Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2938152_0001.png
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0002.png
Aftale om sundhedsreform 2024
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0003.png
November 2024
Adresse
Slotsholmsgade 10.12
1216 København K
Telefon: +45 72 26 90 00
E-mail:
[email protected]
978-87-7601-432-2 8 (digital version)
Design: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunikationsenhed
Publikation kan hentes på www.sum.dk
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Indledning
Vi har i Danmark et stærkt sundhedsvæsen, der på mange måder kan måle sig med de
bedste i verden. Denne aftale lægger fundamentet for, at vi også i fremtiden har et
sundhedsvæsen blandt de bedste.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en sundhedsreform. Aftalen udgør den
vigtigste reform af vores sundhedsvæsen siden aftalen om kommunalreformen i 2004.
Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Den
demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder betyder, at flere
får behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medarbejdere i sundhedsvæsnet,
hvis vi ikke ændrer måden, vi gør tingene på. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til
god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.
I Danmark har vi med succes udbygget og specialiseret sygehusbehandlingen. Og
eksempelvis kræft- og hjertepatienter har i dag markant bedre chancer for at overleve deres
sygdom end tidligere. Men det er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at styrke den del af
sundhedsvæsenet, som er tættere på borgerne. Et godt sundhedsvæsen handler ikke alene
om at overleve alvorlig sygdom. Det handler også om at leve godt, når man har en sygdom.
Vi ønsker at gøre op med uligheden i adgangen til sundhedsvæsenet. I dag er der fx færrest
læger dér, hvor folk er mest syge. Der mangler ofte sammenhæng og en rød tråd i
patientforløb på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner. Og der er for få tilbud tæt
på borgerens eget hjem.
Aftalepartierne ønsker med denne aftale at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen,
der er tættere på borgerne. Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og
økonomiske struktur og en ny opgavefordeling mellem myndighederne.
Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sundhed. Ressourcerne skal fordeles
bedre på tværs af landet. Og muligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem,
der har det største behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og geografisk. Flere penge skal
investeres i at styrke egen læge, som oftest er vores første og mest hyppige kontakt med
sundhedsvæsenet. Sundhedstilbuddene uden for sygehusene skal oprustes, så langt mere
behandling og pleje kan foregå i eller tæt på borgerens hjem.
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Det stigende antal mennesker med kroniske sygdomme skal have bedre og mere
sammenhængende tilbud, og behandlingen af borgere med både fysisk og psykisk sygdom
skal hænge bedre sammen.
Sundhedsvæsenet kan og skal meget. Men vi kan ikke blive ved med at gøre det samme.
Derfor indeholder denne aftale de nødvendige og grundlæggende forandringer, der skal til
for at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen for både patienter og medarbejdere:
•
Reformen skaber rammerne for et sundhedsvæsen af høj kvalitet i alle dele af landet
– og uanset om man som borger har brug for pleje eller behandling af fysisk eller
psykisk sygdom.
Reformen giver sundhedsvæsenet en ny struktur med 17 nye sundhedsråd, hvor
regioner og kommuner i et tæt og forpligtende samarbejde skal skabe et stærkere
sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Reformen betyder, at beslutninger om sundhedsvæsenets drift, planlægning og
udvikling træffes så tæt på borgerne, som det er fagligt og økonomisk meningsfuldt,
så tilbuddene bliver indrettet efter lokale ønsker og behov.
Reformen løfter den årlige ramme til driftsudgifter løbende de kommende år
stigende til et løft i 2030 på 6,4 mia. kr.
Reformen giver sundhedsvæsenet en historisk stor økonomisk investeringsmotor
stigende til 4,4 mia. kr. i 2030 målrettet det nære sundhedsvæsen og de områder af
Danmark, der trænger mest.
Reformen styrker borgerens egen læge og har en målsætning om mindst 5.000 læger
i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Reformen giver en ny, central styret fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet, så
der kommer flere ressourcer dér, hvor borgernes behov er størst.
Reformen styrker patienternes frie valg og indfører flere patientrettigheder og nye
kronikerpakker, så borgere med kronisk sygdom får ret til en samlet pakke med
sundhedsindsatser, der er tilpasset den enkelte.
Reformen investerer 27,5 mia. kr. i moderne sygehuse, udstyr, it og sundhedstilbud
tæt på borgerne.
•
•
•
•
•
•
•
•
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
•
Reformen skaber mere ensartethed i sundhedstilbuddene gennem en styrket
national koordinering af digitale tilbud og udbredelse af nye innovative løsninger
samt en bedre fordeling af læger og sundhedsressourcer på tværs af landet.
Kommuner og regioner har et ansvar for, at det bliver implementeret.
Reformen indfører en ny folkesundhedslov og dermed et styrket grundlag for at
sikre bedre forebyggelse og sundhed for borgere i hele landet.
•
Aftalepartierne tillægger den demokratiske kontrol med sundhedsvæsenet stor betydning.
Det frie og lige sundhedsvæsen udgør en grundsten i vores velfærdssamfund. Alle danskere
er i berøring med sundhedsvæsenet, og vi bruger en betydelig del af de offentlige ressourcer
på sundhedsområdet. Det er samtidig et grundlæggende hensyn, at de ansvarlige
sundhedsmyndigheder får det bedst mulige grundlag for at løse egne opgaver og
udfordringer, mindske uligheden i sundhed og sikre omstilling, prioritering og
hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne inden for egen politisk organisation.
Alle dele af sundhedsvæsenet skal tage et større fælles ansvar for at udvikle og styrke det
nære sundhedsvæsen og patienternes samlede pleje- og behandlingsforløb. Reformens
succes beror på et samlet politisk ejerskab i kommuner, regioner og stat samt det
samarbejde og den respekt for hinanden på tværs af partiskel og myndighedsgrænser, der er
kendetegnende for det danske folkestyre.
At reformere sundhedsvæsenet, så det kan håndtere fremtidens udfordringer, er et udtryk
for rettidig omhu. Hver dag går tusinde af dygtige mennesker på arbejde i sundhedsvæsenet
for at give patienterne den pleje og behandling, de har brug for. Rigtig meget fungerer godt
i det danske sundhedsvæsen. Det skal reformen bygge videre på. De grundlæggende
forandringer skal derfor være nødvendige, tilstrækkelige og tage livtag med de vigtigste
udfordringer uden at sætte sundhedsvæsenet styrker over styr.
Reformen står på et solidt fagligt fundament. Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og
den følgende høring danner grundlag for regeringens reformudspil. Aftalen her om
fremtidens sundhedsvæsen er et resultat af den efterfølgende politiske proces.
Gennemførelsen af aftalen indebærer lovgivningsarbejde og implementering i hele
sundhedsvæsenet, som vil foregå i de kommende år i et tæt samarbejde med
sundhedsvæsenets mange aktører og dygtige medarbejdere og ledere. Aftalekredsen vil
løbende følge implementeringen af reformen og dens centrale initiativer.
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0007.png
Aftale om sundhedsreform 2024
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Ny organisering af sundhedsvæsenet ................................................................................... 9
Flere læger og bedre fordeling af det almenmedicinske sundhedstilbud i hele landet ..... 34
Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst ............................................... 40
Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom ................................................................... 46
Frit valg og styrkede patientrettigheder ............................................................................. 52
Mere behandling i eller tæt på eget hjem .......................................................................... 56
Folkesundhedslov ................................................................................................................ 60
8. Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale
løsninger ...................................................................................................................................... 61
9.
10.
Implementering ................................................................................................................... 63
Økonomi .......................................................................................................................... 74
Aftalebilag 1: Fire regioner .......................................................................................................... 81
Aftalebilag 2: 17 sundhedsråd..................................................................................................... 82
Aftalebilag 3: Politisk og administrativ organisering ................................................................... 84
Aftalebilag 4: Arbejdsdeling mellem regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsrådene i en
region .......................................................................................................................................... 85
Aftalebilag 5: Vederlag ................................................................................................................ 95
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
1. Ny organisering af sundhedsvæsenet
Aftalepartierne er enige om behovet for en ny organisering og styring af sundhedsvæsenet,
så der sker en bedre og mere lige fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så
sundhedsvæsenet bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes tættere på
borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet gennemgår den nødvendige udvikling,
og patienterne oplever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. En ny
organisering skal samtidig sikre den faglige bæredygtighed, og at der bygges videre på de
seneste årtiers forbedringer af sundhedsvæsenet, så den positive udvikling på bl.a. kræft- og
hjerteområdet fastholdes og videreudvikles.
Aftalepartierne er enige om, at den aftalte organisering af sundhedsvæsenet sammen med
reformens øvrige tiltag er det rette og nødvendige grundlag for et stærkt sundhedsvæsen
med fri og lige adgang i de kommende årtier.
Med reformen dannes fire regioner og herunder som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd
med både regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. De nye sundhedsråd får
egne ressourcer, og med deltagelse af både det regionale og det kommunale niveau skal de
være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen.
De skal danne rammen om et tæt og forpligtende samarbejde mellem regioner og
kommuner om sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene skal
desuden udmønte den betydelige økonomiske ramme i form af en investeringsmotor til
nære sundhedsindsatser. Regioner og kommuner er således begge betydelige aktører i
sundhedsvæsenet, der styrkes gennem samarbejde og økonomisk prioritering.
Reformen indebærer også en bedre og mere sammenhængende organisering og ligestilling
af psykiatrien og somatikken samt et stærkt nationalt samarbejde om digitalisering,
innovation og prioritering i sundhedsvæsenet.
Det er et særligt hensyn i organiseringen og finansieringen af sundhedsvæsenet, at der skal
være lige og hurtig adgang til et sundhedsvæsen af høj kvalitet i hele landet. Reformen skal
imødegå den stigende geografiske ulighed i sundhedsvæsenet, der har medført for store
forskelle i sundhedsvæsenet afhængigt af, hvor man bor. Det gælder eksempelvis adgangen
til det almenmedicinske tilbud.
Den lovgivningsmæssige implementering af den nye organisering og finansiering, herunder
overgangsordninger, er nærmere beskrevet i
kapitel 9.
Regionernes inddeling og styring – etablering af fire regioner, herunder ny Region
Østdanmark
Aftalepartierne er enige om, at der etableres fire regioner ledet af folkevalgte regionsråd,
der erstatter de nuværende fem regioner, herunder en ny Region Østdanmark. Målet er at
etablere fire bæredygtige regioner med et bedre forhold mellem befolkningens behov for
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
sundhedsydelser og sundhedsvæsenets ressourcer, så alle borgere sikres et sundhedsvæsen
af høj kvalitet.
Etablering af ny Region Østdanmark
Aftalepartierne er enige om, at der er særlige udfordringer med fordelingen af ressourcer på
Sjælland og øerne, som medfører en markant geografisk ulighed i sundhed, og som ikke er
blevet løst inden for de nuværende regionsgrænser. Det skyldes de forskellige vilkår, som
Region Hovedstaden og Region Sjælland har for at tilbyde deres befolkning et
sundhedsvæsen af høj kvalitet. Det gælder særligt forskellene i lægedækningen. Der er
enighed om, at de markante udfordringer på Sjælland løses mest hensigtsmæssigt ved at
sikre ét fælles politisk og administrativt ansvar for det samlede, regionale sundhedsvæsen på
Sjælland og øerne kombineret med, at regionerne får en række forpligtelser til at sikre den
nødvendige geografiske fordeling af sundhedstilbuddene.
Formålet er at skabe en mere bæredygtig og robust region, hvor ressourcerne fordeles
bedre, og hvor borgerne på hele Sjælland og øerne kan få hurtig og bedre adgang til
behandling og pleje af høj kvalitet. Der er i mange år blevet arbejdet på at tiltrække læger til
Region Sjælland og på at skabe samarbejde på tværs af de to regioner. Aftalepartierne
konstaterer dog, at de tiltag, der har været taget indtil nu, ikke har været tilstrækkelige til at
løse udfordringerne. Én region med ét samlet arbejdsgiver- og ledelsesansvar på hele
Sjælland og øerne skal give langt bedre muligheder for at fordele ressourcerne på Sjælland
efter behov. Stærke sygehuse skal i højere grad bidrage til at sikre lægedækning og attraktive
arbejdspladser, karriereveje og uddannelsesforløb på hele Sjælland og øerne. Bl.a. med
inspiration fra de samarbejder, der allerede er etableret mellem fx Bispebjerg Hospital og
Bornholms Hospital samt organiseringen mellem Aalborg Universitetshospital og flere
mindre sygehusmatrikler i Region Nordjylland fx i Thisted.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der etableres en ny Region Østdanmark, der består af
den nuværende Region Sjælland og den nuværende Region Hovedstaden. Den nye Region
Østdanmark får hovedsæde i Sorø. Det nuværende hovedsæde for Region Hovedstaden i
Hillerød vil fortsat kunne danne rammen om en række regionale opgaver.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at denne aftale baserer sig på den nuværende
sygehusstruktur med 21 akutsygehuse. Der planlægges derfor ikkemed aftalen
sygehuslukninger. Etableringen af en ny Region Østdanmark er netop for at styrke de
sygehuse, som i dag oplever udfordringer, sådan at sygehusene i hovedstadsområdet får et
mere forpligtende ansvar for at sikre lægedækning på sygehusene i den øvrige del af
regionen.
10
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
De øvrige regioner
De øvrige tre regioner svarer til de nuværende Region Nordjylland, Region Midtjylland og
Region Syddanmark.
Medlemmer af regionsrådet
Antallet af medlemmer for de nye regionsråd er således:
•
•
•
•
47 medlemmer i Region Østdanmark
31 medlemmer i Region Syddanmark
31 medlemmer i Region Midtjylland
25 medlemmer i Region Nordjylland
Regionsrådet er det øverste, folkevalgte organ i regionen med ansvar for budgettet samt
ansvaret for styring af regionens opgaver, processer og indhold. Regionsrådet har den
endelige kompetence for alle regionens anliggender, med mindre andet er særligt hjemlet i
lovgivning. Det er også regionsrådet, der har ansvaret for den samlede ressourcefordeling i
regionen samt overholdelse af gældende lovgivning, herunder patientrettigheder. Der
etableres også som i dag et forretningsudvalg med det umiddelbare ansvar for de
økonomiske og administrative forhold i regionen og de tværgående opgaver på
sundhedsområdet, herunder sygehusplanlægning og fordelingen af de konkrete specialer.
Det er vigtigt, at patienters og pårørendes perspektiver inddrages i udviklingen af
sundhedsvæsenet. Aftalepartierne er derfor enige om, at der i hver region etableres et
patient- og pårørendeudvalg med karakter af kontaktudvalg, som skal understøtte en
systematisk inddragelse af patienternes og pårørendes perspektiver bl.a. i forbindelse med
udarbejdelse af større politiske planer i regionen, herunder sundhedsrådenes
nærsundhedsplaner.
Etablering af sundhedsråd med kommunale og regionale repræsentanter
De nye regioner får en ny politisk organisering på sundhedsområdet. Formålet er at
opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på
tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.
Aftalepartierne er enige om, at de nye sundhedsråd med både kommunale og regionale
repræsentanter er en central nyskabelse, som skal sikre en større lokal, politisk
beslutningskraft. Flere sundhedsbeslutninger skal træffes tættere på borgerne, så tilbuddene
i højere grad indrettes efter lokale behov, og sundhedstilbuddene i højere grad tilbydes
uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem. Der etableres som udgangspunkt i
alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og
11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske
område,
jf. bilag 2.
Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet. Der etableres
forberedende sundhedsråd i overgangsåret mellem den gamle og den nye
forvaltningsstruktur,
jf. kapitel 9.
Sundhedsrådets opgaver
Sundhedsrådene varetager på regionsrådets vegne og regionsrådets ansvar den umiddelbare
forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område. Det
indebærer det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af
sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de
sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Det gælder akutsygepleje, patientrettet
forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau
samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.
Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.
Sundhedsrådenes opgaver vedrører både de somatiske og psykiatriske tilbud. Ansvaret for
ledelsen af sundhedstilbuddene, herunder sygehusene, varetages af det administrative
ledelsesniveau.
Sundhedsrådet skal også, inden for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet, varetage det
umiddelbare ansvar for at udvikle det almenmedicinske tilbud og opbygge nye
hjemmebehandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af borgere tæt på
eller i eget hjem. Sundhedsrådet vil ligeledes udgøre rammen for aftaler med kommunerne i
lokalområdet om sammenhængende patientforløb for bl.a. ældre patienter og patienter med
kronisk sygdom, der bor inden for sundhedsrådets område. Endelig vil sundhedsrådene
udgøre den fælles ramme for samarbejdet om at gøre det attraktivt for sundhedspersonale
at bosætte sig i områder med rekrutteringsudfordringer.
Sundhedsrådet kan desuden nedsætte uformelle netværk med eksterne deltagere til brug for
inddragelse i en specifik opgave i de konkrete lokale planer i en tidsbegrænset periode.
Sundhedsrådene har som en helt central opgave at udmønte de økonomiske rammer for
nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sundhedsrådene skal fungere som
en investeringsmotor og omstillingskraft, der skal sikre den nødvendige omstilling og
udbygning af det nære sundhedsvæsen. Sundhedsrådene kan nedsætte underudvalg uden
vederlag.
I den omstilling, hvor sygehusene skal vokse mindre og det nære sundhedsvæsen mere,
finder aftalepartierne det afgørende, at der ikke er sundhedspersonale, der kommer i
klemme. Der vil skulle løses færre opgaver på sygehusene, men mange flere i det nære
sundhedsvæsen. Der er derfor ikke tale om, at der er brug for færre hænder på
sundhedsområdet i de kommende år.
12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Sundhedsrådets nærsundhedsplan
Aftalepartierne er enige om, at hvert sundhedsråd skal vedtage en nærsundhedsplan, som
med afsæt i den nationale og regionale sundhedsplanlægning skal beskrive en
omstillingsproces og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder en plan for at
sygehusene skal drive og understøtte behandlingen tæt på borgerne. I nærsundhedsplanen
opstiller sundhedsrådet konkrete og forpligtende mål, der er relevante for at sikre borgerne
en mere lige, nær og sammenhængende patientbehandling. Nærsundhedsplanen skal
samtidig indeholde en plan for sundhedstilbuddenes geografiske tilgængelighed. Med
nærsundhedsplanen kan sundhedsrådene også sætte rammen for et tættere samarbejde
mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet.
Konsekvenser for sundhedsklynger og øvrige udvalg
Som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger
og sundhedssamarbejdsudvalg, ligesom arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets
nuværende form. Dette gælder også de kontaktudvalg mellem regionsrådsformanden og
borgmestrene i regionen, som er fastsat i regionsloven. De enkelte regionsråd kan vælge at
videreføre de samarbejdskonstruktioner, som der lokalt vurderes behov for. Formålet er at
begrænse bureaukrati og administration i samarbejdet mellem kommuner og regioner.
Repræsentanter i sundhedsrådene
Aftalepartierne er enige om, at sundhedsrådene udgør et vigtigt forum for samarbejdet
mellem kommuner og regioner om udviklingen af sundhedsvæsenet. Det er derfor
afgørende med både kommunale og regionale repræsentanter i de nye sundhedsråd, og at
alle medlemmer har stemmeret. Kommuner med under 80.000 indbyggere har én
repræsentant, kommuner mellem 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens
kommuner med over 300.000 indbyggere har tre repræsentanter. Hver repræsentant har én
stemme. De regionale repræsentanter har også hver én stemme. I alle sundhedsråd udgør
medlemmer fra regionen et flertal
jf. tabel 1.
Dette skal ses i lyset af, at sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning af
opgaver, som regionen har myndighedssansvaret for, herunder bl.a. sygehuse, psykiatri,
almenmedicinske tilbud, sundheds- og omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams mv.
Sundhedsrådets formand og næstformand vælges af og blandt regionsrådets medlemmer.
Valget sker ligesom valget af regionsrådets formand og næstformand ved et flertalsvalg på
konstitueringsmødet. Valget kan i praksis indgå som et element i en konstitueringsaftale
efter regionsrådsvalget. En borgmester, som også er valgt til et regionsråd, kan ikke vælges
som formand for sundhedsrådet. Det samme vil gælde for regionsrådsformanden.
Regionsrådet vil have adgang til at afsætte formanden og næstformanden for sundhedsrådet
i løbet af funktionsperioden.
13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Kommunal repræsentation i sundhedsrådene
Alle kommuner inden for det enkelte sundhedsråds geografiske område er repræsenteret i
sundhedsrådet.
Kommunen kan vælge mellem, om den kommunale repræsentant i det sundhedsråd, som
kommunen er omfattet af, skal være en udvalgsformand med ansvar inden for sundhed,
omsorg og socialpsykiatri eller borgmesteren. I kommuner med to repræsentanter kan
kommunen vælge mellem to udvalgsformænd eller én udvalgsformand og én borgmester.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen udpeger kommunale udvalgsformænd til
sundhedsrådet, hvis opgavesammensætning ligger tættest på sundhed, omsorg og
socialpsykiatri. Der tilkommer kommunalbestyrelsen et vist skøn i denne vurdering.
Kommunalbestyrelsens udpegelse af kommunens repræsentant(er) skal ske i kommunens
styrelsesvedtægt inden kommunalvalget.
Aarhus og Københavns kommuner kan udpege tre repræsentanter til sundhedsrådet jf. at
disse kommuner har mere end 300.000 indbyggere. Aarhus Kommune skal vælge, hvilke tre
medlemmer af kommunalbestyrelsen der skal repræsentere kommunen. Medlemmerne skal
være en eller flere rådmænd, borgmesteren eller en udvalgsformand. Københavns
Kommune skal vælge, hvilke tre medlemmer af kommunalbestyrelsen der skal repræsentere
kommunen. Medlemmerne skal være tre borgmestre eller to borgmestre og
overborgmesteren.
Observatørpost i sundhedsrådene
En kommune kan deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd,
som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Et særligt hensyn kan
f.eks. være, hvis en betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et
akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er
omfattet af.
Det er sundhedsrådet, der beslutter, om en kommune uden for det pågældende
sundhedsråd kan deltage som observatør. Indenrigs- og sundhedsministeren får
bemyndigelse til at fravige denne regel og tildele en kommune observatørstatus i et andet
sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige
tungtvejende hensyn taler for det. Et særligt tungtvejende hensyn kan f.eks. være, hvis en
meget betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus,
som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af.
Dette er fx tilfældet for Københavns Kommune og Sundhedsråd Hovedstaden Syd og
Vest. Med udgangspunkt i den geografiske inddeling af sundhedsrådene, som indgår i
denne aftale, er aftalepartierne derfor enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren vil
træffe beslutning om, at Københavns Kommune kan deltage som observatør i
Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest.
14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0015.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Den borgmester, rådmand eller udvalgsformand fra kommunen, der sidder som medlem af
det sundhedsråd, kommunen henhører under, deltager også som observatør i det andet
sundhedsråd. Den kommunale repræsentant modtager ikke særskilt vederlag for deltagelse
som observatør i et sundhedsråd. I kommuner med mere end en repræsentant i
sundhedsrådet, vælger kommunalbestyrelsen én af disse repræsentanter til at være
observatør i andet sundhedsråd.
Tabel 1
Antal medlemmer i sundhedsrådene
Antal regionale Antal kommunale
repræsentanter repræsentanter
Østdanmark
Hovedstaden
Hovedstaden Syd og
Vest
Hovedstaden Nord
Nordsjælland
Midt- og Vestsjælland
Østsjælland og Øerne
Syddanmark
Sydvestjylland
Trekantområdet
Sønderjylland
Fyn
Midt
Midt
Kronjylland
Aarhus
Horsens
Vestjylland
Nord
Vendsyssel
Limfjorden
I alt
5
9
133
4
8
116
9
17
249
6
6
5
6
8
5
5
4
5
7
11
11
9
11
15
7
7
5
11
6
6
4
10
13
13
9
21
7
10
10
9
11
11
6
9
9
8
10
10
13
19
19
17
21
21
Antal medlemmer i
alt
Kommunalbestyrelsen og relevante, stående udvalg kan vedtage generelle og vejledende
rammer for repræsentantens virke i sundhedsrådet. Kommunen har ikke bindende
instruktionsret i forhold til kommunens repræsentant i sundhedsrådet. Deltager en
udvalgsformand som kommunens repræsentant i sundhedsrådet, kan det kommunale
udvalg til enhver tid afsætte udvalgsformanden og dermed også kommunens repræsentant i
sundhedsrådet.
15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
I det tilfælde, at en kommunes indbyggertal i løbet af en valgperiode ændrer sig, således at
indbyggertallet bliver 80.000 indbyggere eller derover, og dermed giver kommunen ret til at
udpege to repræsentanter til sundhedsrådet, vil den pågældende kommunes repræsentation
fastholdes i valgperioden ud, hvorefter kommunen fra den nye valgperiode skal vælge to
repræsentanter. Tilsvarende gælder den modsatte vej, hvor en kommunes indbyggertal
kommer under 80.000 indbyggere i løbet af en valgperiode. Her vil kommunens
indbyggertal pr. 1. april i det år, hvor der afholdes valg til kommunalbestyrelsen, danne
grundlag for kommunens repræsentation i sundhedsrådene.
Geografisk inddeling af sundhedsrådene og navngivning
Aftalepartierne er enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til
endeligt at fastlægge den initiale geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsråd
samt til at fastsætte regler om efterfølgende ændring af den geografiske afgrænsning og
navngivning af sundhedsråd.
Udgangspunktet for den geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsrådene er
regeringens udspil til en sundhedsreform fra september 2024,
jf. bilag 2.
Med denne
geografiske afgrænsning vil der være mellem to og ni kommuner repræsenteret i hvert
sundhedsråd.
Kommuner og regioner vil få mulighed for at komme med indsigelser i forhold til den
foreslåede geografiske afgrænsning og navngivning af sundhedsrådene. Indenrigs- og
sundhedsministeren udpeger en opmand, som får til opgave at lytte til lokale indsigelser om
geografisk afgrænsning og navngivning, og som derpå udarbejder en vejledende udtalelse
med henblik på ministerens endelige stillingtagen. Aftalepartierne inviteres til en
gennemgang af udtalelsen. Fristen for lokale indsigelser er primo juni 2025, og opmandens
vejledende udtalelse skal forventeligt foreligge i august 2025. Opmanden
sekretariatsbetjenes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Etableringen af sundhedsråd og de øvrige styrelsesforhold herom, herunder indenrigs- og
sundhedsministerens bemyndigelse til at fastlægge geografisk afgrænsning og navngivning,
fastsættes i lovgivningen.
Arbejdsdeling mellem regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd
Regionsrådet med forretningsudvalget som umiddelbar forvaltningsmyndighed har ansvaret
for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet, herunder planlægning af
sygehusopgaver, inkl. planlægning, styring og opfølgning på specialiserede
sygehusfunktioner inden for rammerne af national regulering og patientrettigheder, samt
ressourcefordeling af økonomi og personale.
Sundhedsrådene får, som stående udvalg, det umiddelbare ansvar for drift og udvikling af
alle de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område, inkl. sygehusdrift, og
16
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
skal drive den lokale omstilling og sikre udbygning af det nære sundhedsvæsen gennem bl.a.
udmøntning af bevilling til nære sundhedstilbud.
Det er sygehusplanen og -budgettet, der besluttes i regionsrådet, der rammesætter
sundhedsrådenes drift af sygehuse. Det omfatter også specialiseret sygehusbehandling, som
i mange tilfælde er tæt integreret med de almene sygehusopgaver. I praksis forudsættes
sundhedsrådene at være underlagt relativt snævre rammer fra regionsrådet ift.
sygehusbehandling, herunder særligt den specialiserede sygehusbehandling, som også
reguleres nationalt via specialeplanen. Det betyder, at det bl.a. er regionsrådets ansvar at
planlægge og følge op på de specialiserede behandlinger, patientrettigheder og tværgående
funktioner. Det betyder også, at udfordringer med højt specialiserede opgaver vil være et
emne, som forudsættes drøftet og behandlet i forretningsudvalget.
Partierne er enige om et maksimums- og et minimumsantal af
forretningsudvalgsmedlemmer i hver region fra 2026
jf. bilag 4.
For en uddybende beskrivelse af arbejdsdelingen mellem regionsråd, forretningsudvalg og
sundhedsråd henvises til bilag 4.
Standsningsret og initiativret
Aftalepartierne er enige om, at der skal være en standsningsret i sundhedsrådene.
Standsningsretten indebærer retten til at indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i
regionsrådet, der har myndigheds- og finansieringsansvaret.
Standsningsretten skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør
mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for
sundhedsrådet.
Ethvert medlem af sundhedsrådet kan udøve initiativret og i den forbindelse stille forslag
om, at en sag sættes på dagsordenen til et møde i sundhedsrådet.
Inddragelse af patienter og pårørende
Patienters og pårørendes viden og perspektiver er centrale for udviklingen af
sundhedsvæsenet. Derfor skal sundhedsrådet høre det regionale patient- og
pårørendeudvalg eller relevante lokale patient- og pårørendeorganisationer i forbindelse
med nærsundhedsplanen og tilsvarende større planlægningsmæssige beslutninger.
Vederlag
Der indføres en ny model for vederlag i regionerne, hvor medlemmer af regionsråd og
sundhedsråd modtager et fast vederlag, som fastlægges centralt inden for den nuværende
ramme til vederlag i regionerne. Regionsrådsformanden, regionsrådsnæstformænd og
17
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
regionsrådsmedlemmerne vil få et vederlag svarende til niveauet i dag. Der fastlægges et
vederlag for sundhedsrådenes formænd, som størrelsesmæssigt svarer til niveauet for de
vederlag, som kommunale udvalgsformænd modtager i mellemstore kommuner.
Sundhedsrådenes næstformand vil også få et særskilt vederlag.
Der fastsættes derudover en vederlagspulje til forretningsudvalg, som regionsrådet selv kan
disponere over. De øvrige regionale udvalg får en vederlagspulje, som regionsrådet kan
disponere over, herunder til §17, stk. 4 udvalg,
jf. bilag 5.
Kommunernes opgaver
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne har og fortsat skal have en central rolle i
sundhedsvæsenet. På sundhedsområdet er opgaver som almen sygepleje og forebyggelse
afgørende for danskernes sundhed og livskvalitet. Det samlede kommunale velfærdstilbud
til borgerne har desuden en tæt sammenhæng til sundhedsområdet fx ældreplejen og
socialpsykiatrien.
Aftalepartierne er enige om at prioritere det kommunale sundhedsområde med en betydelig
økonomisk prioritering målrettet de nære sundhedstilbud samt et stærkere og mere
forpligtende samarbejde med regionerne om udviklingen af sundhedsvæsenet tæt på
borgerne. Samtidig skal regionerne i højere grad forpligtes til at sikre den nødvendige
understøttelse af de kommunale sundhedstilbud, herunder i form af adgang til
lægedækning.
Med oprettelsen af de 17 sundhedsråd med kommunal repræsentation skabes en formel
ramme om kommunernes styrkede indflydelse på det samlede sundhedsområde. Det gælder
udviklingen af det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne, samarbejdet med regionerne
herom og prioriteringen af den betydelige økonomi, der er målrettet området.
Kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes endvidere med den nye folkesundhedslov
og prioriteringen af strukturel forebyggelse,
jf. kapitel 7.
Mere sammenhæng og ligestilling mellem psykiatri og somatik
Aftalepartierne er enige om, at borgerne skal have en bedre og sammenhængende
behandling på tværs af tilbuddene i psykiatrien og somatikken. Mennesker med samtidig
psykisk og somatisk sygdom har nemlig ofte komplicerede forløb, hvor der er behov for
forskellige og samtidige indsatser fra både psykiatrien og somatikken. Det skal
organiseringen af sundhedsvæsenet tage højde for.
Psykiatrien er i regionerne fordelt på mange decentrale lokationer, men er ledelsesmæssigt
organiseret med egen ledelse på regionsniveau adskilt fra ledelsen af det øvrige
sundhedsvæsen. Det kan understøtte en fælles kapacitetsstyring og ensartet faglig tilgang
med fokus på evidensbaseret psykiatrisk behandling på tværs af regionen, men det gør det
18
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
sværere at sikre sammenhængende forløb for de mange patienter, som har både
psykiatriske og somatiske problemstillinger.
Aftalepartierne er derfor enige om ligestilling og integration af psykiatri og somatik. Det
kræver, at ledelsen af psykiatri og somatik i højere grad organiseres sammen. Regeringen vil
indgå en aftale med regionerne herom senest medio 2025. Den konkrete organisering og
indfasning vil skulle tilrettelægges af regionerne under hensyntagen til implementeringen af
en kommende samlet 10-årsplan for psykiatrien samt behovet for fortsat tværgående
samarbejde på regionsniveau om kapacitet og systematisk kvalitetsudvikling. Der skal
samtidigt tages højde for det fortsatte behov for samling af de funktioner på eksempelvis
det børne-og ungdomspsykiatriske eller retspsykiatriske område, der kræver et stort
patientunderlag og særlige kompetencer.
Den ændrede organisering skal altså tilrettelægges på en måde, hvor de faglige og
samarbejdsmæssige forbedringer i psykiatrien, både kommende og allerede udførte, ikke går
tabt. Med sammenlægningen vil det dermed i højere grad være muligt at systematisere de
allerede etablerede, velfungerende samarbejder gennem en ledelsesmæssig forankring, så
dette kommer flest mulige patienter til gavn og skaber de mest optimale rammer for
medarbejderne på tværs af psykiatri og somatik. Aftalepartierne er enige om, at
forbedringerne i psykiatrien opnået på regionalt niveau fortsat skal kunne udbredes på
nationalt niveau, så tilbuddene i hele landet er præget af ensartethed og høj kvalitet.
Endvidere skal organiseringen af psykiatrien understøtte en bedre geografisk fordeling og
adgang til de sundhedsfaglige ressourcer i psykiatrien i hele landet.
Den bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik, herunder de forbedrede muligheder
for samarbejde på tværs af afdelinger og specialer, forstærkes af, at sundhedsrådene i hver
region får ansvar for behandlingstilbuddene for både fysisk og psykisk sygdom i deres
område. Sundhedsrådene vil således også få et ansvar for at sikre sammenhæng i de nære
tilbud til borgerne. Det betyder bedre betingelser for, at der kan samarbejdes på tværs af
regioner og kommuner om tilbuddene i et geografisk område. Det gælder eksempelvis det
lettilgængelige behandlingstilbud, hvor samarbejde mellem kommuner og regioner allerede
er en væsentlig del af det tilbud, der er ved at blive implementeret, og hvor sundhedsrådene
dermed kan bidrage til at styrke forudsætningerne for samarbejdet. Det gælder også
samarbejde mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien fx om forebyggelse af
indlæggelser samt sammenhængen mellem sundhedstilbuddene og de øvrige centrale
indsatser i kommunerne på eksempelvis uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne, der
har stor betydning for det enkelte menneske. Samarbejdet på tværs af den psykiatriske
indsats ses eksempelvis i de regionalt forankrede tværfaglige teams (F-ACT teams), hvor
forskellige faggrupper inden for sundheds- og socialområdet tilbyder en samlet opsøgende
og udgående indsats nær den enkeltes hverdag, som udover en intensiv behandlingsindsats
19
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
også støtter op om den enkeltes behov for hjælp og kontakt til relevante kommunale
indsatsområder.
Denne del af aftalen skal ses i sammenhæng med regeringens høje prioritering af
psykiatrien. Regeringen har igangsat et massivt, økonomisk løft på mere end 3 mia. kr., som
er oven i det allerede igangsatte løft af psykiatrien. Det samlede løft af psykiatrien betyder,
at psykiatriområdet i 2030 vil være tilført mere end 4,3 mia. kr. varigt. Regeringen vil
præsentere et særskilt udspil om den resterende prioritering af midler til en samlet 10-
årsplan for psykiatrien primo 2025.
Aftalepartierne lægger afgørende vægt på, at det fortsat er muligt at følge op på
anvendelsen af midlerne i 10-årsplanen, så det sikres, at midlerne, der er afsat til 10-
årsplanen, går til at styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Aftalepartierne
bemærker, at der ved ligestilling og integrationen, og den deraf følgende planlægning af den
lokale psykiatri, også skal tages højde for såvel tilstrækkelig volumen af patienter som
behov for samling af nødvendige kompetencer.
Flytning af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner
Aftalepartierne er enige om, at sundhedsopgaverne skal løses så tæt på borgerne som
muligt. Der er samtidig en række opgaver, hvor mange kommuner i dag har udfordringer
med at sikre borgerne et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet. Det kan være udfordringer med
døgndækkede tilbud eller med at sikre medarbejdere med de rette og tilstrækkelige faglige
kompetencer. Samtidig ønsker aftalepartierne, at flere sundhedstilbud kan løses i
sammenhæng. Det skal modvirke kassetænkning fx ved at myndighederne, der investerer i
en indsats, også høster gevinsterne. Og det skal fremme kvalitet og kontinuitet for borgerne
samt sikre, at langt flere ældre oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.
Partierne er på den baggrund enige om at flytte myndigheds- og finansieringsansvaret for
en række opgaver fra kommunerne til regionerne fra d. 1. januar 2027.
I vurderingen af hvilke opgaver der flyttes, lægger partierne vægt på, at ændringerne skal
give regionerne et større og mere samlet ansvar for at sikre behandling helt ud i borgerens
eget hjem. Det skal samtidig give mulighed for at forebygge unødige sygehusindlæggelser fx
ved i højere grad at sammentænke den præhospitale indsats og akutsygeplejen og modvirke
kassetænkning. Samtidig flyttes visse opgaver, som kræver en vis specialisering og volumen,
som derfor kan være vanskelig for nogle kommuner at løfte med tilstrækkelig faglig og
økonomisk bæredygtighed. Nærhed kombineret med mere ensartet kvalitet i hele landet har
således været pejlemærker for overvejelserne om behovet for konkrete opgaveflytninger.
Sundhedsrådene får en central rolle i at sikre det fortsatte fokus på de lokale behov for
nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regioner.
20
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne er i forlængelse heraf enige om, at følgende opgaver flyttes fra kommuner
til regioner:
Den akutte specialiserede sygepleje
Regionerne får ansvaret for den specialiserede del af den nuværende kommunale
sygepleje. Det giver regionerne mulighed for at flytte specialiserede kompetencer
tættere på borgerne og udvikle et samlet og bæredygtigt akuttilbud, fx robust
døgndækning tæt på eller i borgerens eget hjem. Den specialiserede sygepleje kan
planlægges og koordineres i sammenhæng med den præhospitale indsats.
Regionerne forpligtes til at sparre med kommunerne og understøtte den almene
kommunale sygepleje.
Indsatser beskrevet i eksisterende kvalitetsstandarder for de dele af de kommunale
akutfunktioner, der er en del af opgaveflytningen, vil indledningsvist danne
grundlag for den regionale opgavevaretagelse. Ifølge kvalitetsstandarderne er
målgruppen for akutfunktionerne patienter med somatisk sygdom og evt. samtidig
psykisk lidelse, hvor der er akut opstået sygdom eller forværring af kendt sygdom
med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for
sygehusindlæggelse. Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakutte
eller akutte og komplekse, hvor der kræves de særlige sundhedsfaglige
kompetencer, der er til stede i akutfunktionen. Personalet i akutfunktionen skal
ifølge standarderne overvejende være beskæftiget med indsatser omfattet af den
kommunale akutfunktion, og som relaterer sig til målgruppen for den kommunale
akutfunktion, for at kunne vedligeholde og udvikle kompetencerne.
Patientrettet forebyggelse
Regionerne får ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Det giver grundlag for
faglig og økonomisk bæredygtighed i forebyggelsestilbuddene til mennesker med
kronisk sygdom, og det sikrer bedre incitamenter til tidlige, forebyggende indsatser.
Indsatserne kan forbedre egenomsorg og livskvalitet, forebygge forværring og
reducere behovet for sygehusindsats for den store gruppe af borgere med kronisk
sygdom. Patientrettet forebyggelse har samtidig tæt sammenhæng til sygehus- og
praksissektoren. Samtidig spiller samarbejdet mellem sundhedsvæsen og
civilsamfund en afgørende rolle for velfungerende patientrettet forebyggelse.
Genoptræning efter sundhedsloven: Rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret
genoptræning
Regionerne får ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau. Det vedrører
mindre patientgrupper med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret
indsats med de rette faglige kompetencer hos medarbejderne, eksempelvis borgere
21
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
med hjerneskade efter blodprop trafikuheld, tumorer, iltmangel mv. Det kræver
dermed et patientgrundlag, der overstiger størrelsen på en række kommuner, for at
sikre en bæredygtig opgaveløsning af høj kvalitet.
Desuden skal behovet for at flytte de mest specialiserede dele af genoptræning på
avanceret niveau belyses. Opgaveflytningen skal styrke kvaliteten for de patienter,
der har behov for mere specialiserede indsatser, fx hos borgere med sjældne
kræftdiagnoser og kroniske sygdomme i centralnervesystemet og hos børn og unge.
Sundhedsstyrelsen får til opgave at se på, hvilke dele af den avancerede genoptræning,
der skal flyttes. Derudover flyttes finansieringsansvaret for genoptræning på
specialiseret niveau fra kommuner til regionerne. Denne opgave løses allerede i dag
af sygehusene, men finansieres af kommunerne.
Tilbud om midlertidige ophold på sundheds- og omsorgspladser til borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats
Regionerne får ansvaret for at tilbyde midlertidige ophold på sundheds- og
omsorgspladser til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke
kræver sygehusindlæggelse, men ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i eget hjem. Det
forudsættes at svare til, at ansvaret for de kommunale akutpladser og hovedparten
af de øvrige midlertidige kommunale pladser flyttes til regionerne. Pladserne samles
under sundhedsloven. Flyttet skal sikre mere sammenhæng til sygehusindsatserne
samt sikre højere grad af lægedækning på området, så (gen)indlæggelser forebygges.
Det er et vigtigt element i omstillingen af sundhedsvæsenet, og flytningen af
opgaven reducerer kassetænkning på området.
Det er centralt, at kommunerne har fokus på at sikre, at borgere, som ikke længere
har behov for ophold på en sundheds- og omsorgsplads, kan komme i eget hjem
hurtigst muligt med relevant støtte fra kommunen. Nogle borgere vil samtidig
skulle afklares i forhold til, om de er i målgruppen for en plejebolig. Der er på den
baggrund enighed om, at der skal etableres en særskilt afregningsordning med en
takst, som regionen kan opkræve af kommunen for borgere, som er udskrevet/kan
udskrives fra en sundheds- og omsorgsplads, men har fortsat ophold på pladsen.
Ordningen vil således bygge videre på den ordning, som i dag eksisterer for
færdigbehandlede borgere med fortsat ophold på sygehus. Der skal i den
forbindelse foretages en nærmere vurdering af grundlaget for at opkræve denne
takst, som følge af den nye opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Aftalepartierne inddrages i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget, som vil
indgå i den samlede lovpakke om opgaveændringer ifm. aftale om en
sundhedsreform.
22
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Regeringen vil igangsætte et arbejde med nærmere at konkretisere afgrænsningen af de
opgaver, der skal flyttes. Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udarbejde et oplæg, der
præsenteres for og drøftes med aftalepartierne. Efterfølgende vil opgavefordelingen blive
udmøntet i sundhedslovgivningen.
Regionerne får myndighedsansvaret for ovenstående opgaver i hele regionen. Inden for
rammerne af regionens overordnede planlægning, vil sundhedsrådene på regionsrådets
vegne konkret kunne vælge at indgå aftaler med kommunerne om, at de varetager driften af
hele eller dele af de ovenstående opgaver tæt på borgerne på vegne af regionen. Regionen
beholder myndigheds- og finansieringsansvaret. Det kommunale driftsansvar vil især være
relevant i de kommuner, hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet er til stede, og hvor
der er faglig og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til borgerne. Regionen og
kommunen skal indgå denne aftale inden for en frist, der vil blive fastsat, således at
delingsprocessen også kan nå at blive gennemført i 2026
jf. kapitel 9.
Beslutningen om, hvorvidt kommunalt eller regionalt driftsansvar er mest hensigtsmæssigt
for opgavevaretagelsen, skal bero på en samlet vurdering af følgende parametre: høj
kvalitet, faglig og økonomisk bæredygtighed og geografisk nærhed for borgeren. Der vil
være mulighed for, at kommuner og regioner løbende, og dermed også efter 2026, aftaler
ændringer for at sikre den mest hensigtsmæssige drift i henhold til parametrene. Der skal
her samtidig sikres forudsigelighed, således at den kommunale drift kan opretholdes på
hensigtsmæssige vilkår. Opgaveflyttet forudsætter, at regionerne er forpligtede til at sikre
direkte og hurtigt tilgængelig sparring med og understøttelse af den almene kommunale
sygepleje for ældre borgere.
Oprettelse af regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling
Aftalepartierne er enige om, at patienter, der har brug for en sundhedsfaglig indsats og et
midlertidigt ophold, og som ikke har behov for at være indlagte på sygehuse, skal kunne
modtage tilbud om midlertidigt ophold over hele landet uden egenbetaling. Det skal være
muligt for patienterne at opholde sig på en midlertidig plads, og tilbuddet om disse ophold
skal være ensartede i hele landet. Regionerne skal understøtte denne udvikling. Det sker
ved at flytte ansvaret for de nuværende kommunale akutpladser og hovedparten af alle
øvrige midlertidige kommunale pladser - til en større gruppe borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser - fra
kommunerne til regionerne som sundheds- og omsorgspladser. Regionerne skal sikre
lægedækningen på disse pladser. Endvidere skal pladserne omfattes af kvalitetsstandarder
med krav til kapacitet, udstyr og sundhedsfagligt indhold. Disse krav til pladserne og den
nærmere målgruppe beskrives i et fagligt arbejde i regi af Sundhedsstyrelsen. Regionerne
kan indgå aftale med private leverandører om at drive pladserne forudsat, at disse lever op
til relevante krav på området, herunder ift. kvalitet.
23
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Der skal etableres en særskilt finansieringsordning, som understøtter, at kommunerne har
et medansvar for patienterne, der opholder sig på pladserne, og at disse kommer hjem, når
det kan lade sig gøre med den fornødne kommunale hjælp og omsorg.
Pladserne omfattes af frit valg således, at borgerne har mulighed for at vælge et ophold på
en sundheds- og omsorgsplads, der passer den enkelte,
jf. kapitel 5.
Tilpasning af regionernes øvrige opgaver
Regionerne varetager i dag andre opgaver end sundhedsområdet. Aftalepartierne er enige
om, at der skal ske en tilpasning af regionernes øvrige opgaver med henblik på at anvende
ressourcerne mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder, at regionerne fremadrettet
skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil. Fremadrettet vil regionernes
opgaveportefølje, ud over den primære sundhedsopgave, alene bestå af følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Drift af tilbud og institutioner på det specialiserede socialområde og på
specialundervisningsområdet
Jordforurening
Råstofindvinding på land
Opgaver på uddannelsesområdet
Indstillingsret til 20 pct. af socialfondsmidlerne i programperioden 2021-2027
Åbenhed om privat partistøtte for folketingskandidater og kredsorganisationer
Opgaver relateret til kollektiv trafik (Placeringen af regionernes opgaver vedrørende
kollektiv trafik afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i
hele Danmark.)
Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvikling, herunder regionernes
mulighed for at udarbejde udviklingsstrategier samt aktiviteter, der relaterer sig hertil,
bortfalder. De midler, som regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter,
overføres til kommunerne.
Regionerne kan nedsætte stående udvalg på ovenstående opgaver, i den udstrækning at det
umiddelbare ansvar ikke henhører under sundhedsrådet. Sociale tilbud vil henhøre under
sundhedsrådet
jf. bilag 4.
Grænseoverskridende samarbejde
Aftalepartierne er enige om, at regionerne fortsat skal have mulighed for at deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger
inden for deres opgaveportefølje på det regionale udviklingsområde. Den administrative
forankring af Interreg-programmer vil fortsat være i regionerne.
24
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Derudover er der enighed om, at særlige forhold taler for, at Region Syddanmark og
Region Østdanmark skal have en adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere
grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
Klimatilpasning
Aftalepartierne noterer sig, at regionerne i dag ikke har lovbundne opgaver eller ansvar for
klimatilpasning, da det er en fælles opgave mellem staten og kommunerne. De opgaver,
som regionerne har påtaget sig som led i arbejdet med udviklingsstrategier, bortfalder.
Aftalepartierne noterer sig desuden, at kommunerne allerede i dag indgår i tværgående
samarbejder om fx kystsikring. Aftalepartierne noterer sig endelig, at regeringen har
præsenteret Klimatilpasningsplan I og er ved at forberede Klimatilpasningsplan II, som skal
understøtte, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt.
Råstofindvinding på land
På området for råstofindvinding på land noterer aftalepartierne sig, at regeringen vil tage
initiativ til at udarbejde en national råstofplan, som understøtter en bæredygtig indvinding
af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Aftalepartierne noterer sig
endvidere, at Miljø- og Ligestillingsministeriet arbejder med forberedelsen af en national
råstofplan, og at relevante interessenter inddrages i dette arbejde.
Aftalepartierne noterer sig i øvrigt, at den nye Region Østdanmark skal udarbejde en
regional råstofplan inden for de gældende rammer af råstoflovens §3, herunder at der på
den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af
råstofressourcernes udnyttelse samt erhvervsmæssige hensyn. På den anden side lægges der
vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og
geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og
videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling,
infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg, jord- og skovbrugsmæssige
interesser, sandflugtsbekæmpelse og risiko for oversvømmelse eller erosion af kysten,
fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og
bundforhold.
Kollektiv trafik
Aftalepartierne konstaterer, at der pågår et igangværende arbejde i Ekspertudvalg om
kollektiv mobilitet i hele Danmark. Den fremtidige varetagelse af ansvaret for regionernes
opgaver vedr. den kollektive trafik afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalget, og er
således ikke en del af denne aftale.
25
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Regionernes forpligtelser til at sikre sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet
Aftalepartierne er enige om, at regionerne er forpligtede til at sikre et sundhedstilbud af høj
kvalitet i hele landet. Der fastsættes følgende centrale forpligtelser:
Sikre lægedækning i det almenmedicinske tilbud i hele regionen
Regionen skal sikre god lægedækning i hele regionens geografiske område.
Der udvikles en national model for fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud,
jf. kapitel 2,
og indgås aftale med regionerne på området.
Understøtte de kommunale tilbud inden for regionernes geografiske område
Regionerne skal sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp på plejehjem og
botilbud, som ligger inden for regionens geografiske område. Dette vil indgå i den
nationale opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud,
jf. kapitel 2.
Desuden
skal der indgås aftaler i sundhedsrådene herom som led i den lokale implementering
af nærsundhedsplanerne.
Udvikle og robustgøre akutsygehusene i hele landet samt sikre lægedækning på de mindre sygehuse
Regionen skal udvikle sygehusene i hele landet. Den bedre ressourcefordeling skal
bidrage til at regionen kan styrke og robustgøre akutsygehusene i hele landet.
Desuden skal regionerne vedtage konkrete og forpligtende mål og planer for,
hvordan stærke sygehuse kompetence- og ledelsesmæssigt kan understøtte
udfordrede sygehuse med speciallægedækning og etablering af attraktive
uddannelses- og karriereveje. Dette vil indgå i den nationale sundhedsplan.
Desuden indgås aftale mellem regeringen og regionerne om plan for lægedækning,
robuste sygehuse og sygehussamarbejder og –partnerskaber, som fx samarbejdet
mellem Bispebjerg Hospital og Bornholms Hospital samt organiseringen mellem
Aalborg Universitetshospital og flere mindre sygehusmatrikler i Region Nordjylland
fx Thisted,
jf. kapitel 3.
Understøtte kvalitetsarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet
Der er indgået aftale med Danske Regioner om, at regionerne overtager og
viderefører opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede
hændelser samt driften af databasen med indrapporteringer fra sundhedspersonale,
patienter og pårørende på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og apoteker.
Dette sker fra maj 2025.
Prioritere bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
Regionerne prioriterer midler via sundhedsrådene til bedre fysiske rammer for nye
lokale sundhedsindsatser. Midlerne udmøntes i sundhedsrådene og fordeles således,
26
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
at flest midler går til sundhedsråd med stor patienttyngde og store geografiske
afstande,
jf. kapitel 8.
Udbygge og understøtte hjemmebehandling
Alle regioner skal udbygge og understøtte hjemmebehandling, herunder etablere
hjemmebehandlingsteams. Det sker i forlængelse af indgåede aftaler og
kvalitetsstandarder, og der afsættes midler hertil,
jf. kapitel 6.
Desuden indgår
udviklingen af tilbud om hjemmebehandling som en del af den nationale
sundhedsplan.
Efterleve mål for den akutte sundhedsindsats
Patienter skal opleve en ensartet kvalitet i tilbuddene i den akutte sundhedsindsats
på tværs af landet. Der aftales mål for den akutte sundhedsindsats som led i den
nationale sundhedsplan.
Indhente Sundhedsstyrelsens godkendelse af praksisplaner for privatpraktiserende speciallæger
Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for området og får en ny kompetence
til at godkende regionernes praksisplaner for praktiserende speciallæger.
Sikre tilstrækkelig kapacitet og geografisk tilgængelighed for borgerne i de regionale sundhedstilbud
Regionerne skal sikre en geografisk tilgængelighed i hele regionen i de regionale
sundhedstilbud. Hensynet til geografisk fordeling og tilgængelighed gælder særligt
de sundhedstilbud af almen karakter, hvor det er et væsentligt element i at sikre høj
kvalitet til borgerne, at tilbuddene er let tilgængelige. Det gælder således bl.a. en
række af de opgaver, der flyttes fra kommuner til regioner.
Geografisk tilgængelighed på regionale sundheds- og omsorgspladser
Regionale sundheds- og omsorgspladser skal som udgangspunkt forefindes i alle
kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed tilsiger
andet. Ambitionen er et nært og stærkt sundhedsvæsen i hele landet, og at
patienterne, der er visiteret til en regional sundheds- og omsorgsplads, kan benytte
deres frie valg til at tage ophold nær familie og venner, egen bopæl eller andre
steder, der giver tryghed og ro for patienten.
Regionernes finansiering og bloktilskuddet
Regionernes økonomi er som i dag opdelt i tre adskilte dele: Sundhedsområdet,
udviklingsområdet og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Det statslige
bloktilskud til hhv. sundheds- og udviklingsområdet fordeles til hver region efter et opgjort
27
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
udgiftsbehov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden. Institutionerne på social- og
undervisningsområdet er finansieret gennem takstbetaling fra kommunerne.
En ny finansieringsmodel for de fire regioner baseres på en videreførelse af den gældende
finansieringsmodel og tilpasses som følge af reformen vedr. forvaltningsstruktur og
opgavefordelingen. Med afsæt i en analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier
gennemgås og revideres, og eventuelt nye kriterier analyseres, udarbejder regeringen oplæg
til ny finansieringsmodel med henblik på, at der kan lovgives herom i foråret 2026 forud
for tilskudsmeldingen for 2027. Som et element i en ny finansieringsmodel øges
grundtilskuddet til den enkelte region til fordel for mindre regioner. Aftalepartierne
inviteres til særskilt drøftelse herom i efteråret 2025.
Aftalepartierne er enige om, at den kommunale medfinansieringsordning og det
resultatafhængige tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærhedsfinansiering) nedlægges.
Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsrådene
Sundhedsrådene får økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på
borgerne. Der afsættes en økonomisk ramme i form af en investeringsmotor på i alt 4,4
mia. kr. frem mod 2030, der skal understøtte, at sundhedsrådene kan prioritere at udbygge
det nære sundhedsvæsen og understøtte målsætningen om mindst 5.000 læger i det
almenmedicinske tilbud samt omsætte nationale, tværgående kvalitetsstandarder til lokale
behov. Der afsættes i alt 2,4 mia. kr. målrettet nære sundhedsindsatser i regionerne,
herunder flere læger frem mod 2030. Og der afsættes i alt 2,0 mia. kr. målrettet nære
sundhedsindsatser i kommunerne. Dette finansieres bl.a. ved en målretning af en andel af
det regionale og det kommunale demografiløft til nære sundhedsindsatser.
Regeringen fremsætter i 2025 forslag til tilpasning/ændring af eksisterende hjemmel til at
udstede tværgående kvalitetsstandarder for indsatserne i det nære sundhedsvæsen i forhold
til kommende struktur og opgavefordeling.
Regionerne er ansvarlige for at sikre en prioritering og fordeling af økonomi inden for
regionen og mellem sundhedsrådene. Regionens fordeling skal tage højde for de statslige
bindinger, bl.a. på fordelingen af almenmedicinske læger. Der fastsættes, inden for de
regionale samlede udgiftsrammer, årligt lofter for de maksimale sygehusudgifter.
Regionerne kan prioritere udgifter under sygehusrammen til det nære, men ikke omvendt.
Nationalt prioriteringsråd
Aftalepartierne er enige om, at der skal etableres et nationalt prioriteringsråd. Det nationale
prioriteringsråd skal være et overordnet organ, som fremmer en tværgående, transparent og
systematisk prioritering i både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen.
28
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Rådet skal således sikre mest mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer, der kan
anvendes til at fremtidssikre sundhedsvæsenet, bl.a. ved at forholde sig til reduktion i
unødig sygehusaktivitet som led i en omstilling af sundhedsvæsenet. Selv om der med
reformen tilføres midler og investeres i sundhedsvæsenet, skal der træffes svære valg om
prioriteringer i sundhedsvæsenet hver dag. Formålet med et nationalt prioriteringsråd er at
sikre mest mulig sundhed for pengene, men også at de svære beslutninger, som skal træffes,
afspejler fælles ambitioner og værdier for sundhedsvæsenet. Prioriteringsrådet skal arbejde
ud fra politisk besluttede principper og inddrage patienternes perspektiver i det konkrete
arbejde. Prioriteringsrådet skal sikre en styret og sammenhængende prioritering på tværs af
sundhedsvæsenet og sikre mest mulig sundhed for pengene. Etableringen af et nyt
prioriteringsråd kan forudsætte tilpasninger i de nuværende prioriteringsorganer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter et udviklingsarbejde med at definere
opgaver og en model for det nationale prioriteringsråd. Regeringen vil invitere
aftalepartierne til drøftelse af prioriteringsrådets etablering, opgaver og sammensætning
medio 2025. Regeringen vil invitere Folketingets partier til drøftelse af de overordnede
principper for prioriteringsrådets arbejde.
Et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen og Digital Sundhed Danmark
Et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen er afgørende for omstillingen af
sundhedsvæsenet og skal bl.a. bidrage til at understøtte, at flere kan behandles i eget hjem.
Det er således afgørende for at kunne tilbyde bedre, sammenhængende kronikerforløb,
mere hjemmebehandling og indfri potentialerne ved indførelse af digitale rettigheder, der
giver nye muligheder for borgerne.
Brug af digitale løsninger og data rummer et stort potentiale for at skabe endnu bedre og
mere tilgængelige sundhedstilbud for den enkelte. Det gælder både mennesker med fysiske
og psykiske sygdomme. Bedre udnyttelse af teknologien er en væsentlig forudsætning for at
realisere ambitionen om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som er til stede,
hvor borgeren er, og med lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Det er samtidig
afgørende for borgernes tillid til sundhedsvæsenet, at de digitale løsninger er sikre, dataetisk
ansvarlige og brugervenlige.
Aftalepartierne er derfor enige om en samlet ny organisering og styring af arbejdet med
digitalisering og data, som skal styrke sundhedsvæsenets anvendelse af digitale løsninger og
data, så ambitionerne for borgere og medarbejdere kan indfris. En ny national drifts- og
udviklingsorganisation og en række yderligere styringsgreb skal bl.a. sikre:
•
Hurtigere udbredelse af digitale løsninger og infrastruktur i sundhedsvæsenet,
herunder til hjemmebehandling, så mere behandling og opfølgning kan foregå i
trygge og vante rammer i borgerens eget hjem, og sundhedstilbud i højere grad
tilpasses den enkeltes behov.
29
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
•
•
•
Lettere digital deling af sundhedsoplysninger, så fx borgere med KOL med de
kommende kronikerpakker oplever sammenhængende forløb på tværs af
skræddersyede indsatser og slipper for selv at være tovholdere for deres behandling
på tværs af sundhedsvæsenet.
Udvikling og udbredelse af digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste
medarbejderne i en travl hverdag gennem bl.a. adgang til relevante og overskuelige
oplysninger og ved helt eller delvist at automatisere arbejdsgange gennem fx brug af
kunstig intelligens.
At sundhedsdata hurtigere, smidigere og forsvarligt kan anvendes til innovation,
forskning i nye behandlingsformer samt kvalitetsudvikling og styring af
sundhedsvæsenet.
Etablering af Digital Sundhed Danmark
Aftalepartierne er enige om at etablere en national drifts- og udviklingsorganisation, Digital
Sundhed Danmark, der i samspil med et National Center for Sundhedsinnovation,
jf.
nedenstående afsnit,
får en central rolle i at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og
infrastruktur på tværs af sundhedsvæsenet. Organisationen forventes etableret i løbet af
2026 og skal samle en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der vedrører de
fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og
infrastrukturer, der binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er fordelt på mange
aktører. Sammen med muligheden for stille fælles krav til standarder og arkitektur,
jf.
nedenstående afsnit om national strategi og planlægningskompetence,
vil samling af ressourcer til
udvikling og udbredelse i en fælles organisation også understøtte sundhedsvæsenets
position over for leverandørmarkedet, herunder IT-leverandører, og bidrage til at
nedbringe utilsigtet afhængighed af store leverandører med dominerende
markedspositioner. Der skal være opmærksomhed på at tilrettelægge udbud så mindre
leverandører har mulighed for og adgang til at byde på udbud, så en bred skare af
leverandører kan bidrage til centerets løsninger.
I første omgang samler Digital Sundhed Danmark i forbindelse med etableringen
organisationerne sundhed.dk, MedCom og Sundhedsdatastyrelsen med tilhørende
ressourcer og økonomi, på nær enkelte udvalgte funktioner og myndighedsopgaver i
Sundhedsdatastyrelsen, som forbliver i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern af
hensyn til at understøtte arbejdet på ministerområdet. Med etableringen samler
organisationen også fælles, nationale opgaver, der i dag løses af regionerne og
kommunerne, hvilket skal drøftes nærmere med regionerne og kommunerne. Digital
Sundhed Danmark ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab. Den konkrete
ejerskabsmodel skal tage hensyn til både at forankre organisationens arbejde i
sundhedsvæsenets drift, og at det sker ud fra fælles nationale rammer og retning i samspil
30
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
med den nationale strategi på området og en ny national planlægningskompetence. Det skal
også ses i sammenhæng med finansieringen, som skal baseres på en ny finansieringsmodel,
der skal understøtte prioritering af digitaliseringen i sundhedsvæsenet.
Der lægges op til, at Digital Sundhed Danmark over tid kan udvides med yderligere
opgaver som bl.a. anbefalet af Sundhedsstrukturkommissionen. I 2025 igangsætter
Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor et arbejde med en køreplan i tæt samarbejde med
bl.a. kommuner og regioner for at afklare og analysere forudsætningerne for udvidelser af
organisationens opgaveportefølje. En mulig overdragelse af de første yderligere opgaver til
organisationen forventes at kunne finde sted fra 2027
National dataplatform
Digital Sundhed Danmark skal bidrage til, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsnet
kan få en nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i
forbindelse med patientbehandling, og at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til
forskning og innovation, understøttet af en styrket fælles datainfrastruktur.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der i 2025-2026 gennemføres en foranalyse, som skal
danne grundlag for at træffe beslutning om etablering af en national dataplatform for hele
sundhedsvæsenet til brug for deling af sundhedsdata i forbindelse med patientbehandling.
Det er hensigten, at databaser fortsat kan være decentrale, men at dataplatformen sikrer, at
oplysningerne samles og kan anvendes på tværs af sundhedsvæsenet, under skyldig
hensyntagen til databeskyttelsesreglerne.
Aftalepartierne noterer sig, at dataplatformen skal ses i tæt sammenhæng med, at der
allerede pågår et arbejde for at styrke anvendelsen af sundhedsdata til bl.a. forskning og
innovation i regi af Vision om bedre brug af sundhedsdata. Det omfatter bl.a. etablering af
ét kontaktpunkt og en national analyseplatform.
Datasikkerhed, dataetik og brugervenlighed
Etablering af Digital Sundhed Danmark og udvikling af nye løsninger, herunder en
dataplatform, skal understøtte smidigere deling af data på tværs af sundhedsvæsenet til alle
relevante formål inden for både patientbehandling og forskning mv. Data skal deles inden
for trygge og sikre rammer, som tager højde for nuværende og kommende regler for særligt
databeskyttelse. Det skal samtidig medføre en mere ensartet fortolkning og hurtig afklaring
af gældende lovgivning, herunder GDPR, samt understøtte principper om dataetik og
privacy by default and design. Løsningerne skal understøtte gennemsigtighed og sikre at
kunne opretholde borgernes fortsatte medbestemmelse over egne data, herunder at
borgerne kan se, hvem der tilgår deres oplysninger, og registrere deres fravalg af deling af
data til sekundære formål i vævsanvendelsesregisteret. Det skal bidrage til borgerens
fortsatte opbakning og tillid til brugen af data og digitalisering i sundhedsvæsenet. Det er
31
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
desuden afgørende, at de nye løsninger er brugervenlige og kan bidrage til bedre behandling
og arbejdsgange, hvorfor repræsentanter for bl.a. borgere og medarbejdere mv. som nævnt
vil blive inddraget i udformningen og udvikling af løsninger, herunder dataplatformen.
National strategi og planlægningskompetence
Aftalepartierne er enige om, at der som en del af en ny organisering og styring skal laves en
national strategi, som i tæt kobling med den nationale sundhedsplan, læs mere herom i
kapitel 3, sætter forpligtende fælles mål og retning for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet, en ny finansieringsmodel, der understøtter de fælles mål, samt en ny
national planlægningskompetence. Planlægningskompetencen skal i form af lovhjemmel til
indenrigs- og sundhedsministeren gøre det muligt bindende at fastsætte, hvor der skal
anvendes fælles digitale løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i
national anvendelse. Kompetencen vil også gøre det muligt at stille krav til standarder og
arkitektur i sundhedsvæsenet med blik for mulighederne ved at anvende åbne standarder.
Udarbejdelsen af den nationale strategi og udøvelsen af planlægningskompetencen vil ske i
tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere.
Implementering
Aftalepartierne er enige om at etablere Digital Sundhed Danmark ved lov og ændre
sundhedsloven, så den nationale planlægningskompetence fastsættes ved lov.
Aftalepartierne vil blive inddraget vedrørende lovforslagets indhold.
Aftalepartierne er enige om, at det bør tilstræbes, at offentlige arbejdspladser så vidt muligt
fordeles rundt i landet med henblik på at sikre et Danmark i bedre balance.
Aftalepartierne har afsat en investeringsramme på 2 mia. kr. i 2026 til 2035 til styrket
udbredelse af digitale løsninger og etablering af national dataplatform, jf. kapitel 6.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Omstillingen til et mere nært, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen kræver, at
nye løsninger, teknologier, behandlingsformer og arbejdsgange kommer flere patienter og
medarbejdere til gode på tværs af sundhedsvæsenet. For den enkelte borger kan det betyde
nye og bedre behandlinger og diagnostik både for mennesker med fysiske og psykiske
sygdomme. Og innovative løsninger som automatisering af manuelle opgaver kan hjælpe
til, at sundhedspersonalet kan bruge tiden til det, der er vigtigt.
Nye sundhedsløsninger rummer et stort potentiale for at løfte behandlingskvaliteten og
frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.
32
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne er enige om at etablere Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal
medvirke til at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger og
understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet. Centret skal bidrage
til et bedre og bæredygtigt sundhedsvæsen ved at øge kvaliteten i patientbehandlingen og
frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet. Etableringen skal bl.a. sikre, at:
•
Gode løsninger kommer hurtigt ud til patienterne på tværs af regionerne. Geografi
skal ikke definere borgerens adgang til nye behandlingsmuligheder og innovative
teknologier.
Sundhedspersonalet aflastes og bruger tiden på patienterne ved brug af nye
arbejdskraftbesparende løsninger til fx administrative opgaver.
Leverandører oplever klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra
sundhedsvæsenet, og hvilke krav der stilles til produkter og udstyr.
•
•
Aftalepartierne er enige om, at centret får en central rolle i at skabe mere lige adgang for
borgere og ansatte til nye sundhedsløsninger på tværs sundhedsvæsenet. Nationalt Center
for Sundhedsinnovation får til opgave at skabe overblik over modne eksisterende løsninger,
vurdere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive om og
understøtte den innovation, der sker lokalt.
Aftalepartierne er enige om, at sundhedsorganisationer og virksomheder skal opleve klare
rammer, sammenhæng og understøttelse af innovationskraften i sundhedsvæsenet, så
innovation i højere grad tager afsæt i sundhedsvæsenets og patienternes behov. I nogle
tilfælde vil udbredelse af velfungerende innovative løsninger kunne understøttes ved en
styrket statslig planlægningskompetence. På den måde skal centret bidrage til national og
tværgående styring og prioritering samtidig med, at innovative løsninger får lokal
forankring og imødekommer en efterspørgsel fra sundhedsvæsenet. En foranalyse skal i
2025 danne grundlag for at bestemme centerets governance og samlede opgaveportefølje i
sammenhæng med Digital Sundhed Danmark,
jf. afsnit ovenfor om Digital Sundhed Danmark.
Centeret skal være indgang til dialog om at fremme hensigtsmæssige løsninger i
sundhedsvæsenet, også set ud fra et virksomhedsperspektiv.
Centret etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark i 2026. Etablering
af Nationalt Center for Sundhedsinnovation etableres i lovgivningen under den fælles,
øverste ledelse af Digital Sundhed Danmark. Dermed understøttes eksekveringskraft og
sammenhæng mellem implementeringen af innovative løsninger og udviklingen inden for it
og digitalisering. Ved at samle understøttelsen af innovationsindsatser, der i dag sker spredt
på tværs af aktører og regioner mv., understøttes samtidig en bedre udnyttelse og
udbredelse af eksisterende innovation i sundhedsvæsenet på tværs af forvaltningsniveauer.
Centerets opgaveportefølje og finansieringsmodel drøftes nærmere med regionerne og
kommunerne, herunder fællesoffentlig finansiering. Ligeledes skal finansiering af centret
ses i sammenhæng med en ny finansieringsmodel,
jf. afsnit ovenfor om Digital Sundhed
Danmark.
33
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
2. Flere læger og bedre fordeling af det almenmedicinske sundhedstilbud i hele
landet
Borgernes egen læge og de alment praktiserende læger er en grundsten i det danske
sundhedsvæsen. Det almenmedicinske tilbud løfter i dag en stor og vigtig opgave i
sundhedsvæsenet. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at omstille
sundhedsvæsenet, så langt mere behandling og pleje kommer til at foregå hos egen læge og
tæt på eller i eget hjem.
Den nuværende kapacitet og organisering af det almenmedicinske tilbud er ikke
tilstrækkelig til at sikre den nødvendige udvikling og tilpasning, når det almenmedicinske
tilbud skal varetage en styrket og udbygget rolle i sundhedsvæsenet. I visse områder af
landet er der desuden mangel på læger i det almenmedicinske tilbud. Der planlægges derfor
indsatser, der skal sikre en bedre adgang på både kort og lang sigt.
Aftalepartierne vil foretage de grundlæggende forandringer, der skal til for at styrke det
almenmedicinske tilbud.
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at øge kapaciteten markant i det
almenmedicinske tilbud, og at målsætningen er, at der i 2035 skal være mindst 5.000 læger i
det almenmedicinske tilbud. Aftalepartierne vil bl.a. prioritere 2,4 mia. kr. årligt indfaset
frem mod 2030 til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud, herunder til
målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud
Aftalepartierne er enige om, at der skal være en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det
almenmedicinske tilbud, så alle borgere får let og lige adgang til udredning og behandling,
uanset bopæl.
Det almenmedicinske tilbud skal i langt højere grad prioritere indsatsen for de mest sårbare
og syge borgere. Derfor skal fordelingen af lægekapaciteter ske nationalt, så patienttallet i
den enkelte praksis bliver tilpasset sammensætningen af patienter og patienternes
behandlingsbehov. Klinikker i områder med mange borgere med stort behandlingsbehov
skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal
have flere.
Aftalepartierne er derfor enige om, at det i sundhedsloven fastlægges, at den overordnede
fordeling af ydernumre og lægekapaciteter sker statsligt ud fra en national model, der tager
udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Det skal sikre en mere lige fordeling af
læger, mere tid til patienter med størst behov og en mere lige fordeling af opgaverne i det
almenmedicinske tilbud.
Ændringerne i sundhedsloven skal træde i kraft fra medio 2025. Aftalepartierne bakker
desuden op om, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastlægge modellen,
34
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
herunder kriterier og indikatorer. Aftalepartierne er enige om, at modellen skal udarbejdes
under inddragelse af eksperter. Modellen drøftes i aftalekredsen.
Fra 2025 skal der også lukkes for at etablere nye lægekapaciteter i områder med god
lægedækning, så nye lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud etableres i yderområder
med lægedækningsudfordringer. Der indgås aftale mellem regeringen og regionerne herom.
Denne aftale skal gælde, indtil ny model træder i kraft.
Aftalepartierne ønsker, at der foretages en evaluering af modellen i 2028 for at sikre, at der
er sket den ønskede fordeling af læger med udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov.
Styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud
Kapaciteten og kompetencerne i det almenmedicinske tilbud skal udbygges. Aftalepartierne
er enige om, at målet er at øge antallet af læger i det almenmedicinske tilbud fra 3.500 til
mindst 5.000 i 2035. Antallet skal stige i takt med, at flere opgaver omstilles til og løses af
det almenmedicinske tilbud, og at der uddannes flere speciallæger i almen medicin.
Aftalepartierne er enige om at øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin i
forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan, som skal gælde fra
2026, for at understøtte målet om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
For at opnå at målet om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035 vil
aftalepartierne årligt fra 2027 drøfte status for udviklingen i antal læger i det
almenmedicinske tilbud.
Aftalepartierne er desuden enige om, at der i 2029 skal foretages en evaluering af reformens
initiativer til at nå målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i
2035.
Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning
Aftalepartierne er enige om at tilgodese områder med lægemangel og mange
behandlingskrævende borgere, også på kort sigt. I 2025 og 2026 afsættes derfor midler til
regionerne til at styrke det almenmedicinske tilbud i disse områder. Midlerne skal udvide
kapaciteten i det almenmedicinske tilbud gennem flere lægekapaciteter og fastholdelse af
flere praktiserende læger. Udvidelsen kan ske i form af både flere praktiserende læger,
udbudsklinikker og regionsklinikker. Det fastlægges i sundhedsloven, at regionerne i 2025
og 2026 får mulighed for at give et midlertidigt tillæg til læger, som får mulighed for at
sænke patienttallet, når en ny fordeling af ydernumre og lægekapaciteter træder i kraft d. 1.
juli 2025. Målet er at sikre flere læger i områderne, indtil en ny honorarstruktur træder i
kraft i 2027, som vil omfordele honorarer til klinikker med mange behandlingskrævende
patienter.
35
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Flere og nye klinikformer
Regionerne skal have mulighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra
lokale behov ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører. Aftalepartierne er
enige om at fjerne de nuværende lovgivningsmæssige barrierer for at bruge andre
permanente klinikformer end alment praktiserende læger. Dette skal lette adgangen til
behandling, tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper og give borgerne flere reelle
valgmuligheder. Samtidig skal det styrke muligheden for lægedækning i områder, hvor det
er svært at tiltrække speciallæger i almen medicin, og forbedre rekrutteringen ved mulighed
for flere ansættelsesformer. Aftalepartierne er derfor enige om, at de nuværende barrierer i
sundhedsloven for at benytte andre klinikformer fjernes fra d. 1. juli 2025.
Afviste henvisninger
Mange læger i det almenmedicinske tilbud oplever, at henvisninger til sygehuse og psykiatri
bliver afvist uden forklaring. Regionerne får i regi af sundhedsrådene et styrket grundlag for
at lede det almenmedicinske tilbud og for at understøtte et styrket samarbejde og dialog
med bl.a. sygehuse og psykiatri om problemstillingen. Det skal understøtte en fælles
forståelse af henvisningskriterier, og hvad der kan begrunde en afvisning.
Aftalepartierne er enige om, at en styrket ledelsesmæssig organisering mellem det
almenmedicinske tilbud og sygehuse, herunder psykiatri, vil give grundlag for en bedre
dialog om henvisningspraksis. Det kan bl.a. omfatte, at en afvisning ledsages af en
begrundelse.
Aftalepartierne bakker derfor op om, at Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne har
igangsat et arbejde for at kvalificere en opgørelsesmodel for tilbagehenvisninger. Formålet
er at sikre et nationalt overblik over tilbagehenvisninger og et mere sammenligneligt
datagrundlag på tværs af regionerne. Arbejdet kan ses i sammenhæng med regionernes
egne tiltag om at forbedre henvisningspraksissen, fx indsatser for at vejlede den henvisende
læge og informere patienten.
Flere læger i det almenmedicinske tilbud i yderområderne
Aftalepartierne er enige om, at der skal være flere læger i almenmedicinske tilbud i
yderområderne. Formålet er at sikre, at de kommende års flere læger med speciale i almen
medicin får ansættelse i almenmedicinske tilbud i områder med lægemangel.
Økonomiske incitamenter skal gøre det mere attraktivt at være uddannelseslæge i områder
med lægemangel og skal fremme, at uddannelseslæger vælger uddannelsesstillinger i
almenmedicinske tilbud i områderne. Aftalepartierne er enige om, at der afsættes midler til
36
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
særlig økonomisk støtte til uddannelseslæger i områder med lægemangel i perioden 2025 til
2026. Herefter træder ny honorarstruktur i kraft,
jf. nedenfor.
Desuden skal fleksible ansættelsesformer motivere læger, der er på vej på pension, til at
blive længere i almenmedicinske tilbud. Aftalepartierne afsætter derfor også midler i 2025
og 2026 til regionerne til tiltag for fastholdelse målrettet læger i det almenmedicinske tilbud
over 63 år i områder med lægemangel.
Partierne er desuden enige om, at sygehusene ikke skal optage en uforholdsmæssig stor
andel af speciallægerne i almen medicin i 2025 og 2026. Regeringen vil indgå aftale med
regionerne herom for at sikre, at de kommende års mange læger med speciale i almen
medicin får ansættelse i almenmedicinske tilbud. Sygehusenes fremadrettede behov for
speciallæger i almen medicin skal ses i sammenhæng med, at antallet af speciallæger generelt
forventes at stige, herunder speciallæger i akutmedicin.
Mere tid og hjælp til de mest sårbare patienter
Ældre medicinske patienter og borgere med langvarige psykiske og/eller fysiske sygdomme
skal have let adgang til almenmedicinsk lægehjælp.
Det almenmedicinske tilbud skal varetage behandling i eller tæt på eget hjem for at skabe
mere sammenhængende behandling og forebygge indlæggelser. Særligt sårbare borgere skal
have den nødvendige hjælp og støtte, så de ikke genindlægges i de tilfælde, hvor det kunne
være undgået. Det gælder for eksempel sårbare borgere med kroniske og psykiske lidelser.
Aftalepartierne er derfor enige om, at regionerne fra 2027 gennem lovgivning forpligtes til
at sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud, så
der er lægehjælp at hente, hvor borgerens egen læge ikke alene kan dække behovet.
Aftalepartierne er desuden enige om, at det almenmedicinske lægetilbud fra 2027, som en
del af basiskravene til det almenmedicinske tilbud, skal varetage en særlig
tovholderfunktion for de mest sårbare borgere. Det skal gøre en forskel for patienter, der
enten generelt eller i en periode har behov for særlig hjælp og støtte.
Ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger
Aftalepartierne er enige om, at der skal være sammenhæng mellem lægernes honorar og
borgernes behandlingsbehov. Læger med de mest syge patienter skal have færre patienter
og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindre syge borgere.
Honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter
uden at miste indtjening, mens læger med en lavere patienttyngde skal have flere patienter
for at opretholde den samme indtjening. Der skal være en mere ligelig fordeling af opgaver
blandt de alment praktiserende læger. En ny honorarstruktur skal træde i kraft i 2027 og
skal sikre enklere forhandlinger, udvikling og effektivitet i sektoren. En forenklet
honorarstruktur skal også sikre, at produktivitetsforbedringer kommer hele
37
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
sundhedsvæsenet til gavn, og styrke det tværfaglige samarbejde og samarbejdet mellem det
almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen. Aftalepartierne er enige om at
indføre en bestemmelse i sundhedsloven, som fastlægger, at honorarer skal differentieres
med udgangspunkt i modellen for fordeling af ydernumre og lægekapaciteter.
Honorarstrukturen udvikles blandt andet baseret på Honorarstrukturrådets forslag.
Honorarstrukturen aftales mellem parterne.
Nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin
Det almenmedicinske tilbud skal afspejle sundhedsvæsenets aktuelle behov og levere mere
ensartet, høj kvalitet. Fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal derfor
fastlægges nationalt.
Aftalepartierne er enige om, at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge de fremtidige opgaver og
krav til det almenmedicinske tilbud i en national opgavebeskrivelse, som det
almenmedicinske tilbud samlet set skal levere. Det skal ske med inddragelse af faglige input
fra relevante aktører. Opgavebeskrivelsen skal gøre det klart, hvad det samlede
almenmedicinske tilbud skal levere ved at fastlægge en faglig beskrivelse af funktioner,
opgaver, kompetencer, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt længere og mere
fleksible åbningstider og tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud
.
Som del af opgavebeskrivelsen fastsættes desuden en basisfunktion med beskrivelse af
funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som
udgangspunkt skal leve op til. Basisfunktionen skal dermed bidrage til en prioritering og en
fokusering af, hvilke opgaver som løses bedst i det almenmedicinske tilbud, og hvilke
opgaver der skal løses andre steder.
Opgavefordelingen skal samtidigt fastlægge, hvordan sygehuse og specialister skal
understøtte det almenmedicinske tilbud. Der skal tilstræbes en balance mellem kravene og
klinikkernes kapacitet, kompetencer og ressourcer fx når der flyttes en opgave fra sygehus
til det almenmedicinske tilbud. Den nationale opgavebeskrivelse udarbejdes i sammenhæng
med den nationale sundhedsplan,
jf. kapitel 3.
Ny aftalemodel for alment praktiserende læger
Aftalepartierne er enige om, at en smallere central rammeaftale fra 2027 skal erstatte
Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment
praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse. Aftalesystemet
skal være mere smidigt og styrbart samtidig med, at et aftalebaseret grundlag, som
fastlægger vilkårene for de praktiserende læger, bevares. Det fastsættes i sundhedsloven, at
de økonomiske vilkår for praktiserende læger aftales i en central aftale mellem regionerne
og praktiserende læger og i kontrakter mellem regionen og leverandører for
udbudsklinikker. Den nye model aftales mellem parterne.
38
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Styrket grundlag for samarbejde og udvikling af det almenmedicinske tilbud
Aftalepartierne er enige om at styrke regionernes kompetence til at lede og udvikle det
almenmedicinske tilbud, med fokus på faglig udvikling og samarbejde. Regionerne skal
have et styrket lovmæssigt grundlag i sundhedsloven til at stille krav og følge op på
klinikkernes efterlevelse af nationale krav, samt mulighed for at sanktionere dem. Dette skal
bl.a. ske i regi af sundhedsrådene, der skal lede den faglige udvikling i samspil med
sundhedsvæsenet, og der oprettes et tvistløsningssystem ved uenighed mellem myndighed
og klinik. Der skal være indsigt i og adgang til data og information om aktiviteten og
kvaliteten i de almenmedicinske klinikker, også for regionen med ansvar for tilbuddet.
Kravene fastlægges derfor i sundhedsloven og skal træde i kraft i 2027.
Begrænsning af antal ydernumre ejet af én læge
Aftalepartierne er enige om at begrænse antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det
almenmedicinske tilbud fra de nuværende seks til tre ved en ændring i sundhedsloven
Formålet er at sikre, at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumre.
Regionerne gives styrket kontrol med salg af ydernumre. Det gøres ved samtidig at indføre
krav i sundhedsloven om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer
forhåndsgodkendes af sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af, om det kan
sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler. Ved læger, der ejer flere
ydernumre, kan blandt andet den geografiske afstand mellem klinikkerne indgå i
vurderingen.
Det betyder, at læger, der har erhvervet flere ydernumre end tre inden d. 1. juli 2025, vil
kunne fastholde ydernumrene fremadrettet.
39
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
3. Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst
Alle skal have et stærkt sundhedstilbud tæt på. I dag er der stor forskel i fordelingen af
ressourcerne, især læger, på tværs af landet. Det gælder ikke kun almenmedicinske læger –
det vil sige borgernes egen læge – men også sygehuslæger og praktiserende speciallæger.
Samtidig er der stor forskel på, hvor syge borgerne er i forskellige dele af landet. Der er i
dag færrest læger og generelt dårligere adgang til sundhedstilbud i de områder af landet,
hvor befolkningen er mest syge og har det største behov.
Aftalepartierne lægger stor vægt på, at der skabes mere lige adgang til sundhedstilbud på
tværs af landet, og at der sker den nødvendige omstilling til et mere nært sundhedsvæsen.
En ny national sundhedsplan skal bidrage til at sikre dette. Aftalepartierne er samtidig enige
om, at der skal være bedre adgang til praktiserende speciallæger og uddannes flere læger i de
dele af landet, hvor behovet for læger er størst. Der skal uddannes flere speciallæger i bl.a.
almen medicin, og en større del af uddannelsesforløbene på den lægelige videreuddannelse
skal placeres uden for de større byer. Og så skal forskning i det almene sundhedsvæsen
styrkes.
Initiativerne skal også understøtte mulighederne for at skabe attraktive karriereveje, så flere
læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer.
National sundhedsplan med strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet
Aftalepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en national sundhedsplan, som skal
sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.
Regeringen vil derfor igangsætte arbejdet med en national sundhedsplan. Sundhedsstyrelsen
udarbejder et oplæg, der fokuserer på fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet og
styrkelse af det almene sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Den nationale sundhedsplan består derfor af to dele: Én med fokus på sundheden i hele
landet eksempelvis bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Én med
fokus på at styrke det almene sundhedsvæsen og omstilling af aktivitet fra sygehusene til
sundhedsvæsenet tæt på borgerne.
I udarbejdelsen af oplægget til den nationale sundhedsplan skal Sundhedsstyrelsen sikre
sammenhæng med øvrige redskaber til at understøtte omstillingen, herunder
Sundhedsstyrelsens revision af specialeplanen og den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse
af det almenmedicinske sundhedstilbud.
Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national sundhedsplan i 2025, der
præsenteres for aftalepartierne. Planen aftales herefter mellem regering, regioner og
kommuner i 2026 med henblik på at træde i kraft i 2027, så der sikres en fælles retning for
udvikling af sundhedsvæsenet. Planen skal have en tidshorisont på otte til ti år med en fast
opdatering hvert fjerde år.
40
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Den nationale sundhedsplan skal omsættes til lokale løsninger for et stærkere
sundhedsvæsen tæt på borgerne. Det skal bl.a. ske gennem de nærsundhedsplaner, der skal
udarbejdes i sundhedsrådene,
jf. kapitel 1.
Flere medicinuddannelsespladser uden for de største byer, oprettelse af en
bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg og forankring af medicinuddannelsen på
Sjælland
Aftalepartierne er enige om, at der skal uddannes flere læger i de dele af landet, hvor
behovet for læger er størst. Aftalepartierne ønsker derfor, at antallet af uddannelsespladser
på medicinuddannelsen skal øges med i alt 140 bacheloruddannelsespladser samt
dertilhørende kandidatuddannelsespladser uden for de største byer.
I Aalborg øges antallet af bacheloruddannelsespladser med 70 fra 2025, og antallet af
bachelorpladser på medicinuddannelsen i Aalborg øges dermed med 39 pct.
I Køge ønsker aftalepartierne, at der oprettes et nyt hold svarende til 20 nye
bacheloruddannelsespladser fra 2025, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen går derfor i
dialog med Københavns Universitet herom. Med 20 nye bachelorpladser vil det samlede
antal af bachelorpladser på medicinuddannelsen i Køge øges med 18 pct.
I Esbjerg ønsker aftalepartierne, at der oprettes en ny bacheloruddannelse i medicin med i
alt 50 pladser fra 2026, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen går derfor i dialog med
Syddansk Universitet herom. Oprettelsen af den nye bacheloruddannelse vil betyde, at det
samlede antal bachelorpladser på medicinuddannelsen i Region Syddanmark øges med 15
pct.
Aftalepatierne er enige om, at der skal igangsættes initiativer til yderligere at styrke den
regionale forankring af medicinuddannelsen på Sjælland. Medicinuddannelsen i Køge skal
understøtte, at flere læger på sigt arbejder i hele Østdanmark. Det gøres bl.a. ved at skabe
en bred forankring af uddannelsen, og de øvrige sygehuse på Sjælland, for eksempel i
Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk, skal tænkes med i udviklingen af den samlede
uddannelse.
Aftalepartierne er også enige om, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal afsøge med
universiteterne, om medicinuddannelsen kan tilpasses, så der på uddannelsen er større
fokus på de almenmedicinske kompetencer.
Flere speciallæger inden for almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri
og geriatri samt tilpasning af den lægelige videreuddannelse til fremtidens behov
Aftalepartierne er enige om, at antallet af uddannelsesstillinger i bl.a. almen medicin,
psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri skal øges i forbindelse med
Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan gældende fra 2026. Der skal i
41
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
forbindelse med dimensioneringsplanen ses på balancerne i den samlede dimensionering
med henblik på at sikre, at dimensioneringen af speciallæger svarer til fremtidens behov.
Parallelt igangsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejdet med at udvikle en model til
at estimere efterspørgslen efter sundhedspersonale, som på sigt kan bruges i forbindelse
med kommende dimensioneringer af den lægelige videreuddannelse. Den nye model skal
på sigt også kunne anvendes i forbindelse med dimensionering af uddannelsen til andre
vigtige faggrupper i sundhedsvæsenet fx sygeplejersker, tandlæger og tandplejere.
Speciallægerne skal gennem deres uddannelse i højere grad opnå almenmedicinske
kompetencer, der kan modsvare fremtidens behov i sundhedsvæsenet. Aftalepartierne
noterer sig, at det videre arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til revisionen af den
lægelige videreuddannelse er påbegyndt, herunder at der arbejdes med at give
anbefalingerne en konkret form, så de kan realiseres i sundhedsvæsenet.
Aftalepartierne er derudover enige om, at en større del af uddannelsesforløbene i den
lægelige videreuddannelse skal placeres uden for de større byer, fx på et mindre sygehus, så
de lægefaglige ressourcer styrkes dér, hvor befolkningen har det største behov. Den
nærmere udmøntning heraf skal aftales mellem regeringen og regionerne.
Flere karriereveje for lægerne
Aftalepartierne er enige om, at der skal skabes nye karriereveje for lægerne, hvor almene
kompetencer og nærhed til patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og gennem
karrieren, så flere læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer.
De nye karriereveje skal udvikles i samarbejde mellem relevante parter på nationalt,
regionalt og fagligt niveau. Den nationale sundhedsplan skal sætte den overordnede ramme
for arbejdet med at skabe attraktive karriereveje, og lofter for antal speciallægestillinger på
landets universitetshospitaler skal understøtte stærke faglige miljøer uden for de store
universitetshospitaler, hvilket understøtter muligheden for bedre karriereveje for læger i
hele landet.
Der indgås aftale mellem regeringen og regionerne om arbejdet med at skabe nye
karriereveje. Der skal bl.a. udarbejdes planer for sygehussamarbejder og -partnerskaber på
tværs af sygehusene i den enkelte region, der skal bidrage til at skabe attraktive
arbejdspladser, stærke faglige fællesskaber og et godt arbejdsmiljø på alle sygehuse.
Fleksibilitet mellem faggrænser og fleksible rammer for arbejdstilrettelæggelse
Alle personalegrupper og samarbejdet på tværs af faggrupper er afgørende for den fortsatte
udvikling af sundhedsvæsenet. Robusthedskommissionen pegede på, at mere fleksibilitet
mellem faggrænser i arbejdstilrettelæggelsen og i opgaveløsningen er centralt i den
henseende. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne har medindflydelse og inddrages i
beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv.
42
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne noterer sig, at der med økonomiaftalerne for 2025 var enighed blandt
parterne om at sikre gode og fleksible rammer for at tilrettelægge arbejdet i
sundhedsvæsenet med den bedst mulige anvendelse af medarbejdernes kompetencer, at
flere faggrupper skal bidrage til kliniske opgaver, og at bemanding og fordeling af opgaver
skal gå mere på tværs af faggrupper. Det kan eksempelvis være ansættelse af farmakonomer
og farmaceuter på sygehusene eller brugen af paramedicinere til at styrke indsatserne i
borgernes hjem. Aftalepartierne lægger vægt på, at der i forbindelse med implementeringen
af sundhedsreformen er et tydeligt og fortsat ledelsesfokus på opfølgning på
Robusthedskommissionens anbefalinger om fleksibel opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet.
Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger
I dag er der områder i landet, hvor det er svært at finde eller få tid hos en praktiserende
speciallæge, og hvor der er lange ventetider. Det skyldes, at der over tid er opstået en ulige
fordeling og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet med flere praktiserende
speciallæger i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Aftalepartierne er derfor enige
om at indføre nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende
speciallægehjælp. Det skal afhjælpe den ulige fordeling af praktiserende speciallæger på
tværs af landet og give mere ensartet adgang til praktiserende speciallæger i hele landet og
en samlet bedre kapacitetsudnyttelse. Det kan også bidrage til en bedre arbejdsdeling og
samarbejde mellem det almenmedicinske tilbud og de praktiserende speciallæger.
Aftalepartierne er enige om, at aftalekredsen som opfølgning på de nye retningslinjer for
regionernes praksisplanlægning og retten til hurtig udredning og behandling hos
praktiserende speciallæge vil gøre status på udviklingen af sektoren løbende med afsæt i en
opgørelse på relevante parametre.
Sundhedsstyrelsen påbegynder udarbejdelse af retningslinjerne i 2025 og får en ny
kompetence til at godkende regionernes praksisplaner for praktiserende speciallæger, når
initiativet forventes at træde i kraft i 2027. Det må forventes at tage en årrække at opnå en
bedre geografisk fordeling af de praktiserende speciallæger. Initiativet skal ses i
sammenhæng med indførelse af en ny patientrettighed om ret til hurtig udredning og
behandling hos praktiserende speciallæge,
jf. kapitel 5.
National aftale om lofter for antal speciallægestillinger på landets
universitetshospitaler
Universitetshospitalerne spiller en vigtig rolle ift. den forsatte udvikling af
patientbehandlingen. Men det er samtidig en udfordring, at universitetshospitalerne optager
en uforholdsmæssig stor andel af lægerne, hvilket gør det svært at sikre robuste
sundhedstilbud på landets mindre sygehuse. Det øger uligheden i adgangen til
sundhedstilbud af høj kvalitet. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal laves en
national aftale om lofter for antallet af speciallægestillinger på landets universitetshospitaler.
43
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Det skal bidrage til, at flere læger søger mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at
rekruttere læger, og hvor behovet for læger er størst. Loftet for antallet af
speciallægestillinger på universitetshospitalerne skal være individuelt fastsat pr. hospital, så
der kan tages hensyn til en balanceret og holdbar omfordeling af ressourcerne ift. lokale
behov. Regeringen og regionerne indgår aftale om konkrete lofter for de enkelte
universitetshospitaler. Arbejdet påbegyndes i 2025 med henblik på at indgå aftale i 2026.
Flere af ph.d.-forløbene målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end
læger
Danmark har et førende forskningsmæssigt miljø indenfor sundhed og life science.
Forskning kan være med til at understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet gennem ny
viden. Det betyder, at der er brug for et forskningsmæssigt fokus på det nære
sundhedsvæsen. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal indføres et mål for andelen
af ph.d.-stillinger i regionerne, som målrettes det almene sundhedsvæsen. Det skal bl.a.
tilskynde til mere forskning på området og samtidig understøtte en bedre geografisk
fordeling af forskningsaktiviteten.
Et ph.d.-forløb kan give vigtige kompetencer, som kan gavne sundhedsvæsenet og den
fremtidige patientbehandling. Aftalepartierne har dog noteret sig, at en ph.d. i praksis er
blevet en nødvendig adgangsbetingelse for at komme ind på de mest attraktive lægefaglige
hoveduddannelser, særligt i hovedstaden. For at modvirke denne udvikling er
aftalepartierne enige om, at der skal indføres et mål for andelen af
hoveduddannelsesstillinger, som besættes af læger uden en ph.d.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at der skal indføres et mål for andelen af ph.d.-forløb
på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger. Målet skal sikre, at den
samlede forskningsaktivitet fordeles bedre på tværs af flere vigtige faggrupper og med
større geografisk spredning.
Den nærmere udmøntning af initiativet og implementeringen af de konkrete mål skal
aftales mellem regeringen og regionerne.
Aftalepartierne er også enige om, at regeringen skal iværksætte en revision af
Sundhedsstyrelsens syv lægeroller, som definerer de roller og kompetencer, alle læger skal
mestre. Revisionen skal understøtte at fx forskerrollen ikke får en uforholdsmæssig stor
vægt ift. andre centrale lægeroller.
Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning
Sundhedstjenesteforskning er et vigtigt element i at skabe viden om de komplekse og
tværgående problematikker, som det danske sundhedsvæsen står med. Aftalepartierne er
enige om, at sundhedstjenesteforskningen i Danmark skal styrkes som led i denne aftale.
44
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne er enige om, at Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, som er
placeret på Aalborg Universitet i Aalborg, styrkes med en fast bevilling målrettet reformens
implementering. Centeret får en national rolle, og kan dermed udgøre et nationalt center
for sundhedstjenesteforskning. Centeret skal bidrage til det forskningsmæssige fokus på
effekterne af implementering af reformen, herunder den forudsatte omstilling til det nære
sundhedsvæsen.
Indenrigs- og sundhedsministeriet får en trækningsret på en del af de opgaver, som udføres
af centeret, særligt som led i opfølgning og evaluering af initiativerne i denne aftale.
45
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
4. Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
Det skal være nemmere at få den hjælp, man har brug for, hvis man er syg. Det gælder ikke
mindst for den store gruppe af borgere, hvor kronisk sygdom fylder en stor del af
hverdagen. Mennesker med en kronisk sygdom har meget forskellige sygdomsbilleder og
dermed også forskellige behov for indsatser og behandling. Mange mennesker med en
kronisk sygdom lever et liv, hvor sygdommen ikke fylder meget i hverdagen, og hvor man
kun af og til har behov for sundhedsvæsenets hjælp. For andre mennesker fylder
sygdommen og behovet for hjælp fra forskellige dele af sundhedsvæsenet en stor del af
hverdagen og livet. Aftalepartierne er enige om, at et menneske med kronisk sygdom skal
have den hjælp, der er behov for, og som passer til den enkelte.
Aftalepartierne er derfor enige om, at indsatsen på kronikerområdet skal styrkes bredt set
for at understøtte, at det stigende antal borgere med kroniske sygdomme kan leve et godt
og langt liv med deres sygdom, og at sundhedsvæsenet kan imødekomme det stigende
behandlingsbehov hos mennesker med kronisk sygdom. Det understøttes af en række
initiativer i reformen, herunder at ansvaret og kapaciteten udvides i det almenmedicinske
tilbud, som også skal have en særlig tovholderfunktion for de mest sårbare borgere,
etablering af lokale sundhedshuse, hvor fx patientrettede indsatser kan forankres, og
udbredelse af digitale løsninger, hjemmebehandlingsteams mv. Opgavebeskrivelsen for det
almenmedicinske tilbud vil desuden indeholde relevant viden om kronikerområderne med
henblik på at understøtte en systematisk tilgang til behandlingen,
jf. kapitel 2.
Aftalepartierne er desuden enige om at indføre sygdomsspecifikke kronikerpakker til
personer med kronisk sygdom. Der indføres nye rettigheder for målgrupperne for
kronikerpakker, som inden for en given tidsfrist får ret til en samlet behandlingsplan,
målrettet den enkelte, samt opstart af behandling og patientrettede forebyggelsestilbud. Det
skal sikre sammenhængende behandling af høj kvalitet og give borgerne bedre
forudsætninger for at håndtere egen sygdom, så den ikke forværres.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at regelsættet for udlevering af
behandlingsredskaber og hjælpemidler skal revideres, ordningen med patientansvarlig læge
skal udvides og revideres, og der skal igangsættes et eftersyn af reglerne om befordring.
Desuden igangsættes en indsats for præhabilitering og mennesker med slidgigt.
Aftalepartierne er også enige om at prioritere en række indsatser for mennesker med
demens bl.a. for at sikre hurtigere udredning.
46
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og forløb for mennesker med kronisk
sygdom
Aftalepartierne er enige om at indføre sygdomsspecifikke kronikerpakker til mennesker
med kronisk sygdom som en systematisk ramme for behandling på tværs af
sundhedsvæsenet. Der vil være særlig fokus på indsatsen i den første tid efter en diagnose,
da det er afgørende for behandlingen resten af livet, og jo tidligere man griber ind, jo bedre
er prognoserne for borgernes videre sundhedstilstand.
Mennesker, der har en kronisk sygdom, har meget forskellige sygdomsbilleder og dermed
også forskellige behov for indsatser og behandling. Borgere i målgruppen for en
kronikerpakke får ret til:
-
en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge i dialog med den
enkelte patient inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at man har fået en
diagnose.
opstart af behandling, herunder evt. opstart af medicin, henvisning til yderligere
undersøgelser for følgesygdomme mv. og inden for en given tidsfrist relevante
patientrettede tilbud, fx kostvejledning, træning, kurser i sygdomsmestring, rygestop
mv.
-
Konkrete forløb og indsatser skal være tilpasset den enkelte med en graduering efter behov
i rød, gul og grøn gruppe. Dvs. at forløbet tilpasses afhængigt af, om man eksempelvis er
en sårbar borger, der har behov for omfattende og håndholdte indsatser ofte fra flere
steder i sundhedsvæsnet, eller om man er en borger i god sygdomskontrol, der har en
hverdag med egenomsorg og eventuelt digitale tilbud. Afhængig af kategorisering vil
borgerne altså blive tilbudt forskellige pakker af indsatser, som er tilpasset den enkeltes
behov ud fra en sundhedsfaglig vurdering og borgerens livssituation. Der følges op ved
egen læge efter en individuelt aftalt kadence, hvor lægen også skal vurdere, om borgeren
har behov for omkategorisering, fx som følge af ændring af borgerens helbredstilstand.
Aftalepartierne er enige om, at der indledningsvist udarbejdes fem sygdomsspecifikke
kronikerpakker. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med
KOL i 2027, Diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
Partierne er derudover med aftalen enige om at afsætte midler til at fremrykke
implementeringen af pakken vedrørende lænderyg-smerter, således at den allerede kan
implementeres fra 2027 samtidig med pakken vedrørende KOL.
For de enkelte pakker sker en gradvis indfasning, hvor ny-diagnosticerede bliver vurderet i
forbindelse med diagnosen, mens borgere, der tidligere har fået en diagnose, vurderes
løbende ved kontakt med egen læge. Den faglige ramme for pakkerne udvikles af
Sundhedsstyrelsen med bred inddragelse af eksperter, patientorganisationer m.fl.
47
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
For at følge området, herunder vurdere om borgerne modtager de relevante indsatser som
led i pakkeforløbet, skal der udvikles en monitorering af indsatserne i både det
almenmedicinske tilbud og i de patientrettede forebyggelsestilbud.
Regeringen vil fremsætte lovforslag om indførelse af rettighederne, som vil træde i kraft for
de første kronikerpakker fra 2027. Aftalepartierne inviteres til drøftelser herom.
Aftalepartierne drøfter de foreløbige erfaringer med kronikerpakkerne i 2028.
Indsatser for bedre præhabilitering og tilbud til mennesker med slidgigt
Aftalepartierne er enige om, at nogle patienter, der skal have omfattende behandling fx en
større operation, kan have gavn af præhabilitering. Det kan være vigtigt for at sikre, at man
er fysisk klar til indgrebet. Det kan være indsatser såsom træning, kostvejledning, rygestop
og sygdomsmestring mv. Aftalepartierne har desuden noteret sig, at en række regioner
allerede har oprettet relevante tilbud til særligt mennesker med slidgigt i knæet, som kan
medvirke til at udskyde eller fjerne behovet for fx operation. Aftalepartierne er enige om, at
det er vigtigt, at evidensbaserede tilbud om træning mv. udbredes til mennesker med
slidgigt i knæ og hofte.
Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner i 2025 med henblik på at udbrede disse
tilbud til hele landet fra 2027.
Forsøg med adgang til fysioterapi uden lægehenvisning
Aftalepartierne vurderer at det kan være relevant at undersøge om man kan afskaffe kravet
om lægehenvisning til fysioterapi med henblik på at opnå mere smidige patientforløb og
aflaste særligt det almenmedicinske tilbud uden, at det fører til utilsigtet overbehandling.
Aftalepartierne ønsker, at der igangsættes et storskala forsøg og noterer sig, at Region
Sjælland på vegne af alle regioner har ansøgt om en dispensation fra reglen om, at man skal
have en lægehenvisning for at gå til almindelig fysioterapi med tilskud med henblik på et
regionalt storskalaforsøg. Projektperioden er på to år, og udløber med udgangen af 2026.
Det er forventningen, at ansøgningen kan imødekommes, såfremt de relevante oplysninger
modtages. Aftalepartierne vil i givet fald drøfte resultaterne af evalueringen af forsøget.
Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler
Myndighedsansvaret for tildeling af behandlingsredskaber og hjælpemidler kan i praksis
opleves som uklart, og borgerne kan derfor opleve at komme i klemme mellem
myndigheder på grund af uklarhed om, hvorvidt myndigheds­ og finansieringsansvaret
er
regionalt eller kommunalt. Uklarhederne giver samtidig anledning til øget administration i
regioner og kommuner, som er forbundet med afklaring af, om der er tale om et
48
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
behandlingsredskab eller et hjælpemiddel, og om udgiften dermed afholdes af region eller
kommune.
Sundhedsstrukturkommissionen peger på, at der kan være et potentiale i at fastlægge en
national procedure for, at der inden for udvalgte sygdomsområder eller i forhold til
specifikke produkter kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar.
Aftalepartierne er derfor enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med
social- og boligministeren udvikler en konkret model, der for udvalgte sygdomsområder og
specifikke produkter skaber mere klarhed for borgerne og sikrer tydelighed om, hvilken
myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne. Modellen skal
udvikles inden for den eksisterende økonomiske ramme på området. Den konkrete model
skal udvikles med inddragelse af relevante aktører og vil indebære en ændring af
lovgivningen på området, herunder en ophævelse af det gældende Cirkulære om
afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Arbejdet
skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at forenkle reglerne for
visitation til hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, mindre ventetid og
mere smidig visitation. Aftalepartierne inviteres til en drøftelse af modellen i 2025. Herefter
forventes lovgivningen fremsat i 2026 med henblik på implementering primo 2027.
Sammenhængende patientforløb med en patientansvarlig læge
Aftalepartierne er enige om at udvikle og forbedre ordningen med patientansvarlig læge på
sygehusene, som oprindeligt blev indført i 2016. Formålet er at styrke koordineringen
mellem den patientansvarlige læge på sygehusene og tovholderfunktionen i det
almenmedicinske tilbud. Der skal indgås en aftale i 2025 mellem regeringen og regionerne
med inddragelse af øvrige relevante parter om at styrke og udvikle ordningen med
patientansvarlig læge.
Eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven
Reglerne for befordring er for uklare, og det kan gøre det svært for borgere at forstå,
hvornår de har ret til befordring eller godtgørelse. Det betyder også, at administrationen i
kommuner og regioner bliver tung og besværlig. Derfor er aftalepartierne enige om, at der
skal gennemføres et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse i
sundhedsloven med fokus på, at reglerne skal være mere gennemskuelige. Det skal
understøtte, at borgerne kender deres muligheder og kan gøre brug af dem. Eftersynet og
de efterfølgende ændringer af regelsættet forudsættes at ligge inden for den eksisterende
økonomiske ramme på området. Aftalepartierne inviteres til drøftelser herom. Regeringen
vil derefter fremsætte lovforslag til ændringer af regelsættet i 2026.
49
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Styrket indsats for mennesker med demens
I takt med, at der bliver flere ældre, forventes det også, at der sker en stigning i antallet af
mennesker med demens. Samtidigt er ventetiderne på demensudredning for lange. Der er
over årene sat mange initiativer i gang på demensområdet, og aftalepartierne er enige om, at
der fortsat er behov for fokus på, at mennesker med demens får den nødvendige
udredning, behandling og omsorg.
Hurtigere udredning
Aftalepartierne er enige om at styrke indsatsen for hurtigere udredning for demens.
Aftalepartierne noterer sig, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at nogle patienter fortsat har
behov for specialiseret udredning med adgang til flere specialer og diagnostiske
undersøgelser, mens andre patientgrupper med fordel kan færdigudredes i det
almenmedicinske tilbud eventuelt med rådgivning fra sygehus.
Det almenmedicinske tilbud skal i fremtiden udrede og behandle en større andel af
personer med demens. Udredningsklinikkerne på sygehusene skal understøtte det
almenmedicinske tilbud i denne opgave. Opgaverne for det almenmedicinske tilbud i
forhold til demensudredning og -behandling kan indskrives i regi af den nationalt fastsatte
opgavebeskrivelse, som Sundhedsstyrelsen skal udarbejde.
Aftalepartierne noterer sig, at der i forbindelse med Aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027 blev afsat
123 mio. kr. i perioden til en styrket indsats på demensområdet, herunder til at iværksætte
et forsøgsprojekt, der har til formål at løfte kvaliteten af udredning af demens på tværs af
landet og øget udredningskapacitet i 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om, at der i 2026 drøftes et konkret oplæg til styrket
demensudredning i det almenmedicinske tilbud, som skal sikre kortere ventetider og
udredning tættere på eget hjem. Det skal også bidrage til at frigøre kapacitet i de
specialiserede tilbud, således at ressourcerne her kan anvendes mere målrettet til personer
med behov for specialiserede indsatser. Initiativet skal ses i sammenhæng med den
forudsatte styrkelse af de nære sundhedstilbud, herunder styrket kapacitet i det
almenmedicinske tilbud.
50
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Nedbringe ventetid til demensudredning
For at understøtte arbejdet med at nedbringe ventetiderne til demensudredning på
sygehusene er aftalepartierne enige om at øge den samlede kapacitet i demensudredningen,
herunder de udgående og rådgivende funktioner, bl.a. med henblik på at styrke indsatsen
for de mest udsatte borgere med demens. Midlerne udmøntes med afsæt i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den fremtidige organisering af demensudredning, som
skal danne afsæt for regionernes arbejde med at nedbringe ventetiderne til
demensudredning.
Aftalepartierne er enige om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet årligt indhenter en status
fra Danske Regioner mhp. at følge udviklingen i ventetider og de konkrete indsatser
forbundet med at nedringe dem, herunder hvordan indsatserne understøtter omstillingen til
udredning tættere på borgeren.
Forsøgsprojekt til tidlige indsatser for mennesker med demens
Hvert år får omkring 9.000 mennesker en demensdiagnose. Det er vigtigt, at der i
umiddelbar forlængelse af demensdiagnosen sker en vurdering af behovet for tidlige
indsatser, for at vedligeholde af funktionsniveauet og udskyde behovet for pleje og
yderligere mere omfattende sundhedsindsatser.
Aftalepartierne er enige om, at Nationalt Videnscenter for Demens får til opgave at afprøve
en model for styrkede tidlige indsatser i tilknytning til en demensdiagnose. Det kan bl.a.
være med fokus på evidensbaserede kognitiv stimulationsterapi såsom CST (Cognitive
Stimulation Therapy) træningsindsatser, proaktive forebyggende indsatser i forhold til
fysisk og mental sundhed til mennesker med demens mv. Indsatsen skal ske som led i de
patientrettede forebyggelsestilbud.
Nationalt Videnscenter for Demens får til opgave at udvikle et koncept og afprøve dette
lokalt udvalgte steder i landet. Der skal udarbejdes en vidensafdækning af forsøget med
henblik på, at der evt. kan arbejdes videre med erfaringerne fra projektet i en større skala.
Vidensafdækningen skal bl.a. belyse, om og evt. hvordan de tidlige indsatser påvirker
borgernes funktionsevne og evt. bidrager til at forsinke behovet for mere omfattende
indsatser.
Styrket indsats til mennesker med demens
Aftalepartierne er enige om at afsætte en ramme med midler fra 2030 øremærket en
styrkelse af demensområdet. Partierne vil i 2028 drøfte rammens udmøntning bl.a. med
afsæt i erfaringer fra vidensafdækning af forsøgsprojektet om tidlige demensindsatser.
51
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
5. Frit valg og styrkede patientrettigheder
Patientrettigheder og det frie valg giver borgerne hurtig og fleksibel adgang til
sundhedstilbud dér, hvor man ønsker det. Og er dermed med til at sikre, at
sundhedsvæsenets tilbud passer til den enkelte borgers behov.
Aftalepartierne er enige om at udbygge det frie valg og styrke patientrettighederne i
sundhedsvæsenet. De nye, styrkede rettigheder betyder, at der kommer flere rettigheder til
behandlingen i det nære sundhedsvæsen, der sikrer frit valg og hurtig udredning og
behandling i sundhedsvæsenet tæt på borgerne samt en ret til digitale ydelser. De nye
rettigheder supplerer de omfattende rettigheder til bl.a. hurtig udredning og behandling,
som borgerne allerede har på sygehusområdet.
Ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæger
De praktiserende speciallæger spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. I dag har man som
borger ret til hurtig udredning og behandling, hvis man henvises til sygehuset, men ikke
hvis man henvises til praktiserende speciallæge. Derudover er der stor forskel på, hvor lang
ventetid der er til speciallæger rundt omkring i landet.
Aftalepartierne er enige om at indføre ret til hurtig udredning og behandling hos
praktiserende speciallæger. Den nærmere model for rettigheden skal afklares, herunder
hvordan rettigheden kan indrettes, så den ikke får uønskede konsekvenser for
lægedækningen i yderområder, ligesom retten skal ses i sammenhæng med initiativ om
bedre fordeling og anvendelse af kapaciteten af de praktiserende læger. Den konkrete
udmøntning af den nye rettighed drøftes med aftalepartierne forud for, at regeringen
fremsætter lovforslag herom i 2026.
Aftalepartierne vil nedbringe de lange ventetider til praktiserende speciallæger og forbedre
den samlede kapacitetsudnyttelse i klinikkerne.
De styringsmæssige og økonomiske mekanismer i overenskomsten om speciallægehjælp
skal i sammenhæng med udmøntningen af midlerne, der afsættes til en ret til hurtig
udredning og behandling hos praktiserende speciallæger, underbygge, at kapaciteten på
området øges og udnyttes bedst muligt med henblik på at forkorte ventetid og understøtte
en effektiv brug af den offentligt finansierede aktivitet efter overenskomsten. Det vil
indebære, at regionerne sikrer, at aktiviteten i speciallægepraksis øges med henblik på at
nedbringe ventetider.
Med aftalen er partierne samtidig enige om at afsætte ekstra midler til, at regionerne fra
2026 kan sætte yderligere ind på at nedbringe ventetider til speciallægehjælp.
52
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser
Borgerne skal have mulighed for at vælge, hvor i landet de ønsker at benytte en regional
sundheds- og omsorgsplads. Det skal være muligt at være i nærheden af fx eget hjem eller
familie og venner, mens man opholder sig på sundheds- og omsorgspladsen. Det skal ses i
sammenhæng med flytningen af opgaven fra kommuner til regioner og de kommende krav
om kvalitet og kapacitet på disse pladser,
jf. kapitel 1.
Aftalepartierne er således enige om, at de regionale sundheds- og omsorgspladser skal
omfattes af en ret til frit valg. Den konkrete udmøntning drøftes med aftalepartierne forud
for, at regeringen fremsætter lovforslag herom i 2026. Der vil blive fastsat regler for
afregning mellem myndigheder og med leverandører.
Frit valg til almen sygepleje som del af helhedsplejen
Aftalepartierne er enige om, at den almene sygepleje i kommunerne skal integreres med den
kommende helhedspleje i kommunerne i medfør af ældreloven. Det betyder, at det frie valg
til helhedspleje ikke kun vil omfatte ydelser efter ældreloven, men også kommunale
sygeplejeydelser efter sundhedsloven, så borgerne kan modtage ydelserne i sammenhæng
og evt. hos samme private leverandør. Det betyder, at private leverandører af helhedsplejen
også får mulighed for at levere almene sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen.
Formålet er således at sikre mere sammenhæng og mere kontinuitet i indsatsen på tværs af
ældreplejen og sygeplejen. Den konkrete model herfor skal udvikles med afsæt i den
endelige afgrænsning mellem den almene sygepleje i kommunerne og den specialiserede
sygepleje, som overgår til regionerne, og som aftalepartierne vil blive inviteret til drøftelse
om. Regeringen fremsætter et lovforslag med den fulde model for de nye rettigheder i
2026.
Kapacitetsløft i psykiatri
Aftalepartierne ønsker at prioritere den løbende kapacitetsopbygning på psykiatriområdet.
Derfor er aftalepartierne enige om at afsætte samlet 175 mio. kr. i 2025 med henblik på
hurtig udmøntning til øget kapacitet. Der fordeles 150 mio. kr. i 2025 til regionerne til
kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, da kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien er
en grundlæggende forudsætning for, at børn, unge og deres familier hurtigt får hjælp af høj
faglig kvalitet. Midlerne forudsættes derfor anvendt med et særligt fokus på at sikre
hurtigere udredning og nedbringelse af ventetider. Det økonomiske løft kommer oveni de
tidligere prioriteringer til området. Såfremt der ikke kan sikres afløb for 150 mio. kr. i
børne- og ungdomspsykiatrien, kan regionerne efter aftale med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet anvende en mindre andel af de 150 mio. kr. i voksenpsykiatrien. Der
afsættes 25 mio. kr. til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien, som bidrager
til at øge borgernes tryghed og kan være med til at mindske antallet af genindlæggelser.
53
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Kapacitetsløftene finansieres af regeringens reserve til løft af psykiatrien. Prioriteringen af
de resterende midler i 2025-2030 aftales som led i forhandlingerne om regeringens
kommende psykiatriudspil til en kommende 10-årsplan for psykiatrien.
Ret til digitale sundhedstilbud og vision om digital fordør
Digitale sundhedstilbud kan understøtte, at flere borgere kan få behandling derhjemme
frem for at skulle flytte sig derhen, hvor sundhedspersonalet er. Aftalepartierne er derfor
enige om at indføre en ny patientrettighed, der giver ret til digital kontakt med
sundhedsvæsenet, når det er fagligt meningsfuldt, og patienten ønsker det. Det er vigtigt for
aftalepartierne, at der i udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på forskellene i
befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre
brug af rettighederne. Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der
ønsker mere digital kontakt frem for fysisk fremmøde. Det skal også bidrage til at frigøre
ressourcer til de borgere, der har særlige behov. Aftalepartierne er enige om at ændre
sundhedsloven, så rettigheden fastsættes ved lov.
Rettigheden vil i første omgang gælde videokonsultationer i almen praksis, digital
genoptræning efter sygehusindlæggelse, skærmbesøg fra den kommunale sygepleje, udvalgte
virtuelle kontroller og opfølgninger på hospitalet og hjemmebehandlingstilbud til udvalgte
kronikerområder. Omfanget af rettigheden skal defineres nærmere i forbindelse med
udmøntningen. Aftalepartierne er enige om, at rettigheden løbende skal udvides i takt med
den teknologiske udvikling. Den konkrete udmøntning af den nye rettighed drøftes med
aftalepartierne forud for, at regeringen fremsætter lovforslag herom i 2026.
Aftalepartierne deler en vision om en digital fordør, som skal være borgernes digitale
indgang til sundhedsvæsenet. Borgerne skal let, fleksibelt og overskueligt kunne tilgå
sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne få afklaring og blive ledt videre til det rette
tilbud. Det skal derfor afklares, hvordan det danske sundhedsvæsen kan få en fælles, digital
indgang for alle borgere. Fordøren skal understøtte rettigheden til digitale tilbud og
borgernes øvrige digitale muligheder i sundhedsvæsenet. Det er derfor visionen, at
borgerne med den digitale fordør kan få let digital adgang til egne sundhedsoplysninger,
søge information om sundhed og sygdom, navigere rundt i sundhedsvæsenet og få
anbefalinger om apps og digitale løsninger, som kan bruges i borgerens behandlingsforløb,
herunder også digitale værktøjer til selvhjælp. Den digitale fordør skal også understøtte
digitale rettigheder og ”digital først” princippet, hvor flere tilbydes en digital kontakt i
stedet for et fysisk fremmøde, når det giver fagligt mening, og borgeren ønsker det. Det
kan også understøtte, at borgerne kan tage et større ansvar for egen sygdom og behandling,
samt at personalets ressourcer i højere grad målrettes til dem, der har størst behov.
På sigt kan fordøren udvides i takt med den teknologiske udvikling med fx indledende
digital kontakt med borgere og symptomvurdering.
54
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne er enige om, at der også i arbejdet med den digitale fordør skal tages højde
for forskelle i befolkningens digitale kompetencer.
I 2026-2027 udarbejdes en foranalyse, som skal danne grundlag for regeringens senere
beslutning om etablering af en digital fordør i tråd med visionen. I det øvrige arbejde med
at samle fælles løsninger i regi af Digital Sundhed Danmark vil der ligeledes blive arbejdet i
tråd med visionen.
Information om patientrettigheder
Aftalepartierne lægger vægt på, at der er en klar og tydelig kommunikation og dialog med
patienterne i det danske sundhedsvæsen. Det gælder både i mødet mellem patient og
sundhedsperson og i den skriftlige information, man som patient modtager fra
sundhedsvæsenet, fx om patientrettigheder som retten til hurtig udredning og behandling.
Aftalepartierne ønsker med denne aftale yderligere at udbygge det frie valg og styrke
patientrettighederne og vil i den sammenhæng understrege, at det er afgørende, at
patienterne informeres om deres rettigheder på en tydelig og letforståelig måde.
Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at indenrigs- og sundhedsministeren har
igangsat et arbejde med inddragelse af relevante parter, som skal finde løsninger på,
hvordan patientinformation kan styrkes, og ambitionen om tydelig og letforståelig
information kan efterleves i praksis. Aftalepartierne orienteres om den nærmere løsning
forud for igangsættelse.
55
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
6. Mere behandling i eller tæt på eget hjem
Aftalepartierne er enige om, at langt mere behandling skal foregå i eller tæt på eget hjem.
Det kan fx være ved fysiske hjemmebesøg og ved brug af digitale løsninger. De nye
sundhedsråd får en afgørende rolle ift. at sikre, at den udvikling kommer til at ske.
Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle og understøtte egen læge og kommunerne i
behandlingen og plejen af borgerne, og det almenmedicinske tilbud skal varetage en større
del af patientbehandlingen. Aftalepartierne er også enige om at styrke kvaliteten i den
kommunale sundhedsindsats gennem nationale, tværgående kvalitetsstandarder, der
igennem sundhedsrådene omsættes til de lokale behov. Det sker bl.a. med fokus på en
stærkere forebyggende og behandlende sundhedsfaglig indsats for beboere på botilbud
gennem fasttilknyttet læge. Det skal sikre, at både psykisk og somatisk sygdom opdages og
behandles mere effektivt end i dag. Der skal være fokus på borgerens behov for
sammenhæng og koordination mellem eksempelvis botilbud, det almenmedicinske tilbud
og behandlingspsykiatrien. Aftalepartierne er enige om, at det skal ske gennem det samlede
løft af den kommunale sundhedsindsats via sundhedsrådene.
Aftalepartierne er enige om, at en god og sikker medicinhåndtering er vigtig særligt for
ældre og sårbare borgere. Aftalepartierne notere sig i den forbindelse, at regeringen, KL og
Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalerne for 2025 er enige om at styrke
indsatsen for dosispakket medicin fra apoteket særligt målrettet borgere i kommunale pleje-
og botilbud.
Hjemmebehandlingsteams i hele landet
Aftalepartierne ønsker, at mere behandling kan foregå i borgerens hjem, og er derfor enige
om, at regionerne får ansvaret for at etablere nye hjemmebehandlingsteams. De nye
hjemmebehandlingsteams skal udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling
med flere sundhedsfaglige medarbejdere. Hjemmebehandlingsteams kan fx monitorere
borgerens tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og assistere med behandling og
tidlige indsatser. På den måde kan flere borgere få den rettidige indsats, der skal til, inden
tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse.
Opgaverne vil efter aftale med kommunerne også kunne løses af de kommunale
medarbejdere, som i forvejen er i borgerens hjem, med relevant sparring og oplæring fra de
nye hjemmebehandlingsteams. De nye teams kan samtidig kobles til relevante dele af den
nuværende opgaveløsning på det præhospitale område. Det skal ses i forlængelse af, at
akutsygeplejen flyttes fra kommunerne til regionerne, der således kan planlægge indsatserne
i borgernes eget hjem i sammenhæng.
Det kan være relevant med offentligt/privat samarbejde om løsninger.
56
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Initiativet udmøntes i en aftale mellem regeringen og regionerne med henblik på, at det kan
få virkning fra 2027. Den nærmere implementering og tilrettelæggelse sker i de nye
sundhedsråd.
Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning
Aftalepartierne er enige om at udvide den nuværende ordning om 72 timers
behandlingsansvar. Det skal ske som led i det samlede løft af den regionale
sundhedsindsats via sundhedsrådene. Målet er at skabe mere sammenhængende forløb ved
at give sygehusene et større ansvar for borgerne efter udskrivelse og for at understøtte det
almenmedicinske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og borgerens hjem i det
videre behandlingsforløb. Ordningen skal derfor udvides til 96 timer og til at omfatte en
større gruppe patienter. Det kan eksempelvis være ældre patienter på akutmodtagelser og
psykiatriske patienter. Det skal aftales nærmere mellem regeringen og relevante parter,
hvilke patientgrupper ordningen skal udvides til, herunder i forhold til ansvar i forbindelse
med afslutning på en sundheds- og omsorgsplads.
Fasttilknyttet læge på botilbud og forsorgshjem
Aftalepartierne er enige om, at beboere på botilbud skal have mulighed for at vælge en
læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Regionens forpligtelse til at sikre fasttilknyttet
almenmedicinsk lægehjælp fastlægges som en del af opgavebeskrivelsen for det
almenmedicinske tilbud fra 2027,
jf. kapitel 2.
Det skal i forbindelse med etableringen af
sundhedsrådene nærmere fastlægges, hvilke typer botilbud der skal være omfattet af
ordningen.
Aftalepartierne noterer sig, at der i den etårige overenskomst for almen praksis for 2025 er
aftalt at indføre en ordning for fasttilknyttet læge på botilbud.
Aftalepartierne er enige om, at en udbygning af det almenmedicinske tilbud indebærer, at
regionerne udbygger tilgængeligheden også for udsatte grupper.
Aftalepartierne lægger i den sammenhæng vægt på, at der med aftalen gives mulighed for at
sammensætte det almenmedicinske tilbud ved at benytte forskellige klinikformer og
leverandører. Det skal blandt andet styrke regionernes mulighed for at tilpasse tilbuddene
til særlige patientgrupper, heriblandt særligt sårbare og udsatte borgere.
Aftalepartierne er enige om at oprette en pulje til at udvikle og afprøve en model for
udgående eller målrettede almenmedicinske tilbud til udsatte og sårbare borgere og brugere
på bl.a. bosteder og brugere af forsorgshjem mv. i perioden 2026-2030, som regionerne kan
ansøge. Puljen skal udmøntes lokalt og inddrage erfaringer med opsøgende, fleksible tilbud,
som er tilrettelagt efter den enkelte borgers behov.
57
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien
Digitale løsninger i psykiatrien kan bl.a. medvirke til, at mistrivsel eller lettere psykiske
lidelser ikke forværres og kræver yderligere specialiseret behandling. Aftalepartierne er
derfor enige om at styrke udbredelsen af digitale løsninger i psykiatrien ved at bygge oven
på indsatsen fra Aftale om En bedre psykiatri fra 2023, hvor Internetpsykiatrien, som
varetages af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, blev styrket. Det skal
fastlægges nærmere og efter dialog med Center for Digital Psykiatri, hvordan midlerne
udmøntes. Initiativet skal derudover ses i sammenhæng med etableringen af Digital
Sundhed Danmark.
Kvalitetsløft af den kommunale sundhedsindsats og styrkelse af den samlede
palliative indsats
Aftalepartierne er enige om at investere i kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats i
kommunerne. De afsatte midler er en del af investeringerne i de nye sundhedsråd og skal
udmøntes lokalt gennem sundhedsrådene, så det sikres, at de styrkede indsatser i
kommunerne tilpasses de lokale behov og forhold.
De nationale tværgående kvalitetsstandarder bidrager bl.a. til forbedringer af de kommunale
indsatser og sammenhængen inden for den almene sygepleje, palliation og socialpsykiatrien.
Med reformen flyttes den mest specialiserede sygepleje til regionerne. Aftalepartierne er
enige om, at det er vigtigt at sikre den fortsatte udvikling og styrkelse af den almene
sygepleje i kommunerne, herunder i sammenhæng med helhedsplejen.
Sundhedsstyrelsen får til opgave, under inddragelse af kommuner, regioner, eksperter mv. at
udarbejde de overordnede kvalitetsstandarder for indsatsen. Kommunerne og de nye
sundhedsråd skal sørge for at tilpasse de overordnede krav til de lokale forhold, så
implementeringen sker ud fra lokale hensyn.
Styrkelse af den basale palliation og løft af den almene sygepleje
Når man er ramt af en livstruende sygdom, og når livet nærmer sig sin afslutning, er det
afgørende, at det kan ske på en tryg, omsorgsfuld og værdig måde, og at patienter får den
nødvendige hjælp og lindring i tide. Aftalepartierne er derfor enige om, at der er behov for
forbedret palliativ behandling, pleje og omsorg. Som led i en styrkelse af den almene
sygepleje i kommunerne samt nye tværgående kvalitetsstandarder for området, er
aftalepartierne enige om, at de basale palliative indsatser skal løftes, fx mere tid til palliation
og kompetenceløft. Dette skal bl.a. styrke mulighederne for at kunne tilbyde bedre og mere
ensartet basal palliation tæt på borgerne, så flere kan få en værdig afsked med livet i eget
hjem, uanset hvor man bor.
Specialiseret palliativ indsats
58
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne ønsker også at styrke den specialiserede palliative indsats med henblik på at
understøtte en værdig afsked med livet. Aftalepartierne er derfor enige om en styrkelse af
det regionale tilbud vedrørende specialiseret palliation, fx udgående palliative teams eller
udgående hospiceteams, der yder tværfaglig specialiseret palliativ behandling for patienter
med komplekse palliative behov. Den konkrete udmøntning af midlerne kan drøftes i
Sundhedsrådene.
Fagligt oplæg til Kræftplan V
Aftalepartierne noterer sig endvidere, at styrkelsen af det palliative område skal ses i
relation til, at Sundhedsstyrelsen som en del af det faglige oplæg til Kræftplan V ser på det
palliative område som helhed, både basal og specialiseret palliation, og at
Sundhedsstyrelsens anbefalinger forventes også at have effekt for andre patientgrupper end
kræftpatienter.
59
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
7. Folkesundhedslov
Der er brug for et tværgående fokus på at styrke danskernes sundhed og mindske uligheden
i sundhed, så flere kan leve et sundt og langt liv. Aftalepartierne er enige om at styrke den
strukturelle forebyggelse i kommunerne ved at indføre en folkesundhedslov. Loven
udarbejdes bl.a. med inspiration fra relevante organisationer og eksperter samt erfaringer
fra fx Norges folkesundhedslov. Loven skal i sin formålsbestemmelse angive den
overordnede retning og mål med en systematisk folkesundhedsindsats.
Strukturel forebyggelse handler om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der
fremmer et godt helbred både fysisk og psykisk.
Det kan fx være gode rammer for motion og bevægelse i dagligdagen. Det kan også være
røg- og nikotinfri miljøer eller partnerskaber om trivsel og sundhed med lokale
ungdomsuddannelser, hvor der arbejdes systematisk med at skabe sunde vaner,
inkluderende fællesskaber og god alkoholkultur. Loven forpligter kommunerne til at
arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og
mindske uligheden i sundhed uden at det indebærer øget administration for kommunerne.
Folkesundhedslovens tværgående fokus skal blandt andet omfatte den almene boligsektor
med særligt fokus på områder kendetegnet ved social ulighed i sundhed. Aftalepartierne
noterer sig, at der skal indgås en ny boligaftale om Landsbyggefonden, da den nuværende
udløber med udgangen af 2026.
Loven skal sætte rammerne for, at kommunerne kan fastlægge konkrete mål for deres
indsats. Kommunerne får frihed til at iværksætte de rammer og indsatser, der har effekt i
forhold til lokale behov. Kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme skal
foregå i et tæt samarbejde med civilsamfundet, de almene boligorganisationer, lokale
virksomheder m.fl. Det kan fx ske ved at inddrage lokale foreninger og styrke samarbejdet
med frivillige organisationer for, at flere børn, unge og voksne kan samles i aktive lokale
fællesskaber. Det kan bl.a. medvirke til at forbedre den mentale sundhed og mindske
ensomhed. Det kan også ske ved at etablere partnerskaber med lokale arbejdspladser og
sætte fokus på trivsel og sundt arbejdsmiljø.
For at gøre det enklere for kommunerne at prioritere indsatserne og arbejde målrettet og
effektivt, reviderer Sundhedsstyrelsen de eksisterende forebyggelsespakker. Aftalepartierne
inviteres til drøftelser om forslag til folkesundhedslov, inden regeringen fremsætter
lovforslag herom i 2026. Aftalepartierne er desuden enige om, at der nedsættes en
følgegruppe med praktikere og uafhængige eksperter, der kan følge op på
folkesundhedsloven og vejlede i forbindelse med implementeringen.
60
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
8. Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og
digitale løsninger
Aftalepartierne er enige om, at de fysiske og digitale rammer for sundhedsvæsenet skal være
moderne og af høj kvalitet i hele landet. Der er allerede investeret massivt i nybyggeri og
moderniseringer af en række sygehuse. Det gælder ikke mindst de såkaldte supersygehuse.
En del sygehuse er dog præget af manglende vedligeholdelse, og derfor er der brug for
ekstra investeringer i moderne fysiske rammer og ny teknologi på sygehusene. Samtidigt er
der behov for investeringer i en styrket udbredelse af digitale løsninger og en national
dataplatform til brug af sundhedsdata i forbindelse med patientbehandling.
Aftalepartierne er også enige om at sikre bedre fysiske rammer for de lokale
sundhedsindsatser. Flere borgere skal have et sammenhængende og trygt behandlings- og
rehabiliteringstilbud tæt på, hvor de bor, og tilbuddene skal passe til de lokale behov og
ønsker.
Samlet investeres 27,5 mia. kr. over de kommende 10 år i moderne sygehuse, bedre fysiske
rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger.
Sundhedsfond
Aftalepartierne er enige om at etablere en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i
perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse for at sikre et
strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Investeringerne
vil ligge ud over det normale regionale anlægsniveau, der aftales med regionerne i de årlige
økonomiaftaler.
Indenrigs- og Sundhedsministeren etablerer et ekspertpanel, der kan rådgive regeringen om,
hvordan investeringerne kan gøre mest mulig gavn. Ekspertpanelet skal indhente danske og
internationale erfaringer, herunder fra eksisterende kvalitetsfondsbyggerier. Ekspertpanelet
skal bl.a. på den baggrund komme med forslag til, hvordan regionerne kan blive endnu
bedre til at økonomistyre og organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse.
Den fælles planlægning skal sikre, at investeringerne flugter med de overordnede sigtelinjer
for sundhedsvæsenet, fx ønsket om behandling i eller tættere på hjemmet. Samtidig skal
investeringen målrettes de sygehuse, der trænger mest. Med afsæt i ekspertpanelets
anbefalinger forpligtes regionerne til fælles, national planlægning og koordination på
anlægsområdet.
Der afsættes endvidere en investeringsramme på 2 mia. kr. i 2026 til 2035 til styrket
udbredelse af digitale løsninger og etablering af national dataplatform til brug for deling af
data til behandling af patienterne i hele landet. Midler kan udmøntes gennem Digital
Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation (se kapitel 1).
61
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Anlæg og renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser
Aftalepartierne er enige om at afsætte 3,5 mia. kr.(anlægsmidler) i 2027 til 2031 til
nybyggeri, ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale
sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i it, teknologi og udstyr. Midlerne
udmøntes i de nye sundhedsråd, og der indgås en udmøntningsaftale mellem regeringen,
regionerne og kommunerne herom samt om opfølgning på anvendelsen af midlerne. Målet
er at samle og rykke sundhedstilbuddene tættere på borgerne, sikre sammenhæng i
behandlingsforløb, og at flere forløb starter og slutter i det almene sundhedsvæsen tæt på
borgerne.
Aftalepartierne lægger stor vægt på, at der skal fordeles flest midler til sundhedsråd med
stor patienttyngde, baseret på samme model som modellen for den geografiske fordeling af
læger i det almenmedicinske tilbud, samt under hensyn til store geografiske afstande. Der
kan både være tale om nærhospitaler/sundhedshuse, som samler flere funktioner på en
eller flere adresser. Det kan også være både regionale og kommunale tilbud. Den konkrete
sammensætning af tilbud aftales i sundhedsrådene og vil afhænge af lokale forhold, behov
og ønsker og kan tænkes sammen med øvrige sociale-, sundheds- eller
civilsamfundsindsatser i lokalområdet. Aftalepartierne er enige om, at social- og
boligministeriet afdækker, hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer i almenboligloven
og reglerne om statsstøtte for, at boligorganisationer kan etablere erhvervslokaler, som kan
anvendes til sundhedsformål. Boligordførerne vil blive orienteret om resultatet af
afdækningen.
62
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
9. Implementering
Reformens succes og implementering vil bero på et grundlæggende politisk ejerskab til de
nødvendige forandringer og på det stærke samarbejde, der kendetegner det danske
folkestyre i både kommuner, regioner og stat.
Den politiske aftale om sundhedsreformen indebærer den største ændring af
sundhedsvæsenet siden aftalen om kommunalreformen i 2004. Derfor følger med aftalen
en stor og vigtig opgave med implementering. Dygtige medarbejdere og ledere på alle
niveauer i hele sundhedsvæsenet vil i de kommende år få en væsentlig rolle med at få ny
organisering og indsatser til at fungere i hverdagen og skabe de ønskede forandringer i
sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter.
Aftalepartierne lægger vægt på, at de organisatoriske forandringer i reformen
implementeres på en måde, der sikrer trygge rammer for både patienter og personale ved
omlægningerne.
Partierne er samtidig enige om at følge reformens implementering og iværksætte en række
tiltag, som skal understøtte implementeringen.
Overgang til ny forvaltningsmodel
Ny forvaltningsmodel og overgangsår
Den nye forvaltningsmodel indebærer, at Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges
sammen til en ny Region Østdanmark. De øvrige tre regioner beholder deres nuværende
geografiske grænser. Der etableres 17 sundhedsråd, og der flyttes en række
sundhedsopgaver fra kommuner til de nye regioner samt mindre opgaver fra de nuværende
regioner til kommunerne.
Den nye forvaltningsstruktur træder i kraft pr. 1. januar 2027, og 2026 vil derfor være et
overgangsår. Der er valg til de nye regionsråd i november 2025. I Region Sjælland og
Region Hovedstaden vil de eksisterende regionsråd blive videreført for at varetage driften
frem til udgangen af 2026. Det nyvalgte regionsråd for den kommende Region Østdanmark
vil i 2026 fungere som et forberedende udvalg, som skal forberede etablering af en ny
region, herunder bl.a. fastlægge indretningen af den samlede regionale forvaltning for
Region Østdanmark, forberede en ny udvalgsstruktur med sundhedsråd samt forberede de
opgaveændringer, som følger med reformen. For Region Syddanmark, Region Midtjylland
og Region Nordjylland vil de nyvalgte regionsråd i 2026 både varetage driften i regionen
samt fungere som forberedende udvalg.
63
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Forberedende sundhedsråd
Aftalepartierne er enige om, at der etableres 17 forberedende sundhedsråd. Disse fungerer i
2026, som er overgangsåret mellem den gamle og nye forvaltningsstruktur. De
forberedende sundhedsråd vil i forhold til geografisk inddeling og medlemmer være de
samme, som de sundhedsråd, som træder i kraft fra 1. januar 2027. Der vil således være
både kommunale og regionale repræsentanter i de forberedende sundhedsråd.
De forberedende sundhedsråd vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud
for, at disse træder i kraft 1. januar 2027, herunder bl.a. forberede varetagelse af de
sundhedsopgaver, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes fra kommunerne til
regionerne. De forberedende sundhedsråd vil således bl.a. forberede de beslutninger, der
skal træffes om mulig kommunal drift af opgaver, som flyttes fra kommunerne til
regionenerne. De forberedende sundhedsråd vil også i 2026 skulle drøfte og træffe
beslutning om udmøntning af midler til indsatser, der understøtter udbygningen af det nære
sundhedsvæsen fra 2027 i forbindelse med budgettet for 2027.
Der etableres en opmand vedrørende sundhedsrådenes geografiske afgrænsning og
navngivning (læs mere i kapitel 1 herom).
Overdragelse af myndigheds- og finansieringsansvaret for kommunale opgaver til regioner samt mulighed for
kommunalt driftsansvar
Aftalepartierne er enige om, at myndigheds- og finansieringsansvaret for følgende opgaver
flyttes fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027.
-
-
Den akutte, specialiserede sygepleje, der i dag er en del af den kommunale
sygepleje (dele af § 138-139 i sundhedsloven)
Tilbud om midlertidige ophold til den gruppe borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser
i medfør af serviceloven og sundhedsloven (regionale sundheds- og
omsorgspladser)
Dele af genoptræning i form af den specialiserede rehabilitering, dele af
genoptræning på avanceret niveau samt finansieringsansvaret for genoptræning
på specialiseret niveau (dele af § 140 i sundhedsloven)
Patientrettet forebyggelse (§ 119, stk. 3 i sundhedsloven).
-
-
Aftalepartierne er enige om, at kommuner vil kunne varetage hele eller dele af driften på
vegne af regionen for de opgaver, som flyttes, men med fortsat regionalt myndigheds- og
finansieringsansvar.
De forberedende sundhedsråd vil bl.a. som grundlag for den beslutning skulle forholde sig
til, om der er kommunale indsatser, som bør drives videre i kommunalt regi. Aftalepartierne
64
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
er enige om, at grundlaget for overvejelser om et muligt kommunalt driftsansvar skal bero
på en samlet vurdering og med afsæt i parametre om høj kvalitet, faglig og økonomisk
bæredygtighed og geografisk nærhed for borgeren.
Med sundhedsreformen flyttes myndigheds– og finansieringsansvaret for en række opgaver
fra kommunerne til regionerne jf. i kapitel 1. Økonomien forbundet med opgaveflytningen
skønnes at udgøre op til 5 mia. kr. Endelig økonomi forbundet hermed vurderes på
baggrund af faglig afgrænsning af opgaveændring foretaget af Sundhedsstyrelsen i foråret
2025 og drøftes med kommuner og regioner medio 2025. Det statslige tilskud til
kommuner og regioner reguleres på baggrund af opgaveændringerne, jf. DUT-princip.
Regionen skal senest 1. april i 2026 have indgået aftale med relevante kommuner om de
sundhedsopgaver, som kommunerne skal varetage driften af fra 1. januar 2027. De
forberedende sundhedsråd nedsættes fra 1. januar 2026 for at bidrage til forberedelse og
beslutning om, hvordan driftsopgaven skal løses. Det vil være konkrete aftaler mellem region
og kommuner om de økonomiske vilkår. Krav om varighed af driftsaftalerne søges som
udgangspunkt aftalt centralt med kommuner og regioner. Der indføres samtidig en
lovhjemmel til, at ministeren kan fastsætte dette, såfremt det ikke er muligt at aftale.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal have pligt til at varetage driften af
sundhedsopgaverne under regionernes ansvar og finansiering, såfremt regionerne anmoder
herom, til og med 2028. Denne pligt sker først og fremmest for at sikre
forsyningssikkerheden af hensyn til patienterne i overgangen til en ny struktur med en ændret
opgavefordeling.
For at sikre et grundlag for regionernes beslutninger om opgavevaretagelse i starten af 2026
skal der pågå et forberedende arbejde i 2025. Sundhedsstyrelsen skal i begyndelsen af 2025
have gennemført et fagligt arbejde, der danner grundlag for at fastlægge en nærmere
afgrænsning af de opgaver, der skal overdrages til regionerne. Det faglige arbejde præsenteres
for aftalepartierne. Lovforslag om opgaveflytning fremsættes i oktober 2025. Kommunerne
tilvejebringer sideløbende hermed i 2025 oplysninger til regionerne om, hvordan opgaverne
løses i dag og om omkostninger forbundet hermed.
For de driftsopgaver, som regionen selv varetager driften af fra 2027, skal der i 2026 ske en
deling af aktiver og passiver i forbindelse med opgaveoverdragelsen, som beskrives i afsnit
nedenfor. Samtidig skal regionen gøre klar til selv at kunne varetage driften af opgaven fra
2027.
Aftalepartierne er enige om, at regionerne også efter 2026 kan træffe beslutninger angående
driften af de sundhedsopgaver, der indgår i opgaveflytningen. Sådanne beslutninger efter
2026 skal planlægges og varsles i god tid efter regler, som fastsættes ved lovgivning. Herunder
65
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
vil det tilsvarende i overgangsåret også omfatte frister for varsling om ændringer af
driftsansvar, så der sikres tilstrækkelig tid til processer for bl.a. deling af aktiver og passiver.
Partierne lægger vægt på, at kommunerne skal vise tilbageholdenhed med økonomiske
dispositioner, der har væsentlig betydning for opgaveløsningen og den efterfølgende flytning
af opgaven.
Aftalepartierne er enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at beslutninger efter 1. januar 2026 hos en kommune om væsentlige
økonomiske dispositioner vedr. opgaver, der overføres pr. 1.1.2027 til en region, kræver
godkendelse eller kan ændres af den pågældende region hhv. det forberedende regionsråd i
Østdanmark.
Delinger i forbindelse med ny organisering og flytning af opgaver
Aftalen indebærer to områder, hvor deling af medarbejdere samt aktiver og passiver,
rettigheder og pligter er relevante. Det gælder:
-
-
dannelsen af den nye Region Østdanmark
flytninger af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner.
Der er enighed om, at trygge rammer for personalet ved omlægningerne er et væsentligt
hensyn. Det vil derfor være udgangspunktet, at de ansatte skal følge opgaven – dvs. at de
ansatte, der overvejende er beskæftiget med en opgave, der overføres til en ny myndighed,
også overføres til den pågældende myndighed. Tilsvarende gælder, at aktiver, passiver,
rettigheder og pligter, der overvejende er knyttet til en opgave, der overføres til en ny
myndighed, også overføres til den pågældende myndighed.
Ovenstående er dog kun et udgangspunkt. Den afgivende og den modtagende myndighed
kan aftale, at ansatte eller aktiver, passiver, rettigheder og pligter ikke skal overføres.
Endvidere kan den afgivende og den modtagende myndighed aftale, at aktiver, passiver,
rettigheder og pligter kan overføres, selv om de ikke er knyttet til opgaven.
Delingsprocessen i 2026 vil foregå i to eller tre faser: I fase 1 udarbejder den afgivende
myndighed et udkast til en aftale mellem den afgivende og den modtagende myndighed
om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der overføres. I fase 2 forhandler
den afgivende og den modtagende myndighed om indgåelsen af en aftale om overførsel af
aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Kan den afgivende og den modtagende
myndighed ikke bliver enig senest den 1. juli 2026, overgås til fase 3, hvor et Delingsråd, i
tråd med kommunalreformen i 2005, vil træffe beslutning om, hvilke aktiver, passiver,
rettigheder, pligter og ansatte, der skal overføres. Indenrigs- og sundhedsministeren får
bemyndigelse til at nedsætte delingsrådet. Delingsrådet vil bestå af 4 medlemmer: en
dommer som formand og en repræsentant for staten, regioner og kommuner. Formanden
66
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
har den udslagsgivende stemme. Delingsrådet sekretariatsbetjenes af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
I lighed med, hvad der gjaldt ved kommunalreformen i 2005, vil de ansattes rettigheder
blive fastsat ved lov, og virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse i alle tilfælde,
således at enhver overenskomstansat m.fl. overføres til den nye myndighed med de
rettigheder og vilkår, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven. Tjenestemænd overgår
til ansættelse under den nye myndighed på de vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. De
berørte ansatte og deres repræsentanter skal holdes løbende orienteret om de forskellige
stadier i delingsprocessen.
Der lægges vægt på, at relevante MED-udvalg i kommuner og regioner bliver inddraget i
overensstemmelse med aftalerne herom. Det skal bl.a. sikre, at personalets repræsentanter
har mulighed for at drøfte konsekvenserne for de medarbejdere, der bliver berørt af
reformen. Hvor det er relevant, skal der skabes rammer for fælles drøftelser mellem MED-
udvalg i regioner og kommuner om spørgsmål, der relaterer sig til ny organisering samt
flytning af opgaver.
Kommuner og regioner betragtes ifm. delingsprocessen som fortsættende myndigheder
Den beskrevne delingsproces vil ikke være relevant for flytning af øvrige regionale opgaver,
hvor der vil ske flytning af de økonomiske ressourcer efter almindelig praksis, uden at der
sker nogen overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter eller ansatte.
Sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden
Sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til én Region Østdanmark
håndteres ved at aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte i de to regioner overgår til
den nye myndighed på etableringstidspunktet for den nye myndighed per 1. januar 2027.
Aftaler mellem regeringen, kommuner og regionerne som følge af ny organisering af sundhedsvæsenet
Regeringen vil i foråret 2025 drøfte en samlet implementeringsplan med kommuner og
regioner samt indgå en række efterfølgende aftaler med kommuner og regioner om
reformens implementering, herunder om udmøntning af en række konkrete initiativer i
reformen.
Der skal bl.a. indgås aftaler som følge af den nye organisering af sundhedsvæsenet,
herunder om integration og ligestilling af psykiatri og somatik, lægedækning i det
almenmedicinske tilbud i hele regionen, udvikling og robustgørelse af akutsygehusene i hele
landet samt sikring af lægedækning på de mindre sygehuse og national sundhedsplan.
Regeringen vil i foråret 2026 indgå en særskilt implementeringsaftale med det forberedende
regionsråd i Region Østdanmark om sammenlægningen. Aftalen skal bl.a. omfatte, hvordan
67
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
regionen vil udnytte de muligheder, der ligger i sammenlægningen af de to regioner,
herunder ift. sikre lægedækning, robuste sygehuse og velfungerende sygehussamarbejder på
tværs af regionens sygehuse (partnerskabsaftaler). Aftalen skal også omhandle realisering af
de forventede potentialer ved administrative synergier i sammenlægningen, der kan
udnyttes og komme patienterne i den nye region til gavn. Der igangsættes et fagligt spor i
2025 mellem staten, Region Sjælland og Region Hovedstaden, som skal danne grundlag for
aftalen mellem regeringen og Region Østdanmark i 2026.
Aftalepartierne er enige om, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal udvise
tilbageholdenhed med økonomiske dispositioner, der har væsentlig betydning for den
efterfølgende sammenlægning. Aftalepartierne er enige om, indenrigs- og
sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om., at beslutninger om
væsentlige økonomiske dispositioner, som Region Sjælland og Region Hovedstaden træffer
efter 1. juli 2025, herunder beslutninger om nyansættelser, kræver godkendelse eller kan
ændres af det forberedende regionsråd i Region Østdanmark i 2026, der også kan kræve
nedsættelse af en bevilling i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Partierne lægger vægt på, at Region Sjælland og Region Hovedstaden frem mod
sammenlægningen skal vise tilbageholdenhed med større organisatoriske og strukturelle
beslutninger, der kan vanskeliggøre den efterfølgende samling. Aftalepartierne er på den
baggrund enige om, at Region Sjælland og Region Hovedstaden efter 1. juli 2025 indtil
sundhedsreformen træder i kraft den 1.1.2027 skal indhente godkendelse fra
Sundhedsstyrelsen
af deres sundhedsplaner. Det skal også gælde
ved enhver ændring af
deres sundhedsplaner samt
væsentlige organisatoriske ændringer på sundhedsområdet.
Tidsplan for lovgivning om øvrige udvalgte, centrale initiativer
Gennemførelsen af aftalen forudsætter et stort lovgivningsarbejde. Dele af aftalen omfatter
lovgivning på tværs af ministerområderne. Tabel 2 viser tidsplanen for udvalgte, centrale
initiativer i aftalen
68
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0069.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Tabel 2
Tidspunkter for ikrafttrædelse af udvalgte, centrale initiativer mv.
Initiativer
2025
2026
De nuværende regionsråd for
Hovedstaden og Sjælland
fortsætter.
Lovgivning om bl.a.
nye myndigheder med
effekt fra den 1. januar
2027 samt
overgangsår og
forlængelse af periode
for eksisterende
regionsråd i
Østdanmark i 2026
forventes fremsat april
2025 mhp. vedtagelse
juni 2025.
Valg til nye regionsråd
den 18. november
2025.
Det nyvalgte regionsråd for
Østdanmark fungerer som
forberedelsesudvalg for den
nye region (regionsråd,
sundhedsråd, forvaltning
m.v.)
De nyvalgte regionsråd i
øvrige regioner varetager
både driftsopgaver samt
fungerer som
forberedelsesudvalg for
reformen i 2026.
Der etableres 17
forberedende sundhedsråd,
som skal forberede
sundhedsrådenes opgaver og
virke, som træder i kraft
endeligt den 1. januar 2027.
Træder i kraft den 1. januar
2026.
De nye sundhedsråd
virker fra den 1. januar
2027.
Det nye regionsråd for
Østdanmark fungerer
som regionsråd for den
nye region.
De nye regionsråd for
øvrige regioner fungerer
som regionsråd for de
nye regioner fra den 1.
januar 2027.
2027
Forvaltningsmodel
Flytning af dele af regionernes
øvrige opgaver
Bortfald af dele af regionernes
øvrige opgaver
Flytning af opgaver fra
kommuner til regioner
(akutsygepleje, sundheds- og
omsorgspladser, patientrettet
forebyggelse, dele af
genoptræning m.v.)
Lovforslag forventes
fremsat oktober 2025.
Lovforslag forventes
fremsat oktober 2025.
Lovforslag forventes
fremsat oktober 2025.
Lovforslaget om
styrket kapacitet,
bedre fordeling af
læger samt flere og
nye klinikformer
forventes fremsat april
2025. Initiativerne
forventes at træde i
kraft den 1. juli 2025.
Det faglige arbejde
igangsættes.
Træder i kraft den 1.
januar 2027.
Træder i kraft den 1.
januar 2027.
Styrket almen medicin
Ny honorarstruktur,
aftalemodel og nationalt
fastsat
opgavebeskrivelse
og styrket kompetence til
regionerne til at lede og
følge op på nationale
krav træder i kraft.
Den første kronikerpakke
implementeres fra 2027.
Kronikerpakker
National drifts- og
udviklingsorganisation for
digitalisering og data (Digital
Sundhed Danmark) og
Nationalt Center for
Sundhedsinnovation
National sundhedsplan
Indførelse af folkesundhedslov
Lovforslag forventes fremsat
2026.
Lovgivningen forventes at
træde i kraft den 1. januar
2026. Organisationen
Lovforslag forventes
etableres i løbet af 2026.
fremsat oktober 2025.
Derefter kan organisationen
udbygges trinvist med flere
opgaver.
Sundhedsstyrelsen
Aftalen indgås mellem
udarbejder udkast til
regeringen og kommuner og
national sundhedsplan. regioner 2026.
Lovforslag forventes fremsat i
1. halvår 2026.
National sundhedsplan
forventes at gælde fra
2027.
Lovgivningen forventes
at træde i kraft den 1.
januar 2027.
69
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Ændring i medlemssammensætningen i Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Regionernes Lønnings- og Takstnævn vil fremadrettet bestå af otte medlemmer, hvoraf fire
medlemmer indstilles fra hvert af regionsrådene. Der skal udpeges en formand for nævnet
blandt de fire regionalt udpegede medlemmer, som i tilfælde af stemmelighed i nævnet har
en afgørende stemme. Den øvrige medlemssammensætning vil være uændret, og statens
repræsentanter vil fortsat som i dag have vetoret.
Implementering af et styrket almenmedicinsk tilbud i hele landet
Et af hovedformålene med reformen er at sikre en udbygning og bedre fordeling af
ressourcerne i det almenmedicinske tilbud. Det kræver et vedholdende fokus på omstilling
og implementering.
Regionerne skal opstille mål for og følge udviklingen i egen region med henblik på at sikre
at målene nås og de relevante muligheder og redskaber tages i brug.
Regionerne og sundhedsrådene skal i den sammenhæng tage bestik af den regionale og
lokale rekrutteringssituation med henblik på at besætte de nødvendige lægekapaciteter,
herunder at tilvejebringe klinikformer, der kan understøtte yngre lægers behov for større
sikkerhed og hjælp til investeringer og afdækning af risici. Det kan også vedrøre ældre læger
på vej på pension, som kan have behov for større fleksibilitet og aflastning med henblik på
at kunne bidrage med længere tid på arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne er enige om, at implementeringen af et styrket almen medicinsk tilbud er
afgørende for reformens implementering, og at dette kræver et særligt fokus og
vidensdeling på tværs af landet. Derfor udpeger indenrigs- og sundhedsministeren en
ekspert-ambassadør, der kan understøtte regioner og sundhedsrådene i den udvikling, som
reformen fastlægger og herunder i at sikre god lægedækning i hele landet. Som led i arbejdet
indsamles gode erfaringer og løsninger og arbejdes med udbredelse af disse.
Ambassadøren udpeges for perioden 2025-2028 og indgår i arbejdet med
implementeringen af reformen.
Implementering af aftalen vedr. almen medicin
Aftalepartierne er enige om en reform af det almenmedicinske tilbud, som skal sikre de
grundlæggende forandringer, der skal til for at styrke og udvikle tilbuddet.
Borgernes egen læge er en grundsten i det danske sundhedsvæsen og de praktiserende læger
løfter i dag en stor og vigtig opgave i sundhedsvæsenet. Aftalepartierne er enige om at
omstille sundhedsvæsenet, så langt mere behandling og pleje kommer til at foregå hos egen
læge og tæt på eller i eget hjem.
Den nuværende organisering det almenmedicinske tilbud er ikke tilstrækkelig til at sikre den
nødvendige udvikling og tilpasning, når det almenmedicinske tilbud skal varetage en styrket
70
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
og udbygget rolle i sundhedsvæsenet. I visse områder af landet er der desuden mangel på
læger i det almenmedicinske tilbud.
Aftalepartierne bakker op om, at en fuld gennemførsel af reformen tager udgangspunkt i, at
centrale initiativer om økonomiske rammer og vilkår for de almenmedicinske læger skal
aftales.
Samtidig lægger aftalepartierne generelt stor vægt på, at arbejdet med implementeringen af
reformen sker i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne.
Aftalepartierne forventer på den baggrund, at nødvendige aftaler kan indgås med de
praktiserende læger.
Hvis der mod forventning ikke kan indgås en aftale, er aftalepartierne enige om at stemme
for lovgivning, der i den situation kan være nødvendig for at sikre fuld gennemførelse af
alle reformens initiativer
Implementeringspartnerskab og implementeringsstøtte
Implementeringen hviler på, at dygtige ledere og medarbejdere i kommuner, regioner og
praksissektor bidrager med indsatser og viden. Aftalepartierne lægger vægt på, at
implementeringsarbejdet understøttes gennem en række målrettede initiativer, der skal
skabe de bedst mulige forudsætninger for en vellykket implementering. Aftalepartierne er
samtidig opmærksomme på, at det er urealistisk at tro, at der ikke vil opstå udfordringer og
problemstillinger undervejs. Det handler derfor om at bringe disse hurtigst muligt frem i
lyset, så de kan løses i tæt samarbejde og dialog og med gode muligheder for læring på
tværs.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et partnerskab mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (formand) med deltagelse af et udvalg af ledere fra kommuner og
regioner, som skal drive implementeringen af den nye organisering samt Danske Regioner
og KL. Formålet er at understøtte den lokale implementeringsproces, drive omstillingen
fremad og at sikre løbende status og videndeling på tværs af sundhedsvæsenet.
Partnerskabet vil have særlig fokus på at understøtte opgaveomlægningerne, opstarten af de
nye sundhedsråd og implementeringen af større nye indsatser, bl.a. kronikerpakkerne.
Aftalepartierne er enige om at afsætte centrale midler til implementeringsstøtte i forbindelse
med reformen. Midlerne kan fx anvendes til facilitering af vidensnetværk mellem ledere og
medarbejdere på tværs af myndigheder med sammenlignelige implementeringsopgaver,
webinarer og konferencer, samt implementeringsstøtte og vidensdeling på tværs af landet
ifm. opgaveomlægningerne, opstarten af de nye sundhedsråd og implementeringen af
kronikerpakkerne. Implementeringsstøtten drøftes i partnerskabet.
71
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Følgegruppe
Der nedsættes en følgegruppe med væsentlige interessenter på sundhedsområdet. Det sker
blandt andet med henblik på at sikre en løbende dialog og få vigtig og rettidigt input i
forbindelse med implementeringen. Følgegruppen vil have deltagelse af følgende faste
medlemmer Danske Regioner, KL, Danske Patienter, FOA, Dansk Sygeplejeråd,
Lægeforeningen, PLO, Dansk Erhverv, Dansk Industri, SIND, Ældre Sagen, Danske
Handicaporganisationer, Apotekerforeningen, Danske Fysioterapeuter og
Ergoterapeutforeningen. Følgegruppen kan efter behov inddrage øvrige interessenter og
perspektiver. Følgegruppen og partnerskabet sekretariatsbetjenes af et reformsekretariat
under indenrigs- og sundhedsministeren.
Evalueringer og opfølgning
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en gradvis evaluering af
sundhedsreformen i takt med, at reformens initiativer bliver udrullet for at sikre en god
vidensopsamling. Evalueringen skal bidrage med viden om implementeringen af
initiativerne og deres gennemslagskraft i sundhedsvæsenet samt omstillingen til det nære
sundhedsvæsen. Det gælder bl.a. tilgængelighed, faglig kvalitet og fordelingen af læger på
sygehusene i hele landet.
For at tillade tilstrækkelig tid til reformens virke, foretages evalueringen løbende og gradvist
i takt med implementeringen. Den vil foregå i flere spor med fokus på forskellige dele af
reformen. I de første år efter reformens ikrafttræden kan der som led i
implementeringspartnerskabet igangsættes analyser af erfaringerne i opstartsperioden med
henblik på at understøtte læring på tværs. Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning
vil samtidig fra 2027 bidrage til det forskningsmæssige fokus på effekterne af reformen,
herunder den forudsatte omstilling af det nære sundhedsvæsen, jf. kapitel 3. Som en del af
evalueringen vil der blive afsat midler til at belyse, hvordan de nye sundhedsråd fungerer,
herunder arbejdsdelingen mellem forretningsudvalget og sundhedsrådene. Resultater fra
analyser og evalueringer drøftes løbende i aftalekredsen.
Aftalepartierne er enige om, at det er centralt, at borgere fra hele det østlige Danmark er
repræsenteret politisk i det nye regionsråd. Aftalepartierne er endvidere enige om, at
folkevalgte politikere kan varetage interesser og repræsentere befolkningen i andre
områder, end hvor de selv er bosat. Aftalepartierne noterer sig, at en gennemgang af de
nuværende regionsrådsmedlemmer generelt ikke tyder på en underrepræsentation af de
tyndere befolkede områder i regionsrådene, samt at den aftalte model for kommunal
repræsentation i sundhedsrådene betyder, at alle kommuner er repræsenteret, hvorved der
også derigennem sikres bred geografisk repræsentation. Aftalepartierne noterer sig desuden,
at regeringen vil følge udviklingen og samle op efter det første valg til regionsrådet med
henblik på at overveje eventuelle justeringer af valgmodellen.
72
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalepartierne er enige i vigtigheden af, at der skal foretages løbende monitorering af
omstillingen til det nære sundhedsvæsen og effekten for patienterne. Den ønskede
omstilling indebærer en udvikling i opgaveløsningen på tværs af sygehuse, kommuner og
praksissektoren. Det gælder bl.a. opfølgningen på målsætningen om mindst 5.000 læger i
det almenmedicinske tilbud i 2035.
Sundhedsstrukturkommissionen anviste, at omstilling til det nære sundhedsvæsen er et
vigtigt bidrag til at sikre et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen, og at der er behov
for følge denne omstilling.
Partierne har derfor noteret sig, at regeringen vil drøfte med regioner og kommuner, at ”De
Nationale Mål” udvikles, så målene og indikatorer er i overensstemmelse med de
overordnede hensyn med reformen, herunder omstilling til det nære sundhedsvæsen,
udviklingen af det almenmedicinske tilbud og sikring af omkostningseffektive løsninger.
Aftalens karakter
Aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de
lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.
Aftalepartierne følger reformens implementering, herunder inddrages de i forbindelse med
de lovforslag, som implementerer aftalen.
Det er samtidig aftalt, at aftalepartierne inviteres til drøftelse af en række tiltag og initiativer,
som beskrevet i aftalen.
73
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0074.png
Aftale om sundhedsreform 2024
10. Økonomi
Aftalepartierne er enige om en historisk stor investering i sundhedsvæsenet. Samlet løftes
den årlige ramme til driftsudgifter løbende de kommende år stigende til et løft i 2030 på 6,4
mia. kr., jf. tabel 1. Ud af rammen på 6,4 mia. kr. målrettes 4,4 mia. kr. i 2030 til nære
sundhedsindsatser via de nye sundhedsråd og er dermed med til at sikre en bedre balance i
vores sundhedsvæsen. De resterende 2,0 mia. kr. i 2030 prioriteres til konkrete
indsatsområder. Endvidere afsættes 27,5 mia. kr. til anlægsinvesteringer i bedre fysiske og
teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år.
Tabel 3
Overordnet reformøkonomi
Mio. kr. 2025-PL
Investeringer i de nye
sundhedsråd
Konkrete indsatsområder
I alt
2025
-
369
369
2026
-
328
328
2027
1.063
1.370
2.433
2028
2.048
1.704
3.751
2029
3.066
1.927
4.993
2030
4.381
1.974
6.356
Kilde: Egne beregninger
Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsvæsenet
Sundhedsrådene får økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på
borgerne. En massiv samlet økonomisk ramme til investeringer stigende til 4,4 mia. kr.
årligt i 2030 skal gøre det muligt for sundhedsrådene at udbygge det nære sundhedsvæsen,
understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud samt omsætte
nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov. Af den samlede investering
målrettes 2,4 mia. kr. til indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen, mens 2,0 mia. kr.
målrettes tiltag i den kommunale sundhedsindsats.
Målretning til det nære regionale sundhedsvæsen på 2,4 mia. kr. i 2030
Der målrettes 2,4 mia. kr. årligt i 2030 til investering i udbygning af det nære
regionale sundhedsvæsen. Heraf er 2,2 mia. kr. tilvejebragt gennem en
målretning af det demografiløft, der hvert år afsættes til regionerne til at
dække udgifterne til, at der kommer flere ældre, svarende til 75 pct. af
demografiløftet. Målretningen afspejler, at regionerne skal have et styrket
fokus på at prioritere det nære sundhedsvæsen, herunder udbygningen af det
almenmedicinske tilbud. Der fastsættes derfor et årligt loft for de maksimale
sygehusudgifter, mens der omvendt ikke fastsættes et årligt loft for de nære
sundhedsindsatser.
74
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Målretningen af løftet indfases gradvis med 65 pct. i 2027 og 75 pct. i 2028
og frem, for at sikre tilstrækkelig kapacitet på sygehusene til at håndtere
patienter i omstillingsfasen, hvor gevinsterne ved omstillingen ikke har
opnået sit fulde gennemslag.
Målretning til det kommunale sundhedsvæsen på 2,0 mia. kr. i 2030
Der målrettes 2,0 mia. kr. årligt i 2030 til investering i udbygning af de nære
sundhedstilbud i kommunerne, heraf 0,6 mia. kr. til udmøntning af nationale
tværgående kvalitetsstandarder, bl.a. til en styrkelse af den almen sygepleje i
kommunerne samt løft af basale palliative indsatser. En andel på 0,6 mia. kr.
tilvejebringes gennem prioritering af det løft, der hvert år afsættes til
kommunerne til at dække udgifterne ved, at der kommer bl.a. flere ældre.
Andelen af målretningen herfra indfases med 5 pct. i 2027, 7 pct. i 2028, 8
pct. i 2029 og 10 pct. i 2030.
Regionsrådenes fordeling af den målrettede ramme til det enkelte
sundhedsråd vil blive reguleret, og der vil bl.a. tages højde for forskelle i
patienttyngde og demografi. Indenrigs- og sundhedsministeren sikres
hjemmel hertil i lovgivning. Målretningen skal styrke de kommunale
sundhedsindsatser og prioriteres på tværs af kommunerne efter behov med
en hensigt om, at de skal komme alle kommuner til gavn.
Midler til konkrete indsatsområder
Udover de afsatte midler til investeringsmotor til sundhedsrådene prioriteres der yderligere
midler stigende til 2,0 mia. kr. i 2030 til en række konkrete indsatsområder:
Ny organisering: Implementering af digitalisering, Center for Sundhedsinnovation og etablering af
prioriteringsråd
15 mio. kr. i 2025, 49 mio. kr. i 2026, 50 mio. kr. i 2027 og 2028 og 45 mio. kr.
årligt fra 2029 og frem til bl.a. implementering af Digital Sundhed Danmark, Nyt
Nationalt Prioriteringsråd, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og styrket
infrastruktur til datadeling.
Flere læger og bedre fordeling
96 mio. kr. i 2025, 185 mio. kr. i 2026 og 22 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til
økonomisk støtte til områder med svag lægedækning, herunder til
uddannelseslæger.
Styrkelse af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst
83 mio. kr. i 2025, 35 mio. kr. i 2026, 23 mio. kr. i 2027 og 25 mio. kr. årligt fra
2028 og frem til flere pladser på medicinuddannelsen uden for de største byer,
75
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
herunder styrket regional forankring på Sjælland samt etablering af det Nationale
Center for Sundhedstjenesteforskning.
Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
221 mio. kr. i 2027, 372 mio. kr. i 2028, 518 mio. kr. i 2029 og 540 mio. kr. i 2030 til
kronikerpakker og indsatser på demensområdet.
Frit valg og styrkede patientrettigheder
175 mio. kr. i 2025, 55 mio. kr. i 2026, 150 mio. kr. i 2027, 195 mio. kr. i 2028, 278
mio. kr. i 2029 og 283 mio. kr. årligt fra 2030 og frem til frit valg på sundheds- og
omsorgs pladser, ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende
speciallæge, sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje, kapacitetsløft i
psykiatrien og foranalyse vedr. digital fordør.
Mere behandling i eller tæt på eget hjem
3 mio. kr. i 2026, 654 mio. kr. i 2027 og 789 mio. kr. i 2028 og 2029 samt 809 mio.
kr. årligt fra 2030 og frem til bl.a. hjemmebehandlingsteams, bedre kvalitet på
regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling, styrket udbredelse af
brugen af digitale løsninger i psykiatrien, forsøgsordning vedr. fasttilknyttet læge på
botilbud og forsorgshjem samt en styrkelse af det specialiserede palliative område.
Lige muligheder for et sundere liv
250 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at styrke kommunernes arbejde med
forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes
hverdag i forbindelse en ny folkesundhedslov.
Bedre fysiske og teknologiske rammer
Aftalepartierne er enige om at afsætte samlet 27,5 mia. kr. til bedre fysiske og teknologiske
rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år (læs mere herom i kapitel 8). De udgøres af:
Sundhedsfond
22 mia. kr. til en sundhedsfond til ekstraordinære investeringer i moderne sygehuse
og apparatur
Innovation og digitalisering
2 mia. kr. til udrulning af nye innovative og digitale løsninger i sundhedsvæsenet
Fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser
3,5 mia. kr. til investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser.
76
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0077.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Sundhedsrådene står for at udmønte pengene til de lokale sundhedsindsatser, og
flest penge tildeles sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store geografiske
afstande.
Tabel 4
Reformøkonomi
Mio. kr. 2025-PL
Investeringer i de nye sundhedsråd
Ramme til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene
Målretning af midler til kommunal demografi
Styrkede tværgående kvalitetsstandarder
- Heraf styrket basal palliation og kommunal sygepleje
Udbygning af det regionale nære sundhedsvæsen og flere læger i det
almenmedicinske tilbud
Målretning af midler til regional demografi
Konkrete indsatser
1. Ny organisering: Implementering af digitalisering, Center for Sundhedsinnovation
og etablering af prioriteringsråd
- Heraf til implementeringsstøtte og evaluering
Forberedende sundhedsråd og regionsråd (vederlag, forberedende sundhedsråd og
regionsråd Østdanmark)
2. Flere læger og bedre fordeling
Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning, herunder til uddannelseslæger
3. Sundhedsvæsenet skal styrkes der, hvor behovet er størst
Flere pladser på medicinuddannelsen uden for de største byer, herunder styrket regional
forankring på Sjælland
Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning
4. Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
Tidlige indsatser for mennesker med demens (3-årigt forsøg)
Demensreserve (varig indsats fra 2030)
Nedbringe ventetid til demensudredning
Bedre tilbud til mennesker med kronisk sygdom i det nære sundhedsvæsen
2
6
2025
-
-
-
-
-
-
-
369
15
-
-
96
96
83
83
-
-
-
-
-
-
175
-
-
-
-
175
150
25
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
369
2026
-
-
-
-
-
-
-
328
49
5
7
185
185
35
35
-
-
-
-
-
-
55
50
-
50
-
-
-
-
5
3
-
-
-
-
3
-
3
-
-
-
-
328
2027
1.063
575
75
250
250
488
488
1.370
50
10
-
22
22
23
20
3
221
20
-
11
190
150
148
20
128
-
-
-
-
2
654
430
125
300
5
4
-
4
200
20
250
250
2.433
2028
2.048
998
198
500
250
1.050
1.050
1.704
50
10
-
22
22
25
20
5
372
-
-
12
360
195
180
20
160
15
-
-
-
-
789
535
125
400
10
34
30
4
200
20
250
250
3.751
2029
3.066
1.253
358
500
250
1.813
1.613
1.927
45
-
-
22
22
25
20
5
518
-
-
11
507
278
263
20
243
15
-
-
-
-
789
535
125
400
10
34
30
4
200
20
250
250
4.993
2030
4.381
2.006
558
618
250
2.375
2.175
1.974
45
4
-
22
22
25
20
5
540
-
100
10
430
283
268
20
248
15
-
-
-
-
809
535
125
400
10
34
30
4
200
40
250
250
6.356
5. Frit valg og styrkede patientrettigheder
Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser og ret til hurtig behandling hos
praktiserende speciallæge
- Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser
- Ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæge
Mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje
Psykiatri
3
- Kapacitetsløft børne- og ungdomspsykiatrien
- Kapacitetsløft sociale akuttilbud
Vision om digital fordør
6. Mere behandling i eller tæt på eget hjem
Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling
- Afskaffelse af brugerbetaling
- Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser
- Faste læger på midlertidige pladser
Fasttilknyttet læge på botilbud og styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i
psykiatrien
- Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien
- Fasttilknyttet læge på forsorgshjem
Hjemmebehandlingsteams i hele landet
Styrkelse af det specialiserede palliative område
7. Lige muligheder for et sundere liv
Indførelse af en folkesundhedslov
Driftsudgifter i alt
77
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0078.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Mio. Kr.
Finansiering i alt
- FFL25
4
2025
369
194
-
-
-
175
2026
328
186
112
-
30
-
2027
2.433
177
223
563
1.470
-
2028
3.751
181
223
1.248
2.100
-
2029
4.993
400
223
1.970
2.400
-
2030
6.356
400
223
2.733
3.000
-
- Bortfald af opgaver inden for regional udvikling
- Råderum til at målrette andel af det demografiske træk
1
- Råderum til udgift ekskl. demografisk træk
- Psykiatrimidler 10-årsplan
Anlægsrammer
Ramme til investeringer i moderne sygehuse
Ramme til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regi af Digital Sundhed
Danmark og Nationalt Center for sundhedsinnovation
Investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedshuse (sundhedsråd - skævdeles)
5
27,5 mia. kr. i alt for perioden 2026-2035
22 mia. kr. i 2026-2035
2 mia. kr. i 2026-2035
3,5 mia. kr. i 2027-2031
1) Det demografiske træk opdateres løbende forud for ØA-processen og vil blive udmøntet årligt med ØA-aftalerne. Det faktiske tal kan derfor ændres. 2)
Kronikerpakkerne medfører udgifter stigende til 520 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem. 3) I starten af 2025 præsenterer regeringen et
samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, der samlet løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. 4) Rammen fra FFL25 til sundhed er teknisk videreført i
2029-2030. 5) Der er tale om prioritering af tidligere afsatte midler som led i aftale om sundhedsreform af maj 2022. 6) Der er tale om et forsøgsprojekt,
som modtager den finansiering som en tilsagnsbevilling i 2027. Projektet forløber fra 2027-2029
Kilde: Egne beregninger
Anm.:
Finansiering af sundhedsreform
Driftsudgifterne til reformen finansieres af afsatte midler på finansloven for 2025, som er
teknisk videreført på 0,4 mia. kr. i 2030, besparelser ifm. opgavebortfald inden for det
regionale udviklingsområde på 0,2 mia. kr. i 2030 samt et samlet råderumstræk på 5,7 mia.
kr. i 2030, heraf 2,7 mia. kr. til at dække målretning af andel af demografisk træk samt 3,0
mia. kr. til driftsudgifter ekskl. demografisk træk. Råderumstrækket håndteres inden for de
udgiftsmæssige rammer frem mod 2030 (finanspolitisk råderum). 10-årsplanen for psykiatri
finansierer 175 mio. kr. i 2025 til kapacitetsudvidelse i psykiatrien. Rammerne til
anlægsinvesteringer finansieres af den samlede afsatte ramme til offentlige investeringer
frem mod 2030 samt af de midler, der vil blive afsat til investeringer i en kommende
økonomisk plan i årene efter 2030.
Administration
Aftalepartierne noterer sig, at den isolerede effekt af reformen samlet set vil medføre et fald
i administrationen på tværs af forvaltningsniveauer og -organisationer. Dette skyldes bl.a.
administrative tilpasninger som følge af opgavebortfald i regionerne vedrørende regionale
udviklingsopgaver, hvoraf disse besparelser indgår som del af finansieringsgrundlaget i den
samlede økonomi for reformen. Der vil også være administrative besparelser ved
sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden, som aftalepartierne lægger
op til skal komme patienterne til gavn i regionen. Dette skønnes foreløbigt at udgøre i
størrelsesorden 50 mio. kr. stigende til 150 mio. årligt fuldt indfaset. Det er fx
administration på regionsgårdene fra dobbeltfunktioner, som forsvinder (HR-funktioner,
jura, løn, kommunikation mv.) Midlerne bliver således i den nye region, men partierne har
en forventning om, at midlerne skal frigøres til sundhed
78
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Samtidig noterer aftalepartierne sig regeringens tilkendegivelse om, at udgifterne til
administration i kommuner og regioner skal nedbringes med 3 mia. kr. fra 2024 frem mod
2030. Den årlige administrative besparelse aftales i samarbejdsprogrammet ifm.
økonomiaftalerne med kommuner og regioner.
10-årsplan for psykiatri
I starten af 2025 præsenterer regeringen et samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien,
der samlet løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. Heraf er 175 mio. kr. i 2025 anvendt i
denne aftale. Dermed er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kroner i årligt niveau
siden 2019. Hertil kommer øvrige økonomiske løft med relevans for psykiatrien bl.a. fra
forskningsreserven.
Økonomi vedr. opgaveflytning og -bortfald
Med sundhedsreformen flyttes myndigheds– og finansieringsansvaret for en række opgaver
fra kommunerne til regionerne jf. kapitel 1. Økonomien forbundet med opgaveflytningen
skønnes at udgøre op til 5 mia. kr. Endelig økonomi forbundet hermed vurderes på
baggrund af faglig afgrænsning af opgaveændring foretaget af Sundhedsstyrelsen i foråret
2025 og drøftes med kommuner og regioner medio 2025. Det statslige tilskud til
kommuner og regioner reguleres på baggrund af opgaveændringerne, jf. DUT-princip.
De midler, regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til
kommunerne via bloktilskuddet. Dele af regionernes øvrige opgaver om regional udvikling,
herunder regionernes mulighed for at udarbejde udviklingsstrategier samt aktiviteter, der
relaterer sig hertil, bortfalder, og midler hertil overføres til sundhedsområdet og bidrager til
at finansiere den samlede reform.
Finansieringsordninger og overgangsordninger
Aftalepartierne er enige om, at den kommunale medfinansieringsordning og det
resultatafhængige tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærhedsfinansiering) nedlægges.
Aftalepartierne er enige om, at der i en overgangsperiode etableres en likviditetsneutral
overgangsordning med henblik på at håndtere byrdefordelingsmæssige konsekvenser for
kommunerne som følge af flyt af opgaver fra kommuner og bortfald af den kommunale
medfinansieringsordning.
Der er enighed om en overgangsordning, der neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af
kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet til kommuner med tab finansieres af bidrag
fra kommuner med gevinst og en evt. forskel fordeles efter indbyggertal.
79
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Tilskud og bidrag fra denne overgangsordning beregnes én gang for alle. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udmelder de opgjorte tilskud og bidrag i ordningen som led i
tilskudsudmeldingen for 2027. Overgangsordningen vil gælde frem til og med 2028 mhp. at
de afledte konsekvenser ved sundhedsreformen vil kunne indgå i arbejdet i
Finansieringsudvalget, der skal forberede ændringer i udligningssystemet. Sidstnævnte er
ikke en del af denne aftale.
Der fremsættes lovforslag om afskaffelse af den kommunale medfinansieringsordning og
det resultatafhængige tilskud til regionernes sundhedsvæsen samt overgangsordning i marts
2025 og i den forbindelse om principperne for overgangsordningen. Når afgrænsning af
opgaver, der flyttes fra kommuner, foreligger og konsekvenserne heraf kan nærmere
opgøres udvides overgangsordningen til at omfatte de afledte konsekvenser herved.
Ny finansieringsmodel for de fire regioner
Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud, som fordeles til hver region efter et
opgjort udgiftsbehov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden. Med sundhedsreformen
sammenlægges Region Hovedstaden og Region Sjælland, og der ændres i opgaverne med
henblik på at sikre bedre sammenhæng mellem ressourcer og bl.a. socioøkonomisk
betingede forskelle. Regionernes finansieringsmodel skal kunne understøtte disse
ændringer.
En ny finansieringsmodel for de fire regioner baseres overordnet på en videreførelse af den
gældende finansieringsmodel og tilpasset ændringer i forvaltningsstruktur og
opgavefordeling. Med afsæt i en analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier
gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier analyseres, udarbejdes et oplæg til en ny
finansieringsmodel med henblik på, at der kan lovgives herom forud for
tilskudsudmeldingen i foråret 2026. Aftalepartierne inviteres til en drøftelse af modellen.
Som et element i en ny finansieringsmodel øges grundtilskuddet på sundhedsområdet til
den enkelte region til fordel for mindre regioner.
80
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0081.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 1: Fire regioner
81
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0082.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 2: 17 sundhedsråd
82
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0083.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 2: 17 sundhedsråd
(fortsat)
83
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0084.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 3: Politisk og administrativ organisering
84
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0085.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 4: Arbejdsdeling mellem regionsråd, forretningsudvalg og
sundhedsrådene i en region
Aftalepartierne er enige om følgende arbejdsdeling mellem regionsrådet,
forretningsudvalget og sundhedsrådene i en region.
Overordnet om ansvarsfordelingen
I det følgende sondres mellem, hvilke organer der hhv. har det umiddelbare
forvaltningsansvar og det endelige ansvar for regionens opgaver. Ved umiddelbart
forvaltningsansvar forstås en betinget og selvstændig kompetence til at handle på
regionsrådets vegne.
I hovedtræk kan arbejds- og ansvarsdelingen beskrives således, at regionsrådet og
forretningsudvalget har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på
sundhedsområdet, herunder planlægning af sygehusopgaver, inkl. planlægning af
specialiserede sygehusfunktioner inden for rammerne af national regulering, samt
ressourcefordeling af økonomi og personale.
Sundhedsrådene får det
umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar
for drift og udvikling
af de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område, inkl. sygehuse,
almenmedicinske tilbud, hjemmebehandlingsteams, sundheds- og omsorgspladser mv.
Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.
Sundhedsrådene skal som en central opgave udmønte og implementere den lokale
omstilling og sikre udbygning af det nære sundhedsvæsen gennem bl.a. udmøntning af
midler til nære sundhedstilbud. Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal sikre
en klar kommunal indflydelse på omstillingsprocessen og udbygningen af nære
sundhedsindsatser. Den kommunale repræsentation skal også understøtte et stærkt
samarbejde mellem sygehuse, praksissektor og de kommunale tilbud inden for sundhed,
social og omsorg.
Det umiddelbare ansvar vil sige, at sundhedsrådene skal behandle og træffe afgørelser om
alle sædvanlige, løbende sager inden for det afgrænsede geografiske område, medmindre
andet følger af lovgivningen eller regionsrådets beslutning. Det vil sige, at sundhedsrådene
har ansvar indenfor de rammer, som er fastlagt af regionsrådet bl.a. ift. sygehusplanlægning.
Sundhedsrådene er ikke selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne.
Regionsrådet har således det
endelige ansvar
for de opgaver, der er henlagt til
sundhedsrådene, hvilket bl.a. forvaltes via rammesætning samt via en standsningsret for
regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådene samt en initiativret,
jf. afsnit nedenfor.
Sundhedsrådene har som de stående udvalg i en kommune ikke det
administrative ansvar
for
forvaltningen. Regionen har ligesom kommunen en enhedsforvaltning. Det betyder, at
forvaltningen er organiseret som et hele med regionsrådet som det organ, der har det
endelige ansvar for den organisatoriske inddeling af forvaltningen med
85
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af
forvaltningen.
Ansættelse og afskedigelse af den øverste ikke-folkevalgte chef for regionens forvaltning
(regionsdirektøren) henhører under regionsrådet. Ansættelse og afskedigelse af chefer og
medarbejdere i øvrigt vil henhøre under forretningsudvalget, forvaltningen mv. afhængig af
den delegationsplan, som regionsrådet typisk vil vedtage, eller afhængig af den praksis, der
gælder i regionen. Regionerne vil hermed kunne videreføre nuværende praksis for, hvordan
der træffes beslutninger om ansættelser og afskedigelser af fx sygehusdirektører.
Organiseringen af forvaltningen, herunder hvordan sundhedsråd betjenes, hører ligeledes
under regionsrådet med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er
øverste daglig leder af forvaltningen. I lighed med regionernes sekretariatsbetjening af
sundhedsklynger og stående udvalg i dag vil dette kunne varetages af den centrale
forvaltning på regionsniveau i et samspil med decentrale driftsledelser på sygehuse, tilbud
mv.
Regionerne kan
ikke
oprette yderligere stående udvalg vedr. sundhedsområdet i regionerne.
Fremadrettet vil der i regionerne således
ikke
være fx et hospitalsudvalg, et udvalg for det
nære sundhedsvæsen, psykiatriudvalg mv. Hensigten er at sikre, at der ikke sker en unødig
sektoropdeling i regionen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen og tilsvarende
mellem det somatiske og psykiatriske sygehusområde. Samtidig skal det bidrage til at
begrænse administrationsbehovet knyttet til udvalgsbetjening. Beslutninger på
sundhedsområdet, der ikke henlægger under sundhedsrådets kompetencer (fx tværgående
beslutninger på tværs af sundhedsråd, sygehusplan mv.), henhører under regionsrådet med
forretningsudvalget som umiddelbart forvaltningsansvarlig.
Regionsrådet vil dog fortsat som i dag have mulighed for efter behov at etablere
midlertidige udvalg (såkaldte §17, stk. 4 – udvalg), som kan varetage bestemte hverv eller
udføre forberedende eller rådgivende funktioner på sundhedsområdet for regionsrådet,
forretningsudvalget eller sundhedsrådene, hvor kommunale repræsentanter også kan
deltage efter regionsrådets beslutning. De midlertidige udvalg kan ikke varetage opgaver,
som henhører under sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar. Regionsrådet vil
derudover have mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end
sundhedsområdet.
Sundhedsrådene kan lokalt og efter behov etablere rådgivende underudvalg, som kan
drøfte og/eller forberede specifikke spørgsmål til behandling i sundhedsrådene.
Medlemmer af evt. lokale underudvalg vil ikke modtage vederlag fra den pulje, som
målrettes til medlemmer af regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd.
Som det beskrives nedenfor, betyder det også, at forretningsudvalget vil komme til at have
det umiddelbare ansvar for nogle af de tværgående sundhedsopgaver, som i dag ligger i
regionens fagudvalg, fx sundheds- og sygehusplanlægning, kvalitetsopfølgning mv.
86
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Regionsrådet er det øverste, folkevalgte organ i regionen med det samlede økonomiske
ansvar, herunder for budget og fordeling af ressourcer, samt ansvaret for styring af
regionens opgaver, processer og indhold. Heraf følger det endelige ansvar for alle regionens
opgaver:
•
Vedtagelse af budget og fordelingen af ressourcer
inden for regionen, herunder
fordeling af økonomi mellem sundhedsrådene.
Det er regionsrådet, der beslutter budgetfordelingsmodeller mellem sundhedsrådene.
Regionsrådet kan således – ligesom det gælder i dag – beslutte, om der fx skal anvendes
rammefordelingsprincipper eller mere aktivitetsbaserede budgetfordelingsmodeller,
ligesom regionsrådet selv kan beslutte, hvordan afregning for forløb, der går på tværs af
sundhedsråd eller forløb på private sygehuse, håndteres i regionen. Ved afgivelsen af
bevillinger til sundhedsrådene skal regionen sikre, at den kan leve op til udgiftslofter
generelt, herunder det nye loft for sygehusudgifter. Tilsvarende skal der tages højde for
særlige målretninger, fx til de midler der målrettes kommunale indsatser, herunder til
områder med størst behov, eller til kapacitetsudbygning i psykiatrien. I fordelingen af
økonomien mellem sundhedsrådene vil regionen samtidig skulle tage højde for
nationalt fastsatte krav til bl.a. fordeling af lægekapaciteter samt placering af
specialiserede funktioner.
Det er regionsrådet, der ved bevillingsafgivelsen specificerer, hvilket frirum
sundhedsrådene har til at flytte økonomi mellem konkrete budgetposter. Regionsrådet
kan fx afgive en særskilt bevilling til specialiserede funktioner på sygehuse eller psykiatri
og dermed afskære sundhedsrådet fra at kunne flytte økonomi herfra til øvrige
områder.
Regionsrådet har også ansvaret for at sikre, at regionen efterlever de aftaler, der indgås
nationalt, herunder de årlige økonomiaftaler.
•
Sundhedsplanlægning.
Regionsrådet har ansvar for den samlede
sundhedsplanlægning og skal i sin planlægning og budgetlægning have fokus på at
understøtte omstillingen af mere behandling til det nære, sikre fasttilknyttede læger til
kommunale tilbud samt få sygehusene til at understøtte de nære tilbud. Dertil kommer
en stor opgave med at udbygge og udvikle det almenmedicinske tilbud. Den lokale
planlægning, dialog og tilrettelæggelse vil i høj grad kunne foregå i sundhedsrådene
inden for overordnede rammer vedrørende bl.a. økonomi og vilkår med leverandører
fastsat af regionsrådet/forretningsudvalget. Regionsrådets planlægningskompetencer
kan også omfatte mere specialiserede opgaver, som overtages fra kommunerne, og som
kan forudsætte samarbejde på tværs af sundhedsrådene. Det kan fx vedrøre
87
Regionsrådets kompetencer og opgaver
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
specialiseret rehabilitering.
•
Sygehusplanlægning.
Regionsrådet har ansvar for den samlede sygehusplanlægning i
regionen, herunder planlægning og fordeling af sygehusopgaver, inkl. det præhospitale
område, akutberedskab mv., og fordeling af ressourcer. Det gælder både de
specialiserede (fx kræftbehandling) og almene sygehusfunktioner på både det somatiske
og psykiatriske område. Planlægning af de specialiserede sygehusopgaver sker inden for
rammerne af national regulering, hvor Sundhedsstyrelsen skal godkende varetagelse af
specialiserende funktioner. En vigtig del af planlægningen bliver at sikre, at ”stærke”
sygehuse understøtter udfordrede sygehuse med fx etablering af attraktive karriere- og
uddannelsesveje for at sikre en bedre fordeling af personale.
Kvalitetssikring af sygehusbehandling.
Regionsrådet skal sikre, at
sygehusbehandlingen på alle regionens sygehuse har en tilstrækkelig høj kvalitet. Det
sker dels via sygehusplanlægningen, som definerer, hvilke opgaver der varetages på de
enkelte sygehuse, dels via løbende monitorering af kvalitet, videndeling og koordination
på tværs, facilitering af faglige tværgående fora mv.
Rettigheder.
Det er regionsrådets ansvar, at patienterne sikres deres lovfastsatte
rettigheder på kræftområdet og til frit sygehusvalg, hurtig udredning og udvidet frit
sygehusvalg.
Tværgående ansvar for kapacitetssamarbejde på tværs af sundhedsråd.
Regionsrådet skal kunne pålægge det enkelte sundhedsråd at samarbejde med andre
sundhedsråd om varetagelse af konkrete sygehusopgaver, fx i en situation, hvor et
sygehus i ét sundhedsråd oplever ekstraordinære kapacitetsudfordringer, som kræver, at
sygehuse i andre sundhedsråd træder til og midlertidigt hjælper det pågældende sygehus.
Det enkelte sundhedsråd rapporterer til regionsrådet, når der lokalt opstår fx
kapacitetsudfordringer. Regionsrådet skal sikre, at der ved dag-til-dag akutsituationer er
indgået konkrete aftaler og retningslinjer for håndtering med sygehuse på tværs af
sundhedsrådene.
•
•
•
Der ændres ikke ved, at medlemmer af regionsrådet ligesom i dag har en såkaldt initiativret,
som indebærer, at ethvert regionsrådsmedlem kan indbringe ethvert spørgsmål om
regionens anliggender for regionsrådet samt fremsætte forslag til beslutning. Det vil altså
sige, at et regionsrådsmedlem har ret til at få en sag optaget på udkastet til dagsordenen for
et regionsrådsmøde, herunder fx sager, som er under behandling i et sundhedsråd.
Medlemmer af regionsrådet har også en såkaldt standsningsret, som er tilsvarende den
standsningsret, der gælder i de faste kommunale udvalg i dag. Standsningsretten indebærer
retten til at indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet.
88
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Standsningsretten skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør
mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for
sundhedsrådet.
Der er 25 medlemmer i regionrådet i Region Nordjylland, 31 medlemmer i hvert regionsråd
i Region Midtjylland og Region Syddanmark samt 47 medlemmer i regionsrådet i Region
Østdanmark.
Forretningsudvalgets kompetencer og opgaver
Forretningsudvalget bliver regionernes tværgående økonomi og planlægningsudvalg og får
hermed en bredere rolle, end forretningsudvalgene i regionerne har i dag.
Forretningsudvalget vil således både varetage opgaver, som vedrører økonomi, men også
en række tværgående opgaver på fx sygehusområdet, som i dag typisk vil høre under
regionernes sygehusudvalg.
Ligesom økonomiudvalget i en kommune har forretningsudvalget det umiddelbare ansvar
for de økonomiske og almindelige administrative forhold i regionen. Dette sker bl.a.
gennem udarbejdelsen af et forslag til et samlet årsbudget for hele regionen.
Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører regionens
økonomiske og almindelige administrative forhold. Tilsvarende skal forretningsudvalgets
erklæring indhentes i enhver sag, der forelægges regionsrådet.
Forretningsudvalget har herudover det umiddelbare ansvar i forhold til regionsrådets
opgaver, herunder ift. sundheds- og sygehusplanlægning (psykiatri og somatik) og
tværgående opgaver på tværs af sundhedsrådene. Det indebærer også en koordinerende
rolle ift. aftaler og økonomiske vilkår for private leverandører, herunder praksissektoren,
samt tværgående kvalitets- og kapacitetssamarbejde. Hertil kommer, at forretningsudvalget
i kraft af dets ansvar for de økonomiske og almindelige administrative forhold i regionen
har driftsansvaret for en række koncernfunktioner i forhold til fx byggeri, anlæg, HR,
økonomi, regnskab, overenskomster, IT mv.
Endelig kan forretningsudvalget varetage det umiddelbare driftsansvar for
sundhedsopgaver, som går på tværs af hele regionen, herunder opgaver på det præhospitale
område, fx drift af vagtcentral, ambulancekørsel mv. Disse opgaver kan regionsrådet
således både placere under forretningsudvalget eller under et eller flere sundhedsråd med
henblik på sammentænkning med lokale driftsopgaver (fx hospitalsdrift og
akutsygepleje/hjemmebehandlingsteams). Der gives hjemmel til, at regionsrådet i sin
styrelsesvedtægt kan fastlægge den præcise arbejdsdeling mellem forretningsudvalget og de
enkelte sundhedsråd fsva. regionens tværgående opgaver, herunder opgaver på det
præhospitale område.
Forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige. Det maksimale antal af
forretningsudvalgsmedlemmer fastsættes som det højeste ulige antal under halvdelen af
89
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
antallet af regionsrådsmedlemmerne, dog maksimalt 19. Minimumsantallet fastsættes som
det ulige antal lige over en fjerdedel af antallet af regionsrådsmedlemmer. Det indebærer
følgende maksimale antal forretningsudvalgsmedlemmer i hver region:
Maksimum 11 / minimum 7 medlemmer i Region Nordjylland
Maksimum 15 / minimum 9 medlemmer i Region Midtjylland
Maksimum 15 / minimum 9 medlemmer i Region Syddanmark
Maksimum 19 / minimum 13 medlemmer i Region Østdanmark
Sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsansvar
Som beskrevet ovenfor har sundhedsrådene det umiddelbare politiske og
forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af regionens sundhedsopgaver inden for
et afgrænset geografisk område og inden for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet.
Regionens opgaver på socialområdet er også omfattet af sundhedsrådenes umiddelbare
ansvar. Regionsrådet fastlægger den nærmere afgrænsning fsva. placering af det
umiddelbare ansvar for enheder, der er placereret på tværs af flere sundhedsråd.
Sundhedsrådene er i enhver henseende undergivet regionsrådets instruktioner og
beslutninger. Det vil således også være op til regionsrådet at beslutte, hvilke sagstyper under
sundhedsrådene, som skal forelægges regionsrådet og/eller forretningsudvalget.
Den daglige drift og administration af sundhedstilbud, herunder sygehuse, varetages som i
dag af de administrative ledelsesniveauer, herunder sygehusledelser, inden for de
budgetmæssige og administrative rammer, som er fastlagt i regionen.
Sundhedsrådene vil få det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for:
•
Sygehuse.
Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske ansvar for sygehusene inden
for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet. Sundhedsrådene skal således behandle
og træffe beslutning om alle sædvanlige, løbende sager, der vedrører drift og udvikling
af sygehuse inden for sundhedsrådenes geografiske område. Et sundhedsråd vil
forventeligt skulle træffe beslutning om fx lokale planer for omlægning af ambulant
sygehusaktivitet til indsatser i eller tættere på borgerens eget hjem, som udmønter den
regionale sundhedsplanlægning.
Et andet sagseksempel kunne være etablering af udgående eller rådgivende funktioner
fra sygehuse til understøttelse af det nære sundhedsvæsen. Det kan fx være konkrete
rammer for almenmedicinsk lægedækning på plejehjem og botilbud og understøttelse af
de kommunale sundhedsindsatser.
Hertil vil sundhedsrådene skulle træffe beslutning i en række sager, som bringes videre
til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet, fx i form af sundhedsrådets bidrag
ind i regionens samlede sundheds- og sygehusplanlægning, budgetproces mv.
90
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Det er sygehusplanen og -budgettet, der besluttes i regionsrådet, der bestemmer
sundhedsrådenes drift af sygehuse. Det omfatter også specialiseret sygehusbehandling,
som i mange tilfælde er tæt integreret med de almene sygehusopgaver. I praksis
forudsættes sundhedsrådene at være underlagt snævre rammer fra regionsrådet ift.
sygehuse, herunder særligt den specialiserede sygehusbehandling, som også reguleres
nationalt via specialeplanen. Konkret betyder det, at sygehusene under et sundhedsråd
skal levere de ydelser inden for konkrete specialer, som fremgår af regionens
sygehusplan og i overensstemmelse med den nationale specialeplan. Sundhedsrådet kan
ikke træffe beslutninger, der strider mod sundheds- og sygehusplaner fastlagt i
regionsrådet. Et sundhedsråd kan fx ikke beslutte, at et sygehus inden for
sundhedsrådets geografiske område skal varetage opgaver, som ikke er omfattet af
regionsrådets sygehusplan. Et sundhedsråd kan heller ikke beslutte, at et sygehus inden
for sundhedsrådets geografiske område ikke længere skal varetage en given specialiseret
sygehusbehandling, fx en specialiseret kræftbehandling, som ellers fremgår af
sygehusplanen som vedtaget i regionsrådet. Sundhedsrådet kan heller ikke flytte eller
nedlægge funktioner på sygehuse inden for sundhedsrådets område, med mindre der er
tale om en implementering af tværgående sygehusplaner besluttet i regionsrådet.
Det betyder også, at et sundhedsråd med et universitetssygehus, et sygehus med
specialiserede funktioner og/eller tværgående funktioner gennem regionsrådets
sygehusplanlægning får det umiddelbare ansvar for at levere disse tilbud til hele eller
dele af regionens befolkning – udover det geografiske område, som sundhedsrådet
dækker. Tilsvarende vil et sygehus også skulle levere sygehusbehandling til andre
regioners borgere, fx en højt specialiseret sygehusbehandling, som kun kan varetages 1-
2 steder i landet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialeplan og inden for
de rammer, som er aftalt mellem de respektive regioner.
Udover specialiseret behandling, der ofte ligger på et udsnit af regionens sygehuse, kan
det også dreje sig om funktioner, der med fordel drives på én eller få sygehusmatrikler,
fx strålebehandling. Der vil således på en del kliniske områder være en arbejdsdeling
mellem sundhedsrådene, hvor ét sundhedsråd skal levere tilbud til hele eller dele af
regionens befolkning og evt. til øvrige dele af landet afhængig af aftaler mellem de
enkelte regioner. Regionsrådet giver med sygehusplanen og -budgettet sundhedsrådene
pligt til at forsyne hele eller dele af regionen med de pågældende tilbud og evt. øvrige
regioner.
Der er inden for hvert sundhedsråds geografiske område som minimum ét
akutsygehus. En del patienter vil have sygehusforløb på både et alment og specialiseret
niveau, som går på tværs af sundhedsråd. Dette er også tilfældet i dag, hvor patienter
har forløb på tværs af sygehusenes optageområder og fordeling af specialer jf.
regionens sygehusplan. Det er i inddelingen af sundhedsrådene tilstræbt, at det enkelte
91
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
sundhedsråds sygehuse som minimum kan varetage akutte sygehusopgaver og
sygehusbehandling inden for centrale specialer i forhold til bl.a. ældre medicinske
patienter.
•
Psykiatri.
Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige
ansvar for psykiatriske sygehusfunktioner inden for sundhedsrådets geografiske område
og inden for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet. Regionsrådet fastlægger i sin
styrelsesvedtægt den nærmere afgrænsning, fsva. placering af det umiddelbare ansvar
for psykiatriske driftsenheder, som er fordelt på tværs af flere sundhedsråd.
For psykiatrien vil der forventeligt i lyset af nuværende kapacitetsudfordringer og som
følge af den nuværende organisering, hvor psykiatriske tilbud typisk er fordelt på flere
lokationer, være flere forløb på tværs af sundhedsråd.
Derfor vil der forventeligt være behov for en stærk tværgående planlægning og
koordination af kapacitet og styring på psykiatriområdet, herunder børne- og
ungepsykiatrien, for at sikre gode patientforløb og en hensigtsmæssig brug af de
samlede ressourcer. Det umiddelbare ansvar for denne tværgående planlægning af
psykiatriområdet er placeret i forretningsudvalget.
Tværgående systematisk kvalitetsudvikling og fortsat fokus på evidensbaseret
behandling på psykiatriområdet vil også udgøre en væsentlig del af regionens
tværgående opgave om kvalitetssikring af sygehusbehandling mv.
Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal understøtte samarbejde og
koordination mellem den regionale psykiatri og relevante kommunale tilbud og
indsatser, herunder inden for socialpsykiatrien.
•
Nærsundhedsplan.
Sundhedsrådene skal inden for de rammer, som er fastlagt af
regionsrådet, behandle og vedtage en nærsundhedsplan, som konkret beskriver en
omstillingsproces og udbygning af det nære sundhedsvæsen inden for sundhedsrådets
område. Det omfatter også en plan for, hvordan sygehusene kan vendes udad ved fx i
langt højere grad at stille specialiseret rådgivning til rådighed for nære tilbud og tage et
ansvar før og efter sygehusophold. Det handler både om at udvikle nye løsninger (fx
rådgivende funktioner i fx telefon-hotlines til specialister, stille udstyr til rådighed mv.)
samt ændringer i opgaveforståelsen hos det sundhedsfaglige personale. Den
kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal understøtte, at nærsundhedsplanen
også indeholder et klart kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det nære
sundhedsvæsen, herunder fokus på samarbejdet mellem regionale og kommunale tilbud
og indsatser. Nærsundhedsplanen skal udarbejdes inden for de overordnede rammer,
som er fastsat i regionsrådet, herunder de fastlagte maksimale sygehusbudgetter, og
92
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
med afsæt i en national sundhedsplan.
•
Udmøntning af de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det
nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådene skal som en meget central opgave fungere
som en investeringsmotor, der skal sikre den nødvendige investering og udbygning af
det nære sundhedsvæsen, herunder med fokus på de områder, hvor behovet er størst.
Bevillingerne til dette arbejde skal gives af regionsrådet efter forudgående inddragelse af
forretningsudvalget.
Lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor.
Sundhedsrådene
skal inden for overordnede rammer fastsat nationalt og af regionsrådet planlægge og
implementere det udbyggede almenmedicinske tilbud og bl.a. omsætte de nye
kompetencer på området, som fx valg af klinikformer, lægedækning ift. kommunale
tilbud mv. Sundhedsrådene skal behandle sager, der vedrører den lokale planlægning af
praksissektoren, som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter,
kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl. Rammer for lokale aftaler på
praksisområdet med økonomiske implikationer i forhold til honorering forudsættes
som udgangspunkt at ligge under forretningsudvalget, som har det umiddelbare ansvar
for tværgående økonomiske forhold.
Opgaver, der overtages fra kommuner.
Sundhedsrådet har inden for de rammer,
som er fastlagt af regionsrådet, det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar
for drift af de sundhedsopgaver, som overtages fra kommunerne. Det vedrører
akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af
genoptræning på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds-
og omsorgspladser til en større gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig
indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser. Der vil være mulighed
for, at kommunerne fortsat kan varetage driftsopgaver på vegne af sundhedsrådet
(regionen), men sundhedsrådet (regionen) vil også kunne oprette egne tilbud.
Hjemmebehandling.
Sundhedsrådet har inden for de rammer, som er fastlagt af
regionsrådet, det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for opbygning
og drift af hjemmebehandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af
borgere tæt på eller i eget hjem. Der er tale om en opgave, som hænger tæt sammen
med opgaveflytningen af akutsygepleje og vil skulle tilrettelægges i et samarbejde
mellem sygehuset og kommuner og med mulighed for kommunal opgavevaretagelse på
opdrag af sundhedsrådet. Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal
understøtte samarbejde på tværs af regioner og kommuner om hjemmebehandling mv.
Aftaler om sammenhængende forløb.
Sundhedsrådet vil udgøre rammen for aftaler
med kommunerne i lokalområdet om sammenhængende patientforløb for bl.a. ældre
93
•
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
patienter, patienter med kronisk sygdom og patienter med psykiske lidelser, der bor
inden for sundhedsrådets område.
•
Lokalt samarbejde med kommuner om rekruttering.
Sundhedsrådet kan udgøre en
fælles ramme for samarbejde med kommunerne i området om at skabe attraktive
rammer for, at sundhedspersoner vil bosætte sig i områder med
rekrutteringsudfordringer.
Det følger af aftale om sundhedsreformen, at antallet af medlemmer i de 17 sundhedsråd er
mellem 9 og 21, herunder mellem 4 og 10 kommunale repræsentanter. Det følger af
kommunestyrelsesloven, at alle beslutninger træffes ved stemmeflertal, og dermed at et
forslag bortfalder i tilfælde af stemmelighed.
94
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
Aftalebilag 5: Vederlag
Partierne er enige om en ny vederlagsmodel i regionerne med virkning fra den 1. januar
2027. Udgifterne til vederlag finansieres inden for den nuværende ramme til
vederlagsudgifter i regionerne.
Modellen indebærer, at vederlag for formænd, næstformænd og medlemmer af regionsråd
fastlægges fortsat som i dag centralt ved bekendtgørelse. Regionerne fastlægger selv
vederlag for medlemmer og næstformænd af forretningsudvalg inden for rammerne af en
centralt fastlagt vederlagspulje målrettet forretningsudvalg, som udgør ca. 80 pct.
regionsrådsformændenes vederlag svarende til 4,2 mio. kr. fra 2027.
Puljen fordeles mellem regionerne ud fra det maksimale antal medlemmer af
forretningsudvalget i hver region, jf. bilag om arbejdsdeling mellem regionsråd,
forretningsudvalg og sundhedsråd.
Modellen indebærer endvidere, at vederlag for formænd, næstformænd og medlemmer af
sundhedsråd fastlægges centralt ved bekendtgørelse. Endelig fastlægger regionerne, inden
for en centralt fastlagt vederlagspulje, vederlag til øvrige stående udvalg, som behandler
ikke-sundhedsrelaterede opgaver, samt midlertidige udvalg (§17, stk. 4-udvalg). Denne
vederlagspulje udgør 50 pct. af regionsrådsformændenes vederlag svarende til ca. 2,6 mio.
fra 2027.
Vederlagsniveau for regionsrådsformænd, regionsrådsnæstformænd, medlemmer af
regionsråd samt formænd, næstformænd og medlemmer af sundhedsråd fremgår af tabel 1
nedenfor.
Partierne er enige om, at vederlag for regionsrådsformænd, regionsrådsnæstformænd og
regionsrådsmedlemmer fastholdes på det nuværende niveau.
Partierne er derudover enige om, at vederlag til medlemmer af de nye sundhedsråd skal
afspejle sundhedsrådenes centrale rolle i omstillingen og udviklingen af fremtidens
sundhedsvæsen. Aftalepartierne noterer sig, at vederlaget for sundhedsrådsformanden
svarer overordnet til vederlagsniveauet for udvalgsformænd i mellemstore kommuner.
Partierne er enige om, at en næstformand for forretningsudvalget skal modtage et særskilt
vederlag svarende til 130 pct. af det vederlag, der gives til menige medlemmer af
forretningsudvalget inden for den centralt fastlagte pulje målrettet forretningsudvalget. Et
særskilt vederlag til en næstformand for forretningsudvalget skal ses i lyset af udvalgets
øgede tværgående ansvar i regionen i den nye struktur.
Vederlag til kommunale repræsentanter i sundhedsrådene finansieres af regionen. De
kommunale repræsentanter modtager det samme vederlag som de regionale repræsentanter.
Kommunale repræsentanter, der i forvejen er aflønnet af kommunen svarende til en
fuldtidsstilling, fx en borgmester eller en rådmand, vil ikke modtage særskilt vederlag for at
95
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0096.png
Aftale om sundhedsreform 2024
repræsentere kommunen i sundhedsrådene. Observatører vil ikke modtage særskilt
vederlag.
Tabel 1
Sammenligning af centralt fastlagte vederlagstakster i nuværende og ny
vederlagsmodel
Nuværende model
205
79
-
Ny struktur
134
38-60
249
Medlemmer
Antal regionsrådsmedlemmer
Antal medlemmer af forretningsudvalg
Antal sundhedsrådsmedlemmer
Vederlag
Regionsrådsmedlemmer
Regionsrådsnæstformænd (1. og 2.)
Regionsrådsformand
Sundhedsrådsmedlemmer
Sundhedsråds næstformænd
Sundhedsråds formænd
127.000 kr.
130.000 kr.
1.303.000 kr.
*21.000 kr.
-
*43.000 kr.
127.000 kr.
130.000 kr.
1.303.000 kr.
53.000 kr.
69.000 kr.
302.000 kr.
Anm:
* Angiver gennemsnitlig niveau for de nuværende sundhedsudvalg i regionerne.
Vederlæggelsen af udvalgsmedlemmer og formænd er gennemsnit beregnet på tværs af
vederlagsniveauerne i de enkelte regioner. Opgørelsen er afrundet til nærmeste 1.000
kr. Foruden de centralt fastlagte vederlagstakter fastsættes en vederlagspulje til
forretningsudvalg på 4,2 mio. kr. og en vederlagspulje til øvrige stående udvalg, som
behandler ikke-sundhedsrelaterede opgaver, samt midlertidige udvalg (§17, stk. 4-
udvalg) på 2,6 mio. kr.
Kilde: Oplysningerne om nuværende niveauer for udvalg er baseret på tilgængelig
information fra regionernes hjemmesider.
Menige medlemmer af regionsrådet modtager et fast vederlag for at sidde i regionsrådet (ca.
127.000 kr.), jf. tabel 1. Regionsrådsmedlemmer modtager derudover ét vederlag pr. udvalg,
som de sidder i. Regionsrådsformanden modtager alene ét fast vederlag (ca. 1.303.000 kr.).
Regionsrådsformanden er også formand for forretningsudvalget.
Regionsrådsnæstformændene modtager et fast vederlag for at sidde i regionsrådet (ca.
127.000 kr.) og derudover et vederlag svarende til 10 pct. af regionsrådsformandens
vederlag (ca. 130.000 kr.). Regionsrådsnæstformændene modtager derudover ét vederlag pr.
udvalg, som vedkommende sidder i. Vederlag for næstformand for forretningsudvalg og
formand og næstformand for sundhedsråd er inklusive grundvederlag i det respektive
udvalg. De eksisterende ordninger vedr. tillægsvederlag, diæter, erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste, godtgørelser samt eftervederlag og pension videreføres.
Det forudsættes, at regionsrådene i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region
Syddanmark i deres styrelsesvedtægt forud for regionsvalget i 2025 fastlægger antallet af
forretningsudvalgsmedlemmer. Herved sikres det, at forretningsudvalget i hele
funktionsperioden har det samme antal medlemmer.
For Region Østdanmark skal det ligeledes sikres, at der er det samme antal medlemmer af
det forberedende forretningsudvalg i 2026 som i forretningsudvalget fra 2027. Det er
således nødvendigt, at dette antal er fastlagt, når det nye regionsråd i Region Østdanmark
96
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Aftale om sundhedsreform 2024
skal holde det konstituerende møde efter valget i 2025. Derfor forudsættes det, at antallet
af medlemmer af det forberedende forretningsudvalg og forretningsudvalg fastlægges
centralt ved bekendtgørelse. Partierne er enige om, at antallet af medlemmer af
forretningsudvalget i Region Østdanmark skal være 17 i valgperioden 2026-2029.
Vederlag i overgangsåret 2026
Aftalepartierne er enige om, at udgifterne til vederlag i overgangsåret 2026 finansieres inden
for den nuværende ramme til vederlagsudgifter i regionerne tillagt 6,8 mio. kr. vedrørende
vederlæggelse af de forberedende sundhedsråd og forberedende regionsråd i Østdanmark.
Vederlaget til medlemmer af de nuværende regionsråd i Region Sjælland og Region
Hovedstaden, hvis valgperiode forlænges til udgangen af 2026, reduceres til 65 pct. af det
nuværende niveau. Dette niveau afspejler, at disse regionsråd i 2026 alene skal varetage
driftsopgaver. Regionsrådsformændene i Region Sjælland og Region Hovedstaden
modtager 100 pct. af vederlagstaksten.
Medlemmer af det forberedende regionsråd modtager i 2026 et vederlag, som svarer til 75
pct. af det nuværende vederlagsniveau. Vederlaget afspejler, at dette forberedende organ
ikke har ansvaret for driftsmæssige opgaver i 2026. Til vederlæggelse af det forberedende
forretningsudvalg i Region Østdanmark i 2026 fastsættes en vederlagspulje, som svarer til
75 pct. af den vederlagspulje, som fastsættes til Region Østdanmark fra 2027.
Formanden for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark modtager 100 pct. af
vederlagstaksten. Hvis formanden for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark
samtidig er formand for regionsrådet i enten Region Sjælland eller Region Hovedstaden,
reduceres vederlaget, der ydes formanden for det forberedende regionsråd, med 75 pct.
Vederlagspuljen til stående udvalg, herunder forretningsudvalget, og midlertidige udvalg
reduceres med 20 pct. i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvilket afspejler, at disse
udvalg alene har driftsmæssige opgaver i 2026.
Formænd, næstformænd og medlemmer af forberedende sundhedsråd i hele landet
modtager et vederlag svarende til 50 pct. af vederlagstaksen for de nye sundhedsråd, som
gælder fra 2027. Vederlag afspejler, at disse alene har opgaver af forberedende karakter.
Formand, næstformand og medlemmer af regionsrådene i Region Syddanmark, Region
Midtjylland og Region Nordjylland modtager 100 pct. af vederlagstaksten i 2026.
Den samlede vederlagspulje til stående udvalg, herunder forretningsudvalget, og
midlertidige udvalg i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland øges
med 5 pct. i 2026, hvilket afspejler, at navnlig forretningsudvalget i disse regioner skal
varetage både forberedende og driftsmæssige opgaver i 2026.
97
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0098.png
Aftale om sundhedsreform 2024
Tabel 2
Oversigt over vederlæggelse i overgangsåret 2026
Nuværende regionsråd og udvalg
som videreføres i Østdanmark i 2026
Regionsrådsformænd- og
næstformænd i Region Sjælland og
Region Hovedstaden modtager 100 pct.
af vederlagstaksten.
Regionsrådsmedlemmerne i Region
Sjælland og Region Hovedstaden
modtager 65 pct. af vederlagstaksten.
Nye regionsråd og udvalg med virke i 2026
Regionsrådsformænd- og næstformand for det
forberedende regionsråd i Region Østdanmark og
de nye regionsråd i Region Syddanmark,
Midtjylland og Nordjylland modtager 100 pct. af
vederlagsteksten.
Regionsrådsmedlemmerne i det forberedende
regionsråd i Region Østdanmark modtager 75 pct.
af vederlagstaksten.
Regionsrådsmedlemmerne i Region Syddanmark,
Midtjylland og Nordjylland modtager 100 pct. af
vederlagstaksten.
Forretningsudvalg
I Region Sjælland og Region
Hovedstaden reduceres den samlede
vederlagspulje til udvalg, herunder
forretningsudvalg, med 20 pct.
Til vederlæggelse af det forberedende
forretningsudvalg i Region Østdanmark i 2026
fastsættes en vederlagspulje, som svarer til 75
pct. af den vederlagspulje, som fastsættes til
Region Østdanmark fra 2027
Vederlag til medlemmer af forretningsudvalg i
Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland
finansieres inden for deres samlede
vederlagspulje. Vederlagspuljen øges med 5 pct.
Sundhedsråd
-
Formænd, næstformænd og medlemmer af de
forberedende sundhedsråd i hele landet
modtager 50 pct. af vederlagstaksten for
sundhedsrådene gældende fra 2027.
Vederlagspuljen til forretningsudvalg, stående
udvalg og særlige udvalg i de tre vestlige regioner
øges med 5 pct.
Regionsrådets
formænd og
næstformand
Regionsrådsmedle
mmer
Stående og
I Region Sjælland og Region
midlertidige udvalg
Hovedstaden reduceres den samlede
vederlagspulje til udvalg med 20 pct.
98
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 65: Orientering om aftale om sundhedsreform, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2938152_0099.png
Aftale om sundhedsreform 2024
99