30 april 2024
Centrale resultater i punktform fra
V
IVE’s forskningsartikel af 2. februar, udarbejdet i
samarbejde med Fibromyalgienheden på Frederiksberg Hospital, om
samfundsomkostninger ved fibromyalgi
•
En fibromyalgipatient har forhøjede samfundsomkostninger på årligt, gennemsnitligt ca.
204.000 kr. efter diagnosticering ift. mennesker uden fibromyalgi.
De højere omkostninger består af øgede sundhedsudgifter, større forbrug af sociale ydelser
og lavere indtjening.
De øgede samfundsomkostninger indtræder mange år før diagnosticering og begynder især
at stige fra ca. 7 år før diagnosticering, og de fortsætter i årene efter diagnosticering.
Fibromyalgipatienter har et årligt, gennemsnitligt merforbrug af sundhedsydelser på tæt på
det dobbelte af mennesker uden fibromyalgi.
Fibromyalgipatienter er stillet økonomisk væsentligt dårligere end mennesker uden
fibromyalgi.
Mennesker med fibromyalgi har en gennemsnitlig, årlig indkomst på ca. det halve før
diagnosticering og ca. en tredjedel efter diagnosticering ift. mennesker uden fibromyalgi.
Fibromyalgipatienter falder i stort omfang ud af arbejdsmarkedet
–
ca. 50 pct. er i arbejde
5 år før diagnosticering og kun ca. 20 pct. er i arbejde efter diagnosticering.
Ca. 50 pct. er på førtidspension 10 år efter diagnosticering sammenholdt med ca. 10 pct. af
mennesker uden fibromyalgi
Fibromyalgipatienter har større risiko for også at være multisyge, med bl.a. diabetes, gigt,
nervesygdomme, såsom epilepsi, samt forhøjet risiko for psykiske sygdomme.
Der er gennemsnitligt, årligt ca. 65.000 kr. i forhøjede samfundsomkostninger til en
pårørende til en fibromyalgipatient efter diagnosticeringen ift.
‘ikke-pårørende’.
Pårørende
har et højere forbrug af sundhedsydelser, af sociale ydelser, og de har en lavere indkomst.
De har også en højere risiko for multisygdom.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fibromyalgi- & Smerteforeningen
•
Center Boulevard 5
•
2300 København S
Tlf.: 33 23 55 60
•
•
www.fibromyalgi.dk
Bank: 9107 -
1133535 • CVR: 18140691