfødselstilbuddene i forskellige fora

løbende i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Det varierer dog mellem fødestederne, hvilke og

hvor mange kommunikationskanaler, der gøres brug af, jf. Boks 2.1.

Boks 2.1

Information om retten til førstegangsfødende

•

Officielt informationsmateriale (informationstavler i venteværelse, brochurer, sociale

medier mm.)

• Jordemoderkonsultationer under graviditeten

• Udarbejdelse af fødselsplan (ønsker for fødslen)

•

Fødselsforberedelse

• Umiddelbart efter fødsel

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 interviews), forår 2024.

De førstegangsfødende, som har bidraget til evalueringen, har i varierende grad oplevet konsekvent

kommunikation af retten gennem graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Enkelte førstegangsfø-

dende er ikke blevet informeret om retten af fagpersonalet, men er blevet bekendte med retten gen-

nem deres netværk eller egen research. De har dog fået information af fagpersonalet, hvis de selv har

efterspurgt deres muligheder. Førstegangsfødende, som har benyttet sig af hjemmebesøg, er blevet

informeret gennem fagpersonalet før og/eller efter fødsel. Overordnet har de førstegangsfødende,

været tilfredse med kommunikationen af tilbuddene.

Fagpersonalets tilgang til at tilbyde og efterleve retten varierer lokalt ud fra fysiske og ressource-

mæssige kapaciteter

Fagpersonalet beretter, at kommunikation af tilbuddene i høj grad afhænger af fødestedets kapacitet.

I praksis betyder det, at fagpersonalet vejleder og rådgiver førstegangsfødende om de tilgængelige

muligheder, men også italesætter, hvis der er kapacitetsudfordringer, som kan ændre på retten til

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

barselsophold eller hjemmebesøg. Det bemærkes, at der ikke er objektive definitioner af, hvornår en

afdeling er kapacitetsmæssigt udfordret, hvorfor der er tale om fagpersonalets egne oplevelser af

kapaciteten.

Overordnet kan fødestederne have kapacitetsmæssige udfordringer, som skyldes mangel på fysisk

kapacitet (stuer og sengepladser) og/eller ressourcemæssig kapacitet (personale). Begrænset fysisk

kapacitet er især en udfordring ift. at opfylde retten til to døgns barselsophold, mens ressourcemæs-

sig kapacitet særligt er en udfordring ift. at opfylde retten til hjemmebesøg.

Fødesteder med oplevede fysiske kapacitetsudfordringer fortæller, at de forventningsafstemmer med

førstegangsfødende i jordemoderkonsultationerne og efter fødslen, at de ikke altid kan efterleve et

ønske om to døgns barselsophold. Fødesteder med oplevet begrænset ressourcemæssig kapacitet til

hjemmebesøg, vil oftest opfylde retten, hvis den aktivt efterspørges af den førstegangsfødende.

Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og hjemmebesøg

Følgende afsnit bygger primært på fagpersonalets vurdering af, hvad der karakteriserer de første-

gangsfødende, som vælger hhv. barselsophold eller hjemmebesøg, suppleret med førstegangsføden-

des egne beretninger om hvilke faktorer, der havde indflydelse på deres valg. Det bemærkes, at fag-

personalet generelt mener, at det er vanskeligt at generalisere karakteristika ved førstegangsfødende,

som anvender retten, hvorfor nedenstående er baseret på deres umiddelbare oplevelser.

Forskellige faktorer påvirker, om førstegangsfødende vælger at benytte sig af barselsophold eller

hjemmebesøg

De primære faktorer for valg af tilbud om barselsophold eller hjemmebesøg beskrives i Boks 2.2 og

Boks 2.3.

Boks 2.2

Primære faktorer for valg af tilbud om to døgns barselsophold

•

Geografi:

Førstegangsfødende som bor langt væk fra hospitalet, har tendens til at

foretrække barselsophold for at undgå lang kørsel ved eventuel genindlæggelse eller ifm.

prøvetagning på barnet

• Netværk:

Førstegangsfødende beretter, at deres netværks positive oplevelser med

barselsophold har medvirket til deres valg. Netværkets oplevelser af barselsvilkår påvirker

dermed hospitalsvalg, hvorfor nogle fødende vælger et andet hospital end det, de først var

henvist til, baseret på forventninger til tilbud på de forskellige fødesteder.

•

Ammeetablering:

Førstegangsfødende og dele af fagpersonalet har en formodning om, at

længere barselsophold forbedrer vilkårene for ammeetablering.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.

18 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks 2.3

Primære faktorer for valg af tilbud om hjemmebesøg

•

Geografi:

Førstegangsfødende som bor tæt på hospitalet vælger oftere hjemmebesøg, idet

de oplever en tryghed i at være hjemme og stadig fysisk tæt på hospitalet.

•

Ressourcer og netværk:

Ressourcestærke førstegangsfødende med et netværk geografisk

tæt på hjemmet vælger oftere hjemmebesøg.

•

Forberedelse:

Førstegangsfødende, som føler sig godt forberedte på forløbet (fx gennem

fødselsforberedelse), vælger oftere hjemmebesøg, idet de i højere grad føler sig trygge

ved at tage hjem.

•

Sårbarhed:

Nogle sårbare førstegangsfødende, som i højere grad vurderes at have behov

for barselsophold, vælger tilbuddet om hjemmebesøg. Det kan skabe utryghed hos

fagpersonalet, idet der ikke er mulighed for direkte at observere og hjælpe de første dage

efter fødslen. Ligeledes oplever fagpersonale det som problematisk, at dem med størst

behov ikke anvender tilbuddet i ønsket grad.

•

Begrænset fysisk kapacitet på barselsgangen:

Tilbud om barsel på flermandsstue eller på

en anden fysisk lokation kan være årsag til valg af hjemmebesøg.

• Praktikaliteter:

Utilfredsstillende forplejning på hospitalet, utilfredsstillende indeklima,

husdyr i hjemmet m.m. fordrer valg af hjemmebesøg.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.

Rettens indfrielse af formålet

Formålet med retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer

efter fødsel er at

”bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i efterfødselsindsatsen på tværs af landet samt

sikre tryghed, støtte og faglig vejledning for familierne i de første dage efter fødslen”

. Evalueringen

belyser fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelser af, hvorvidt retten er med til at indfri

formålet om tryghed, støtte og faglig vejledning for førstegangsfødende. Denne del af evalueringen er

udelukkede baseret på kvalitative data, jf. Appendiks – Boks A.1.

To døgns barselsophold opleves positivt isoleret set

De førstegangsfødende, som benyttede sig af to døgns barselsophold, oplevede det som trygt at have

personalet tæt på både ift. hurtig hjælp og faglig vejledning i den første tid. Fagpersonalet oplever det

isoleret set også som positivt, at de kan monitorere de førstegangsfødende og let kan besvare

spørgsmål og vejlede om fx amning. Fagpersonalet oplever dog også, at førstegangsfødende stiller

mange ikke-akutte spørgsmål, der ikke kræver indlæggelse for at kunne blive besvaret.

Det påpeges, at to døgns barselsophold ikke er nødvendigt for alle førstegangsfødende, men har

fordele ift. faglig vejledning. Fx er det positivt, at den barslende kan opstarte amningen på fødestedet,

da det kan være svært for fagpersonalet at vejlede om amning telefonisk eller virtuelt. Hertil oplevede

størstedelen af de førstegangsfødende, som havde to døgns barselsophold, at der generelt var god

tid til faglig vejledning.

To døgns barselsophold er ikke fagligt begrundet og begrænser personalets prioritering og

tilrettelæggelse af arbejde

Både fagpersonale og førstegangsfødende oplever, at de førstegangsfødende, som bliver udskrevet

efter to døgn, er klar til at komme hjem, og at nogle førstegangsfødende havde været klar til tidligere

udskrivelse. Fagpersonalet peger på, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for, at netop to døgns

barselsophold skaber tryghed for førstegangsfødende, hvilket bl.a. skyldes at amning typisk ikke er

19 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).

Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

etableret inden for de første to døgn. Hertil oplever begge grupper, at nogle førstegangsfødende, som

har haft to døgns barselsophold, kan blive udfordret efter udskrivelse ift. familiedannelse i eget hjem,

da det typisk kræver tilvænning at være på egen hånd.

Både førstegangsfødende og fagpersonalet oplever, at enestuer er en vigtig prioritet for

førstegangsfødende. Det skyldes bl.a. at der er flere forstyrrelser på delestuer, hvilket resulterer i, at

mange førstegangsfødende vælger at tage tidligere hjem. Fagpersonalet oplever generelt en tendens

til at familier stiller højere krav til individualiseret behandling, end de gjorde tidligere. I praksis prøver

fagpersonalet at imødekomme familiernes ønsker til fysiske rammer, men det kan være udfordrende i

travle perioder.

Nogle førstegangsfødende oplevede, at travlhed blandt personalet havde en negativ indvirkning på

oplevelsen af tryghed. Fagpersonalet oplever ligeledes, at travlhed fører til, at mere kritiske patienter

prioriteres over ukomplicerede førstegangsfødende, hvilket resulterer i, at der ikke altid opleves at

være tilstrækkelig tid til spørgsmål og vejledning ift. fx amning.

Efter implementering af retten ses det at førstegangsfødende oftest er indlagt mere end to døgn, fordi

der tages prøver på den nyfødte (screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve) imellem

48 og 72 timer efter fødslen

. Dermed undgår førstegangsfødende at skulle køre tilbage til hospitalet

til prøvetagning på barnet kort tid efter udskrivelse.

Tabel 2.4

Fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelse af om retten til to døgns

barselsophold indfrier formålet

Indfrielsen af formålet med retten til to døgns barselsophold

Bidrag til tryghed og støtte

Positive faktorer

Bidrag til faglig vejledning

Fødende er fysisk tæt på

fagpersonale (monitorering)

Fødende er ‘klar’ til udskrivelse

Generelt god tid til at stille spørgsmål

og få vejledning*

Særligt gavnligt ift. ammevejledning

Negative faktorer

Kræver omstilling for familien at

komme hjem efter udskrivelse*

Travlhed blandt personalet kan

føre til utilstrækkelig tid til

spørgsmål

Længere ventetid i travle perioder*

Ikke sundhedsfagligt belæg for to

døgns barselsophold

Mindre tid til spørgsmål og vejledning,

pga. prioritering af kritiske patienter

: Fagpersonale

: Førstegangsfødende

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.

Note:

Faktorer nævnt i tabellen er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet

med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.

20 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Hjemmebesøg opleves positivt men kræver forberedelse inden udskrivelse samt kompetencer ifm.

ammevejledning

Alle førstegangsfødende, som benyttede sig af hjemmebesøg, oplevede, at de var klar til at komme

hjem ved udskrivelse, og at det var tryghedsskabende at få vejledning og støtte i vante rammer.

Ligeledes oplever fagpersonalet, at hjemmebesøg har en positiv effekt på tryghed og støtte, fordi de

førstegangsfødende mødes i vante omgivelser. Begge grupper oplever, at hjemmebesøg styrker den

førstegangsfødendes empowerment

og self-efficacy

, da familiedannelsen starter i eget hjem inden

for 24 timer efter fødslen. Hertil fremhæver fagpersonalet, at partnerens mere aktive rolle i hjemmet

opleves som positivt. Både fagpersonalet og førstegangsfødende oplever, at hjemmebesøg kombineret

med muligheden for telefonisk kontakt til fødestedet døgnet rundt de første syv dage efter fødslen

bidrager til tryghed for førstegangsfødende.

Fagpersonalet oplever, at førstegangsfødende og partneren generelt er forberedte når hjemmebesøg

afvikles, ligesom de førstegangsfødende beretter, at de har samlet spørgsmål til bunke og forberedt

sig forud for besøget. Blandt de relativt få respondenter som ikke har oplevet tryghed og støtte, har

det oftest skyldtes at hjemmebesøget bliver rykket uden yderligere kommunikation.

Førstegangsfødende og fagpersonale beretter, at fagpersonalet ved hjemmebesøg er mindre forstyrret

end på hospitalet, hvilket bidrager positivt til fokuseret vejledning. Fagpersonalet fremhæver, at

hjemmebesøg kan forbedre ammeopstart. Begge grupper mener dog, at det er vigtigt, at

førstegangsfødende får tilstrækkelig vejledning på hospitalet inden udskrivelse, så de er godt klædt

på til at tage hjem. Hertil oplever fagpersonalet, at visitering af fødende, som skal have hjemmebesøg,

er vigtigt. Det skyldes, at hjemmebesøg ikke opleves som det rette tilbud for alle førstegangsfødende

(se afsnit 2.2.2 ’Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og

hjemmebesøg’). Ydermere bemærker fagpersonalet at hjemmebesøg kræver andre kompetencer ift.

ammevejledning, da besøgene afvikles selvstændigt og der dermed ikke kan trækkes på kollegaer.

21 Komiteen

for Sundhedsoplysning

(u.å). Empowerment er at styrke ens handleevne, kontrol over beslutninger, der påvirker ens

levevilkår og hverdag. Tilgået d. 15.4.2024 via: https://empowerment.dk/

Komiteen for Sundhedsoplysning (u.å). Self-efficacy er egen oplevelsen af egne evner til at mestre en udfordring eller nå et mål,

samt oplevelse af kontrol over begivenheder i eget liv. Tilgået d. 15.4.2024 via: https://empowerment.dk/laer-at-tackle/om-laer-at-

tackle/metode/

23 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for svangreomsorgen.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel 2.5

Fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelse af om retten til hjemme-

besøg indfrier formålet

Indfrielsen af formålet med retten til hjemmebesøg

Bidrag til tryghed og støtte

Bidrager til tidligere opstart af

familiedannelse, da familien hurtigt

kommer hjem i vante rammer

Positive faktorer

Syv dages telefonisk hotline fungerer

som en ‘livline’

Styrker fødendes ‘empowerment’ og

‘self-efficacy’

Fødende er ‘klar’ til udskrivelse’

Partneren spiller en mere aktiv rolle.

Kræver grundig forberedelse (særligt

ift. amning) på fødegangen inden

udskrivelse af fødende

Kritisk hvis hjemmebesøget bliver

rykket uden yderligere

kommunikation*.

Længere ventetid på faglig vejledning,

sammenlignet med indlæggelse*

: Fagpersonale

Bidrag til faglig vejledning

Personalet er fokuseret, da der ikke er

forstyrrelser fra andre patienter

Vejledning tager udgangspunkt i egne

omgivelser

Kan forbedre ammeopstart, hvis

førstegangsfødende har fået

tilstrækkelig vejledning inden

udskrivelse.

Negative faktorer

Kræver fokus på visitation af fødende

Forudsætter kompetencer for

personalet særligt ift.

ammevejledning.

: Fagpersonale

: Førstegangsfødende

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.

Note:

Faktorer nævnt i tabellen er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet

med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.

Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer

Forvaltning af retten påvirker i varierende grad prioriteringen af ressourcer på føde- og barselsgange

Fagpersonale og afdelingsledelse oplever, at forvaltningen af retten påvirker muligheden for at

prioritere ressourcer og tilrettelægge arbejdet på føde- og barselsgangene, hvilket imidlertid varierer

betydeligt regionalt og lokalt. Der har ikke tegnet sig et entydigt regionalt billede, hvorfor resultaterne

er struktureret ud fra, om de lokale fødesteder i høj grad eller i lav grad er påvirket af at forvalte retten

ift. til prioriteringen af ressourcer, jf. Tabel 2.6.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel 2.6

Fødesteders oplevelse af om forvaltning af retten påvirker prioritering af

ressourcer og tilrettelæggelse af arbejdet på føde- og barselsgangene i høj

eller lav grad

Forvaltning af retten påvirker i høj

grad prioriteringen af ressourcer og

tilrettelæggelse af arbejdet

Forvaltning af retten påvirker i lav grad

prioriteringen af ressourcer og

tilrettelæggelse af arbejdet

Karakteristika ved fødesteder

Størrelse

Lokation

Population

Store fødesteder

Universitetshospitaler i landets største

byer

Mange førstegangsfødende

Mange sårbare fødende

Flere komplekse fødsler

Små og mellemstore fødesteder

Fødesteder uden for de store

universitetsbyer

Færre førstegangsfødende

Tilbud før

retten

Fysisk

kapacitet

(stuer og

senge)

Ressourcer

(personale)

Primært ambulante fødsler eller

kortere barselsophold

Begrænset fysisk kapacitet (stuer og

senge) ift. at tilbyde barselsophold

Samme eller lign. tilbud før retten blev

besluttet

Ingen eller få udfordringer for den

fysiske kapacitet ift. at tilbyde

barselsophold

Faktorer der påvirker prioriteringen af ressourcer

Svært at forvalte hjemmebesøg, idet

ressourcer tages fra bemandingen på

føde- eller barselsgang.

Flere opkald fra fødende med

hjemmebesøg.

Tilstrækkelig mængde efterspørgsel på

hjemmebesøg ift. at beskæftige én

ressource fuldtid eller deltid på

mellemstore fødesteder.

Færre førstegangsfødende tilknyttet

fødestedet medvirker til, at det ikke

opleves meningsfuldt at implementere

hjemmebesøg.

Organisatorisk udfordrende og

tidskrævende ift. logistik og

transporttid idet der ofte er store

geografiske afstande mellem fødested

og fødende.

Geografi ift.

hjemme-

besøg

Organisatorisk udfordrende og

tidskrævende ift. logistik og

transporttid idet der kan være store

geografiske afstande mellem

fødesteder og fødende. Herudover

trafikale forhold såsom kø og

manglende parkering.

Fødesteder, som har iværksat mere omfattende tiltag* ifm. implementering af

Andre

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

retten, oplever at være virker mindre påvirkede af at forvalte retten.

forhold

Note:

*Omfattende tiltag vedrører fx ansættelse af implementeringskonsulenter, opnormering eller reorganisering af personale

for at kunne implementere tilbud om hhv. to døgns barselsophold eller hjemmebesøg.

Generelt har indførelse af retten størst betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på de store

fødesteder. Fagpersonalet på disse fødesteder oplever en stor efterspørgsel af barselsophold samtidig

med store andele af førstegangsfødende, hvilket stiller krav til prioriteringen og planlægning af

kapaciteten. Kendetegnende for de store fødesteder er, at de enten ikke har implementeret

hjemmebesøg eller undlader at promovere hjemmebesøg, da tilbuddet kræver, at der tages ressourcer

fra bemandingen på føde- eller barselsgangene.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Generelt har indførelsen af retten mindre betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på små og

mellemstore fødesteder uden for landets største byer. De fødesteder, som har et begrænset antal

sengepladser angiver, at de har fleksibilitet i planlægningen ift. at kunne lægge flere patienter ind på

samme stue, låne stuer fra andre afdelinger eller har implementeret hjemmebesøg, for at aflaste

barselsafsnittene. Andre fødesteder, med få førstegangsfødende, har i en prioritering af ressourcer

valgt udelukkende at fokusere på retten til barselsophold.

Barselsophold udfordrer fysisk kapacitet på større fødesteder, mens hjemmebesøg er logistisk og

organisatorisk udfordrende

Flere fødesteder påpeger det positive i, at retten består af to tilbud – to døgns barselsophold og

hjemmebesøg – som giver mulighed for at tilrettelægge efterfødselsforløb, der i højere grad er

målrettet fødendes individuelle behov og samtidig er en fordel for personalets fleksibilitet til at

prioritere ressourcer hensigtsmæssigt.

På trods af at fødeområdet er karakteriseret ved at være akut og med et dynamisk patient-flow, oplever

fødesteder ofte i lange perioder ad gangen, at udfordringer med fysisk kapacitet vanskeliggør

forvaltningen af retten til barselsophold.

Nogle fødesteder med begrænsede fysiske rammer har fokuseret på at øge brugen af hjemmebesøg

ved at tilbyde mere end ét hjemmebesøg, hvor det andet hjemmebesøg inkluderer prøvetagning på

barnet

i eget hjem. Andre har indført alternative tiltag som opleves nødvendige hvis retten til

barselsophold skal kunne efterleves i de givne fysiske rammer. Dette er eksempelvis:

•

Tilbud om flersengsstue, hvis ikke der er ledige enkeltsengsstuer. Fagpersonale oplever, at det kan

resultere i, at førstegangsfødende vælger at blive udskrevet før to døgn, da de ikke ønsker fler-

sengsstue.

• Tilbud om barselsophold på en anden hospitalsafdeling. Personalet bruger længere tid på at

transportere sig mellem afdelinger, og det kan ligeledes påvirke planlægning af sengekapaciteten

på de afdelinger, der udlåner sengepladserne.

•

Barselsophold på en anden fysisk matrikel. Fagpersonale oplever, at det kan resultere i fravalg af

barselsophold, da nogle familier ikke ønsker selv at transportere sig fra et fødested til et andet.

Hjemmebesøg opleves af fødestederne som ressourcemæssigt ineffektivt, når fx store geografiske

afstande fra fødesteder og imellem de førstegangsfødende kræver meget transporttid mellem besø-

gene. Ligeledes kan trafikale forhold i større byer være udfordrende (fx pga. kø og manglende parke-

ringsmuligheder). Fødesteder med få fødende, der ønsker hjemmebesøg, tager i praksis en jordemo-

der ud af føde- eller barselsgangen for at køre på hjemmebesøg dagen efter udskrivelse. Det betyder

at ressourcen ’mangler’ på fødestedet.

Fødesteder, som i længere tid har tilbudt to døgns barselsophold og ikke oplever udfordringer ift. fy-

sisk kapacitet, oplever ikke ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, fordi de enten ikke har haft en

stigning i længden på barselsophold eller ikke er udfordrede af at håndtere et højere antal første-

gangsfødende, som ønsker barselsophold. Ligeledes oplever de fødesteder, hvor hjemmebesøg alle-

rede er implementeret og forvaltes, at det er lettere at opnormere personalet med en hel eller halv

ressource, som udelukkende foretager hjemmebesøg. Nogle af de fødesteder, som har haft succes

med at forvalte retten til hjemmebesøg, oplever til gengæld en stigning i opkald fra førstegangsfø-

dende i de første syv dage efter fødslen ifm. udrulning af hjemmebesøg, da fagpersonalet har gjort

mere ud af at informere om telefonisk rådgivning. Det har udfordret personalet i deres tilrettelæggel-

se af arbejdet.

24 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

OPSUMMERING - Implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller

hjemmebesøg

Implementering af retten:

• Retten til to døgns barselsophold er fuldt implementeret på 19 ud af 20 fødesteder, mens

hjemmebesøg er fuldt implementeret på 13 ud af 20 fødesteder. Implementering af

hjemmebesøg har krævet iværksættelse af flere tiltag sammenlignet med barselsophold.

Hertil er der stor variation i, hvilke tiltag fødestederne i regionerne har iværksat og hvilke

barrierer, de har oplevet, ifm. implementering af begge tilbud.

Anvendelse af retten:

•

Fra 2022 til 2023 ses en markant stigning på 8 pct. point (49 pct. til 57 pct.) i andelen af

barselsophold på mere end to døgn, ud af alle førstegangsfødende. Tilsvarende sås et fald

på 8 pct. point (51 pct. til 43 pct.) i andelen af barselsophold på to døgn eller mindre, ud

af alle førstegangsfødende.

•

Fra 2022 til 2023 ses en markant stigning på 10 pct. point (36 pct. til 46 pct.) for andelen

af fødsler med hjemmebesøg (op til 72 timer efter fødslen).

•

Fagpersonalet informerer førstegangsfødende om tilbuddene løbende i graviditets- og

fødselsforløbet, men kommunikation om tilbuddene afhænger i høj grad af fødestedets

kapacitet, som til tider kan lede til, at de oprindelige tilbud om barselsophold eller

hjemmebesøg ændres. Størstedelen af førstegangsfødende oplever kommunikation om

efterfødselstilbuddene tilfredsstillende.

•

Fagpersonalet oplever, at der er opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt

anbefalet og et bedre tilbud end hjemmebesøg.

•

Fagpersonalet observerer, at nogle sårbare førstegangsfødende vælger hjemmebesøg,

trods at fagpersonalet anbefaler barselsophold. Fagpersonale mener, at det er

problematisk, at dem med størst behov ikke anvender tilbuddet i en grad, som fagpersonalet

vurderer, der er behov for.

• To døgns barselsophold opleves positivt isoleret set. Dog oplever fagpersonalet og

afdelingsledelse at netop to døgn ikke fagligt begrundet og begrænser personalets

prioritering og tilrettelæggelse af arbejdet i praksis.

• Hjemmebesøg opleves positivt isoleret set. Dog oplever fagpersonalet, at hjemmebesøg

kræver andre kompetencer ift. ammevejledning og at det forudsætter grundig forberedelse

ift. vejledning inden udskrivelse.

•

Flere fødesteder fremhæver det positive i, at retten består af to tilbud, som giver mulighed

for at tilrettelægge efterfødselsforløb, der i højere grad er målrettet fødendes individuelle

behov og samtidig er en fordel for personalets fleksibilitet til at prioritere ressourcer

hensigtsmæssigt.

•

Forvaltning af retten til to døgns barselsophold udfordrer fysisk kapacitet på større

fødesteder, mens forvaltning af retten til hjemmebesøg generelt opleves logistisk og

organisatorisk udfordrende.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vurdering af retten

og fremadrettede

perspektiver

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I det følgende vurderes anvendelse af retten. Herudover præsenteres fremadrettede perspektiver.

3.1 Anvendelsen af retten

I følgende afsnit belyses, hvordan og hvorvidt retten indfrier formålet om at styrke tryghed, støtte og

faglig vejledning til førstegangsfødende, variation forbundet med brugen af retten samt indflydelse

på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer

3.1.1 Indfrielse af formålet med retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg

To døgns barselsophold

Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever, at retten til to døgns barselsophold isoleret set giver øget

tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Særligt den fysiske nærhed mellem personale og bar-

slende er positivt, da personalet hurtigt kan hjælpe og monitorere løbende.

Fagpersonalet og afdelingsledelsen fremhæver dog, at to døgns barselsophold ikke er fagligt begrun-

det og begrænser personalets prioritering og tilrettelæggelse af arbejde. I praksis er der udfordringer

ved afgrænsningen af barselsophold på to døgns varighed. Fx oplever fagpersonalet og førstegangs-

fødende, at mange førstegangsfødende, som har haft to døgns barselsophold, er klar til udskrivelse

før tid, jf. afsnit 2.2.2

’Rettens indfrielse af formålet’.

Samtidig oplever både førstegangsfødende og

fagpersonalet i varierende grad, at retten bidrager med tid til faglig vejledning. I det omfang retten

ikke bidrager med faglig vejledning skyldes, det ifølge fagpersonale, kapacitetsudfordringer, og at

førstegangsfødende med ukomplicerede fødselsforløb nedprioriteres i travle perioder, jf. afsnit

2.2.2

’Rettens indfrielse af formålet’.

En effekt af retten er desuden en stigning i andelen af førstegangsfødende, som har barselsophold i to

til tre døgn, jf. afsnit

2.2.2 ’Udvikling i barselsophold og hjemmebesøg’.

Det mener fagpersonalet skyl-

des prøvetagning på barnet

ifm. udskrivning, da prøverne foretages 48-72 timer efter fødsel, og

mange derfor bliver på fødestedet, til prøverne er taget.

Generelt oplever afdelingsledelsen og fagpersonalet, at de ressourcer, der bliver bundet på at efterle-

ve retten, ofte kan være brugt bedre på andre patientgrupper, end førstegangsfødende, som føder

ukompliceret.

Hjemmebesøg

På de fødesteder, hvor hjemmebesøg er implementeret, oplever fagpersonalet og afdelingsledelsen

at retten til hjemmebesøg isoleret set giver øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. At

familiedannelsen starter i eget hjem inden for 24 timer efter fødslen kombineret med syv dages tele-

fonisk rådgivning opleves positivt blandt førstegangsfødende og fagpersonalet, jf. afsnit

2.2.2 ’Rettens

indfrielse af formålet’.

Fagpersonale og førstegangsfødende påpeger dog, at hjemmebesøg kræver

den rette forberedelse – både fødendes egen forberedelse og fagpersonalets vejledning, jf. afsnit

2.2.2 ’Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten’.

Mangel på forberedelse kan have negativ

effekt på fødendes oplevelse af tilstrækkelig vejledning, tryghed og støtte ved hjemmebesøg, jf. afsnit

2.2.2 ’Rettens indfrielse af formålet’.

Fagpersonalet og førstegangsfødende oplever, at fraværet af de forstyrrelser, der er på føde- og bar-

selsgangene, er positivt for den faglige vejledning i eget hjem. En del fagpersonale er dog udfordrede

i vejledningen om amning under besøgene, da de oplever at hjemmebesøg kræver andre kompeten-

cer til selvstændig vejledning, jf. afsnit

2.2.2 ’Rettens indfrielse af formålet’.

25 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse, fagpersonale, og førstegangsfødende.

26 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for Svangreomsorgen.

Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Efter implementering af retten anvender flere tilbud om hjemmebesøg, men det tyder også på, at flere

udskrives efter 24 timer og at flere får besøg mellem to og tre dage efter fødslen, jf. afsnit

2.2.2 ’Udvik-

ling i barselsophold og hjemmebesøg’.

Dermed er gevinsterne ved hjemmebesøg i nogen grad base-

ret på et udvidet tilbud, sammenlignet med det tilbud som var tiltænkt med fødselspakken

’En god

start på livet’.

Generelt oplever afdelingsledelsen og fagpersonalet at de ressourcer der bliver bundet på at efterleve

retten, kræver en tilstrækkelig mængde af førstegangsfødende, som ønsker hjemmebesøg, da det

opleves logistisk og organisatorisk udfordrende at forvalte retten til hjemmebesøg.

3.1.2 Variation forbundet med brugen af retten

I følgende afsnit belyses og diskuteres førstegangsfødendes anvendelse af retten samt ensartethed

og kvalitet i efterfødselstilbud efter implementering af retten.

Førstegangsfødendes anvendelse af retten

Jf. afsnit

2.2.2 ’Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og

hjemmebesøg’

oplever fagpersonalet generelt, at ressourcestærke og forberedte fødende har gavn af

hjemmebesøg, mens sårbare, mindre forberedte og fødende, som bor geografisk langt væk fra deres

fødested, har gavn af barselsophold. I praksis varierer det dog, om fødende vælger at gøre brug af det

tilbud, som fagpersonalet anbefaler. På den baggrund oplever fagpersonalet til tider en uhensigts-

mæssig balance i anvendelsen af tilbuddene, da det ikke altid er dem med størst behov, som anvender

tilbuddene på den måde og i det omfang, som fagpersonalet vurderer hensigtsmæssigt.

Fagpersonalet oplever en tendens til, at nogle sårbare førstegangsfødende vælger hjemmebesøg

frem for barselsophold, trods anbefaling om barselsophold. Omvendt anvender nogle førstegangsfø-

dende tilbud om to døgns barselsophold, selvom fagpersonalet vurderer, at de er klar til udskrivelse

før to døgn. At førstegangsfødende selv kan vælge hvilket tilbud de ønsker at gøre brug af, kan hæm-

me fagpersonalets ønsker og bestræbelser på at differentiere tilbud til førstegangsfødende med

ukomplicerede fødselsforløb ud fra faglige hensyn.

Ensartethed og kvalitet i efterfødselstilbud efter implementering af retten

Resultaterne fra afsnit

2.2.1 ’Implementering af retten’

viser overordnet en øget ensartethed i efterfød-

selstilbud til førstegangsfødende efter implementering af retten, men med en vis variation i efterfød-

selstilbuddene på tværs af regioner og fødesteder, ligesom ikke alle fødesteder på undersøgelsestids-

punktet havde implementeret retten fuldt ud, jf. Figur 3.1

27 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse, fagpersonale, og førstegangsfødende.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 3.1

Opsummering af variation i efterfødselstilbud før og efter retten til to døgns

barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende som føder ukom-

pliceret

EFTER RETTEN BLEV INDFØRT:

•

Mere ensartethed i tilbud til førstegangsfødende på

tværs af fødesteder. Flere fødesteder tilbyder to

døgns barselsophold og hjemmebesøg.

•

Fortsat regional og lokal variation i tilbud om to døgns

barselsophold og hjemmebesøg. Et fødested har ikke

kapacitet til at tilbyde to døgns barselsophold, mens

syv fødesteder ikke har personaleressourcer eller en

tilstrækkelig mængde førstegangsfødende ift. at

tilbyde hjemmebesøg.

FØR RETTEN BLEV INDFØRT:

•

Regional og lokal variation i

tilbud om barselsophold,

herunder hvor længe første-

gangsfødende kunne være

indlagt.

•

Regional og lokal variation i

tilbud om hjemmebesøg. Få

hospitaler tilbød hjemmebesøg.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

Note:

Retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, blev implemente-

ret på størstedelen af hospitalerne i løbet af 2022-2023.

Der er ikke udformet specifikke retningslinjer for indhold, implementering eller måling af kvaliteten af

initiativerne om to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende. Den åbne tilgang

til implementering af tilbuddene fra centralt hold har derfor givet mulighed for lokal fleksibilitet og ført

til variation i tilbuddene, hvilket opleves som positivt på fødestederne. I forhold til nærværende evalu-

ering begrænser det dog muligheden for at opstille konkrete mål til vurdering af, hvorvidt retten har

bidraget til ensartet kvalitet på tværs af regionerne. Desuden har fødestederne oplevet forskellige

faktorer, som har påvirket mulighederne for at implementere tilbuddene ensartet.

3.1.3 Rettens indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af

ressourcer

De positive og negative indvirkninger, som blev udledt i afsnit

2.2.2 ’Forvaltning af retten ift. tilrette-

læggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer’,

fremgår af Tabel 3.1.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel 3.1

Positive og negative indvirkninger ved forvaltning af retten ift. tilrette-

læggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer

•

Det opleves, at hjemmebesøg kan aflaste barselsgangene ift. fysisk kapacitet (stuer

og sengepladser).

•

Hjemmebesøg kan opleves som en kapacitetsmæssig fordel for fødesteder, med

en tilstrækkelig mængde af førstegangsfødende ift. at beskæftige en hel eller halv

personaleressource.

•

Barselsophold kan opleves negativt ift. tilrettelæggelsen af arbejdet, da det presser

den fysiske kapacitet (stuer og sengepladser)

•

Inddragelse af både gynækologiske og ikke-gynækologiske stuer kan forekomme

ifm. forvaltning af retten til to døgns barselsophold.

•

Det opleves ikke meningsfuldt at fjerne personaleressourcer, som udfører klinisk

arbejde på føde- og barselsgange, hvis forvaltningen af hjemmebesøg udfordres af

geografiske afstande og trafikale forhold, eller hvis antallet af førstegangsfødende,

som ønsker hjemmebesøg, er lavt.

•

Det opleves, at forvaltning af retten til hjemmebesøg skaber mere aktivitet på

fødestedet grundet flere telefonopkald fra fødende, særligt de, som anvender

tilbud om hjemmebesøg.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.

Note:

Faktorer nævnt i tabellen, er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet

med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.

Store dele af afdelingsledelserne og fagpersonalet ønsker behovsorienterede og individuelt tilrette-

lagte efterfødselstilbud til førstegangsfødende, frem for at førstegangsfødende selv vælger mellem

enten barselsophold eller hjemmebesøg. Det vil dels give større fleksibilitet til at tilrettelægge arbej-

det og dermed tilgodese patient-flowet på afdelingerne, men også give et større rum for faglig vurde-

ring af den enkeltes behov, jf. afsnit

2.2.2 ’Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejde og prio-

ritering af ressourcer’.

Nogle fødesteder arbejder derfor allerede med at differentiere tilbuddene og

kommunikationen af dem, jf. afsnit

2.2.2 ’Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten’

3.2 Fremadrettede perspektiver på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse

I følgende afsnit belyses og diskuteres spørgsmålet om udvidelsen af retten til flergangsfødende og

styrkelse af andre initiativer.

3.2.1 Udvidelse af retten til flergangsfødende

Fagpersonale og afdelingsledelsen vurderer det uhensigtsmæssigt at udvide retten til flergangsfø-

dende, da der ikke er sundhedsfagligt belæg herfor, og ud fra hensynet til bedst mulig kapacitets- og

ressourceudnyttelse.

Ifølge fagpersonalet og afdelingsledelsen er flergangsfødende generelt mere trygge ved efterfødsel-

stiden og har mindre behov for støtte og vejledning for at føle sig trygge. Derfor vurderes gevinsten

ved at give ret til barselsophold og hjemmebesøg ikke at kunne stå på mål med de negative konse-

kvenser i relation til yderligere bindinger på kapacitets- og ressourceanvendelse - særligt i lyset af, at

der nogle steder er udfordringer med at implementere retten til førstegangsfødende, og at der ople-

ves en risiko for, at en ret til flergangsfødende, som føder ukompliceret, kan give risiko for nedpriori-

tering af andre mere kritiske patienter.

28 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse og fagpersonale.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

Negative indvirkninger

Positive

indvirkninger

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fagpersonalet fremhæver et generelt ønske om bedre tid til faglig vurdering ift. at identificere sårbare

fødende samt bedre muligheder for at tilrettelægge individualiserede efterfødselstilbud efter sårbare

fødendes behov

. Flergangsfødende, som har haft dårlige oplevelser (fx traume, fødselsdepression,

mv.) ved deres tidligere fødsel, kan også have behov for ekstra støtte. Fagpersonalet oplever desuden,

at der over tid er kommet flere fødende med diagnoser og udfordringer, som resulterer i, at flere har

et øget behov for pleje end tidligere.

3.2.2 Styrkelse af andre initiativer

Størstedelen af det interviewede fagpersonale og afdelingsledelse nævner, at det er essentielt, at før-

stegangsfødende har en god oplevelse ifm. deres fødsel, da det bidrager til at styrke familiedannelse

og fordrer bedre forløb ved fremtidige graviditeter og fødsler. Fagpersonalet oplever generelt, at før-

stegangsfødende, som ikke har oplevet tryghed og støtte ved første fødsel, kræver mere støtte og

pleje ved fremtidige fødsler. Dermed kan retten til barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangs-

fødende, som føder ukompliceret, også ses som en forebyggende investering for de kvinder, som fø-

der mere end én gang.

Fagpersonalet efterspørger særligt styrkelse af initiativer om fødselsforberedelse og ammevejledning,

mens efterspørgslen på efterfødselssamtaler har været nævnt af færre. Ift. efterfødselssamtaler næv-

ner fagpersonalet, at mange fødende i højere grad er fokuserede på selve fødslen frem for efterfød-

selsforløbet men angiver ikke specifikke initiativer. I Tabel 3.2 uddybes initiativerne om fødselsforbe-

redelse og efterfødselstilbud:

29 Eksempler på sårbare fødende kan være fødende med psykisk sygdom (f.eks. depression, angst, mv.), misbrug og mødre uden

partner eller med sparsomt netværk og pårørende.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel 3.2

Tiltag der kan styrkes ifølge fagpersonale, afdelingsledelse og førstegangs-

fødende

•

Fødselsforberedelse indebærer en række vigtige læringselementer og opleves som

betydningsfuldt for førstegangsfødende, og særligt for dem, som føder ambulant.

Der er i dag forskel på fødestedernes tilbud om fødselsforberedelse. Nogle

fødesteder har fastholdt gruppebaseret fødselsforberedelse

, mens en større andel

har indført fødselsforberedelse for store grupper i auditorier eller som webinarer.

• Jordemødre er generelt kritiske ift. den auditorie- og webinarbaserede

fødselsforberedelse, som ikke opleves at klæde de førstegangsfødende tilstrækkeligt

på til fødslen eller efterfødselsforløbet.

Fødselsforberedelse

•

Fagpersonalet ønsker at styrke kompetencer ift. ammevejledning, idet en del

fagpersonale ikke oplever, at de har tilstrækkelig viden og kompetencer til at yde

ammevejledning. Dette er særligt en udfordring ved hjemmebesøg, hvor

fagpersonalet skal yde vejledning selvstændigt. For førstegangsfødende fylder

amning meget, og flere oplever udfordringer med både etablering og fastholdelse

af amning.

•

Flere fødesteder beretter, at en stor andel af fagpersonalet på barselsafsnittene ikke

er uddannede i ammevejledning, hvilket påvirker kvaliteten af den vejledning de

fødende modtager. Fagpersonalet efterspørger helt konkret, at flere bliver

internationalt certificerede ammekonsulenter (IBLCE)

•

Resultaterne fra LUP Fødende 2023 viser, at kvinder gennemsnitligt ’i nogen grad’

oplever at få den hjælp, de har behov for til at amme på fødestedet (score: 3,80 ud

af 5). Resultatet er en af de laveste scorer i undersøgelsen

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), afdelingsledelse (20 individuelle interviews) og førstegangsfø-

dende (6 fokusgrupper), forår 2024.

30 Gruppebaseret fødselsforberedelse er yderligere beskrevet i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen fra 2022.

31 IBLCE (u.å.).

How to become an ibclc.

Tilgået d. 2.5.2024 via: https://ibclc-commission.org/how-to-become-an-ibclc/

32 Center for Patientinddragelse (2024).

LUP Fødende 2023.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

Ammevejledning

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fagpersonalet fremhæver, at der bør være større fokus på sektorovergang fra hospital til kommune, da

der er potentiale for at skabe mere transparens om det første sundhedsplejerskebesøg og eventuelle

konsekvenser i sektorovergangen (fx at det første sundhedsplejerskebesøg udsættes, hvis fødende

udskrives efter tre døgn (se yderligere beskrivelse af konsekvenser i Appendiks - Boks A.11). Dette kan

fx opnås ved at tydeligere kommunikation til fødende om udskrivelsestidspunktets påvirkning af tids-

punkt for første sundhedsplejerskebesøg.

Figur 3.2

Patient-flow for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, med marke-

ring af ønskede fremtidige initiativer

Screening for medfødte

sygdomme/PKU/hælblodprøve*

Åben rådgivning 24 timer i døgnet til alle nye forældre op til 7 dage efter fødslen

1 døgn

Fødselsforberedelse

fødsel

Barselsophold

2 døgn

3 døgn

7 døgn

...

Ammevejledning

Amme-

vejledning

(Indenfor 24

timer efter

fødsel)

Hjemme-

besøg

Kommunalt

sundhedsplejerskebesøg

(4. –

7. dagen efter fødsel)

Kilde:

Accenture (2024). Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), afdelingsledelse (20 individuelle intervie-

ws), og førstegangsfødende (6 interviews). Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022). Aftale om udmøntning af midler til fød-

selspakken ’En god start på livet’ mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og

Kristendemokraterne; Sundhedsstyrelsen (2022). Anbefalinger for svangreomsorgen; Sundhedsstyrelsen (januar, 2024). Kort-

lægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

Note:

*Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter barnets

fødsel. Bokse med lyserød farve markerer ønskede fremtidige initiativer for førstegangsfødende som føder ukompliceret.

Overordnet vurderes det, at initiativer om fødselsforberedelse og ammevejledning potentielt kan bi-

drage til at styrke tryghed, støtte og faglig vejledning for særligt førstegangsfødende både før og efter

fødslen. Hertil er der potentiale for at styrke eller øge transparensen i sektorovergangen fra hospital til

kommune. En vigtig overvejelse ved fremtidige initiativer er desuden, at der ikke lægges uforholds-

mæssigt beslag på hverken den fysiske eller personalemæssige kapacitet, og at det ikke kompromit-

terer fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af arbejdet på fødegangene.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

OPSUMMERING

- Vurdering af implementering af retten

Implementering af retten:

•

Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever at retten til to døgns barselsophold isoleret

set giver øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Fagpersonalet og

afdelingsledelsen fremhæver dog at to døgns barselsophold ikke er fagligt begrundet og

begrænser personalets prioritering og tilrettelæggelse af arbejde.

•

Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever at retten til hjemmebesøg isoleret set giver

øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Fagpersonalet oplever dog at

hjemmebesøg kræver forberedelse inden udskrivelse af førstegangsfødende og at

fagpersonalet mangler andre kompetencer ved hjemmebesøg (ift. ammevejledning).

• Retten tager ikke højde for at differentiere efterfødselstilbud, da førstegangsfødende,

som føder ukompliceret, selv kan vælge hvilket tilbud, de ønsker. Hertil anvender

førstegangsfødende med en sårbarhedsproblematik ikke tilbud om barselsophold i en

grad, som fagpersonalet vurderer, der er behov for.

• Der ses en øget ensartethed i efterfødselstilbud til førstegangsfødende efter

implementering af retten. Dog er der ikke udformet specifikke retningslinjer for indhold,

implementering eller måling af kvaliteten af initiativerne om to døgns barselsophold eller

hjemmebesøg for førstegangsfødende. Den åbne tilgang til implementering af tilbuddene

fra centralt hold har derfor givet mulighed for lokal fleksibilitet og ført til variation i

tilbuddene.

• En positiv effekt af retten er kombinationen af de to tilbud - to døgns barselsophold og

hjemmebesøg. Denne kombination giver mulighed for forløb, der i højere grad er målrettet

de fødendes behov.

•

Fødesteder oplever, at det er vanskeligt at forvalte både retten til to døgns barselsophold

og hjemmebesøg og dermed opleves det ikke meningsfuldt for alle fødesteder at prioritere

ressourcer til begge tilbud.

Anvendelse af retten:

•

Fagpersonale og afdelingsledelse anbefaler ikke udvidelse af retten til flergangsfødende,

dels fordi de ikke vurderer det hensigtsmæssig for kapaciteten på føde- og barselsgangen,

og dels fordi de ikke mener, der er et sundhedsfagligt belæg herfor.

•

Fagpersonalet ønsker øget fokus på at identificere sårbare fødende, og bedre muligheder

for at tilrettelægge individualiserede efterfødselstilbud efter sårbare fødendes behov.

•

Fagpersonalet og førstegangsfødende mener, at der er behov for at styrke initiativer

såsom fødselsforberedelse og ammevejledning samt øge transparens ift. sektorovergang

fra hospital til kommune.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Appendiks

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Metodevalg og supplerende materiale

Boks A.1

Scope og vidensindsamling for evalueringen

Evalueringen er tilrettelagt i to dele:

Kapitel 2:

Beskrivelse og analyse af kapaciteten på føde- og barselsgangene (Kapitel 2.1) samt imple-

mentering og anvendelse af retten til to døgns barselophold eller hjemmebesøg blandt førstegangs-

fødende (Kapitel 2.2).

Kapitel 3:

Vurdering af anvendelse af retten og fremadrettede perspektiver.

Der anvendes en iterativ tilgang, hvilket indebærer løbende koordinering, review og afstemning af

beslutninger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennem hhv. ugentlige og månedlige statusmø-

der. Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har været involveret løbende ift.

sparring samt adgang til data og informanter.

Genstandsfelt

Evalueringen omhandler implementering af retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg, samt

førstegangsfødendes anvendelse af to døgns barselsophold eller hjemmebesøg. Fokus er på anven-

delse af retten, og idet retten blev påbegyndt implementeret i 2022 og 2023, er 2023 det første og

eneste mulige opfølgningsår.

Evalueringens genstandsfelt er førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i ho-

vedstilling til termin (GA ≥ 37 uger

), som har født ukompliceret, idet denne gruppe er omfattet af

retten. Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) definerer en ukompliceret førstegangsfødsel som

fravær af akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad III eller IV, episiotomi (kirurgisk snit

for at øge åbningen bagtil i skeden, i daglig tale også klip), blødning ≥1000 ml eller et barn, der har

Apgar-score <9/5 (skala til at bestemme et barns tilstand 5 min efter fødsel

). Komplicerede fødsler

frasorteres i videst muligt omfang fra dataanalyser, givet DKF’s definition.

Afgrænsning

Retten er afgrænset til efterfødselsforløbet på fødestedet

samt udekontakter op til tre døgn (72 ti-

mer) efter fødsel. Datamæssigt er retten afgrænset til de organisatoriske enheder og faggrupper, som

varetager forløbet på fødestedet samt sygehuskontakter. I denne afgrænsning indgår altså tid fra

fødselstidspunkt frem til en uge efter fødslen

, da fødestederne tilbyder åben rådgivning til alle nye

forældre op til syv dage efter fødsel og har ansvaret indtil de fødende overgår til anden sektor

Evalueringens undersøgelsesdesign

Evalueringens er baseret på et overordnet undersøgelsesspørgsmål:

I hvilket omfang og hvordan er retten til to døgns barselsophold/hjemmebesøg for førstegangsføden-

de implementeret i overensstemmelse med hensigten i fødselsaftalen, herunder hvorvidt retten bidra-

ger til tryghed, støtte, faglig vejledning og ensartet kvalitet på tværs af landet?

33 Gestationsalder (GA) er fosterets aktuelle alder. I denne evaluering inkluderes førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel

af ét barn i hovedstilling til termin ved en gestationsalder på 37 uger eller mere (≥ 37).

34 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).

Dataindberetning og datadefinitioner 2022.

35 Fødested er defineret som fødsel på et sygehus i Danmark.

36 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

Afgrænsningen til ca. to uger efter fødslen

følger Normeringsanalysen.

37 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for svangreomsorgen.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For at kunne svare fyldestgørelse på undersøgelsesspørgsmålet har Accenture, i samarbejde med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opstillet en række evalueringskriterier, som tilsammen dækker

alle de aspekter, som undersøgelsesspørgsmålet rummer. Den kvantitative analyseplan og de kvalita-

tive spørgeguides er udarbejdet på baggrund af evalueringskriterierne, så det sikres, at alle evalue-

ringskriterierne belyses.

Formålet med de kvantitative analyser er dels at beskrive og analysere udviklingen i kapaciteten på

føde- og barselsgange samt implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller

hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, som føder ukompliceret.

Formålet med de kvalitative interviews er at afdække afdelingsledelsens og fagpersonalets oplevelser

af kendskabet til, kommunikation om og efterspørgsel af retten og perspektiver på, hvorvidt retten er

med til at indfri dets formål om støtte, tryghed og faglig vejledning for førstegangsfødende, samt

indvirkningen på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer. Interviews med første-

gangsfødende belyser målgruppens oplevelser af tilbuddene. For at sikre repræsentativitet, er infor-

manterne regionalt og geografisk fordelt, fra både større og mindre fødesteder, samt baseret på et

bredt udsnit af fagpersonale (særligt jordemødre og sygeplejersker), som bistår fødsler på fødegan-

gen, arbejder på barselsafsnit, eller udfører hjemmebesøg.

Fund fra den kvalitative og den kvantitative dataanalyse er løbende blevet sammenstillet, så hypote-

ser fra interviews er afprøvet i den kvantitative dataanalyse og omvendt, når det var muligt. Det sam-

lede datagrundlag anvendt både i evalueringens Kapitel 2 og Kapitel 3 udgør besvarelsen af undersø-

gelsesspørgsmålet.

Evalueringens datakilder

Den kvantitative dataanalyse er baseret på registerdata leveret af Sundhedsdatastyrelsen, primært

med data fra det Medicinske Fødselsregister (MFR), suppleret med data fra Landspatientregisteret

(LPR). Hertil er der suppleret med data fra Det Kommunale og Regionale Løndatakontor (KRL) om ar-

bejdsstyrken på fødeområdet målt i antal årsværk.

I foråret 2024 afholdte Accenture samlet 34 interviews fordelt på:

• Tre fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende fra alle fem regioner, som har benyttet

retten til to døgns barselsophold (6 deltagere)

• Tre fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende fra tre ud af fem regioner, som har

benyttet retten til hjemmebesøg (7 deltagere)

• 20 individuelle interviews (26 deltagere) med afdelingsledelse fra alle landets fødesteder

• Otte fokusgruppeinterviews med fagpersonale bestående af jordemødre, sygeplejersker og

læger (30 deltagere) fra føde- og barselsgange på otte forskellige fødesteder, hvor alle fem

regioner er repræsenteret.

Til ovenstående interviews er der benyttet semistrukturerede interviewguides, som er udarbejdet i

overensstemmelse med evalueringskriterierne. Danske Regioner har gennem deres faglige netværk

givet input til spørgeguides. Alle interviewdeltagere har givet mundtligt samtykke til, at deres per-

spektiver må anvendes i evalueringen.

Forbehold ved den kvantitative metode

Der eksisterer ikke direkte data, der angiver, hvorvidt en fødende har gjort brug af retten i forbindelse

med et barselsophold eller hjemmebesøg. Det skyldes, at de to tilbud ikke registreres særskilt i de

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

elektroniske patientjournalsystemer, og derfor heller ikke fremgår af LPR

. Derfor anvendes data for

gennemsnitlig indlæggelsestid ved barselsophold samt antal udekontakter efter fødslen, blandt før-

stegangsfødende, som proxyer for brug af retten.

Hospitalerne registrerer indlæggelsestid for førstegangsfødende, der er indlagt efter fødslen, men

det findes således ikke i struktureret dataformat hvorvidt 1) indlæggelse skyldes en kompliceret fødsel

(fx akut kejsersnit), 2) der er valgt ambulant fødsel med udskrivelse fra hospitalet efter 4-12 timer, eller

3) der er gjort brug af retten til to døgns ophold blandt førstegangsfødende ved en ukompliceret fød-

sel. Proxyen for to døgns barselsophold er derfor beregnet ved den fødendes ophold (indlæggelse)

fra barnets fødselstidspunkt og frem til den fødendes udskrivningstidspunkt fra fødselskontakten.

Proxyen for hjemmebesøg følger den fødende, og udregnes ved moderens indlæggelsestid (fra bar-

nets fødselstidspunkt) frem til den fødendes udekontakter 72 timer efter barnets fødselstidspunkt.

Hertil er hjemmebesøg afgrænset efter, at førstegangsfødende er udskrevet senest 24 timer efter

fødsel, som retten foreskriver, jf. ’En

god start på livet’

Ved tvivlsspørgsmål undervejs i dataanalysen, har Accenture løbende afstemt udvalgte datapunkter

med Sundhedsdatastyrelsen for at sikre datavaliditeten. Det bemærkes, at ovenstående proxyer samt

afgrænsning af komplicerede og ukomplicerede fødsler også anvendes for flergangsfødende, når re-

levant.

Et centralt forbehold ved de kvantitative data er desuden, at det ikke er muligt at skelne mellem fø-

dende, som har takket hhv. ja og nej til tilbud om barselsophold og hjemmebesøg, hvilket betyder, at

der kan være førstegangsfødende, som har takket nej, men alligevel indgår i proxyerne. Omvendt kan

der også indgå nogle i proxyerne, som har et barselsophold eller hjemmebesøg af andre årsager, end

at de har efterspurgt eller takket ja til at gøre brug af retten. Det formodes dog at gælde for en mindre

andel af ukomplicerede førstegangsfødende.

Foruden data fra KRL og MFR om kapaciteten på fødeområdet (Kapitel 2.1), var analyser af udvikling i

sengepladser og belægningsgrad ønsket. Dette er ikke inkluderet, da datagrundlaget ikke er tilstræk-

keligt til at se på sengepladser og belægning på føde- og barselsafsnitsniveau. Dette skyldes, at ho-

spitalerne indberetter data på afdelingsniveau (gynækologisk-obstetrisk afdeling), hvilket inkluderer

sengepladser til andre patientgrupper end fødende. Da det derfor ikke er muligt at skelne mellem re-

levante sengepladser for denne evaluering og øvrige sengepladser, er det i samarbejde med Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet vurderet, at det ikke er meningsfuldt at inkludere disse analyser baseret

på det tilgængelige datagrundlag.

Forbehold ved den kvalitative metode

De væsentligste usikkerheder i det kvalitative data vedrører selektion og repræsentativitet af deltage-

re.

Udvælgelsen af deltagere til interviews har været målrettet, hvilket kan bidrage til selektionsbias. Del-

tagere til interviews med afdelingsledelse blev nøje udvalgt vha. Danske Regions netværk for jor-

demødre. Af disse, hjalp afdelingsledere fra otte fødesteder med at identificere fagpersonale til at

deltage i fokusgruppe interviews fra de pågældende fødesteder. Dermed kan der være selektionsbias

ifm. udvælgelse af fagpersonalet. Fx kan afdelingsledelsen have udpeget fagpersonale, som de ved,

38 Sundhedsdatastyrelsen (2023). LPR indeholder informationer om undersøgelser og behandlinger af befolkningen på sygehuse

og behandling af sygehusansat personale i eget hjem i Danmark. Hver gang en person har været i kontakt med det danske

sygehusvæsen, indberetter sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysninger samles som data i LPR, der administreres af

Sundhedsdatastyrelsen. Yderligere information og dokumentation kan tilgås via: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-

services/om-de-nationale-sundhedsregistre/sygdomme-laegemidler-og-behandlinger/landspatientregisteret

39 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).

Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

har et positivt syn på retten.

Deltagere til fokusgruppe interviews med førstegangsfødende blev dels identificeret via Facebook-

grupper (terminsgrupper for 2023 og 2024) og vha. afdelingsledelse (fødende fra 2023 og 2024).

Dermed er deltagere fundet via to forskellige kanaler, hvor de enten selv har haft mulighed for at til-

melde sig, eller er blevet inviteret af fagpersonale. Dermed kan der være selektionsbias ifm. udvælgel-

se af førstegangsfødende. Fx kan de, som har deltaget, have haft stærke holdninger og meninger,

som de gerne ville dele, siden de har tilmeldt sig eller er blevet udvalgt. Der var desuden et ønske om

at interviewe førstegangsfødende, som hverken havde benyttet sig af tilbud om barselsophold eller

hjemmebesøg. Det har dog ikke været muligt at finde deltagere, som ikke havde benyttet sig af nogle

tilbud, hvorfor denne gruppe ikke er repræsenteret.

Afdelingsledelse på fødestederne i Danmark er i høj grad repræsenteret, mens repræsentativiteten af

fagpersonale og førstegangsfødende er lavere. For sidstnævnte gruppe skyldes det dels, at der ikke

er foretaget fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende, som ikke havde benyttet sig af nogle

efterfødselstilbud. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde deltagere, og dermed er evalue-

ringen ikke repræsentativ for denne gruppe af førstegangsfødende. Fagpersonalet peger på, at der i

praksis er meget få førstegangsfødende, som ikke gør brug af nogle tilbud, hvilket kan forklare udfor-

dringen med at identificere deltagere. De fokusgruppeinterviews, som er afholdt med førstegangsfø-

dende, der enten har benyttet sig af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg, bærer

begge præg af, at der er få førstegangsfødende, som har deltaget fra de enkelte regioner. For grup-

pen, som har benyttet sig af tilbud om hjemmebesøg, indgår der ikke deltagere fra Region Nordjyl-

land, da det ikke var muligt at identificere nogle. Ligeledes er der ingen deltagere fra Region Sjælland,

hvilket skyldes, at regionen ikke havde implementeret tilbud om hjemmebesøg på tidspunktet, hvor

dataindsamlingen fandt sted.

Angående fokusgruppeinterviews med fagpersonale er kun otte fødesteder på tværs af regionerne

repræsenteret, og dermed er resultaterne fra interviews med netop denne gruppe ikke repræsentativ

for alle fødesteder i Danmark. Dog er repræsentativitet forsøgt imødekommet ved at udvælge føde-

steder som er regionalt og geografisk fordelt, fra både større og mindre fødesteder, samt baseret på

et bredt udsnit af fagpersonale (særligt jordemødre og sygeplejersker), som bistår fødsler på føde-

gangen, arbejder på barselsafsnit, eller udfører hjemmebesøg.

Desuden er en generel svaghed ved kvalitative interviews, at de baserer sig på individers subjektive

holdninger, forestillinger og oplevelser. Det er afgørende at de indsamlede informationer fra intervie-

ws er autentiske, dvs. at deltagerne fortæller sandfærdigt om et emne, for at sikre intern validitet.

Trods interviewdeltagere i denne evaluering er nøje udvalgt, er det vigtigt at være opmærksom på, at

det er en svaghed ved den kvalitative metode.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.2

Proxyer for to døgns barselsophold og hjemmebesøg

To døgns barselsophold

Hjemmebesøg

Proxyen for hjemmebesøg beregnes ved

den fødendes ophold (indlæggelse) fra

barnets fødselstidspunkt og frem til den

fødendes udekontakter 72 timer efter

barnets fødselstidspunkt. Hertil er proxyen

afgrænset efter at fødende har

barselsophold på maks 24 timer efter fødsel

inden udskrivelse.

•

På mange fødesteder forudsætter

hjemmebesøg ambulant fødsel*, dvs. at

fødende udskrives indenfor et bestemt

tidsinterval. Data er dog ikke afgrænset

til de ambulante fødselstilbud, men i

stedet 24 timer, som retten foreskriver.

•

Udekontakter er ikke afgrænset til

jordemoderbesøg, da det resulterede i

meget få hjemmebesøg, som ikke var i

overensstemmelse med det antal

hjemmebesøg, som flere fødesteder

afrapporterede ifm. interview.

•

Pga. dataindberetninger og valg af

afgrænsninger kan det forekomme, at

samme fødende på samme tid i analysen

indgår med et barselsophold og et

hjemmebesøg. Der er imidlertid tale om

meget få tilfælde.

•

Hvis barnets fødselstidspunkt er ukendt,

er der medtaget hjemmebesøg inden for

tre dage efter fødselsdatoen.

Beregning af

proxy

Proxyen for to døgns barselsophold

beregnes ved den fødendes ophold

(indlæggelse) fra barnets fødselstidspunkt

og frem til fødendes udskrivningstidspunkt

fra fødselskontakten.

•

Indberetning af start- og sluttidspunkt for

indlæggelse efterregistreres til tider pga.

travlhed.

•

Hvis den fødende har et ophold pga.

medicinsk indikation (enten på grund af

alvorlig sygdom, skade eller tilstand, der

kræver specialiseret behandling eller

overvågning) efter fødsel, og der ikke er

oprettet en ny diagnosekode for

moderens indlæggelse, kan dette ikke

frasortes i data.

•

Fra 2019 og frem er opholdets varighed

beregnet på baggrund af eksakte

tidspunkter (dato, timer og minutter),

mens varighed i perioden fra 2012 til

2018 er beregnet på baggrund af

tidspunkter afgrænset ved dato og time.

Dette skyldes, at MFR først fra 2019

medtog minutter.

Usikkerheder

for proxy

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

*Kvalitativt definerer fødesteder ambulant fødsel som udskrivelse 4 til 12 timer efter fødsel.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.3

Udvikling i antal og andel fødsler blandt førstegangsfødende, fordelt på

hjemmefødsler og fødslens kompleksitet, 2012-2023

I perioden fra 2012 til 2023 faldt antallet af førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel af ét

barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger), fra 22.036 til 21.919, svarende til et fald på 117

førstegangsfødende. Andelen af ukomplicerede fødsler er steget fra 53 pct. til 57 pct., mens andelen

af komplicerede fødsler er steget fra 35 pct. til 42 pct. i perioden. Andelen af hjemmefødsler er

uændret (1 pct.), mens andelen af fødsler med ’manglende oplysning’ er faldet fra 11 pct. til 0 pct. i

perioden.

40.000

40.00040.000

100% 100%

100%

100% 100%

35.000

90%

40.000

35.000

35.000 35.000

90%

35.000

35.000 35.000

80%

30.000

35.000

80%

30.000

80%

30.00030.000

30.000

30.00030.000

70%

25.000

70%

30.000

25.000

25.000 25.000

60%

25.000

25.000 25.000

60%

20.000

25.000

20.000

20.000 20.000

50%

20.000

50%

20.00020.000

50%

15.000

40%

20.000

15.000

15.000 15.000

40%

15.000

15.000 15.000

30%

10.000

15.000

30%

10.000

30%

10.000 10.000

10.000

10.000 10.000

20%

5.000

20%

10.000

5.000

5.000 5.000

10%

5.000

5.000 5.000

10%

5.000

2015

2012

2013

2014

2016

2017

2012

2013

2014

2016

2012 2012

2013 2013

2014 2014

2015 2015

2016 2016

2017

2018 2018

2019 2019 2020 2021

2020 2021

2022 2022

2023

2015

2023

År

2012 2012

2013 2013

2012

2014 2014

2013

2015

2016 2014

2015

2016

2015

2017 2017

2016

2018 2018 2017

2019 2019

2018

2020 2020 2019 2020 2021

2021 2021

2022 2022

2023

2022

2023

År

2012

2013

2014

2015

År

2016

2017

2018

2019 2020 2021

2022

2023

Ukomplicerede* fødsler

År

Ukomplicerede* fødsler

Ukomplicerede* fødsler fødsler

Ukomplicerede*

Komplicerede fødsler fødsler

Komplicerede

Hjemmefødsler

År

Ukomplicerede* fødsler Komplicerede fødsler Komplicerede Hjemmefødsler

fødsler

Ukomplicerede* fødsler fødsler

Ukomplicerede*

Komplicerede

Hjemmefødsler

Manglende oplysning fødsler

Manglende oplysning

Andel Ukomplicerede* fødsler

Hjemmefødsler

Manglende oplysning

Andel Ukomplicerede*

Hjemmefødsler

Manglende

Manglende oplysning

Andel Ukomplicerede* fødsler fødsler

Andel Ukomplicerede*

Andel Komplicerede fødsler fødsler Komplicerede fødsler fødsler

Andel Komplicerede

Andel Hjemmefødsler

Ukomplicerede* fødsler oplysning

Andel Ukomplicerede* fødsler Komplicerede fødsler Komplicerede Hjemmefødsler

Andel

Andel fødsler

Andel Ukomplicerede* fødsler fødsler

Andel Ukomplicerede*

Andel Andel Komplicerede fødsler Manglende oplysning

Hjemmefødsler

Andel Hjemmefødsler

Hjemmefødsler

Andel Hjemmefødsler Andel Hjemmefødsler

Andel Hjemmefødsler

Andel Ukomplicerede* fødsler

Andel Komplicerede fødsler

Figur:

Udvikling i antal og andel (pct.) fødsler blandt førstegangsfødende, fordelt på hjemmefødsler og fødslens kompleksitet,

Andel Hjemmefødsler

2012-2023

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger). Der grupperes på, om den fødende føder hhv. enten hjemme, med ukendt kompleksitet pga. manglen-

de oplysninger, ukompliceret eller kompliceret. Hvis manglende oplysninger om enten grad af bristning. blødningsmængde

eller apgarscore efter 5 minutter er disse fødende kategoriseret som ’Manglende oplysning’. I opgørelsen kan antallet af føden-

de sidestilles med antallet af fødsler i den afgrænsede population.

Antal fødsler

Andel fødsler (pct.)

Antal fødsler

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2018

Andel fødsler (pct.)

2019

Boks A.4

Forbehold ved analyser omhandlende ’Udvikling i arbejdsstyrken’

Der er grundlæggende flere forbehold, som skal tages, når man analyserer antal fødsler holdt op mod

arbejdsstyrken, hvilket gælder alle analyser i afsnit 2.1.2.

Forbehold ved antal fødsler

Figur 2.2 behandler udviklingen i det samlede antal fødsler holdt op imod arbejdsstyrken i perioden

fra 2010 til 2022, mens de resterende to analyser (Figur 2.3 og Figur 2.4) inkluderer perioden fra 2012

til 2022. Dette skyldes, at det ikke er muligt at fordele på hhv. ukomplicerede og komplicerede fødsler

i 2010 og 2011, da blødningsmængde for førstegangsfødende ikke er oplyst i perioden. Dog er 2010

og 2011 vurderet relevant at inkludere i kapacitetsberegninger ift. det samlede antal fødsler, idet an-

tallet af fødsler var på sit laveste niveau i 2013 (i perioden fra 2002 til 2023), og derfor kan inklusion af

tidligere år (2010 og 2011) hjælpe til at undgå fejlagtige konklusioner, som følge af udsving i fødselstal.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er ligeledes forbehold ifm. den anvendte definition for ukomplicerede og komplicerede fødsler

da der ikke findes en universel definition for ukomplicerede og komplicerede fødsler. Ydermere kan

andre faktorer komplicere fødslen hos flergangsfødende. Hertil kommer, at der desuden er forskel på

at undersøge kompleksiteten af fødsler og graviditeter. Fx undersøger Sundhedsstyrelsen, i Norme-

ringsanalysen fra januar 2024, populationen af graviditeter i øget risiko

Forbehold ved arbejdsstyrken

Da data om antal årsværk er genanvendt fra Sundhedsstyrelsens

Normeringsanalyse,

inkluderer ana-

lyserne data fra perioden fra 2010 til 2022. Antal årsværk er valgt frem for antal ansatte, idet årsværk

tager højde for at fagpersonale kan være ansat på hhv. fuldtids- deltids- og timelønnede kontrakter.

Antal årsværk viser ikke ændringer i arbejdsopgaver og antal kontakter med patienter over tid. Hertil

fremhæves i

Normeringsanalysen,

at der er sket en forbedring i kvalitet, større sygelighed og stigende

forventninger på fødeområdet, hvilket kan føre til, at arbejdsmængden forbundet med en fødsel ikke

er den samme i dag, som den var i fx 2010. Fra

Normeringsanalysen

fremgår det også, at fraværet

(inkl. sygefravær og adoptions- og barselsorlov) er steget markant på tværs af faggrupper, både som

andel af årsværk og i absolutte tal. Fraværet på fødeområdet voksede fra 2013 til 2022 samlet set med

209 årsværk (inkl. gruppen af ’andre’ men fraregnet faggruppen af læger).

De vigtigste forbehold ved at inddrage arbejdsstyrken i Figur 2.2, Figur 2.3 og Figur 2.4 er, at læger er

opgjort med tilknytning til det gynækologiske og obstetriske område, mens resterende faggrupper er

opgjort med tilknytning til fødeområdet (som er en mindre del af det gynækologiske- og obstetriske

område). Det betyder, at det kan være vanskeligt at kombinere analyser bestående af læger og de

resterende faggrupper, idet tilknytningsforhold er opgjort på forskellige niveauer.

Faggruppen ’andre’ er inkluderet i

Normeringsanalysen,

men ekskluderet fra nærværende analyse, da

der indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke vurderes at udgøre den primære arbejds-

styrke på fødeområde. Eksempler på dette er stillingsbetegnelser såsom telefonister, psykologer og

kliniske diætister, mv. I

Normeringsanalysen,

fremgår alle stillingsbetegnelser for kategorien ’andre’

Forbehold ved at analysere antal fødsler holdt op mod arbejdsstyrken

Antal fødsler holdt op mod arbejdsstyrken anvendes som proxy for aktiviteten på fødeområdet. Til det

knytter sig en lang række forbehold. Der bør fx tages forbehold for, at fødeområdet spænder over

langt flere opgaver end selve fødslen, og at opgaverne ved fødslen er blevet mere komplicerede for

personalet at varetage. Hertil er der flere tidskrævende kontakter under graviditet og efter fødsel

samt mere personale til stede ved fødsel, som også kan have betydning for selve fødslen

Når udviklingen i antallet af fødsler holdes op mod specifikke faggrupper isoleret, skal der tages for-

behold for, at ikke al fagpersonale, som spiller en rolle på føde- og barselsgangene, er repræsenteret.

Udviklingen holdt op mod specifikke faggrupper kan dog omvendt give indsigt i relevante faggrup-

per, som spiller en afgørende rolle. Et andet forbehold er, at fagpersonalet kan have forskelligartede

arbejdsopgaver, fx administrative, hvorfor reel arbejdstid på føde- og barselsgange kan variere både

på tværs af faggrupper og tid.

40 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).

Dataindberetning og datadefinitioner 2022.

Ukomplicerede førstegangsfødsler er

baseret på Dansk Kvalitetsdatabase for Fødslers (DKF) definition som fravær af følgende komplikationer: Akut kejsersnit, fødsel

med kop eller tang, bristning grad III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5. Komplicerede

fødsler er i overensstemmelse dermed i denne rapport defineret ved, at mindst én af at førnævnte komplikationer eller indgreb er

forekommet. Dog findes alternative definitioner af ukomplicerede og komplicerede fødsler.

41 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

I analysen undersøges populationen af

graviditeter i øget risiko – se uddybning på s. 51 i publiceringen.

42 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

Se yderligere information om ’andre’

faggrupper på side 50 (Tabel B2) i referencen.

43 Sundhedsstyrelsen (2024).

Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.5

•

Regionernes tiltag ved kapacitetsudfordringer og effekter heraf ifm. to døgns

barselsophold

Fødesteder har haft fokus på fleksibilitet i planlægningen ift. bedst mulig

kapacitetsudnyttelse, så retten efterleves. Det har ført til at nogle fødesteder har gjort

mere ud af at tilbyde hjemmebesøg til førstegangsfødende, idet tilbud om hjemmebesøg

opleves meningsfuldt, når en tilstrækkelig mængde fødende anvender tilbuddet.

•

Fødesteder har tilbudt førstegangsfødende, som føder ukompliceret, to-sengs stuer eller

barselsophold på anden matrikel. Det har dels ført til en oplevelse af, at nogle

førstegangsfødende som føder ukompliceret generelt venter lang tid på at blive tilset ved

indlæggelse grundet utilstrækkelig bemanding af personaleressourcer i praksis. Dels har

det også ført til en oplevelse af, at nogle familier tager hjem før to døgn, selvom

fagpersonalet vurderer barselsophold mere hensigtsmæssigt. Det kan fx være sårbare

førstegangsfødende som tager hjem, hvilket skaber utryghed hos fagpersonalet, idet de

ikke har mulighed for direkte at observere og hjælpe de førstegangsfødende.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

Boks A.6

Implementeringstilgang fordelt på regioner

Syd-

danmark

Midt-

jylland

Nord-

jylland

Sjælland

Hoved-

staden

Tiltag iværksat forbundet med implementering af

retten på tværs af regioner

Ansættelse af mere personale, jf. Fødselsaftalen ’En

god start på livet’, hvor der blev afsat 100 flere

årsværk til fødeområdet på tværs af regioner

Etablering og/eller styrkelse af retten til

hjemmebesøg, herunder

rekruttering/opnormering, opkvalificering af

fagpersonales kompetencer, indkøb af udstyr til

hjemmebesøg

, og tilbud om ekstra

hjemmebesøg

Styrkelse af retten til barselsophold, herunder

åbning af stuer og/eller senge, opnormering på

føde- og barselsafsnit samt opkvalificering af

personalets kompetencer (ift. ammevejledning)

Styrkelse af barselsambulatorium. Fx opnormering

til at varetage (virtuelle) opkald

Ansættelse af implementeringskonsulent(er) til at

arbejde med retten

Overordnet omorganisering af fagpersonale som

varetager barselsophold og hjemmebesøg, for at

kunne efterleve begge tilbud

Tabel:

Tiltag forbundet med implementering af retten på tværs af regioner (forår 2024)

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.

Note:

*Tiltag iværksat i maj 2023 på et fødested i Region Sjælland, men ikke fastholdt;

**Tiltag iværksat, men hovedsageligt grundet mange opsigelser på et fødested i Region Sjælland. Det bemærkes, at opgørel-

sen ikke er udtømmende, hvorfor fødesteder kan have iværksat andre tiltag, som ikke er beskrevet.

44 Danske Regioner (2023).

Danske Regioners opfølgning på fødselsaftalen ’En god start på livet’ – forår 2023.

45 Udstyr inkluderer både køretøj til transport ifm. hjemmebesøg og udstyr til prøvetagning på barnet (screening for medfødte

sygdomme, PKU og hælblodprøve).

46 Nogle fødesteder har implementeret tilbud et ekstra hjemmebesøg, som typisk inkluderer prøvetagning på barnet på dag 3.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel A.1

Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med

afdelingsledelse

Individuelle interviews afholdt med afdelingsledelse fra alle fødesteder i Danmark

Nr. Region

Midtjylland

Nordjylland

Fødested

Regionshospitalet

Gødstrup

Regionshospitalet

Randers

Aarhus

Universitetshospital

Regionshospitalet

Horsens

Aalborg

Universitetshospital

Thisted (Aalborg

Universitetshospital)

Regionshospital

Nordjylland

Antal

deltagere

Stillingsbetegnelse(r) for

deltager(er)

Chefjordemoder

Chef jordemoder

Chefjordemoder

Chefjordemoder,

chefsygeplejerske og

jordemoder

Vice chefjordemoder,

chefsygeplejerske,

oversygeplejerske og

implementerings-

konsulent

Chefjordemoder og

implementerings-

konsulent

Vice chefjordemoder

Chefjordemoder

Chefsygeplejerske

Chefjordemoder

Oversygeplejerske

Dato for

interview

19. marts 2024

22. marts 2024

21. marts 2024

26. marts 2024

18. marts 2024

3. april 2024

2. april 2024

20. marts 2024

Regionshospitalet Viborg 1

Syddanmark

Sygehus Sønderjylland

18. marts 2024

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Esbjerg og Grindsted

Sygehus

Odense

Universitetshospital

Sygehus Lillebælt

Sjællands

Universitetshospital

Næstved, Slagelse og

Ringsted Sygehuse

Holbæk Sygehus

Rigshospitalet

Herlev-Gentofte Hospital

Hvidovre-Amager

Hospital

Nordsjællands Hospital

Bornholms Hospital

3. april 2024

14. marts 2024

2. april 2024

25. marts 2024

20. marts 2024

25. marts 2024

4. april 2024

26. marts 2024

18. marts 2024

5. april 2024

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel A.2

Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med

fagpersonale

Fødested

Regionshospitalet

Viborg

Regionshospitalet

Horsens

Aalborg

Universitetshospital

Esbjerg og Grindsted

Sygehus

Odense

Universitetshospital

Næstved, Slagelse og

Ringsted Sygehuse

Antal

deltagere

Stillingsbetegnelse(r) for

deltager(er)

Jordemoder (4) og

sygeplejerske

Oversygeplejerske og

sygeplejerske

Vice chefjordemoder,

jordemoder og sygeplejerske

Jordemoder (2) og

specialeansvarlig sygeplejerske

Jordemoder (2) og

sygeplejerske

Vice chefjordemoder,

oversygeplejerske,

sygeplejerske og ledende

obstetrisk overlæge

Vice chefjordemoder,

koordinerende jordemoder, og

jordemoder (4)

Chefjordemoder,

oversygeplejerske,

sygeplejerske og jordemoder

Tid og dato for

interview

10. april 2024

11. april 2024

18. april 2024

16. april 2024

Nr.

Region

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

5. april 2024

Hovedstaden

Rigshospitalet

8. april 2024

Hovedstaden

Nordsjællands

Hospital

8. april 2024

Tabel A.3

Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med

førstegangsfødende

Fokusgruppe interviews afholdt med førstegangsfødende, med ukomplicerede fødsler, der har benyttet

retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg på fødesteder i Danmark

Nr.

Anvendt tilbud om…

To døgns barselsophold

Hjemmebesøg

Regioner repræsenteret

Sjælland, Midtjylland og

Syddanmark

Nordjylland

Nordjylland og Hovedstaden

Syddanmark og Midtjylland

Midtjylland og Hovedstaden

Antal

deltagere

Tid og dato for

interview

5. april 2024

29. april 2024

30. april 2024

29. april 2024

30. april 2024

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.7

Udsnit af spørgsmål fra spørgerammer til kvalitative interviews

Afdelingsledelse og fagpersonale:

•

I hvilken grad vurderer du/I, at retten er implementeret på din afdeling?

Hvilke tilbud havde I til førstegangsfødende før retten blev implementeret?

Hvordan karakteriseres de førstegangsfødende, der gør brug af hhv. barselsophold eller

hjemmebesøg?

Hvordan bliver de to typer tilbud (barselsophold og hjemmebesøg) anvendt, og hvad er

fordelene ved den ene frem for den anden?

I hvilken grad oplever I, at retten bidrager til tryghed og støtte hos den førstegangsfødende?

I hvilken grad oplever I, at retten bidrager til tid til faglig vejledning?

Hvordan påvirker retten arbejdet på fødegangene og barselsafsnittene?

Førstegangsfødende:

•

Kendte I til retten allerede inden fødslen?

Hvordan følte I jer, da I tog hjem ved udskrivelse?

Hvorfor valgte I at anvendte retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg? Havde I

overvejelser om at benytte jer af det andet tilbud?

I hvilken grad oplever I, at barselophold eller hjemmebesøg har bidraget til tryghed og støtte

for jer?

Var der mulighed for at få faglig vejledning og stille spørgsmål under barselsopholdet eller

hjemmebesøget?

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.8

Udvikling i andel førstegangsfødende, der har hhv. op til et døgn, op til to

døgn, op til tre døgn og over tre døgns barselsophold, 2012-2023

Andelen (pct.) af førstegangsfødende, som har haft et døgns barselsophold eller mindre, er faldet fra

31 pct. til 20 pct., mens andelen som har haft barselsophold i et til to døgn, er faldet fra 25 pct. til 23

pct i perioden fra 2020 til 2023. Derimod ses en stigning i andelen af førstegangsfødende, i perioden

2020 til 2023, som har haft to til tre døgns barselsophold, fra 34 pct. til 43 pct., samt i andelen, som

har haft barselsophold på mere end tre døgn, fra 12 pct. til 14 pct., ud af alle førstegangsfødende.

Hertil ses det, at udviklingerne er sket med større hastighed fra 2022 til 2023, hvor man påbegyndte

implementeringen af retten.

Det antages, at barselsophold op til et døgn omfatter populationen af fødende med ambulante fød-

selsforløb som evt. benytter tilbud om hjemmebesøg, mens de resterende tidsinddelinger (mere end

et døgn) antages at omfatte populationer af fødende, som har benyttet sig af tilbud om barselsop-

hold.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19%

26%

24%

25%

31%

28%

27%

20%

22%

23%

21%

20%

21%

20%

24%

25%

24%

25%

23%

42%

40% 42%

42%

34%

35%

36%

43%

22%

21%

16%

14%

13%

12%

14%

Andel (%) barselsophold

39%

38%

36%

38%

16%

15%

2013

16%

2012

2014

2015

2016

2017

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

0-24 timer

24-48 timer

48-72 timer

Mere end 72 timer

Ukendt varighed

Figur:

Andel (pct.) førstegangsfødende, der har hhv. op til et døgn, op til to døgn, op til tre døgn og over tre døgns barselsop-

hold, 2012 til 2023.

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:*Populationen

er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger).

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.9

Udvikling i andel førstegangsfødende, som udskrives inden for 24 timer efter

fødsel blandt førstegangsfødende med hjemmebesøg, 2012-2023

Udviklingen i andel (pct.) førstegangsfødende, som udskrives inden for 24 timer efter fødsel blandt

førstegangsfødende med hjemmebesøg, bærer generelt præg af periodiske udsving fra år til år i pe-

rioden fra 2012 til 2023. Fokuseres der blot på udviklingen fra 2022 til 2023, efter retten blev påbe-

gyndt implementeret, ses det, at andelen som udskrives inden for 24 timer efter fødsel, blandt første-

gangsfødende med hjemmebesøg, er faldet fra 88 pct. til 77 pct, svarende til et fald på 11 pct. point.

Andelen som udskrives inden for 24 timer efter fødsel, blandt førstegangsfødende med hjemmebe-

søg, er dermed på sit laveste i 2023 ud af hele perioden. Data viser dermed, at knap en fjerdedel (23

pct.) både havde et barselsophold, på mere end 24 timer, og et hjemmebesøg blandt førstegangsfø-

dende med hjemmebesøg.

100%

95%

90%

85%

Andel (pct.)

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

År

Hele landet

Figur:

Udvikling i andel (pct.) som udskrives inden for 24 timer efter fødsel blandt førstegangsfødende med hjemmebesøg, som

føder ukompliceret*, 2012-2013.

Kilde:

Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger).

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.10

Udvikling i andel hjemmebesøg blandt førstegangsfødende udskrevet inden

for 24 timer med hjemmebesøg fordelt på tidsintervaller, 2012-2023

Udviklingen i andel (pct.) hjemmebesøg blandt førstegangsfødende udskrevet inden for 24 timer med

hjemmebesøg fordelt på tidsintervaller (0-24 timer, 24-48 timer og 48-72 timer) bærer præg af perio-

diske udsving fra 2012 til 2023. I denne periode steg andel hjemmebesøg mellem 0-24 timer blandt

førstegangsfødende fra 2 pct. til 12 pct, svarende til en stigning på 10 pct. point. Andel hjemmebesøg

mellem 24-48 timer blandt førstegangsfødende er steget fra 16 pct. til 41 pct., svarende til en stigning

på 25 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem 48-72 timer blandt førstegangsfødende er faldet fra 82

pct. til 47 pct, svarende til et fald på 35 pct. point.

Fokuseres der blot på udviklingen fra 2022 til 2023, efter retten blev påbegyndt implementeret, ses

det, at andel hjemmebesøg mellem 0-24 timer blandt førstegangsfødende faldt fra 18 pct. til 12 pct.,

svarende til et fald på 16 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem 24-48 timer blandt førstegangsfø-

dende er faldet fra 56 pct. til 41 pct., svarende til et fald på 15 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem

48-72 timer blandt førstegangsfødende er steget fra 26 pct. til 47 pct, svarende til en stigning på 21

pct. point. Dermed udgør andel hjemmebesøg mellem 48-72 timer blandt førstegangsfødende næ-

sten halvdelen af alle hjemmebesøg mellem 0-72 timer i 2023 (47 pct.).

100%

90%

Procentvis fordeling af hjemmebesøg

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

År

2018

2019

2020

2021

2022

2023

0-24 timer

24-48 timer

48-72 timer

Figur:

Andel (pct.) med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende*, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer,

fordelt på tidsintervaller for hjemmebesøg, 2012-2023

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra det Medicinske Fødselsregister (pr. 4. maj 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Note:

*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling

til termin (GA ≥ 37 uger).

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks A.11

Fagpersonale og førstegangsfødendes oplevelser af udfordringer ved

udskrivelsestidspunkt ift. sektorovergangen mellem hospital og kommunal

sundhedspleje

Fra Sundhedsstyrelsens udgivelse ’Anbefalinger

for svangreomsorgen’

fra 2022, beskrives, at føden-

de, der kommer hjem inden for de første 72 timer, får besøg af sundhedsplejersken efter 4-5 dage

derhjemme. Ved længere indlæggelse på mere end 72 timer, kommer sundhedsplejersken på hjem-

mebesøg syv dage efter udskrivelse

. Det første sundhedsplejerskebesøg er således afhængigt af,

om udskrivelsestidspunktet ligger før eller efter tre døgn. Nedenfor beskrives fagpersonalet og første-

gangsfødendes oplevelser af udfordringer ved udskrivelsestidspunkt ift. sektorovergang mellem ho-

spital og kommunal sundhedspleje.

Udskrivelse indenfor tre døgn

Fagpersonale og førstegangsfødende oplever betydelig forskel mellem kommuner ift. hvornår det

første sundhedsplejerskebesøg ligger. Besøget er vigtigt for fagpersonale idet den fødende samtidig

overgår fra hospital til kommune, og dermed frigives tid når den fødende overgår til den kommunale

sektor.

Fagpersonale påpeger, at der er tilfælde, hvor det første sundhedsplejerskebesøg ikke ligger inden for

4-5 dage efter fødsel, som ellers er retningslinjerne. Hospitalerne er ansvarlige for fødende de første

syv dage efter fødsel

.I de tilfælde, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg mere end syv dage

efter fødslen, stiller fagpersonalet spørgsmål tegn ved, hvem der i praksis påtager sig ansvaret for de

fødende, hvis de har brug for hjælp eller har spørgsmål. Selvom ansvaret for den fødende ophører

efter syv dage, kan travlhed i sundhedsplejen føre til, at fagpersonalet føler sig forpligtet til at hjælpe

de fødende, hvilket kan øge presset på fødestedet.

Udskrivelse efter tre døgn

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at sundhedsplejersken kommer på besøg efter afta-

le med den fødende, hvis man er indlagt i mere end 72 timer. Fagpersonalet og førstegangsfødende

oplever det som problematisk, at det første sundhedsplejerskebesøg bliver udsat, hvis barselsophol-

det varer i mere end 72 timer. Der er generelt manglende opmærksomhed på denne konsekvens hos

fagpersonale og førstegangsfødende. I praksis oplever fagpersonalet at der kan gå lang tid, og der er

nævnt flere eksempler på, at der er gået 10-14 dage før sundhedsplejerskebesøg er fundet sted. Det

mener fagpersonalet er for lang tid, taget i betragtning af, at barselsopholdet kun forlænges med ét

døgn. Fagpersonalet påpeger derfor, at der er behov for tydeligere kommunikation om overgangen

mellem hospital og kommune.

Kilde:

Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.

47 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for svangreomsorgen.

48 Sundhedsstyrelsen (2022).

Anbefalinger for svangreomsorgen.

EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE

SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale til gennemgang af implementering af fødselsaftalen fra 2022 i Finansudvalget den 28. november 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Danmark