Sundhedsudvalget 2024-25
SUU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2929761_0001.png
OKTOBER 2024
EVALUERING AF
RETTEN TIL TO DØGNS
BARSELSOPHOLD ELLER
HJEMMEBESØG FOR
FØRSTEGANGSFØDENDE
HOVEDRAPPORT
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0002.png
Læsevejledning
Evalueringen er struktureret i tre kapitler, som tilsammen analyserer og vurderer retten til to døgns
barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer for førstegangsfødende, som har
haft en ukompliceret fødsel.
Kapitel 1
består af en indledning, hvor baggrunden for retten og den metodiske ramme for evaluerin-
gen præsenteres.
Kapitel 2
indeholder to delkapitler: første del af kapitlet består af en analyse af kapaciteten på føde-
området samlet set, herunder udviklingen i antallet af fødsler og de personalegrupper, der primært er
tilknyttet fødeområdet. Kapitlets anden del beskriver og analyserer, hvordan retten til to døgns bar-
selsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende er implementeret og anvendes.
Kapitel 3
indeholder en vurdering af, i hvilket omfang retten lever op til formålet, hvorvidt der er vari-
ation forbundet med brugen af retten samt hvilke implikationer retten har for tilrettelæggelsen af ar-
bejdet på fødestederne. Slutteligt præsenteres fremadrettede perspektiver, herunder spørgsmålet
om udvidelse af retten til flergangsfødende samt indsatser, der potentielt kan bidrage til at styrke fø-
deområdet yderligere.
Der henvises gennem evalueringen til Appendiks, hvor metodevalg uddybes og supplerende materia-
le fremgår. Appendiks findes efter Kapitel 3.
I tillæg til nærværende rapport er der lavet en kort sammenfatning (Pixi), som opsummerer evaluerin-
gens hovedresultater.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
2
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0003.png
INDHOLD
1. Indledning
2. Kapacitet og anvendelse
2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene
2.1.1 Udvikling i antal fødsler
2.1.2 Udvikling i arbejdsstyrken
2.2 Implementering og anvendelsen af retten
2.2.1 Implementering af retten
2.2.2 Anvendelse af retten
3. Vurdering af retten og fremadrettede perspektiver
3.1 Anvendelsen af retten
3.1.1 Indfrielse af formålet ift. retten til to døgns barselsophold og
hjemmebesøg
3.1.2 Variation forbundet med brugen af retten
3.1.3 Rettens indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering
af ressourcer
3.2 Fremadrettede perspektiver på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse
3.2.1 Udvidelse af retten til flergangsfødende
3.2.2 Styrkelse af andre initiativer
Appendiks
4
8
9
9
10
16
16
19
32
33
33
34
35
36
36
37
41
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
3
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0004.png
1.
Indledning
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
4
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0005.png
Introduktion
Denne evaluering belyser fødeområdet i Danmark med afsæt i den politiske aftale
’En god start på li-
vet’
1
fra maj 2022, hvor den daværende regering samt aftalepartierne bag finansloven for 2022 indgik
aftale om at igangsætte initiativer for at forbedre forholdene på fødeområdet samt styrke kontinuitet
og tryghed i svangeromsorgen.
Aftalepartierne besluttede bl.a. at alle fødesteder i Danmark, i løbet af 2022 og senest primo 2023,
skulle implementere følgende tilbud til førstegangsfødende, som føder ukompliceret:
• Tilbud om to døgns barselsophold efter fødsel samt
• Tilbud om hjemmebesøg ved udskrivning inden for 24 timer (typisk af en jordemoder, dagen efter
udskrivelse).
Aftalepartierne udspecificerede ikke indholdet af de enkelte tilbud yderligere, hvilket i praksis har gi-
vet mulighed for lokal variation. Initiativet er en politisk aftalt ret, som er et tilbud til førstegangsføden-
de, der føder ukompliceret. Der er ikke tale om en patientrettighed i juridisk forstand, da retten ikke er
lovbunden.
Evalueringen skal, sammen med Sundhedsstyrel-
sens
Kortlægning og analyse af normeringer på
fødselsområdet
2
, danne fagligt grundlag for aftale-
partiernes drøftelse af en yderligere styrkelse af
fødeområdet i 2024.
Formål
Formålet med evalueringen er at analysere og vur-
dere implementering og anvendelse af retten til to
døgns barselsophold og hjemmebesøg blandt før-
stegangsfødende, som føder ukompliceret. Dette
belyses ved undersøgelsesspørgsmålet:
I hvilket omfang og hvordan er retten til to døgns
barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse
inden for 24 timer for førstegangsfødende imple-
menteret i overensstemmelse med hensigten i fød-
selsaftalen, herunder hvorvidt bidrager retten til
tryghed, støtte, faglig vejledning og ensartet kvali-
tet på tværs af landet?
Hertil præsenteres en række potentielle fremad-
rettede perspektiver på fødeområdet, som kan bi-
drage til en yderligere styrkelse af fødeområdet.
Proces for evaluering
Evalueringen er gennemført i perioden februar til
oktober 2024. Forløbet er foregået i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddra-
gelse af Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).
Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
2 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
5
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0006.png
Metodisk tilgang
Implementering af retten blev påbegyndt i 2022 og 2023 på de fleste fødesteder, hvorfor der ikke har
været mulighed for et helt opfølgningsår af tilbuddene på tværs af alle fødesteder. Samtlige fødeste-
der arbejdede fortsat med at implementere retten på tidspunktet, hvor dataindsamlingen fandt sted.
Det er ikke usædvanligt, at politiske aftaler tager flere år at implementere i praksis, og derfor bidrager
evalueringen med en undersøgelse af implementeringen og anvendelsen af tilbuddene på det stadie,
implementeringen er på de enkelte fødesteder i foråret 2024. Evalueringen bidrager ikke desto mindre
med vigtig læring og brugbare perspektiver fra de steder, der har færdigimplementeret tilbuddene og
de, som er godt på vej.
Kvantitativ tilgang
Det kvantitative data er baseret på registerdata, som belyser udvikling i aktivitet og kapacitet, i perio-
den fra 2010 til 2023. Det varierer dog hvilke tidsperioder, som er anvendt i de kvantitative analyser,
idet data enten ikke har været tilgængeligt eller muligt at opnå for den ønskede tidsperiode i samtlige
analyser.
Der er beregnet proxyer for anvendelse af barselsophold og hjemmebesøg blandt førstegangsføden-
de ud fra data om indlæggelsestider og udekontakter efter fødsel. Der er usikkerheder ved beregning
af disse proxyer, herunder at hjemmebesøg ikke er afgrænset til besøg af udvalgte faggrupper (fx
jordemødre og sygeplejersker). Dette og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i Appendiks 1 -
Boks A.1 og Boks A.2.
Kvalitativ tilgang
De kvalitative interviews er gennemført som fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med
afdelingsledelse og fagpersonale fra fødeområdet samt førstegangsfødende, som har benyttet sig af
tilbud om hjemmebesøg eller barselsophold. Interviewene er afholdt i foråret 2024 og bidrager med
indsigter om årsager og sammenhænge, som supplerer det kvantitative data, men også selvstændige
perspektiver, som ikke fremgår af det kvantitative data vedr. implementering og anvendelse af de to
tilbud i perioden fra 2022 til foråret 2024.
Det formodes, at der i nogen grad er selektionsbias ifm. selektion af deltagerne på tværs af alle inter-
views, idet deltagerne selv har tilmeldt sig. Disse og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i Ap-
pendiks 1 - Boks A.1.
Populationsafgræsning
I 2023 var der 57.880 fødsler i Danmark. Heraf var 21.919 førstegangsfødsler med intenderet vaginal
fødsel af ét barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger)
3
, svarende 37,8 pct. af alle fødsler. Ud af disse
var 12.493 ukomplicerede fødsler og udgør 21,6 pct. ud af alle fødsler i Danmark. Det er denne popu-
lation retten knytter sig til. Blandt denne population har ca. 2.000 til 4.000 et barselsophold på 0-24
timer, og disse er udgangspunktet for analyserne af udviklingen i antal hjemmebesøg
4
.
Ukomplicerede fødsler følger i denne rapport definitionen fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
5
,
hvilket vil sige fravær af følgende komplikationer: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning
grad III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn der har Apgar-score < 9/5.
3 Gestationsalder (GA) er fosterets aktuelle alder. I denne evaluering inkluderes førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel
af ét barn i hovedstilling til termin ved en gestationsalder på 37 uger eller mere (≥ 37).
4 Denne populationsafgræsning er i overensstemmelse med fødselspakken ’En god start på livet’ som tilsiger at tilbud om
hjemmebesøg skal ske ved udskrivelse inden for 24 timer efter fødslen.
5 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).
Dataindberetning og datadefinitioner 2022.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
6
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0007.png
I afsnit 2.1
’Kapaciteten på føde- og barselsgangene’
inddrages også data for flergangsfødende og
komplicerede fødsler mhp. at få et mere fyldestgørende billede af den samlede aktivitet på fødegan-
gene.
I Figur 1.1 illustreres patient-flowet for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, og som gør brug
af retten (yderligere beskrevet i Appendiks - Boks A.1). Af figuren fremgår det, at førstegangsfødende
enten kan: fortsætte deres indlæggelse på fødestedet efter fødsel via tilbud om to døgns barselsop-
hold eller slutte deres indlæggelse på fødestedet inden for 24 timer efter fødsel og gøre brug af tilbud
om hjemmebesøg.
Figur 1.1
Patient-flow for førstegangsfødende som føder ukompliceret
Screening for medfødte
sygdomme/PKU/hælblodprøve*
Åben rådgivning 24 timer i døgnet til alle nye forældre op til 7 dage efter fødslen
1 døgn
2 døgn
3 døgn
7 døgn
fødsel
Barselsophold
(Indenfor 24
timer efter
fødsel)
Hjemme-
besøg
Kilde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022). Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mel-
lem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne; Sundhedsstyrel-
sen (2022). Anbefalinger for svangreomsorgen; Sundhedsstyrelsen (januar, 2024). Kortlægning og analyse af normeringer på
fødeområdet.
Note:
*Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter barnets
fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
7
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0008.png
2.
Kapacitet og anvendelse
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
8
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0009.png
Dette kapitel består af
’2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene’
som er baseret på kvantitative
data, herunder data fra Sundhedsstyrelsens
Kortlægning og analyse af normeringer på Fødeområdet
(efterfølgende: Normeringsanalysen)
fra januar 2024
6
samt analyser baseret på data fra Sundhedsda-
tasstyrelsen. Kapitel 2.2 ’Implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller
hjemmebesøg’ er baseret på kvantitative data fra Sundhedsdatastyrelsen samt kvalitative data bestå-
ende af individuelle interviews og fokusgrupper med afdelingsledelse, fagpersonale og førstegangs-
fødende.
2.1 Kapaciteten på føde- og barselsgangene
I det følgende skitseres udviklingen i aktivitet og personalekapacitet på fødegangene. Tilrettelæggel-
sen af kapaciteten på fødeområdet er kendetegnet ved, at patient-flowet er akut, hvilket stiller særlige
krav til måden, hvorpå fødeafdelinger planlægger og anvender kapacitet.
Analyserne i kapitel 2.1 inkluderer alle fødsler, dvs. førstegangs- og flergangsfødsler er inkluderet.
2.1.1 Udvikling i antal fødsler
Antallet af fødsler har været svagt faldende siden 2002
Overordnet har antallet af fødsler i Danmark været faldende fra 63.170 fødsler i 2002 til 57.055 i 2023,
jf. Figur 2.1, om end med periodevise udsving. I 2013 var der færrest fødsler (55.686 fødsler).
I perioden for evalueringen (2010 til 2023) steg fødselstalllet fra 2012 til 2016, stagnerede fra 2016 til
2021 og er faldet siden da.
Figur 2.1
80.000
75.000
70.000
65.000
Antal fødsler
Antal fødsler i Danmark, 2002-2023
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
År
Antal fødsler
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 3. maj 2024) fra eSundhed.dk.
Note:
Populationen dækker alle fødsler i Danmark.
6 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
9
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0010.png
2.1.2 Udvikling i arbejdsstyrken
Følgende afsnit belyser aktiviteten i form af alle fødsler (herunder ukomplicerede og komplicerede
fødsler) holdt op mod arbejdskraften på fødeområdet opgjort i antal årsværk i perioden fra 2010 eller
2012 til 2022
7
, jf. Appendiks - Boks A.4. Arbejdskraften på fødeområdet består primært af jordemødre,
læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter
8
.
Arbejdsstyrken på fødeområdet er samlet set steget
Af Tabel 2.1 fremgår udviklingen i antal årsværk blandt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assisten-
ter (tilknyttet fødeområdet) samt hver faggruppes procentvise bidrag til udviklingen i den samlede
arbejdsstyrke bestående af de tre faggrupper fra 2010 til 2022. Hver faggruppes bidrag er vægtet ef-
ter hver faggruppes andel af den samlede arbejdsstyrke i 2010
9
. Ligeledes fremgår udviklingen i antal
årsværk samt en procentvis ændring i antal årsværk blandt læger (tilknyttet det obstetriske- og gynæ-
kologiske område) fra 2010 til 2022.
Samlet set er arbejdsstyrken bestående af jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter steget fra
2.224 til 2.525 årsværk fra 2010 til 2022, svarende til en stigning på 14 pct, jf. Tabel 2.1. Udviklingen
skyldes en stigning i antallet af årsværk blandt jordemødre, der er større, end faldet i antallet af års-
værk blandt sygeplejersker og SOSU-assistenter tilsammen. Nedenfor afrapporteres resultater for jor-
demødre og læger, og i Tabel 2.1 ses resultaterne for alle faggrupperne.
7 Data for 2023 er ikke medtaget, da det ikke var inkluderet i det udleverede dataudtræk fra Sundhedsstyrelsen, hvilket skyldes at
data er genanvendt fra Normeringsanalysen.
8 ’Andre’ faggrupper er ekskluderet fra denne analyse, da der indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke har relevans
for analysen. I Normeringsanalysen, fremgår alle stillingsbetegnelser for ’andre’.
9 Vægtning refererer til en metode, hvor man giver forskellige elementer forskellige grader af betydning, baseret på en bestemt
faktor. I dette tilfælde er hver faggruppes bidrag vægtet efter deres andel af den samlede arbejdsstyrke i 2010. Det betyder, at
faggrupper, som udgjorde en større del af arbejdsstyrken, får en større vægt i beregningerne, mens faggrupper med en mindre
andel får en tilsvarende mindre vægt. Dette sikrer, at resultaterne afspejler den faktiske sammensætning af arbejdsstyrken fra det
pågældende år.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
10
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0011.png
• Jordemødre:
I perioden fra 2010 til 2022 er antallet af jordemødre (årsværk) steget med 499. Der-
med har udviklingen for antal jordemødre (årsværk) bidraget med en stigning på 22 pct. til den
samlede udvikling i antal årsværk i arbejdsstyrken (minus læger).
• Læger:
I perioden fra 2010 til 2022 er antallet af læger (årsværk) steget med 111. Dermed er antal
læger (årsværk) steget 28 pct. i perioden.
Tabel 2.1
Udvikling i andelen (pct.) af årsværk for hver faggruppe ud af den samlede
arbejdsstyrke, 2010-2022
2010
2.224
1.209
738
278
397
Faggruppe
Samlet antal (minus læger)*
Jordemødre
Sygeplejersker
SOSU-assistenter
Læger
2022
2.525
1.708
645
172
508
Procentvis ændring i arbejdsstyrken**
14 pct.
22 pct.
- 4 pct.
-
5 pct.
28 pct.
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024)
Note:
Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår.
*Arbejdsstyrken for læger er opgjort for hele det gynækologiske- og obstetriske område, mens resterende faggrupper er
opgjort for fødeområdet. Læger indgår derfor ikke i totalen. ’Andre’ faggrupper er ekskluderet fra denne analyse, da der
indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke har relevans for analysen. I Normeringsanalysen, fremgår alle
stillingsbetegnelser for ’andre’
10
.
**Den procentvise udvikling i jordemødres, sygeplejerskers og sosu-assistenters årsværk er vægtet i forhold til deres andel af
arbejdsstyrken i 2010, for at udregne deres respektive bidrag til den samlede stigning i arbejdsstyrken på 14%.
De primære faggrupper på fødeområdet har færre fødsler per årsværk over tid
10
Antallet af fødsler per faggruppe er en proxy for den samlede aktivitet på fødeområdet, herunder også
den aktivitet, der går ud over selve fødslen, ligesom faggrupperne varetager opgaver før og efter
fødslen, jf. Appendiks - Boks A.4. Ifølge Autorisationsloven
11
og Normeringsanalysen
12
, varetager jor-
demødre ukomplicerede fødsler, men bistår også ved komplicerede fødsler. Foruden jordemødre ud-
gør sygeplejersker og SOSU-assistenter de primære faggrupper på fødeområdet. Der kan være opga-
veglidning på tværs af disse faggrupper.
I perioden 2010 til 2022 har jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter på fødeområdet færre
fødsler per årsværk, jf. Figur 2.2.
• Jordemødre:
I perioden fra 2010 til 2022 er antal fødsler per jordemoder (årsværk) faldet fra 52 til
34, hvilket dækker over et markant fald fra 2010 til 2012 (fra 52 til 43), og et mere stabilt fald med
mindre periodevise udsving fra 2013 til 2022 (fra 39 til 34).
• Jordmødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):
I perioden fra 2010 til 2022 er antal føds-
ler per årsværk faldet nogenlunde stabilt fra 28 til 23.
10 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
Se yderligere information om ’andre’
faggrupper på side 50 (Tabel B2) i referencen.
11 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024).
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.
12 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
11
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0012.png
Figur 2.2
70
Antal fødsler pr. faggruppe
60
50
40
30
20
10
0
Udvikling i antal fødsler per årsværk (for hhv. jordemødre samt jordemødre,
sygeplejersker og SOSU-assistenter samlet) tilknyttet til fødeområdet, 2012-
2022
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
År
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Jordemødre
Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske
Fødselsregister (pr. 19. maj 2024) fra eSundhed.dk
Note:
Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Populationen afviger fra analyserne
af ukomplicerede førstegangsfødsler, da alle fødsler er medtaget, og der ikke er lavet nogen form for populationsafgrænsning.
Antal komplicerede fødsler per årsværk er næsten uændret over tid
Antallet af komplicerede fødsler er en proxy for den aktivitet, der vedrører komplicerede fødsler, jf.
Appendiks - Boks A.4. Ifølge lovgivningen på fødeområdet skal en jordemoder henvise til eller tilkalde
en læge ved komplicerede fødsler
13
og jordemødre skal bistå lægen og evt. fortsætte behandling efter
komplikationer. Læger og jordemødre varetager arbejdet med komplicerede fødsler i samarbejde
med SOSU-assistenter og sygeplejersker, hvor der kan være opgaveglidning på tværs af faggrupper-
ne.
Overordnet er antallet af komplicerede fødsler per jordemoder (årsværk) og per læge, jordemoder,
sygeplejerske og SOSU-assistent samlet (årsværk) nogenlunde uændret i perioden, mens antallet af
komplicerede fødsler per læge (årsværk) er steget svagt i perioden fra 2012 til 2022, jf. Figur 2.3. Det
bemærkes, at arbejdsstyrken af læger er opgjort på et højere afdelingsniveau end jordemødre, syge-
plejersker og SOSU-assistenter, hvilket betyder, at lægerne i denne opgørelse har andre opgaver end
på blot fødeområdet.
• Læger:
I perioden fra 2012 til 2022 er antal komplicerede fødsler per læge (årsværk) steget svagt
fra 30 til 32 med mindre periodevise udsving.
• Jordemødre:
I perioden fra 2012 til 2022 er antal komplicerede fødsler per jordemoder (årsværk)
stort set uændret (fra 10 til 9).
• Læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):
I perioden fra 2012 til 2022 er
antal komplicerede fødsler per årsværk samlet set uændret (5).
13 Sundhedsstyrelsen (2001).
Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151
af 08/08/2001.
Tilgået d. 4.6.2024 via: https://www.retsinformation .dk/eli/mt/2001/151
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
12
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0013.png
Figur 2.3
Udvikling i antal komplicerede fødsler per årsværk (for hhv. læger tilknyttet
det obstetriske- og gynækologiske område samt jordemødre, sygeplejersker
og SOSU-assistenter tilknyttet fødeområdet), 2012-2022
40
Antal komplicerede fødsler pr. faggruppe
35
30
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
År
Læger
Jordemødre
Læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske
Fødselsregister (pr. 14. april) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Kompliceret fødsel er defineret ved
at mindst én af de nævnte komplikationer eller indgreb er forekommet: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad
III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5.
Antal ukomplicerede fødsler per jordemoder er faldet og uændret for de øvrige faggrupper
Antallet af ukomplicerede fødsler er en proxy for aktiviteten inden for ukomplicerede fødsler, jf. Ap-
pendiks - Boks A.4. Jordemødre varetager selvstændigt arbejdet med ukomplicerede fødsler med as-
sistance fra sygeplejersker og SOSU-assistenter og har udvidet forbeholdt virksomhedsområde, som
følger af Autorisationsloven
14
og Styrelsen for Patientsikkerhed
15
.
Overordnet er antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder svagt faldende i perioden fra 2012 til
2022, mens antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder, sygeplejersker og SOSU-assistenter
samlet er uændret i samme periode, jf. Figur 2.4:
• Jordmødre:
Fra 2012 til 2022 er antallet af ukomplicerede fødsler per jordemoder faldet fra 27 til
23, dog med periodevise udsving.
• Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter (samlet):
Fra 2012 til 2022 er antallet af ukompli-
cerede fødsler per årsværk uændret (16), dog med mindre periodevise udsving.
14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024).
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.
15 Styrelsen for Patientsikkerhed (2024).
Udvidet forbeholdt virksomhedsområde for jordemødre.
Kan tilgås via: https://stps.dk/
sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/sundhedsfaglig-vejledning/udvidet-forbeholdt-virksomhedsomraade-til-jordemoedre
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
13
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0014.png
Figur 2.4
Udvikling i antal ukomplicerede fødsler per årsværk for hhv. jordemødre
samt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter samlet tilknyttet til
fødeområdet, 2012-2022
Antal ukomplicerede fødsler pr. jordemoder
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
År
Jordemødre
Jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistener
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (pr. januar 2024) og det Medicinske
Fødselsregister (pr. 14. april) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Faggrupperne er opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til 1.924 timer på et kalenderår. Kompliceret fødsel er defineret ved
at mindst én af de nævnte komplikationer eller indgreb er forekommet: Akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad
III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
14
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0015.png
OPSUMMERING - Kapaciteten på føde- og barselsgangene
Antallet af fødsler i Danmark er i perioden fra 2002 til 2023 faldet fra 63.170 til 57.055,
svarende til et fald på 6.115 fødsler. I perioden var der i 2013 færrest fødsler (55.685).
• Arbejdsstyrken på fødeområdet er samlet set steget i perioden fra 2010 til 2022. Stigningen
i antallet af jordemødre (årsværk) er større end faldet i antallet af sygeplejersker og SOSU-
assistenter (årsværk) ud af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af læger (årsværk), inden
for det obstetriske- og gynækologiske område, er ligeledes steget.
• Antal fødsler per jordemoder samt jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter
samlet har været faldende i perioden fra 2010 til 2022.
• Ved inddeling efter ukomplicerede og komplicerede fødsler holdt op mod faggrupperne
på fødeområdet, er forholdet stort set uændret i perioden fra 2012 til 2022.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
15
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0016.png
2.2 Implementering og anvendelsen af retten
Kapitel 2.2 omhandler implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller hjem-
mebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer.
I første delafsnit
’2.2.1 Implementering af retten’
behandles den nuværende udbredelse af retten på
tværs af regionerne, herunder gennemførte tiltag for at understøtte implementering samt oplevede
barrierer. I andet delafsnit
’2.2.2 Anvendelse af retten’
præsenteres og analyseres fund fra dataanalyser
vedr. udvikling i barselsophold og hjemmebesøg i perioden fra 2012 til 2023. Hertil inddrages resulta-
ter fra interviews ift.:
• Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten
• Karakterisering af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold eller hjemme-
besøg
• Rettens indfrielse af formålet, jf. aftaleteksten
Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer.
2.2.1 Implementering af retten
Status på implementering af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg er afdækket ved
kvalitative interviews, hvor alle fødesteder i Danmark er repræsenteret, jf. Appendiks - Boks A.1.
Status på implementering af retten er foretaget ud fra følgende definitioner:
’Fuldt implementeret’:
Alle fødesteder tilbyder retten.
• ’Delvist implementeret’:
Et eller flere fødesteder tilbyder retten.
• ’Ikke implementeret’: Ingen fødesteder tilbyder retten.
For barselsophold betyder ’Fuldt implementeret’, og ’Delvist implementeret’ at fødestederne (hen-
holdsvis alle fødesteder eller et eller flere fødesteder) organisatorisk har implementeret retten, men at
der undtagelsesvist, fx i tilfælde af fuld kapacitet, udskrives førstegangsfødende, som føder ukompli-
ceret og ønsker barselsophold, inden for to døgn.
For hjemmebesøg betyder ’Fuldt implementeret’ og ”Delvist implementeret’, at fødestederne (hen-
holdsvis alle fødesteder eller et eller flere fødesteder) tilbyder minimum ét hjemmebesøg, når første-
gangsfødende, som føder ukompliceret, udskrives inden for 24 timer efter fødsel. Hertil bemærkes at
telefonisk eller virtuel rådgivning fra barselsafsnit i de første syv døgn efter fødsel ikke anses som
hjemmebesøg.
Retten til to døgns barselsophold er fuldt implementeret på 19 ud af 20 fødesteder, mens hjemme-
besøg er fuldt implementeret på 13 ud af 20 fødesteder
Retten til to døgns barselsophold kan efter ovenstående definition kategoriseres som fuldt implemen-
teret i Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens
Region Sjælland delvist har implementeret retten på tidspunktet for evalueringen. Region Midtjylland
havde allerede tilbuddet før 2022, mens Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Sjælland og
Region Hovedstaden havde tilbud af kortere varighed. For hjemmebesøg gælder det, jf. definitionen,
at retten er fuldt implementeret i Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Region Nordjylland
og Region Hovedstaden delvist har implementeret retten, og Region Sjælland ikke har implementeret
retten på evalueringstidspunktet. En del af de fødesteder, som tilbyder retten, har udvidet med et
ekstra hjemmebesøg (typisk på dag 3) ifm. prøvetagning på barnet
16
.
16 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
16
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0017.png
De regionale variationer i implementering kan dels forklares af, at fødestederne havde forskellige ef-
terfødselstilbud før retten blev indført i 2022, herunder stor variation i længden af barselsophold samt
hvorvidt de tilbød hjemmebesøg, og dels hvilken tilgang de har haft til implementeringen af retten.
Tabel 2.2 viser et overblik over status på implementering af retten for hhv. to døgns barselsophold og
hjemmebesøg, ved udskrivelse inden for 24 timer, samt tilbud før retten i hver region.
Tabel 2.2
Status på implementering af retten på tværs af regioner (forår 2024)
To døgns
barselsophold
Fuldt implementeret
(4 ud af 4 fødesteder)
Hjemmebesøg ved
udskrivelse inden
for 24 timer
Fuldt implementeret
(4 ud af 4 fødesteder)
Region
Tilbud før retten
Alle fødesteder tilbød
barselsophold i ca. et døgn.
1 ud af 4 fødesteder tilbød
hjemmebesøg.
Alle fødesteder tilbød
barselsophold i min. to døgn
2 ud af 5 fødesteder tilbød
hjemmebesøg.
Alle fødesteder tilbød
barselsophold af varierende
længder.
1 ud af 3 fødesteder tilbød
hjemmebesøg.
Alle fødesteder tilbød
barselsophold af varierende
længder.
Ingen fødesteder tilbød
hjemmebesøg.
Alle fødesteder tilbød
barselsophold i ca. et til to 2 døgn.
1 ud af 5 fødesteder tilbød
hjemmebesøg.
Varierende længde barselsophold.
5 ud af 20 fødesteder
tilbød
hjemmebesøg.
Syddanmark
Midtjylland
Fuldt implementeret
(5 ud af 5 fødesteder)
Fuldt implementeret
(5 ud af 5 fødesteder)
Nordjylland
Fuldt implementeret
(3 ud af 3 fødesteder)
Delvist
implementeret*
(2 ud af 3 fødesteder)
Sjælland
Delvist
implementeret*
(2 ud af 3 fødesteder)
Ikke implementeret
(0 ud af 3
fødesteder)
Hovedstaden
Fuldt
implementeret
(5 ud af 5 fødesteder)
Fuldt implementeret
(19 ud af 20
fødesteder)
Delvist
implementeret
(2 ud af 5 fødesteder)
Fuldt implementeret
(13 ud af 20
fødesteder)
Alle regioner
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
Note:
Der er 22 fysiske fødesteder i alt i Danmark, men 20 organisatoriske fødesteder. Det skyldes, at der er to fødesteder,
som hver har to lokationer, hvorfor dataindsamlingen bygger på interviews med 20 fødesteder.
*I Region Sjælland er tilbud om to døgns barselsophold ’Delvist implementeret’, idet ét fødested tilbyder retten i det omfang
det er muligt og tilstæber at tilbyde to døgs barslesophold. Region Sjælland har i forbindelse med høringsrunde af denne
rapport præciseret, at alle førstegangsfødende tilbydes indlæggelse og at alle, der udskrives før de to døgn er gået, udeluk-
kende bliver udskrevet, såfremt de er trygge ved situationen.
Forskellige årsager bidrager til variation i implementering
På tidspunktet, hvor evalueringen blev gennemført, havde stort set alle fødesteder, implementeret ret
til to døgns barselsophold, mens implementeringen af hjemmebesøg på undersøgelsestidspunktet
var mere spredt.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
17
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0018.png
I Tabel 2.3 er de væsentligste årsager til variation i implementering opsummeret på tværs af fødeste-
der. Foruden de nævnte årsager til variation i implementering af tilbuddene, er fødeområdets karakte-
ristika som værende et akutområde ligeledes en vigtig faktor, som betyder, at ingen fødesteder altid
kan garantere hverken to døgns barselsophold eller hjemmebesøg.
Tabel 2.3
Væsentligste årsager til variation i implementering af retten til to døgns
barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende, som føder
ukompliceret
ÅRSAGER TIL VARIATION I IMPLEMENTERING
Fleksibilitet
Fleksibilitet til implementering af retten:
Idet der ikke har været udformet
konkrete retningslinjer for implementering og forvaltning af retten, har føde-
stederne haft fleksibilitet til at implementere retten.
Tilbud før retten:
Fødesteder, der allerede havde tilbud om både barselsop-
hold og hjemmebesøg, har haft lettere ved implementeringen, da det har
krævet færre justeringer i forhold til eksisterende praksis.
Kapacitetsmæssigt udgangspunkt:
Fødestederne har haft forskellige ud-
gangspunkter ift. fysisk kapacitet og personaleressourcer. Flere fødesteder
har oplevet udfordringer med implementeringen af retten til barselsophold
grundet udfordret kapacitet, mens andre fødesteder har oplevet at mangle
personaleressourcer for at implementere retten til barselsophold og hjemme-
besøg, jf. Appendiks – Boks A.5.
Diversitet i population af fødende:
Fødesteder har oplevet, at diversitet i po-
pulationen af fødende har haft indflydelse på, hvilke tilbud der er meningsful-
de at implementere. Fx har nogle fødesteder, som ikke har implementeret
retten til hjemmebesøg, fremhævet at det skyldes relativt få førstegangsfø-
dende eller ingen eller lav efterspørgsel efter hjemmebesøg, hvorfor fødeste-
derne ikke har fundet det ressourcemæssigt meningsfuldt at implementere
hjemmebesøg af hensyn til personaleressourcer.
Geografi ift. hjemmebesøg:
Flere fødesteder har vurderet det ressource-
mæssigt ineffektivt for fødestederne at implementere hjemmebesøg ved lan-
ge geografiske afstande til borgere uden for storbyerne. Ved korte afstande i
storbyerne kan trafikale forhold være udfordrende. På den baggrund, har flere
fødesteder ikke implementeret retten til hjemmebesøg.
Fødestedets
udgangspunkt
Forskelle i
optageområde
Varierende
tilgang til imple-
mentering
Forskellig tilgang til implementering på tværs af regioner:
Alle fødesteder
har ansat mere personale, jf. Fødselsaftalen ’En
god start på livet’,
hvor der blev
afsat yderligere 100 årsværk til fødeområdet på tværs af regionerne. Hertil
varierer tilgang til implementering imellem fødestederne. Fx har et fødested
udarbejdet beslutningsstøtteværktøj til valg af tilbud og andre har udvidet
tilbuddene (fx forlænget barselsophold til to døgn og tidsrummet for ambu-
lant fødsel eller implementeret tilbud om to hjemmebesøg frem for ét for at
gøre hjemmebesøg til et mere attraktivt tilbud), jf. Appendiks – Boks A.6.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
18
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0019.png
Andre forhold
Lokale og regionale barrierer:
Enkelte fødesteder oplever, at regional og lo-
kal omprioritering af økonomi til fødeafdelinger eller besparelser samt kapa-
citetsplanlægning (fx inddragelse af fysiske stuer fra fødeafdelinger til andre
specialer) har haft indflydelse på implementering af retten. På enkelte føde-
steder oplever afdelingsledelse og fagpersonale, at det har medvirket til, at
implementering ikke har kunnet lykkes. Hertil har nogle fødesteder oplevet
generelle rekrutteringsproblemer.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
Samlet set har retten skabt mere ensartethed i tilbuddene på tværs af regionerne, dog med visse loka-
le variationer i tilbuddene. Der har ikke været udformet specifikke retningslinjer for indhold, imple-
mentering eller måling af kvaliteten af initiativerne om to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for
førstegangsfødende. Den åbne tilgang til implementering af tilbuddene fra centralt hold har derfor
ført til variation i tilbuddene.
2.2.2 Anvendelse af retten
I det følgende behandles anvendelse af retten til hhv. to døgns barselsophold og hjemmebesøg blandt
førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger),
som har født ukompliceret (herefter omtalt blot førstegangsfødende). Anvendelse af retten belyses
med kvantitative og kvalitative data, jf. Appendiks - Boks A.1; Boks A.7; Tabel A.1; Tabel A.2 og Tabel A.3,
hvilket er behæftet med usikkerheder, jf. Appendiks - Boks A.1 og Boks A.2.
Udvikling i barselsophold og hjemmebesøg
Følgende afsnit belyser udviklingen i barselsophold og hjemmebesøg fra 2012 til 2023. Som tidligere
nævnt, er indlæggelsestiden, fra den fødendes fødsel til udskrivelse, brugt som proxy for længden på
barselsophold, og antal udekontakter, op til 72 timer efter den fødendes udskrivelse efter fødsel, som
proxy for hjemmebesøg. Foruden analyserne i afsnittet er der supplerende analyser, jf. Appendiks –
Boks A.8, Boks A.9 og Boks A.10.
Der gøres opmærksom på, at længden af et barselsophold ikke direkte afspejler kvaliteten. Fx kan en
kort indlæggelsestid være udtryk for, at den førstegangsfødende har følt sig tryg og tilstrækkeligt fag-
lig vejledt til at kunne blive udskrevet. Omvendt kan en kort indlæggelsestid også være udtryk for, at
den førstegangsfødende ikke har fået tilbuddet, eller fx har fået tilbudt plads på flermandsstue og
derfor valgt at tage hjem.
Antal barselsophold på mere end to døgn og hjemmebesøg blandt førstegangsfødende er steget
efter implementering af retten
Nedenstående figur beskriver udviklingen i antal og andel (pct.) fødsler med barselsophold på to døgn
eller mindre, over to døgn samt hjemmebesøg blandt førstegangsfødende. Barselsophold følges som
indlæggelsestid, og da fødende med hjemmebesøg også har været indlagte i en (ofte kortere) perio-
de, vil de derfor også tælle med. Af den årsag er det ikke muligt at summere andelen af barselsophold
og hjemmebesøg.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
19
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0020.png
Figur 2.5
20.00020.000
20.000
20.000
18.000 18.000
18.000
Antal og andel (pct.) barselsophold i to døgn eller mindre og barselsophold i
mere end to døgn blandt alle førstegangsfødende, som føder ukompliceret,
samt antal og andel (pct.) fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfød-
100% 100%
ende, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer, 2012-2023
100%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
Andel (%)
90% 90%
90%
80% 80%
80%
70%
70%70%
60% 60%
60%
Andel (%)
Andel (%)
50% 50%
50%
Andel (%)
16.000 16.000
16.000
14.000 14.000
14.000
12.000 12.000
12.000
12.000
14.000
16.000
18.000
10.000 10.000
10.000
Antal
Antal
Antal
8.000 8.000
8.000
8.000
Antal
10.000
40% 40%
40%
30% 30%
30%
20%
20%20%
6.000 6.000
6.000
6.000
4.000 4.000
4.000
4.000
2.000 2.000
2.000
2.000
10% 10%
10%
10%
0 0
0
0
0%
0% 0% 0%
2012
2012
2013 2013
2014
2014
2015
2015
2016
2016
2017
2018
2012
2012
2013
2014
2014
2015
2015
2016
2016
2017 2017 2018
2019
2019
2020
2020
2021
2021 2022
2023
2023 2023
2018 2018
2019 2019
2020 2020
2021
2022
2022
2021
2022
2023
2013
2017
År År År
Antal
Antal hjemmebesøg
helehele landet
Antal hjemmebesøg
hele
landet
hjemmebesøg hele landet
Antal hjemmebesøg
landet
Andel
Andel hjemmebesøg
helehele landet
Andel hjemmebesøg
hele
landet
hjemmebesøg hele landet
Andel hjemmebesøg
landet
Antal barselsophold
48 timer
eller
eller derunder
Antal barselsophold >48
>48>48 >48
Antal barselsophold
48 timer
48 timer eller derunder Antal barselsophold
timer
timer timer
Antal barselsophold 48 timer
derunder
Antal barselsophold eller derunder
Antal barselsophold
Antal barselsophold timer
Andel barselsophold
Andel barselsophold
48 timer
48 timer eller derunder Andel barselsophold
timer
timer timer
Andel barselsophold timer
eller
eller derunder
Andel barselsophold >48
>48>48 >48
Andel barselsopholdtimer
derunder
48 48 eller derunder
Andel barselsophold
Andel barselsophold timer
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen og (pr. 3. maj 2024) fra eSundhed.dk.
Note:
Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger).
*Hjemmebesøg er afgrænset til at førstegangsfødende udskrives inden for 24 timer efter fødsel og at deres udekontakter finder
Af Figur 2.5 fremgår følgende tendenser for perioden fra 2012 til 2023:
• I 2012 udgjorde andelen af fødsler med hjemmebesøg 12 pct. blandt alle førstegangsfødende,
som blev udskrevet inden for 24 timer efter fødslen. I 2023 udgjorde de 46 pct.
I 2012 udgjorde andelen af fødsler med barselsophold på to døgn eller mindre 37 pct. ud af alle
førstegangsfødende. I 2023 udgjorde de 43 pct.
I 2012 udgjorde andelen af fødsler med barselsophold på mere end to døgn omvendt 63 pct. ud
af alle førstegangsfødende. I 2023 udgjorde de 57 pct.
I perioden fra 2022 til 2023, hvor implementering af retten blev påbegyndt, steg andelen af føds-
ler med barselsophold på mere end to døgn med 8 pct. point (fra 49 pct. til 57 pct.). Omvendt
faldt andelen af barselsophold på to døgn eller mindre, ud af alle førstegangsfødende, tilsvarende
8 pct. point (fra 51 pct. til 43 pct.). Hertil steg andelen af fødsler med hjemmebesøg med 10 pct.
point (fra 36 pct. til 46 pct) i samme periode.
Næsten halvdelen af hjemmebesøgene finder sted senere end retten foreskriver. I 2023 fik 12 pct.
hjemmebesøg inden for et døgn, mens 41 pct. fik hjemmebesøg mellem et til to døgn og 47 pct. fik
hjemmebesøg mellem to til tre døgn efter fødselstidspunkt, jf. Appendiks – Boks A.10.
Det kan ikke udledes direkte af ovenstående figur, om ændringerne i barselsophold og hjemmebesøg
er direkte relateret til implementeringen af retten. Interviews med fagpersonale indikerer imidlertid,
at der er en sammenhæng.
Stigningen i længden af barselsophold, som er over 48 timer, bliver af fagpersonalet forklaret ved, at
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
20
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0021.png
førstegangsfødende tilbydes prøvetagning på barnet mellem 48 og 72 timer efter fødsel
17
, hvorfor
nogle bliver på hospitalet, indtil prøverne er foretaget. Stigningen i andelen af hjemmebesøg, der
foretages mellem 48 og 72 timer efter fødslen kan bl.a. forklares ved, at nogle fødesteder tilbyder
ekstra hjemmebesøg på dag tre efter hjemkomst.
Gennemsnitlig varighed af barselsophold blandt førstegangsfødende er steget fra 2020 til 2023
I det følgende belyses udvikling i længden på barselsophold (målt i timer) blandt førstegangsfødende,
inden for hver enkel region og i hele landet.
I Figur 2.6 illustreres, at udvikling i barselsopholdenes varighed blandt førstegangsfødende er falden-
de i perioden fra 2012 til 2020 i alle regioner, mens den er stigende fra 2020 til 2023 (fra 43 til 49 timer
i hele landet). Den største stigning i gennemsnitlig varighed af barselsophold var fra 2022 til 2023 på
4,3 timer (landsgennemsnit). Hertil er gennemsnitstider for barselsophold højere i Region Nordjylland
og Region Midtjylland end i hele landet i hele perioden, mens resterende regioner havde kortere gen-
nemsnitstider end landsgennemsnittet.
Figur 2.6
80
Gennemsnitstid for barselsophold (timer)
Gennemsnitstid for barselsophold (timer) blandt førstegangsfødende, som
føder ukompliceret, fordelt på behandlingsregion, 2012-2023
70
60
50
40
30
20
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
År
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Populationen er afgrænset til fødsler for førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling til
termin (GA ≥ 37 uger). Gennemsnitstiden er alene beregnet blandt fødende, hvor varigheden af barselsophold er oplyst.
Markant stigning i andel førstegangsfødende med hjemmebesøg fra 2022 til 2023 i Region Syddan-
mark
I det følgende belyses udvikling i andelen af fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende
der udskrives inden for 24 timer efter fødsel, inden for hver enkel region og i hele landet, jf. Figur 2.7.
Udviklingen bærer generelt præg af store periodiske udsving fra 2012 til 2023 på tværs af regionerne.
17 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
21
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0022.png
Fokuseres der på udviklingen fra 2022 til 2023 ses det, at andelen af fødsler med hjemmebesøg
blandt førstegangsfødende, der udskrives inden for 24 timer, er faldet i Region Hovedstaden, uæn-
dret i Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens den er steget i Region Syddanmark. I Region
Sjælland er der meget få med hjemmebesøg i hele perioden fra 2012 til 2023, hvilket gør det usikkert
at drage en konklusion for denne region.
I 2023 var andelen af fødsler med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, der udskrives inden for
24 timer efter fødsel størst i Region Syddanmark (79 pct.), efterfulgt af Region Midtjylland (44 pct.),
Region Nordjylland (35 pct), Region Hovedstaden (35 pct.), og Region Sjælland (2 pct.).
Figur 2.7
Udvikling i andel fødsler (pct.) med hjemmebesøg blandt førstegangsføden
de, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer, inden for hver
region, 2012-2013.
100%
90%
80%
70%
60%
Andel (pct.)
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
År
2019
2020
2021
2022
2023
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger).
Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten
Følgende afsnit bygger på fagpersonalets og afdelingsledelsens oplevelse af kendskabet til og efter-
spørgslen af hhv. barselsophold og hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, som føder ukomplice-
ret, samt fagpersonalets kommunikation heraf. Dette suppleres med førstegangsfødendes beretnin-
ger om kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten til hhv. barselsophold og hjemmebesøg.
Øget efterspørgsel på barselsophold blandt førstegangsfødende, som føder ukompliceret
Fagpersonalet beretter, at førstegangsfødende generelt er opmærksomme på retten, men at de sær-
ligt har fokus på barselsophold. Efterspørgsel efter retten varierer lokalt og er afhængig af, hvilke til-
bud fødestedet havde før retten blev indført. Fx oplever fagpersonalet, at der er større efterspørgsel
på retten til barselsophold på fødesteder, der som noget nyt tilbyder to døgns barselsophold. Hertil
bemærkes, at nogle fødesteder har haft en særlig indsats i relation til kommunikation om tilbuddene,
hvilket til dels kan forklare den stigende efterspørgsel. Fagpersonalet oplever dog ikke samme ten-
dens for hjemmebesøg, som kun en mindre andel af førstegangsfødende efterspørger.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
22
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0023.png
Der er opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt anbefalet og et bedre tilbud end
hjemmebesøg
Ifølge fagpersonalet er der opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt anbefalet, og
at det udgør et bedre tilbud end ambulant fødsel med hjemmebesøg, selvom der ifølge fagpersonalet
ikke er sundhedsfagligt belæg for, at det ene tilbud er bedre end det andet. De vurderer desuden, at
narrativet særligt hænger sammen med formuleringen af, at tilbuddene udgør en ’ret’. Fagpersonalet
mener, at det er en udfordring, at førstegangsfødende ikke nødvendigvis forholder sig til deres eget
behov, men at de efterspørger barselsophold, fordi der eksisterer et narrativ om, at dette tilbud er
bedre end ambulant fødsel med hjemmebesøg. Da tilbuddene hver især passer bedre til bestemte
grupper af førstegangsfødende, har fagpersonalet derfor fokus på at vejlede førstegangsfødende til
at tage imod det tilbud, der passer bedst til deres behov.
Fagpersonale informerer førstegangsfødende løbende i graviditets- og fødselsforløbet om efter-
fødselstilbud, men førstegangsfødende oplever ikke konsekvent kommunikation
Fødestederne har forskellige strategier for at informere førstegangsfødende om retten. Nogle føde-
steder har lagt meget arbejde i at informere om retten ved fx at udarbejde og implementere et beslut-
ningsstøtteværktøj til jordemoderkonsultationerne mhp. at understøtte en dialog om, hvilket tilbud
der passer til den enkelte førstegangsfødendes behov. Andre fødesteder har beskrevet retten på de-
res hjemmeside, men ikke udarbejdet specifikke retningslinjer for information. Generelt kommunike-
rer fødestederne ikke barselsophold eller hjemmebesøg som en ’ret’, men præsenterer det som sær-
lige tilbud fødestedet har til førstegangsfødende.
Fagpersonalet beretter, at de som udgangspunkt præsenterer efterfødselstilbuddene i forskellige fora
løbende i graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Det varierer dog mellem fødestederne, hvilke og
hvor mange kommunikationskanaler, der gøres brug af, jf. Boks 2.1.
Boks 2.1
Information om retten til førstegangsfødende
Officielt informationsmateriale (informationstavler i venteværelse, brochurer, sociale
medier mm.)
• Jordemoderkonsultationer under graviditeten
• Udarbejdelse af fødselsplan (ønsker for fødslen)
Fødselsforberedelse
• Umiddelbart efter fødsel
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 interviews), forår 2024.
De førstegangsfødende, som har bidraget til evalueringen, har i varierende grad oplevet konsekvent
kommunikation af retten gennem graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Enkelte førstegangsfø-
dende er ikke blevet informeret om retten af fagpersonalet, men er blevet bekendte med retten gen-
nem deres netværk eller egen research. De har dog fået information af fagpersonalet, hvis de selv har
efterspurgt deres muligheder. Førstegangsfødende, som har benyttet sig af hjemmebesøg, er blevet
informeret gennem fagpersonalet før og/eller efter fødsel. Overordnet har de førstegangsfødende,
været tilfredse med kommunikationen af tilbuddene.
Fagpersonalets tilgang til at tilbyde og efterleve retten varierer lokalt ud fra fysiske og ressource-
mæssige kapaciteter
Fagpersonalet beretter, at kommunikation af tilbuddene i høj grad afhænger af fødestedets kapacitet.
I praksis betyder det, at fagpersonalet vejleder og rådgiver førstegangsfødende om de tilgængelige
muligheder, men også italesætter, hvis der er kapacitetsudfordringer, som kan ændre på retten til
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
23
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0024.png
barselsophold eller hjemmebesøg. Det bemærkes, at der ikke er objektive definitioner af, hvornår en
afdeling er kapacitetsmæssigt udfordret, hvorfor der er tale om fagpersonalets egne oplevelser af
kapaciteten.
Overordnet kan fødestederne have kapacitetsmæssige udfordringer, som skyldes mangel på fysisk
kapacitet (stuer og sengepladser) og/eller ressourcemæssig kapacitet (personale). Begrænset fysisk
kapacitet er især en udfordring ift. at opfylde retten til to døgns barselsophold, mens ressourcemæs-
sig kapacitet særligt er en udfordring ift. at opfylde retten til hjemmebesøg.
Fødesteder med oplevede fysiske kapacitetsudfordringer fortæller, at de forventningsafstemmer med
førstegangsfødende i jordemoderkonsultationerne og efter fødslen, at de ikke altid kan efterleve et
ønske om to døgns barselsophold. Fødesteder med oplevet begrænset ressourcemæssig kapacitet til
hjemmebesøg, vil oftest opfylde retten, hvis den aktivt efterspørges af den førstegangsfødende.
Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og hjemmebesøg
Følgende afsnit bygger primært på fagpersonalets vurdering af, hvad der karakteriserer de første-
gangsfødende, som vælger hhv. barselsophold eller hjemmebesøg, suppleret med førstegangsføden-
des egne beretninger om hvilke faktorer, der havde indflydelse på deres valg. Det bemærkes, at fag-
personalet generelt mener, at det er vanskeligt at generalisere karakteristika ved førstegangsfødende,
som anvender retten, hvorfor nedenstående er baseret på deres umiddelbare oplevelser.
Forskellige faktorer påvirker, om førstegangsfødende vælger at benytte sig af barselsophold eller
hjemmebesøg
De primære faktorer for valg af tilbud om barselsophold eller hjemmebesøg beskrives i Boks 2.2 og
Boks 2.3.
Boks 2.2
Primære faktorer for valg af tilbud om to døgns barselsophold
Geografi:
Førstegangsfødende som bor langt væk fra hospitalet, har tendens til at
foretrække barselsophold for at undgå lang kørsel ved eventuel genindlæggelse eller ifm.
prøvetagning på barnet
18
.
• Netværk:
Førstegangsfødende beretter, at deres netværks positive oplevelser med
barselsophold har medvirket til deres valg. Netværkets oplevelser af barselsvilkår påvirker
dermed hospitalsvalg, hvorfor nogle fødende vælger et andet hospital end det, de først var
henvist til, baseret på forventninger til tilbud på de forskellige fødesteder.
Ammeetablering:
Førstegangsfødende og dele af fagpersonalet har en formodning om, at
længere barselsophold forbedrer vilkårene for ammeetablering.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.
18 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
24
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0025.png
Boks 2.3
Primære faktorer for valg af tilbud om hjemmebesøg
Geografi:
Førstegangsfødende som bor tæt på hospitalet vælger oftere hjemmebesøg, idet
de oplever en tryghed i at være hjemme og stadig fysisk tæt på hospitalet.
Ressourcer og netværk:
Ressourcestærke førstegangsfødende med et netværk geografisk
tæt på hjemmet vælger oftere hjemmebesøg.
Forberedelse:
Førstegangsfødende, som føler sig godt forberedte på forløbet (fx gennem
fødselsforberedelse), vælger oftere hjemmebesøg, idet de i højere grad føler sig trygge
ved at tage hjem.
Sårbarhed:
Nogle sårbare førstegangsfødende, som i højere grad vurderes at have behov
for barselsophold, vælger tilbuddet om hjemmebesøg. Det kan skabe utryghed hos
fagpersonalet, idet der ikke er mulighed for direkte at observere og hjælpe de første dage
efter fødslen. Ligeledes oplever fagpersonale det som problematisk, at dem med størst
behov ikke anvender tilbuddet i ønsket grad.
Begrænset fysisk kapacitet på barselsgangen:
Tilbud om barsel på flermandsstue eller på
en anden fysisk lokation kan være årsag til valg af hjemmebesøg.
• Praktikaliteter:
Utilfredsstillende forplejning på hospitalet, utilfredsstillende indeklima,
husdyr i hjemmet m.m. fordrer valg af hjemmebesøg.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.
Rettens indfrielse af formålet
Formålet med retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg ved udskrivelse inden for 24 timer
efter fødsel er at
”bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i efterfødselsindsatsen på tværs af landet samt
sikre tryghed, støtte og faglig vejledning for familierne i de første dage efter fødslen”
19
. Evalueringen
belyser fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelser af, hvorvidt retten er med til at indfri
formålet om tryghed, støtte og faglig vejledning for førstegangsfødende. Denne del af evalueringen er
udelukkede baseret på kvalitative data, jf. Appendiks – Boks A.1.
To døgns barselsophold opleves positivt isoleret set
De førstegangsfødende, som benyttede sig af to døgns barselsophold, oplevede det som trygt at have
personalet tæt på både ift. hurtig hjælp og faglig vejledning i den første tid. Fagpersonalet oplever det
isoleret set også som positivt, at de kan monitorere de førstegangsfødende og let kan besvare
spørgsmål og vejlede om fx amning. Fagpersonalet oplever dog også, at førstegangsfødende stiller
mange ikke-akutte spørgsmål, der ikke kræver indlæggelse for at kunne blive besvaret.
Det påpeges, at to døgns barselsophold ikke er nødvendigt for alle førstegangsfødende, men har
fordele ift. faglig vejledning. Fx er det positivt, at den barslende kan opstarte amningen på fødestedet,
da det kan være svært for fagpersonalet at vejlede om amning telefonisk eller virtuelt. Hertil oplevede
størstedelen af de førstegangsfødende, som havde to døgns barselsophold, at der generelt var god
tid til faglig vejledning.
To døgns barselsophold er ikke fagligt begrundet og begrænser personalets prioritering og
tilrettelæggelse af arbejde
Både fagpersonale og førstegangsfødende oplever, at de førstegangsfødende, som bliver udskrevet
efter to døgn, er klar til at komme hjem, og at nogle førstegangsfødende havde været klar til tidligere
udskrivelse. Fagpersonalet peger på, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for, at netop to døgns
barselsophold skaber tryghed for førstegangsfødende, hvilket bl.a. skyldes at amning typisk ikke er
19 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).
Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
25
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0026.png
etableret inden for de første to døgn. Hertil oplever begge grupper, at nogle førstegangsfødende, som
har haft to døgns barselsophold, kan blive udfordret efter udskrivelse ift. familiedannelse i eget hjem,
da det typisk kræver tilvænning at være på egen hånd.
Både førstegangsfødende og fagpersonalet oplever, at enestuer er en vigtig prioritet for
førstegangsfødende. Det skyldes bl.a. at der er flere forstyrrelser på delestuer, hvilket resulterer i, at
mange førstegangsfødende vælger at tage tidligere hjem. Fagpersonalet oplever generelt en tendens
til at familier stiller højere krav til individualiseret behandling, end de gjorde tidligere. I praksis prøver
fagpersonalet at imødekomme familiernes ønsker til fysiske rammer, men det kan være udfordrende i
travle perioder.
Nogle førstegangsfødende oplevede, at travlhed blandt personalet havde en negativ indvirkning på
oplevelsen af tryghed. Fagpersonalet oplever ligeledes, at travlhed fører til, at mere kritiske patienter
prioriteres over ukomplicerede førstegangsfødende, hvilket resulterer i, at der ikke altid opleves at
være tilstrækkelig tid til spørgsmål og vejledning ift. fx amning.
Efter implementering af retten ses det at førstegangsfødende oftest er indlagt mere end to døgn, fordi
der tages prøver på den nyfødte (screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve) imellem
48 og 72 timer efter fødslen
20
. Dermed undgår førstegangsfødende at skulle køre tilbage til hospitalet
til prøvetagning på barnet kort tid efter udskrivelse.
Tabel 2.4
Fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelse af om retten til to døgns
barselsophold indfrier formålet
Indfrielsen af formålet med retten til to døgns barselsophold
Bidrag til tryghed og støtte
Positive faktorer
Bidrag til faglig vejledning
Fødende er fysisk tæt på
fagpersonale (monitorering)
Fødende er ‘klar’ til udskrivelse
Generelt god tid til at stille spørgsmål
og få vejledning*
Særligt gavnligt ift. ammevejledning
Negative faktorer
Kræver omstilling for familien at
komme hjem efter udskrivelse*
Travlhed blandt personalet kan
føre til utilstrækkelig tid til
spørgsmål
Længere ventetid i travle perioder*
Ikke sundhedsfagligt belæg for to
døgns barselsophold
Mindre tid til spørgsmål og vejledning,
pga. prioritering af kritiske patienter
: Fagpersonale
: Førstegangsfødende
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.
Note:
Faktorer nævnt i tabellen er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet
med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.
20 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
26
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0027.png
Hjemmebesøg opleves positivt men kræver forberedelse inden udskrivelse samt kompetencer ifm.
ammevejledning
Alle førstegangsfødende, som benyttede sig af hjemmebesøg, oplevede, at de var klar til at komme
hjem ved udskrivelse, og at det var tryghedsskabende at få vejledning og støtte i vante rammer.
Ligeledes oplever fagpersonalet, at hjemmebesøg har en positiv effekt på tryghed og støtte, fordi de
førstegangsfødende mødes i vante omgivelser. Begge grupper oplever, at hjemmebesøg styrker den
førstegangsfødendes empowerment
21
og self-efficacy
22
, da familiedannelsen starter i eget hjem inden
for 24 timer efter fødslen. Hertil fremhæver fagpersonalet, at partnerens mere aktive rolle i hjemmet
opleves som positivt. Både fagpersonalet og førstegangsfødende oplever, at hjemmebesøg kombineret
med muligheden for telefonisk kontakt til fødestedet døgnet rundt de første syv dage efter fødslen
23
,
bidrager til tryghed for førstegangsfødende.
Fagpersonalet oplever, at førstegangsfødende og partneren generelt er forberedte når hjemmebesøg
afvikles, ligesom de førstegangsfødende beretter, at de har samlet spørgsmål til bunke og forberedt
sig forud for besøget. Blandt de relativt få respondenter som ikke har oplevet tryghed og støtte, har
det oftest skyldtes at hjemmebesøget bliver rykket uden yderligere kommunikation.
Førstegangsfødende og fagpersonale beretter, at fagpersonalet ved hjemmebesøg er mindre forstyrret
end på hospitalet, hvilket bidrager positivt til fokuseret vejledning. Fagpersonalet fremhæver, at
hjemmebesøg kan forbedre ammeopstart. Begge grupper mener dog, at det er vigtigt, at
førstegangsfødende får tilstrækkelig vejledning på hospitalet inden udskrivelse, så de er godt klædt
på til at tage hjem. Hertil oplever fagpersonalet, at visitering af fødende, som skal have hjemmebesøg,
er vigtigt. Det skyldes, at hjemmebesøg ikke opleves som det rette tilbud for alle førstegangsfødende
(se afsnit 2.2.2 ’Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og
hjemmebesøg’). Ydermere bemærker fagpersonalet at hjemmebesøg kræver andre kompetencer ift.
ammevejledning, da besøgene afvikles selvstændigt og der dermed ikke kan trækkes på kollegaer.
21 Komiteen
for Sundhedsoplysning
(u.å). Empowerment er at styrke ens handleevne, kontrol over beslutninger, der påvirker ens
levevilkår og hverdag. Tilgået d. 15.4.2024 via: https://empowerment.dk/
22
Komiteen for Sundhedsoplysning (u.å). Self-efficacy er egen oplevelsen af egne evner til at mestre en udfordring eller nå et mål,
samt oplevelse af kontrol over begivenheder i eget liv. Tilgået d. 15.4.2024 via: https://empowerment.dk/laer-at-tackle/om-laer-at-
tackle/metode/
23 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for svangreomsorgen.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
27
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0028.png
Tabel 2.5
Fagpersonalets og førstegangsfødendes oplevelse af om retten til hjemme-
besøg indfrier formålet
Indfrielsen af formålet med retten til hjemmebesøg
Bidrag til tryghed og støtte
Bidrager til tidligere opstart af
familiedannelse, da familien hurtigt
kommer hjem i vante rammer
Positive faktorer
Syv dages telefonisk hotline fungerer
som en ‘livline’
Styrker fødendes ‘empowerment’ og
‘self-efficacy’
Fødende er ‘klar’ til udskrivelse’
Partneren spiller en mere aktiv rolle.
Kræver grundig forberedelse (særligt
ift. amning) på fødegangen inden
udskrivelse af fødende
Kritisk hvis hjemmebesøget bliver
rykket uden yderligere
kommunikation*.
Længere ventetid på faglig vejledning,
sammenlignet med indlæggelse*
: Fagpersonale
Bidrag til faglig vejledning
Personalet er fokuseret, da der ikke er
forstyrrelser fra andre patienter
Vejledning tager udgangspunkt i egne
omgivelser
Kan forbedre ammeopstart, hvis
førstegangsfødende har fået
tilstrækkelig vejledning inden
udskrivelse.
Negative faktorer
Kræver fokus på visitation af fødende
Forudsætter kompetencer for
personalet særligt ift.
ammevejledning.
: Fagpersonale
: Førstegangsfødende
: Førstegangsfødende
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.
Note:
Faktorer nævnt i tabellen er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet
med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.
Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer
Forvaltning af retten påvirker i varierende grad prioriteringen af ressourcer på føde- og barselsgange
Fagpersonale og afdelingsledelse oplever, at forvaltningen af retten påvirker muligheden for at
prioritere ressourcer og tilrettelægge arbejdet på føde- og barselsgangene, hvilket imidlertid varierer
betydeligt regionalt og lokalt. Der har ikke tegnet sig et entydigt regionalt billede, hvorfor resultaterne
er struktureret ud fra, om de lokale fødesteder i høj grad eller i lav grad er påvirket af at forvalte retten
ift. til prioriteringen af ressourcer, jf. Tabel 2.6.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
28
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0029.png
Tabel 2.6
Fødesteders oplevelse af om forvaltning af retten påvirker prioritering af
ressourcer og tilrettelæggelse af arbejdet på føde- og barselsgangene i høj
eller lav grad
Forvaltning af retten påvirker i høj
grad prioriteringen af ressourcer og
tilrettelæggelse af arbejdet
Forvaltning af retten påvirker i lav grad
prioriteringen af ressourcer og
tilrettelæggelse af arbejdet
Karakteristika ved fødesteder
Størrelse
Lokation
Population
Store fødesteder
Universitetshospitaler i landets største
byer
Mange førstegangsfødende
Mange sårbare fødende
Flere komplekse fødsler
Små og mellemstore fødesteder
Fødesteder uden for de store
universitetsbyer
Færre førstegangsfødende
Tilbud før
retten
Fysisk
kapacitet
(stuer og
senge)
Ressourcer
(personale)
Primært ambulante fødsler eller
kortere barselsophold
Begrænset fysisk kapacitet (stuer og
senge) ift. at tilbyde barselsophold
Samme eller lign. tilbud før retten blev
besluttet
Ingen eller få udfordringer for den
fysiske kapacitet ift. at tilbyde
barselsophold
Faktorer der påvirker prioriteringen af ressourcer
Svært at forvalte hjemmebesøg, idet
ressourcer tages fra bemandingen på
føde- eller barselsgang.
Flere opkald fra fødende med
hjemmebesøg.
Tilstrækkelig mængde efterspørgsel på
hjemmebesøg ift. at beskæftige én
ressource fuldtid eller deltid på
mellemstore fødesteder.
Færre førstegangsfødende tilknyttet
fødestedet medvirker til, at det ikke
opleves meningsfuldt at implementere
hjemmebesøg.
Organisatorisk udfordrende og
tidskrævende ift. logistik og
transporttid idet der ofte er store
geografiske afstande mellem fødested
og fødende.
Geografi ift.
hjemme-
besøg
Organisatorisk udfordrende og
tidskrævende ift. logistik og
transporttid idet der kan være store
geografiske afstande mellem
fødesteder og fødende. Herudover
trafikale forhold såsom kø og
manglende parkering.
Fødesteder, som har iværksat mere omfattende tiltag* ifm. implementering af
Andre
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
retten, oplever at være virker mindre påvirkede af at forvalte retten.
forhold
Note:
*Omfattende tiltag vedrører fx ansættelse af implementeringskonsulenter, opnormering eller reorganisering af personale
for at kunne implementere tilbud om hhv. to døgns barselsophold eller hjemmebesøg.
Generelt har indførelse af retten størst betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på de store
fødesteder. Fagpersonalet på disse fødesteder oplever en stor efterspørgsel af barselsophold samtidig
med store andele af førstegangsfødende, hvilket stiller krav til prioriteringen og planlægning af
kapaciteten. Kendetegnende for de store fødesteder er, at de enten ikke har implementeret
hjemmebesøg eller undlader at promovere hjemmebesøg, da tilbuddet kræver, at der tages ressourcer
fra bemandingen på føde- eller barselsgangene.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
29
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0030.png
Generelt har indførelsen af retten mindre betydning for tilrettelæggelsen af arbejdet på små og
mellemstore fødesteder uden for landets største byer. De fødesteder, som har et begrænset antal
sengepladser angiver, at de har fleksibilitet i planlægningen ift. at kunne lægge flere patienter ind på
samme stue, låne stuer fra andre afdelinger eller har implementeret hjemmebesøg, for at aflaste
barselsafsnittene. Andre fødesteder, med få førstegangsfødende, har i en prioritering af ressourcer
valgt udelukkende at fokusere på retten til barselsophold.
Barselsophold udfordrer fysisk kapacitet på større fødesteder, mens hjemmebesøg er logistisk og
organisatorisk udfordrende
Flere fødesteder påpeger det positive i, at retten består af to tilbud – to døgns barselsophold og
hjemmebesøg – som giver mulighed for at tilrettelægge efterfødselsforløb, der i højere grad er
målrettet fødendes individuelle behov og samtidig er en fordel for personalets fleksibilitet til at
prioritere ressourcer hensigtsmæssigt.
På trods af at fødeområdet er karakteriseret ved at være akut og med et dynamisk patient-flow, oplever
fødesteder ofte i lange perioder ad gangen, at udfordringer med fysisk kapacitet vanskeliggør
forvaltningen af retten til barselsophold.
Nogle fødesteder med begrænsede fysiske rammer har fokuseret på at øge brugen af hjemmebesøg
ved at tilbyde mere end ét hjemmebesøg, hvor det andet hjemmebesøg inkluderer prøvetagning på
barnet
24
i eget hjem. Andre har indført alternative tiltag som opleves nødvendige hvis retten til
barselsophold skal kunne efterleves i de givne fysiske rammer. Dette er eksempelvis:
Tilbud om flersengsstue, hvis ikke der er ledige enkeltsengsstuer. Fagpersonale oplever, at det kan
resultere i, at førstegangsfødende vælger at blive udskrevet før to døgn, da de ikke ønsker fler-
sengsstue.
• Tilbud om barselsophold på en anden hospitalsafdeling. Personalet bruger længere tid på at
transportere sig mellem afdelinger, og det kan ligeledes påvirke planlægning af sengekapaciteten
på de afdelinger, der udlåner sengepladserne.
Barselsophold på en anden fysisk matrikel. Fagpersonale oplever, at det kan resultere i fravalg af
barselsophold, da nogle familier ikke ønsker selv at transportere sig fra et fødested til et andet.
Hjemmebesøg opleves af fødestederne som ressourcemæssigt ineffektivt, når fx store geografiske
afstande fra fødesteder og imellem de førstegangsfødende kræver meget transporttid mellem besø-
gene. Ligeledes kan trafikale forhold i større byer være udfordrende (fx pga. kø og manglende parke-
ringsmuligheder). Fødesteder med få fødende, der ønsker hjemmebesøg, tager i praksis en jordemo-
der ud af føde- eller barselsgangen for at køre på hjemmebesøg dagen efter udskrivelse. Det betyder
at ressourcen ’mangler’ på fødestedet.
Fødesteder, som i længere tid har tilbudt to døgns barselsophold og ikke oplever udfordringer ift. fy-
sisk kapacitet, oplever ikke ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, fordi de enten ikke har haft en
stigning i længden på barselsophold eller ikke er udfordrede af at håndtere et højere antal første-
gangsfødende, som ønsker barselsophold. Ligeledes oplever de fødesteder, hvor hjemmebesøg alle-
rede er implementeret og forvaltes, at det er lettere at opnormere personalet med en hel eller halv
ressource, som udelukkende foretager hjemmebesøg. Nogle af de fødesteder, som har haft succes
med at forvalte retten til hjemmebesøg, oplever til gengæld en stigning i opkald fra førstegangsfø-
dende i de første syv dage efter fødslen ifm. udrulning af hjemmebesøg, da fagpersonalet har gjort
mere ud af at informere om telefonisk rådgivning. Det har udfordret personalet i deres tilrettelæggel-
se af arbejdet.
24 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
30
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0031.png
OPSUMMERING - Implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller
hjemmebesøg
Implementering af retten:
• Retten til to døgns barselsophold er fuldt implementeret på 19 ud af 20 fødesteder, mens
hjemmebesøg er fuldt implementeret på 13 ud af 20 fødesteder. Implementering af
hjemmebesøg har krævet iværksættelse af flere tiltag sammenlignet med barselsophold.
Hertil er der stor variation i, hvilke tiltag fødestederne i regionerne har iværksat og hvilke
barrierer, de har oplevet, ifm. implementering af begge tilbud.
Anvendelse af retten:
Fra 2022 til 2023 ses en markant stigning på 8 pct. point (49 pct. til 57 pct.) i andelen af
barselsophold på mere end to døgn, ud af alle førstegangsfødende. Tilsvarende sås et fald
på 8 pct. point (51 pct. til 43 pct.) i andelen af barselsophold på to døgn eller mindre, ud
af alle førstegangsfødende.
Fra 2022 til 2023 ses en markant stigning på 10 pct. point (36 pct. til 46 pct.) for andelen
af fødsler med hjemmebesøg (op til 72 timer efter fødslen).
Fagpersonalet informerer førstegangsfødende om tilbuddene løbende i graviditets- og
fødselsforløbet, men kommunikation om tilbuddene afhænger i høj grad af fødestedets
kapacitet, som til tider kan lede til, at de oprindelige tilbud om barselsophold eller
hjemmebesøg ændres. Størstedelen af førstegangsfødende oplever kommunikation om
efterfødselstilbuddene tilfredsstillende.
Fagpersonalet oplever, at der er opstået et narrativ om, at barselsophold er sundhedsfagligt
anbefalet og et bedre tilbud end hjemmebesøg.
Fagpersonalet observerer, at nogle sårbare førstegangsfødende vælger hjemmebesøg,
trods at fagpersonalet anbefaler barselsophold. Fagpersonale mener, at det er
problematisk, at dem med størst behov ikke anvender tilbuddet i en grad, som fagpersonalet
vurderer, der er behov for.
• To døgns barselsophold opleves positivt isoleret set. Dog oplever fagpersonalet og
afdelingsledelse at netop to døgn ikke fagligt begrundet og begrænser personalets
prioritering og tilrettelæggelse af arbejdet i praksis.
• Hjemmebesøg opleves positivt isoleret set. Dog oplever fagpersonalet, at hjemmebesøg
kræver andre kompetencer ift. ammevejledning og at det forudsætter grundig forberedelse
ift. vejledning inden udskrivelse.
Flere fødesteder fremhæver det positive i, at retten består af to tilbud, som giver mulighed
for at tilrettelægge efterfødselsforløb, der i højere grad er målrettet fødendes individuelle
behov og samtidig er en fordel for personalets fleksibilitet til at prioritere ressourcer
hensigtsmæssigt.
Forvaltning af retten til to døgns barselsophold udfordrer fysisk kapacitet på større
fødesteder, mens forvaltning af retten til hjemmebesøg generelt opleves logistisk og
organisatorisk udfordrende.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
31
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0032.png
3.
Vurdering af retten
og fremadrettede
perspektiver
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
32
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0033.png
I det følgende vurderes anvendelse af retten. Herudover præsenteres fremadrettede perspektiver.
3.1 Anvendelsen af retten
I følgende afsnit belyses, hvordan og hvorvidt retten indfrier formålet om at styrke tryghed, støtte og
faglig vejledning til førstegangsfødende, variation forbundet med brugen af retten samt indflydelse
på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer
25
.
3.1.1 Indfrielse af formålet med retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg
To døgns barselsophold
Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever, at retten til to døgns barselsophold isoleret set giver øget
tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Særligt den fysiske nærhed mellem personale og bar-
slende er positivt, da personalet hurtigt kan hjælpe og monitorere løbende.
Fagpersonalet og afdelingsledelsen fremhæver dog, at to døgns barselsophold ikke er fagligt begrun-
det og begrænser personalets prioritering og tilrettelæggelse af arbejde. I praksis er der udfordringer
ved afgrænsningen af barselsophold på to døgns varighed. Fx oplever fagpersonalet og førstegangs-
fødende, at mange førstegangsfødende, som har haft to døgns barselsophold, er klar til udskrivelse
før tid, jf. afsnit 2.2.2
’Rettens indfrielse af formålet’.
Samtidig oplever både førstegangsfødende og
fagpersonalet i varierende grad, at retten bidrager med tid til faglig vejledning. I det omfang retten
ikke bidrager med faglig vejledning skyldes, det ifølge fagpersonale, kapacitetsudfordringer, og at
førstegangsfødende med ukomplicerede fødselsforløb nedprioriteres i travle perioder, jf. afsnit
2.2.2
’Rettens indfrielse af formålet’.
En effekt af retten er desuden en stigning i andelen af førstegangsfødende, som har barselsophold i to
til tre døgn, jf. afsnit
2.2.2 ’Udvikling i barselsophold og hjemmebesøg’.
Det mener fagpersonalet skyl-
des prøvetagning på barnet
26
ifm. udskrivning, da prøverne foretages 48-72 timer efter fødsel, og
mange derfor bliver på fødestedet, til prøverne er taget.
Generelt oplever afdelingsledelsen og fagpersonalet, at de ressourcer, der bliver bundet på at efterle-
ve retten, ofte kan være brugt bedre på andre patientgrupper, end førstegangsfødende, som føder
ukompliceret.
Hjemmebesøg
På de fødesteder, hvor hjemmebesøg er implementeret, oplever fagpersonalet og afdelingsledelsen
at retten til hjemmebesøg isoleret set giver øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. At
familiedannelsen starter i eget hjem inden for 24 timer efter fødslen kombineret med syv dages tele-
fonisk rådgivning opleves positivt blandt førstegangsfødende og fagpersonalet, jf. afsnit
2.2.2 ’Rettens
indfrielse af formålet’.
Fagpersonale og førstegangsfødende påpeger dog, at hjemmebesøg kræver
den rette forberedelse – både fødendes egen forberedelse og fagpersonalets vejledning, jf. afsnit
2.2.2 ’Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten’.
Mangel på forberedelse kan have negativ
effekt på fødendes oplevelse af tilstrækkelig vejledning, tryghed og støtte ved hjemmebesøg, jf. afsnit
2.2.2 ’Rettens indfrielse af formålet’.
Fagpersonalet og førstegangsfødende oplever, at fraværet af de forstyrrelser, der er på føde- og bar-
selsgangene, er positivt for den faglige vejledning i eget hjem. En del fagpersonale er dog udfordrede
i vejledningen om amning under besøgene, da de oplever at hjemmebesøg kræver andre kompeten-
cer til selvstændig vejledning, jf. afsnit
2.2.2 ’Rettens indfrielse af formålet’.
25 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse, fagpersonale, og førstegangsfødende.
26 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for Svangreomsorgen.
Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
33
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0034.png
Efter implementering af retten anvender flere tilbud om hjemmebesøg, men det tyder også på, at flere
udskrives efter 24 timer og at flere får besøg mellem to og tre dage efter fødslen, jf. afsnit
2.2.2 ’Udvik-
ling i barselsophold og hjemmebesøg’.
Dermed er gevinsterne ved hjemmebesøg i nogen grad base-
ret på et udvidet tilbud, sammenlignet med det tilbud som var tiltænkt med fødselspakken
’En god
start på livet’.
Generelt oplever afdelingsledelsen og fagpersonalet at de ressourcer der bliver bundet på at efterleve
retten, kræver en tilstrækkelig mængde af førstegangsfødende, som ønsker hjemmebesøg, da det
opleves logistisk og organisatorisk udfordrende at forvalte retten til hjemmebesøg.
3.1.2 Variation forbundet med brugen af retten
I følgende afsnit belyses og diskuteres førstegangsfødendes anvendelse af retten samt ensartethed
og kvalitet i efterfødselstilbud efter implementering af retten.
Førstegangsfødendes anvendelse af retten
Jf. afsnit
2.2.2 ’Karakteristik af førstegangsfødende, som anvender retten til hhv. barselsophold og
hjemmebesøg’
oplever fagpersonalet generelt, at ressourcestærke og forberedte fødende har gavn af
hjemmebesøg, mens sårbare, mindre forberedte og fødende, som bor geografisk langt væk fra deres
fødested, har gavn af barselsophold. I praksis varierer det dog, om fødende vælger at gøre brug af det
tilbud, som fagpersonalet anbefaler. På den baggrund oplever fagpersonalet til tider en uhensigts-
mæssig balance i anvendelsen af tilbuddene, da det ikke altid er dem med størst behov, som anvender
tilbuddene på den måde og i det omfang, som fagpersonalet vurderer hensigtsmæssigt.
Fagpersonalet oplever en tendens til, at nogle sårbare førstegangsfødende vælger hjemmebesøg
frem for barselsophold, trods anbefaling om barselsophold. Omvendt anvender nogle førstegangsfø-
dende tilbud om to døgns barselsophold, selvom fagpersonalet vurderer, at de er klar til udskrivelse
før to døgn. At førstegangsfødende selv kan vælge hvilket tilbud de ønsker at gøre brug af, kan hæm-
me fagpersonalets ønsker og bestræbelser på at differentiere tilbud til førstegangsfødende med
ukomplicerede fødselsforløb ud fra faglige hensyn.
Ensartethed og kvalitet i efterfødselstilbud efter implementering af retten
Resultaterne fra afsnit
2.2.1 ’Implementering af retten’
viser overordnet en øget ensartethed i efterfød-
selstilbud til førstegangsfødende efter implementering af retten, men med en vis variation i efterfød-
selstilbuddene på tværs af regioner og fødesteder, ligesom ikke alle fødesteder på undersøgelsestids-
punktet havde implementeret retten fuldt ud, jf. Figur 3.1
27
.
27 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse, fagpersonale, og førstegangsfødende.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
34
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0035.png
Figur 3.1
Opsummering af variation i efterfødselstilbud før og efter retten til to døgns
barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende som føder ukom-
pliceret
EFTER RETTEN BLEV INDFØRT:
Mere ensartethed i tilbud til førstegangsfødende på
tværs af fødesteder. Flere fødesteder tilbyder to
døgns barselsophold og hjemmebesøg.
Fortsat regional og lokal variation i tilbud om to døgns
barselsophold og hjemmebesøg. Et fødested har ikke
kapacitet til at tilbyde to døgns barselsophold, mens
syv fødesteder ikke har personaleressourcer eller en
tilstrækkelig mængde førstegangsfødende ift. at
tilbyde hjemmebesøg.
FØR RETTEN BLEV INDFØRT:
Regional og lokal variation i
tilbud om barselsophold,
herunder hvor længe første-
gangsfødende kunne være
indlagt.
Regional og lokal variation i
tilbud om hjemmebesøg. Få
hospitaler tilbød hjemmebesøg.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
Note:
Retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, blev implemente-
ret på størstedelen af hospitalerne i løbet af 2022-2023.
Der er ikke udformet specifikke retningslinjer for indhold, implementering eller måling af kvaliteten af
initiativerne om to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende. Den åbne tilgang
til implementering af tilbuddene fra centralt hold har derfor givet mulighed for lokal fleksibilitet og ført
til variation i tilbuddene, hvilket opleves som positivt på fødestederne. I forhold til nærværende evalu-
ering begrænser det dog muligheden for at opstille konkrete mål til vurdering af, hvorvidt retten har
bidraget til ensartet kvalitet på tværs af regionerne. Desuden har fødestederne oplevet forskellige
faktorer, som har påvirket mulighederne for at implementere tilbuddene ensartet.
3.1.3 Rettens indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af
ressourcer
De positive og negative indvirkninger, som blev udledt i afsnit
2.2.2 ’Forvaltning af retten ift. tilrette-
læggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer’,
fremgår af Tabel 3.1.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
35
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0036.png
Tabel 3.1
Positive og negative indvirkninger ved forvaltning af retten ift. tilrette-
læggelsen af arbejde og prioritering af ressourcer
Det opleves, at hjemmebesøg kan aflaste barselsgangene ift. fysisk kapacitet (stuer
og sengepladser).
Hjemmebesøg kan opleves som en kapacitetsmæssig fordel for fødesteder, med
en tilstrækkelig mængde af førstegangsfødende ift. at beskæftige en hel eller halv
personaleressource.
Barselsophold kan opleves negativt ift. tilrettelæggelsen af arbejdet, da det presser
den fysiske kapacitet (stuer og sengepladser)
Inddragelse af både gynækologiske og ikke-gynækologiske stuer kan forekomme
ifm. forvaltning af retten til to døgns barselsophold.
Det opleves ikke meningsfuldt at fjerne personaleressourcer, som udfører klinisk
arbejde på føde- og barselsgange, hvis forvaltningen af hjemmebesøg udfordres af
geografiske afstande og trafikale forhold, eller hvis antallet af førstegangsfødende,
som ønsker hjemmebesøg, er lavt.
Det opleves, at forvaltning af retten til hjemmebesøg skaber mere aktivitet på
fødestedet grundet flere telefonopkald fra fødende, særligt de, som anvender
tilbud om hjemmebesøg.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), forår 2024.
Note:
Faktorer nævnt i tabellen, er oplevet af størstedelen eller alt fagpersonale, som blev interviewet. Undtagelser er antydet
med *, som indikerer at det er oplevet af enkelte.
Store dele af afdelingsledelserne og fagpersonalet ønsker behovsorienterede og individuelt tilrette-
lagte efterfødselstilbud til førstegangsfødende, frem for at førstegangsfødende selv vælger mellem
enten barselsophold eller hjemmebesøg. Det vil dels give større fleksibilitet til at tilrettelægge arbej-
det og dermed tilgodese patient-flowet på afdelingerne, men også give et større rum for faglig vurde-
ring af den enkeltes behov, jf. afsnit
2.2.2 ’Forvaltning af retten ift. tilrettelæggelsen af arbejde og prio-
ritering af ressourcer’.
Nogle fødesteder arbejder derfor allerede med at differentiere tilbuddene og
kommunikationen af dem, jf. afsnit
2.2.2 ’Kendskab, efterspørgsel og kommunikation af retten’
28
.
3.2 Fremadrettede perspektiver på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse
I følgende afsnit belyses og diskuteres spørgsmålet om udvidelsen af retten til flergangsfødende og
styrkelse af andre initiativer.
3.2.1 Udvidelse af retten til flergangsfødende
Fagpersonale og afdelingsledelsen vurderer det uhensigtsmæssigt at udvide retten til flergangsfø-
dende, da der ikke er sundhedsfagligt belæg herfor, og ud fra hensynet til bedst mulig kapacitets- og
ressourceudnyttelse.
Ifølge fagpersonalet og afdelingsledelsen er flergangsfødende generelt mere trygge ved efterfødsel-
stiden og har mindre behov for støtte og vejledning for at føle sig trygge. Derfor vurderes gevinsten
ved at give ret til barselsophold og hjemmebesøg ikke at kunne stå på mål med de negative konse-
kvenser i relation til yderligere bindinger på kapacitets- og ressourceanvendelse - særligt i lyset af, at
der nogle steder er udfordringer med at implementere retten til førstegangsfødende, og at der ople-
ves en risiko for, at en ret til flergangsfødende, som føder ukompliceret, kan give risiko for nedpriori-
tering af andre mere kritiske patienter.
28 Accenture (forår, 2024). Dataindsamling. Kvalitative interviews med afdelingsledelse og fagpersonale.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
36
Negative indvirkninger
Positive
indvirkninger
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0037.png
Fagpersonalet fremhæver et generelt ønske om bedre tid til faglig vurdering ift. at identificere sårbare
fødende samt bedre muligheder for at tilrettelægge individualiserede efterfødselstilbud efter sårbare
fødendes behov
29
. Flergangsfødende, som har haft dårlige oplevelser (fx traume, fødselsdepression,
mv.) ved deres tidligere fødsel, kan også have behov for ekstra støtte. Fagpersonalet oplever desuden,
at der over tid er kommet flere fødende med diagnoser og udfordringer, som resulterer i, at flere har
et øget behov for pleje end tidligere.
3.2.2 Styrkelse af andre initiativer
Størstedelen af det interviewede fagpersonale og afdelingsledelse nævner, at det er essentielt, at før-
stegangsfødende har en god oplevelse ifm. deres fødsel, da det bidrager til at styrke familiedannelse
og fordrer bedre forløb ved fremtidige graviditeter og fødsler. Fagpersonalet oplever generelt, at før-
stegangsfødende, som ikke har oplevet tryghed og støtte ved første fødsel, kræver mere støtte og
pleje ved fremtidige fødsler. Dermed kan retten til barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangs-
fødende, som føder ukompliceret, også ses som en forebyggende investering for de kvinder, som fø-
der mere end én gang.
Fagpersonalet efterspørger særligt styrkelse af initiativer om fødselsforberedelse og ammevejledning,
mens efterspørgslen på efterfødselssamtaler har været nævnt af færre. Ift. efterfødselssamtaler næv-
ner fagpersonalet, at mange fødende i højere grad er fokuserede på selve fødslen frem for efterfød-
selsforløbet men angiver ikke specifikke initiativer. I Tabel 3.2 uddybes initiativerne om fødselsforbe-
redelse og efterfødselstilbud:
29 Eksempler på sårbare fødende kan være fødende med psykisk sygdom (f.eks. depression, angst, mv.), misbrug og mødre uden
partner eller med sparsomt netværk og pårørende.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
37
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0038.png
Tabel 3.2
Tiltag der kan styrkes ifølge fagpersonale, afdelingsledelse og førstegangs-
fødende
Fødselsforberedelse indebærer en række vigtige læringselementer og opleves som
betydningsfuldt for førstegangsfødende, og særligt for dem, som føder ambulant.
Der er i dag forskel på fødestedernes tilbud om fødselsforberedelse. Nogle
fødesteder har fastholdt gruppebaseret fødselsforberedelse
30
, mens en større andel
har indført fødselsforberedelse for store grupper i auditorier eller som webinarer.
• Jordemødre er generelt kritiske ift. den auditorie- og webinarbaserede
fødselsforberedelse, som ikke opleves at klæde de førstegangsfødende tilstrækkeligt
på til fødslen eller efterfødselsforløbet.
Fødselsforberedelse
Fagpersonalet ønsker at styrke kompetencer ift. ammevejledning, idet en del
fagpersonale ikke oplever, at de har tilstrækkelig viden og kompetencer til at yde
ammevejledning. Dette er særligt en udfordring ved hjemmebesøg, hvor
fagpersonalet skal yde vejledning selvstændigt. For førstegangsfødende fylder
amning meget, og flere oplever udfordringer med både etablering og fastholdelse
af amning.
Flere fødesteder beretter, at en stor andel af fagpersonalet på barselsafsnittene ikke
er uddannede i ammevejledning, hvilket påvirker kvaliteten af den vejledning de
fødende modtager. Fagpersonalet efterspørger helt konkret, at flere bliver
internationalt certificerede ammekonsulenter (IBLCE)
31
.
Resultaterne fra LUP Fødende 2023 viser, at kvinder gennemsnitligt ’i nogen grad’
oplever at få den hjælp, de har behov for til at amme på fødestedet (score: 3,80 ud
af 5). Resultatet er en af de laveste scorer i undersøgelsen
32
.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), afdelingsledelse (20 individuelle interviews) og førstegangsfø-
dende (6 fokusgrupper), forår 2024.
30 Gruppebaseret fødselsforberedelse er yderligere beskrevet i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen fra 2022.
31 IBLCE (u.å.).
How to become an ibclc.
Tilgået d. 2.5.2024 via: https://ibclc-commission.org/how-to-become-an-ibclc/
32 Center for Patientinddragelse (2024).
LUP Fødende 2023.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
38
Ammevejledning
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0039.png
Fagpersonalet fremhæver, at der bør være større fokus på sektorovergang fra hospital til kommune, da
der er potentiale for at skabe mere transparens om det første sundhedsplejerskebesøg og eventuelle
konsekvenser i sektorovergangen (fx at det første sundhedsplejerskebesøg udsættes, hvis fødende
udskrives efter tre døgn (se yderligere beskrivelse af konsekvenser i Appendiks - Boks A.11). Dette kan
fx opnås ved at tydeligere kommunikation til fødende om udskrivelsestidspunktets påvirkning af tids-
punkt for første sundhedsplejerskebesøg.
Figur 3.2
Patient-flow for førstegangsfødende, som føder ukompliceret, med marke-
ring af ønskede fremtidige initiativer
Screening for medfødte
sygdomme/PKU/hælblodprøve*
Åben rådgivning 24 timer i døgnet til alle nye forældre op til 7 dage efter fødslen
1 døgn
Fødselsforberedelse
fødsel
Barselsophold
2 døgn
3 døgn
7 døgn
...
Ammevejledning
Amme-
vejledning
(Indenfor 24
timer efter
fødsel)
Hjemme-
besøg
Kommunalt
sundhedsplejerskebesøg
(4. –
7. dagen efter fødsel)
Kilde:
Accenture (2024). Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper), afdelingsledelse (20 individuelle intervie-
ws), og førstegangsfødende (6 interviews). Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022). Aftale om udmøntning af midler til fød-
selspakken ’En god start på livet’ mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og
Kristendemokraterne; Sundhedsstyrelsen (2022). Anbefalinger for svangreomsorgen; Sundhedsstyrelsen (januar, 2024). Kort-
lægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
Note:
*Prøvetagning på barnet inkluderer screening for medfødte sygdomme, PKU og hælblodprøve 48-72 timer efter barnets
fødsel. Bokse med lyserød farve markerer ønskede fremtidige initiativer for førstegangsfødende som føder ukompliceret.
Overordnet vurderes det, at initiativer om fødselsforberedelse og ammevejledning potentielt kan bi-
drage til at styrke tryghed, støtte og faglig vejledning for særligt førstegangsfødende både før og efter
fødslen. Hertil er der potentiale for at styrke eller øge transparensen i sektorovergangen fra hospital til
kommune. En vigtig overvejelse ved fremtidige initiativer er desuden, at der ikke lægges uforholds-
mæssigt beslag på hverken den fysiske eller personalemæssige kapacitet, og at det ikke kompromit-
terer fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af arbejdet på fødegangene.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
39
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0040.png
OPSUMMERING
- Vurdering af implementering af retten
Implementering af retten:
Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever at retten til to døgns barselsophold isoleret
set giver øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Fagpersonalet og
afdelingsledelsen fremhæver dog at to døgns barselsophold ikke er fagligt begrundet og
begrænser personalets prioritering og tilrettelæggelse af arbejde.
Fagpersonalet og afdelingsledelsen oplever at retten til hjemmebesøg isoleret set giver
øget tryghed og støtte blandt dem, der bruger den. Fagpersonalet oplever dog at
hjemmebesøg kræver forberedelse inden udskrivelse af førstegangsfødende og at
fagpersonalet mangler andre kompetencer ved hjemmebesøg (ift. ammevejledning).
• Retten tager ikke højde for at differentiere efterfødselstilbud, da førstegangsfødende,
som føder ukompliceret, selv kan vælge hvilket tilbud, de ønsker. Hertil anvender
førstegangsfødende med en sårbarhedsproblematik ikke tilbud om barselsophold i en
grad, som fagpersonalet vurderer, der er behov for.
• Der ses en øget ensartethed i efterfødselstilbud til førstegangsfødende efter
implementering af retten. Dog er der ikke udformet specifikke retningslinjer for indhold,
implementering eller måling af kvaliteten af initiativerne om to døgns barselsophold eller
hjemmebesøg for førstegangsfødende. Den åbne tilgang til implementering af tilbuddene
fra centralt hold har derfor givet mulighed for lokal fleksibilitet og ført til variation i
tilbuddene.
• En positiv effekt af retten er kombinationen af de to tilbud - to døgns barselsophold og
hjemmebesøg. Denne kombination giver mulighed for forløb, der i højere grad er målrettet
de fødendes behov.
Fødesteder oplever, at det er vanskeligt at forvalte både retten til to døgns barselsophold
og hjemmebesøg og dermed opleves det ikke meningsfuldt for alle fødesteder at prioritere
ressourcer til begge tilbud.
Anvendelse af retten:
Fagpersonale og afdelingsledelse anbefaler ikke udvidelse af retten til flergangsfødende,
dels fordi de ikke vurderer det hensigtsmæssig for kapaciteten på føde- og barselsgangen,
og dels fordi de ikke mener, der er et sundhedsfagligt belæg herfor.
Fagpersonalet ønsker øget fokus på at identificere sårbare fødende, og bedre muligheder
for at tilrettelægge individualiserede efterfødselstilbud efter sårbare fødendes behov.
Fagpersonalet og førstegangsfødende mener, at der er behov for at styrke initiativer
såsom fødselsforberedelse og ammevejledning samt øge transparens ift. sektorovergang
fra hospital til kommune.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
40
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0041.png
A
Appendiks
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
41
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0042.png
Metodevalg og supplerende materiale
Boks A.1
Scope og vidensindsamling for evalueringen
Evalueringen er tilrettelagt i to dele:
Kapitel 2:
Beskrivelse og analyse af kapaciteten på føde- og barselsgangene (Kapitel 2.1) samt imple-
mentering og anvendelse af retten til to døgns barselophold eller hjemmebesøg blandt førstegangs-
fødende (Kapitel 2.2).
Kapitel 3:
Vurdering af anvendelse af retten og fremadrettede perspektiver.
Der anvendes en iterativ tilgang, hvilket indebærer løbende koordinering, review og afstemning af
beslutninger med Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennem hhv. ugentlige og månedlige statusmø-
der. Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har været involveret løbende ift.
sparring samt adgang til data og informanter.
Genstandsfelt
Evalueringen omhandler implementering af retten til to døgns barselsophold og hjemmebesøg, samt
førstegangsfødendes anvendelse af to døgns barselsophold eller hjemmebesøg. Fokus er på anven-
delse af retten, og idet retten blev påbegyndt implementeret i 2022 og 2023, er 2023 det første og
eneste mulige opfølgningsår.
Evalueringens genstandsfelt er førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i ho-
vedstilling til termin (GA ≥ 37 uger
33
), som har født ukompliceret, idet denne gruppe er omfattet af
retten. Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) definerer en ukompliceret førstegangsfødsel som
fravær af akut kejsersnit, fødsel med kop eller tang, bristning grad III eller IV, episiotomi (kirurgisk snit
for at øge åbningen bagtil i skeden, i daglig tale også klip), blødning ≥1000 ml eller et barn, der har
Apgar-score <9/5 (skala til at bestemme et barns tilstand 5 min efter fødsel
34
). Komplicerede fødsler
frasorteres i videst muligt omfang fra dataanalyser, givet DKF’s definition.
Afgrænsning
Retten er afgrænset til efterfødselsforløbet på fødestedet
35
samt udekontakter op til tre døgn (72 ti-
mer) efter fødsel. Datamæssigt er retten afgrænset til de organisatoriske enheder og faggrupper, som
varetager forløbet på fødestedet samt sygehuskontakter. I denne afgrænsning indgår altså tid fra
fødselstidspunkt frem til en uge efter fødslen
36
, da fødestederne tilbyder åben rådgivning til alle nye
forældre op til syv dage efter fødsel og har ansvaret indtil de fødende overgår til anden sektor
37
.
Evalueringens undersøgelsesdesign
Evalueringens er baseret på et overordnet undersøgelsesspørgsmål:
I hvilket omfang og hvordan er retten til to døgns barselsophold/hjemmebesøg for førstegangsføden-
de implementeret i overensstemmelse med hensigten i fødselsaftalen, herunder hvorvidt retten bidra-
ger til tryghed, støtte, faglig vejledning og ensartet kvalitet på tværs af landet?
33 Gestationsalder (GA) er fosterets aktuelle alder. I denne evaluering inkluderes førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel
af ét barn i hovedstilling til termin ved en gestationsalder på 37 uger eller mere (≥ 37).
34 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).
Dataindberetning og datadefinitioner 2022.
35 Fødested er defineret som fødsel på et sygehus i Danmark.
36 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
Afgrænsningen til ca. to uger efter fødslen
følger Normeringsanalysen.
37 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for svangreomsorgen.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
42
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0043.png
For at kunne svare fyldestgørelse på undersøgelsesspørgsmålet har Accenture, i samarbejde med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, opstillet en række evalueringskriterier, som tilsammen dækker
alle de aspekter, som undersøgelsesspørgsmålet rummer. Den kvantitative analyseplan og de kvalita-
tive spørgeguides er udarbejdet på baggrund af evalueringskriterierne, så det sikres, at alle evalue-
ringskriterierne belyses.
Formålet med de kvantitative analyser er dels at beskrive og analysere udviklingen i kapaciteten på
føde- og barselsgange samt implementering og anvendelse af retten til to døgns barselsophold eller
hjemmebesøg blandt førstegangsfødende, som føder ukompliceret.
Formålet med de kvalitative interviews er at afdække afdelingsledelsens og fagpersonalets oplevelser
af kendskabet til, kommunikation om og efterspørgsel af retten og perspektiver på, hvorvidt retten er
med til at indfri dets formål om støtte, tryghed og faglig vejledning for førstegangsfødende, samt
indvirkningen på tilrettelæggelsen af arbejdet og prioritering af ressourcer. Interviews med første-
gangsfødende belyser målgruppens oplevelser af tilbuddene. For at sikre repræsentativitet, er infor-
manterne regionalt og geografisk fordelt, fra både større og mindre fødesteder, samt baseret på et
bredt udsnit af fagpersonale (særligt jordemødre og sygeplejersker), som bistår fødsler på fødegan-
gen, arbejder på barselsafsnit, eller udfører hjemmebesøg.
Fund fra den kvalitative og den kvantitative dataanalyse er løbende blevet sammenstillet, så hypote-
ser fra interviews er afprøvet i den kvantitative dataanalyse og omvendt, når det var muligt. Det sam-
lede datagrundlag anvendt både i evalueringens Kapitel 2 og Kapitel 3 udgør besvarelsen af undersø-
gelsesspørgsmålet.
Evalueringens datakilder
Den kvantitative dataanalyse er baseret på registerdata leveret af Sundhedsdatastyrelsen, primært
med data fra det Medicinske Fødselsregister (MFR), suppleret med data fra Landspatientregisteret
(LPR). Hertil er der suppleret med data fra Det Kommunale og Regionale Løndatakontor (KRL) om ar-
bejdsstyrken på fødeområdet målt i antal årsværk.
I foråret 2024 afholdte Accenture samlet 34 interviews fordelt på:
• Tre fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende fra alle fem regioner, som har benyttet
retten til to døgns barselsophold (6 deltagere)
• Tre fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende fra tre ud af fem regioner, som har
benyttet retten til hjemmebesøg (7 deltagere)
• 20 individuelle interviews (26 deltagere) med afdelingsledelse fra alle landets fødesteder
• Otte fokusgruppeinterviews med fagpersonale bestående af jordemødre, sygeplejersker og
læger (30 deltagere) fra føde- og barselsgange på otte forskellige fødesteder, hvor alle fem
regioner er repræsenteret.
Til ovenstående interviews er der benyttet semistrukturerede interviewguides, som er udarbejdet i
overensstemmelse med evalueringskriterierne. Danske Regioner har gennem deres faglige netværk
givet input til spørgeguides. Alle interviewdeltagere har givet mundtligt samtykke til, at deres per-
spektiver må anvendes i evalueringen.
Forbehold ved den kvantitative metode
Der eksisterer ikke direkte data, der angiver, hvorvidt en fødende har gjort brug af retten i forbindelse
med et barselsophold eller hjemmebesøg. Det skyldes, at de to tilbud ikke registreres særskilt i de
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
43
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0044.png
elektroniske patientjournalsystemer, og derfor heller ikke fremgår af LPR
38
. Derfor anvendes data for
gennemsnitlig indlæggelsestid ved barselsophold samt antal udekontakter efter fødslen, blandt før-
stegangsfødende, som proxyer for brug af retten.
Hospitalerne registrerer indlæggelsestid for førstegangsfødende, der er indlagt efter fødslen, men
det findes således ikke i struktureret dataformat hvorvidt 1) indlæggelse skyldes en kompliceret fødsel
(fx akut kejsersnit), 2) der er valgt ambulant fødsel med udskrivelse fra hospitalet efter 4-12 timer, eller
3) der er gjort brug af retten til to døgns ophold blandt førstegangsfødende ved en ukompliceret fød-
sel. Proxyen for to døgns barselsophold er derfor beregnet ved den fødendes ophold (indlæggelse)
fra barnets fødselstidspunkt og frem til den fødendes udskrivningstidspunkt fra fødselskontakten.
Proxyen for hjemmebesøg følger den fødende, og udregnes ved moderens indlæggelsestid (fra bar-
nets fødselstidspunkt) frem til den fødendes udekontakter 72 timer efter barnets fødselstidspunkt.
Hertil er hjemmebesøg afgrænset efter, at førstegangsfødende er udskrevet senest 24 timer efter
fødsel, som retten foreskriver, jf. ’En
god start på livet’
39
.
Ved tvivlsspørgsmål undervejs i dataanalysen, har Accenture løbende afstemt udvalgte datapunkter
med Sundhedsdatastyrelsen for at sikre datavaliditeten. Det bemærkes, at ovenstående proxyer samt
afgrænsning af komplicerede og ukomplicerede fødsler også anvendes for flergangsfødende, når re-
levant.
Et centralt forbehold ved de kvantitative data er desuden, at det ikke er muligt at skelne mellem fø-
dende, som har takket hhv. ja og nej til tilbud om barselsophold og hjemmebesøg, hvilket betyder, at
der kan være førstegangsfødende, som har takket nej, men alligevel indgår i proxyerne. Omvendt kan
der også indgå nogle i proxyerne, som har et barselsophold eller hjemmebesøg af andre årsager, end
at de har efterspurgt eller takket ja til at gøre brug af retten. Det formodes dog at gælde for en mindre
andel af ukomplicerede førstegangsfødende.
Foruden data fra KRL og MFR om kapaciteten på fødeområdet (Kapitel 2.1), var analyser af udvikling i
sengepladser og belægningsgrad ønsket. Dette er ikke inkluderet, da datagrundlaget ikke er tilstræk-
keligt til at se på sengepladser og belægning på føde- og barselsafsnitsniveau. Dette skyldes, at ho-
spitalerne indberetter data på afdelingsniveau (gynækologisk-obstetrisk afdeling), hvilket inkluderer
sengepladser til andre patientgrupper end fødende. Da det derfor ikke er muligt at skelne mellem re-
levante sengepladser for denne evaluering og øvrige sengepladser, er det i samarbejde med Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet vurderet, at det ikke er meningsfuldt at inkludere disse analyser baseret
på det tilgængelige datagrundlag.
Forbehold ved den kvalitative metode
De væsentligste usikkerheder i det kvalitative data vedrører selektion og repræsentativitet af deltage-
re.
Udvælgelsen af deltagere til interviews har været målrettet, hvilket kan bidrage til selektionsbias. Del-
tagere til interviews med afdelingsledelse blev nøje udvalgt vha. Danske Regions netværk for jor-
demødre. Af disse, hjalp afdelingsledere fra otte fødesteder med at identificere fagpersonale til at
deltage i fokusgruppe interviews fra de pågældende fødesteder. Dermed kan der være selektionsbias
ifm. udvælgelse af fagpersonalet. Fx kan afdelingsledelsen have udpeget fagpersonale, som de ved,
38 Sundhedsdatastyrelsen (2023). LPR indeholder informationer om undersøgelser og behandlinger af befolkningen på sygehuse
og behandling af sygehusansat personale i eget hjem i Danmark. Hver gang en person har været i kontakt med det danske
sygehusvæsen, indberetter sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysninger samles som data i LPR, der administreres af
Sundhedsdatastyrelsen. Yderligere information og dokumentation kan tilgås via: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-
services/om-de-nationale-sundhedsregistre/sygdomme-laegemidler-og-behandlinger/landspatientregisteret
39 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2022).
Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ’En god start på livet’ mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
44
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0045.png
har et positivt syn på retten.
Deltagere til fokusgruppe interviews med førstegangsfødende blev dels identificeret via Facebook-
grupper (terminsgrupper for 2023 og 2024) og vha. afdelingsledelse (fødende fra 2023 og 2024).
Dermed er deltagere fundet via to forskellige kanaler, hvor de enten selv har haft mulighed for at til-
melde sig, eller er blevet inviteret af fagpersonale. Dermed kan der være selektionsbias ifm. udvælgel-
se af førstegangsfødende. Fx kan de, som har deltaget, have haft stærke holdninger og meninger,
som de gerne ville dele, siden de har tilmeldt sig eller er blevet udvalgt. Der var desuden et ønske om
at interviewe førstegangsfødende, som hverken havde benyttet sig af tilbud om barselsophold eller
hjemmebesøg. Det har dog ikke været muligt at finde deltagere, som ikke havde benyttet sig af nogle
tilbud, hvorfor denne gruppe ikke er repræsenteret.
Afdelingsledelse på fødestederne i Danmark er i høj grad repræsenteret, mens repræsentativiteten af
fagpersonale og førstegangsfødende er lavere. For sidstnævnte gruppe skyldes det dels, at der ikke
er foretaget fokusgruppeinterviews med førstegangsfødende, som ikke havde benyttet sig af nogle
efterfødselstilbud. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde deltagere, og dermed er evalue-
ringen ikke repræsentativ for denne gruppe af førstegangsfødende. Fagpersonalet peger på, at der i
praksis er meget få førstegangsfødende, som ikke gør brug af nogle tilbud, hvilket kan forklare udfor-
dringen med at identificere deltagere. De fokusgruppeinterviews, som er afholdt med førstegangsfø-
dende, der enten har benyttet sig af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg, bærer
begge præg af, at der er få førstegangsfødende, som har deltaget fra de enkelte regioner. For grup-
pen, som har benyttet sig af tilbud om hjemmebesøg, indgår der ikke deltagere fra Region Nordjyl-
land, da det ikke var muligt at identificere nogle. Ligeledes er der ingen deltagere fra Region Sjælland,
hvilket skyldes, at regionen ikke havde implementeret tilbud om hjemmebesøg på tidspunktet, hvor
dataindsamlingen fandt sted.
Angående fokusgruppeinterviews med fagpersonale er kun otte fødesteder på tværs af regionerne
repræsenteret, og dermed er resultaterne fra interviews med netop denne gruppe ikke repræsentativ
for alle fødesteder i Danmark. Dog er repræsentativitet forsøgt imødekommet ved at udvælge føde-
steder som er regionalt og geografisk fordelt, fra både større og mindre fødesteder, samt baseret på
et bredt udsnit af fagpersonale (særligt jordemødre og sygeplejersker), som bistår fødsler på føde-
gangen, arbejder på barselsafsnit, eller udfører hjemmebesøg.
Desuden er en generel svaghed ved kvalitative interviews, at de baserer sig på individers subjektive
holdninger, forestillinger og oplevelser. Det er afgørende at de indsamlede informationer fra intervie-
ws er autentiske, dvs. at deltagerne fortæller sandfærdigt om et emne, for at sikre intern validitet.
Trods interviewdeltagere i denne evaluering er nøje udvalgt, er det vigtigt at være opmærksom på, at
det er en svaghed ved den kvalitative metode.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
45
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0046.png
Boks A.2
Proxyer for to døgns barselsophold og hjemmebesøg
To døgns barselsophold
Hjemmebesøg
Proxyen for hjemmebesøg beregnes ved
den fødendes ophold (indlæggelse) fra
barnets fødselstidspunkt og frem til den
fødendes udekontakter 72 timer efter
barnets fødselstidspunkt. Hertil er proxyen
afgrænset efter at fødende har
barselsophold på maks 24 timer efter fødsel
inden udskrivelse.
På mange fødesteder forudsætter
hjemmebesøg ambulant fødsel*, dvs. at
fødende udskrives indenfor et bestemt
tidsinterval. Data er dog ikke afgrænset
til de ambulante fødselstilbud, men i
stedet 24 timer, som retten foreskriver.
Udekontakter er ikke afgrænset til
jordemoderbesøg, da det resulterede i
meget få hjemmebesøg, som ikke var i
overensstemmelse med det antal
hjemmebesøg, som flere fødesteder
afrapporterede ifm. interview.
Pga. dataindberetninger og valg af
afgrænsninger kan det forekomme, at
samme fødende på samme tid i analysen
indgår med et barselsophold og et
hjemmebesøg. Der er imidlertid tale om
meget få tilfælde.
Hvis barnets fødselstidspunkt er ukendt,
er der medtaget hjemmebesøg inden for
tre dage efter fødselsdatoen.
Beregning af
proxy
Proxyen for to døgns barselsophold
beregnes ved den fødendes ophold
(indlæggelse) fra barnets fødselstidspunkt
og frem til fødendes udskrivningstidspunkt
fra fødselskontakten.
Indberetning af start- og sluttidspunkt for
indlæggelse efterregistreres til tider pga.
travlhed.
Hvis den fødende har et ophold pga.
medicinsk indikation (enten på grund af
alvorlig sygdom, skade eller tilstand, der
kræver specialiseret behandling eller
overvågning) efter fødsel, og der ikke er
oprettet en ny diagnosekode for
moderens indlæggelse, kan dette ikke
frasortes i data.
Fra 2019 og frem er opholdets varighed
beregnet på baggrund af eksakte
tidspunkter (dato, timer og minutter),
mens varighed i perioden fra 2012 til
2018 er beregnet på baggrund af
tidspunkter afgrænset ved dato og time.
Dette skyldes, at MFR først fra 2019
medtog minutter.
Usikkerheder
for proxy
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
*Kvalitativt definerer fødesteder ambulant fødsel som udskrivelse 4 til 12 timer efter fødsel.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
46
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0047.png
Boks A.3
Udvikling i antal og andel fødsler blandt førstegangsfødende, fordelt på
hjemmefødsler og fødslens kompleksitet, 2012-2023
I perioden fra 2012 til 2023 faldt antallet af førstegangsfødende, med intenderet vaginal fødsel af ét
barn i hovedstilling til termin (GA ≥ 37 uger), fra 22.036 til 21.919, svarende til et fald på 117
førstegangsfødende. Andelen af ukomplicerede fødsler er steget fra 53 pct. til 57 pct., mens andelen
af komplicerede fødsler er steget fra 35 pct. til 42 pct. i perioden. Andelen af hjemmefødsler er
uændret (1 pct.), mens andelen af fødsler med ’manglende oplysning’ er faldet fra 11 pct. til 0 pct. i
perioden.
40.000
40.000
40.000
40.00040.000
40.00040.000
100% 100%
100%
100% 100%
35.000
90%
90%
40.000
35.000
35.000 35.000
90%
90%
90%
35.000
35.000 35.000
80%
80%
30.000
35.000
80%
30.000
80%
80%
30.00030.000
30.000
30.00030.000
70%
70%
25.000
70%
70%
70%
30.000
25.000
25.000 25.000
60%
60%
25.000
25.000 25.000
60%
60%
60%
20.000
25.000
20.000
20.000 20.000
50%
50%
20.000
50%
20.00020.000
50%
50%
15.000
40%
40%
20.000
15.000
15.000 15.000
40%
40%
40%
15.000
15.000 15.000
30%
30%
10.000
15.000
30%
10.000
30%
30%
10.000 10.000
10.000
10.000 10.000
20%
20%
5.000
20%
20%
20%
10.000
5.000
5.000 5.000
10%
10%
5.000
5.000 5.000
10%
10%
10%
0
5.000
0
0
0
0%
2015
2012
2013
0%
2014
2016
2017
0
0%
2017
0
0
2012
2013
0%
2014
2016
2012 2012
2013 2013
2014 2014
2015 2015
2016 2016
2017
2017
2018 2018
2019 2019 2020 2021
2020 2021
2022 2022
2023
0%
2015
2023
År
2012 2012
2013 2013
2012
2014 2014
2013
2015
0
2016 2014
2015
2016
2015
2017 2017
2016
2018 2018 2017
2019 2019
2018
2020 2020 2019 2020 2021
2021 2021
2022 2022
2023
2022
2023
2023
År
År
År
2012
2013
2014
2015
År
2016
2017
2018
2019 2020 2021
2022
2023
Ukomplicerede* fødsler
År
År
Ukomplicerede* fødsler
Ukomplicerede* fødsler fødsler
Ukomplicerede*
Komplicerede fødsler fødsler
Komplicerede
Hjemmefødsler
År
Ukomplicerede* fødsler Komplicerede fødsler Komplicerede Hjemmefødsler
fødsler
Ukomplicerede* fødsler fødsler
Ukomplicerede*
Komplicerede
Hjemmefødsler
Hjemmefødsler
Manglende oplysning fødsler
Manglende oplysning
Andel Ukomplicerede* fødsler
Hjemmefødsler
Manglende oplysning
Andel Ukomplicerede*
Hjemmefødsler
Hjemmefødsler
Manglende
Manglende oplysning
Andel Ukomplicerede* fødsler fødsler
Andel Ukomplicerede*
Andel Komplicerede fødsler fødsler Komplicerede fødsler fødsler
Andel Komplicerede
Andel Hjemmefødsler
Ukomplicerede* fødsler oplysning
Andel Ukomplicerede* fødsler Komplicerede fødsler Komplicerede Hjemmefødsler
Andel
Andel fødsler
Andel Ukomplicerede* fødsler fødsler
Andel Ukomplicerede*
Andel Andel Komplicerede fødsler Manglende oplysning
Hjemmefødsler
Andel Hjemmefødsler
Hjemmefødsler
Andel Hjemmefødsler Andel Hjemmefødsler
Andel Hjemmefødsler
Andel Ukomplicerede* fødsler
Andel Komplicerede fødsler
Figur:
Udvikling i antal og andel (pct.) fødsler blandt førstegangsfødende, fordelt på hjemmefødsler og fødslens kompleksitet,
Andel Hjemmefødsler
2012-2023
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger). Der grupperes på, om den fødende føder hhv. enten hjemme, med ukendt kompleksitet pga. manglen-
de oplysninger, ukompliceret eller kompliceret. Hvis manglende oplysninger om enten grad af bristning. blødningsmængde
eller apgarscore efter 5 minutter er disse fødende kategoriseret som ’Manglende oplysning’. I opgørelsen kan antallet af føden-
de sidestilles med antallet af fødsler i den afgrænsede population.
Antal fødsler
Antal fødsler
Andel fødsler (pct.)
Andel fødsler (pct.)
Andel fødsler (pct.)
Andel fødsler (pct.)
Andel fødsler (pct.)
Antal fødsler
Antal fødsler
Antal fødsler
Antal fødsler
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2018
2018
0%
Andel fødsler (pct.)
2019
2019
K
Ko
M
M
A
A
Boks A.4
Forbehold ved analyser omhandlende ’Udvikling i arbejdsstyrken’
Der er grundlæggende flere forbehold, som skal tages, når man analyserer antal fødsler holdt op mod
arbejdsstyrken, hvilket gælder alle analyser i afsnit 2.1.2.
Forbehold ved antal fødsler
Figur 2.2 behandler udviklingen i det samlede antal fødsler holdt op imod arbejdsstyrken i perioden
fra 2010 til 2022, mens de resterende to analyser (Figur 2.3 og Figur 2.4) inkluderer perioden fra 2012
til 2022. Dette skyldes, at det ikke er muligt at fordele på hhv. ukomplicerede og komplicerede fødsler
i 2010 og 2011, da blødningsmængde for førstegangsfødende ikke er oplyst i perioden. Dog er 2010
og 2011 vurderet relevant at inkludere i kapacitetsberegninger ift. det samlede antal fødsler, idet an-
tallet af fødsler var på sit laveste niveau i 2013 (i perioden fra 2002 til 2023), og derfor kan inklusion af
tidligere år (2010 og 2011) hjælpe til at undgå fejlagtige konklusioner, som følge af udsving i fødselstal.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
47
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0048.png
Der er ligeledes forbehold ifm. den anvendte definition for ukomplicerede og komplicerede fødsler
40
,
da der ikke findes en universel definition for ukomplicerede og komplicerede fødsler. Ydermere kan
andre faktorer komplicere fødslen hos flergangsfødende. Hertil kommer, at der desuden er forskel på
at undersøge kompleksiteten af fødsler og graviditeter. Fx undersøger Sundhedsstyrelsen, i Norme-
ringsanalysen fra januar 2024, populationen af graviditeter i øget risiko
41
.
41
Forbehold ved arbejdsstyrken
Da data om antal årsværk er genanvendt fra Sundhedsstyrelsens
Normeringsanalyse,
inkluderer ana-
lyserne data fra perioden fra 2010 til 2022. Antal årsværk er valgt frem for antal ansatte, idet årsværk
tager højde for at fagpersonale kan være ansat på hhv. fuldtids- deltids- og timelønnede kontrakter.
Antal årsværk viser ikke ændringer i arbejdsopgaver og antal kontakter med patienter over tid. Hertil
fremhæves i
Normeringsanalysen,
at der er sket en forbedring i kvalitet, større sygelighed og stigende
forventninger på fødeområdet, hvilket kan føre til, at arbejdsmængden forbundet med en fødsel ikke
er den samme i dag, som den var i fx 2010. Fra
Normeringsanalysen
fremgår det også, at fraværet
(inkl. sygefravær og adoptions- og barselsorlov) er steget markant på tværs af faggrupper, både som
andel af årsværk og i absolutte tal. Fraværet på fødeområdet voksede fra 2013 til 2022 samlet set med
209 årsværk (inkl. gruppen af ’andre’ men fraregnet faggruppen af læger).
De vigtigste forbehold ved at inddrage arbejdsstyrken i Figur 2.2, Figur 2.3 og Figur 2.4 er, at læger er
opgjort med tilknytning til det gynækologiske og obstetriske område, mens resterende faggrupper er
opgjort med tilknytning til fødeområdet (som er en mindre del af det gynækologiske- og obstetriske
område). Det betyder, at det kan være vanskeligt at kombinere analyser bestående af læger og de
resterende faggrupper, idet tilknytningsforhold er opgjort på forskellige niveauer.
Faggruppen ’andre’ er inkluderet i
Normeringsanalysen,
men ekskluderet fra nærværende analyse, da
der indgår 70+ stillingsbetegnelser, hvoraf størstedelen ikke vurderes at udgøre den primære arbejds-
styrke på fødeområde. Eksempler på dette er stillingsbetegnelser såsom telefonister, psykologer og
kliniske diætister, mv. I
Normeringsanalysen,
fremgår alle stillingsbetegnelser for kategorien ’andre’
42
.
Forbehold ved at analysere antal fødsler holdt op mod arbejdsstyrken
Antal fødsler holdt op mod arbejdsstyrken anvendes som proxy for aktiviteten på fødeområdet. Til det
knytter sig en lang række forbehold. Der bør fx tages forbehold for, at fødeområdet spænder over
langt flere opgaver end selve fødslen, og at opgaverne ved fødslen er blevet mere komplicerede for
personalet at varetage. Hertil er der flere tidskrævende kontakter under graviditet og efter fødsel
samt mere personale til stede ved fødsel, som også kan have betydning for selve fødslen
43
.
Når udviklingen i antallet af fødsler holdes op mod specifikke faggrupper isoleret, skal der tages for-
behold for, at ikke al fagpersonale, som spiller en rolle på føde- og barselsgangene, er repræsenteret.
Udviklingen holdt op mod specifikke faggrupper kan dog omvendt give indsigt i relevante faggrup-
per, som spiller en afgørende rolle. Et andet forbehold er, at fagpersonalet kan have forskelligartede
arbejdsopgaver, fx administrative, hvorfor reel arbejdstid på føde- og barselsgange kan variere både
på tværs af faggrupper og tid.
40 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (2022).
Dataindberetning og datadefinitioner 2022.
Ukomplicerede førstegangsfødsler er
baseret på Dansk Kvalitetsdatabase for Fødslers (DKF) definition som fravær af følgende komplikationer: Akut kejsersnit, fødsel
med kop eller tang, bristning grad III eller IV, episiotomi, blødning ≥ 1000 ml eller et barn, der har Apgar-score < 9/5. Komplicerede
fødsler er i overensstemmelse dermed i denne rapport defineret ved, at mindst én af at førnævnte komplikationer eller indgreb er
forekommet. Dog findes alternative definitioner af ukomplicerede og komplicerede fødsler.
41 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
I analysen undersøges populationen af
graviditeter i øget risiko – se uddybning på s. 51 i publiceringen.
42 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
Se yderligere information om ’andre’
faggrupper på side 50 (Tabel B2) i referencen.
43 Sundhedsstyrelsen (2024).
Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
48
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0049.png
Boks A.5
Regionernes tiltag ved kapacitetsudfordringer og effekter heraf ifm. to døgns
barselsophold
Fødesteder har haft fokus på fleksibilitet i planlægningen ift. bedst mulig
kapacitetsudnyttelse, så retten efterleves. Det har ført til at nogle fødesteder har gjort
mere ud af at tilbyde hjemmebesøg til førstegangsfødende, idet tilbud om hjemmebesøg
opleves meningsfuldt, når en tilstrækkelig mængde fødende anvender tilbuddet.
Fødesteder har tilbudt førstegangsfødende, som føder ukompliceret, to-sengs stuer eller
barselsophold på anden matrikel. Det har dels ført til en oplevelse af, at nogle
førstegangsfødende som føder ukompliceret generelt venter lang tid på at blive tilset ved
indlæggelse grundet utilstrækkelig bemanding af personaleressourcer i praksis. Dels har
det også ført til en oplevelse af, at nogle familier tager hjem før to døgn, selvom
fagpersonalet vurderer barselsophold mere hensigtsmæssigt. Det kan fx være sårbare
førstegangsfødende som tager hjem, hvilket skaber utryghed hos fagpersonalet, idet de
ikke har mulighed for direkte at observere og hjælpe de førstegangsfødende.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
Boks A.6
Implementeringstilgang fordelt på regioner
Syd-
danmark
Midt-
jylland
Nord-
jylland
Sjælland
Hoved-
staden
Tiltag iværksat forbundet med implementering af
retten på tværs af regioner
Ansættelse af mere personale, jf. Fødselsaftalen ’En
god start på livet’, hvor der blev afsat 100 flere
årsværk til fødeområdet på tværs af regioner
44
Etablering og/eller styrkelse af retten til
hjemmebesøg, herunder
rekruttering/opnormering, opkvalificering af
fagpersonales kompetencer, indkøb af udstyr til
hjemmebesøg
45
, og tilbud om ekstra
hjemmebesøg
46
Styrkelse af retten til barselsophold, herunder
åbning af stuer og/eller senge, opnormering på
føde- og barselsafsnit samt opkvalificering af
personalets kompetencer (ift. ammevejledning)
Styrkelse af barselsambulatorium. Fx opnormering
til at varetage (virtuelle) opkald
Ansættelse af implementeringskonsulent(er) til at
arbejde med retten
Overordnet omorganisering af fagpersonale som
varetager barselsophold og hjemmebesøg, for at
kunne efterleve begge tilbud
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x*
x
x
x
x
Tabel:
Tiltag forbundet med implementering af retten på tværs af regioner (forår 2024)
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og afdelingsledelse (20 individuelle interviews), forår 2024.
Note:
*Tiltag iværksat i maj 2023 på et fødested i Region Sjælland, men ikke fastholdt;
**Tiltag iværksat, men hovedsageligt grundet mange opsigelser på et fødested i Region Sjælland. Det bemærkes, at opgørel-
sen ikke er udtømmende, hvorfor fødesteder kan have iværksat andre tiltag, som ikke er beskrevet.
44 Danske Regioner (2023).
Danske Regioners opfølgning på fødselsaftalen ’En god start på livet’ – forår 2023.
45 Udstyr inkluderer både køretøj til transport ifm. hjemmebesøg og udstyr til prøvetagning på barnet (screening for medfødte
sygdomme, PKU og hælblodprøve).
46 Nogle fødesteder har implementeret tilbud et ekstra hjemmebesøg, som typisk inkluderer prøvetagning på barnet på dag 3.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
49
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0050.png
Tabel A.1
Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med
afdelingsledelse
Individuelle interviews afholdt med afdelingsledelse fra alle fødesteder i Danmark
Nr. Region
1
Midtjylland
2
Midtjylland
3
Midtjylland
4
Midtjylland
5
Midtjylland
6
Nordjylland
7
Nordjylland
8
Nordjylland
Fødested
Regionshospitalet
Gødstrup
Regionshospitalet
Randers
Aarhus
Universitetshospital
Regionshospitalet
Horsens
Aalborg
Universitetshospital
Thisted (Aalborg
Universitetshospital)
Regionshospital
Nordjylland
Antal
deltagere
1
Stillingsbetegnelse(r) for
deltager(er)
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chef jordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder,
chefsygeplejerske og
jordemoder
Vice chefjordemoder,
chefsygeplejerske,
oversygeplejerske og
implementerings-
konsulent
Chefjordemoder og
implementerings-
konsulent
Vice chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefjordemoder
Chefsygeplejerske
Chefjordemoder
Oversygeplejerske
Dato for
interview
19. marts 2024
22. marts 2024
21. marts 2024
26. marts 2024
18. marts 2024
3. april 2024
2. april 2024
20. marts 2024
Regionshospitalet Viborg 1
1
1
1
1
1
3
9
Syddanmark
Sygehus Sønderjylland
4
18. marts 2024
10
Syddanmark
11
Syddanmark
12
Syddanmark
13
Sjælland
14
Sjælland
15
Sjælland
16
Hovedstaden
17
Hovedstaden
18
Hovedstaden
19
Hovedstaden
20
Hovedstaden
Esbjerg og Grindsted
Sygehus
Odense
Universitetshospital
Sygehus Lillebælt
Sjællands
Universitetshospital
Næstved, Slagelse og
Ringsted Sygehuse
Holbæk Sygehus
Rigshospitalet
Herlev-Gentofte Hospital
Hvidovre-Amager
Hospital
Nordsjællands Hospital
Bornholms Hospital
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3. april 2024
14. marts 2024
2. april 2024
25. marts 2024
20. marts 2024
20. marts 2024
25. marts 2024
4. april 2024
26. marts 2024
18. marts 2024
5. april 2024
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
50
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0051.png
Tabel A.2
Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med
fagpersonale
Fødested
Regionshospitalet
Viborg
Regionshospitalet
Horsens
Aalborg
Universitetshospital
Esbjerg og Grindsted
Sygehus
Odense
Universitetshospital
Næstved, Slagelse og
Ringsted Sygehuse
Antal
deltagere
5
2
3
3
3
Stillingsbetegnelse(r) for
deltager(er)
Jordemoder (4) og
sygeplejerske
Oversygeplejerske og
sygeplejerske
Vice chefjordemoder,
jordemoder og sygeplejerske
Jordemoder (2) og
specialeansvarlig sygeplejerske
Jordemoder (2) og
sygeplejerske
Vice chefjordemoder,
oversygeplejerske,
sygeplejerske og ledende
obstetrisk overlæge
Vice chefjordemoder,
koordinerende jordemoder, og
jordemoder (4)
Chefjordemoder,
oversygeplejerske,
sygeplejerske og jordemoder
Tid og dato for
interview
10. april 2024
10. april 2024
11. april 2024
18. april 2024
16. april 2024
Nr.
1
2
3
4
5
Region
Midtjylland
Midtjylland
Nordjylland
Syddanmark
Syddanmark
6
Sjælland
4
5. april 2024
7
Hovedstaden
Rigshospitalet
6
8. april 2024
8
Hovedstaden
Nordsjællands
Hospital
4
8. april 2024
Tabel A.3
Oversigt over kvalitativ dataindsamling – interviews afholdt med
førstegangsfødende
Fokusgruppe interviews afholdt med førstegangsfødende, med ukomplicerede fødsler, der har benyttet
retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg på fødesteder i Danmark
Nr.
1
2
3
4
5
6
Anvendt tilbud om…
To døgns barselsophold
To døgns barselsophold
To døgns barselsophold
Hjemmebesøg
Hjemmebesøg
Hjemmebesøg
Regioner repræsenteret
Sjælland, Midtjylland og
Syddanmark
Nordjylland
Nordjylland og Hovedstaden
Syddanmark og Midtjylland
Syddanmark og Midtjylland
Midtjylland og Hovedstaden
Antal
deltagere
3
1
2
2
3
2
Tid og dato for
interview
5. april 2024
29. april 2024
30. april 2024
29. april 2024
29. april 2024
30. april 2024
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
51
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0052.png
Boks A.7
Udsnit af spørgsmål fra spørgerammer til kvalitative interviews
Afdelingsledelse og fagpersonale:
I hvilken grad vurderer du/I, at retten er implementeret på din afdeling?
Hvilke tilbud havde I til førstegangsfødende før retten blev implementeret?
Hvordan karakteriseres de førstegangsfødende, der gør brug af hhv. barselsophold eller
hjemmebesøg?
Hvordan bliver de to typer tilbud (barselsophold og hjemmebesøg) anvendt, og hvad er
fordelene ved den ene frem for den anden?
I hvilken grad oplever I, at retten bidrager til tryghed og støtte hos den førstegangsfødende?
I hvilken grad oplever I, at retten bidrager til tid til faglig vejledning?
Hvordan påvirker retten arbejdet på fødegangene og barselsafsnittene?
Førstegangsfødende:
Kendte I til retten allerede inden fødslen?
Hvordan følte I jer, da I tog hjem ved udskrivelse?
Hvorfor valgte I at anvendte retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg? Havde I
overvejelser om at benytte jer af det andet tilbud?
I hvilken grad oplever I, at barselophold eller hjemmebesøg har bidraget til tryghed og støtte
for jer?
Var der mulighed for at få faglig vejledning og stille spørgsmål under barselsopholdet eller
hjemmebesøget?
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
52
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0053.png
Boks A.8
Udvikling i andel førstegangsfødende, der har hhv. op til et døgn, op til to
døgn, op til tre døgn og over tre døgns barselsophold, 2012-2023
Andelen (pct.) af førstegangsfødende, som har haft et døgns barselsophold eller mindre, er faldet fra
31 pct. til 20 pct., mens andelen som har haft barselsophold i et til to døgn, er faldet fra 25 pct. til 23
pct i perioden fra 2020 til 2023. Derimod ses en stigning i andelen af førstegangsfødende, i perioden
2020 til 2023, som har haft to til tre døgns barselsophold, fra 34 pct. til 43 pct., samt i andelen, som
har haft barselsophold på mere end tre døgn, fra 12 pct. til 14 pct., ud af alle førstegangsfødende.
Hertil ses det, at udviklingerne er sket med større hastighed fra 2022 til 2023, hvor man påbegyndte
implementeringen af retten.
Det antages, at barselsophold op til et døgn omfatter populationen af fødende med ambulante fød-
selsforløb som evt. benytter tilbud om hjemmebesøg, mens de resterende tidsinddelinger (mere end
et døgn) antages at omfatte populationer af fødende, som har benyttet sig af tilbud om barselsop-
hold.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
19%
26%
24%
25%
25%
31%
28%
27%
20%
22%
23%
21%
20%
21%
20%
24%
25%
24%
25%
25%
23%
42%
40% 42%
42%
34%
35%
36%
43%
1%
22%
1%
22%
1%
21%
1%
16%
0%
14%
1%
14%
0%
13%
0%
13%
0%
12%
0%
12%
0%
12%
0%
14%
Andel (%) barselsophold
39%
38%
36%
38%
16%
15%
2013
16%
0%
2012
2014
2015
2016
2017
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
0-24 timer
24-48 timer
48-72 timer
Mere end 72 timer
Ukendt varighed
Figur:
Andel (pct.) førstegangsfødende, der har hhv. op til et døgn, op til to døgn, op til tre døgn og over tre døgns barselsop-
hold, 2012 til 2023.
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:*Populationen
er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger).
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
53
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0054.png
Boks A.9
Udvikling i andel førstegangsfødende, som udskrives inden for 24 timer efter
fødsel blandt førstegangsfødende med hjemmebesøg, 2012-2023
Udviklingen i andel (pct.) førstegangsfødende, som udskrives inden for 24 timer efter fødsel blandt
førstegangsfødende med hjemmebesøg, bærer generelt præg af periodiske udsving fra år til år i pe-
rioden fra 2012 til 2023. Fokuseres der blot på udviklingen fra 2022 til 2023, efter retten blev påbe-
gyndt implementeret, ses det, at andelen som udskrives inden for 24 timer efter fødsel, blandt første-
gangsfødende med hjemmebesøg, er faldet fra 88 pct. til 77 pct, svarende til et fald på 11 pct. point.
Andelen som udskrives inden for 24 timer efter fødsel, blandt førstegangsfødende med hjemmebe-
søg, er dermed på sit laveste i 2023 ud af hele perioden. Data viser dermed, at knap en fjerdedel (23
pct.) både havde et barselsophold, på mere end 24 timer, og et hjemmebesøg blandt førstegangsfø-
dende med hjemmebesøg.
100%
95%
90%
85%
Andel (pct.)
80%
75%
70%
65%
60%
55%
50%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
År
Hele landet
Figur:
Udvikling i andel (pct.) som udskrives inden for 24 timer efter fødsel blandt førstegangsfødende med hjemmebesøg, som
føder ukompliceret*, 2012-2013.
Kilde:
Det Medicinske Fødselsregister (pr. 14. april 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger).
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
54
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0055.png
Boks A.10
Udvikling i andel hjemmebesøg blandt førstegangsfødende udskrevet inden
for 24 timer med hjemmebesøg fordelt på tidsintervaller, 2012-2023
Udviklingen i andel (pct.) hjemmebesøg blandt førstegangsfødende udskrevet inden for 24 timer med
hjemmebesøg fordelt på tidsintervaller (0-24 timer, 24-48 timer og 48-72 timer) bærer præg af perio-
diske udsving fra 2012 til 2023. I denne periode steg andel hjemmebesøg mellem 0-24 timer blandt
førstegangsfødende fra 2 pct. til 12 pct, svarende til en stigning på 10 pct. point. Andel hjemmebesøg
mellem 24-48 timer blandt førstegangsfødende er steget fra 16 pct. til 41 pct., svarende til en stigning
på 25 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem 48-72 timer blandt førstegangsfødende er faldet fra 82
pct. til 47 pct, svarende til et fald på 35 pct. point.
Fokuseres der blot på udviklingen fra 2022 til 2023, efter retten blev påbegyndt implementeret, ses
det, at andel hjemmebesøg mellem 0-24 timer blandt førstegangsfødende faldt fra 18 pct. til 12 pct.,
svarende til et fald på 16 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem 24-48 timer blandt førstegangsfø-
dende er faldet fra 56 pct. til 41 pct., svarende til et fald på 15 pct. point. Andel hjemmebesøg mellem
48-72 timer blandt førstegangsfødende er steget fra 26 pct. til 47 pct, svarende til en stigning på 21
pct. point. Dermed udgør andel hjemmebesøg mellem 48-72 timer blandt førstegangsfødende næ-
sten halvdelen af alle hjemmebesøg mellem 0-72 timer i 2023 (47 pct.).
100%
90%
Procentvis fordeling af hjemmebesøg
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
0-24 timer
24-48 timer
48-72 timer
Figur:
Andel (pct.) med hjemmebesøg blandt førstegangsfødende*, som føder ukompliceret og udskrives inden for 24 timer,
fordelt på tidsintervaller for hjemmebesøg, 2012-2023
Kilde:
Egne beregninger baseret på data fra det Medicinske Fødselsregister (pr. 4. maj 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.
Note:
*Populationen er afgrænset til fødsler blandt førstegangsfødende med intenderet vaginal fødsel af ét barn i hovedstilling
til termin (GA ≥ 37 uger).
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
55
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0056.png
Boks A.11
Fagpersonale og førstegangsfødendes oplevelser af udfordringer ved
udskrivelsestidspunkt ift. sektorovergangen mellem hospital og kommunal
sundhedspleje
Fra Sundhedsstyrelsens udgivelse ’Anbefalinger
for svangreomsorgen’
fra 2022, beskrives, at føden-
de, der kommer hjem inden for de første 72 timer, får besøg af sundhedsplejersken efter 4-5 dage
derhjemme. Ved længere indlæggelse på mere end 72 timer, kommer sundhedsplejersken på hjem-
mebesøg syv dage efter udskrivelse
47
. Det første sundhedsplejerskebesøg er således afhængigt af,
om udskrivelsestidspunktet ligger før eller efter tre døgn. Nedenfor beskrives fagpersonalet og første-
gangsfødendes oplevelser af udfordringer ved udskrivelsestidspunkt ift. sektorovergang mellem ho-
spital og kommunal sundhedspleje.
Udskrivelse indenfor tre døgn
Fagpersonale og førstegangsfødende oplever betydelig forskel mellem kommuner ift. hvornår det
første sundhedsplejerskebesøg ligger. Besøget er vigtigt for fagpersonale idet den fødende samtidig
overgår fra hospital til kommune, og dermed frigives tid når den fødende overgår til den kommunale
sektor.
Fagpersonale påpeger, at der er tilfælde, hvor det første sundhedsplejerskebesøg ikke ligger inden for
4-5 dage efter fødsel, som ellers er retningslinjerne. Hospitalerne er ansvarlige for fødende de første
syv dage efter fødsel
48
.I de tilfælde, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg mere end syv dage
efter fødslen, stiller fagpersonalet spørgsmål tegn ved, hvem der i praksis påtager sig ansvaret for de
fødende, hvis de har brug for hjælp eller har spørgsmål. Selvom ansvaret for den fødende ophører
efter syv dage, kan travlhed i sundhedsplejen føre til, at fagpersonalet føler sig forpligtet til at hjælpe
de fødende, hvilket kan øge presset på fødestedet.
Udskrivelse efter tre døgn
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at sundhedsplejersken kommer på besøg efter afta-
le med den fødende, hvis man er indlagt i mere end 72 timer. Fagpersonalet og førstegangsfødende
oplever det som problematisk, at det første sundhedsplejerskebesøg bliver udsat, hvis barselsophol-
det varer i mere end 72 timer. Der er generelt manglende opmærksomhed på denne konsekvens hos
fagpersonale og førstegangsfødende. I praksis oplever fagpersonalet at der kan gå lang tid, og der er
nævnt flere eksempler på, at der er gået 10-14 dage før sundhedsplejerskebesøg er fundet sted. Det
mener fagpersonalet er for lang tid, taget i betragtning af, at barselsopholdet kun forlænges med ét
døgn. Fagpersonalet påpeger derfor, at der er behov for tydeligere kommunikation om overgangen
mellem hospital og kommune.
Kilde:
Kvalitative interviews med fagpersonale (8 fokusgrupper) og førstegangsfødende (6 fokusgrupper), forår 2024.
47 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for svangreomsorgen.
48 Sundhedsstyrelsen (2022).
Anbefalinger for svangreomsorgen.
EVALUERING AF RETTEN TIL TO DØGNS BARSELSOPHOLD ELLER HJEMMEBESØG FOR FØRSTEGANGSFØDENDE
56
SUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 43: Orientering om udgivelse af evalueringen af retten til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg for førstegangsfødende, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2929761_0057.png
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Danmark