Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2932660_0001.png
Åbenhed om
psykisk sygdom
hos forældre
1
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0002.png
Indhold
Indledning
Hvem har svaret på spørgeskemaet?
Taler forældre med deres børn om sygdommen?
Fortæller forældre skole eller institution om sygdommen?
Metode
Litteraturliste
3
4
6
10
13
14
Spørg mere
– så fylder det mindre
Notatet er udarbejdet af Spørg mere, som er et partnerskab
mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre
med psykisk sygdom er i trivsel i 2030: De udvikler sig
alderssvarende, og deres risiko for selv at udvikle psykisk
sygdom er mindre end i dag.
2
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0003.png
Indledning
I Danmark vokser omkring 310.000 børn op
med forældre med psykisk sygdom
1
. Børne-
ne er særligt udsatte, i markant øget risiko
for mistrivsel
2
, og de har sværere opvækst-
vilkår end deres jævnaldrene
3
. Alligevel lever
mange af børnene i tavshed. De forsøger
at passe ind, og de undgår ofte at tale om,
hvordan de har det
4–6
. Blandt børn i 7. klas-
se, som angiver at have en forælder med
psykisk sygdom, har 40 pct. ikke talt med
nogen om sygdommen
7
.
Men det er ikke altid kun udadtil, at børnene
mangler muligheden for at tale om sygdom-
men. Det kan også være inden for hjemmets
fire vægge. Internationale undersøgelser har
vist, at mange forældre ikke taler med deres
børn om sygdommen
4,8,9
, også selvom børn-
ene har et ønske om det
10
.
I dette notat præsenteres besvarelser fra
et spørgeskema udfyldt af 502 forældre i
Danmark, som har en psykisk sygdom, og
som har børn i alderen 7-24 år. Vi skal blive
klogere på, hvor mange af forældrene, der
taler med deres børn om egen psykisk
sygdom, og hvad begrundelserne er, hvis de
ikke gør. Vi dykker også ned i, hvor mange
af forældrene der har fortalt børnenes skole
eller institution om deres sygdom. Det gør
vi, fordi vi ved, at et tæt samarbejde mellem
familie og institution kan være afgørende for
børn og unge, der er i risiko for at udvikle
mistrivsel
11
.
Konsekvenserne af en
barndom med forældre
med psykisk sygdom
12
• 32 pct. af børn af forældre med
psykisk sygdom søger behand-
ling i psykiatrien eller får en
psykiatrisk diagnose, inden de
fylder 26 år. Det gælder 15 pct.
af børn af forældre, der ikke har
en psykisk sygdom.
• 66 pct. af børn af forældre med
psykisk sygdom afslutter en
ungdomsuddannelse, inden de
fylder 22 år. Det gælder 84 pct.
af børn af forældre, der ikke har
en psykisk sygdom.
• 8 pct. af børn af forældre med
psykisk sygdom bliver anbragt
uden for hjemmet. Det gælder
1 pct. af børn af forældre, der
ikke har en psykisk sygdom.
3
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0004.png
Hvem har svaret på
spørgeskemaet?
Figurerne her viser centrale karakteristika for forældre med psykisk sygdom,
der har besvaret spørgeskemaet.
Hvilket køn identificerer du dig selv som?
Kvinde
Mand
Hvilken region bor du i?
Region Midtjylland
27 %
23 %
23 %
14 %
13 %
25 %
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
75 %
Region Sjælland
Region Nordjylland
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre, der
har en psykisk sygdom. To forældre har svaret ’andet’
til spørgsmålet om køn, men svarene udgør tilsammen
under 1 pct. og vil derfor ikke kunne ses i figuren.
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre,
der har en psykisk sygdom.
4
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0005.png
Hvor mange børn har du
i alderen 7-24 år?
Bor dit barn/et eller flere af dine børn helt
eller delvist hos dig?
Ja
Nej, men jeg ser mit barn/et eller flere af mine børn
1 barn
37 %
45 %
15 %
2%
1%
12 %
2 børn
3 børn
4 børn
5 eller
ere børn
88 %
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre,
der har en psykisk sygdom.
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre,
der har en psykisk sygdom.
Har du modtaget behandling i hospitals-
psykiatrien (fx indlæggelse, ambulant
behandling)?
Ja
Nej
Hvilken behandling har du modtaget
i hospitalspsykiatrien?
Ambulant
(dagbehandling)
81 %
29 %
14 %
8%
54 %
Indlagt på
åben afdeling
Indlagt på
lukket afdeling
46 %
Andet
Figuren er baseret på 228 besvarelser fra forældre,
der har modtaget behandling i psykiatrien. Andelene
summerer ikke til 100 pct., fordi det har været muligt
at sætte flere krydser i besvarelsen.
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre,
der har en psykisk sygdom.
5
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0006.png
Taler forældre
med deres børn
om sygdommen?
Blandt de forældre, der har svaret på undersøgelsen, angiver 69 pct., at de taler med
deres børn om den psykiske sygdom. 13 pct. angiver, at deres børn godt ved, at de har
en psykisk sygdom, men at de ikke taler om det, mens 18 pct. svarer, at deres børn ikke
ved, at de har en psykisk sygdom.
Taler du med dit barn/et eller flere af dine børn om din psykiske sygdom?
69 %
13 %
18 %
Ja, jeg taler med mit barn/
et eller flere af mine børn om
min psykiske sygdom
Mit barn/et eller flere af
mine børn ved godt, at jeg
har en psykisk sygdom,
men vi taler ikke om det
Nej, mit barn/et eller flere af
mine børn ved ikke, at jeg har
en psykisk sygdom
Figuren er baseret på 493 besvarelser fra forældre, der har en psykisk sygdom. Ni forældre har svaret ’andet’
og er sorteret fra. Det rykker ikke ved andelene imellem grupperne.
6
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0007.png
Hovedparten af forældrene taler med deres
børn om sygdommen, men sammenlagt
svarer en tredjedel, at de ikke taler med
deres børn om, eller at deres børn ikke ved,
at de har en psykisk sygdom. Denne tendens
bekræftes af tidligere undersøgelser, der
viser at mange forældre ikke taler med
deres børn om sygdommen
8,10
. Samtidig
viser undersøgelser, at børnene ofte savner
at tale om sygdommen, og at manglende
åbenhed kan føre til forvirring, skyldfølelse
og isolation hos børnene
4,5,10
. Modsat tyder
det på, at netop dét at tale om forældrenes
sygdom kan give børnene en større for-
ståelse for deres egen og deres forældres
situation, og at den større forståelse kan
modvirke nogle af de negative konsekvenser,
som sygdommen kan have for børnene
10
.
TALER FLERE FORÆLDRE, DER
HAR MODTAGET BEHANDLING
I PSYKIATRIEN, MED DERES
BØRN OM SYGDOMMEN?
Vi har testet, om der er forskel på, om for-
ældre taler med deres børn om sygdom-
men, afhængigt af om de har modtaget
behandling i psykiatrien eller ej. Der ses en
signifikant forskel i retning af, at flere for-
ældre, der har modtaget behandling, taler
med deres børn om sygdommen, sammen-
lignet med forældre, der ikke har modtaget
behandling.
Der er således 75 pct. af de forældre, der
har modtaget behandling i psykiatrien, der
taler med deres børn om sygdommen.
Samtidig svarer 12 pct. af forældre, der har
modtaget behandling, at deres børn godt
ved, at de har en psykisk sygdom, men at
de ikke taler om det. Endelig er der 13 pct.
af forældrene i denne gruppe, der svarer,
at deres børn ikke ved, at de har en psykisk
sygdom.
Blandt de forældre, der ikke har modtaget
behandling i psykiatrien, angiver 65 pct., at
de taler med deres børn om deres sygdom.
Hos 14 pct. af disse forældre ved barnet/
børnene godt, at forælderen har en psykisk
sygdom, men de taler ikke med børnene
om det. Og endelig svarer 21 pct. af dem,
der ikke modtager behandling i psykiatrien,
at deres børn ikke ved, at de har en psykisk
sygdom.
”
Det var, som om glasset blev ved med
at blive fyldt, og det flød over [...] Når
det endelig var, at jeg faktisk ikke kunne
mere, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle
gøre ved det, fordi jeg kunne ikke snak-
ke med mine lærere om det, fordi de var
bare sådan; ’det har vi ikke tid til’. Jeg
kunne ikke rigtig snakke med min far,
fordi han tror ikke rigtig på psykiske syg-
domme, og min mor havde jeg ikke rigtig
lyst til at snakke om det med, fordi jeg
kunne mærke, hvor ked af det, hun blev.”
(Ida, 15 år, Spørg mere-interview)
7
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0008.png
HVORFOR TALER FORÆLDRE IKKE
MED DERES BØRN OM DERES
PSYKISKE SYGDOM?
Vi har spurgt de forældre, der ikke taler
med deres børn om sygdommen, hvorfor
de ikke gør det. Her svarer hovedparten
(54 pct.), at de ikke mener, at deres børn er
påvirket af sygdommen. Lidt færre (40 pct.)
svarer, at de er bange for, at deres børn vil
blive bekymret for dem, mens 31 pct. vur-
derer, at deres børn er for små til at kunne
forstå det. 15 pct. ved ikke, hvordan de skal
tale med deres børn, mens 12 pct. ønsker
at holde sygdommen hemmelig for børne-
ne, og 11 pct. mener ikke, at man skal tale
med børn om den slags.
Så jeg snakker ikke så meget
med mine børn omkring det. Igen
fordi der knytter sig så mange
historier til at skulle forklare det.
Og det er jeg ikke klar til at
snakke med dem om, det er
en voksensnak, synes jeg.”
(Elisa, forælder,
Spørg mere-interview)
”
Hvorfor taler forældre ikke med deres børn om deres psykiske sygdom?
Mit barn er ikke påvirket af min sygdom,
så der er ingen grund til at tale om det
Jeg er bange for, at mit barn
vil blive bekymret for mig
Mit barn er for lille til
at kunne forstå det
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale med
mit barn om min sygdom
Jeg vil helst holde sygdommen
hemmelig for mit barn
Jeg synes ikke, man skal tale
med børn om den slags
Andet
54 %
40 %
31 %
15 %
12 %
11 %
6%
Figuren er baseret på 151 besvarelser fra forældre med psykisk sygdom, der har svaret, at de enten ikke taler med deres
børn om deres psykiske sygdom, eller at deres børn ikke ved, at de har en psykisk sygdom. Andelene summerer ikke til
100 pct., fordi det har været muligt at sætte flere krydser i besvarelsen.
8
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0009.png
9
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0010.png
Fortæller forældre
skole eller institution
om sygdommen?
Én ting er, om forældrene taler med deres
børn om sygdommen, noget andet er, om
de er åbne om deres situation over for
børnenes skole eller institution. Dette har
vi undersøgt ved at spørge forældre, der
har mindst ét barn i alderen 4-16 år, om de
har fortalt børnenes skole eller institution
om deres sygdom. Her svarer lige over halv-
delen (52 pct.), at de ikke har fortalt skole
eller institution om sygdommen, mens 48
pct. har fortalt om sygdommen.
FORTÆLLER FLERE FORÆLDRE,
DER HAR MODTAGET BEHANDLING
I PSYKIATRIEN, BØRNENES SKOLE
ELLER INSTITUTION OM SYGDOMMEN?
Vi har undersøgt, om der er forskel på, hvor
mange forældre der har fortalt skole eller
institution om sygdommen, afhængigt af om
de har modtaget behandling i psykiatrien
eller ej. Her er der en signifikant forskel i ret-
ning af, at flere forældre, der har modtaget
behandling i psykiatrien, har fortalt om syg-
dommen, sammenlignet med dem, der ikke
har modtaget behandling.
Har du fortalt dit barns/et eller flere
af dine børns skole eller institution,
at du har en psykisk sygdom?
Ja
Nej
52 %
48 %
Figuren er baseret på 353 besvarelser fra forældre
med psykisk sygdom, der har mindst ét barn i alderen
4-16 år. Ti har svaret ’ved ikke’ og er sorteret fra.
10
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0011.png
Der er således 54 pct. af forældrene, der
har modtaget behandling i psykiatrien, der
har fortalt skole eller institution om syg-
dommen. 46 pct. har ikke. Anderledes ser
det ud for de forældre, der ikke har mod-
taget behandling i psykiatrien. Her er der
43 pct., der har fortalt om sygdommen,
mod 57 pct., der ikke har.
HVORFOR FORTÆLLER FORÆLDRENE
IKKE SKOLE ELLER INSTITUTION OM
SYGDOMMEN?
Vi har spurgt de forældre, der ikke har for-
talt skole eller institution om sygdommen,
hvorfor de ikke har det. Næsten otte ud af
ti (77 pct.) svarer, at de ikke føler, at det
vedrører dem. 13 pct. frygter, at skolen
eller institutionen vil stemple dem på grund
af sygdommen, mens 12 pct. helst vil holde
sygdommen hemmelig. De 14 pct., der
”
svarer ’andet’ til, hvorfor de ikke har fortalt
det, har haft mulighed for at skrive årsagen.
Her er den mest gennemgående forklaring,
at det ikke er relevant for skole/institution,
fordi de oplever at leve et velfungerende liv
med deres sygdom, og at deres barn ikke
er i mistrivsel.
Men hvis man kommer og siger oppe
i skolen, eller som forælder kommer og
siger, at; ’hej, jeg er psykisk syg’, jamen
så er de jo med det samme næsten klar
til at lave en underretning. Fordi; ’skal I
have hjælp hjemme eller hvad?’ Og jeg er
bare sådan lidt, at hvis vi skal have hjælp,
så skal jeg nok selv række hånden frem.
Så altså, der er rigtig mange stempler på
det. Det er i hvert fald det, jeg oplever.”
(Gertrud, forælder, Spørg mere-interview)
Hvorfor har du ikke fortalt dit barns/et eller flere af dine børns skole
eller institution, at du har en psykisk sygdom?
Jeg føler ikke at det
vedrører dem
Jeg frygter at skolen/
institutionen vil stemple mig
pga. min psykiske sygdom
Jeg vil helst holde min
sygdom hemmelig
Mit barn ønsker ikke
jeg fortæller det
77 %
13 %
12 %
5%
14 %
Andet
Figuren er baseret på 183 besvarelser fra forældre med psykisk sygdom der har svaret, at de ikke har fortalt deres
barns skole eller institution, at de har en psykisk sygdom. Andelene summerer ikke til 100 pct., fordi det har været
muligt at sætte flere krydser i besvarelsen.
11
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0012.png
OPLEVER FORÆLDRENE FRYGT FOR AT
KOMMUNEN SKAL BLIVE INVOLVERET,
HVIS DE TALER MED FAGPERSONER
OM DERES BØRN?
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forældre
med psykisk sygdom kan frygte, at kommu-
nen bliver involveret i deres sag
5,10
. Dette
afspejles også i denne undersøgelse, idet 18
pct. af forældrene ikke ønsker at tale med
en fagperson om deres børns situation,
fordi de frygter, at kommunen bliver invol-
veret. 54 pct. af forældrene frygter ikke, at
kommunen bliver involveret.
Jeg ønsker ikke at tale med fagpersoner om mit barns/et eller flere af
mine børns situation, fordi jeg frygter, at kommunen bliver involveret
54 %
18 %
21 %
7%
Helt enig/enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig/
helt uenig
Ved ikke
Figuren er baseret på 502 besvarelser fra forældre, der har en psykisk sygdom.
12
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0013.png
Metode
I notatet præsenteres spørgeskemabesvar-
elser fra 502 forældre i Danmark, som har
et eller flere børn i alderen 7-24 år. Spørge-
skemaet er kun besvaret af forældre, der
har bekræftet, at de inden for de sidste to
år har søgt behandling hos en læge, psyko-
log eller i psykiatrien for psykisk sygdom,
eller har fået at vide af en læge at de har en
psykisk sygdom. Spørgeskemaet, som ligger
til grund for undersøgelsen, er udarbejdet
af Spørg mere i samarbejde med Epinion.
Data er indsamlet af Epinion via deres web-
panel i perioden juli og august 2024.
Alle sammenhænge i analyserne er testet
ved hjælp af X 2-test og er statistisk signifi-
kante ved et signifikansniveau på 0,05.
Procenterne i analysen er afrundet til nær-
meste hele tal. Da baggrundoplysninger
(fx køn og alder) om hele populationen af
forældre med psykisk sygdom ikke har været
tilgængelig, er det ikke undersøgt, om under-
søgelsens stikprøve er repræsentativ for hele
populationen. Men tallene viser, hvordan
de 502 forældre med psykisk sygdom, som
har svaret på spørgeskemaet, tackler det at
have en psykisk sygdom i relation til deres
børn og til børnenes skole eller institution.
13
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
Litteraturliste
1
2.
Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn
i alderen 0-18 år. 2019.
Jørgensen SE, Andersen A, Lund L, Due P, Michelsen S. Trivsel og hverdagsliv blandt børn
og unge som pårørende og efterladte. 2019.
3. Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, Haspang TM, Christiani C, Hemager N, et al. Quality
of life and self-esteem in 7-year-old children with familial high risk of schizophrenia or bipolar
disorder: the Danish High Risk and Resilience Study-VIA 7—a population-based cohort study.
Eur Child Adolesc Psychiatry. 2020 Jun 7;29(6):849–60.
4. Källquist A, Salzmann-Erikson M. Experiences of Having a Parent with Serious Mental Illness:
An Interpretive Meta-Synthesis of Qualitative Literature [Internet]. Vol. 28, Journal of Child
and Family Studies. Springer New York LLC; 2019 [cited 2020 Jun 22]. p. 2056–68.
5. Gladstone BM, Boydell KM, Seeman M V., Mckeever PD. Children’s experiences of parental
mental illness: A literature review [Internet]. Vol. 5, Early Intervention in Psychiatry. Early
Interv Psychiatry; 2011 [cited 2020 Jun 22]. p. 271–89.
6. Mattejat F, Remschmidt H. The Children of Mentally Ill Parents [Internet]. Vol. 105, Deutsches
Arzteblatt. Deutscher Arzte-Verlag GmbH; 2008 [cited 2020 Jun 22]. p. 413–8.
7.
Spørg mere. De oversete børn. 2020.
8. Reedtz C, Lauritzen C, Stover Y V., Freili JL, Rognmo K. Identification of children of parents
with mental illness: A necessity to provide relevant support. Front Psychiatry [Internet]. 2019
[cited 2020 Jun 22];10(JAN).
9.
Reedtz C, van Doesum K, Signorini G, Lauritzen C, van Amelsvoort T, van Santvoort F, et al.
Promotion of Wellbeing for Children of Parents With Mental Illness: A Model Protocol for
Research and Intervention. Front Psychiatry [Internet]. 2019 Sep 6 [cited 2020 Jun 22];10.
10. Yamamoto R, Keogh B. Children’s experiences of living with a parent with mental illness:
A systematic review of qualitative studies using thematic analysis [Internet]. Vol. 25, Journal
of Psychiatric and Mental Health Nursing. Blackwell Publishing Ltd; 2018 [cited 2020 Jun 22].
p. 131–41.
11. Reupert A, Maybery D. Families affected by parental mental illness: A multiperspective
account of issues and interventions. American Journal of Orthopsychiatry.
2007 Jul;77(3):362–9.
12. Rasmussen I, Kruse M. Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med
mentale helbredsproblemer. Dansk Center for Sundhedsøkonomi. Institut for Sundheds-
tjenesteforskning. Syddansk Universitet. 2023.
14
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0015.png
Psykisk sygdom må aldrig ødelægge liv. Derfor
kæmper Psykiatrifonden for, at alle mennesker
med psykisk sygdom får adgang til den støtte og
behandling, de har krav på og behov for - i tide.
Børns Vilkår kæmper for, at intet barn
i Danmark svigtes hverken af barnets
nærmeste eller af samfundet.
Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme
livskvaliteten for børn og deres familier
og fokuserer i særlig grad på at skabe
tryghed, trivsel og udfoldelsesmuligheder
for børn i Danmark.
KOLOFON
Tekst, analyse og dataindsamling:
Rasmus Thastum, Børns Vilkår og
Jeanette Bonde Pollmann, Psykiatrifonden
Indsamling af data:
Epinion
Layout:
AntonMaria – Visuel kommunikation
/ Maria Lykke Antonsen
Billeder:
iStock
Udgivelsesår:
2024
Vidensnotatet er udgivet som en del af partnerskabet
’Spørg mere – så fylder det mindre’ mellem
Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
www.spørgmere.dk
15
 SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Ny undersøgelse fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond: Spørg Mere – så fylder det mindre
2932660_0016.png
www.spørgmere.dk
16